SÅDAN SPARER SKOLER ENERGI Inspiration til udførelse af et energispareprojekt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SÅDAN SPARER SKOLER ENERGI Inspiration til udførelse af et energispareprojekt"

Transkript

1 SÅDAN SPARER SKOLER ENERGI Inspiration til udførelse af et energispareprojekt

2 Denne pjece er udarbejdet på baggrund af Annette Grunwalds håndbog (2010): Sådan sparer skoler energi et energispare- og pædagogisk udviklingsprojekt. Pjecen er en opsummering af håndbogen. Håndbogen kan downloades på: Pjecen er ligesom håndbogen rettet til lærere, teknisk service personale, skoleledelser og bestyrelser. Den er udarbejdet som hjælp og støtte til skoler, der enten overvejer at udføre energibesparende aktiviteter på skolen eller vil hente inspiration til et allerede igangværende projekt. The booklet has also been used in an Interreg IVB project Cradle-to-Cradle Islands (www.c2cislands.org) in order to find energy-savings at Anholt School (Denmark). Aalborg Universitet Institut for Planlægning Hanna Byskov Ovesen Januar 2012 Oversættelse: Christina Grann Myrdal 2

3 Indholdsfortegnelse INDLEDNING 4 HVORFOR ENERGISPAREPROJEKTER PÅ SKOLEN? 4 HVORDAN UDFØRES ET ENERGISPAREPROJEKT? 4 Forud for projektopstart 5 Projektopstart 5 Dannelse af en energispareorganisation 5 Energispareorganisationens ansvar 7 Energispareorganisationen og elevernes læring samt deltagelse 7 Samarbejde med andre 9 Energigennemgang af skolen 9 Hvem skal gennemføre en energigennemgang? 10 Resultater af energigennemgangen 10 Eksempel på indholdet i en energigennemgang 11 Gennemførslen energispareprocessen på skolen 11 ØKONOMI SOM MOTIVATION 13 HVOR MEGET KAN DER SPARES? 14 MULIGE PROBLEMER ELLER BARRIERER I PROCESSEN 15 VIGTIGE ERFARINGER FRA ANDRE SKOLER 15 3

4 Indledning Oftest er energibesparende aktiviteter på skoler en del af undervisningen, og har derfor en afgrænset tidshorisont. Det kan fx være projektdage eller uger, ekskursioner, behandling af emner såsom energi og klima i fx faget natur/teknik, geografi eller fysik. For at opnå mere langsigtede effekter af energi besparende aktiviteter er det nødvendigt at elever og medarbejdere opfører sig mere energirigtige og bliver ved med det. Energibesparelser gennem adfærdsændringer kan derfor være en vedvarende lære- og handle proces på skolen mellem de involverede eleverne, lærerne, pædagogerne, skoleledelsen og den tekniske afdeling. Hvorfor energispareprojekter på skolen? Hvorfor er det en god ide at gennemføre et energispareprojekt på skolen? Der kan være mange fordele forbundet med at udføre sådanne et projekt på skolen, såsom: Eleverne kan være en aktiv del af projektet, og dermed kan de lære om koblingen af faglig læring/teoretisk viden og løsningsmuligheder. Eleverne kan lære omkring sammenhængen mellem handling og resultat. De penge som skolen sparer, kan fx bruges til andre formål. Skolen kan være det gode eksempel, og kan påvirke omgivelserne til at spare på energien. Et energispareprojekt er derfor ikke bare at spare på el, vand og varme. Det er ligeledes et projekt, som indeholder masser af læring (til både elever og lærer) indenfor bl.a. holdninger, vaner og organisationskulturen på skolen. Hvordan udføres et energispareprojekt? Herefter beskrives hvad et energispareprojekt kan omhandle og indebære, hvis man ønsker at udføre sådanne et projekt. 4

5 Forud for projektopstart Før der startes på et energispareprojekt kan det være en god ide, at skolens bestyrelse, ledelse og medarbejdere får diskuteret og fastlagt de overordnede organisatoriske og pædagogiske rammer samt ressourcer og mål for projektet. Denne diskussion kan fx indeholde følgende spørgsmål: Hvad vil vi med projektet? Hvordan hænger projektet sammen med skolens vision om at drive skole? Hvad ønsker vi os fagligt, pædagogisk og socialt indhold i projektet? Hvilke resultater vil vi opnå? Hvad er tidshorisonten? Hvilke aktiviteter vil vi gennemføre og hvornår? Hvem har vi brug for at samarbejde med omkring projektet? Projektopstart Når et projekt startes op er det vigtigt at have fokus på information og dialog dvs. husk at informere alle medarbejdere og elever om projektet. I forhold til at sikre en god dialog og information i opstarten af projektet kan det være en god ide at have styr på følgende: Hvad er formålet med projektet? Hvad forventes af deltagerne? Hvem er tovholder og følger løbende op? Hvem kan vi henvende os til, når vi har spørgsmål og ideer? Hvem har ansvar for hvad? Hvilke aktiviteter vil vi gennemføre? Hvordan sikrer vi en løbende information af alle i organisationen? Dannelse af en energispareorganisation I mange energispareprojekter på skoler er der ofte én eller nogle få ildsjæle der arbejder med projektet men ildsjæle kan brænde ud. Derfor er det vigtigt, at 5

6 der i opstarten af et energispareprojekt dannes en energispareorganisation, som skal fungere som tovholder på projektet. Denne organisation skal sikre engagement, den pædagogiske effekt samt opnåelse af gode projektresultater. Der findes forskellige modeller for hvordan en energispareorganisation kan se ud. Herefter er opstillet nogle eksempler på hvordan en energispare-organisation har set ud i andre energispareprojekter: Grønt udvalg Består af 2-3 lærere, teknisk serviceleder og viceskoleinspektør samt lederen af fritidsordningen. Denne anvendes på Sønderbroskolen i Aalborg. Arbejdsmiljøgruppen Denne organisation repræsenterer ledelsen og medarbejdergrupperne. Energispareprojektet integreres i arbejdsmiljøgruppens arbejde. Denne anvendes på Filstedvejens Skole i Aalborg. Miljøråd Består af 3 permanente medlemmer med viceinspektøren som formand, souschef i SFO og teknisk serviceleder. Derudover er der 3 lærere, 1 pædagog og 3 elever. Denne anvendes på Skolen på Duevej, Frederiksberg. Info på duevej.skoleintra.dk. Energispareteam Består af 2-3 interesserede lærere, interesserede elever, teknisk serviceleder og skoleledelsen. Denne model er meget udbredt på tyske skoler. I alle modellerne skal ledelsen, teknisk serviceleder og lærere være med i energispareorganisationen. Hvis eleverne ikke er medlemmer af organisationen er det vigtigt at fastlægge hvordan de kan inddrages og engageres. Det kan fx være gennem elevrådet. 6

7 Derudover skal man overveje hvad ledelse dækker over vigtige nøglepersoner såsom leder af fritidsordningen bør inddrages i organisationen. Energispareorganisationens ansvar Organisationens hovedansvar er at være tovholder for energispareprojektet. Derudover fungerer organisationen som: Samarbejdspartner for andre interesserede lærer, elever, kontor og rengøringspersonale. Kontaktled til kommunen og eksterne samarbejdspartnere. Planlægger og koordinator på energispareprojektet. Organisationen har desuden nogle opgaver, dvs. at organisationen har til formål at sørge for at: Udføre en energigennemgang og vurdering af skolens energiforbrug. Indkalde eksterne aktører for rådgivning, sparring mm. Registrere mangler. Reagere på afvigelser (pludselig højt el-, varme- eller vandforbrug) og undersøge årsagerne til dem. Energispareaktiviteter bliver gennemført. Offentliggøre energiforbrug og energiomkostninger. Informere løbende om projektet til kollegaer og elever. Indsamle ideer til besparelser fra elever og kollegaer. Umiddelbart virker det til at organisationen har mange opgaver men de behøver ikke at lave det hele selv. De kan vælge at uddelegere nogle af opgaverne. Det vigtigste er, at organisationen har den samlende, koordinerende og initierende funktion. Energispareorganisationen og elevernes læring samt deltagelse Organisationen af et energispareprojekt kan have store konsekvenser for læringsmotivationen og det langvarige engagement i projektet og processen. Et af de centrale spørgsmål er, hvilken rolle eleverne får i projektet og hvilke betingelser, der skabes for deres faglige, kreative og sociale læringsprocesser i projektet. I figur 1 er der gjort et forsøg på at skitsere og beskrive 3 niveauer for elevernes involvering. 7

8 Figur 1: Viser 3 niveauer for elevernes aktive deltagelse og læring i energispareprocessen. Niveau 1 vil ikke have nogen langtidseffekt og heller ikke stor læringseffekt for eleverne. Forskellen mellem niveau 2 og 3 er, i hvilken grad eleverne er med i planlægningen, gennemførelsen og evalueringen af projektet herunder hvilket ansvar eleverne får. Niveau 3 vil kunne sikre en langvarig proces, der er nødvendig for at gennemføre adfærdsændringer. Den giver eleverne en større rolle i projektet, og den kobles samtidigt sammen med skolens hovedmål: undervisning. Dette vil både motivere lærerne og eleverne. 8

9 Samarbejde med andre I forbindelse med et energispareprojekt er der flere mulige samarbejdspartnere: Kommunen Et samarbejde med kommunen er en vigtig del af projektet. Kommunen sætter nemlig rammebetingelser for skolens arbejde med energibesparelser, og bestemmer også hvordan økonomi kan indgå som en motivation for skolerne. Det lokale energiselskab Dette er en vigtig samarbejdspartner, da de råder over den tekniske ekspertise og har stor erfaring med energirådgivning. Energiselskabet kan bl.a. hjælpe med energigennemgangen, finde besparelsesmuligheder og opstille potentialet for besparelser, stille energidata til rådighed for skolen samt hjælpe med at indstille ventilations- og varmeanlægget korrekt. Andre Andre vigtige samarbejdspartnere i et energispareprojekt kan fx være forældrene, lokale virksomheder, uddannelsesinstitutioner, tidligere elever eller lærer og elever fra andre skoler. Energigennemgang af skolen En energigennemgang af skolen kan give et overblik over skolens energiforbrug (el, varme og vand) samt skolens energiforbrugsmønster. Denne energigennemgang giver derfor viden om, hvor der er eventuelle problemområder, men også hvor det fungerer godt. Energigennemgangen er en kortlægning af skolen og er derfor arbejdsgrundlaget for det videre arbejde på skolen. Til en energigennemgang skal man indsamle forskellige informationer såsom nøgletal på varme, el og vand samt en opgørelse af skolens el-, varme og vandforbrug over en 3-5 årig periode. En energigennemgang kan give oplysninger om: Anvendelse af unødvendige ressourcer 9

10 (fx åbne vinduer, tændt lys og tændte apparater eller opskruede radiatorer i ubenyttede lokaler mm). Mindre mangler, som kan afhjælpes med meget små midler (fx dryppende vandhaner, et utæt vindue, døre der ikke lukker ordentligt, unødvendige lamper mm). Problemer med regulering (fx indstilling af ventilations- eller varmeanlæg, stop af anlæg når der ikke er behov for det mm). Potentiale gennem bedre organisering (fx sammenlægning af arrangementer, ændret planlægning mm). Hvem skal gennemføre en energigennemgang? Der findes forskellige modeller for gennemførelse af en energigennemgang: Ekstern part og deltagere fra skolen udfører energigennemgangen. Energispareteamet gennemgår skolen og bruger tjeklister for at lette arbejdet. Eleverne gennemfører energigennemgangen sammen med en teknisk serviceleder. Det kan være forskellige klasser, der har delt arbejdsopgaverne imellem sig. Lige meget hvordan energigennemgangen gennemføres er det bagefter vigtigt, at elever og lærer går igennem skolen, og undersøger energiforbruget og besparelsesmulighederne for selv at få forståelse for det. Resultater af energigennemgangen En energigennemgang resulterer i en beskrivelse af besparelsesmuligheder for skolen. Det er en god ide at prioritere besparelsesmulighederne, for ikke at miste pusten. Prioriteringen kan være en inddeling i fx kortvarige projekter (problemer der kan løses med det samme), middelvarige og langvarige projekter. 10

11 Vælg i starten et område, hvor besparelserne er lettest at opnå for at få en succesoplevelse. Efterfølgende er det en god ide at lave en handlingsplan for projekterne som fx kan omhandle: Hvad har man besluttet at gøre, og hvilke mål vil man opnå. Hvem gør hvad, og hvem har ansvar for at det bliver gjort. Hvornår skal det være gennemført. Eksempel på indholdet i en energigennemgang En energigennemgang kan indeholde følgende: Skolens målsætning Grundoplysninger Forbrugsopgørelse o Elforbrug o Varmeforbrug o Vandforbrug o Nøgletal Allerede etablerede rutiner på skolen Organisering af energispareindsatsen på skolen Forslag til energibesparelser o Elforbrug o Varme o Vand Gennemførslen energispareprocessen på skolen For at kunne fortsætte motivationen for energispareprojektet er det vigtigt, at alle kan følge med i spareaktiviteterne og deres resultater. Derfor er regelmæssig information om energispareprojektet til elever, medarbejdere, forældre og offentligheden en væsentlig del af projektet. Dette kan 11

12 gøres ved fx at bruge en tavle. På den måde får man synliggjort energispareprojektet. Denne tavle kan bl.a. bruges til at vise: Hvor meget energi skolen bruger. Hvad det koster. Hvilke aktiviteter der er sat i gang for at spare el, vand og varme. Forbrug i forhold til sidste års forbrug. Billeder, eksempler og grafik gør tavlen mere indbydende, overskuelig og informativ. Det er vigtigt, at forbrugsdata kobles med skolens energibudget og skolens mål for energispareprojektet. For at kunne gennemføre energispareprojektet er det vigtigt, at der er en løbende dialog og en målrettet kommunikation i organisationen. For at sikre at kommunikationen er god kan man stille følgende spørgsmål: Føler alle deltagere, at der er rettidigt blevet informeret i det nødvendige omfang? Er alle indvendinger blevet hørt? Og er de blevet taget alvorligt? Har alle, også dem der ikke direkte er involveret, kendskab til projektet? Det er vigtigt, at både positive resultater, men også problemer kommunikeres ud dette giver et troværdigt billede af projektet. En måde at støtte motivationen på er at vise de opnåede resultater, anerkende de positive resultater og belønne specielt engagerede elever, klasser eller medarbejdere. Det er vigtigt, at såvel medarbejdere og elever synes, det er spændende at være med til. 12

13 Økonomi som motivation Besparelser via adfærdsændringer er specielle, fordi det kræver en vedvarende indsats for at opnå og efterfølgende at kunne bibeholde besparelsesniveauet på skolen. Generelt fastsættes de kommunale skolers energibudget som et gennemsnit af de sidste 3 års forbrug af el, varme og vand. Dette betyder, at hvis skolen gør noget for at opnår en besparelse, så får den en lavere tildeling de efterfølgende år. Den skoler, der forhøjer sit forbrug, får derimod en højere tildeling. Ved en besparelse i en kortere afgrænset tidsperiode vil skolen dermed blive straffet økonomisk i forhold til andre skoler, der ikke foretager sig noget. Derfor bør hoveprincippet være, at den enkelte skole skal have hele gevinsten af besparelsen. Som eksempel på et motiverende incitament for skolerne nævnes Aalborg Kommunes forsøgsordning på 5 kommunale skoler i 2010 med følgende indhold: Udgangspunktet for opgørelsen af besparelser var Indexår Skolerne afregnede det faktiske forbrug i kwh el og i m 3 vand (koldt/varmt). Forbruget blev omregnet til kroner ved en aktuel energipris. En Incitamentspulje blev indrettet, hvor skolerne indbetaler 1% af det samlede energibudget. Puljen havde som formål at støtte skoler ved uforudsete hændelser og præmiere gode eksempler for energirigtig adfærd. Ordningen er fra 2011 udvidet til alle skoler i kommunen. Har en skole brugt mere energi end budgetteret skal den selv finansiere ekstraudgiften, men har skolen brugt mindre, kan den beholde pengene og bruge dem efter egne prioriteringer eks. undervisningen m.v. Ordningen omfatter desuden et besparelseskrav på 2 % om året i forbindelse med kommunens bæredygtigheds- og klimastrategi. For at opnå dette over en længere periode vil det være nødvendigt at supplere adfærdsmæssige besparelser med løbende investeringer i effektive tekniske løsninger. Ordningen evalueres løbende. 13

14 Samarbejdet mellem kommunen og skolerne vil generelt kunne støtte skolerne i deres arbejde og sikre dem overskuelige rammebetingelser over en længere periode. Det kan ske gennem et forpligtende samarbejde, som f.eks. eksempler fra Tyskland viser. Kommunen i form af skoleforvaltningen forpligter sig på at tilbageføre besparede midler til skolerne. Til gengæld forpligter skolerne sig til at gennemføre forskellige tiltag og til at sætte en proces i gang, der integrerer projektet i organisationen og undervisningen. Disse tiltag er: En kort beskrivelse af skolen og skolens nuværende aktiviteter indenfor miljøområdet. En oversigt over planlagte foranstaltninger og aktiviteter indenfor det planlagte projekt. En vurdering af nødvendige midler. Skolens samtykke om deltagelsen i projektet. Udpegning af en kontaktperson på skolen. Erklæringen fra den tekniske leder om deltagelse i projektet. Gennemførelse af en pædagogisk dag i løbet af de første halve år om emnet klimabeskyttelse og energibesparelser. Erklæring fra læregruppen om konsekvent at understøtte projektets pædagogiske mål i undervisningen, ved arrangementer udenfor undervisningen og ved tværfagligt arbejde på skolen. En erklæring fra skolen om at medvirke i videreudvikling af projektet ved at yde hjælp til dokumentation af resultater. Ovennævnte punkter kan bruges som inspiration til samarbejdet mellem skoler og kommunen, men kan også være inspiration for udviklingsprocessen på den enkelte skole. Hvor meget kan der spares? Gennem SkoleDuel har skolerne i gennemsnit reduceret deres elforbrug med ca. 13 % og deres varmeforbrug med 15 % (info på 14

15 SEAS-NVE vurderer, at mange folkeskoler kan spare helt op til 25 % på deres nuværende samlede energiforbrug via adfærdsændringer. Hvor meget der kan spares afhænger meget af skolens udgangssituation. Det vil sige, om der allerede har været fokus på energibesparelser eller ej, og om der er vedvarende fokus på adfærdsmæssige besparelser. Mulige problemer eller barrierer i processen Problemer og barrierer kan ligge mange forskellige steder. Hvis et projekt ikke fungerer optimalt, kan det være en god ide at undersøge hvad grunden er til det, og hvad man kan gøre for rette op på det. Barrieren kan fx ligge i de enkelte deltagende grupper: elever, lærer, ledelsen, teknisk personale og forældre. Men det kan også være en konflikt mellem deltagende grupper. Årsager til barrierer eller problemer kan fx være: Manglende tid Manglende ressourcer Manglende engagement Manglende opbakning fra ledelsen eller andre grupper Manglende inddragelse af en eller flere grupper på skolen Manglende forståelse for værdien af projektet Manglende eller for sen information om projektet og projektforløbet Interessekonflikter Forskelligt ambitionsniveau Vigtige erfaringer fra andre skoler Herefter er en liste over vigtige erfaringer som andre skoler har opnået. Løbende information af skolebestyrelsen og ønske om, at skolebestyrelsen beskriver energispareprojektet som indsatsområde for skolen. Efterfølgende planlægning og implementering på skolens pædagogiske rådsmøde. Projektet skal fordeles på mange personer for ikke at belaste den enkelte for meget. 15

16 Tydelig ansvarsfordeling i starten af projektet gennem energispareteam eller projektleder. Kontinuerligt arbejde i energispareteamet. Eksterne partnere skal involveres lige fra starten. Hav fokus på udvalgte aktiviteter. Små skridt ikke for høje forventninger i starten. Vælg aktiviteter med det største besparelsespotentiale først. Vedholdenhed og kontinuitet (succes som fx økonomiske besparelser vise sig oftest ikke med det samme). Fremme af den skoleinterne accept og støtte af projektet gennem målrettet information. Ikke lade sig frustrere over bygningsmæssige eller tekniske mangler i skolen med energiteknisk relevans. 16

17 17

Sådan sparer skoler energi. Et energispare- OG pædagogisk udviklingsprojekt. Side 1 af 55

Sådan sparer skoler energi. Et energispare- OG pædagogisk udviklingsprojekt. Side 1 af 55 Sådan sparer skoler energi Et energispare- OG pædagogisk udviklingsprojekt Side 1 af 55 Udarbejdet gennem modelprojektet SKUB i energibesparelser Projektgennemførelse Aalborg Universitet Projektledelse:

Læs mere

ENERGI & KOMMUNIKATION

ENERGI & KOMMUNIKATION ENERGI & KOMMUNIKATION Et kursusforløb i effektiv energiledelse og handlekraftig kommunikation KURSUSDAGE Modul 1: 23/10-2013 Modul 2: 27/11-2013 Modul 3: 22/1-2014 Modul 4: 19/2-2014 Modul 5: Individuel

Læs mere

Prisværdig energiadfærd projekter der sparer energi Indsendelse af kandidater til Energiforum Danmarks pris for Prisværdig energiadfærd

Prisværdig energiadfærd projekter der sparer energi Indsendelse af kandidater til Energiforum Danmarks pris for Prisværdig energiadfærd Titel (en overskrift der fortæller lidt om projektet) Organisation/ Virksomhed ESCO Den bæredygtige skole ESCO Den bæredygtige skole er et Offentligt Privat Partnerskab (OPP) indgået af Rudersdal kommune

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Bedre energistyring gennem kompetenceudvikling

Bedre energistyring gennem kompetenceudvikling Bedre energistyring gennem kompetenceudvikling Om energistyring gennem kompetenceudvikling Hvorfor kompetenceudvikling Konceptet Afprøvning blandt Plan C-partnere Netværk Kontakter Plan C har arbejdet

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

GRØN FORNUFT BETALER SIG

GRØN FORNUFT BETALER SIG GRØN FORNUFT BETALER SIG Energibesparelser i almene boliger Workshop Lørdag d. 21. november 2009 Program: Kort præsentation af NRGi og NRGi Rådgivning Politiske rammer for energi og klima Hvilke energibesparelser

Læs mere

Tjekliste for Klima+ virksomheder

Tjekliste for Klima+ virksomheder Tjekliste for Klima+ virksomheder Denne tjekliste skal hjælpe dig på vejen til at få et lavere energiforbrug, og derved nedsætte dit CO 2 udslip til gavn for miljøet og din forretning/virksomhed. Listen

Læs mere

Kom godt i gang med Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Klimaguides Klimaoptimering = Energioptimering

Kom godt i gang med Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Klimaguides Klimaoptimering = Energioptimering Kom godt i gang med Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Klimaguides Klimaoptimering = Energioptimering Af Sigurd B. Lauritsen, Chefrådgiver, Grontmij Carl Bro Katuaq, Nuuk 29. oktober 2009 Formål og

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets

Læs mere

Dialogbaseret borgerkommunikation

Dialogbaseret borgerkommunikation Dialogbaseret borgerkommunikation SmartCityDK Projektprogram 2 Energirigtig byggeri Frederikshavn Kommune Landsbymodellen 1:1 SmartCityDK Projektprogram 2 Energirigtig byggeri vil via samarbejde, viden

Læs mere

Knæk energi-kurven. med. Center for Energibesparelser

Knæk energi-kurven. med. Center for Energibesparelser Knæk energi-kurven med Center for Energibesparelser Dagsorden Kort om Center for Energibesparelser Introduktion til kurveknækkeraftaler Center for Energibesparelsers værktøjer Anden bistand fra Center

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Hvad er der med den der skolereform?

Hvad er der med den der skolereform? Hvad er der med den der skolereform? Hvorfor? Niveauet i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt. Danske skoleelever ligger omkring gennemsnittet i OECD i dansk, matematik og naturfag, når de

Læs mere

Tjekliste for Klima+ virksomheder

Tjekliste for Klima+ virksomheder Tjekliste for Klima+ virksomheder Denne tjekliste skal hjælpe dig på vejen til at få et lavere energiforbrug, og derved nedsætte dit CO 2 udslip til gavn for miljøet og din forretning/virksomhed. Listen

Læs mere

Håndbog for Skolesportsledere. Gode råd og inspiration til arbejdet med Skolesport.

Håndbog for Skolesportsledere. Gode råd og inspiration til arbejdet med Skolesport. Håndbog for Skolesportsledere Gode råd og inspiration til arbejdet med Skolesport. Håndbog for Skolesportsledere Denne håndbog er udarbejdet af Skolesports projektledere Rikke Lindskov Simonsen Lise Sohl

Læs mere

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Workshop 17. maj 2010 - Gate21 Plan C Delprojekt 1 Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Dagsorden Baggrund og grundlag Energirenovering

Læs mere

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow version 1.0 maj 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Definer budskabet

Læs mere

ENERGI - FÅ SCREENET DIN VIRKSOMHEDS ENERGIFORBRUG EFFEKTIV. Din vej til smartere forbrug og bedre bundlinje

ENERGI - FÅ SCREENET DIN VIRKSOMHEDS ENERGIFORBRUG EFFEKTIV. Din vej til smartere forbrug og bedre bundlinje EFFEKTIV ENERGI Din vej til smartere forbrug og bedre bundlinje - FÅ SCREENET DIN VIRKSOMHEDS ENERGIFORBRUG 5 store energislugere Gælder det også i din virksomhed? [ side 4 ] Er det dyrt? Det kan være

Læs mere

Status for energiselskabernes energispareindsats og rammerne fra 2016. Tina Sommer Kristensen DGC Gastekniske Dage Maj 2015

Status for energiselskabernes energispareindsats og rammerne fra 2016. Tina Sommer Kristensen DGC Gastekniske Dage Maj 2015 Status for energiselskabernes energispareindsats og rammerne fra 2016 Tina Sommer Kristensen DGC Gastekniske Dage Maj 2015 Indhold Status for energiselskabernes energispareindsats Evalueringen resultater

Læs mere

Til professionelle. PALS De gode cirkler i skole og SFO

Til professionelle. PALS De gode cirkler i skole og SFO Til professionelle PALS De gode cirkler i skole og SFO 1 PALS På mange skoler er der ofte konflikter mellem børnene i frikvartererne, og konflikterne bliver tit bragt med ind i timerne. I klassen tager

Læs mere

læs denne brochure, hvis... et af disse forhold er interessant eller

læs denne brochure, hvis... et af disse forhold er interessant eller læs denne brochure, hvis... et af disse forhold er interessant eller relevant for jer.» Regeringens energi- og klimaplan fra 2007 har sat som mål, at i år 2020 skal energiforbruget i nye bygninger være

Læs mere

Energiledelse Hvordan kommer vi i gang?

Energiledelse Hvordan kommer vi i gang? Energiledelse Hvordan kommer vi i gang? Få først et overblik Brug overblikket som afsæt for at fastlægge jeres ambitionsniveau: Energi politik Energi målsætninger Energi mål Hvordan får vi et første overblik?

Læs mere

Værdi grundlag. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen

Værdi grundlag. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Værdi grundlag Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Professionalisme I betjeningen af borgerne samt i interne og eksterne samarbejdsrelationer optræder vi professionelt og serviceorienteret. Vi er opmærksomme

Læs mere

Har I overblik over energiforbruget

Har I overblik over energiforbruget Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for energiledelse på telefon 39 96 61 01 eller consulting@ds.dk. Har I

Læs mere

ENERGILEDELSE - ENERGISTYRING

ENERGILEDELSE - ENERGISTYRING Kommune-erfa nr. 7 ENERGILEDELSE - ENERGISTYRING 1) Energiledelse: Energiledelse er den del af virksomhedens eller institutionens ledelsesopgaver, der aktivt styrer energiforhold for at sikre, at energien

Læs mere

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Få mere ud af det, du har. Dette er kommunens pejlemærke for vores arbejde og de fælles initiativer, der søsættes i hvert center

Læs mere

Europamester i at spare energi

Europamester i at spare energi Europamester i at spare energi Kan du se din virksomhed som en frontløber for energibesparelser? Kunne du tænke dig europæisk anerkendelse for resultaterne? Så deltag i energisparekonkurrencen European

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer 2012 2015 Børne- og skoleforvaltningen Udarbejdet januar/februar 2012 Bjørn Stålgren, Gitte Petersen og Lene Juel Petersen Vedtaget april

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Ingeniørforeningen 2012 Energibesparelser i private virksomheder 2 Energibesparelser i private virksomheder 3 Energibesparelser i private virksomheder Resume Undersøgelsen

Læs mere

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Faldgruber i Lean Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Erfaringerne med indførelse af Lean-tankegangen viser, at virksomhederne fra tid til anden ikke får det forventede udbytte. Denne

Læs mere

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Energibesparelser i kommunerne med ESCO Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse

Læs mere

Konsortier på energiområdet

Konsortier på energiområdet Konsortier på energiområdet 1. Indledning og baggrund Oprettelsen af EUDP har tilvejebragt nye midler til udviklings- og demonstrationsprojekter. Derfor må det forventes, at der i de kommende år bliver

Læs mere

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til?

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til? Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til? Jeppe Læssøe, Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik Institut for Uddannelse (DPU) Aarhus Universitet, Campus København UNESCO om UBU

Læs mere

Gladsaxe Kommunes SATS-projekt. Rummelige og kompetente skolemiljøer. Projektbeskrivelse. Skole: Egegård

Gladsaxe Kommunes SATS-projekt. Rummelige og kompetente skolemiljøer. Projektbeskrivelse. Skole: Egegård Gladsaxe Kommunes SATS-projekt Rummelige og kompetente skolemiljøer Projektbeskrivelse Skole: Egegård Indsendes til forvaltningen senest 1. april 2009 1 1. Skolens overordnede programteori (mål og sammenhænge)

Læs mere

Værdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset

Værdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset Værdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset Hos os er det værdifuldt at opleve: Ligeværd og dialog Arbejdsglæde Samarbejde Tillid Succes Engagement Hvor ser vi værdierne! Ligeværd og dialog oplever vi,

Læs mere

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune Inklusion fra mål til virkelighed Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune 1 Det vil jeg fortælle om De mange blik på inklusion Er inklusion synd for børn? Kvalitetsløft på skoleområdet

Læs mere

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:

Læs mere

Kvalitetsledelse af jeres ydelser og services

Kvalitetsledelse af jeres ydelser og services Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for kvalitetsledelse på telefon 39 96 61 01 eller consulting@ds.dk. Kvalitetsledelse

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Departementet i Niels Juelsgade

Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Departementet i Niels Juelsgade Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Departementet i Niels Juelsgade Indholdsfortegnelse 1 SAMMENFATNING 3 2 GRUNDLAG FOR HANDLINGSPLANEN 4 2.1 Udsnit af cirkulærets

Læs mere

Dagens Program. Intro

Dagens Program. Intro Dagens Program Hvem er Go Energi Typisk fordeling af energiforbrug Typiske energipriser Forslag til indsatsområder Hvordan kommer man i gang Salg af energibesparelser Organisering, ESCO Hvem kan hjælpe

Læs mere

Motion i skoler - et breddeidrætsprojekt

Motion i skoler - et breddeidrætsprojekt Motion i skoler - et breddeidrætsprojekt Udviklingskonsulent Trine Rose Center for Skole Slagelse Kommune Knap 80.000 indbyggere Sundhedstilstand og adfærd generelt dårligere end landsgennemsnittet. Dog

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning

Strategisk Energiplanlægning Strategisk Energiplanlægning Henning Laursen Udviklingskonsulent www.regionmidtjylland.dk Strategisk energiplanlægning i Region Midtjylland 2 www.regionmidtjylland.dk Strategisk energiplanlægning i Region

Læs mere

Energiledelse fra vision til virkelighed.

Energiledelse fra vision til virkelighed. Energiledelse fra vision til virkelighed. Hvordan konkretiseres ambitiøse mål i den kommunale hverdag? Dansk Byplanlaboratorium CO 2 -neutrale bydele 4. marts 2009 Energikoordinatoren Forberedelse til

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Juni 2015 Energibesparelser i private virksomheder Indledning I 2009 udarbejdede IDA et scenarie for, hvordan Danmark i 2050 kan reducere sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

JAg ten På. den gemte. energi. Følg kampagneguiden, og hjælp kollegerne med at finde. den gemte. energi! Guide til adfærdskampagne den nemme løsning

JAg ten På. den gemte. energi. Følg kampagneguiden, og hjælp kollegerne med at finde. den gemte. energi! Guide til adfærdskampagne den nemme løsning JAg ten På energi Følg kampagneguiden, og hjælp kollegerne med at finde energi! Guide til adfærdskampagne den nemme løsning Indhold 1Få ledelsens opbakning side 3 2Sæt mål side 3 3Find de rigtige budskaber

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.

Læs mere

Koncernledelsen, bestående af direktionen, afdelings- og stabschefer, medvirker til at skabe tværgående sammenhæng i organisationen.

Koncernledelsen, bestående af direktionen, afdelings- og stabschefer, medvirker til at skabe tværgående sammenhæng i organisationen. Notat vedr. administrativ hovedstruktur i Silkeborg Kommune Indhold Den administrative hovedstruktur 1. Direktionen 2. Koncernledelsen 3. Direktører 4. Afdelings- / stabschefer Den administrative hovedstruktur

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm Kom godt fra start - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk Udgivet af centerklasserne

Læs mere

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING TARUP SKOLE ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING I en tid med forandringer omkring folkeskolen er det afgørende, at vi, som skole, har et fast fundament at bygge udviklingen og fremtiden

Læs mere

Digitaliseringen i praksis

Digitaliseringen i praksis Digitaliseringen i praksis Indholdsfortegnelse Digitaliseringen i praksis 3 Et bredt udviklingsbegreb 4 Involvering og synlighed 5 Projektorganisering 6-7 Dialoggruppe som et omdrejningsprojekt 8 Vurdering

Læs mere

Håndbog for Skolesports tovholdere. Gode råd og inspiration for kommunale tovholdere i Skolesport

Håndbog for Skolesports tovholdere. Gode råd og inspiration for kommunale tovholdere i Skolesport Håndbog for Skolesports tovholdere Gode råd og inspiration for kommunale tovholdere i Skolesport Håndbog for Skolesports tovholdere Denne håndbog er udarbejdet af Skolesports projektledere: Rikke Lindskov

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Energihandlingsplan for Servicestyrelsen

Energihandlingsplan for Servicestyrelsen for Servicestyrelsen 2008 Servicestyrelsen Handlingsplan 1. Indledning Dette er handlingsplanen for Servicestyrelsen jf. Cirkulære for energieffektiviseringer i statens institutioner. Ministeriet har til

Læs mere

Energitjek. Få mest muligt ud af din energi

Energitjek. Få mest muligt ud af din energi Energitjek Få mest muligt ud af din energi Energi og produktionsomkostninger Leder du efter produktivitetseffektivisering? Energitjek Et struktureret program for energioptimering Hvorfor energitjek? Et

Læs mere

Det samlede projekt forventes at blive evalueret af ekstern evaluator.

Det samlede projekt forventes at blive evalueret af ekstern evaluator. Lærlingeprojektet Øget sikkerhed for elever i bygge- og anlægsbranchen Alt for mange lærlinge 1 og unge nyansatte kommer til skade i bygge- og anlægsvirksomheder og på byggepladser. Forskning om lærlinge

Læs mere

Uddannelse som virtuel projektleder

Uddannelse som virtuel projektleder Uddannelse som virtuel projektleder Udnytter din virksomhed potentialet i virtuel projektledelse? Nye teknologier tordner frem i virksomheder og giver mulighed for at kommunikere og samarbejde på nye måder.

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

Energiskabere. Energiskabere

Energiskabere. Energiskabere Energi er vigtigere end arbejdstimer Hans Mikkelsen, adjungeret professor, Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet Pernille Eskerod, lektor, Institut for Miljø- og Erhvervsøkonomi, Syddansk

Læs mere

Fra ad hoc-tilgang til en struktureret CSR-indsats

Fra ad hoc-tilgang til en struktureret CSR-indsats Tryksag 541-643 Gode råd Her er nogle gode råd til, hvordan I griber CSR-processen an. Kom godt i gang med standarder > > Sæt et realistisk ambitionsniveau > > Sørg for, at CSR er en integreret del af

Læs mere

at bestyrelsen tager den overordnede kommunikationsplan for Udmøntning af trafikinformationsstrategien

at bestyrelsen tager den overordnede kommunikationsplan for Udmøntning af trafikinformationsstrategien Politisk dokument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 28. februar 2013 Mads Lund Larsen 15 Kommunikationsplan for trafikinformation i 2013 Indstilling: Administrationen indstiller, at bestyrelsen tager den

Læs mere

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress?

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress? Indledning: Ubalance mellem krav og ressourcer i arbejdet kan føre til arbejdsbetinget stress. Arbejdsbetinget stress kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte medarbejder. Derfor er det vigtigt,

Læs mere

Energirenoveringer for lejere Pilotprojekt Wilkenbo

Energirenoveringer for lejere Pilotprojekt Wilkenbo Energirenoveringer for lejere Pilotprojekt Wilkenbo 21 Ejendomme på Frederiksberg /2380 lejligheder CSR Temaer forankret i PrivatBo s administration af Frederiksberg Boligfond CSR: V1.0 CSR Målsætninger:

Læs mere

Grundlæggende lederuddannelse Projektlederuddannelsen Økonomi for ledere, mellemledere og administrativt personale

Grundlæggende lederuddannelse Projektlederuddannelsen Økonomi for ledere, mellemledere og administrativt personale Grundlæggende lederuddannelse Projektlederuddannelsen Økonomi for ledere, mellemledere og administrativt personale Grundlæggende Lederuddannelse God ledelse er vigtig for både dig og din virksomhed. Det

Læs mere

KKR FREMTIDENS ENERGIPLANLÆGNING I HOVEDSTADSREGIONEN

KKR FREMTIDENS ENERGIPLANLÆGNING I HOVEDSTADSREGIONEN FREMTIDENS ENERGIPLANLÆGNING I HOVEDSTADSREGIONEN Projektbeskrivelse til udvikling og implementering af strategisk energiplanlægning Poul Erik Lauridsen Direktør, Gate 21 21 Kommuner Offentlig-privat innovation

Læs mere

Mentorskab for ledere. Pilotprojekt i Aalborg Kommune, december 2009 december 2010

Mentorskab for ledere. Pilotprojekt i Aalborg Kommune, december 2009 december 2010 Mentorskab for ledere Pilotprojekt i Aalborg Kommune, december 2009 december 2010 Kære mentorpar Vi ønsker med denne pjece at fortælle lidt om mentorskab og mentoring samt give jer nogle konkrete ideer

Læs mere

Nyt fra Energistyrelsen. Tina Sommer Kristensen ERFA-træf Maj 2015

Nyt fra Energistyrelsen. Tina Sommer Kristensen ERFA-træf Maj 2015 Nyt fra Energistyrelsen Tina Sommer Kristensen ERFA-træf Maj 2015 Indhold Status for energiselskabernes energispareindsats Opfyldelse af sparemålet Omkostninger Hvad viser evalueringen? Aktiviteter og

Læs mere

1. Beskrivelse af opgaver

1. Beskrivelse af opgaver Bevillingsområde 30.33 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning 1. Beskrivelse af opgaver Bevillingen supplerer den almindelige folkeskoledrift. Bevillingen har til formål at understøtte og udvikle undervisningen

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Energisynskonsulenter

Energisynskonsulenter ANSØGNING Energisynskonsulenter ANSØGNINGSSKEMA Navn: Adresse: Postnr. og by: Virksomhed: Adresse: Postnr. og by: CVR- nr.: Er De ansat? Selvstændig? Søger på A-niveau? B-niveau? Underskrift: Dato: (Med

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Torsten Conrad Ph.d. stipendiat LSP, AAU/Hjørring Kommune. Forsker i implementering og inklusion. Program for kommende 45 min. Oplæg Hvad skal implementeres?

Læs mere

BUM Netværk for Børne- og Ungekultur i Region Midtjylland. Nationalt Skoletjeneste Netværk og Folkeskolereformen Birthe Bitsch Mogensen

BUM Netværk for Børne- og Ungekultur i Region Midtjylland. Nationalt Skoletjeneste Netværk og Folkeskolereformen Birthe Bitsch Mogensen BUM Netværk for Børne- og Ungekultur i Region Midtjylland Nationalt Skoletjeneste Netværk og Folkeskolereformen Birthe Bitsch Mogensen Nationalt Skoletjeneste Netværk Koordinator for nationale opgaver

Læs mere

Strategiske energibesparelser - frigør nye midler til langsigtet vækst. Kenneth Diget

Strategiske energibesparelser - frigør nye midler til langsigtet vækst. Kenneth Diget Strategiske energibesparelser - frigør nye midler til langsigtet vækst Kenneth Diget Danmarks største kundejede energiselskab 400.000 kunder 10 procent af Danmarks samlede elforbrug Fremtidens energi -

Læs mere

SparEnergi.dk en central hjemmeside for energieffektivitet

SparEnergi.dk en central hjemmeside for energieffektivitet SparEnergi.dk en central hjemmeside for energieffektivitet SparEnergi.dk er Energistyrelsens forbrugerrettede hjemmeside, der på en enkel og overskuelig måde tilbyder målrettede og relevante digitale værktøjer,

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Nyhedsbrev februar 2014

Nyhedsbrev februar 2014 Nyhedsbrev februar 2014 I dette nyhedsbrev afsløres vinderne af energisparekonkurrencen, og du kan i forlængelse af det læse om de nye konkurrenceparametre i energisparekonkurrencen. Derudover kan du blive

Læs mere

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE Dette notat beskriver mentorfunktionen i virksomhedscentrene. Denne funktion omfatter mange andre elementer end mentorfunktionen i individuelle virksomhedsforløb

Læs mere

2. Natur/teknik skal inspirere i Vores Skole

2. Natur/teknik skal inspirere i Vores Skole 2. Natur/teknik skal inspirere i Vores Skole Vores undervisere i natur og teknik skal inspirere og motivere vores elever Natur og teknik undervisningen har behov for en vitaminindsprøjtning. Undervisningen

Læs mere

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Formål: Projektet Videnformidling og Dialog via nye kanaler Vi&Di, vil via konkurrencen Erfagruppe 2.0 Matchen skabe opmærksomhed på, at sociale medier

Læs mere

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Udkast til overordnet procesplan November 2014 Baggrund Det er af det forrige Byråd besluttet, at der skal iværksættes en evaluering af Skolestrukturen i

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II

Læs mere

Energitjenesten 3.0. - borgernær energirådgivning og information. Baggrundsbeskrivelse

Energitjenesten 3.0. - borgernær energirådgivning og information. Baggrundsbeskrivelse Energitjenesten 3.0 - borgernær energirådgivning og information Baggrundsbeskrivelse Energitjenesten har siden 2005 ydet uafhængig og uvildig energirådgivning og information til danske energiforbrugere.

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune Klimaet sætter dagsordenen Hvorfor? Randers Kommune Randers Kommune Strategisk energiplanlægning overvejelser Hvem skal vi lave strategisk energiplanlægning for? For klimaet, økonomien, sikkerheden, Danmark,

Læs mere

Space. Fordeling af indsatser og ressourcer Den deltagende skole

Space. Fordeling af indsatser og ressourcer Den deltagende skole ne i Space Samme indsatser i alle kommuner Efter nærmere dialog med Syddansk Universitet stiller hver deltagende kommune i Space med to folkeskoler placeret i byzoner. Der sættes en række indsatser i gang

Læs mere

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis.

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis. - Et professionelt lærings- og udviklingsrum af folkeskolen Paper - Reforma 14 Baggrund: Folkeskolereformen er en blandt mange reformer, der åbner op for, at der arbejdes med nye løsninger og vidensudvikling

Læs mere

læs denne brochure, 2

læs denne brochure, 2 2 læs denne brochure, hvis... et af disse forhold er interessant eller relevant for dig.» Regeringens energi- og klimaplan fra 2007 har sat som mål, at i år 2020 skal energiforbruget i nye bygninger være

Læs mere

Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet

Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energi effektivisering Den mest bæredygtige energi er

Læs mere

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

Albanigade 54 E, 1. sal, 5000 Odense C Tlf: + 45 66 14 60 61 Mail: info@frivillighed.dk

Albanigade 54 E, 1. sal, 5000 Odense C Tlf: + 45 66 14 60 61 Mail: info@frivillighed.dk Lønpolitik for Center for frivilligt socialt arbejde 2008 Albanigade 54 E, 1. sal, 5000 Odense C Tlf: + 45 66 14 60 61 Mail: info@frivillighed.dk Indhold Formål 3 Lønelementer 3 Basisløn og centralt fastsatte

Læs mere

OMEGA-opgave for indskoling

OMEGA-opgave for indskoling OMEGA-opgave for indskoling Tema: Vandforbrug Vand der kommer i vores vandhaner kommer nede fra jorden. Det er undervejs i lang tid og skal både renses, pumpes og ledes bort i kloakken bagefter igen. Billede:

Læs mere