Byernes rolle i klimastrategien. Del 1 - beskrivelse og vurdering af virkemidler. Virkemidler for forebyggelse af klimaforandringer.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Byernes rolle i klimastrategien. Del 1 - beskrivelse og vurdering af virkemidler. Virkemidler for forebyggelse af klimaforandringer."

Transkript

1 Bright Green Business ProjectZero Sønderborg VIRKEMIDLER KOMMUNEPLAN Byernes rolle i klimastrategien Virkemidler for forebyggelse af klimaforandringer Del 1 - beskrivelse og vurdering af virkemidler

2 Kolofon Byernes rolle i klimastrategien Udarbejdet af Frederikshavn Kommune, Sønderborg Kommune, Albertslund Kommune og COWI A/S Fotos Frederikshavn Kommune, Sønderborg Kommune, Albertslund Kommune og COWI A/S Forside Kristian Kjærgaard, COWI A/S og Jesper Lind, Frederikshavn Kommune Layout COWI A/S og Frederikshavn Kommune Byernes rolle i klimastrategien Plan09 er et partnerskabsprojekt mellem Fonden Realdania og Miljøministeriet om udvikling og fornyelse af plankulturen i kommunerne. Formålet er at bidrage til kvalificering af det fremtidige plangrundlag i landets 98 kommuner. Visionen er at fremme en kommunal planlægning, der fokuserer på værdifulde bymiljøer, bebyggelser og attraktive landskaber, der bygger på politisk ejerskab og engagement, der er præget af fagligt professionelle og innovative planlægningsmiljøer. Midlet er opbygning af et fagligt planlægningsnetværk med alle kommuner samt støtte til et antal visionære kommunale eksempelprojekter. Læs mere på

3 Side 2 af 58

4 Side 3 af 58 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 5 2. Reduktion af energibehovet i bygninger 8 Passiv- og lavenergibyggeri 9 Træ som byggemateriale 10 Energivenlige byggematerialer 11 Solfanger 12 Solceller 13 Klassificering af erhvervsvirksomheder 14 Energieffektiv gadebelysning Nedbringelse af energiforbruget til transport 16 Stationsnær lokalisering 17 Mobilitetsprofil for lokalisering af virksomheder 18 Den funktionsintegrerede by 19 Fortætning af byen 20 Udlæg af arealer til letbaner 21 Infrastruktur til og kommunalt brug af elbiler 22 Udlæg for p-arealer til kombinationsrejser 23 P-normer 24 Tilkaldeordninger for busser 25 Gratis offentlig transport 26 Optimering af den kollektive trafik 27 Cykelplan 28 Trolleybusser/Elbusser 29 Omlægning af forbruget til CO 2- neutrale energiformer 30 Vindmølleområder og husstandsmøller 31 Minivindmøller 32 Affaldssortering frem for forbrænding 33 Gas produceret på slam fra rensningsanlæg, affald og gylle 34 Geotermisk anlæg 35 En samlet energiplan 36 Konvertering af el-opvarmede bygninger til anden energiforsyning Øgning af CO 2-optaget gennem vegetation og vand 38 Skovrejsning med henblik på fældning 39 Plantning af træer 40 Etablering, bevaring og genopretning af vådområder og søer 41 Grønne tage og konstruktioner 42

5 Side 4 af Kommuneplanprocessen og borgerinddragelse 43 Rådgivning i det private 44 Rådgivning for energioptimering i det offentlige 45 Oplysning og uddannelse 46 Byggegrupper 47 Mobility management 48 Partnerskaber 49 Referencer 51 Bilag A Studietur til Tübingen, Freiburg og Strasbourg 53

6 Side 5 af Indledning Dette virkemiddelkatalog har til formål at inspirere kommunerne i deres arbejde med forebyggelse af klimaforandringer som en integreret del af kommuneplanlægningen. Samlet dækker de præsenterede virkemidler over følgende mål: Reduktion af energibehovet i bygninger (kapitel 2) Nedbringelse af energiforbruget til transport (kapitel 3) Omlægning af forbruget til CO 2 neutrale energiformer (kapitel 4) Øgning af CO 2 optaget gennem vegetation og vand (kapitel 5) Brug af kommuneplanprocessen og borgerinddragelse (kapitel 6) Der er tale om en bred vifte af virkemidler, hvoraf hovedparten er mulige indenfor den eksisterende lovgivnings rammer. Da det også er et formål at identificere barrierer og behov for udvidelse af emnekataloget i Planloven, er der medtaget virkemidler, som vil kunne muliggøres i fremtiden gennem en revision af Planloven. Rapporten er delrapport I af to, og i denne rapport belyses og vurderes forskellige kommuneplanrelevante virkemidler for CO 2 reduktion. For det første er CO 2 reduktionspotentialet indikeret. Denne indikation baserer sig på en kvalitativ vurdering på baggrund af erfaringer. Se en nærmere beskrivelse under nedenstående metodeafsnit. For det andet er der en beskrivelse af afledte positive konsekvenser, som de enkelte virkemidler kan have for andre emner i kommuneplanen. Det viser sig nemlig, at alle virkemidler for reduktion af CO 2 har mulige synergier, som vi kan være opmærksomme på og udnytte i kommuneplanlægningen. For det tredje er afledte negative konsekvenser beskrevet. Med stadig stigende befolkningsvækst, øget pres på ressourcer og accelererende klimaforandringer er der al mulig grund til at kommunerne gennemfører en forebyggelsesindsats med henblik på reduktion af CO 2 emissioner. Her er kommuneplanlægningen ét af de vigtige redskaber. Kommuneplanlægningen har som formål at sikre en helhedsorienteret planlægning med udvikling af såvel funktionelle, æstetiske, miljø- og sundhedsmæssige kvaliteter. For at sikre dette og for at sikre at en klimaindsats ikke har utilsigtede konsekvenser for andre kommuneplanrelevante forhold, er der således for hvert virkemiddel vurderet mulige utilsigtede negative konsekvenser. Der gives bud på hvad kommunerne skal sikre sig i kommuneplanlægningen for at undgå, at en indsats for CO 2 reduktion ikke skaber problemer for andre miljøforhold. Der er tale om en bred vifte af virkemidler, hvoraf hovedparten vurderes mulige indenfor den eksisterende lovgivnings rammer. Afdækning af barrierer og behov for lovændringer, herunder for behov udvidelse af emnekataloget i Planloven, behandles i delrapport II.

7 Side 6 af 58 Delrapport II, 'virkemidler indarbejdet i kommuneplanlægningen', afrapporteres særskilt. I del II er der fokus på overførslen af virkemidler til kommuneplanlægning og det eksemplificeres, hvordan Frederikshavn, Sønderborg og Albertslund Kommuner arbejder med at indarbejde virkemidlerne i kommuneplanlægningen. Dette sker på baggrund af et kritisk 'klimatjek' af kommuneplanen, som bruges til at pege på hvor de tre kommuner hver især har potentialer for at gøre en ekstra klimaindsats. Del II viser da hvordan de valgte virkemidler fra del I kan sammentænkes og grupperes i indsatser i kommuneplanen. Dette inkluderer: Input til redegørelse, eksempler på målsætninger i hovedstrukturen samt eksempler på form og indhold af nye kommuneplanrammer. Endelig formidles erfaringer knyttet til de forskellige virkemidler. Denne del baserer sig primært på Albertslund, Frederikshavn og Sønderborg Kommuners erfaringer med forskellige virkemidler. Baggrund for og afgrænsning af projektet Virkemiddelkataloget er et resultat af Plan09 eksempelprojektet "Byernes rolle i klimastrategien" med deltagelse af Albertslund, Frederikshavn og Sønderborg Kommuner. Målet er at styrke den fysiske planlægning som et redskab i energi- og klimaindsatsen. Klima, bæredygtighed og vedvarende energi skal således integreres langt tydeligere i kommuneplanlægningen. Klimaudfordringerne har mange aspekter og berører kommuneplanlægningen på flere måder. Plan09- projektets formål er at udvikle kommuneplaner til at bidrage aktivt til nedbringelse af årsagerne til klimaforandringerne. Et andet aspekt af klimaudfordringerne i kommuneplanlægningen er at forberede og indrette byer og landskaber på de uundgåelige forandringer af klimaet i form at stigende vandstand, kraftigere regnskyl, stærkere storme m.v. Den side af klimaudfordringen i kommuneplanlægningen indgår ikke direkte i Plan09-projektet, men indgår dog med forskellig vægt og indhold i de virkemidler, som kommunerne arbejder med gennem projektet. Der er både bidrag fra byerne og det åbne land, men det er valgt at afgrænse projektet fra de specielle problemstillinger som f.eks. udslip af drivhusgasser (metan og lattergas) fra det industrialiserede landbrug. Metoder Rapporten indeholder en side for hvert af de vurderede kommuneplanrelevante virkemidler for reduktion af CO 2 emissioner. Hvert virkemiddel gennemgås for følgende parametre: CO 2 reduktionspotentiale: Hvilket reduktionspotentiale vurderes virkemidlet at have ud fra en skala fra lav til høj? Relevante bystørrelser: For hvilke bystørrelser vurderes virkemidlet anvendeligt? Redegørelse: Beskrivelse af virkemidlet samt erfaringer og eventuelle beregninger over CO 2 reduktion. Afledte konsekvenser af virkemidlet: Hvad er de afledte positive og negative konsekvenser af brugen af reglen? Undersøgelse og vurdering af virkemidler bygger primært på dokumentundersøgelse samt kommunale erfaringer, bl.a. indsamlet i forbindelse med workshops afholdt i hver af de tre kommuner. CO 2 reduktionspotentialet vurderes på en skala fra lav til høj som vist i figuren nedenfor. Markeringen indikerer potentialet. Lavt Højt Der er alene tale om en vurdering af et potentiale, idet det ikke er muligt at give en eksakt vurdering af reduktionen. En eksakt beregning og vurdering afhænger dels af, i hvor stor grad virkemidlet gennemføres og dels hvor. Til at eksemplificere dette: Stationsnær lokalisering har det største reduktionspotentiale i storby og mindre potentiale med aftagende bystørrelse; reduktionspotentialet for yderligere brug af solfangere og solceller afhænger af, hvad denne energiforsyning erstatter; reduktionen ved udskiftning af energieffektive

8 Side 7 af 58 armaturer i gadebelysning afhænger af energieffektiviteten af de eksisterende armaturer; krav om lavenergiområder i kommunen vil have forskellige reduktionspotentialer afhængig af hvilken energiklasse, der stilles krav om, og for hvilke områder kravet stilles osv. I de tilfælde hvor det har været muligt, er der givet beregningsmæssige eksempler, herunder ved brug af CO 2 - beregneren, som nu foreligger til brug for alle kommuners arbejde med at kortlægge og vurdere CO 2 emissioner. Vurderingen af, hvor meget de enkelte virkemidler potentielt kan bidrage til en kommunes CO 2 - reduktioner, skal alene tages som en indikation. Alle kommuner kan downloade CO 2 beregneren fra Danmarks Miljøportal på: Redegørelserne for en række af virkemidlerne er præget af forsøget på at minimere transport i køretøjer med forbrændingsmotorer som forbruger fossile brændstoffer. Emissionsfaktorerne fra køretøjer vil blive mindre i de kommende år pga. øget effektivitet i forbrændingsmotorer, hvorfor eksempelvis biler vil køre længere per liter brændstof. Over tid må de negative miljøpåvirkninger ift. CO 2 emissioner, andre luftemissioner samt støj også forventes reduceret pga. øget brug af eldrevne køretøjer. Mere miljøvenlige køretøjer og drivmidler vil dog ikke løse trængselsproblematikken, så der vil fortsat være et behov for at reducere transportbehovet med bil i byerne. Udover reduktionspotentialet vurderes for hvilke bystørrelser virkemidlerne har relevans. Der er foretaget en opdeling efter følgende bystørrelser: Storby: Indbyggertaler > Større by: Indbyggertal: Mindre byindbyggertal: Små-byer: Indbyggertal < Landdistrikt ( ) Storby Større by Mindre by Småbyer Landdistrikt De fleste virkemidler har relevans uafhængig af bystørrelser. Der vil blot være tale om en skalering af virkemidlet, så det passer til de lokale forhold. Enkelte har dog alene relevans for enten de største byer eller for de mindste og landdistrikter. Deltagere Projektets deltagere er Frederikshavn Kommune, Sønderborg Kommune, Albertslund Kommune og COWI A/S. Projektansvarlig for de tre kommuner er: Ole Fisker, Frederikshavn Kommune, telefon , Øvrige kontaktpersoner: Marie Grove Jørgensen, Sønderborg Kommune, telefon Katrine Buhl Møller, Albertslund Kommune, telefon Lone Kørnøv, COWI A/S, telefon

9 2. Reduktion af energibehovet i bygninger Side 8 af 58

10 Side 9 af 58 Passiv- og lavenergibyggeri CO 2 reduktionspotentiale og relevante bystørrelser Lavenergi-, passiv- og energiplusbyggeri kan anvendes ved nybyggeri og renovering, såvel ved privat, erhvervsmæssig som offentligt byggeri. CO 2 -reduktionseffekten kommer af et reduceret energiforbrug, og dermed mindre afbrænding af fossile brændsler. Nybyggeri skal følge kravene til energiforbrug i Bygningsreglementet Energirammen dækker det samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling og varmt brugsvand samt belysning i bygninger, der ikke anvendes til bolig. Der er knyttet forskellige maksimale energibehov til forskellige boligtyper i henhold til Bygningsreglementet: Lavenergi klasse 2: ( /A) kwh/m 2 /år, Lavenergi klasse 1: ( /A) kwh/m 2 /år, hvor A er det opvarmede etageareal (Bygningsreglementet 2008). Bygningsreglementet stiller ikke krav til passivbyggeri, men der findes derimod et certificeringskrav for nettoarealet: Passivhus: 15 kwh/m 2 /år. Passivbyggeri kræver ikke et egentligt varmeanlæg, hvorfor der ikke er noget krav herfor. Energibehovet kan modregnes ved anvendelse af vedvarende energiformer, fx solvarme, solceller, varmepumper og varmegenvinding dvs. en egenproduktion af energi, som reducerer/erstatter udefrakommende energiforsyning eller som ved plusenergibyggeri, hvor der produceres overskudsenergi, som kan transporteres til det offentlige net og dermed giver en yderligere CO 2 -gevinst. Ved alle typer af byggerier vil opførelse af byggeriet betyde et energiforbrug. Her kan med fordel anvendes energivenlige materialer, som beskrives senere. Udover nybyggeriet er der væsentlige CO 2 og økonomiske besparelser at hente ved at efterisolere og på anden måde energieffektivisere den nuværende og fremtidige bygningsmasse. Beregning af betydningen af et reduceret energiforbrug inden for lavenergibyggeri viser følgende fordeling af energibesparelser ved betingelserne om blandet bolig og erhverv 50/50 og en gennemsnitlig boligstørrelse på 95 m 2 (COWI, 2008) - i forhold til et standard" BR08-byggeri: Passivhus, Vauban, Freiburg Passivhus, Hausen ved Stuttgart CO 2 redu./bolig (tons/år) Passivhus 1,01 0,14 Klasse I 0,71 0,08 Klasse II 0,35 0,03 CO 2 redu./arbejdsplads (ton/år) Opnåelse af et bedre indeklima. Økonomiske besparelser for ejer eller lejer i driftsfasen. En mindre afhængighed af fossile brændsler. Sikre at eventuelt øgede anlægsomkostninger ikke afskærer lav- og mellemindkomstgrupper for adgang til lavenergibyggeri. Sikre at eventuel lokal energiforsyning, som f.eks. solceller, integreres æstetisk. Passivhus, Vejle Plusenergihus, Sønderborg

11 Side 10 af 58 Træ som byggemateriale Anvende træ som byggemateriale ved nybyggeri og renovering samt konstruktioner i øvrigt (støjskærme, broer mm). Gennem kommuneplanlægningen kan stilles krav om eller opfordres til at der i højere grad anvendes træ. Ved at benytte træ i stedet for mursten eller beton som byggemateriale kan der spares meget CO 2, da træ ikke fordrer den samme energikrævende forarbejdningsproces. En livscyklusvurdering viser, at et almindeligt parcelhus i mursten udleder 108 ton CO 2 gennem hele dets livscyklus, hvor et træhus med samme varmetilførsel kun udleder 80 ton CO 2 (Früwald, Welling, Scharai-Rad, ECE/FAO 2002). Endvidere viser svensk studie af CO 2 emissioner i et livscyklusperspektiv fra forskellige huskonstruktioner, at en konstruktion af træ har et udslip på ca. 30 kg CO 2 /m 2 i forhold til en beton og stålkonstruktion på ca. 400 kg CO 2 /m 2 (Beyer et al., 2006, side 35). Butiks- og kontorbyggeri, Ålborg Lagring og reduktion af CO 2 Træprodukter består af kulstof der er trukket ud af atmosfæren under træernes vækst. Der bindes cirka 0,9 ton CO 2 pr 1 m 3 træ og ved den såkaldte substitutionseffekt (træprodukter kan erstatte andre materialer) kan der erstattes 1,1 ton CO 2, i alt 2,0 ton CO 2 pr 1 m 3 træ (A. Früwald). Træ optager i vækstperioden CO 2 fra atmosfæren, det vil sige at bygninger og andre produkter udført i træ oplagrer CO 2 i hele levetiden. Boligbyggeri, Vauban Freiburg Træ spiller faktisk en vigtig rolle i forbindelse med Kyoto-protokollens CO 2 - reduktionsmål. For Danmark ( ) var den gennemsnitlige årlige fjernelse via træprodukter ca. 1 million tons CO 2 (www.trae.dk). Træ er en fornybar og CO 2-neutral ressource. Træ har lav egenvægt, hvilket betyder lettere bearbejdning og logistik. Næsten samme varmeakkumuleringsevne som fx tegl. Gode hygroskopiske egenskaber (optag/afgivelse af vanddamp), hvilket giver behageligt indeklima. Kvarterløft. Sikre korrekt valg af træsort og konstruktioner, så forrådnelse og brandfare minimeres. Sikre brug af miljøvenlige træbeskyttelsesmaterialer. Solarsiedlung Sonnenschiff, Vauban, Freiburg

12 Side 11 af 58 Energivenlige byggematerialer Anvendelse af energivenlige byggematerialer kan bruges i forbindelse med nybyggeri og ved renovering eller isolering af eksisterende bebyggelse. Ikke alene driften af bygninger er energikrævende. Også fremstilling og i sidste ende nedrivning og bortskaffelse af materialerne kræver energi. For at give et retvisende billede af energiforbruget knyttet til forskellige byggematerialer kan benyttes resultater fra livscyklusvurderinger, hvor alle faser i materialernes livscyklus opgøres fra vugge til grav. Materialer, der ikke har gennemgået en forarbejdningsproces, har et noget mindre CO 2 -fodaftryk: PCM isoleringsmateriale og infrarøde vinduespartier, Solarsiedlung Sonnenshiff, Freiburg Murstenshus: kg CO 2 for et enfamilieshus Træhus: kg CO 2 for et enfamilieshus Trævindue: 906 CO 2 -eq pr. vindue á to vinger 1650x1300 mm. Aluminiumvindue: CO 2 -eq pr. vindue á to vinger 1650x1300. Linoliumgulve: 1600 CO 2 -eq pr.m 2 Vinyl-gulve: 4174 CO 2 -eq pr.m 2 Træ-gulve: 424 CO 2 -eq pr.m 2 (Scharai-Rad, Welling, 2002) Intelligente byggematerialer: I Vauban i Sydtyskland udføres forsøg med intelligente byggematerialer som isoleringsmaterialer og infrarøde vinduespartier. Phase Chaning Material (PCM) er et isoleringsmateriale, som skifter fra fast til flydende stof og herved afgives energi, som kan bruges til opvarmning eller nedkøling efter behov. Infrarøde vinduespartier holder på solvarmen, når vinduespartiet opvarmes af solen. Isoleringsmaterialet erstatter sten- eller glasuld og samtidig kræver det mindre isoleringsplads (Bilag A). Facadetræspån af robinia pseudoacacia, Vejle Niche for produktudvikling og arkitektur samt mulighed for jobskabelse. Bedre indeklima i forhold til afgasning ved fravalg af syntetiske og støvbindende materialer eller ved valg af indeklimamærkede produkter. Sikre, at byggeri med økologiske byggematerialer ikke virker fremmede i bydelen eller byen. Energirenovering, Albertslund Syd

13 Side 12 af 58 Solfanger Solfangere kan ses som værende to virkemidler. De kan: bruges og indgå som bygningskomponent ved nybyggeri og større renoveringsprojekter, og der kan reserveres arealer igennem kommuneplanen til større solfangeranlæg eksempelvis i nærheden af eksisterende kraftvarmeværker. Ved at indtænke solfangere som varmekilde i nye projekter er der både CO 2 og økonomiske besparelser at hente. Solfangere på jord, Strandby Varmeværk, Frederikshavn Et solfangerareal på 1-1,5 m 2 kan dække 1 pers. varmt brugsvand. Et anlæg i denne størrelse kan normalt dække % af husstandens årlige varmtvandsbehov. Almindelige solfangeranlægs ydelse er meget afhængig af vindhastigheden, deres orientering mod syd og andre skyggeforhold samt længden af rørføringen til varmtvandsbeholdere (Energistyrelsen 2005). Der findes forskellige teknologiske løsninger, som har betydning for solfangeranlæggets effektivitet. Solfangere på facade og tag, Frederikshavn Svømmehal Et vakuum solfangeranlæg er mere effektivt end et almindeligt solfangeranlæg, fordi det både optager direkte stråling og diffus stråling fra himmelrummet, derved virker det også på gråvejrsdage. Ved at bygge et vakuumsolfangeranlæg på 10 m 2 der yder 1700 kwh/m 2 /år, kan der for hele dens livstid på mellem år spares 247,5 tons CO 2. Et vakuumsolfangeranlæg er 40 % mere effektivt end almindelige solfangere (Nordisk Folkecenter for vedvarende energi 2008). Den energi der forbruges til at drive og fremstille et solfangeranlæg i 20 år producerer anlægget selv i løbet af 1-2 år. Øget synliggørelse øger interessen ved borgerne. Sikre visuelle og landskabelige hensyn ved anlæg i det åbne land. Sikre, at bebyggelsesplaner giver gode forhold for udnyttelse af solvarme. Sikre, at varmeplanlægningen koordinerer udnyttelse af forskellige energiformer. F.eks. er det ikke hensigtsmæssigt, hvis et solvarmeanlæg udhuler potentialet for et ønsket biogasanlæg.

14 Side 13 af 58 Solceller Solcelleanlæg (photovoltaic) som virkemiddel kan anvendes til produktion af elektricitet. De kan enten integreres i bygninger (f.eks. på tage eller facader) eller anvendes som fritstående moduler. I kommuneplanen kan der reserveres areal til større fritstående solcelleanlæg eksempelvis i nærheden af eksisterende kraft-varmeværker. Potentialet for en CO 2 - reduktion afhænger af hvilken type solcelleteknologi, der anvendes. De tre mest almindelige teknologier og deres typiske energieffektivitet ved 25 C og 1000 W/m 2 indstråling er: Monokrystalinske: % Polykrystaliske: % Amorfe: 4-9 % Sydvendt solcelletag, Solarsiedlung Sonnenschiff, Vauban, Freiburg Disse typer solcellemoduler har normalt en levetid på ca år. Et typisk anlæg der kan dække et enfamilieshus elektricitetsbehov er på m 2 solceller (Energistyrelsen 2005). 1 m 2 solcelle sparer miljøet for 87,5 kg CO 2 og omsætter ca. 20 % af de 1800 solskinstimer pr. år i Danmark til elektricitet (Agenda 21 Center 2009). Dertil skal lægges energiforbruget til at producere modulerne; det vil dog typisk være tjent hjem efter 4-5 år. Lagring af den producerede elektricitet fra sommer- til vinterhalvåret arbejdes der stadig på. Detalje af udhæng solcelletag, Sonnenschiff, Vauban, Freiburg I Freiburg i Sydtyskland bruges solceller som en integreret del af nybyggeri og optimal udnyttelse sikres ved solorientering igennem planlægningen (Bilag A). Nyskabende arkitektur. Nettilsluttede solcelleanlæg kan hjælpe til opfyldelse af nye skærpede krav til den obligatoriske energimærkning af bygninger. Lav elpris per produceret enhed. Meget lidt vedligeholdelse. Øget bevidsthed blandt borgerne om vedvarende energi ved synliggørelse. Sikre visuelle og landskabelige hensyn ved anlæg i det åbne land. Sikre bebyggelsesplaner der giver gode solorienteringsforhold for udnyttelse af solceller. Solceller som altanbrøstning, passivhus, Hausen ved Stuttgart

15 Side 14 af 58 Klassificering af erhvervsvirksomheder Klassificering af virksomheder kan foretages ud fra deres affaldsprodukter, leverance- og/eller transportbehov. Fordelen ved strategiske overvejelser vedrørende klassificering af virksomheder er, at virksomhederne kan indgå i en symbiose med andre virksomheder. Virksomheder, der ved deres produktion fremstiller varme eller el som et biprodukt, kan med fordel placeres i nærheden af kraftvarmeværker, så de kan kobles på det fælles net ved overproduktion. Ved en samtidig placering af virksomheder med et energiproducerende biprodukt eller affaldsprodukt nær andre virksomheder, der kan opkøbe eller bruge deres biprodukt, kan transporten minimeres, og affaldsproduktet kan bedre/lettere/billigere udnyttes. Fabriksparken, Albertslund CO 2 -reduktionen afhænger af udnyttelsen af de forskellige affalds- og biprodukter til sammenligning med afbrænding af affaldsproduktet eller ikke udnyttelse af overskudsvarmen og elektriciteten. Eksempel på energibesparelse fra Kalundborg Kommune. En række større virksomheder som Novo Nordisk, Statoil og Dong Energy har indgået i en symbiose. Partnerskabet har betydet, at deres olieforbrug er reduceret med tons pr år og en tilsvarende reduktion på tons CO 2 (Industriel symbiose, Udveksling af ressourcer 2009). Røde Vejrmølle Industriområde, Albertslund Endvidere kan en kluster af virksomheder skabe økonomisk grundlag for energiøkonomisk fællesanlæg. Bedre e økonomi i virksomhederne. Reducering af det samlede transportarbejde ved at samle erhvervsvirksomheder. Synlig konkurrenceparameter ift. energieffektivisering blandt virksomhederne i samme område. Sikre, at der ikke opstår menneskeforladte byområder uden for arbejdstid. Asfaltfabrik, Hersted industripark, Albertslund

16 Side 15 af 58 Energieffektiv gadebelysning Udskiftning til mere energieffektiv gadebelysning. CO 2 -reduktionen stammer fra et reduceret energiforbrug ved anvendelse af mere energieffektive armaturer, hvilket betyder mindre afbrænding af fossile brændsler. Potentialet for en CO 2 -reduktion afhænger af, hvilken type armatur som udskiftes og til hvilken armaturtype, samt hvilken energiforsyning el-produktionen baseres på. Der kan eksempelvis udskiftes kviksølv- og højtryksnatriumarmaturer til mere effektive metalhalogen- og kompaktlysrør. På sigt kan armaturer udskiftes til lysdioder(led belysning), som er interessant som en fremtidig lyskilde i gadebelysningen (Mogensen et al., 2008). Lysdioder er energieffektive (Elsparefonden, 2008): ca. 5 gange så effektive som glødepærer ca. 3 gange så effektive som halogenpærer og på niveau med sparepærer. Ved at udskifte de eksisterende glødepærer i gadebelysning med LED 35W halogenspots, kan der opnås en el-besparelse på helt op til 87 % (Ecolight.dk 2008) Ved at lade LED gadebelysningen være solcelledrevet opnås yderligere CO 2 reduktion, idet forsyningen er baseret på en CO 2 -neutral energikilde. Bedre belysningskvalitet med hensyn til lysstyrke og lysfordeling. Forbedret trafiksikkerhed gennem bedre belysning. Kvartersløft og øge oplevelsen af tryghed i områder. Solceller som strømforsyning til gadebelysningen: kan udarbejdes på genbrugsmaterialer fra solcelleaffald og kan minimere omkostningerne for nedgravning af kabler. Solceller som strømforsyning til gadebelysningen skal placeres hvor der er mulighed for rigeligt dagslys, da solceller er meget skyggefølsomme. LED Albertslundlygte, Albertslund Rådhus

17 3. Nedbringelse af energiforbruget til transport Side 16 af 58

18 Side 17 af 58 Stationsnær lokalisering ( ) Lokalisering af erhverv og boliger stationsnært, hvor offentlige transportmuligheder bliver en integreret del af planlægningen af nye bolig- og erhvervsområder. CO 2 -reduktionen sker primært som følge af en reduktion i personbiltransporten. Stationsnærhed giver bedre mulighed for udnyttelse af den offentlige transport og vil derfor gøre det mere attraktivt at benytte den frem for bilen. Den specifikke reduktion vil også afhænge af hvilken transportform, som sættes i stedet for bilen, herunder om der er tale om tog, bus eller cykel. Undersøgelser viser, at stationsnær lokalisering fremmer en frivillig overflytning til kollektiv transport og har dermed en betydelig effekt på pendleres transportadfærd. Effekten opnås ved lokaliseringer i gangafstande på op til 600 m fra stationerne, svarende til 7-8 minutters gang (Hartoft-Nielsen, 2002). Ved stationsnær lokalisering i Hovedstadsområdet giver et skøn følgende reduktion i transportarbejdet (Hartoft-Nielsen, 2001): 10 km/dag/arbejdsplads og 5 km/dag/beboer. Ved en emissionsfaktor på 186 g CO 2 /km i 2015 tal (COWI, 2008) fås følgende reduktion ved stationsnær lokalisering af henholdsvis arbejdspladser og boliger: 1,86 kg CO 2 /dag/arbejdsplads 0,93 kg CO 2 /dag/beboer Reduktionspotentialet må dog forventes at være lavere for større provinsbyer og væsentlig lavere for mindre provinsbyer. Sporvogne i bydelen Vauban, Freiburg Understøtter kollektiv transport og cykeltrafik. Mindre luftforurening. Transportarbejdet flyttes fra bil til mere energibesparende, miljøvenlige og sikre transportformer. Store offentlige investeringer i kollektiv transport udnyttes bedre. Virksomheder får bedre adgang til arbejdskraften. Bus ved stationen, Albertslund Sikre at byudvikling på stationsnære områder ikke sker på bekostning af grønne og åbne arealer der kan anvendes rekreativt.

19 Side 18 af 58 Mobilitetsprofil for lokalisering af virksomheder ( ) Klassificering af virksomheder ud fra mobilitetsprofil. CO 2 -reduktionen sker primært som følge af en reduktion i transportarbejdet som udføres i bil, varebil og lastbil. En virksomheds transportarbejde kan karakteriseres ved en mobilitetsprofil, som baseres på hvor meget og hvilken type transport en virksomhed skaber indenfor (Erhvervs- og Bypolitisk Udvalg, 2000): Gods/varer ind Gods/varer ud Ansattes transport til/fra Ansattes transport i arbejdstiden Servicetrafik Besøgendes trafik Røde Vejrmølle industriområde, Albertslund Den samlede transport afhænger af lokaliseringen og har betydning for såvel transportmiddelvalg og turlængde. Mobilitetsprofiler af virksomheder anvendes som et af flere input til at klassificere erhvervsarealer efter anvendelse og miljøbelastning ud fra princippet 'rette virksomhed på rette sted'. Kontorhus, Albertslund Det vil f.eks. betyde, at videnstærke virksomheder med mange ansatte og få godsture lokaliseres bynært og ved kollektive trafikknudepunkter. Hermed vil transportbehovet for virksomhedens aktiviteter og kunder minimeres. Endvidere vil bolig-arbejdspendling kunne reduceres. AFLEDTE KONSEKVENSER Understøtter kollektiv transport. Økonomisk gevinst for virksomheder, hvis transportomkostninger reduceres. Sikring af lettere adgang for kunder. Mulighed for at skabe symbiose mellem virksomheder, hvorigennem virksomheder sammen optimerer transportarbejdet. Aflaster vejnettet og dermed positiv betydning for trængsel og fremkommelighed. Begrænser arealforbruget til byformål. Sikre, at lokalisering af bynære erhvervsområder ikke sker på bekostning af grønne og åbne arealer, der bruges rekreativ.

20 Side 19 af 58 Den funktionsintegrerede by ( ) Byfunktioner såsom boliger, let erhverv, service og institutioner blandes i byområder. CO 2 -reduktionen sker primært som følge af en reduktion i transportarbejdet som udføres i bil. Ved at blande byfunktioner, som f.eks. institutioner, bolig og erhvervsvirksomheder, kan transportbehovet minimeres, da borgerne kan bo og arbejde i tæt relation til en bred vifte af byfunktioner. Ved at sikre en kollektiv transport til området opnås et større reduktionspotentiale. Det kan samtidig være med til at give en mere dynamisk by, en funktionsintegreret by, der giver større frihed og fleksibilitet til den enkelte. Snedkeri i boligområde, Det franske kvarter, Tübingen Et eksempel på tæt og funktionsblandet by ses i den tyske by Tübingen, hvor der er planlagt for mangfoldige byområder med såvel boliger, institutioner som kommercielle, sociale og kulturelle funktioner er integreret. Det er et krav, at stueetager benyttes kommerciel, og understøttes af en bevidst prispolitik, så butikker lettere kan etablere sig. Anvendelserne i Tübingen rummer værksteder, mindre virksomheder til kreative erhverv, butikker, fælles faciliteter og større virksomheder. Den gennemsnitlige virksomhedsstørrelse er ca. 6 medarbejdere per virksomhed, men der er eksempler på virksomheder med 60 ansatte. (Bilag A) Revitaliseret industriområde, nu med off. og privat service, kulturelle funktioner og boliger, Zürich Vest Mere dynamisk og mangfoldig bystruktur med liv i dag- og aftentimerne. Mindre transportbehov. Mulighed for at der kan opstå en arkitektonisk diversitet.. Sikre, at der ikke opstår nabogener mellem anvendelsestyperne, herunder støj, lugt, skygge m.v. Grøn revitalisering af tidl. akkumulatorfabrik, nu bl.a. bibliotek, Gundeldinger Feld, Basel

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

Bæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen

Bæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen Bæredygtig energiforsyning Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen Disposition Hvorfor fjernvarme som distributør af bæredygtig energi i storbyer samt målet

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer Mobilitetsplanlægning et nyt forretningsområde Forretningsplanen Hvorfor mobilitetsplanlægning? Mobilitetsplaner 1 Visionen Movia leverer sammenhængende transportløsninger, der bidrager til mobilitet og

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland

Læs mere

STUDIETUR TIL TÜBINGEN, FREIBURG OG STRASSBOURG - Inspiration for dansk byudvikling

STUDIETUR TIL TÜBINGEN, FREIBURG OG STRASSBOURG - Inspiration for dansk byudvikling STUDIETUR TIL TÜBINGEN, FREIBURG OG STRASSBOURG - Inspiration for dansk byudvikling Som led i Plan09-udviklingsprojektet om byernes rolle i klimastrategierne gennemførtes den 15. 17. december 2008 en studietur

Læs mere

Green Cities fælles mål, baggrund og midler

Green Cities fælles mål, baggrund og midler Green Cities fælles mål, baggrund og midler 30. marts 2012 På de følgende sider beskrives Green Cities fælles mål med tilhørende baggrund og midler. Vi er enige om, at der inden for en 3-årig periode skal

Læs mere

Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG

Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej Oktober 2014 Indledning Transport af mennesker og varer udløser trafik på gader, veje, stier og i kollektiv trafik og har betydning for os alle. Vi skal på arbejde,

Læs mere

Cyklens potentiale i bytrafik

Cyklens potentiale i bytrafik Civ.ing. Karen Marie Lei Krogsgaard,Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen Civ. ing. Puk Kristine Nilsson, Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen. Cyklens potentiale i bytrafik

Læs mere

ALBERTSLUND KOMMUNE Energibesparelser i en klimatid strategier og aktiviteter

ALBERTSLUND KOMMUNE Energibesparelser i en klimatid strategier og aktiviteter MANDAG MORGEN Energibesparelser i kommunerne 3. maj 2011 ALBERTSLUND KOMMUNE Energibesparelser i en klimatid strategier og aktiviteter Anne Marie Holt Christensen Arkitekt og projektleder på klimaplan

Læs mere

Grøn energi i hjemmet

Grøn energi i hjemmet Grøn energi i hjemmet Om denne pjece. Miljøministeriet har i samarbejde med Peter Bang Research A/S udarbejdet pjecen Grøn energi i hjemmet som e-magasin. Vi er gået sammen for at informere danske husejere

Læs mere

KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE

KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE Side1/5 KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE Miljø- og Kulturforvaltning Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf.: 65 15 15 15 Fax: 65 15 14 99 www.kerteminde.dk miljo-og-kultur@kerteminde.dk 28-05-2009 Forord

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Forsyning Vision: Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Bilag 6 Visionen er at al energiforsyning skal være baseret på vedvarende energikilder og at håndtering af spildevand og affald skal

Læs mere

Bæredygtig energiforsyning

Bæredygtig energiforsyning Bæredygtig energiforsyning Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning i og udfordringer d i lovgivningen v/anders Johan Møller-Lund, energiplanlægger, Odense Kommune (v/mette Rude, funktionsleder,,

Læs mere

Trafik - altid en grøn vej. Politik

Trafik - altid en grøn vej. Politik Trafik - altid en grøn vej Politik Indledning Transport af mennesker og varer udløser trafik på gader, veje, stier og i kollektiv trafik og har betydning for os alle. Vi skal på arbejde, i skole, på indkøb,

Læs mere

Sjællandsprojektet. Møde 16. juni 2009

Sjællandsprojektet. Møde 16. juni 2009 Sjællandsprojektet Møde 16. juni 2009 60.000 30.000 0-2.000 2-5.000 5-30.000 Hovedpointer fra borgmester-interviewene Regional udvikling Del af en stærk Metropol med regionale forskelle Nye regionale konkurrenceparametre

Læs mere

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune Klima & Energi 1 stevns kommune 2 stevns kommune 3 stevns kommune Klimastrategi 2009 Stevns Kommunes klimastrategi tager afsæt i et ønske om at forbruget af de fossile brændsler mindskes bl.a. ved at undersøge

Læs mere

Klima og planlægning i Roskilde. Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef

Klima og planlægning i Roskilde. Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef Klima og planlægning i Roskilde Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef 1 Vigtige pointer: Sammenhængende politikker Handlingsorienteret Kan finansieres Opbakning 2 Indhold

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle

Læs mere

Klimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009

Klimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009 Klimaplan i Næstved Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger g yg g y yg g Temadag i Næstved 16/6 2009 Udvalgte data Areal: 683 km 2 Indb.: 80.950 Boliger: 37.742 742 NK bygningsmasse/brugsareal: 478.000

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Klimaplan og Boligrenovering Bæredygtig by og grøn innovation

Klimaplan og Boligrenovering Bæredygtig by og grøn innovation Hållbar Udveckling Väst, 29. maj 2012 Klimaplan og Boligrenovering Bæredygtig by og grøn innovation Agenda 14:00 14:45: Albertslund Kommune, miljø- og klimaprojekter 14:45 15:00: Walk and talk 15:00 15:45:

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014. Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

Byplanlægning. Indhold

Byplanlægning. Indhold Byplanlægning Planlægningen af vore byer er med til at skabe de rammer, der gives for trafikken. Virkningerne af byplanlægning på cykeltrafikkens omfang er imidlertid små, hvis ikke cykeltrafikkens vilkår

Læs mere

Strategi for byernes erhverv

Strategi for byernes erhverv Strategi for byernes erhverv Dansk byplanlaboratorium og Erhvervsstyrelsen 1 Virksomhederne er forskellige og ligger mange steder i byerne De store og miljøbelastende industrier 2 Virksomhederne er forskellige

Læs mere

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller

Læs mere

Klimaarbejdet i Albertslund Miljø- og Teknikdirektør Niels Carsten Bluhme Fjernvarme - Målsætninger og konkrete initiativer

Klimaarbejdet i Albertslund Miljø- og Teknikdirektør Niels Carsten Bluhme Fjernvarme - Målsætninger og konkrete initiativer Albertslund 26. januar 2009 Klimaarbejdet i Albertslund Miljø- og Teknikdirektør Niels Carsten Bluhme Fjernvarme - Målsætninger og konkrete initiativer Introduktion til Albertslund Klimaplanen Fjernvarme

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for

Læs mere

Kommunal planlægning for energi og klima

Kommunal planlægning for energi og klima Mandag d. 22 september 2008 Konferencen Energieffektivt Byggeri Stenløse Syd På kommunalt initiativ etableres Danmarks største samlede bebyggelse af lav-energi huse Kommunal planlægning for energi og klima

Læs mere

NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier

NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier Status for energibalance Frederiksberg Kommunes endelige energiforbrug udgjorde 5.775 TJ i 2011. Energiforbruget per indbygger i Frederiksberg Kommune var

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Nr. 4 - Fjernvarmeværk ved Katkjærvej 3 Redegørelse 4 Retningslinjer 9 Rammer 11 Vedtagelse 12

Indholdsfortegnelse. Nr. 4 - Fjernvarmeværk ved Katkjærvej 3 Redegørelse 4 Retningslinjer 9 Rammer 11 Vedtagelse 12 Indholdsfortegnelse Nr. 4 - Fjernvarmeværk ved Katkjærvej 3 Redegørelse 4 Retningslinjer 9 Rammer 11 Vedtagelse 12 2 Erhvervsområde ved Katkjærvej Forside > Tillæg > Nr. 4 - Fjernvarmeværk ved Katkjærvej

Læs mere

Transport i klimaplanen Hanne Hansen Wrisberg, Rambøll Annette Kayser, Københavns Kommune

Transport i klimaplanen Hanne Hansen Wrisberg, Rambøll Annette Kayser, Københavns Kommune Transport i klimaplanen Hanne Hansen Wrisberg, Rambøll Annette Kayser, Københavns Kommune Baggrund og formål: El, varme og transport er skyld i det største CO2-udslip i Danmark og flere og flere kommuner

Læs mere

Miljørapport til Udkast til Varmeplan. Indhold. Varmeplanens indhold. Skanderborg Kommune 19. august 2016

Miljørapport til Udkast til Varmeplan. Indhold. Varmeplanens indhold. Skanderborg Kommune 19. august 2016 Miljørapport til Udkast til Varmeplan Indhold Miljørapport til Udkast til Varmeplan...1 Varmeplanens indhold...1 Formål:...1 Mål:...1 Indhold:...1 Nul-alternativ...2 Indvirkning på miljøet...2 Bilag 1.

Læs mere

Energikonference den 1. december 2015

Energikonference den 1. december 2015 Energikonference den 1. december 2015 Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Kristian Tilsted Klima- Miljø- og Teknikudvalget Nedbringelsen af CO2-udledningen Vi gør allerede meget, men vi kan gøre

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER Afdeling for Byudvikling 1 Byrådets vision for Roskilde Kommune på klimaområdet er: Roskilde Kommune vil sikre en bæredygtig kommuneudvikling, medvirke

Læs mere

Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til

Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til solcelleguiden Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til produktion af el med solceller. Solceller

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 1 Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 Hvad fortæller tallene 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Varmeforbrug 8 Vandforbrug 10 Brændstofforbrug

Læs mere

OPSAMLING AF SILKEBORG KOMMUNES BÆREDYGTIGHEDSVÆRKTØJ

OPSAMLING AF SILKEBORG KOMMUNES BÆREDYGTIGHEDSVÆRKTØJ FOKUS PÅ BÆREDYGTIGHED OPSAMLING AF SILKEBORG KOMMUNES BÆREDYGTIGHEDSVÆRKTØJ Silkeborg kommunes bæredygtighedsværktøj udfra angiver vurderingsparametre/pejlemærker - angivet i underkriterier (se bilag).

Læs mere

Byernes rolle i klimastrategien. Notat vedrørende metode og forudsætninger for CO 2 beregninger. Sønderborg, Albertslund og Frederikshavn COWI A/S

Byernes rolle i klimastrategien. Notat vedrørende metode og forudsætninger for CO 2 beregninger. Sønderborg, Albertslund og Frederikshavn COWI A/S Sønderborg, Albertslund og Frederikshavn Byernes rolle i klimastrategien Notat vedrørende metode og forudsætninger for CO 2 beregninger COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36

Læs mere

Urban Efficiency. Bæredygtighedschef Flemming Lynge Nielsen

Urban Efficiency. Bæredygtighedschef Flemming Lynge Nielsen Urban Efficiency Bæredygtighedschef Flemming Lynge Nielsen 1 Public Affairs & Sustainability 26. October 2016 Virkeligheden 40% 75-90% af vore bygninger vil stadig være i brug i 2050 250.000 Den daglige

Læs mere

Klimastrategi for Hovedstadsregionen

Klimastrategi for Hovedstadsregionen Klimastrategi for Hovedstadsregionen Møde i den 10. juni 2011 Det indstilles, at Hovedstaden: tager oplægget til efterretning godkender de fremlagte aktiviteter som de centrale elementer i klimastrategien.

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Varmepumpefabrikantforeningen

Varmepumpefabrikantforeningen Det Energipolitiske Udvalg 2007-08 (2. samling) EPU alm. del Bilag 104 Offentligt Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere

Læs mere

1 Velkomst ved Hans Kjær, Esbjerg Kommune

1 Velkomst ved Hans Kjær, Esbjerg Kommune MØDEREFERAT TITEL Workshop om Esbjerg Trafik- og Mobilitetsplan DATO 20. juni 2012 STED Esbjerg Vandrerhjem, Gl. Vardevej 80, 6700 Esbjerg REFERENT Nikolaj Berg Petersen, COWI (nbpt@cowi.dk) 29. juni 2012

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Etablering af miljøzoner i Danmark

Etablering af miljøzoner i Danmark Etablering af miljøzoner i Danmark (UOLQJ+YLG&2:, %DJJUXQG Miljøbelastningen fra transporten er i fokus, og der er er gennem de senere år iværksat en lang række tiltag, der sigter på at mindske transportens

Læs mere

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets Notatark Sagsnr. 1.5.12-G-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff 27.3.215 Hedensted Kommune har forpligtet sig til at reducere udledningen af CO 2 med 2% fra 1,1 tons pr. borger i 1995 til 8.1 tons pr. borger

Læs mere

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger Næstved 26. maj 2010 KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger Anne Marie Holt Christensen Arkitekt og projektleder på kommunens klimaplan Lidt om byen og klimaplanen Byens fornyelse Boligområder

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Lærervejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes, når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 14

Kommuneplantillæg nr. 14 Kommuneplantillæg nr. 14 Biogasanlæg på Rustedmøllevej ved Rybjerg By- og Landsbyudvikling - Vedtaget sept. 2011 Indledning Skive Kommune har i mange år sat fokus på energisparende foranstaltninger og

Læs mere

Til Kolding Kommune. Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER

Til Kolding Kommune. Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER Til Kolding Kommune Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 4 2. Generelle forudsætninger 4 2.1 Forudsætninger fra Lokalplan 4 2.2

Læs mere

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 SOLRØD KOMMUNE TEKNISK ADMINISTRATION på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 Klimaproblemerne hænger sammen med, at der allerede er sket og forventes at ske en yderligere

Læs mere

Københavns Kommune. Hanne Christensen, Center for Miljø. hachri@tmf.kk.dk

Københavns Kommune. Hanne Christensen, Center for Miljø. hachri@tmf.kk.dk Københavns Kommune Hanne Christensen, Center for Miljø hachri@tmf.kk.dk Københavns Kommunes Københavns Klimaplan Energiforsyning i København Nordhavn en ny bæredygtig bydel Amager Fælled Bykvarter et udredningsprojekt

Læs mere

Byernes rolle i klimastrategien

Byernes rolle i klimastrategien Plan09 eksempelprojekt Byernes rolle i klimastrategien Marie Grove Jørgensen Katrine Buhl Møller Ole Fisker, Frederikshavn Kommune Disposition Introduktion til Plan09 eksempelprojekt Udgangspunktet for

Læs mere

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT FILIP ZIBRANDTSEN CHEFKONSULENT I REALDANIA BY 24. NOVEMBER 2014 Indhold Kort om RealdaniaBy Udfordring Parkering kan skabe værdi Aspekterne Case

Læs mere

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune Dato 07.10.2013 Dok.nr. 142691/13 Sagsnr. 12/6001 Ref. Poul Sig Vadsholt Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune I den Strategiske Energiplan beskrives, at Byrådet ønsker en ren

Læs mere

Økonomi og forventet effekt af projekter i klimahandlingsplan 2013

Økonomi og forventet effekt af projekter i klimahandlingsplan 2013 Økonomi og forventet effekt af projekter i klimahandlingsplan 2013 Indsats: Kommunal planlægning Emne Økonomi Forventet effekt Ny Blovstrød Udgifter til planlægning afholdes af Nyt byggeri vil alt andet

Læs mere

Sammenhænge mellem byudvikling, lokalisering og transport

Sammenhænge mellem byudvikling, lokalisering og transport Sammenhænge mellem byudvikling, lokalisering og transport Fingerplan 2007 og stationsnær lokalisering Jan Engell Arkitekt, By- og Landskabsstyrelsen Miljøministeriet Region Skåne, Malmö, 29. februar 2008

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 23

Kommuneplantillæg nr. 23 Kommuneplantillæg nr. 23 Biogasanlæg på Skivevej ved Balling Teknisk Forvaltning - Vedtaget 9. okt 2012 Indledning Skive Kommune har i mange år sat fokus på energisparende foranstaltninger og brugen af

Læs mere

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Ballerup Kommunes Klimaplan Gennemgang af klimaplanen Kommentarer Forslag til tiltag Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Indhold Visionen Klimafakta om Ballerup Kommune El- og varmeforsyning

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

CO2 beregner. Præsentation af den nationale model udviklet af COWI og DMU for Klimaministeriet og KL. Claus W. Nielsen COWI # 19/8/2008

CO2 beregner. Præsentation af den nationale model udviklet af COWI og DMU for Klimaministeriet og KL. Claus W. Nielsen COWI # 19/8/2008 CO2 beregner Præsentation af den nationale model udviklet af COWI og DMU for Klimaministeriet og KL Claus W. Nielsen COWI Formålet med modellen Det umiddelbare formål med projektet er:! At udvikle et værktøj,

Læs mere

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi.

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi. INTEGRERET ENERGIDESIGN Hos Thorkil Jørgensen Rådgivende Ingeniører vægtes samarbejde og innovation. Vi vil i fællesskab med kunder og brugere skabe merværdi i projekterne. Med merværdi mener vi, at vi

Læs mere

Verdens første brintby

Verdens første brintby Verdens første brintby Energi til eget forbrug Verdens oliereserver er ved at slippe op. Indenfor de næste årtier vil manglen på olie føre til markante prisstigninger og til øget afhængighed af oliestaterne.

Læs mere

Byudvikling med omtanke 2003. Byggeri af lavenergi i. Egedal Kommune. Oplæg for Norges Bygg- og Eiendomsforening 24. november 2010

Byudvikling med omtanke 2003. Byggeri af lavenergi i. Egedal Kommune. Oplæg for Norges Bygg- og Eiendomsforening 24. november 2010 Byggeri af lavenergi i Egedal Kommune Oplæg for Norges Bygg- og Eiendomsforening 24. november 2010 Jan Poulsen Specialkonsulent Egedal Kommune jan.poulsen@egekom.dk Byudvikling med omtanke 2003 Vækstområde

Læs mere

Grøn Roadmap Scenarier og virkemidler til omstilling af transportens energiforbrug

Grøn Roadmap Scenarier og virkemidler til omstilling af transportens energiforbrug Grøn Roadmap 2030 - Scenarier og virkemidler til omstilling af transportens energiforbrug 1 Summer School 1 september 2016 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s Projektet støttet af Energifonden Med

Læs mere

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan Indsatsområde Indsatser Start Slut Finasiering CO2 reduktion Ansvarlig Status/bemærkninger Projekter 1. Energibesparelser i Syddjurs Kommunes egne ejendomme Reduktion af forbrug af el, vand og varmeforbrugsenheder

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2015.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2015. Samsø Kommune, klimaregnskab 2015. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 2015. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

KLIMATILPASNING. Foto Ursula Bach

KLIMATILPASNING. Foto Ursula Bach KLIMATILPASNING I de kommende år skal Københavns klimatilpasningsplan omsættes til konkrete anlægsprojekter. Klimatilpasning handler om at ruste København til at modstå de vejrmæssige udfordringer som

Læs mere

VI HØSTER SOLENS STRÅLER I PAGT MED NATUREN

VI HØSTER SOLENS STRÅLER I PAGT MED NATUREN VI HØSTER SOLENS STRÅLER I PAGT MED NATUREN Solen giver lys og skaber liv. På bare halvanden time sender solen så meget energi ned til jorden, at hele verdens energiforbrug kan dækkes i et helt år. Det

Læs mere

Hørsholm Kommune Klimapolitik November 2009

Hørsholm Kommune Klimapolitik November 2009 Hørsholm Kommune Klimapolitik November 2009 Indholdsfortegnelse De vigtigste mål for Hørsholm Kommune... 3 Hørsholm Kommune som geografisk enhed... 3 Hørsholm Kommune som virksomhed... 3 Detaljerede mål

Læs mere

Bæredygtigt byggeri. Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09. Pernille Hedehus

Bæredygtigt byggeri. Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09. Pernille Hedehus Bæredygtigt byggeri Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09 Pernille Hedehus Dagens tekst Hvad taler vi om, når vi taler bæredygtighed? Hvorfor skal vi beskæftige os med det? Hvordan ser det ud for byggeprojekter?

Læs mere

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

ENERGISTRATEGI IDEKATALOG

ENERGISTRATEGI IDEKATALOG ENERGISTRATEGI IDEKATALOG 3 2 Herning Kommune, maj 2016 Idekatalog Mere vækst med energirigtige løsninger Ideerne i kataloget er samlet i forbindelse med den proces, der har ligget forud for den politiske

Læs mere

Idefase Indkaldelse af forslag og ideer til planlægning for placering af biogasanlæg i Vordingborg Kommune

Idefase Indkaldelse af forslag og ideer til planlægning for placering af biogasanlæg i Vordingborg Kommune Idefase Indkaldelse af forslag og ideer til planlægning for placering af biogasanlæg i Vordingborg Kommune Hvorfor skal vi have biogasanlæg? Med Folketingets vedtagelse af Grøn Vækst er det besluttet at

Læs mere

Bæredygtige byer -Hvordan?

Bæredygtige byer -Hvordan? Stockholm 9 april 2008 Bæredygtige byer -Hvordan? Steen Christiansen Formand for Miljø- og Planudvalget Albertslund Kommune, Danmark Stockholm 9 april 2008 Bæredygtige byer -Hvordan? Byen Baggrund Miljøet

Læs mere

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING

Læs mere

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst Landsplanredegørelse 2012 Ministerens velkomst Velkommen til debat om den kommende landsplanredegørelse. Efter nyvalg til Folketinget er det Miljøministerens opgave at udarbejde en ny landsplanredegørelse.

Læs mere

Status og vejen frem for elbilen

Status og vejen frem for elbilen Status og vejen frem for elbilen Segmenteret markedstilgang er nøglen til at få igangsat en effektiv udbredelse af elbiler Branchechef, Lærke Flader El baseret på vind og sol bliver en bærende del af den

Læs mere

Møde med Klimaforum Assens Kommune

Møde med Klimaforum Assens Kommune Møde med Klimaforum Assens Kommune Sønderborg s kystnære vindmølleprojekt Per Munk Jensen & Peter Rathje 2011.11.15 ProjectZero BrightGreenBusiness Er visionen om at skabe et CO 2 neutralt Sonderborg inden

Læs mere

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Borgmesterpagten Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020 Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 1 Forside: Døvehøjskolen Castberggaard har udskiftet oliefyret med solceller og varmepumper;

Læs mere

Dato: 15. juni 2016. qweqwe. Trafikstruktur i Halsnæs Kommune. Kollektiv trafik

Dato: 15. juni 2016. qweqwe. Trafikstruktur i Halsnæs Kommune. Kollektiv trafik Dato: 15. juni 2016 qweqwe Trafikstruktur i Halsnæs Kommune Kollektiv trafik Den nuværende kollektive trafik i Halsnæs Kommune består dels af Lokalbanen Hundested Frederiksværk Hillerød (Frederiksværkbanen),

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug

Læs mere

Carlsbergområdet - Hvordan vi gør det bæredygtigt

Carlsbergområdet - Hvordan vi gør det bæredygtigt Carlsbergområdet - Hvordan vi gør det bæredygtigt Olaf Bruun Jørgensen Sektionsleder, Energi & Indeklima Projektleder for bæredygtighedsgruppen i Carlsberg Vores By Esbensen Rådgivende Ingeniører A/S Carl

Læs mere

Klimarådet anbefalinger til Horsens Kommune 2. december 2010

Klimarådet anbefalinger til Horsens Kommune 2. december 2010 Klimarådet anbefalinger til 2. december 2010 Forord Klimarådet har i de foreliggende anbefalinger valgt at sætte fokus på energi og CO 2 udledning. Efterfølgende vil klimarådet tage emner som klimatilpasning,

Læs mere

GRIB KLIMABOLDENE FRA KLIMA- OG BÆREDYGTIGHEDSPLANEN

GRIB KLIMABOLDENE FRA KLIMA- OG BÆREDYGTIGHEDSPLANEN GRIB KLIMABOLDENE FRA KLIMA- OG BÆREDYGTIGHEDSPLANEN Udarbejdet af Esbjerg Kommune, Klima & Bæredygtighed. Foto: Esbjerg Byhistorisk Arkiv, Kystinspektoratet/Hunderup Luftfoto, Fiskeri- og Søfartsmuseet

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere