Patientkøkkenet Regionshospital Randers. Rapport
|
|
- Thor Clemmensen
- 2 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Patientkøkkenet Regionshospital Randers Rapport Køkkenomkostninger Synliggørelse af egenproduktion Kvalitet Maj 2008
2 Indholdsfortegnelse 1 FORMÅL OG ORGANISERING AF ANALYSEN 3 2 ANALYSEGRUNDLAGET Analysegrundlag vedrørende totaløkonomien Analysegrundlag vedrørende fokusområder 9 3 AKTIVITETER OG ØKONOMI I PATIENTKØKKENET Samlet omkostningsopgørelse Omkostninger fordelt på aktiviteter Omkostninger pr. kostenhed og døgnkost 14 4 AKTIVITETER OG ØKONOMI I FOKUSOMRÅDERNE Bagerafdeling Grøntafdeling Slagterafdeling Øvrige prisberegninger 31 5 KVALITET Vision Driftstilrettelæggelse og synergieffekter Kvalitetssikring Hjemmelavet mad Håndværk / kultur Økologiske indkøb Service/standard Sygdomsfravær 41 6 FORSLAG TIL DET VIDERE ARBEJDE 42 7 AFSLUTNING 43 Bilag: Oversigt over delproduktion i fokusområderne Køkkenomkostninger, egenproduktion og kvalitet 1
3 Indledning I efteråret 2007 indledtes et projektsamarbejde mellem Patientkøkkenet ved Regionshospital Randers og Rådgivningsenheden ved Kommunernes Revision A/S (KRR). Kommunernes Revision A/S er primo 2008 overtaget af BDO Scanrevision og benævnes nu BDO Kommunernes Revision. Projektsamarbejdet udsprang af et ønske fra Patientkøkkenets ledelse om at få synliggjort såvel hele køkkenets økonomi, som at få belyst økonomi og kvalitet ved i stort omfang at arbejde med en lav forarbejdningsgrad vedrørende råvarer. Ønsket er begrundet i, at Patientkøkkenet har ansat faguddannede slagtere og bagere og derudover bearbejder de fleste fødevarer fra den rå uforarbejdede råvare. Ledelsen ønskede derfor synliggjort såvel økonomi og kvalitet ved denne produktionsstrategi. KRR har stor erfaring med afdækning af produktionskøkkeners økonomi, men KRR har ikke tidligere arbejdet konkret med afdækning vedrørende forarbejdningsgrad af råvarer samt kvalitetsaspektet i forbindelse hermed. Arbejdet har derfor formet sig som et fælles projekt mellem Patientkøkkenet og KRR. Denne rapport beskriver projektarbejdet samt hovedresultaterne heraf. De specificerede beregninger m.v. forefindes ved Patientkøkkenets ledelse. Rapporten er opbygget således: Kapitel 1 beskriver formålet og samt organiseringen af analysearbejdet Kapitel 2 beskriver analysegrundlaget Kapitel 3 beskriver resultaterne af analysens 1. del, afdækningen af aktiviteter og økonomi i Patientkøkkenet Kapitel 4 beskriver resultaterne af analysens 2. del, afdækningen inden for de 3 fokusområder Kapitel 5 beskriver analysens 3. del, afdækningen vedrørende kvalitet Kapitel 6 beskriver arbejdsgruppens forslag til det videre arbejde. Køkkenomkostninger, egenproduktion og kvalitet 2
4 1 Formål og organisering af analysen 1.1 Formål Formålet med analysen har været tredelt: 1. Afdækning af aktiviteter og økonomi i Patientkøkkenet 2. Afdækning af aktiviteter og økonomi i fokusområderne slagteri, bageri og grøntafdeling 3. Afdækning vedrørende kvalitet. 1.2 Organisering Arbejdet har været organiseret gennem et løbende samarbejde mellem Patientkøkkenets ledelse og 3 konsulenter fra KRR. Registreringsskemaer til indhentning af data til analysegrundlaget vedrørende produktion, tidsforbrug, vareforbrug og økonomi har været udarbejdet af KRR og i samarbejde med Patientkøkkenets ledelse tilpasset forholdene i Patientkøkkenet. Patientkøkkenets ledelse har forestået indsamlingsarbejdet, mens viderebearbejdningen af de indsamlede data er forestået af KRR. Valideringen af de indsamlede data er sket i samarbejde mellem ledelsen og KRR. Afdækningen af aktiviteter og økonomi i Patientkøkkenet har fulgt KRR s gennemprøvede metoder herfor, mens afdækningen af fokusområderne og kvalitetsdelen har været baseret på metoder udviklet under analysearbejdet. Køkkenomkostninger, egenproduktion og kvalitet 3
5 2 Analysegrundlaget Analysens beregninger hviler på et stort analysegrundlag, der er indsamlet i forbindelse med analysen. Grundlaget kan deles i to: Det der ligger til grund for afdækningen af totaløkonomien i Patientkøkkenet Det der ligger til grund for afdækningen af fokusområderne. Analysegrundlaget for afdækningen af totaløkonomien har bestået af følgende: Produktionsregistrering Registrering af udleverede kolonialvarer Tidsregistrering Indsamling af regnskabsdata Indsamling af forbrugstal vedrørende el, vand og varme Vurdering af beregnet husleje Beregning af andele af fællesomkostninger. Analysegrundlaget for afdækningen af fokusområderne af bestået af følgende: Produktionsregistrering Tidsregistrering Opgørelse af spild Indsamling af økonomiske data Indsamling af færdigvarepriser. I det følgende er der nærmere redegjort for indsamlingen af analysegrundlaget. Afsnit 2.1 vedrører analysegrundlaget for afdækningen af totaløkonomien og afsnit 2.2 vedrører analysegrundlaget for fokusområderne. Køkkenomkostninger, egenproduktion og kvalitet 4
6 2.1 Analysegrundlag vedrørende totaløkonomien Totaløkonomi, produktionsregistrering Med henblik på at afdække Patientkøkkenets aktiviteter er der foretaget en registrering af alle leverede produkter fra Patientkøkkenet i en sammenhængende periode på 5 uger. I forbindelse med registreringerne er følgende registreret for hver dag: Det leverede produkts type, f.eks. hovedret, kage, smørrebrød etc. Det leverede antal af produktet Modtager af produktet, f.eks. afdelinger, kantine, møder etc. Registreringerne er efterfølgende blevet gennemgået og verificeret med henblik på at lokalisere eventuelle fejl og lignende. Hvert produkt er herefter blevet tildelt en vægt i kostenheder jf. Kost- og Ernæringsforbundets metode herfor. Metoden er beskrevet i Kost- og Ernæringsforbundets publikation Redskabet 1. Ved denne metode vægtes f.eks. en portion suppe med 0,1 kostenhed, en hovedret vægtes med 0,3 kostenhed, en biret med 0,1 kostenhed etc. Efter samme metode er en fuldkost bestående af døgnets 6 måltider fastsat til følgende gennemsnit: Morgen 0,3 Formiddag 0,1 Middag (Hoved- og biret) 0,4 Eftermiddag 0,2 Aften 0,4 Senaften 0,2 Døgnet i alt: 1,6 kostenheder De 1,6 kostenheder er lig med en døgnkost. I denne analyse har vi registreret de faktiske leveringer, som er blevet omregnet til kostenheder på baggrund af vægtningsmetoden i Redskabet 1. Den efterfølgende tabel viser resultatet af registreringerne omregnet til helårstal. Køkkenomkostninger, egenproduktion og kvalitet 5
7 Årlige leveringer fra Patientkøkkenet Afdelinger og Hotel Afd. E1+E2 Kantine + møder Eksterne kunder Årlige kostenheder AMB Personale SAMLET Normal Diæt Normal Diæt Morgenmad Frokost Eftermiddag Aften Senaften Øvrigt Samlet pr. år Procentfordeling 45,7% 17,4% 5,5% 1,2% 0,7% 15,9% 1,9% 11,6% 100,0% Omregnet til antal døgnkoster pr. døgn De specificerede resultater samt grundlaget for produktionsregistreringen forefindes i Patientkøkkenet Totaløkonomi, registrering af udleverede kolonialvarer I samme periode registreredes alle udleveringer af varer, der var indkøbt via Patientkøkkenets fødevarekonti, men som Patientkøkkenet ikke viderebearbejdede. Det drejer sig f.eks. om morgenmadsprodukter, mælkeprodukter m.v. Formålet har været at adskille de omkostninger til fødevarer, der indgår i køkkenets produktion med de fødevareomkostninger, hvor køkkenet alene fungerer som købmand. I forbindelse hermed registreres desuden modtageren af varerne således, at omkostningen kunne behandles korrekt i prisberegningen. Kr. pr. år Årlige leveringer af kolonialvarer fra Patientkøkkenet Afdelinger og Hotel Afd. E1+E2 AMB Kantine + møder Eksterne kunder SAMLET Kolonialvarer Mælk Samlet pr. år Køkkenomkostninger, egenproduktion og kvalitet 6
8 2.1.3 Totaløkonomi, tidsregistrering En væsentlig omkostning i forbindelse med køkkenområdet er lønomkostningerne. For at kunne foretage en fornuftig fordeling af disse omkostninger på kunder er der foretaget registreringer af, hvordan køkkenpersonalets tidsforbrug fordeler sig på opgaver. Denne tidsregistrering er foretaget af hele køkkenets personale over en sammenhængende periode på seks uger, hvor første uge fungerede som testuge. De fem ugers tidsregistrering er blevet gennemgået med henblik på at lokalisere eventuelle fejl og lignende. Tidsregistreringen var fordelt på 33 forskellige arbejdsopgaver. Fordelingen på de mange forskellige opgaver var delvist begrundet i, at mange opgaver var fordelt pr. kunde. Det vil for eksempel sige, at udportionering og pakning var fordelt på 4 opgaver således, at tidsforbruget til de enkelte kunder kunne opgøres direkte. Andre opgaver har vi efterfølgende måttet fordele efter forskellige fordelingsnøgler, herunder blandt andet madlavning, da det ikke var muligt at angive fordelingen i forbindelse med den enkeltes tidsregistrering. Således er f.eks. madlavning fordelt på kunderne efter deres andel af de samlede leverede kostenheder. Der er foretaget en forholdsmæssig fordeling af ikke direkte henførbar tid til for eksempel pauser, ledelse, generel administration m.v. på kundegrupperne. Produktionstid i køkkenet er blevet fordelt forholdsmæssigt i forhold til produktionen til de enkelte kunder. Procentfordelingen benyttes i prisberegningen til at fordele lønomkostningerne på kunder og aktiviteter. Procentfordelingen af tidsforbruget i den givne periode fremgår af efterfølgende tabel. De specificerede resultater samt grundlaget for tidsregistreringen forefindes i Patientkøkkenet. Tidsregistrering - alle Procent Arbejdsopgave fordeling Varehåndtering 3,9% Madproduktion 37,2% Produktionsopvask og -rengøring 20,2% Udportionering og pakning 11,4% Udbringning 0,8% Serviceopgaver 3,8% Administration og ledelse 11,0% Møder, kurser og pauser 11,6% Samlet 100,0% Køkkenomkostninger, egenproduktion og kvalitet 7
9 2.1.4 Totaløkonomi, indsamling af regnskabsdata Vi har indsamlet alle regnskabstal for Patientkøkkenet for regnskabsåret 2007 bogført på Patientkøkkenets konti. Alle disse omkostninger er medtaget i omkostningsopgørelsen med undtagelse af lønomkostningerne til kantinepersonalet og til diætisterne, da disse ikke indgår i produktionen i Patientkøkkenet. Ligeledes er kantinens fødevareforbrug til kantinens egen produktion og kantineindtægterne ikke medtaget i beregningerne Totaløkonomi, indsamling af forbrugstal vedrørende el, vand og varme Patientkøkkenet bliver ikke belastet af omkostningerne til el, vand og varme på Patientkøkkenets regnskabskonti i bogføringen. Vi har derfor fået teknisk afdeling på hospitalet til at foretage en opgørelse af forbrugstallene og beregne omkostningerne på baggrund af disse. De af teknisk afdeling beregnede omkostninger til el, vand og varme indgår i omkostningsopgørelsen Vurdering af beregnet husleje Der bliver heller ikke bogført omkostninger til lokaler på Patientkøkkenets konti i bogføringen. For at medtage en omkostning svarende til en beregnet husleje har vi taget kontakt til en lokal ejendomsmægler med henblik på at få estimeret en husleje til de lokaler, som Patientkøkkenet benytter. Den af ejendomsmægleren beregnede husleje indgår i omkostningsopgørelsen Beregning af andele af fællesomkostninger Der foretages ikke udkontering til Patientkøkkenet af dettes forholdsvise andel af hospitalets fællesomkostninger, herunder f.eks. andele af løn- og personaleafdeling, økonomiafdeling m.v. i bogføringen. Vi har fået foretaget en opgørelse af Patientkøkkenets forholdsvise andel. Denne andel indgår i omkostningsopgørelsen. Køkkenomkostninger, egenproduktion og kvalitet 8
10 2.2 Analysegrundlag vedrørende fokusområder Indsamlingen af data vedrørende de 3 fokusområder, bageri, slagteri og grøntafdeling, afviger fra indsamlingen vedrørende totaløkonomien for Patientkøkkenet. Dette skyldes, at der har været behov for mere detaljerede oplysninger for disse områder Fokusområder, produktionsregistrering I samme periode, som der blev foretaget registreringer af hvilke produkter, der blev udleveret fra køkkenet, har de tre fokusområder, bageri, slagteri og grøntafdeling, foretaget registreringer af deres leveringer til det øvrige Patientkøkken i form af halv- eller helforarbejdede varer. Resultaterne af disse registreringer er for detaljerede til at vise overordnet her, men resultaterne danner grundlag for de prisberegninger, der er vist i det følgende kapitel om aktiviteter og økonomi i fokusområderne Fokusområder, tidsregistrering Personalet i fokusområderne har foretaget tidsregistrering af alt deres tidsforbrug i samme periode, som det øvrige personale har foretaget tidsregistrering. Udover at skulle tidsregistrere på opgaver har fokusområdepersonalet også registreret fordelingen af tidsforbrug på produkter, f.eks. bagning af franskbrød, pålægsproduktion og skrælning og snitning af gulerødder. Det overordnede resultat af tidsregistreringen i fokusområderne fremgår af den efterfølgende tabel. De specificerede resultater forefindes i Patientkøkkenet. Tidsregistrering - fokusområder Arbejdsopgave Bager Slagteri Grønt Varehåndtering 1,5% 11,6% 7,0% Forberedelse 12,9% 11,2% 41,2% Madproduktion 69,9% 57,3% 32,7% Produktionsopvask og -rengøring 14,2% 3,9% 10,5% Udbringning 5,5% Møder, kurser og pauser 1,5% 10,6% 8,5% Samlet 100,0% 100,0% 100,0% Køkkenomkostninger, egenproduktion og kvalitet 9
11 2.2.3 Fokusområder, opgørelse af forbrug af råvarer og spild For at have et grundlag for at beregne omkostningerne ved egenproduktionen af delkomponenter er der i den samme registreringsperiode foretaget registreringer af forbruget af råvarer, der er medgået ved produktionen af delkomponenter i de tre fokusområder. De anvendte råvarer er desuden sammenholdt med de producerede delkomponenter, der er leveret ud fra fokusområderne, med henblik på at opgøre spildprocenter. Spildprocenterne varierer fra produktionsdag til produktionsdag. I beregningerne er der benyttet gennemsnitlige svindprocenter for hele registreringsperioden for hvert enkelt delprodukt Fokusområder, indsamling af økonomiske data For at kunne opgøre omkostningerne ved forbruget af råvarer i fokusområderne er der indsamlet indkøbspriser for de forskellige råvarer. Der er benyttet priser fratrukket de rabatter, som Patientkøkkenet opnår Fokusområder, indsamling af færdigvarepriser Med henblik på at vurdere Patientkøkkenets omkostninger ved selv at producere delkomponenter til madlavningen, er disse sammenholdt med priser fra cateringfirmaer. Disse priser er fratrukket de rabatter, som Patientkøkkenet ville opnå ved køb af varer ved cateringfirmaet. Køkkenomkostninger, egenproduktion og kvalitet 10
12 3 Aktiviteter og økonomi i Patientkøkkenet 3.1 Samlet omkostningsopgørelse På baggrund af analysegrundlaget, der blev præsenteret i foregående kapitel, er der opstillet en omkostningsopgørelse over hele Patientkøkkenets økonomi. Omkostningsopgørelsen er fordelt i omkostninger, der ligger inden for Patientkøkkenets egne regnskabskonti, og omkostninger, der afholdes på konti udenfor Patientkøkkenets kontoplan, men som vedrører køkkendriften. Det overordnede resultat af omkostningsopgørelsen fremgår af nedenstående tabel. Omkostningsopgørelse 2007 Løn Direkte variable omkostninger Varer, produktion Varer, videresendelse Emballage Transport til kunder (km-penge) Direkte faste omkostninger, eget budget Personalerelaterede omk Indkøb af mindre prod.udstyr Vedligehold af prod.udstyr Rengøringsartikler mv Administrative omk. ex. løn Madaffald Øvrige omkostninger Forr. & afskr. Forrentning og afskrivning, Inventar Afdrag slagteriudstyr Omkostninger udenfor budget Forsikringer Vedligehold El, vand og varme Beregnet husleje Andel af fællesomk Omkostninger totalt Køkkenomkostninger, egenproduktion og kvalitet 11
13 3.2 Omkostninger fordelt på aktiviteter Næste led i analysearbejdet var at fordele køkkenets omkostninger på aktiviteter. De enkelte omkostninger er fordelt mellem aktiviteterne således: Løn fordeles jf. konkret fordeling af ressourceforbrug jf. tidsregistreringen Beklædning, forsikringer og kurser fordeles jf. fordeling af personaleressourcer Varekøb til produktionen fordeles forholdsvis på aktiviteterne i forhold til den enkelte aktivitets andel af den samlede produktion jf. produktionsopgørelsen Omkostninger til kolonialvarer fordeles jf. den faktiske registrering af udleverede kolonialvarer Transportomkostningerne vedrører kun eksterne kunder og er dermed også alene fordelt på disse Øvrige omkostninger fordeles på aktiviteterne i forhold til disses andele af den samlede produktion. Resultatet af fordelingsregnskabet fremgår af den efterfølgende tabel. Tallene er vist ekskl. moms. Køkkenomkostninger, egenproduktion og kvalitet 12
14 Fordeling af Patientkøkkenets omkostninger på aktiviteter Årlig omkostninger 2007 Afdelinger og Hotel Afd. E1+E2 AMB Kantine + møder Personale Eksterne kunder SAMLET Direkte variable omk., eget budget Løn Varer, produktion Varer, videresendelse Emballage Transport til kunder Direkte faste omkostninger, eget budget Direkte variable omk. i alt Personalerelaterede omk Indkøb af mindre prod.udstyr Vedligehold af prod.udstyr Rengøringsartikler mv Administrative omk. ex. løn Madaffald Øvrige omkostninger Direkte faste omk. eget budget Forr. & afskr. Forrentn.& afskrivn., Inventar Afdrag slagteriudstyr Omkostninger udenfor budget Forrentning og afskrivning i alt Eget budget i alt Forsikringer Vedligehold El, vand og varme Beregnet husleje Andel af fællesomk Omk. udenfor budget i alt Omkostninger totalt Procentvis fordeling af omk. 64% 7% 1% 19% 2% 8% 100% Køkkenomkostninger, egenproduktion og kvalitet 13
15 3.3 Omkostninger pr. kostenhed og døgnkost Ved at holde omkostningerne op mod produktionen for de enkelte aktiviteter fås nøgletal for omkostning pr. kostenhed og pr. døgnkost for den enkelte aktivitet. I den nedenstående tabel er vist nøgletallene for afdelinger og hotel, hvortil produktionen pr. år er opgjort til kostenheder eller døgnkoster. Omkostningsnøgletal Afdelinger og hotel Pr. kostenhed Pr. døgnkost* Faktor tal** Direkte variable omk., eget budget Løn 28,56 45,70 1,63 Varer, produktion 14,60 23,36 1,00 Varer, videresendelse 2,97 4,75 Emballage 0,17 0,27 0,01 Direkte faste omkostninger, eget budget Direkte variable omk. i alt 46,30 74,07 2,64 Personalerelaterede omk. 0,40 0,64 0,02 Indkøb af mindre prod.udstyr 0,47 0,75 0,03 Vedligehold af prod.udstyr 0,71 1,14 0,04 Rengøringsartikler mv. 0,87 1,39 0,05 Administrative omk. ex. løn 0,28 0,45 0,02 Madaffald 0,23 0,36 0,01 Øvrige omkostninger 1,21 1,93 0,07 Direkte faste omk. eget budget 4,16 6,66 0,24 Forr. & afskr. Forrentn.& afskrivn., Inventar 1,23 1,97 0,07 Afdrag slagteriudstyr 0,08 0,13 0,00 Forrentning og afskrivning i alt 1,31 2,10 0,07 Omkostninger udenfor budget Eget budget i alt 51,77 82,84 2,95 Forsikringer 0,18 0,28 0,01 Vedligehold 0,47 0,75 0,03 El, vand og varme 2,26 3,61 0,13 Beregnet husleje 1,50 2,41 0,09 Andel af fællesomk. 3,99 6,38 0,23 Omk. udenfor budget i alt 8,40 13,44 0,48 Omkostninger totalt 60,17 96,27 3,43 * En døgnkost defineres som 1,6 kostenhed ** Faktoren er beregnet med udgangspunkt i vareomkostningerne. Køkkenomkostninger, egenproduktion og kvalitet 14
16 Beregningerne viser, at køkkenet har en omkostning på dets eget regnskabskonti på 82,84 kr. pr. døgnkost. Beløbet er markeret med rød skrifttype i tabellen. Det foreslås at anvende dette beløb som fremtidigt afregningsbeløb til Patientkøkkenet pr. døgnkost. Herved vil Patientkøkkenets omkostninger på egne konti og afregningerne balancere. Der kan beregnes lignende afregningsbeløb for Patientkøkkenets øvrige kunder ved at sammenholde de leverede kostenheder med de opgjorte omkostninger til kundegruppen. Beregningerne forefindes i Patientkøkkenet. Køkkenomkostninger, egenproduktion og kvalitet 15
17 4 Aktiviteter og økonomi i fokusområderne Patientkøkkenet har tre afdelinger, der fungerer som underleverandører til det øvrige køkken. Det drejer sig om slagteri, bageri og grøntafdeling. Formålet med afdelingerne er at indkøbe råvarerne i et lavt forarbejdningsniveau med deraf følgende lavere priser og så selv at forædle disse. Samtidig er grundtanken, at man ved denne produktionstilrettelæggelse får en god kvalitet samt større fleksibilitet og øvrige synergieffekter i Patientkøkkenet. Som tidligere nævnt, er der i forbindelse med analysen foretaget udvidet registrering af aktiviteterne i disse tre afdelinger/fokusområder. I dette kapitel beskrives nogle af resultaterne fra disse registreringer. Disse udgør en del af den samlede produktion i områderne. Kriterierne for udvælgelsen af produkter har først og fremmest været, at de udvalgte produkter fylder forholdsvis meget i det enkelte fokusområdes produktion. Der er vedlagt en oversigt over de enkelte fokusområders produktion som bilag til denne rapport. 4.1 Bagerafdeling I bagerafdelingen er der 1,5 fuldtidsstillinger. Ved fravær sker der ingen afløsning, men Patientkøkkenet kompenserer ved at indkøbe varer i højere forarbejdningsgrad Tidsregistrering og lønomkostninger, bager Bagernes tidsregistrering viste, at for hvert minuts direkte produktionstid er der 67 % øvrig tid, der går til varebestilling og -håndtering, forberedelse, rengøring og opvask, udportionering og pakning samt møder og pauser. Lønomkostningen pr. minut er opgjort på baggrund af de faktiske lønomkostninger til de to bagere. Omkostningen pr. minut er 2,67 kr. Køkkenomkostninger, egenproduktion og kvalitet 16
18 4.1.2 Råvareforbrug og spildberegninger, bager Der er ved bagerafdelingen registreret alt forbrug af råvarer til de enkelte produktioner, og dette forbrug er fordelt på slutprodukterne. Herved bliver eventuelt spild fordelt ligeligt på produktionen Øvrige variable omkostninger, bager Ud over omkostninger til løn og råvarer er der i bagerberegningerne medtaget de variable omkostninger, der medgår til at drive bagerafdelingen. Det drejer sig om omkostninger til forrentning og afskrivning af bagerudstyr, emballage samt forbrug af el og vand. Forbruget til disse omkostninger er fordelt ligeligt på timeforbruget til produktion i afdelingen således, at hver produktion belastes forholdsmæssigt afhængigt af det konkrete tidsforbrug til den enkelte produktion. Omkostningen pr. minut til forrentning og afskrivning er således opgjort til 0,14 kr., omkostningen til el og vand er opgjort til 0,52 kr. pr. minut, og emballageomkostningerne er opgjort til 0,04 kr. pr. minut Prisberegninger for udvalgte fokusprodukter, bager I de følgende to afsnit præsenteres resultaterne af beregningerne af omkostningerne ved egenproduktionen af fokusvarerne småkager og franskbrød, da disse repræsenterer produkter, der fylder meget i afdelingens produktion. Køkkenomkostninger, egenproduktion og kvalitet 17
19 4.1.5 Prisberegning, småkager På baggrund af ovennævnte samt registreringerne af forbruget af tid og råvarer til bagning af småkager er der beregnet følgende gennemsnitspris pr. kilo færdigproducerede småkager. Beregningerne hviler på et grundlag af 8 produktioner af småkager, idet der blev bagt småkager 8 dage i den samlede registreringsperiode, der var på 5 uger. Beregningerne viser en besparelse på 38 kr. pr. kilo småkager. Prisberegning for småkager Omkostning pr. kilo Lønomkostning, direkte produktionstid 14,19 Lønomkostning, øvrig tid 9,52 Råvarer 9,69 Emballage 0,22 El og vand 2,65 Afskrivning og forrentning, bagerudstyr 0,74 Samlet omkostning 37,00 Cateringpris, Delicato, fratrukket rabat 75,00 Besparelse pr. kilo småkager 38,00 Beregningerne viser, at der er store besparelser ved at bage småkager selv, idet der årligt produceres kg. småkager. Den årlige besparelse ved at bage selv kan dermed opgøres til: x 38 kr. = kr. Køkkenomkostninger, egenproduktion og kvalitet 18
20 4.1.6 Prisberegning, franskbrød På samme måde er der foretaget prisberegning for produktionen af franskbrød. Der er produceret franskbrød 16 af dagene i registreringsperioden. Beregningerne, der er foretaget pr. franskbrød, viser en besparelse på 4,69 kr. pr. franskbrød. Prisberegning for franskbrød Omkostning pr. stk. Lønomkostning, direkte produktionstid 1,71 Lønomkostning, øvrig tid 1,15 Råvarer 2,85 Emballage 0,03 El og vand 0,32 Afskrivning og forrentning, bagerudstyr 0,09 Samlet omkostning 6,15 Cateringpris, Schulz, fratrukket rabat 10,84 Besparelse pr. franskbrød 4,69 Sammenligningsprisen er taget fra Det Gode Gulerodsbrød fra Schulstad fratrukket rabat. Begge brød vejer 600 gram. Beregningerne viser, at der er store besparelser ved at bage franskbrød selv. Der bages årligt franskbrød. Beregning af den årlige besparelse: x 4,69 kr. = kr Bagerafdelingens synergieffekt på den øvrige produktion Den væsentligste synergieffekt i forhold til den øvrige produktion ses ved, at produkterne leveres delvis forarbejdede samt kan tilpasses til den enkelte dags efterspørgsel. Køkkenomkostninger, egenproduktion og kvalitet 19
21 4.2 Grøntafdeling I grøntafdelingen arbejder der køkkenmedarbejdere og ernæringsassistenter samt personale fra de øvrige afdelinger, der hjælper, når der er behov for det eller i tilfælde af periodevist personaleressourceoverskud i den øvrige produktion. Gennemsnitligt arbejder der to fuldtids i afdelingen, mens hjælpen i gennemsnit i registreringsperioden har udgjort ca. 1/3 fuldtidsstilling. Arbejdet i afdelingen er delt i to funktioner: Forberedelse, hvor den grove klargøring af grøntsager mv. foregår, og delproduktion, hvor der sker yderligere forædling af råvaren f.eks. ved, at gulerødder bliver snittet etc Tidsregistrering og lønomkostninger, grøntafdeling Grøntafdelingens tidsregistrering viste, at for hvert minuts direkte produktionstid samt forberedelse er 56 % øvrig tid, der benyttes til varebestilling og varehåndtering, rengøring og opvask, udportionering og pakning samt møder og pauser. Lønomkostningerne er opgjort på baggrund af de faktiske lønomkostninger. Omkostningen pr. minut er opgjort til 2,40 kr. Tidsregistreringen er fordelt på de to funktioner: Forberedelse og delproduktion. Forberedelsen dækker skrælning/rengøring af grøntsagerne, mens delproduktion dækker fintilberedning, såsom snitning i tern m.v Råvareforbrug og spildberegninger, grøntafdeling Ved opgørelse af grøntafdelingens råvareforbrug samt færdigvareproduktion har vi også skelnet mellem de to funktioner: Forberedelse og delproduktion. Der er således opgjort såvel spildprocenter samt produktion for hver vare for såvel grovtilberedningen (forberedelse) som finsnitning m.v. (delproduktion). Spildprocenterne er tillagt omkostningerne ved prisberegningerne. Ved at opdele beregningen i grovtilberedning og finsnitning m.v. har Patientkøkkenet fået et godt grundlag at vurdere i hvilken forarbejdningsgrad, det kan betale sig at indkøbe råvarerne i. Denne vurdering skal selvfølgelig ske under hensyntagen til vurderingen af kvaliteten. Der henvises til det senere kapitel om kvalitet. Køkkenomkostninger, egenproduktion og kvalitet 20
22 4.2.3 Øvrige variable omkostninger, grøntafdeling Udover omkostningerne til løn og råvarer er der i beregningerne medtaget de variable omkostninger, der medgår til at drive grøntafdelingen. Det drejer sig om omkostninger til forrentning og afskrivning af udstyr, emballage samt forbrug af el og vand. Forbruget til disse omkostninger er fordelt ligeligt på timeforbruget til produktion i afdelingen således, at hver produktion belastes forholdsmæssigt afhængigt af det konkrete tidsforbrug til den enkelte produktion. Omkostningen pr. minut til forrentning og afskrivning er således opgjort til 0,05 kr., omkostningen til el og vand er opgjort til 0,46 kr. pr. minut, og emballageomkostningerne er opgjort til 0,15 kr. pr. minut Prisberegninger for udvalgte fokusprodukter, grønt I de følgende 3 afsnit præsenteres resultaterne af beregningerne af omkostningerne ved egenproduktionen af fokusvarerne gulerødder, løg og kinakål, da disse repræsenterer produkter, der fylder meget i afdelingens produktion Prisberegning, gulerødder Registreringerne har vist, at der benyttes 2,88 og 1,28 minutter pr. kilo gulerødder for henholdsvis grovtilberedning og fintilberedning. Registreringerne har i øvrigt vist, at der er en ret stor svindprocent i forbindelse med grovtilberedningen af gulerødderne, nemlig i gennemsnit 37 %, mens svindprocenten i forbindelse med fintilberedningen kun er på i gennemsnit 1 %. Der er produceret gulerødder 24 dage i registreringsperioden. Resultatet af beregningerne er vist i de efterfølgende tabeller. Beregningerne er opdelt i henholdsvis grov- og fintilberedning af råvarerne. Køkkenomkostninger, egenproduktion og kvalitet 21
Prisen for den gode kvalitet
Prisen for den gode kvalitet Resumé af rapport om køkkenomkostninger, synliggørelse af egenproduktion og kvalitet i Patientkøkkenet på Regionshospital Randers BDO Kommunernes Revision, 2008 Regionshospitalet
Køkkenet på Aarhus Sygehus
Køkkenet på Aarhus Sygehus Vi er 100 medarbejdere fordelt på bagere, slagtere, kokke, ernæringsassistenter, økonomaer, PBére samt catere og husassistenter Vi laver mad til 800 patienter og 1500 kunder/gæster
Regionshospitalet Randers og Århus Sygehus!! Patientkøkkenet på Regionshospitalet i Randers
Regionshospitalet Randers og Århus Sygehus!! Patientkøkkenet på Regionshospitalet i Randers Min drøm!! Skabe mulighed for at kunne præge hvilken kvalitet maden, der i fremtiden skal serveres for patienterne
KLASSISK, KVALITET & GODE RÅVARER
DET NORDISKE KØKKEN KLASSISK, KVALITET & GODE RÅVARER MORGENMAD Grovstykke, rugbrød og thebolle Røræg og bacon Ost, smør og marmelade Slagterens rullepølse Ylette med mysli Mælkeprodukter Æblejuice og
ANALYSE KØKKENDRIFTEN I RISAGERLUNDS KØKKEN
ANALYSE KØKKENDRIFTEN I RISAGERLUNDS KØKKEN 26. Maj 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 Indledning... 1 1.1 BAGGRUND... 1 1.2 ORGANISERING... 1 2 Analysen belyser følgende... 1 2.1 PRODUKTIONSMÆNGDE OPGJORT
Ringsted Kommune. Kostkoncept for forplejning på plejecenter
Ringsted Kommune Kostkoncept for forplejning på plejecenter 1 Indledning Kostkonceptet beskriver rammerne for forplejningen på plejecentrerne i Ringsted Kommune. Kostkonceptet er et internt arbejdsredskab
Spørgeskema: køkken. Serverer køkkenet grønt tilbehør til det varme måltid? Ja, dagligt
Kulinarisk kvalitet Hvor mange køkkenmedarbejdere tilsmager maden i forbindelse med tilberedning af hvert måltid? En To Flere end to Ingen Foretager køkkenet systematisk opfølgning og evaluering af dagens
Grøntsager og kostfibre
Grøntsager og kostfibre Patientinformation Grøntsager Grøntsager, og især de grove grøntsager, indeholder mange kostfibre. Det er derfor godt at spise mange af de grove grøntsager og gerne flere gange
Mad politik for plejecentret Fortegården.
Mad politik for plejecentret Fortegården. Mål Fortegårdens mad politik har som formål at sikre den enkelte beboer det bedst mulige tilbud om mad service i forhold til den enkeltes behov og ønsker. Mad
Mad hjem til dig- Plejecentre. Madservice Viborg
Mad hjem til dig- Plejecentre Madservice Viborg Velkommen og velbekomme Vi er glade for at kunne byde dig indenfor i Madservice Viborg. Velkommen til et køkken med gamle dyder, friske råvarer og mange
Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej
Kostfibre hvorfor. De mætter De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Maden flyttes hurtigere gennem kroppen De tager plads for andre fødevarer Tager lang tid at spise giver hurtigere
1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange
Alle spørgsmål samlet Spørgsmål til ernæring 1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange 2. Er det sundt at spise æg? A:
MADSERVICE PÅ KOMMUNENS PLEJECENTRE
2014 MADSERVICE PÅ KOMMUNENS PLEJECENTRE Kvalitetsstandard for madservice på kommunens plejecentre Lovgrundlag Hvilke behov dækker ydelsen Hvad er formålet med ydelsen Hvem er berettiget til ydelsen Hvilke
Portionerne i Menuplanen
Portionerne i Menuplanen I nedenstående skemaer finder du en oversigt over portionsstørrelser til hhv. vuggestue- og børnehavebørnene til dagens måltider; morgenmad, formiddagsmad, frokost og eftermiddagsmad.
Allerød Kommune. Kostkoncept for Mad og måltider på plejecenter
Allerød Kommune Kostkoncept for Mad og måltider på plejecenter 1 Indledning Kostkonceptet for Mad og måltider på plejecenter, tager afsæt i Allerød Kommunes Kost- og måltidspolitik på ældreområdet, samt
Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.
Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer
KOPIARK 1-12 2.-4. KLASSETRIN
KOPIARK 1-12 2.-4. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes
KØD / GRØNSAGS SUPPER
KØD / GRØNSAGS SUPPER (OPSKRIFTERNE ER TIL 4 PORTIONER) FRANSK LAMMESUPPE KINESISK KYLLINGSUPPE SPINAT SUPPE CHAMPIGNON SUPPE LØGSUPPE ASPARGSSUPPE BLOMKÅLS SUPPE JULIENNESUPPE KARTOFFELSUPPE TOMATSUPPE
1. Synes du, at du sidder godt når du spiser din mad i caféen? 40. 2. Synes du, at lyset er behageligt når du spiser din mad i cafeen?
4 1. Synes du, at du sidder godt når du spiser din mad i caféen? 4 2. Synes du, at lyset er behageligt når du spiser din mad i cafeen? 3 3 3 3 2 2 2 2 1 1 2 2 1 3. Synes du, at der er for meget larm når
råvarer halv råvarer, råvarer, halvfabrikata, helfabrikata hvad er det, og hvad er hvad det samlede måltid fabrikata økonomaforeningen
atur råvarer halv halvfabrikata, helfabrikata råvarer, HEL råvarer, halvfabrikata, helfabrikata hvad er det, og hvad er hvad det samlede måltid fabrikata økonomaforeningen udgivet af økonomaforeningen
Vordingborg Madservice
Vordingborg Madservice God og veltilberedt mad lige til døren September 2015 Vordingborg Madservice mad med høj kvalitet - og den gode smag Vi tilbereder velsmagende mad af friske råvarer, fra de bedste
Dagtilbudsspecifikke krav til frokostmåltidet. 2 dage med varm mad (gerne tirsdag og fredag) og 3 dage med et smør-selv rugbrødsmåltid.
2 dage med varm mad (gerne tirsdag og fredag) og 3 dage med et smør-selv rugbrødsmåltid. Den varme mad skal leveres i kantiner/fade som passer til opvarmning i institutionernes ovne. Til rugbrødsmåltidet
Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner
Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Hvem skal bruge anbefalingerne? Anbefalingerne for sund frokost i vuggestuer og børnehaver er udviklet til dig, der tilbereder mad i daginstitutionen. Kommuner
OMSORG OG SUNDHED MADSERVICE - TIL BORGERE PÅ PLEJECENTRE HER LAVER VI MAD, DU KAN LI`
OMSORG OG SUNDHED MADSERVICE - TIL BORGERE PÅ PLEJECENTRE HER LAVER VI MAD, DU KAN LI` 1 INDHOLD Kære beboer 3 Fra jord til bord 4 Den rigtige kost til dig 4 Menuplaner 5 Din kostpakke 6 Tilpasset mad
Kokkelærerens madplan
Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Karrysuppe Pizza med Fiskefilet Hamburgerryg Omelet med med kylling fra
Dette skal du have fast i dit køkken: Olivenolie Eddike (evt. æbleeddike men ikke nødvendigvis) Sukker Salt Peber Hvedemel Dijonsennep Soya
Dette skal du have fast i dit køkken: Olivenolie Eddike (evt. æbleeddike men ikke nødvendigvis) Sukker Salt Peber Hvedemel Dijonsennep Soya KYLLING PIE MED GRØN SALAT 1 hel kylling 3 løg 1½ dl hvedemel
Menukort. Uge 35 37 39 41 43 45 47 2015
Menukort Uge 35 37 39 41 43 45 47 2015 MANDAG Uge 35 37 39 41 43 45 47 2015 Hjemmelavede frikadeller af svinekød serveres med stuvet hvidkål, syltede rødbeder og hvide kartofler Nudelwok med kylling og
Københavns Kommune. Økologianalyse på to udvalgte plejehjem. Rapport fra projektgruppen
Københavns Kommune Økologianalyse på to udvalgte plejehjem Rapport fra projektgruppen April 2009 Konklusion På baggrund af den gennemførte proces og analyse har projektgruppen følgende konklusioner: De
Patientvejledning. Kostplan. 1200 kcal
Patientvejledning Kostplan 1200 kcal Kostplan på 1200 kcal/ 5000 kj Morgen Formiddag ½ skive (25 g) rugbrød ½ skive groft franskbrød skrabet minarine 1 skive ost 30+/18% 150 ml skummetmælk Se forslag ½
Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.
Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket
VORDINGBORG MADSERVICE. AFDELING FOR PLEJE OG OMSORG madservice.vordingborg.dk
VORDINGBORG MADSERVICE AFDELING FOR PLEJE OG OMSORG madservice.vordingborg.dk VORDINGBORG MADSERVICE MAD MED HØJ KVALITET - og den gode smag Vi tilbereder velsmagende mad af gode råvarer, fra de bedste
NORDISK LEJRSKOLE & KURSUSCENTER
Side/Page/Seite 1 / 5 Forplejning Maden er det halve ophold Vort køkken, som er sammensat af faglært personale, tilbereder alle måltider af friske råvarer. Der lægges stor vægt på årstidens grøntsager,
Maden skal være sund og af høj kvalitet, så borgerne oplever at få måltider af både kulinarisk og ernæringsmæssig god kvalitet.
Notat Bilag 2 Den 5. oktober 2011 Aarhus Kommune Sundhed og Velfærd Sundhed og Omsorg Sekretariatet Søren Frichs Vej 36G 8230 Åbyhøj Madens kvalitet Maden skal være sund og af høj kvalitet, så borgerne
DAGPLEJEN. Mad- og måltidspolitik for Dagplejen i Fredensborg Kommune
DAGPLEJEN Mad- og måltidspolitik for Dagplejen i Fredensborg Kommune Indledning Dagplejen har i overensstemmelse med kommunens mad og måltidspolitik samt oplysninger fra Fødevarestyrelsen udfærdiget denne
Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner
Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner 1 Anbefalinger for det sunde frokostmåltid til børn i daginstitutionen Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration
Menukort. Holstebro/Herning
Menukort Holstebro/Herning - MANDAG Boller i karry (svinekød) serveret med årstidens økologiske salat og løse ris Kartoffel-porresuppe med bacon Kikærtepilaf serveret med årstidens økologiske salat Koldskål
Giv point for A. frugt/grønt, B. fuldkorn og C. fedt/kulhydrat og D. læg point sammen.
Det samlede pointsystem Varme, lune og kolde retter Giv point for A. frugt/grønt, B. fuldkorn og C. fedt/kulhydrat og D. læg point sammen. A. Point for frugt og grønt Point Med fri salatbar Uden salatbar
Menukort. Uge 36 38 40 42 44 46 2015
Menukort Uge 36 38 40 42 44 46 2015 MANDAG Uge 36 38 40 42 44 46 2015 Kyllingefarsbrød med chili og krydderurter serveres med tzasiki, sæsonens salat og kartoffelrösti Stegt flæsk med persillesauce serveres
Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet.
Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet. Yoghurt naturel (evt. blandet med fromage fraiche) med fiberdrys og
IndkØbslIste. Ugepakken inderholder kødet. UGe 40-41
UGe 40-41 IndkØbslIste QR-koden for Ugepakken inderholder kødet 600 gr. friskhakket oksekød Hjemmelavet gullachsuppe 4 stk. skinkeschnitzler 1 stk. Lemvigsteak 600 gr. oksekød i tern Øvrige indkøb: 2 pk.
SYDDJURS KOMMUNE SCENARIEBEREGNING KØKKEN SYDDJURS PRÆSENTATION AF RESULTATER OG ANBEFALINGER INDLEVELSE SKABER UDVIKLING
SYDDJURS KOMMUNE SCENARIEBEREGNING KØKKEN SYDDJURS PRÆSENTATION AF RESULTATER OG ANBEFALINGER 1 OPGAVEN Opstilling og beregning af 2 scenarier for den fremtidige køkkendrift i Køkken Syddjurs Anbefalinger
Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm
Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017 Sund mad til børn på Bornholm Godkendt af Børne- og Skoleudvalget 29. april 2014 Fokus på mad og måltider i Bornholms Regionskommune Bornholms Regionskommune
Madservice på dit plejecenter
Madservice på dit plejecenter Velkommen til Madservice Her kan du finde praktiske oplysninger vedrørende: Bestilling Afbestilling Betaling Mellemmåltider Ønskemenu/tilkøb Pårørende/gæster I Madservice
Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik Sund mad til børn på Bornholm
Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2017-2018 Sund mad til børn på Bornholm Godkendt af Børne- og Skoleudvalget 29. april 2014 Revideret april 2016 Fokus på mad og måltider i Bornholms Regionskommune
Hakke- / Rivejern. Model Nr.: 1995. 10-i-1 til køkkenet. Tern, skiver, strimler, bånd, kvarte og ottendedele -- alle funktioner i ét og samme sæt!
Hakke- / Rivejern Model Nr.: 1995 10-i-1 til køkkenet Tern, skiver, strimler, bånd, kvarte og ottendedele -- alle funktioner i ét og samme sæt! BETJENINGSVEJLEDNING Kære kunde! Normalt tager det lang tid
Kvalitetsstandard for madservice med udbringning.
Kvalitetsstandard for madservice med udbringning. Indhold Uddybning Lovgrundlag 83 i Lov om Social Service Ydelsens art Madservice med udbringning Ydelsens formål Dagligt at producere og levere et ernæringsrigtigt
fra os til dig fra os til dig og maden er pakket, så den også vigtigt for os i Køkkenet, være behjælpelig. velduftende og velsmagende.
mad til hver dag fra os til dig fra os til dig den mad, vi spiser, er vigtig for vitaminerne og udseendet Go MAD til hver DAG indhold vores livskvalitet. du har måske bedst muligt. vakuumering De daglige
Pip i madkassen. Rose Poultry A/S Tværmosevej 10 7830 Vinderup Telefon 99 95 95 95 Fax 99 95 95 40. www.rosepoultry.dk, rose@rosepoultry.
Pip i madkassen Rose Poultry A/S Tværmosevej 10 7830 Vinderup Telefon 99 95 95 95 Fax 99 95 95 40 www.rosepoultry.dk, rose@rosepoultry.dk Mere end bare madpakker! Vi har udviklet en håndfuld lækre og sunde
Morgenmad og mellemmåltid
Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad Vælg mellem Skyr med æblemost kanel og nødder Skyr med ingefær og rugbrød Ristet rugbrød med ost og et blødkogt æg Æggepandekage med skinke og ost Knækbrød med ost Spinat
1) Hvorfor kost politik: At sætte ramme for en god kostforplejning.
INDHOLD: 1) Hvorfor have en kostpolitik 2) De 10 kostråd 3) Måltids sammensætning 4) Råvarer 5) Indkøb 6) Spisemiljø 7) Køkkenets åbningstider 8) Køkkenets service 9) Elever med i køkkenet 10) Regler for
Forslag til dagens måltider
Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget
Hvad er formålet med ydelsen: Hvilke aktiviteter indgår i ydelsen
Hvilke behov skal Et tilbud om døgnforplejning for beboere på plejecentre. ydelsen dække: Hvad er formålet med ydelsen: Hvilke aktiviteter indgår i ydelsen At tilbyde, producere og levere en ernæringsrigtig
Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 8000 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 600 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1900
Menukort. Uge &
Menukort Uge 45 47 49 51 2016 & 1 3 5 7 9 11 13 15 17 2017 MANDAG Flæskesteg serveret med skysauce, gammeldags rødkål HOVEDRET 2 Lasagne af hakket oksekød HOVEDRET 3 (VEGETARRET) Champignonpaté og fuldkornsbrød
Har du lyst til at prøvesmage vores mad - kan du som ny kunde få en GRATIS prøvepakke
Har du lyst til at prøvesmage vores mad - kan du som ny kunde få en GRATIS prøvepakke Velkommen Din Private Kok glæder sig til at give dig nogle dejlige og varierede madoplevelser hver dag. Vi har mange
... Værktøjer. Mål og vægt. Kartoffelmel 70 g 12 g. Ris til løse ris 80 g Paprika, stødt g ca. 3 g. Peber,stødt g ca.
KALKULATION... Værktøjer Mål og vægt Vareart 1 dl (deciliter) 1 spsk. (1 spiseske) Hvedemel 60 g 9 g Kartoffelmel 70 g 12 g Maizena 50 g 8 g Rasp 43 g 7 g Kokosmel 35 g 6 g Ris til grød 90 g ------- Ris
Kostråd når appetitten er lille og kroppen har brug for ekstra Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens
Kostråd når appetitten er lille og kroppen har brug for ekstra Patientinformation Hospitalsenheden Horsens Under indlæggelse Spørg plejepersonalet efter ugens menukort - så kan du forberede dig og vælge,
Kvalitetsstandard for Ernæring Madservice med udbringning
Kvalitetsstandard for Ernæring Madservice med udbringning Kvalitetsstandard for ernæring Hvad er ydelsens lovgrundlag Hvilket behov dækker ydelsen Hvad er formålet med ydelsen indgår i ydelsen Servicelovens
Kostplan. Grøntsager Mos tilberedt af kogte kartofler, gulerødder, broccoli, blomkål, persillerod eller pastinak, squash eller ærter.
Kostplan 0 6 måneder 4-6 måneder 6-8 måneder Modermælk eller modermælkserstatning. D-vitamin dråber fra 14 dage til 2 år. www.sundhedstjenesten-egedal.dk www.altomkost.dk www.sst.dk Mad til spædbørn &
Kostpolitik. for. Solgården
Kostpolitik for Solgården INDHOLD: 1. Formål med kostpolitikken 2. De 10 kostråd 3. Måltidsammensætning 4. Råvare 5. Indkøb 6. Spisemiljø 7. Køkkenets åbningstider 8. Køkkenet service 9. Elever i køkkenet
Lokal kostpolitik for Børnehuset Trehøje
Lokal kostpolitik for Børnehuset Trehøje Med udgangspunkt i Roskilde Kommunes kostpolitik har bestyrelsen i Børnehuset Trehøje vedtaget følgende lokale kostpolitik: Det vil vi (vores mål med kostpolitikken)
Kostpolitik ved egenproduktion
Dagtilbud Ø-gadernes Kostpolitik ved egenproduktion Foreløbigt gældende for Vuggestuen Smaaland, D.I.I. Villekulla, Vuggestuen Vimmerby Kostpolitik ved egenproduktion for Dagtilbud Ø-gaderne: Vuggestuen
Kokkelærerens madplan
Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Kylling i karry Sur sød suppe med med ris og svinekødsstrimler salat og
Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus
Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Forord I Hornsyld Idrætsbørnehus sætter vi fokus på sund kost. Derfor har vi fundet det relevant at udvikle en kostpolitik, idet vi anser barnets
Den økologiske. madpakke
Den økologiske madpakke God smag God dag Den daglige madpakke skal ikke bare være sund, sjov, varieret og velsmagende den skal også være både nem at tilberede og nem at spise. Det er ikke nemt! I dette
Priser 2016. Smørrebrød uspecificeret Smørrebrød, flere end 50 stykker
BBBB i Aalborg Bragt eller afhentes ved Bedre Buffet, Bragt eller Bagdør Bagdør til køkkenet (BBBB ApS) (CVR-nr 26 67 58 55) Skydebanevej 50, dk-9000 Aalborg www.bbbb.dk Betagende Borde Bedre Buffet BB@BBBB.dk
Lokal kostpolitik for Børnehuset Trehøje
Lokal kostpolitik for Børnehuset Trehøje Med udgangspunkt i Roskilde Kommunes kostpolitik har bestyrelsen i Børnehuset Trehøje vedtaget følgende lokale kostpolitik: Det vil vi (vores mål med kostpolitikken)
Kick i madkassen. -Gode råd om dit barns kost
Kick i madkassen -Gode råd om dit barns kost Indholdsfortegnelse: Gode råd om kost og madlavning s. 2 Madpakkehånden Madlavning Kogning Få dit barn med! De 10 vigtigste ingredienser til en sund kost s.
KARTOFFELFRIKADELLER (DET SUNDE FIBREKØKKEN)
VEGETAR RETTER (OPSKRIFTERNE ER TIL 4 PORTIONER) KARTOFFELFRIKADELLER VARM CHAMPIGNON PATE' SELLERIPOSTEJ GULERODSPOSTEJ GRØNSAGSTERRIN STEGT RØDBEDEFARS GRØNSAGSFRIKADELLER MED RÅ GRØNSAGER GRØNSAGSFRIKADELLER
Notat vedr. beregning af madservice priser i frit valg på baggrund af regnskab 2011
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Økonomistaben NOTAT 14-05-2012 Notat vedr. beregning af madservice priser i frit valg på baggrund af regnskab 2011 I medfør af VEJ. nr. 13 15/02/2011
KRYDRET KØDSAUCE MED BÅNDPASTA
2 stilke bladselleri 2 fed hvidløg 2 gulerødder 1 renset rød chili 1 spsk. olivenolie 50 g bacon i små tern 600 g hakket oksekød, 1 ds. flåede hakkede tomater 2 dl bouillon 2 tsk. tørret oregano salt,
FRISKE RÅVARER. Sensommerens. med kød på
FRISKE RÅVARER Sensommerens med kød på 2 3 Koteletter i fad med friske urter 4 Koteletter og grønt: 4 svinekoteletter (ca. 5 600 g) 200 g champignon eller shiitake svampe 1 squash Sovs: 1 løg 1 fed hvidløg
Bilag 2: KVALITETSKRAV FOR MADSERVICE
Københavns Kommune, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Bilag 2: KVALITETSKRAV FOR MADSERVICE Til kommunale og private leverandører af Madservice med udbringning og Spisetilbud Københavns Kommune Sundheds-
Måltidspolitik januar 2011
Måltidspolitik januar 2011 På Solgården har vi vores eget køkken, hvor vi laver mad til husets beboere og de borgere i ældreboligerne, der vælger at spise deres måltider på Solgården. For konstant at have
HCA Brunch. HCA Golfbuffet. Brunch Kr. 225, pr couvert. Buffet kr. 195,- pr. couvert. Restaurant H.C. Andersen Golf. Restaurant H.C.
HCA Brunch HCA Golfbuffet Brunch Kr. 225, pr couvert Røget laks, serveres med asparges og creme. Rullepølse, anrettet med sky og rødløg. Krosalami anrettet med peberfrugter, agurk, tomat. Røræg, serveres
Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Tortilla med oksekød, avocado, dressing og grøn salat
Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til, hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Pasta med asparges og parmaskinke Rester fra weekenden Fiskefrikadeller
Økologi. Kommunen har besluttet at alle institutionskøkkener skal have en økologiprocent på 60 % i 2020. Børneinstitutioner skal have 90%.
Økologi Kommunen har besluttet at alle institutionskøkkener skal have en økologiprocent på 60 % i 2020. Børneinstitutioner skal have 90%. Økologiprocenten udregnes ud fra et gennemsnit på indkøbte varer
OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem
OM DAGEN 6 også når du flytter hjemmefra Få gode ideer til hvordan du får 6 om dagen morgen, middag og aften ind i mellem Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem Et af de
Kvalitetsstandard for Odder Kommune 2007. Madservice til plejeboliger sags.id. 917426 / dok.id. 776928
Kvalitetsstandard for Odder Kommune 2007 Madservice til plejeboliger sags.id. 917426 / dok.id. 776928 Indhold: Lovgrundlag Ydelsens art Ydelsens formål Ydelsens indhold Uddybning: 83 i Lov om Social Service.
Redegørelse for omkostningskalkulationerne ved kommunal leverandørvirksomhed af personlig og praktisk bistand samt madservice.
Redegørelse for omkostningskalkulationerne ved kommunal leverandørvirksomhed af personlig og praktisk bistand samt madservice. I kommunens årsregnskab angives, hvorledes kommunen senest har beregnet priskrav
De nye Kostråd set fra Axelborg
De nye Kostråd set fra Axelborg Susan Vasegaard, srh@lf.dk Hanne Castenschiold, hca@lf.dk Line Damsgaard, lda@lf.dk Handel, Marked & Ernæring Landbrug & Fødevarer Nye kostråd 2013 Mejeriprodukterne er
Skab måltidet på tallerknen
de må o g d lti Det Skab måltidet på tallerknen 9 Mj Normalkost Morgenmåltidet Morgenmåltidet: 1 dl. ymer med 1 spk. drys eller havregrød/øllebrød med mælk 1/2 brik smør 1 sk. franskbrød 1 skive ost +45
Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435
Morgenmad og mellemmåltid
Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad Vælg mellem Skyr med æblemost kanel og nødder Skyr med ingefær og rugbrød Ristet rugbrød med ost og et blødkogt æg Æggepandekage med skinke og ost Knækbrød med ost Spinat
Morgenmad. Hjemmelavet mysli med yoghurt eller A-38
Morgenmad Hjemmelavet mysli med yoghurt eller A-38 A-38, yoghurt naturel, havregryn, økologiske rosiner, mandler, nødder, bananer, solsikkekerner, hørfrøkerner, græskarkærner, æbler, appelsiner, pærer
Familieudvalgets. Kartoffelopskrifter
Familieudvalgets Kartoffelopskrifter Forretter Kartoffelsuppe med karry og rejer 750 g kartofler 3 løg 5 g margarine -2 spsk karry /2 l grønsagsbouillon 2 gulerødder 300 g rejer bdt. purløg Skræl kartoflerne
DeViKa. Velkommen til. Find ud af:
Velkommen til DeViKa Find ud af: Hvem DeViKa er Hvilke tilbud DeViKa har til dig, også hvis du har særlige behov Hvordan du bestiller Hvornår og hvordan maden leveres Priser og betaling Kostråd Velkommen
Kære Spejdere. Kogebogen er lavet således, at der er to forslag til hver kødtype (hakket kød, kylling osv.).
KOGEBOG Kære Spejdere I sidder nu med Proviantudvalgets forslag til retter til aftensmåltidet, der kan laves ud fra de ingredienser, I kan hente i jeres proviantudlevering. Der kan selvfølgelig laves 10.000
Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7600 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 550 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1815
Sous vide. Vi spiser det også selv... Et godt produkt fra Sørwi - Håndlavet efter stolte nordjyske slagtertraditioner
Et godt produkt fra Sørwi - Håndlavet efter stolte nordjyske slagtertraditioner Lammekølle uden ben med hvidløg, persille og enebær Sørwi: 425 Kg: 60764 Ce: 800094 Lammekød, salt, peber, 0,1% hvidløg,
KONVERTERING. Alt kan skaffes men hvad med prisen?
ØKOLOGI I KØKKENET KONVERTERING. Alt kan skaffes men hvad med prisen? ELLER OMLÆGNING? Rutiner og arbejdsgange skal ændres hvor det er muligt. Merpris hentes ved lav fra bunden ØKOLOGISK TOPSCORER REGIONSHOSPITALET
Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. med. Rugbrød med kylling og agurkesalat
Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til, hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Spaghetti Kylling med Lakseruller Ribbensteg med med urtekødboller nye
8 retter med Lene hansson - alle i en sund og en slank version Lene Hansson har lavet 8 opskrifter i to versioner - en sund og en slank
8 retter med Lene hansson - alle i en sund og en slank version Lene Hansson har lavet 8 opskrifter i to versioner - en sund og en slank Af Lene Hansson Foto: Andreas Beck og Camilla Rønde, oktober 2012
Kostplan En uge fra Diva Light
Kostplan En uge fra Diva Light Mandag 1 æg ½ avokado Peberfrugt 2 tsk pesto eller nøddeolie 20 gram mandler 1 tomat Kog ægget til det er blødkogt eller hårdkogt, vend peberfrugt og avokado i pesto eller
KLASSISKE RETTER VINTERMAD PÅ NYE MÅDER
KLASSISKE RETTER VINTERMAD PÅ NYE MÅDER KLASSISKE RETTER PÅ NYE MÅDER Det er vinter. Det er koldt der derude, mens varmen breder sig lunt og trygt inden døre, enten fra en knitrende brændeovn eller buldrende
Kostpolitik. Kostplanen skal være tilgængelig ved opslag på stuerne og på børnehavens hjemmeside.
Kostpolitik Generelt Det er i barndommen, at de sunde kostvaner skal grundlægges, så hele livet kan blive sundt og godt. Det har stor betydning for børns udvikling og helbred, at de får en god og næringsrigtig
Diabeteskost når man er nyresyg H V O R D A N F O R E N E R M A N K O S T R Å D E N E?
Diabeteskost når man er nyresyg H V O R D A N F O R E N E R M A N K O S T R Å D E N E? Hvad er tilladt hvad må jeg??? Alt er tilladt (pånær stjernefrugt) noget med måde Man er ikke på diæt men skal spise
1. Klatkager af ris 2 dl kogte brune ris, 1-2 æg, rismel, kanel, 1 håndfuld mandler, vand
Køb økologisk og biodynamisk eller fra områder tæt på dig - så meget din pengepung tillader det. Køb mad som får din krop til at smile, og dine sanser til at frydes. 1. Klatkager af ris 2 dl kogte brune
Bilag 1: Randers Kommunes Kvalitetskrav
Hvad er ydelsens lovgrundlag Lov om social Service 83. Hvilke behov dækker ydelsen Madservice til borgere, der opfylder visitationskriterierne. Hvad er formålet med ydelsen At borgeren får et ernæringsrigtigt
Krav til frokostmåltidet
Krav til frokostmåltidet Her ses Børnehuset Stauninggårdens krav til sammensætning og næringsindhold af frokostmåltidet ud fra de 8 madvaregrupper som er anbefalet af Fødevarestyrelsen. ***** Krav til