Analyse 6. Komponentkrav, konkurrence og eksport En kortlægning af innovation i byggekomponenter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Analyse 6. Komponentkrav, konkurrence og eksport En kortlægning af innovation i byggekomponenter"

Transkript

1 Danmarks Tekniske Universitet Institut for Byggeri og Anlæg. Analyse 6. Komponentkrav, konkurrence og eksport En kortlægning af innovation i byggekomponenter Februar 2011

2 1. Forord Rapporten samler en række delanalyser vedrørende mulige udviklingsmuligheder med hensyn til energimæssigt forbedrede løsninger af de vigtigste bygningsdele og komponenter samt installationer i bygninger med henblik på at nå målet om en 75 % reduktion af energiforbruget i 2020-bygninger. Analysen vil indgå i overvejelser om at indføre nye komponentkrav med henblik på at presse danske producenter til innovative løsninger og udenlandske producenter til kun at markedsføre de bedste produkter i Danmark. Analysen er udført for Erhvervs- og Byggestyrelsen i perioden fra oktober 2010 til februar Arbejdet er udført af en række personer ved DTU Byg og Teknologisk Institut med ekspertise på det relevante delområde. Analysearbejdet er koordineret af DTU Byg ved professor Svend Svendsen. -1-

3 Indholdsfortegnelse 1. Forord Sammenfatning Energiberegning af parcelhus for forventet 2020-niveau Delanalyser... 6 Bilag 1 Klimaskærmskonstruktioner... 7 Bilag 2 Vinduer, døre og ovenlysvinduer Bilag 3 Ventilationsanlæg Bilag 4 Varmeanlæg Bilag 5 Cirkulationspumper Bilag 6 Varmt brugsvandsanlæg Bilag 7 Brugerinstallationer til fjernvarme Bilag 8 Varmepumper Bilag 9 Solvarmeanlæg til større varmtvandsforbrug Bilag 10 Solcelleanlæg

4 2. Sammenfatning Resultaterne af søgning af forskningsresultater har generelt ikke givet mange direkte brugbare informationer om hvilke forbedringsmuligheder af bygningskomponenters energimæssige genskaber, der specifikt kan forventes at kunne realiseres i Forskningsresultaterne fra de seneste årtier har helt klart ført til udviklingen af nye typer produkter med meget bedre egenskaber, men med en relativ lang modningstid. Vurderingerne af udviklingsmulighederne er derfor i højere grad baseret på oplysninger fra danske og udenlandske firmaer om de nyeste produkter, der netop nu kommer frem som resultat af tidligere forskningsresultater på området og de skærpelser af de energimæssige krav til bygninger, der de seneste år er blevet indført med korte intervaller. Dette er en fordel da vurderingerne af udviklingsmuligheder derved bliver mere sikre mht. realiseringsmulighederne. Hovedresultaterne af analyserne viser at der er muligheder for at klimaskærmskonstruktioner og vinduer i fremtiden kan få U-værdier på hhv. 0,06 W/m 2 K og 0,6 W/m 2 K. Dette muliggør yderligere store reduktioner af transmissionstabet. Vinduerne kan samtidig udvikles så de sikrer et stort og kontrollerbart lys- og solindfald, som sikrer gode indeklimaforhold og reducerer energiforbrug til belysning og køling. Ventilationsanlæg kan videreudvikles så de forener en høj grad af varmegenvinding med et lav elforbrug til ventilatordrift og kan dermed sikre en god luftkvalitet og fugtsikre bygninger samtidig med at de kan benyttes til kontrol af overtemperaturer. Derved kan ventilationsanlæg bidrage betydeligt til energibesparelserne i bygningers energiforbrug. Varme- og varmt brugsvandsanlæg kan udvikles ved anvendelse af lavtemperaturdrift og intelligent styring, hvorved de kan blive mere effektive og sikre at reduktionerne i varmebehovene omsættes til besparelser i energiforbruget af bygningerne. Samtidig kan lavtemperaturdriften bane vej for forsyningsløsninger baseret på vedvarende energi som kan gøres mere effektive. For at se mulige effekter af de samlede forbedringsmuligheder er der lavet et enkelt eksempel på en Be10-beregning af energiforbruget i et parcelhus med indsættelse af data for de forbedrede komponenter. Se detaljerne i Afsnit 3. Resultater viser at det samlede energiforbrug kan komme ned på ca. 20 kwh/m 2 for standardforudsætninger om internt varmetilskud på 5 W/m 2, og ca. 25 kwh/m 2 for et reduceret internt varmetilskud på 3 W/m 2. Der er således gode muligheder for at det med en indsats på stimulering af udviklingen af byggekomponenter med forbedrede energimæssige egenskaber næsten vil være muligt at realisere målsætningerne om 75 % reduktion af bygningers energiforbrug i

5 3. Energiberegning af parcelhus med forventede 2020-komponenter Med udgangspunkt i eksempelbygningen for et typisk parcelhus i beregningsprogrammet Be10, er der foretaget en samlet energiberegning, som viser hvor langt det er muligt at nå ved brug af vidtgående konstruktionsløsninger samt højeffektive installationer på baggrund af delanalyserne, se bilag. Parcelhusets grundplan på 180 m 2 opvarmet etageareal er vist på Figur 3-1, og beskrevet i SBi-anvisning 213 (Aggerholm, et al., 2008). Figur 3-1 Grundplan af parcelhus med T-knast, beskrevet i SBi-anvisning 213 (Aggerholm, et al., 2008) Huset har følgende energirammer: Energiramme BR2008 : 84,8 kwh/m 2 år Energiramme BR2010 : 61,7 kwh/m 2 år Lavenergiramme BR2010 : 35,6 kwh/m 2 år 25 % af energiramme BR2008 : 21,2 kwh/m 2 år For klimaskærmen er anvendt de i Tabel 3-1 angivne værdier, hvilket er det samme som de bedste løsninger fra analyserne. Tabel 3-1 Data for vidtgående konstruktionsløsninger i et forventet 2020 niveau. Ydervæg Tag Terrændæk Fundament Vinduer Døre U [W/m 2 K] U [W/m 2 K] U [W/m 2 K] Ψ [W/mK] U [W/m 2 K] g [-] U [W/m 2 K] g [-] 0,08 0,06 0,04 0,05 0,6 0,56 0,5 0,0 Der er installeret mekanisk ventilation med varmegenvinding. Ventilationen kører med en luftmængde på 0,32 l/s m 2, hvilket svarer til et luftskifte på 0,5 h -1. Derudover er der forudsat en varmegenvindingsgrad på 85 %. Indblæsningstemperaturen er sat til 18 o C uden brug af elvarmeflader. Samtidigt er det vurderet at det i fremtiden vil være realistisk at anvende en SEL-værdi -4-

6 på 0,3 kj/m 2. Til trods for at byggeriet bliver tættere og tættere er der indført en infiltration på 0,05 l/s m 2 hvilket antages at svare til luftmængden der tilføres huset ved åbning af døre af personer, der går ind og ud af huset. Det interne varmetilskud er sat til de karakteristiske 1,5 W/m 2 for personer men er for apparater nedsat fra 3,5 W/m 2 til 1,5 W/m 2, hvilket er mere realistisk for fremtiden. Både rumopvarmning og brugsvandsopvarmning foregår via fjernvarme. Varmefordelingsanlægget har en fremløbstemperatur på 45 o C og en returløbstemperatur på 30 o C. Anlægget er tilsluttet en behovsstyret kombi-pumpe med en nominel effekt på 12 W og en reduktionsfaktor på 0,4. Det varme brugsvand bliver opvarmet via en fjernvarmeveksler med en nominel effekt på 30 kw, et varmetab på 1,0 W/K og et standby forbrug til automatikken på 1,0 W. Uden brug af solvarmeanlæg, solceller el. lign. er det muligt at nå et samlet energibehov på 23,9 kwh/m 2 år jf. Figur 3-2. Heraf står el til bygningsdriften for i alt 2,5 kwh/m 2 år mens varmen står for 26,8 kwh/m 2 år, som efter reglerne for 2015 skal ganges med en faktor 0,8, hvilket resulterer i det samlede energibehov. Figur 3-2 Nøgletal fra samlet energiberegning i Be10 af parcelhus med 3 W/m 2 internt varmetilskud. Hvis det interne varmetilskud ikke reduceres, men derimod fortsat sættes til 1,5 W/m 2 for personer og 3,5 W/m 2 for apparater, resulterer det i et energibehov på 19,0 kwh/m 2 år. -5-

7 4. Delanalyser I de følgende bilag er der vedlagt delanalyser inden for følgende områder: Klimaskærmskonstruktioner Vinduer, døre, ovenlysvinduer Ventilationsanlæg Varmeanlæg Cirkulationspumper Varmt brugsvandsanlæg Brugerinstallationer til fjernvarme Varmepumper Solvarmeanlæg til større varmtvandsforbrug Solcelleanlæg -6-

8 Klimaskærmskonstruktioner Bilag 1 Diana Lauritsen DTU-BYG Februar

9 1. Indledning Med udgangspunkt i eksemplerne på parcelhuse og etagebyggeri fra beregningsprogrammet Be10 (version 5, 10, 12, 5), beskrevet i SBi-anvisning 213 (Aggerholm, et al., 2008), viser Tabel 1-1 den procentvise fordeling af det samlede varmetab i bygningerne svarende til BR08-krav. Da der fokuseres på den isolerede klimaskærm er eksemplet på administrationsbygningen ikke medtaget, da denne i stor udstrækning er konstrueret af glas. Tabel 1-1 Procentvis fordeling af varmetab i hhv. parcelhus og etagehus Parcelhus Etagebygning Samlet varmetab 38,0 W/m 2 34,7 W/m 2 Ventilation 31 % 47 % Ydervægge 12 % 14 % Vinduer 36 % 29 % Gulv 5 % 4 % Tag 10 % 5 % Linjetab 6 % 1 % Af tabellen ses det at varmetabet gennem den isolerede klimaskærm inkl. linjetab udgør 33 % for parcelhuset og 24 % for etagebyggeriet. Det betyder at der i den isolerede klimaskærm foreligger et stort besparelsespotentiale ved brug af højisolerede konstruktioner ved både nybyg og renovering. Minimering af varmetransmissionen til det fri, herunder tættere konstruktioner, har samtidigt en positiv indvirkning på ventilationstabet, da det er muligt at opnå en optimal udnyttelse af den mekaniske ventilation, herunder fuld kontrol over ventilationsmængden der ikke forstyrres af utilsigtet infiltration gennem utætte konstruktioner. Udsigten til stadig fremtidige stramninger i bygningsreglementet har de senere år været årsagen til stor fokus på udvikling af højisolerede løsninger til både renovering og nybyg. For renovering ligger udfordringerne i at udvikle løsninger således at de vil kunne implementeres i gamle bygninger, uden at lysforhold mv. forringes her tænkes især på udvendig efterisolering af ydervægge. Ved bevaringsværdige facader foreligger der fugttekniske udfordringer ved brug af indvendig efterisolering, mens der samtidig skal tages højde for reduceringen i brugsarealet. Endvidere foreligger der udfordringer vedr. samlingsdetaljer mellem to konstruktioner mht. tætning. Ved nybyg ligger udfordringerne i at udvikle nye og innovative løsninger som ikke alene er energieffektive men også har en lang levetid og gerne med et minimum af vedligeholdelse. I det følgende er der, med primær fokus på nybyg, taget udgangspunkt i bedre isoleret klimaskærmskonstruktioner baseret på følgende to aspekter: Større isoleringstykkelser Bedre isoleringsmateriale -8-

10 For hvert aspekt fokuseres der på både forventet innovation, reduktion i energiforbrug, markedsmodning og prisniveau. 2. Bedre isolerede klimaskærmskonstruktioner baseret på større isoleringstykkelser For at leve op til Bygningsreglementets stramninger omkring energiforbruget i bygninger, udvikles der løsninger til nybyg med stadig større isoleringstykkelser. Hvis man kigger på udviklingen af isoleringstykkelser gennem de seneste 50 år er bl.a. ydervæggene gået fra en generel isoleringstykkelse på omkring mm til 200 mm. Den samme udvikling er set i de andre klimaskærmskonstruktioner. Denne udvikling sætter i større grad fokus på det arkitektoniske udtryk sammenholdt med holdbarhed og styrke. I retning mod lavenergibyggeri og passivhuse vil isoleringstykkelserne stadig være stigende ved anvendelse af traditionelle luftfyldte isoleringsmaterialer. DTU-BYG har i samarbejde med Hjem A/S og Eurodan Huse A/S udarbejdet et projekt om udvikling af typehuse i lavenergiklasse 1 niveau (Svendsen, et al., 2007). I projektet vidste det sig, at relative små ændringer i de eksisterende typehuskoncepter, er nok til at ændre typehusenes status til lavenergiklasse 1. Ændringerne er fokuseret omkring merisolering af klimaskærmen, minimering af kuldebroer, anvende højisolerede vinduesløsninger samt energieffektive installationer. De større isoleringstykkelser anses umiddelbart ikke for noget problem, når blot de tænkes ind i løsningerne til nybyg fra projekteringsfasen. Samtidigt med større isoleringstykkelser, bliver der også fokuseret på nye og innovative løsninger, til bl.a. ydervæggen. Et af de mest i øjenfaldende projekter er udviklingen af et sandwichelement bestående af højstyrkebeton, hvilket ikke alene, ud fra et bæredygtighedsperspektiv, vil skære 70 % af CO2-udledningen (Andersen, 2010), men samtidigt kræver meget mindre tykkelser (2,5 cm som hhv. bagmur og formur). Det at for- og bagmur kan konstrueres så smalle, gør at der samtidigt gives plads til mere isolering uden vægtykkelsen øges. I en artikel fra DBI (DBI, 2010) siges det at et 30 cm bredt sandwichelement af højstyrkebeton og isolering, vil have samme energimæssige egenskaber som et cm bredt traditionelt betonelement til lavenergibyggeri. 2.1 Forventet innovation/udvikling Igennem årene er der set en forbedring i varmeledningsevnen for luftfyldte isoleringsmaterialer som bl.a. stenuld og glasuld, hvor λ-værdien i dag er helt nede på 0,032 for de bedste materialer. Rockwool har i Tyskland lanceret et isoleringsmateriale udelukkende til indvendigefterisolering, Aerorock, med en varmeledningsevne på blot 0,019 W/mK (Rockwool, 2010). På baggrund af udviklingen af isoleringsmaterialer til indvendig efterisolering, anses det ligeledes for værende muligt at forbedre andre luftfyldte isoleringsmaterialer til både udvendig isolering samt isolering i konstruktioner. Ved udvikling af bedre isoleringsmaterialer imod 2020 antages det for værende realistisk at nå en λ-værdi på 0,027 W/mK. Umiddelbart virker det for optimistisk at sige at alle isoleringsmaterialer kan udvikles til samme lave niveau som Aerorock, da der skal tages højde for -9-

11 mange forskellige faktorer såsom trykstyrke mv. så snart der er tale om større isoleringstykkelser i de enkelte konstruktioner, end når der anvendes f.eks. 25 mm til indvendig efterisolering. I en artikel vedr. kendte isoleringsmaterialer (Papadopoulos, 2005), er det vurderet at udviklingsmulighederne for bedre varmeledningsevner i sten- og glasuld ligger mellem middel og god. Yderligere vurderes det at udviklingsmulighederne for bedre modstandsdygtighed over for fugt, tryk og brand er gode. 2.2 Mulig reduktion af energiforbruget i forhold til BR08-niveau I Tabel 2-1 ses det hvor meget det er muligt at spare i energi ved brug af større isoleringstykkelser som enkelttiltag i klimaskærmskonstruktioner med en varmeledningsevne på 0,027 W/mK. Beregningerne tager udgangspunkt i eksempelhusene for parcelhus og etagebygning i Be10, beskrevet i SBi-anvisning 213 (Aggerholm, et al., 2008). Tabel 2-1 Reducerede energibehov ved enkelttiltag ved brug af større isoleringstykkelser Parcelhus Etagebygning Energibehov - reference (BR08-niveau) 83,1 kwh/m 2 år 72,8 kwh/m 2 år 1 Konstruktion (2020-niveau) U-værdi [W/m 2 K] Tykkelse [m] Energibesparelse [kwh/m 2 år] Energibesparelse [kwh/m 2 år] Ydervæg af sandwichelementer af højstyrkebeton (λ=1,95 W/mK estimeret ud fra normal beton med høj densitet) med 400 mm isolering (λ=0,027 W/mK) Ydervæg af traditionel hulmur af tegl (λ=0,8 W/mK) med 400 mm isolering (λ=0,027 W/mK) 0,07 0,47 8,3 0,07 0,62 8,3 6,9 (inkl. kælderydervægge) 6,9 (inkl. kælderydervægge) Tagkonstruktion med 500 mm isolering (λ=0,027 W/mK) 2 0,05 5,9 2,4 Terrændæk med 500 mm isolering (λ=0,027 W/mK) 0,05 4,4 Terrændæk med 600 mm isolering (λ=0,027 W/mK) 0,04 5,1 Kælderdæk med 400 mm isolering (λ=0,027 W/mK) 0,07 3,5 Kældergulv med 200 mm isolering (λ=0,027 W/mK) 3 0,12 0,2 1 Etagebygningen antages at være opvarmet med fjernvarme, hvilket betyder at det samlede energibehov for konstruktioner i 2020 niveau er beregnet med en faktor 0,8 på fjernvarmen. På baggrund af dette er energibehovet i referencesituationen omregnet svarende til efter Der er udført samme beregning med 600 mm isolering, men da U værdien bliver det samme, er der af økonomiske årsager valgt 500 mm isolering. 3 Ved brug af 500 mm isolering opnås en U værdi på 0,05 W/m2K, men besparelsen bliver kun 0,1 kwh/m2år højere end ved 200 mm isolering. -10-

12 Af Tabel 2-1 fremgår det at ved brug af isoleringstykkelser på 400 mm i ydervægge, 500 mm i tagkonstruktion samt 600 mm i terrændæk, er det for enkelttiltag muligt at reducere energibehovet i et typisk parcelhus med 4,4-8,3 kwh/m 2 år. I en typisk etagebygning er det muligt at reducere energibehovet med 0,3-6,9 kwh/m 2 K, når der anvendes samme isoleringstykkelser i ydervæg og tag som ved parcelhuset, samt 400 mm isolering i kælderdækket og 200 mm i kældergulvet. Det ses yderligere at det ved brug af højstyrkebeton vs. traditionelle teglsten er muligt at opnå samme U-værdi for ydervæggene, dog med en difference i vægtykkelsen på 15 cm. Hvis U-værdierne i Tabel 2-1 sammenlignes med de U-værdier og isoleringstykkelser som på Rockwool.dk (Rockwool) angives for værende et godt udgangspunkt for opfyldelse af lavenergirammen 2015, ses det at det i denne analyse kun er ydervæggens isoleringstykkelse der foreslås øget betydeligt, i forhold til de 265 mm som Rockwool angiver. Sammenholdes dette med at brugen af højstyrkebeton åbne muligheder for nytænkning af ydervægskonstruktioner, anses de foreslået konstruktionsopbygninger, Tabel 2-1, at være realistiske. Med fokus på større isoleringstykkelser, er det ligeledes vigtigt at fokusere på samlingsdetaljer, herunder specifikt linjetab, da det i højisolerede og energieffektive bygninger spiller en meget stor rolle både mht. varmetab og bygningens lufttæthed. I høringsudgaven af den nye DS-418 (Dansk Standard, 20xx) er angivet nogle typiske linjetabsværdier for fundamenter ved forskellige opbygninger. Den mindste linjetabsværdi er angivet for ydervægsfundamenter ved terrændæk i forbindelse med sandwichbetonelementer på 0,26 W/mK når fundamentet er isoleret udvendigt med 150 mm isolering samt 15 mm kuldebroafbrydelse, samtidigt med at der forekommer 75 mm isolering over betonpladen (U-værdi =0,1-0,2 W/m 2 K). Ved en videreudvikling af isoleringsmaterialerne og isoleringslaget over beton i terrændækket anses det for værende realistisk at linjetabet ved fundamenter maksimalt vil være 0,05 W/mK. Dette er antaget på baggrund af at Saint-Gobain allerede i dag har en fundamentsløsning til lavenergiløsninger på markedet, hvor linjetabet er 0,07 W/mK, uden isolering over betonpladen i dækket. Sammensættes de bedste enkelttiltag fra Tabel 2-1 med det forventede linjetab for fundamenter i fremtiden, er det muligt at nå et energibehov for hhv. typiske parcelhuse og etagebygninger som vist i Tabel 2-2. I beregningerne er der medtaget data for brugsvand og el til bygningsdrift, som dog er fastholdt på samme niveau som for de oprindelige eksempelhuse i Be10. Tabel 2-2 Energibehov ved brug af større isoleringstykkelser i samtlige klimaskærmskonstruktioner Parcelhus Etagebygning Energibehov - reference (BR08-niveau) 83,1 kwh/m 2 år 72,8 kwh/m 2 år Energibehov (BR20-niveau) ved brug af reduceret U-værdier samt linjetab i overensstemmelse med ovenstående. 63,1 kwh/m 2 år 62,1 kwh/m 2 år Af Tabel 2-2 fremgår det med alt tydelighed at ved væsentlige energimæssige forbedringer af samtlige klimaskærmskomponenter, er det muligt at reducere energibehovet i parcelhuse og etagebygninger betydeligt. -11-

13 2.3 Udviklingsniveau til 2020 For at realisere ovenstående energibesparelser kræves der frem mod 2020 en skærpet indsats fra isoleringsproducenterne, således at der udvikles materialer med lavere varmeledningsevne, som samtidigt kan opfylde ønsket om større isoleringstykkelser, herunder trykstyrke, brandmæssige egenskaber mv. En udvikling som er realistisk hvis blot firmaerne er sikre på at efterspørgslen vil være der, hvilket den selvfølgelig vil idet lavenergi eller endda passivhusstandard bliver minimumskravet. Samtidigt med at isoleringsmaterialerne forbedres, er det også vigtigt at fokusere på udvikling af nye konstruktionsløsninger som bl.a. højstyrkebetonen. Det er vigtigt at udvikle samlede konstruktionsløsninger der både tilgodeser den store isoleringsmængde, men samtidigt sikrer en lang holdbarhed, godt indeklima osv. Det er tidligere blevet vidst i diverse forskningsprojekter at det med relative små ændringer og tilpasninger er muligt at udvikle typehuse i lavenerginiveau (Svendsen, et al., 2007). Gøres dette først kommercielt, anses det mod 2020 for værende muligt udelukkende at udbyde lavenergibyggeri til kunderne. 2.4 Markedsmodningstider Ved at synliggøre bygningsreglementets kommende stramninger, vil fokus på lavenergiløsninger blive intensiveret og derved få efterspørgslen til at stige. Ved en målrettet indsats for at synliggøre fremtidssikringen af lavenergibyggeriet, således at dette bliver det almene niveau, antages det at merudgiften, i forhold til opfyldelse af normgivende krav, vil kunne minimeres yderligere. Ved en skærpet indsats mod udvikling af lavenergiløsninger som standardløsninger, vil det i 2020 være muligt udelukkende at udbyde lavenergibyggeri til nybyg, hvad enten det er enfamiliehuse eller større etageejendomme. 2.5 Prisniveau Prisniveauet for luftfyldte isoleringsmaterialer, kl.34, ligger i dag på kr./m 3. Da det forudsættes at de varmetekniske egenskaber i materialet forbedres henover de kommende år, antages fremstillingsprisen at stige en smule idét materialet bliver tungere jo lavere λ-værdi der opnås. Dette skyldes at med større fokus på energirigtigt byggeri vil et højisoleret materiale blive alment anvendt henover de kommende år, hvilket betyder en masseproduktion hos firmaerne, hvilket kan holde priserne nede. 3. Bedre isolerede klimaskærmskonstruktioner baseret på bedre isoleringsmaterialer Der er gennem de senere års udvikling sat større og større fokus på bedre isoleringsmaterialer såsom vakuum isolering, ekspanderet polystyren (EPS) osv. -12-

14 I regi af Internationale Energi Agentur (IEA) er der, under Annex 39, udført et forskningsprogram i perioden hvor alle aspekter af vakuum isolering er behandlet (Simmler, et al.). Forskningsprogrammet havde ikke deltagelse i Danmark, men dog er teknologien afprøvet på Teknologisk Institut. VIP anses umiddelbart ikke fro værende nødvendig at anvende ved nybyg, da det her vil være muligt at projektere sig til løsninger, hvor store isoleringstykkelser ikke er et problem. Derimod er det oplagt at anvende VIP i renoveringssituationer hvor der ofte er begrænset plads til efterisolering. Eksempelvis indvendig efterisolering af ydervægge, hvor en væsentlig reducering af brugsarealet som regel ikke er mulig. VIP er også relevant ved efterisolering af krybekælder, da det her ikke er muligt at anvende store isoleringstykkelser, idet dette vil reducere muligheden for at komme ind i krybekælderen og efterse forsyningsrør mv. VIP er Derudover anses VIP for brugbar ved indvendig efterisolering af vinduespladen, således at lysindfaldet ikke forringes. I artiklen Prefabricated Elements Used as Strip Foundation of single-family Housing, beskrives det hvordan et 600 mm bredt præfabrikeret element opbygget af ekspanderet polystyren (EPS) kan bruges som fundering af huse op til to etager. Funderingselementets U-værdi er beregnet til 0,13 W/mK. BYG-DTU udarbejdede i 2005 en rapport for Plastindustrien i Danmark Sektionen for EPSisoleringsproducenter (Tommerup, et al., 2005), hvor de optimale isoleringstykkelser i klimaskærmen blev analyseret i forhold til de nye skærpede krav som kom i 2006, samt kravet til lavenergiklasse 2 og 1. Ifølge rapporten er det muligt at bygge et enfamiliehus svarende til lavenergiklasse 1 hvis ydervæggene isoleres med 250 mm, loftet med 350 mm (begge med en λ- værdi på 0,037 W/mK, svarende til et luftfyldt isoleringsmateriale) og terrændækket med 450 mm EPS (λ=0,038 W/mK). Ved videreudvikling af isoleringsmaterialerne, vil isoleringsmængden skulle revurderes, også set i forhold til økonomien. Thermisol har udviklet isoleringsmaterialet Spaceline, som er et fleksibelt stykke filt der kan anvendes ved både nybyg og renovering. Spaceline har en ekstrem lav varmeledningsevne på kun 0,014 W/mK, hvilket svarer til næsten 2,5 gange bedre end de bedste luftfyldte isoleringsmaterialer vi kender i dag. Materialet leveres i tykkelser af 10 mm, hvilket bl.a. gør materialet anvendeligt ved udvendig efterisolering af bevaringsværdige kulturhistoriske bygninger, hvor der stilles høje krav til bevarelse af den oprindelige arkitektur. 3.1 Forventet innovation/udvikling Ved brug af VIP er der en del udfordringer da materialet er sårbar overfor perforering og diffusion gennem folien. Endvidere er der tale om at vakuum materiale hvilket resulterer i en relativ kort levetid sammenlignet med traditionelle isoleringsmaterialer. På denne baggrund ville det være effektivt hvis VIP kunne udskiftes på samme måde som en termorude, uden større bygningsarbejde hvilket dog ikke anses for værende muligt. Et korrekt udført VIP har i Danmark en λ-værdi på 0,004 W/mK, mod 0,005 W/mK i Tyskland, hvilket stemmer overens med producenten Barsmark s oplysninger (Barsmark). Over længere tid er det ikke muligt at opretholde vakuum, hvorfor det -13-

15 anbefales at anvende en designværdi på 0,006-0,008 W/mK (LavEByg, 2006). Ved perforering af VIP øges λ-værdien til 0,020 W/mK jf. Afsnit i Annex 39 (Simmler, et al.), som dog stadig er ca. halvdelen af varmeledningsevnen for et traditionelt isoleringsmateriale. Umiddelbart anses det ikke for værende realistisk at produktet udvikles til at have en lavere λ-værdi. EPS findes allerede i dag i forskellige trykstyrker ( kn/m 2 ) med hhv. forskellige varmeledningsevner på 0,041-0,034 W/mK. I boligbyggeri o. lign. er det typisk EPS60 (0,041 W/mK) og EPS80 (0,038 W/mK) der anvendes, på baggrund af trykstyrken. Vi kender allerede i dag til en videreudvikling af EPS (Iso Arctic) (isolering-priser.dk), i form af tilsat grafit, hvilket har minimeret varmeledningsevnen med 20 %. På baggrund af dette anses det ikke for værende urealistisk at nå en forbedring på yderligere 20 % mod 2020, hvilket vil svare til en varmeledningsevne på 0,024-0,026 W/mK. Produktet Spaceline kunne i fremtiden sagtens vinde større indpas i det danske byggeri, idet materialet i høj grad lægger op til slanke konstruktioner, som er attraktivt. På baggrund af Spacelines beskedne tykkelse, er materialet især brugbart til isolering af vinduesnicher. Den forventede innovation og udvikling vil derfor ikke være baseret på reduktion af varmeledningsevnen, men derimod konstruktionsløsninger der lægger op til større efterspørgsel ved klar markedsføring om fordelene ved materialet. 3.2 Mulig reduktion af energiforbruget i forhold til BR08-niveau I Tabel 3-1 ses det hvor meget det er muligt at spare i energi ved brug af EPS til isolering af ydervægge, gulvkonstruktioner osv. Der er i energiberegningerne ikke medtaget eksempler på brug af VIP, da det er et produkt til primært indvendig isolering af ydervægge, hvilket ikke er relevant ved nybyg. Samtidigt er der en lang række fugttekniske problemstillinger forbundet med indvendig efterisolering. Beregningerne tager udgangspunkt i eksempelhusene for etagehuse og parcelhuse i Be10, beskrevet i SBi-anvisning 213 (Aggerholm, et al., 2008). Tabel 3-1 Reduceret energibehov ved enkelttiltag ved brug af bedre isoleringsmaterialer Parcelhus Etagebygning Energibehov - reference (BR08-niveau) 83,1 kwh/m 2 år 72,8 kwh/m 2 år Konstruktion (2020-niveau) U-værdi Tykkelse Energibesparelse Energibesparelse [W/m 2 K] [m] [kwh/m 2 år] [kwh/m 2 år] Ydervæg af sandwichelementer af højstyrkebeton (λ=1,95 W/mK estimeret ud fra normal beton med høj densitet) med 350 mm isolering (λ=0,024 W/mK) Ydervæg af traditionel hulmur af tegl (λ=0,8 W/mK) med 350 mm isolering (λ=0,024 W/mK) Tagkonstruktion med 400 mm isolering (λ=0,024 W/mK) 0,08 0,47 7,8 0,08 0,62 7,8 6,5 (inkl. kælderydervægge) 6,5 (inkl. kælderydervægge) 0,06 5,1 2,2-14-

16 Terrændæk med 400 mm isolering (λ=0,024 W/mK) Terrændæk med 500 mm isolering (λ=0,024 W/mK) Kælderdæk med 300 mm isolering (λ=0,024 W/mK) Kældergulv med 200 mm isolering (λ=0,024 W/mK) 0,06 3,7 0,04 5,1 0,08 3,3 0,11 0,2 Af Tabel 3-1 fremgår det at ved brug af isoleringstykkelser på 350 mm i ydervægge, 400 mm i tagkonstruktion samt 500 mm i terrændæk, er det med enkelttiltag muligt at reducere energibehovet i et typisk parcelhus med 3,7-7,8 kwh/m 2 år. I en typisk etagebygning er det muligt at reducere energibehovet med 0,2-6,5 kwh/m 2 K, når der anvendes samme isoleringstykkelser i ydervæg og tag som ved parcelhuset, samt 300 mm isolering i kælderdækket og 200 mm i kældergulvet. Som ved afsnittet om større isoleringstykkelser i fremtidens byggeri antages det ligeledes ved brug af bedre isoleringsmaterialer at reducere linjetabet ved fundamenter til 0,05 W/mK. Denne antagelse sammenholdes med at varmeledningsevnen for luftfyldte og alternative isoleringsmaterialer antages at nå omtrent samme niveau frem mod Sammensættes samtlige enkelttiltag, inkl. linjetab for fundamenter er det muligt at nå et energibehov for de to type bygninger som vist i Tabel 3-2. I beregningerne er der medtaget data for brugsvand og el til bygningsdrift, som dog er fastholdt på samme niveau som for de oprindelige eksempelhuse i Be10. Tabel 3-2 Energibehov ved brug af bedre isoleringsmaterialer i samtlige klimaskærmskonstruktioner Parcelhus Etagebygning Energibehov reference (BR08-niveau) 83,1 kwh/m 2 år 72,8 kwh/m 2 år Energibehov (BR20-niveau) ved brug af reduceret U-værdier samt linjetab i overensstemmelse med ovenstående. 62,8 kwh/m 2 år 62,7 kwh/m 2 år 3.3 Udviklingsniveau til 2020 Ligesom for luftfyldte isoleringsmaterialer kræves en skærpet indsats mod 2020 for realisering af ovennævnte energibesparelser i form af forbedret varmeledningsevner. For bedre isoleringsmaterialer gælder det om at få udviklet produkterne på en sådan måde at kunderne bliver gjort opmærksomme på anvendelsesmulighederne i forhold til traditionel isolering, således at der vil ses en stigende efterspørgsel. De bedre isoleringsmaterialer skal dermed være konkurrencedygtige med andre materialer på markedet, og evt. blive favoriseret på baggrund af muligheden for en smule slankere konstruktioner. -15-

17 3.4 Markedsmodningstider Ved indførelse af de kommende stramninger i bygningsreglementet frem mod 2015 og 2020 vurderes VIP som et produkt der vil blive alment anvendt til indvendig isolering af f.eks. fredet bygninger hvor ingen anden efterisoleringsmetode er mulig. Grundet forringelsen af vakuum over tid vurderes det ikke muligt at VIP med tiden vil blive et produkt som vil blive anvendt til bygningsarbejdere hvor anden løsning er mulig, som for eksempel i nybyg. EPS har allerede i dag en stor plads i det danske byggeri, især mht. terrændæk og fundamenter, men frem mod 2020 må det forventes at produktet ligeledes vil kunne bruges til ydervægge og tagkonstruktioner (ikke kun flade tage). Produktet vil kræve en del annoncering for at vinde indpas i byggeriet fremfor traditionelle luftfyldte materialer. I denne sammenhæng bør der bl.a. fokuseres på holdbarheden, herunder materialets evne til at bevare samme varmeledningsevne i konstruktionerne over tid, i forhold til traditionel isolering som i ydervægge må forventes at falde sammen over tid og derved skabe støre varmetab end tilsigtet. 3.5 Prisniveau For vakuum isolering gælder det at det stadig er væsentligt dyrere end traditionel isolering (40$/m 2 i 2002) jf. et symposium om vakuumisolering i Georgia 2002 (Pedersen, ). Ifølge en rapport om hovedsageligt ekspanderet polystyren udarbejdet for Plastindustrien i Danmark (Tommerup, et al., 2005) koster det en merudgift på 8 % at isolere til lavenergiklasse 1 end til BR08-krav, ved en forudsætning af en byggeudgift på kr./m Sammenfatning De foregående analyser har vist at der mod 2020 må forventes en forbedring af varmeledningsevnen i samtlige isoleringsmaterialer. Med de forudsatte fremtidige λ-værdier vil niveauet for sten-og glas uld samt EPS med grafit komme til at ligge meget tæt op af hinanden. 5. Referencer Aggerholm, Søren og Grau, Karl SBi 213: Bygningers energibehov - beregningsvejledning. version Hørsholm: Statens Byggeforskningsinstitut, Andersen, Ulrik Facadesystem i højstyrkebeton smækker CO2-udledningen i bund. ing.dk. [Online] [Citeret: ] Barsmark. Barsmark Vacupor NT. [dokument] s.l. : Barsmark. Dansk Standard. 20xx. Beregning af bygningers varmetab - Høringsudgave s.l. : Dansk Standard, 20xx. DS

18 DBI Dansk samarbejde bag udvikling af revolutionerende elementer til lavenergibyggeri. DBI brand og sikring. [Online] [Citeret: ] isolering-priser.dk. Iso Arctic (R) - EPS med grafit. velkommen til Isolering Priser. [Online] [Citeret: ] LavEByg Bygningsisolering - Oversigt over egenskaber. [Dokument] s.l. : LavEByg, LavEByg, % pdf. Papadopoulos, A. M State of the art in thermal insulation materials and aims for the future developments. Energy and Buildings. 37, 2005, 1, s Pedersen, Per Henrik Symposium om vakuumisolering i Georgia, USA den maj s.l. : Teknologisk Institut (Internt+FEHA), Rockwool Innendämmsystem Aerorock ID. [Online] [Citeret: ] Hochbau Isoleringstykkelser ifølge BR10. Rockwool Brandsikekr isolering. [Online] Rockwool. [Citeret: ] ingstykkelser+if%c3%b8lge+br10. Simmler, H. og Brunner, S. Vacuum insulation panels for building application: Systems and Applications. Svendsen, Svend og Rose, Jørgen Udvikling af typehuse i lavenergiklasse 1. Kgs. Lyngby : Danmarks Tekniske Universitet, ISSN Tommerup, Henrik og Svendsen, Svend Optimal isolering af klimaskærmen i relation til nye skærpede energibestemmelser. Lyngby : BYG-DTU, ISSN

19 Vinduer, døre og ovenlysvinduer Bilag 2 Svend Svendsen DTU-BYG Februar

20 1. Indledning I denne delanalyse af forventet udvikling af energimæssigt bedre komponenter til realisering af lavenergibygninger i klasse 2020 behandles de transparente bygningskomponenter: vinduer, døre og ovenlysvinduer. Fælles for disse behandles indledningsvis rudedelen. 2. Ruder 2.1 Forventet innovation/udvikling Ruders energimæssige egenskaber relaterer sig til rudens evne til at: Begrænse varmetabet ved varmetransmission Øge solindfaldet i perioder med mulighed for udnyttelse af solindfald til dækning af varmebehov Reducere solindfaldet i perioder med kølebehov, men det kan ske separat med bevægelige solafskærmningsløsninger så ruden behøver ikke være solafskærmende Øge dagslystransmittansen til rummene så behovet for elektrisk belysning reduceres Typiske forseglede to-lags energiruders energimæssige egenskaber kan gøres bedre ved anvendelse af: Flere lag glas, der internt kan være tynde glas eller plastfilm Jernfattigt glas Antirefleksbehandlet glas Bedre lavemissionsbelægninger Bedre isolerende gasfyldninger Bedre isolerende kantkonstruktioner Alternativt kan der benyttes følgende andre rudetyper: Vakuumruder (ref. fra CH) Aerogelruder Koblede ruder med indbygget mobil natisolering som f.eks. et vakuumisoleret panel 2.2 Forventet udvikling af forseglede energiruder Der vil kunne ske videreudvikling af de enkelte dele af ruderne, men i forhold til 3-lags energiruder med antirefleksbehandlet jernfattigt glas med de bedste lavemissionbelægninger og bedste isolerende gasfyldninger er man ved at nå de fysiske grænser for fortsat forbedring når f.eks. emissiviteten er nede på 0,03 kan den vanskeligt blive meget lavere. Der vil dog være muligheder for en fortsat forbedring ved anvendelse af multilagsløsninger baseret på interne plastfolier og tynde glaslag som er tilgængelige på markedet i forbindelse med produktion af fladskærmsprodukterne. -19-

Energieffektiviseringer g i bygninger

Energieffektiviseringer g i bygninger Energieffektiviseringer g i bygninger g DTU International Energy Report 2012 DTU 2012-11-20 Professor Svend Svendsen Danmarks Tekniske Universitet DTU Byg www.byg.dtu.dk ss@byg.dtu.dk 26 November, 2012

Læs mere

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energikrav i 2020: Nulenergihuse Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energi Problem Fossil energi Miljø trussel Forsyning usikker Økonomi dyrere Løsning Besparelser

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

Optimal isolering af klimaskærmen i relation til nye skærpede energibestemmelser

Optimal isolering af klimaskærmen i relation til nye skærpede energibestemmelser Henrik Tommerup Svend Svendsen Optimal isolering af klimaskærmen i relation til nye skærpede energibestemmelser DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-05-02 2005 ISSN 1601-8605 Indhold FORORD...

Læs mere

BR10 energiregler BR10. Nybyggeri. Tilbygning. Ombygning. Sommerhuse. Teknik. BR10 krav Nybyggeri

BR10 energiregler BR10. Nybyggeri. Tilbygning. Ombygning. Sommerhuse. Teknik. BR10 krav Nybyggeri 70 333 777 BR10 energiregler Nybyggeri Tilbygning BR10 Ombygning Sommerhuse Teknik Nogle af de vigtigste ændringer for nybyggeri Nye energirammer 25 % lavere energiforbrug Ny lavenergiklasse 2015 Mulighed

Læs mere

Checkliste for nye bygninger

Checkliste for nye bygninger Checkliste for nye bygninger Bygningsreglement 2015 Bygningens tæthed Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5

Læs mere

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Røde Vejmølle Parken Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Krav Forudsætninger Bygningen er opført 1971 Opvarmet etageareal Før 160 m2 Efter 172 m2 Derudover er der følgende arealer,

Læs mere

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Konstruktørdag fremtidens byggestile Konstruktørdag Fremtidens byggestile Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Fremtiden? Fremtidens byggestile lavenergi Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden?

Læs mere

Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut,, Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov Konklusioner 1 Beton og energibestemmelser Varmeakkumulering i

Læs mere

Energirenovering af etagebyggeriet

Energirenovering af etagebyggeriet Gregersensvej 1 Bygning 2 2630 Taastrup Telefon 7220 2255 info@byggeriogenergi.dk www.byggeriogenergi.dk Energirenovering af etagebyggeriet Juni 2010 Titel Energirenovering af etagebyggeriet Udgave 1.

Læs mere

Checkliste for nye bygninger BR10

Checkliste for nye bygninger BR10 Checkliste for nye bygninger Bygningens tæthed. Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5 l/s pr. m² ved 50 Pa.

Læs mere

BR10 kap. 7. Energikrav til vinduer og yderdøre

BR10 kap. 7. Energikrav til vinduer og yderdøre BR10 kap. 7 Energikrav til vinduer og yderdøre Energikrav til vinduer iht. BR10 Indholdsfortegnelse: Side 2 Generel information Side 3 Oversigt energikrav iht. BR10 kap. 7 Side 4 Nåletræsvinduer - Forenklet

Læs mere

Udvikling af nye typer energivinduer af kompositmaterialer Designforslag til profilsystemer

Udvikling af nye typer energivinduer af kompositmaterialer Designforslag til profilsystemer Udvikling af nye typer energivinduer af kompositmaterialer Designforslag til profilsystemer Institut for Byggeri og Anlæg Rapport 2009 Jesper Kragh og Svend Svendsen DTU Byg-Rapport R-203 (DK) ISBN=9788778772817

Læs mere

Kapitel 7. Grønnere byggeri med mindre energiforbrug. Komforthusene i Skibet, Vejle

Kapitel 7. Grønnere byggeri med mindre energiforbrug. Komforthusene i Skibet, Vejle Kapitel 7 Grønnere byggeri med mindre energiforbrug Komforthusene i Skibet, Vejle 7. ENERGIFORBRUG - baggrund Regeringens strategi for reduktion af energiforbruget 1) 22 initiativer indenfor: Nybyggeri

Læs mere

Nye energikrav 2020. Kim B. Wittchen. Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 2011

Nye energikrav 2020. Kim B. Wittchen. Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 2011 Nye energikrav Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 11 Kim B. Wittchen Statens Byggeforskningsinstitut, SBi AALBORG UNIVERSITET Indlæggets indhold Krav 10 og 15 (kort) Nødvendige tiltag

Læs mere

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri Nyt tillæg til BR95 og BR-S98 ændrede krav til dansk byggeri De nye energikrav vil ændre dansk byggeri På de følgende sider får du et overblik over de vigtigste ændringer i de nye energibestemmelser. På

Læs mere

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Nye energibestemmelser i bygningsreglementet SBi, Hørsholm, 29. november 2005 Kim B. Wittchen Afdelingen for Energi og Miljø Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Nye energikrav i BR 95 og BR-S 98 Nye energikrav

Læs mere

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool BR10 v/ 1 Helle Vilsner, Rockwool BR10 BR10 teori og praksis 2 BR10 og baggrund for BR10 Begreber Nyt i BR10 + lidt gammelt Renoveringsregler Bilag 6, hvad er rentabelt? Fremtid BR10 konsekvenser Hvad

Læs mere

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10 Byggeri 2011 Enfamiliehuse, rækkehuse, tilbygninger, sommerhuse m.m. Vejledning 6 Energikrav jf. BR10 Skærpede energikrav i BR10 BR10 fokuserer primært på nedbringelse af energiforbruget i bygninger med

Læs mere

Der er 9 lokale Energitjenester

Der er 9 lokale Energitjenester Der er 9 lokale Energitjenester 70 333 777 Energitjenesten Nordjylland Energitjenesten Midt- Østjylland Energitjenesten Vestjylland Energitjenesten Samsø Energitjenesten København Energitjenesten Fyn og

Læs mere

Lavenergihus i Sisimiut Beregnet varmebehov

Lavenergihus i Sisimiut Beregnet varmebehov Jesper Kragh Svend Svendsen Lavenergihus i Sisimiut Beregnet varmebehov DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Rapport R-103 BYG DTU November 2004 ISBN=87-7877-169-2 Indholdsfortegnelse 1 Formål...3 2 Beskrivelse

Læs mere

Energitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder

Energitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder Energitjenesten Bornholm Energirenovering A-Z I Johan Lorentzen, Energivejleder Energitjenesten Bornholm Emner til i aften Få overblik før du går i gang Målsætning og bygningsreglement Krav til uværdier

Læs mere

Energiberegning på VM plast udadgående Energi

Energiberegning på VM plast udadgående Energi www.vmplast.dk Energiberegning på VM plast udadgående Energi VM plast udadgående Energi A VM plast udadgående Energi B VM plast udadgående Energi C Vinduer & døre i plast VM Plastvinduer & Døre Energimærkningsordningen

Læs mere

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift Praktiske erfaringer med de nye energiregler Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk 1 Energiforbruget i den eksisterende

Læs mere

Anette Schack Strøyer

Anette Schack Strøyer Anette Schack Strøyer 1 Fordi her fastsættes regler og krav til energiforbrug til opvarmning også ved renovering De forslag enhver energikonsulent udarbejder skal overholde gældende regler og normer Her

Læs mere

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Lys og Energi Bygningsreglementets energibestemmelser Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Bæredygtighed En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende

Læs mere

Bygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen

Bygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen Bygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen REGULERING AF BYGGERIETS ENERGIFORBRUG Bygningsreglementet (BR10) Energikrav til bygnings- dele og komponenter.

Læs mere

Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger. Hvordan du kommer i gang i morgen - februar 2014 - Janus Hendrichsen - Energirådgiver

Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger. Hvordan du kommer i gang i morgen - februar 2014 - Janus Hendrichsen - Energirådgiver Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger Overskrifter Varmetab fra bygninger Opvarmningssystemer Energirenovering Processen Perspektiv energiforbruget i Europa Bygningers Kyoto pyramide: Passive

Læs mere

Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig tykkelse ved toppunkterne

Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig tykkelse ved toppunkterne U D R = 2 min R mid R ln R min mid R R ln R + R ( R R )( R R )( R R ) min mid min R max min max min max mid mid R max max R ln R mid max Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig

Læs mere

Kvik-tjek af husets energitilstand

Kvik-tjek af husets energitilstand UDGIVET DECEMBER 2011 Kvik-tjek af husets energitilstand Dette kvik-tjek-skema kan bruges til en hurtig vurdering af, om der er behov for energioptimering af konkrete enfamiliehuse. Du får med skemaet

Læs mere

Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger. Hvordan du kommer i gang i morgen - marts 2014 - Janus Hendrichsen - Energirådgiver

Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger. Hvordan du kommer i gang i morgen - marts 2014 - Janus Hendrichsen - Energirådgiver Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger Overskrifter Varmetab fra bygninger Opvarmningssystemer Energirenovering Processen Perspektiv energiforbruget i Europa Videncenter for energibesparelser

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 543 kwh el 10,28 MWh fjernvarme. 11,99 MWh fjernvarme 0,91 MWh fjernvarme

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 543 kwh el 10,28 MWh fjernvarme. 11,99 MWh fjernvarme 0,91 MWh fjernvarme SIDE 1 AF 62 Adresse: Byskov Alle 002 Postnr./by: 4200 Slagelse BBR-nr.: 330-017601-001 Energikonsulent: Frank Jensen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Jysk Trykprøvning A/S

Jysk Trykprøvning A/S Jysk Trykprøvning A/S Henrik Bojsen Hybenhaven 24 8520 Lystrup Møllevej 4A 8420 Knebel Telefon: 86356811 Mobil: 40172342 jysk@trykproevning.dk www.trykproevning.dk Bank: Tved Sparekasse 9361 0000072265

Læs mere

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Danvak Århus 16. november 2005 Søren Aggerholm, SBi Energi og miljø Nye energikrav i BR 95 og BR-S 98 Nye energikrav til nybyggeriet

Læs mere

Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi.

Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi. Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi. Indførelsen af skærpede krav til energirammen i det nye bygningsreglement BR07og den stadig større udbredelse af store

Læs mere

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Møde i Lysteknisk Selskab 7. februar 2007. Jens Eg Rahbek Installationer, IT og Indeklima COWI A/S Parallelvej 2 2800 Lyngby 45 97 10 63 jgr@cowi.dk

Læs mere

Notat BILAG 2. Fremtidens Parcelhuse - Energiberegningerne Jesper Kragh. 27. aug. 2010 Journal nr. 731-051. Side 1 af 13

Notat BILAG 2. Fremtidens Parcelhuse - Energiberegningerne Jesper Kragh. 27. aug. 2010 Journal nr. 731-051. Side 1 af 13 Notat BILAG 2 Fremtidens Parcelhuse - Energierne Jesper Kragh 27. aug. Journal nr. 731-51 Side 1 af 13 Side 2 af 13 Energierne Energimærkning af bygninger sker ved en af energiet til varme og varmt brugsvand

Læs mere

Beslutningsnotat. Resume. Nr: RKB 21. Projekt: RKB 12. Dato: 17-09 - 2013. Emne: Opdatering fra Lavenergirammen 2015 til Bygningsklasse 2020

Beslutningsnotat. Resume. Nr: RKB 21. Projekt: RKB 12. Dato: 17-09 - 2013. Emne: Opdatering fra Lavenergirammen 2015 til Bygningsklasse 2020 Beslutningsnotat Nr: RKB 21 Projekt: RKB 12 Dato: 17-09 - 2013 Til: Fra: Kopi til: RKB TR Grontmij Aarhus Arkitekterne Emne: Opdatering fra Lavenergirammen 2015 til Bygningsklasse 2020 Resume Dette notat

Læs mere

Energimærke. Adresse: Koppen 1 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Koppen 1 Postnr./by: SIDE 1 AF 47 Adresse: Koppen 1 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 2990 Nivå BBR-nr.: 210-012079-001 Energikonsulent: Michael Damsted Andersen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne

Læs mere

Be06-beregninger af et parcelhus energiforbrug

Be06-beregninger af et parcelhus energiforbrug Be06-beregninger af et parcelhus energiforbrug Center for Køle- og Varmepumpeteknologi, Teknologisk Institut har besluttet at gennemføre sammenlignende beregninger af energiforbruget for et parcelhus ved

Læs mere

Fup og fakta om BR15 energibestemmelser krav og muligheder mm.

Fup og fakta om BR15 energibestemmelser krav og muligheder mm. Fup og fakta om BR15 energibestemmelser krav og muligheder mm. Holbæk Erhvervsforum m.fl. Temadag om Energioptimeret byggeri. Holbæk den 9. oktober 2012 Dansk Byggeri/ v. Niels Strange Byggeloven Bygningsreglementet

Læs mere

Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer

Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Mange etageejendomme fra 1960 erne og 1970 erne er udført i betonelementer

Læs mere

Præsentation af Solar Mapping og dagslysanalyser af Hyldespjældet

Præsentation af Solar Mapping og dagslysanalyser af Hyldespjældet Præsentation af Solar Mapping og dagslysanalyser af Hyldespjældet Workshop d. 13.11.2012 Thomas Fænø Mondrup Nikolaj Nørregård Rasmussen Simon Christoffer Uth Agenda Introduktion til solarmapping Metode

Læs mere

Gennemgang af energibestemmelser i bygningsreglementet BR10 og tilhørende energiberegning samt valg af korrekte løsninger. v/ Ditte Marie Jørgensen

Gennemgang af energibestemmelser i bygningsreglementet BR10 og tilhørende energiberegning samt valg af korrekte løsninger. v/ Ditte Marie Jørgensen Gennemgang af energibestemmelser i bygningsreglementet BR10 og tilhørende energiberegning samt valg af korrekte løsninger v/ Ditte Marie Jørgensen Dagsorden Kl. 12.45 15.50 Energibestemmelser i bygningsreglementet

Læs mere

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005 Bygningsreglementet Energibestemmelser v/ Ulla M Thau LTS-møde 25. august 2005 Baggrund Slide 2 Energimæssig ydeevne Den faktisk forbrugte eller forventede nødvendige energimængde til opfyldelse af de

Læs mere

Hvis man fyrer med sit eget halm eller brænde fra egen skov vil de løsninger, der er anført nedenfor, ikke være rentable.

Hvis man fyrer med sit eget halm eller brænde fra egen skov vil de løsninger, der er anført nedenfor, ikke være rentable. Bilag 6 Indledning Bilag 6 indeholder: 1. En oversigt over foranstaltninger som ofte er rentable at gennemføre 2. Beregningsforudsætninger knyttet til beregning af bygningers energibehov 3. Forskellige

Læs mere

BYGNINGSTYPOLOGIER. Om bygningstypologien. Generelle anbefalinger. Bygningstypologi EFH.01

BYGNINGSTYPOLOGIER. Om bygningstypologien. Generelle anbefalinger. Bygningstypologi EFH.01 BYGNINGSTYPOLOGIER Bygningstypologi EFH.01 Om bygningstypologien Bygningstypologi består af 27 eksempler på typiske bygninger der anvendes til boliger. Bygningerne er opdelt i tre hovedtyper Enfamiliehuse,

Læs mere

DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger

DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger Karen Margrethe Høj Janus Martin Jørgensen Niels Hørby Jørgensen Energivejledere i Energitjenesten 26.11.2008 Program for dagen 9.30 Velkomst og morgenbrød

Læs mere

Kursus i energiregler og energiberegninger

Kursus i energiregler og energiberegninger Kursus i energiregler og energiberegninger Karen Margrethe Høj Janus Martin Jørgensen Energivejledere i Energitjenesten Faktaark Dagens program 9.30 velkomst 10.00 energireglerne i bygningsreglementet

Læs mere

BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI

BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI DANSK BETONFORENING BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI Projektleder, Ingeniør J. C. Sørensen 1 BAGGRUND Ca. 45 % af energiforbruget i Europa anvendes til

Læs mere

Energibestemmelser i BR10 og energimærkningen

Energibestemmelser i BR10 og energimærkningen Energibestemmelser i BR10 og energimærkningen Marts 2011 Kirsten Engelund Thomsen Statens Byggeforskningsinstitut, SBi, AAU Afdelingen for Energi og Miljø Energimærkning og BR10 Formål med energimærkningen

Læs mere

Bondehuset. Energirigtig

Bondehuset. Energirigtig Energirigtig renovering Bondehuset Se hvor bondehuset typisk kan renoveres Få bedre komfort og spar penge på varmeregningen hvert år Reducer din udledning af drivhusgasser Få et bedre energimærke og en

Læs mere

Lavenergibyggeri i landdistrikterne. Energitjenesten Nordjylland www.energitjenesten.dk/nordjylland. Lavenergibyggeri i landdistrikterne

Lavenergibyggeri i landdistrikterne. Energitjenesten Nordjylland www.energitjenesten.dk/nordjylland. Lavenergibyggeri i landdistrikterne Medina Brackovic Flemming Findorf Energitjenesten Nordjylland www.energitjenesten.dk/nordjylland En informationskampagne, der gennemføres med støtte fra Velfærdsministeriets Landdistriktspulje Energitjenesten

Læs mere

Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Energimærke. Lavt forbrug.

Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Energimærke. Lavt forbrug. SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Vølundsvej 5 Postnr./by: 3650 Ølstykke BBR-nr.: 240-013249 Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug

Læs mere

BR10. Membran-Erfa møde om Tætte Tage. Orientering om BR10 s krav til energiforbedringer ved tagrenoveringer: samt Sikker oplægning af undertage.

BR10. Membran-Erfa møde om Tætte Tage. Orientering om BR10 s krav til energiforbedringer ved tagrenoveringer: samt Sikker oplægning af undertage. Membran-Erfa møde om Tætte Tage Orientering om s krav til energiforbedringer ved tagrenoveringer: samt Sikker oplægning af undertage. Sted: GI, Ny Kongensgade 15, København K. Dato: Onsdag den 14. maj

Læs mere

EUDP-projekt. Nyt koncept til energirenovering af murede facader - analyse vedrørende energibesparelser. Februar 2015. Troels Kildemoes, Ekolab

EUDP-projekt. Nyt koncept til energirenovering af murede facader - analyse vedrørende energibesparelser. Februar 2015. Troels Kildemoes, Ekolab EUDP-projekt Nyt koncept til energirenovering af murede facader - analyse vedrørende energibesparelser Februar 2015 Troels Kildemoes, Ekolab Indholdsfortegnelse 1. Introduktion... 3 2. Varmetab i klimaskærmen

Læs mere

Energirigtigt byggeri iht. Bygningsreglementet 2010. Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne

Energirigtigt byggeri iht. Bygningsreglementet 2010. Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne juli 2010 aek/ Energirigtigt byggeri iht. Bygningsreglementet 2010 Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne Skærpede krav til varmeisolering af nye bygninger er indført i Bygningsreglement

Læs mere

Individuelle boliger placeret i arkitektonisk sammenhæng, hvor man skaber et godt fællesskab/ naboskab.

Individuelle boliger placeret i arkitektonisk sammenhæng, hvor man skaber et godt fællesskab/ naboskab. BF BAKKEHUSENE 16 Energi-rigtige boliger Mod en bæredygtig fremtid Lav-energibyggeri, der opfylder fremtidige krav til miljørigtige og sunde løsninger med naturlige materialer. INDIVIDUALITET OG FÆLLESSKAB

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport nyt hus Skovvejen 2 3450 Allerød Bygningens energimærke: Gyldig fra 11. maj 2015 Til den 11. maj 2025. Energimærkningsnummer 311112094

Læs mere

Lisbeth Fjordvald, bygningskonstruktør m.a.k. Aktiv i Konstruktørforeningens (KF) Nordjyllands afdeling Valgt til KF,s bestyrelse fra Nordjylland,

Lisbeth Fjordvald, bygningskonstruktør m.a.k. Aktiv i Konstruktørforeningens (KF) Nordjyllands afdeling Valgt til KF,s bestyrelse fra Nordjylland, Lisbeth Fjordvald, bygningskonstruktør m.a.k. Aktiv i Konstruktørforeningens (KF) Nordjyllands afdeling Valgt til KF,s bestyrelse fra Nordjylland, konstitueret som næstformand Ansat hos Arkitektfirmaet

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Trompeterbakken 11 Postnr./by: 6000 Kolding BBR-nr.: 621-144316 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Generelle projektinformationer

Generelle projektinformationer Projekt: BuildDesk Parcelhus 24. august 21 Side 1/28 Generelle projektinformationer Projektdata Navn: BuildDesk Parcelhus Projekttype: Nybyggeri Vej: Hovedgaden 51 By: 264 Hedehusene Bygherre Ejer Firma:

Læs mere

Udskiftning af vinduer med ét lag glas. Fordele

Udskiftning af vinduer med ét lag glas. Fordele Energiløsning UDGIVET APRIL 2011 Udskiftning af vinduer med ét lag glas Vinduer begyndende tegn på råd eller andet tegn på nedbrydning bør udskiftes til nye koblede vinduer med en 2-lags energirude i den

Læs mere

Dagslys i bygninger med udgangspunkt i Bolig for Livet Kunstakademiet København

Dagslys i bygninger med udgangspunkt i Bolig for Livet Kunstakademiet København Dagslys i bygninger med udgangspunkt i Bolig for Livet Kunstakademiet København Kontorer i Århus, København, Sønderborg, Oslo og Vietnam Esbensen A/S 30 år med lavenergi Integreret Energi Design Energi-

Læs mere

Energirigtig. 60-70 er huset

Energirigtig. 60-70 er huset Energirigtig renovering 60-70 er huset Se hvor 60-70 er huset typisk kan renoveres Få bedre komfort og spar penge hvert år på varmeregningen Reducer din udledning af drivhusgasser Få et bedre energimærke

Læs mere

Logbogen ajour føres fortløbende ved hver ændring af standardværdikataloget. Seneste ændringer er listet øverst.

Logbogen ajour føres fortløbende ved hver ændring af standardværdikataloget. Seneste ændringer er listet øverst. Standardværdikatalog logbog - 2015 Logbogen ajour føres fortløbende ved hver ændring af standardværdikataloget. Seneste ændringer er listet øverst. Ændring 06.02.2015 Følgende ændringer er foretaget den

Læs mere

Bygge og Energi EUC-syd HTX 24.09.10 3.Y/X

Bygge og Energi EUC-syd HTX 24.09.10 3.Y/X Lindevang 7c Indhold Indledning... 2 Konstruktion af huset:... 2 Vægge, og sokkel.... 2 Indvendig isolering:... 2 Soklen:... 3 Økonomi:... 4 Opsummering... 4 Tagkonstruktion:... 5 Vinduer og Døre:... 6

Læs mere

Høringssvaret er opbygget i to dele: en række generelle kommentarer, og dernæst en gennemgang af de kapitler, hvortil FRI har kommentarer.

Høringssvaret er opbygget i to dele: en række generelle kommentarer, og dernæst en gennemgang af de kapitler, hvortil FRI har kommentarer. Erhvervs- og Byggestyrelsen Langelinie Allé 17 2100 København Ø Dok.nr: 47986 v1 Ref.: REG/hg E-mail: REG@FRINET.DK 6. maj 2010 Høringssvar til Bygningsreglement 2010 BR10 Foreningen af Rådgivende Ingeniører,

Læs mere

ID: Dæk 14 Generelle forudsætninger for klimaskærmen Forudsætninger for aktuel standardværdi

ID: Dæk 14 Generelle forudsætninger for klimaskærmen Forudsætninger for aktuel standardværdi ID: Dæk 14 Generelle forudsætninger for klimaskærmen Forudsætninger for aktuel Valg af Terrændæk uden isolering - Isolering af beton fundament Generelle forudsætninger for er: Klimaskærm (Tage, ydervægge,

Læs mere

file://q:\valgfag\energiberegning\energiramme.htm

file://q:\valgfag\energiberegning\energiramme.htm Page 1 of 7 Be06 model: Energiramme Dato 17.01.2008 11.17 Bæredygtig enfamiliehus BBR-nr Ejer Adresse Bygningen Bygningstype Fritliggende bolig Rotation 45,0 deg Opvarmet bruttoareal 187,0 m² Varmekapacitet

Læs mere

Udskiftning af termoruder. Fordele. Monteringsbånd (udvendig regnskærm) Monteringsbånd (indvendig lufttætning) Afstandsprofil. Glasfals.

Udskiftning af termoruder. Fordele. Monteringsbånd (udvendig regnskærm) Monteringsbånd (indvendig lufttætning) Afstandsprofil. Glasfals. Energiløsning UDGIVET JUNI 2009 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udskiftning af termoruder Når en termorude skal udskiftes, bør det vurderes, om det er nok med ruden, eller om hele vinduet bør skiftes. Hvis de

Læs mere

Sådan findes kuldebroerne. og andre konstruktioner med stort varmetab

Sådan findes kuldebroerne. og andre konstruktioner med stort varmetab Kvalitetsguide UDGIVET DECEMBER 2011 Sådan findes kuldebroerne og andre konstruktioner med stort varmetab Efter af klimaskærmen er et effektivt og sikkert tiltag, der både sparer energi og forbedrer indeklimaet.

Læs mere

Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer

Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer Kirsten Engelund Thomsen Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Aalborg Universitet God energirådgivning - Hvordan 30. oktober 2007 Indhold Baggrunden

Læs mere

Udgangspunkt, ændring ift. BR10 og væsentlige problematikker

Udgangspunkt, ændring ift. BR10 og væsentlige problematikker Udgangspunkt, ændring ift. BR10 og væsentlige problematikker Lavenergi-klasser: Implementering i fremtidens byggeri DAC - Building Green - 12. oktober 2011 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

De nye energibestemmelser giver mere spændende huse og mere dialog mellem arkitekt og ingeniør!

De nye energibestemmelser giver mere spændende huse og mere dialog mellem arkitekt og ingeniør! De nye energibestemmelser giver mere spændende huse og mere dialog mellem arkitekt og ingeniør! af Projektleder Ole Alm, Det Grønne Hus og EnergiTjenesten i Køge De fleste ved godt, at det er en god ide

Læs mere

Valg af isoleringsmaterialer

Valg af isoleringsmaterialer Produktguide Produktguide: Valg af isoleringsmaterialer NOVEMBER 2011 - REVIDERET juni 2012 Valg af isoleringsmaterialer Når du skal vælge isoleringsmateriale til et projekt, er der en række vigtige faktorer

Læs mere

Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne

Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne 4. april 2006 kde/sol Energirigtigt byggeri iht. Bygningsreglementet Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne Skærpede krav til varmeisolering af nye bygninger er indført i tillæggene

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug. På tidspunktet for energimærkets udførelse var "Håndbog for energikonsulenter 2008 version 3" gældende.

Lavt forbrug. Højt forbrug. På tidspunktet for energimærkets udførelse var Håndbog for energikonsulenter 2008 version 3 gældende. SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Diget 10 Postnr./by: 4100 Ringsted BBR-nr.: 329-000000 Energikonsulent: Martin Dahl Thomsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: TopDahl

Læs mere

Nye energibestemmelser i det danske bygningsreglement. Indhold og erfaringer

Nye energibestemmelser i det danske bygningsreglement. Indhold og erfaringer Nye energibestemmelser i det danske bygningsreglement Indhold og erfaringer Olaf Bruun Jørgensen Esbensen A/S, København Sektionsleder, Energi & Indeklima, civilingeniør, M. FRI o.b.joergensen@esbensen.dk

Læs mere

Installationer - besparelsesmuligheder

Installationer - besparelsesmuligheder Installationer - besparelsesmuligheder Nuværende energiløsninger Udskiftning af oliekedel Udskiftning af gaskedel Konvertering til fjernvarme Konvertering til jordvarmeanlæg Konvertering til luft-vandvarmepumpe

Læs mere

God energirådgivning Klimaskærmen. Vinduer og solafskærmning

God energirådgivning Klimaskærmen. Vinduer og solafskærmning God energirådgivning Klimaskærmen Vinduer og solafskærmning Anne Svendsen Lars Thomsen Nielsen Murværk og Byggekomponenter Vinduer og solafskæmning 1 Foredraget i hovedpunkter Hvorfor har vi vinduer? U-værdier

Læs mere

sektionen Hvornår udløser renovering krav om energibesparelse og efterisolering? BYGHERREVEJLEDNING n JULI 2013

sektionen Hvornår udløser renovering krav om energibesparelse og efterisolering? BYGHERREVEJLEDNING n JULI 2013 sektionen? Hvornår udløser renovering krav om energibesparelse og efterisolering? BYGHERREVEJLEDNING n JULI 2013 2 indhold BR10, kapitel 7.4.2, stk. 1, Krav til isolering af klimaskærm og linjetab 7 4

Læs mere

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt.

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt. Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 353 Offentligt Talepapir til samråd i EPU alm. del den 19. august 2010 samrådsspørgsmål Æ af 28. juni 2010, stillet efter ønske fra Anne Grete Holmsgaard

Læs mere

PRÆSENTATION 2 PASSIVHUSE VEJLE. Rikke Martinusen. Arkitekt maa +M Arkitekter a/s

PRÆSENTATION 2 PASSIVHUSE VEJLE. Rikke Martinusen. Arkitekt maa +M Arkitekter a/s ... PRÆSENTATION. 2 PASSIVHUSE VEJLE Rikke Martinusen. Arkitekt maa +M Arkitekter a/s PRÆSENATION Et let hus Stenagervænget 49 Et tungt hus Stenagervænget 49 PRÆSENTATION ENDERNE SKAL NÅ SAMMEN ARBEJDSMETODEN

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport Tankefuld Blok 12 Fælleshus Sofielund Skovvej 100 5700 Svendborg Bygningens energimærke: Gyldig fra 13. november 2013 Til den 13. november

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Isolering af letvæg i vindfang 2732 kwh Elvarme 5470 kr. 2400 kr. 0.

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Isolering af letvæg i vindfang 2732 kwh Elvarme 5470 kr. 2400 kr. 0. SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Idrætsvej 6 Postnr./by: 8950 Ørsted BBR-nr.: 707-112010 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.

Læs mere

Murermester -villaen

Murermester -villaen Energirigtig renovering Murermester -villaen Se hvor murermestervillaen typisk kan renoveres Få bedre komfort og spar penge hvert år på varmeregningen Reducer din udledning af drivhusgasser Få et bedre

Læs mere

Udvendig efterisolering af letbetonvægge

Udvendig efterisolering af letbetonvægge Energiløsning etageejendomme Udvendig efterisolering af letbetonvægge UDGIVET DECEMBER 2013 - REVIDERET DECEMBER 2014 I halvtredserne, tresserne og halvfjerdserne blev en del mindre etageejendomme opført

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rynkebyvej 4 Postnr./by: 5750 Ringe BBR-nr.: 430-015032 Energikonsulent: Frede Nørrelund Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Faaborg

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Klostergårdsvej 5A 4000 Roskilde BBR-nr.: 350-009882 Energikonsulent: Klaus Lund Nielsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv. Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn

Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv. Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn Visionen for bygninger Vi skal tænke bygninger på en ny måde Bygninger kan producere energi i stedet

Læs mere

Vindues- og Facadedag 2015

Vindues- og Facadedag 2015 Vindues- og Facadedag 2015 Orientering om BR2015 og 2020 på baggrund af Energistyrelsens udsendte høringsudgave samt - lancering af den frivillige bæredygtighedsklasse Ved Niels Strange/Dansk Byggeri Sted:

Læs mere

SBi 2011:18. Energikrav til nybyggeriet 2020 Økonomisk analyse

SBi 2011:18. Energikrav til nybyggeriet 2020 Økonomisk analyse SBi 2011:18 Energikrav til nybyggeriet 2020 Økonomisk analyse Energikrav til nybyggeriet 2020 Økonomisk analyse Søren Aggerholm SBi 2011:18 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2011 Titel

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Knastvænget 9A - 9B Knastvænget 9A 5700 Svendborg Bygningens energimærke: Gyldig fra 6. februar 2013 Til den 6. februar 2023.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 10709 kwh Elvarme, -46 kwh el

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 10709 kwh Elvarme, -46 kwh el SIDE 1 AF 8 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Mejerivej 3 Postnr./by: 6510 Gram BBR-nr.: 510-001760 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Haderslev

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2 Udskiftning af toiletter 32 m³ vand 1120 kr. 8860 kr. 7.9 år

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2 Udskiftning af toiletter 32 m³ vand 1120 kr. 8860 kr. 7.9 år SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Tårnvej 6 Postnr./by: 6510 Gram BBR-nr.: 510-001430 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Haderslev

Læs mere

Krav og konsekvenser BR10. Bygningsreglement. CE-mærkning Energimærkning. Eref. Linjetab. Solindfald. Be06. Layout: Carl Hammer

Krav og konsekvenser BR10. Bygningsreglement. CE-mærkning Energimærkning. Eref. Linjetab. Solindfald. Be06. Layout: Carl Hammer Bygningsreglement BR10 CE-mærkning Energimærkning Layout: Carl Hammer Forfattere: Carl Hammer / VinduesIndustrien Hjemmeside: www.vinduesindustrien.dk Copyright Ved kopiering skal der kildehenvises til

Læs mere

Krav og konsekvenser BR10. Ombygning / udskiftning. Sommerhuse. Sommerhuse. Pavilloner. Bygningsreglement. CE-mærkning Energimærkning

Krav og konsekvenser BR10. Ombygning / udskiftning. Sommerhuse. Sommerhuse. Pavilloner. Bygningsreglement. CE-mærkning Energimærkning Ombygning / udskiftning Vinduer Yderdøre, porte, lemme, ovenlyskupler og forsatsvinduer Bygninger opvarmet til mere end 5 o C Ovenlysvinduer (Skrå tage) E ref min. 33 U w max. 1,65 E ref min. 10 Bygningsreglement

Læs mere

Bygningsreglementet, med fokus på vinduer

Bygningsreglementet, med fokus på vinduer Bygningsreglementet, med fokus på vinduer Bygningsreglementet og de bevaringsværdige bygninger. Først en kort gennemgang af hvor langt man kan sænke energiforbruget i bevaringsværdige bygninger. Dernæst

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug. Bygningen opvarmes med jordvarmeanlæg. Idet bygningen er ny er der ikke noget oplyst varmeforbrug.

Lavt forbrug. Højt forbrug. Bygningen opvarmes med jordvarmeanlæg. Idet bygningen er ny er der ikke noget oplyst varmeforbrug. SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hoptrup Hovedgade 60 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-006065 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere