Lavenergihus i Sisimiut Beregnet varmebehov
|
|
- Tina Krog
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Jesper Kragh Svend Svendsen Lavenergihus i Sisimiut Beregnet varmebehov DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Rapport R-103 BYG DTU November 2004 ISBN=
2 Indholdsfortegnelse 1 Formål Beskrivelse af lavenergihuset Klimaskærmskonstruktioner Konstruktionssamlinger og linietab Vinduer og Døre Mekanisk ventilation med varmegenvinding Varmesystem Internt varmetilskud Solvarmeanlæg Simuleringsresultater Simuleret opvarmningsbehov jf. bygningsreglement Simuleret opvarmningsbehov med klimadata fra Sisimiut Konklusion...18 Analyse af Teknisk beskrivelse af lavenergihus 2
3 1 Formål Formålet med nærværende rapport vedrørende lavenergihuset i Sisimiut er at foretage en detaljeret simulering af opvarmningsbehovet med udgangspunkt i den af Rambøll A/S, Sisimiut, udarbejdede tekniske beskrivelse af lavenergihuset /1/. Beregning skal således vise, hvorvidt målsætningen om et samlet opvarmningsbehov på maks. halvdelen af det forventede krav i det kommende grønlandske bygningsreglementet kan opfyldes. Til analysen benyttes beregningsprogrammet BSim2002 /2/, der med en stor mængde af inputs om: konstruktionernes opbygning, vinduer, ventilationsløsning, brugeradfærd og ikke mindst vejrdata kan beregne husets opvarmningsbehov time for time gennem hele året. Analyse af Teknisk beskrivelse af lavenergihus 3
4 2 Beskrivelse af lavenergihuset I det følgende gennemgås de vigtigste input til simuleringen. På figur 1 ses lavenergihusets stueplan. Da huset ses at være symmetrisk omkring midten er det valgt kun at opbygge en model af det ene dobbelthus og halvdel af mellembygningen (bryggers og vindfang). Der ses bort fra den mindre forskel der vil være i solindfald gennem vinduerne i gavlene. Symmetriakse N Figur 1 Stueplan af lavenergihuset. Huset består af to separate boliger med fælles vindfang og bryggers/teknik rum Analyse af Teknisk beskrivelse af lavenergihus 4
5 På figur 2 ses et tværsnit af lavenergihusets. Tag- og loftisolering videreføres i samme plan i mellembygningen (bryggers og vindfang). Figur 2 Tværsnit af lavenergihuset På figur 3 ses den opbyggede simuleringsmodel foretaget i simuleringsprogrammet BSim2002. Huset er i simuleringsmodellen orienteret -56º fra nord. Figur 3 Simuleringsmodel fra BSim2002 Analyse af Teknisk beskrivelse af lavenergihus 5
6 2.1 Klimaskærmskonstruktioner I tabel 1 til tabel 5 er beskrevet de forskellige klimaskærmskonstruktioners opbygning med tilhørende beregning af konstruktionernes U-værdier (Varmetransmissionskoefficienter i W/m²K) Tabel 1 Beregning af tagkonstruktionens U-værdi TAGKONSTRUKTION Konstruktionsbeskrivelse Tykkelse Varmeledningsevne Isolans [mm] [W/mK] [m²k/w] Udvendig overgangsisolans - - 0,04 Tagpap Krydsfiner 16 0,13 0,12 Lægteunderlag (u.ventileret) 100-0,16 Isoleringslag 1 (3 x 100) 300 0,050 6,05 krydsfiner 12 0,13 0,09 Pe-folie Isoleringslag ,046 1,08 Krydsfiner 12 0,13 0,09 Gips 13 0,25 0,05 Indvendig overgangsisolans - 0,10 Samlet isolans 7,79 U-værdi [W/m²K] 0,13 Beregning af inhomogene materialelag Isoleringslag 1 Samlet bredde 775 mm λ Kerto bjælke bredde 90 mm 0,13 Isolerings bredde 685 mm 0,039 λ' 0,050 W/mK Isoleringslag 2 Samlet bredde 611 mm Lægte bredde 50 mm 0,13 Isolerings bredde 561 mm 0,039 λ' 0,046 W/mK Analyse af Teknisk beskrivelse af lavenergihus 6
7 Tabel 2 Beregning af loftkonstruktionens U-værdi LOFTKONSTRUKTION Konstruktionsbeskrivelse Tykkelse Varmeledningsevne Isolans [mm] [W/mK] [m²k/w] Udvendig overgangsisolans - - 0,04 Tagrum - - 0,30 Krydsfiner 9 0,13 0,07 Isoleringslag 1 (3 x 100) 300 0,052 5,72 krydsfiner 12 0,13 0,09 Pe-folie Isoleringslag ,046 1,08 Krydsfiner 12 0,13 0,09 Gips 13 0,25 0,05 Indvendig overgangsisolans - 0,10 Samlet isolans 7,55 U-værdi [W/m²K] 0,13 Beregning af inhomogene materialelag Isoleringslag 1 Samlet bredde 611 mm λ Kerto bjælke bredde 90 mm 0,13 Isolerings bredde 521 mm 0,039 λ' 0,052 W/mK Isoleringslag 2 Samlet bredde 611 mm λ Lægte bredde 50 mm 0,13 Isolerings bredde 561 mm 0,039 λ' 0,046 W/mK Analyse af Teknisk beskrivelse af lavenergihus 7
8 Tabel 3 Beregning af ydervægskonstruktionens U-værdi YDERVÆG Konstruktionsbeskrivelse Tykkelse Varmeledningsevne Isolans [mm] [W/mK] [m²k/w] Thermowood-træbekld Afstandslister (Ventileret hulrum) Isolans af ovennævnte ,13 TYVEK dug Vindgips 9 0,25 0,04 Isoleringslag 1 ( ) 250 0,048 5,17 krydsfiner 12 0,13 0,09 Isoleringslag ,046 1,08 Krydsfiner 12 0,13 0,09 gips 13 0,25 0,05 Indvendig overgangsisolans - 0,13 Samlet isolans 6,78 U-værdi [W/m²K] 0,15 Beregning af inhomogene materialelag Isoleringslag 1 Samlet bredde 611 mm λ Stolpe bredde 63 mm 0,13 Isolerings bredde 548 mm 0,039 λ' 0,048 W/m²K Isoleringslag 2 Samlet snit bredde 611 mm λ Lægte bredde 50 mm 0,13 Isolerings bredde 561 mm 0,039 λ' 0,046 W/m²K 1 Jf. beregningsreglerne i DS udgave /3/ Analyse af Teknisk beskrivelse af lavenergihus 8
9 Tabel 4 Beregning af væg mod vindfang VÆG MOD VINDFANG Konstruktionsbeskrivelse Tykkelse Varmeledningsevne Isolans [mm] [W/mK] [m²k/w] Overgangsisolans - - 0,13 Gips 13 0,25 0,05 Krydsfiner 12 0,13 0,09 Isoleringslag 1 ( ) 250 0,048 5,17 Krydsfiner 12 0,13 0,09 Isoleringslag ,046 1,08 Krydsfiner 12 0,13 0,09 Gips 13 0,25 0,05 Indvendig overgangsisolans - 0,13 Samlet isolans 6,88 U-værdi [W/m²K] 0,15 Beregning af inhomogene materialelag Isoleringslag 1 Samlet bredde 611 mm λ Stolpe bredde 63 mm 0,13 Isolerings bredde 548 mm 0,039 λ' 0,048 W/m²K Isoleringslag 2 Samlet snit bredde 611 mm λ Lægte bredde 50 mm 0,13 Isolerings bredde 561 mm 0,039 λ' 0,046 W/m²K Analyse af Teknisk beskrivelse af lavenergihus 9
10 Ved beregning af gulvkonstruktionens U-værdi er følgende antaget at være gældende: Huset bygges på betonfundamenter med fri luftgennemstrømning, hvorfor det antages, at der på undersiden af gulvkonstruktionen haves udeklima. Huset udføres med gulvvarme. I følge DS udgave /3/ beregnes gulvkonstruktionens U-værdi derved kun for de materialelag, der ligger mellem laget med gulvvarmeslangerne og udeklimaet. Tabel 5 Beregning af gulvkonstruktionens U-værdi GULVKONSTRUKTION (med gulvvarme) Konstruktionsbeskrivelse Tykkelse Varmeledningsevne Isolans [mm] [W/mK] [m²k/w] Udvendig overgangsisolans - - 0,04 Vindgips 9 0,25 0,04 Isoleringslag ,052 5,72 krydsfiner 12 0,13 0,09 Pe-folie Isoleringslag ,046 1,08 Hvidolieret fyrretræ 20 0,13 ~ Indvendig overgangsisolans - ~ Samlet isolans 6,97 U-værdi [W/m²K] 0,14 Beregning af inhomogene materialelag i gulvkonstruktion: Isoleringslag 1 Samlet bredde 611 mm λ Kerto bjælke bredde 90 mm 0,13 Isolerings bredde 521 mm 0,039 λ' 0,052 W/mK Isoleringslag 2 Samlet bredde 611 mm λ Lægte bredde 50 mm 0,13 Isolerings bredde 561 mm 0,039 λ' 0,046 W/mK Analyse af Teknisk beskrivelse af lavenergihus 10
11 I tabel 6 ses en samlet oversigt over de beregnede U-værdier for de forskellige klimaskærmskonstruktioner. Resultaterne er sammenlignet med kravene fra det kommende grønlandske bygningsreglement /4/. Tabel 6 Beregnede U-værdier for de forskellige klimakonstruktioner sammenlignet med kravene fra det kommende grønlandske bygningsreglement. Konstruktion Isoleringstykkelse [mm] U-værdi beregnet [W/m²K] U-værdi krav (GBR) [W/m²K] Gulv 350 0,14 0,15 2 Ydervæg 300 0,15 0,20 Tag 350 0,13 0,15 Loft 350 0,13 0,15 Som det ses af tabel 6 er alle konstruktionernes U-værdier lavere end kravene i det kommende grønlandske bygningsreglement. 2 Krav for gulvkonstruktion med gulvvarme Analyse af Teknisk beskrivelse af lavenergihus 11
12 2.2 Konstruktionssamlinger og linietab De forskellige konstruktionssamlinger er skønsmæssigt vurderet mht. om linietabet bør inkluderes i simuleringsmodellen. De fleste samlinger er udført med et ubrudt isoleringslag mellem ude- og indeklimaet og er derfor ikke kritiske. En nærmere analyse af vindue/gulv samlingen og ydervægshjørnesamlingen er dog foretaget ved en detaljeret modelopbygning i programmet THERM /x/. Vindue/gulv samling Nedenfor er beregnet linietabsværdien for samlingen mellem vindue og gulv. Figur 4 Samling mellem gulv og vindue (VELFAC 200 bestående af energirude og koblet ramme) Figur 5 Isotermisk billede af samling mellem vindue og gulvkonstruktionen Den beregnede linietabskoefficient for samlingen mellem gulv og vindue er beregnet til 0,017 W/mK. Transmissionstabet gennem gulvet korrigeres for dette ekstra tab ved en forhøjet varmeledningsevne af isoleringen. Analyse af Teknisk beskrivelse af lavenergihus 12
13 Hjørnesamling (af ydervæggene) På figur 6 ses den opbyggede model til venstre og til højre ses et isotermisk billede af konstruktionen. Ydervægsbeklædningen (Thermowood) og det bagvedliggende hulrum er medtaget i den udvendige overgangsisolans jf. beregningsreglerne i DS 418 /3/. Figur 6 Simuleringsmodel af hjørnesamling. Til højre ses et isotermiske billede af samlingen Den beregnede linietabskoefficient for hjørnesamlingen af ydervæggene er bestemt til 0,015 W/mK. Da transmissionstabet gennem ydervæggene desuden beregnes af ydre mål kan dette linietab negligeres i simuleringsmodellen. De øvrige samlingers linietab er vurderet til at være af mindre betydning og medtages ikke simuleringen. 2.3 Vinduer og Døre Til lavenergihuset benyttes tre typer vinduer: Type 1: 1+2 løsning. Opbygget af et enkelt lag glas med hård lavemissionsbelægning og en 2-lags energirude. Type 2: 3 lags løsning. Kombineret energirude og vakuumrude. Type 3: 2+1 løsning. Opbygget af en energirude og et enkelt lag glas med en hård lavemissionsbelægning. I tabel 7 er vist rudernes varmetekniske data med tilhørende beregning af rudens og vinduets energitilskud til en bygning opgjort som en vægtet middelværdi for de forskellige typiske vinduesorienteringer. Energitilskuddet er beregnet som det årlige solindfald transmitteret gennem rude/vinduet fratrukket varmetabet. Det antages at al solindfald gennem hele året kan anvendes til rumopvarmning i et arktisk Analyse af Teknisk beskrivelse af lavenergihus 13
14 klima. Lavenergihuset forventes dog ikke at have et varmebehov i sommermånederne. Tabel 7 Varmetabskoefficient (U g,u w ), solenergitransmittans (g g, g w ) og energitilskud (Q r, Q w ). Index g for rude og w for vindue. U g g g Q r U w g w Q w Type W/m²K - kwh/m² W/m²K - kwh/m² 1: 1+2 0,7 0, ,0 0,30-17,3 2: 2+Vak.rude 0,7 0, ,1 0,27-59,3 3: 2+1 0,8 0, ,1 0,47 67,1 Døre Til lavenergihuset benyttes døre fra VELFAC type 231 og type 642 begge med glas i fyldningerne. Der regnes med følgende ruderløsninger: Type 231: U-værdie rude: 1,2 W/m²K. Type 642: U-værdi rude: 1,4 W/m²K. Ramme/karmens U-værdi er 3,18 W/m²K og Ψ-værdi 0,052 W/mK. 2.4 Mekanisk ventilation med varmegenvinding Ventilationstabet er simuleret ud fra følgende krav til udsugningsmængder jf. det kommende grønlandske bygningsreglement. Køkken: 20 l/s Bad & Toilet 15 l/s Bryggers: 10 l/s (NB: I simuleringen kun 5 l/s grundet halvt bryggers areal) For effektivt at fjerne fugt og lugtgener fra køkken, bad og bryggers foretages indblæsningen af frisk luft i værelser, gang og stue. (Indblæsningsmængden modsvare udsugningsmængden). Ventilationssystemet kan simuleres med en varmegenvindingsenhed, VGV, der fx. kan antages at have en temperatureffektivitet på 80 %. Dette antages at være tilfældet for den valgte løsning til lavenergihuset. Analyse af Teknisk beskrivelse af lavenergihus 14
15 Indblæsning 5 l/s 5 l/s Udsugning 10 l/s 15 l/s VGV 20 l/s 5 l/s 20 l/s Figur 7 Antaget udsugnings og indblæsnings flow. Interne luftbevægelser (mixing) Simuleringsmodellen er opbygget således at badeværelset tilføres luft fra gangen svarende til de 15 l/s (udsugningskravet) og at køkken/alrummet tilføres 5 l/s. Fra køkkenet til bryggers tilføres ligeledes 5 l/s. Det samlede luftvolumen af indblæsningsluft og afkastluft er således i overensstemmelse med de interne luftbevægelser. Infiltration Infiltration af ukontrolleret lufttilførsel gennem utætheder i bygningens klimaskærm er simuleret til 0,1 gang pr. time. Udluftning Ved rumtemperaturer over 25ºC simuleres åbning af vinduer med et luftskifte på 3 gang pr. time. Analyse af Teknisk beskrivelse af lavenergihus 15
16 2.5 Varmesystem Varmesystemet udformes som gulvvarme trods det, at dette ikke er tilladt jf. det gældende bygningsreglement. Tilladelse til dette er dog ekstraordinært givet af bygningsmyndighederne i Grønland til dette forsøgshusbyggeri. Ved eftervisning af bygningsreglementets krav for opvarmningsbehovet er benyttet en rumtemperatur på 20ºC gældende for alle rum. Desuden er der foretaget supplerende analyser, hvor rumtemperaturen er varieret fra 20-23ºC. I praksis vil en rumtempeatur i køkken/alrum, stue, gang, bryggers og værelser på ºC og i badeværelset på 23 ºC være at forvente. Det antages desuden at vindfanget er uopvarmet. 2.6 Internt varmetilskud I simuleringen er benyttet et internt varmetilskud fra personer, elektriske apparater mm. på 5 W/m². 2.7 Solvarmeanlæg Lavenergihuset udføres med et solvarmeanlæg dimensioneret til brugsvandsopvarmning og med mulighed for supplering til rumvarme om sommeren. Dette er ikke medtaget i simuleringsmodellen, men er dog skønsmæssigt vurderet til analyse af resultaterne. Analyse af Teknisk beskrivelse af lavenergihus 16
17 3 Simuleringsresultater Opvarmningsbehovet simuleret med den beskrevne simuleringsmodel af det halve lavenergihuset er i det følgende ganget med 2, hvorved størrelserne er gældende for hele lavenergihuset. 3.1 Simuleret opvarmningsbehov jf. bygningsreglement Ved eftervisning af bygningsreglementets krav for opvarmningsbehovet benyttes et referencevejrdataår gældende for det nordlige Grønland (landet nord for polarcirklen /6/). Det skal bemærkes at kravene (energirammer) til opvarmningsbehovet i bygningsreglementet er fastlagt ud fra disse vejrdata. I afsnit 3.2 vil det forventede opvarmningsbehov blive simuleret med et reference vejrdataår gældende for Sisimiut. Det forventede energirammekrav i det kommende grønlandske bygningsreglement er for et etplanshus placeret i den nordlige zone af Grønland 835 MJ/m² svarende til ca. 230 kwh/m². Energirammen er fastlagt ud fra antagelser om at ventilation med varmegenvinding endnu ikke kan indføres som krav, idet erfaringerne med varmegenvinding under arktiske forhold er meget få. Et standard grønlandsk enfamiliehus vil typisk kunne reducere det samlede varmebehov med 50 % ved anvendelse at ventilation med varmegenvinding. Indføres krav om ventilation med varmegenvinding vil energirammen således skulle reduceres til 160 kwh/m². (50 % af de 230 kwh/m²). Et lavenergihus er historisk set defineret ved et varmebehov der maks. er 50 % af kravet i bygningsreglementet. Da lavenergihuset udføres med energieffektiv ventilation med varmegenvinding er målsætningen således et varmebehov på maks. 80 kwh/m², hvilket således netop opfyldes. Det simulerede opvarmningsbehov er, ved en rumtemperatur på 20 ºC og ved anvendelse af vejrdata fra zone 2, fundet til at være 78 kwh/m², hvilket således opfylder målsætningen for lavenergihuset. 3.2 Simuleret opvarmningsbehov med klimadata fra Sisimiut I det følgende vil simuleringsresultater foretaget med et referencevejrdataår gældende for Sisimiut /6/ blive præsenteret. På figur 8 ses hvorledes de forskellige energistrømme fordeler sig, idet der antages en ønsket rumtemperatur i bad på 23 ºC og i øvrige rum 21 C. Analyse af Teknisk beskrivelse af lavenergihus 17
18 Simulering af lavenergihusets energistrømme mht. varmebehov Solindfald vinduer Internt varmetilskud Energi [kwh/år] Varmt brugsvand Ventilationstab Transmissions tab Solvarme Solindfald vinduer Internt varmetilskud Olie: liter Opvarmning (220 kwh/m²) + brugsvand (3000 kwh) Olie: liter Energistrømme ud Energistrømme ind Energistrømme ind Lavenergihus Almindeligt hus 2004 Figur 8 Fordeling af energistrømmene i lavenergihuset Det samlede simulerede opvarmningsbehov for hele lavenergihuset er ca kwh/år. Sammenlignes lavenergihusets opvarmningsbehov med et almindeligt hus bygget i 2004 efter gældende bygningsreglement med et varmebehov på ca. 220 kwh/m² fås en besparelse pr. år på ca liter olie, idet det antages at brugsvandet udgør kwh pr. år. Med en oliepris i Grønland på 2,43 kr./7/ og en effektivitet af oliefyret på ca. 90 % vil dette svare til en årlig besparelse på mere end kr. pr. år. Besparelsen set i forhold til den reelle verdensmarkedspris på fyringsolie er dog betydelig større. 4 Konklusion Simuleringer af lavenergihusets opvarmningsbehov viser at dette ved optimale valg af løsninger for hhv. ventilation med varmegenvinding og vinduer netop burde kunne opfylde målsætningen om et opvarmningsbehov på max. halvdelen af bygningsreglementets energirammekrav. Resultatet af simuleringen viser et varmebehov på ca. 78 kwh/m². Simulering med vejrdata gældende for Sisimiut viser et dette vil svare til et varmebehov på kwh per år. Analyse af Teknisk beskrivelse af lavenergihus 18
19 Referencer /1/ Lavenergihus i Sisimiut, Teknisk beskrivelse, Maj /2/ BSim2002, version 3, 4, 3, 16, Danish Building and Urban Research, 2970 Hørsholm, Denmark, /3/ DS udgave 2002, Beregninger af bygningers varmetab, Dansk Standard /4/ Forslag, Grønlands Bygningsreglement 2002, /5/ GLAS02, version 2002, Pilkington, /6/ ASIAQ, P.O Box 1003, DK-3900 Nuuk, Greenland, /7/ Analyse af Teknisk beskrivelse af lavenergihus 19
Vurdering af forslag til nye energibestemmelser i bygningsreglementerne i relation til småhuse.
Henrik Tommerup Vurdering af forslag til nye energibestemmelser i bygningsreglementerne i relation til småhuse. DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-04-06 2004 ISSN 1601-8605 Forord Denne
Læs mereDS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger
DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger Karen Margrethe Høj Janus Martin Jørgensen Niels Hørby Jørgensen Energivejledere i Energitjenesten 26.11.2008 Program for dagen 9.30 Velkomst og morgenbrød
Læs mereIndholds fortegnelse. Isoleringens CO₂ regnskab i et enfamiliehus Bachelorspeciale af Kenneth Korsholm Hansen BKAR 73U
BILAG 1 energikravene fra BR 1995 Kenneth Korsholm Hansen 178630 Energikravene fra BR 2015 39 Indholds fortegnelse 1.0 Indledning med problemformulering...... 7 1.1. Baggrundsinformation og præsentation
Læs mereGenerelle projektinformationer
Projekt: Casa Negra 27. oktober 2009 Side 1/23 Generelle projektinformationer Projektdata Navn: Casa Negra Projekttype: Nybyggeri Vej: Kaprifolievej 6A By: 8400 Ebeltoft Bygherre Firma: Navn: Vej: By:
Læs mereDer stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning.
Energiforbrug Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning. Varmeisolering - nybyggeri Et nybyggeri er isoleringsmæssigt i orden,
Læs mereNotat BILAG 2. Fremtidens Parcelhuse - Energiberegningerne Jesper Kragh. 27. aug. 2010 Journal nr. 731-051. Side 1 af 13
Notat BILAG 2 Fremtidens Parcelhuse - Energierne Jesper Kragh 27. aug. Journal nr. 731-51 Side 1 af 13 Side 2 af 13 Energierne Energimærkning af bygninger sker ved en af energiet til varme og varmt brugsvand
Læs mereKlimaskærm konstruktioner og komponenter
Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3
Læs mereHvem er EnergiTjenesten?
Hvem er EnergiTjenesten? Processen for BR15 6. februar 2015 Bygningsreglementet sendes i høring 20. marts 2015 Høringsfristen udløber Sommer 2015 Forventes vedtaget i folketinget med ca. 6 måneder overlap
Læs mereHvordan gennemføres de nye energirammeberegninger?
Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger? Betons energimæssige fordele og udfordringer 6. december 2006 Søren Aggerholm, SBi Energi og miljø Artikel 3 i EU-direktivet Medlemslandene skal benytte
Læs mereCheckliste for nye bygninger
Checkliste for nye bygninger Bygningsreglement 2015 Bygningens tæthed Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5
Læs mereEnergikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk
Energikrav i 2020: Nulenergihuse Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energi Problem Fossil energi Miljø trussel Forsyning usikker Økonomi dyrere Løsning Besparelser
Læs mereNaturlig contra mekanisk ventilation
Naturlig contra mekanisk ventilation Energibehov og ventilation Tirsdag 28. oktober 2008 i Aalborg IDA - Energitjenesten - AAU Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav
Læs mereCheckliste for nye bygninger BR10
Checkliste for nye bygninger Bygningens tæthed. Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5 l/s pr. m² ved 50 Pa.
Læs mereBR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool
BR10 v/ 1 Helle Vilsner, Rockwool BR10 BR10 teori og praksis 2 BR10 og baggrund for BR10 Begreber Nyt i BR10 + lidt gammelt Renoveringsregler Bilag 6, hvad er rentabelt? Fremtid BR10 konsekvenser Hvad
Læs mereTermisk masse og varmeakkumulering i beton
Teknologisk Institut,, Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov Konklusioner 1 Beton og energibestemmelser Varmeakkumulering i
Læs mereAnalyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme
Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af radiatoranlæg til eksisterende byggeri Denne rapport er en undersøgelse for mulighed for realisering af lavtemperaturfjernvarme i eksisterende
Læs merePHPP og Be06 forskelle, ligheder og faldgruber
PHPP og Be06 forskelle, ligheder og faldgruber Klaus Ellehauge Hvad er et dansk passivhus? Passivhaus eller på dansk passivhus betegnelsen er ikke beskyttet, alle har lov til at kalde en bygning for et
Læs mereOptimal isolering af klimaskærmen i relation til nye skærpede energibestemmelser
Henrik Tommerup Svend Svendsen Optimal isolering af klimaskærmen i relation til nye skærpede energibestemmelser DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-05-02 2005 ISSN 1601-8605 Indhold FORORD...
Læs mereVedr.: Beregninger af betydningen af luftspalter mellem gulvisoleringsplader.
DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET BYG DTU Sundolitt as Industrivej 8 355 Slangerup Att.: Claus Jørgensen Vedr.: Beregninger af betydningen af luftspalter mellem gulvisoleringsplader. I det følgende gennemgås
Læs mereAnalyser til det nye grønlandske bygningsreglement
Jesper Kragh Svend Svendsen Analyser til det nye grønlandske bygningsreglement D A N M A R KS T E K N I S K E UNIVERSITET BYGDTU Oktober 2002 Analyser til det kommende grønlandske bygningsreglement. 17-10-2006
Læs mereEnergirapport Projektnavn: Kildeagervænget 182 Klasse: 13BK1C Gruppe nr. 2 Dato: 04.12.2013
Energirapport Projektnavn: Kildeagervænget 182 Klasse: 13BK1C Gruppe nr. 2 Dato: 04.12.2013 Simon Hansen, Mikkel Busk, Esben Hansen & Simon Enevoldsen Udarbejdet af: Kontrolleret af: Godkendt af: Indholdsfortegnelse
Læs mereGrenaa Andelsboligforening Afd. 2.1 og 2 - Fuglevænget
Grenaa Andelsboligforening Beregning af energibesparelse Udført af: Jeppe Harck VIGGO MADSEN A/S Stenvej 19 - Postboks 1922 8270 Højbjerg Tlf. 86 27 39 44 Fax 86 27 67 24 vm@vming.dk Udført af: JH 1 af
Læs mereBygningsreglement 10 Energi
Bygningsreglement 10 Energi Regeringens strategi for reduktion af energiforbruget i bygninger. April 2009 22 initiativer indenfor: Nye bygninger Eksisterende bygninger Andre initiativer Nye bygninger 1.
Læs mereEmne Spørgsmål Svar. Inhomogene lag
Emne Spørgsmål Svar Inhomogene lag Hvordan beregner man et inhomogent materialelag, som indeholder et "Ikke ventileret hulrum" hvor 20 % er bjælke og 80 % et ikke ventileret hulrum. Beregningen af R-værdien
Læs mereTermisk masse og varmeakkumulering i beton. Termisk masse og varmeakkumulering i beton
Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut, Byggeri, Beton, Lars Olsen Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov
Læs mereEnergieffektiviseringer g i bygninger
Energieffektiviseringer g i bygninger g DTU International Energy Report 2012 DTU 2012-11-20 Professor Svend Svendsen Danmarks Tekniske Universitet DTU Byg www.byg.dtu.dk ss@byg.dtu.dk 26 November, 2012
Læs mereBR10 energiregler BR10. Nybyggeri. Tilbygning. Ombygning. Sommerhuse. Teknik. BR10 krav Nybyggeri
70 333 777 BR10 energiregler Nybyggeri Tilbygning BR10 Ombygning Sommerhuse Teknik Nogle af de vigtigste ændringer for nybyggeri Nye energirammer 25 % lavere energiforbrug Ny lavenergiklasse 2015 Mulighed
Læs mereD ANMAR T EKNIS UNIVERSI TET. Rapport BYG DTU
LAVENERGIHUSET I SISIMIUT Årsrapport for lavenergihusets ydeevnee Juli 27 til Juni 28 D ANMAR KS T EKNIS KE UNIVERSI TET Rapport BYG DTU November 26 Rapport SR 8-3 BYG DTU Oktober 28 Side 2 Lavenergihuset
Læs mereEnergirapport. Jonas Bradt Madsen. Mikkel Busk
Energirapport Erhvervsakademiet, Århus Bygningskonstruktøruddannelsen, 3. semester Projektnavn: Myndighedsprojekt Gruppe nr.: 11 Martin Skydstrup, Mikkel Busk, Thomas Hagelquist, Jonas Madsen Klasse: 13BK1B
Læs mereVarmetabsrammeberegning
Varmetabsrammeberegning Varmetabsrammeberegning Ændret anvendelse / tilbygning Tilbygninger Nørbæk Efterskole Fårupvej 12, 8990 Fårup Sag nr. 17.06.134 Beregningen indeholder data for en bygning som opvarmes
Læs mereLavenergihuset i Sisimiut Årsrapport for Lavenergihusets ydeevne juli 2006 til juni 2007
Downloaded from orbit.dtu.dk on: May 29, 216 Lavenergihuset i Sisimiut Årsrapport for Lavenergihusets ydeevne juli 26 til juni 27 Rode, Carsten; Borchersen, Egil; Fan, Jianhua; Furbo, Simon; Kragh, Jesper
Læs mereEnergirenovering af etagebyggeriet
Gregersensvej 1 Bygning 2 2630 Taastrup Telefon 7220 2255 info@byggeriogenergi.dk www.byggeriogenergi.dk Energirenovering af etagebyggeriet Juni 2010 Titel Energirenovering af etagebyggeriet Udgave 1.
Læs mereHÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version 2012. Beregnet forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012
HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 ENFAMILIEHUSE Beregnet forbrug 2012 Gyldig fra den 1. juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 02 Temperaturfaktor "b faktor" 02 VARMEFORDELINGSANLÆG 06 Varmerør
Læs mereNye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode
Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Energirigtige bygningsinstallationer (BR 2005!!) 26. oktober hhv. 9. november 2005 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut,
Læs mereVi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013.
Side 1 af 23 Kære kollega, Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013. Det er vigtigt, at I svarer ud fra jeres
Læs mereTilbygning Mørke Renseanlæg. Varmetabsramme
Tilbygning Mørke Renseanlæg Udført af: Mads Køhler Pedersen VIGGO MADSEN A/S Stenvej 19 8270 Højbjerg Tlf. 86 27 39 44 vm@vming.dk Udført af: MKP Side 1 af 6 er tilbygning Terrændæk Terrændæk, omklædningsrum
Læs mereRøde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen
Røde Vejmølle Parken Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Krav Forudsætninger Bygningen er opført 1971 Opvarmet etageareal Før 160 m2 Efter 172 m2 Derudover er der følgende arealer,
Læs mereEnfamiliehuse. Varighed: 3 timer Antal sider inkl. bilag: 16 Antal bilag: 11
Ansøgningsprøve til beskikkelse som energikonsulent Enfamiliehuse Varighed: 3 timer Antal sider inkl. bilag: 16 Antal bilag: 11 Opgave nummer Vægtet % point pr. spørgsmål. % point pr. gruppe af spørgsmål
Læs mereNye energikrav. Murværksdag 7. november 2006. Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret
Nye energikrav Murværksdag 7. november 2006 Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret Skærpede krav til varmeisolering af nye bygninger er indført i tillæggene til Bygningsreglement 1995. Ikrafttræden
Læs mereBYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI
DANSK BETONFORENING BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI Projektleder, Ingeniør J. C. Sørensen 1 BAGGRUND Ca. 45 % af energiforbruget i Europa anvendes til
Læs mereByggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10
Byggeri 2011 Enfamiliehuse, rækkehuse, tilbygninger, sommerhuse m.m. Vejledning 6 Energikrav jf. BR10 Skærpede energikrav i BR10 BR10 fokuserer primært på nedbringelse af energiforbruget i bygninger med
Læs mereVejledning 5. Energikrav jf. BR10. Enfamiliehuse. Rækkehuse. Tilbygninger. Sommerhuse m.m. Teknik og Miljø
Teknik og Miljø Vejledning 5 Energikrav jf. BR10 Enfamiliehuse Rækkehuse Tilbygninger Sommerhuse m.m. Slagelse Kommune Teknik og Miljø Byggeri Dahlsvej 3 4220 Korsør November 2015 Redaktion: Ingelise Rask
Læs mereUdformning og styring af energirigtige gulvvarmeanlæg
Jesper Kragh Peter Weitzmann Svend Svendsen Udformning og styring af energirigtige gulvvarmeanlæg DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Rapport BYG DTU R-063 2003 ISBN 87-7877-125-0 Forord I denne rapport beskrives
Læs mereISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse
ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse Dato: maj 2011. Erstatter: Brochure fra marts 2006 2 Reglerne for varmeisolering i sommerhuse er skærpet Reglerne i BR 2010 betyder
Læs mereAthena DIMENSION. Varmetab 4. December 2005
Athena DIMENSION Varmetab 4 December 2005 1 Indledning...2 2 Beregningsgrundlag...2 3 Opstart...2 3.1 Installation...2 3.2 Konfiguration...2 3.3 Opstilling af sag...3 4 Appendix A. Varmetab 4 filer...5
Læs mereAnvisning Beregning af bygningers varmebehov i Grønland
Jesper Kragh Jørgen Rose Svend Svendsen Anvisning Beregning af bygningers varmebehov i Grønland D A N M A R KS T E K N I S K E UNIVERSITET Rapport BYGDTU R-086 Juni 004 ISBN 87-7877-150-1 Anvisning Beregning
Læs mereIndeklima i lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer?
Indeklima i lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer? InnoByg Workshop 11. november 2011 Ole Daniels Forskningsassistent Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet od@civil.aau.dk 1 NEJ Ole
Læs mere" " # $% &'! Klaus Ellehauge Bygningsreglementets energikrav 21. november 2007
! " " # $% &'! ( ) ) ) $ * " " # + *, -. / &&..01 20 3 1 &" * " " # +, 4. / 5..01 20 ( -4 6! 3 1 " * " " # +, '4 /..01 20 ( 4. 6! 3 1 Krav til energirammen 25000 kwh/år 20000 15000 10000 5000 Andre bygninger
Læs mereBeregning af bygningers varmebehov i Grønland
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Nov 8, 015 Beregning af bygningers varmebehov i Grønland Kragh, Jesper; Rose, Jørgen; Svendsen, Svend Publication date: 004 Document Version Forlagets endelige version
Læs mereTorvegade København K Tlf Fax
BANG & BEENFELDT A/S RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA F.R.I. Torvegade 66 1400 København K Tlf. 32 57 82 50 Fax 32 57 82 22 ing.fa@bangbeen.dk www.bangbeen.dk Varmetabsberegninger Ny tilbygning Liden Kirstens
Læs mereEmne: Varmetabsramme Dato: Byggesag: Nuuk, Forbrænding, Nybyggeri af personalerum
Emne: Varmetabsramme Dato: 07.02.2014 Emne: Indholdsbetegnelse Dato: 07.02.2014 Emne: Forside Side 1 Emne: Indholdsbetegnelse Side 2 Emne: Resumé/ konklusion Side 3 Emne: Mængdeberegning Side 4-18 Emne:
Læs mereBR15 høringsudkast. Ombygning. Niels Hørby, EnergiTjenesten
BR15 høringsudkast Ombygning Niels Hørby, EnergiTjenesten Komponentkrav ved ombygning Bygningsdel Ydervægge Terrændæk Loft og tag Komponentkrav: U-værdi / isoleringstykkelse 0,15 W/m 2 K (ca. 250 mm isolering)
Læs mereLAVENERGIHUSET I SISIMIUT
LAVENERGIHUSET I SISIMIUT Årsrapport for lavenergihusets ydeevne Juli 25 til juni 26 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Rapport BYG DTU November 26 Rapport SR 6-12 BYG DTU December 26 Side 2 Lavenergihuset
Læs mereBYGNINGSREGLEMENT. Bygninger skal opføres, så unødvendigt energiforbrug undgås, samtidig med at sundhedsmæssige forhold er i orden.
BYGNINGSREGLEMENT 2015 Leca løsninger, der kan anvendes til at hjælpe med at opfylde kravene i bygningsreglement 2015 Bygninger skal opføres, så unødvendigt energiforbrug undgås, samtidig med at sundhedsmæssige
Læs mereEmne: Varmetabsramme Dato: Byggesag: Forbrænding Ombygning B-2371 Uren Zone
Emne: Varmetabsramme Dato: 22.11.2013 Emne: Indholdsbetegnelse Dato: 22.11.2013 Emne: Forside Side 1 Emne: Indholdsbetegnelse Side 2 Emne: Resumé/ konklusion Side 3 Emne: U-værdier m. fugtberegning Side
Læs mereFig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig tykkelse ved toppunkterne
U D R = 2 min R mid R ln R min mid R R ln R + R ( R R )( R R )( R R ) min mid min R max min max min max mid mid R max max R ln R mid max Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig
Læs mereTermografi inspektion af bygning. Af www.termo-service.dk
Termografi inspektion af bygning Af www.termo-service.dk Bygnings data: Boligareal i undersøgt bygning: 172 m² Inde temperatur målt i bygning: Ca. 24 C Ude temperatur: Målt til ca. -2 C Temperatur differences
Læs mereGrenaa Andelsboligforening Afd. 1 - Fasanvej
Grenaa Andelsboligforening Beregning af energibesparelse 1 af 8 Årlig besparelse I beregningen af energiforbrug er der taget udgangspunkt i 2.906 graddage pr. år (iht. Teknologisk Institut) Jf. www.grenaa-varmevaerk.dk
Læs mereEnergitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder
Energitjenesten Bornholm Energirenovering A-Z I Johan Lorentzen, Energivejleder Energitjenesten Bornholm Emner til i aften Få overblik før du går i gang Målsætning og bygningsreglement Krav til uværdier
Læs mereDer er 9 lokale Energitjenester
Der er 9 lokale Energitjenester 70 333 777 Energitjenesten Nordjylland Energitjenesten Midt- Østjylland Energitjenesten Vestjylland Energitjenesten Samsø Energitjenesten København Energitjenesten Fyn og
Læs mereBR15 høringsudkast. Tilbygning, ændret anvendelse og sommerhuse. Niels Hørby, EnergiTjenesten
BR15 høringsudkast Tilbygning, ændret anvendelse og sommerhuse Niels Hørby, EnergiTjenesten Tilbygning og ændret anvendelse Reglerne gælder for: Tilbygning Fx en ny tagetage eller udvidelse af en bygning
Læs mereLavt forbrug. Højt forbrug
SIDE 1 AF 13 Adresse: Grønnevang 1 Postnr./by: 8500 Grenaa BBR-nr.: 707-106902-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens
Læs mereHvordan bygges et passivhus
Hvordan bygges et passivhus Passivhuse Et passivhus udmærker sig ved at have et utrolig lunt og behageligt indeklima, og ved at have et meget begrænset energiforbrug. Ethvert passivhus er derved et aktivt
Læs mereRUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER
RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Kompendium 5: ENERGIRIGTIGT VALG AF RUDER OG VINDUER BYG DTU U-005 2009 Version 5 01-01-2009 ISSN 1396-4046 Indholdsfortegnelse FORORD TIL KOMPENDIUM 5... 5
Læs mereDe nye energibestemmelser og deres konsekvenser
De nye energibestemmelser og deres konsekvenser Energirammen og energieffektivisering: Nye muligheder med intelligente komponenter 1. juni 2006 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi
Læs mereVinduer til Fremtiden
Vinduer til Fremtiden Revideret d. 28/3 2006 Svend Svendsen Jacob Birck Laustsen BYG.DTU Danmarks Tekniske Universitet ss@byg.dtu.dk, jbl@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Bygningsreglementet Nye energibestemmelser
Læs mereAnette Schack Strøyer
Anette Schack Strøyer 1 Fordi her fastsættes regler og krav til energiforbrug til opvarmning også ved renovering De forslag enhver energikonsulent udarbejder skal overholde gældende regler og normer Her
Læs mereBygningsgennemgang: Ved gennemsynet var det muligt at besigtige hele boligen samt de tekniske installationer.
SIDE 1 AF 7 Adresse: Boelsvej 14 Postnr./by: 4750 Lundby BBR-nr.: 390-025725-001 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret firma eller
Læs mereKonstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten
Konstruktørdag fremtidens byggestile Konstruktørdag Fremtidens byggestile Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Fremtiden? Fremtidens byggestile lavenergi Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden?
Læs mereUdvikling af nye typer energivinduer af kompositmaterialer Designforslag til profilsystemer
Udvikling af nye typer energivinduer af kompositmaterialer Designforslag til profilsystemer Institut for Byggeri og Anlæg Rapport 2009 Jesper Kragh og Svend Svendsen DTU Byg-Rapport R-203 (DK) ISBN=9788778772817
Læs mereNyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri
Nyt tillæg til BR95 og BR-S98 ændrede krav til dansk byggeri De nye energikrav vil ændre dansk byggeri På de følgende sider får du et overblik over de vigtigste ændringer i de nye energibestemmelser. På
Læs mereLavenergifjernvarme til lavenergibyggeri
Dansk Fjernvarmes landsmøde 27. Okt. 2006 Lavenergifjernvarme til lavenergibyggeri Svend Svendsen Professor v. BYG.DTU Danmarks Tekniske Universitet 45 25 18 54, ss@byg.dtu.dk, www.byg.dtu.dk 1 Udviklingsbehov
Læs mereSPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING
SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport Øbyvej 12 6990 Ulfborg Bygningens energimærke: Gyldig fra 24. september 2012 Til den 24. september 2022. Energimærkningsnummer 310005802
Læs mereFremtidens lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer?
Fremtidens lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer? Energiseminar 11. maj 2011 Tine S. Larsen Lektor Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet tsl@civil.aau.dk Tine Steen Larsen lektor Indeklima
Læs mereEnergiforbrug og besparelsespotentialer
Energiforbrug og besparelsespotentialer Kirsten Engelund Thomsen Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Aalborg Universitet God energirådgivning - Hvordan 30. oktober 2007 Indhold Energiforbrug Udvikling
Læs mereTAGISOLERING BRUGERVEJLEDNING (VERSION 0.9.2)
TAGISOLERING BRUGERVEJLEDNING (VERSION 0.9.2) Denne brugervejledning beskriver kort hvorledes Tagisolering -programmet benyttes. Indledningsvis gennemgås de forskellige menuer, knap panelet, input, beregningsvinduer
Læs mereEnergimærkning. Adresse: Vejlby Klit 85 Postnr./by:
SIDE 1 AF 6 Adresse: Vejlby Klit 85 Postnr./by: Resultat 7673 Harboøre BBR-nr.: 665-980745-001 Energikonsulent: Claus Pedersen Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig
Læs mereEU direktivet og energirammen
EU direktivet og energirammen Kort fortalt Intelligente komponenter som element i den nye energiramme 23. august 2006 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav
Læs mereBilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser
Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser Merinvesteringer, besparelser og tilbagebetalingstider for energibesparende tiltag på bygninger. Forudsætninger
Læs mereEnergibesparelse for Ventilationsvinduet
Henrik Tommerup Energibesparelse for Ventilationsvinduet DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-05-01 2005 ISSN 1601-8605 Forord Denne sagsrapport er udarbejdet af BYG-DTU i januar 2005 for
Læs mereEnergibestemmelserne i bygningsreglementet
Energibestemmelserne i bygningsreglementet Dansk Betonforening 6. december 2006 v/ Ejner Jerking 1 Situationen i Europa Kyotoaftalen Europas afhængighed af energiimport fra politisk ustabile områder Bygninger
Læs mereLavenergihuse målt og beregnet Off-print af artikel til Danvak Magasinet
Jørgen M. Schultz, BYG DTU Kirsten Engelund Thomsen, By og Byg Lavenergihuse målt og beregnet Off-print af artikel til Danvak Magasinet DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-02-13 2002 ISSN
Læs mereID: Dæk 14 Generelle forudsætninger for klimaskærmen Forudsætninger for aktuel standardværdi
ID: Dæk 14 Generelle forudsætninger for klimaskærmen Forudsætninger for aktuel Valg af Terrændæk uden isolering - Isolering af beton fundament Generelle forudsætninger for er: Klimaskærm (Tage, ydervægge,
Læs mereLavt forbrug. Højt forbrug
SIDE 1 AF 15 Adresse: Postnr./by: Dystrupvej 6A 8586 Ørum Djurs BBR-nr.: 707-106893-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens
Læs mereDet kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.
SIDE 1 AF 7 Adresse: Hejrevænget 018 Postnr./by: 5610 Assens BBR-nr.: 420-001264-001 Energikonsulent: Carsten Dam Madsen Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere
Læs mereDet nye bygningsreglement - BR15 Claus Jacobsen
Det nye bygningsreglement - BR15 Claus Jacobsen clj@ucn.dk 7269 1547 BR15 Nybyggeri Gammel standard - klasse 2010 Det samlede behov for tilført energi til dækning af varmetab, ventilation, køling og varmt
Læs mereOptimerede konstruktioner til nye isoleringskrav
Optimerede konstruktioner til nye isoleringskrav Skræddersyede konstruktioner og produkter fra A/S til - samlinger ved vinduer - fundamenter - terrændæk Værktøj til de nye varmetabskrav A/S har gjort det
Læs mereHvordan man nemmest sparer på energien i boliger. Hvordan du kommer i gang i morgen - februar 2014 - Janus Hendrichsen - Energirådgiver
Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger Overskrifter Varmetab fra bygninger Opvarmningssystemer Energirenovering Processen Perspektiv energiforbruget i Europa Bygningers Kyoto pyramide: Passive
Læs mereProjektnavn: Rosenholm - Ny studestald Dato: 10-3-2015, side 1 af 8 Generelle projektinformationer Projektdata Projektnavn Rosenholm - Ny studestald Projektnummer 1352 Projekttype Tilbygning Vej By Bygherre
Læs mereManual 1. Beregningsprogrammet ISOVER Energi. U-værdi transmissionstab varmetabsramme energibehov rentabilitet
Manual 1 Beregningsprogrammet ISOVER Energi U-værdi transmissionstab varmetabsramme energibehov rentabilitet 3 udgave, april 2007 Indholdsfortegnelse Indledning 2 Kom godt i gang 3 U-værdi 5 Transmissiontab
Læs mereBe06-beregninger af et parcelhus energiforbrug
Be06-beregninger af et parcelhus energiforbrug Center for Køle- og Varmepumpeteknologi, Teknologisk Institut har besluttet at gennemføre sammenlignende beregninger af energiforbruget for et parcelhus ved
Læs mereEnergimærke. Adresse: Banevænget 5 Postnr./by:
SIDE 1 AF 42 Adresse: Banevænget 5 Postnr./by: 5450 Otterup BBR-nr.: 480-003659-001 Energikonsulent: Svend Mosekjær Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere
Læs mereOmbygning, vedligeholdelse og udskiftning BR 10, kap. 7.4
Klimaperspektivet udskiftning BR 10, kap. 7.4 Stk. 1: Energibesparelser skal gennemføres, hvis ombygning eller ændringer vedrører klimaskærmen. Enkeltforanstaltninger vedrører kun den del af klimaskærmen,
Læs mereTraneparken Gennemgribende energirenovering af 3 boligblokke
Traneparken Gennemgribende energirenovering af 3 boligblokke Artikel bragt i: HVAC Magasinet, Magasin for Klima & Energiteknik, Miljø, Bygningsinstallationer & Netværk. Nr. 11, november 2015, Årgang 51.
Læs mereNye ligninger til husholdningernes varmeforbrug varmebalance
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Kenneth Karlsson 18. november 2002 Nye ligninger til husholdningernes varmeforbrug varmebalance Resumé: Dette papir beskriver teori og idéer bag nye ligninger
Læs mereForsøgshus med nye typer klimaskærmskonstruktioner Del 1: Konstruktioner/systemer
Forsøgshus med nye typer klimaskærmskonstruktioner Del 1: Konstruktioner/systemer Byggesystem: Fuldmuret DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Rapport BYG DTU R-066 2003 ISSN 1601-2917 ISBN 87-7877-128-5 Forsøgshus
Læs mereMarts 2010. Forstå dit energimærke. Inspiration til energibesparelser, Hvem er vi? Bornholm: 2 medarbejdere Kontor i Gudhjem Mølle
Hvem er vi? Bornholm: 2 medarbejdere Kontor i Gudhjem Mølle Jl Sparepotentiale for enfamiliehuse Gennemsnit af energimærker Der spares 31,4 % af det samlede varmebehov Der skal investeres 65.000 kr./hus.
Læs mereHvordan sættes data ind i Be06 for varmepumper?
Hvordan sættes data ind i Be06 for varmepumper? Center for Køle- og Varmepumpeteknik Teknologisk Institut Version 3 - revideret marts 2009 VIGTIG NOTE: Teknologisk Institut påtager sig ikke ansvaret for
Læs mereHvordan man nemmest sparer på energien i boliger. Hvordan du kommer i gang i morgen - marts 2014 - Janus Hendrichsen - Energirådgiver
Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger Overskrifter Varmetab fra bygninger Opvarmningssystemer Energirenovering Processen Perspektiv energiforbruget i Europa Videncenter for energibesparelser
Læs mereEnergirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer
Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer Membran-Erfa møde om Fundamenter, sokler og kælderkonstruktioner - fugtspærrer, radonforebyggelse og geotekstiler Orientering om BR10
Læs mere