De ældre borgere i Furesø Kommune og deres boliger
|
|
- Hedvig Brandt
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Faktaark De ældre borgere i Furesø Kommune og deres boliger Boligen er mere end blot et sted at bo, den er rammen omkring aktiviteter som giver mening og er identitetsskabende. Boligen er et sted, hvor man udfolder sig og hvor daglige aktiviteter finder sted. Kravene til boligen som ramme omkring vores liv skifter i de forskellige livsfaser. I ungdommen har man et mere flygtigt forhold til boligen, man er nomade og boligen er en midlertidig holdeplads. I familielivet er man i opbygningsfasen og søger med tiden at skabe og tilpasse rammerne til børnene og familielivets ønsker. Senere i livet, i alderdommen får boligen en anden betydning, som beholderen omkring det allerede levede liv, ens historie, identitet og måske nye interesser. Boligen spiller en rolle for alle menneskers oplevelse af livskvalitet, men boligens kvalitet har større betydning for ældre, fordi ældre ofte opholder sig mere i boligen end yngre mennesker. En uhensigtsmæssig bolig kan begrænse ældres bevægelses- og udfoldelsesmuligheder og reducere deres muligheder for at leve et aktivt og selvstændigt liv. Vi er forskellige og vurderingen af hvad der er en god bolig. En god bolig afhænger af livsværdier, boligkultur og handlemuligheder.generelt kan man dog karakterisere en god ældrebolig som: Centralt beliggende, boliger i trygge miljøer, tilgængelige og funktionelt indrettede boliger, der byder på daglige oplevelser, inspiration og kontakt til andre. 1 Er boligerne i Furesø Kommune gode ældreboliger? Dette kapitel beskriver boligerne i Furesø Kommune, samt hvad de ældre lægger vægt på i forhold til boligen i alderdommen. Boliger i Furesø Kommune Tabel 1 viser hvilke typer boliger der findes i Furesø Kommune, samt hvor store disse boliger er. 65% af alle boliger i Furesø Kommune har fire værelser eller derover. På landsplan er over halvdelen af ejerboligerne tilsvarende store boliger på fire værelser eller mere (jf note. 1). Flertallet af borgere i Furesø Kommune bor i lav bebyggelse med adgang til have i parcelhuse, rækkehuse eller lignende. Det er således 68% af alle boliger i Furesø Kommune, som har tilknyttet en have. Tabel 1: Boliger efter størrelse, art og byggeri Havebolig Etagebolig værelse værelse værelse værelser værelser Furesø Kommune Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken m.v. region Skåne. Anm. Værelser uden køkken er ikke medtaget i oversigten I tabel 2 kan man se, hvornår boligerne i Furesø Kommune er opført. Tabellen viser, at langt de fleste boliger i Furesø Kommune er opført efter Det er således omkring 60% af alle boliger i Furesø Kommune, som er opført indenfor de sidste ca. 30 år. Det er kun et meget lille antal boliger, der er opført før 1940 i Furesø 1 Gerontologi Livet som gammel, kap 8, Munksgaard
2 Kommune. Således er boligerne i Furesø Kommune opført senere end gennemsnittet af boliger i Danmark, idet omkring halvdelen af alle boliger i Danmark er opført senere end Tabel 2: Boliger efter opførelsesår 2005 Før Furesø 6, 6% 14,1% 27,6% 29,8% 21,8% Kommune Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken m.v. region Skåne. De ældre borgeres boliger i Furesø Kommune En brugerundersøgelse i Farum år 2000 viser, at hovedparten af de årige bor i eget hus, nemlig 68% af de adspurgte ældre i undersøgelsen. 2 Boligen har typisk en størrelse på mellem kvm. En tilsvarende brugerundersøgelse fra Værløse år 2005 viser, at hovedparten af de ældre borgere i kommunen bor i ejerbolig nemlig 75% af de ældre. 3 Således er det kun omkring 20% af de ældre i Furesø Kommune, der bor i en lejebolig eller andelsbolig. Spørgeskemaundersøgelsens resultater underbygges af den faktiske opgørelse af husstande med mindst en ældre. Tabel 2 viser, hvor mange boliger i Furesø Kommune, der har mindst en ældre beboer. I tabellen kan man se, at langt de fleste ældre bor i parcelhuse og rækkehuse. De bor i parcel- og rækkehuse til højt op i alderen. I grupperne af 80+ årige sker der en udjævning, sådan at flere ældre bor i etagebyggeri. Dette skyldes, at flere af kommunens ældreboliger er bygget i etagebyggeri. Tabel 2: Boliger som er beboede af ældre 2006 i Furesø Kommune Parcelhuse Og Etagebyggeri I alt I alt i aldersgruppen i Furesø Kommune rækkehuse årige årige årige årige årige årige årige Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken Forventninger til fremtidens bolig- og ældreservice, marts Benævnes herefter Farum 2000 i teksten. 3 Spørgeskemaundersøgelse Værløse Benævnes herefter Værløse 2005 i teksten. 2
3 I undersøgelsen Farum 2000 opgøres, at 57% af boligerne bebos af 2 personer og 30% af en person. Det kan således konkludere, at langt hovedparten af de ældre bor i større parcelhuse enten som enlige eller med en ægtefælde. Boligerne er i langt overvejende grad af nyere dato og bebos af ejeren selv. De ældre bor i ejerboligen til langt op i alderen. Det er spørgsmålet om de ældres faktiske boligsituation harmonerer med deres ønsker til boligen i den tredje alder. Holdninger til boligen i den tredje alder De fleste ældre er afklarede omkring, at det kan blive nødvendigt at skifte bolig. De fleste ældre har endvidere overvejet et boligskifte som en positiv mulighed i deres fremtidsplanlægning. Således tyder undersøgelser fra Socialforskningsinstittuttet på, at der i aldersgruppen 60+ år er en større afklarethed med hensyn til at overveje at flytte end i de øvrige aldersgrupper. Denne afklarethed stiger med alderen. Det gælder også for ældre i Furesø Kommune, at de har overvejet, at skifte bolig i fremtiden. I undersøgelsen Farum 2000 angiver 66% af de ældre mellem år, at de har overvejet at flytte i en anden bolig i fremtiden. Alligevel tilbringer langt de fleste ældre ældrelivet i den bolig, de har skabt igennem voksenlivet familienboligen. Det er således kun omkring 5% af de ældre, som er flyttet indenfor en periode på fem år. 4 Omkring flyttemotiver er de mest almindelige flyttemotiver for ældre ønsket om at få en mindre, mere overkommelig bolig, at slippe for havearbejde og at blive fri for besværlige trapper (jf. Gerontologi Livet som gammel s. 97). I brugerundersøgelsen Farum 2000 peger halvdelen af de ældre på, at helbredsmæssige ændringer, herunder at man bliver dårligere gående betyder, at man overvejer at flytte i en anden bolig. Næsten halvdelen svarer også, at det at blive alene betyder, at man ønsker at flytte i en anden bolig. Endelig betyder økonomiske ændringer ved pensionering noget for, om man ønsker at flytte i en anden bolig. En lignende undersøgelse fra Værløse Kommune i 2005 viser, at de ældre tillægger beliggenhed, afstand til familie, fysisk indretning som betydningsfuldt i forhold til at bo godt i den tredje alder. I undersøgelsen Farum 2000 gælder, at 75% af de ældre ønsker en bolig på under 100 kvm. Således kan 28% af de ældre forestille sig at bo i en lejebolig og 14% i en andelsbolig. 9% af de ældre forestiller sig at bo i en eller anden form for bofællesskab. Det er 21% af de ældre som forestiller sig at bo i en eller anden form for ejerbolig. Hvis man ser på de ældres ønsker til fremtidens boligform ønsker kun 12% af de ældre et parcelhus eller en villa. 27% ønsker et rækkehus. Således kan 20% forestille sig at bo i en lejlighed. Der er en relativt stor andel af de ældre, som ikke har taget stilling til hvilken type bolig de ønsker i fremtiden (34%). 4 Platz 2000 i Gerontologi- Livet som gammel, kap 8, Munksgaard,
4 89% af de ældre i undersøgelsen Farum 2000, der påregner at flytte indenfor de næste fem år anfører at de vil flytte til enten samme område i kommunen eller til et andet sted i kommunen. Der er altså en massiv interesse for at blive boende i kommunen. I undersøgelsen Værløse 2005 angiver 93% af de ældre, at de ønsker at blive boende i Værløse kommune. Der er ikke undersøgelser som har afdækket om borgerne i det nye Furesø Kommune kan forestille sig at flytte til et andet område i den større kommune, men man kan på baggrund af undersøgelserne fra de to tidligere kommuner konkludere, at de ældre i høj grad kan forestille sig at flytte i alderdommen, men at de helst ikke flytter udenfor kommunen. De ældre er fleksible når det gælder størelsen på boligen, type og ejerform. Den reele flyttefrekvens er lavere end den forestillede. De ælde kan altså godt forestille sig at flytte i fremtiden, men langt færre vil alligevel realisere tankerne. De ældre i Furesø Kommune og boligtilskud I tabel 3 kan man se, hvor mange ældre der modtager hjælp i form af boligydelse i Furesø Kommune. Når det gælder ældre i almindelige lejligheder er der lidt færre ældre i Furesø Kommune der modtager boligydelse end i hele landet. Således modtager 32,4% af de ældre 67+ årige i Furesø Kommune boligstøtte. Det gælder for 42% af de 67+ årige i hele landet, at de modtager boligydelse. Tabel 3: Andel af husstande, der har modtaget boligydelse (i pct. af antal af 67+ årige): Furesø Smnl. Region Hele Landet Kommune gruppen Hovedstaden Alm lejligheder 25,0 26,5 33,2 31,7 Ældreboliger 6,0 6,2 6,3 7,5 Samtlige modtagere husstande 32,4 35,7 42,7 42,7 Kommunalstatistiske meddelelser 2006 Kommunens boliger Når man bliver syg eller skrøbelig, hvis liv og bolig slet ikke hænger sammen længere kan kommunen tilbyde et boligtilbud med et varieret tilbud om hjælp og omsorg knyttet til. Det er vigtigt, at kommunens tilbud betragtes som et hele, hvor der er et samspil mellem en hensigtsmæssig bolig, pleje og omsorg fra personalet. Boligen understøtter og supplerer de tilbud, som kommunen på andre områder stiller til rådighed for ældre. Furesø kommunes tilbud på boligområdet omfatter primært plejeboliger samt almindelige ældreboliger. Endelig har boligsselskaberne en række boliger, som kan søges af alle +60 årige. Tabel 4 viser hvilke boliger kommunen råder over. Tabel 4: Oversigt over boligtyper og antal pladser i Furesø Kommune Almindelige ældreboliger 61 Plejeboliger for ældre 193 herunder 21 midlertidige pladser Seniorboliger 260 Ikke visiteret Kilde: Furesø Kommune 4
5 I undersøgelsen Værløse 2005 har man afdækket de ældres kendskab til kommunens boligtilbud. I tabel 5 kan man læse, at ganske mange ældre har et kendskab til kommunens forskellige boligtilbud. Således kender de fleste kommunens plejeboliger og ældreboliger. Lidt under halvdelen af de ældre har kendskab til kommunens ældreegnede boliger. Undersøglsen konkluderer, at de ældre har et rimeligt kendskab til kommunens boligtilbud. Der skal gøres en ekstra indsats omkring informationen vedr. kommunens boligtilbud, hvis de ældres viden om kommunens boligtilbud skal udbredes til ældre i hele Furesø Kommune. Tabel 5: Kendskab til boligtilbud til ældre i Værløse Kommune Plejebolig 69% Ældrebolig 62% Ældreegnet bolig 42% Andre 6% Kilde: Spørgeskemaundersøgelse Værløse 2005 Plejeprofiler for ældre på plejehjem Kendetegnene for ældre, der flytter i en plejebolig er, at de er så svage og afhængige af andres hjælp døgnet rundt. De ældre som bor i plejebolig er svage fysisk såvel som psykisk/kognitivt. De ældre på plejehjem er forskellige hvad angår interesser, holdninger og livsstil. Det som de ældre har til fælles er deres behov for tryghed, omsorg og pleje. Alle plejehjem skal således kunne rumme ældre som er forskellige og give mulighed for at de trives hver især og sammen. Tryghed er i den forbindelse essentielt for alle ældre. Noget tyder på at ældre flytter på plejehjem i en senere alder idag. Dette kan skyldes at middellevetiden øges både for kvinder og mænd generelt og at sundhedstilstanden samtidig øges i befolkningen også i gruppen af ældre. Endelig kan en god dækning mht. at kunne modtage hjemmepleje og sygepleje i aftentimerne være med til at udskyde behovet for at flytte i en plejebolig. Københavns Kommune har undersøgt indflytninger på plejehjem i tiden mellem og peger på, at middelindflytningstidspunktet er steget 2 år for mændt og 1 år for kvinder. Den er i gennemsnit 84,4 år for kvinder og 80 år for mænd. 5 Tabel 5. viser den aldersbetingede plejehjemshyppighed i Furesø Kommune sammenlignet med en række andre kommuner i landet. Således angiver hyppigheden antallet af ældre som kommer på plejehjem i forskellige aldersgrupper i de enkelte kommuner omregnet til et samlet indeks. Som man kan se i tabellen er der ca. 20% færre ældre, der samlet set har behov for at komme på plejehjem i Furesø Kommune forhold til resten af landet. Tabel 5: Aldersbetinget plejehjemshyppighed i Furesø Kommune Furesø Smnl. Region Hele landet * Kommune Gruppen Hovedstaden Aldersbetinget plejehjemshyppighed 82,9 76,5 95, Rapport Levetiden på plejehjem i Københavns Kommune, Daniæ,
6 Indeks, hele landet 100 * Hele landet er det samlede gennemsnit som holdes konstant i sammenligningen Kilde: ECO- analyse 2007 Smnl.gruppener:Ballerup,Brøndby,Hvidovre,H.Taastrup,Rødovre,Tårnby,Fredensborg,Hillerød,Egedal Fred.sund,Greve,Fr.værk-H,Gribskov. Udfordringerne i fremtiden Ser man 25 år tilbage i tiden er der sket meget omkring de ældres bolige. I midten af 1970erne blev der bygget mange nye plejehjem, som skulle være moderne plejehjem, med lys og tilgængelige gangarealer. Disse plejehjem blev ombygget allerede tyve år senere i løbet af 1990erne. Ældrekommissionen søsatte i 80erne begrebet om længst muligt i eget hjem. Man gjorde op med institutionstanken. Det blev videreført i ældreboligloven i 1987, der slog fast at normen for ældreboliger er selvstændige boliger med eget køkken, bad opholdsrum og soveværelse på i alt 67 kvm. I 1995 blev der i bygningsreglementet stillet krav om at at alt nybyggeri og ombygning skal være tilgængelighed for alle herunder i køkkener og baderum. I fremtiden vil den øgede ældrebefolkning og dens forskellige behov stille krav om fleksibilitet på boligområdet. 6
Figur 1. Udviklingen i antal boligydelsesmodtagere og real udgift til boligydelse 2007-15
CB marts 2016 Antallet af boligydelsesmodtagere er faldet med 11 % siden 2007 Antallet af pensionister, der modtager boligydelse, falder støt, selv om antallet af pensionister, der kan søge boligydelse,
Læs mereBoliger til unge og ældre fremtidens efterspørgsel. Hans Thor Andersen dr. scient. forskningschef
Boliger til unge og ældre fremtidens efterspørgsel Hans Thor Andersen dr. scient. forskningschef hta@sbi.aau.dk oversigt Introduktion Boligmarkedet i Danmark efterspørgslen Segregation Hvor bor de unge?
Læs merePlejebolig. Kvalitetsstandard
Plejebolig Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for plejebolig Denne pjece indeholder kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes tilbud om plejebolig. Kvalitetsstandarden er en beskrivelse af det serviceniveau,
Læs mereKalundborg kommune september 2008. Ældrepolitik
Kalundborg kommune september 2008 Ældrepolitik Ældrepolitik i Kalundborg Kommune Introduktion Kalundborg Kommunes skal være et godt sted at bo gennem hele livet. Den vision danner udgangspunkt for kommunens
Læs mereSocialudvalget L 107 - Svar på Spørgsmål 6 Offentligt
Socialudvalget L 107 - Svar på Spørgsmål 6 Offentligt Folketingets Socialudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 28. februar 2006 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk KWA/
Læs mereBilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT Bilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014 Bilag 1 til indstilling om brugerundersøgelser 2014. Sundheds-
Læs mereNøgletal vedrørende den kommunale ældreomsorgs udvikling
Axel Mossin. December 2012. Nøgletal vedrørende den kommunale ældreomsorgs udvikling 1. Økonomi- og Indenrigsministeriets kommunale nøgletal - www.noegletal.dk Vedrørende Frederiksberg kan de senere års
Læs mereForældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET
Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET Forord Børn i 0-6 års alderen lærer hele tiden. De lærer, mens de leger selv og med andre børn, synger, lytter, tager tøj på og de lærer rigtig meget i
Læs merePsykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA
Psykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA November 2006 2 Medlemsundersøgelse om psykisk arbejdsmiljø og stress FOA Fag og Arbejde har i perioden 1.-6. november 2006 gennemført en medlemsundersøgelse
Læs mereDel 3: Statistisk bosætningsanalyse
BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49
Læs mereØkonomisk analyse. Danskernes sundhedsopfattelse af æg øges
Økonomisk analyse 3. januar 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes sundhedsopfattelse af æg øges Highlights: - I 2012 købte de fleste
Læs mereFredagseffekt en analyse af udskrivningstidspunktets betydning for patientens genindlæggelse
Fredagseffekt en analyse af ets betydning for patientens genindlæggelse Formålet med analysen er at undersøge, hvorvidt der er en tendens til, at sygehusene systematisk udskriver patienterne op til en
Læs mereL: Præsenterer og spørger om han har nogle spørgsmål inden de går i gang. Det har han ikke.
Bilag 4 Transskription af Per Interviewere: Louise og Katariina L: Louise K: Katariina L: Præsenterer og spørger om han har nogle spørgsmål inden de går i gang. Det har han ikke. L: Vi vil gerne høre lidt
Læs mereLavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem
Fakta om økonomi 18. maj 215 Lavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem Beregningerne nedenfor viser, at reduktion i kontanthjælpssatsen kun i begrænset omfang øger incitamentet
Læs mereUDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer)
UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer) Et værdigt ældreliv i Albertslund Kommunerne skal i 2016 udarbejde en værdighedspolitik for perioden 2016 2019. værdighedspolitikken beskriver,
Læs mereÆLDRE I TAL 2016. Antal Ældre. Ældre Sagen Maj 2016
ÆLDRE I TAL 2016 Antal Ældre Ældre Sagen Maj 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken
Læs mereBOLIGØKONOMISK VIDENCENTER
BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER AUGUST 2013 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 2 2 Tabeloversigt... 2 3 Figuroversigt... 3 4 Sammenfatning... 4 5 Undersøgelsen
Læs mereBoligkøberne har mange prioriteter at skulle balancere
11. november 2015 Boligkøberne har mange prioriteter at skulle balancere De fleste danskere, der har været på boligjagt kender formentlig fornemmelsen af, at det til tider kan være svært at få alle boligønskerne
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE 2015 PLEJEBOLIG ØRESTAD PLEJECENTER
BRUGERUNDERSØGELSE PLEJEBOLIG ØRESTAD PLEJECENTER Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Brugerundersøgelse : Plejebolig 1 Brugerundersøgelse Plejebolig Brugerundersøgelsen er udarbejdet af Epinion P/S og Afdeling
Læs mere5. april 2002 GG. Mit indlæg bygger på flere forskellige undersøgelser. Nogle af dem, er lavet her i huset og nogle er lavet andre steder.
5. april 2002 GG Ældres boligforhold - indlæg ved seniorforsker Georg Gottschalk, By og Byg ved årsmødet for rekvirenter og forskere mandag. d. 8.april 2000 Indledning BY-og Byg har i mange år arbejdet
Læs mereFremtidens tabere: Flere unge havner i fattigdom
Fremtidens tabere: Fattigdommen blandt unge er vokset markant over en årrække. Når studerende ikke medregnes, er nu 53.000 fattige unge i Danmark. Det svarer til, at 7,3 pct. af alle unge i Danmark lever
Læs mereResultater fra Sundhedsprofilen 2013
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Resultater fra Sundhedsprofilen Den 5. marts offentliggøres den nationale sundhedsprofil og den 6. marts en profil for
Læs mereDet siger FOAs medlemmer i ældreplejen om besparelser, bad og rengøring
FOA Kampagne & Analyse 29. oktober 2009 Det siger FOAs medlemmer i ældreplejen om besparelser, bad og rengøring Denne undersøgelse er gennemført på forbundets elektroniske medlemspanel i oktober måned
Læs mereTilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2010
Tilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2010 MÅL OG VÆRDIER Det er Byrådet i Allerød Kommune, som fastsætter serviceniveauet på ældreområdet. Byrådet har dermed det overordnede ansvar for kommunens tilbud.
Læs mereStatistiske informationer www.aarhus.dk/statistik
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Folke- og førtidspensionister, 9-13 Det samlede antal personer i Aarhus Kommune, der modtager sociale pensioner (inkl. beboere på plejehjem), er pr. 1.
Læs mereInformation om afløsning i eget hjem
Information om afløsning i eget hjem MYNDIGHED Information SUNDHED OG OMSORG Struer Kommunes ældrepolitik Det overordnede mål for Struer Kommunes ældrepolitik er at støtte kommunens ældre i at leve et
Læs mereTilbagetrækning fra arbejdsmarkedet
September 2014 Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet I dette faktaark præsenteres resultaterne af en survey om tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet gennemført af Epinion for DeFacto i juni 2014. Der er 1.058,
Læs mereKonsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut
N O T A T Konsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut Direkte adgang til fysioterapi uden en henvisning fra patientens praktiserende læge kræver en ændring i både overenskomsten med Danske Fysioterapeuter
Læs mereHvordan ligger verdenshjørnerne i forhold til den måde, du ønsker huset placeret?
20 Vi bygger hus Trin 3: Find grunden Trin 3: Find grunden I dette kapitel ser vi nærmere på overvejelserne omkring køb af selve grunden til byggeriet. Her skal du blandt andet sikre dig, at drømmehuset
Læs mereRammer til udvikling hjælp til forandring
Rammer til udvikling hjælp til forandring Ungdomskollektivet er et tilbud til unge, som i en periode af deres liv har brug for hjælp til at klare tilværelsen. I tæt samarbejde tilrettelægger vi individuelle
Læs mereHvem kender ÅOP? en empirisk undersøgelse
N O T A T Hvem kender ÅOP? en empirisk undersøgelse 16. januar 2008 I forbindelse med julen 2007 blev der af Finansrådet udarbejdet en analyse af lån til forbrug. Analysen indeholdt blandt andet en forbrugerundersøgelse
Læs mereNotat. Aarhus Kommune. Bilag 3. Samfundsmæssige udfordringer i implementeringen af Hjemløsestrategien Socialudvalget. Kopi til. Socialforvaltningen
Notat Emne Til Kopi til Bilag 3. Samfundsmæssige udfordringer i implementeringen af Hjemløsestrategien Socialudvalget Aarhus Kommune Den 8. maj 2013 Demografisk udvikling i Aarhus, udvikling i antal borgere
Læs mereUdgiftspres på sygehusområdet
Kapitel 4 39 Udgiftspres på sygehusområdet Sundhedsudgifterne er stigende. Det er en udvikling, som kendes fra hele den vestlige verden, og som blandt andet er analyseret af OECD. I dette kapitel gennemgås
Læs mereDette notat om fremtidens efterspørgsel på ældreboliger vil indeholde følgende temaer:
Notat Fremtidens efterspørgsel på ældreboliger 21. juli 2011 Sagsbeh: SINI Sagsnr.: 2011-37872/3 Emnenr.: 9.5.99 Dokumentnr.: 2011-229900 Sundheds- og Omsorgsafdelingen Frederiksberg kommune har i dag
Læs mereSvage udsigter for byggeriet i 2013 og 2014
Svage udsigter for byggeriet i 213 og 214 Investeringerne i bygninger og anlæg er både for husholdningerne og for virksomhederne på et meget lavt niveau i øjeblikket. Påbegyndelsen af nyt byggeri faldt
Læs mereRedegørelse for kvalitets- og tilsynsbesøg Hjemmepleje 2014
Redegørelse for kvalitets- og tilsynsbesøg Hjemmepleje 2014 Baggrund Det fremgår af lov om social service 151, at kommunalbestyrelsen har pligt til at føre tilsyn med, at de kommunale opgaver efter 83
Læs mereBrugertilfredshedsundersøgelse 2014 Hjemmeplejen Del 2 Specifikke Horsens Kommune spørgsmål
Brugertilfredshedsundersøgelse 2014 Hjemmeplejen Del 2 Specifikke Horsens Kommune spørgsmål 1 Velfærd og Sundhed Velfærds- og Sundhedsstaben Sagsbehandler: Inger B. Foged. Sagsnr.: 27.36.00-P05-2-14 Dato:
Læs mereKøbenhavns Kommunes ældrepolitik 2015-2018
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Omsorg Københavns Kommunes ældrepolitik 2015-2018 Resultater fra 6 borgermøder i juni 2014 Center for Omsorg Københavns Kommunes Ældrepolitik
Læs mereAdvarsel til kommunerne Pas på det administrative underskud
Advarsel til kommunerne Pas på det administrative underskud 1 Hvad er et administrativt underskud? 2 Hvorfor vokser underskuddet? 3 Hvem betaler prisen? 4 Hvad kan der gøres i kommunen? 1 Hvad er et administrativt
Læs mereMåltider der forebygger og rehabilitere. Vibeke Høy Worm Voksenenheden
Måltider der forebygger og rehabilitere Vibeke Høy Worm Voksenenheden Det handler om Uden mad og drikke duer helten ikke heller ikke når man bliver ældre Baggrund for projekt God mad - godt liv Regeringen
Læs mereFyringstruede danskere skærer ned på forbruget, sparer mere op og ændrer adfærd på jobbet.
Fyringstruede danskere skærer ned på forbruget, sparer mere op og ændrer adfærd på jobbet. Denne undersøgelse omhandler danskernes oplevelse af sikkerhed i jobbet, og hvilke konsekvenser deres følelse
Læs mereØkonomisk analyse. Jyder vælger dansk Københavnere økologi
Økonomisk analyse. januar 213 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +4 3339 4 F +4 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Jyder vælger dansk Københavnere økologi Landbrug & Fødevarer har gennemført en analyse
Læs mereUFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB
28. januar 28 af Kristine Juul Pedersen direkte tlf. 3355 7727 Resumé: UFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB Selvom beskæftigelsen er steget, bliver der nedlagt lige så mange ufaglærte job i dag som
Læs mereBillund Bibliotekerne og Borgerservice Brugerundersøgelse Oktober 2014
Billund Bibliotekerne og Borgerservice Brugerundersøgelse Oktober 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 2624 6806 moos-bjerre.dk 2 Indhold 1. Om undersøgelsen... 3 1.1 Læsevejledning...
Læs mereIdrætspolitik. for Esbjerg Kommune
Idrætspolitik for Esbjerg Kommune 2011-2014 Forord Esbjerg er en af de førende idrætskommuner, hvad angår talentudvikling, tilskudsordninger og gode fysiske faciliteter. Denne nye idrætspolitik præsenterer
Læs mereLederansvar, medarbejderansvar eller fællesansvar
Lederansvar, medarbejderansvar eller fællesansvar Undersøgelse om lederes og medarbejderes vurdering af, hvem der har ansvaret for samarbejdskultur, medarbejdernes efteruddannelse, arbejdsopgavernes løsning
Læs mereHjemmeplejen Aktiv i eget liv med Hjemmeplejen
Hjemmeplejen Aktiv i eget liv med Hjemmeplejen Scan koden med din smartphone og find mere information Når du vælger Greve Kommune som leverandør til den ydelse du har fået visiteret, vil du blive tilknyttet
Læs mereModel til fremskrivning af plejeboligbehov
Model til fremskrivning af plejeboligbehov Indledning... 2 Grundprincipper i modellen... 3 Sådan bruger du modellen... 3 Aktiver makroerne... 4 Indtast behov og kapacitet... 4 Vælg mellem fire senarier...
Læs merePLEJECENTRE I ESBJERG KOMMUNE
PLEJECENTRE I ESBJERG KOMMUNE 2 Velkommen til Esbjerg Kommunes plejecentre Denne pjece giver dig information om tilbud og muligheder for hjælp, pleje, kost og aktiviteter på Esbjerg Kommunes plejecentre.
Læs mereLedighedsbekymring og jobsikkerhed
Ledighedsbekymring og jobsikkerhed Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser hvor mange respondenter der generelt er bekymrede for at blive ledige, og om de er mere eller mindre bekymrede for
Læs mereDet siger FOAs dagplejere om medicinadministration i dagplejen
FOA Kampagne og Analyse Det siger FOAs dagplejere om medicinadministration i dagplejen Oktober 2011 FOA har i perioden 22. august 3. oktober 2011 gennemført en undersøgelse blandt dagplejere om medicinadministration
Læs mereServiceinformation. Havehjælp til borgere der modtager hjælp til personlig pleje eller praktisk hjælp
Serviceinformation Havehjælp til borgere der modtager hjælp til personlig pleje eller praktisk hjælp Hvad er Havehjælp? Har du brug for hjælp til havearbejde eller snerydning, og er du i forvejen visiteret
Læs mereVejledning til ledelsestilsyn
Vejledning til ledelsestilsyn Ledelsestilsynet er et væsentligt element i den lokale opfølgning og kan, hvis det tilrettelægges med fokus derpå, være et redskab til at sikre og udvikle kvaliteten i sagsbehandlingen.
Læs mereFlytninger i barndommen
Flytninger i barndommen Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 18 Formålet med dette analysenotat er at belyse, hvilke børn, der især flytter i barndommen. Dette gøres ved at se på
Læs mereFattigdom blandt FOAs medlemmer
Andelen af FOAs medlemmer, som lever under fattigdomsgrænsen, er på 1,1 procent. Til sammenligning er der i alt 3,7 procent fattige blandt hele befolkningen. Det er især de unge medlemmer og personer uden
Læs mereOplæg om ensomhed blandt ældre
Oplæg om ensomhed blandt ældre 1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta 2 Hvordan kan man identificere ensomhed? 3 Hvordan kan man italesætte ensomhed? 4 Hvordan kan man handle på ensomhed? 5 Opsamling Ensomhed
Læs mereØkonomisk Analyse. Konkurser i dansk erhvervsliv
Økonomisk Analyse Konkurser i dansk erhvervsliv NR. 4 28. juni 211 2 Konkurser i dansk erhvervsliv Under den økonomiske krise steg antallet af konkurser markant. I 29 gik 5.71 virksomheder konkurs mod
Læs mereDebatmøde 2 Demografien på ældreområdet en potentiel udgiftsbombe
Debatmøde 2 Demografien på ældreområdet en potentiel udgiftsbombe - Hvordan forebygger vi stigende udgifter? torsdag den 10. januar 2013 Kommunaløkonomisk Forum 2013 10. & 11. januar 2013 I Aalborg Kongres
Læs mereVISITATION TIL PLEJEBOLIGER
VISITATION TIL PLEJEBOLIGER 2013 Kvalitetsstandard for visitation til plejeboliger Lov grundlag Plejeboliger er omfattet af Lov om Social Service 192. Lov om Almene boliger 5 stk. 2. Hvilket behov dækker
Læs mereJOBVÆKST HAR GIVET GEVINST PÅ 15 MIA.KR.
6. februar 2007 af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 3355 7712 JOBVÆKST HAR GIVET GEVINST PÅ 15 MIA.KR. Resumé: Fra 2003, hvor konjunkturerne bundede, til 2006 er antallet af modtagere på overførselsindkomst
Læs mereHar du ikke tidligere arbejdet, kan du altså tjene op til 30.000 kr., uden at skulle bekymre dig om, at din pensionsydelse bliver mindre.
FOLKEPENSIONIST Få folkepension samtidig med, at du arbejder Tjen 30.000 kr. ekstra Nu kan det bedre betale sig at arbejde samtidig med, at du modtager folkepension. Du kan nu tjene op til 30.000 kr. mere
Læs mereN O T A T. Svar på spørgsmål fra 117 borgere samt BEU spørgsmål 98-109
Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (2. samling) BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 98 Offentligt N O T A T Svar på spørgsmål fra 117 borgere samt BEU spørgsmål 98-109 Sagsnr. 2015-4001 Indledningsvist
Læs mereNotat: NOTAT: Notat om sammenligningsgrundlaget for Roskilde Kommunes beskæftigelsesindsats
Økonomi og Beskæftigelse Jobcenter Administration Sagsnr. 80456 Brevid. 1340754 Ref. KRPE Dir. tlf. kristinep@roskilde.dk NOTAT: Notat om sammenligningsgrundlaget for Roskilde Kommunes beskæftigelsesindsats
Læs mereAnalyse 8. marts 2016
Analyse 8. marts 2016 Hvor udbredt er kønsdiskrimination i? Af Nicolai Kaarsen Den 8. marts er det kvindernes internationale kampdag. Men hvordan forholder det sig egentligt med ligestillingen i? Dette
Læs mereDagplejepædagogen. En garant for pædagogisk kvalitet i dagplejen
Dagplejepædagogen En garant for pædagogisk kvalitet i dagplejen Forord Det er dagplejens opgave at tilbyde børnene tryghed, nærvær og et udviklende miljø. Den enkelte dagplejer skal derfor trives i sit
Læs mereFrivillighedspolitik. Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune. Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1.
Frivillighedspolitik Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1. marts 2016 Skive det er RENT LIV Forord I efteråret 2015 har frivillige,
Læs mere1FOA, Analysesektionen 2. oktober 2007 Det siger FOAs medlemmer om mangel på arbejdskraft og deres overvejelser om jobskifte
1FOA, Analysesektionen 2. oktober 2007 Det siger FOAs medlemmer om mangel på arbejdskraft og deres overvejelser om jobskifte Denne rapport er udarbejdet på baggrund af resultaterne fra en elektronisk spørgeskemaundersøgelse
Læs mereAttraktive arbejdspladser er vejen frem
Attraktive er er vejen frem 2 Konklusion Omkring halvdelen af offentligt ansatte FTF ere er ansat på en, der ikke er attraktiv. Samtidig ses, at personer, der ansat på ikke-attraktive er i stort omfang
Læs mereKort VÆRD AT VIDE OM PLEJEBOLIG OG PLEJEHJEMSPLADS. Ådalsparkvej 2 2970 Hørsholm. Tlf. 4849 3650. august/2011. Side 12
Kort VÆRD AT VIDE OM PLEJEBOLIG OG PLEJEHJEMSPLADS Ådalsparkvej 2 2970 Hørsholm Tlf. 4849 3650 som-post@horsholm.dk www.horsholm.dk august/2011 Side 12 Indhold Hvor kan du få yderligere vejledning? Hvornår
Læs mereKontanthjælpsloftet fælder enlige forældres økonomi
Kontanthjælpsloftet fælder enlige forældres økonomi Kontanthjælpsloftet vil sende knap 12. personer under fattigdomsgrænsen, viser et nyt svar fra Beskæftigelsesministeriet. Heraf er knap 7. børn. Hvordan
Læs mereIndledning. Kønsfordelingen blandt kommunalt ansatte
S TATISTIK FOR M EDARBEJDERSAMMENSÆT - N INGEN I KOMMUNERNE PÅ K ØN, ALDER OG ETNICI TET Den 19. december 2011 Ref FBM Indledning Dette notat beskriver medarbejdersammensætningen i kommunerne ud fra køn,
Læs mereDe ældres boligforhold 2014
ÆLDRE I TAL 2014 De ældres boligforhold 2014 Ældre Sagen Januar 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten
Læs mereNotat. Bilag 3 Notat om høringssvar vedr. forslag til kvalitetsstandarder/serviceniveau. kommentarer. 1.0 Indledning. 2.0 Høringssvar og kommentarer
Notat Emne: Til: Kopi: til: Sundhed og Omsorgs serviceniveau/kvalitetsstandarder 2014 Byrådet Aarhus Kommune Sundhed Sundhed og Omsorg Den 13. august 2014 Bilag 3 Notat om høringssvar vedr. forslag til
Læs mereDanskernes risikoopfattelse af større ulykker og katastrofer
Rapport Danskernes risikoopfattelse af større ulykker og katastrofer voxmeter.dk info@voxmeter.dk +45 70 20 23 24 Vi har verdens Klogeste kunder 2 Indhold Indhold... 3 Om undersøgelsen... 4 Sammenfatning...
Læs mereBilag 2 Boliger der returneres eller ikke benyttes af den boligsociale anvisning, herunder deleboliger
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for Politik NOTAT Bilag 2 Boliger der returneres eller ikke benyttes af den boligsociale anvisning, herunder deleboliger Der er en mulighed for at boliger,
Læs mereÆLDREPOLITIK en værdig ældrepleje
ÆLDREPOLITIK en værdig ældrepleje Forord til ældrepolitikken en værdig ældrepleje Vision: Et god og aktivt liv Ældrepolitikken blev vedtaget 1. gang i september 2013, og blev til i et godt samarbejde med
Læs mereBilag 14: Transskribering af interview med Anna. Interview foretaget d. 20. marts 2014.
Bilag 14: Transskribering af interview med Anna. Interview foretaget d. 20. marts 2014. Anna er 14 år, går på Virupskolen i Hjortshøj, og bor i Hjortshøj. Intervieweren i dette interview er angivet med
Læs mereFAQ om flygtningeboliger
FAQ om flygtningeboliger KL har svaret på en række hyppige spørgsmål vi får fra kommuner vedr. flygtningeboliger. Spørgsmål og svar fremgår nedenfor og er grupperet under følgende overskrifter, hvor også
Læs mereGram Boligforening. Vejledning
Gram Boligforening Vejledning I denne vejledning kan du læse om Gram Boligforening og ventelisten i foreningen, samt hvad det betyder, at boligforeningen er en almen boligorganisation. Du bør læse vejledningen
Læs mereDeltidsansattes psykiske arbejdsmiljø
1 Deltidsansattes psykiske arbejdsmiljø Deltidsansatte oplever oftere end fuldtidsansatte psykiske belastninger i deres job. Det tyder dog ikke på, at det skyldes tidspres og andre arbejdsmæssige faktorer.
Læs mereTendenser på boligmarkedet
Tendenser på boligmarkedet Erfaringer med billige boliger, skæve boliger og ungdomsboliger Vejle Kommune, 29. marts 2016 P r o f e s s o r, a r k i t e k t, C l a u s B e c h - D a n i e l s e n, S b i,
Læs mereBedre vilkår for at fastholde ældre medarbejdere og for at ansætte pensionister
Bedre vilkår for at fastholde ældre medarbejdere og for at ansætte pensionister Lettere at vælge arbejde frem for folkepension Et nyt sæt regler gør det lettere end tidligere for virksomheder at holde
Læs mereZA5441 Flash Eurobarometer 289 (Monitoring the Social Impact of the Crisis: Public Perceptions in the European Union, wave 4)
ZA5441 Flash Eurobarometer 289 (Monitoring the Social Impact of the Crisis: Public Perceptions in the European Union, wave 4) Country Specific Questionnaire Denmark Flash 289 FINANCIAL CRISIS D1. Køn [SPØRG
Læs mereUnges flyttemønstre. Hovedkonklusioner:
U n g es f l y t temønstre Unges flyttemønstre Rettelse: I den første udgave af analysen og i Momentum-artiklen var angivet, at andelen af unge, som flytter tilbage til oprindelseskommunen er 14,1 pct.
Læs mereMan kan umiddelbart forestille sig 3 løsninger for de selvstændige og medarbejdende ægtefæller:
Selvstændiges dækning ved barsel Selvstændige erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller på overført indkomst har svære vilkår, hvis de skal på barselsorlov. De skal være særligt opmærksomme, hvis de
Læs merebrugerundersøgelse 2015 RAPPORT BAG UNDERSØGELSE BLANDT FLYGTNINGE OG INDVANDRERE I FRIVILLIGNETS TILBUD
brugerundersøgelse 2015 RAPPORT BAG UNDERSØGELSE BLANDT FLYGTNINGE OG INDVANDRERE I FRIVILLIGNETS TILBUD www.frivillignet.dk kolofon Rapporten er udgivet af Frivillignet, Dansk Flygtningehjælp. Rapporten
Læs mereKvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk bistand I Odense Kommune
Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk bistand I Odense Kommune (Omfatter borgere i eget hjem og på plejecenter og gælder for kommunal og privat leverandør) Kvalitetstandarden omfatter Personlig
Læs mereUdsatte børn og unge Samfundets udgifter til anbragte børn
NOTAT Udsatte børn og unge Samfundets udgifter til anbragte børn Udarbejdet af LOS, januar 2010 Samfundets udgifter til gruppen af udsatte børn og unge har i stigende grad været i fokus gennem de seneste.
Læs mereEvaluering delprojekt Bevar dit aktive seniorliv forebyggelse for seniorer i alderen 60+
2013 Evaluering delprojekt Bevar dit aktive seniorliv forebyggelse for seniorer i alderen 60+ Niels Jakob Woersaa og Heidi Kristensen Kolding Kommune 21-05-2013 Er netop gået på efterløn og har endnu ikke
Læs mereMedlemmerne har tillid til FOA, men efterspørger mere synlighed og indflydelse
1 Medlemmerne har tillid til FOA, men efterspørger mere synlighed og indflydelse Over 8 ud af 10 af FOAs medlemmer mener, at FOA har nogen eller stor indflydelse på løn- og ansættelsesvilkår. Til gengæld
Læs mereBoligBarometret. 1. august 2011-1. november 2011. Almene boliger i Vejle Kommune. 8 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor
BoligBarometret Almene boliger i Vejle Kommune 1. august 211-1. november 211 8 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor Forord I Vejle Kommune er der samlet seks almene boligorganisationer AAB,
Læs mereGodt fire ud af ti privatansatte har intet sygefravær
26. maj 2014 ARTIKEL Af Louise Jaaks Sletting Godt fire ud af ti privatansatte har intet sygefravær 43 pct. af de ansatte på det private arbejdsmarked har ikke haft en eneste sygefraværsdag i 2012. I kommuner
Læs mereOvervægt udgør et stadigt stigende folkesundhedsproblem. Hele 47 % af den voksne befolkning er overvægtige heraf er 13 % svært overvægtige.
N O TAT Mål for udviklingen i danskernes sundhed s- tilstand KL s bud 1. De sundhedsmæssige udfordringer Den danske middellevetid ligger fortsat under OECD-gennemsnittet. De seneste tal fra 2009 viser
Læs mereMål for borgerservice, it og digitalisering, indkøb, kommunikation og erhverv 2016-2017
Mål for borgerservice, it og digitalisering, indkøb, kommunikation og erhverv 2016-2017 BORGERSERVICE Politisk pejlemærke: Kvalitet og effektivitet i borgerservice Kommunens borgere skal i stigende grad
Læs mereØkonomisk analyse. Fastfood må gerne være usundt. Highlights. Mænd, unge og københavnere er de hyppigste brugere af fastfood
Økonomisk analyse 16. marts 212 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +4 3339 4 F +4 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Fastfood må gerne være usundt Highlights 2/3 af forbrugerne spiser fastfood mindst
Læs mereEmne: Indberetning af ledige boliger pr. Nr.: 676 1. juni 2015 Dato: 29. maj 2015 BRK/ENI/RKP/lbw
ORIENTERER Emne: Indberetning af ledige boliger pr. Nr.: 676 1. juni 2015 Dato: 29. maj 2015 BRK/ENI/RKP/lbw Månedlig opgørelse af antal ledige boliger Ledige boliger Til brug for næste måneds undersøgelse
Læs mereSpørgsmål: Må der - i forlængelse af ovenstående spørgsmål - være én projektleder pr. skole?
Ofte stillede spørgsmål Organisering Spørgsmål: Det fremgår af udmeldingen, at brobygningsforløbet skal være fysisk placeret på en erhvervsskole, men kan brobygningsforløbet godt være placeret på forskellige
Læs mereKonverteringsundersøgelse 2011 og 2012
Særanalyse 15. oktober 2012 Konverteringsundersøgelse 2011 og 2012 Analyseinstituttet Epinion har i løbet af 2012 gennemført interviewundersøgelser for Realkreditrådet for at afdække konverteringsaktiviteten
Læs mereBehovsanalyse, almene boliger i Auning 2016
Behovsanalyse, almene boliger i Auning 2016 3. maj 2016 SPJrådgivning Lergravsvej 53, 2300 København S Telefon: +45 21 44 31 29 spj@spjraadgivning.dk www.spjraadgivning.dk CVR-nr. 32 60 26 81 Bank: Lån
Læs mere8. Familiernes IT-anvendelse
Familiernes IT-anvendelse 113 8. Familiernes IT-anvendelse 8.1 Indledning IT bliver i stigende grad en del af danskernes hverdag, også i hjemmet. Siden 1994 har der været en markant stigning i antallet
Læs mere