Illustration af Maria Kirk Mikkelsen. Designlæseplan. Lyshøjskolen. På Lyshøjskolen er design en tænkemåde. August 2013

Transkript

1 Illustration af Maria Kirk Mikkelsen Designlæseplan Lyshøjskolen På Lyshøjskolen er design en tænkemåde. August 2013

2 Indhold Definitioner:...3 Design...3 Designpædagogik...3 Æstetik:...3 Det æstetiske...3 Æstetiske læreprocesser...4 Fra Folkeskoleloven...4 Designmål: Designudvalget på Lyshøjskolen Funktionsbeskrivelse for designkontaktlæreren Kontaktlærerens opgaver og funktioner Kontaktlærerens samarbejdsflader Kontaktlærerens arbejdsmåde Skoleåret Status: Aktiviteter:

3 Skoleåret Status: Aktiviteter Skoleåret Status: Aktiviteter Skoleåret Aktiviteter på ideplan: Design og innovation Definitioner: Design er en bevidst beslutningsproces, hvor en ide eller et problem gennem designprocessen resulterer i et produkt. At designe et design! Se mere her: Designpædagogik defineres på Lyshøj som: Kreative processer, innovativ tænkning, iværksætteri og design. Design er en proces frem mod noget, der kan bruges af nogen. Æstetik: Form eller oplevelser, vi opfatter og erkender gennem vores sanser. Det æstetiske er en skabt og tilsigtet form eller oplevelse, der rummer en kommunikationshensigt. 3

4 Æstetiske læreprocesser er at give eleven læring i form-eller oplevelsesmæssige koder. Fra Folkeskoleloven: Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Lyshøjskolens undervisning understøtter designpædagogik på følgende måde: Skolen har en overordnet designlæseplan kan ses på skolens hjemmeside Design, som tænkemåde, kan ses i den enkelte klasses årsplan for fagene Elevens arbejde med designprocesser evalueres i elevplanen Min Uddannelse. Der arbejdes ud fra modellen DIF (Design i Folkeskolen). Designkompetencerne udvikles gennem indskoling, mellemtrin og udskoling. Praktisk/ musiske værksteder understøtter designprocessen på mellemtrinnet i fagene håndarbejde, billedkunst, hjemkundskab, musik, sløjd og idræt Der er uddannet designkontaktlærere på skolen med funktionsbeskrivelse. Funktionsbeskrivelsen evalueres årligt Skolen har et designudvalg, hvori ledelsen deltager i 4 årlige møder. Designudvalget er i tæt kontakt med Læringscenteret Lærerne tilbydes relevante kurser når, og hvis det er muligt i dette skoleår laves workshop omkring designkompetencer i elevplanen Der er tæt dialog mellem designkontaktlærerne Læringscenter, SFO og ledelse Der er udarbejdet ide-mappe med konkrete eks. på arbejdet med designprocesser. Designplanen evalueres årligt næste gang maj

5 Eleven skal fastholdes i processen, lære at samarbejde med andre elever, samt komme til en afslutning af et stykke arbejde eller en tankeproces, som virker tilfredsstillende for alle parter. Designmål: Der er flere mere og mere tvingende grunde til at udvikle en metode til evaluering af elevernes kompetencer under Design i Folkeskolen: 1. Målet er at give både lærere og elever mulighed for at vide, hvad det er der ønskes opnået af kompetencer og viden hos den enkelte elev. Dette kalder på a. en tydeligere definition af både designprocessen og b. hvad den skal give eleverne samt c. kompetencer der udvikles hos eleverne, når designpædagogik anvendes. Dette kalder igen på en systematisk metode til vurdering af disse kompetencer 5

6 2. Målet er at give design og design(proces)kompetencerne samme status som folkeskolens øvrige mål og fag ved bl.a. at kunne vurdere dem på lige fod med disse. Dette så både elever, lærere, ledelser, forældre og omgivelserne i det hele taget forstår hvad vi gør, hvorfor vi gør det og hvilken status det skal ses at have Modellen er bygget op omkring DiF-modellens identifikation af de kompetencer det er nødvendigt for eleverne at have for til slut i folkeskoleforløbet at kunne indgå i og selv anvende designprocesser i nytænkning og innovativ problemløsning. DiF-modellen 6

7 Med fokus på evaluering vil vi kunne identificere dette hos eleverne: Indskoling: Med udgangspunkt i de praktiske erfaringer eleverne gør sig under den designpædagogik læreren udøver, bliver et fast punkt i skole-hjem samtalen. Elevplanen skal gøre det muligt for forældrene at kunne forberede sig til denne del af samtalen, eller i det mindste være forberedte på at det dukker op. Mellemtrinnet: Som viderebygning på ovenstående inddrages eleven nu med en egen bevidstgørelse via læreren om nedslagene i en designproces som de er beskrevet i DiF således, at eleven på mellemtrinnet begynder at kunne evaluere sig selv (ud fra en lærerigangsat opgaveramme) under DiFmodellen som basis for elevsamtalen. Læreren vil da kunne give en samlet vurdering af eleven i elevplanen og til skole-hjem samtalen. Udskoling: Som viderebygning på ovenstående foretages nu en vurdering af kompetencerne i DiF-modellens elementer OG elevens evne til selv at anvende designprocesser til problemløsning. De enkelte kompetenceområder ses i den kommende udgave af Min Uddannelse, og indeholder 3 læringsmål for hver afdeling. 7

8 Indhold for arbejdet med design i skolens SFO: I SFO Æstetisk innovation. Målsætning: Barnet skal opnå en følelse af at være i harmoni med sin egen kunnen, egne muligheder og omgivelserne ved at blive præsenteret for/ indgå i kreative processer hvor barnet får størst mulig indflydelse på idé, proces og produkt. Fokus skal være på proces frem for produkt. Barnets egne ideer skal sættes i fokus, skal gribes og hjælpes på vej. Barnet skal udfordres til at omtænke og udvikle på eksisterende ideer/ting/lege. 8

9 Materiel og teknologisk innovation. Målsætning: Social innovation. Antimobbestrategier. Den demokratiske borger er elev på Lyshøjskolen Målsætning: Værdier i spil Barnet skal opnå et formgivnings kendskab. Barnet skal gives mulighed for at benytte værksteder, hvor indretningen og pædagogen udfordrer barnet til at eksperimentere med materialer, former og dimensioner, og dermed mulighed for at frembringe eget udtryk.. Barnets evne til at tænke og se nye muligheder skal styrkes gennem fælles projekter. Dette gøres bl.a. gennem hele processer. F.eks. via teater, rollespil, digte fælles historier/sange, udarbejdelse af kostumer og rekvisitter. Gennem dramafodi hvor sproget/tanken bruges kreativt. 9

10 Gennem fysiske aktiviteter hvor bestående regler udfordres og nye spil/aktiviteter/dansetrin skabes til glæde for flere. Store børn kan inddrage mindre børn i afprøvningen af nye spil/aktiviteter. Designudvalget på Lyshøjskolen Udvalget består af: Charlotte Jørgensen (indskoling), Gitte Klausen (mellemtrin), Anne Ruiter (udskoling) samt Lykke Pedersen (SFO). Funktionsbeskrivelse for designkontaktlæreren Timeramme: I skoleåret er der afsat 16 timer til kontaktlærerfunktionen. Funktionen varetages af Gitte Klausen. Timerne bruges til vejledning af kolleger og dialog med skolens Læringscenter omkring designpædagogik. Kontaktlærerens opgaver og funktioner Kontaktlæreren har følgende funktioner: Deltage i netværksmøder med andre kontaktlærere 10

11 Formidle undervisningsforløb m.m. til skolens lærere Deltage i et årligt møde med Læringscenteret omkring design mødet lægges ultimo maj eller primo august. Være ledelsens sparringspartner i forhold til udvikling og evaluering af designplanen: Visionær og ambitiøs! Deltage i skolens designudvalg Være kollegernes sparringspartner i forhold til udarbejdelse af årsplaner, hvori design indgår i alle fag Kontaktlærerens samarbejdsflader Kontaktlæreren mødes med skolens ledelse 2 gange årligt omkring udvikling af designpædagogikken. I disse møder inddrages refleksioner fra netværksmøder m.v. Designkontaktlæreren kommer med udspil til indhold for mødet. Kontaktlæreren mødes årligt med Læringscenterteamet omkring designpædagogikken. LC-teamet indkalder til mødet. Kontaktlæreren videreformidler netværksrefleksioner på mødet. Kontaktlæreren deltager efter kollegaønske i planlægningen af årets arbejde med design. Kontaktlæreren tager initiativ til at etablere samarbejde med andre/anden skole omkring designpædagogik. Kontaktlærerens arbejdsmåde Det forventes, at kontaktlæreren er udfarende omkring udvikling på området i relation til ledelsen (2 årlige udviklingsmøder) Det forventes, at kontaktlæreren er opsøgende og nysgerrig i forhold til netværksrelationer Det forventes, at kontaktlæreren tydeliggør, at der er mulighed for kollegasparring i forhold til årsplaner, etc. 11

12 Skoleåret Status: Aktiviteter: Designfaguge med fokus på designprocesser, herunder ny teknologi (IT) som et muligt tema. Uge 6 Deltagelse i Beatles-projekt på Kolding Hus for 8. årgang. Tovholder Læringscenteret v/ke Pæd. dag for personalet omkring designprocesser med Maria Kirk Mikkelsen på Brødsgaard Landbomuseum Midtvejsevaluering af designlæseplan på afd.møder det nåede vi ikke. Etablering af designudvalg på fagfordelingen 2010 Udbrede brugen af designteamet som ressourcepersoner dialog med Læringscenteret 12

13 Funktionsbeskrivelse for designkontaktlæreren Skoleåret Status: Aktiviteter Design i det enkelte fag: Linjedage i udvalgte fag i indskolingen og på mellemtrinnet (historie, matematik og engelsk). Linjedagene var en succes og fastholdes i kommende skoleår. Udbredes til LHN Social innovation: Temauge i uge 41: Vi flinker Lyshøj til. Demokratiske processer, Emma Gad, elevrådsindsats, mv. God temauge, og Flinkeprojektet har sat flere spor i lokalsamfundet. Designkontaktlæreren: Hvordan og hvornår skal vi på banen, aktionslæringsprojekt. Nåede vi ikke. Den digitale årgang på kunstmuseum. Nåede vi ikke, men tages op igen. Evaluering af læseplanen næste års temaer. Designudd. til kontaktlærere, Sfopædagog samt afd.leder. God uddannelse, der gerne skulle give resultater i resten af organisationen Afdelingsmøder afholdt på Trapholt med designøvelser for lærerne Skoleåret Status: Aktiviteter Skoleovertagelse i uge 40 med design som tema efterfulgt af temauge i uge 41 omkring udvikling af designpædagogik. Personalet blev uddannet i designpædagogik. Flot medarbejderindsats ift. både uddannelse og opgaveskrivning. Har betydet radikal ændring af tilgangen til designforståelsen. 13

14 Indretning af konferencelokale som inspirationsrum til arbejdet med designpædagogik samt indretning af lokale til brug for arbejdet med elever og designpædagogik. Nåede vi ikke, men udvalget afleverer et detaljeret udkast med budget i kommende skoleår. Design i det enkelte fag: Liniedage i fagene N/T, geografi og engelsk. Linjedagen kan sluttes af med forældrebesøg kl , hvor designpædagogikken formidles Lille film om design lavet af elever på LHN. Nåede vi ikke. Æstetikken omkring os: Miljø trivsel. Hvordan indretter vi os? I hvilke rum virker læring? Afprøvning af skolemøbelprojekt i 5A med IMoearkitekterne. Trapholt den tætte dialog. Mange af vore elever besøgte dette skoleår museet med stort udbytte. Der er indgået en partnerskabsaftale med Trapholt omkring udvikling af undervisningsmaterialer med inddragelse af museet. Skolen har 3 medlemmer i dette partnerskab: Kate Elling, Anne Ruiter og Lone Præst. Digitalt design med den digitale årgang. Tovholder: Kontaktlærerne i samarbejde med team 2, resulterede i en flot fernisering omkring kunstneren Søren Martinsens værker Årligt afdelingsmøde på Trapholt: Mødet blev afholdt i Søren Martinsen udstillingen og handlede om udvikling af designkompetencer. Inddragelse af SFOkontaktlærer i møderne. Vores SFO-pædagog Lykke Pedersen er nu fast medlem i udvalget. Deltagelse i kommunens designevalueringsgruppe omkring design i elevplanerne. Udvalget har lavet udkast til designkompetencer i elevplanen, der afprøves i kommende skoleår. 14

15 Skoleåret Aktiviteter på ideplan: Forældreaften, hvor der arbejdes med designforløb i trivselsgrupperne Designlinjedagen afholdes fortsat med fokus på arbejdet med designkompetencer. Der afholdes 3 linjedage med fokus på bl.a. historie og N/T. Samarbejdet med Trapholt udvikling af Partnerskabet samt aftaler om nyt samarbejde med en kunstner Pæd.eftermiddag omkring design i elevplanen Designstrategier arbejde i skolens ledelsesteam omkring synlige tegn på design Uddannelse til nye kolleger gennem egne lærere i designpædagogik Pæd.eftermiddag på Innovationsfabrikken om designkomptencers relevans i erhvervslivet 15