Udarbejdet af KEU-sekretariatet juni KEU syd. Praksisdag Syd Avis Afholdt fredag den 8. maj 2015 på Trinity

Transkript

1 Udarbejdet af KEU-sekretariatet juni 2015 KEU syd Praksisdag Syd Avis 2015 Afholdt fredag den 8. maj 2015 på Trinity

2 Ny PLO Syd-formand: Brug KEU! Med 430 deltagere slog Praksisdag Syd 2015 sin egen rekord, og der måtte videotransmitteres til et ekstra lokale for at alle kunne overvære velkomsten og Johannes Andersens oplæg. Den nye formand for PLO Syd, Anne-Mette Rotwitt konstaterede da også i sin velkomst, at den årlige uddannelsesdag efterhånden er bredt kendt i regionens almen praksis, men KEU s øvrige virke ikke i samme grad. Hun opfordrede kraftigt til at bruge KEU og team SydPOL ikke mindst i relation til akkrediteringsprocessen. - Selv om vi havde foretrukket et lystincitament til den, siger vi ja til kvalitetsudvikling, og når det nu skal være, er det godt at kunne trække på KEU s akkrediteringstilbud. Kig i det nye juni-katalog der er megen hjælp at hente og brug SydPOL s konsulenter, lød det fra Anne-Mette Rotwitt, inden hun ønskede alle en god læringsdag. 2

3 Fremtidens læge: Den lydhøre håndværker - Døren ind til praktiserende læge er kendt for at give adgang til en af velfærdsstatens centrale aktører præget af høj faglig etos. Sådan bliver det også fremover, men på en anden måde. I skal i højere grad være lydhøre håndværkere, der kan udvikle selvhjælpsstrategier for patienterne, og I må også forvente krav om endnu mere målbar service mere end i dag. Med denne udgangsreplik opsummerede samfundsforsker Johannes Andersen fra Aalborg Universitets Center sit Praksisdag Syd-oplæg, der belyste, hvad overgangen fra velfærdsstat til konkurrencestat medfører for almen praksis og lægens rolle. Et paradigmeskift, der allerede er godt i gang og vil medføre kæmpe forandringer for alle danskere de næste tyve år. Veloplagt og underholdende med indlagte opfordringer til forebyggende knibeøvelser (!) bredmalede Johannes Andersen udviklingen fra 1930 ernes velfærdsideal om solidaritet, omsorg og sikring af alle, til en velfærdsmodel med fokus på individuel ansvarlighed og målbare servicekrav. Slut med kald og mine patienter - Det gamle velfærdssamfund båret frem af bønder og arbejdere klinger ud, og det betyder, at omsorg og solidaritet erstattes af selvtillid og mægtiggørelse af borgerne. Fra at lægge vores tillid hos lægen, skal vi lægge den hos os selv. Lægens rolle bliver mere understøttende, med brug af nye teknologier og medinddragelse i behandlingen. Det er slut med at tale om kald og mine patienter. I skal yde responsiv støtte, og det kræver målbare data. I mærker det allerede i form af akkrediteringskrav og fælles medicinkort, men der vil komme meget mere af den slags big data udfordringer. Fra patientperspektiv går man fra at have konkret tillid til en ildsjæl, ens egen læge, til at have abstrakt tillid til en ekspertise, som kan have mange ansigter. Hvem mon er min læge i dag? Vi skal alle lære at begå os i dette nye samspil, lød det fra Johannes Andersen. Facebook og X-factor virkeligheden Han kom også ind på overvågningsdemokratiet, som med de sociale medier har gjort gamle velkendte samfundsinstitutioner porøse og sårbare. - Nu er virkeligheden, at man kan blive hængt ud på facebook: Igen har læge Svendsen begået en fejl like hvis du er enig. Konkurrencesamfundet kaster nye medborgerroller af sig. Fra den uforudsigelige forbrugerborger, der kræver kontant output og vælger nye institutioner, hvis han er utilfreds med de gamle, til den hippe, innovative borger, som vil medinddrages, sidde i samtalegrupper og være frivillig sammen med fagpersoner i diverse sammenhænge. Vi er kort sagt midt i en bevægelse, der går fra den generaliserende anden til det generaliserende selv. Fra bøndernes og arbejdernes selvværdsfundament baseret på at høre til og have et fælles ståsted, til X-factor borgernes selvtillidsfundament baseret på individualitet, mange kompetencer og evnen til at føre sig frem. 3

4 Stor spørgelyst om akkreditering Det skortede ikke på spørgelyst i Praksisdag Syds to sessioner Fra standard til akkreditering, som forventeligt var nogen af de mest søgte. Med overenskomstkravet om akkreditering af almen praksis inden udgangen af 2018 er emnet blevet nærværende for alle, og der var da også afsat tid til emnet både før og efter frokost. På begge sessioner var der plads til at gå ned i detailspørgsmål med læge Palle Mark Christensen, Otterup, læge Pia Therkilsen, Sønderborg, kvalitetskonsulent Marianne Rosendal og akkrediteringskoordinator Betina Eskesen. Der var gennemgang af akkrediteringsforløbet, indholdet i Den Danske Kvalitetsmodel, hvilke krav standarderne stiller og formen på det eksterne survey. Chefkonsulent fra IKAS, Henrik Breiner Kousholt, svarede på spørgsmål og et gentagende spørgsmål var, hvordan man starter processen op samt hvor detaljeret arbejdet med standarderne skal være. Andre pluk fra spørgepuljen lød: Hvad skal vi ikke lave? Hvem gør hvad i processen? Hvordan formulerer man sig på tværs af faggrupper? Og hvordan undgår man at skyde over målet? Deltagerne blev præsenterede for forskellige eksempler på arbejdet med standarder og støtteredskaber til arbejdet. Herunder blandt andet DAK-E s it-platform, hvor der ligger skabeloner til at udfylde, ligesom deltagerne blev anbefalet at orientere sig på akkrediteringshjemmesiden på sundhed.dk, hvor alle redskaber og gode råd til at komme i gang er placeret. Tre gode råd Med udgangspunkt i sin egen praksis, en kompagniskabspraksis med fem læger, havde Palle Mark Christensen blandt andet disse tre anbefalinger til deltagerne: Udnævn en tovholder. Prioritér arbejdet, fx ved at aftale nogle lukkeeftermiddage. Læg det ind i årshjulet, hvis klinikken har et sådant. Uddelegér opgaver til personalet. Ofte er sekretærer og sygeplejersker qua deres daglige arbejdsopgaver bedre mindede for arbejdet. Men husk at der skal prioriteres tid til det. Til slut gennemgik Henrik Breiner Kousholt, hvordan survey foregår i en dialog - og beroligede med, at selv om en pilottest havde vist, at kun 50 pct. bestod akkrediteringen første gang, var det for det meste kun tilstrækkeligt med en enkelt opfølgning for at nå i mål. 4

5 Arbejdsglæde er noget man skaber Arbejdsglæde er ikke noget, man har eller får. Det er noget, man skaber. Sådan lød nøglebudskabet i sessionen Bløde værdier kan ændre hårde endepunkter, hvor en række læger og praksismedarbejdere under ledelse af SydPol-konsulent Jens Rosbach og SydPol-koordinator Heidi Bøgelund drøftede trivsel og samarbejdsrelationer i almen praksis. Forskning viser, at høj trivsel på arbejdspladsen fremmer både produktiviteten og kvaliteten og dermed også gavner patienterne. Grundlæggende er det de samme faktorer, der ligger til grund for den gode læge/patient relation og mellem leder og personale: nemlig respekt og anerkendelse. Ligesom lægen opnår det bedste resultat ved at møde patienten ud fra dennes dagsorden og ikke hans/hendes egen, er lederens måde at møde personalet på afgørende for trivslen. - Respekt og anerkendelse kan udvises på mange måder og ikke nødvendigvis verbalt. Bare det at sætte sig sammen i frokostpausen er udtryk for anerkendelse. Eller et smil og klap på skulderen i en presset situation. Det er også anerkendelse at forvente noget af hinanden og at gøre sig umage. Endelig er det vigtigt at fokusere på det, man har indflydelse på og kan ændre ved og sige pyt til det, man ikke kan gøre noget ved, lød det fra Jens Rosbach. Fast trivselsmøde Begrebet teamspirit blev også rundet. Værdien af at føle sig som del af et team, der arbejder for det samme og med plads til indflydelse for den enkelte. Men ikke for at alle skal gøre det ens og behandles ens. Der skal være plads til forskellighed og respekt for individuelle styrker og kompetencer. Deltagerne blev bedt om at komme med konkrete bud på, hvad der kunne fremme arbejdsglæden i deres egen praksis, og svarene spændte fra at tage blomster med fra haven til at gøre MUS-samtalerne mere medarbejderdrevne. En enkelt fremhævede betydningen af at have indført et trivselsmøde hver sjette uge. Kun en time pr. gang, men nok til at have revolutioneret samarbejdet og arbejdsglæden, som det blev udtrykt. Jens Rosbach rundede af med at henvise til trivsels- og stresseksperten Lisbeth G. Petersens råd om at give lidt mere end man tager: - Ikke overdrevent, bare en balance, der hedder 49/51. Hvis alle gør det, er man nået langt. 5

6 VOXPOP: Hvad får du ud af at deltage i Praksisdag Syd? Birgitte Pedersen Ledende sekretær hos Lægerne i Oksbøl: - Jeg går især efter at udbygge mit netværk med andre sekretærer, der arbejder med praksis management. Det er et felt i udvikling, og i den sammenhæng udgør den årlige praksisdag, som jeg er med til for fjerde år i træk, et oplagt forum for at netværke og udveksle erfaringer med andre ledende sekretærer/ praksis managere. Jeg har tidligere deltaget som underviser sammen med læge Rune Pallesen, men i år har jeg ingen forpligtelser og kan bare suge til mig. Den ene session om Bløde værdier har jeg valgt, fordi det er et emne, jeg har beskæftiget mig en del med som underviser for team SydPOL, og så er det inspirerende at få andre indgange til emnet. Jens Rosbach greb det mere psykologisk an. Derudover har jeg valgt sessionen Find alkoholikeren. Sekretæren er jo den første, der møder patienten, og med mine ti år i klinikken har jeg en bred viden om vores patienter at trække på i forhold til netop den problemstilling. Morten Wolf Praktiserende læge, Hesselager Lægehus: - Jeg håber meget på at få noget med hjem fra sessionen om DAMD og status på brug af data. Jeg har arbejdet med datafangst, og med den nuværende usikkerhed om hele databasens fremtid er det meget aktuelt at få nogle bud på, hvad vi på sigte kan vente os. Dataene rummer store muligheder for kvalitetsudvikling til internt brug, og det håber jeg meget at få en afklaring på. Min anden session handler også om kvalitetsarbejde, nemlig den omakkreditering. Vi er allerede en meget struktureret praksis, så som udgangspunkt er vi godt klædt på til at arbejde med de 16 standarder, men noget er også helt nyt. Hvordan beskriver man fx rengøring af instrumenter? Jeg håber også at få en fornemmelse af, hvor stor den samlede arbejdsbyrde bliver. Susanne Bay Sygeplejerske, Lægerne Teglgårdsparken, Middelfart: - Jeg kommer for at blive klædt på i forhold til to store udfordringer lige nu, nemlig akkrediteringen af almen praksis, hvor vi har deadline i februar 2016, samt arbejdet med det fælles medicinkort, FMK. Da jeg er klinikansvarlig for hygiejne, rengøring og sterilisering af instrumenter og bestilling og opbevaring af medicin, har det mit særlige fokus i forhold til akkrediteringen. Man er jo spændt på, hvor detaljeret det skal beskrives. Heldigvis er jeg blevet bekræftet i at gøre det kort og overskueligt. FMK fylder også en del i mit arbejde, da jeg laver mange receptfornyelser og hele tiden skal have øje for koordinering, problemer med polyfarmaci og lignende. Men i øvrigt synes jeg, at det er fint at møde gamle kolleger fra mine tidligere arbejdspladser. Det sociale er der heldigvis også tid til. Det er min første Praksisdag men forhåbentlig ikke den sidste. 6

7 Snak alkohol på samme måde som røg Tabuer kom i den grad under behandling på sessionen Find alkoholikeren Og hvad så? Ikke mindst da praktiserende læge og praksiskonsulent Bent Kristensen godt inde i sin gennemgang af baggrundsviden om alkohol og misbrug og håndtering af patienter, man mistænker for at have et alkoholproblem, lod en bombe springe ved at afsløre sit eget tidligere misbrug. Det fik luften til at sitre i en meget lydhør og spørgelysten forsamling af læger og praksispersonale. At alkoholmisbrug er tabubelagt var også udgangspunktet for praksissygeplejerske Gerda Nielsens opfølgning for Bent Kristensens indlæg. Hun kender ligeledes problemet indefra, dels fra opvæksten med en misbrugende mor, dels fra sit praksisarbejde, hvor hun med afsæt i en videreuddannelse som Act terapeut samarbejder med patienter, der lider af misbrug, angst og overvægt. Efter en hurtig exit poll blandt deltagerne om relationer til alkoholmisbrugere i familie- og vennekreds som fik mange fingre i vejret konstaterede Gerda Nielsen, at skønt de fleste kender en eller flere alkoholikere i omgangskredsen, er det svært ved at tage fat i pågældende. - Sådan er det bare, og hånden på hjertet, jeg kender også en, som jeg bare ikke orker... Spørg naturligt Anderledes på arbejdet, hvor Gerda Nielsen har opsamlet en bred erfaring på området. Hun slog til lyd for at spørge ind til alkoholvaner på samme måde som med rygevaner. - Det skal komme helt naturligt og med samme stemmeføring, som når man i forbindelse med helbredssamtaler og andre rutineundersøgelser spørger til kost, rygning, motion og andre livsstilsemner. Indled med åbne spørgsmål som Hvordan har du det med alkohol? eller Har du nogensinde været bekymret over dine alkoholvaner? frem for at spørge til antal genstande. De fleste underdriver alligevel. Hvis der kommer en god dialog i gang, kan man eventuelt bruge alkoholbarometeret til at understøtte processen fremadrettet. En anden god vinkel ind på problemet er at snakke med misbrugeren om værdierne i hendes liv. Hvad hun gerne vil bevare eller forandre, forklarede Gerda Nielsen, der fulgte op med en gennemgang af forskellige patient cases, hvor det var lykkedes at sænke forbruget af alkohol. Nogle gange kun ved klinikkens egen hjælp, andre gange i et samarbejde med kommunens misbrugstilbud og andre aktører på området. 7

8 Som en vakkelvorn stol Ældre medicinske patienter er ikke blot en hastigt voksende patientgruppe i det danske sundhedsvæsen, de er også svære at hjælpe i et sektordelt sundhedsvæsen med forskellige ansvarsområder. Blandt andet fordi der ofte er mange forskellige, samvirkende årsager til, at stolen billedligt talt vælter under de ældre. Det var hovedbudskabet fra ledende overlæge på OUH s geriatriske afdeling, Lars Matzen, på sessionen Opfølgning og koordination for din ældre medicinske patient kan vi sammen gøre det bedre? Flankeret af de praktiserende læger Lene Brorson-Riis og Jytte Møller, der bl.a. bidrog med erfaringer fra den tværsektorielle kommunikation i Faaborg-Midtfyn Kommune, tegnede Lars Matzen konturerne af en fremtid, hvor andelen af +80 er tredobles over de næste 25 år som følge af voksende levealder og store årgange. - Det sker samtidig med reduktion i antal af sengepladser og fordrer endnu mere fokus på kronikeropfølgning og forebyggelse af genindlæggelser end i dag. Med hensyn til genindlæggelsesniveauet og dets årsager ved vi reelt ikke ret meget. Dehydrering fremdrages ofte som en hyppig og banal årsag, men det ændrer ikke ved, at dehydrering kan være alvorlig og i et sundhedsvæsen med lige adgang også skal behandles. Der er i sygehusregi afprøvet forsøg på at mindske genindlæggelser ved hjælp af opfølgende hjemmebesøg, men uden den store effekt. Som udgangspunkt skal den kommunale hjemmepleje med til hjemmebesøgene, hvis de skal virke. Andre undersøgelser tyder på, at det er en kaskade af forskellige tilstande og årsager, der udløser en akut indlæggelse. Som med fluen, der normalt ikke kan vælte en stol - men godt hvis de tre af benene vakler, illustrerede Lars Matzen problemstillingen. Brug FMK Af samme grund fandt han det meningsløst at lave patientforløbsprogrammer for ældre medicinske patienter - de er simpelthen for forskellige men pegede i stedet på mere tværfaglig indsats, ligesom han slog til lyd for det fælles medicinkort. - Medicineringen er patienternes største grundlæggende problem. Vi mangler overblik både på sygehuse og i primærsektoren, og derfor må vi alle bakke op om FMK. Derudover går jeg ind for en ordning med plejehjemslæger. Det er blandt plejehjemsbeboere vi ser fleste akutte indlæggelser, som burde være undgået. Med faste læger på plejehjemmene kan man bedre spotte problemerne, før de kræver indlæggelse, sluttede Lars Matzen. 8

9 KEU-Statusrapport 2014

10 Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget (KEU) Damhaven Vejle Tlf Hvem er hvem? Akkreditering KEU syd Har du brug for støtte til akkreditering, så gå ind på Sundhed.dk, Praksisinformation, Almen Praksis, konsulenthjælp til praksis eller skriv til akkrediteringskoordinator Betina Eskesen - Betina.Eskesen@rsyd.dk Har du lyst til at blive bedre til at organisere og lede din praksis? Så kontakt: Koordinator Heidi Bøgelund Frederiksen Heidi.Boegelund.Frederiksen@rsyd.dk Lægelige proceskonsulenter Jesper Gerdes Lars G. Johansen Torsten Dilling Rune Pallesen Lone Grønbæk Susanne Bader Vibeke Munch-Jensen Lærke Thomsen Jens Birk Rosbach I forbindelse med planlægning af efteruddannelsesaktiviteter kan man få råd og vejledning ved en af efteruddannelsesvejlederne: Efteruddannelsesvejlederne Karl-Martin Lind Kai Juul Petersen Torsten Dilling Lone Grønbæk Bodil Bech Maria Pia Bonnema kmlind@dadlnet.dk kjp@dadlnet.dk dilling@dadlnet.dk lone.groenbaek@dadlnet.dk bodil.bech@dadlnet.dk mpb@langeskov.laegens.net Hvis du vil i gang med et udviklingsprojekt i din praksis, kan du få hjælp og vejledning ved en af kvalitetsudviklingskonsulenterne: Kvalitetsudviklingskonsulenterne Lars G. Johansen Lars Poulsen Marianne Rosendal Ole Busch Palle Mark Christensen Pia Therkildsen lars@dadlnet.dk l.poulsen@dadlnet.dk m.rosendal@feap.dk olebusch@dadlnet.dk palle.mark.christensen@rsyd.dk pia-therkildsen@dadlnet.dk Grafisk Service, Region Syddanmark