Klima-, Energi- og Bygningsudvalget R 16 Offentligt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 R 16 Offentligt"

Transkript

1 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget R 16 Offentligt Redegørelse nr. R 16 (20/5 2014) Folketinget Skriftlig redegørelse (Redegørelsen er optrykt i den ordlyd, hvori den er modtaget). Energipolitisk redegørelse 2014 af 20/5 14. (Redegørelse nr. R 16). Klima-, energi- og bygningsministeren (Rasmus Helveg Petersen): 1. DE EUROPÆISKE RAMMER OG UDFORDRINGER En ramme for EU s klima- og energipolitikker i perioden EU s nuværende ramme for klima- og energipolitik er centreret om opfyldelse af målene (20 pct. reduktion af drivhusgasudledning i forhold til 1990, 20 pct. vedvarende energi og 20 pct. energibesparelser) inden Med henblik på fastsættelse af rammer for perioden efter 2020 præsenterede Kommissionen den 22. januar 2014 en meddelelse med forslag til mål for klima- og energipolitikkerne i Kommissionens meddelelse bygger blandt andet på erfaringerne fra den hidtidige indsats frem mod 2020, Kommissionens grønbog fra marts 2013 og høringssvarene hertil samt Kommissionens køreplaner for energi, transport og klima frem mod Kommissionen anfører, at EU s klima- og energipolitiske rammer frem mod 2030 skal facilitere de nødvendige investeringer i lavemissionsteknologier, bidrage til et konkurrencedygtigt, sikkert og bæredygtigt energisystem i EU samt sikre, at EU er på rette vej mod en omkostningseffektiv opfyldelse af de langsigtede klima- og energipolitiske målsætninger for I sin status over den hidtidige indsats fremhæver Kommissionen blandt andet, at: EU s udledninger af drivhusgasser er faldet med 18 pct. relativt til 1990 og forventes at være reduceret med 24 pct. og 32 pct. i henholdsvis 2020 og EU s andel af vedvarende energi var i 2012 på 13 pct. af det endelige energiforbrug og forventes øget til 21 pct. og 24 pct. i henholdsvis 2020 og EU s energiintensitet er faldet med 24 pct. i perioden 1995 til 2011, men målsætningen om 20 pct. energieffektivitet i 2020 forventes ikke opnået med eksisterende tiltag. På den baggrund foreslår Kommissionen følgende overordnede mål for 2030: Et mål for drivhusgasreduktioner inden for EU på 40 pct. i forhold til Et fælles bindende EU mål for vedvarende energi på mindst 27 pct. af energiforbruget Vedrørende energieffektivitet afventer Kommissionen den kommende evaluering af energieffektivitetsdirektivet (2012/27/EU), som Kommissionen skal forelægge senest den 30. juni Fastsættelse af ambitiøse mål frem mod 2030 er et nødvendigt skridt på vejen mod en omkostningseffektiv opfyldelse af EU s langsigtede klima- og energipolitiske mål for Derfor støtter regeringen i lighed med en række andre lande et mål for drivhusgasreduktion på mindst 40 pct. i forhold til 1990 samt, at det fælles mål for vedvarende energi sættes til 30 pct. Derudover arbejder regeringen for, at der fastsættes et bindende mål for energieffektivitet i 2030, men den endelige danske holdning fastlægges i lyset af evalueringen i 2014 af energieffektiviseringsdirektivet og efter fremlæggelse af et konkret forslag fra Kommissionen. Regeringen vil samtidig lægge vægt på, at der sikres en acceptabel byrdefordeling mellem landene, der bl.a. tager højde for landenes samlede indsats, og mellem kvote- og ikke-kvoteområdet, evt. ved en ændret arkitektur af EU s reduktionsindsats. På mødet i Det Europæiske Råd den marts 2014 var 2030-rammen et af hovedpunkterne. I konklusionerne til mødet blev det blandt andet vedtaget, at 2030-rammen skal være i overensstemmelse med EU s langsigtede målsætninger for 2050 og inkludere rammer for drivhusgasreduktioner, udbygning af vedvarende energi og energieffektivisering. Herudover blev det vedtaget, at Det Europæiske Råd skal gøre status på Kommissionens videre arbejde med udvikling af rammen i juni 2014 med henblik på en endelig beslutning om en 2030-ramme ikke senere end oktober Regeringen ser ambitiøse rammer for EU s klima- og energipolitik som afgørende for at sikre et bæredygtigt og konkurrencedygtigt energisystem. Herudover skal EU s politik på området bidrage til at sikre en højere grad af forsyningssikkerhed og reducere EU s afhængighed af import af fossile brændsler som olie og gas, ikke mindst i lyset af den politiske udvikling i Ukraine. Det Europæiske Råd har i den anledning anmodet Kommissionen om at udarbejde en dybdegående analyse af EU s forsyningssikkerhed og præsentere en plan for nedbringelse af EU s afhængighed af importeret energi i juni Et fortsat og styrket fokus på energieffektivisering, udbygning med vedvarende energiproduktion i EU, udbygning af energiinfrastrukturen samt et fuldt gennemført indre marked for energi er afgørende for en styrket forsyningssikkerhed i EU. Regeringen tillægger det derfor høj prioritet, at disse elementer indgår i EU s fremtidige klima- og energipolitik med henblik på at mindske afhængigheden af importeret energi. Reform af EU s kvotehandelssystem Europa-Kommissionen har d. 22. januar 2014 fremsat et forslag til en beslutning om at indføre en markedsstabiliserende reserve for EU s system for handel med CO 2 -kvoter fra Baggrunden for Kommissionens forslag er det nuværende kvoteoverskud på ca. 2 mia. kvoter, hvilket ifølge Kommissionen kan vokse til mere end 2,6 mia. kvoter i Det store kvoteoverskud medfører en lav kvotepris og dermed følgende lavt incitament til at investere i teknologier, der kan nedbringe CO 2 -udledningen. Europa-Kommissionen anfører endvidere, at de nuværende lave kvotepriser ligeledes kan øge de samlede omkostninger forbundet med at indfri de mere langsigtede klimamålsætninger.

2 2 For at adressere det historiske kvoteoverskud og samtidig modvirke eventuelle fremtidige kvoteoverskud, foreslår Kommissionen, at der etableres en permanent markedsstabiliserende reserve af kvoter, der træder i kraft i Den foreslåede markedsstabiliserende reserve er tiltænkt en prisudjævnende effekt på lang sigt og en højere kvotepris på kort sigt, men Kommissionen har ikke foretaget beregninger af kvotereservens effekt på kvoteprisen. Danmark støtter EU s kvotesystem som udgangspunktet for den fælles regulering af CO 2 -udledningerne inden for EU og regeringen mener, at EU s kvotemarked bør styrkes ved strukturelle reformer, der kan skabe grobund for langsigtede investeringer for europæiske virksomheder. Som et udgangspunkt for de kommende forhandlinger hilser regeringen Kommissionens forslag om en permanent reserve velkommen. Regeringen vil dog i forhandlingerne lægge vægt på, at Kommissionen nærmere dokumenterer kvotereservens effekt på kvoteprisen. Derudover er det vigtigt, at der fremadrettet i relevante forhandlinger arbejdes for at mindske antallet af gratiskvoter til industrien. Endvidere finder regeringen det vigtigt, at alle EU-lande bidrager til reserven jf. deres andel af auktionskvoter, som foreslået af Kommissionen. Endeligt lægger regeringen vægt på, at reserven får den størst mulige effekt på kvoteprisen fx gennem tidligere ikrafttrædelse, overflytning af flere kvoter og strammere regler for tilbageførelse af kvoter også for at medvirke til, at statens provenu ved salg af kvoter ikke påvirkes negativt. Energipriser i EU EU-Kommissionen har som opfølgning på DER-mødet i maj 2013 udarbejdet en rapport om energipriser og omkostninger. På rådsmødet (energi) den 4. marts 2014 var en meddelelse om emnet sat på dagsordenen til politisk drøftelse. I meddelelsen beskrives årsager og konsekvenser af udviklingen i elog gaspriserne i EU. Priserne sammenholdes med udviklingen i energiforbruget mhp. at vurdere udviklingen i de samlede energiomkostninger. Desuden sammenholdes udviklingen i energipriserne med udviklingen i andre regioner, herunder USA. På EU-niveau er der tale om ret begrænsede stigninger i elog gaspriserne, når der tages højde for inflationen. Stigningerne skyldes ifølge Kommissionen primært afgifter og netomkostninger. Når europæisk industris energipriser er væsentligt højere end i USA, til skade for konkurrenceevnen i den energiintensive industri, skyldes det ikke store prisstigninger i EU. Forskellen er i højere grad en konsekvens af store prisfald i USA som følge af en markant forøget amerikansk produktion af skifergas, hvorimod EU er afhængig af (dyrere) importeret gas. Udbygning med VE og CO 2 -kvoteomkostninger er af relativt mindre betydning for prisforskellene. Udviklingen i industriens konkurrenceevne er vigtig for vækst og beskæftigelse, og de stigende forskelle i energipriserne mellem EU og USA samt andre regioner er en udfordring i forhold til energiintensive virksomheders konkurrenceevne. Det er dog positivt, at EU s industri i en vis grad har kunnet kompensere for prisforskellene gennem forbedringer af energieffektiviteten. Det bedste svar på udfordringerne vil efter regeringens opfattelse som udgangspunkt være at fortsætte den hidtidige linje og høste de langsigtede gevinster i form af bl.a. positive klimaeffekter og øget forsyningssikkerhed, samt de kortsigtede gevinster i form af øgede investeringer og beskæftigelse. Stabilitet og forudsigelige rammer er afgørende for erhvervsliv og investorer. Samtidig ser regeringen generelt et behov for, at de klimaog energipolitiske mål forfølges så omkostningseffektivt som muligt, og at de store potentialer for fortsat energieffektivisering udnyttes. 2. OVERORDNEDE UDFORDRINGER FOR DANSK ENERGIPOLITIK Energiaftalen fra marts 2012 skal bidrage til at fremtidssikre det danske samfund gennem en grøn omstilling af vores energisystem. Aftalen gælder initiativer for perioden frem til 2020, men peger samtidig frem mod regeringens langsigtede mål om, at energiforbruget i 2050 skal være 100 pct. baseret på vedvarende energi, samtidig med, at der sikres en fortsat høj forsyningssikkerhed. Omstillingen af energiforbruget til ren vedvarende energi vil være en meget omfattende opgave og kræver, at en lang række udfordringer forbundet med fremtidens energiforsyning adresseres. Et centralt element i omstillingen er indfasningen af en stor mængde vindenergi, der i fremtiden vil stå for en stadig større del af den danske elproduktion. Vindenergiens øgede betydning vil gradvist medføre, at der vil være behov for færre traditionelle kraftværker, der i dag leverer en stor del af den danske el på basis af fossile brændsler (og enkelte kraftværker omlægges til biomasse). På nuværende tidspunkt er den danske elforsyningssikkerhed høj pga. et velfungerende elnet, gode udlandsforbindelser og ikke mindst en let-regulerbar termisk produktion i form af kraftværkerne. Vindenergi (og solenergi) er fluktuerende energikilder, der ikke automatisk kan reguleres og tilpasses efterspørgslen. Skal Danmark bibeholde en høj grad af forsyningssikkerhed, stiller det krav om, at der er stabile udlandsforbindelser samt en større og smartere fleksibilitet i både produktion og forbrug. Det betyder, at andre vedvarende energikilder skal supplere de fluktuerende. Biomasse og biogas er mulige valg; og de to sidstnævnte benyttes allerede i det danske energisystem. Brint kan være interessant på længere sigt, når teknologien er udviklet yderligere. Både biomasse og biogas har den egenskab, at de i et energisystem baseret på vedvarende energi kan fungere som fleksibel og regulerbar energikilde. I forhold til biomasse er der en udfordring med hensyn til at sikre, at den biomasse, der benyttes i den danske energisektor, er produceret bæredygtigt. Det er en problemstilling, de danske energiselskaber allerede har fokus på, men i takt med, at behovet for at importere biomasse øges, stiger risikoen for at importere ikke-bæredygtig biomasse. Hvad angår biogas er udfordringen i høj grad at sikre en effektiv indpasning i det samlede energisystem såvel til direkte anvendelse som opgraderet til en kvalitet, der gør det muligt at benytte den i naturgasnettet. Netop naturgasnettet kan fortsat have en rolle i et energisystem baseret på vedvarende energi, hvor det vil distribuere biogas (og andre VE-gasser). Om end forbruget af gas vil falde i forbindelse med omstillingen, vil der også frem mod 2050 kunne gøres brug af gas til procesformål, dækning af spidslast el- og varmeproduktion samt transport. Danmark har allerede et vidt udbygget fjernvarmesystem, der sikrer produktion og fordeling af varme til forbrugerne. I dag produceres størstedelen af fjernvarmen på kraftvarmeværker, men i takt med udbygningen med vindenergi er rentabiliteten ved kombineret el- og varmeproduktion reduceret.

3 3 Det kan betyde, at alternative VE-teknologier såsom varmepumper og solvarme vil afløse eksempelvis gas som varmekilde på de mange decentrale (kraft)varmeværker. Herudover skal det løbende vurderes om det fortsat er hensigtsmæssigt at udbrede fjernvarmenettet yderligere, da det er bedst egnet til tætbebyggede områder pga. forholdsvis høje etableringsomkostninger. Nogle steder vil husstandsvarmepumper være et bedre alternativ og vil kunne levere varmen til eksempelvis de forbrugere, der frem mod 2030 skal udfase deres oliefyr. Det skal sikres, at omstillingen af energisystemet sker omkostningseffektivt og uden at gå på kompromis med den danske forsyningssikkerhed. Det kræver, at der rettidigt bliver foretaget vigtige strategiske valg. Skal omstillingen lykkes, er det vigtigt, at de valgte virkemidler afspejler de langsigtede politiske mål. Derfor blev der i forbindelse med Energiaftalen aftalt en række analyser med det overordnede formål at belyse konsekvenserne ved omstillingen af energisystemet. Analyserne fokuserer bl.a. på problemstillingerne nævnt ovenfor og vil blive offentliggjort i De vil bidrage til, at der er det bedst mulige beslutningsgrundlag, når vigtige strategiske beslutninger med betydning for det danske energisystem skal træffes. Regeringen forventer at indlede drøftelser med forligskredsen om opfølgningen på en række af analyserne i løbet af Udfordringer ved finansieringen af den grønne omstilling Den grønne omstilling stiller nye krav til indretningen af afgifts- og tilskudssystemet. I dag giver afgifterne på fossile brændsler således et betydeligt provenu til statskassen et provenu der i sagens natur alt andet lige vil blive mindsket i takt med omstillingen væk fra fossile brændsler. Afgifts- og tilskudssystemet kan udover at skabe provenu også spille positivt ind og bidrage til en omkostningseffektiv grøn omstilling. Således er hovedlinjerne i CO 2 - og energiafgiftssystemet allerede i stort omfang tilpasset de energi- og miljøpolitiske målsætninger. Ligeledes er hovedlinjerne i tilskudssystemet i vidt omfang tilpasset de energi- og miljøpolitiske målsætninger frem til Indretningen af energiafgifterne skal også ses i forhold til ønsket om et stærkt dansk erhvervsliv. Med Vækstplan DK blev der gennemført initiativer til at nedsætte en række af virksomhedernes produktionsrelaterede energiafgifter mv. for at tage hensyn til konkurrenceevnen. Som aftalt i Energiaftale 2012 er der igangsat en samlet analyse af alle energiafgifter og energitilskud med henblik på at vurdere behovet for yderligere justeringer og behovet for mere langsigtede tilpasninger af afgifts- og tilskudssystemerne, herunder PSO-tariffen. 3. ENERGIEFFEKTIVISERING Implementering af EU s Energieffektiviseringsdirektiv krav om energisyn i store virksomheder Under det danske EU-formandskab i juni 2012 blev der opnået enighed om EU s Energieffektiviseringsdirektiv. Implementeringen af direktivet medfører blandt andet, at store virksomheder inden den 5. december 2015 og herefter minimum hvert fjerde år skal foretage energisyn af virksomhedens energiforbrug. Virksomheder, som har et certificeret energiledelsessystem i overensstemmelse med de relevante internationale standarder, vil være undtaget fra kravet om energisyn, hvis det pågældende ledelsessystem omfatter direktivets minimumskriterier. Energisynet skal identificere og kvantificere omkostningseffektive energisparemuligheder og herefter aflægge rapport om resultaterne. Det ventes, at de foretagne energisyn vil medvirke til større energieffektivitet, og virksomhederne kan søge at sælge energibesparelsen via energiselskabernes spareindsats. Aftalen med energiselskaberne om energibesparelser Net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie er centrale aktører i energispareindsatsen. Siden 2006 har de haft energispareforpligtelser, og fra 2010 blev deres forpligtelser fordoblet. Indtil videre har de hvert år overopfyldt deres forpligtelser, uden at deres omkostninger per sparet kwh er steget væsentligt. I skal selskaberne sikre energibesparelser på ca. 2,6 pct. af slutforbruget af energi ekskl. forbruget til transportformål og fra 2015 på ca. 3,0 pct. Den energipolitiske aftale fastlægger også, at indsatsen skal målrettes eksisterende bygninger og erhverv. Rammerne for selskabernes indsats i er fastlagt i aftalen af 13. november 2012 mellem ministeren og brancherne. Aftalen indeholder en række præciseringer og stramninger med henblik på at styrke kvaliteten af energiselskabernes opgørelser og dokumentation af de opnåede energibesparelser. Samtidig er der en række nye elementer, som skal styrke omkostningseffektiviteten, øge gennemsigtigheden og styrke konkurrenceudsættelsen. I de seneste år er der sket en stigning i andelen af besparelser, der realiseres i byggeriet. Med henblik på fremover at styrke indsatsen for energirenovering af bygninger indgår energiselskabernes spareindsats blandt andet i arbejdet med energirenoveringsstrategien og i udmøntningen af Bedre Bolig. I løbet af skal der gennemføres en større evaluering af energiselskabernes spareindsats, som skal danne grundlag for drøftelserne af en ny aftale med energiselskaberne for perioden efter Renovering af bygninger I overensstemmelse med energiaftalen af 2012, og som led i opfyldelsen af det overordnede energipolitiske mål om 100 pct. VE-forsyning i 2050, har regeringen fremlagt en strategi for energirenovering af den eksisterende bygningsmasse. Strategien samler initiativer, der fremmer og forbereder energirenoveringen af bygninger, og indeholder tiltag, der adresserer udfordringerne med gennemførelsen af energirenoveringer generelt og i de enkelte bygningssegmenter, herunder opdatering af bygningsreglementet, indsatser for øget regelefterlevelse samt informationstiltag. Strategien blev offentliggjort april Et af strategiens væsentligste initiativer er BedreBolig, som er en ny ordning målrettet enfamilieshuse. Den skal via rådgivning gøre det enklere og mere overskueligt for private boligejere at energirenovere. BedreBolig lanceres i en række udvalgte kommuner i 1. halvdel af Fra 2. halvdel af 2014 lanceres den i hele landet. Med energimærkningsordningen for bygninger har Danmark implementeret dele af EU s bygningsdirektiv. Administrationen af energimærkningsordningen har siden 2006 været varetaget af et eksternt sekretariat, men blev i maj 2013 overtaget af Energistyrelsen. Energistyrelsen har sidenhen arbejdet målrettet på at forbedre kvaliteten af energimærknin-

4 4 gen og udviklet Det Digitale Energimærke, der er en lettilgængelig udgave af energimærkningsrapporten. Der indsamles i forbindelse med energimærkning af bygninger en stor mængde data om bygningernes konstruktion og energimæssige karakteristika. Disse data er stilles til rådighed for offentligheden via en hjemmeside. Energistyrelsen vil i forlængelse heraf i 2014 udvikle et program, der på parametre såsom m 2 og byggeår, kan sammenligne bygninger. Formålet er at give ejere og brugere overblik over energibesparelsesmulighederne i en given bygning. Energimærkning og ecodesign-krav til produkter Et væsentligt antal produkter bliver i de kommende år omfattet af EU-krav til energiforbruget. Der er med udgangen af 2013 krav til i alt 41 produkttyper og mindst 85 produkttyper forventes omfattet af reglerne i Hvor ordningerne tidligere især omfattede husholdningsapparater, vil de fremover også omfatte bygningskomponenter (f.eks. vinduer) og produkter rettet mod virksomheder (f.eks. forskellige typer af pumper, elektriske motorer m.fl.). Energistyrelsen har i 2013 gennemført en analyse af den danske energibesparelseseffekt som følge af ecodesign-krav og energimærkning for produkter. Analysen opgør effekten af ecodesign-kravene til at være GWh pr år i 2020, svarende til 5 pct. af energiforbruget i 2011 eksl. transport. Dermed yder ecodesign-kravene et væsentligt bidrag til at reducere det danske energiforbrug. Informationsindsats om energieffektivitet rettet mod energiforbrugere Formålet med informationsindsatsen er at fremme energieffektive løsninger og effektiv energianvendelse. Informationsindsatsen bliver tilrettelagt således, at der koordineres tæt med andre energieffektiviseringsindsatser for at styrke den samlede effekt af indsatsen, herunder strategi for energirenovering i bygninger, energiselskabernes energispareindsats, fremme af alternativer til oliefyr og de eksisterende mærkningsordninger. Indsatsens primære målgrupper er energibrugere; private boliger, offentlige institutioner og private virksomheder. Hjemmesiden SparEnergi.dk er en central platform for formidling af vejledninger og værktøjer rettet mod målgrupperne. Vedvarende energi i bygninger I overensstemmelse med regeringsgrundlaget og regeringens energipolitiske udspil»vores energi«skal el og varmeforsyningen i Danmark i 2035 dækkes af vedvarende energi. Dermed skal ca oliefyrsopvarmede bygninger og ca naturgasopvarmede bygninger konverteres til VE. Som et led i energiaftalen blev der i 2013 indført stop for installering af olie og naturgasfyr i nye bygninger, og fra 2016 indføres stop for installering af oliefyr i eksisterende bygninger i områder med fjernvarme- eller naturgasnet. Uden for naturgas og fjernvarmeområder kan oliefyr fortsat installeres i eksisterende bygninger. For de danskere, som fjernvarmen ikke kan nå, er varmepumper et godt alternativ. For at fremme udviklingen er der bl.a. etableret en rådgivningstjeneste om bl.a. konvertering fra oliefyr, ligesom der er igangsat en række demonstrationsprojekter, der skal bidrage til at gøre synliggøre varmepumpers fordele. Fremme af energibesparelser i private boliger Det indgår i energiaftalen af 2012, at der skal gennemføres en energisparepakke, der skal fremme energibesparelser i private lejeboliger. Med henblik på løsningen af det såkaldte paradoksproblem i private udlejningsejendomme har ministeren for by, bolig og landdistrikter fremsat et lovforslag, som blev vedtaget den 27. april. Paradoksproblemet medfører, at selv umiddelbart rentable investeringer i energibesparelser ofte ikke bliver foretaget på grund af usikkerhed om, hvem der vil høste de økonomiske fordele af investeringerne. Lovforslaget indeholder en model for, hvordan omkostningerne til energirenoveringer, der er rentable ud fra en totaløkonomisk betragtning, kan fordeles mellem ejer og lejere til gavn for begge parter. Derudover indeholder forslaget en model for, hvordan ejer og lejere via en aftale om grøn byfornyelse kan aftale en fordeling af omkostningerne til energirenovering. Endelig indeholder lovforslaget en række tiltag, der understøtter gennemførelsen af energirenoveringer i private udlejningsejendomme. 4. ENERGIFORSYNING Opfølgning på Smart Grid Strategiens initiativer Den grønne omstilling kræver, at el-, gas- og varmesektorerne i fremtiden i højere grad tænkes sammen i et sammenhængende system. Som en del af energiaftalen fremlagde regeringen derfor den 5. april 2013 en Smart Grid strategi, der vil danne udgangspunkt for eventuelle drøftelser af nye Smart Grid initiativer i forligskredsen. Strategiens initiativer retter sig mod både myndigheder og branchen, og arbejdet med initiativerne er godt i gang. Fjernaflæste målere og timeafregning er et vigtigt skridt på Smart Grid vejen. I juni 2013 vedtog Folketinget en bemyndigelse, der muliggjorde indførelse af fjernaflæste målere til hele landet inden udgangen af Den 28. oktober tiltrådte et flertal i Klima-, Energi- og Bygningsudvalget en bekendtgørelse, som danner rammerne for udrulningen, så den sker på den billigst mulige måde for forbrugerne og samfundet. Energibranchen udvikler en ny model for timeafregning til alle forbrugere, der forventes færdig i 2015.En forudsætning for et Smart Energy system er et bredt samarbejde mellem aktørerne i energisektoren og aktører inden for forskning og udvikling. Regeringen lancerer derfor i 2014 et Smart Energy partnerskab med inddragelse af aktører og myndigheder. Fjernvarme og fjernkøling Som opfølgning på EU's energieffektivitetsdirektiv foretages en omfattende vurdering af Danmarks potentiale for højeffektiv kraftvarme, industriel overskudsvarme og effektiv fjernvarme- og køling. Vurderingen skal være færdig ved udgangen af 2015, analysearbejdet er påbegyndt i Energieffektivitetsdirektivet forpligter desuden til at fremme udnyttelse af overskudsvarme fra kraftværker, industrianlæg og fjernkølingsanlæg. Reglerne til implementering af dette krav skal være trådt i kraft senest den 5. juni Regeringen har i vækstplan for energi og klima af oktober 2013 taget initiativ til at undersøge, om der i Danmark eksisterer et synergipotentiale mellem fjernvarme- og køling. I den forbindelse foreslås det i lovforslaget til implementering af energieffektivitetsdirektivet at udvide mulighederne for kombineret produktion af varme og køling. Lovforslaget til bl.a. ændring af lov om varmeforsyning og lov om kommunal fjernkøling er fremsat i Folketinget den 29. januar 2014.

5 5 Regeringens ressourcestrategi, som blev offentliggjort i oktober 2013, vil føre til, at mere affald skal genanvendes og mindre affald skal forbrændes. Overordnet set forventes affaldsforbrændingsanlæggene dog stadig at få tilført affaldsmængder, så den nuværende energiproduktion fra affaldsforbrænding kan bibeholdes. Ressourcestrategien ventes samtidig også at føre til en udsortering af organisk affald, som kan anvendes til biogasproduktion. Ressourcestrategien vil dermed være med til at fremme udbygningen af biogas. Strategisk energiplanlægning i kommunerne Staten og kommunerne udvikler disse år i fællesskab et koncept for strategisk energiplanlægning i kommunerne (SEP). Det er frivilligt for kommunerne, om de vil gennemføre en SEP, men stort set alle kommuner deltager i kommunale eller tværkommunale/regionale energiplanlægningsprojekter. Formålet med den strategiske energiplanlægning er, at kommunerne understøtter omstillingen af energisystemet væk fra fossile brændsler. I 2013 blev der offentliggjort en vejledning om, hvordan systemændringer kan analyseres, og hvordan scenarier kan opbygges. Som led i energiaftalen 2012 blev oprettet en pulje på samlet 19 mio. kr. til at fremme partnerskaber om strategisk energiplanlægning mellem myndigheder og aktører. I den energipolitiske delaftale mellem regeringen og Enhedslisten om den grønne superpulje er der derudover afsat 6 mio. kr. til etablering af partnerskaber med kommuner, der går foran i arbejdet med den grønne omstilling. Biomasse Med energiaftalen i 2012 har de centrale kraftvarmeanlæg og de kollektive varmeforsyningsanlæg, de leverer til, fået frihed til at aftale en fordeling af afgiftsfordelen ved anvendelse af biomasse i forhold til fossile brændsler. Fordelingen ved afgiftsfordelen er dog betinget af, at der indføres afgiftsmæssig timeafregning for kraft-varme-værker. Dette foreslås gennemført med L 171. Der er på den baggrund forhandlinger om fremtidig leverance af fjernvarme produceret på biomasse fra nogle af de større værker. Det forventes, at en række centrale værker vil blive ombygget til at kunne anvende biomasse. Herudover har der været planer om at opføre nye, større biomassebaserede kraftvarmeværker, men det er usikkert, hvorvidt sådanne planer vil blive realiseret. VE-direktivet indeholder ikke bæredygtighedskriterier for brug af fast og gasformig biomasse til varme, el og køling. I forlængelse af vedtagelsen af VE-direktivet blev det imidlertid aftalt, at EU-Kommissionen skulle rapportere, om der var behov for bæredygtighedskriterier for disse brændsler og til disse anvendelsesformål. I Kommissionens seneste rapportering fra 2010, om behovet for sådanne kriterier, vurderede Kommissionen, at der ikke umiddelbart var behov for yderligere regulering. Dog ville Kommissionen på et senere tidspunkt komme med en fornyet vurdering. En sådan er endnu ikke fremlagt for medlemsstaterne. Derfor har en række EU lande på eget initiativ indført nationale bæredygtighedskriterier for anvendelsen af fast og gasformig biomasse. Kommissionen har imidlertid som led i opfølgningen på sit udspil til en ny EU Skovstrategi påbegyndt en udvikling af kriterier for bæredygtig skovdrift til brug i forskellige politiksammenhænge, herunder efterspørgselsrettede instrumenter for skovprodukter uafhængigt af slutanvendelsen. Danmark bakker op om dette arbejde, som kan få relevans for fremtidige overvejelser om bæredygtigheden i Danmarks træbaserede energiforsyning og for en eventuel fastlæggelse af fælles EU-bæredygtighedskriterier for fast biomasse. Solceller Udbygningen med solceller er steget kraftigt i løbet af de sidste par år, hvilket har øget udgiften for staten og elforbrugerne til støtte af solceller. Den samlede solcelleudbygning er primo april2014 på 588 MW. Heraf er de 486 MW omfattet af den årsbaserede nettoafregningsordning, der blev erstattet af timebaseret nettoafregning for nye solcelleanlæg købt efter 19. november Solcellelovgivningen blev ændret i 2013 med henblik på at sikre en reduceret og mere balanceret udbygning med solceller. Den 20. marts 2013 fremsattes lovforslag L 199, som primært havde til hensigt at begrænse udbygningen med store solcelleanlæg, idet det viste sig, at effektgrænsen på 400 kw fra lov nr af 23. december 2012 ikke virkede efter hensigten. Den 11. juni 2013 fulgte et ændringsforslag til L 199, som var en yderligere opstramning, og som udmøntede en aftale mellem regeringen og Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og det Konservative Folkeparti om at begrænse den midlertidigt forhøjede afregning alene til husstande, herunder fælles anlæg, inden for en pulje på 20 MW årligt i årene Lovforslag L 199 blev til lov nr. 900 af 4. juli Lov nr. 900 indeholder endvidere to overgangsordninger for anlæg, hvor der er indgået bindende og ubetinget aftale om køb i forventning om, at støttesatserne i lov nr fra december 2012 og senere de reducerede satser i L 199, som fremsat den 20. marts 2013, ville blive sat i kraft i uændret form. De midlertidigt forhøjede afregningssatser, der indgår i lov nr. 900, er primo april2014 endnu ikke sat i kraft og kan først sættes i kraft, i det omfang og fra det tidspunkt, som følger af EU-Kommissionens godkendelse efter statsstøttereglerne. Den gældende afregningssats til elektricitet fra solcelleanlæg er 60 øre/kwh i de første 10 år efter nettilslutningen og 40 øre/kwh i de efterfølgende 10 år. Med lov nr. 901 af 4. juli 2013 har lejere og udlejere (på lejeres vegne) desuden opnået samme mulighed for at nettoafregne på timebasis, som ejere af boliger. Loven trådte i kraft 1. august Det indgik endvidere i lov nr. 901, at klima-, energi- og bygningsministeren får hjemmel i elforsyningsloven til at dispensere for en pulje på op til 20 MW kommunale solcelleanlæg fra lovens vedtagelse, hvilket er en forudsætning for at kunne nettoafregne. Et udkast til bekendtgørelse om kommunale solcelleanlæg vari offentlig høring frem til den 16. januar 2014, og bekendtgørelsen blev udstedt den 24. marts med åbning af den kommunale 20 MW-pulje den 31. marts Vindkraftudbygning Havvind og forsøgsmøller på havet I september 2013 blev den hidtil største vindmøllepark i Danmark indviet. Parken er placeret ved Anholt og har en kapacitet på 400 MW. Energiaftalen indebærer, at der frem mod 2020 planlægges udbudt to nye store parker på henholdsvis Krigers Flak på 600 MW og Horns Rev på 400 MW. I samme periode planlægges udbudt nye kystmølleparker på i alt 450 MW. Hertil kommer forsøgsmøller på i alt 50 MW. Der er tale om mere end en fordobling af den eksisterende kapacitet på havet i Danmark.

6 6 I forbindelse med udbud af Horns Rev 3 og Kriegers Flak, arbejder Energistyrelsen med en udbudsproces, hvor dialog med selskaberne og åbenhed i udbudsprocessen skal danne grundlag for at tiltrække tilbud fra selskaber fra hele verden. I 2013 blev udbudsbekendtgørelsen for Horns Rev 3 offentliggjort. Udbuddet gennemføres som et udbud med prækvalifikation og forhandling. I maj 2014 blev prækvalifikationen afgjort, og samtlige fire ansøgere (DONG, Vattenfall, Statoil og E.ON) i prækvalifikationsrunden blev godkendt til at deltage i de kommende udbudsforhandlinger. Afgørelsen af udbuddet, hvor pris er eneste kriterium, forventes truffet i begyndelsen af Udbudsbekendtgørelsen for Kriegers Flak projektet forventes offentliggjort i løbet af Efter prækvalifikation og forhandlinger er det forventningen, at den nye koncessionshaver til Danmarkshistoriens hidtil største havmølleprojekt kan vælges i begyndelsen af Udbygning af kystnære havmølleparker Der forberedes et samlet udbud for seks områder, der er i konkurrence med hinanden: Vesterhav Syd, Vesterhav Nord, Sæby, Sejerøbugten, Småland og Bornholm. Hvert område kan rumme op til 200 MW med undtagelse af Bornholm, der maksimalt kan rumme 50 MW som følge af begrænset transmissionsforbindelse til Sverige. Det forventes ikke, at der vil blive bygget i alle seks områder. For at øge interessen for udbuddet, og for at fremme konkurrencen, er der planlagt en åben proces med inddragelse af potentielle tilbudsgivere. Udvælgelse af bygherre(r) sker i foråret De kystnære havmølleparker bliver synlige fra land, så den lokale opbakning er vigtig. For at fastholde den lokale opbakning udbydes 20 pct. af hvert projekt til lokale borgere under køberetsordningen, og der gives økonomisk incitament til yderligere lokalt ejerskab for borgere og virksomheder. Herudover vil det i forbindelse med VVM-undersøgelserne blive prioriteret at inddrage lokalbefolkningen i de berørte områder. Udbygning med vindmøller på land Udbygning med landmøller er et vigtigt og omkostningseffektivt element i omstillingen af energisektoren. For at sikre den nødvendige kapacitetsudvidelse er der udarbejdet et oplæg»oplæg om vindmølleudbygningen på land«, hvori det beskrives, hvordan denne udvidelse kan understøttes og hvilke initiativer, det vil være hensigtsmæssigt at gennemføre. De foreslåede initiativer omfatter bl.a. en undersøgelse af udviklingen i huspriser i forbindelse med mølleopstilling og udarbejdelse af en pjece, der beskriver, hvordan en fremtidig proces for mølleopstilling kan udføres bedst muligt»den gode proces«. Arbejdet med disse initiativer vil nu gå i gang. Status for mølleudbygningen viser, at der i årene 2012 og 2013 er opsat landmøller med en samlet kapacitet på ca.519 MW og tilsvarende nedtaget landmøller på i alt 61 MW. Dette giver et øjebliksbillede af udviklingen, og denne tendens vil på linje med andre faktorer blive inddraget i det videre arbejde. Reguleringseftersyn Som opfølgning på energiaftalen har klima-, energi- og bygningsministeren nedsat et eksternt udvalg med brancherepræsentanter og eksperter, som skal gennemføre et dybdegående eftersyn af reguleringen af den danske elforsyningssektor og komme med anbefalinger til en ny regulering. Anbefalingerne skal understøtte omstillingen til en energiforsyning baseret på vedvarende energi og samtidig sikre realiseringen af effektiviseringsgevinster i elsektoren. Udvalget blev nedsat i sidste halvdel af 2012 og skal afslutte sit arbejde med udgangen af I maj 2013 offentliggjorde udvalget et forslag til en fremtidig forsyningspligtregulering. Det lægger op til, at elkunderne selv skal træffe et aktivt og informeret valg af elprodukt og elleverandør for derved at stimulere konkurrencen på detailmarkedet for el. Dette forslag er udmøntet i et lovforslag om ændring af elforsyning, lov om naturgasforsyning og lov om Energinet.dk. Lovforslaget blev fremsat i Folketinget d. 23. april. Udgifterne til Public Service Obligations (PSO) Støtten til den miljøvenlige elproduktion betales af elforbrugerne via det såkaldte PSO gebyr på elregningen og fungerer som driftstilskud til investeringer i vedvarende energi. PSO gebyret var i 2013 gennemsnitligt på 17,4 øre/ kwh svarende til i alt knap 5,6 mia.kr. Stigningen i PSO-omkostningerne fra 2012 til 2013 skyldes især idriftsættelsen af Anholt havvindmøllepark og en forøgelse af tilskuddet til elproduktion fra biogas. De årlige PSO omkostninger har siden 2001 varieret, jf. figuren nedenfor. Hovedparten af PSO-gebyret går til at dække faste afregningspriser på miljøvenlig elproduktion. Når elmarkedspriserne falder, stiger udgifterne til de faste afregningspriser og dermed PSO gebyret. Omvendt når elmarkedsprisen stiger, så falder PSO omkostningerne alt andet lige. Elprisen lå dog på samme niveau i 2013 som i 2012, hvorfor stigningen i PSO-udgifter fra 2012 til 2013, i modsætning til en stor del af de historiske udsving, ikke skyldes faldende elpriser.

7 7 Figur 1: Udgifter til PSO på elområdet (mio kr.) Liberalisering af elmarkedet Udviklingen af et liberaliseret elmarked har været initieret af og understøttet af EU-direktiver om det indre marked, senest med 3. liberaliseringspakke. Siden 1996 har de største elforbrugere frit kunne vælge leverandør, og fra 2003 fik alle forbrugere ret til frit at vælge leverandør. Alligevel gik det trægt med markedsudviklingen for de mindre forbrugere. Derfor har der løbende været taget initiativer, som skulle understøtte markedsudviklingen, f.eks. med elpristavlen, hvor forbrugerne kan sammenligne elpriserne hos forskellige leverandører. Senest har Folketinget i juni 2012 vedtaget lov nr. 575 om fremme af konkurrencen på elmarkedet, der indførte den såkaldte engrosmodel. Denne lov medfører, at netvirksomhederne på sigt udelukkende vil agere som engrosleverandører til elhandelsselskaberne. Engrosmodellen vil blive idriftsat den 1. oktober Omstilling af transportsektoren Energistyrelsen arbejder på en række områder med grøn omstilling af transportsektoren. I Energiaftalen fra 2012 blev der, som led i regeringens strategi for energieffektive køretøjer, afsat 70 mio. kr. til fremme af infrastruktur og køretøjer, der anvender el, gas og brint. Udmøntningen af puljen sker gennem partnerskaber, hvor det offentlige bidrager med penge til infrastruktur, mens de øvrige deltagere i partnerskaberne kommer med yderligere bidrag til infrastruktur samt et større antal biler. I dag er transportsektoren helt afhængig af fossile brændstoffer, og samtidig er samfundet helt afhængigt af et effektivt transportsystem, der sikrer høj mobilitet. Med udgangspunkt i regeringens mål, om at transportsektoren er hundrede procent forsynet med vedvarende energi i 2050, samt af hensyn til forsyningssikkerhed arbejder Klima-, Energi- og Bygningsministeriet sammen med Transportministeriet på et»roadmap 2050 for grøn transport«. Dette roadmap vil indeholde en analyse af tiltag, der kan give et lavere energiforbrug og sikre omstillingen til ikke-fossile energikilder i transportsektoren. Analysen vil også give en indikation af, hvornår disse tiltag kan igangsættes i forhold til den langsigtede omstilling af transportsektoren. Arbejdet med planen forventes afsluttet medio Statsstøttereform EU-Kommissionen er i færd med at revidere hele statsstøtteområdet, herunder udarbejde nye miljø- og energirammebestemmelser, dvs. retningslinjer for hvilke typer statsstøtteordninger Kommissionen vil kunne godkende. De nye retningslinjer blev vedtaget af Kommissionen i april 2014 og finder anvendelse frem til og med Disse retningslinjer vil få stor betydning for Danmarks tilskudsordninger til fremme af bl.a. VE-teknologier. 5. FORSKNING, UDVIKLING OG DEMONSTRATION Skal danske producenter fastholde og udbygge deres førerposition indenfor grønne og energieffektive energiteknologier, er det en forudsætning, at der løbende investeres i forskning, udvikling og demonstration. Den grønne omstilling af Danmark kræver ligeledes udvikling af nye energiteknologier, der kan sikre at målet om, at det danske energiforbrug i 2050 er baseret på 100 pct. vedvarende energi. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet understøtter derfor udviklingen af nye energiteknologier gennem tre støtteprogrammer ForskEl, ElForsk og Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP)hvor sidstnævnte er det mest omfattende 1. Uddannelses- og Forskningsministeriet støtter strategisk energiforskning og teknologiudvikling gennem Det Strategiske Forskningsråd (DSF), Rådet for Teknologi og Innovation (RTI) og Højteknologifonden (HTF) 2. Endvidere støttes dansk energiforskning og udvikling gennem EU s forskningsprogrammer. Samlet skønnes de offentlige midler til forskning, udvikling og demonstration på energiområdet i 2014 at blive på mere end 1 mia. kr. DSF har i 2013 udmøntet ca. 290 mio. kr. til forskning i fremtidens energiteknologier og systemer i konkurrence, hvor omkring 20 pct. af ansøgerne er imødekommet. Bevillingerne er suppleret med medfinansiering på omkring 30 pct. Halvdelen af bevillingen er anvendt til ph.d. og postdoc. EUDP har i 2013 udmøntet ca. 400 mio. kr. (inkl. særpuljer). Som noget nyt blev der etableret tre mindre særprogrammer for hhv. effektiv transport, brint og brændselsceller samt byg- 1 ForskEL og ElForsk finansieres af PSO-midler og hører således under Klima-, Energi- og Bygningsministeriets ressortområde. Støtteprogrammerne administreres af henholdsvis Energinet.dk og Dansk Energi. 2 Den 1. april 2014 blev DSF, HTF og RTI samlet i Danmarks Innovationsfond. Fonden samler de konkurrenceudsatte midler til strategisk forskning, teknologiudvikling og innovation i én samlet fond.

8 8 ningsintegrerede solceller. Også i 2014 forventer EUDP at fastholde den store konkurrence om midlerne, samt den høje egenfinansiering af projekterne på i gennemsnit 50 %. I 2014 og 2015 vil særpuljer vedr. bl.a. bølgekraft og integration af vedvarende energi i fjernvarmesystemet bidrage yderligere til udvikling af ny energiteknologi. Rigsrevisionen gennemgik i 2013 området og Statsrevisorerne anbefalede som opfølgning herpå,»at ministerierne evaluerer effekterne af energiforskning, -udvikling og -demonstration på tværs af ministerier og tilskudsydere«. På baggrund af en dialog med Rigsrevisionen er der igangsat et tværgående arbejde for fremadrettet at udvikle en koordineret evalueringspraksis. DSF har de sidste ti år investeret ca. 2,1 mia. kr. til knap 200 bevillinger inden for en bred vifte af vedvarende energiteknologier. HTF har de sidste ni år investeret ca. 265 mio.kr. i teknologiudvikling inden for energi- og miljøområdet. EUDP har i de forløbne fem år igangsat ca. 300 forsknings-, udviklings- og demonstrationsprojekter, hvoraf ca. 75 er blevet afsluttet. De første effekter af de igangsatte projekter blev evalueret i 2011, hvilket gav løfter om de deltagende virksomheders forventninger til markedsudbredelse, omsætning og beskæftigelse. I 2014 foretager EUDP på ny en effektvurdering. I 2015 vil programmet indgå i en mere omfattende og tværgående evaluering af alle energiprogrammerne under Klima-, Energi- og Bygningsministeriet samt af ordningerne under Uddannelses- og Forskningsministeriet. I 2013 gennemførte EUDP for første gang en koordineret indkaldelse af forslag til fælles dansk-kinesiske projekter i samarbejde med kinesiske Ministry of Science & Technology. DSF gennemførte sit femte fælles dansk-kinesiske opslag inden for vedvarende energi, hvor der i alt nu er givet ti bevillinger. Rådet gennemførte sit første fælles dansk-koreanske opslag ligeledes inden for vedvarende energi, hvor der blev givet to bevillinger. EU lancerede den 1. januar 2014 sit samlede forsknings- og udviklingsprogram for perioden frem til 2020, Horizon Danmark har gode erfaringer med at hjemtage midler fra EU. Det 7. rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling har over de seneste 5 år medfinansieret aktiviteter i Danmark for samlet ca. 4,5 mia. kr. Dette engagement forventes fastholdt under Horizon 2020, hvor der er afsat op mod 23 mia. Euro til energiteknologi. Dette vil kunne bidrage markant til udviklingen af dansk forskning, udvikling og demonstration indenfor energiteknologi. 6. ENERGIPRODUKTION Status på den danske olie- og gasproduktion Produktionen af olie og naturgas fra felterne i Nordsøen betyder, at Danmark siden 1995 har været nettoeksportør af olie og gas. En position som Danmark med de nuværende prognoser forudses at kunne opretholde til mindst 2020 for olie og 2025 for naturgas. Fra produktionen af olie blev indledt i 1972 til og med 2012 har staten haft indtægter fra olie- og gasaktiviteterne svarende til knap 360 mia. kr. (2012-priser). Serviceeftersynet af vilkårene for indvinding af olie og gas i Nordsøen blev afsluttet i februar De nye harmoniserede skattevilkår for tilladelser til efterforskning og indvinding af olie og gas trådte i kraft pr. 1. januar Der er således nu skabt grundlag for ens vilkår for betaling af skatter for alle tilladelser til efterforskning og indvinding af olie og gas i Danmark. Olie/gas-strategi Den eksisterende infrastruktur til olie- og gasproduktion giver mulighed for, at også mindre felter kan udnyttes kommercielt ved anvendelse af ledig kapacitet på eksisterende anlæg. En meget stor del af de nuværende produktionsanlæg og rørledninger er gamle og dyre at vedligeholde. Som en opfølgning på serviceeftersynet udarbejdes der, i samarbejde med branchen, en samlet olie- og gasstrategi. Der vil blive foretaget en samlet evaluering af den aktuelle status for branchen og udarbejdet en strategi for den fremtidige efterforskning og kommercielle udnyttelse af de danske olie- og gasressourcer i Nordsøen. 7. Udbudsrunde og strategisk miljøvurdering Det er fortsat muligt at finde nye olie- og gasfelter i Nordsøen. Det planlægges at åbne 7. udbudsrunde for nye tilladelser til efterforskning og indvinding af olie og gas i Det forventes, at der et års tid efter åbningen af runden kan udstedes nye tilladelser i den vestlige del af Nordsøen. I 2012 blev der foretaget en offentlig høring af en miljøvurdering af planen for den 7. udbudsrunde og planer om udstedelse af tilladelse til injektion af CO 2 med henblik på øget olieindvinding fra eksisterende oliefelter. Der er i forbindelse med miljøvurderingen og offentliggørelse af en sammenfattende redegørelse, som behandler høringssvarene fra offentlighedsfasen, indsendt en række klager til Energiklagenævnet. Klagerne relaterer sig primært til mulighederne for injektion af CO 2 i oliefelter i Nordsøen med henblik på at øge olieindvindingen. Energiklagenævnet stadfæstede Energistyrelsens miljøvurdering i februar 2014, hvorved arbejdet omkring 7. udbudsrunde fortsætter. Klima-, energi- og bygningsministeren forelagde en redegørelse om vilkårene for runden for Klima-, Energi- og Bygningsudvalget i starten af 2014, og modtog udvalgets beretning den 11. april udbudsrunde og vilkårene herfor blev annonceret i statstidende den 24. april Ansøgningsfristen for runden er den 20. oktober 2014 kl Skifergas i Danmark På nuværende tidspunkt vides det ikke, om der findes naturgas i skiferlag (skifergas) i den danske undergrund. Det vides heller ikke, om det er muligt og rentabelt at producere naturgas fra danske skiferlag. Der blev i sommeren 2012 indført nye regler på land om miljøvurdering i forbindelse med frakturering. Det skete på baggrund af bekymring for konsekvenserne af den frakturering i undergrunden, som finder sted ved produktion af skifergas. Desuden blev der i sommeren 2012 indført en midlertidig pause for meddelelse af nye tilladelser til efterforskning og indvinding af skifergas på land. Selskaberne bag tilladelsen til efterforskning og indvinding af olie og gas i Nordjylland planlægger at gennemføre en efterforskningsboring vest for Dybvad. I løbet af 2014 forventes der gennemført en miljøvurdering af den første fase af efterforskningsboringen. Boringen planlægges gennemført i og vil være med til at afklare potentialet for skifergas i Danmark. Implementering af offshoresikkerhedsdirektivet Den 12. juni 2013 blev direktivet om sikkerhed i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter vedtaget. Direktivet tager sigte på at forebygge større ulykker og begrænse konsekvenserne heraf i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter. Det skal være implementeret den 19. juli Da de grundlæggende principper i direktivet ligger tæt op ad den eksiste-

9 9 rende lovgivning på området, er der ikke tale om principielle ændringer. Tilpasningen af lovgivningen vil dog i vist omfang føre til nye krav til offshoreindustrien. Direktivet ventes også at føre til en ny organisering af tilsynsmyndigheden på offshoresikkerhedsområdet. 7. GRØN OMSTILLING OG UDBREDELSE AF DEN DANSKE ENERGIMODEL Indsats til understøttelse af grøn omstilling i udvalgte vækstøkonomier Klima-, Energi- og Bygningsministeriet arbejder for grøn omstilling af udvalgte vækstøkonomier i retning af lavemissionssamfund. Danmarks styrkepositioner og kernekompetencer på klima- og energiområdet anvendes aktivt i et samarbejde, der går i dybden med politikker og regulering især inden for vedvarende energi og energieffektiviseringer i bygninger. Samtidig leverer Klima-, Energi- og Bygningsministeriet også en tværgående indsats, der omfatter god praksis for udformning af nationale drivhusgasfremskrivninger, analyser af energisystemer og reduktionspotentialer samt identificering og formidling af initiativer, der målrettet sigter på at fremme finansiering til investeringer i vedvarende energi og energieffektivitet i udvalgte vækstøkonomier. Endvidere udarbejdes med henblik på kapacitetsopbygning i vækstøkonomierne»policy toolkits«til målrettet formidling af danske erfaringer på energiområdet, f.eks.om integration af vind i elsystemet, energieffektivitet i nye bygninger m.v. I juni 2012 blev der underskrevet regeringsaftaler mellem Klima-, Energi og Bygningsministeriet og tre kinesiske ministerier, herunder National Energy Administration (NEA), Ministry of Science and Technology (MoST) og Ministry of Housing and Urban-Rural Development (MoHURD). Senest blev der i juni 2013 tilføjet en aftale med det kinesiske planlægningsministerium, National Development Reform Commission (NDRC), med fokus på samarbejde om energieffektivitet. Kina indtager en særposition som verdens største energiforbruger og CO 2 -udleder med 24% af verdens samlede energirelaterede CO 2 -udledning i 2010, hvilket har skabt en kinesisk efterspørgsel efter samarbejde med Klima-, Energi- og Bygningsministeriet på energiområdet for at lære af de danske erfaringer. Samarbejdet omfatter bl.a. udbygning af vedvarende energi og integration heraf i energisystemet; energieffektivt byggeri og energieffektivitet i industrien samt forskning, udvikling og demonstrationsprojekter. En væsentlig del af det dansk-kinesiske samarbejde sker i regi af det støttede nationale center for vedvarende energi i Kina (CNREC), som bl.a. har fokus på udvikling af 2050-scenarier med en betragtelig øget andel af VE. Herudover er dansk-kinesiske pilotprojekter om indpasning af VE og omstilling fra kul til biomasse i energisystemet under etablering i nord-øst Kina som demonstrationsprojekter. CNREC blev etableret med midler fra det dansk finansierede Renewable Energy Development Programme (RED), som har som mål at understøtte udvikling af VE i Kina i perioden I løbet af 2012 og 2013 blev der indgået treårige samarbejdsaftaler med Vietnam, Sydafrika og Mexico. En Low Carbon Transition Unit (LCTU) blev med Klimapuljen 2012 oprettet i Energistyrelsen til faglig understøttelse af de bilaterale indsatser samt af tværgående indsatser med det formål at nedbringe emissioner i de mest vækstende udviklingsøkonomier. I Vietnam understøtter LCTU en implementering af et nationalt energieffektiviseringsprogram, herunder finansiering af energibesparelser i små og mellemstore virksomheder og i bygninger. Det vietnamesiske byggeministerium får hjælp til at revidere og implementere energikrav i et nyt bygningsreglement. Fokus for indsatsen i Sydafrika er kapacitetsopbygning og teknisk assistance til integration af VE (og især vind) i energisystemet samt koordinering af energiplanlægning og regulering. Det bilaterale klima- og energiprogram med den mexicanske regering vil fokusere på analyser, politikreform og regulering relateret til klima-mål, vedvarende energi og energibesparelser. I- lande Det er for 2013 og -14 aftalt at etablere et målrettet energipolitisk samarbejde med fokus på reelle CO 2 -reduktioner i et eller to udvalgte i-lande, hvis nationale klima- og energiindsats har stor betydning for den globale grønne omstilling. Målsætningen er at bidrage til at flytte toneangivende landes klima- og energipolitik gennem bilateralt samarbejde, der trækker på danske styrker og kompetencer indenfor regulering på klima- og energiområdet. Der er i november 2013 indgået en samarbejdsaftale med den amerikanske delstat Maryland om havvind, idet Maryland i april 2013 har vedtaget en lov om etablering af havvindmøller. Samtidig er der indledt et samarbejde med Rusland om erfaringsudveksling vedrørende fjernvarme og energieffektivitet. Ny enhed for eksport af den danske energimodel Der er et voksende fokus globalt på den danske energimodel, og myndigheder i andre lande ønsker i stigende grad at trække på danske erfaringer med energipolitiske rammebetingelser, regulering og systemudvikling. Det skaber grundlag for et styrket samarbejde mellem danske og udenlandske myndigheder om implementering af dele af den danske energimodel på relevante danske eksportmarkeder. Sådanne samarbejder kan på samme tid udvide markedet for den danske energirådgivnings-branche og markedet for eksport af dansk-produceret energiteknologi og løsninger inden for blandt andet vind, fjernvarme og energieffektivitet. Som led i regeringens Vækstplan for Energi og Klima fra den 8. oktober 2013, foreslås der i gennemført et pilotinitiativ om etablering af en enhed for eksport af den danske energimodel. Enheden skal indgå direkte samarbejder med relevante myndigheder i tre lande, hvor der er mulighed for at påvirke energipolitik og -regulering i retning af den danske energimodel, og hvor energirådgivningsbranchen og energiindustrien i Danmark ser muligheder for øget eksport. De tre udvalgte lande er: Storbritannien, Tyskland og Kina. Initiativets styrke ligger i en integreret tilgang, hvor myndighedssamarbejde om energipolitikker og regulering baner vejen for erhvervssamarbejde, eksport og tiltrækning af udenlandske investeringer i Danmark. Initiativet gennemføres i tæt samarbejde med Udenrigsministeriet og industrien. Bevilling udestår p.t. Dokumentation af den grønne vækst Danmarks ambitiøse grønne omstilling giver danske virksomheder med kompetencer indenfor grønne produkter, mulighed for at afsætte produkter på hjemmemarkedet og udvikle nye,»state-of-the-art«grønne løsninger, der kan eksporteres. I foråret 2013 viste en opgørelse udarbejdet af Klima-, Energi- og Bygningsministeriet, Erhvervs- og Vækstministeriet samt DI Energi således, at den danske vareeksport af energiteknologi udgjorde 10 pct. af den samlede vareeksport svarende til 61,1 mia. kr. Eksporten af grøn energiteknologi

10 10 har siden 2002 oplevet en kraftig vækst og udgjorde med 32,5 mia. kr. størstedelen af den danske energiteknologieksport i For at følge den grønne erhvervsudvikling på tværs af alle brancher, er det nødvendigt at etablere et solidt statistisk grundlag. Derfor har Klima-, Energi- og Bygningsministeriet i samarbejde med Miljøministeriet, Erhvervs- og Vækstministeriet og Danmarks Statistik igangsat et arbejde, der skal føre til udviklingen af en grønerhvervsstatistik, der via en række parametre opgør værdien af den grønne produktion i Danmark. De grønne erhvervs betydning for dansk økonomi kan dermed klarlægges. Statistikken giver et fælles referencepunkt, når muligheden for grønt vækst er til debat i Danmark. Den første grønne erhvervsstatistikproduceret af Danmarks Statistik, vil blive offentliggjort ultimo Hermed slutter redegørelsen.

Energipolitisk redegørelse 2014 Klima-, energi- og bygningsministerens redegørelse til Folketinget om energipolitikken

Energipolitisk redegørelse 2014 Klima-, energi- og bygningsministerens redegørelse til Folketinget om energipolitikken Energipolitisk redegørelse 2014 Klima-, energi- og bygningsministerens redegørelse til Folketinget om energipolitikken 20. maj 2014. 1. De europæiske rammer og udfordringer En ramme for EU s klima- og

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen

Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen WEC Danmark 12. apr. 12 Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen Hans Peter Branchedirektør DI Energibranchen Hvad betyder aftalen Sikker, effektiv og miljørigtig energiforsyning 35,5

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Side 1 1. Kinas voksende energiforbrug Kina har siden slutningen af 1970 erne haft økonomiske vækstrater på 8-10 pct. om året og er i dag et øvre

Læs mere

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Chefkonsulent Peter Bach MILJØFORUM MIDTJYLLAND Konference Aarhus, 31. oktober 2012 Nye rammebetingelser Energiaftalen

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Hub North. Den 30. November 2010

Hub North. Den 30. November 2010 Hub North Den 30. November 2010 AAU s Fundraising og Projektledelseskontor Jane Tymm-Andersen Jet@adm.aau.dk Fundraising & Projektledelseskontor Giver assistance i forbindelse med udarbejdelse af projektansøgninger,

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Aftale om tilbagerulning af FSA mv. og lempelser af PSO

Aftale om tilbagerulning af FSA mv. og lempelser af PSO Aftale om tilbagerulning af FSA mv. og lempelser af PSO 14. juli 2014 Aftaler om Vækstpakke 2014 Juli 2014 1 Indhold 1. Indledning til aftale om tilbagerulning af FSA mv. og lempelser af PSO (juli 2014)...

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle Jesper Koch, Dansk Energi MERE VEDVARENDE ENERGI ENERGIEFFEKTIVITET EL BLIVER CENTRAL ENERGIBÆRER 2011 Der findes vel realistisk set ikke en

Læs mere

Erhvervslivets energiforbrug

Erhvervslivets energiforbrug Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme.

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Nordisk folkecenter 18 April 2013 Frede Hvelplund Aalborg Universitet Department of Development and Planning

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Energiforlig. Oversigt over støttemuligheder Fokusgruppen Intelligent Energirenovering

Energiforlig. Oversigt over støttemuligheder Fokusgruppen Intelligent Energirenovering Oversigt over støttemuligheder Fokusgruppen Intelligent Energirenovering Fokusgruppen skal arbejde med: Få SMV, håndværkere, i spil Integrering af intelligente energisystemer, f.eks. smart grids, i nye

Læs mere

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks Bruttoenergiforbrug 1972-2011 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Olie

Læs mere

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 306 Offentligt Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Indledning og resume: I dette efterår skal der udformes

Læs mere

Omkostninger ved VE-støtte

Omkostninger ved VE-støtte Omkostninger ved VE-støtte Baseret på Miljø og Økonomi, 2014 (den miljøøkonomiske vismandsrapport) John Smidt De Økonomiske Råds sekretariat 29. August 2014 Energipolitiske rammer EU har mål og virkemidler

Læs mere

Hvad ser Dansk Byggeri i krystalkuglen? Energi og Byggemesse 2012 Den 20. november, Borgen, Sønderborg Chefkonsulent Camilla Damsø Pedersen

Hvad ser Dansk Byggeri i krystalkuglen? Energi og Byggemesse 2012 Den 20. november, Borgen, Sønderborg Chefkonsulent Camilla Damsø Pedersen Hvad ser Dansk Byggeri i krystalkuglen? Energi og Byggemesse 2012 Den 20. november, Borgen, Sønderborg Chefkonsulent Camilla Damsø Pedersen Dansk Byggeri og Erhvervspolitisk afdeling Erhvervs- og arbejdsgiverorganisation

Læs mere

Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor?

Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor? Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor? v/ Vagn Holk Lauridsen, Teknologisk Institut, Energi- og Klimadivisionen

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Oversigt over konkrete virkemidler i energipolitikken

Oversigt over konkrete virkemidler i energipolitikken Bilag Oversigt over konkrete virkemidler i energipolitikken En omkostningseffektiv indsats Regeringens energipolitiske udspil skal sikre en omkostningseffektiv indfrielse af de overordnede målsætninger

Læs mere

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi Energieffektivisering for fremtiden Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi 26-11-2012 DTU International Energy Report 2012 Energy efficiency improvements A key

Læs mere

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Agenda Politiske målsætninger og energiforbrug i bygninger

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1 Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015 Anders Johan Møller-Lund 1 Energi- og klimamål 2020: Vedvarende energi skal udgøre 35% i 2020, heraf skal vindenergi dække 50% af elforbruget 2035: El-

Læs mere

Energipolitisk redegørelse 2015. Klima-, energi- og bygningsministerens redegørelse til Folketinget om energipolitikken

Energipolitisk redegørelse 2015. Klima-, energi- og bygningsministerens redegørelse til Folketinget om energipolitikken Energipolitisk redegørelse 2015 Klima-, energi- og bygningsministerens redegørelse til Folketinget om energipolitikken 29/4-2015 1. De europæiske rammer og udfordringer EU 2030 I oktober 2014 besluttede

Læs mere

Danmarks årlige rapportering i henhold til Energieffektivitetsdirektivet artikel

Danmarks årlige rapportering i henhold til Energieffektivitetsdirektivet artikel N O T AT 24. august 2015 Danmarks årlige rapportering i henhold til Energieffektivitetsdirektivet artikel 24, stk. 1 Danmark vejledende mål i henhold til artikel 3 er et absolut primært energiforbrug (bruttoenergiforbrug

Læs mere

En visionær dansk energipolitik

En visionær dansk energipolitik En visionær dansk energipolitik Det er regeringens vision, at Danmark på langt sigt helt skal frigøre sig fra fossile brændsler kul, olie og naturgas. I stedet skal vi anvende vedvarende energi. I dag

Læs mere

Senest har EU-Kommissionen den 23. januar 2008 spillet ud med en klima- og energipakke.

Senest har EU-Kommissionen den 23. januar 2008 spillet ud med en klima- og energipakke. Den 21. februar 2008 Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny Alliance om den danske

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi

Forslag. Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi Til lovforslag nr. L 199 Folketinget 2012-13 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 28. juni 2013 Forslag til Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Ændring af støtte til visse solcelleanlæg)

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? FJERNVARMEINDUSTRIENS ÅRSMØDE 2015 FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 10. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 12 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 12 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 12 Offentligt Europaudvalget, Klima-, Energi- og Bygningsudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 EU s klima- og energipolitiske

Læs mere

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER CONCITO 2014 ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER Sammenfatning og anbefalinger Den klimapolitiske, økonomiske og samfundsmæssige udvikling i det forgangne år har bevirket, at Danmarks

Læs mere

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Direktør Michael H. Nielsen Den 28. januar 2015 Mål om fossil uafhængighed i 2050 skal nås af tre veje Energieffektivisering Fossil uafhængighed i 2050 Fleksibilitet

Læs mere

Mere vindkraft hvad så?

Mere vindkraft hvad så? Mere vindkraft hvad så? Vindtræf 2009, Danmarks Vindmølleforening 7. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Agenda Udfordringen for det danske elsystem Effektiv indpasning af vindkraft

Læs mere

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Net Temadag 2009 24. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Indhold Udfordringen for det danske elsystem Fremtidsscenarier

Læs mere

Power-to-gas i dansk energiforsyning

Power-to-gas i dansk energiforsyning Power-to-gas i dansk energiforsyning Årets gaskonference 2014, 14. november 2014 Søren Dupont Kristensen Direktør, Systemudvikling og Elmarked sdk@energinet.dk 1 Agenda 1. Energinet.dks strategi og den

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

Ændringsforslag. til 2. behandling af

Ændringsforslag. til 2. behandling af Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 L 48 Bilag 5 Offentligt Til L48 [Ændringsforslag stillet den {FREMSAT} Ændringsforslag til 2. behandling af Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning,

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Temadag om energiaftalens analyser, Grøn Energi Hovedfokuspunkter Fjernvarmens udbredelse Produktion af Fjernvarme

Læs mere

Invitation til at afgive tilbud på. Drejebog til store varmepumpeprojekter i fjernvarmesystemet. Introduktion

Invitation til at afgive tilbud på. Drejebog til store varmepumpeprojekter i fjernvarmesystemet. Introduktion 4. marts 2013 J.nr. 5010/5026-0004 Ref. Mcb Invitation til at afgive tilbud på Drejebog til store varmepumpeprojekter i fjernvarmesystemet Introduktion Et bredt flertal i Folketinget ønsker at fremtidssikre

Læs mere

Ecodesign, energieffektivitet og varmepumper. Bjarke Hansen TI Varmepumpedag d, 12. november, 2013, Aarhus

Ecodesign, energieffektivitet og varmepumper. Bjarke Hansen TI Varmepumpedag d, 12. november, 2013, Aarhus Ecodesign, energieffektivitet og varmepumper Bjarke Hansen TI Varmepumpedag d, 12. november, 2013, Aarhus Agenda Politiske rammer og varmepumper Ecodesign og energimærkning Effekter Barrierer mod og tiltag

Læs mere

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det?

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? (Energivision 2030 - økonomi) Klimakommissionens rapport -det betyder den for dig og mig! Seminar

Læs mere

Udover disse generelle forhold gælder der særlige regler for kommuner, der beskrives i det følgende.

Udover disse generelle forhold gælder der særlige regler for kommuner, der beskrives i det følgende. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 L 199 Bilag 69 Offentligt N O T AT 19. juni 2013 Kommunale solcelleanlæg Den 11. juni 2013 indgik regeringen en aftale med V, DF, EL og K om begrænsning af udgiften

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

Er Danmarks energipolitik økonomisk fordelagtig? Et samfundsøkonomisk perspektiv

Er Danmarks energipolitik økonomisk fordelagtig? Et samfundsøkonomisk perspektiv Er Danmarks energipolitik økonomisk fordelagtig? Et samfundsøkonomisk perspektiv af Eirik S. Amundsen Formand for De Økonomiske Råd ( økonomisk vismand ) Professor Københavns Universitet og Universitetet

Læs mere

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Plan og Udvikling Sagsnr. 266462 Brevid. 2130434 Ref. SMAG Dir. tlf. 4633 3179 sorenmag@roskilde.dk 26 august 2015 I dette notat sammenfattes bemærkninger

Læs mere

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Vindkraft I Danmark Erfaringer, økonomi, marked og visioner Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Danmarks energiforbrug i 25 år PJ 900 600 300 0

Læs mere

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 27/11-12 fra Henrik Borreby, MHH Solar, Svendborg, jf. L 86 - bilag 8.

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 27/11-12 fra Henrik Borreby, MHH Solar, Svendborg, jf. L 86 - bilag 8. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 L 86, endeligt svar på spørgsmål 7 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Christiansborg 1240 København K Klima-, Energi- og Bygningsudvalget har i brev

Læs mere

Gruppe nr. 1 El og varme Store eldrevne varmepumper i kra1varmebaseret 4ernvarme Effek7v anvendelse af biomasse

Gruppe nr. 1 El og varme Store eldrevne varmepumper i kra1varmebaseret 4ernvarme Effek7v anvendelse af biomasse Gruppe nr. 1 El og varme Store eldrevne varmepumper i kra1varmebaseret 4ernvarme Effek7v anvendelse af biomasse Målsætning Hvad vil vi opnå med vores B- forslag 4l nye energiafgi6er? Fremme kra1varmeværkernes

Læs mere

Skatteudvalget 2012-13 L 82 Bilag 19 Offentligt

Skatteudvalget 2012-13 L 82 Bilag 19 Offentligt Skatteudvalget 2012-13 L 82 Bilag 19 Offentligt Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Att.: Annemette Ottosen j.nr. 12-0227905 DONG Energy A/S Nesa Allé 1 2820 Gentofte Danmark Tlf.

Læs mere

FREMTIDENS BÆREDYGTIGE ENERGISYSTEM PÅ FYN. Energiplan Fyn den 22. juni 2015

FREMTIDENS BÆREDYGTIGE ENERGISYSTEM PÅ FYN. Energiplan Fyn den 22. juni 2015 FREMTIDENS BÆREDYGTIGE ENERGISYSTEM PÅ FYN Energiplan Fyn den 22. juni 2015 BÆREDYGTIG ENERGIFORSYNING PÅ FYN Det er en del af Energi Fyns mission og strategiske fundament at deltage aktivt i udviklingen

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1

Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 355 Offentligt Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1 (til samtlige ministerier med tilhørende institutioner m.v.) I

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om tilskud til forskning, udvikling og demonstration på energiområdet. Maj 2013

Beretning til Statsrevisorerne om tilskud til forskning, udvikling og demonstration på energiområdet. Maj 2013 Beretning til Statsrevisorerne om tilskud til forskning, udvikling og demonstration på energiområdet Maj 2013 BERETNING OM TILSKUD TIL FORSKNING, UDVIKLING OG DEMONSTRATION PÅ ENERGIOMRÅDET Indholdsfortegnelse

Læs mere

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet Grønne offentlige indkøb (Green Public Procurement GPP) er et frivilligt instrument. Dette dokument indeholder de kriterier for grønne offentlige

Læs mere

Skitse til Vækstpakke 2014

Skitse til Vækstpakke 2014 Skitse til Vækstpakke 2014 Nyt kapitel Regeringen og Venstre er enige om at arbejde for at gennemføre en lang række initiativer, som reducerer omkostningerne for erhvervslivet, øger produktiviteten og

Læs mere

VE til proces. DAU konference Energi management Carlsberg - Fredericia 19. juni 2014. Charlotte Forsingdal

VE til proces. DAU konference Energi management Carlsberg - Fredericia 19. juni 2014. Charlotte Forsingdal VE til proces DAU konference Energi management Carlsberg - Fredericia 19. juni 2014 Charlotte Forsingdal VE til proces - energiaftalen Energiaftalen af 22. marts 2012: Puljen skal fremme energieffektiv

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

Energieffektivitet i Bygninger Dansk energipolitik. Ulla Vestergaard Rasmussen Energistyrelsen

Energieffektivitet i Bygninger Dansk energipolitik. Ulla Vestergaard Rasmussen Energistyrelsen Energieffektivitet i Bygninger Dansk energipolitik Ulla Vestergaard Rasmussen Energistyrelsen Oplæggets indhold De energipolitiske udfordringer Bygningsområdet status i DK Energimærkning af bygninger Den

Læs mere

FULD SOL OVER DANMARK

FULD SOL OVER DANMARK FULD SOL OVER DANMARK Vi har brug for en gennemtænkt justering af rammerne for solceller i Danmark. Derfor fremlægger branche-, erhvervs-, miljø- og forbrugerorganisationer et forslag til, hvilke elementer

Læs mere

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Disposition 2 Præsentation af Charles Nielsen Definitioner: Leder og ledelse - Innovation Den store

Læs mere

Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen. Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk

Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen. Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk Ver. BLP/01.06.2015 Baggrund Fossile brændsler skal udfases Øget elektrificering - udbygning

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning

Læs mere

Oversigt over støtteregler mv. for elproduktion baseret på vedvarende energi og anden miljøvenlig elproduktion

Oversigt over støtteregler mv. for elproduktion baseret på vedvarende energi og anden miljøvenlig elproduktion NOTAT 17. september 2014 Forsyning og ressourcer Ref: rzs, slp, lin, pcj, tth, mni Oversigt over støtteregler mv. for elproduktion baseret på vedvarende energi og anden miljøvenlig elproduktion Dette notat

Læs mere

Energi og Infrastruktur

Energi og Infrastruktur Energi og Infrastruktur Transportens Innovationsnetværk den 18. juni 2009 v/lærke Flader v/lærke Flader Chefkonsulent, Dansk Energi Energi og Infrastruktur Oplæggets indhold: De energipolitiske udfordringer

Læs mere

Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen VE til proces.

Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen VE til proces. Nyhedsbrev oktober 2013 nr. 2 VE-proces Ordningen er kommet godt fra start Rørføring på vej mod et gartneri. Kære Læser Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Energipolitisk redegørelse 2012. Klima-, energi- og bygningsministerens redegørelse til Folketinget om energipolitikken

Energipolitisk redegørelse 2012. Klima-, energi- og bygningsministerens redegørelse til Folketinget om energipolitikken Energipolitisk redegørelse 2012 Klima-, energi- og bygningsministerens redegørelse til Folketinget om energipolitikken 9. maj 2012 1. Ny ambitiøs energiaftale der skaber en grøn økonomi i vækst Den 22.

Læs mere

Fremme af varmepumper i Danmark

Fremme af varmepumper i Danmark Fremme af varmepumper i Danmark Energipolitisk fokus og skrotningsordningen Mikkel Sørensen Energipolitisk fokus I juni 2005 fremlagde regeringen Energistrategi 2025. I en baggrundsrapport blev varmepumper

Læs mere

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Fremtidens danske elbilmarked hvornår og hvordan Dansk Industri 26.08.2009 Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk planlægning E-mail:

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

Den danske el-markedsmodel i et internationalt perspektiv

Den danske el-markedsmodel i et internationalt perspektiv ENERGI I FORANDRING Den danske el-markedsmodel i et internationalt perspektiv Morten Hultberg Buchgreitz 2020 strategi 1 Opretholde markedsførende position; firdoble kapacitet 2 Forstærke regional position;

Læs mere

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge Nyt stort fjernvarmesystem i Køge TRANSFORM konference den 21. november 2012 Lars Gullev Direktør, VEKS Fjernvarme i Hovedstaden VEKS Interessentskab Interessentskab mellem mellem 12 12 kommuner kommuner

Læs mere