GLOSTRUP. Rammen om det gode liv. Boligpolitik for Glostrup Kommune

Transkript

1 GLOSTRUP Rammen om det gode liv Boligpolitik for Glostrup Kommune

2 Rammen om det gode liv Boligpolitik for Glostrup Kommune Udarbejdet af Glostrup Kommune, 2011 Layout: Glostrup Kommune Fotos: Glostrup Kommune Tryk: Udgivet af: Glostrup Kommune Rådhusparken Glostrup Tlf.: glostrup.kommune@glostrup.dk Hjemmeside: 2

3 Indholdsfortegnelse Forord... side 4 Et rummeligt samfund i balance... side 6 Forstadens muligheder tæt på storby og natur... side 8 Glostrup som bosætningskommune... side 10 Fremtidssikrede boliger... side 12 Boligstørrelser... side 14 Ejerforhold... side 16 Ældreboliger... side 18 De unge ældre... side 18 Attraktive boligområder... side 20 Identitet og image... side 22 Byens rekreative rum... side 24 Tryghed... side 26 3

4 Forord Vores bolig er et fristed, et holdepunkt og en markør for, hvem vi er, og det er derfor en vigtig del af vores livshistorie og ikke mindst velbefi ndende. Også nærmiljøet har stor betydning for vores velfærd, sundhed og trivsel. Derfor skal vi fremtidssikre boligerne og boligområderne i Glostrup, så de kan blive ved med at danne rammen om det gode liv, også for kommende generationer. Boligpolitikken er udarbejdet med input fra grundejerforeninger, lokale ejendomsmæglere og lokale afdelinger af boligselskaber, som deltog i en debat om, hvad der skal til, for at det fortsat er attraktivt at bo og leve i Glostrup Kommune. På mødet blev der spurgt ind til, hvilke særlige kvaliteter, Glostrups boligområder har, og nogle af svarene blev: I Glostrup bor man på landet, men alligevel tæt på byen I Glostrup er der passende afstand til det hele og god infrastruktur Der er et stærkt engagement, og et godt fællesskab Det er godt med mange forskellige boligtyper og boligstørrelser Der er mange gode grønne områder Det var spændende at høre de mange forskellige meninger om Glostrup i dag og i fremtiden. Tak for deltagelsen og jeres store engagement. 4

5 5

6 Et rummeligt samfund i balance Glostrup tilbyder i dag alle kommunens borgere et godt serviceniveau samt adgang til gode boliger. Det skal også være muligt i fremtiden, og derfor er der udarbejdet en boligpolitik, som sætter fokus på hvad der skal til, for at serviceniveauet kan opretholdes. I det danske velfærdssamfund lever vi med en uskrevet kontrakt mellem generationerne om at forsørge hinanden. Der er plads til at være ung og til at blive gammel, og det er skatteindtægter fra den erhvervsaktive generation, der gør det muligt. Men befolkningssammensætningen demografi en er ved at ændre sig, og det har betydning for velfærdssamfundet. Den gennemsnitlige levealder stiger, og der kommer fl ere ældre. Andelen af borgere over 70 år er i dag en del højere i Glostrup end i resten af landet, og befolkningsprognosen viser, at antallet af ældre også vil stige i fremtiden. Samtidig falder antallet af erhvervsaktive, som kan forsørge dem. Når befolkningssammensætningen ændrer sig, betyder det også ændrede behov for kommunal service. Det være sig i form af fl ere daginstitutioner, behov for fl ere ansatte i ældreplejen m.v. Samtidig er velstanden generelt øget i Danmark, og det betyder, at der også stilles øgede krav til den 6

7 offentlige service, og udgifterne vokser derfor yderligere. Hvis Glostrup også i fremtiden skal være et rummeligt samfund i balance, hvor den kommunale økonomi giver mulighed for at alle. børn, unge, voksne som gamle, kan opretholde de nuværende levevilkår, så er der brug for at ændre udviklingen i demografi en. Dette kan bl.a. gøres ved at tilbyde et varieret og afbalanceret boligudbud for derved at fremme tilfl ytningen og på længere sigt øge befolkningsgrundlaget. På den måde kan vi sikre, at alle kan få adgang til en god bolig i et samfund, hvor indtægter og udgifter følges ad, og hvor vi derfor fortsat kan opretholde et godt serviceniveau for alle kommunens borgere. Det mål skal boligpolitikken være med til at opfylde, og derfor bliver der i boligpolitikken sat fokus på de områder, som kommunen selv kan styre for at øge befolkningsgrundlaget og ændre demografi en, eksempelvis fortætning af eksisterende boligområder og omdannelse af erhvervsområder til nye kvarterer med både boliger og erhverv. Det er dog også nødvendigt at sætte fokus på enkelte områder, hvor kommunen kun kan opfordre til, at der sker ændringer, eksempelvis sammenlægning af små lejligheder til større boliger. På disse områder vil Glostrup Kommune gå i dialog med relevante parter for at få sat gang i udviklingen. Fra befolkningsprognose Antallet af 0-5årige forventes at falde med 3,2 % fra 2010 til 2022 Antallet af 6-16årige forventes at falde med 2,2 % fra 2010 til 2022 Antallet af 17-24årige forventes at stige med 7,2 % fra 2010 til 2022 Antallet af 25-39årige forventes at stige med 1,3 % fra 2010 til 2022 Antallet af 40-66årige forventes at stige med 4,9 % fra 2010 til 2022 Antallet af 67-79årige forventes at stige med 27,5 % fra 2010 til 2022 Antallet af 80-99årige forventes at stige med 25,2 % fra 2010 til

8 Forstadens muligheder - tæt på storby og natur Glostrup er en del af Hovedstadsområdet, som er det største vækstområde i Danmark. Der er mange arbejdspladser, og mange vælger at bosætte sig i Hovedstadsområdet. Glostrup Kommune er derfor i tæt konkurrence med de omkringliggende kommuner i kampen om nye borgere. Samtidig går tendensen mod, at fl ere og fl ere ønsker at bo i byen, og fl ere vælger at bosætte sig i København og andre større byer. Derfor bliver konkurrencen yderligere skærpet. Heldigvis har forstaden meget at byde på. I forstaden er der både mange jobmuligheder, grønne områder, gode indkøbsmuligheder m.v. og ønsker man lidt afveksling fra forstadens ro er afstanden til storbyens pulserende liv kort. Glostrup har en dobbelt identitet som gammel stationsby og moderne forstad. Der er stadig spor af den gamle stationsby, eksempelvis de gamle huse i Bymidten og bryggerboligerne ved Kirkebjerg Allé. I Ejby og Hvissinge går sporene helt tilbage til de gamle landsbyer - gadekærene er bevaret, og enkelte af de gamle gårde står endnu. Glostrups historie kan spores længere tilbage end fl ere af de andre Vestegnskommuners historie. Derudover har mange af kommunens borgere boet i Glostrup i mange år, og fl ere hele deres liv. Dialogmøde om boligpolitikken I forbindelse med boligpolitikken blev der i juni 2010 afholdt et dialogmøde, hvor repræsentanter fra kommunalbestyrelsen, grundejerforeninger, lokale ejendomsmæglere og lokale afdelinger af boligselskaber diskuterede, hvad der skal til, for at det fortsat er attraktivt at bo og leve i Glostrup Kommune. På mødet blev der spurgt ind til, hvilke særlige kvaliteter, Glostrups boligområder har, og nogle af svarene blev: I Glostrup bor man på landet men alligevel tæt på byen I Glostrup er der passende afstand til det hele og god infrastruktur Der er et stærkt engagement, og et godt fællesskab - vi kender hinanden Det er godt med mange forskellige boligtyper og boligstørrelser Der er mange gode grønne områder Der blev også spurgt ind til, hvordan boligområderne kunne blive bedre: Flere store lejligheder til fx børnefamilier det er svært at udleje små lejligheder Flere ældre/handicapvenlige boliger De sociale aktiviteter skal bevares fritidsliv m.v. Der mangler gode mødesteder, byen er næsten øde om aftenen Inputtet fra dialogmødet er så vidt muligt indarbejdet i boligpolitikken. 8

9 Det giver et særligt sammenhold og en stolthedsfølelse, og det afspejler sig bl.a. i kommunens rige foreningsliv, fx mødes en fl ok pensionister troligt til morgensvømning. Et godt naboskab sammen med et godt foreningsliv kan danne god grobund for et personligt netværk, som kan være med til, at man har lyst til at bo i Glostrup i mange år. Hvad er det så, der skal til, for at man vælger at bosætte sig i Glostrup i fremtiden frem for i nabokommunen? Det vil der bl.a. blive sat fokus på i boligpolitikken. Og når man har fundet et sted, hvor man gerne vil bo, også om fl ere år, kan det give mere lyst til at sætte boligen i stand og engagere sig i nærmiljøet. Det er starten på en positiv cirkel. 9

10 Glostrup som bosætningskommune Udviklingen af det sidste store tomme areal til byformål, Hvissinge Øst, er gået i gang, og Glostrup Kommune er ved at være fuldt udbygget. Derfor vil nye boliger fremover primært komme enten ved fortætning af eksisterende boligområder eller ved omdannelse af fx erhvervsområder til nye kvarterer med både boliger og arbejdspladser. At fortætning og omdannelse fremover vil være kilden til attraktive og tidssvarende boliger giver udfordringer. Kommunen ejer kun ganske få af de ledige arealer, der er tilbage, og kommunens mulighed for at påvirke standarden for nye boliger og udemiljøer vil derfor hovedsagligt kunne ske gennem kommuneplan og lokalplaner. Ved fortætning er det vigtigt, at der fortættes under hensyn til de eksisterende boliger og naboer. Når den eksisterende by fortættes, er det boligen, der skal være i centrum, for her eksisterer kvarteret allerede, og nye beboere kan benytte de tilbud, fx skoler, butikker m.v., som kvarteret rummer. Dette gælder derimod ikke når erhvervsområder omdannes til nye blandede kvarterer. Her vil området ofte mangle disse tilbud, og det kan skabe udfordringer, for hvad skal komme først butikker, kulturtilbud, caféer m.v. eller beboere? nye boliger i Glostrup Glostrup Kommune har opgjort antallet af boliger, der kan forventes opført ved fortætning eller omdannelse til ca boliger. Dette tal kan dog være større eller mindre, afhængig af, om det er parcelhuse, rækkehuse eller etageboliger, der bliver opført. Der er i opgørelsen ikke medtaget antallet af boliger, der vil komme ved en omdannelse af Ejby Ehvervsområde, da planen for omdannelse ikke er udarbejdet, og antallet af boliger derfor ikke kendt. De nye boliger er spredt i kommunens kvarterer, og forventes at blive fordelt således: Ejby ca. 150 nye boliger på arealet mellem Ndr. Ringvej og Ejby Mosevej. Hvissinge ca. 640 nye boliger, heraf ca. 220 ved omdannelse af Carl Bro bygningen Nordvang ca. 180 boliger, heraf ca. halvdelen på Paul Bergsøe grunden Solvang ca. 200 nye boliger, heraf ca. 140 på Dommervangen Vestervang ca. 650 boliger, heraf ca. 470 ved omdannelse af Glostrup Sydvest Bymidten ca. 180 boliger, heraf ca. 100 på rangerarealet i Kirkebjerg syd for banen 10

11 Kvarterer med både boliger, erhverv, butikker m.v. er at foretrække frem for funktionsopdelte kvarterer, hvor kontorområder ligger øde hen efter fyraften, og boligområderne ligger øde hen om dagen. De blandede kvarterer kan danne grundlag for et godt byliv, men det kan være svært at skabe nye attraktive kvarterer, fordi mange elementer spiller ind. Bylivet skal være i centrum, og kvarteret skal både have gode kvalitetsboliger, spændende arbejdspladser, butikker og udemiljøer, der indbyder til at blive brugt. Derfor sættes der i boligpolitikken også fokus på de mangesidige kvaliteter, som kvarteret skal rumme. Omdannelsesprojekter tager tid, og det kan tage lang tid, før Kirkebjerg, Glostrup Sydvest, Ejby Erhvervsområde eller et af de andre omdannelsesområder i Glostrup bliver opfattet som et nyt kvarter i byen, hvor det er attraktivt at bo, arbejde og leve. Men potentialet er der, og det er værd at vente på. En god bolig er ikke i sig selv nok. MÅL Glostrup er et attraktivt sted at bo Erhvervsaktive borgere fastholdes og tiltrækkes Antallet af erhvervsaktive borgere vokser hvert år MIDLER Markedsføring af kommunen som en attraktiv bosætningskommune med en bred vifte af forskellige boligområder med et varieret boligudbud, jobmuligheder og gode servicetilbud Fortætning af byen under hensyntagen til eksisterende kvarterer og naboer Omdannelse af utidssvarende erhvervsområder til attraktive nye kvarterer med boliger 11

12 Fremtidssikrede boliger Et stort, attraktivt og varieret boligudbud af tidssvarende og fremtidssikrede boliger skal være med til at sikre, at Glostrup også i fremtiden kan være et rummeligt samfund i balance. Boligen har stor betydning for både velfærd, sundhed og trivsel. Boligen er et fristed, et holdepunkt og en markør for, hvem man er, og det er derfor en vigtig del af vores livshistorie og ikke mindst velbefi ndende. Boligen er en væsentlig målestok for ens egen succes i tilværelsen, ligesom den bruges til at markere, hvem man er eller gerne vil være. Boligen indgår på den måde som en væsentlig del af identitetsdannelsen, på samme måde som ens arbejde gør det. Boligens store betydning for den enkelte er vigtig at holde sig for øje, når der skal planlægges for nye boliger i Glostrup. Derfor skal der, når der bygges nye boliger i Glostrup, stilles en række krav til fx arkitektur, bæredygtighed m.v., som kan være med til at gøre boligerne til noget særligt for den nye beboer, og til at give boligerne i Glostrup et forspring frem for boliger i de omkringliggende kommuner. Udover krav til boligens arkitektoniske udformning, er det også vigtigt, at der bliver indarbejdet bæredygtighedstiltag. MÅL Kvalitetsboliger, der skiller sig positivt ud fra mængden Energirigtige boliger, der er anerkendt for gode bæredygtige og arkitektoniske løsninger MIDLER Der skal stilles krav om høj standard og spændende arkitektur i lokalplaner Der skal stilles krav om bæredygtige løsninger i lokalplaner Der skal oplyses om mulighederne for gennem energirigtig renovering at minimere fx varme- og eludgifter m.v. 12

13 Det kan være grønne og energirigtige tiltag, som fx benyttelse af regnvand til toiletskyl og tøjvask, udnyttelse af solvarme m.v. Bæredygtige boliger kan opnås ved bl.a. at stille miljøkrav i lokalplanerne, som skal følges både ved nyopførelse og større renoveringer af boliger. I dag er det lovmæssigt kun muligt at opstille enkelte miljøkrav i lokalplaner, men mulighederne forventes med tiden at blive udbygget, og nye krav vil løbende blive indarbejdet i nye lokalplaner. 13

14 Fremtidssikrede boliger Boligstørrelser landsplan, hvilket bl.a. skyldes: I Glostrup Kommune er der mange mellemstore boliger, og mere end halvdelen af boligerne i Glostrup er således mellem 60 og 99 m². Den gennemsnitlige boligstørrelse er derfor også forholdsvis lav, ca. 98 m². Til sammenligning er den gennemsnitlige boligstørrelse i Danmark 111 m². Nye boliger skal ifølge kommuneplanen for Glostrup Kommune være mindst 75 m². Dette er fastlagt ud fra et ønske om større boliger i Glostrup, fordi små boliger selv for enlige og unge i dag fremstår som utidssvarende. Også mellemstore boliger, som før kunne anses for rimelige familieboliger fremstår i dag som for små. Dette skyldes, at der efterspørges fl ere kvadratmeter pr. person end tidligere. Desuden bliver husstandsstørrelserne generelt mindre, både i Glostrup og på at fl ere vælger at bo alene i længere tid end tidligere et stigende antal par vælger at gå fra hinanden en skæv aldersfordeling med en overvægt af enlige ældre i store boliger Ifølge Glostrup Kommunes befolkningsprognose vil den gennemsnitlige husstandsstørrelse falde i Glostrup. I løbet af de sidste 10 år er antallet af husstande på 1 person vokset med 400 nye husstande, mens antallet af øvrige husstandsstørrelser er forblevet på nogenlunde samme niveau. Område Gennemsnitlig boligstørrelse Bymidten 83 Ejby 147 Hvissinge 93 Nordvang 110 Solvang 84 Vestervang 71 Glostrup i alt 98 Danmark 111 (Statistisk årbog 2009) Gennemsnitlig boligstørrelse fordelt på kvarterer (Kilde: Område Gennemsnitlig husstandsstørrelse Bymidten 1,96 Ejby 2,58 Hvissinge 2,31 Nordvang 2,42 Solvang 1,99 Vestervang 1,77 Glostrup i alt 2,17 Danmark 2,15 (Statistisk årbog 2009) Gennemsnitlig husstandsstørrelse fordelt på kvarterer (Kilde: 14

15 Den gennemsnitlige husstandsstørrelse i Glostrup er 2,17 og dette ligger meget tæt på landsgennemsnittet som er 2,15. I de kvarterer, hvor der er mange lejligheder, er den gennemsnitlige husstandsstørrelse lavere end på landsplan. Eksempelvis er husstandsstørrelsen i gennemsnit 1,77 i Vestervangskvarteret, dvs. 22 % lavere end landsgennemsnittet. på boligmarkedet og fastholde og tiltrække erhvervsaktive familier og børnefamilier. Det skal derfor sikres, at ældre og enlige, der bor i store boliger, får bedre muligheder for at fi nde sig en god, mindre bolig. Dette bliver kun muligt, hvis der er et attraktivt udbud af ældreegnede boliger og mindre boliger til enlige. Mange ældre bor i store huse i forhold til deres behov. Da antallet af ældre stiger i fremtiden, er det vigtigt med alternative boligmuligheder for ældre, bl.a. for at øge fl eksibiliteten MÅL Der skal være en bred variation i boligstørrelsen, således at alle familietyper har mulighed for at fi nde en god og passende bolig Der skal være fl ere større boliger over 80 m² MIDLER Fastsættelse af minimumsstørrelser på nye boliger i kommune- og lokalplaner Opfordring til sammenlægning af små lejligheder til større boliger Opførelse af fl eksibelt indrettede boliger, som nemt kan tilpasses forskellige behov Fokus på alternative og attraktive boligmuligheder for ældre og enlige i store boliger 15

16 Fremtidssikrede boliger Ejerforhold I Glostrup Kommune udgør almene boliger og privatejede boliger den største andel af den totale boligmasse. Privatejede boliger udgør ca. 41 % af boligerne. Til sammenligning er dette tal på landsplan ca. 60 %. De almene boliger i Glostrup Kommune udgør godt 40 % af den totale boligmasse. Det er en stor del af boligmassen på landsplan er tallet ca. 20 %. Derfor er det vigtigt at se på, hvad der kan gøres, for at de almene boliger bliver mere attraktive. Ofte bliver der tegnet et billede af almene boliger som kedelige betonkomplekser, hvor de sociale problemer er store. Det er dog bestemt ikke tilfældet i Glostrup, hvor der fi ndes fl ere almene boliger, som ikke er hvad man normalt forstår ved almene boliger, fx fl ere enfamilieshuse. Almene boliger er meget mangfoldige med hensyn til beboersammensætningen. Mange afdelinger har et stærkt socialt sammenhold og mange fælles aktiviteter, man kan deltage i. Dette viser sig bl.a. ved, at børn, der er opvokset i almene boliger, ofte senere ønsker at flytte ind i samme afdeling, som de er vokset op i. For at tiltrække fl ere erhvervsaktive beboere til de almene boliger i Glostrup, arbejder kommunen bl.a. med fl eksible udlejningsregler, som 2,9% 0,1% Privatpersoner inkl. I/S 80% 5,2% 9,2% Almene boligselskaber 60% Danmark 41,2% A/S aps og andre selskaber Private andelsboligforeninger 40% 20% Vestegnen Glostrup 41,4% Offentlig myndighed 0% Andet eller uoplyst Ejerforhold i Glostrup (Kilde: Sammenligning af ejerforhold (Kilde: 16

17 fx indeholder en fortrinsret til en almen bolig for familier med fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Derudover indgår Glostrup Kommune for tiden i et samarbejde med Glostrup Boligselskab om fremtidssikring af Stadionkvarteret, som består af almene boliger. selv, der sælger grunde. Her kan det af udbuds- og salgsbetingelser fremgå, hvilke ejerforhold, der skal være for de kommende bebyggelser. Visionen er, at Stadionkvarteret i er et af forstædernes attraktive og mangfoldige boligområder, der har tidssvarende boliger til de unge, børnefamilien og de ældre. Glostrup Kommune har kun mulighed for direkte at påvirke ejerforholdene, når det er kommunen MÅL Glostrup Kommune tilbyder boliger og boligområder med forskellige typer af ejerforhold Områder som i dag hovedsagligt kun består af almene boliger kan i fremtiden rumme boliger med mere blandede ejerformer MIDLER Når kommunen sælger grunde skal det overvejes, hvilken type ejerform, der understøtter udviklingen i det pågældende område på den bedst mulige mådeer m.v. 17

18 Overskrift Fremtidssikrede boliger Ældreboliger Det har betydning for forventningerne til udviklingen af de ældre borgeres boligbehov. af ældre: Raske og friske ældre; ældre med funktionsnedsættelser, men som klarer sig selv; og de afhængige ældre, som er svækkede og kræver pleje. Glostrup har i dag en noget større andel af ældre over 70 sammenlignet med både nabokommuner og landsplan. Befolkningsprognosen viser endvidere, at der kan forventes en væsentlig stigning i antallet af ældre i Glostrup Kommune. I 2010 udarbejdede Social- og Sundhedsforvaltningen en analyse af behovet for plejeboliger og ældreboliger fra 2009 til 2021 i Glostrup Kommune. Udviklingen viser, at der frem til 2021 vil være en væsentlig stigning i behovet for ældre- og plejeboliger i Glostrup Kommune. Når man taler om ældre, er det vigtigt at sondre mellem tre grupper Seniorerne og de ældre er således en stor og meget forskelligartet gruppe, boligpolitikken rummer derfor både de unge ældre og de ældre med plejebehov. De unge ældre Instituttet for Fremtidsforskning har haft fokus på, at den stigende levealder ikke i sig selv betyder, at der kommer fl ere svage ældre, som ikke kan klare sig selv. Snarere tværtimod! Aldersfordeling i kvartererne Der er stor forskel på aldersfordelingen i kommunens kvarterer. Eksempelvis er der stor forskel på aldersfordelingen i Ejby, som næsten udelukkende består af parcelhuse, og hvor boligstørrelsen gennemsnitligt er størst, og aldersfordelingen i Vestervang, som næsten kun består af etageboliger, og hvor den gennemsnitlige boligstørrelse er mindst. I Ejby er der mange unge under 20 år og en stor andel i aldersgruppen år. Dette skyldes, at der bor mange børnefamilier i parcelhusene. Derimod er der væsentligt fl ere i aldersgruppen år i Vestervang, fordi denne aldersgruppe tit er ved at fi nde den første bolig, hvor en lejlighed ofte vil være at foretrække, bl.a. fordi det er til at betale. 20,0% 15,0% 10,0% 5,0% 0,0% Ejby Vestervang I Vestervangskvarteret er der også en stor andel af ældre over 70 år i forhold til i Ejby. Dette skyldes formentlig, at boligerne er mere overkommelige for de ældre. Behovet for ældreboliger vil derfor være størst i Vestervangskvarteret. Aldersfordeling i Ejby og Vestervang (Kilde: 18

19 Med en stigende levealder bliver der som regel lagt fl ere gode leveår til livet, og der er derfor opstået en ny gruppe ældre, de unge ældre på mellem 55 og 75 år, som både kan og vil mere selv. Det må derfor forventes, at fremtidens unge ældre stiller langt større krav til deres bolig og til boligområderne. Det skyldes både udviklingen i retning af individualisering og en opbygning af en pensionsopsparing, som betyder, at mange også vil kunne realisere deres boligønsker. 16,0% 14,0% 12,0% 10,0% 8,0% 6,0% 4,0% 2,0% 0,0% Sammenligning af aldersfordeling (Kilde: Danmark Vestegnen Glostrup MÅL Imødekomme behovet for pleje- og ældreboliger Imødekomme mere forskelligartede boligbehov hos fremtidens seniorer MIDLER Medtænke behovet for nye ældre- og plejeboliger i forbindelse med udarbejdelsen af kommunens budget Iværksættelse af en undersøgelse af de ældres forventninger til fremtidens bolig Sætte spørgsmålet om boligen på dagsordenen i de enkelte hjem gennem brug af forskellige medier og understrege den enkelte borgers egen forpligtigelse til at være på forkant i forhold til en ny boligsituation 19

20 Attraktive boligområder Glostrup Kommune vil når der skal opføres nye boliger sætte fokus på det ekstra, som er med til at gøre en forskel, og som kan være med til, at boligområder i Glostrup klarer sig rigtig godt i konkurrencen om nye borgere. Med skovvillaerne i det nye byudviklingsområde Hvissinge Øst markerede Glostrup Kommune sig eksempelvis som en kommune, der kan tilbyde noget ekstra - byg dit drømmehus i skoven. Hvilke andre tiltag kan være med til at give Glostrup Kommune et forspring i konkurrencen med nabokommunerne om nye borgere? Det vil der blive sat fokus på i de næste afsnit. Billedet t.v.: Der er opført en del skovvillaer i Hvissinge Øst, og fl ere er på vej Jeg ville gerne bo så tæt på København som muligt, og jeg havde bestemt mig for, at skov var vigtigere end hav. Derfor var muligheden for en skovvilla i Hvissinge Øst ideel. Pelle - tilflytter til Glostrup i

21 21

22 Attraktive boligområder Identitet og image Der skal skabes en identitet for nye boligkvarterer, som kan være med til at gøre, at nye beboere er stolte af at bo netop der. Her spiller kreativitet en stor rolle. Der er mange måder at gribe opgaven an på, fx ved at skabe et vartegn for området, som det er gjort i Malmø med højhuset Turning Torso. Sundhed kan også være centrum for et nyt kvarter, som fx kan være udformet med mange grønne åndehuller, løbestier, træningspavilloner m.v. Eller det særlige kan ligge i udformningen af det omgivende bymiljø, fx ved at anlægge kanaler, som det er gjort i Tuborg Havn og i Ørestaden, eller ved at centrere boligerne omkring en park, som i Paris. Det handler om at turde gøre en forskel, der kan sætte Glostrup på landkortet som en attraktiv bosætningskommune, og det handler om at skabe noget, hvor mennesker ønsker at bo. Hvad enten det være sig gennem arkitektur, oplevelser, bæredygtighed, parker eller andet, så handler det i sidste ende også om image og økonomi. Et godt image for et område kan være med til at gøre, at man ikke kun er glad for at bo, som man gør, men også stolt af det kvarter, man bor i. Glostrup er nok for mange kendt som forstaden med mange virksomheder og mange store veje, MÅL Kommunens image som et attraktivt bosted for borgere og virksomheder skal styrkes Boligkvarterernes særlige identitet skal fremmes MIDLER Der skal arbejdes med Glostrups image, fx ved en omdømmeanalyse Styrkelse af borgernes mulighed for at komme i dialog med kommunen Lokalhistorien skal bruges aktivt for at styrke kvarterernes individuelle identitet 22

23 men ikke umiddelbart for sine gode boligområder. Det skal der laves om på, for der er mange attraktive boligområder, og når de ældre industriområder omdannes, bliver der endnu fl ere. Derfor skal der satses på at ændre imaget fra en kommune, hvor man kommer til for at arbejde til en kommune, hvor man både bor og arbejder. På den måde kan der blive skabt interesse om det nye kvarter. Det er også vigtigt med et godt samarbejde mellem kommunen, der udarbejder planerne for områdernes udvikling, og dem, der skal udføre planerne. Ellers kan det blive svært at opnå visionerne. De kommende omdannelsesområder i Glostrup, er ikke ejet af kommunen. Det er derfor vigtigt i den indledende fase, når visionerne skabes, at de også kommunikeres ud, fx i form af en helhedsplan for området. 23

24 Attraktive boligområder Byens rekreative rum Vi er i højere grad end tidligere en netværksgeneration. Vi arbejder hjemmefra og man kan klare alt over nettet lige fra bank og indkøb til at møde nye mennesker. Samtidig er der fl ere, som vælger at bo alene. Det skaber behov for gode og attraktive fællesarealer og fællesfaciliteter samt sociale mødesteder og fællesskaber, så der er mulighed og lyst til at komme ud og være aktiv og møde andre mennesker. Både ved etableringen af nye boligområder og ved omdannelsen af eksisterende, har det høj sundhedsmæssig betydning at medtænke gode nærmiljøer, og særligt idræts- og legefaciliteter for børn og unge. Foruden idræts- og motionstilbud har også vore transportvaner stor sundhedsmæssig betydning. Jo fl ere kilometer kommunens borgere tilbagelægger til fods og på cykel, jo bedre er det for sundheden, klimaet og kommunen. Det er i den forbindelse vigtigt at medtænke etableringen af yderligere cykelstier i udviklingen af kommunen og boligområderne. Udover de nære lokale byrum er der også behov for rekreative grønne områder som fx parker og mere uberørt natur. Derfor skal byen udvikles i respekt for naturområderne og de øvrige rekreative åndehuller i kommunen, således at der bliver god mulighed for spændende naturoplevelser, gåture, cykelture og andre aktiviteter. MÅL Levende boligområder, der indbyder til ophold, bevægelse og leg Bolignære rekreative områder er medtænkt i en landskabsarkitektonisk helhed God adgang til sammenhængende gang- og cykelstinet MIDLER Ved både nybyggeri og byomdannelse skal der lægges vægt på at inddrage beboernes idéer med hensyn til legepladser, tryghedsskabende tiltag samt andre former for fællesskaber Indgå samarbejde med boligselskaber, og andre relevante parter om at skabe attraktive boligområder i Glostrup Kommune Behovet for idræts- og legefaciliteter medtænkes løbende i kommunens budget Det skal undersøges hvad borgerne har af ønsker til de grønne områder i kommunen Stinettet udbygges og styrkes løbende 24

25 Normalt ser jeg på, om der er legearealer tæt ved huset, når jeg skal købe hus, men det har ikke spillet ind denne gang. Men jeg har efterfølgende lagt mærke til det. Carsten - tilflytter til Glostrup i

26 Attraktive boligområder Tryghed Det er vigtigt, at boligkvartererne i kommunen opleves trygge. Erfaringer fra det kriminalpræventive arbejde viser, at inddragelse af beboernes erfaringer gennem fælles oplevelser og aktiviteter øger såvel trivsel som trygheden i kommunen. Det er endvidere vigtigt, at et boligområde fremstår pænt, fordi beboerne passer bedre på det, der er pænt og ordentligt. Tiderne skifter, og en indretning i et boligområde der i mange år har fungeret, passer måske ikke mere til behovet. Der skal tænkes i ny beplantning, belægninger, belysning og inventar i boligområdet, hvis muligheden byder sig for at renovere udearealerne. I nogle boligorganisationer er man begyndt at foretage tryghedstjek, hvor man foretager en gåtur rundt i boligområdet og ser på, om belysning er tilstrækkelig, om der er buskadser, der står for tæt på gangarealer m.v. Beboerne vil også føle sig tryggere, jo mere netværk, de har i området. De gode ressourcer i boligkvarteret er engagerede beboere. I de fl este boligområder i Glostrup fi ndes mange af disse ildsjæle eller brobyggere. Der skal værnes om dem, og skabes gode muligheder og rammer for, at de kan få plads til at føre deres idéer ud i livet. MÅL Boligområder, hvor det er trygt at færdes på alle tider af døgnet MIDLER Den generelle tryghed i boligområder kan øges på fl ere måder: Veje, parkeringspladser, gang- og cykelstier er belyste Buskads er velplejet og hænger ikke ud over stierne Tunneller og busstoppesteder er oplyste og ikke overmalet med graffi ti Der skal værnes om gode ressourcer i boligområder, både professionelle og engagerede ildsjæle, og der skal skabes gode muligheder og rammer for, at de kan få plads til at føre deres idéer ud i livet 26

27 27

28 28