Shop 2: Århus Kommune

Transkript

1 Århus Kommune Shop 2: Århus Kommune Helhedsplanen for Gellerup og Toveshøj: Indhold, status og det videre forløb. Afdelingschef Per Jensen, Borgmesterens Afdeling, Århus Kommune Hvordan arbejder en konkret afdeling i Brabrand Boligforening med helhedsplanen for Gellerup og Toveshøj? Egne erfaringer. Formand for Afdelingsbestyrelsen Gellerupparken, Brabrand Boligforening Helle Hansen. Hvad er Det Boligsociale Fællessekretariat? Sekretariatets tilgang til boligsocialt arbejde. Konsulent i Det Boligsociale Fællessekretariat Alex Nielsen. Spørgsmål diskussion.

2 Århus Kommune Helhedsplan for Gellerup og Toveshøj Fra udsat boligområde til attraktiv bydel

3 Århus Kommune Hvad vil mit oplæg berører? Udfordringen: Gellerupparken og Toveshøj som et udsat boligområde At finde løsningen fastlæggelse af indholdet af helhedsplanen. Implementeringen af helhedsplanen og den nuværende status samt de kommende skridt

4 Områdets fysiske karakter Århus Kommune Gellerup og Toveshøj - svarende til Brabrand Boligforenings afdelinger 4 og 5 - består af i alt ca almene lejeboliger med et samlet boligareal på m2. Der bor knap 9000 mennesker i området. Gellerupparken er landets største almene boligafdeling og har alene knap 1800 boliger. Bebyggelserne er tænkt og tegnet som et afsluttet samfund, hvor man kan leve sit liv indenfor voldene. Der er meget lidt trafikal gennemstrømning og området fremstå i sin arkitektur lukket i forhold til den øvrige del af byen. Området er stort og ensformigt og virker fremmedgørende for beboere og gæster, hvilket betyder at byens øvrige borgere sjældent kommer i området. Området er monofunktionelt med hvilket menes, at beboelse er den altdominerende aktivitet i området.

5 Århus Kommune Området er af samme størrelse som Århus Midtby

6 Områdets beboersammensætning Århus Kommune Beboersammensætningen er bl.a. kendetegnet ved: Mange børn og unge: 4 ud af 10 af områdets beboere er under 16 år mod 2 ud af 10 i kommunen generelt Lav tilknytning til arbejdsmarkedet. Cirka 55 pct. af husstandene i området modtager kontanthjælp mod 8 pct. i kommunen generelt Lave indkomster. Cirka 54 pct. af husstandene har en indkomst på under kr. mod 34 pct. i kommunen generelt. Cirka 85 pct. af beboerne har en ikke-vestlig herkomst mod 10 pct. i kommunen generelt Beboerne af ikke-vestlig herkomst har en markant lavere tilknytning til arbejdsmarkedet end byens øvrige borgere af ikke-vestlig herkomst

7 Århus Kommune Så hvad er udfordringen? Diagnosen: Områdets monofunktionalitet og fysiske udtryk kombineret med beboernes ringe tilknytning til arbejdsmarkedet og gennemgående lave indkomster, de mange børn uden støttende forbilleder, en nettotilflytningen af folk udenfor arbejdsmarkedet og med lave indkomster samt et dårligt omdømme medfører en risiko for, at området udvikler sig til et afsondret parallelsamfund i forhold til det øvrige Århus.

8 Århus Kommune Men en diagnose er ikke altid nok. Politisk bevågenhed i Århus Kommune Mulighed for et tæt samarbejde med Brabrand Boligforening om en fælles indsats Fælles forståelse af, at der skulle ske noget nyt for at ændre udviklingen i området

9 Århus Kommune At finde løsningen Arbejdet tog udgangspunkt i Programbestyrelsens arbejde med syv indsatsområder, der dog blev udvidet en smule 1. Omdannelser af kvarterer og bebyggelser samt renoveringer 2. Styring af beboersammensætningen via udlejningsregler 3. Skole og uddannelse samt daginstitutioner og sundhed 4. Beskæftigelse 5. Tryghed og naboskab faciliteterne for det sociale liv, kriminalitetsforebyggelse etc. 6. Organisering af den samlede indsats 7. Områdets image og kommunikation

10 Århus Kommune Det blev klart, at der blev gjort meget, men at der var manglende brikker Allerede stor indsats bl.a. fra Urban-programmet indenfor tre af de syv indsatsområder beskæftigelse, skole og uddannelse og tryghed og naboskab Men der manglede brikker indenfor: Fysiske omdannelser Styring af beboersammensætningen gennem udlejningsregler Organisering Kommunikation

11 Helhedsplanen Århus Kommune På baggrund af Århus Kommunens ovenstående analyse og Brabrand Boligforenings Plus-plan, blev der i foråret 2007 udarbejdet en fælles helhedsplan. Overskriften for helhedsplanen er: Fra udsat boligområde til attraktiv bydel

12 Århus Kommune Hvordan fra boligområde til bydel? Udviklingen fra udsat boligområde til attraktiv bydel kræver Et brud med områdets ensformige udseende og monofunktionelle karakter gennem ambitiøse og massive fysiske forandringer af området. Anvendelse af mulighederne for styring af beboersammensætningen.

13 Fysiske forandringer af områder Århus Kommune Hovedlinjerne i de fysiske forandringer er: Etableringen af funktionelle og arkitektoniske ankre i bydelen, der vil trække folk til fra den øvrige del af byen og regionen. Blokkenes facader kan ændres. Herunder en bygade fra City Vest til Bazar Vest med erhvervs- og kontorfaciliteter og udflytning af kommunale arbejdspladser. Området åbnes op for at skabe mere tryghed via en kriminalpræventiv renovering og der etableres nye forbindelseslinjer. Boligområdet opdeles i flere kvarterer med forskellige ejerformer og boligtyper. Der gøres plads til nybyggeri af tæt-lav bebyggelse o. lign. gennem nedrivning og/eller der bygges på ledige arealer.

14 Styring af beboersammensætningen Århus Kommune Alle redskaber tages i brug Der åbnes for et salg af almene boliger efter en undersøgelse af forholdene forbundet hermed, da der endnu ikke foreligger erfaringer med salg af almene boliger i stor skala i Danmark. Nye udlejningsaftaler for de omkringliggende boligafdelinger samt indførelse af kombineret udlejning.

15 Tryghedsgaranti Århus Kommune Planen gennemføres med en tryghedsgaranti, der betyder, at ingen beboere tvinges til at flytte fra området, som følge af de fysiske omdannelser. Garanti for anvisning af anden bolig i området, hvis ens bolig berøres af udviklingsplanerne. Flyttehjælp til definerede beboergrupper, der ønsker at fraflytte området. Det søges at indgå udlejningsaftaler med boligforeninger med en alsidig beboersammensætning, således der gives fortrinsret til borgere der eksempelvis står udenfor arbejdsmarkedet eller har skolesøgende børn i området.

16 Hvad med den sociale indsats i området? Århus Kommune Helhedsplanens har primært fokus på en ny vej frem i form af fysiske omdannelser og styring af beboersammensætningen. Det betyder ikke, at beskæftigelsesindsatsen, de kriminalpræventive tiltag, sundhedsindsatsen, fritids- og kulturtilbudene for særligt de mange unge, aktivering af beboernes ressourcer osv. skal nedprioriteres. Disse vil fortsat blive udviklet i samarbejde med lokale kræfter.

17 Hvordan er implementeringen organiseret? Århus Kommune Politisk styregruppe: Magistraten En repræsentant fra hver af de partier, der ikke er repræsenteret i Magistraten 6 repræsentanter fra Brabrand Boligforening Administrativ styregruppe: Direktørerne for magistratsafdelingerne 3 repræsentanter fra Brabrand Boligforening Sekretariat: 1 fuldtidsansat sekretariatsleder Op til et halvt årsværk fra hver af magistratsafdelingerne Suppleret med medarbejdere fra Brabrand Boligforening.

18 Status - Hvor er vi så nu? Århus Kommune Der er indført kombineret udlejning og flyttehjælp. Analyse af mulighederne for salg af almene boliger er gennemført. Konklusionen er at salg bedst sker blokvis En dispositionsplan, der omformer helhedsplanens principbeslutninger til konkrete streger på bykortet, er under udformning. Sker igennem et såkaldt parallelopdrag, hvor 4 indbudte konsortier under dialog udarbejder forslag til byplan. Forventes færdig ultimo 2008/primo De fire forslag er udarbejdet. Det bedste fra de fire skal nu samles i et forslag.

19 Status - Hvor er vi så nu? Århus Kommune Finansiering Kommune og Brabrand Boligforening lægger i alt 125 mio. kr. Landsbyggefonden har afsat 349 mio. kr. 12,9 mio. kr. fra Områdefornyelsesmidlerne Yderligere finansiering herunder private investeringer er nødvendig. Organisation er på plads og er på vej op i fart.

20 Århus Kommune Fremtidige aktiviteter Primo Samlet dispositionsplan forventes udarbejdet Udarbejdelse af ændret plangrundlag på baggrund af dispositionsplanen Første spadestik til første fase 2010-?. Udrulning af den samlede plan