Analyse 6. Komponentkrav, konkurrence og eksport En kortlægning af innovation i byggekomponenter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Analyse 6. Komponentkrav, konkurrence og eksport En kortlægning af innovation i byggekomponenter"

Transkript

1 Danmarks Tekniske Universitet Institut for Byggeri og Anlæg. Analyse 6. Komponentkrav, konkurrence og eksport En kortlægning af innovation i byggekomponenter Februar 2011

2 1. Forord Rapporten samler en række delanalyser vedrørende mulige udviklingsmuligheder med hensyn til energimæssigt forbedrede løsninger af de vigtigste bygningsdele og komponenter samt installationer i bygninger med henblik på at nå målet om en 75 % reduktion af energiforbruget i 2020-bygninger. Analysen vil indgå i overvejelser om at indføre nye komponentkrav med henblik på at presse danske producenter til innovative løsninger og udenlandske producenter til kun at markedsføre de bedste produkter i Danmark. Analysen er udført for Erhvervs- og Byggestyrelsen i perioden fra oktober 2010 til februar Arbejdet er udført af en række personer ved DTU Byg og Teknologisk Institut med ekspertise på det relevante delområde. Analysearbejdet er koordineret af DTU Byg ved professor Svend Svendsen. -1-

3 Indholdsfortegnelse 1. Forord Sammenfatning Energiberegning af parcelhus for forventet 2020-niveau Delanalyser... 6 Bilag 1 Klimaskærmskonstruktioner... 7 Bilag 2 Vinduer, døre og ovenlysvinduer Bilag 3 Ventilationsanlæg Bilag 4 Varmeanlæg Bilag 5 Cirkulationspumper Bilag 6 Varmt brugsvandsanlæg Bilag 7 Brugerinstallationer til fjernvarme Bilag 8 Varmepumper Bilag 9 Solvarmeanlæg til større varmtvandsforbrug Bilag 10 Solcelleanlæg

4 2. Sammenfatning Resultaterne af søgning af forskningsresultater har generelt ikke givet mange direkte brugbare informationer om hvilke forbedringsmuligheder af bygningskomponenters energimæssige genskaber, der specifikt kan forventes at kunne realiseres i Forskningsresultaterne fra de seneste årtier har helt klart ført til udviklingen af nye typer produkter med meget bedre egenskaber, men med en relativ lang modningstid. Vurderingerne af udviklingsmulighederne er derfor i højere grad baseret på oplysninger fra danske og udenlandske firmaer om de nyeste produkter, der netop nu kommer frem som resultat af tidligere forskningsresultater på området og de skærpelser af de energimæssige krav til bygninger, der de seneste år er blevet indført med korte intervaller. Dette er en fordel da vurderingerne af udviklingsmuligheder derved bliver mere sikre mht. realiseringsmulighederne. Hovedresultaterne af analyserne viser at der er muligheder for at klimaskærmskonstruktioner og vinduer i fremtiden kan få U-værdier på hhv. 0,06 W/m 2 K og 0,6 W/m 2 K. Dette muliggør yderligere store reduktioner af transmissionstabet. Vinduerne kan samtidig udvikles så de sikrer et stort og kontrollerbart lys- og solindfald, som sikrer gode indeklimaforhold og reducerer energiforbrug til belysning og køling. Ventilationsanlæg kan videreudvikles så de forener en høj grad af varmegenvinding med et lav elforbrug til ventilatordrift og kan dermed sikre en god luftkvalitet og fugtsikre bygninger samtidig med at de kan benyttes til kontrol af overtemperaturer. Derved kan ventilationsanlæg bidrage betydeligt til energibesparelserne i bygningers energiforbrug. Varme- og varmt brugsvandsanlæg kan udvikles ved anvendelse af lavtemperaturdrift og intelligent styring, hvorved de kan blive mere effektive og sikre at reduktionerne i varmebehovene omsættes til besparelser i energiforbruget af bygningerne. Samtidig kan lavtemperaturdriften bane vej for forsyningsløsninger baseret på vedvarende energi som kan gøres mere effektive. For at se mulige effekter af de samlede forbedringsmuligheder er der lavet et enkelt eksempel på en Be10-beregning af energiforbruget i et parcelhus med indsættelse af data for de forbedrede komponenter. Se detaljerne i Afsnit 3. Resultater viser at det samlede energiforbrug kan komme ned på ca. 20 kwh/m 2 for standardforudsætninger om internt varmetilskud på 5 W/m 2, og ca. 25 kwh/m 2 for et reduceret internt varmetilskud på 3 W/m 2. Der er således gode muligheder for at det med en indsats på stimulering af udviklingen af byggekomponenter med forbedrede energimæssige egenskaber næsten vil være muligt at realisere målsætningerne om 75 % reduktion af bygningers energiforbrug i

5 3. Energiberegning af parcelhus med forventede 2020-komponenter Med udgangspunkt i eksempelbygningen for et typisk parcelhus i beregningsprogrammet Be10, er der foretaget en samlet energiberegning, som viser hvor langt det er muligt at nå ved brug af vidtgående konstruktionsløsninger samt højeffektive installationer på baggrund af delanalyserne, se bilag. Parcelhusets grundplan på 180 m 2 opvarmet etageareal er vist på Figur 3-1, og beskrevet i SBi-anvisning 213 (Aggerholm, et al., 2008). Figur 3-1 Grundplan af parcelhus med T-knast, beskrevet i SBi-anvisning 213 (Aggerholm, et al., 2008) Huset har følgende energirammer: Energiramme BR2008 : 84,8 kwh/m 2 år Energiramme BR2010 : 61,7 kwh/m 2 år Lavenergiramme BR2010 : 35,6 kwh/m 2 år 25 % af energiramme BR2008 : 21,2 kwh/m 2 år For klimaskærmen er anvendt de i Tabel 3-1 angivne værdier, hvilket er det samme som de bedste løsninger fra analyserne. Tabel 3-1 Data for vidtgående konstruktionsløsninger i et forventet 2020 niveau. Ydervæg Tag Terrændæk Fundament Vinduer Døre U [W/m 2 K] U [W/m 2 K] U [W/m 2 K] Ψ [W/mK] U [W/m 2 K] g [-] U [W/m 2 K] g [-] 0,08 0,06 0,04 0,05 0,6 0,56 0,5 0,0 Der er installeret mekanisk ventilation med varmegenvinding. Ventilationen kører med en luftmængde på 0,32 l/s m 2, hvilket svarer til et luftskifte på 0,5 h -1. Derudover er der forudsat en varmegenvindingsgrad på 85 %. Indblæsningstemperaturen er sat til 18 o C uden brug af elvarmeflader. Samtidigt er det vurderet at det i fremtiden vil være realistisk at anvende en SEL-værdi -4-

6 på 0,3 kj/m 2. Til trods for at byggeriet bliver tættere og tættere er der indført en infiltration på 0,05 l/s m 2 hvilket antages at svare til luftmængden der tilføres huset ved åbning af døre af personer, der går ind og ud af huset. Det interne varmetilskud er sat til de karakteristiske 1,5 W/m 2 for personer men er for apparater nedsat fra 3,5 W/m 2 til 1,5 W/m 2, hvilket er mere realistisk for fremtiden. Både rumopvarmning og brugsvandsopvarmning foregår via fjernvarme. Varmefordelingsanlægget har en fremløbstemperatur på 45 o C og en returløbstemperatur på 30 o C. Anlægget er tilsluttet en behovsstyret kombi-pumpe med en nominel effekt på 12 W og en reduktionsfaktor på 0,4. Det varme brugsvand bliver opvarmet via en fjernvarmeveksler med en nominel effekt på 30 kw, et varmetab på 1,0 W/K og et standby forbrug til automatikken på 1,0 W. Uden brug af solvarmeanlæg, solceller el. lign. er det muligt at nå et samlet energibehov på 23,9 kwh/m 2 år jf. Figur 3-2. Heraf står el til bygningsdriften for i alt 2,5 kwh/m 2 år mens varmen står for 26,8 kwh/m 2 år, som efter reglerne for 2015 skal ganges med en faktor 0,8, hvilket resulterer i det samlede energibehov. Figur 3-2 Nøgletal fra samlet energiberegning i Be10 af parcelhus med 3 W/m 2 internt varmetilskud. Hvis det interne varmetilskud ikke reduceres, men derimod fortsat sættes til 1,5 W/m 2 for personer og 3,5 W/m 2 for apparater, resulterer det i et energibehov på 19,0 kwh/m 2 år. -5-

7 4. Delanalyser I de følgende bilag er der vedlagt delanalyser inden for følgende områder: Klimaskærmskonstruktioner Vinduer, døre, ovenlysvinduer Ventilationsanlæg Varmeanlæg Cirkulationspumper Varmt brugsvandsanlæg Brugerinstallationer til fjernvarme Varmepumper Solvarmeanlæg til større varmtvandsforbrug Solcelleanlæg -6-

8 Klimaskærmskonstruktioner Bilag 1 Diana Lauritsen DTU-BYG Februar

9 1. Indledning Med udgangspunkt i eksemplerne på parcelhuse og etagebyggeri fra beregningsprogrammet Be10 (version 5, 10, 12, 5), beskrevet i SBi-anvisning 213 (Aggerholm, et al., 2008), viser Tabel 1-1 den procentvise fordeling af det samlede varmetab i bygningerne svarende til BR08-krav. Da der fokuseres på den isolerede klimaskærm er eksemplet på administrationsbygningen ikke medtaget, da denne i stor udstrækning er konstrueret af glas. Tabel 1-1 Procentvis fordeling af varmetab i hhv. parcelhus og etagehus Parcelhus Etagebygning Samlet varmetab 38,0 W/m 2 34,7 W/m 2 Ventilation 31 % 47 % Ydervægge 12 % 14 % Vinduer 36 % 29 % Gulv 5 % 4 % Tag 10 % 5 % Linjetab 6 % 1 % Af tabellen ses det at varmetabet gennem den isolerede klimaskærm inkl. linjetab udgør 33 % for parcelhuset og 24 % for etagebyggeriet. Det betyder at der i den isolerede klimaskærm foreligger et stort besparelsespotentiale ved brug af højisolerede konstruktioner ved både nybyg og renovering. Minimering af varmetransmissionen til det fri, herunder tættere konstruktioner, har samtidigt en positiv indvirkning på ventilationstabet, da det er muligt at opnå en optimal udnyttelse af den mekaniske ventilation, herunder fuld kontrol over ventilationsmængden der ikke forstyrres af utilsigtet infiltration gennem utætte konstruktioner. Udsigten til stadig fremtidige stramninger i bygningsreglementet har de senere år været årsagen til stor fokus på udvikling af højisolerede løsninger til både renovering og nybyg. For renovering ligger udfordringerne i at udvikle løsninger således at de vil kunne implementeres i gamle bygninger, uden at lysforhold mv. forringes her tænkes især på udvendig efterisolering af ydervægge. Ved bevaringsværdige facader foreligger der fugttekniske udfordringer ved brug af indvendig efterisolering, mens der samtidig skal tages højde for reduceringen i brugsarealet. Endvidere foreligger der udfordringer vedr. samlingsdetaljer mellem to konstruktioner mht. tætning. Ved nybyg ligger udfordringerne i at udvikle nye og innovative løsninger som ikke alene er energieffektive men også har en lang levetid og gerne med et minimum af vedligeholdelse. I det følgende er der, med primær fokus på nybyg, taget udgangspunkt i bedre isoleret klimaskærmskonstruktioner baseret på følgende to aspekter: Større isoleringstykkelser Bedre isoleringsmateriale -8-

10 For hvert aspekt fokuseres der på både forventet innovation, reduktion i energiforbrug, markedsmodning og prisniveau. 2. Bedre isolerede klimaskærmskonstruktioner baseret på større isoleringstykkelser For at leve op til Bygningsreglementets stramninger omkring energiforbruget i bygninger, udvikles der løsninger til nybyg med stadig større isoleringstykkelser. Hvis man kigger på udviklingen af isoleringstykkelser gennem de seneste 50 år er bl.a. ydervæggene gået fra en generel isoleringstykkelse på omkring mm til 200 mm. Den samme udvikling er set i de andre klimaskærmskonstruktioner. Denne udvikling sætter i større grad fokus på det arkitektoniske udtryk sammenholdt med holdbarhed og styrke. I retning mod lavenergibyggeri og passivhuse vil isoleringstykkelserne stadig være stigende ved anvendelse af traditionelle luftfyldte isoleringsmaterialer. DTU-BYG har i samarbejde med Hjem A/S og Eurodan Huse A/S udarbejdet et projekt om udvikling af typehuse i lavenergiklasse 1 niveau (Svendsen, et al., 2007). I projektet vidste det sig, at relative små ændringer i de eksisterende typehuskoncepter, er nok til at ændre typehusenes status til lavenergiklasse 1. Ændringerne er fokuseret omkring merisolering af klimaskærmen, minimering af kuldebroer, anvende højisolerede vinduesløsninger samt energieffektive installationer. De større isoleringstykkelser anses umiddelbart ikke for noget problem, når blot de tænkes ind i løsningerne til nybyg fra projekteringsfasen. Samtidigt med større isoleringstykkelser, bliver der også fokuseret på nye og innovative løsninger, til bl.a. ydervæggen. Et af de mest i øjenfaldende projekter er udviklingen af et sandwichelement bestående af højstyrkebeton, hvilket ikke alene, ud fra et bæredygtighedsperspektiv, vil skære 70 % af CO2-udledningen (Andersen, 2010), men samtidigt kræver meget mindre tykkelser (2,5 cm som hhv. bagmur og formur). Det at for- og bagmur kan konstrueres så smalle, gør at der samtidigt gives plads til mere isolering uden vægtykkelsen øges. I en artikel fra DBI (DBI, 2010) siges det at et 30 cm bredt sandwichelement af højstyrkebeton og isolering, vil have samme energimæssige egenskaber som et cm bredt traditionelt betonelement til lavenergibyggeri. 2.1 Forventet innovation/udvikling Igennem årene er der set en forbedring i varmeledningsevnen for luftfyldte isoleringsmaterialer som bl.a. stenuld og glasuld, hvor λ-værdien i dag er helt nede på 0,032 for de bedste materialer. Rockwool har i Tyskland lanceret et isoleringsmateriale udelukkende til indvendigefterisolering, Aerorock, med en varmeledningsevne på blot 0,019 W/mK (Rockwool, 2010). På baggrund af udviklingen af isoleringsmaterialer til indvendig efterisolering, anses det ligeledes for værende muligt at forbedre andre luftfyldte isoleringsmaterialer til både udvendig isolering samt isolering i konstruktioner. Ved udvikling af bedre isoleringsmaterialer imod 2020 antages det for værende realistisk at nå en λ-værdi på 0,027 W/mK. Umiddelbart virker det for optimistisk at sige at alle isoleringsmaterialer kan udvikles til samme lave niveau som Aerorock, da der skal tages højde for -9-

11 mange forskellige faktorer såsom trykstyrke mv. så snart der er tale om større isoleringstykkelser i de enkelte konstruktioner, end når der anvendes f.eks. 25 mm til indvendig efterisolering. I en artikel vedr. kendte isoleringsmaterialer (Papadopoulos, 2005), er det vurderet at udviklingsmulighederne for bedre varmeledningsevner i sten- og glasuld ligger mellem middel og god. Yderligere vurderes det at udviklingsmulighederne for bedre modstandsdygtighed over for fugt, tryk og brand er gode. 2.2 Mulig reduktion af energiforbruget i forhold til BR08-niveau I Tabel 2-1 ses det hvor meget det er muligt at spare i energi ved brug af større isoleringstykkelser som enkelttiltag i klimaskærmskonstruktioner med en varmeledningsevne på 0,027 W/mK. Beregningerne tager udgangspunkt i eksempelhusene for parcelhus og etagebygning i Be10, beskrevet i SBi-anvisning 213 (Aggerholm, et al., 2008). Tabel 2-1 Reducerede energibehov ved enkelttiltag ved brug af større isoleringstykkelser Parcelhus Etagebygning Energibehov - reference (BR08-niveau) 83,1 kwh/m 2 år 72,8 kwh/m 2 år 1 Konstruktion (2020-niveau) U-værdi [W/m 2 K] Tykkelse [m] Energibesparelse [kwh/m 2 år] Energibesparelse [kwh/m 2 år] Ydervæg af sandwichelementer af højstyrkebeton (λ=1,95 W/mK estimeret ud fra normal beton med høj densitet) med 400 mm isolering (λ=0,027 W/mK) Ydervæg af traditionel hulmur af tegl (λ=0,8 W/mK) med 400 mm isolering (λ=0,027 W/mK) 0,07 0,47 8,3 0,07 0,62 8,3 6,9 (inkl. kælderydervægge) 6,9 (inkl. kælderydervægge) Tagkonstruktion med 500 mm isolering (λ=0,027 W/mK) 2 0,05 5,9 2,4 Terrændæk med 500 mm isolering (λ=0,027 W/mK) 0,05 4,4 Terrændæk med 600 mm isolering (λ=0,027 W/mK) 0,04 5,1 Kælderdæk med 400 mm isolering (λ=0,027 W/mK) 0,07 3,5 Kældergulv med 200 mm isolering (λ=0,027 W/mK) 3 0,12 0,2 1 Etagebygningen antages at være opvarmet med fjernvarme, hvilket betyder at det samlede energibehov for konstruktioner i 2020 niveau er beregnet med en faktor 0,8 på fjernvarmen. På baggrund af dette er energibehovet i referencesituationen omregnet svarende til efter Der er udført samme beregning med 600 mm isolering, men da U værdien bliver det samme, er der af økonomiske årsager valgt 500 mm isolering. 3 Ved brug af 500 mm isolering opnås en U værdi på 0,05 W/m2K, men besparelsen bliver kun 0,1 kwh/m2år højere end ved 200 mm isolering. -10-

12 Af Tabel 2-1 fremgår det at ved brug af isoleringstykkelser på 400 mm i ydervægge, 500 mm i tagkonstruktion samt 600 mm i terrændæk, er det for enkelttiltag muligt at reducere energibehovet i et typisk parcelhus med 4,4-8,3 kwh/m 2 år. I en typisk etagebygning er det muligt at reducere energibehovet med 0,3-6,9 kwh/m 2 K, når der anvendes samme isoleringstykkelser i ydervæg og tag som ved parcelhuset, samt 400 mm isolering i kælderdækket og 200 mm i kældergulvet. Det ses yderligere at det ved brug af højstyrkebeton vs. traditionelle teglsten er muligt at opnå samme U-værdi for ydervæggene, dog med en difference i vægtykkelsen på 15 cm. Hvis U-værdierne i Tabel 2-1 sammenlignes med de U-værdier og isoleringstykkelser som på Rockwool.dk (Rockwool) angives for værende et godt udgangspunkt for opfyldelse af lavenergirammen 2015, ses det at det i denne analyse kun er ydervæggens isoleringstykkelse der foreslås øget betydeligt, i forhold til de 265 mm som Rockwool angiver. Sammenholdes dette med at brugen af højstyrkebeton åbne muligheder for nytænkning af ydervægskonstruktioner, anses de foreslået konstruktionsopbygninger, Tabel 2-1, at være realistiske. Med fokus på større isoleringstykkelser, er det ligeledes vigtigt at fokusere på samlingsdetaljer, herunder specifikt linjetab, da det i højisolerede og energieffektive bygninger spiller en meget stor rolle både mht. varmetab og bygningens lufttæthed. I høringsudgaven af den nye DS-418 (Dansk Standard, 20xx) er angivet nogle typiske linjetabsværdier for fundamenter ved forskellige opbygninger. Den mindste linjetabsværdi er angivet for ydervægsfundamenter ved terrændæk i forbindelse med sandwichbetonelementer på 0,26 W/mK når fundamentet er isoleret udvendigt med 150 mm isolering samt 15 mm kuldebroafbrydelse, samtidigt med at der forekommer 75 mm isolering over betonpladen (U-værdi =0,1-0,2 W/m 2 K). Ved en videreudvikling af isoleringsmaterialerne og isoleringslaget over beton i terrændækket anses det for værende realistisk at linjetabet ved fundamenter maksimalt vil være 0,05 W/mK. Dette er antaget på baggrund af at Saint-Gobain allerede i dag har en fundamentsløsning til lavenergiløsninger på markedet, hvor linjetabet er 0,07 W/mK, uden isolering over betonpladen i dækket. Sammensættes de bedste enkelttiltag fra Tabel 2-1 med det forventede linjetab for fundamenter i fremtiden, er det muligt at nå et energibehov for hhv. typiske parcelhuse og etagebygninger som vist i Tabel 2-2. I beregningerne er der medtaget data for brugsvand og el til bygningsdrift, som dog er fastholdt på samme niveau som for de oprindelige eksempelhuse i Be10. Tabel 2-2 Energibehov ved brug af større isoleringstykkelser i samtlige klimaskærmskonstruktioner Parcelhus Etagebygning Energibehov - reference (BR08-niveau) 83,1 kwh/m 2 år 72,8 kwh/m 2 år Energibehov (BR20-niveau) ved brug af reduceret U-værdier samt linjetab i overensstemmelse med ovenstående. 63,1 kwh/m 2 år 62,1 kwh/m 2 år Af Tabel 2-2 fremgår det med alt tydelighed at ved væsentlige energimæssige forbedringer af samtlige klimaskærmskomponenter, er det muligt at reducere energibehovet i parcelhuse og etagebygninger betydeligt. -11-

13 2.3 Udviklingsniveau til 2020 For at realisere ovenstående energibesparelser kræves der frem mod 2020 en skærpet indsats fra isoleringsproducenterne, således at der udvikles materialer med lavere varmeledningsevne, som samtidigt kan opfylde ønsket om større isoleringstykkelser, herunder trykstyrke, brandmæssige egenskaber mv. En udvikling som er realistisk hvis blot firmaerne er sikre på at efterspørgslen vil være der, hvilket den selvfølgelig vil idet lavenergi eller endda passivhusstandard bliver minimumskravet. Samtidigt med at isoleringsmaterialerne forbedres, er det også vigtigt at fokusere på udvikling af nye konstruktionsløsninger som bl.a. højstyrkebetonen. Det er vigtigt at udvikle samlede konstruktionsløsninger der både tilgodeser den store isoleringsmængde, men samtidigt sikrer en lang holdbarhed, godt indeklima osv. Det er tidligere blevet vidst i diverse forskningsprojekter at det med relative små ændringer og tilpasninger er muligt at udvikle typehuse i lavenerginiveau (Svendsen, et al., 2007). Gøres dette først kommercielt, anses det mod 2020 for værende muligt udelukkende at udbyde lavenergibyggeri til kunderne. 2.4 Markedsmodningstider Ved at synliggøre bygningsreglementets kommende stramninger, vil fokus på lavenergiløsninger blive intensiveret og derved få efterspørgslen til at stige. Ved en målrettet indsats for at synliggøre fremtidssikringen af lavenergibyggeriet, således at dette bliver det almene niveau, antages det at merudgiften, i forhold til opfyldelse af normgivende krav, vil kunne minimeres yderligere. Ved en skærpet indsats mod udvikling af lavenergiløsninger som standardløsninger, vil det i 2020 være muligt udelukkende at udbyde lavenergibyggeri til nybyg, hvad enten det er enfamiliehuse eller større etageejendomme. 2.5 Prisniveau Prisniveauet for luftfyldte isoleringsmaterialer, kl.34, ligger i dag på kr./m 3. Da det forudsættes at de varmetekniske egenskaber i materialet forbedres henover de kommende år, antages fremstillingsprisen at stige en smule idét materialet bliver tungere jo lavere λ-værdi der opnås. Dette skyldes at med større fokus på energirigtigt byggeri vil et højisoleret materiale blive alment anvendt henover de kommende år, hvilket betyder en masseproduktion hos firmaerne, hvilket kan holde priserne nede. 3. Bedre isolerede klimaskærmskonstruktioner baseret på bedre isoleringsmaterialer Der er gennem de senere års udvikling sat større og større fokus på bedre isoleringsmaterialer såsom vakuum isolering, ekspanderet polystyren (EPS) osv. -12-

14 I regi af Internationale Energi Agentur (IEA) er der, under Annex 39, udført et forskningsprogram i perioden hvor alle aspekter af vakuum isolering er behandlet (Simmler, et al.). Forskningsprogrammet havde ikke deltagelse i Danmark, men dog er teknologien afprøvet på Teknologisk Institut. VIP anses umiddelbart ikke fro værende nødvendig at anvende ved nybyg, da det her vil være muligt at projektere sig til løsninger, hvor store isoleringstykkelser ikke er et problem. Derimod er det oplagt at anvende VIP i renoveringssituationer hvor der ofte er begrænset plads til efterisolering. Eksempelvis indvendig efterisolering af ydervægge, hvor en væsentlig reducering af brugsarealet som regel ikke er mulig. VIP er også relevant ved efterisolering af krybekælder, da det her ikke er muligt at anvende store isoleringstykkelser, idet dette vil reducere muligheden for at komme ind i krybekælderen og efterse forsyningsrør mv. VIP er Derudover anses VIP for brugbar ved indvendig efterisolering af vinduespladen, således at lysindfaldet ikke forringes. I artiklen Prefabricated Elements Used as Strip Foundation of single-family Housing, beskrives det hvordan et 600 mm bredt præfabrikeret element opbygget af ekspanderet polystyren (EPS) kan bruges som fundering af huse op til to etager. Funderingselementets U-værdi er beregnet til 0,13 W/mK. BYG-DTU udarbejdede i 2005 en rapport for Plastindustrien i Danmark Sektionen for EPSisoleringsproducenter (Tommerup, et al., 2005), hvor de optimale isoleringstykkelser i klimaskærmen blev analyseret i forhold til de nye skærpede krav som kom i 2006, samt kravet til lavenergiklasse 2 og 1. Ifølge rapporten er det muligt at bygge et enfamiliehus svarende til lavenergiklasse 1 hvis ydervæggene isoleres med 250 mm, loftet med 350 mm (begge med en λ- værdi på 0,037 W/mK, svarende til et luftfyldt isoleringsmateriale) og terrændækket med 450 mm EPS (λ=0,038 W/mK). Ved videreudvikling af isoleringsmaterialerne, vil isoleringsmængden skulle revurderes, også set i forhold til økonomien. Thermisol har udviklet isoleringsmaterialet Spaceline, som er et fleksibelt stykke filt der kan anvendes ved både nybyg og renovering. Spaceline har en ekstrem lav varmeledningsevne på kun 0,014 W/mK, hvilket svarer til næsten 2,5 gange bedre end de bedste luftfyldte isoleringsmaterialer vi kender i dag. Materialet leveres i tykkelser af 10 mm, hvilket bl.a. gør materialet anvendeligt ved udvendig efterisolering af bevaringsværdige kulturhistoriske bygninger, hvor der stilles høje krav til bevarelse af den oprindelige arkitektur. 3.1 Forventet innovation/udvikling Ved brug af VIP er der en del udfordringer da materialet er sårbar overfor perforering og diffusion gennem folien. Endvidere er der tale om at vakuum materiale hvilket resulterer i en relativ kort levetid sammenlignet med traditionelle isoleringsmaterialer. På denne baggrund ville det være effektivt hvis VIP kunne udskiftes på samme måde som en termorude, uden større bygningsarbejde hvilket dog ikke anses for værende muligt. Et korrekt udført VIP har i Danmark en λ-værdi på 0,004 W/mK, mod 0,005 W/mK i Tyskland, hvilket stemmer overens med producenten Barsmark s oplysninger (Barsmark). Over længere tid er det ikke muligt at opretholde vakuum, hvorfor det -13-

15 anbefales at anvende en designværdi på 0,006-0,008 W/mK (LavEByg, 2006). Ved perforering af VIP øges λ-værdien til 0,020 W/mK jf. Afsnit i Annex 39 (Simmler, et al.), som dog stadig er ca. halvdelen af varmeledningsevnen for et traditionelt isoleringsmateriale. Umiddelbart anses det ikke for værende realistisk at produktet udvikles til at have en lavere λ-værdi. EPS findes allerede i dag i forskellige trykstyrker ( kn/m 2 ) med hhv. forskellige varmeledningsevner på 0,041-0,034 W/mK. I boligbyggeri o. lign. er det typisk EPS60 (0,041 W/mK) og EPS80 (0,038 W/mK) der anvendes, på baggrund af trykstyrken. Vi kender allerede i dag til en videreudvikling af EPS (Iso Arctic) (isolering-priser.dk), i form af tilsat grafit, hvilket har minimeret varmeledningsevnen med 20 %. På baggrund af dette anses det ikke for værende urealistisk at nå en forbedring på yderligere 20 % mod 2020, hvilket vil svare til en varmeledningsevne på 0,024-0,026 W/mK. Produktet Spaceline kunne i fremtiden sagtens vinde større indpas i det danske byggeri, idet materialet i høj grad lægger op til slanke konstruktioner, som er attraktivt. På baggrund af Spacelines beskedne tykkelse, er materialet især brugbart til isolering af vinduesnicher. Den forventede innovation og udvikling vil derfor ikke være baseret på reduktion af varmeledningsevnen, men derimod konstruktionsløsninger der lægger op til større efterspørgsel ved klar markedsføring om fordelene ved materialet. 3.2 Mulig reduktion af energiforbruget i forhold til BR08-niveau I Tabel 3-1 ses det hvor meget det er muligt at spare i energi ved brug af EPS til isolering af ydervægge, gulvkonstruktioner osv. Der er i energiberegningerne ikke medtaget eksempler på brug af VIP, da det er et produkt til primært indvendig isolering af ydervægge, hvilket ikke er relevant ved nybyg. Samtidigt er der en lang række fugttekniske problemstillinger forbundet med indvendig efterisolering. Beregningerne tager udgangspunkt i eksempelhusene for etagehuse og parcelhuse i Be10, beskrevet i SBi-anvisning 213 (Aggerholm, et al., 2008). Tabel 3-1 Reduceret energibehov ved enkelttiltag ved brug af bedre isoleringsmaterialer Parcelhus Etagebygning Energibehov - reference (BR08-niveau) 83,1 kwh/m 2 år 72,8 kwh/m 2 år Konstruktion (2020-niveau) U-værdi Tykkelse Energibesparelse Energibesparelse [W/m 2 K] [m] [kwh/m 2 år] [kwh/m 2 år] Ydervæg af sandwichelementer af højstyrkebeton (λ=1,95 W/mK estimeret ud fra normal beton med høj densitet) med 350 mm isolering (λ=0,024 W/mK) Ydervæg af traditionel hulmur af tegl (λ=0,8 W/mK) med 350 mm isolering (λ=0,024 W/mK) Tagkonstruktion med 400 mm isolering (λ=0,024 W/mK) 0,08 0,47 7,8 0,08 0,62 7,8 6,5 (inkl. kælderydervægge) 6,5 (inkl. kælderydervægge) 0,06 5,1 2,2-14-

16 Terrændæk med 400 mm isolering (λ=0,024 W/mK) Terrændæk med 500 mm isolering (λ=0,024 W/mK) Kælderdæk med 300 mm isolering (λ=0,024 W/mK) Kældergulv med 200 mm isolering (λ=0,024 W/mK) 0,06 3,7 0,04 5,1 0,08 3,3 0,11 0,2 Af Tabel 3-1 fremgår det at ved brug af isoleringstykkelser på 350 mm i ydervægge, 400 mm i tagkonstruktion samt 500 mm i terrændæk, er det med enkelttiltag muligt at reducere energibehovet i et typisk parcelhus med 3,7-7,8 kwh/m 2 år. I en typisk etagebygning er det muligt at reducere energibehovet med 0,2-6,5 kwh/m 2 K, når der anvendes samme isoleringstykkelser i ydervæg og tag som ved parcelhuset, samt 300 mm isolering i kælderdækket og 200 mm i kældergulvet. Som ved afsnittet om større isoleringstykkelser i fremtidens byggeri antages det ligeledes ved brug af bedre isoleringsmaterialer at reducere linjetabet ved fundamenter til 0,05 W/mK. Denne antagelse sammenholdes med at varmeledningsevnen for luftfyldte og alternative isoleringsmaterialer antages at nå omtrent samme niveau frem mod Sammensættes samtlige enkelttiltag, inkl. linjetab for fundamenter er det muligt at nå et energibehov for de to type bygninger som vist i Tabel 3-2. I beregningerne er der medtaget data for brugsvand og el til bygningsdrift, som dog er fastholdt på samme niveau som for de oprindelige eksempelhuse i Be10. Tabel 3-2 Energibehov ved brug af bedre isoleringsmaterialer i samtlige klimaskærmskonstruktioner Parcelhus Etagebygning Energibehov reference (BR08-niveau) 83,1 kwh/m 2 år 72,8 kwh/m 2 år Energibehov (BR20-niveau) ved brug af reduceret U-værdier samt linjetab i overensstemmelse med ovenstående. 62,8 kwh/m 2 år 62,7 kwh/m 2 år 3.3 Udviklingsniveau til 2020 Ligesom for luftfyldte isoleringsmaterialer kræves en skærpet indsats mod 2020 for realisering af ovennævnte energibesparelser i form af forbedret varmeledningsevner. For bedre isoleringsmaterialer gælder det om at få udviklet produkterne på en sådan måde at kunderne bliver gjort opmærksomme på anvendelsesmulighederne i forhold til traditionel isolering, således at der vil ses en stigende efterspørgsel. De bedre isoleringsmaterialer skal dermed være konkurrencedygtige med andre materialer på markedet, og evt. blive favoriseret på baggrund af muligheden for en smule slankere konstruktioner. -15-

17 3.4 Markedsmodningstider Ved indførelse af de kommende stramninger i bygningsreglementet frem mod 2015 og 2020 vurderes VIP som et produkt der vil blive alment anvendt til indvendig isolering af f.eks. fredet bygninger hvor ingen anden efterisoleringsmetode er mulig. Grundet forringelsen af vakuum over tid vurderes det ikke muligt at VIP med tiden vil blive et produkt som vil blive anvendt til bygningsarbejdere hvor anden løsning er mulig, som for eksempel i nybyg. EPS har allerede i dag en stor plads i det danske byggeri, især mht. terrændæk og fundamenter, men frem mod 2020 må det forventes at produktet ligeledes vil kunne bruges til ydervægge og tagkonstruktioner (ikke kun flade tage). Produktet vil kræve en del annoncering for at vinde indpas i byggeriet fremfor traditionelle luftfyldte materialer. I denne sammenhæng bør der bl.a. fokuseres på holdbarheden, herunder materialets evne til at bevare samme varmeledningsevne i konstruktionerne over tid, i forhold til traditionel isolering som i ydervægge må forventes at falde sammen over tid og derved skabe støre varmetab end tilsigtet. 3.5 Prisniveau For vakuum isolering gælder det at det stadig er væsentligt dyrere end traditionel isolering (40$/m 2 i 2002) jf. et symposium om vakuumisolering i Georgia 2002 (Pedersen, ). Ifølge en rapport om hovedsageligt ekspanderet polystyren udarbejdet for Plastindustrien i Danmark (Tommerup, et al., 2005) koster det en merudgift på 8 % at isolere til lavenergiklasse 1 end til BR08-krav, ved en forudsætning af en byggeudgift på kr./m Sammenfatning De foregående analyser har vist at der mod 2020 må forventes en forbedring af varmeledningsevnen i samtlige isoleringsmaterialer. Med de forudsatte fremtidige λ-værdier vil niveauet for sten-og glas uld samt EPS med grafit komme til at ligge meget tæt op af hinanden. 5. Referencer Aggerholm, Søren og Grau, Karl SBi 213: Bygningers energibehov - beregningsvejledning. version Hørsholm: Statens Byggeforskningsinstitut, Andersen, Ulrik Facadesystem i højstyrkebeton smækker CO2-udledningen i bund. ing.dk. [Online] [Citeret: ] Barsmark. Barsmark Vacupor NT. [dokument] s.l. : Barsmark. Dansk Standard. 20xx. Beregning af bygningers varmetab - Høringsudgave s.l. : Dansk Standard, 20xx. DS

18 DBI Dansk samarbejde bag udvikling af revolutionerende elementer til lavenergibyggeri. DBI brand og sikring. [Online] [Citeret: ] isolering-priser.dk. Iso Arctic (R) - EPS med grafit. velkommen til Isolering Priser. [Online] [Citeret: ] LavEByg Bygningsisolering - Oversigt over egenskaber. [Dokument] s.l. : LavEByg, LavEByg, % pdf. Papadopoulos, A. M State of the art in thermal insulation materials and aims for the future developments. Energy and Buildings. 37, 2005, 1, s Pedersen, Per Henrik Symposium om vakuumisolering i Georgia, USA den maj s.l. : Teknologisk Institut (Internt+FEHA), Rockwool Innendämmsystem Aerorock ID. [Online] [Citeret: ] Hochbau Isoleringstykkelser ifølge BR10. Rockwool Brandsikekr isolering. [Online] Rockwool. [Citeret: ] ingstykkelser+if%c3%b8lge+br10. Simmler, H. og Brunner, S. Vacuum insulation panels for building application: Systems and Applications. Svendsen, Svend og Rose, Jørgen Udvikling af typehuse i lavenergiklasse 1. Kgs. Lyngby : Danmarks Tekniske Universitet, ISSN Tommerup, Henrik og Svendsen, Svend Optimal isolering af klimaskærmen i relation til nye skærpede energibestemmelser. Lyngby : BYG-DTU, ISSN

19 Vinduer, døre og ovenlysvinduer Bilag 2 Svend Svendsen DTU-BYG Februar

20 1. Indledning I denne delanalyse af forventet udvikling af energimæssigt bedre komponenter til realisering af lavenergibygninger i klasse 2020 behandles de transparente bygningskomponenter: vinduer, døre og ovenlysvinduer. Fælles for disse behandles indledningsvis rudedelen. 2. Ruder 2.1 Forventet innovation/udvikling Ruders energimæssige egenskaber relaterer sig til rudens evne til at: Begrænse varmetabet ved varmetransmission Øge solindfaldet i perioder med mulighed for udnyttelse af solindfald til dækning af varmebehov Reducere solindfaldet i perioder med kølebehov, men det kan ske separat med bevægelige solafskærmningsløsninger så ruden behøver ikke være solafskærmende Øge dagslystransmittansen til rummene så behovet for elektrisk belysning reduceres Typiske forseglede to-lags energiruders energimæssige egenskaber kan gøres bedre ved anvendelse af: Flere lag glas, der internt kan være tynde glas eller plastfilm Jernfattigt glas Antirefleksbehandlet glas Bedre lavemissionsbelægninger Bedre isolerende gasfyldninger Bedre isolerende kantkonstruktioner Alternativt kan der benyttes følgende andre rudetyper: Vakuumruder (ref. fra CH) Aerogelruder Koblede ruder med indbygget mobil natisolering som f.eks. et vakuumisoleret panel 2.2 Forventet udvikling af forseglede energiruder Der vil kunne ske videreudvikling af de enkelte dele af ruderne, men i forhold til 3-lags energiruder med antirefleksbehandlet jernfattigt glas med de bedste lavemissionbelægninger og bedste isolerende gasfyldninger er man ved at nå de fysiske grænser for fortsat forbedring når f.eks. emissiviteten er nede på 0,03 kan den vanskeligt blive meget lavere. Der vil dog være muligheder for en fortsat forbedring ved anvendelse af multilagsløsninger baseret på interne plastfolier og tynde glaslag som er tilgængelige på markedet i forbindelse med produktion af fladskærmsprodukterne. -19-

Energieffektiviseringer g i bygninger

Energieffektiviseringer g i bygninger Energieffektiviseringer g i bygninger g DTU International Energy Report 2012 DTU 2012-11-20 Professor Svend Svendsen Danmarks Tekniske Universitet DTU Byg www.byg.dtu.dk ss@byg.dtu.dk 26 November, 2012

Læs mere

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energikrav i 2020: Nulenergihuse Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energi Problem Fossil energi Miljø trussel Forsyning usikker Økonomi dyrere Løsning Besparelser

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

BR10 energiregler BR10. Nybyggeri. Tilbygning. Ombygning. Sommerhuse. Teknik. BR10 krav Nybyggeri

BR10 energiregler BR10. Nybyggeri. Tilbygning. Ombygning. Sommerhuse. Teknik. BR10 krav Nybyggeri 70 333 777 BR10 energiregler Nybyggeri Tilbygning BR10 Ombygning Sommerhuse Teknik Nogle af de vigtigste ændringer for nybyggeri Nye energirammer 25 % lavere energiforbrug Ny lavenergiklasse 2015 Mulighed

Læs mere

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Røde Vejmølle Parken Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Krav Forudsætninger Bygningen er opført 1971 Opvarmet etageareal Før 160 m2 Efter 172 m2 Derudover er der følgende arealer,

Læs mere

Bygningsreglement 10 Energi

Bygningsreglement 10 Energi Bygningsreglement 10 Energi Regeringens strategi for reduktion af energiforbruget i bygninger. April 2009 22 initiativer indenfor: Nye bygninger Eksisterende bygninger Andre initiativer Nye bygninger 1.

Læs mere

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Energirigtige bygningsinstallationer (BR 2005!!) 26. oktober hhv. 9. november 2005 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

Vurdering af forslag til nye energibestemmelser i bygningsreglementerne i relation til småhuse.

Vurdering af forslag til nye energibestemmelser i bygningsreglementerne i relation til småhuse. Henrik Tommerup Vurdering af forslag til nye energibestemmelser i bygningsreglementerne i relation til småhuse. DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-04-06 2004 ISSN 1601-8605 Forord Denne

Læs mere

BR10 kap. 7. Energikrav til vinduer og yderdøre

BR10 kap. 7. Energikrav til vinduer og yderdøre BR10 kap. 7 Energikrav til vinduer og yderdøre Energikrav til vinduer iht. BR10 Indholdsfortegnelse: Side 2 Generel information Side 3 Oversigt energikrav iht. BR10 kap. 7 Side 4 Nåletræsvinduer - Forenklet

Læs mere

Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer

Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer Membran-Erfa møde om Fundamenter, sokler og kælderkonstruktioner - fugtspærrer, radonforebyggelse og geotekstiler Orientering om BR10

Læs mere

Checkliste for nye bygninger

Checkliste for nye bygninger Checkliste for nye bygninger Bygningsreglement 2015 Bygningens tæthed Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5

Læs mere

Optimal isolering af klimaskærmen i relation til nye skærpede energibestemmelser

Optimal isolering af klimaskærmen i relation til nye skærpede energibestemmelser Henrik Tommerup Svend Svendsen Optimal isolering af klimaskærmen i relation til nye skærpede energibestemmelser DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-05-02 2005 ISSN 1601-8605 Indhold FORORD...

Læs mere

BR15 høringsudkast. Ombygning. Niels Hørby, EnergiTjenesten

BR15 høringsudkast. Ombygning. Niels Hørby, EnergiTjenesten BR15 høringsudkast Ombygning Niels Hørby, EnergiTjenesten Komponentkrav ved ombygning Bygningsdel Ydervægge Terrændæk Loft og tag Komponentkrav: U-værdi / isoleringstykkelse 0,15 W/m 2 K (ca. 250 mm isolering)

Læs mere

Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut,, Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov Konklusioner 1 Beton og energibestemmelser Varmeakkumulering i

Læs mere

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Konstruktørdag fremtidens byggestile Konstruktørdag Fremtidens byggestile Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Fremtiden? Fremtidens byggestile lavenergi Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden?

Læs mere

Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger?

Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger? Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger? Betons energimæssige fordele og udfordringer 6. december 2006 Søren Aggerholm, SBi Energi og miljø Artikel 3 i EU-direktivet Medlemslandene skal benytte

Læs mere

Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013.

Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013. Side 1 af 23 Kære kollega, Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013. Det er vigtigt, at I svarer ud fra jeres

Læs mere

EU direktivet og energirammen

EU direktivet og energirammen EU direktivet og energirammen Kort fortalt Intelligente komponenter som element i den nye energiramme 23. august 2006 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav

Læs mere

Nye energikrav 2020. Kim B. Wittchen. Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 2011

Nye energikrav 2020. Kim B. Wittchen. Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 2011 Nye energikrav Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 11 Kim B. Wittchen Statens Byggeforskningsinstitut, SBi AALBORG UNIVERSITET Indlæggets indhold Krav 10 og 15 (kort) Nødvendige tiltag

Læs mere

Termisk masse og varmeakkumulering i beton. Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Termisk masse og varmeakkumulering i beton. Termisk masse og varmeakkumulering i beton Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut, Byggeri, Beton, Lars Olsen Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov

Læs mere

Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser

Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser Merinvesteringer, besparelser og tilbagebetalingstider for energibesparende tiltag på bygninger. Forudsætninger

Læs mere

Checkliste for nye bygninger BR10

Checkliste for nye bygninger BR10 Checkliste for nye bygninger Bygningens tæthed. Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5 l/s pr. m² ved 50 Pa.

Læs mere

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri Nyt tillæg til BR95 og BR-S98 ændrede krav til dansk byggeri De nye energikrav vil ændre dansk byggeri På de følgende sider får du et overblik over de vigtigste ændringer i de nye energibestemmelser. På

Læs mere

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Nye energibestemmelser i bygningsreglementet SBi, Hørsholm, 29. november 2005 Kim B. Wittchen Afdelingen for Energi og Miljø Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Nye energikrav i BR 95 og BR-S 98 Nye energikrav

Læs mere

Energirenovering af etagebyggeriet

Energirenovering af etagebyggeriet Gregersensvej 1 Bygning 2 2630 Taastrup Telefon 7220 2255 info@byggeriogenergi.dk www.byggeriogenergi.dk Energirenovering af etagebyggeriet Juni 2010 Titel Energirenovering af etagebyggeriet Udgave 1.

Læs mere

Naturlig contra mekanisk ventilation

Naturlig contra mekanisk ventilation Naturlig contra mekanisk ventilation Energibehov og ventilation Tirsdag 28. oktober 2008 i Aalborg IDA - Energitjenesten - AAU Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav

Læs mere

Kapitel 7. Grønnere byggeri med mindre energiforbrug. Komforthusene i Skibet, Vejle

Kapitel 7. Grønnere byggeri med mindre energiforbrug. Komforthusene i Skibet, Vejle Kapitel 7 Grønnere byggeri med mindre energiforbrug Komforthusene i Skibet, Vejle 7. ENERGIFORBRUG - baggrund Regeringens strategi for reduktion af energiforbruget 1) 22 initiativer indenfor: Nybyggeri

Læs mere

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool BR10 v/ 1 Helle Vilsner, Rockwool BR10 BR10 teori og praksis 2 BR10 og baggrund for BR10 Begreber Nyt i BR10 + lidt gammelt Renoveringsregler Bilag 6, hvad er rentabelt? Fremtid BR10 konsekvenser Hvad

Læs mere

Udvikling af nye typer energivinduer af kompositmaterialer Designforslag til profilsystemer

Udvikling af nye typer energivinduer af kompositmaterialer Designforslag til profilsystemer Udvikling af nye typer energivinduer af kompositmaterialer Designforslag til profilsystemer Institut for Byggeri og Anlæg Rapport 2009 Jesper Kragh og Svend Svendsen DTU Byg-Rapport R-203 (DK) ISBN=9788778772817

Læs mere

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift Praktiske erfaringer med de nye energiregler Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk 1 Energiforbruget i den eksisterende

Læs mere

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10 Byggeri 2011 Enfamiliehuse, rækkehuse, tilbygninger, sommerhuse m.m. Vejledning 6 Energikrav jf. BR10 Skærpede energikrav i BR10 BR10 fokuserer primært på nedbringelse af energiforbruget i bygninger med

Læs mere

Vejledning 5. Energikrav jf. BR10. Enfamiliehuse. Rækkehuse. Tilbygninger. Sommerhuse m.m. Teknik og Miljø

Vejledning 5. Energikrav jf. BR10. Enfamiliehuse. Rækkehuse. Tilbygninger. Sommerhuse m.m. Teknik og Miljø Teknik og Miljø Vejledning 5 Energikrav jf. BR10 Enfamiliehuse Rækkehuse Tilbygninger Sommerhuse m.m. Slagelse Kommune Teknik og Miljø Byggeri Dahlsvej 3 4220 Korsør November 2015 Redaktion: Ingelise Rask

Læs mere

Hvem er EnergiTjenesten?

Hvem er EnergiTjenesten? Hvem er EnergiTjenesten? Processen for BR15 6. februar 2015 Bygningsreglementet sendes i høring 20. marts 2015 Høringsfristen udløber Sommer 2015 Forventes vedtaget i folketinget med ca. 6 måneder overlap

Læs mere

BYGNINGSREGLEMENT 2015 BR

BYGNINGSREGLEMENT 2015 BR BYGNINGSREGLEMENT 2015 IKRAFTTRÆDEN Bygningsreglement 2015 trådte i kraft den 1. januar 2016. Bygningsreglementet har dog en overgangsperiode på et halvt år, hvilket betyder, at det frem til 30. juni er

Læs mere

De nye energibestemmelser og deres konsekvenser

De nye energibestemmelser og deres konsekvenser De nye energibestemmelser og deres konsekvenser Energirammen og energieffektivisering: Nye muligheder med intelligente komponenter 1. juni 2006 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi

Læs mere

Ruder og ramme/karmprofil til lavenergivinduer

Ruder og ramme/karmprofil til lavenergivinduer Strategiudviklingsmøde i LavEByg-netværk om integrerede lavenergiløsninger 21. April 2006 Ruder og ramme/karmprofil til lavenergivinduer Baggrund - Globalt Kyotoaftalens reduktionsmål for drivhusgasser

Læs mere

Energiberegning på VM plast udadgående Energi

Energiberegning på VM plast udadgående Energi www.vmplast.dk Energiberegning på VM plast udadgående Energi VM plast udadgående Energi A VM plast udadgående Energi B VM plast udadgående Energi C Vinduer & døre i plast VM Plastvinduer & Døre Energimærkningsordningen

Læs mere

Nyhedsbrev fra Byggeriets Energiforum

Nyhedsbrev fra Byggeriets Energiforum Nyhedsbrev fra Byggeriets Energiforum Så blev det igen tid til at udsende et nyhedsbrev fra Energitjenestens særlige indsats rettet imod byggeriets parter. Indsatsen har fået nyt navn: Byggeriets Energiforum.

Læs mere

Nye energikrav. Murværksdag 7. november 2006. Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret

Nye energikrav. Murværksdag 7. november 2006. Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret Nye energikrav Murværksdag 7. november 2006 Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret Skærpede krav til varmeisolering af nye bygninger er indført i tillæggene til Bygningsreglement 1995. Ikrafttræden

Læs mere

SAMMENFATNING I forbindelse med større ombygning og renovering af Den Gamle Remisehal konkluderes følgende til opfyldelse af energibestemmelserne.

SAMMENFATNING I forbindelse med større ombygning og renovering af Den Gamle Remisehal konkluderes følgende til opfyldelse af energibestemmelserne. NOTAT Sag: De Nye Remiser Sagsnr.: 08.112 Emne: Opfyldelse af energibestemmelser for Dato: 28/05/2009 Den Gamle Remisehal Enghavevej 82 Til: Ebbe Wæhrens Fra: Fredrik Emil Nors SAMMENFATNING I forbindelse

Læs mere

Lavenergihuse målt og beregnet Off-print af artikel til Danvak Magasinet

Lavenergihuse målt og beregnet Off-print af artikel til Danvak Magasinet Jørgen M. Schultz, BYG DTU Kirsten Engelund Thomsen, By og Byg Lavenergihuse målt og beregnet Off-print af artikel til Danvak Magasinet DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-02-13 2002 ISSN

Læs mere

Energimærke. Adresse: Knasten 84 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Knasten 84 Postnr./by: SIDE 1 AF 51 Adresse: Knasten 84 Postnr./by: 9260 Gistrup BBR-nr.: 851-551581-001 Energikonsulent: Jørgen Stengaard-Pedersen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Energirigtigt byggeri Status og fremtiden

Energirigtigt byggeri Status og fremtiden Energirigtigt byggeri Status og fremtiden Foreningen Bæredygtige Byer og Bygninger Torsdag 22. marts 2007 Århus Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav i Bygningsreglementet

Læs mere

Der er 9 lokale Energitjenester

Der er 9 lokale Energitjenester Der er 9 lokale Energitjenester 70 333 777 Energitjenesten Nordjylland Energitjenesten Midt- Østjylland Energitjenesten Vestjylland Energitjenesten Samsø Energitjenesten København Energitjenesten Fyn og

Læs mere

Lavenergihus i Sisimiut Beregnet varmebehov

Lavenergihus i Sisimiut Beregnet varmebehov Jesper Kragh Svend Svendsen Lavenergihus i Sisimiut Beregnet varmebehov DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Rapport R-103 BYG DTU November 2004 ISBN=87-7877-169-2 Indholdsfortegnelse 1 Formål...3 2 Beskrivelse

Læs mere

Energimærke. Adresse: Koppen 1 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Koppen 1 Postnr./by: SIDE 1 AF 47 Adresse: Koppen 1 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 2990 Nivå BBR-nr.: 210-012079-001 Energikonsulent: Michael Damsted Andersen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne

Læs mere

Bilag 5: Energiforhold - Lavenergiklasse 1

Bilag 5: Energiforhold - Lavenergiklasse 1 Bilag 5: Energiforhold - Lavenergiklasse 1 Notat NV009.B Viby J, 20-11-2009 rev. 11-12-2009 projekt nr. 100509-0002 ref. BOB/MHJE Side 1/8 Multimediehuset, Århus Energiforhold Lavenergiklasse 1 Indledning

Læs mere

Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning.

Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning. Energiforbrug Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning. Varmeisolering - nybyggeri Et nybyggeri er isoleringsmæssigt i orden,

Læs mere

Notat BILAG 2. Fremtidens Parcelhuse - Energiberegningerne Jesper Kragh. 27. aug. 2010 Journal nr. 731-051. Side 1 af 13

Notat BILAG 2. Fremtidens Parcelhuse - Energiberegningerne Jesper Kragh. 27. aug. 2010 Journal nr. 731-051. Side 1 af 13 Notat BILAG 2 Fremtidens Parcelhuse - Energierne Jesper Kragh 27. aug. Journal nr. 731-51 Side 1 af 13 Side 2 af 13 Energierne Energimærkning af bygninger sker ved en af energiet til varme og varmt brugsvand

Læs mere

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Lys og Energi Bygningsreglementets energibestemmelser Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Bæredygtighed En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende

Læs mere

Passivhuse & renovering

Passivhuse & renovering Passivhuse & renovering - afgørende brikker! Troels Kildemoes Passivhus Nordvest Passivhus Nordvest Danmarks største erhvervsnetværk indenfor superlavenergihuse Den ultimative drøm selvforsyning! Alene

Læs mere

Generelle projektinformationer

Generelle projektinformationer Projekt: Casa Negra 27. oktober 2009 Side 1/23 Generelle projektinformationer Projektdata Navn: Casa Negra Projekttype: Nybyggeri Vej: Kaprifolievej 6A By: 8400 Ebeltoft Bygherre Firma: Navn: Vej: By:

Læs mere

Jysk Trykprøvning A/S

Jysk Trykprøvning A/S Jysk Trykprøvning A/S Henrik Bojsen Hybenhaven 24 8520 Lystrup Møllevej 4A 8420 Knebel Telefon: 86356811 Mobil: 40172342 jysk@trykproevning.dk www.trykproevning.dk Bank: Tved Sparekasse 9361 0000072265

Læs mere

Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig tykkelse ved toppunkterne

Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig tykkelse ved toppunkterne U D R = 2 min R mid R ln R min mid R R ln R + R ( R R )( R R )( R R ) min mid min R max min max min max mid mid R max max R ln R mid max Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig

Læs mere

Energieffektiviseringer i bygninger

Energieffektiviseringer i bygninger Downloaded from orbit.dtu.dk on: Nov 25, 2015 Energieffektiviseringer i bygninger Svendsen, Svend Publication date: 2012 Link to publication Citation (APA): Svendsen, S. (2012). Energieffektiviseringer

Læs mere

Energitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder

Energitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder Energitjenesten Bornholm Energirenovering A-Z I Johan Lorentzen, Energivejleder Energitjenesten Bornholm Emner til i aften Få overblik før du går i gang Målsætning og bygningsreglement Krav til uværdier

Læs mere

Bygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen

Bygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen Bygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen REGULERING AF BYGGERIETS ENERGIFORBRUG Bygningsreglementet (BR10) Energikrav til bygnings- dele og komponenter.

Læs mere

BR15 og kommende krav til varmepumpe

BR15 og kommende krav til varmepumpe BR15 og kommende krav til varmepumpe Temadag om Ecodesign, BR15 og krav forkøleanlæg og varmepumper 7. oktober 2015 på Teknologisk Institut, Aarhus Oplæg v. Asser Simon Chræmmer Jørgensen PROGRAM - BAGGRUND

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 177 m³ Naturgas 1188 kwh Elvarme

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 177 m³ Naturgas 1188 kwh Elvarme SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Honnørkajen 1 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-011978 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 11 Montering af 20 m² solceller på tag 1.625 kwh el 3.300 kr. 60.000 kr.

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 11 Montering af 20 m² solceller på tag 1.625 kwh el 3.300 kr. 60.000 kr. SIDE 1 AF 61 Adresse: Bjæverskovhusene 2 Postnr./by: 4632 Bjæverskov BBR-nr.: 259-158061-001 Energikonsulent: Kim Andersen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Be06-beregninger af et parcelhus energiforbrug

Be06-beregninger af et parcelhus energiforbrug Be06-beregninger af et parcelhus energiforbrug Center for Køle- og Varmepumpeteknologi, Teknologisk Institut har besluttet at gennemføre sammenlignende beregninger af energiforbruget for et parcelhus ved

Læs mere

Løsninger der skaber værdi

Løsninger der skaber værdi UNI-Energy 1 2 Løsninger der skaber værdi 3 Bygherre Bygherre Arkitekt Arkitekt Rådgiver Rådgiver Entreprenør Entreprenør Bygherre admin. Bygherre admin. Slutbruger Slutbruger Lovgivning 4 Baggrund - politisk

Læs mere

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Energitilskud [kwh/m 2 ] RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER kompendium 9: OVERSIGT OVER MULIGHEDER FOR UDVIKLING AF BEDRE RUDER OG VINDUER 150,00 100,00 50,00 g g = 0,59 0,00 U g = 1,1 0 25 50

Læs mere

Energimærke. Adresse: Vidtfeltsvej 18 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Vidtfeltsvej 18 Postnr./by: SIDE 1 AF 9 Adresse: Vidtfeltsvej 18 Postnr./by: 8990 Fårup BBR-nr.: 846-017938-002 Energikonsulent: Leif Hedensted Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Kvik-tjek af husets energitilstand

Kvik-tjek af husets energitilstand UDGIVET DECEMBER 2011 Kvik-tjek af husets energitilstand Dette kvik-tjek-skema kan bruges til en hurtig vurdering af, om der er behov for energioptimering af konkrete enfamiliehuse. Du får med skemaet

Læs mere

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Møde i Lysteknisk Selskab 7. februar 2007. Jens Eg Rahbek Installationer, IT og Indeklima COWI A/S Parallelvej 2 2800 Lyngby 45 97 10 63 jgr@cowi.dk

Læs mere

Energirammer for fremtidens bygninger

Energirammer for fremtidens bygninger Energirammer for fremtidens bygninger Temadag om reduktion af energiforbruget i bygninger Tirsdag 11. november 2008 Eigtveds Pakhus Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Ejsbølvænge 7 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-004090 Energikonsulent: Fayha Fadhil Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek

Læs mere

Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer

Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Mange etageejendomme fra 1960 erne og 1970 erne er udført i betonelementer

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder SIDE 1 AF 8 Adresse: Postnr./by: Hovedvejen 10B 4000 Roskilde BBR-nr.: 350-009450-007 Energikonsulent: Klaus Lund Nielsen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 0,42 MWh fjernvarme

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 0,42 MWh fjernvarme SIDE 1 AF 9 Adresse: Solvænget 6 Postnr./by: 6580 Vamdrup BBR-nr.: 621-254750-001 Energikonsulent: Jesper Berens Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.

Læs mere

Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger. Hvordan du kommer i gang i morgen - februar 2014 - Janus Hendrichsen - Energirådgiver

Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger. Hvordan du kommer i gang i morgen - februar 2014 - Janus Hendrichsen - Energirådgiver Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger Overskrifter Varmetab fra bygninger Opvarmningssystemer Energirenovering Processen Perspektiv energiforbruget i Europa Bygningers Kyoto pyramide: Passive

Læs mere

Anette Schack Strøyer

Anette Schack Strøyer Anette Schack Strøyer 1 Fordi her fastsættes regler og krav til energiforbrug til opvarmning også ved renovering De forslag enhver energikonsulent udarbejder skal overholde gældende regler og normer Her

Læs mere

Fremtidssikring af komponentkrav Netværk for energirenovering

Fremtidssikring af komponentkrav Netværk for energirenovering SBi 2013:03 Fremtidssikring af komponentkrav Netværk for energirenovering Fremtidssikring af komponentkrav Netværk for energirenovering Jørgen Rose Lone Hedegaard Mortensen SBi 2013:03 Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

Bondehuset. Energirigtig

Bondehuset. Energirigtig Energirigtig renovering Bondehuset Se hvor bondehuset typisk kan renoveres Få bedre komfort og spar penge på varmeregningen hvert år Reducer din udledning af drivhusgasser Få et bedre energimærke og en

Læs mere

Den gode energirådgivning Varme M3 Anlægget. Kristian Kærsgaard Hansen

Den gode energirådgivning Varme M3 Anlægget. Kristian Kærsgaard Hansen Den gode energirådgivning Varme M3 Anlægget Kristian Kærsgaard Hansen Generelt - Kapitlerne 24-32 og bilagene 20-26 om: - Varmt brugsvand - Varmefordeling - Varmerør - Kedler - Fjernvarme - Fremgangsmåde:

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 543 kwh el 10,28 MWh fjernvarme. 11,99 MWh fjernvarme 0,91 MWh fjernvarme

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 543 kwh el 10,28 MWh fjernvarme. 11,99 MWh fjernvarme 0,91 MWh fjernvarme SIDE 1 AF 62 Adresse: Byskov Alle 002 Postnr./by: 4200 Slagelse BBR-nr.: 330-017601-001 Energikonsulent: Frank Jensen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Indholds fortegnelse. Isoleringens CO₂ regnskab i et enfamiliehus Bachelorspeciale af Kenneth Korsholm Hansen BKAR 73U

Indholds fortegnelse. Isoleringens CO₂ regnskab i et enfamiliehus Bachelorspeciale af Kenneth Korsholm Hansen BKAR 73U BILAG 1 energikravene fra BR 1995 Kenneth Korsholm Hansen 178630 Energikravene fra BR 2015 39 Indholds fortegnelse 1.0 Indledning med problemformulering...... 7 1.1. Baggrundsinformation og præsentation

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Stadionalle 31 4970 Rødby Bygningens energimærke: Gyldig fra 9. juli 2013 Til den 9. juli 2023. Energimærkningsnummer 311008006

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Strømgade 2 Strømgade 2 9330 Dronninglund Bygningens energimærke: Gyldig fra 11. februar 2013 Til den 11. februar 2023. Energimærkningsnummer

Læs mere

Effektiv varmeisolering. Komplet facadeisoleringssystem!

Effektiv varmeisolering. Komplet facadeisoleringssystem! Effektiv varmeisolering. Komplet facadeisoleringssystem! Med alle komponenter til facadeløsninger, der efterfølgende fremtræder med murstensoverflade. For både nybyggeri og renoveringsprojekter. Isolering

Læs mere

Energikrav til nybyggeriet 2020

Energikrav til nybyggeriet 2020 Energikrav til nybyggeriet 2020 Økonomisk analyse Færdigt udkast 2011.05.30 klar til layout og udgivelse Søren Aggerholm SBi 2011:xx Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2011 Forord Analyserne

Læs mere

Energimærke. Adresse: Vanløse byvej 9 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Vanløse byvej 9 Postnr./by: SIDE 1 AF 56 Adresse: Vanløse byvej 9 Postnr./by: 2720 Vanløse BBR-nr.: 101-361047-001 Energikonsulent: Jacob Wibroe Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger

DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger Karen Margrethe Høj Janus Martin Jørgensen Niels Hørby Jørgensen Energivejledere i Energitjenesten 26.11.2008 Program for dagen 9.30 Velkomst og morgenbrød

Læs mere

Energikonsulentens kommentarer Bygningen er et fuldmuret vinkel hus med integreret garage fra AAlsrode Tømrerfirma A/S

Energikonsulentens kommentarer Bygningen er et fuldmuret vinkel hus med integreret garage fra AAlsrode Tømrerfirma A/S SIDE 1 AF 7 Adresse: Nordbakken 17 Postnr./by: 8570 Trustrup BBR-nr.: 707-114855-001 Energikonsulent: Vivi Gilsager Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal

Læs mere

Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger. Hvordan du kommer i gang i morgen - marts 2014 - Janus Hendrichsen - Energirådgiver

Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger. Hvordan du kommer i gang i morgen - marts 2014 - Janus Hendrichsen - Energirådgiver Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger Overskrifter Varmetab fra bygninger Opvarmningssystemer Energirenovering Processen Perspektiv energiforbruget i Europa Videncenter for energibesparelser

Læs mere

Beslutningsnotat. Resume. Nr: RKB 21. Projekt: RKB 12. Dato: 17-09 - 2013. Emne: Opdatering fra Lavenergirammen 2015 til Bygningsklasse 2020

Beslutningsnotat. Resume. Nr: RKB 21. Projekt: RKB 12. Dato: 17-09 - 2013. Emne: Opdatering fra Lavenergirammen 2015 til Bygningsklasse 2020 Beslutningsnotat Nr: RKB 21 Projekt: RKB 12 Dato: 17-09 - 2013 Til: Fra: Kopi til: RKB TR Grontmij Aarhus Arkitekterne Emne: Opdatering fra Lavenergirammen 2015 til Bygningsklasse 2020 Resume Dette notat

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Dyrlæge Jürgensensgade 6-8 og 1630 Dyrlæge Jürgensensgade 6 3740 Svaneke Bygningens energimærke: Gyldig fra 22. maj 2013 Til

Læs mere

BYGNINGSTYPOLOGIER. Om bygningstypologien. Generelle anbefalinger. Bygningstypologi EFH.01

BYGNINGSTYPOLOGIER. Om bygningstypologien. Generelle anbefalinger. Bygningstypologi EFH.01 BYGNINGSTYPOLOGIER Bygningstypologi EFH.01 Om bygningstypologien Bygningstypologi består af 27 eksempler på typiske bygninger der anvendes til boliger. Bygningerne er opdelt i tre hovedtyper Enfamiliehuse,

Læs mere

Energieffektivisering af bygninger. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

Energieffektivisering af bygninger. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd Energieffektivisering af bygninger Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Krav til bygninger nu og fremover Bygningsreglementet blev strammet i 2006 for nye bygninger med omkring 25 % for eksisterende bygninger

Læs mere

BYGGERI. Retningslinjer for 2020 standard kritiske barrierer for at nå målet.

BYGGERI. Retningslinjer for 2020 standard kritiske barrierer for at nå målet. BYGGERI Retningslinjer for 2020 standard kritiske barrierer for at nå målet. Chefkonsulent Marie Louise Hansen Disposition Baggrund for 2020-arbejdet Bærende principper En gennemgang af klassens hovedelementer

Læs mere

Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi.

Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi. Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi. Indførelsen af skærpede krav til energirammen i det nye bygningsreglement BR07og den stadig større udbredelse af store

Læs mere

Individuelle boliger placeret i arkitektonisk sammenhæng, hvor man skaber et godt fællesskab/ naboskab.

Individuelle boliger placeret i arkitektonisk sammenhæng, hvor man skaber et godt fællesskab/ naboskab. BF BAKKEHUSENE 16 Energi-rigtige boliger Mod en bæredygtig fremtid Lav-energibyggeri, der opfylder fremtidige krav til miljørigtige og sunde løsninger med naturlige materialer. INDIVIDUALITET OG FÆLLESSKAB

Læs mere

Fremtidssikret energirenovering af bygninger i et helhedsperspektiv. Diana Lauritsen Phd-studerende dila@byg.dtu.dk

Fremtidssikret energirenovering af bygninger i et helhedsperspektiv. Diana Lauritsen Phd-studerende dila@byg.dtu.dk Fremtidssikret energirenovering af bygninger i et helhedsperspektiv Diana Lauritsen Phd-studerende dila@byg.dtu.dk Energipolitiske milepæle 2035 2 DTU Byg, Danmarks Tekniske Universitet Hvordan imødegår

Læs mere

Logbogen ajour føres fortløbende ved hver ændring af standardværdikataloget. Seneste ændringer er listet øverst.

Logbogen ajour føres fortløbende ved hver ændring af standardværdikataloget. Seneste ændringer er listet øverst. Standardværdikatalog logbog - 2015 Logbogen ajour føres fortløbende ved hver ændring af standardværdikataloget. Seneste ændringer er listet øverst. Ændring 06.02.2015 Følgende ændringer er foretaget den

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Isolering af letvæg i vindfang 2732 kwh Elvarme 5470 kr. 2400 kr. 0.

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Isolering af letvæg i vindfang 2732 kwh Elvarme 5470 kr. 2400 kr. 0. SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Idrætsvej 6 Postnr./by: 8950 Ørsted BBR-nr.: 707-112010 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1.8 MWh Fjernvarme, 247 kwh el

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1.8 MWh Fjernvarme, 247 kwh el SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hiort Lorenzens Vej 67 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-014219 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Beskrivelse af energibesparende foranstaltning. Nordre Munkegaard. Dalstrøget 61-131 og 60-124. Energibesparelsesforslag nr.:

Beskrivelse af energibesparende foranstaltning. Nordre Munkegaard. Dalstrøget 61-131 og 60-124. Energibesparelsesforslag nr.: Dalstrøget 61-131 og 60-124 Indholdsfortegnelse besparelsesforslag nr.: Side 1 - Vinduer og døre, Udskiftning 2 2 - Efterisolering af kælderydervægge 3 3 - Efterisolering af varmerør i tagrum 4 4 - Udskiftning

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Syrenvej 17 8800 Viborg Bygningens energimærke: Gyldig fra 4. september 2015 Til den 4. september 2025. Energimærkningsnummer

Læs mere

Information om grundlag og terminologier i forbindelse med Energimærkning af vinduer og ruder

Information om grundlag og terminologier i forbindelse med Energimærkning af vinduer og ruder Sekretariat Teknologiparken 8000 Århus C. Tlf. 7220 1122 Fax 7220 1111 Information om grundlag og terminologier i forbindelse med Energimærkning af vinduer og ruder 2001 v/diplomingeniør Peter Vestergaard

Læs mere