VÆKST I KØBENHAVN INDHOLD. 1 Indledning. 2 Prioritering. 2.1 En udfordret vækstdriver. 1 Indledning 1

Transkript

1 DECISION SEMINAR VÆKST I KØBENHAVN ANALYSE ADRESSE COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby Danmark TLF FAX WWW cowi.dk INDHOLD 1 Indledning 1 2 Prioritering En udfordret vækstdriver Anbefalinger og prioritering 2 3 Perspektivering og muligheder Socioøkonomi og infrastrukturinvesteringer Alternativer 7 1 Indledning I forbindelse med COWIs Decision Seminar d. 31. januar 2013 har COWI gennemført en perspektiverende analyse. Analysen er baseret på en kombination af kvalitative data samt økonomiske konsekvensberegninger. Analysen har til formål at prioritere i de mange vækstanbefalinger, som København har modtaget de senere år, samt søge at belyse nogle af de afledte samfundsøkonomiske konsekvenser. 2 Prioritering 2.1 En udfordret vækstdriver Københavns rolle som vækstdriver for en langt bredere region (Danmark og Sydsverige) er slået fast igennem flere analyser 1 2. Væksten i hovedstaden har dog de senere år været udfordret sammenholdt med andre sammenlignelige metropolregioner. 1 OECD Territorial Reviews: Copenhagen, Denmark, Marts "Flere udenlandske videnarbejdere til hovedstadsregionen", REGLAB, juni 2012

2 2/8 VÆKST I KØBENHAVN Når OECD så konstaterer, at " når der skabes 100 nye job i hovedstadsregionen, skabes der 20 nye job et andet sted i Danmark. Når der skabes 100 nye job i resten af Danmark, skabes der indirekte syv nye job i hovedstadsregionen", så er fald i væksten i hovedstaden yderligere udfordrende. Tabel 2-1 Ranking af sammenlignelige metropolregioner Rank GDP per capita (% change) Employment (% change) Stockholm 127 2,7 1,1 Hamborg 130 1,3 1,6 Munich 137 0,4 1,9 Berlin 176 0,2 1,4 Copenhagen Malmö 280 0,2 0,6 Kilde: "Global MetroMonitor 2012: Slowdown, recovery, and interdependence" (Washington; Brookings Institution, 2012) 2.2 Anbefalinger og prioritering København har de senere år modtaget en lang række anbefalinger i forhold til at støtte op om væksten i regionen. Anbefalingerne er kommet fra bl.a. OECD i forbindelse med den gennemførte "territorial review" (2009) og fra København Kommunes egen erhvervstænketank "Copenhagen Business Task Force" (2011). Anbefalingerne er mangeartede. Således er nogle anbefalinger delvist overlappende, og perspektiv og karakter er forskellige (eksempelvis kort og langt sigt, omhandlende samarbejdsformer eller den fysiske infrastruktur). Sammenskrevne anbefalinger Vi har forsøgt at sammenskrive anbefalingerne i de 12 følgende uprioriterede punkter: 1. Tiltræk højtuddannet arbejdskraft og internationale virksomheder 2. I højere grad integrere indvandrere på arbejdsmarkedet 3. Øge innovationskapaciteten og fremme samarbejde mellem universiteter og virksomheder samt mere indtjening på forskning 4. Forbedre infrastrukturen i forhold til både intern og ekstern tilgængelighed 5. Ny boligstrategi med flere boliger i København, som folk kan betale. Øge befolkningstætheden

3 VÆKST I KØBENHAVN 3/8 6. Arbejde målrettet med at gøre hovedstaden mere attraktiv via kulturelle faciliteter og miljømæssig bæredygtighed 7. Stærkere politiske styringsmekanismer i København, der sikrer sammenhæng mellem den nationale og regionale indsats for vækst 8. Styrke regionale klynger og især udbygge det strategiske arbejde med Øresundsregionen 9. Sætte virksomhedsskatten ned 10. Tilbyde gratis internetadgang 11. Skabe flere internationale skolepladser 12. Fjerne gebyrer ved indrejse i Danmark Kvalitativ prioritering COWI har i uge 4-5 gennemført interviews med ledende medarbejdere (medlemmer af ledelse/direktion) fra 15 centrale interessenter i forhold til vækst i erhvervslivet. Interessenterne har været sammensat med henblik på at afspejle de bredere interesser i forhold til vækst. Prioriteringen er blevet gennemført ved, at interviewpersonen har vurderet en anbefalings vigtighed og forventet effekt. Konkret har følgende virksomheder og organisationer (i alfabetisk rækkefølge) bidraget til prioritering: Banedanmark Bella Center Danmarks Restauranter og Cafeer Dansk Byggeri DEA (Danmarks Erhvervsforsknings Akademi) DI DTU Københavns Lufthavn Københavns Universitet Oticon PA Consulting Group Skanska Øresund A/S TDC Topdanmark Ejendom Væksthus Hovedstadsregionen Resultatet af prioriteringen viser en tydelig sammenhæng mellem vigtighed og forventet effekt. Således fremstår grundlaget for vurderingen som ganske robust.

4 4/8 VÆKST I KØBENHAVN Prioriteringerne falder overvejende i fire klynger. De temaer, der vurderes vigtigst og med højest effektivitet som facilitator for vækst, er "tiltrækning af højtuddannet arbejdskraft og internationale virksomheder" og dernæst "en forbedret intern og ekstern infrastruktur". Den næstvigtigste klynge omfatter ligeledes initiativer af forskellig karakter. Her er understøttelsen af muligheden for at tiltrække og fastholde de rette internationale profiler ved at kunne "tilbyde internationale skolepladser" til eksempelvis børn af udstationerede. En tilsvarende prioritering gives indsatsen for gennem samarbejder at styrke innovation. Af andre rammebetingelser vægtes det højt, at den politiske koordinering for metropolområdet er velfungerende, samt at virksomhedsskatterne lempes. Den tredje klynge omfatter en "styrkelse af erhvervsklyngerne i regionen, herunder med resten af Øresund". Endvidere er det væsentligt at lette mulighederne for indrejse gennem fjernelse af gebyrer. Endelig vurderes Københavns positionering som kulturel hovedstad med en bæredygtig profil at have nogen betydning. De anbefalinger, der prioriteres lavest i forhold til styrkelse af væksten i hovedstaden, er bedre integration af indvandrere på arbejdsmarkedet, en ny boligstrategi samt gratis internet som det klart lavest prioriterede. Opsummerende Ser vi på de højst prioriterede anbefalinger, omfatter disse således især tiltrækning og mobilitet samt velfungerende politiske strukturer. En reduktion af virksomhedsskatter er også central men samlet kun vurderet som en midterprioritet (hvilket dog dækker over en stor spredning i besvarelserne).

5 VÆKST I KØBENHAVN 5/8 Figur 2-1 Prioritering af anbefalinger i forhold til effekt og vigtighed Proritering af vækstanbefalinger Vigtighed 5,0 4,5 4,0 3,5 3,0 2,5 Integrere indvandrere på arbejdsmarkedet Gratis internetadgang Øge innovationskapacitet og samarbejde ml. universiteter og virksomheder Styrke regionsklynger Fjerne gebyrer ved indrejse i Danmark Ny boligstrategi Tiltrække højtuddannet arbejdskraft og internationale virksomheder Kulturelle faciliteter og miljømæssig bæredygtighed Forbedre infrastrukturen Flere internationale skolepladser Politiske styringsmekanismer Virksomhedsskatten ned 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5 4,0 4,5 5,0 Effekt

6 6/8 VÆKST I KØBENHAVN 3 Perspektivering og muligheder Investeringer i infrastruktur for at øge mobilitet og tilgængelighed for regionen har været på dagsordenen i en årrække. Udover de umiddelbare offentlige udgifter knyttet til disse investeringer har de en væsentlig effekt på den umiddelbare jobskabelse. 3.1 Socioøkonomi og infrastrukturinvesteringer COWI har set nærmere på de socioøkonomiske effekter af de igangværende infrastrukturinvesteringer i hovedstadsregionen. Vedtagne investeringer frem til 2020 omfatter ca. 115 milliarder og består af følgende: Den faste forbindelse over Femern Bælt Anlæggelse af Metro Cityringen i København Udbygning af jernbanenet på Sjælland (Kbh. - Ringsted / Ringsted - Rødby) Udbygning af motorvejsnet på Sjælland Etablering af statsfængsel på Nordfalster Etablering af nye supersygehuse i Køge og i Hillerød samt andre sygehusbyggerier Med afsæt i COWIs fremskrivningsmodel FREMAD 3 viser der sig en række effekter og udfordringer. Udbud og efterspørgsel COWIs opgørelse viser, at aktiviteten især vil være inden for infrastruktur dog med den udfordring at den arbejdsmæssige kapacitet særligt er inden for byggeri. Således kan vi konkludere, at inden for byggeri (sygehuse og statsfængsel) er der behov for få ikke-faglærte, mange forskellige faggrupper, samt at ingeniører og andre LVU'er (lange videregående uddannelser) udgør ca. 15 % af den efterspurgte arbejdsstyrke. I forhold til anlæg (veje, bane, metro, Femern Bælt) er der er stort behov for ikke-faglærte, færre faglærte, samt at ingeniører og andre LVU'er udgør ca. 40 % af den efterspurgte arbejdsstyrke 3 Baseret på registerdata, prognoser fra ADAM samt interviews med repræsentanter fra sektoren.

7 VÆKST I KØBENHAVN 7/8 Tabel 3-1 Arbejdskraftbehovet frem til Overskud 0-scenariet Direkte efterspørgsel Skønnet balance Ikke-faglærte Murere Tømrere og snedkere VVS'ere Bygningsmalere Elektrikere Chauffører 223* 709* 1.073* Smede mv Øvrige EUD inden for byggeriet mv Lastvognsmekanikere mv Kontorassistenter Skibsførere Teknikere 99** -22** -143** Ingeniører mv. 693*** *** *** Øvrige LVU byggeri Opsummerende Analysen af behovet for arbejdskraft i forbindelse med infrastrukturinvesteringer i og omkring hovedstaden peger således på, at der er et behov for flere uddannede til ingeniørfagene, visse teknikergrupper og visse faglærte. Endvidere må det også forventes, at investeringerne vil medføre et øget lønpres samt et øget behov for udenlandsk arbejdskraft. Øget effektivitet uden yderligere milliardinvesteringer 3.2 Alternativer Behovet for yderligere at øge den eksterne og interne fremkommelighed gennem infrastrukturinvesteringer kan fremstå som en udfordring, når den generelle økonomiske politik tages i betragtning. Således er spørgsmålet, hvorvidt en del af denne effekt kan opnås på anden vis, værd at tage i betragtning. Et alternativ til fortsatte investeringer i øget kapacitet kunne således oplagt være en bedre udnyttelse af den eksisterende kapacitet. Reduktion af trængsel og udvidelse af kapacitet er to sider af samme sag. En bedre udnyttelse af kapaciteten kræver et bredere kig på, hvordan vi grundlæggende har indrettet vores samfund. Det kan eksempelvis fra ét perspektiv omfatte institutioners og butikkers åbningstider, deling mellem arbejde og fritid. Og fra et andet perspektiv omhandle brugen af delebil, S-tog og cykel. Men en bedre udnyttelse af kapaciteten omfatter også mere klassiske tekniske øvelser som eksempelvis Intelligente Trafik Systemer (ITS) (elektroniske vejskilte etc.), optimering af lyssignaler og indretning af vejkryds. 4 Kilde: COWIs arbejdsmarkedsfremskrivningsmodel FREMAD

8 8/8 VÆKST I KØBENHAVN To konkrete eksempler Et par eksempler der illustrerer, hvorledes optimeringer af den eksisterende infrastruktur kan bidrage til øget effektivisering og dermed i sidste ende konkurrencedygtighed er følgende. Vejdirektoratet har i publikationen "Bedre Trafiksignaler" fra 2012 set nærmere på potentialet ved at optimere på driften af landets lyssignaler. I denne publikation anslås, at optimal drift af landets 2800 lyskryds vil kunne give en besparelse på 1,3 mia. kr. om året. En væsentlig andel af disse lyssignaler er såkaldte "samordnede" lyssignaler, hvor det er muligt at lave "grønne bølger". Alene gevinsten ved optimering af disse anlæg vurderes til ca. 900 mio. kr. om året. Det skal holdes op mod en forventet merudgift til optimering og drift på 10 mio. kr. om året. I trængselskommissionens arbejdsgruppe 3 peges også på optimering af lyssignaler som en interessant mulighed. Her nævnes et eksempel fra København: krydset mellem Vestre Voldgade og Christians Brygge. Det anslås, at manglende tilpasning af lyssignalet i dette kryds ifm. vejarbejde kan have kostet samfundet ¾ mio. kr. om måneden i perioden med vejarbejde.