Bedre udbytte af it i skolen

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bedre udbytte af it i skolen"

Transkript

1 Bedre udbytte af it i skolen En guide til selvevaluering for lærere, ledere og kommuner DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

2 Guiden til selvevaluering er udviklet som en del af EVA s og Undervisningsministeriets projekt om status og fremtid for skoler og kommuners arbejde med it i folkeskolen. Introduktion At selvevaluere er at sætte ord på den daglige praksis og spørge: Hvorfor gør vi som vi gør, hvad kan og vil vi ændre, og hvordan gør vi så det? Det kan give jer en ny og bedre praksis. Med denne guide kan I på 3-4 timer gennemføre et selvevalueringsforløb der kan hjælpe jer til at forbedre jeres udbytte af it i undervisningen og på skolen. Materialet er målrettet lærere, skolens ledelsesteam og repræsentanter fra kommunen der har ansvar for at støtte arbejdet med it i skolen. Konkret gennem føres selvevalueringsforløbet i en gruppe af fagpersoner med samme rolle, fx en gruppe lærere eller skolens ledelsesteam. Guiden består af to dele: Denne introduktion der beskriver hvordan I praktisk kan gennemføre et selvevaluerings forløb Arbejdsspørgsmål målrettet henholdsvis lærere, skoleledere og kommunale repræsentanter. Hvad er selvevaluering? Selvevaluering er en metode som Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har anvendt i grundskolen på mange områder med gode erfaringer. Formålet med et selvevalueringsforløb er: At tilvejebringe en grundig og systematisk viden om jeres nuværende anvendelse af it i skolen At sætte en proces i gang der stimulerer til selvrefleksion og bidrager til at udvikle anvendelsen af it på skolen. I selvevalueringsforløbet skal I beskrive og vurdere forhold der spænder vidt fra jeres konkrete hverdagspraksis når det gælder anvendelsen af it på skolen, til den overordnede værdi af it i skolen. På baggrund af jeres refleksioner og diskussioner om styrker og svagheder ved den måde I anvender it på i dag, skal I opstille visioner for fremtiden og give forslag til hvordan I vil omsætte visionerne til konkret handling.

3 Selvevalueringens tre faser Et selvevalueringsforløb er inddelt i tre faser hvor der til hver fase er en række arbejdsspørgsmål. Ved hjælp af faserne og arbejdsspørgsmålene kommer I hele vejen rundt om emnet. De tre faser er: Fase A: Praksis som vi ser den nu I denne første fase skal I beskrive jeres nuværende praksis, altså hvordan I anvender it på skolen i dag. I skal også fokusere på hvilke formelle og uformelle forhold der påvirker den måde I anvender it. Formelle forhold kan fx være en it-strategi eller en plan for kompetenceudvikling. Uformelle forhold kan fx være skolens kultur med hensyn til at dele gode erfaringer eller lærernes holdning til it. Fase B: Analyse og vurdering I denne fase skal I vurdere både styrker og svag heder ved den praksis som I har beskrevet i fase A. Fase C: Praksis som vi vil udvikle I denne sidste fase skal I på baggrund af jeres dis kussioner, analyser og vurderinger i fase A og B beslutte og skitsere hvad I konkret vil udvikle og prioritere i den fremtidige praksis. I kan læse mere om modellen i EVA s hæfte Nøgler til forandring. Hæftet kan downloades fra Det formelle Det formelle som skal ændres A) Praksis som vi ser den nu B) Analyse og vurdering C) Praksis som vi vil udvikle Udmøntning af ny praksis Det uformelle Det uformelle som skal ændres

4 Arbejdsspørgsmål Et selvevalueringsforløb tager udgangspunkt i en række arbejdsspørgsmål. Arbejdsspørgsmålene handler om hvordan I kan udnytte jeres eksisterende erfaringer til at få et bedre udbytte af it i skolen i fremtiden. Der er arbejdsspørgsmål til tre forskellige grupper. Hver gruppe har arbejdsspørgsmål tilpasset gruppens arbejdsopgaver og ansvarsområde. Til lærerne er der to emner at vælge imellem. Lærere (emne 1) Hvordan anvendes it til at styrke faglig læring og undervisning? Her er fokus på værdien af it i forhold til at nå de faglige mål, støtte forskellige under visningsog arbejdsmetoder og favne for skellige elev grupper (det violette ark). Lærere (emne 2) Hvordan anvendes it organisatorisk? Her er fokus på hvordan fx videndelingssystemet anvendes til kommunikation og samarbejde på skolen mellem lærere, mellem lærere og elever og mellem elever indbyrdes, og hvordan I anvender it i skole-hjem-samarbejdet (det røde ark). I lærergruppen kan I vælge det emne som er mest relevant for jer at arbejde med, eller evt. begge. Beregn 3-4 timer til hvert emne. Skolens ledelsesteam Arbejdsspørgsmålene til skolens ledelsesteams selvevaluering handler om hvad skolens ledelsesteam gør for at støtte og udvikle anvendelsen af it på skolen (det blå ark). Kommunale repræsentanter der har ansvar for at støtte arbejdet med it i skolen Arbejdsspørgsmålene til kommunens selveva luering handler om de kommunale arbejds områder og kom - munens rolle i forhold til at støtte og udvikle anvendelsen af it på kommunens skoler (det orange ark). Vi anbefaler at forskellige grupper selvevaluerer i den samme periode, og at der efter selvevalueringen planlægges en dialog mellem grupperne. Fx at både skolens ledelsesteam og en gruppe af lærere gennem fører et selvevalueringsforløb. Dette skaber bedre mulighed for forankring af resultaterne fra selvevalueringsforløbet. Bemærk dog at et selvevalueringsforløb også godt kan gennemføres af en enkelt gruppe, fx et fagteam.

5 Sådan arbejder I med selvevaluering At gennemføre et selvevalueringsforløb er helt konkret at sidde i en gruppe og tale sammen om praksis som gruppen ser den nu, vurdere hvilke styrker og svagheder denne praksis har, og hvilken praksis gruppen gerne vil udvikle. 1 Overvej hvad I vil have ud af at selvevaluere Overvej og diskuter hvad formålet er med at gennemføre et selvevalueringsforløb, og hvad I vil have ud af det. Forpligt hinanden på at I vil udvikle jeres anvendelse af it efter at I har gennemført selvevalueringsforløbet. 2 Dan grupper Selvevalueringen gennemføres i grupper som består af 3-5 personer med samme rolle, fx en gruppe lærere eller skolens ledelsesteam. Selvevaluering kan gennemføres af en eller flere grupper samtidig, overvej hvem det vil være vigtigt at involvere i selvevalueringsforløbet for at nå det ønskede formål. 3 Forberedelse Alle deltagere i gruppen læser denne guide inkl. de arbejdsspørgsmål som er målrettet gruppen (bemærk at lærerne skal vælge mellem to emner). Det er en fordel hvis deltagerne indi viduelt overvejer deres svar inden gruppen mødes. 4 Selvevalueringsforløbet a. Sæt jer sammen uforstyrret i 3-4 timer, fx på en pædagogisk dag eller på et møde i fagteamet eller ledelsesteamet. b. Arbejd jer igennem arbejdsspørgsmålene for jeres gruppe. c. Noter undervejs ved symbolet. Noter fx i de skabeloner vi har udarbejdet. Skabe lonerne kan downloades fra og findes både i PowerPoint og Word. d. Afslut diskussionen med at aftale hvem der rent praktisk gør hvad. Det vil ofte være nødvendigt at involvere andre på skolen og i kommunen og tænke den nye praksis ind i de eksisterende organisatoriske rammer, fx som indspil til kvalitetsrapporten, som oplæg til den videre udvikling af skolens indsats på it-området eller som oplæg til udvikling af fagdidaktikken med it i et fagteam. 5 Realiser jeres ønsker til fremtidig praksis Selvevalueringsforløbet er kun første skridt. Nu skal I i gang med at skabe jeres nye praksis.

6 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Østbanegade 55, København Ø T F E H Danmarks Evalueringsinstitut udforsker og udvikler kvaliteten af dagtilbud for børn, skoler og uddannelser. Vi leverer viden der bruges på alle niveauer fra institutioner og skoler til kommuner og ministerier. Læs mere om EVA på vores hjemmeside, Her kan du også downloade alle EVA s udgivelser trykte eksemplarer kan bestilles via en boghandler. Har I spørgsmål? Hvis I har spørgsmål til hvordan I kan gennemføre et selvevalueringsforløb, eller ønsker at EVA sætter selvevalueringsforløbet i gang på jeres skole eller i jeres kommune, er I meget velkomne til at ringe eller skrive til: Sanya Gertsen Pedersen Projektleder og evalueringskonsulent Telefon: ET PAR EKSTRA GODE RÅD: Beskriv ikke kun praksis, men begrund også jeres udsagn over for hinanden. Fokuser på både stærke og svage sider i jeres praksis. Accepter uenighed og forskellige erfaringer i diskussionerne. Husk at det nedskrevne er et fælles dokument og et arbejdsredskab for jeres efterfølgende arbejde med at udvikle jeres anvendelse og udbytte af it. Besvar spørgsmålene ud fra hvad der er relevant for jer. Hop over spørgsmål som ikke er vigtige for jeres praksis. Udpeg en koordinator der har ansvar for fremdrift i diskussionerne så I kommer rundt om alle spørgsmålene på den afsatte tid og sikrer at der bliver noteret undervejs. Tekst: EVA Design: BGRAPHIC Foto: Mette Bendixsen Tryk: DeFacto

7 Arbejdsspørgsmål til lærerne (emne 1) Hvordan styrker it faglig læring og undervisning? Hvordan anvender I i dag it til at fremme faglig læring og undervisning, og hvad støtter jer i dette arbejde? De følgende arbejdsspørgsmål fokuserer på jeres nuværende erfaringer og på hvordan I kan anvende dem til at få et bedre udbytte af it i undervisningen i fremtiden. Disse arbejdsspørgsmål kan anvendes til at diskutere og analysere anvendelsen af it i under visningen på skolen generelt af en bredt sammen sat gruppe af lærere. Arbejds spørgs målene kan dog også anvendes af et team der ønsker at sætte fokus på anvendelsen og udbyttet af it i fx et fag eller på en årgang. FASE A Praksis som vi ser den nu Spørgsmål 2 Hvilke formelle forhold påvirker jeres anvendelse af it i undervisningen? 2.1 Genopfrisk for hinanden de retningslinjer og krav der er til anvendelsen af it i undervisningen, fx Fælles Mål, skolens handlingsplan eller særlige indsatsområder. 2.2 Beskriv for hinanden tilgængeligheden af it-udstyr og digitale undervisningsmidler på skolen. 2.3 Beskriv for hinanden adgangen til teknisk og pædagogisk støtte og vejledning i forhold til it. 2.4 Diskuter i hvilken grad I føler jer klædt på til at undervise med it. 2.5 Diskuter om der er andre nedskrevne og formelle forhold der påvirker jeres anvendelse af it i undervisningen i de forskellige fag. 2.6 Noter de vigtigste formelle forhold der påvirker jeres anvendelse af it i undervisningen i dag. Spørgsmål 1 Hvordan anvender I it i undervisningen? 1.1 Giv hinanden eksempler på undervisning hvor I anvender it. 1.2 Beskriv for hinanden hvilke overvejelser I gør jer når I skal planlægge og gennemføre undervisning med it. 1.3 Beskriv for hinanden hvilke undervisnings metoder og arbejdsformer I har gode eller mindre gode erfaringer med når I bruger it. 1.4 Beskriv for hinanden jeres erfaringer med at anvende it til at støtte forskellige elevgrupper, fx fagligt svage eller stærke elever. 1.5 Beskriv for hinanden hvilke typer af it I har gode eller mindre gode erfaringer med at anvende, fx bærbare computere, interaktive whiteboards, digitalkameraer, standardprogrammer, digitale undervisningsmidler eller internettet generelt. 1.6 Noter 3-5 eksempler på at it styrker faglig læring og undervisning på jeres skole. Spørgsmål 3 Hvilke uformelle forhold påvirker jeres anvendelse af it i undervisningen? 3.1 Diskuter betydningen af de retningslinjer og krav som gælder for jeres brug af it i undervisningen. Overvej fx jeres kendskab og ejerskab til retningslinjerne og kravene. 3.2 Diskuter hvordan holdningen til at anvende it er på skolen, fx om der er forskel på kollegaers, elevers og forældres støtte, engagement og lyst i forhold til at arbejde med it. 3.3 Diskuter hvordan skolens ledelsesteams interesse og rolle i forhold til it påvirker jeres anvendelse af it i undervisningen. 3.4 Diskuter om der er andre uformelle forhold der påvirker jeres anvendelse af it i undervisningen på skolen og i de forskellige fag. 3.5 Noter de vigtigste uformelle forhold der sætter rammerne for anvendelsen af it i undervisningen på skolen i dag.

8 Fase B Analyse og vurdering Fase C Praksis som vi vil udvikle spørgsmål 4 Hvad er styrker og svagheder ved jeres anvendelse af it i undervisningen? 4.1 Diskuter, på baggrund af jeres svar på spørgsmål 1-3, styrker og svagheder ved jeres undervisning med it på skolen. 4.2 Noter de største styrker ved jeres anvendelse af it i undervisningen i dag. 4.3 Noter de største svagheder ved jeres anvendelse af it i undervisningen i dag. spørgsmål 5 Hvad er god faglig læring og undervisning med it? 5.1 Diskuter hvad eleverne lærer når I i dag underviser med it. Overvej om de lærer nemmere, og om de får bedre lærings resultater. 5.2 Diskuter hvad der kendetegner god faglig læring og undervisning med it på jeres skole i dag. Diskuter også hvad der kendetegner mindre god faglig læring og undervisning med it på jeres skole i dag. 5.3 Noter de vigtigste kendetegn ved god faglig læring og undervisning med it på jeres skole i dag. spørgsmål 6 Hvad er jeres vision for it i undervisningen om 3 år? 6.1 Forestil jer skolen om 3 år. På det tidspunkt er I på skolen rigtig gode til at undervise med it. Beskriv for hinanden hvordan it på det tidspunkt anvendes i undervisningen i de forskellige fag. 6.2 Noter 3-5 situationer eller eksempler på hvordan it anvendes i undervisningen i de forskellige fag om 3 år. spørgsmål 7 Hvad skal der til for at realisere jeres vision? 7.1 Diskuter med udgangspunkt i jeres nuværende praksis jeres svar på spørgsmål 1-5 hvad der skal til for at realisere jeres vision som I har arbejdet med i spørgsmål Overvej hvilke dele af jeres nuværende anvendelse af it i undervisningen i de forskellige fag der er særlig vigtige at fastholde, og hvad der evt. kan afvikles. Overvej også hvilke formelle eller uformelle forhold der evt. bør arbejdes videre med. 7.3 Noter de tre vigtigste initiativer eller punkter I skal være opmærksomme på i arbejdet mod jeres vision for at udvikle undervisningen med it. 7.4 Skriv en huskeseddel til jer selv om hvad I konkret skal gøre i nærmeste fremtid i arbejdet på at nå jeres vision, fx i form af møder med skoleledelsen om jeres planer for fremtiden.

9 Arbejdsspørgsmål til lærerne (emne 2) Hvordan styrker it kommunikation og samarbejde på skolen? It anvendes i dag på mange skoler til at fremme kommu nikation og sam arbejde mellem lærere, elever og forældre og mellem disse grupper og ledelsesteamet. Det kan fx være it i form af et videndelingssystem, et intranet eller s. De følgende arbejdsspørgsmål fokuserer på hvordan I på skolen i dag anvender it til at fremme kommu nikation og samarbejde, og hvordan I kan bruge jeres erfaringer til at få et bedre udbytte af it organisatorisk i fremtiden. Fase a Praksis som vi ser den nu spørgsmål 1 Hvordan anvender I it til at støtte kommunikation og samarbejde mellem lærerne? 1.1 Brainstorm i 5-10 minutter om de opgaver og situationer hvor I anvender it til at støtte kommunikation og samarbejde på skolen, fx i forbindelse med indkaldelser til møder, samarbejde i team eller udveksling af undervisningsmaterialer. 1.2 Diskuter i forbindelse med hvilke opgaver og situationer it har lettet eller forbedret kommunikationen og samarbejdet mellem lærerne, og hvornår anvendelsen af it ikke har fungeret. 1.3 Noter 3-5 eksempler på opgaver eller situationer hvor it har bidraget særlig positivt, og hvor anvendelsen af it ikke har fungeret. spørgsmål 2 Hvordan anvender I it til at støtte kommunikation og samarbejde med eleverne og mellem eleverne indbyrdes? 2.1 Brainstorm i 5-10 minutter på de opgaver og situationer hvor I anvender it til at støtte kommunikation og samarbejde med eleverne og mellem eleverne indbyrdes, fx om eleverne på skolens intranet kan se hvilke lektier de har for, eller om eleverne anvender skolens intranet når de samarbejder i grupper. 2.2 Diskuter i forbindelse med hvilke opgaver og situationer it har lettet eller forbedret kommu nikationen og samarbejdet med eleverne, og hvornår anvendelsen af it ikke har fungeret. 2.3 Noter 3-5 eksempler på opgaver eller situationer hvor it har bidraget særlig positivt, og hvor anvendelsen af it ikke har fungeret. spørgsmål 3 Hvordan anvender I it til at støtte skole-hjem-samarbejdet? 3.1 Brainstorm i 5-10 minutter om de opgaver og situationer hvor I anvender it i skole-hjemsamarbejdet, fx til indbydelser til sociale arrangementer, aftaler om tid til skole-hjemsamtale eller dialog om den enkelte elev. 3.2 Diskuter i forbindelse med hvilke opgaver og situationer it har lettet eller forbedret skole-hjemsamarbejdet, og hvornår anvendelsen af it ikke har fungeret. 3.3 Noter 3-5 eksempler på opgaver eller situationer hvor it har bidraget særlig positivt, og hvor anvendelsen af it ikke har fungeret. spørgsmål 4 Hvilke formelle forhold påvirker jeres kommunikation og samarbejde med it på skolen? 4.1 Genopfrisk for hinanden de retningslinjer og krav der er til kommunikation og samarbejde med it på skolen for lærerne, eleverne og skole-hjemsamarbejdet, fx i form af krav til at gå på intra nettet og besvare s inden for et vist tidsrum. 4.2 Diskuter i hvilken grad I har de nødvendige kompetencer til at anvende it til at styrke kommu nikation og samarbejde med forskellige grupper. Overvej også i hvilken grad elever og forældre har de nødvendige kompetencer. 4.3 Diskuter om der er andre nedskrevne og formelle forhold der påvirker anvendelsen af it til at styrke kommunikation og samarbejde på skolen. 4.4 Noter de vigtigste formelle forhold der påvirker jeres måde at kommunikere og samarbejde med it på.

10 spørgsmål 5 Hvilke uformelle forhold påvirker kommunikation og samarbejde med it på skolen? 5.1 Diskuter betydningen af retningslinjerne og kravene til kommunikation og samarbejde med it på skolen. Overvej fx lærernes kendskab og ejerskab til retningslinjerne og kravene. 5.2 Diskuter hvordan holdningen til at kommu nikere og samarbejde med it er på skolen, fx hvad ledelsens og lærernes holdning er. 5.3 Diskuter om der er andre uformelle forhold der påvirker kommunikation og samarbejde med it på skolen. 5.4 Noter de vigtigste uformelle forhold der påvirker kommunikation og samarbejde med it på skolen. Fase B Analyse og vurdering spørgsmål 6 Hvad er styrker og svagheder ved jeres anvendelse af it til kommunikation og samarbejde? 6.1 Diskuter de vigtigste kendetegn ved god kommunikation og godt samarbejde med it på jeres skole. 6.2 Diskuter, på baggrund af jeres svar på spørgsmål 1-5, styrker og svagheder ved den måde I på jeres skole anvender it på til at støtte kommunikation og samarbejde. 6.3 Noter de største styrker ved jeres anvendelse af it til kommunikation og samarbejde i dag. 6.4 Noter de største svagheder ved jeres anvendelse af it til kommunikation og sam arbejde i dag. Fase C Praksis som vi vil udvikle spørgsmål 7 Hvad er jeres vision for it på skolen om 3 år? 7.1 Forestil jer skolen om 3 år. På det tidspunkt er I på skolen rigtig gode til at anvende it til kommunikation og samarbejde. Beskriv for hinanden hvordan it på det tidspunkt anvendes på skolen. 7.2 Noter 3-5 situationer eller eksempler på hvordan it anvendes på skolen om 3 år til kommunikation og samarbejde, fx hvordan skolehjem-samtaler planlægges og gennem føres, eller hvordan I arbejder i team med it. spørgsmål 8 Hvad skal der til for at realisere jeres vision? 8.1 Diskuter med udgangspunkt i jeres nuværende praksis (svarene på spørgsmål 1-6) hvad der skal til for at realisere jeres vision som er beskrevet i jeres svar på spørgsmål Overvej hvilke dele af jeres skoles nuværende praksis der er særlig vigtige at fastholde, og hvad der evt. kan afvikles. Overvej også hvilke formelle eller uformelle forhold der evt. bør arbejdes videre med. 8.3 Noter de tre vigtigste initiativer eller punkter I skal være opmærksomme på i arbejdet mod jeres vision for at forbedre kommunikation og sam arbejde med it. 8.4 Skriv en huskeseddel til jer selv om hvad I konkret skal gøre i nærmeste fremtid i arbejdet på at nå jeres vision, fx i form af møder med skoleledelsen om jeres planer for fremtiden.

11 Arbejdsspørgsmål til skolens ledelsesteam Hvad kan skolens ledelsesteam gøre for at styrke udbyttet af it i skolen? Gennem de senere år har skolerne i Danmark arbejdet med at integrere it, og skolernes ledelsesteam har haft en særlig opgave i at styrke og udvikle anvendelsen af it. De følgende arbejdsspørgsmål fokuserer på hvor dan I i skolens ledelsesteam kan bruge jeres eksi sterende erfaringer til at styrke udbyttet af it på jeres skole i fremtiden. Fase a Praksis som vi ser den nu spørgsmål 1 Hvad gør skolens ledelsesteam for at støtte og udvikle anvendelsen af it på skolen? 1.1 Beskriv for hinanden de initiativer som er blevet gennemført på skolen i de seneste år for at støtte og udvikle anvendelsen af it, fx kompetenceudvikling af lærerne, indkøb af interaktive whiteboards eller implementering af et videndelingssystem. 1.2 Beskriv for hinanden de støttefunktioner som skolens lærere kan trække på når de anvender it, fx teknisk it-support, pædagogisk it-vejleder, pædagogisk servicecenter. 1.3 Diskuter i hvilken grad støttefunktionerne og initiativerne støtter det samlede lærerkollegium eller kun særlige grupper af lærere. 1.4 Genopfrisk for hinanden resultaterne fra evt. tidligere evalueringer af skolens initiativer i forbindelse med it på skolen. 1.5 Noter de 3-5 initiativer eller støttefunktioner som har haft størst betydning for anvendelsen af it på skolen. spørgsmål 2 Hvad er skolens ledelsesteams rolle i at støtte anvendelsen af it på skolen? 2.1 Diskuter hvilken rolle skolens ledelsesteam spiller når der skal træffes beslutninger om it på skolen. Hvordan og i hvilke opgaver er I involveret, og hvilke opgaver uddelegeres? 2.2 Overvej hvordan skolens ledelsesteam sætter fokus på anvendelsen af it på skolen. Spørger I fx til anvendelsen af it i undervisningen i løbet af medarbejderudviklingssamtaler, eller følger I op på særlig god eller mangelfuld anvendelse af it? 2.3 Overvej hvordan skolens ledelsesteam selv anvender it til fx kommunikation og samarbejde med lærere, elever og forældre. Er I fx rollemodeller eller almindelige brugere? 2.4 Noter de vigtigste kendetegn ved skolens ledelsesteams rolle i at støtte og udvikle anvendelsen af it på skolen. spørgsmål 3 Hvilke formelle forhold påvirker anvendelsen af it på skolen? 3.1 Genopfrisk for hinanden de centrale mål og krav til anvendelsen af it på skolen, fx Fælles Mål, kommunens it-strategi eller skolens egen it-handlingsplan. 3.2 Diskuter hvordan målene for it forholder sig til skolens overordnede strategi og andre målsætninger, fx skolens værdigrundlag. 3.3 Diskuter om der er andre nedskrevne og formelle forhold der påvirker anvendelsen af it på skolen. 3.4 Noter de vigtigste formelle forhold der påvirker anvendelsen af it på skolen. spørgsmål 4 Hvilke uformelle forhold påvirker anvendelsen af it på skolen? 4.1 Diskuter betydningen af skolens retningslinjer og mål for anvendelsen af it, fx i it-strategien. Overvej fx lærernes kendskab og ejerskab til målene for it-anvendelsen. Overvej evt. også hvordan skolens mål for it er blevet udviklet, og hvem der har været involveret i udviklingen.

12 4.2 Diskuter lærernes og elevernes kompetencer forhold til at anvende it på skolen. 4.3 Diskuter hvordan holdningen til it er på skolen, fx hvordan der tales om it blandt ledelse, lærere, forældre og elever. 4.4 Diskuter om anvendelsen af it på skolen er båret af enkelte ildsjæle, eller om der er større grupper af lærere der lægger vægt på at anvende it. Overvej om der er grupper der fx aktivt mod - arbejder anvendelse af it (bemærk: ingen navne). 4.5 Diskuter om der er andre uformelle forhold der påvirker anvendelsen af it på skolen. 4.6 Noter de vigtigste uformelle forhold der påvirker anvendelsen af it på skolen. Fase B Analyse og vurdering Fase C Praksis som vi vil udvikle spørgsmål 7 Hvad er jeres vision for it på skolen om 3 år? 7.1 Forestil jer skolen om 3 år. På det tidspunkt er I på skolen rigtig gode til at anvende it i undervisningen og organisatorisk. Beskriv for hinanden hvordan it på det tidspunkt anvendes på skolen. Beskriv også hvilken rolle henholdsvis kommunen, skoleledelsen og lærerne har. Tag gerne udgangspunkt i jeres skoles strategi eller handleplan for området. 7.2 Noter 3-5 eksempler på hvordan it anvendes på skolen om 3 år. spørgsmål 8 Hvad skal der til for at realisere jeres vision spørgsmål 5 Hvordan vurderer I skolens satsning på it? 5.1 Diskuter, på baggrund af jeres svar på spørgsmål 1-4, styrker og svagheder ved rammerne for at anvende it på jeres skole. 5.2 Noter de største styrker ved rammerne for at anvende it på jeres skole i dag. 5.3 Noter de største svagheder ved rammerne for at anvende it på jeres skole i dag. spørgsmål 6 Hvad er god anvendelse af it på skolen? 6.1 Diskuter hvad der kendetegner god og mindre god anvendelse af it på skolen i dag 8.1 Diskuter med udgangspunkt i jeres nuværende praksis (svarene på spørgsmål 1-6) hvad der skal til for at realisere jeres vision som er beskrevet i jeres svar på spørgsmål Overvej hvilke dele af jeres skoles nuværende praksis der er særlig vigtige at fastholde, og hvad der evt. kan afvikles. Overvej også hvilke formelle eller uformelle forhold der evt. bør arbejdes videre med. 8.3 Noter de tre vigtigste initiativer eller punkter I skal være opmærksomme på i arbejdet mod jeres vision for at forbedre anvendelsen af it på skolen. 8.4 Skriv en huskeseddel til jer selv om hvad I konkret skal gøre i nærmeste fremtid i arbejdet på at nå jeres vision, fx i form af møder med lærerne. 6.2 Diskuter hvad der kendetegner god og mindre god ledelse i forhold til it på skolen i dag. 6.3 Noter de vigtigste kendetegn ved god ledelse i forhold til it på skolen.

13 Arbejdsspørgsmål til kommunale repræsentanter Hvad kan kommunen gøre for at skabe et bedre udbytte af it i skolen? Gennem de senere år har kommunerne i Danmark gennem ført en række initiativer for at styrke og udvikle anvendelsen af it i skolen. De følgende arbejds spørgsmål fokuserer på hvordan I på kommu nalt niveau kan udnytte jeres eksisterende erfaringer til at skabe et bedre udbytte af it på kommunens skoler i fremtiden. Fase a Praksis som vi ser den nu spørgsmål 2 Hvordan er kommunens initiativer organiseret? 2.1 Beskriv for hinanden hvordan satsningen på it i skolerne er organiseret i kommunen. 2.2 Beskriv for hinanden hvilke beslutninger og opgaver der varetages centralt, og hvilke der uddelegeres til de enkelte skoler. 2.3 Diskuter hvordan samarbejdet foregår mellem kommunen og skolerne, fx hvordan dialogen mellem kommunen, skoleledelsen, it-ressourcepersoner og lærere på skolerne foregår. 2.4 Noter kort de vigtigste kendetegn ved kom munens organisering af it-satsningen. spørgsmål 1 Hvad gør kommunen for at støtte og udvikle anvendelsen af it på skolerne? 1.1 Brainstorm i 5-10 minutter om de arbejdsområder som kommunen er ansvarlig for i forhold til at støtte anvendelsen af it, og de initiativer som kommunen har gennemført, fx kabling af skoler, pædagogisk it-kørekort eller implementering af et fælles videndelingssystem. 1.2 Genopfrisk for hinanden resultaterne fra evt. tidligere evalueringer af de initiativer som kommunen har gennemført for at styrke anvendelsen af it på kommunens skoler. 1.3 Diskuter hvilke initiativer der har haft størst betydning for anvendelsen af it på skolerne, fx de initiativer som har fået størst opmærk somhed blandt lærerne, eller de mest omfangsrige initiativer. 1.4 Noter de 3-5 initiativer som har haft størst betydning for anvendelsen af it på kommunens skoler. spørgsmål 3 Hvilke formelle forhold påvirker anvendelsen af it på kommunens skoler? 3.1 Genopfrisk for hinanden de centrale mål og krav til anvendelsen af it på kommunens skoler, fx it-strategien. 3.2 Diskuter hvordan målene for it-anvendelsen forholder sig til kommunens overordnede strategi og andre målsætninger for skoleområdet, fx børn- og unge-politikken. 3.3 Diskuter om der er andre nedskrevne og formelle forhold der påvirker anvendelsen af it på kommunens skoler. 3.4 Noter de vigtigste formelle forhold som påvirker anvendelsen af it på kommunens skoler. spørgsmål 4 Hvilke uformelle forhold påvirker anvendelsen af it på kommunens skoler? 4.1 Diskuter betydningen af kommunens it-strategi eller mål for anvendelsen af it. Overvej fx skolernes kendskab og ejerskab til kommunens strategi og mål. Overvej evt. også hvordan it-strategien blev udviklet, og hvem der var involveret i udviklingen. 4.2 Diskuter hvad holdningen er til anvendelsen af it i skolen i det politiske system i kommunen. Er der fx interesse for it blandt byråds politikerne?

14 4.3 Diskuter hvordan samarbejdet er mellem de forskellige specialiseringsområder i kommunen og it-enheden, fx mellem læsekonsulenter og de ansvarlige for it på skoleområdet. 4.4 Diskuter om der er andre uformelle forhold der påvirker anvendelsen af it på kommunens skoler, fx om det har betydning at kommunen er en sammenlægningskommune efter kommunalreformen. 4.5 Noter de vigtigste uformelle forhold som påvirker anvendelsen af it på kommunens skoler. Fase B Analyse og vurdering spørgsmål 5 Hvordan vurderer I kommunens satsning på it på skolerne? 5.1 Diskuter, på baggrund af jeres svar på spørgsmål 1-4, styrker og svagheder ved jeres kommunes satsning på it. Begrund jeres svar. 5.2 Noter de største styrker ved jeres kommunes satsning på it i dag. 5.3 Noter de største svagheder ved jeres kommunes satsning på it i dag. spørgsmål 6 Hvad er god anvendelse af it på skolerne? 6.1 Diskuter hvad der kendetegner god og mindre god anvendelse af it på kommunens skoler i dag. 6.2 Noter de vigtigste kendetegn ved god anvendelse af it på kommunens skoler. Fase C Praksis som vi vil udvikle spørgsmål 7 Hvad er jeres vision for it på kommunens skoler om 3 år? 7.1 Forestil jer kommunen om 3 år. På det tidspunkt er skolerne i jeres kommune rigtig gode til at anvende it i undervisningen og organisatorisk. Beskriv for hinanden hvordan it på det tidspunkt anvendes på kommunens skoler. Beskriv også hvilken rolle henholdsvis kommunen, skole ledelsen og lærerne har. Tag gerne udgangspunkt i jeres kommunes vision eller strategi for området. 7.2 Noter med udgangspunkt i jeres vision 3-5 eksempler på hvordan it anvendes på kommunens skoler om 3 år. spørgsmål 8 Hvad skal der til for at realisere jeres vision? 8.1 Diskuter med udgangspunkt i jeres nuværende praksis (svarene på spørgsmål 1-6) hvad der skal til for at realisere jeres vision som er beskrevet i jeres svar på spørgsmål Overvej hvilke dele af kommunens nuværende praksis der er særlig vigtige at fastholde, og hvad der evt. kan afvikles. Overvej også hvilke formelle eller uformelle forhold der evt. bør arbejdes videre med. 8.3 Noter de vigtigste initiativer eller punkter I skal være opmærksomme på i arbejdet mod jeres vision for at styrke udbyttet af it på kommunens skoler. 8.4 Skriv en huskeseddel til jer selv om hvad I konkret skal gøre i nærmeste fremtid i arbejdet på at nå jeres vision, fx i form af møder med gruppen af skoleledere.

Vejledning til selvevaluering. It i folkeskolen

Vejledning til selvevaluering. It i folkeskolen Vejledning til selvevaluering It i folkeskolen Vejledning til selvevaluering It i folkeskolen Vejledning til selvevaluering It i skolen Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Vester Kopi Eftertryk med

Læs mere

Videre med skolereformen. Værktøj til det videre arbejde med at udvikle den længere og mere varierede skoledag

Videre med skolereformen. Værktøj til det videre arbejde med at udvikle den længere og mere varierede skoledag Videre med skolereformen Værktøj til det videre arbejde med at udvikle den længere og mere varierede skoledag Kære ledelse Introduktion Med folkeskolereformen blev der introduceret en række nye elementer:

Læs mere

Hvad er... Det gode skolelederliv. Introduktion til selvevaluering

Hvad er... Det gode skolelederliv. Introduktion til selvevaluering Hvad er... Det gode skolelederliv Introduktion til selvevaluering Det gode skolelederliv Skoleledere møder mange og store forventninger fra politikere, forvaltninger, forældre, elever og medarbejdere.

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse. Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006

Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse. Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006 Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006 Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse

Læs mere

Læringsmiljøer i folkeskolen. resultater og redskaber fra evalueringen

Læringsmiljøer i folkeskolen. resultater og redskaber fra evalueringen Læringsmiljøer i folkeskolen resultater og redskaber fra evalueringen Kort om evalueringen L Æ R I N G S S Y N E T D E F Y S I S K E R A M M E R E V A L U E R I N G S K U LT U R E N U N D E R V I S N I

Læs mere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever en introduktion Tosprogede elever klarer sig markant ringere i folkeskolen end

Læs mere

Projektbeskrivelse. Undersøgelse af it i folkeskolen

Projektbeskrivelse. Undersøgelse af it i folkeskolen Projektbeskrivelse Undersøgelse af it i folkeskolen Undervisningsministeriet gennemfører i perioden 2004-08 satsningen It i folkeskolen (ITIF). I den forbindelse ønsker Undervisningsministeriet (UVM) og

Læs mere

Godt i gang med Tegn på læring

Godt i gang med Tegn på læring Godt i gang med Tegn på læring Fem gode råd DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Fem gode råd I guiden her finder I fem gode råd om hvordan I kommer godt i gang med at bruge redskabet Tegn på læring. De fem råd

Læs mere

Klar til selvevaluering. Hæfte til lærerne. Selvevaluering på gymnasier oplæg til en pædagogisk dag

Klar til selvevaluering. Hæfte til lærerne. Selvevaluering på gymnasier oplæg til en pædagogisk dag Klar til selvevaluering Hæfte til lærerne Selvevaluering på gymnasier oplæg til en pædagogisk dag Klar til selvevaluering Inspirationsmateriale til gymnasier 2010 Danmarks Evalueringsinstitut Tekst Pernille

Læs mere

Matematik på mellemtrinnet. Kort om evalueringen

Matematik på mellemtrinnet. Kort om evalueringen Matematik på mellemtrinnet Kort om evalueringen Kort om evalueringen Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, har i en evaluering set på arbejdet med at udvikle elevernes matematikkompetencer på grundskolens

Læs mere

Ny lærer i folkeskolen. gode råd til nyuddannede lærere, deres kolleger og ledere

Ny lærer i folkeskolen. gode råd til nyuddannede lærere, deres kolleger og ledere Ny lærer i folkeskolen gode råd til nyuddannede lærere, deres kolleger og ledere Ny lærer i folkeskolen Livet som nyuddannet lærer i folkeskolen kan byde på mange glæder i en spændende hverdag. Men det

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning

Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning Når en skoles medarbejdere skal udvikle læringsmålstyret undervisning, har ledelsen stor betydning. Det gælder især den del af ledelsen,

Læs mere

Vejledning til selvevaluering. Skoleevalueringer 2006/07

Vejledning til selvevaluering. Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

Evaluering af studieområdet på htx. Tabelrapport

Evaluering af studieområdet på htx. Tabelrapport Evaluering af studieområdet på htx Tabelrapport Evaluering af studieområdet på htx Tabelrapport 2016 Evaluering af studieområdet på htx 2016 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

Drejebog til temadag med Tegn på læring

Drejebog til temadag med Tegn på læring Drejebog til temadag med Tegn på læring DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Drejebog til temadag med Tegn på læring Her finder I idéer til hvordan I i personalegruppen eller dagplejegruppen kommer godt i gang

Læs mere

Tabel 3: Hvor stor en del af din arbejdstid bruger du på undervisning på grundforløb og uddannelse indenfor uddannelsesområdet?

Tabel 3: Hvor stor en del af din arbejdstid bruger du på undervisning på grundforløb og uddannelse indenfor uddannelsesområdet? Frekvenstabeller Tabel 1: Fordeling på uddannelsesområder Bygge og Anlæg 232 26,1 Merkantil 226 25,5 Produktion og udvikling 155 17,5 Sundhed, omsorg og pædagogik 275 31,0 Tabel 2: Hvor mange år har du

Læs mere

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen,

Læs mere

Fokus på kompetencemål. Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger

Fokus på kompetencemål. Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger Fokus på kompetencemål Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger Introduktion 3 Kompetencemål i erhvervsuddannelserne 6 Vigtigt at vide om grundforløbspakker og kompetencemål 8 Vigtigt at

Læs mere

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 1 Digitaliseringsstrategien for Fredericia Kommunes skoler 2008-12 hvilede på en række visioner, hvoraf langt de fleste allerede er realiseret i skolehverdagen.

Læs mere

Gode råd om praktik. i professionsbacheloruddannelser. Til uddannelsessteder, praktiksteder og studerende

Gode råd om praktik. i professionsbacheloruddannelser. Til uddannelsessteder, praktiksteder og studerende Gode råd om praktik i professionsbacheloruddannelser Til uddannelsessteder, praktiksteder og studerende Gode råd om praktik i professionsbacheloruddannelser Denne folder bygger på EVA s rapport Praktik

Læs mere

Stil skarpt på tilsyn. Et redskab til udvikling af det pædagogiske tilsyn med dagtilbud

Stil skarpt på tilsyn. Et redskab til udvikling af det pædagogiske tilsyn med dagtilbud Stil skarpt på tilsyn Et redskab til udvikling af det pædagogiske tilsyn med dagtilbud Pædagogisk tilsyn Ifølge dagtilbudsloven skal kommunerne føre pædagogisk tilsyn med dagtilbuddene. Tilsynet indgår

Læs mere

Anbefalinger. På baggrund af skolens selvevaluering

Anbefalinger. På baggrund af skolens selvevaluering Anbefalinger På baggrund af skolens selvevaluering Det er vigtigt, at skolen løbende stiller sig selv en række spørgsmål, der stiller skarpt på it-paratheden. ikke mindst fordi mulighederne for itunderstøttelse

Læs mere

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale

Læs mere

Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse

Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Indhold 3 Hvorfor denne guide? 4 Data bedre data frem for mere data 7 SKOLE 2 12 4 10 6 Sparring

Læs mere

Tabelrapport. Evaluering af mundtlig gruppeprøve i matematik folkeskolens prøver

Tabelrapport. Evaluering af mundtlig gruppeprøve i matematik folkeskolens prøver Tabelrapport Evaluering af mundtlig gruppeprøve i matematik folkeskolens prøver 2014 Tabelrapport Evaluering af mundtlig gruppeprøve i matematik folkeskolens prøver 2014 Tabelrapport 2014 Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Resumé TALIS 2013. OECD s lærer- og lederundersøgelse

Resumé TALIS 2013. OECD s lærer- og lederundersøgelse Resumé TALIS 2013 OECD s lærer- og lederundersøgelse KAPITEL 1 Resumé Hvad er TALIS 2013? TALIS er OECD s internationale undersøgelse af forhold i og omkring undervisningen i grundskolen og på ungdomsuddannelser.

Læs mere

Indsatsplan : Strategi for fællesskaber for børn og unge

Indsatsplan : Strategi for fællesskaber for børn og unge Indsatsplan 2016 2018: Strategi for fællesskaber for børn og unge Strategi for fællesskaber og indsatsplanen skal samlet set understøtte realisering af visionen om, at børn og unge oplever glæden ved at

Læs mere

Et erhvervsrettet ungdomsuddannelsesmiljø Trin-for-trin-guide

Et erhvervsrettet ungdomsuddannelsesmiljø Trin-for-trin-guide Et erhvervsrettet ungdomsuddannelsesmiljø Trin-for-trin-guide Indhold Trin-for-trin-guide 3 Trin 1: Målsætning 4 Trin 2: Rammesæt udviklingsprocessen 7 Trin 3: Planlæg og gennemfør de konkrete aktiviteter

Læs mere

Hedensted Kommune - udfordringer til den digitale generation

Hedensted Kommune - udfordringer til den digitale generation Hedensted Kommune - udfordringer til den digitale generation Dato: Dok.nr. Titel: Indhold 1. IT i Børnehaven 2. Politiske mål for digitalisering 3. 10 centrale elementer i strategien 4. Ungerådet har sendt

Læs mere

Arbejdsmiljøuddannelserne. Bilag til Evalueringsrapport 2014

Arbejdsmiljøuddannelserne. Bilag til Evalueringsrapport 2014 Arbejdsmiljøuddannelserne Bilag til Evalueringsrapport 2014 Arbejdsmiljøuddannelserne Bilag til Evalueringsrapport 2014 Arbejdsmiljøuddannelserne 2015 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole Vejle Kommunale Skolevæsen Kvalitetsrapport 2009 Skolerapport fra Andkær skole ved Helle Lauritsen Indledende bemærkninger. Kære skoleleder Hermed præsenteres kvalitetsrapporten for 2009-2010. Vi har i

Læs mere

It i skolen. Undersøgelse af erfaringer og perspektiver DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

It i skolen. Undersøgelse af erfaringer og perspektiver DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT It i skolen Undersøgelse af erfaringer og perspektiver 2009 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT It i skolen 2009 Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Vester Kopi Eftertryk med kildeangivelse er tilladt Bemærk:

Læs mere

Digitalisering i folkeskolen

Digitalisering i folkeskolen Digitalisering i folkeskolen udfordringer og perspektiver Martin Isenbecker - afdelingschef i Uddannelsesstyrelsen, Ministeriet for Børn og Undervisning books will soon be obsolete in the schools It is

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

Ledelse af læsning. - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling?

Ledelse af læsning. - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling? Ledelse af læsning - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling? Flemming Olsen Børne- og Kulturdirektør i Herlev Kommune Formand for Børne- og Kulturchefforeningen

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

En genvej til bedre specialundervisning. Inspirationshæfte til skoler og kommuner

En genvej til bedre specialundervisning. Inspirationshæfte til skoler og kommuner En genvej til bedre specialundervisning Inspirationshæfte til skoler og kommuner En introduktion De sidste 5-10 år er kravene til den danske folkeskoles rummelighed vokset, og det har skabt nye udfordringer

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Teambaseret kompetenceudvikling i praksis

Teambaseret kompetenceudvikling i praksis Teambaseret kompetenceudvikling i praksis Marianne Georgsen, VIA Marianne Georgsen, VIA Projektleder for demonstrationsskoleprojektet ITfagdidaktik og lærerkompetencer i organisatorisk perspektiv Mv. Hvad

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Fælles Skoleudvikling. Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler

Fælles Skoleudvikling. Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler Fælles Skoleudvikling Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler Forord Mange spændende udviklingsprojekter er blevet udtænkt, gennemført og om sat i praksis på skolerne, siden Aalborg Kommunale

Læs mere

Idræt i folkeskolen et spring fremad

Idræt i folkeskolen et spring fremad Idræt i folkeskolen et spring fremad Ideer til idrætslærere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Idræt er folkeskolens vigtigste bevægelsesfag, og idrætslærerne sætter fysisk aktivitet og glæden ved at lege og

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Personlige uddannelsesplaner på tekniske erhvervsuddannelser

Personlige uddannelsesplaner på tekniske erhvervsuddannelser Personlige uddannelsesplaner på tekniske erhvervsuddannelser inspiration til udvikling DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Inspiration til udvikling Hæftets fire temaer fortæller om: Eleven og planen Om hvordan

Læs mere

Det handler om ledelse

Det handler om ledelse Det handler om ledelse Michael Rasmussen og Malte von Sehested I oplægget kigger vi på ledelsesudfordringen i forbindelse med it og undervisning. Vi vil dels se på de med generelle ledelsesmæssige udfordringer

Læs mere

Lyshøjskolen, 2012. Vi ønsker dialog om læring med alle parter! Teamet anno 2012

Lyshøjskolen, 2012. Vi ønsker dialog om læring med alle parter! Teamet anno 2012 , 2012 Skolebiblioteket og skolen som læringscenter Vi ønsker dialog om læring med alle parter! Teamet anno 2012 Indhold Skolebiblioteket og skolen som læringscenter... 1 Status... 3 Hvem er tilknyttet

Læs mere

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune - på et dialogbaseret grundlag Folkeskolen er en kommunal opgave, og det er således kommunalbestyrelsens opgave at sikre, at kvaliteten af det samlede

Læs mere

Egen-analyse af bevægelse i udskolingen. Til understøttelse af ledelsens og teamets strategiske arbejde med bevægelse. Titel 1

Egen-analyse af bevægelse i udskolingen. Til understøttelse af ledelsens og teamets strategiske arbejde med bevægelse. Titel 1 Egen-analyse af bevægelse i udskolingen Til understøttelse af ledelsens og teamets strategiske arbejde med bevægelse Titel 1 2 Titel Indhold 1 Egen-analyse af bevægelse i udskolingen 4 2 Fase A Praksis,

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves -

Læs mere

Værdiregelsæt og Antimobbestrategi for:

Værdiregelsæt og Antimobbestrategi for: Værdiregelsæt og Antimobbestrategi for: Skriv uddannelsesinstitutionens navn: Denne skabelon er et strategisk, pædagogisk værktøj, som hjælper med at udarbejde uddannelsesinstitutionens værdiregelsæt og

Læs mere

Værdiregelsæt og Antimobbestrategi for:

Værdiregelsæt og Antimobbestrategi for: Værdiregelsæt og Antimobbestrategi for: Skriv skolens navn Denne skabelon er et strategisk, pædagogisk værktøj, som hjælper med at udarbejde skolens værdiregelsæt og antimobbetrategi, og styrker det daglige

Læs mere

LANDSBYORDNING. Bilag 2. Ansøgningsskema (der udfyldes et ansøgningsskema for hvert rammeforsøg) 1. Kommunens navn Assens

LANDSBYORDNING. Bilag 2. Ansøgningsskema (der udfyldes et ansøgningsskema for hvert rammeforsøg) 1. Kommunens navn Assens Bilag 2 Ansøgningsskema (der udfyldes et ansøgningsskema for hvert rammeforsøg) LANDSBYORDNING 1. Kommunens navn Assens 2. Folkeskole og dagtilbud omfattet af ansøgningen Alle folkeskoler og dagtilbud

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Retningslinjer og støtteformer for UDDANNELSESPULJEN FOR FRIVIL- LIGT SOCIALT ARBEJDE 2008-2011. Ansøgningspulje Åbent kursusudbud Konsulentbistand

Retningslinjer og støtteformer for UDDANNELSESPULJEN FOR FRIVIL- LIGT SOCIALT ARBEJDE 2008-2011. Ansøgningspulje Åbent kursusudbud Konsulentbistand Retningslinjer og støtteformer for UDDANNELSESPULJEN FOR FRIVIL- LIGT SOCIALT ARBEJDE 2008-2011 Ansøgningspulje Åbent kursusudbud Konsulentbistand Frivilligrådet og Center for frivilligt socialt arbejde

Læs mere

It i skolen. Notat om hvordan skoleledere og kommuner har oplevet satsningen It i folkeskolen

It i skolen. Notat om hvordan skoleledere og kommuner har oplevet satsningen It i folkeskolen It i skolen Notat om hvordan skoleledere og kommuner har oplevet satsningen It i folkeskolen 1 Indledning Dette notat indgår i Undervisningsministeriets og Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) projekt

Læs mere

Løsning Skoles antimobbestrategi

Løsning Skoles antimobbestrategi Løsning Skoles antimobbestrategi Løsning Skoles vision er, at vi i samarbejde med forældrene vil udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, som de kan. Løsning skoles profil er INNOVATION og ENTREPRENØRSKAB,

Læs mere

Kvalitetssikring af folkeskolen. Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005

Kvalitetssikring af folkeskolen. Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005 Kvalitetssikring af folkeskolen Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005 Hvis jeg var BKC ville jeg: Sikre mig at alle kommunens skoler lever op til centrale og kommunale mål Sikre at forvaltningens

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Sprogcenter

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Sprogcenter Den digit@le Digitaliseringsstrategi Vejle 2011-2015 Sprogcenter Ungdomsskolen CSV Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Mission... 2 3. Vision... 2 4. Fokusområder... 2 4.1 Helhed... 2 4.2 Udvikling...

Læs mere

2. Overordnet IT-strategi for IT-fællesskabets. IT-strategien indeholder følgende tre udsagn:

2. Overordnet IT-strategi for IT-fællesskabets. IT-strategien indeholder følgende tre udsagn: IT STRATEGI for Kalundborg Gymnasium og HF 1. Indledning Der er ikke siden statusrapporten fra år 2000 udarbejdet en egentlig IT-strategi for Kalundborg Gymnasium og HF, men på baggrund af en række eksterne

Læs mere

Kvalitetsrapporten. Tabelrapport - spørgeskemaundersøgelse blandt landets skoleledere

Kvalitetsrapporten. Tabelrapport - spørgeskemaundersøgelse blandt landets skoleledere Kvalitetsrapporten Tabelrapport - spørgeskemaundersøgelse blandt landets skoleledere 2011 Kvalitetsrapporten 2011 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

International Computer and Information Literacy Study. Skolelederspørgeskema Hovedundersøgelse

International Computer and Information Literacy Study. Skolelederspørgeskema Hovedundersøgelse International Computer and Information Literacy Study Skolelederspørgeskema Hovedundersøgelse Februar 2013 FORTROLIGT ICILS-MATERIALE MÅ IKKE CITERES ELLER REFERERES Secretariat The Australian Council

Læs mere

Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne

Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne Projektbeskrivelse Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne Undervisningsministeriet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Værdiregelsæt og Antimobbestrategi for:

Værdiregelsæt og Antimobbestrategi for: Værdiregelsæt og Antimobbestrategi for: Skriv skolens navn Alle grundskoler i Danmark skal ifølge Undervisningsmiljøloven, udarbejde et værdiregelsæt for at sikre god adfærd blandt ledelse, personale og

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Arbejdshæfte til forandringsteori

Ny Nordisk Skole. Arbejdshæfte til forandringsteori Ny Nordisk Skole Arbejdshæfte til forandringsteori Introduktion Ny Nordisk Skole handler om at styrke dagtilbud og skoler, så de har de bedste forudsætninger for at give børn og unge et fagligt løft. Dette

Læs mere

Lærerassistenter. Inklusion viden til praksis

Lærerassistenter. Inklusion viden til praksis Lærerassistenter Inklusion viden til praksis Lærerassistenter Inklusion viden til praksis Lærerassistenter 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen, Pernille Matthiesen

Læs mere

It i skolen. Analyse af kommunale initiativer (delopsamling)

It i skolen. Analyse af kommunale initiativer (delopsamling) It i skolen Analyse af kommunale initiativer (delopsamling) 1 Indledning For at skabe et overblik over implementeringen af it på kommunalt niveau i de seneste år har EVA gennemført en analyse af en række

Læs mere

SÅDAN BIDRAGER SKOLENS PERSONALE. Modelfoto: Ulrik Jantzen. til en antimobbestrategi, der virker

SÅDAN BIDRAGER SKOLENS PERSONALE. Modelfoto: Ulrik Jantzen. til en antimobbestrategi, der virker SÅDAN BIDRAGER SKOLENS PERSONALE Modelfoto: Ulrik Jantzen til en antimobbestrategi, der virker INDHOLDSFORTEGNELSE KORT OM DROPMOB Personalets opgaver i DropMob 3 PERSONALETS INPUT TIL ANTIMOBBESTRATEGIEN

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

- i forbindelse med din skoles deltagelse i demonstrationsskoleprojektet

- i forbindelse med din skoles deltagelse i demonstrationsskoleprojektet Spørgeskemaundersøgelse - II del - i forbindelse med din skoles deltagelse i demonstrationsskoleprojektet Anden del sætter fokus på: Din arbejdsuge Din kompetenceudvikling Din skole Hensigten med denne

Læs mere

NATIONALE TEST ELEVPLANER EVALUERINGSKULTUR TEAMSAMARBEJDE

NATIONALE TEST ELEVPLANER EVALUERINGSKULTUR TEAMSAMARBEJDE Sæt evaluering på dagsordenen Invitation til inspirationsseminar april 2010 NATIONALE TEST ELEVPLANER EVALUERINGSKULTUR TEAMSAMARBEJDE Få ideer til arbejdet med evaluering i praksis Savner du inspiration

Læs mere

Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Faglige mål Folkeskolereformen lægger op til en ændring af, hvordan folkeskolen fremover skal løse sin opgave. Reformens formål er, at eleverne,

Læs mere

Spørgsmål 1 Hvad kendetegner allerede nu jeres arbejde med Den åbne skole?

Spørgsmål 1 Hvad kendetegner allerede nu jeres arbejde med Den åbne skole? Den åbne skole FASE A Praksis som I ser den nu Spørgsmål 1 Hvad kendetegner allerede nu jeres arbejde med Den åbne skole? Se i lovudkastet s.1 ( 3,stk 4 & 5), s.24-25 (pkt. 2.1.5) 1.1 Beskriv for hinanden

Læs mere

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer 2012 2015 Børne- og skoleforvaltningen Udarbejdet januar/februar 2012 Bjørn Stålgren, Gitte Petersen og Lene Juel Petersen Vedtaget april

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler. Byg bedre broer for eleverne

Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler. Byg bedre broer for eleverne Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler Byg bedre broer for eleverne Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler Byg bedre broer for eleverne Hæftet bygger på EVA s evalueringsrapport

Læs mere

Digitaliseringen i praksis

Digitaliseringen i praksis Digitaliseringen i praksis Indholdsfortegnelse Digitaliseringen i praksis 3 Et bredt udviklingsbegreb 4 Involvering og synlighed 5 Projektorganisering 6-7 Dialoggruppe som et omdrejningsprojekt 8 Vurdering

Læs mere

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en

Læs mere

Evaluering af skolens samlede undervisning EVALUERINGSPLAN

Evaluering af skolens samlede undervisning EVALUERINGSPLAN Evaluering af skolens samlede undervisning EVALUERINGSPLAN Evalueringshjul planen er vejledende forstået på den måde, at evaluering må foretages, når den er relevant. Der kan løbende opstå behov for evaluering

Læs mere

Langsigtede mål , samt delmål for 2016

Langsigtede mål , samt delmål for 2016 Langsigtede mål 2014 2017, samt delmål for 2016 og koordineret samarbejde. Mål: Tidlig indsats Politikområde 01 og 03 Langsigtet mål: Flere børn og familiers vanskeligheder afhjælpes så tidligt som muligt

Læs mere

Forslag til indsatsområde

Forslag til indsatsområde D EN INTERNATIONALE D I MENSION I FOLKESKO L EN Forslag til indsatsområde Netværk om den internationale dimension er et initiativ under Partnerskab om Folkeskolen. Formålet med netværket er at skabe større

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Fra handlingsplan til virkelighed. En genvej til de vigtigste pointer

Fra handlingsplan til virkelighed. En genvej til de vigtigste pointer Fra handlingsplan til virkelighed En genvej til de vigtigste pointer Indledning Dette hæfte er baseret på en større undersøgelse af erhvervsskolernes arbejde med handlingsplaner for øget gennemførelse,

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Linjer og hold i udskolingen

Linjer og hold i udskolingen Linjer og hold i udskolingen Denne rapport præsenterer erfaringer fra tre udvalgte skoler, som enten har organiseret deres udskoling i linjer, eller som arbejder med holddannelse i udskolingen. Rapporten

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau

Læs mere

Evaluering kort og godt

Evaluering kort og godt Evaluering kort og godt Om målsætning, dokumentation & elevplaner Dette hæfte er et supplement til filmen "Når evaluering er læring Kan bestilles til alle lærere i grundskolen Dette hæfte er et supplement

Læs mere

Med denne evalueringsplan, ønsker vi på Ryslinge Friskole, at strukturere og opkvalificere vores daglige arbejde med evaluering.

Med denne evalueringsplan, ønsker vi på Ryslinge Friskole, at strukturere og opkvalificere vores daglige arbejde med evaluering. EVALUERINGSPLAN FOR RYSLINGE FRISKOLE Med denne evalueringsplan, ønsker vi på Ryslinge Friskole, at strukturere og opkvalificere vores daglige arbejde med evaluering. Evaluering er vores interne værktøj,

Læs mere

Børn skal favnes i fællesskab

Børn skal favnes i fællesskab Center for Dagtilbud og Skole Børn skal favnes i fællesskab - om inklusion i Furesø Kommune BØRN SKAL FAVNES I FÆLLESSKAB 2 FORORD Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med forældre,

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre 29 Skole - med rapport

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Lærer 43 Forældre 94 Elev 280 1 2. Elevernes svar Jeg

Læs mere

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

Evalueringspraksis for klinisk undervisning i sygeplejerskeuddannelsen. Nordfyns Kommune

Evalueringspraksis for klinisk undervisning i sygeplejerskeuddannelsen. Nordfyns Kommune Evalueringspraksis for klinisk undervisning i sygeplejerskeuddannelsen. Nordfyns Kommune Forfatter: Christina Askholm Nissen Revideret den 6-01- 2015 Godkendt af: Gitte Lauersen, Drifschef for Aktiv Pleje

Læs mere

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Formålet med dette notat er formuleringen af formål, mål og succeskriterier for udviklingsprojektet Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen.

Læs mere

STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI. Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen

STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI. Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen VORES OPLÆG 1. Oplæg: Hvor langt er vi nået og hvad skal der til, for at vi når i mål i 2015? (20 minutter) 2. Gruppedrøftelse:

Læs mere

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden

Læs mere

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 10 principper for forældresamarbejde - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 2 Fælles om et stærkere forældresamarbejde 10 principper for forældresamarbejdet

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere