kulturens bygninger INSPIRATIONSKATALOG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "kulturens bygninger INSPIRATIONSKATALOG"

Transkript

1 kulturens bygninger INSPIRATIONSKATALOG

2 INSPIRATIONSkatalog Kulturens Bygninger kulturens bygninger INSPIRATIONSKATALOG Udgivet september, 2014 Kulturstyrelsen H.C. Andersens Boulevard København V Bygherreforeningen Borgergade København MUTOPIA Arkitekter Frederiksberggade 30, København K Inspirationskataloget er udgivet i samarbejde med Kulturstyrelsen, Bygherreforeningen og MUTOPIA Arkitekter Redigering, indhold og layout: MUTOPIA Arkitekter 2

3 forord KULTURSTYRELSEN arbejder med viden, udsyn og dialog for at skabe et mangfoldigt kulturliv. Projektet Kulturens Bygninger støtter op om denne mission ved at skabe et øget vidensgrundlag og ved at undersøge mulighederne for optimering af bygninger med kulturelle formål. Kulturstyrelsen har i samarbejde med Bygherreforeningen gennemført projektet i tæt dialog med tre kommuner og to museer. Projektet har resulteret i en række anbefalinger, og peger på gode metoder til at udvikle og nytænke bygninger, funktioner og organiseringer. I dette inspirationskatalog præsenterer vi nogle af projektets resultater og interessante cases og vi håber, at indholdet vil give kommuner og kulturinstitutioner inspiration til arbejdet med at udvikle ejendomme til kulturelle formål. Poul Bache Kulturstyrelsen Kulturstyrelsen vil gerne takke de deltagende parter for deres engagement og perspektivrige resultater. Projektet og de mange inspirerende cases peger på en række udviklingsmuligheder og idéer til konkrete værktøjer, der kan støtte op om de rigtige beslutninger, når kulturbygninger skal udvikles og optimeres. God læselyst!! Poul Bache, områdedirektør 4 5

4 indholdsfortegnelse 3 FORORD 22 KULTURBYG KOMPAS Eksempler 6 KULTURENS BYGNINGER Formål Projektet 8 HVORFOR UDVIKLE KULTURENS BYGNINGER? Hypoteser TEMAER - UDVIKLING AF KULTURENS BYGNINGER TEMAER FOR KULTURENS BYGNINGER Bygningscases og eksempler 10 PERSPEKTIVER FOR KULTURENS BYGNINGER 28 RENOVERING Eksempler Vendsyssel Kunstmuseum / Kulturbyg Kompas /Tidslinje 12 KULTURENS BYGNINGER Kommunernes deltagelse 36 SAMLOKALISERING Eksempler Randers Kulturhus/ Kulturbyg Kompas /Tidslinje 14 UDFORDRINGER vs. POTENTIALER 44 NYE UDVIKLINGSMODELLER Eksempler Ridehuset på Pederstrup / Kulturbyg Kompas / Tidslinje 16 KULTURBYGGERIS VÆRDI I ET HELHEDSPERSPEKTIV 52 VÆRDISKABENDE AFHÆNDING Eksempler Kulturhuset i Dronningsgade/ Kulturbyg Kompas / Tidslinje 18 HVORDAN UDVIKLER VI KULTURENS BYGNINGER? 62 BRUGERNE SOM MEDSPILLERE Eksempler Valhallen, Greve / Kulturbyg Kompas / Tidslinje 20 KULTURBYG KOMPAS Kortlægning af værdiskabende kvaliteter 6 7

5 formål projektet Kulturstyrelsen har i samarbejde med Bygherreforeningen samt Greve Kommune, Hjørring kommune, Lolland-Falster Museum, Randers Kommune og Øhavsmuseet gennemført et projekt omkring kulturbygninger i Danmark. Formålet med dette inspirationskatalog er at sætte fokus på nye måder at udvikle rum for kultur. Hvordan kan man udvikle kulturens bygninger, så der skabes helhedsorienterede, inspirerende og fleksible rammer med en sund driftsøkonomi, der bevarer og udvikler den værdi som bygningsmassen repræsenterer? Inspirationskataloget bygger på en analyse af bygningsøkonomi i danske kulturinstitutioner. Et projekt der bl.a. har til formål at bidrage med inspiration og idéer til at kvalificere grundlaget for nye investeringer for museer, kommuner, regioner og statslige aktører. I inspirationskataloget har vi samlet de væsentlige pointer fra analysen og dialogen i projektgruppen og præsenterer værktøjer, cases og perspektiver, der kan være med til at udvikle kulturens bygninger. I projektet har de medvirkende kommuner og museer i en række workshops medvirket til at udvikle principper for indsamling af data og nøgletal. Som grundlag for arbejdet har projektgruppen formuleret hypoteser og succeskriterier for valg af data, analyser, cases og metoder. Der er indsamlet data på følgende felter: Stamdata bygningens adresse, alder, type, arealer, ejendomsværdi mm Tilstandsvurderinger en teknisk bedømmelse af bygningstilstanden Nøgletal - forbrug til vedligeholdelse, energi mm. Kvalitative vurderinger bygningens kvaliteter ift. anvendelse og formål. Empirien tager udgangspunkt i andre nøgletalsindsamlinger, bortset fra de kvalitative vurderinger, som er udviklet i dette projekt og som bidrager til helhedsvurderinger, der præsenteres som værktøj i dette katalog. Data samles i en database. Herfra kan der laves udtræk til værktøjer, som kan hjælpe med at skabe overblik og viden i forhold til at vælge indsatsområder og udviklingspotentialer: Et oversigtsark - hovedpunkter fra dataarket og udvalgte nøgletal Bygningskort detaljerede informationer på hver bygning, stamdata, nøgletal samt udtræk fra de kvalitative data. Kulturbyg Kompasset, hvor udvalgte data på en enkelt bygning visualiseres i grafisk form Projektets resultater er dels behandlet i en større rapport, som er målrettet de medvirkende kommuner og museer og dels i dette inspirationskatalog. Rapporten kan findes på 8 9

6 hypoteser Hvorfor // udvikle kulturens bygninger? Som grundlag for projektgruppens arbejde er der udviklet hypoteser som udgangspunkt for valg af data, analyser, cases og metoder. Hypotesedrevet analyse har til formål at fokusere processen, og særligt de to primære hypoteser har været styrende for projektet. 01. Kulturens bygninger repræsenterer et uforløst potentiale. Vi får mere kultur for pengene ved at udnytte bygningsmassen bedre. 02. Ved at skabe bedre prioriteringsmetoder set i forhold til udgifter og antal tilfredse borgere/brugere fremtidssikrer vi kulturens bygninger

7 perspektiver for kulturens bygninger Danmarks kulturbygninger repræsenterer en enorm økonomisk værdi - både som ejendomme og som udgifter til at vedligeholde og drive bygningerne. De kommunale ejendomme i Danmark blev i 2008 samlet set skønnet til at repræsentere en værdi på i alt 190 mia. kr. fordelt på 30 mio. m 2 og ejendomme. Årligt bruges der samlet set mere end 2,5 mia. kr. til vedligeholdelse af bygninger alene i kommunalt regi. Med så store økonomiske rammer er der potentiale for at optimere området og at frigive økonomi til andre formål. Kulturbygninger rummer en større kompleksitet end gennemsnittet af offentlige institutioner i forhold til størrelse og bygningskarakter. Der er ofte flere typer institutioner eller funktioner i samme bygning. Dertil følger et særligt ansvar for kulturarven i form af bevaringsværdige bygninger, som landbrugsmuseer, frilandsmuseer eller andre typer af kulturbygninger, hvor bygningen i sig selv er museumsgenstand. På trods af forskellene kan kulturens bygninger sammenlignes med andre typer offentlige bygninger i forhold til tilstand og udgiftsniveau. Gennemsnitligt er de ikke i ringere stand eller koster mere. Dykker man ned i tallene for de enkelte bygninger, er der dog store udsving både i tilstand, forbrug og i brugernes bedømmelser. Det giver derfor god mening at analysere sine ejendomme for at finde de bygninger, som har størst potentiale for forbedringer i form af energibesparelser, bedre udnyttelse af kvadratmeter eller forbedring af tilstand og funktionalitet til gavn for brugerne og aktiviteterne i bygningerne. nogle bygningers tidligere funktion har haft stor betydning for byernes udvikling - jeg mener det er værd at anerkende... Der findes i dag meget få tilgængelige nøgletal på bygningsområdet også på kulturbygninger. Det kræver ressourcer at indsamle data og de repræsenterer en kompleksitet, som vi i dag ikke har udbredte metoder og værktøjer til at håndtere. Der er fx ikke kommunale kontoplaner, som understøtter ejendomsdata, og der savnes standarder for nøgletal og tilstandsvurderinger. Et større fokus på at forstå og analysere sine bygninger en mere strategisk indgangsvinkel til rollen som ejendomsejer eller ejendomsforvalter - er en vej til at opnå bedre og mere rentable bygninger. Det strategiske fundament skabes gennem overblik over indsatsområder, systematisk indsamling af data og nøgletal, og ejendomsstrategier, masterplaner og business cases, der synliggør både de umiddelbare besparelser og de rette langsigtede investeringer. Det handler om at se helhedsorienteret på bygninger som ramme for den værdiskabelse, som sker i bygningerne, prioritere på tværs af brugere og forvaltninger og tænke totaløkonomisk, hvor konsekvenserne af en investering ses over en længere periode. Helle Friis, Hjørring Kommune 12 13

8 KULTURENS BYGNINGER Greve Kommune Hundige Huset Valhallen kulturhuset Portalen Greve Museum HJØRRING RANDERS For at skabe et et overbliksbillede af Kulturens bygninger har Greve Kommune, Lolland-Falster Museum, Hjørring Kommune, Øhavsmuseet og Randers Kommune bidraget og medvirket i arbejdet omkring dataindsamling. Greve Idrætscenter LOLLAND- FALSTER Museum Olsbækken Staldgårdsporten Greve Borgerhus Stiftsmuseums Ridehuset på Pederstrup Czarens hus HJØRRING Kommune Kulturhuset Dronningensgade Sømandskirken Uhrenholdts Gård Vendelbohus Vendsyssel Kunst Museum Hjørring Bibliotekterne Vendsyssel Historiske Museum GREVE Vendsyssel Historiske Museum Øhavsmuseet Øhavsmuseet RANDERS Kommune Værket ØHAVSMUSEET LOLLAND-FALSTER Egnsteater Randers Kulturhus Dronningborg Bibliotek Helligåndshuset Kejsergården For billedhenvisning se venligst liste på

9 // Vidensgrundlaget - det strategiske fundament savnes udfordringer potentialer vs. // // // Den offentlige bygningsmasse har et vedligeholdelsesefterslæb Bygningsdata er svære at sammenligne - der savnes fælles metoder Der er et stort besparelsespotentiale // Brugerinddragelse, nye aktører og udvikling af forretningsmodeller Projektet Kulturens bygninger blev igangsat med henblik på at bidrage til et bedre grundlag for prioriteringer på bygningsområdet og afklare, om der kan optimeres på driften af kulturbygninger i Danmark. Resultaterne har peget på både udfordringer og potentialer. // Samlokalisering og øget tilgængelighed skaber synergi og nye muligheder 16 17

10 Kulturbyggeris værdi i et helhedsperspektiv bygninger kan have interessante kvaliteter i forhold til den identitet og forankring de skaber i bybilledet... Leif Plith, Museum Lolland-Falster Værdien af kulturens bygninger er ikke bare den økonomiske værdi, som er bundet i murstenene - men udtrykkes primært i de kulturelle aktiviteter, som bygningerne danner ramme om. Bygning og bygningsdrift udgør kun en lille, men væsentlig del af de samlede omkostninger i en bygning. Modellen Be valuable illustrerer, hvordan de samlede udgifter set over et 20-årigt perspektiv fordeler sig i forhold til opførelses- og driftsomkostninger i forholdet 1:3:30. Det vil sige, at når man investerer 1 kr. til opførelse af en bygning, koster det 3 kr. at drive den, men 30 kr. at betale løn mm. til de medarbejdere og den produktion, som er i bygningen. 30 Pointen er, at de samlede omkostninger repræsenterer den væsentligste omkostning i en bygnings levetid og det største potentiale for værdiskabelse. Indsatser på bygningen og investeringer hertil bør derfor ses i tæt sammenhæng med brug og værdi over tid. Derfor bør der altid foretages totaløkonomiske betragtninger og andre helhedsorienterede overvejelser på bygningsområdet. Kombinationen af kvantitative og kvalitative data hjælper til at fastholde værdiperspektivet. Både nøgletal og kvalitative interviews med nøglepersoner og brugere bidrager til et helhedsbillede af en bygning og gør, at der kan prioriteres på flere niveauer end alene økonomiske. Projektets nye værktøj Kulturbyg Kompasset - er et bud på, hvordan man integrerer og visualiserer både hårde facts og bløde fortællinger i en samlet vurdering af værdiskabelsen i en kulturbygning. Værktøjet medvirker til at gøre kompleksiteten operationel og kan bruges i dialogen med både politikere og brugere. Brugerne er omdrejningspunktet for Kulturens Bygninger både de nuværende og de potentielle brugere og de er en væsentlig ressource i udviklingsprocesser. Som kommune eller institution kan man med dialog, god formidling, åbenhed og klare rammer i en proaktiv brugerinvolvering opnå store og måske overraskende resultater. Brugerne spiller derfor også hovedrollen i flere af de udvalgte cases. 3 1 Opførelse Bygningsdrift Samlede udgifter Be valauble Modellen Be valuable, hvor omkostninger til henholdsvis opførelse, bygningsdrift og de samlede omkostninger kan opgøres i forholdet 1:3:

11 HVORDAN // udvikler vi KULTURENS BYGNINGER? 1 2 Reducere omkostninger til bygningsdrift Energibesparende foranstaltninger - energiforbrug, brugeradfærd og de lavt-hængende frugter Energioptimering eller -renovering, - sammentænkning af energibesparende foranstaltninger Helhedsrenovering - ombygninger, kvalitative og arkitektoniske forbedringer der optimerer anvendelsen Sælge, rive ned, bygge nyt - bæredygtig porteføljestyring tilpasser antallet af kvadratmeter, så porteføljen tilgodeser behov og udgiftsniveau Nye forretningsmodeller kan øge indtægter Flere betalende gæster - gentænkning af forretningsmodeller, aktiviteter og metoder Samarbejdspartnere kan skabe nye indtægter Flere brugere giver indirekte indtægter lokal vækst Ved at skabe et strategisk fundament, der bygger på viden, overblik, helhedstænkning og brugerinddragelse, kan kulturens bygninger udvikles og fremtidssikres. Analysen peger på 3 overordnede indsatsområder, der kan operationalisere det strategiske fundament, optimere ejendomsdrift og skabe mere kultur for pengene. 3 Bedre udnyttelse af bygningsmassen Arealoptimering - Bedre udnyttelse af eksisterende kvadratmeter Tilgængelighed hele døgnet - mulighed for ny og mere intensiv anvendelse Samlokalisering synergi ved at placere flere aktiviteter under ét tag Bedre udnyttelse af uderum inviter indenfor, vis hvem I er og brug uderummet aktivt i kulturformidlingen 20 21

12 Social økonomi MILJØ LOKALITET VÆRDI ANVEN- DELSE EJENDOMS- DRIFT FUNKTIO- NALITET TILSTAND KULTURByG kompas // kortlægning af de værdiskabende kvaliteter Kulturbyg Kompasset og identitetsskabende dialog Et kompas er et måleinstrument, der bruges til at navigere sin kurs på rejsen. Til dette projekt har vi udviklet et Kulturbyg Kompas - et værktøj der giver et grafisk helhedsbillede af en bygnings styrker og svagheder. Kompasset visualiserer udvalgte nøgletal, tekniske vurderinger og kvalitative bedømmelser og skaber et overblik over de værdiskabende kvaliteter i bygningen. På baggrund af dataindsamling om bygningens tilstand, brug og driftniveau, opsummerer Kulturbyg Kompasset analysen, så den let og hurtigt kan aflæses. En overskueliggørelse af en bygnings potentialer og kvaliteter er identitetsskabende og et stærkt formidlingsværktøj, som kan bruges til at skabe dialog mellem dem der driver og bruger bygningen, politikere, borgere og andre interessenter. Kompasset som et værdiskabende værktøj Kulturbyg Kompasset er inddelt ud fra de tre overordnede parametre; miljømæssig bæredygtighed, social bæredygtighed og økonomisk bæredygtighed. De tre parametre er underinddelt i seks underkategorier, som forholder sig til: Tilstand og funktionalitet - knytter sig til miljømæssig bæredygtighed Lokalitet og værdi - knytter sig til begrebet social bæredygtighed Anvendelse og ejendomsdrift - om aspekter indenfor økonomisk bæredygtighed Underkategorierne knytter sig til en række kvalitative og kvantitative data omkring bygningen. Bygningen måles ud fra en skala fra 0-10 (0-100), hvor 0 referer til ikke-eksisterende og 10 er bedst. En lav score giver umiddelbart et billede af krav til forbedring. Parametrene skal imidlertid læses i forhold til hinanden og vil ofte skabe et mere nuanceret billede, hvor man får forståelse for indbyrdes påvirkning, hvor fx høje driftsudgifter kan dække over udvidede åbningstider eller høje brugertal. Kompasset skal ses som en helhed og alle parametre kan vurderes og diskuteres

13 VENDSYSSEL KUNSTMUSEUM kulturbyg kompas RANDERS KULTURHUS RIDEHUSET PEDERSTRUP TILGÆNGELIGHED BYGNINGSREGLEMENT INDEKLIMA DRIFTSVENLIGHED RENHOLD INSTALLATIONER INDVENDIG TILSTAND UDVENDIG TILSTAND ENERGIMÆRKNING HUSLEJEINDTÆGTER PLANLØSNING SAMLET DRIFT TILSTAND ENERGIFORBRUG FUNKTIONALITET MILJØMÆSSIG BÆREDYGTIGHED DRIFTUDGIFTER LOKAL IDENTITET SOCIAL BÆREDYGTIGHED ØKONOMISK BÆREDYGTIGHED EJENDOMSDRIFT FRIVILLIGHED // VENDSYSSEL KUNSTMUSEUM ANVENDELSE LOKALITET ANTAL ANSATTE VÆRDI ÅBNINGSTID UDEAREALER ANTAL BESØGENDE POTENTIALE I OMRÅDET PLACERING ANTAL FUNKTIONER EJENDOMSVÆRDI ARKITEKTUR ANVENDELIGHED INDEKLIMA OPLEVET FREDNING BYGNINGSREGLEMENT INDEKLIMA DRIFTSVENLIGHED RENHOLD INSTALLATIONER INDVENDIG TILSTAND UDVENDIG TILSTAND ENERGIMÆRKNING HUSLEJEINDTÆGTER PLANLØSNING SAMLED DRIFT ENERGIFORBRUG MUSISKE SKOLE, HJØRRING TILSTAND TILGÆNGELIGHED FUNKTIONALITET MILJØMÆSSIG BÆREDYGTIGHED DRIFTUDGIFTER LOKAL IDENTITET SOCIAL BÆREDYGTIGHED ØKONOMISK BÆREDYGTIGHED EJENDOMSDRIFT ANVENDELSE LOKALITET ANTAL ANSATTE FRIVILLIGHED VÆRDI ÅBNINGSTID UDEAREALER ANTAL BESØGENDE POTENTIALE I OMRÅDET PLACERING ANTAL FUNKTIONER EJENDOMSVÆRDI ARKITEKTUR ANVENDELIGHED INDEKLIMA OPLEVET INSTALLATIONER FREDNING POTENTIALE I OMRÅDET // RANDERS KULTURHUS // PEDERSTRUP ridehus BYGNINGSREGLEMENT INDEKLIMA DRIFTSVENLIGHED RENHOLD INSTALLATIONER INDVENDIG TILSTAND UDVENDIG TILSTAND ENERGIMÆRKNING HUSLEJEINDTÆGTER PLANLØSNING SAMLET DRIFT TILSTAND ENERGIFORBRUG TILGÆNGELIGHED FUNKTIONALITET MILJØMÆSSIG BÆREDYGTIGHED DRIFTUDGIFTER LOKAL IDENTITET SOCIAL BÆREDYGTIGHED ØKONOMISK BÆREDYGTIGHED EJENDOMSDRIFT ANVENDELSE LOKALITET ANTAL ANSATTE FRIVILLIGHED VÆRDI ÅBNINGSTID UDEAREALER ANTAL BESØGENDE POTENTIALE I OMRÅDET PLACERING EJENDOMSVÆRDI ARKITEKTUR ANVENDELIGHED FREDNING ANTAL FUNKTIONER BYGNINGSREGLEMENT INDEKLIMA DRIFTSVENLIGHED RENHOLD INDVENDIG TILSTAND UDVENDIG TILSTAND ENERGIMÆRKNING HUSLEJEINDTÆGTER VALHALLEN, GREVE INDEKLIMA OPLEVET INSTALLATIONER BYGNINGSREGLEMENT INDEKLIMA DRIFTSVENLIGHED RENHOLD INDVENDIG TILSTAND UDVENDIG TILSTAND ENERGIMÆRKNING HUSLEJEINDTÆGTER PLANLØSNING SAMLET DRIFT PLANLØSNING SAMLET DRIFT TILSTAND ENERGIFORBRUG TILSTAND ENERGIFORBRUG DRIFTUDGIFTER TILGÆNGELIGHED FUNKTIONALITET MILJØMÆSSIG BÆREDYGTIGHED LOKAL IDENTITET SOCIAL BÆREDYGTIGHED ØKONOMISK BÆREDYGTIGHED EJENDOMSDRIFT TILGÆNGELIGHED FUNKTIONALITET MILJØMÆSSIG BÆREDYGTIGHED DRIFTUDGIFTER ANVENDELSE LOKALITET LOKAL IDENTITET ANTAL ANSATTE SOCIAL BÆREDYGTIGHED ØKONOMISK BÆREDYGTIGHED EJENDOMSDRIFT ANVENDELSE LOKALITET FRIVILLIGHED VÆRDI ÅBNINGSTID FRIVILLIGHED VÆRDI ÅBNINGSTID UDEAREALER ANTAL BESØGENDE UDEAREALER ANTAL BESØGENDE PLACERING ANTAL FUNKTIONER EJENDOMSVÆRDI ARKITEKTUR ANVENDELIGHED INDEKLIMA OPLEVET FREDNING POTENTIALE I OMRÅDET PLACERING ANTAL FUNKTIONER EJENDOMSVÆRDI ARKITEKTUR ANVENDELIGHED INDEKLIMA OPLEVET FREDNING ANTAL ANSATTE kortlægning af de værdiskabende kvaliteter Vi vil gennemgå 5 cases med hver sit tema for et bredt udsnit af kulturbygninger i Danmark. Kulturbyg Kompasset er udfoldet på forskellige bygninger, der er valgt ud fra deres eksempelværdi. Det illustreres hvordan Kulturbyg Kompasset kan vise bygningens styrker og svagheder, samt hvilke potentialer og udfordringer, der med fordel kan arbejdes videre med. // Kulturhuset i Dronningensgade // VALHALLEN Har en kommune flere kulturbygninger, som der løbende indsamles informationer fra om drift og brugerkvalitet, kan kompasset bruges til at sammenligne bygningernes performativitet, eller vise målsætninger og udvikling over tid

14 // Renovering Løft af tilstandsniveau, funktionelle ændringer, ombygninger, ændret anvendelse temaer// udvikling af kulturens bygninger // Samlokalisering Synergi og scenarier for nye brugergrupper // Nye Udviklingsmodeller Indretning, teknologiske og organisatoriske løsninger // Værdiskabende Afhænding Afhænding, metoder til værdiansættelse og -skabelse, potentielle købere Vi har til inspirationskataloget udpeget fem aktuelle temaer for kulturbyggeri i Danmark, der konkret og på forskellige måder illustrerer de mange mulige handlingsinitiativer. // Brugerne som medspillere Foreninger, frivillige 26 27

15 temaer for kulturens bygninger a c b a VKM, Godsbanen Værket, Hjørring A bårhus cranders d Osramhuset, københavn d C b d // Renovering D // Samlokalisering ab Kulturhuset Skole Spinderihallerne Randers Christiansfeld Vejle a b c d Musiske Skole Greve C A B D c Pederstrup Ridehus Czarens hus Ø-havsmuseet a b c d Biblioteker Lolland Nykøbing Falster Ø-havet Hjørring // Nye udviklingsmodeller // Værdiskabende afhænding d c b // brugere som medspiller a De fem aktuelle temaer beskrives og eksemplificeres af en hovedcase, og en række mindre cases/eksempler. Intentionen er at disse cases kan skabe inspiration til den fremtidige udvikling af kulturens bygninger for bygherrer, kommuner, institutioner og andre interessenter. Kulturhuset Dronningsgade Lukning af skoler LOA Lukkede skoler Hjørring Transformationsforløb a b c d Valhallen X-huset Kejsergården Greve Vester Hæsinge Randers a b c d Uhrenholdtgård Hjørring For billedhenvisning se venligst liste på Jersie Skole Solrød

16 renovering Eksempler Fra industri til kultur Industriens tidsalder har efterladt en række funktionstømte bygninger rundt i landet. Nogle er taget i brug til nye formål, andre venter på at blive taget hånd om. De tidligere industribygninger var ofte placeret lidt udenfor byens centrum, men som byerne har spredt sig ud over den oprindelige bygrænse, er mange store anlæg placeret centralt i byerne. Den kulturhistoriske bevaringsværdi i industriens bygninger er i mange tilfælde høj, da den industrielle arv ofte har haft et lokalt præg, som skaber tilhørsforhold og lokal identitet. Derfor er der også mange tidligere industribygninger, som er omdannet til kulturfunktioner og lokale samlingsteder. Flere af de industribygninger, som omdannes til kulturelle formål, tænkes i højere grad end tidligere på tværs af sektorer med blandede funktioner, så eksempelvis udstilling og teater trives side om side med erhverv og foreningsliv. Kulturproduktion i tidligere godsbanegård Godsbanen, Aarhus Godsbanen er en ombygning af og tilbygning til byens tidligere godsbanegård placeret centralt i Aarhus. Godsbanen er et kreativt udfoldelsessted for kunst- og kulturproduktion, som åbnede i marts Bygningen indeholder værksteder, produktionslokaler, grupperum, konferencefaciliteter, kontorlokaler, cafe og uformelle fælles opholdsarealer - et sted hvor man kan udvikle sine kulturelle kompetencer både som professionel og i sin fritid. Energioptimering førte til nye brugergrupper Osramhuset, København Den tidligere lysfabrik fra 1952, er blevet omdannet til et imødekommende kulturhus, der bliver anvendt til mange forskellige formål. I 2009, i forbindelse med klimatopmødet COP15, blev Osramhuset renoveret. Bygningen ses som et foregangseksempel på energirigtig renovering med respekt for den oprindelige arkitektur. Energioptimering har ikke kun nedsat bygningens energiforbrug, men renoveringsprojektet har ligeledes medført at nye og flere brugergrupper og foreninger er begyndt at anvende huset. Kulturelle arrangementer i gammelt elværk Værket, Randers Værket er et kulturhus, der ligger i byens tidligere kraftvarmeværk fra Randers Byråd besluttede i 1979 at bygge et nyt kraftvarmeværk på havnen, derfor slukkede man for strømmen i I 1985 besluttedes det at ombygge kraftvarmeværket til et moderne kulturhus. I 1990 åbnede Værket som musik- og teaterhus. Bygningerne blev i stor udstrækning bevaret under renoveringen og består bl.a. af Turbinehallen, der bruges som teatersal, og Ridehuset, der anvendes til store koncerter, art cine-biograf samt en række mindre sale, møde- og øvelokaler. Disse blandede modeller sikrer en højere grad af brug i løbet af et år eller døgn, men muliggør også nye typer økonomisk bæredygtige forretningsmodeller - og mere ambitiøse helhedsrenoveringer. Det er en udfordring at energioptimere industribygningerne i forbindelse med en renovering eller omdannelse og sikre et miljørigtigt fodaftryk og samtidig bevare det oprindelige udtryk. Dette er sket succesfuldt i bl.a. Osramhuset i København. Transformation og genanvendelse af tidligere industribygninger, store som små, rummer stærke potentialer, da den industrielle kulturarv har mange historiske og arkitektoniske kvaliteter

17 renovering Vendsyssel Kunstmuseum Kulturhistoriske træk forenet med modernisme Udefra fremstår den tidligere klædefabrik forholdsvis uberørt, bortset fra en ny tilbygning, med et stålkvadrat indsat i fabriksbygningens indgangsparti. Ydervæggenes originale murværk fremtræder råt i sit udtryk og vinduerne og deres inddelinger er bevaret. Fra industri til hjemsted for kunst Den tidligere industribygning Bechs Klædefabrik er blevet omdannet til Vendsyssel Kunstmuseum. Dele af fabrikken nedrevet, mens det resterende stadig er en del af gadebilledet blot med ny funktion som kunstmuseum. Kunstmuseet varetager den billedkunstneriske fortolkning af det nordjyske landskab og traditionen indenfor dansk landskabsmaleri foruden malerier omfatter museets samlinger skulptur, grafik og kunsthåndværk. Bygningen er gennemgribende renoveret og omdannet til kunstmuseum i Transformationen har tilføjet fabrikken et modernistisk lag, der forener datidens stil med et nutidigt udtryk. De indvendige rum er renset for historiske detaljer, og fremstår som rene flader der sætter fokus på kunsten. Flere steder er etageadskillelserne fjernet for at skabe åbenhed og kig mellem etagerne. Naturligt lys trænger ind fra museets ovenlysvinduer og får rummene til at fremstå lyse og venlige. Bygningens indre organisering og æstetiske udtryk er præget af sammenhæng og kvalitetsbevidsthed med hensyn til design og valg af materialer. Museet blev udvidet i 2009 med en tilbygning, der ikke påvirker udtrykket på det eksisterende byggeri, da den er placeret under terræn. Adgangen sker via en prisme af kobber og glas, der naturligt forbinder den gamle museumsbygning med det nye udstillingsrum. Bygningen danner indbydende, æstetiske og praktiske rammer omkring kunsten og ombygningen er tilpasset moderne museumsaktivitet. Åbne visuelle forløb mellem etageadskillelserne Kulturhistoriske træk forenet med modernistisk udtryk Vendsyssel Kunstmuseum P. Nørkjærs Plads Hjørring Bygningsalder: 1845 (2004 tilbygning) Formål: Udstilling af kunst Omgivende miljø Vendsyssel Kunstmuseum ligger i Hjørring midtby. Bygningen gør sig bemærket i sit nærmiljø ved sit karakteristiske ydre udtryk og dens bygningskrop. Højdemæssigt udskiller bygningen sig fra sig omgivende miljø, da bygningen er placeret i et beboelseskvarter primært bestående af mindre byhuse. Prisme tilbygningen skaber smukke lysindfald i det nye udstillingsrum under terræn 32 33

18 renovering VENDSYSSEL KUNSTMUSEUM Vendsyssel Kunstmuseum En vurdering af Vendsyssel Kunstmuseum ud fra kompasset viser, at det er en bygning med bærende kvaliteter indenfor arkitektur og funktionalitet. Der er også nogle områder, hvor der muligvis kan gøres en indsats fx på temaet økonomisk bæredygtighed. BYGNINGSREGLEMENT INDEKLIMA DRIFTSVENLIGHED RENHOLD INSTALLATIONER PLANLØSNING TILSTAND TILGÆNGELIGHED FUNKTIONALITET MILJØMÆSSIG BÆREDYGTIGHED LOKAL IDENTITET LOKALITET SOCIAL BÆREDYGTIGHED FRIVILLIGHED VÆRDI UDEAREALER POTENTIALE I OMRÅDET PLACERING ARKITEKTUR ANVENDELIGHED INDEKLIMA OPLEVET LOKALITET VÆRDI ANVENDELSE EJENDOMS- DRIFT SOCIAL Bæredygtighed Bygningen har en stærk lokal identitet i kraft af bl.a. bygningens fortælling. Funktionen tiltrækker specifikke målgrupper og kulturturister. Der er kun adgang til museet i åbningstiden fra Arkitektur, brug og udtryk er prioriteret højt, hvilket også ses som udslagsgivende under Værdi. Bygningens oplevede værdi og identitet scorer højt, men dog viser den, at frivillighed ikke udnyttes som ressource - et potentiale man kan vælge at se nærmere for bl.a. at skabe mere lokal forankring. Økonomisk Bæredygtighed Rammerne for stedet er meget attraktive, hvilket giver gode muligheder for at udvikle brugen af bygningen - og tiltrække flere aktiviteter og mere publikum. Stedet er drevet med få ansatte og fx udvidelse af åbningstider kan være en anden måde at tiltrække flere gæster. Der er ikke lavet energimærkningsrapport på denne bygning, og den lave score i denne katagori, er derfor ikke ensbetydende med lav energimærkning. Der er imidlertid et relativt højt forbrug/m 2. Bygningen rummer mange potentialer i forbindelse med ejendomsdrift, fx kan de fleksible rammer være med til at generere flere huslejeindtægter. INDVENDIG TILSTAND UDVENDIG TILSTAND ENERGIMÆRKNING HUSLEJEINDTÆGTER SAMLET DRIFT ENERGIFORBRUG ØKONOMISK BÆREDYGTIGHED EJENDOMSDRIFT DRIFTUDGIFTER ANVENDELSE ANTAL ANSATTE ÅBNINGSTID ANTAL BESØGENDE ANTAL FUNKTIONER EJENDOMSVÆRDI FREDNING Kompas er lavet ud fra nøgletalsindsamlinger og kvalitative vurderinger TILSTAND FUNKTIO- NALITET Miljømæssig bæredygtighed Bygningen er istandsat med stort fokus på arkitekturen, driftsvenlighed og lokal identitet og har derfor høj kvalitet når det kommer til tilstand og funktionalitet. Den gode planløsning og fleksibilitet rummer potentiale for at benytte bygningen til flere forskellige formål

19 renovering Vendsyssel Kunstmuseums rejse i tiden 1845 Bechs klædefabrik starter som et farveri i Stormgade af S.P. Petersen 1960 Virksomheden fortsætter med at være i familien Bechs hænder frem til 1960 hvor den videresælges til Peter Nørkjær års jubilæum 2003 Bechs klædefabrik bliver hjemsted for Vendsyssel - Kunstmuseum m2 tilbygning 1855 Virksomheden bliver videresolgt til Poul Diderik Svendsen 1876 Virksomheden udvides og der opføres fabriksbygninger, som kan varetage de nye funktioner: Spinderi, væveri og trykkeri 1891 Virksomheden opkøbes af Peter Dinesen Bech 1894 Fabriksbygningerne brænder ned til grunden Bech opfører nye fabriksbygninger, som er de bygninger, der står tilbage nu Fabrikken beslutter at lukke? Virksomheden oplever sin storhedstid frem til anden verdenskrig, hvor den er Hjørrings største virksomhed Fabrikken oplever stagnation grundet stigende konkurrence fra udlandet MERE KULTUR FOR FLERE Klædeindustrien har gennem tiden haft stor betydning for Hjørrings vækst og udvikling. På grund af den stigende konkurrence fra udlandet oplevede Bechs klædefabrik økonomisk tilbagegang og måtte derfor i slutningen af 70 erne dreje nøglen om. I dag er den tidligere klædefabrik omdannet til et velfungerede kunstmuseum. Bygningen rummer dog en række potentialer - som at tænke i alternative brugsformer også uden for åbningstid. På denne måde ville man nå ud til flere målgrupper samt udnytte bygningsmassen bedre. Der bør desuden udarbejdes energimærkningsrapport

20 Samlokalisering Eksempler Dynamisk udvikling af kultur Samlokalisering har til formål at samle forskellige aktører, det kan være fra regionen, kommunen, staten, selvejende institutioner, private og/eller frivillige, med den hensigt at skabe synergi mellem fagligheder, flere brugergrupper og optimeret udnyttelse af kvadratmeter samtidig med at man sikrer mere effektiv drift. Samlokalisering kan medføre både en række sociale og bygningsmæssige fordele, der alle er med til at sikre en dynamisk udvikling af kultur. Ved at samle forskellige tilbud under samme tag kan der sikres en fælles, bedre og større udnyttelse af kvadratmeter. Når man optimerer arealanvendelsen sker der en frigørelse af driftsmidler, således at der kan fokuseres på udviklingen af kultur/kerneopgaver. Sammenlægning af skoler og nyt bibliotek Christiansfeld skole, Christiansfeld Christiansfeld Skole var tidligere opdelt på tre forskellige adresser. Samlokaliseringen havde bl.a. til formål at samle alle klassetrin på én skole, og resulterede derfor i en ombygning af den største skole. Skolen indeholder desuden faciliteter for ungdomsskole, specialcenter, byens bibliotek og et nyetableret udeareal, som er en integreret del af det samlede miljø. Skoleombygningen gjorde det muligt at etablere et nyt lokalt fællesbibliotek til gavn for hele Christiansfeld, samtidig har sammenlægningen gjort det muligt at have flere betjente timer i biblioteket. Samlokaliseringen mellem skolen og byens bibliotek har åbnet nye muligheder for et nyt fællesskab i byen, og skabt et stærkt grundlag for et fagligt og kulturelt samlingspunkt i lokalområdet til glæde for en bred aldersgruppe. Fra industribygning til tværfagligt innovations-miljø Spinderihallerne, Vejle De tidligere Spinderihaller danner rammerne om et kreativt innovationsmiljø, hvor der sker en udveksling af forskellige faglige profiler. De fleste lejere arbejder i krydsfeltet mellem erhverv, design og kunst. Samlokaliseringen har været med til at skabe et sted, hvor kreative mikrovirksomheder kan etablere sig og viden- og kulturinstitutioner kan mødes på kryds og tværs og gennem netværk og vidensdeling skabe forretningsudvikling. Samlokalisering af forskellige grupper kan skabe et centralt omdrejningspunkt, der bringer forskellige aktører sammen. Samtidig kan det bidrage til at etablere et attraktivt læringsmiljø, hvor der kan ske faglig udvikling og udnyttelse af ressourcer ved samarbejde mellem personer, faglige profiler og brugergrupper. At mødes under samme tag kan skabe nye menneskelige relationer og etablere værdiskabende møder, hvor der både kan opstå sociale og forretningsmæssige fællesskaber og resultere i et tværfagligt forum og innovationsmiljø. Fra Musik til Musisk kreativitet Musisk Skole, Greve Greve Kommune har iværksat et nyt samarbejde mellem institutionerne for henholdsvis musik og billedkunst, hvilket har betydet at den tidligere musikskole i Greve nu er slået sammen med institutionen for billedkunst. Samlokaliseringen har betydet at den nye Musiske skole er Greve kommunes omdrejningspunkt for kreativitet indenfor billedkunst og musik. Skoleleder, Torben Puggard forklarer: Fremover får vi en skole, der bobler af flere typer af kreativitet. Det vil skabe et spændende miljø for børnene, som her får mulighed for at stifte bekendtskab med flere kunstarter

Politik og strategi for kommunale ejendomme Sammen skaber vi kloge m²

Politik og strategi for kommunale ejendomme Sammen skaber vi kloge m² Politik og strategi for kommunale ejendomme Sammen skaber vi kloge m² Center for Kommunale Ejendomme 13. maj 2014 Politik for kommunale ejendomme Sammen skaber vi kloge m² Slagelse Kommune ønsker med sin

Læs mere

Det aktive byrum Status 2014

Det aktive byrum Status 2014 Det aktive byrum Status 2014 KMØ Det aktive byrum er et ud af 9 projekter under kulturaftalen KulturmetropolØresund, der er indgået mellem 26 kommuner, Region Hovedstaden og Kulturministeriet. Aftalen

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

Handleplan for opbakning og udvikling af kulturlivet

Handleplan for opbakning og udvikling af kulturlivet Handleplan for opbakning og udvikling af kulturlivet Formål Denne handleplan for opbakning og udvikling af kulturlivet er en del af Temaplan for Sundhed, Kultur og Fritid. Kulturlivet er en vigtig del

Læs mere

R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID REMISEN I TØLLØSE - SEP. 2009 - IDÉKATALOG TIL VIDERE PROJEKTUDVIKLING

R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID REMISEN I TØLLØSE - SEP. 2009 - IDÉKATALOG TIL VIDERE PROJEKTUDVIKLING R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID VISIONER OG FOKUS PUNKTER VISIONER I Remisen i Tølløse ligger et kæmpe potentiale. Alene bygningens særegne arkitektur og historie

Læs mere

DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE. Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19.

DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE. Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19. e DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19. april 2012 FORMALIA FOR ANSØGNING ØKONOMISK RAMME Den samlede økonomiske

Læs mere

AKTIVE FORSAMLINGSHUSE

AKTIVE FORSAMLINGSHUSE AKTIVE FORSAMLINGSHUSE Projektbeskrivelse og vejledning til ansøgning arkitekter I dag lever mange af de danske forsamlingshuse en hensygnende tilværelse. Men Lokale- og Anlægsfonden mener, at en del af

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Rapport. Fem koncepter for danske forsamlingshuse. Landsforeningen Danske Forsamlingshuse

Rapport. Fem koncepter for danske forsamlingshuse. Landsforeningen Danske Forsamlingshuse Rapport Fem koncepter for danske forsamlingshuse Landsforeningen Danske Forsamlingshuse 5 koncepter for danske forsamlingshuse Der findes i Danmark cirka 1250 forsamlingshuse, hvoraf ca. 800 er medlemmer

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Tilgang og metode værdisætning og udviklingsmuligheder

Tilgang og metode værdisætning og udviklingsmuligheder Tilgang og metode værdisætning og udviklingsmuligheder Uddrag fra analysen De Danske Spritfabrikker i Aalborg - Arkitektur og kulturhistorie, særlige kvaliteter og genanvendelsespotentialer, udarbejdet

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

3.2 KULTUR. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.2 KULTUR. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.2 KULTUR Randers Kommune - Visionsproces 2020 Kulturpolitikken i Randers Kommune Der er tre temaer i kulturpolitikken: 1. Børn og kultur Sikring af børns møde med den professionelle kunst og kultur 2.

Læs mere

biblioteker, som ventes etableret i 2013 samt med effektivisering og forbedringer i forhold til informationsformidling både centralt og decentralt.

biblioteker, som ventes etableret i 2013 samt med effektivisering og forbedringer i forhold til informationsformidling både centralt og decentralt. Fokusområder Kulturudvalget gennemfører i 2012 en temadrøftelse på kulturområdet, hvor der er fokus på en række temaområder: - udvikling af biblioteksområdet - evt. etablering af en kulturskole for børn

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 - Udkast - Foto: Thomas Petri København er tre gange kåret af et internationalt magasin som verdens bedste by at bo og leve i. Det er der mange gode grunde til. Blandt

Læs mere

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Appendiks 1.12 Helbredsgreb Glostrup Hospital 01.02.2012 Helhedsgreb for Glostrup hospital 01.02.2012 msel0015 Byggeafdelingen

Læs mere

Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk

Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk Byens Netværk 01.11.12 Tekst og foto: Mikkel Egeberg Rasmussen Den 1. november tager Byens Netværk, i samarbejde med InnoByg og AlmenNet, på

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

KULTURHUSET RANDERS 2020 Et levende, transparent og synligt hus - BYENS MØDESTED

KULTURHUSET RANDERS 2020 Et levende, transparent og synligt hus - BYENS MØDESTED KULTURHUSET RANDERS 2020 Et levende, transparent og synligt hus - BYENS MØDESTED VISIONEN ET ÅBENT, SYNLIGT OG SAMARBJEDENDE KULTURHUS Visionen for Kulturhuset Randers 2020 er at nytænke huset som borgernes

Læs mere

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 149 Offentligt. Æ Kassehus Glyngøre

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 149 Offentligt. Æ Kassehus Glyngøre Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 149 Offentligt Æ Kassehus Glyngøre Projekt beskrivelse Projekt titel: Projekt deltagere: Æ Kassehus Glyngøre Borger & Erhvervs forening Projekt

Læs mere

28/03/14 KICK-OFF KONFERENCE. Torsdag den 27. marts 2014 IINSPIRATIONSKATALOG

28/03/14 KICK-OFF KONFERENCE. Torsdag den 27. marts 2014 IINSPIRATIONSKATALOG KICK-OFF KONFERENCE Torsdag den 27. marts 2014 IINSPIRATIONSKATALOG 1 KEND DIN SKOLE Det er et vigtigt udgangspunkt for enhver omdannelse at kende potentialer og udfordringer ved den konkrete skoles rumligheder,

Læs mere

FORSAMLINGSHUSENES AFTEN Støtte til ud-og ombygning af. Forsamlingshusenes aften Middelfart september 2010

FORSAMLINGSHUSENES AFTEN Støtte til ud-og ombygning af. Forsamlingshusenes aften Middelfart september 2010 FORSAMLINGSHUSENES AFTEN Støtte til ud-og ombygning af forsamlingshuse? LOKALE-OG ANLÆGSFONDEN: Hvem, hvad og hvordan? FORSAMLINGSHUSET I FREMTIDEN: Modernisere og udvikle, i stedet for at afvikle? LOKALE-

Læs mere

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad 04. september 2014 Niels-Arne Jensen // Københavns Ejendomme 1 Københavns Ejendomme Københavns Kommunes ejendomsenhed 849 ejendomme + lejemål, i alt

Læs mere

MUSEET FOR SAMTIDSKUNST

MUSEET FOR SAMTIDSKUNST HANDLING// OPLEVELSE//DELTAGELSE// FORDYBELSE// REFLEKSION// FORMIDLING// MUSEET FOR SAMTIDSKUNST DEN LEVENDE KUNSTS MUSEUM VISIONSSTRATEGI 2013-2015 0. INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Mission og vision 2. Formålsparagraf

Læs mere

3. Fortsat to adresser: Ingerslevs Boulevard med tilbygning og Bülowsgade

3. Fortsat to adresser: Ingerslevs Boulevard med tilbygning og Bülowsgade Bilag 5. Samling af VUC Århus BS 21 29.3.2011 Indhold Indledning 1. Samling på Ingerslevs Boulevard 2. Samling på Ceres-grunden 3. Fortsat to adresser: Ingerslevs Boulevard med tilbygning og Bülowsgade

Læs mere

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010 Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å Oktober 2010 Kort om konceptet Borgerinddragelse og lokal forankring har været centrale elementer i det hidtidige arbejde med Nationalpark

Læs mere

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Fremtidens byer 9. december 2009 Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Chefkonsulent Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Agenda Københavns Ejendomme Klimaplan

Læs mere

SØNDER OMME IDRÆTSCENTER

SØNDER OMME IDRÆTSCENTER NYT INDGANGSPARTI BESKRIVELSE / PLAN 1:350 Baggrund for udvidelsen Eksisterende hal 1194,3 m² Eksisterende omklædning Sdr. Omme Idrætscenter er efterhånden blevet 40 år gammelt. Der er sket to mindre tilbygninger

Læs mere

Byfornyelsesstrategi. Randers Kommunes Byfornyelsesstrategi 2010 er en revision og videreudvikling af kommunens mangeårige arbejde med byfornyelse.

Byfornyelsesstrategi. Randers Kommunes Byfornyelsesstrategi 2010 er en revision og videreudvikling af kommunens mangeårige arbejde med byfornyelse. Byfornyelsesstrategi Randers Kommunes Byfornyelsesstrategi 2010 er en revision og videreudvikling af kommunens mangeårige arbejde med byfornyelse. Byfornyelsesstrategien tager udgangspunkt i Kommuneplan

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Handlingsplan for 2015-2017

Handlingsplan for 2015-2017 Handlingsplan for 2015-2017 H andlingsplanen tager udgangspunkt i bibliotekspolitikkens værdigrundlag. Det handler om at omsætte disse til hverdag og kunne se værdierne leve sig ud i hverdagen på Brønderslev

Læs mere

Strategi for Nationalmuseet 2012 2015

Strategi for Nationalmuseet 2012 2015 NATIONALMUSEET Drifts- og Administrationsafdelingen Sekretariatet J.nr.: 2010-006657 28. juni 2011 Strategi for Nationalmuseet 2012 2015 Indledning Nationalmuseet er Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum.

Læs mere

City of Westminster College

City of Westminster College CASE City of LOKATION: City of, London, England. Arkitekt/ designer: schmidt hammer lassen architects. City of designet af schmidt hammer lassen architects På Paddington Green Campus i London, ligger schmidt

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus

Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus Læs mere på www.multimediehuset.dk Århus Kommune Hvad og hvor? Samspil mellem by, bygning og havn Omdannelsen af De Bynære Havnearealer er et af de største udviklingsprojekter

Læs mere

Nordatlantisk restaurant i Nordatlantisk Hus på Odense Havn. Forpagtningsaftalen er det første år til forhandling.

Nordatlantisk restaurant i Nordatlantisk Hus på Odense Havn. Forpagtningsaftalen er det første år til forhandling. Nordatlantisk restaurant i Nordatlantisk Hus på Odense Havn Forpagtningsaftalen er det første år til forhandling. Nordatlantisk Hus på Odense Havn inviterer hermed interesserede restauratører til at byde

Læs mere

Enfamilieshus på Fanø. -Transformation af Vestervejen 62

Enfamilieshus på Fanø. -Transformation af Vestervejen 62 Enfamilieshus på Fanø -Transformation af Vestervejen 62 Ann Petersen 8. Semester AAA 2013 Indledning Denne opgave omhandler transformationen af Vestervejen 62. For at bring liv til huset, men også til

Læs mere

At vi lever op til gældende lov og har et bredt spekter af unge, som afspejler unge i Odense Kommune.

At vi lever op til gældende lov og har et bredt spekter af unge, som afspejler unge i Odense Kommune. Visioner for Elsesminde Odense Produktions-Højskole En god skole En god arbejdsplads Vi adskiller os positivt Visionen er: At vi med tiden, viden og ressourcer kan medvirke til at løfte unge personligt,

Læs mere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere Aarhus for alle - en politik for alle aarhusianere Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Vision side 4 Det overordnede mål for Aarhus Kommunes Handicappolitik side 5 Kommunens serviceydelser bygger på

Læs mere

Kravprofil til brug ved ansættelse af leder til VitaPark Odder

Kravprofil til brug ved ansættelse af leder til VitaPark Odder Kravprofil til brug ved ansættelse af leder til VitaPark Odder Kolding, den 10. november 2014 KEN BAGGRUND Dette notat er udarbejdet i forbindelse med rekruttering og udvælgelse af kandidater til stillingen

Læs mere

Besøg Thisted, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Thisted, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Thisted, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

Lærere/pædagoger i alm. skolen og i specialtilbud:

Lærere/pædagoger i alm. skolen og i specialtilbud: Lærere/pædagoger i alm. skolen og i specialtilbud: Udnyt alle læringsrum både inde og ude Læringsrum bør indrettes, så eleverne føler sig trygge og inspireres til læring og kreavitet Fleksibel indretning,

Læs mere

Vordingborg Kommunalbestyrelse har den 22. september vedtaget forslag til tillæg nr. 10 til Vordingborg Kommuneplan 2009-2021.

Vordingborg Kommunalbestyrelse har den 22. september vedtaget forslag til tillæg nr. 10 til Vordingborg Kommuneplan 2009-2021. Plansekretariatet Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Telefon 55 36 36 36 Direkte 55 36 24 23 Fax. 55 36 25 00 post@vordingborg.dk www.vordingborg.dk Anne-Line Møller Sutcliffe Sagsnr: 2011-2168 Forslag

Læs mere

Indstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 11. november 2013. Aarhus Kommune

Indstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 11. november 2013. Aarhus Kommune Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 11. november 2013 for Aarhus Kommune i forlængelse af Kommuneplan 2013. Aarhus Kommune Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø 1. Resume

Læs mere

Aabenraa Svømme- og idrætscenter som DGI-hus

Aabenraa Svømme- og idrætscenter som DGI-hus Aabenraa Svømme- og idrætscenter som DGI-hus Indledning Aabenraa Kommune har igangsat en proces i forhold til udvikling af Aabenraa Svømme- og Idrætscenter. En udvikling, der skal munde ud i et nybyggeri

Læs mere

HVAD ER LYDENS BY SKOLE?

HVAD ER LYDENS BY SKOLE? HVAD ER LYDENS BY SKOLE? RESUME Lydens By Skole er et projekt, der med lyd og akustik skaber innovative løsninger for forbedret læringsmiljø og fagligt udbytte. Lydens By Skole er et ambitiøst projekt,

Læs mere

slke.dk Charlottenlund Slot Teamchef Niels Flach-Jensen Kulturvision Charlottenlund 20.06.15

slke.dk Charlottenlund Slot Teamchef Niels Flach-Jensen Kulturvision Charlottenlund 20.06.15 Charlottenlund Slot Teamchef Niels Flach-Jensen Kulturvision Charlottenlund 20.06.15 SLKE Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme SLKE formål Vedligeholde, nyttiggøre og formidle den bygnings- og havekulturelle

Læs mere

BY, LAND OG KULTUR KVALITETSAFTALE 2012-2013

BY, LAND OG KULTUR KVALITETSAFTALE 2012-2013 BY, LAND OG KULTUR KVALITETSAFTALE 2012-2013 Kvalitetsaftale 2012-2013 Indholdsfortegnelse AssensBibliotekerne - Kvalitetsaftale 2012-2013 1. Indledning......................................................................................2

Læs mere

22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej

22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej 22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej 22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej Projektudvikling entreprenør arkitekt Domicil på Skanderborgvej 2 Domicil på Skanderborgvej 3 ÅRHUS CENTRUM ÅRHUS H RINGVEJEN O2

Læs mere

Kalvebod Brygge 45 København KALVEBOD BRYGGE

Kalvebod Brygge 45 København KALVEBOD BRYGGE Kalvebod Brygge 45 København KALVEBOD BRYGGE Erhvervslejemål med udsigt til nye forretningsmuligheder. Kalvebod Brygge i Københavns indre havn er en af hovedstadens mest eftertragtede adresser. Området

Læs mere

Indstilling. Brabrand Rostadion anlægsbevilling til genopretning og modernisering. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Kultur og Borgerservice

Indstilling. Brabrand Rostadion anlægsbevilling til genopretning og modernisering. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Kultur og Borgerservice Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Kultur og Borgerservice Den 15.5.2009 Brabrand Rostadion anlægsbevilling til genopretning og modernisering Århus Kommune Sport & Fritid Kultur og Borgerservice

Læs mere

Opsummering og afsluttende bemærkninger fra workshop

Opsummering og afsluttende bemærkninger fra workshop Opsummering og afsluttende bemærkninger fra workshop At møde de demografiske forandringer Bornholm 19. april 2012 1 Generelt fra dagen Inspirerende oplæg Højt aktivitetsniveau God frokost og kaffe Afvekslende

Læs mere

Ejendomsbeskrivelse Skolebakken 7, 8000 Aarhus C

Ejendomsbeskrivelse Skolebakken 7, 8000 Aarhus C Ejendomsbeskrivelse Skolebakken 7, 8000 Aarhus C Skolebakken 7 Aarhus C - fantastisk beliggenhed midt i byen ved vandet - liebhaverejendom i centrum af den nye Domkirkeakse med udsigt til havnen, Aarhusbugten

Læs mere

Rådhusparken - Allerød. Lillerød. CasaFutura.dk

Rådhusparken - Allerød. Lillerød. CasaFutura.dk Rådhusparken - Allerød Lillerød CasaFutura.dk Mennesker Arkitektur Design Casa Futura har siden 2004 udviklet, solgt og opført boliger i en tidssvarende arkitektur. Casa Futura er en familieejet virksomhed,

Læs mere

REFERENCER. Referencer kulturbyggeri

REFERENCER. Referencer kulturbyggeri REFERENCER Referencer kulturbyggeri Kulturmaskinen Odense Nyt byrum - inklusiv omkringliggende bygninger. Samling af Badstuen (arbejdende værksteder inden for ler, tekstil, it-grafisk) samt Internationalt

Læs mere

Dansk Talentakademi: Vision for Campus

Dansk Talentakademi: Vision for Campus Dansk Talentakademi: Vision for Campus vedtaget af bestyrelsen September 2014 Indledning Dansk Talentakademi tilbyder undervisning til ca. 150 elever fordelt på fem linjer: Musik Kunst og Design Dans Musical

Læs mere

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Oplæg ved ARKITEKTURPOLITISK KONFERENCE Dansk Arkitektur Center 5. december 2008 v/ Helle Juul Kristensen Planlægger, cand. mag. Cittaslow-koordinator

Læs mere

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER...

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... KORT FORTALT hovedpunkter fra undersøgelsen Tværgående samarbejde blandt folkeoplysningens aktører NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... hovedpunkter fra undersøgelsen Tværgående

Læs mere

BIT-House. Et kulturelt og erhvervsfagligt IT-tiltag i Ballerup

BIT-House. Et kulturelt og erhvervsfagligt IT-tiltag i Ballerup BIT-House Et kulturelt og erhvervsfagligt IT-tiltag i Ballerup Morten Bøgebjerg motb@r-m.com Disposition 1 2 3 4 5 Konceptet for Datamuseet & BIT-House Ballerup nu og i fremtiden En del af kommunens planer

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

S t o r e K r o Ombygning og nybygning

S t o r e K r o Ombygning og nybygning Dato: 2011-06-10 1 Store Kro Kroens historie Kong Frederik d. 4 opførte Store Kro i 1719-1722 som overnatingssted for slottets gæster. Kroen blev indviet ca. et halvt år efter Fredensborg Slot og hofbygmester

Læs mere

Genoptagelse af sag - behandling af dispensationsansøgning om nedrivning af præstebolig i Sjørslev.

Genoptagelse af sag - behandling af dispensationsansøgning om nedrivning af præstebolig i Sjørslev. Genoptagelse af sag - behandling af dispensationsansøgning om nedrivning af præstebolig i Sjørslev. Sagsnr: 12/138808 Sagsansvarlig: dr30225 Sagsbehandler: mv Sagens formål Genbehandling af ansøgning om

Læs mere

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 4. oktober 2014 Program for dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Civilsamfundet

Læs mere

Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014

Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål

Læs mere

Københavns Ejendomme (KEjd) Det kommunale vedligeholds- og renoveringsbehov. Gyrithe Saltorp ZU15@kff.kk.dk

Københavns Ejendomme (KEjd) Det kommunale vedligeholds- og renoveringsbehov. Gyrithe Saltorp ZU15@kff.kk.dk Københavns Ejendomme (KEjd) Det kommunale vedligeholds- og renoveringsbehov Gyrithe Saltorp ZU15@kff.kk.dk KØBENHAVNS 1 Om Københavns Ejendomme (KEjd) KØBENHAVNS 2 Porteføljen er vores omdrejningspunkt

Læs mere

vejledning til Ansøgningsskema

vejledning til Ansøgningsskema Side 1 af 2 Projektudvikling Beboergrupper og boligafdelinger kan søge om støtte til at udvikle et projektforslag, så det senere kan føres ud i livet. vejledning til Ansøgningsskema Realdania-kampagnen

Læs mere

Rebild Kulturskole, Sverriggårdsvej 4, 9520 Skørping

Rebild Kulturskole, Sverriggårdsvej 4, 9520 Skørping Kontrakt 2014 Kontrakt 2014-15 Rebild Kulturskole, Sverriggårdsvej 4, 9520 Skørping Indledning Kontraktstyring er valgt som det samlede styringsprincip for alle institutioner, centre og afdelinger i Rebild

Læs mere

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTORBYGNING Betonsandwich med flere tilbygninger, 1919-1959, Ellebjergvej, Kbh UDGIVET DECEMBER 2012 Fra energimærke E til A1 Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Spørgeskema nr.: Uge 49 2004 SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE AF DE DANSKE KUNSTMUSEER. Fakta (interviewerens noter) telefonnummer

Spørgeskema nr.: Uge 49 2004 SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE AF DE DANSKE KUNSTMUSEER. Fakta (interviewerens noter) telefonnummer SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE AF DE DANSKE KUNSTMUSEER Fakta (interviewerens noter) Museum telefonnummer Kontaktperson Henvist til anden kontaktperson (navn) Interviewer Antal opringninger (sæt x per opringning)

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Nye tider Nye haller. Invitation til deltagelse

Nye tider Nye haller. Invitation til deltagelse Nye tider Nye haller Invitation til deltagelse Invitation til deltagelse i Nye tider Nye haller... side 3 Nye tider stiller nye krav til nye idrætshaller... side 3 Hvordan gør vi?... side 4 Den overordnede

Læs mere

Mobil Kunst og Kulturformidling Formidling af kunst og kultur direkte via mobilen.

Mobil Kunst og Kulturformidling Formidling af kunst og kultur direkte via mobilen. Mobil Kunst og Kulturformidling Formidling af kunst og kultur direkte via mobilen. Index INDHOLDSFORTEGNELSE side Innovativ digital formidling... 3 Idékatalog 4 Udvalgte funktioner 5 Kort 6 Kalender 7

Læs mere

Bæredygtighed i udbud. Set fra den almene bygherrers perspektiv

Bæredygtighed i udbud. Set fra den almene bygherrers perspektiv Bæredygtighed i udbud Set fra den almene bygherrers perspektiv KAB vores forretning KAB er en kunde ejet, non-profit driftsorganisation for almene boligorganisationer Vi ejer ingen boliger, bebyggelser

Læs mere

Generel mening om projektet - God ide?

Generel mening om projektet - God ide? Side 1 Generel mening om projektet - God ide? Generel mening - uddybet Flere fester jeg ville ikke bruge det, på baggrund af det umiddelebare indhold af aktiviteter i huset Synes der er andet at prioritere

Læs mere

Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil!

Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil! Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil! Vision for Holbæk Kommune Holbæk Kommunes byråd, maj 2010 Holbæk Kommunes vision: Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil Vi skal: - sikre en sund

Læs mere

Klyngekonference Rø d. 1.-2. Nov.

Klyngekonference Rø d. 1.-2. Nov. Kulturvækst Bornholm Klyngekonference Rø d. 1.-2. Nov. Kulturvækst Bornholm Kulturvækst Bornholm Skal knytte udviklingen af kulturlivet til Bornholms Vækststrategi Skal styrke den kvalitative og kvantitative

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Dette notat tager udgangspunkt i besvarelserne fra de multibaner, som har indsendt selvevalueringen.

Dette notat tager udgangspunkt i besvarelserne fra de multibaner, som har indsendt selvevalueringen. Notat NIRAS Konsulenterne A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Lokale- og Anlægsfonden MULTIBANER Telefon 8732 3298 Fax 8732 3333 E-mail thi@niraskon.dk CVR-nr. 20940395 Notat vedrørende multibaner

Læs mere

Halmtorvet. - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt

Halmtorvet. - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt Halmtorvet - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt Af Maria Kristiansen, Tue Clausen og Lars Salomonsson Christensen Målet med dette evalueringsprojekt er at undersøge, om intentionerne bag byfornyelsen

Læs mere

BAGGRUND VISION MÅLSÆTNING

BAGGRUND VISION MÅLSÆTNING CAMPUS NAKSKOV CAMPUS NAKSKOV BAGGRUND Lolland Kommune og uddannelsesinstitutionerne i Nakskov Uddannelsescenter står overfor tre store fælles udfordringer på uddannelsesområdet: 1. Befolkningens uddannelsesniveau

Læs mere

UNDERVISNINGS-/KONTORLEJEMÅL PÅ ATTRAKTIVE SØNDERHØJ

UNDERVISNINGS-/KONTORLEJEMÅL PÅ ATTRAKTIVE SØNDERHØJ UNDERVISNINGS-/KONTORLEJEMÅL PÅ ATTRAKTIVE SØNDERHØJ Sag 8528-11 SØNDERHØJ 16, 8260 VIBY J Statsaut. ejendomsmæglere, MDE, valuar og chartered surveyors København: 7022 9601 Aarhus: 7022 9602 EJENDOMMEN

Læs mere

lundhilds tegnestue ARKITEKTHJÆLP OG ENERGIOPTIMERING

lundhilds tegnestue ARKITEKTHJÆLP OG ENERGIOPTIMERING lundhilds tegnestue ARKITEKTHJÆLP OG ENERGIOPTIMERING Skab merværdi i din bolig Fra drøm til virkelighed... Arkitekthjælp for en dag, kombineret med et energitjek lundhilds tegnestue kombinerer nu det

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

konventum lo-skolens konferencecenter - et særligt sted

konventum lo-skolens konferencecenter - et særligt sted konventum lo-skolens konferencecenter - et særligt sted Originalitet, mangfoldighed, æstetik og kvalitet... Med grundigt forankrede værdier fremstår Konventum Lo-skolens konferencecenter som et kvalitetsmættet

Læs mere

BIBLIOTEKET KAN. Fortællinger og værktøjer der styrker bibliotekets visuelle kommunikation i Region Sjælland & Bornholm

BIBLIOTEKET KAN. Fortællinger og værktøjer der styrker bibliotekets visuelle kommunikation i Region Sjælland & Bornholm BIBLIOTEKET KAN Fortællinger og værktøjer der styrker bibliotekets visuelle kommunikation i Region Sjælland & Bornholm Forår 2013 UiWE Roskildebibliotekerne Biblioteker under udvikling 2 Velkommen UDVEKSLING

Læs mere

- om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften

- om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften Velkommen til Bredebro - by i bevægelse - efter kommunesammenlægningen - om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften Områdefornyelse drejer sig om at

Læs mere

Borgerforeningens Hus fremtidig anvendelse og organisering

Borgerforeningens Hus fremtidig anvendelse og organisering Borgerforeningens Hus fremtidig anvendelse og organisering Proces i 5 faser: Fase 1: Præsentation af huset Interesserede foreninger og borgere indbydes til et åbent hus arrangement, hvor huset vises frem.

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

Skive Kommune vil genanvende byggematerialer og skabe en ny erhvervsklynge

Skive Kommune vil genanvende byggematerialer og skabe en ny erhvervsklynge Skive Kommune vil genanvende byggematerialer og skabe en ny erhvervsklynge For skive Kommune har projektet Genbyg Skive, som er støttet af Region Midtjyllands projekt Rethink Business, været startskuddet

Læs mere

Sofie Mandrup Andreassen Portfolio

Sofie Mandrup Andreassen Portfolio Sofie Mandrup Andreassen Portfolio Navn Sofie Mandrup Andreassen Adresse Hasserisgade 1, 2.th 9000 Aalborg, Denmark E-mail sman07@student.aau.dk Mobil +45 27 33 07 24 Fødselsdag 1. sep. 1986, 24 år PEDESTRIAN

Læs mere

OFFICEPARK SØBORG. [Et moderne kontormiljø med suveræn placering i Storkøbenhavn]

OFFICEPARK SØBORG. [Et moderne kontormiljø med suveræn placering i Storkøbenhavn] [ 0 0 1 ] OFFICEPARK SØBORG [Et moderne kontormiljø med suveræn placering i Storkøbenhavn] OFFICEPARK SØBORG KØBENHAVN OFFICEPARK SØBORG OfficePark Søborg ligger i erhvervsområdet Vandtårnsvej, Gladsaxe

Læs mere

ANBEFALINGER TIL MINISTEREN FRA SYNLIGHEDSARBEJDSGRUPPEN

ANBEFALINGER TIL MINISTEREN FRA SYNLIGHEDSARBEJDSGRUPPEN ER TIL MINISTEREN FRA SYNLIGHEDSARBEJDSGRUPPEN HVORFOR BESKÆFTIGE SIG MED SYNLIGGØRELSE AF KULTUR? Kulturen har brug for større synlighed og udbredelse. Turismeerhvervet har brug for indhold og oplevelser

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

OVERSLAGSØKONOMI BILAG BYGNINGERNES EGNETHED TIL FORSKELLIGE FORMÅL FAABORG SYGEHUS. Bolig A 1. sal / 2. sal. Eksisterende. trappe til 1.

OVERSLAGSØKONOMI BILAG BYGNINGERNES EGNETHED TIL FORSKELLIGE FORMÅL FAABORG SYGEHUS. Bolig A 1. sal / 2. sal. Eksisterende. trappe til 1. BYGNINGERNES EGNETHED TIL FORSKELLIGE FORMÅL Bolig A 1. sal / 2. sal Eksisterende trappe til 1. sal Eksisterende korridor på 1. sal Bolig B Stue / 1. sal? BILAG OVERSLAGSØKONOMI 1 OVERSLAGSØKONOMI prisniveau

Læs mere

Optimeret ejendomsdrift

Optimeret ejendomsdrift Optimeret ejendomsdrift Hvad er fordelene ved optimeret ejendomsdrift? Optimeret ejendomsdrift er: Skarp planlægning. Konstruktiv dialog med fagfolk. Gode relationer mellem ejer, brugere, håndværkere og

Læs mere

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg - kort fortalt Denne folder informerer om LAG Nyborg og vilkårene for at søge projektstøtte herfra. (LAG står iøvrigt for: Lokal AktionsGruppe).

Læs mere

KOMBINÉR BOLIG OG ERHVERV KREATIVE FAMILIEBOLIGER RUM TIL AT BO OG ARBEJDE

KOMBINÉR BOLIG OG ERHVERV KREATIVE FAMILIEBOLIGER RUM TIL AT BO OG ARBEJDE KOMBINÉR BOLIG OG ERHVERV KREATIVE FAMILIEBOLIGER RUM TIL AT BO OG ARBEJDE FAMILIEBOLIGER MED PLADS TIL BÅDE ARBEJDE, FAMILIELIV OG FÆLLESSKAB Som beboer i de Kreative Familieboliger får man en unik mulighed

Læs mere