kulturens bygninger INSPIRATIONSKATALOG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "kulturens bygninger INSPIRATIONSKATALOG"

Transkript

1 kulturens bygninger INSPIRATIONSKATALOG

2 INSPIRATIONSkatalog Kulturens Bygninger kulturens bygninger INSPIRATIONSKATALOG Udgivet september, 2014 Kulturstyrelsen H.C. Andersens Boulevard København V Bygherreforeningen Borgergade København MUTOPIA Arkitekter Frederiksberggade 30, København K Inspirationskataloget er udgivet i samarbejde med Kulturstyrelsen, Bygherreforeningen og MUTOPIA Arkitekter Redigering, indhold og layout: MUTOPIA Arkitekter 2

3 forord KULTURSTYRELSEN arbejder med viden, udsyn og dialog for at skabe et mangfoldigt kulturliv. Projektet Kulturens Bygninger støtter op om denne mission ved at skabe et øget vidensgrundlag og ved at undersøge mulighederne for optimering af bygninger med kulturelle formål. Kulturstyrelsen har i samarbejde med Bygherreforeningen gennemført projektet i tæt dialog med tre kommuner og to museer. Projektet har resulteret i en række anbefalinger, og peger på gode metoder til at udvikle og nytænke bygninger, funktioner og organiseringer. I dette inspirationskatalog præsenterer vi nogle af projektets resultater og interessante cases og vi håber, at indholdet vil give kommuner og kulturinstitutioner inspiration til arbejdet med at udvikle ejendomme til kulturelle formål. Poul Bache Kulturstyrelsen Kulturstyrelsen vil gerne takke de deltagende parter for deres engagement og perspektivrige resultater. Projektet og de mange inspirerende cases peger på en række udviklingsmuligheder og idéer til konkrete værktøjer, der kan støtte op om de rigtige beslutninger, når kulturbygninger skal udvikles og optimeres. God læselyst!! Poul Bache, områdedirektør 4 5

4 indholdsfortegnelse 3 FORORD 22 KULTURBYG KOMPAS Eksempler 6 KULTURENS BYGNINGER Formål Projektet 8 HVORFOR UDVIKLE KULTURENS BYGNINGER? Hypoteser TEMAER - UDVIKLING AF KULTURENS BYGNINGER TEMAER FOR KULTURENS BYGNINGER Bygningscases og eksempler 10 PERSPEKTIVER FOR KULTURENS BYGNINGER 28 RENOVERING Eksempler Vendsyssel Kunstmuseum / Kulturbyg Kompas /Tidslinje 12 KULTURENS BYGNINGER Kommunernes deltagelse 36 SAMLOKALISERING Eksempler Randers Kulturhus/ Kulturbyg Kompas /Tidslinje 14 UDFORDRINGER vs. POTENTIALER 44 NYE UDVIKLINGSMODELLER Eksempler Ridehuset på Pederstrup / Kulturbyg Kompas / Tidslinje 16 KULTURBYGGERIS VÆRDI I ET HELHEDSPERSPEKTIV 52 VÆRDISKABENDE AFHÆNDING Eksempler Kulturhuset i Dronningsgade/ Kulturbyg Kompas / Tidslinje 18 HVORDAN UDVIKLER VI KULTURENS BYGNINGER? 62 BRUGERNE SOM MEDSPILLERE Eksempler Valhallen, Greve / Kulturbyg Kompas / Tidslinje 20 KULTURBYG KOMPAS Kortlægning af værdiskabende kvaliteter 6 7

5 formål projektet Kulturstyrelsen har i samarbejde med Bygherreforeningen samt Greve Kommune, Hjørring kommune, Lolland-Falster Museum, Randers Kommune og Øhavsmuseet gennemført et projekt omkring kulturbygninger i Danmark. Formålet med dette inspirationskatalog er at sætte fokus på nye måder at udvikle rum for kultur. Hvordan kan man udvikle kulturens bygninger, så der skabes helhedsorienterede, inspirerende og fleksible rammer med en sund driftsøkonomi, der bevarer og udvikler den værdi som bygningsmassen repræsenterer? Inspirationskataloget bygger på en analyse af bygningsøkonomi i danske kulturinstitutioner. Et projekt der bl.a. har til formål at bidrage med inspiration og idéer til at kvalificere grundlaget for nye investeringer for museer, kommuner, regioner og statslige aktører. I inspirationskataloget har vi samlet de væsentlige pointer fra analysen og dialogen i projektgruppen og præsenterer værktøjer, cases og perspektiver, der kan være med til at udvikle kulturens bygninger. I projektet har de medvirkende kommuner og museer i en række workshops medvirket til at udvikle principper for indsamling af data og nøgletal. Som grundlag for arbejdet har projektgruppen formuleret hypoteser og succeskriterier for valg af data, analyser, cases og metoder. Der er indsamlet data på følgende felter: Stamdata bygningens adresse, alder, type, arealer, ejendomsværdi mm Tilstandsvurderinger en teknisk bedømmelse af bygningstilstanden Nøgletal - forbrug til vedligeholdelse, energi mm. Kvalitative vurderinger bygningens kvaliteter ift. anvendelse og formål. Empirien tager udgangspunkt i andre nøgletalsindsamlinger, bortset fra de kvalitative vurderinger, som er udviklet i dette projekt og som bidrager til helhedsvurderinger, der præsenteres som værktøj i dette katalog. Data samles i en database. Herfra kan der laves udtræk til værktøjer, som kan hjælpe med at skabe overblik og viden i forhold til at vælge indsatsområder og udviklingspotentialer: Et oversigtsark - hovedpunkter fra dataarket og udvalgte nøgletal Bygningskort detaljerede informationer på hver bygning, stamdata, nøgletal samt udtræk fra de kvalitative data. Kulturbyg Kompasset, hvor udvalgte data på en enkelt bygning visualiseres i grafisk form Projektets resultater er dels behandlet i en større rapport, som er målrettet de medvirkende kommuner og museer og dels i dette inspirationskatalog. Rapporten kan findes på 8 9

6 hypoteser Hvorfor // udvikle kulturens bygninger? Som grundlag for projektgruppens arbejde er der udviklet hypoteser som udgangspunkt for valg af data, analyser, cases og metoder. Hypotesedrevet analyse har til formål at fokusere processen, og særligt de to primære hypoteser har været styrende for projektet. 01. Kulturens bygninger repræsenterer et uforløst potentiale. Vi får mere kultur for pengene ved at udnytte bygningsmassen bedre. 02. Ved at skabe bedre prioriteringsmetoder set i forhold til udgifter og antal tilfredse borgere/brugere fremtidssikrer vi kulturens bygninger

7 perspektiver for kulturens bygninger Danmarks kulturbygninger repræsenterer en enorm økonomisk værdi - både som ejendomme og som udgifter til at vedligeholde og drive bygningerne. De kommunale ejendomme i Danmark blev i 2008 samlet set skønnet til at repræsentere en værdi på i alt 190 mia. kr. fordelt på 30 mio. m 2 og ejendomme. Årligt bruges der samlet set mere end 2,5 mia. kr. til vedligeholdelse af bygninger alene i kommunalt regi. Med så store økonomiske rammer er der potentiale for at optimere området og at frigive økonomi til andre formål. Kulturbygninger rummer en større kompleksitet end gennemsnittet af offentlige institutioner i forhold til størrelse og bygningskarakter. Der er ofte flere typer institutioner eller funktioner i samme bygning. Dertil følger et særligt ansvar for kulturarven i form af bevaringsværdige bygninger, som landbrugsmuseer, frilandsmuseer eller andre typer af kulturbygninger, hvor bygningen i sig selv er museumsgenstand. På trods af forskellene kan kulturens bygninger sammenlignes med andre typer offentlige bygninger i forhold til tilstand og udgiftsniveau. Gennemsnitligt er de ikke i ringere stand eller koster mere. Dykker man ned i tallene for de enkelte bygninger, er der dog store udsving både i tilstand, forbrug og i brugernes bedømmelser. Det giver derfor god mening at analysere sine ejendomme for at finde de bygninger, som har størst potentiale for forbedringer i form af energibesparelser, bedre udnyttelse af kvadratmeter eller forbedring af tilstand og funktionalitet til gavn for brugerne og aktiviteterne i bygningerne. nogle bygningers tidligere funktion har haft stor betydning for byernes udvikling - jeg mener det er værd at anerkende... Der findes i dag meget få tilgængelige nøgletal på bygningsområdet også på kulturbygninger. Det kræver ressourcer at indsamle data og de repræsenterer en kompleksitet, som vi i dag ikke har udbredte metoder og værktøjer til at håndtere. Der er fx ikke kommunale kontoplaner, som understøtter ejendomsdata, og der savnes standarder for nøgletal og tilstandsvurderinger. Et større fokus på at forstå og analysere sine bygninger en mere strategisk indgangsvinkel til rollen som ejendomsejer eller ejendomsforvalter - er en vej til at opnå bedre og mere rentable bygninger. Det strategiske fundament skabes gennem overblik over indsatsområder, systematisk indsamling af data og nøgletal, og ejendomsstrategier, masterplaner og business cases, der synliggør både de umiddelbare besparelser og de rette langsigtede investeringer. Det handler om at se helhedsorienteret på bygninger som ramme for den værdiskabelse, som sker i bygningerne, prioritere på tværs af brugere og forvaltninger og tænke totaløkonomisk, hvor konsekvenserne af en investering ses over en længere periode. Helle Friis, Hjørring Kommune 12 13

8 KULTURENS BYGNINGER Greve Kommune Hundige Huset Valhallen kulturhuset Portalen Greve Museum HJØRRING RANDERS For at skabe et et overbliksbillede af Kulturens bygninger har Greve Kommune, Lolland-Falster Museum, Hjørring Kommune, Øhavsmuseet og Randers Kommune bidraget og medvirket i arbejdet omkring dataindsamling. Greve Idrætscenter LOLLAND- FALSTER Museum Olsbækken Staldgårdsporten Greve Borgerhus Stiftsmuseums Ridehuset på Pederstrup Czarens hus HJØRRING Kommune Kulturhuset Dronningensgade Sømandskirken Uhrenholdts Gård Vendelbohus Vendsyssel Kunst Museum Hjørring Bibliotekterne Vendsyssel Historiske Museum GREVE Vendsyssel Historiske Museum Øhavsmuseet Øhavsmuseet RANDERS Kommune Værket ØHAVSMUSEET LOLLAND-FALSTER Egnsteater Randers Kulturhus Dronningborg Bibliotek Helligåndshuset Kejsergården For billedhenvisning se venligst liste på

9 // Vidensgrundlaget - det strategiske fundament savnes udfordringer potentialer vs. // // // Den offentlige bygningsmasse har et vedligeholdelsesefterslæb Bygningsdata er svære at sammenligne - der savnes fælles metoder Der er et stort besparelsespotentiale // Brugerinddragelse, nye aktører og udvikling af forretningsmodeller Projektet Kulturens bygninger blev igangsat med henblik på at bidrage til et bedre grundlag for prioriteringer på bygningsområdet og afklare, om der kan optimeres på driften af kulturbygninger i Danmark. Resultaterne har peget på både udfordringer og potentialer. // Samlokalisering og øget tilgængelighed skaber synergi og nye muligheder 16 17

10 Kulturbyggeris værdi i et helhedsperspektiv bygninger kan have interessante kvaliteter i forhold til den identitet og forankring de skaber i bybilledet... Leif Plith, Museum Lolland-Falster Værdien af kulturens bygninger er ikke bare den økonomiske værdi, som er bundet i murstenene - men udtrykkes primært i de kulturelle aktiviteter, som bygningerne danner ramme om. Bygning og bygningsdrift udgør kun en lille, men væsentlig del af de samlede omkostninger i en bygning. Modellen Be valuable illustrerer, hvordan de samlede udgifter set over et 20-årigt perspektiv fordeler sig i forhold til opførelses- og driftsomkostninger i forholdet 1:3:30. Det vil sige, at når man investerer 1 kr. til opførelse af en bygning, koster det 3 kr. at drive den, men 30 kr. at betale løn mm. til de medarbejdere og den produktion, som er i bygningen. 30 Pointen er, at de samlede omkostninger repræsenterer den væsentligste omkostning i en bygnings levetid og det største potentiale for værdiskabelse. Indsatser på bygningen og investeringer hertil bør derfor ses i tæt sammenhæng med brug og værdi over tid. Derfor bør der altid foretages totaløkonomiske betragtninger og andre helhedsorienterede overvejelser på bygningsområdet. Kombinationen af kvantitative og kvalitative data hjælper til at fastholde værdiperspektivet. Både nøgletal og kvalitative interviews med nøglepersoner og brugere bidrager til et helhedsbillede af en bygning og gør, at der kan prioriteres på flere niveauer end alene økonomiske. Projektets nye værktøj Kulturbyg Kompasset - er et bud på, hvordan man integrerer og visualiserer både hårde facts og bløde fortællinger i en samlet vurdering af værdiskabelsen i en kulturbygning. Værktøjet medvirker til at gøre kompleksiteten operationel og kan bruges i dialogen med både politikere og brugere. Brugerne er omdrejningspunktet for Kulturens Bygninger både de nuværende og de potentielle brugere og de er en væsentlig ressource i udviklingsprocesser. Som kommune eller institution kan man med dialog, god formidling, åbenhed og klare rammer i en proaktiv brugerinvolvering opnå store og måske overraskende resultater. Brugerne spiller derfor også hovedrollen i flere af de udvalgte cases. 3 1 Opførelse Bygningsdrift Samlede udgifter Be valauble Modellen Be valuable, hvor omkostninger til henholdsvis opførelse, bygningsdrift og de samlede omkostninger kan opgøres i forholdet 1:3:

11 HVORDAN // udvikler vi KULTURENS BYGNINGER? 1 2 Reducere omkostninger til bygningsdrift Energibesparende foranstaltninger - energiforbrug, brugeradfærd og de lavt-hængende frugter Energioptimering eller -renovering, - sammentænkning af energibesparende foranstaltninger Helhedsrenovering - ombygninger, kvalitative og arkitektoniske forbedringer der optimerer anvendelsen Sælge, rive ned, bygge nyt - bæredygtig porteføljestyring tilpasser antallet af kvadratmeter, så porteføljen tilgodeser behov og udgiftsniveau Nye forretningsmodeller kan øge indtægter Flere betalende gæster - gentænkning af forretningsmodeller, aktiviteter og metoder Samarbejdspartnere kan skabe nye indtægter Flere brugere giver indirekte indtægter lokal vækst Ved at skabe et strategisk fundament, der bygger på viden, overblik, helhedstænkning og brugerinddragelse, kan kulturens bygninger udvikles og fremtidssikres. Analysen peger på 3 overordnede indsatsområder, der kan operationalisere det strategiske fundament, optimere ejendomsdrift og skabe mere kultur for pengene. 3 Bedre udnyttelse af bygningsmassen Arealoptimering - Bedre udnyttelse af eksisterende kvadratmeter Tilgængelighed hele døgnet - mulighed for ny og mere intensiv anvendelse Samlokalisering synergi ved at placere flere aktiviteter under ét tag Bedre udnyttelse af uderum inviter indenfor, vis hvem I er og brug uderummet aktivt i kulturformidlingen 20 21

12 Social økonomi MILJØ LOKALITET VÆRDI ANVEN- DELSE EJENDOMS- DRIFT FUNKTIO- NALITET TILSTAND KULTURByG kompas // kortlægning af de værdiskabende kvaliteter Kulturbyg Kompasset og identitetsskabende dialog Et kompas er et måleinstrument, der bruges til at navigere sin kurs på rejsen. Til dette projekt har vi udviklet et Kulturbyg Kompas - et værktøj der giver et grafisk helhedsbillede af en bygnings styrker og svagheder. Kompasset visualiserer udvalgte nøgletal, tekniske vurderinger og kvalitative bedømmelser og skaber et overblik over de værdiskabende kvaliteter i bygningen. På baggrund af dataindsamling om bygningens tilstand, brug og driftniveau, opsummerer Kulturbyg Kompasset analysen, så den let og hurtigt kan aflæses. En overskueliggørelse af en bygnings potentialer og kvaliteter er identitetsskabende og et stærkt formidlingsværktøj, som kan bruges til at skabe dialog mellem dem der driver og bruger bygningen, politikere, borgere og andre interessenter. Kompasset som et værdiskabende værktøj Kulturbyg Kompasset er inddelt ud fra de tre overordnede parametre; miljømæssig bæredygtighed, social bæredygtighed og økonomisk bæredygtighed. De tre parametre er underinddelt i seks underkategorier, som forholder sig til: Tilstand og funktionalitet - knytter sig til miljømæssig bæredygtighed Lokalitet og værdi - knytter sig til begrebet social bæredygtighed Anvendelse og ejendomsdrift - om aspekter indenfor økonomisk bæredygtighed Underkategorierne knytter sig til en række kvalitative og kvantitative data omkring bygningen. Bygningen måles ud fra en skala fra 0-10 (0-100), hvor 0 referer til ikke-eksisterende og 10 er bedst. En lav score giver umiddelbart et billede af krav til forbedring. Parametrene skal imidlertid læses i forhold til hinanden og vil ofte skabe et mere nuanceret billede, hvor man får forståelse for indbyrdes påvirkning, hvor fx høje driftsudgifter kan dække over udvidede åbningstider eller høje brugertal. Kompasset skal ses som en helhed og alle parametre kan vurderes og diskuteres

13 VENDSYSSEL KUNSTMUSEUM kulturbyg kompas RANDERS KULTURHUS RIDEHUSET PEDERSTRUP TILGÆNGELIGHED BYGNINGSREGLEMENT INDEKLIMA DRIFTSVENLIGHED RENHOLD INSTALLATIONER INDVENDIG TILSTAND UDVENDIG TILSTAND ENERGIMÆRKNING HUSLEJEINDTÆGTER PLANLØSNING SAMLET DRIFT TILSTAND ENERGIFORBRUG FUNKTIONALITET MILJØMÆSSIG BÆREDYGTIGHED DRIFTUDGIFTER LOKAL IDENTITET SOCIAL BÆREDYGTIGHED ØKONOMISK BÆREDYGTIGHED EJENDOMSDRIFT FRIVILLIGHED // VENDSYSSEL KUNSTMUSEUM ANVENDELSE LOKALITET ANTAL ANSATTE VÆRDI ÅBNINGSTID UDEAREALER ANTAL BESØGENDE POTENTIALE I OMRÅDET PLACERING ANTAL FUNKTIONER EJENDOMSVÆRDI ARKITEKTUR ANVENDELIGHED INDEKLIMA OPLEVET FREDNING BYGNINGSREGLEMENT INDEKLIMA DRIFTSVENLIGHED RENHOLD INSTALLATIONER INDVENDIG TILSTAND UDVENDIG TILSTAND ENERGIMÆRKNING HUSLEJEINDTÆGTER PLANLØSNING SAMLED DRIFT ENERGIFORBRUG MUSISKE SKOLE, HJØRRING TILSTAND TILGÆNGELIGHED FUNKTIONALITET MILJØMÆSSIG BÆREDYGTIGHED DRIFTUDGIFTER LOKAL IDENTITET SOCIAL BÆREDYGTIGHED ØKONOMISK BÆREDYGTIGHED EJENDOMSDRIFT ANVENDELSE LOKALITET ANTAL ANSATTE FRIVILLIGHED VÆRDI ÅBNINGSTID UDEAREALER ANTAL BESØGENDE POTENTIALE I OMRÅDET PLACERING ANTAL FUNKTIONER EJENDOMSVÆRDI ARKITEKTUR ANVENDELIGHED INDEKLIMA OPLEVET INSTALLATIONER FREDNING POTENTIALE I OMRÅDET // RANDERS KULTURHUS // PEDERSTRUP ridehus BYGNINGSREGLEMENT INDEKLIMA DRIFTSVENLIGHED RENHOLD INSTALLATIONER INDVENDIG TILSTAND UDVENDIG TILSTAND ENERGIMÆRKNING HUSLEJEINDTÆGTER PLANLØSNING SAMLET DRIFT TILSTAND ENERGIFORBRUG TILGÆNGELIGHED FUNKTIONALITET MILJØMÆSSIG BÆREDYGTIGHED DRIFTUDGIFTER LOKAL IDENTITET SOCIAL BÆREDYGTIGHED ØKONOMISK BÆREDYGTIGHED EJENDOMSDRIFT ANVENDELSE LOKALITET ANTAL ANSATTE FRIVILLIGHED VÆRDI ÅBNINGSTID UDEAREALER ANTAL BESØGENDE POTENTIALE I OMRÅDET PLACERING EJENDOMSVÆRDI ARKITEKTUR ANVENDELIGHED FREDNING ANTAL FUNKTIONER BYGNINGSREGLEMENT INDEKLIMA DRIFTSVENLIGHED RENHOLD INDVENDIG TILSTAND UDVENDIG TILSTAND ENERGIMÆRKNING HUSLEJEINDTÆGTER VALHALLEN, GREVE INDEKLIMA OPLEVET INSTALLATIONER BYGNINGSREGLEMENT INDEKLIMA DRIFTSVENLIGHED RENHOLD INDVENDIG TILSTAND UDVENDIG TILSTAND ENERGIMÆRKNING HUSLEJEINDTÆGTER PLANLØSNING SAMLET DRIFT PLANLØSNING SAMLET DRIFT TILSTAND ENERGIFORBRUG TILSTAND ENERGIFORBRUG DRIFTUDGIFTER TILGÆNGELIGHED FUNKTIONALITET MILJØMÆSSIG BÆREDYGTIGHED LOKAL IDENTITET SOCIAL BÆREDYGTIGHED ØKONOMISK BÆREDYGTIGHED EJENDOMSDRIFT TILGÆNGELIGHED FUNKTIONALITET MILJØMÆSSIG BÆREDYGTIGHED DRIFTUDGIFTER ANVENDELSE LOKALITET LOKAL IDENTITET ANTAL ANSATTE SOCIAL BÆREDYGTIGHED ØKONOMISK BÆREDYGTIGHED EJENDOMSDRIFT ANVENDELSE LOKALITET FRIVILLIGHED VÆRDI ÅBNINGSTID FRIVILLIGHED VÆRDI ÅBNINGSTID UDEAREALER ANTAL BESØGENDE UDEAREALER ANTAL BESØGENDE PLACERING ANTAL FUNKTIONER EJENDOMSVÆRDI ARKITEKTUR ANVENDELIGHED INDEKLIMA OPLEVET FREDNING POTENTIALE I OMRÅDET PLACERING ANTAL FUNKTIONER EJENDOMSVÆRDI ARKITEKTUR ANVENDELIGHED INDEKLIMA OPLEVET FREDNING ANTAL ANSATTE kortlægning af de værdiskabende kvaliteter Vi vil gennemgå 5 cases med hver sit tema for et bredt udsnit af kulturbygninger i Danmark. Kulturbyg Kompasset er udfoldet på forskellige bygninger, der er valgt ud fra deres eksempelværdi. Det illustreres hvordan Kulturbyg Kompasset kan vise bygningens styrker og svagheder, samt hvilke potentialer og udfordringer, der med fordel kan arbejdes videre med. // Kulturhuset i Dronningensgade // VALHALLEN Har en kommune flere kulturbygninger, som der løbende indsamles informationer fra om drift og brugerkvalitet, kan kompasset bruges til at sammenligne bygningernes performativitet, eller vise målsætninger og udvikling over tid

14 // Renovering Løft af tilstandsniveau, funktionelle ændringer, ombygninger, ændret anvendelse temaer// udvikling af kulturens bygninger // Samlokalisering Synergi og scenarier for nye brugergrupper // Nye Udviklingsmodeller Indretning, teknologiske og organisatoriske løsninger // Værdiskabende Afhænding Afhænding, metoder til værdiansættelse og -skabelse, potentielle købere Vi har til inspirationskataloget udpeget fem aktuelle temaer for kulturbyggeri i Danmark, der konkret og på forskellige måder illustrerer de mange mulige handlingsinitiativer. // Brugerne som medspillere Foreninger, frivillige 26 27

15 temaer for kulturens bygninger a c b a VKM, Godsbanen Værket, Hjørring A bårhus cranders d Osramhuset, københavn d C b d // Renovering D // Samlokalisering ab Kulturhuset Skole Spinderihallerne Randers Christiansfeld Vejle a b c d Musiske Skole Greve C A B D c Pederstrup Ridehus Czarens hus Ø-havsmuseet a b c d Biblioteker Lolland Nykøbing Falster Ø-havet Hjørring // Nye udviklingsmodeller // Værdiskabende afhænding d c b // brugere som medspiller a De fem aktuelle temaer beskrives og eksemplificeres af en hovedcase, og en række mindre cases/eksempler. Intentionen er at disse cases kan skabe inspiration til den fremtidige udvikling af kulturens bygninger for bygherrer, kommuner, institutioner og andre interessenter. Kulturhuset Dronningsgade Lukning af skoler LOA Lukkede skoler Hjørring Transformationsforløb a b c d Valhallen X-huset Kejsergården Greve Vester Hæsinge Randers a b c d Uhrenholdtgård Hjørring For billedhenvisning se venligst liste på Jersie Skole Solrød

16 renovering Eksempler Fra industri til kultur Industriens tidsalder har efterladt en række funktionstømte bygninger rundt i landet. Nogle er taget i brug til nye formål, andre venter på at blive taget hånd om. De tidligere industribygninger var ofte placeret lidt udenfor byens centrum, men som byerne har spredt sig ud over den oprindelige bygrænse, er mange store anlæg placeret centralt i byerne. Den kulturhistoriske bevaringsværdi i industriens bygninger er i mange tilfælde høj, da den industrielle arv ofte har haft et lokalt præg, som skaber tilhørsforhold og lokal identitet. Derfor er der også mange tidligere industribygninger, som er omdannet til kulturfunktioner og lokale samlingsteder. Flere af de industribygninger, som omdannes til kulturelle formål, tænkes i højere grad end tidligere på tværs af sektorer med blandede funktioner, så eksempelvis udstilling og teater trives side om side med erhverv og foreningsliv. Kulturproduktion i tidligere godsbanegård Godsbanen, Aarhus Godsbanen er en ombygning af og tilbygning til byens tidligere godsbanegård placeret centralt i Aarhus. Godsbanen er et kreativt udfoldelsessted for kunst- og kulturproduktion, som åbnede i marts Bygningen indeholder værksteder, produktionslokaler, grupperum, konferencefaciliteter, kontorlokaler, cafe og uformelle fælles opholdsarealer - et sted hvor man kan udvikle sine kulturelle kompetencer både som professionel og i sin fritid. Energioptimering førte til nye brugergrupper Osramhuset, København Den tidligere lysfabrik fra 1952, er blevet omdannet til et imødekommende kulturhus, der bliver anvendt til mange forskellige formål. I 2009, i forbindelse med klimatopmødet COP15, blev Osramhuset renoveret. Bygningen ses som et foregangseksempel på energirigtig renovering med respekt for den oprindelige arkitektur. Energioptimering har ikke kun nedsat bygningens energiforbrug, men renoveringsprojektet har ligeledes medført at nye og flere brugergrupper og foreninger er begyndt at anvende huset. Kulturelle arrangementer i gammelt elværk Værket, Randers Værket er et kulturhus, der ligger i byens tidligere kraftvarmeværk fra Randers Byråd besluttede i 1979 at bygge et nyt kraftvarmeværk på havnen, derfor slukkede man for strømmen i I 1985 besluttedes det at ombygge kraftvarmeværket til et moderne kulturhus. I 1990 åbnede Værket som musik- og teaterhus. Bygningerne blev i stor udstrækning bevaret under renoveringen og består bl.a. af Turbinehallen, der bruges som teatersal, og Ridehuset, der anvendes til store koncerter, art cine-biograf samt en række mindre sale, møde- og øvelokaler. Disse blandede modeller sikrer en højere grad af brug i løbet af et år eller døgn, men muliggør også nye typer økonomisk bæredygtige forretningsmodeller - og mere ambitiøse helhedsrenoveringer. Det er en udfordring at energioptimere industribygningerne i forbindelse med en renovering eller omdannelse og sikre et miljørigtigt fodaftryk og samtidig bevare det oprindelige udtryk. Dette er sket succesfuldt i bl.a. Osramhuset i København. Transformation og genanvendelse af tidligere industribygninger, store som små, rummer stærke potentialer, da den industrielle kulturarv har mange historiske og arkitektoniske kvaliteter

17 renovering Vendsyssel Kunstmuseum Kulturhistoriske træk forenet med modernisme Udefra fremstår den tidligere klædefabrik forholdsvis uberørt, bortset fra en ny tilbygning, med et stålkvadrat indsat i fabriksbygningens indgangsparti. Ydervæggenes originale murværk fremtræder råt i sit udtryk og vinduerne og deres inddelinger er bevaret. Fra industri til hjemsted for kunst Den tidligere industribygning Bechs Klædefabrik er blevet omdannet til Vendsyssel Kunstmuseum. Dele af fabrikken nedrevet, mens det resterende stadig er en del af gadebilledet blot med ny funktion som kunstmuseum. Kunstmuseet varetager den billedkunstneriske fortolkning af det nordjyske landskab og traditionen indenfor dansk landskabsmaleri foruden malerier omfatter museets samlinger skulptur, grafik og kunsthåndværk. Bygningen er gennemgribende renoveret og omdannet til kunstmuseum i Transformationen har tilføjet fabrikken et modernistisk lag, der forener datidens stil med et nutidigt udtryk. De indvendige rum er renset for historiske detaljer, og fremstår som rene flader der sætter fokus på kunsten. Flere steder er etageadskillelserne fjernet for at skabe åbenhed og kig mellem etagerne. Naturligt lys trænger ind fra museets ovenlysvinduer og får rummene til at fremstå lyse og venlige. Bygningens indre organisering og æstetiske udtryk er præget af sammenhæng og kvalitetsbevidsthed med hensyn til design og valg af materialer. Museet blev udvidet i 2009 med en tilbygning, der ikke påvirker udtrykket på det eksisterende byggeri, da den er placeret under terræn. Adgangen sker via en prisme af kobber og glas, der naturligt forbinder den gamle museumsbygning med det nye udstillingsrum. Bygningen danner indbydende, æstetiske og praktiske rammer omkring kunsten og ombygningen er tilpasset moderne museumsaktivitet. Åbne visuelle forløb mellem etageadskillelserne Kulturhistoriske træk forenet med modernistisk udtryk Vendsyssel Kunstmuseum P. Nørkjærs Plads Hjørring Bygningsalder: 1845 (2004 tilbygning) Formål: Udstilling af kunst Omgivende miljø Vendsyssel Kunstmuseum ligger i Hjørring midtby. Bygningen gør sig bemærket i sit nærmiljø ved sit karakteristiske ydre udtryk og dens bygningskrop. Højdemæssigt udskiller bygningen sig fra sig omgivende miljø, da bygningen er placeret i et beboelseskvarter primært bestående af mindre byhuse. Prisme tilbygningen skaber smukke lysindfald i det nye udstillingsrum under terræn 32 33

18 renovering VENDSYSSEL KUNSTMUSEUM Vendsyssel Kunstmuseum En vurdering af Vendsyssel Kunstmuseum ud fra kompasset viser, at det er en bygning med bærende kvaliteter indenfor arkitektur og funktionalitet. Der er også nogle områder, hvor der muligvis kan gøres en indsats fx på temaet økonomisk bæredygtighed. BYGNINGSREGLEMENT INDEKLIMA DRIFTSVENLIGHED RENHOLD INSTALLATIONER PLANLØSNING TILSTAND TILGÆNGELIGHED FUNKTIONALITET MILJØMÆSSIG BÆREDYGTIGHED LOKAL IDENTITET LOKALITET SOCIAL BÆREDYGTIGHED FRIVILLIGHED VÆRDI UDEAREALER POTENTIALE I OMRÅDET PLACERING ARKITEKTUR ANVENDELIGHED INDEKLIMA OPLEVET LOKALITET VÆRDI ANVENDELSE EJENDOMS- DRIFT SOCIAL Bæredygtighed Bygningen har en stærk lokal identitet i kraft af bl.a. bygningens fortælling. Funktionen tiltrækker specifikke målgrupper og kulturturister. Der er kun adgang til museet i åbningstiden fra Arkitektur, brug og udtryk er prioriteret højt, hvilket også ses som udslagsgivende under Værdi. Bygningens oplevede værdi og identitet scorer højt, men dog viser den, at frivillighed ikke udnyttes som ressource - et potentiale man kan vælge at se nærmere for bl.a. at skabe mere lokal forankring. Økonomisk Bæredygtighed Rammerne for stedet er meget attraktive, hvilket giver gode muligheder for at udvikle brugen af bygningen - og tiltrække flere aktiviteter og mere publikum. Stedet er drevet med få ansatte og fx udvidelse af åbningstider kan være en anden måde at tiltrække flere gæster. Der er ikke lavet energimærkningsrapport på denne bygning, og den lave score i denne katagori, er derfor ikke ensbetydende med lav energimærkning. Der er imidlertid et relativt højt forbrug/m 2. Bygningen rummer mange potentialer i forbindelse med ejendomsdrift, fx kan de fleksible rammer være med til at generere flere huslejeindtægter. INDVENDIG TILSTAND UDVENDIG TILSTAND ENERGIMÆRKNING HUSLEJEINDTÆGTER SAMLET DRIFT ENERGIFORBRUG ØKONOMISK BÆREDYGTIGHED EJENDOMSDRIFT DRIFTUDGIFTER ANVENDELSE ANTAL ANSATTE ÅBNINGSTID ANTAL BESØGENDE ANTAL FUNKTIONER EJENDOMSVÆRDI FREDNING Kompas er lavet ud fra nøgletalsindsamlinger og kvalitative vurderinger TILSTAND FUNKTIO- NALITET Miljømæssig bæredygtighed Bygningen er istandsat med stort fokus på arkitekturen, driftsvenlighed og lokal identitet og har derfor høj kvalitet når det kommer til tilstand og funktionalitet. Den gode planløsning og fleksibilitet rummer potentiale for at benytte bygningen til flere forskellige formål

19 renovering Vendsyssel Kunstmuseums rejse i tiden 1845 Bechs klædefabrik starter som et farveri i Stormgade af S.P. Petersen 1960 Virksomheden fortsætter med at være i familien Bechs hænder frem til 1960 hvor den videresælges til Peter Nørkjær års jubilæum 2003 Bechs klædefabrik bliver hjemsted for Vendsyssel - Kunstmuseum m2 tilbygning 1855 Virksomheden bliver videresolgt til Poul Diderik Svendsen 1876 Virksomheden udvides og der opføres fabriksbygninger, som kan varetage de nye funktioner: Spinderi, væveri og trykkeri 1891 Virksomheden opkøbes af Peter Dinesen Bech 1894 Fabriksbygningerne brænder ned til grunden Bech opfører nye fabriksbygninger, som er de bygninger, der står tilbage nu Fabrikken beslutter at lukke? Virksomheden oplever sin storhedstid frem til anden verdenskrig, hvor den er Hjørrings største virksomhed Fabrikken oplever stagnation grundet stigende konkurrence fra udlandet MERE KULTUR FOR FLERE Klædeindustrien har gennem tiden haft stor betydning for Hjørrings vækst og udvikling. På grund af den stigende konkurrence fra udlandet oplevede Bechs klædefabrik økonomisk tilbagegang og måtte derfor i slutningen af 70 erne dreje nøglen om. I dag er den tidligere klædefabrik omdannet til et velfungerede kunstmuseum. Bygningen rummer dog en række potentialer - som at tænke i alternative brugsformer også uden for åbningstid. På denne måde ville man nå ud til flere målgrupper samt udnytte bygningsmassen bedre. Der bør desuden udarbejdes energimærkningsrapport

20 Samlokalisering Eksempler Dynamisk udvikling af kultur Samlokalisering har til formål at samle forskellige aktører, det kan være fra regionen, kommunen, staten, selvejende institutioner, private og/eller frivillige, med den hensigt at skabe synergi mellem fagligheder, flere brugergrupper og optimeret udnyttelse af kvadratmeter samtidig med at man sikrer mere effektiv drift. Samlokalisering kan medføre både en række sociale og bygningsmæssige fordele, der alle er med til at sikre en dynamisk udvikling af kultur. Ved at samle forskellige tilbud under samme tag kan der sikres en fælles, bedre og større udnyttelse af kvadratmeter. Når man optimerer arealanvendelsen sker der en frigørelse af driftsmidler, således at der kan fokuseres på udviklingen af kultur/kerneopgaver. Sammenlægning af skoler og nyt bibliotek Christiansfeld skole, Christiansfeld Christiansfeld Skole var tidligere opdelt på tre forskellige adresser. Samlokaliseringen havde bl.a. til formål at samle alle klassetrin på én skole, og resulterede derfor i en ombygning af den største skole. Skolen indeholder desuden faciliteter for ungdomsskole, specialcenter, byens bibliotek og et nyetableret udeareal, som er en integreret del af det samlede miljø. Skoleombygningen gjorde det muligt at etablere et nyt lokalt fællesbibliotek til gavn for hele Christiansfeld, samtidig har sammenlægningen gjort det muligt at have flere betjente timer i biblioteket. Samlokaliseringen mellem skolen og byens bibliotek har åbnet nye muligheder for et nyt fællesskab i byen, og skabt et stærkt grundlag for et fagligt og kulturelt samlingspunkt i lokalområdet til glæde for en bred aldersgruppe. Fra industribygning til tværfagligt innovations-miljø Spinderihallerne, Vejle De tidligere Spinderihaller danner rammerne om et kreativt innovationsmiljø, hvor der sker en udveksling af forskellige faglige profiler. De fleste lejere arbejder i krydsfeltet mellem erhverv, design og kunst. Samlokaliseringen har været med til at skabe et sted, hvor kreative mikrovirksomheder kan etablere sig og viden- og kulturinstitutioner kan mødes på kryds og tværs og gennem netværk og vidensdeling skabe forretningsudvikling. Samlokalisering af forskellige grupper kan skabe et centralt omdrejningspunkt, der bringer forskellige aktører sammen. Samtidig kan det bidrage til at etablere et attraktivt læringsmiljø, hvor der kan ske faglig udvikling og udnyttelse af ressourcer ved samarbejde mellem personer, faglige profiler og brugergrupper. At mødes under samme tag kan skabe nye menneskelige relationer og etablere værdiskabende møder, hvor der både kan opstå sociale og forretningsmæssige fællesskaber og resultere i et tværfagligt forum og innovationsmiljø. Fra Musik til Musisk kreativitet Musisk Skole, Greve Greve Kommune har iværksat et nyt samarbejde mellem institutionerne for henholdsvis musik og billedkunst, hvilket har betydet at den tidligere musikskole i Greve nu er slået sammen med institutionen for billedkunst. Samlokaliseringen har betydet at den nye Musiske skole er Greve kommunes omdrejningspunkt for kreativitet indenfor billedkunst og musik. Skoleleder, Torben Puggard forklarer: Fremover får vi en skole, der bobler af flere typer af kreativitet. Det vil skabe et spændende miljø for børnene, som her får mulighed for at stifte bekendtskab med flere kunstarter

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur- og Fritidspolitik Nordfyns Kommune Revideret den 15. august 2014 Dokument nr. 480-2014-852344 Sags nr. 480-2013-36230 Indhold FORORD... 2 INDLEDNING... 3 VISIONEN... 4 VÆRDIER... 5 NORDFYNS KOMMUNE

Læs mere

Indhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15

Indhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15 Børnekultur politik Indhold Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7 Kulturgarantien 7 Kulturfærge Frederikshavn 8 Synlig Børnekultur 8 Målsætninger 9 Kultur- og Fritidsudvalget 9 Børneinstitutioner,

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Politik og strategi for kommunale ejendomme Sammen skaber vi kloge m²

Politik og strategi for kommunale ejendomme Sammen skaber vi kloge m² Politik og strategi for kommunale ejendomme Sammen skaber vi kloge m² Center for Kommunale Ejendomme 13. maj 2014 Politik for kommunale ejendomme Sammen skaber vi kloge m² Slagelse Kommune ønsker med sin

Læs mere

Det aktive byrum Status 2014

Det aktive byrum Status 2014 Det aktive byrum Status 2014 KMØ Det aktive byrum er et ud af 9 projekter under kulturaftalen KulturmetropolØresund, der er indgået mellem 26 kommuner, Region Hovedstaden og Kulturministeriet. Aftalen

Læs mere

KUNSTMUSEET REVISITED

KUNSTMUSEET REVISITED REVISITED Til efteråret 2017 er Kunstmuseet transformeret til et åbent, levende og digitalt funderet kunstmuseum med en skarp formidlings-, samlings- og udstillingsprofil. Kunstmuseet Revisited ligger

Læs mere

Nyt kulturhus i Tingbjerg

Nyt kulturhus i Tingbjerg Nyt kulturhus i Tingbjerg Tingbjerg og Utterlevshuse skal have et nyt kulturhus og bibliotek. Huset er for alle beboere i Tingbjerg og Utterslevhuse. Her kan du læse mere om, hvordan huset kommer til at

Læs mere

Kulturpolitik. Mange stærke Fællesskaber. Skanderborg Kommune

Kulturpolitik. Mange stærke Fællesskaber. Skanderborg Kommune Kulturpolitik Mange stærke Fællesskaber Skanderborg Kommune 1 Indledning Mange stærke fællesskaber det er undertitlen på kulturpolitikken. Med politikken opfordrer vi til, at udnytter vore fantastiske

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst i arbejdspladser, service,

Læs mere

Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere.

Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere. 1 Borgmester Pia Allerslevs oplæg ved Nordisk Museumskonference i Malmø onsdag den 1. april 2009 Emnet er: Museernes rolle i samfundet Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund,

Læs mere

Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget

Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget Vision 2020 Aktiviteterne på Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalgets område er alle omfattet af Vision 2020, der skal vise vejen for, hvordan kommunens fritids-

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst

Læs mere

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum : Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,

Læs mere

Lokale funktionsbygninger (skoler og andre undervisningsfaciliteter).

Lokale funktionsbygninger (skoler og andre undervisningsfaciliteter). KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Københavns Ejendomme NOTAT Intelligente m 2 12-01-2012 Sagsnr. 2011-185553 Dokumentnr. 2012-36513 Københavns Kommunes Porteføljestrategi 2012 Københavns

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Konkurrence om et skitseprojekt for Bindslevs Plads Silkeborgs kultur- og campusområde

Konkurrence om et skitseprojekt for Bindslevs Plads Silkeborgs kultur- og campusområde Konkurrence om et skitseprojekt for Bindslevs Plads Silkeborgs kultur- og campusområde Baggrund Bindslevs Plads var tidligere byens markedsplads, hvor der foregik livlig handel. I dag arbejder områdets

Læs mere

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Forord Fritidspolitikken fastlægger retningen for fritids-, idræts- og kulturområdet. Fritidsudvalget ønsker at understøtte og udvikle byområder,

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE. Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19.

DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE. Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19. e DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19. april 2012 FORMALIA FOR ANSØGNING ØKONOMISK RAMME Den samlede økonomiske

Læs mere

Bygnings- og Arkitekturpolitik

Bygnings- og Arkitekturpolitik Forslag til Bygnings- og Arkitekturpolitik Middelfart Kommune Forord Denne politik Bygnings- og Arkitekturpolitikken er én af de politikker, Byrådet har besluttet at formulere i Middelfart Kommune. Formålet

Læs mere

Politikområde 4. Politik for kommunale ejendomme

Politikområde 4. Politik for kommunale ejendomme Politikområde 4 Politik for kommunale ejendomme 1 Forord Det er med glæde, at jeg på udvalgets vegne nu kan præsentere den første politik for de kommunale bygninger. Med denne politik er det vores håb,

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 LOGO1TH_LS_POSr d By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 KULTURUDVALGETS Politiske fokusområder 2014-2015 Mødesteder og midlertidighed Kultur er fyrtårne og fysiske rammer.

Læs mere

MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING

MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING INDUSTRIKULTURENS GRØNSEL±SE KULTURARV I BYFORNYELSEN BYFORNYELSE MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV

Læs mere

Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek

Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek Forord B rønderslev Bibliotek en del af livet gennem hele livet. Vi arbejder med at se og udvikle Biblioteket som en livstråd, hvor den enkelte borger gennem hele

Læs mere

AKTIVE FORSAMLINGSHUSE

AKTIVE FORSAMLINGSHUSE AKTIVE FORSAMLINGSHUSE Projektbeskrivelse og vejledning til ansøgning forsamlingshuse I dag lever mange af de danske forsamlingshuse en hensygnende tilværelse. Men Lokale- og Anlægsfonden mener, at en

Læs mere

Vurdering af tandklinikker i Holbæk Kommune Et bygningsmæssigt perspektiv

Vurdering af tandklinikker i Holbæk Kommune Et bygningsmæssigt perspektiv HOLBÆK Notat Dato: 19. december 2016 Sagsb.: Kim Ravnkilde Sagsnr.: Dir.tlf.: 72361377 E-mail: kirav@holb.dk Vurdering af tandklinikker i Holbæk Kommune Et bygningsmæssigt perspektiv Baggrund og formål

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI

STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI I ESBJERG KOMMUNE Teknik & Miljø Esbjerg Kommune INDHOLD 1. Forord.................................. 3 2. Strategien i en sammenhæng................ 3 3. Bæredygtighed i strategien..................

Læs mere

R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID REMISEN I TØLLØSE - SEP. 2009 - IDÉKATALOG TIL VIDERE PROJEKTUDVIKLING

R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID REMISEN I TØLLØSE - SEP. 2009 - IDÉKATALOG TIL VIDERE PROJEKTUDVIKLING R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID VISIONER OG FOKUS PUNKTER VISIONER I Remisen i Tølløse ligger et kæmpe potentiale. Alene bygningens særegne arkitektur og historie

Læs mere

Bygningskulturarv som ressource i fremtidens landdistrikter

Bygningskulturarv som ressource i fremtidens landdistrikter Bygningskulturarv som ressource i fremtidens landdistrikter 26. Bygningskultur 2015 samler aktørerne Bag Bygningskultur 2015 står Kulturstyrelsen og Realdania og med til at sikre et koordineret løft for

Læs mere

Kulturpolitik. Kulturpolitik i Rebild Kommune

Kulturpolitik. Kulturpolitik i Rebild Kommune Kulturpolitik Kulturpolitik i Rebild Kommune Januar 2014 Center Kultur og Fritid Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Byrådets vision... 4 Januar 2006... 4 Værdigrundlag... 5 Mål

Læs mere

Rebild Kommune Kulturpolitik Forslag til nye fokusområder og handlingsplaner Værdigrundlag

Rebild Kommune Kulturpolitik Forslag til nye fokusområder og handlingsplaner Værdigrundlag Rebild Kommune Kulturpolitik Forslag til nye fokusområder og handlingsplaner Værdigrundlag Rebild Kommunes kulturpolitik har til formål at støtte og stimulere borgernes trivsel og aktive deltagelse i lokalsamfundets

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

Kultur og erhvervsseminar

Kultur og erhvervsseminar KULTURRÅDET INVITERER 16.APRIL 2013 Kultur og erhvervsseminar Udarbejdet af Sarah Kloster 2013 Med kulturen i centrum KAPITEL 1 Forord Ved Marianne Folkersen, Odder bibliotek Kulturrådet er et af de fire

Læs mere

Udviklingsstrategi år 2009

Udviklingsstrategi år 2009 Kulturstærke børn i Vesthimmerland Udviklingsstrategi år 2009 Børn gør en forskel i Vesthimmerlands Kommune. Kultur er en kilde til livskvalitet for alle børn. I Vesthimmerland er børnene aktive og ligeværdige

Læs mere

AKTIVE FORSAMLINGSHUSE

AKTIVE FORSAMLINGSHUSE AKTIVE FORSAMLINGSHUSE Projektbeskrivelse og vejledning til ansøgning arkitekter I dag lever mange af de danske forsamlingshuse en hensygnende tilværelse. Men Lokale- og Anlægsfonden mener, at en del af

Læs mere

kulturens bygninger INSPIRATIONSKATALOG

kulturens bygninger INSPIRATIONSKATALOG kulturens bygninger INSPIRATIONSKATALOG INSPIRATIONSkatalog Kulturens Bygninger Udgivet september, 2014 Kulturstyrelsen H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Bygherreforeningen Borgergade 111 1300

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 Fokusområder 2016-2017 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN OG BOLIGUDVALGET 2014 BAGGRUND Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af

Læs mere

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet!

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Når vi mennesker mødes, opstår kultur. Vi skaber i fællesskab værdier og bånd, som gennem livet er bestemmende for vore

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

Revideret Forslag til ejendomsstrategi

Revideret Forslag til ejendomsstrategi Revideret Forslag til ejendomsstrategi Bruger Økonomi Bygning 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Baggrund og udfordringer... 4 Vision... 6 Mission... 6 Mål... 6 Hvor skal vi hen?...

Læs mere

KULTURSTRATEGI FOR FREDENSBORG KOMMUNE

KULTURSTRATEGI FOR FREDENSBORG KOMMUNE KULTURSTRATEGI FOR FREDENSBORG KOMMUNE INDLEDNING Et varieret og aktivt kulturliv spiller en vigtig rolle i visionen om, at skal være et attraktivt sted at bo med unikke og forskelligartede bysamfund og

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik

Læs mere

Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune

Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune Indhold Indledning...3 Udgangspunkt...4 Pejlemærker...4 Værdier...7 Målgrupper...9 Afrunding...11 2 Indledning Kultur- og fritidslivet og de tilknyttede arrangementer,

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND Medarbejdere, ledere, stedfortrædere og Lokal MED har i 2014 i fællesskab udfærdiget organisationens mission og vision. Ikke uden udfordringer er der truffet valg og fravalg imellem de mange og til tider

Læs mere

biblioteker, som ventes etableret i 2013 samt med effektivisering og forbedringer i forhold til informationsformidling både centralt og decentralt.

biblioteker, som ventes etableret i 2013 samt med effektivisering og forbedringer i forhold til informationsformidling både centralt og decentralt. Fokusområder Kulturudvalget gennemfører i 2012 en temadrøftelse på kulturområdet, hvor der er fokus på en række temaområder: - udvikling af biblioteksområdet - evt. etablering af en kulturskole for børn

Læs mere

Landsbyklynger. Pilotprojektet 2015-2016

Landsbyklynger. Pilotprojektet 2015-2016 Landsbyklynger Pilotprojektet 2015-2016 Baggrund I en situation hvor ændrede erhvervsmæssige og demografiske strukturer i yderområderne øger presset på tilpasning af den kommunale servicestruktur, er det

Læs mere

LAG Midt-Nordvestsjælland

LAG Midt-Nordvestsjælland LAG Midt-Nordvestsjælland Tilskud til udvikling af liv og erhverv i landdistrikterne Lokale aktionsgrupper (LAG er) er lokalt forankrede foreninger, som skaber udvikling og innovation i lokalsamfundene

Læs mere

Kulturpolitik Frem mod 2020 Handleplan 2016

Kulturpolitik Frem mod 2020 Handleplan 2016 1 of 5 Kulturpolitik Frem mod 2020 Handleplan 2016 Syddjurs som Kulturkommune Vedtaget i Byrådet, Syddjurs Kommune den 25. februar 2015. Syddjurs Kommune vedtog i foråret 2015 en ny kulturpolitik. Visionen

Læs mere

Det aktive byrum Status 2013

Det aktive byrum Status 2013 Det aktive byrum Status 2013 KulturMetropolØresund Det aktive byrum er et ud af ni projekter under kulturaftalen KulturmetropolØresund, der er indgået mellem 26 kommuner, Region Hovedstaden og Kulturministeriet.

Læs mere

Rapport. Fem koncepter for danske forsamlingshuse. Landsforeningen Danske Forsamlingshuse

Rapport. Fem koncepter for danske forsamlingshuse. Landsforeningen Danske Forsamlingshuse Rapport Fem koncepter for danske forsamlingshuse Landsforeningen Danske Forsamlingshuse 5 koncepter for danske forsamlingshuse Der findes i Danmark cirka 1250 forsamlingshuse, hvoraf ca. 800 er medlemmer

Læs mere

3.2 KULTUR. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.2 KULTUR. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.2 KULTUR Randers Kommune - Visionsproces 2020 Kulturpolitikken i Randers Kommune Der er tre temaer i kulturpolitikken: 1. Børn og kultur Sikring af børns møde med den professionelle kunst og kultur 2.

Læs mere

Opstart Har I brug for rådgivere, der kender alt til helhedsplaner og selv har arbejdet i det almene?

Opstart Har I brug for rådgivere, der kender alt til helhedsplaner og selv har arbejdet i det almene? Helhedsplaner Afklaring Hvordan kan jeres boliger og afdeling udvikles? ALECTIA tilbyder både individuelle og standardiserede løsninger. Ideer og/eller en strategi Gennem dialog og samarbejde med beboerne,

Læs mere

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER Folkeoplysning i forandring Vejen Idrætscenter 23/05/2016 Analytiker Malene Thøgersen NÅR FORENINGER SAMARBEJDER Foreningslivets potentialer i yderområderne BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN AF TVÆRGÅENDE SAMARBEJDE

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Høringsudgave Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige

Læs mere

KULTURCENTER. Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv

KULTURCENTER. Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv KULTURCENTER Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv IDÉOPLÆG Hvad drømmer du om? Det spørgsmål stillede Områdefornyelsen borgerne på Ydre Østerbro til borgermødet Kulturcenter for

Læs mere

Eventsekretariatet AFTALE NOVEMBER 2014

Eventsekretariatet AFTALE NOVEMBER 2014 Eventsekretariatet AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål

Læs mere

Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus

Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus Læs mere på www.multimediehuset.dk Århus Kommune Hvad og hvor? Samspil mellem by, bygning og havn Omdannelsen af De Bynære Havnearealer er et af de største udviklingsprojekter

Læs mere

Potentialer i Hedehusenes industrikulturarv WORKSHOP 2

Potentialer i Hedehusenes industrikulturarv WORKSHOP 2 Potentialer i Hedehusenes industrikulturarv WORKSHOP 2 TIRSDAG D. 25. SEPTEMBER 2012 KL. 17-20 HEDEHUSENE STATION HOVEDGADEN 437 C 2640 HEDEHUSENE s.2 Forventningsafstemning Hvad er formålet med aftenen?

Læs mere

Job- og personprofil for afdelingschef til Byggeri og Ejendomme i Holstebro Kommune

Job- og personprofil for afdelingschef til Byggeri og Ejendomme i Holstebro Kommune Side 1/5 Job- og personprofil for afdelingschef til Byggeri og Ejendomme i Holstebro Kommune Indledning: Vores nuværende afdelingschef gennem mere end 5 år skal fremover står i spidsen for ejendomsområdet

Læs mere

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi Vand og Affald 2012 2016 Virksomhedsstrategi forord Vand og Affalds virksomhedsstrategi 2012 2016 er blevet til i samarbejde med virksomhedens medarbejdere, ledelse og bestyrelse. I løbet af 2011 er der

Læs mere

Kultur. Hverdag. Læring. Det lokale. Bevægelse. Det globale. Samvær

Kultur. Hverdag. Læring. Det lokale. Bevægelse. Det globale. Samvær Børneverden Undervisere Læring Kunst Det lokale Hverdag Kunstnere Voksne Fest Voksenverden Børn Samvær Bevægelse Det globale Kultur Udtryk Forskere Kildevæld Kulturcenter Laboratorium for udvikling af

Læs mere

vejledning til Ansøgningsskema

vejledning til Ansøgningsskema Side 1 af 2 Projektudvikling Beboergrupper og boligafdelinger kan søge om støtte til at udvikle et projektforslag, så det senere kan føres ud i livet. vejledning til Ansøgningsskema Realdania-kampagnen

Læs mere

Politik for Kulturhovedstad 2017

Politik for Kulturhovedstad 2017 Politik for Kulturhovedstad 2017 Vision Hvordan kan vi medvirke til, at lokale kunst- og kulturmiljøer bidrager endnu mere offensivt og værdsættes for deres kompetencer og bidrag til den samlede udvikling

Læs mere

Indhold. Indledning Vision Udfordringer Ambitioner Kulturgarantien Synlig Børnekultur Målsætninger

Indhold. Indledning Vision Udfordringer Ambitioner Kulturgarantien Synlig Børnekultur Målsætninger Børnekultur politik Indhold Indledning 3 Vision 4 Udfordringer 5 Ambitioner 6 Kulturgarantien Synlig Børnekultur Målsætninger 2 6 7 8 Børneinstitutioner, skoler og institutioner for unge 8 Museerne 8 Musikskolen

Læs mere

Ungepolitik. Vision. Godkendt i Byrådet den xx. xx 20xx

Ungepolitik. Vision. Godkendt i Byrådet den xx. xx 20xx Godkendt i Byrådet den xx. xx 20xx 7. oktober 2011 Sagsnr. 194816 Brevid. 1340268 Ref. TIGC Dir. tlf. 46 31 40 95 tinagc@roskilde.dk Ungepolitik Vision Roskilde Kommune ønsker en stærk, engageret ungdomskultur

Læs mere

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg - kort fortalt Denne folder informerer om LAG Nyborg og vilkårene for at søge projektstøtte herfra. (LAG står iøvrigt for: Lokal AktionsGruppe).

Læs mere

Nyt idrætsliv i tre byer

Nyt idrætsliv i tre byer 4 Nyt idrætsliv i tre byer Tema I I Sdr. Nissum, Stepping og Allested-Vejle har de lokale idrætshaller fået en makeover, der giver nyt liv og nye muligheder for idræt og aktiviteter. Forandringen af hallerne

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

DET NYE TEXTILFORUM VELKOMMEN SOM SPONSOR

DET NYE TEXTILFORUM VELKOMMEN SOM SPONSOR DET NYE TEXTILFORUM VELKOMMEN SOM SPONSOR TEXTILFORUM HISTORIEN SKABER VÆRDI Velkommen som sponsor i Det nye Textilforum. Vi inviterer erhvervslivet ind som partnere, og i fællesskab kan vi gøre brug af

Læs mere

Høringsudkast juni 2012 Kultur & Fritidsudvalget 12. juni for Esbjerg Kommune

Høringsudkast juni 2012 Kultur & Fritidsudvalget 12. juni for Esbjerg Kommune Høringsudkast juni 2012 Kultur & Fritidsudvalget 12. juni 2012 for Esbjerg Kommune Forord Esbjerg Kommune er begunstiget med et stærkt kulturliv, der rummer en mangfoldighed af engagerede kulturaktører.

Læs mere

Indhold. Indledning Vision Udfordringer Ambitioner Kulturgarantien Synlig Børnekultur Målsætninger

Indhold. Indledning Vision Udfordringer Ambitioner Kulturgarantien Synlig Børnekultur Målsætninger Børnekultur politik Indhold Indledning 3 Vision 4 Udfordringer 5 Ambitioner 6 Kulturgarantien Synlig Børnekultur Målsætninger 2 6 7 8 Børneinstitutioner, skoler og institutioner for unge 8 Museerne 8 Musikskolen

Læs mere

Handleplan for opbakning og udvikling af kulturlivet

Handleplan for opbakning og udvikling af kulturlivet Handleplan for opbakning og udvikling af kulturlivet Formål Denne handleplan for opbakning og udvikling af kulturlivet er en del af Temaplan for Sundhed, Kultur og Fritid. Kulturlivet er en vigtig del

Læs mere

Hvad er Byrådets vision på området, og hvad vil vi være kendt for?

Hvad er Byrådets vision på området, og hvad vil vi være kendt for? Godkendt i Byrådet den XXX 22. maj 2015 Sagsnr. Brevid. Ref. PHG Dir. tlf. 30 84 12 25 peterhg@roskilde.dk Bibliotekspolitik Hvad er Byrådets vision på området, og hvad vil vi være kendt for? Roskilde

Læs mere

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Folkeskoleloven pålægger kommuner at sikre, at der finder samarbejder og partnerskaber sted mellem de kommunale skoler og andre institutioner og

Læs mere

Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk

Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk Byens Netværk 01.11.12 Tekst og foto: Mikkel Egeberg Rasmussen Den 1. november tager Byens Netværk, i samarbejde med InnoByg og AlmenNet, på

Læs mere

Aabenraa Kommunes. Kultur- og Fritidspolitik

Aabenraa Kommunes. Kultur- og Fritidspolitik Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik 2013-2016 Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik blev fra starten døbt Makreller der spræller, fordi vi har et livligt og aktivt kultur- og fritidsliv,

Læs mere

28/03/14 KICK-OFF KONFERENCE. Torsdag den 27. marts 2014 IINSPIRATIONSKATALOG

28/03/14 KICK-OFF KONFERENCE. Torsdag den 27. marts 2014 IINSPIRATIONSKATALOG KICK-OFF KONFERENCE Torsdag den 27. marts 2014 IINSPIRATIONSKATALOG 1 KEND DIN SKOLE Det er et vigtigt udgangspunkt for enhver omdannelse at kende potentialer og udfordringer ved den konkrete skoles rumligheder,

Læs mere

Bygherrens indgang til bæredygtigt byggeri

Bygherrens indgang til bæredygtigt byggeri Bygherrens indgang til bæredygtigt byggeri Hanne Ullum, Udviklingschef i Bygherrefpreningen Bygherreforeningen Borgergade 111 DK-1300 København K Telefon +45 7020 0071 www.bygherreforeningen.dk 1 Bygherreforeningen

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

Sammenhæng til Vision 2018/tema

Sammenhæng til Vision 2018/tema Udvalgsområde Mål-overskrift Sammenhæng til Vision 2018/tema Effektmål Kultur- og Fritidsudvalget Kultur som drivkraft Flere vil bor her via udvikling af kulturinstitutionerne: Museum Vestfyn, AssensBibliotekerne,

Læs mere

I Byrådets overordnede vision lægges der vægt på botilbud og stærk sammenhæng mellem by og land.

I Byrådets overordnede vision lægges der vægt på botilbud og stærk sammenhæng mellem by og land. Landdistriktspolitik Vision I Byrådets overordnede vision lægges der vægt på botilbud og stærk sammenhæng mellem by og land. I Byrådets vision for en landdistriktspolitik indebærer dette, at Ringsted Kommune

Læs mere

Svømmehal på museum ESSAYS

Svømmehal på museum ESSAYS Svømmehal på museum 113 Tænk sig, hvis man kunne omskabe en svømmehal eller en idrætshal fra 1960 erne eller 1970 erne til et museum. Så kunne man virkelig formidle det tankegods og den virkelighed, der

Læs mere

STRATEGI FOR MEDARBEJDERVALGTE BESTYRELSESMED- LEMMER.

STRATEGI FOR MEDARBEJDERVALGTE BESTYRELSESMED- LEMMER. STRATEGI FOR MEDARBEJDERVALGTE BESTYRELSESMED- LEMMER. OKTOBER 2011 INDLEDNING Bestyrelsernes rolle og ansvar bliver mere og mere tydelig i den finansielle sektor. Det seneste årti har medført en betydelig

Læs mere

BYFOs bidrag til en ny arkitekturpolitik

BYFOs bidrag til en ny arkitekturpolitik Bygnings Frednings Foreningen Sammenslutningen af ejere, administratorer og brugere af fredede ejendomme Association of Owners of Historic Houses in Denmark BYFOs bidrag til en ny Bygnings Frednings Foreningen,

Læs mere

FORSAMLINGSHUSENES AFTEN Støtte til ud-og ombygning af. Forsamlingshusenes aften Middelfart september 2010

FORSAMLINGSHUSENES AFTEN Støtte til ud-og ombygning af. Forsamlingshusenes aften Middelfart september 2010 FORSAMLINGSHUSENES AFTEN Støtte til ud-og ombygning af forsamlingshuse? LOKALE-OG ANLÆGSFONDEN: Hvem, hvad og hvordan? FORSAMLINGSHUSET I FREMTIDEN: Modernisere og udvikle, i stedet for at afvikle? LOKALE-

Læs mere

Opsamling på workshops

Opsamling på workshops S i d e 1 Opsamling på workshops Formål Idrætsgruppen under FOU i København har gennem 2 workshops med udvalgte repræsentanter fra idrætten i København ønsket at diskutere følgende spørgsmål: Hvordan kan

Læs mere

Koordinatordage Hotel Hesselet 14/15 november. Sund By Netværkets strategi for Side 1

Koordinatordage Hotel Hesselet 14/15 november. Sund By Netværkets strategi for Side 1 Koordinatordage Hotel Hesselet 14/15 november Sund By Netværkets strategi for 2017-2020 Side 1 Disponering Sådan er strategien blevet til Mission, vision og strategiske indsatsområder Eksempler på det

Læs mere

Strategi Greve Gymnasium

Strategi Greve Gymnasium Strategi 2016-2021 Greve Gymnasium Strategi 2016-2021 Greve Gymnasium uddanner mennesker, der er rustet til videre studier, karriere og livet i mere bred forstand. Vi sætter læring i centrum og tror på,

Læs mere

Notat. Udkast til Fælles mål 0-6 år. Den 26. marts 2015

Notat. Udkast til Fælles mål 0-6 år. Den 26. marts 2015 Notat Emne: Udkast til Fælles mål 0-6 år Den 26. marts 2015 I forbindelse med behandlingen af kvalitetsrapporten for 2013, blev det i byrådet besluttet, at Børn og Unge over de kommende år styrker og investerer

Læs mere