SÅDAN SPARER SKOLER ENERGI Inspiration til udførelse af et energispareprojekt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SÅDAN SPARER SKOLER ENERGI Inspiration til udførelse af et energispareprojekt"

Transkript

1 SÅDAN SPARER SKOLER ENERGI Inspiration til udførelse af et energispareprojekt

2 Denne pjece er udarbejdet på baggrund af Annette Grunwalds håndbog (2010): Sådan sparer skoler energi et energispare- og pædagogisk udviklingsprojekt. Pjecen er en opsummering af håndbogen. Håndbogen kan downloades på: Pjecen er ligesom håndbogen rettet til lærere, teknisk service personale, skoleledelser og bestyrelser. Den er udarbejdet som hjælp og støtte til skoler, der enten overvejer at udføre energibesparende aktiviteter på skolen eller vil hente inspiration til et allerede igangværende projekt. The booklet has also been used in an Interreg IVB project Cradle-to-Cradle Islands (www.c2cislands.org) in order to find energy-savings at Anholt School (Denmark). Aalborg Universitet Institut for Planlægning Hanna Byskov Ovesen Januar 2012 Oversættelse: Christina Grann Myrdal 2

3 Indholdsfortegnelse INDLEDNING 4 HVORFOR ENERGISPAREPROJEKTER PÅ SKOLEN? 4 HVORDAN UDFØRES ET ENERGISPAREPROJEKT? 4 Forud for projektopstart 5 Projektopstart 5 Dannelse af en energispareorganisation 5 Energispareorganisationens ansvar 7 Energispareorganisationen og elevernes læring samt deltagelse 7 Samarbejde med andre 9 Energigennemgang af skolen 9 Hvem skal gennemføre en energigennemgang? 10 Resultater af energigennemgangen 10 Eksempel på indholdet i en energigennemgang 11 Gennemførslen energispareprocessen på skolen 11 ØKONOMI SOM MOTIVATION 13 HVOR MEGET KAN DER SPARES? 14 MULIGE PROBLEMER ELLER BARRIERER I PROCESSEN 15 VIGTIGE ERFARINGER FRA ANDRE SKOLER 15 3

4 Indledning Oftest er energibesparende aktiviteter på skoler en del af undervisningen, og har derfor en afgrænset tidshorisont. Det kan fx være projektdage eller uger, ekskursioner, behandling af emner såsom energi og klima i fx faget natur/teknik, geografi eller fysik. For at opnå mere langsigtede effekter af energi besparende aktiviteter er det nødvendigt at elever og medarbejdere opfører sig mere energirigtige og bliver ved med det. Energibesparelser gennem adfærdsændringer kan derfor være en vedvarende lære- og handle proces på skolen mellem de involverede eleverne, lærerne, pædagogerne, skoleledelsen og den tekniske afdeling. Hvorfor energispareprojekter på skolen? Hvorfor er det en god ide at gennemføre et energispareprojekt på skolen? Der kan være mange fordele forbundet med at udføre sådanne et projekt på skolen, såsom: Eleverne kan være en aktiv del af projektet, og dermed kan de lære om koblingen af faglig læring/teoretisk viden og løsningsmuligheder. Eleverne kan lære omkring sammenhængen mellem handling og resultat. De penge som skolen sparer, kan fx bruges til andre formål. Skolen kan være det gode eksempel, og kan påvirke omgivelserne til at spare på energien. Et energispareprojekt er derfor ikke bare at spare på el, vand og varme. Det er ligeledes et projekt, som indeholder masser af læring (til både elever og lærer) indenfor bl.a. holdninger, vaner og organisationskulturen på skolen. Hvordan udføres et energispareprojekt? Herefter beskrives hvad et energispareprojekt kan omhandle og indebære, hvis man ønsker at udføre sådanne et projekt. 4

5 Forud for projektopstart Før der startes på et energispareprojekt kan det være en god ide, at skolens bestyrelse, ledelse og medarbejdere får diskuteret og fastlagt de overordnede organisatoriske og pædagogiske rammer samt ressourcer og mål for projektet. Denne diskussion kan fx indeholde følgende spørgsmål: Hvad vil vi med projektet? Hvordan hænger projektet sammen med skolens vision om at drive skole? Hvad ønsker vi os fagligt, pædagogisk og socialt indhold i projektet? Hvilke resultater vil vi opnå? Hvad er tidshorisonten? Hvilke aktiviteter vil vi gennemføre og hvornår? Hvem har vi brug for at samarbejde med omkring projektet? Projektopstart Når et projekt startes op er det vigtigt at have fokus på information og dialog dvs. husk at informere alle medarbejdere og elever om projektet. I forhold til at sikre en god dialog og information i opstarten af projektet kan det være en god ide at have styr på følgende: Hvad er formålet med projektet? Hvad forventes af deltagerne? Hvem er tovholder og følger løbende op? Hvem kan vi henvende os til, når vi har spørgsmål og ideer? Hvem har ansvar for hvad? Hvilke aktiviteter vil vi gennemføre? Hvordan sikrer vi en løbende information af alle i organisationen? Dannelse af en energispareorganisation I mange energispareprojekter på skoler er der ofte én eller nogle få ildsjæle der arbejder med projektet men ildsjæle kan brænde ud. Derfor er det vigtigt, at 5

6 der i opstarten af et energispareprojekt dannes en energispareorganisation, som skal fungere som tovholder på projektet. Denne organisation skal sikre engagement, den pædagogiske effekt samt opnåelse af gode projektresultater. Der findes forskellige modeller for hvordan en energispareorganisation kan se ud. Herefter er opstillet nogle eksempler på hvordan en energispare-organisation har set ud i andre energispareprojekter: Grønt udvalg Består af 2-3 lærere, teknisk serviceleder og viceskoleinspektør samt lederen af fritidsordningen. Denne anvendes på Sønderbroskolen i Aalborg. Arbejdsmiljøgruppen Denne organisation repræsenterer ledelsen og medarbejdergrupperne. Energispareprojektet integreres i arbejdsmiljøgruppens arbejde. Denne anvendes på Filstedvejens Skole i Aalborg. Miljøråd Består af 3 permanente medlemmer med viceinspektøren som formand, souschef i SFO og teknisk serviceleder. Derudover er der 3 lærere, 1 pædagog og 3 elever. Denne anvendes på Skolen på Duevej, Frederiksberg. Info på duevej.skoleintra.dk. Energispareteam Består af 2-3 interesserede lærere, interesserede elever, teknisk serviceleder og skoleledelsen. Denne model er meget udbredt på tyske skoler. I alle modellerne skal ledelsen, teknisk serviceleder og lærere være med i energispareorganisationen. Hvis eleverne ikke er medlemmer af organisationen er det vigtigt at fastlægge hvordan de kan inddrages og engageres. Det kan fx være gennem elevrådet. 6

7 Derudover skal man overveje hvad ledelse dækker over vigtige nøglepersoner såsom leder af fritidsordningen bør inddrages i organisationen. Energispareorganisationens ansvar Organisationens hovedansvar er at være tovholder for energispareprojektet. Derudover fungerer organisationen som: Samarbejdspartner for andre interesserede lærer, elever, kontor og rengøringspersonale. Kontaktled til kommunen og eksterne samarbejdspartnere. Planlægger og koordinator på energispareprojektet. Organisationen har desuden nogle opgaver, dvs. at organisationen har til formål at sørge for at: Udføre en energigennemgang og vurdering af skolens energiforbrug. Indkalde eksterne aktører for rådgivning, sparring mm. Registrere mangler. Reagere på afvigelser (pludselig højt el-, varme- eller vandforbrug) og undersøge årsagerne til dem. Energispareaktiviteter bliver gennemført. Offentliggøre energiforbrug og energiomkostninger. Informere løbende om projektet til kollegaer og elever. Indsamle ideer til besparelser fra elever og kollegaer. Umiddelbart virker det til at organisationen har mange opgaver men de behøver ikke at lave det hele selv. De kan vælge at uddelegere nogle af opgaverne. Det vigtigste er, at organisationen har den samlende, koordinerende og initierende funktion. Energispareorganisationen og elevernes læring samt deltagelse Organisationen af et energispareprojekt kan have store konsekvenser for læringsmotivationen og det langvarige engagement i projektet og processen. Et af de centrale spørgsmål er, hvilken rolle eleverne får i projektet og hvilke betingelser, der skabes for deres faglige, kreative og sociale læringsprocesser i projektet. I figur 1 er der gjort et forsøg på at skitsere og beskrive 3 niveauer for elevernes involvering. 7

8 Figur 1: Viser 3 niveauer for elevernes aktive deltagelse og læring i energispareprocessen. Niveau 1 vil ikke have nogen langtidseffekt og heller ikke stor læringseffekt for eleverne. Forskellen mellem niveau 2 og 3 er, i hvilken grad eleverne er med i planlægningen, gennemførelsen og evalueringen af projektet herunder hvilket ansvar eleverne får. Niveau 3 vil kunne sikre en langvarig proces, der er nødvendig for at gennemføre adfærdsændringer. Den giver eleverne en større rolle i projektet, og den kobles samtidigt sammen med skolens hovedmål: undervisning. Dette vil både motivere lærerne og eleverne. 8

9 Samarbejde med andre I forbindelse med et energispareprojekt er der flere mulige samarbejdspartnere: Kommunen Et samarbejde med kommunen er en vigtig del af projektet. Kommunen sætter nemlig rammebetingelser for skolens arbejde med energibesparelser, og bestemmer også hvordan økonomi kan indgå som en motivation for skolerne. Det lokale energiselskab Dette er en vigtig samarbejdspartner, da de råder over den tekniske ekspertise og har stor erfaring med energirådgivning. Energiselskabet kan bl.a. hjælpe med energigennemgangen, finde besparelsesmuligheder og opstille potentialet for besparelser, stille energidata til rådighed for skolen samt hjælpe med at indstille ventilations- og varmeanlægget korrekt. Andre Andre vigtige samarbejdspartnere i et energispareprojekt kan fx være forældrene, lokale virksomheder, uddannelsesinstitutioner, tidligere elever eller lærer og elever fra andre skoler. Energigennemgang af skolen En energigennemgang af skolen kan give et overblik over skolens energiforbrug (el, varme og vand) samt skolens energiforbrugsmønster. Denne energigennemgang giver derfor viden om, hvor der er eventuelle problemområder, men også hvor det fungerer godt. Energigennemgangen er en kortlægning af skolen og er derfor arbejdsgrundlaget for det videre arbejde på skolen. Til en energigennemgang skal man indsamle forskellige informationer såsom nøgletal på varme, el og vand samt en opgørelse af skolens el-, varme og vandforbrug over en 3-5 årig periode. En energigennemgang kan give oplysninger om: Anvendelse af unødvendige ressourcer 9

10 (fx åbne vinduer, tændt lys og tændte apparater eller opskruede radiatorer i ubenyttede lokaler mm). Mindre mangler, som kan afhjælpes med meget små midler (fx dryppende vandhaner, et utæt vindue, døre der ikke lukker ordentligt, unødvendige lamper mm). Problemer med regulering (fx indstilling af ventilations- eller varmeanlæg, stop af anlæg når der ikke er behov for det mm). Potentiale gennem bedre organisering (fx sammenlægning af arrangementer, ændret planlægning mm). Hvem skal gennemføre en energigennemgang? Der findes forskellige modeller for gennemførelse af en energigennemgang: Ekstern part og deltagere fra skolen udfører energigennemgangen. Energispareteamet gennemgår skolen og bruger tjeklister for at lette arbejdet. Eleverne gennemfører energigennemgangen sammen med en teknisk serviceleder. Det kan være forskellige klasser, der har delt arbejdsopgaverne imellem sig. Lige meget hvordan energigennemgangen gennemføres er det bagefter vigtigt, at elever og lærer går igennem skolen, og undersøger energiforbruget og besparelsesmulighederne for selv at få forståelse for det. Resultater af energigennemgangen En energigennemgang resulterer i en beskrivelse af besparelsesmuligheder for skolen. Det er en god ide at prioritere besparelsesmulighederne, for ikke at miste pusten. Prioriteringen kan være en inddeling i fx kortvarige projekter (problemer der kan løses med det samme), middelvarige og langvarige projekter. 10

11 Vælg i starten et område, hvor besparelserne er lettest at opnå for at få en succesoplevelse. Efterfølgende er det en god ide at lave en handlingsplan for projekterne som fx kan omhandle: Hvad har man besluttet at gøre, og hvilke mål vil man opnå. Hvem gør hvad, og hvem har ansvar for at det bliver gjort. Hvornår skal det være gennemført. Eksempel på indholdet i en energigennemgang En energigennemgang kan indeholde følgende: Skolens målsætning Grundoplysninger Forbrugsopgørelse o Elforbrug o Varmeforbrug o Vandforbrug o Nøgletal Allerede etablerede rutiner på skolen Organisering af energispareindsatsen på skolen Forslag til energibesparelser o Elforbrug o Varme o Vand Gennemførslen energispareprocessen på skolen For at kunne fortsætte motivationen for energispareprojektet er det vigtigt, at alle kan følge med i spareaktiviteterne og deres resultater. Derfor er regelmæssig information om energispareprojektet til elever, medarbejdere, forældre og offentligheden en væsentlig del af projektet. Dette kan 11

12 gøres ved fx at bruge en tavle. På den måde får man synliggjort energispareprojektet. Denne tavle kan bl.a. bruges til at vise: Hvor meget energi skolen bruger. Hvad det koster. Hvilke aktiviteter der er sat i gang for at spare el, vand og varme. Forbrug i forhold til sidste års forbrug. Billeder, eksempler og grafik gør tavlen mere indbydende, overskuelig og informativ. Det er vigtigt, at forbrugsdata kobles med skolens energibudget og skolens mål for energispareprojektet. For at kunne gennemføre energispareprojektet er det vigtigt, at der er en løbende dialog og en målrettet kommunikation i organisationen. For at sikre at kommunikationen er god kan man stille følgende spørgsmål: Føler alle deltagere, at der er rettidigt blevet informeret i det nødvendige omfang? Er alle indvendinger blevet hørt? Og er de blevet taget alvorligt? Har alle, også dem der ikke direkte er involveret, kendskab til projektet? Det er vigtigt, at både positive resultater, men også problemer kommunikeres ud dette giver et troværdigt billede af projektet. En måde at støtte motivationen på er at vise de opnåede resultater, anerkende de positive resultater og belønne specielt engagerede elever, klasser eller medarbejdere. Det er vigtigt, at såvel medarbejdere og elever synes, det er spændende at være med til. 12

13 Økonomi som motivation Besparelser via adfærdsændringer er specielle, fordi det kræver en vedvarende indsats for at opnå og efterfølgende at kunne bibeholde besparelsesniveauet på skolen. Generelt fastsættes de kommunale skolers energibudget som et gennemsnit af de sidste 3 års forbrug af el, varme og vand. Dette betyder, at hvis skolen gør noget for at opnår en besparelse, så får den en lavere tildeling de efterfølgende år. Den skoler, der forhøjer sit forbrug, får derimod en højere tildeling. Ved en besparelse i en kortere afgrænset tidsperiode vil skolen dermed blive straffet økonomisk i forhold til andre skoler, der ikke foretager sig noget. Derfor bør hoveprincippet være, at den enkelte skole skal have hele gevinsten af besparelsen. Som eksempel på et motiverende incitament for skolerne nævnes Aalborg Kommunes forsøgsordning på 5 kommunale skoler i 2010 med følgende indhold: Udgangspunktet for opgørelsen af besparelser var Indexår Skolerne afregnede det faktiske forbrug i kwh el og i m 3 vand (koldt/varmt). Forbruget blev omregnet til kroner ved en aktuel energipris. En Incitamentspulje blev indrettet, hvor skolerne indbetaler 1% af det samlede energibudget. Puljen havde som formål at støtte skoler ved uforudsete hændelser og præmiere gode eksempler for energirigtig adfærd. Ordningen er fra 2011 udvidet til alle skoler i kommunen. Har en skole brugt mere energi end budgetteret skal den selv finansiere ekstraudgiften, men har skolen brugt mindre, kan den beholde pengene og bruge dem efter egne prioriteringer eks. undervisningen m.v. Ordningen omfatter desuden et besparelseskrav på 2 % om året i forbindelse med kommunens bæredygtigheds- og klimastrategi. For at opnå dette over en længere periode vil det være nødvendigt at supplere adfærdsmæssige besparelser med løbende investeringer i effektive tekniske løsninger. Ordningen evalueres løbende. 13

14 Samarbejdet mellem kommunen og skolerne vil generelt kunne støtte skolerne i deres arbejde og sikre dem overskuelige rammebetingelser over en længere periode. Det kan ske gennem et forpligtende samarbejde, som f.eks. eksempler fra Tyskland viser. Kommunen i form af skoleforvaltningen forpligter sig på at tilbageføre besparede midler til skolerne. Til gengæld forpligter skolerne sig til at gennemføre forskellige tiltag og til at sætte en proces i gang, der integrerer projektet i organisationen og undervisningen. Disse tiltag er: En kort beskrivelse af skolen og skolens nuværende aktiviteter indenfor miljøområdet. En oversigt over planlagte foranstaltninger og aktiviteter indenfor det planlagte projekt. En vurdering af nødvendige midler. Skolens samtykke om deltagelsen i projektet. Udpegning af en kontaktperson på skolen. Erklæringen fra den tekniske leder om deltagelse i projektet. Gennemførelse af en pædagogisk dag i løbet af de første halve år om emnet klimabeskyttelse og energibesparelser. Erklæring fra læregruppen om konsekvent at understøtte projektets pædagogiske mål i undervisningen, ved arrangementer udenfor undervisningen og ved tværfagligt arbejde på skolen. En erklæring fra skolen om at medvirke i videreudvikling af projektet ved at yde hjælp til dokumentation af resultater. Ovennævnte punkter kan bruges som inspiration til samarbejdet mellem skoler og kommunen, men kan også være inspiration for udviklingsprocessen på den enkelte skole. Hvor meget kan der spares? Gennem SkoleDuel har skolerne i gennemsnit reduceret deres elforbrug med ca. 13 % og deres varmeforbrug med 15 % (info på 14

15 SEAS-NVE vurderer, at mange folkeskoler kan spare helt op til 25 % på deres nuværende samlede energiforbrug via adfærdsændringer. Hvor meget der kan spares afhænger meget af skolens udgangssituation. Det vil sige, om der allerede har været fokus på energibesparelser eller ej, og om der er vedvarende fokus på adfærdsmæssige besparelser. Mulige problemer eller barrierer i processen Problemer og barrierer kan ligge mange forskellige steder. Hvis et projekt ikke fungerer optimalt, kan det være en god ide at undersøge hvad grunden er til det, og hvad man kan gøre for rette op på det. Barrieren kan fx ligge i de enkelte deltagende grupper: elever, lærer, ledelsen, teknisk personale og forældre. Men det kan også være en konflikt mellem deltagende grupper. Årsager til barrierer eller problemer kan fx være: Manglende tid Manglende ressourcer Manglende engagement Manglende opbakning fra ledelsen eller andre grupper Manglende inddragelse af en eller flere grupper på skolen Manglende forståelse for værdien af projektet Manglende eller for sen information om projektet og projektforløbet Interessekonflikter Forskelligt ambitionsniveau Vigtige erfaringer fra andre skoler Herefter er en liste over vigtige erfaringer som andre skoler har opnået. Løbende information af skolebestyrelsen og ønske om, at skolebestyrelsen beskriver energispareprojektet som indsatsområde for skolen. Efterfølgende planlægning og implementering på skolens pædagogiske rådsmøde. Projektet skal fordeles på mange personer for ikke at belaste den enkelte for meget. 15

16 Tydelig ansvarsfordeling i starten af projektet gennem energispareteam eller projektleder. Kontinuerligt arbejde i energispareteamet. Eksterne partnere skal involveres lige fra starten. Hav fokus på udvalgte aktiviteter. Små skridt ikke for høje forventninger i starten. Vælg aktiviteter med det største besparelsespotentiale først. Vedholdenhed og kontinuitet (succes som fx økonomiske besparelser vise sig oftest ikke med det samme). Fremme af den skoleinterne accept og støtte af projektet gennem målrettet information. Ikke lade sig frustrere over bygningsmæssige eller tekniske mangler i skolen med energiteknisk relevans. 16

17 17

INDHOLD Side. Skolens målsætning... 8 Modeller for energispareorganisationen... 9 Energispareorganisationens ansvar... 10

INDHOLD Side. Skolens målsætning... 8 Modeller for energispareorganisationen... 9 Energispareorganisationens ansvar... 10 1 Januar 2013 INDHOLD Side INDLEDNING... 3 KONCEPT FOR INSPIRATIONSSKEMA TIL ENERGI- OG MILJØARBEJDE PÅ SKOLEN... 5 MODELLEN FOR ENERGI OG MILJØLEDELSE:... 5 INSPIRATIONSSKEMAETS FORLØB... 5 RESSOURCER...

Læs mere

Bæredygtighed - fra strategi til undervisning. Steffen Lervad Thomsen Bæredygtighedskoordinator Miljø og Energiforvaltningen

Bæredygtighed - fra strategi til undervisning. Steffen Lervad Thomsen Bæredygtighedskoordinator Miljø og Energiforvaltningen Bæredygtighed - fra strategi til undervisning Steffen Lervad Thomsen Bæredygtighedskoordinator Miljø og Energiforvaltningen Disposition - Organisering - Strategier og mål - Initiativer - Resultater Organisation

Læs mere

Aalborg Universitet. Sådan sparer skoler energi Grunwald, Annette. Publication date: 2010. Document Version Tidlig version også kaldet pre-print

Aalborg Universitet. Sådan sparer skoler energi Grunwald, Annette. Publication date: 2010. Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Aalborg Universitet Sådan sparer skoler energi Grunwald, Annette Publication date: 2010 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Link to publication from Aalborg University Citation for published

Læs mere

Sådan sparer skoler energi. Et energispare- OG pædagogisk udviklingsprojekt. Side 1 af 55

Sådan sparer skoler energi. Et energispare- OG pædagogisk udviklingsprojekt. Side 1 af 55 Sådan sparer skoler energi Et energispare- OG pædagogisk udviklingsprojekt Side 1 af 55 Udarbejdet gennem modelprojektet SKUB i energibesparelser Projektgennemførelse Aalborg Universitet Projektledelse:

Læs mere

INTRODUKTION TIL ENERGILEDELSE. KlimaKlar/Gladsaxe Kommune tirsdag den 28. oktober 2014

INTRODUKTION TIL ENERGILEDELSE. KlimaKlar/Gladsaxe Kommune tirsdag den 28. oktober 2014 INTRODUKTION TIL ENERGILEDELSE KlimaKlar/Gladsaxe Kommune tirsdag den 28. oktober 2014 Hvorfor energiledelse? Systematiser indsatsen Prioritere indsatsen Kontinuert fokus De fleste virksomheder kan reducere

Læs mere

Varde Kommune. CO2 opgørelse Klimakommune

Varde Kommune. CO2 opgørelse Klimakommune Varde Kommune CO2 opgørelse 2015 Klimakommune CO2 opgørelse 2015 År 2015 CO2 Udledning [Ton] Besparelse Elforbrug 1.506 9 % Varmeforbrug 6.577 26 % Transport 1.832-1,2 % Andet* 708 2,9 % I alt 10.623 18,8

Læs mere

Energipolitik for Haderslev Kommunes ejendomme

Energipolitik for Haderslev Kommunes ejendomme Energipolitik for Haderslev Kommunes ejendomme Indhold: Forord Indledning Krav i henhold til gældende lovgivning Politiske målsætninger Forbrugsovervågning og dataopsamling Energikonsulent Energisparepulje

Læs mere

ENERGI & KOMMUNIKATION

ENERGI & KOMMUNIKATION ENERGI & KOMMUNIKATION Et kursusforløb i effektiv energiledelse og handlekraftig kommunikation KURSUSDAGE Modul 1: 23/10-2013 Modul 2: 27/11-2013 Modul 3: 22/1-2014 Modul 4: 19/2-2014 Modul 5: Individuel

Læs mere

Prisværdig energiadfærd projekter der sparer energi Indsendelse af kandidater til Energiforum Danmarks pris for Prisværdig energiadfærd

Prisværdig energiadfærd projekter der sparer energi Indsendelse af kandidater til Energiforum Danmarks pris for Prisværdig energiadfærd Titel (en overskrift der fortæller lidt om projektet) Organisation/ Virksomhed ESCO Den bæredygtige skole ESCO Den bæredygtige skole er et Offentligt Privat Partnerskab (OPP) indgået af Rudersdal kommune

Læs mere

Nærvær i arbejdet Anden akademidag den 2. juni 2009

Nærvær i arbejdet Anden akademidag den 2. juni 2009 Nærvær i arbejdet Anden akademidag den 2. juni 2009 Workshop: Ledelsesrummet - I spidsen for forandringer Ledelsesrummet er tænkt som et tilbud til lederne af de arbejdspladser, som deltager i projekt

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

ESCO hvordan gribes det bedst an?

ESCO hvordan gribes det bedst an? ESCO hvordan gribes det bedst an? APRIL 2014 KMS 388 Ver. 5.0 Erfaringer med brug af ESCO-samarbejder til energirenovering Agenda Kort firmapræsentation Design af tilpasset ESCO model Formål/behov Forankring,

Læs mere

Ledelsesguide til klimaindsatser

Ledelsesguide til klimaindsatser Ledelsesguide til klimaindsatser Ledelses guide til klimaindsatser Denne guide er tænkt som en hjælp til at organisere klimaindsatser i virksomheder. Guiden vil derfor både indeholde konkret vejledning

Læs mere

Handleplan for ESCO for Høsterkøb Skole

Handleplan for ESCO for Høsterkøb Skole Handleplan for ESCO for Høsterkøb Skole Formål På lang sigt: At alle børn og voksne er miljøbevidste og har indarbejdet gode energivaner På kort sigt: Energiforbruget er nedbragt, hvorved vi har medvirket

Læs mere

ENERGISPARESEKRETARIATET. Sådan kan I arbejde med energibesparelser i erhvervsvirksomheder

ENERGISPARESEKRETARIATET. Sådan kan I arbejde med energibesparelser i erhvervsvirksomheder Sådan kan I arbejde med energibesparelser i erhvervsvirksomheder Indholdfortegnelse Til gavn for både kommuner og virksomheder De gode argumenter vinder Byg jeres indsats på data En metode til at effektivisere

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

Nyhedsbrev ESCO Adfærd september 2012

Nyhedsbrev ESCO Adfærd september 2012 Nyhedsbrev ESCO Adfærd september 2012 Møderunde og Handleplaner Inden sommerferien afsluttede projektgruppen en inspirerende møderunde med alle arbejdsgrupperne på skolerne. Møderne er nu evalueret, og

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer

Læs mere

Udtalelse. Til: Aarhus Byråd via Magistraten. Ledelsessekretariatet. Den 29. august 2012

Udtalelse. Til: Aarhus Byråd via Magistraten. Ledelsessekretariatet. Den 29. august 2012 Udtalelse Til: Aarhus Byråd via Magistraten Ledelsessekretariatet Teknik og Miljø Aarhus Kommune Den 29. august 2012 Rådhuset 8100 Aarhus C Udtalelse til forslag fra SF s Byrådsgruppe vedrørende Miljøambassadører

Læs mere

Slides kan downloades på www.enact-app.dk/download

Slides kan downloades på www.enact-app.dk/download Slides kan downloades på www.enact-app.dk/download Hvem er Applia ApS? To fuldtidsansatte og syv deltidsansatte Datterselskab til F5 Networking IT-projekter, forretningsudvikling, brugerstudier, facilitering

Læs mere

Tjekliste for Klima+ virksomheder

Tjekliste for Klima+ virksomheder Tjekliste for Klima+ virksomheder Denne tjekliste skal hjælpe dig på vejen til at få et lavere energiforbrug, og derved nedsætte dit CO 2 udslip til gavn for miljøet og din forretning/virksomhed. Listen

Læs mere

Tjekliste for Klima+ virksomheder

Tjekliste for Klima+ virksomheder Tjekliste for Klima+ virksomheder Denne tjekliste skal hjælpe dig på vejen til at få et lavere energiforbrug, og derved nedsætte dit CO 2 udslip til gavn for miljøet og din forretning/virksomhed. Listen

Læs mere

EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015

EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015 EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015 Indledning I perioden fra 2011 til 2015 har Bygningsservice & Beredskab gennemført den pr. 7. december 2010 af Vejen Byråd godkendte energistrategi. I de 5 år projektet

Læs mere

Trafikpolitik på skoler 10 gode grunde

Trafikpolitik på skoler 10 gode grunde Trafikpolitik på skoler 10 gode grunde Side 1 10 gode grunde til at lave trafikpolitik på landets skoler Et godt værktøj for skoler og kommuner. I denne pjece giver vi 10 gode grunde til, hvorfor en trafikpolitik

Læs mere

Kort og godt. om implementeringen af OK13 OK13

Kort og godt. om implementeringen af OK13 OK13 Kort og godt om implementeringen af OK13 OK13 1 2 Indledning OK13 er et markant paradigmeskifte. Det er formentlig den største kulturændring på de erhvervsrettede uddannelser, siden taxameteret blev indført

Læs mere

Tjekliste for Klima+ virksomheder

Tjekliste for Klima+ virksomheder Tjekliste for Klima+ virksomheder Denne tjekliste skal hjælpe dig på vejen til at få et lavere energiforbrug, og derved nedsætte dit CO 2 udslip til gavn for miljøet og din forretning/virksomhed. Listen

Læs mere

Miljøledelse i folkeskolen. v/ Erik Lund Christensen PlanEnergi

Miljøledelse i folkeskolen. v/ Erik Lund Christensen PlanEnergi v/ Erik Lund Christensen PlanEnergi Er et værktøj til en systematisk indsats på miljøområdet Inddrager hele skolen fra lærerne, tekniske og administrativt personale, pædagoger, til elever, forældre og

Læs mere

ESCO projektet for klimaet, miljøet og bedre ressourceanvendelse

ESCO projektet for klimaet, miljøet og bedre ressourceanvendelse ESCO projektet for klimaet, miljøet og bedre ressourceanvendelse Dagens program Kick-off-seminar ESCO-projekt- adfærdsdelen Tirsdag den 13. september 2011 kl. 12.30-16.30 Toftevangskolens store festsal

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Energibesparelser gennem medarbejderinvolvering

Energibesparelser gennem medarbejderinvolvering Energibesparelser gennem medarbejderinvolvering Hjemme hos os selv har vi allerede gennemført en masse energibesparende tiltag. Fx har vi installeret radiatortermostater og energisparepærer. Når vi køber

Læs mere

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school Årsplan for SFO 2015-2016 Ahi International school Formål Som udgangspunkt sætter vi fokus på nogle vigtige pædagogiske principper i vores pædagogiske praksis. Vores målsætninger er: Det unikke barn a)

Læs mere

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow version 1.0 maj 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Definer budskabet

Læs mere

Tjekliste for Klima+ virksomheder

Tjekliste for Klima+ virksomheder Tjekliste for Klima+ virksomheder Denne tjekliste skal hjælpe dig på vejen til at få et lavere energiforbrug, og derved nedsætte dit CO 2 udslip til gavn for miljøet og din forretning/virksomhed. Listen

Læs mere

Pædagogisk udviklingsarbejde - Fælles Skoleudvikling og DUS-puljen.

Pædagogisk udviklingsarbejde - Fælles Skoleudvikling og DUS-puljen. Punkt 9. Pædagogisk udviklingsarbejde - Fælles Skoleudvikling og DUS-puljen. 2014-12345. Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalget, orientering om de centrale udviklingspuljer Fælles Skoleudvikling

Læs mere

Bedre udbytte af it i skolen

Bedre udbytte af it i skolen Bedre udbytte af it i skolen En guide til selvevaluering for lærere, ledere og kommuner DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Guiden til selvevaluering er udviklet som en del af EVA s og Undervisningsministeriets

Læs mere

Rammerne for energibesparelser Og energiselskabernes indsats

Rammerne for energibesparelser Og energiselskabernes indsats Rammerne for energibesparelser Og energiselskabernes indsats Peter Bach Årskonferencen Det frie Energimarked 2015 11. September 2015 Rammerne Langsigtede udfordringer 80-95 pct. reduktion af EU s GHG i

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

Tjekliste for Klima+ virksomheder

Tjekliste for Klima+ virksomheder Tjekliste for Klima+ virksomheder Denne tjekliste skal hjælpe dig på vejen til at få et lavere energiforbrug, og derved nedsætte dit CO 2 udslip til gavn for miljøet og din forretning/virksomhed. Listen

Læs mere

Til professionelle. PALS De gode cirkler i skole og SFO

Til professionelle. PALS De gode cirkler i skole og SFO Til professionelle PALS De gode cirkler i skole og SFO 1 PALS På mange skoler er der ofte konflikter mellem børnene i frikvartererne, og konflikterne bliver tit bragt med ind i timerne. I klassen tager

Læs mere

Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 1, maj 2010

Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 1, maj 2010 Klimakommunehandlingsplan 2009-2012 Udgave 1, maj 2010 Indhold Indledning... 3 Projekter og tiltag til realisering af reduktionsmål... 4 EPC på skoler... 4 Tiltag... 4 Reduktionspotentiale... 5 Tidspunkt

Læs mere

Europamester i at spare energi

Europamester i at spare energi Europamester i at spare energi Kan du se din virksomhed som en frontløber for energibesparelser? Kunne du tænke dig europæisk anerkendelse for resultaterne? Så deltag i energisparekonkurrencen European

Læs mere

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel 1 Denne projektbeskrivelse uddyber den korte version indenfor følgende elementer: 1. Aalborg kommunes forberedelsesfase 2. Aalborg kommunes formål med

Læs mere

GRØN FORNUFT BETALER SIG

GRØN FORNUFT BETALER SIG GRØN FORNUFT BETALER SIG Energibesparelser i almene boliger Workshop Lørdag d. 21. november 2009 Program: Kort præsentation af NRGi og NRGi Rådgivning Politiske rammer for energi og klima Hvilke energibesparelser

Læs mere

Varde Kommune. CO2 opgørelse Klimakommune

Varde Kommune. CO2 opgørelse Klimakommune Varde Kommune CO2 opgørelse 2014 Klimakommune CO2 opgørelse 2014 År 2014 CO 2 Udledning [Ton] Besparelse Elforbrug 1.655 16 % Varmeforbrug 8.895 9 % Transport - Andet* 729 20 % I alt 11.279,00 11 % *Vejbelysning

Læs mere

Unge i fokus Konkurrence for Danmarks Idræts-Forbunds specialforbund om nye måder at gøre idrætten attraktiv for de årige Præmiesum kr.

Unge i fokus Konkurrence for Danmarks Idræts-Forbunds specialforbund om nye måder at gøre idrætten attraktiv for de årige Præmiesum kr. Unge i fokus Konkurrence for Danmarks Idræts-Forbunds specialforbund om nye måder at gøre idrætten attraktiv for de 10-18 årige Præmiesum 350.000 kr. Fremtidens børne- og ungdomsidræt Vi har brug for at

Læs mere

Tjekliste for Klima+ virksomheder

Tjekliste for Klima+ virksomheder Tjekliste for Klima+ virksomheder Denne tjekliste skal hjælpe dig på vejen til at få et lavere energiforbrug, og derved nedsætte dit CO 2 udslip til gavn for miljøet og din forretning/virksomhed. Listen

Læs mere

PÅ VEJ MOD NY SKOLE. Februar 2012. Nyhedsbrev nr. 3. Indholdsfortegnelse

PÅ VEJ MOD NY SKOLE. Februar 2012. Nyhedsbrev nr. 3. Indholdsfortegnelse Februar 2012 PÅ VEJ MOD NY SKOLE Nyhedsbrev nr. 3 Indholdsfortegnelse Ny skoleleder er blevet udpeget...2 Interview med den nye skoleleder, Gitte Graatang...2 Spørgsmål og svar om ny skole...4 Navnekonkurrence:

Læs mere

Opgavebeskrivelse for Stikprøvekontrol af energiselskabernes energispareindsats Formål. 2. Baggrund for stikprøvekontrollen

Opgavebeskrivelse for Stikprøvekontrol af energiselskabernes energispareindsats Formål. 2. Baggrund for stikprøvekontrollen Opgavebeskrivelse for Stikprøvekontrol af energiselskabernes energispareindsats 2015 Kontor/afdeling Erhverv og energieffektivitet Dato 25. juli 2016 J nr. 2016-7575 /mcf/vkj/hea 1. Formål Formålet med

Læs mere

Råd til det sjove. Til daginstitutioner: Energibesparelser i daginstitutioner

Råd til det sjove. Til daginstitutioner: Energibesparelser i daginstitutioner Til daginstitutioner: Råd til det sjove Energibesparelser i daginstitutioner Børneinstitutionen Stenen i Hvidovre Kommune havde i marts 2004 sparet 43 % på elregningen og ca. 16 % på varmeregningen i forhold

Læs mere

Synlig læring. 1. Hvad er det og hvad er målene med indsatsen?

Synlig læring. 1. Hvad er det og hvad er målene med indsatsen? Synlig læring 1. Hvad er det og hvad er målene med indsatsen? 2. Hvordan arbejdes der med SL i - 4-kommune regi - Kommunalt regi - på Skovshoved Skole Synlig læring en læringsstrategi Synlig Læring hvorfor?

Læs mere

Har I overblik over energiforbruget

Har I overblik over energiforbruget Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for energiledelse på telefon 39 96 61 01 eller consulting@ds.dk. Har I

Læs mere

Status for energiselskabernes energispareindsats og rammerne fra 2016. Tina Sommer Kristensen DGC Gastekniske Dage Maj 2015

Status for energiselskabernes energispareindsats og rammerne fra 2016. Tina Sommer Kristensen DGC Gastekniske Dage Maj 2015 Status for energiselskabernes energispareindsats og rammerne fra 2016 Tina Sommer Kristensen DGC Gastekniske Dage Maj 2015 Indhold Status for energiselskabernes energispareindsats Evalueringen resultater

Læs mere

Den åbne skole, status og opmærksomhedspunkter

Den åbne skole, status og opmærksomhedspunkter Den åbne skole, status og opmærksomhedspunkter marts 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for den åbne skole, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater om

Læs mere

ENERGI - FÅ SCREENET DIN VIRKSOMHEDS ENERGIFORBRUG EFFEKTIV. Din vej til smartere forbrug og bedre bundlinje

ENERGI - FÅ SCREENET DIN VIRKSOMHEDS ENERGIFORBRUG EFFEKTIV. Din vej til smartere forbrug og bedre bundlinje EFFEKTIV ENERGI Din vej til smartere forbrug og bedre bundlinje - FÅ SCREENET DIN VIRKSOMHEDS ENERGIFORBRUG 5 store energislugere Gælder det også i din virksomhed? [ side 4 ] Er det dyrt? Det kan være

Læs mere

Tjekliste for Klima+ virksomheder

Tjekliste for Klima+ virksomheder Tjekliste for Klima+ virksomheder Denne tjekliste skal hjælpe dig på vejen til at få et lavere energiforbrug, og derved nedsætte dit CO 2 udslip til gavn for miljøet og din forretning/virksomhed. Listen

Læs mere

Repetition fra workshop 2 og 3

Repetition fra workshop 2 og 3 Repetition fra workshop 2 og 3 Kortlægning af energiforbruget Medarbejderinvolvering Hvem er jeg? Christine Weibøl Bertelsen DTU Maskinlinje, energi DONG Energirådgiver i produktionsvirksomheder, kommuner

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse. Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006

Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse. Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006 Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006 Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse

Læs mere

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Folkeskolereformudvalget i Roskilde kommune har lavet følgende anbefalinger til målsætninger, som SFO en forholder sig til: Alle elever skal udfordres i

Læs mere

Godkendelse af sammenlægning af Gistrup og Vaarst-Fjellerad skoler

Godkendelse af sammenlægning af Gistrup og Vaarst-Fjellerad skoler Punkt 6. Godkendelse af sammenlægning af Gistrup og Vaarst-Fjellerad skoler 2016-051261 Skoleudvalget indstiller, at byrådet godkender, at Gistrup og Vaarst-Fjellerad skoler nedlægges pr. 31. juli 2017,

Læs mere

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer 2012 2015 Børne- og skoleforvaltningen Udarbejdet januar/februar 2012 Bjørn Stålgren, Gitte Petersen og Lene Juel Petersen Vedtaget april

Læs mere

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Notat 25. februar 2016 Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Udviklingsstrategien Folkeskolereformen er udpeget som et af strategisporerne i Byrådets Udviklingsstrategi

Læs mere

For møde nr. 30 SKOLEBESTYRELSEN. Tirsdag den 4. februar 2014. Kl. 19.00 21.00

For møde nr. 30 SKOLEBESTYRELSEN. Tirsdag den 4. februar 2014. Kl. 19.00 21.00 Dagsorden For møde nr. 30 SKOLEBESTYRELSEN Tirsdag den 4. februar 2014 Kl. 19.00 21.00 Mødelokale 3, Mølholm Skole ÅBEN DAGSORDEN:... 176 SAGER TIL EFTERRETNING:... 176 201. Orientering.... 176 202. Planlægningsfaciliteter...

Læs mere

Dagens Program. Intro

Dagens Program. Intro Dagens Program Hvem er Go Energi Typisk fordeling af energiforbrug Typiske energipriser Forslag til indsatsområder Hvordan kommer man i gang Salg af energibesparelser Organisering, ESCO Hvem kan hjælpe

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Ingeniørforeningen 2012 Energibesparelser i private virksomheder 2 Energibesparelser i private virksomheder 3 Energibesparelser i private virksomheder Resume Undersøgelsen

Læs mere

Værdi grundlag. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen

Værdi grundlag. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Værdi grundlag Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Professionalisme I betjeningen af borgerne samt i interne og eksterne samarbejdsrelationer optræder vi professionelt og serviceorienteret. Vi er opmærksomme

Læs mere

Succes med tværfaglig sundhedsrådgivning

Succes med tværfaglig sundhedsrådgivning Succes med tværfaglig sundhedsrådgivning Gode råd og inspiration til landmænd, dyrlæger og fagkonsulenter Fælles spilleregler Afstemte forventninger Fokus på sundhed og velfærd i besætningen Udnyt alle

Læs mere

at medvirke til sikring af elevernes trivsel i klassen at medvirke til at klassens forældre lærer hinanden at kende

at medvirke til sikring af elevernes trivsel i klassen at medvirke til at klassens forældre lærer hinanden at kende Princip omkring trivselsgrupper og kontaktforældre på Stensballeskolen. Skolebestyrelsen har som konsekvens af konklusionerne på trivselsgruppe-undersøgelsen i 2013, truffet beslutning om at ændre på princippet

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

Forudsætninger for indgåelse af kontrakt

Forudsætninger for indgåelse af kontrakt Forudsætninger for indgåelse af kontrakt Forudsætninger for indgåelse af kontrakt om klinisk undervisning med Ergoterapeutuddannelsen ved University College Nordjylland (UCN). Målsætningen for klinisk

Læs mere

Værdigrundlag. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen

Værdigrundlag. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Værdigrundlag Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Professionalisme I betjeningen af borgerne samt i interne og eksterne samarbejdsrelationer optræder vi professionelt og serviceorienteret. Vi er opmærksomme

Læs mere

AFRAPPORTERING AF FASE 3 og 4, PROJEKT FLEKSIBELT ELFORBRUG

AFRAPPORTERING AF FASE 3 og 4, PROJEKT FLEKSIBELT ELFORBRUG AFRAPPORTERING AF FASE 3 og 4, PROJEKT FLEKSIBELT ELFORBRUG Januar 2011 Anders Mønsted, Teknologisk Institut Projektet er støttet af Energi & Klima Center for Køle- og Varmepumpeteknik Indholdsfortegnelse

Læs mere

Sammenhængende Børne-, Ungeog Familiepolitik

Sammenhængende Børne-, Ungeog Familiepolitik Sammenhængende børnepolitik THISTED KOMMUNE Sammenhængende Børne-, Ungeog Familiepolitik 2010 Tilrettet udkast 21. maj 2007 1 Indhold: INDLEDNING...3 VÆRDIER OG BØRNESYN...3 MÅLGRUPPER...4 MÅLSÆTNINGSHIERARKIET...5

Læs mere

Energirådgivning EnergiMidt

Energirådgivning EnergiMidt Energirådgivning EnergiMidt Silkeborg d. 15 nov. 2012 V. Ulf Rytter Jensen Ingeniør, Fagansvarlig Disposition (40 min.) Fra energiforlig i Folketinget til energibesparelser ved slutbrugeren Netselskabernes

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Skolens grundholdninger Vanløse Privatskole er en mindre, lokal skole med et overskueligt skolemiljø. Skolens og skolefritidsordningens pædagogiske virksomhed bygger

Læs mere

Kom godt i gang med Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Klimaguides Klimaoptimering = Energioptimering

Kom godt i gang med Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Klimaguides Klimaoptimering = Energioptimering Kom godt i gang med Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Klimaguides Klimaoptimering = Energioptimering Af Sigurd B. Lauritsen, Chefrådgiver, Grontmij Carl Bro Katuaq, Nuuk 29. oktober 2009 Formål og

Læs mere

Dialogbaseret borgerkommunikation

Dialogbaseret borgerkommunikation Dialogbaseret borgerkommunikation SmartCityDK Projektprogram 2 Energirigtig byggeri Frederikshavn Kommune Landsbymodellen 1:1 SmartCityDK Projektprogram 2 Energirigtig byggeri vil via samarbejde, viden

Læs mere

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Workshop 17. maj 2010 - Gate21 Plan C Delprojekt 1 Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Dagsorden Baggrund og grundlag Energirenovering

Læs mere

LEJERNES HOLDNINGER TIL ENERGIRENOVERINGER. Henrik Stener Pedersen, Rambøll Management Consulting

LEJERNES HOLDNINGER TIL ENERGIRENOVERINGER. Henrik Stener Pedersen, Rambøll Management Consulting LEJERNES HOLDNINGER TIL ENERGIRENOVERINGER Henrik Stener Pedersen, Rambøll Management Consulting Indhold Kort om undersøgelsen De fire hypoteser Opsamling Formål Projektets overordnede formål er at skabe

Læs mere

Fælles Skoleudvikling. Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler

Fælles Skoleudvikling. Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler Fælles Skoleudvikling Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler Forord Mange spændende udviklingsprojekter er blevet udtænkt, gennemført og om sat i praksis på skolerne, siden Aalborg Kommunale

Læs mere

Klubudviklingsprojekter

Klubudviklingsprojekter Klubudviklingsprojekter Alle klubber i Dansk Styrkeløft Forbund har mulighed for at lave et klubudviklingsprojekt med forbundets udviklingskonsulent. Formålet med aktiviteterne er at styrke klubben på

Læs mere

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune - på et dialogbaseret grundlag Folkeskolen er en kommunal opgave, og det er således kommunalbestyrelsens opgave at sikre, at kvaliteten af det samlede

Læs mere

Danskerne og energibesparelser adfærd og holdninger

Danskerne og energibesparelser adfærd og holdninger Danskerne og energibesparelser adfærd og holdninger Potentialer for energibesparelser i danskernes boliger. Konkrete og enkle energispareforslag fra TEKNIQ din installatør gir dig råd Danskerne og energibesparelser

Læs mere

Grønt regnskab 2009 Sammenfatning af Energi- og Miljøredegørelsen 2009

Grønt regnskab 2009 Sammenfatning af Energi- og Miljøredegørelsen 2009 Region Syddanmark Grønt regnskab 2009 Sammenfatning af Energi- og Miljøredegørelsen 2009 regionsyddanmark.dk Forord Region Syddanmark udgiver hvert år en energi- og miljøredegørelse indtil videre har

Læs mere

Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner. Slutevaluering - Resumé

Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner. Slutevaluering - Resumé Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner Slutevaluering - Resumé Udarbejdet for Af Juni 2012 1 Resumé I forsommeren 2009 udbød Kulturministeriet og Nordea-fonden en fælles pulje til breddeidrætskommuner.

Læs mere

Energieftersyn til mindre erhverv

Energieftersyn til mindre erhverv ENERGI I FORANDRING Energieftersyn til mindre erhverv Konceptpræsentation September 2014 Energieffektivisering hos virksomheder - Vi hjælper med analyse og implementering Opnå markante besparelser 1 2

Læs mere

Vi arbejder for at inddrage eleverne og de ansattes ønsker og idéer til miljømæssige forbedringer.

Vi arbejder for at inddrage eleverne og de ansattes ønsker og idéer til miljømæssige forbedringer. Vorrevangskolen ønsker i sit daglige virke at fremme udviklingen frem mod et mere bæredygtigt samfund, hvor hensyn til det ydre miljø og arbejdsmiljøet for såvel elever som ansatte har høj prioritet. Vorrevangskolen

Læs mere

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Den inkluderende skole FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Disposition Baggrund og værdier Forståelse af inklusion Et inkluderende læringsmiljø Forudsætninger kompetencer og viden En kompleks og fælles

Læs mere

LP konference maj 2015 Sammen er vi forskellen

LP konference maj 2015 Sammen er vi forskellen LP konference maj 2015 Sammen er vi forskellen Fra politisk vision til pædagogisk praksis Morsø kommune Kulturændring dagtilbud Mosaikken LP kommissoriet LP kick off Daginstitutionslederens rolle og ansvar

Læs mere

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:

Læs mere

STRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING - OG INSPIRATION TIL DECENTRALE DRØFTELSER OG INDSATSER

STRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING - OG INSPIRATION TIL DECENTRALE DRØFTELSER OG INDSATSER STRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING 2017 2020 - OG INSPIRATION TIL DECENTRALE DRØFTELSER OG INDSATSER 2 STRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING 3 Baggrund og formål Forandring er i dag et grundvilkår: Borgerne og

Læs mere

Vejledning og inspiration til skolebestyrelsen

Vejledning og inspiration til skolebestyrelsen Vejledning og inspiration til skolebestyrelsen Skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed. Fremover skal skolebestyrelsen også som del af den åbne skole fastsætte principper for samarbejder

Læs mere

Energi Kommunale Ejendomme - Sikker drift med et minimalt energiforbrug. Klima- og energi

Energi Kommunale Ejendomme - Sikker drift med et minimalt energiforbrug. Klima- og energi Energi Kommunale Ejendomme - Sikker drift med et minimalt energiforbrug Innovation og energiledelse Fredensborg Kommune, EnergiData og Dansk Standard samarbejder om at udvikle energiledelse målrettet kommunernes

Læs mere

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...

Læs mere

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd 2015 SIDE 2 Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Pjecen er udarbejdet af Rådet for Offentlig-Privat Samarbejde Carl Jacobsens Vej

Læs mere

Landsbyklynger. Pilotprojektet 2015-2016

Landsbyklynger. Pilotprojektet 2015-2016 Landsbyklynger Pilotprojektet 2015-2016 Baggrund I en situation hvor ændrede erhvervsmæssige og demografiske strukturer i yderområderne øger presset på tilpasning af den kommunale servicestruktur, er det

Læs mere