RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER"

Transkript

1 Energitilskud [kwh/m 2 ] RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER kompendium 9: OVERSIGT OVER MULIGHEDER FOR UDVIKLING AF BEDRE RUDER OG VINDUER 150,00 100,00 50,00 g g = 0,59 0,00 U g = 1, Ramme-karmbredde [mm] -50,00 U r = 1,0 U r = 1,5-100,00 U r = 3,0-150,00 BYG DTU U Version ISSN

2

3 Indholdsfortegnelse FORORD TIL KOMPENDIUM UDVIKLING AF VINDUER MED BEDRE ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER RUDE OG RAMME-KARM VINDUE OG MUR STATUS OVER TYPISKE VINDUESLØSNINGERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER TYPISKE VINDUER Ramme-karm af træ Ramme-karm af træ beklædt med aluminium Ramme-karm af PVC Ramme-karm af aluminium Ramme-karm af blandede materialer MULIGHEDER FOR UDVIKLING AF RUDER OG VINDUER MED BEDRE ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER MULIGHEDER FOR UDVIKLING AF RUDER MED STØRRE ENERGITILSKUD MULIGHEDER FOR UDVIKLING AF KANTKONSTRUKTIONER MED REDUCERET KULDEBRO MULIGHEDER FOR AT FORBEDRE ISOLEREDE RAMME-KARMPROFILER Muligheder for at forbedre ramme-karmprofiler af træ beklædt med aluminium Muligheder for at forbedre ramme-karmprofiler af PVC Muligheder for at forbedre ramme-karmprofiler af aluminium Alternativ udformning af ramme-karm UDVIKLINGSMULIGHEDER FOR SMALLERE RAMME/KARMPROFILER Eksempel på smallere ramme-karmprofiler UDVIKLINGSMULIGHEDER FOR MONTERING AF VINDUER I FORSKUDT FALS UDVIKLINGSMULIGHEDER FOR VINDUER MED MINDRE LINJETAB I SAMLINGEN MELLEM VINDUE OG MUR KOMBINATION AF FORBEDRINGER VINDUER VINDUE-MURLØSNINGER LITTERATUR ADRESSELISTE

4 4

5 Forord til kompendium 9 I det eksisterende byggeri og i nybyggeriet er der store muligheder for at opnå energibesparelser ved brug af bedre vinduer. Med indførelsen af energimærkningen af ruder og vinduer er der skabt grundlag for konkurrence på de energimæssige egenskaber. Der er således fordele i udvikling af vinduer med bedre energimæssige egenskaber. Der er derfor behov for, at understøtte udviklingen af ruder og vinduer med bedre energimæssige egenskaber. I dette kompendium behandles mulighederne for at produktudvikle ruder og vinduer med henblik på at opnå bedre energimæssige egenskaber. Vinduer består af en række enkeltelementer, som hver især kan have stor indflydelse på vinduets energimæssige egenskaber. Det er derfor valgt, at behandle vinduets enkelte dele hver for sig og beskrive dem i hvert sit kompendium. Nærværende kompendium 9 er således en indledende sammenfatning over status og udviklingsmuligheder for vinduer baseret på de efterfølgende kompendier som har fokus på følgende områder: Ruder med større energitilskud Rudekantkonstruktioner med reduceret kuldebro Isolerede ramme/karmprofiler Smallere ramme/karmprofiler Vinduer med mindre linjetab i samlingen mellem vindue og mur Før udgivelsen har udkast til kompendiet været til høring hos følgegruppen. Denne foreløbige version har dog endnu ikke været til høring. Følgende har medvirket til udarbejdelsen af kompendiet: Jacob Birck Laustsen, Svend Svendsen og Peter Noýe. Konstruktiv kritik og forslag til forbedringer modtages gerne og kan sendes til: Professor Svend Svendsen Danmarks Tekniske Universitet BYG DTU Bygning 118, Brovej DK-2800 Kgs. Lyngby Copyright Copyright DTU Byg, Danmarks Tekniske Universitet, januar 2009 Materialet må i sin helhed frit kopieres og distribueres uden vederlag. Eftertryk i uddrag er tilladt, men kun med kildeangivelsen: Ruder og vinduers energimæssige egenskaber. Kompendium 9: Oversigt over muligheder for udvikling af bedre ruder og vinduer. DTU Byg, Danmarks Tekniske Universitet, Januar 2009 Disse fem delemner beskrives efterfølgende i hvert sit kompendium. Målgruppen for kompendium 9 er hovedsagelig rude- og vinduesproducenter. Kompendiet er udført med bevilling fra Energistyrelsen i henhold til lov om statstilskud til produktrettede energibesparelser som en del af projektet: Projekt vindue, den produktrettede indsats på vinduesområdet. GENEREL UNDERSTØTTELSE AF VIRKSOMHEDERS PRODUKTUDVIK- LING. Fase 1. J.nr /

6 6

7 1 Udvikling af vinduer med bedre energimæssige egenskaber I dette kompendium fokuseres på udvikling af bedre vinduer med hensyn til de energimæssige egenskaber. Målet er således, at udvikle samlede vinduesløsninger som medvirker til at reducere varmebehovet i bygninger. I forbindelse med udvikling af vinduer med bedre energimæssige egenskaber er det nødvendigt, at undersøge alle de indgående dele energimæssigt. Herunder er det også vigtigt, at undersøge samlingen mellem vindue og mur, da denne kan give anledning til kuldebroer, der skyldes vinduet. Hvis man skal have det fulde udbytte af udviklingsarbejdet er det nødvendigt, at analysere hver enkelt delløsning i forhold til den samlede effekt vinduet har på bygningens varmebehov. 1.1 Rude og ramme-karm Ved udvikling af energimæssigt bedre vinduer er det nødvendigt, at tage hensyn til både varmetabet ud gennem vinduet og den tilførte solenergi ind gennem vinduet. Målet er derfor, at reducere vinduets U-værdi og øge vinduets g-værdi. Det bedste mål for vurdering af vinduets samlede energimæssige egenskaber er energitilskuddet E. Energitilskuddet udtrykker den solenergi, som transmitteres ind i bygningen gennem vinduet minus varmetabet ud gennem vinduet. Dette er således en funktion af både vinduets U- og g-værdi: E = K sol g K tab U. Energitilskuddet bestemmes for et referencehus vha. udtrykket: E reference = 196,4 g 90,36 U [W/m 2 K] (Se i øvrigt kompendium 1). De energimæssigt bedre løsninger opnås altså ved en kombination af en høj g-værdi og en lav U-værdi. En lav U-værdi opnås først og fremmest ved at anvende materialer med lav varmeledningsevne, men også linjetabet mellem rude og ramme-karm og mellem ramme-karm og muren spiller en vigtig rolle. Vinduets g-værdi afhænger af det anvendte glas (og belægningen), men i høj grad også af glasarealet. Der kan derfor ofte opnås store energimæssige besparelser ved at reducere arealet af ramme-karmdelen af vinduet. Dette er illustreret i Figur 1, hvor energitilskuddet for forskellige vinduer er optegnet som funktion af ramme-karmens bredde. Alle vinduerne har de ydre dimensioner 1,2 x 1,2 m. I alle vinduerne anvendes en rude med center U-værdi på 1,1 W/m 2 K. For at analysere de enkelte dele af vinduets bidrag til energitilskuddet, beskrives ovenstående vha. følgende udtryk, som danner grundlaget for kurverne i Figur 1: E = K sol * g g * F A - K tab * U g * F A - K tab * U r * (1 - F A ) - K tab * * F L hvor F A = (b-2a)(h-2a)/bh F L = [2(b-2a)+ 2(h-2a)]/bh a er ramme-karmprofilets bredde b er vinduets bredde h er vinduets højde g g er glassets totale solenergitansmittans U g er glassets center U-værdi U r er ramme-karmens U-værdi er linjetabet mellem ramme-karm og rude Den øverste kurve i Figur 1 viser energitilskuddet for selve ruden, idet der ses bort fra varmetab. Dvs. den solenergimængde, som transmitteres ind gennem ruden. Det ses at energitilskuddet falder, når rammekarmprofilets bredde øges, og glasarealet dermed reduceres. I den næste kurve medtages også varmetab fra ruden. Det er altså energitilskuddet gennem vinduet idet varmetab fra ruden medtages. Varmetabet fra ramme-karmdelen er ikke medtaget. Det ses her, at rammekarmprofilets bredde kun har ringe indflydelse på energitilskuddet. Det skyldes, at mens solindfaldet gennem ruden falder, reduceres varmetabet ud gennem ruden 7

8 Energitilskud [kwh/m 2 ] 150,00 Vindue 1,2 x 1,2 m 100,00 50,00 g g = 0,59 0,00 U g = 1, Ramme-karmbredde [mm] -50,00 U r = 1,0 U r = 1,5-100,00 U r = 3,0-150,00 g=0,59, Ug=0, Ur = 0, Y = 0 g=0,59, Ug=1,1, Ur = 0, Y = 0 g=0,59, Ug=1,1, Ur =1,0, Y = 0,05 g=0,59, Ug=1,1, Ur =1,5, Y = 0,05 g=0,59, Ug=1,1, Ur =3,0, Y = 0,05 Figur 1. Energitilskuddet for forskellige vinduer som funktion af ramme-karmprofilets bredde også, idet glasarealet falder relativt i forhold til hele vinduet. De tre nederste kurver viser energitilskuddet gennem tre vinduer med samme rudetype men forskellige ramme-karmprofiler med U r -værdier på hhv. 1, 1,5 og 3,0 W/m 2 K. For disse tre vinduer er linjetabet for kantkonstruktionen mellem rude og ramme-karm også medtaget( rude-ramme = 0,05W/mK). Figuren indikerer, at energitilskuddet falder for alle tre vinduer, når ramme-karmprofilets bredde øges. Det fremgår også, at jo større U r -værdi jo hurtigere falder energitilskuddet, når rammekarmbredden øges. Det betyder f.eks., at vinduet med U r på 3 W/m 2 K har samme energitilskud ved en ramme-karmbredde på 50 mm, som vinduet med U r på 1 W/m 2 K har ved en ramme-karmbredde på 150 mm. Dette betyder altså, at det samme energitilskud kan opnås ved kombinationer af ramme-karmarealet/profilets bredde og U- værdi. 8 Tendensen i Figur 1 indikerer, at der er mange forhold som der skal tages højde for i forbindelse med udvikling af vinduesløsninger med bedre energimæssige egenskaber. Det er ikke nok kun at fokusere på en ting ad gangen, men de enkelte delløsninger bør sammenkobles til en samlet optimal løsning, hvor det er afvejet hvilke tiltag der, har størst betydning for varmetabet og solindfaldet gennem den samlede konstruktion.

9 1.2 Vindue og mur Som tidligere nævnt, har samlingen mellem vindue og mur indflydelse på varmetabet, idet den sammensatte konstruktion i samlingen giver anledning til kuldebroer som medfører ekstra varmetab. Den ideelle situation ville være, at kunne samle ruden og muren(uden fals) direkte med hinanden i en samling, som ikke giver anledning til ekstra varmetab grundet 2- dimensionale varmestrømme. Dette er i praksis umuligt, idet det er nødvendigt med en opmuring i murfalsen samt en rammekarmkonstruktion til at fastholde ruden. Disse ekstra konstruktioner bidrager til 2- dimensional varmeledning og en forringelse af murens og rudens U-værdi. De ekstra varmetab der uundgåeligt opstår i en virkelig samling mellem rude og mur kan samles under det udvidede linjetab L og angives med enheden W/mK, se Figur 2. L medtager altså alt det ekstra varmetab, der opstår i fals, fuge og rammekarm samt i samlingerne. De enkelte bidrag er vist i Figur 3 Det skal præciseres, at denne udvidede linjetabsstørrelse ikke er standardbetegnelse som det i f.eks. DS418 Tillæg 4 beskrevne. Figur 2. Det udvidede linjetab mellem rude og mur. I det samlede linjetab, L, medtages der altså bidrag fra de 4 linjetab, der opstår i hhv. kuldebroen i falsen, mur-fals, i samlingen mellem vindue og mur, mur-fuge og mur-fuge, og endelig mellem rude og ramme, rammerude. Endvidere medtages effekten af, at falsen og fugen mellem vindue og mur har en ringere U-værdi end muren, samt at ramme-karmprofilet har en ringere U-værdi end ruden. Samlet kan det udvidede linjetab bestemmes ved følgende udtryk: L = b fals (U fals - U mur ) + mur-fals + b fuge (U fuge - U mur ) + fugr-mur + fuge-karm + b ra-karm (U ra-karm - U rude ) + ra-rude Figur 3. Det udvidede linjetab mellem rude og mur. 9

10 Energitilskud [kwh/m 2 ] På samme måde som for ruden og rammekarmen (Figur 1), er der konstrueret en figur hvor samlingen mellem mur og vindue er medtaget. Se Figur 4. Funktionerne er baseret på følgende udtryk, som svarer det foregående dog med et ekstra led, som tager højde for det ekstra tab gennem samlingen mellem muren ved samlingen, L mur. E = K sol * g g * F A - K tab * U g * F A - K tab * U r * (1 - F A ) - K tab * rude-ram * F L - K tab * L mur * 2(h+b)/b*h I Figur 4 ses de samme tendenser som i Figur 1, at energitilskuddet generelt falder, når ramme-karmbredden øges. Det ses, at energitilskuddet for de samlede vinduer med hhv. U r = 1, 1,5 og 3 W/m 2 K er noget lavere end de tilsvarende i Figur 1. Dette skyldes det ekstra varmetab fra mur-vindue samlingen, beskrevet ved L. 150,00 Vindue 1,2 x 1,2 m 100,00 50,00 g g = 0,59 0,00-50,00 U g = 1, Ramme-karmbredde [mm] U r = 1,0-100,00 U r = 1,5-150,00 U r = 3,0-200,00 g=0,59, Ug=0, Ur = 0, Y = 0 g=0,59, Ug=1,1, Ur = 0, Y = 0 g=0,59, Ug=1,1, Ur =1,0, Y = 0,05, Lmur = 0,11 g=0,59, Ug=1,1, Ur =1,5, Y = 0,05, Lmur = 0,11 g=0,59, Ug=1,1, Ur =3,0, Y = 0,05, Lmur = 0,11 Figur 4 Energitilskuddet for forskellige vinduer som funktion af ramme-karmprofilets bredde. Det udvidede linjetab L mur er medtaget i de tre nederste kurver. 10

11 2 Status over typiske vinduesløsningers energimæssige egenskaber. Grundlaget for at foreslå muligheder for udvikling af vinduer med bedre energimæssige egenskaber er de nuværende vinduers opbygning og energimæssige egenskaber. 2.1 Typiske vinduer I det følgende gives eksempler på typiske vinduer på det danske marked fordelt på fem typiske profiltyper. Figur 5. Type 1. Ramme-karm af træ Ramme-karm af træ Rame-karmprofilet i Figur 5 består af massivt træ og har en U-værdi på U r = 1,70 W/m 2 K. For det samlede vindue med standarddimensionerne 1,23 x 1,48m og en rude med center U-værdi på U g = 1,14 fås U total = 1,73 W/m 2 K Ramme-karm af træ beklædt med aluminium Ramme-kartmprofilet i Figur 6 består af massivt træ beklædt på ydersiden med aluminium. Profilet har en U-værdi på U r = 1,42 W/m 2 K. For det samlede vindue med standarddimensionerne 1,23 x 1,48m og en rude med center U-værdi på U g = 1,18 fås U total = 1,46 W/m 2 K. Figur 6. Type 2. Ramme-karm af træ beklædt med aluminium Ramme-karm af PVC Ramme-karmprofilet i Figur 7 har en U- værdi på U r = 1,72 W/m 2 K. For det samlede vindue med standarddimensionerne 1,23 x 1,48m og en rude med center U-værdi på U g = 1,13 fås U total = 1,46 W/m 2 K. Figur 7. Ramme-karmkonstruktion af plast (venstre side vender mod ude). 11

12 2.1.4 Ramme-karm af aluminium Ramme-karmprofilet i Figur 8 har en U- værdi på U r = 2,76 W/m 2 K. For det samlede vindue med standarddimensionerne 1,23 x 1,48m og en rude med center U-værdi på U g = 1,14 fås U total = 1,66 W/m 2 K Ramme-karm af blandede materialer Figur 9. Type 5. Ramme-karm af blandede materialer. Et eksempel på en konstruktion af blandede materialer er vist i Figur 9 Der indgår aluminium og plast i rammekonstruktionen og træ i karmkonstruktionen. Herved fås et vejrbestandigt ydre og et traditionelt indre. Ramme-karmprofilet i Figur 9 har en U- værdi på U r = 2,76 W/m 2 K. For det samlede vindue med standarddimensionerne 1,23 x 1,48m og en rude med center U-værdi på U g = 1,13 fås U total = 1,56 W/m 2 K. I Tabel 1 er de energimæssige data for de fem vinduestyper vist. I Tabel 2 er de enkelte delelementers bidrag til vinduernes energitilskud beregnet og vist. Udover bidragene fra selve vinduet er varmetabet gennem mur-vinduesamlingen beregnet udfra den samlede konstruktions L-værdi. Tabel 1. Data for typiske vinduer Vindue Bredde [mm] Højde [mm] Figur 8. Type 4. Ramme-karm af aluminium. Rammekarm bredde [mm] g- total [%] U g [W/m 2 K] U r [W/m 2 K] [W/mK] U vindue [W/m 2 K] 1. Træ ,16 1,67 0,089 1,52 2. Træ og aluminium ,18 1,42 0,0817 1,46 3. PVC ,13 1,72 0,0544 1,46 4. Aluminium ,14 2,76 0,0877 1,66 5. Blandede materialer ,13 2,76 0,0491 1,56 Tabel 2. Bidrag til energitilskud for typiske vinduer Vindue Solindfald Varmetab Energitilskud Varmetab Energitilskud [kwh/m 2 ] [kwh/m 2 ] [kwh/m 2 ] [kwh/m 2 ] [kwh/m 2 ] Rude Rude Rammekarm Samling ramme-karm Samlet vindue Samling Vindue- Samlet Vindue+mur mur 1. Træ 84,7-76,6-40,6-20,5-53,0 2. Træ og aluminium 81,9-75,4-37,1-18,5-49,0-10,5-59,5 3. PVC 79,7-70,2-48,6-12,2-51,2-11,0-62,3 4. Aluminium 96,1-85,4-42,6-21,5-53,5 5. Blandede materialer 97,4-85,8-39,9-12,1-40,4 12

13 Det ses, at der er nogen forskel på de forskellige vinduers energimæssige egenskaber og dermed også på deres energitilskud. Her spiller materialevalg og dimensionerne en vigtig rolle. Af vinduerne i tabellerne har ramme-karmprofilerne af træ og PVC de laveste U-værdier, men til gengæld er aluminiumramme-karmprofilerne smallere med en højere g-værdi til følge. Dette er medvirkende til at forskellen i energitilskud ikke er større. 13

14 3 Muligheder for udvikling af ruder og vinduer med bedre energimæssige egenskaber. I det følgende gennemgås forskellige muligheder for at forbedre vinduers energimæssige egenskaber ved at foretage ændringer i vindueskonstruktionerne eller ved at anvende andre materialer. De fleste af beregningerne af forskellige forbedringsforslag er foretaget i programmet Therm. Selve analysen af udviklingsmulighederne er grundigt beskrevet i kompendium 10 til 14. I disse kompendier er de fleste muligheder gennemgået, mens der i dette kompendium kun gengives nogle udvalgte af de energimæssigt bedste forslag. 3.1 Muligheder for udvikling af ruder med større energitilskud Ved at anvende jernfattigt glas kan ruders totale solenergitransmittans øges, idet den i glasset absorberede del af solstrålingen reduceres fra ca. 8 % til 2 %. Tilsvarende reduktioner af den absorberede solstråling kan opnås ved at anvende antirefleksionsbehandlet glas. Ingen af de to tiltag har nævneværdig indflydelse på rudens U- værdi. I kompendium 10 Ruder med større energitilskud er forskellige forbedringsmuligheder analyseret, og i Tabel 3 nedenfor ses udvalgte løsninger som medfører forbedringer af energitilskuddet. Energitilskuddet i Tabel 3 er beregnet udfra referencehusmetoden som anvendes i forbindelse med klassifikation af ruder (se afsnit 1.1). Der tages udgangspunkt i en referencerude bestående af 4mm alm. floatglas, 15 mm 90/10 argon/luftblanding og 4mm alm. floatglas med lavemissionsbelægning =0,1. Af tabellen fremgår det, at energitilskuddet øges fra 19 til 36 kwh/m 2 ved at anvende en rude med jernfattigt glas, krypton/luft 90/10 i hulrummet mellem glassene og lavemissionsbelægning med = 0,04. Det øgede energitilskud skyldes først og fremmest den forbedrede U-værdi, som er reduceret fra 1,32 til 1,08 W/m 2 K. Ved at anvende en rude af 4mm antirefleksionsbehandlet jernfattigt glas, 90/10 argon/luftblanding i mellemrummet, og alm. floatglas med lavemissionsbelægning = 0,1 øges energitilskuddet til 37 kwh/m 2. Denne forbedring skyldes først og fremmest den forbedrede g-værdi, som er steget fra 0,66 til 0,75. Varmetabet ud gennem ruder kan reduceres, ved at anvende glas med lavemissionsbelægning og f.eks. argon eller krypton i fyldningen mellem glassene. Alle disse tiltag er medvirkende til at opnå større energitilskud gennem ruderne til bygningen. Tabel 3. Muligheder for at forbedre ruder. Rude U-værdi g-værdi Energitilskud [W/m 2 K] [kwh/m 2 ] Reference: 4mm float, 90/10 argon/luft, 4mm float m. =0,1 1,32 0, mm jernfattig, 90/10 krypton/luft, 4mm float m. =0,04 1,08 0, mm antirefleks + jernfattig, 90/10 argon/luft, 4mm float m. =0,1 1,32 0,

15 3.2 Muligheder for udvikling af kantkonstruktioner med reduceret kuldebro Ved at anvende kantkonstruktioner med lavere ækvivalent varmeledningsevne kan vinduets U-værdi reduceres og risikoen for kondensdannelse mindskes. Dette er vist i kompendium 11 Kantkonstruktioner med reduceret kuldebro, hvor de energimæssige egenskaber for forskellige kantkonstruktioner er analyseret. Traditionelle afstandsprofiler er lavet af aluminium eller stål, som har gode styrkemæssige egenskaber. Pga. aluminium og ståls høje varmeledningsevner betyder det dog at kantkonstruktionerne kommer til at virke som en kuldebro i samlingen mellem rude og ramme. Ved at anvende andre materialer med lavere varmeledningsevner, så som plast eller rustfrit stål, i profiler, som samtidigt er slanke, kan kuldebroeffekten fra kantkonstruktionen nedsættes. I Tabel 4 er resultaterne for et afstandsprofil af plast vist sammen med et traditionelt profil af aluminium som reference. Det ses, at ved at anvende et afstandsprofil af plast med rustfrit stålindlæg opnås forbedringer på både U-værdien for et standart vindue og på risikoen for kondensdannelse på indersiden af ruden. I Tabel 5 ses bidragene til energitilskuddet for to forskellige vinduer (1230 x 1480 mm), hvor det traditionelle aluminiumsafstandsprofil skiftes ud til et af plast med rustfrit stålindlæg. Det ses, at varmetabet gennem samlingen mellem rude og ramme reduceres for begge vinduer, når der anvendes afstandsprofil af plast i stedet for aluminium. Tabel 4. Kantkonstruktioner i ramme-karmprofil af træ og aluminium. Værdier for afstandsprofiler af hhv. aluminium og plast. Kantkonstruktion Alu plast Dimensioner inkl. afstandsskinne [mm] (h x b) 9,5 x x 24 Ækvivalent varmeledningsevne k [W/mK] 3,6 0,3 Varmeoverføringskoefficient L [W/mK] 1,43 0,14 Linietab g [W/mK] 0,085 0,040 U-værdi [W/m 2 K] 1,46 1,34 Kondensmodstandsfaktor 0,515 0,650 f Rsi Antal timer årligt med risiko for kondens. [timer] 22 6 v. en fugtpr. på 9,5 kg/d v. en fugtpr. på 9,5 kg/d med halvt luftskifte [timer] Kantkonstruktion: a: Traditionelt aluminiums afstandsprofil e: Afstandsprofil af plast med rustfrit stålindlæg. En fugtproduktion på 9,5 kg/d svarer til en familie på fire personer. Tabel 5. Bidrag til energitilskud for vindue med ramme-karmprofil af træ beklædt med aluminium og forskellige kantkonstruktioner Ramme-karmprofil Kantkonstruktion Solindfald [W/m 2 K] Rude Varmetab [W/m 2 K] Rude Rammekarm Samling rammekarm Energitilskud [kwh/m 2 ] Samlet vindue Træ og aluminium Aluminium 81,9-75,4-37,0-19,3-49,7 Plast 81,9-75,4-37,0-9,1-39,1 Plast Aluminium 79,7-70,2-48,5-12,2-51,2 Plast 79,7-70,2-48,5-7,5-46,7 15

16 3.3 Muligheder for at forbedre isolerede ramme-karmprofiler På trods af at der er opnået forholdsvis lave U-værdier for moderne rammekarmprofiler, er der et stort potentiale i at udvikle ramme-karmprofiler med bedre energimæssige egenskaber. Vha. af programmet Therm er der i kompendium 12 udført beregninger af U- og værdier, for forskellige forbedringsmuligheder af tre af de i afsnit 2 nævnte ramme-karmprofiler. Der er endvidere beregnet en ny sammensat linjetabskoefficient L rude-ramme, som er udtryk for det ekstra varmetab gennem samlingen i forhold til det endimensionale tab gennem ruden. L kan bruges som et mål for varmetabet gennem ramme-karm og samlingen mellem rude og ramme, uafhængigt af udstrækningen af konstruktionen. L bestemmes af nedenstående udtryk: L =l r (U r U g ) + g Muligheder for at forbedre ramme-karmprofiler af træ beklædt med aluminium. Da træprofilet og profilet af træ beklædt med aluminium har næsten samme varmetekniske egenskaber, er de behandlet under et. Således tages der udgangspunkt i ramme-karmprofilet af træ beklædt med aluminium. Ved at udskifte den indvendige kerne af både rammen og karmen med isoleringsmateriale ( =0,039), men bibeholde træet udvendig, reduceres U r fra 1,40 til 1,02 W/m 2 K. Træprofilet er endvidere erstattet udfor ruden af hård isolering (purenit =0,07). Samtidig er glasfalsen af aluminium erstattet af PVC, og luftspalten mellem ramme og karm er tætnet med en gummiliste. Dette medfører en forbedring af vinduets samlede U-værdi fra 1,45 til 1,28 W/m 2 K, og L-værdien reduceres til under det halve. Disse tiltag giver altså betydelige energimæssige forbedringer. Resultaterne er vist i Tabel 6. hvor l r er ramme-karmprofilets bredde U r er ramme-karmprofilets U-værdi U g er rudens center U-værdi g er linjetabskoefficienten for kantkonmstrutionen. I det følgende gennemgås eksempler på udviklingsmuligheder for rammekarmprofiler. Tabel 6 Ramme-karmkonstruktion af træ beklædt med aluminium Tiltag U r (linietab) U-total L = l r (U r - U g ) + W/m 2 K W/mK W/m 2 K W/mK Reference vindue (Figur 6) 1,40 0,0817 1,45 0,1052 Isol. =0,039, tætning af luftspalte og glasfals af alu PVC 0,88 0,0757 1,28 0,

17 3.3.2 Muligheder for at forbedre ramme-karmprofiler af PVC. Der tages udgangspunkt i referencevinduet, Figur 7, hvor rammen og karmen er udført i PVC. For at styrke konstruktionen anvendes afstivningsprofiler af stål i både rammen og karmen. For at reducere varmetabet gennem stålprofilerne, som er indsat for at afstive rammen og karmen, ændres disse til glasfiberarmeret polyester, som har en lavere varmeledningsevne og gode styrkemæssige egenskaber. Derforuden udfyldes hulrummene med isoleringsmateriale ( = 0,039 W/mK), og luftspalten mellem ramme og karm inddeles i mindre hulrum. Effekten af ændringerne fremgår af Tabel 8. Det fremgår, at der opnås markante forbedringer af både U- værdi og L-værdi Muligheder for at forbedre ramme-karmprofiler af aluminium Der tages udgangspunkt i referencevinduet, Figur 8, hvor rammen og karmen er udført i aluminium og med en indbygget kuldebroafbryder. Som bekendt har aluminium en meget høj varmeledningsevne. Dette gør, at det er meget svært, at fremstille rammekarmprofiler af aluminium med en lav U- værdi. Derfor er der foretaget beregninger for et tilsvarende profil men som er lavet af glasfiberarmeret polyester, som skulle kunne opfylde de styrkemæssige krav og samtidig have en væsentlig lavere varmeledningsevne. Resultaterne af beregningerne ses i Tabel 7. Det ses, at der opnås betydelige forbedringer af både U- og L-værdi. Tabel 8 Ramme-karmkonstruktion af PVC Tiltag U r (linietab) U-total L = l r (U r - U g ) + W/m 2 K W/mK W/m 2 K W/mK Reference vindue (Figur 7) 1,72 0,0544 1,45 0,1220 Kombination (iso. =0,039, glasfiberarmeret polyester og ekstra inddeling) 1,0597 0,0597 1,26 0,0516 Tabel 7 Ramme-karmkonstrukiton af aluminium Tiltag U r (linietab) U-total L = l r (U r - U g ) + W/m 2 K W/mK W/m 2 K W/mK Reference vindue (Figur 8) 2,76 0,0877 1,66 0,1851 Profil udelukkende i glasfiberarmeret polyester 1,57 0,0734 1,41 0,

18 3.3.4 Alternativ udformning af ramme-karm Udover at forbedre de traditionelle rammekarmprofiler, er der foretaget beregninger for et alternativt vindue. Figur 10 viser et forslag til en ramme-karmkonstruktion af glasfiberarmeret polyester, der både er meget smal og dyb. Der er plads til 3 glas med usædvanligt stort mellemrum, hvilket gør at rammens dybde er helt oppe på 150 mm. Karmen kan dog gøres vilkårlig dyb og derved dække over store isoleringstykkelser i muren. Vinduet kaldes Kombinationsvinduet, idet det kombinerer rude og ramme til en mere samlet konstruktion. Vinduet, som dog stadig kun foreligger på skitseplanet, er et forslag fra Svend Svendsen, IBE. Idet vinduets samlede areal er 1,23m 1,48m og ramme-karmbredden er 25 mm, bliver glas procenten på 93%. Rudens center U-værdi er 0,93 W/m 2 K og g-værdien er 0,58. Resultaterne af beregningerne ses i Tabel 9. Figur 10. Alternativ rammekarmkonstruktion udført i glasfiberarmeret polyester og med plads til 3 glas. I Tabel 10 er de enkelte bidrag til energitilskuddet for forbedringerne i de fire vinduer vist. For de første tre vinduestyper ses det, som ventet, at de største reduktioner i varmetabet er sket i rammekarmkonstruktionen. Med hensyn til varmetabet gennem samlingen mellem rude og ramme-karm ses både forbedringer og forringelser. Energitilskuddet forbedres for alle tre vinduestyper, men det er dog stadig negativt. For kombinationsvinduet fås derimod et positivt energitilskud, som resultat af et stort solindfald og lave varmetab. Tabel 9 Kombinationsvindue Tiltag U r (linietab) U-total L = l r (U r - U g ) + W/m 2 K W/mK W/m 2 K W/mK Kombinationsvindue (Figur 10) 1,074 0,0222 1,023 0,0182 Tabel 10. Bidrag til energitilskud for vinduer med isolerede ramme-karmprofiler Vindue Solindfald [W/m 2 K] Varmetab [W/m 2 K] Energitilskud [kwh/m 2 ] Rude Rude Rammekarme-karm Samling ram- Samlet vindue Træ og aluminium 81,9-75,4-37,1-18,5-49,0 Træ og aluminium, isoleret 81,9-75,4-23,3-17,2-33,9 PVC 79,7-70,2-48,5-12,2-51,2 PVC, Isoleret 79,7-70,2-31,4-13,5-35,4 Aluminium 96,1-85,4-42,6-21,5-53,5 Aluminium, glasfiberarmeret polyester 96,1-85,4-24,3-18,0-31,6 Kombinationsvindue 105,6-77,1-7,1-5,8 15,7 18

19 3.4 Udviklingsmuligheder for smallere ramme/karmprofiler. Anvendelse af smallere rammekarmprofiler bevirker, at glasarealet øges, hvorved der opnås en større samlet g-værdi for vinduet. Samtidig minimeres effekten af ramme-karmens normalt dårligere U-værdi (i forhold til ruden) Eksempel på smallere rammekarmprofiler Figur 11 a) viser et typisk vindue af træ med dimensionerne 1,23m 1,48m. b) viser et tilsvarende vindue, hvor rammekarmprofilet er gjort smallere. Endelig er der i Figur 12 vist et vindue hvor rammekarmprofilet er gjort endnu smallere, idet karmen er rykket ned foran karmen. I Tabel 11 er de beregnede energimærkningsdata for de tre vinduer vist. Det ses, at ved at gøre ramme-karmen smallere, ændres ramme-karmprofilets U-værdi ikke for vinduet i Figur 11, men derimod øges vinduets totale solenergitransmittans, g, hvorved der opnås et større energitilskud. For vinduet i Figur 12, hvor rammekarmbredden er væsentligt mindre reduceres ramme-karmens U-værdi og g-værdien øges markant. Dette resulterer i et betydelig større energitilskud. Det er altså muligt at opnå store energimæssige forbedringer ved at reducere ramme-karmbredden på en forholdsvis simpel måde. Tabel 11. Beregnede energimærkningsdata for vinduer med dimensionerne:1,23m 1,48m Udformning Bredde Rammekarm g-værdi Vindue U- ramme E energitilskud [m] [-] [W//m 2 K] [kwh/m 2 ] Reference 0,1073 0,42 1,39-44 Smallere ramme-karm 0,0893 0,44 1,39-38 Ramme flyttet ned foran karm 0,0532 0,50 1,30-23 Tabel 12. Beregnede energimærkningsdata for vinduer med dimensionerne: 0,59m 1,19m Udformning Bredde Rammekarm g-værdi Vindue U- ramme E energitilskud [m] [-] [W//m 2 K] [kwh/m 2 ] Reference 0,1073 0,31 1,39-78 Smallere ramme-karm 0,0893 0,35 1,39-70 Ramme flyttet ned foran karm 0,0532 0,44 1,30-47 I Tabel 12 er energimærkningsdata vist for tilsvarende vinduer med mindre dimensioner. Det ses, at for det mindre vindue fås en lavere g-værdi og dermed et lavere energitilskud. Det skyldes at jo mindre vinduet er, jo større andel udgør ramme-karmen. Det fremgår også, at ramme-karmbreddens betydning for energitilskuddet er større jo mindre vinduet er. a) b) Figur 11. a) Trævinduets oprindelige udformning. Reference. b) Trævinduet med smallere ramme og karm. Figur 12, Trævinduet med smallere ramme, rykket helt ned foran karmen. Plastplade er indsat i karmen for at dække over kuldebroisoleringen i muren. 19

20 3.5 Udviklingsmuligheder for montering af vinduer i forskudt fals Den største fordel ved at formindske ramme-karmarealet er at solenergitransmittansen øges. Denne effekt forsøges kopieret ved at montere vinduet i en forskudt fals, idet der herved kan opnås en relativt større solenergitransmittans i forhold til det indre murhul. Samtidig kan varmetabet i samlingen reduceres. Figur 13. Vindue med ramme-karm af blandede materialer monteret i lige fals (reference). a) b) For at vurdere de energimæssige fordele ved at montere vinduer i forskudt fals i stedet for lige fals, er der i Kompendium 13 foretaget beregninger af energimærkningsdata for forskellige falsløsninger. Der er regnet på et facadeudsnit på 2,0m 2,3m med et vinduet isat. I Figur 13 er vist et vindue monteret i lige fals. Denne bruges som reference. I Figur 14 a) og b) er vist eksempler på vinduer monteret i forskudt fals. I a) er falsen placeret ca. halvt oppe på karmen og i b) er den forskudte fals placeret således at den flugter med karmen. Det anvendte vindue er lavet af blandede materialer (se Figur 9) og har dimensionen 1,23m 1,48m og. Der er dog medtaget beregningseksempler på samme vindue i dimensionerne 1,29m 1,54m og 1,33m 1,58m, svarende til at det indre murhul har samme dimensioner som ved montering i lige fals. Figur 14. To eksempler på vindue med ramme-karm af blandede materialer monteret i forskudt fals. De beregnede energimæssige data er vist i Tabel 13. Af Tabel 13 fremgår det, at en montering i forskudt fals forbedrer den udvidede linjetabskoefficient, L, og U-værdien for den samlede konstruktion. Herved opnås en beskeden stigning af energitilskuddet. Tabel 13. Energitilskud for 2m Falstype 2,3m mur med vindue. Dimensioner ydre murhul [m] U-værdi total [W/m 2 K] g-værdi total [-] L-værdi Energitilskud [W/mK] [kwh/m 2 ] Lige (Reference) 1,23 1,48 0,835 0,197 0,239-36,8 Forskudt a) 1,23 1,48 0,798 0,197 0,208-33,5 Forskudt a) 1,29 1,54 0,844 0,216 0,208-33,7 Forskudt b) 1,23 1,48 0,790 0,197 0,201-32,7 Forskudt b) 1,33 1,58 0,866 0,230 0,201-33,0 20

21 3.6 Udviklingsmuligheder for vinduer med mindre linjetab i samlingen mellem vindue og mur Ved at udvide kuldebroafbrydelsen ved falsen kan U-værdien og reduceres. Der er i kompendium 14 foretaget beregninger af de energimæssige egenskaber for forskellige murkonstruktioner kombineret med nogle af vinduestyperne beskrevet i afsnit 2.1 samt det såkaldte kombinationsvindue (Figur 10), som også er beskrevet i kompendium 14. Udvalgte resultater fra undersøgelsen er vist i Tabel 14. Det ses, at murkonstruktionen har stor indflydelse på linjetabet Ψ s mellem vindue og mur og det udvidede linjetab L. En afbrydelse af kuldebroen ved falsen med en kuldebrosiolering er således vigtig for at nedsætte varmetabet. Det ses også, at kombinationsvinduet generelt har noget lavere værdier af både L og Ψ s end det traditionelle vindue af træ beklædt med aluminium. Dette kan indikere, at bredere ramme-karmprofiler, fordeler isotermerne mere jævnt i konstruktionen, hvorved L-værdien nedsættes med et lavere varmetab til følge. Tabel 14. Murkonstruktioner med L- og Ψ s -værdier Tegl-tegl 125 mm isol. fuldmuret fals Tegl-porebeton 125 mm isol. 32 mm kuldebroisol. Tegl-porebeton 190 mm isol. 32 mm kuldebroisol. Tegl-porebeton 190 mm isol. 77 mm kuldebroisol. Ramme-karm af træ beklædt med aluminium (Figur 6) L =0,3734 Ψ s =0,0874 L =0,1656 Ψ s =0,0206 L =0,1772 Ψ s =0,0308 L =0,1486 Ψ s =0,0179 Kombinations vinduet (Figur 10) L =0,2290 Ψ s =0,0455 L =0,0597 Ψ s =0,0173 L =0,0698 Ψ s =0,0261 L =0,0410 Ψ s =0,

22 4 Kombination af forbedringer For at vurdere forbedringerne af de enkelte delelementer er der i det følgende foretaget beregninger for kombinationer af de enkelte tiltag. 4.1 Vinduer Med udgangspunkt i et typisk trævindue beskrevet i afsnit 3.4 er der sammensat et energimæssigt bedre vindue ved at kombinere de bedste løsninger for hhv. rude, kantkonstruktion og ramme-karmprofil. Referencevinduet er vist i Figur 15.og det forbedrede vindue er vist i Figur 16. I det forbedrede vindue er der anvendt en energirude med en ny forbedret lavemissionsbelægning på det inderste lag glas, som lader mere solenergi passere ind. Samtidig er der i det yderste lag anvendt jernfattigt glas, som også forbedrer g-værdien. Data og det beregnede energitilskud for de to vinduer er vist i Tabel 15. Det fremgår af Tabel 15, at der ved at kombinere de enkelte energimæssigt forbedrede dele af vinduet kan opnås en meget stor forbedring af det samlede energitilskud. Undersøgelsen viser, at det ved indførelse af forholdsvis simple ændringer og anvendelse af elementer som er tilgængelige på det danske marked, er muligt at lave vinduer med to lag glas som giver et positivt energitilskud. Figur 15. Trævinduets oprindelige udformning. Reference. Figur 16. Det energimæssigt forbedrede vinduet. Tabel 15. Data for de to vinduer Referencevindue (Figur 15) Rude 4 mm alm. float g = 0,59 U = 1,1 W/m 2 K 16 mm 90% argon 4 mm alm. float m. lavemissionsbelægning = 0,04 Kantkonstruktion, aluminium. = 1,77 W/mK =0,0740 W/mK Ramme-karm. Træ bredde = 10,7 cm U = 1,39 W/m 2 K Vindue g = 0,42 U = 1,39 W/m 2 K Forbedret vindue (Figur 16) Rude 4 mm jernfattigt glas 16 mm 90% argon g = 0,68 U = 1,1 W/m 2 K 4 mm alm. float m. lavemissionsbelægning = 0,04 Belægningen har forbedret soltransmittans Kantkonstruktion, plast. = 0,34 W/mK =0,0466 W/mK Ramme-karm. Træ bredde = 5,0 cm U = 1,32 W/m 2 K Vindue g = 0,58 U = 1,26 W/m 2 K Energitilskud -44 kwh/m 2 Energitilskud 1 kwh/m 2 22

23 4.2 Vindue-murløsninger Der er anvendt to murtyper: Reference: 108mm tegl, 125 mm isolering og 100mm porebeton. Kuldebroisoleringen ved murfalsen udgøres af 32 mm isolering. Forbedret: 108mm tegl, 190 mm isolering og 100mm porebeton. Kuldebroisoleringen ved murfalsen udgøres af 77 mm isolering. Disse to murtyper sammensættes med følgende vinduer: PVC reference: Ramme-karmprofil som beskrevet i afsnit U g = 1,13 W/m2K. Rudens g-værdi er 0,59. PVC forbedret: Ramme-karmprofilet er isoleret ( 0,039 W/mK), og stålafstivningsprofilerne er erstatte med glasfiberarmeret polyester (se afsnit 3.3.2). Hulrummet mellem ramme og karm er opdelt i to rum, og i ruden er der anvendt en afstandsskinne af plast og rustfrit stål (se afsnit 3.2). U g = 1,13 W/m2K. Rudens g-værdi er 0,59. Kombinationsvinduet Vinduet er beskrevet i afsnit Beregninger Konstruktionerne er opbygget i Therm, se Figur 18 og Figur 19. I Figur 17 og Figur 20 ses de beregnede isotermer gennem konstruktionerne. Resultaterne for beregningerne er vist i Tabel 16. Figur 18. Vindue-murkonstruktion sammensat af energimæssigt forbedrede delelementer. Ramme-karm af PVC Figur 17. Isotermer i konstruktionen. Ramme-karm af PVC 23

24 Figur 19. Vindue-murkonstruktion Med kombinationsvindue. Figur 20. Isotermer i konstruktionen med kombinationsvindue. Tabel 16. Energitilskud for 2,0m Mur Reference Tegl-porebeton, 125 mm isolering. 32 mm kuldebroiso. Reference Tegl-porebeton, 125 mm isolering. 32 mm kuldebroiso. Forbedret Tegl-porebeton, 190 mm isolering. 77 mm kuldebroiso. Reference Tegl-porebeton, 125 mm isolering. 32 mm kuldebroiso. Forbedret Tegl-porebeton, 190 mm isolering. 77 mm kuldebroiso. 2,3m kombinationer af mure og vinduer. Vindue Ref. PVC. Figur 7 Forbedret PVC Figur 7 Forbedret PVC Figur 7 Kombinationsvindue Figur 10 Kombinationsvindue Figur 10 Bredde Rammekarm g-værdi rude U-værdi Total L-værdi (se afsnit 1.2) Samlet energi tilskud [m] [-] [W/m 2 K] [W/mK] [kwh/m 2 ] 0,115 0,59 0,81 0, ,6 0,115 0,59 0,68 0, ,9 0,115 0,59 0,62 0, ,7 0,025 0,58 0,61 0, ,5 0,025 0,58 0,55 0,0666-7,9 24

25 Det ses i Tabel 16, at U-værdien for den totale konstruktion bestående af referencemure og PVC-vinduet forbedres fra 0,81 til 0,68 [W/m 2 K], ved at gennemføre ovennævnte forbedringstiltag på vinduet. Der sker ligeledes en betydelig forbedring af konstruktionens energitilskud. L-værdien beskrevet i afsnit 1.2 er reduceret til ca. det halve. Ved anvendelse af den forbedrede mur med øget isoleringstykkelser, fås yderligere forbedringer i både U- og L-værdi og energitilskuddet. Det tyder altså på, at de kombinerede forbedringer har en god effekt. Det ses samtidigt at isotermerne i samlingen mellem mur rude over ramme-karmen løber næsten lige gennem konstruktionen uden voldsomme afbøjninger, hvilket kan betragtes som en klar indikation af et lavt linjetab for samlingen. Konstruktionen med referencemuren og kombinationsvinduet giver en anelse lavere total Uværdi og et betydeligt større energitilskud, end konstruktionen med forbedret mur og forbedret PVC-vindue. Når kombinationsvinduet sammensættes med den forbedrede mur fås yderligere forbedrede værdier af både U, L og energitilskuddet. Disse beregninger for kombinationer af de enkelte forbedrede dele er kun eksempeler på mulige samlede løsninger. Der er behov for at foretage yderligere analyser af forskellige kombinationer af de enkelte dele i totale vindueskonstrutioner. Ligeledes er analyserne af de forskellige dele af vindueskonstruktionerne beskrevet i kompendium 10 14, baseret på udvalgte udviklingsmuligheder. Der er behov for videre analyser, som kan belyse forskellige muligheder for at forbedre vinduers energimæssige egenskaber. 25

26 5 Litteratur [1] Energi 21, Regeringens energihandlingsplan 1996, Miljø- og Energiministeriet [2] KLIMA 2012, Status og perspektiver for dansk klimapolitik, Miljø- og Energiministeriet, marts [3] Kompendium 10: Ruder med større energitilskud, Institut for Byggeri og Anlæg, Danmarks Tekniske Universitet, Januar 2009 [4] Kompendium 11: Kantkonstruktioner med reduceret kuldebro, Institut for Byggeri og Anlæg, Danmarks Tekniske Universitet, Januar 2009 [5] Kompendium 12: Vinduer med isolerede ramme-karmprofiler, Institut for Byggeri og Anlæg, Danmarks Tekniske Universitet, Januar 2009 [6] Kompendium 13: Vinduer med smalle ramme-karmprofiler, Institut for Byggeri og Anlæg, Danmarks Tekniske Universitet, Januar 2009 [7] Kompendium 14: Vinduer med mindre linjetab i samlingen mellem vindue og mur, Institut for Byggeri og Anlæg, Danmarks Tekniske Universitet, Januar

27 6 Adresseliste Adresse: DTU Byg Danmarks Tekniske Universitet Bygning 118, Brovej 2800 Kgs. Lyngby Tlf Energimærkningsordningens sekretariat TI Byggeri Teknologiparken 8000 Århus C Tlf Vinduesproducenternes Samarbejdsorganisation TI Byggeri Teknologiparken 8000 Århus C Tlf Glasbranche Foreningen Gothersgade København K Tlf Glasindustriens Samarbejdsorganisation Naverland Glostrup Tlf Dansk Standard Kollegievej Charlottenlund Tlf Statens Byggeforsknings Institut Postboks Hørsholm Tlf Teknologisk Institut Teknologiparken Kongsvangs Alle Århus C Tlf Institut for Bygningsteknik Aalborg Universitet Sohngårdsholmsvej Aalborg Tlf Energistyrelsen Amaliegade København K Tlf Gregersensvej Postboks Taastrup Tlf Kontaktpersoner: Svend Svendsen ( ) Toke Rammer Nielsen ( ) Hans Nielsen Peter Vestergaard Århus: Robert Knudsen, komponentcentret Taastrup: Lars Olsen Tommy Nielsen Henrik Brohus 27

28 Noter: 28

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Kompendium 6: DATA FOR ENERGIMÆRKEDE RUDER OG VINDUER BYG DTU U-006 2009 Version 4 01-01-2009 ISSN 1396-4046 Indholdsfortegnelse FORORD TIL KOMPENDIUM 6... 5

Læs mere

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Kompendium 14: VINDUER MED MINDRE LINJETAB I SAMLINGEN MELLEM VINDUE OG MUR BYG DTU U-013 2009 Version 3 01-01-2009 ISSN 1396-4046 Indholdsfortegnelse FORORD

Læs mere

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Kompendium 12: VINDUER MED ISOLEREDE RAMME-KARMPROFILER BYG DTU U-011 2009 Version 3 01-01-2009 ISSN 1396-4046 Indholdsfortegnelse FORORD TIL KOMPENDIUM 12...

Læs mere

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Kompendium 12: VINDUER MED ISOLEREDE RAMME-KARMPROFILER BYG DTU U-011 2000 Version 2 26-03-2001 ISSN 1396-4046 Indholdsfortegnelse FORORD TIL KOMPENDIERNE GENERELT...

Læs mere

Information om grundlag og terminologier i forbindelse med Energimærkning af vinduer og ruder

Information om grundlag og terminologier i forbindelse med Energimærkning af vinduer og ruder Sekretariat Teknologiparken 8000 Århus C. Tlf. 7220 1122 Fax 7220 1111 Information om grundlag og terminologier i forbindelse med Energimærkning af vinduer og ruder 2001 v/diplomingeniør Peter Vestergaard

Læs mere

Vinduer til Fremtiden

Vinduer til Fremtiden Vinduer til Fremtiden Revideret d. 28/3 2006 Svend Svendsen Jacob Birck Laustsen BYG.DTU Danmarks Tekniske Universitet ss@byg.dtu.dk, jbl@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Bygningsreglementet Nye energibestemmelser

Læs mere

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Kompendium 14: VINDUER MED MINDRE LINJETAB I SAMLINGEN MELLEM VINDUE OG MUR BYG DTU U-013 2000 Version 2 26-03-2001 ISSN 1396-4046 Indholdsfortegnelse FORORD

Læs mere

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Kompendium 13: VINDUER MED SMALLE RAMME-KARMPROFILER BYG DTU U-012 2000 Version 4 13-03-2001 ISSN 1396-4046 Indholdsfortegnelse FORORD TIL KOMPENDIERNE GENERELT...

Læs mere

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Kompendium 13: VINDUER MED SMALLE RAMME-KARMPROFILER BYG DTU U-012 2009 Version 5 01-01-2009 ISSN 1396-4046 Indholdsfortegnelse FORORD TIL KOMPENDIUM 13... 4

Læs mere

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Kompendium 7: RUDER OG VINDUERS ENERGITILSKUD BYG DTU U-007 2003 Version 3 09-01-2003 ISSN 1396-4046 Indholdsfortegnelse FORORD TIL KOMPENDIERNE GENERELT...

Læs mere

Energiberegning på VM plast udadgående Energi

Energiberegning på VM plast udadgående Energi www.vmplast.dk Energiberegning på VM plast udadgående Energi VM plast udadgående Energi A VM plast udadgående Energi B VM plast udadgående Energi C Vinduer & døre i plast VM Plastvinduer & Døre Energimærkningsordningen

Læs mere

Udvikling af nye typer energivinduer af kompositmaterialer Designforslag til profilsystemer

Udvikling af nye typer energivinduer af kompositmaterialer Designforslag til profilsystemer Udvikling af nye typer energivinduer af kompositmaterialer Designforslag til profilsystemer Institut for Byggeri og Anlæg Rapport 2009 Jesper Kragh og Svend Svendsen DTU Byg-Rapport R-203 (DK) ISBN=9788778772817

Læs mere

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Kompendium : FORENKLEDE METODER TIL BESTEMMELSE AF ENERGIMÆRKNINGSDATA BYG DTU U-00 1999 Version 3 6-03-001 ISSN 1396-4046 Indholdsfortegnelse FORORD TIL KOMPENDIERNE

Læs mere

BR10 kap. 7. Energikrav til vinduer og yderdøre

BR10 kap. 7. Energikrav til vinduer og yderdøre BR10 kap. 7 Energikrav til vinduer og yderdøre Energikrav til vinduer iht. BR10 Indholdsfortegnelse: Side 2 Generel information Side 3 Oversigt energikrav iht. BR10 kap. 7 Side 4 Nåletræsvinduer - Forenklet

Læs mere

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Kompendium 11: KANTKONSTRUKTIONER MED REDUCERET KULDEBRO BYG DTU U-010 2009 Version 3 01-01-2009 ISSN 1396-4046 Indholdsfortegnelse FORORD TIL KOMPENDIUM 11...

Læs mere

Ruder og ramme/karmprofil til lavenergivinduer

Ruder og ramme/karmprofil til lavenergivinduer Strategiudviklingsmøde i LavEByg-netværk om integrerede lavenergiløsninger 21. April 2006 Ruder og ramme/karmprofil til lavenergivinduer Baggrund - Globalt Kyotoaftalens reduktionsmål for drivhusgasser

Læs mere

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Kompendium 1: GRUNDLÆGGENDE ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER BYG DTU U-001 2003 Version 6 31-01-2003 ISSN 1396-4046 Indholdsfortegnelse FORORD TIL KOMPENDIERNE GENERELT...

Læs mere

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Kompendium 7: RUDER OG VINDUERS ENERGITILSKUD BYG DTU U-007 2009 Version 4 01-01-2009 ISSN 1396-4046 Indholdsfortegnelse FORORD TIL KOMPENDIUM 7... 5 1 RUDER

Læs mere

Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig tykkelse ved toppunkterne

Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig tykkelse ved toppunkterne U D R = 2 min R mid R ln R min mid R R ln R + R ( R R )( R R )( R R ) min mid min R max min max min max mid mid R max max R ln R mid max Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig

Læs mere

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Kompendium 4: UDVIKLING AF ENERGIRIGTIGE RUDER OG VINDUER BYG DTU U-004 1999 Version 3 19-03-2001 ISSN 1396-4046 Indholdsfortegnelse FORORD TIL KOMPENDIERNE

Læs mere

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Kompendium 4: UDVIKLING AF ENERGIRIGTIGE RUDER OG VINDUER BYG DTU U-004 2009 Version 4 01-01-2009 ISSN 1396-4046 Indholdsfortegnelse FORORD TIL KOMPENDIUM 4...

Læs mere

Energimærkning. Tekniske Bestemmelser for ruder. Januar 2008

Energimærkning. Tekniske Bestemmelser for ruder. Januar 2008 Energimærkning Sekretariat Teknologisk Institut Byggeri Teknologiparken 8000 Århus C Tlf. 7220 1110 Fax 7220 1111 Energimærkning Tekniske Bestemmelser for ruder Januar 2008 Indholdsfortegnelse Indledning

Læs mere

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Kompendium 1: GRUNDLÆGGENDE ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER BYG DTU U-001 2009 Version 8 01-01-2009 ISSN 1396-4046 Indholdsfortegnelse FORORD TIL KOMPENDIUM 1... 5

Læs mere

Vedr.: Beregninger af betydningen af luftspalter mellem gulvisoleringsplader.

Vedr.: Beregninger af betydningen af luftspalter mellem gulvisoleringsplader. DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET BYG DTU Sundolitt as Industrivej 8 355 Slangerup Att.: Claus Jørgensen Vedr.: Beregninger af betydningen af luftspalter mellem gulvisoleringsplader. I det følgende gennemgås

Læs mere

Energivinduer. Strategi-drøftelser: Henrik Tommerup BYG DTU -

Energivinduer. Strategi-drøftelser: Henrik Tommerup BYG DTU  - Strategi- og erfaringskonference om lavenergi-nybyggeri 30. November 2006 Strategi-drøftelser: Energivinduer Henrik Tommerup BYG DTU hmt@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk - www.lavebyg.dk 1 Disposition Beskrivelse

Læs mere

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Kompendium 3: DETALJEREDE METODER TIL BESTEMMELSE AF ENERGIMÆRKNINGSDATA BYG DTU U-003 2009 Version 3 01-01-2009 ISSN 1396-4046 Indholdsfortegnelse FORORD TIL

Læs mere

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Kompendium 10: RUDER MED STØRRE ENERGITILSKUD BYG DTU U-009 2000 Version 2 26-03-2001 ISSN 1396-4046 2 Indholdsfortegnelse FORORD TIL KOMPENDIERNE GENERELT...

Læs mere

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Kompendium 10: RUDER MED STØRRE ENERGITILSKUD DTU Byg U-009 2009 Version 3 01-01-2009 ISSN 1396-4046 2 Indholdsfortegnelse FORORD TIL KOMPENDIUM 10... 4 1 MULIGHEDER

Læs mere

Analyse af energikrav til vinduer i energimærkningsordning og BR 2010, 2015 og 2020

Analyse af energikrav til vinduer i energimærkningsordning og BR 2010, 2015 og 2020 Downloaded from orbit.dtu.dk on: Nov 04, 2015 Analyse af energikrav til vinduer i energimærkningsordning og BR 2010, 2015 og 2020 Svendsen, Svend ; Laustsen, Jacob Birck Publication date: 2008 Document

Læs mere

God energirådgivning Klimaskærmen. Vinduer og solafskærmning

God energirådgivning Klimaskærmen. Vinduer og solafskærmning God energirådgivning Klimaskærmen Vinduer og solafskærmning Anne Svendsen Lars Thomsen Nielsen Murværk og Byggekomponenter Vinduer og solafskæmning 1 Foredraget i hovedpunkter Hvorfor har vi vinduer? U-værdier

Læs mere

Energimærkning. Tekniske Bestemmelser for ruder

Energimærkning. Tekniske Bestemmelser for ruder Energimærkning Tekniske Bestemmelser for ruder Juni 2000 Indholdsfortegnelse Indledning 2 1. Definitioner 3 2. Krav til virksomheden 5 3. Krav til produktionskontrol 7 4. Regler for overvågning 8 5. Krav

Læs mere

MicroShade. Type: MS-A. Datablad. Progressiv solafskærmning

MicroShade. Type: MS-A. Datablad. Progressiv solafskærmning MicroShade Datablad Type: MS-A MicroShade er en effektiv solafskærmning, der er opbygget af mikro-lameller i et bånd af rustfrit stål. MicroShade båndet monteres indvendigt i en to- eller trelags lavenergitermorude.

Læs mere

Energimærkning. Tekniske Bestemmelser for vinduer, Juli 2006

Energimærkning. Tekniske Bestemmelser for vinduer, Juli 2006 Energimærkning Sekretariat Teknologisk Institut Byggeri Teknologiparken 8000 Århus C Tlf. 7220 1110 Fax 7220 1111 Energimærkning Tekniske Bestemmelser for vinduer, Juli 2006 Indholdsfortegnelse Indledning

Læs mere

Energimærkning Tekniske Bestemmelser for vinduer Marts 2008

Energimærkning Tekniske Bestemmelser for vinduer Marts 2008 Energimærkning Sekretariat Teknologisk Institut Byggeri Teknologiparken 8000 Århus C Tlf. 7220 1110 Fax 7220 1111 Energimærkning Tekniske Bestemmelser for vinduer Marts 2008 Indholdsfortegnelse Indledning

Læs mere

U LT R A L O W E N E R G Y

U LT R A L O W E N E R G Y U LT R A L O W E N E R G Y WINDOWS R VINDUER FRA ULSTED Nye Low Energy Windows ra ScandiWood A/S Windows Ulsted Low Energy Windows har skabt nye muligheder or arkitekter til at designe passivhuse. Den

Læs mere

Beregningsrapport ITC (Initial Type Calculation)

Beregningsrapport ITC (Initial Type Calculation) Rolfsted Vinduer Ordre nr. Stokløkken 6 Sider 3 5863 Ferritslev Bilag 2 Initialer Teknologiparken Kongsvang Allé 29 8000 Aarhus C +45 72 20 20 00 info@teknologisk.dk www.teknologisk.dk Beregningsrapport

Læs mere

Også mærkbare fordele med Energiforsatsvinduer

Også mærkbare fordele med Energiforsatsvinduer Også mærkbare fordele med Energiforsatsvinduer Økonomi Stor gevinst i varmebesparelse Komfort Ingen træk, ensartet temperatur i hele rummet og mindre støj Æstetik Gamle huse er designet til sprossede vinduer.

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

Beregnet U-værdi for ramme/karmkonstruktion med forsatsvindue.

Beregnet U-værdi for ramme/karmkonstruktion med forsatsvindue. Beregnet U-værdi for ramme/karmkonstruktion med forsatsvindue. Nr: F12-F5 Fabrikant af forsatsvindue: GGF A/S, Glarmestres glas og facademontage, Rugvænget 22 A, 2630 Taastrup. Tlf. 43 30 11 40, Fax 43

Læs mere

VINDUER MED BEDRE ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

VINDUER MED BEDRE ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET BYG DTU VINDUER MED BEDRE ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER EKSAMENSPROJEKT AF TOBIAS THORUP MADSEN NOVEMBER 2004 Forord Forord Denne rapport er udarbejdet i efteråret 2004 og resultatet

Læs mere

BR10 energiregler BR10. Nybyggeri. Tilbygning. Ombygning. Sommerhuse. Teknik. BR10 krav Nybyggeri

BR10 energiregler BR10. Nybyggeri. Tilbygning. Ombygning. Sommerhuse. Teknik. BR10 krav Nybyggeri 70 333 777 BR10 energiregler Nybyggeri Tilbygning BR10 Ombygning Sommerhuse Teknik Nogle af de vigtigste ændringer for nybyggeri Nye energirammer 25 % lavere energiforbrug Ny lavenergiklasse 2015 Mulighed

Læs mere

Et energirenoveret dannebrogsvindues Energimæssige egenskaber

Et energirenoveret dannebrogsvindues Energimæssige egenskaber Karsten Duer Et energirenoveret dannebrogsvindues Energimæssige egenskaber DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET OKTOBER 2000 SR-0030 Revideret Februar 2001 ISSN 1396-402X INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING...1

Læs mere

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Kompendium 5: ENERGIRIGTIGT VALG AF RUDER OG VINDUER BYG DTU U-005 1999 Version 3 26-03-2001 ISSN 1396-4046 Indholdsfortegnelse FORORD TIL KOMPENDIERNE GENERELT...

Læs mere

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Kompendium 5: ENERGIRIGTIGT VALG AF RUDER OG VINDUER BYG DTU U-005 2009 Version 5 01-01-2009 ISSN 1396-4046 Indholdsfortegnelse FORORD TIL KOMPENDIUM 5... 5

Læs mere

Energimærkning. Tekniske Bestemmelser for Glasfacader. 1. udkast 2001

Energimærkning. Tekniske Bestemmelser for Glasfacader. 1. udkast 2001 Energimærkning Tekniske Bestemmelser for Glasfacader 1. udkast 2001 11/04-2001 Indholdsfortegnelse Indledning 2 1. Definitioner 3 2. Krav til virksomheden 5 3. Krav til kvalitetsstyring 7 4. Regler for

Læs mere

Måling og beregning af samlet U-værdi for Frederiksbergvindue, 1920 med koblede rammer

Måling og beregning af samlet U-værdi for Frederiksbergvindue, 1920 med koblede rammer Downloaded from orbit.dtu.dk on: Oct 27, 2015 Måling og beregning af samlet U-værdi for Frederiksbergvindue, 1920 med koblede rammer Laustsen, Jacob Birck Publication date: 2007 Document Version Forlagets

Læs mere

Energimærkning Tekniske Bestemmelser for vinduer Januar 2001

Energimærkning Tekniske Bestemmelser for vinduer Januar 2001 Energimærkning Tekniske Bestemmelser for vinduer Januar 2001 Indholdsfortegnelse Indledning 2 1. Definitioner 3 2. Krav til virksomheden 5 3. Krav til kvalitetsstyring 7 4. Regler for overvågning 8 5.

Læs mere

Energiforbedring af vinduer med forsatsrammer. Fordele. Kitfals. Kitfals. Kitfals. Ramme. Karm. Lufttæt fuge Bagstop. Mørtelfuge

Energiforbedring af vinduer med forsatsrammer. Fordele. Kitfals. Kitfals. Kitfals. Ramme. Karm. Lufttæt fuge Bagstop. Mørtelfuge Energiløsning UDGIVET APRIL 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Energiforbedring af vinduer med r Oprindelige bevaringsværdige vinduer fra før 1950-60 med ét lag glas bør energiforbedres med en med en energirude

Læs mere

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energikrav i 2020: Nulenergihuse Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energi Problem Fossil energi Miljø trussel Forsyning usikker Økonomi dyrere Løsning Besparelser

Læs mere

Udskiftning af termoruder. Fordele. Monteringsbånd (udvendig regnskærm) Monteringsbånd (indvendig lufttætning) Afstandsprofil. Glasfals.

Udskiftning af termoruder. Fordele. Monteringsbånd (udvendig regnskærm) Monteringsbånd (indvendig lufttætning) Afstandsprofil. Glasfals. Energiløsning UDGIVET JUNI 2009 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udskiftning af termoruder Når en termorude skal udskiftes, bør det vurderes, om det er nok med ruden, eller om hele vinduet bør skiftes. Hvis de

Læs mere

Energirenovering af etagebyggeriet

Energirenovering af etagebyggeriet Gregersensvej 1 Bygning 2 2630 Taastrup Telefon 7220 2255 info@byggeriogenergi.dk www.byggeriogenergi.dk Energirenovering af etagebyggeriet Juni 2010 Titel Energirenovering af etagebyggeriet Udgave 1.

Læs mere

Energiforbedring af vinduer med koblede rammer. Fordele. Kitfals. Sprosse. Kitfals. Kitfals. Ramme. Karm Lufttæt fuge Mørtelfuge. Mørtelfuge.

Energiforbedring af vinduer med koblede rammer. Fordele. Kitfals. Sprosse. Kitfals. Kitfals. Ramme. Karm Lufttæt fuge Mørtelfuge. Mørtelfuge. Energiløsning UDGIVET FEBRUAR 2010 REVIDERET DECEMBER 2014 Energiforbedring af vinduer med koblede rammer Oprindelige bevaringsværdige vinduer fra før 1950-60 med ét lag glas bør energiforbedres med en

Læs mere

Beregnet U-værdi for ramme/karmkonstruktion med forsatsvindue.

Beregnet U-værdi for ramme/karmkonstruktion med forsatsvindue. Beregnet U-værdi for ramme/karmkonstruktion med forsatsvindue. Type: Aluprofil med lavenergiløsning Nr: F8-F1 Kildefil: Tegning fra produktoversigt Format: dwg/dxf bmp Ramme-karmprofil: Materialer (varmeledningsevne

Læs mere

Energibesparelse for Ventilationsvinduet

Energibesparelse for Ventilationsvinduet Henrik Tommerup Energibesparelse for Ventilationsvinduet DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-05-01 2005 ISSN 1601-8605 Forord Denne sagsrapport er udarbejdet af BYG-DTU i januar 2005 for

Læs mere

Indholds fortegnelse. Isoleringens CO₂ regnskab i et enfamiliehus Bachelorspeciale af Kenneth Korsholm Hansen BKAR 73U

Indholds fortegnelse. Isoleringens CO₂ regnskab i et enfamiliehus Bachelorspeciale af Kenneth Korsholm Hansen BKAR 73U BILAG 1 energikravene fra BR 1995 Kenneth Korsholm Hansen 178630 Energikravene fra BR 2015 39 Indholds fortegnelse 1.0 Indledning med problemformulering...... 7 1.1. Baggrundsinformation og præsentation

Læs mere

Beregning af linjetab ved CRC altanplader

Beregning af linjetab ved CRC altanplader CRC Technology ApS Beregning af linjetab ved CRC altanplader Maj 2006 CRC Technology ApS Beregning af linjetab ved CRC altanplader Maj 2006 Dokument nr Revision nr Udgivelsesdato 18 maj 2006 Udarbejdet

Læs mere

Vurdering af forslag til nye energibestemmelser i bygningsreglementerne i relation til småhuse.

Vurdering af forslag til nye energibestemmelser i bygningsreglementerne i relation til småhuse. Henrik Tommerup Vurdering af forslag til nye energibestemmelser i bygningsreglementerne i relation til småhuse. DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-04-06 2004 ISSN 1601-8605 Forord Denne

Læs mere

Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut,, Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov Konklusioner 1 Beton og energibestemmelser Varmeakkumulering i

Læs mere

Energieffektiviseringer g i bygninger

Energieffektiviseringer g i bygninger Energieffektiviseringer g i bygninger g DTU International Energy Report 2012 DTU 2012-11-20 Professor Svend Svendsen Danmarks Tekniske Universitet DTU Byg www.byg.dtu.dk ss@byg.dtu.dk 26 November, 2012

Læs mere

Type: MS-A Vertical. Datablad. Progressiv solafskærmning

Type: MS-A Vertical. Datablad. Progressiv solafskærmning Datablad Type: MS-A Vertical MicroShade er en familie af effektive solafskærmninger, der er opbygget af mikro-lameller i et bånd af stål. MicroShade båndet monteres indvendigt i en to- eller trelags lavenergitermorude.

Læs mere

Energiforbedring af vinduer med forsatsrammer. Fordele. Kitfals. Kitfals. Kitfals. Ramme. Karm. Lufttæt fuge Bagstop. Mørtelfuge

Energiforbedring af vinduer med forsatsrammer. Fordele. Kitfals. Kitfals. Kitfals. Ramme. Karm. Lufttæt fuge Bagstop. Mørtelfuge Energiløsning UDGIVET APRIL 2011 - REVIDERET DECEMBER 2015 Energiforbedring af vinduer med r Oprindelige og bevaringsværdige vinduer fra før 1950-60 med ét lag glas bør energiforbedres med en forsats ramme

Læs mere

Termisk masse og varmeakkumulering i beton. Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Termisk masse og varmeakkumulering i beton. Termisk masse og varmeakkumulering i beton Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut, Byggeri, Beton, Lars Olsen Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov

Læs mere

Termisk karakterisering af PV-vinduer

Termisk karakterisering af PV-vinduer Termisk karakterisering af PV-vinduer Indledende undersøgelser Teknologisk Institut Energi BYG DTU SEC-R-20 Termisk karakterisering af PV-vinduer Indledende undersøgelser Trine Dalsgaard Jacobsen Søren

Læs mere

Udskiftning af vinduer med ét lag glas. Fordele

Udskiftning af vinduer med ét lag glas. Fordele Energiløsning UDGIVET APRIL 2011 Udskiftning af vinduer med ét lag glas Vinduer begyndende tegn på råd eller andet tegn på nedbrydning bør udskiftes til nye koblede vinduer med en 2-lags energirude i den

Læs mere

Historie og nutid mødes

Historie og nutid mødes Ny lancering Endnu et A-vindue Historie og nutid mødes - i moderne og energivenlige rammer! En gennemprøvet energikonstruktion Med Nation Energy tilbyder Idealcombi nu et smukt vindue i en velkendt og

Læs mere

Vinduers varmetab. Energi- og lydforhold for nye og gamle vinduer i ældre bygninger før 1950

Vinduers varmetab. Energi- og lydforhold for nye og gamle vinduer i ældre bygninger før 1950 Vinduers varmetab Energi- og lydforhold for nye og gamle vinduer i ældre bygninger før 1950 udgivet af raadvad-centret november 2001 ved civilingenør, arkitekt maa thomas kampmann Vinduers varmetab Energi-

Læs mere

Marts 2010. Forstå dit energimærke. Inspiration til energibesparelser, Hvem er vi? Bornholm: 2 medarbejdere Kontor i Gudhjem Mølle

Marts 2010. Forstå dit energimærke. Inspiration til energibesparelser, Hvem er vi? Bornholm: 2 medarbejdere Kontor i Gudhjem Mølle Hvem er vi? Bornholm: 2 medarbejdere Kontor i Gudhjem Mølle Jl Sparepotentiale for enfamiliehuse Gennemsnit af energimærker Der spares 31,4 % af det samlede varmebehov Der skal investeres 65.000 kr./hus.

Læs mere

RAADVAD - Nordisk Center til Bevarelse af Håndværk Raadvad 40 DK-2800 Lyngby Telefon /45 80 79 08 Telefax /45 50 52 07 E-mail / raadvad@radvad.

RAADVAD - Nordisk Center til Bevarelse af Håndværk Raadvad 40 DK-2800 Lyngby Telefon /45 80 79 08 Telefax /45 50 52 07 E-mail / raadvad@radvad. 1 RAADVAD - Nordisk Center til Bevarelse af Håndværk Raadvad 40 DK-2800 Lyngby Telefon /45 80 79 08 Telefax /45 50 52 07 E-mail / raadvad@radvad.dk www.raadvad.dk Vinduers varmetab Energi-, kondens- og

Læs mere

Effektiv varmeisolering. Komplet facadeisoleringssystem!

Effektiv varmeisolering. Komplet facadeisoleringssystem! Effektiv varmeisolering. Komplet facadeisoleringssystem! Med alle komponenter til facadeløsninger, der efterfølgende fremtræder med murstensoverflade. For både nybyggeri og renoveringsprojekter. Isolering

Læs mere

Outrup glas vejledning

Outrup glas vejledning Outrup glas vejledning Valg af glas og ruder Valg af glas og ruder Indhold. Lavenergi glas Lydruder Ornamentglas Sikkerhedsglas Sikringsglas Solafskærmende glas Rudens opbygning Varm kant Side 3 Side 4

Læs mere

RC Mammutblok. rc-beton.dk

RC Mammutblok. rc-beton.dk RC Mammutblok rc-beton.dk RC MAMMUTBLOK RC Mammutblok er næste generations præisolerede fundamentsblok, hvor der er tænkt på arbejdsmiljø, energi optimering og arbejdstid. Blokkene kan anvendes til stort

Læs mere

BR15 høringsudkast. Tilbygning, ændret anvendelse og sommerhuse. Niels Hørby, EnergiTjenesten

BR15 høringsudkast. Tilbygning, ændret anvendelse og sommerhuse. Niels Hørby, EnergiTjenesten BR15 høringsudkast Tilbygning, ændret anvendelse og sommerhuse Niels Hørby, EnergiTjenesten Tilbygning og ændret anvendelse Reglerne gælder for: Tilbygning Fx en ny tagetage eller udvidelse af en bygning

Læs mere

Nye dannebrogsvinduers Energimæssige egenskaber

Nye dannebrogsvinduers Energimæssige egenskaber Karsten Duer Nye dannebrogsvinduers Energimæssige egenskaber DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-01-09 2001 ISSN 1601-8605 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING...1 2. BESKRIVELSE AF THERM...2

Læs mere

DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger

DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger Karen Margrethe Høj Janus Martin Jørgensen Niels Hørby Jørgensen Energivejledere i Energitjenesten 26.11.2008 Program for dagen 9.30 Velkomst og morgenbrød

Læs mere

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift Praktiske erfaringer med de nye energiregler Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk 1 Energiforbruget i den eksisterende

Læs mere

Energiglasset som giver god varmeisolering og meget dagslys

Energiglasset som giver god varmeisolering og meget dagslys Varmeisolering Energiglasset som giver god varmeisolering og meget dagslys Pilkington Optitherm SN Dette glas forbedrer varmeisoleringen i vinduet, noget som giver varmere glasoverflader og mindre risiko

Læs mere

Optimerede konstruktioner til nye isoleringskrav

Optimerede konstruktioner til nye isoleringskrav Optimerede konstruktioner til nye isoleringskrav Skræddersyede konstruktioner og produkter fra A/S til - samlinger ved vinduer - fundamenter - terrændæk Værktøj til de nye varmetabskrav A/S har gjort det

Læs mere

Elegant, innovativt og indadgående

Elegant, innovativt og indadgående FUTURA+i Elegant, innovativt og indadgående Fremstillet i aluminium og PUR 53 mm slanke rammer for et let udtryk og stort lysindfald Højisolerende og energibesparende Futura+i er indadgående med alle fordelene

Læs mere

Bæredygtigt arktisk byggeri i det 21. århundrede - energirigtige vinduer Statusrapport 3 til Villum Kann Rasmussen Fonden

Bæredygtigt arktisk byggeri i det 21. århundrede - energirigtige vinduer Statusrapport 3 til Villum Kann Rasmussen Fonden Downloaded from orbit.dtu.dk on: Nov 07, 2015 Bæredygtigt arktisk byggeri i det 21. århundrede - energirigtige vinduer Statusrapport 3 til Villum Kann Rasmussen Fonden Laustsen, Jacob Birck; Kragh, Jesper;

Læs mere

Designguide for bestemmelse af russervinduers lydisolation

Designguide for bestemmelse af russervinduers lydisolation Designguide for bestemmelse af russervinduers lydisolation Rapport udarbejdet af Lars S. Søndergaard Henrik S. Olesen DELTA DELTA Venlighedsvej 4 2970 Hørsholm Danmark Tlf. +45 72 19 40 00 Fax +45 72 19

Læs mere

Lavenergihus i Sisimiut Beregnet varmebehov

Lavenergihus i Sisimiut Beregnet varmebehov Jesper Kragh Svend Svendsen Lavenergihus i Sisimiut Beregnet varmebehov DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Rapport R-103 BYG DTU November 2004 ISBN=87-7877-169-2 Indholdsfortegnelse 1 Formål...3 2 Beskrivelse

Læs mere

Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning.

Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning. Energiforbrug Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning. Varmeisolering - nybyggeri Et nybyggeri er isoleringsmæssigt i orden,

Læs mere

Sådan findes kuldebroerne. og andre konstruktioner med stort varmetab

Sådan findes kuldebroerne. og andre konstruktioner med stort varmetab Kvalitetsguide UDGIVET DECEMBER 2011 Sådan findes kuldebroerne og andre konstruktioner med stort varmetab Efter af klimaskærmen er et effektivt og sikkert tiltag, der både sparer energi og forbedrer indeklimaet.

Læs mere

Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser

Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser Merinvesteringer, besparelser og tilbagebetalingstider for energibesparende tiltag på bygninger. Forudsætninger

Læs mere

Sammentælling 174 stk. 118 stk. 293 stk.

Sammentælling 174 stk. 118 stk. 293 stk. 1 NOTAT Sag nr.: 43.905 Bygherre: Brabrand Boligforening Byggesag: Afd. VI - Holmstrup-bebyggelsen Emne: Undersøgelse af eksisterende vinduespartier Dato: Den 2013.03.20. / Revideret den 2013.03.26. Nærværende

Læs mere

Termografi af ydervægge

Termografi af ydervægge Firma Kontrolpers on Kuben Manegement A/S Gammel Køge Landevej 22 DK2500 Valby Ordregiver Albertslund Ungdomsboliger Morbærhaven 1741 2620 Albertslund Enhed testo 8752 Serienr. : 2282495 Objektiv: Vidvinkel

Læs mere

ITS ABOUT CREATING IT WITH RESPECT

ITS ABOUT CREATING IT WITH RESPECT ITS ABOUT CREATING IT WITH RESPECT Idealcombi Klassisk, moderne, enkelt eller tidløst. Idealcombi s forretningsidé har altid været at kombinere solidt dansk håndværk og tradition med den nyeste teknologi.

Læs mere

Eter-Color. et naturligt og stærkt valg. Gennemfarvet fibercement. Stærk kvalitet naturlige, spændende farver. Minimal vedligeholdelse

Eter-Color. et naturligt og stærkt valg. Gennemfarvet fibercement. Stærk kvalitet naturlige, spændende farver. Minimal vedligeholdelse August 2012 2.122 DK Eter-Color et naturligt og stærkt valg Gennemfarvet fibercement Stærk kvalitet naturlige, spændende farver Minimal vedligeholdelse Til alle slags facader Eter-Color er en vejrbestandig

Læs mere

Tilbygning Mørke Renseanlæg. Varmetabsramme

Tilbygning Mørke Renseanlæg. Varmetabsramme Tilbygning Mørke Renseanlæg Udført af: Mads Køhler Pedersen VIGGO MADSEN A/S Stenvej 19 8270 Højbjerg Tlf. 86 27 39 44 vm@vming.dk Udført af: MKP Side 1 af 6 er tilbygning Terrændæk Terrændæk, omklædningsrum

Læs mere

Jacob Birck Laustsen. Solafskærmning Forelæsningsnotat Ingeniørarbejde

Jacob Birck Laustsen. Solafskærmning Forelæsningsnotat Ingeniørarbejde Jacob Birck Laustsen Forelæsningsnotat 11000 Ingeniørarbejde BYG DTU Oktober 2004 Forord En stor del af dette notat er baseret på uddrag af kompendium 8: Vinduessystemer med dynamiske egenskaber, BYG.DTU,

Læs mere

Udskiftning af vinduer med termoruder. Fordele. 2 lags energirude Afstandsprofil Pakning / tætningsliste

Udskiftning af vinduer med termoruder. Fordele. 2 lags energirude Afstandsprofil Pakning / tætningsliste Energiløsning UDGIVET JANUAR 2010 REVIDERET DECEMBER 2014 Udskiftning af vinduer med termoruder Vinduer med termoruder, som er begyndt at rådne eller viser andre tegn på nedbrydning, bør udskiftes til

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg (2. samling) EPU alm. del - Bilag 141 Offentligt. Mennesker

Det Energipolitiske Udvalg (2. samling) EPU alm. del - Bilag 141 Offentligt. Mennesker Det Energipolitiske Udvalg (2. samling) EPU alm. del - ilag 141 Offentligt Mennesker 1 Den daglige drift af vores bygninger skal opprioriteres. Forskellen på en god og en dårlig varmemester er 10 %. Der

Læs mere

Bestemmelse af de varmetekniske egenskaber af forsatsvinduer og gl. koblede vinduer - eksperimentelt og beregnet

Bestemmelse af de varmetekniske egenskaber af forsatsvinduer og gl. koblede vinduer - eksperimentelt og beregnet Jacob Birck Laustsen Svend Svendsen Bestemmelse af de varmetekniske egenskaber af forsatsvinduer og gl. koblede vinduer - eksperimentelt og beregnet DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR03-17

Læs mere

Vinduer og Døre i I Træ Alu I Plast I Træ

Vinduer og Døre i I Træ Alu I Plast I Træ I Vi producerer kvalitets Vinduer og Døre DU bliver glad for... LAV ENERGI der opfylder alle moderne energikrav Vinduer og Døre i I Træ Alu I Plast I Træ www.jj-vinduer.dk JJ-vinduer er kendt for sin gode

Læs mere

MicroShade. Vejledning til energirammeberegning med Be10

MicroShade. Vejledning til energirammeberegning med Be10 Vejledning til energirammeberegning med Be1 Dette er en vejledning til energirammeberegning for byggeri med Micro- Shade facade- og tagglas. Vejledningen tager afsæt i den beregningsprocedure, der er angivet

Læs mere

SE FREMTIDEN GENNEM BÆREDYGTIGE VINDUER I SMUKT DANSK DESIGN

SE FREMTIDEN GENNEM BÆREDYGTIGE VINDUER I SMUKT DANSK DESIGN SE FREMTIDEN GENNEM BÆREDYGTIGE VINDUER I SMUKT DANSK DESIGN TAG ANSVAR FOR FREMTIDEN Som forbrugere i dagens Danmark er vi så privilegerede at have muligheden for at gøre en stor forskel for miljøet.

Læs mere

MicroShade. Vejledning til bygningssimulering med BSim

MicroShade. Vejledning til bygningssimulering med BSim MicroShade Vejledning til bygningssimulering med BSim Dette er en vejledning til anvendelse af BSim i forbindelse med MicroShade. BSim er et integreret edb-værktøj til analyse af bygninger og installationer,

Læs mere

U-værdiprogram. Vejledning. Beregning af U-værdier for Betonsandwichelementer. Program version Vejledning version 0.1

U-værdiprogram. Vejledning. Beregning af U-værdier for Betonsandwichelementer. Program version Vejledning version 0.1 U-værdiprogram Beregning af U-værdier for Betonsandwichelementer Program version 0.926 Vejledning Vejledning version 0.1 Teknikerbyen 34 2830 Virum Denmark Tlf.: +45 88 19 10 00 Fax: +45 88 19 10 01 CVR

Læs mere

Databasen SimDB. SimDB - BuildingElement

Databasen SimDB. SimDB - BuildingElement Databasen SimDB Databasen SimDB...1 SimDB - BuildingElement...1 SimDB - BuildingElement, ConstructionLayer...2 Materialelag for WinDoor...3 SimDB - BuildingElement, MaterialAmount...4 SimDB - BuildingMaterial...5

Læs mere

PANELBYG.dk. Indholdsfortegnelse. Indvendig isolering. Hulmurs isolering. Kontaktoplysninger

PANELBYG.dk. Indholdsfortegnelse. Indvendig isolering. Hulmurs isolering. Kontaktoplysninger 1 2 Indholdsfortegnelse side 3 Indvendig isolering side 4 Hulmurs isolering side 6 Gulv isolering side 8 Tag isolering side 10 Facade isolering side 11 Loft isolering side 12 Løsningsforslag side 13 U-værdi

Læs mere