Udarbejdet af KEU-sekretariatet juni KEU-Syd. Praksisdag Syd Avis Afholdt fredag den 5. maj 2017 på Trinity
|
|
- Kristian Villadsen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Udarbejdet af KEU-sekretariatet juni 2017 KEU-Syd Praksisdag Syd Avis 2017 Afholdt fredag den 5. maj 2017 på Trinity
2 KEU-Statusrapport 2014
3 500 på valfart til Trinity Tilgangen til Praksisdag Syd 2017 var i lighed med de foregående år stor. Inklusive oplægsholdere og moderatorer valfartede i alt 500 til konferencecenter Trinity i Snoghøj, hvor de blev budt velkommen med stående morgenkaffe og en indledende pep-talk fra KEU s formandskab i skikkelse af formand Anne-Mette Rotwitt og næstformand Tage Pedersen. Det momentane dødvande i overenskomstforhandlingerne kunne ikke undgå at præge velkomsttalerne fra de to. Især opfordrede Anne-Mette Rotwitt sine kolleger til at stå sammen og stå fast med henblik på at få en aftale i hus. Hun ridsede også almen praksis historiske udvikling op fra sygekassernes og Doktor Hansen æraen ham fra Matador til nutidens lyttende og ligeværdige læge, som også skal kunne organisere, samarbejde og videreuddanne sig i en tid med voksende krav fra alle sider til almen praksis. Hun opfordrede deltagerne til at gøre brug af KEU s kvalitets- og efteruddannelsestilbud, herunder datakonsulenterne samt Team SydPOL s udviklingsforløb, foruden nye SGE-tilbud (Systematisk Gruppebaseret Efteruddannelse) i PLO-regi. Endelig bød KEU-formanden de tyve medicinstuderende og nye lægekandidater, der havde meldt sig til kursusdagen, særligt velkommen: Lad jer ikke skræmme, men hold fokus. I har valgt et udviklende fag! 3
4 Selvfølgelig har almen praksis en fremtid! Med luften sitrende af uafsluttede overenskomstforhandlinger var det lige før, man kunne høre et kollektivt suk fra det propfyldte auditorie, da professor i sundhedsøkonomi, Kjeld Møller Pedersen, indledte Praksisdag Syd 2017 ved at slå fast, at ja, selvfølgelig har almen praksis en fremtid! Svaret faldt efter en gennemgang af, hvilke udfordringer almen praksis møder i dagens Danmark, samt nogle bud på, hvad fremtiden vil bringe - og ikke mindst, en opfordring til selv at være med til at forme fremtiden for almen praksis. Det gør mig ondt at møde læger, som ikke tror på en fremtid for almen praksis. I skal være proaktive og ikke ofre. Forudsætningen for det er, at I ved, hvad I vil fremover, så I kan være med til at forme almen praksis i samarbejde med regioner, kommuner og andre aktører på sundhedsområdet. Og velvidende, at fremtid er ikke lig med uforanderlighed, lød det fra professoren, der selv har en fortid som bl.a. amtssundhedsdirektør i Vejle Amt. Kjeld Møller Pedersen kom blandt andet ind på aktuelle faktorer som lægemangel, udbudsklinikker og akutsygehuse af mange set som trusler mod almen praksis og benyttede lejligheden til at skyde et par fejlskud ned. Det bliver jævnligt fremført, at almen praksis belastes af, at de nye akutsygehuse udskriver flere tunge og komplicerede patienter, men ved vi det med sikkerhed? Foreløbig har vi ikke dokumentation for det. Mangel på læger er en anden ofte påpeget problemstilling, men den skal holdes op imod, at 750 læger med almen medicin som speciale arbejder uden for almen praksis, hvilket mange af dem gør på grund af geografiske og demografiske årsager. Endelig fremføres det også, at Danske Regioner i for høj grad anlægger en sygehusoptik på almen praksis, og at regions- og udbudsklinikkerne er et forsøg på at føre almen praksis ud på et sidespor, men faktum er, at vi kun har 21 klinikker i dag, og at regionerne altså har en pligt til at forsyne borgerne med primær lægedækning. Jeg ser mere klinikkerne som en måde at leve op til denne forpligtelse end som et forsøg på at indføre offentligt ansatte læger. Kjeld Møller Pedersen opfordrede til at tænke i entreprenørbaner. Det har vi set i andre sektorer som tandlæger og kiro praktor, hvor der i de senere år er kommet kæde klinikker, satellitklinikker osv. En anden mulighed til at imødekomme den skæve demografiske udfordring er differentiering af basishonorarer. Eller at tilknytte nye læger på almindelige ansættelsesvilkår i stedet for som selvstændige. Endelig er det spørgsmålet, om man ikke skulle erstatte det nuværende system med tre år lange overenskomster med længerevarende aftaler, der i stedet åbnede op for løbende justeringer undervejs til håndtering af, at både den teknologiske og medicinske udvikling ofte kører i et højere gear end arbejdsmarkedets og organisationernes, lød det fra Kjeld Møller Pedersen. 4
5 Kend din patient på rygsækken Hvordan kan det være, at nogle patienter nærmest elsker deres lægehus, mens andre er kontrollerende og skeptiske i deres tilgang til det på trods af, at de deler den samme grundlæggende bekymring og frygt ved deres sygdom/symptomer. Det handlede sessionen Hvorfor gør det en forskel, at du kender dine patienter med SydPOL-koordinator Heidi Bøgelund Frederiksen, der har en Ph.d. i etnologi og har analyseret forskelle i patienters måde at reagere på ud fra en psykologisk tilknytningsteori. Sessionen blev afviklet ved hjælp af en række cases med skuespiller Anne Katrine Andersen i rollen som forskellige typer patienter og med praktiserende læge Inger Uldall Juhl som modspiller. Forinden gav Heidi Bøgelund Frederiksen en kort indføring i tilknytningsteorien og i de fire patienttyper, hendes forskning bygger på. Grundlæggende har enhver patient ligesom det spæde barn et behov for tilknytning til en omsorgsgiver, i dette tilfælde lægehuset og dets personale. Hele lægehusets adfærd påvirker derfor patientens adfærd. Når patienterne reagerer vidt forskelligt, hænger det sammen med deres forventninger og det, de har med i rygsækken fra barndommens oplevelser med tilknytning. Når vi bliver syge, eller frygter at være det, aktiveres vores grundlæggende tilknytningsmekanismer, og derfor reagerer vi så forskelligt, forklarede Heidi Bøgelund Frederiksen. De fire patienttyper, som deltagerne skulle identificere i casene, var henholdsvis den trygge (tillidsfuld og accepterende), den ambivalente (følelsesmæssig afhængig af andre, hyppige konsultationer), den desorganiserede (frygter afvisning, kontrollerende og mistænksom) samt den undgående (har lært sig ikke at pibe, udebliver, afviser hjælp). Casene gav anledning til mange bud fra deltagerne på både patienttyper og måder at håndtere dem på, særligt i forhold til at nedtrappe konflikter, ligesom det blev diskuteret, hvad man kan have af handleplaner i forhold til særligt vanskelige patienter. Men samtidig blev det slået fast, at netop egen læge - princippet er det optimale grundlag for over tid at få opbygget en god patientrelation, uanset hvilken type, der er tale om. 5
6 Ikke bare sprogforbistring Der er ikke bare tale om sprogforbistring, når flygtninge og indvandrere ofte strander i det danske sundhedssystem. Kulturelle faktorer spiller også en vigtig rolle, herunder hvordan sundhedssystemet er organiseret i patientens hjemland, et anderledes syn på kroppen og kroppens sprog samt forskelle i normer og identiteter. Det gav praktiserende læge Nadja Nacyie Elgin, der selv har tyrkisk baggrund, et levende og engageret indblik i på sessionen Indvandrerpatienten i almen praksis. Bare det at lære vores kalenderkultur at kende, er ofte fremmed for indvandrere. De kommer fra lande, hvor man går på skadestuen, når man har brug for lægehjælp, og hvor der er åbent døgnet rundt. Hvor vi opfatter kl som en specifik tid, tænker de bare midt på dagen. I min egen praksis gør vi derfor meget ud af at understrege, at en given konsultationstid skal forstås på minuttet og overholdes, fortalte Nadja Nacyie Elgin. En anden afgørende forskel er, at læger og sundhedspersonale har meget høj status i disse lande. Lægens tilgang er paternalistisk, og der er ingen tradition for at medinddrage patienten. Når danske læger gør det, tolker indvandrer patienter det let som faglig usikkerhed. I deres optik er ansvaret kun lægens, ikke deres. Når man ved disse ting på forhånd, er det lettere at undgå misforståelser og få et godt samarbejde med indvandrer patienten, lød det fra Nadja Nacyie Elgin, som også slog til lyd for at tale meget direkte og i korte sætninger, undgå ironi og hellere bruge vis mig end fortæl mig i dialogen med patienten. Hun kom også ind på, at tærsklen for, hvornår man går til lægen, kan være meget anderledes i indvandrerpatienternes hjemlande. Der er ofte meget langt til nærmeste læge, og det kan være dyrt at gå til læge; derfor er symptombillederne også, hvad hun kaldte mere livlige. De har alle mulige symptomer og giver den måske lige en ekstra tand, fordi det er måden, man er patient på, hvor de kommer fra. Hvor vi i Danmark har en takt og tone for ikke at tale for meget om sygdom, er takt og tone i Mellemøsten baseret på, at man som patient har ret til at blive mødt med omsorg af familien og af omgivelsernes opmærksomhed. Det er også forklaringen på, at man ofte ser hele familien møde op på sygehusbesøg. 6
7 Skulderen et smertensbarn Skulderen er et smertensbarn i mere end én forstand. For patienten, der døjer med en skulderlidelse, men også for lægen, der skal diagnosticere og afhjælpe syndromet ondt i skulderen. Sessionen Skulderlidelser med overlæge Inge Hvass fra Sygehus Esbjerg var da også særdeles velbesøgt af især læger. Inge Hvass gennemgik kort de mest hyppige årsager til lidelser i rotator-cuffen, hvorfor de er svære at diagnosticere og hvilke behandlingsmetoder, der kan anbefales, herunder i relation til patientens alder og erhverv, om skaden er akut som følge af et traume, skyldes langvarig overbelastning eller er degenerativ af andre årsager. Hun kom også inden på forskelle i rupturer i de forskellige skuldermuskler og -sener, måder at differentiere dem på, ligesom hun gennemgik Sundhedsstyrelsens vejledning på området. Inge Hvass anbefalede som udgangspunkt at tage udgangspunkt i patienten og ikke kun den eventuelle MRscanning. Hvis der er tale om følger af et traume, så få patienten til nøje at beskrive traumet. Undersøg skulderen uden tøj på, se efter hævelser og hæmatomer. Undersøg bevægelighed og foretag Hawkin s test og Neer s test for at få afklaret, om der er tegn på påvirkning af rotatorcuffen. Undersøg for kraft i abduktion udad og indad-rotation - Jobes test, udadrotationskraft og lift-off test. Der findes også andre tests, men der er ingen grund til at lære alle. Til gengæld kan det nogle gange være nødvendigt på grund af for stærke smerter hos patienten i første omgang bare at smertebehandle og vente med en nøjere undersøgelse efter en uge eller to. Det forhindrer ikke en senere henvisning til operation. Sene-skaderne bør opereres inden for tre måneder, men ofte er det også muligt senere. Inge Hvass rådede til at benytte konservativ behandling over for patienter over 70 år, der lider af skuldersyndrom som følge af primært overbelastninger og degenerative skader. Med alderen mister senerne elasticitet - også hos den fitness-aktive 75-årige, der er vant til at spurte rundt - og risikoen for overbelastning og skader øges, lød det fra Inge Hvass, som i løbet af sessionen lod deltagerne afprøve undersøgelser på hinanden. 7
8 Spot og hjælp den personlighedsforstyrrede patient Med procents forekomst af personlighedsforstyrrelser i befolkningen vil alle ansatte i primærsektoren have med patienter at gøre, der på den ene eller anden måde og i større eller mindre grad lider af en personlighedsforstyrrelse. Derfor er det en stor hjælp for begge parter at kunne spotte personlighedsforstyrrelser og at kende nogle tips og tricks i behandlingen af dem. Det handlede sessionen Personlighedsforstyrrelser med specialpsykolog Mette Braad fra Haderslev Lokalpsykiatri om. En session, der havde stor søgning og desuden fik ekstra tilhørere som følge af sygdomsaflysning af en af de øvrige sessioner. Mette Braad gennemgik indledningsvist ti forskellige typer af emotionel dysregulering, såsom bl.a. den paranoide, den narcissistiske, den afhængige, den anti-sociale osv. personlighed og årsagerne hertil, der både kan være biologisk og miljømæssigt betingede og ofte indgår i et samspil med hinanden. Hun kom også ind på, at personlighedsforstyrrede kan have svært ved at gå til læge og indgå i behandlinger, fordi de har vanskeligt ved at skelne mellem følelser og somatik, ofte har en grundlæggende frygt for at blive afvist og desuden en tendens til at overfortolke. Det kan gøre dem tidskrævende og svære at håndtere i almen praksis. Med ti minutter til en konsultation kan det være svært at nå ind til sagens kerne hos den personlighedsforstyrrede patient. Det bedste man kan gøre er at forstå problematikken/sygdommen og over tid skabe en tæt relation til patienten. Vær rolig og empatisk i tilgangen og desuden tydelig med, hvad man kan hjælpe/ikke hjælpe med. Sæt grænser for aggressiv adfærd, men prøv også at forstå, hvad den dækker over. Det er en evig balance mellem at validere og konfrontere patienten med, hvad der er hensigts mæssigt for ham/hende, lød det blandt andet fra Mette Braad, som også anbefalede at sparre med kolleger og eventuelt få supervision fra andre fagpersoner. Som et eksempel pegede Mette Braad på børn, der ikke har fået lov at være vrede på deres forældre og derfor får problemer med at mærke deres følelser og at regulere dem på en hensigtsmæssig måde, hvilket kan føre til, at de skærer i sig selv, når følelserne gør ondt fordi det virker her og nu, som Mette Braad beskrev det. 8
9 VOXPOP: Hvorfor er du til Praksisdag Syd, og hvad vil du gerne have med hjem? Julie Braüner KBU læge hos Lægerne i Oksbøl: Jeg er her, da PLO-syd i år inviterede en gruppe unge læger fra regionen til Praksisdag Syd kombineret med et brobygningsarrangement. Det er jeg glad for, for det giver mig en mulighed for at få bedre indblik i den branche, som jeg har tænkt mig at fortsætte i på længere sigt. Jeg har kun været i almen praksis siden 1. marts, så det meste er meget nyt for mig. Med hensyn til sessionerne har jeg valgt henholdsvis den om Attester og den om Skulderlidelser. Selv om vi lærte om attester på studiet, har det overrasket mig, hvor meget det faktisk fylder i almen praksis, og at der er mange ting, man skal tage højde for. Med hensyn til skulder-sessionen har jeg, min korte erfaring til trods, allerede mødt en del patienter med skulderproblemer og oplevet, at de kan være meget diffuse med hensyn til smerter og andre symptomer. Christel Damgaard Høj lægesekretær hos Lægerne i Hesselager: Det er tredje gang, jeg deltager, og jeg har glædet mig til dagen. Jeg kan godt lide formen med, at både læger og praksispersonaler deltager, og at man kan vælge forskellige sessioner. Vi er to fra klinikken afsted, så lægerne og en enkelt sekretær passer selv butikken derhjemme, mens vi er ude at få lidt luft og ny inspiration og ikke mindst at møde og tale med andre lægesekretærer. I år har jeg valgt sessionerne Et liv i balance og Særligt sensitive børn. Begge problemstillinger møder vi i praksishverdagen, men emnerne har også min personlige interesse. Når man arbejder i en udpræget landpraksis møder man lidt af hvert, også på det psykosociale område. Henrik Lund læge hos Lægerne Toldbodvej, Svendborg: Vi er to læger med fra klinikken i år. Vi har valgt samme sessioner, Datasikkerhed i praksis og Onko-genetik begge meget aktuelle og relevante emner inden for henholdsvis den organisatoriske og den medicinske udvikling i almen praksis. I en tid med hackere og bølger af ransomware (digital afpresning red.) håber jeg at få nogle gode råd til optimal IT-hygiejne for klinikkens datasystem. Med hensyn til onko-genetik er det et område, hvor der sker rigtigt meget i disse år, hvilket mærkes hos patienterne. Det er ofte forbundet med mange dilemmaer og svære valg: Hvornår er der tale om arvelighed og hvornår ikke, og hvordan håndterer man spørgsmål om forebyggende fjernelse af bryster, livmoder etc. Jeg håber at få lidt mere medicinsk og etisk overblik på det felt. Ud over den faglige del er der selvfølgelig også den sociale dimension ved Praksisdag Syd i mødet med kolleger fra nær og fjern. 9
10
11 Vi glæder os til at se dig til efterårets aktiviteter! Efterår/Vinter 2017 KURSER OG AKTIVITETER FOR ALMEN PRAKSIS
12 Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget (KEU) Damhaven Vejle Tlf Konsulenthjælp til praksis KEU KEU-Syd Hvem er hvem? Akkreditering Har du brug for støtte til akkreditering, så gå ind på Sundhed.dk, Praksisinformation, Almen Praksis, konsulenthjælp til praksis eller skriv til akkrediteringskoordinator Betina Eskesen - Betina.Eskesen@rsyd.dk SydPOL Har du lyst til at blive bedre til at organisere og lede din praksis? Så kontakt: Koordinator Heidi Bøgelund Frederiksen Heidi.Boegelund.Frederiksen@rsyd.dk Efteruddannelsesvejlederne I forbindelse med planlægning af efteruddannelsesaktiviteter kan man få råd og vejledning ved en af efteruddannelsesvejlederne: Efteruddannelsesvejlederne@rsyd.dk Jens Birk Rosbach, Rune Pallesen, Lars G. Johansen, Torsten Dilling, Vibeke Munch- Jensen, Lærke Thomsen, Lone Grønbæk og Heidi Bøgelund Frederiksen. DITeam Data- og ICPC-teamet hjælper praksis med fx datasikkerhed, dataudtræk, FMK og diagnosekodning ved brug af ICPC. Kontakt os på KEU@rsyd.dk Kai Juul Petersen, Karl-Martin Lind, Torsten Dilling,Maria Pia Bonnema, Lone Grønbæk og Pernille Lind. Kvalitetsteamet Hvis du vil i gang med et udviklingsprojekt i din praksis, kan du få hjælp og vejledning ved at kontakte KEU@rsyd.dk Kai Juul Petersen Kirsten Wengler Lenike Gilhøj Vemmelund Birthe Daugaard Jørn Zachariassen Susanne Fransen Dorte Høj Drostrup Marianne Rosendal Pia Therkildsen, Lars G. Johansen, Palle Mark Christensen, Finn Sørensen, Marianne Rosendal, Lars Poulsen og Ole Busch. Joan Rasmussen Bo Christensen Grafisk Service, Region Syddanmark
Oversigt hvem er hvem Kvalitetsudvikling, efteruddannelse, praksiskonsulentordning m.v. i almen praksis
Oversigt hvem er hvem Kvalitetsudvikling, efteruddannelse, praksiskonsulentordning m.v. i almen praksis Medlemmer af Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget: Regionspolitikere Tage Petersen Region Syddanmark
Læs mereOversigt hvem er hvem Kvalitetsudvikling, efteruddannelse, praksiskonsulentordning m.v. i almen praksis
Oversigt hvem er hvem Kvalitetsudvikling, efteruddannelse, praksiskonsulentordning m.v. i almen praksis Medlemmer af Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget: Regionspolitikere Bo Libergren Region Syddanmark
Læs mereOversigt hvem er hvem Kvalitetsudvikling, efteruddannelse, praksiskonsulentordning m.v. i almen praksis
Oversigt hvem er hvem Kvalitetsudvikling, efteruddannelse, praksiskonsulentordning m.v. i almen praksis Medlemmer af Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget: Regionspolitikere Tage Petersen Region Syddanmark
Læs merePraksisdag Syd. Efteruddannelses- og udviklingsdag fredag den 5. maj 2017 på Trinity. Program til. for almen praksis i Region Syddanmark
Praksisdag Syd 5.5.2017 KEU syd Program til Efteruddannelses- og udviklingsdag fredag den 5. maj 2017 på Trinity for almen praksis i Region Syddanmark Praksisdag Syd 5. maj 2017 Målgruppen for Praksisdag
Læs mereOversigt hvem er hvem Kvalitetsudvikling, efteruddannelse, praksiskonsulentordning m.v. i almen praksis
Oversigt hvem er hvem Kvalitetsudvikling, efteruddannelse, praksiskonsulentordning m.v. i almen praksis Medlemmer af Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget: Regionspolitikere Bo Libergren Region Syddanmark
Læs mereKvalitets- og EfteruddannelsesUdvalget (KEU) for almen praksis i Region Syddanmark. Ansøgning om støtte til efteruddannelsesaktiviteter
Kvalitets- og EfteruddannelsesUdvalget (KEU) for almen praksis i Region Syddanmark Ansøgning om støtte til efteruddannelsesaktiviteter Ansøgninger under 25.000 kr. behandles administrativt løbende. Ansøgninger
Læs mereDerudover opstilles også et bud på budget i balance for 2020, hvori er indregnet, at alle læger er i klynger.
KEU-sekretariatet Damhaven 12, 7100 Vejle Tlf. 7663 1384 Fax 7663 1504 KEU@rsyd.dk Afdeling: Kvalitet og Forskning Udarbejdet af: Finn Sørensen Journal nr.: 18/43607 E-mail: finn.soerensen@rsyd.dk Dato:
Læs mereKEU GDPR DATA. Apoteksbesøg. Tilbageblik på Spændende horisonter. Klynger. Populær gruppeundervisning. Kvalitetsprojekter.
Populær gruppeundervisning KEU syd KEU Tilbageblik på 2018 DATA Fyraftensmøder Forord 2018 Ledelseskurser Team Styrk din robusthed Datamøder Kræftopsporing Visinfosyd.dk Kvalitetsprojekter Klyngerdannelse
Læs mereTIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET
TIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET Centrale forældrefunktioner Risikofaktorer og risikoadfærd Tidlige tegn på mistrivsel At dele bekymring med forældre Perspektiver ved bekymring
Læs mereUdviklings- og efteruddannelsesdag fredag den 8. maj 2015 på Trinity
Praksisdag Syd 8.5.2015 KEU syd Program til Udviklings- og efteruddannelsesdag fredag den 8. maj 2015 på Trinity for almen praksis i Region Syddanmark Praksisdag Syd 8. maj 2015 Målgruppen for Praksisdag
Læs mereUdarbejdet af KEU-sekretariatet juni 2015. KEU syd. Praksisdag Syd Avis 2015. Afholdt fredag den 8. maj 2015 på Trinity
Udarbejdet af KEU-sekretariatet juni 2015 KEU syd Praksisdag Syd Avis 2015 Afholdt fredag den 8. maj 2015 på Trinity Ny PLO Syd-formand: Brug KEU! Med 430 deltagere slog Praksisdag Syd 2015 sin egen rekord,
Læs merePraksisdag Syd avis for almen praksis i Region Syddanmark
Praksisdag Syd avis for almen praksis i Region Syddanmark regionsyddanmark.dk Praksisdag Syd 3. maj 2013 KEU syd En helt særlig Praksisdag Efteruddannelses- og udviklingsdagen Praksisdag Syd 3. maj 2013
Læs mereBliv bedre til at håndtere KOL i din praksis
Bliv bedre til at håndtere KOL i din praksis Efteruddannelsestilbud fra Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget i Region Syddanmark regionsyddanmark.dk Baggrund DSAM udgav i april måned 2008 en vejledning
Læs mereNordjysk Praksisdag 2016
Skal man have en diagnose for at få hjælp? Målgruppe: læger Beskrivelse af indholdet. Alt for mange børn henvises til psykiatrisk udredning uden at der er afprøvet en relevant indsats i primær sektoren
Læs mereOversigt over støttemuligheder for praktiserende læger i Region Syddanmark
KVALITETSUDVIKLING OG EFTERUDDANNELSE Oversigt over støttemuligheder for praktiserende læger i Region Syddanmark www.regionsyddanmark.dk/keu-syd KEU syd Støtte fra Kvalitets- og EfteruddannelsesUdvalget
Læs mereDialog (L) Vurderingsskema - Børn i 5-6 års alderen, forældre Revideret maj 2017
Dialog (L) Vurderingsskema - Børn i 5-6 års alderen, forældre Revideret maj 2017 Læreplanstemaer Sociale kompetencer etablere og fastholde venskaber tager kontakt til andre børn og opfordrer til at lege,
Læs mereKvalitets- og EfteruddannelsesUdvalget (KEU) for almen praksis i Region Syddanmark. Ansøgning om støtte til kvalitetsprojekter
Kvalitets- og EfteruddannelsesUdvalget (KEU) for almen praksis i Region Syddanmark Ansøgning om støtte til kvalitetsprojekter Ansøgninger under 25.000 kr. behandles administrativt løbende. Ansøgninger
Læs mereFYRAFTENSMØDE FMK OG FORLØBSPLANER
Velkommen FYRAFTENSMØDE med fokus på FMK OG FORLØBSPLANER XMO 11.10.18 Præsentation Kirsten Wengler, Læge Kjeld Gandrup, XMO Lenike Gilhøj Vemmelund, Datakonsulent Vi hjælper praksis med IT og data Vejleder
Læs mereAf Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT
Læs en børnepsykiaters vurdering af forskellige børn hvor vi umiddelbart tror, det er ADHD, men hvor der er noget andet på spil og læs hvad disse børn har brug for i en inklusion. Af Gitte Retbøll, læge
Læs merePLO Analyse Næsten 800 speciallæger i almen medicin arbejder uden for almen praksis
PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION PLO Analyse Næsten 800 speciallæger i almen medicin arbejder uden for almen praksis Hovedbudskaber Ud af 4.404 speciallæger i almen medicin er 770 beskæftiget uden for
Læs mereAt bygge et hus. I Psykologisk FAMILY DYNAMICS AF FINN WESTH OG KIRSTEN DIERNISSE
FAMILY DYNAMICS AF FINN WESTH OG KIRSTEN DIERNISSE Om et forebyggende familiebehandlingsprojekt til alle med ondt i familien. Det baserer sig på familiens medejerskab til sin egen udvikling og på familiens
Læs mereKvalitets- og Efteruddannelsesudvalget den 1. oktober 2013 REFERAT. af møde i. Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget
Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget den 1. oktober 2013 REFERAT af møde i Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget tirsdag den 1. oktober 2013 kl. 16.00 19.00 Praksisenheden i Kolding Kokholm 3A 6000
Læs mereADHD et liv i kaos. Kort fakta Årsagsforhold Symptomer vanskeligheder Samarbejdet med en borger med ADHD Behandling/vores tilbud
ADHD et liv i kaos Kort fakta Årsagsforhold Symptomer vanskeligheder Samarbejdet med en borger med ADHD Behandling/vores tilbud v. Psykolog Anette Ulrik og Dorthe Wulff Kelstrup www.socialmedicin.rm.dk
Læs mereKEU-syd. KEU-Statusrapport KEU Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget for almen praksis i Region Syddanmark. KEU syd
Udarbejdet af KEU-sekretariatet April 2018 KEU-syd KEU syd www.regionsyddanmark.dk/keu-syd KEU-Statusrapport 2017 KEU Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget for almen praksis i Region Syddanmark Indhold
Læs mereFYRAFTENSMØDE FMK OG FORLØBSPLANER
Velkommen FYRAFTENSMØDE med fokus på FMK OG FORLØBSPLANER WinPLC (A-Data) 06.12.18 Præsentation Birthe Daugaard, Læge Susanne Christensen, WinPLC (A-Data) Lenike Gilhøj Vemmelund, Datakonsulent Vi hjælper
Læs mereFakta om nye rammer for almen praksis. Svar på misforståelser og påstande fra PLO og de praktiserende læger.
N O T A T 10-05-2013 Fakta om nye rammer for almen praksis. Svar på misforståelser og påstande fra PLO og de praktiserende læger. Regionernes Lønnings- og Takstnævn har den 3. maj 2013 opsagt aftalen med
Læs merePraksisformer i Region Sjælland
Praksisformer i Region Sjælland Mulighederne er mange. Klinik på distance? Generationsskifteaftaler? Nedsat patienttal i en årrække? Praksis på prøve? Praksisbus? Kombinationsstillinger? Eller alternativ
Læs mereOversigt over støttemuligheder for praktiserende læger i Region Syddanmark
KVALITETSUDVIKLING OG EFTERUDDANNELSE Oversigt over støttemuligheder for praktiserende læger i Region Syddanmark www.regionsyddanmark.dk/keu-syd KEU syd Støtte fra Kvalitets- og EfteruddannelsesUdvalget
Læs mereNyt sundhedshus i Rudkøbing nye faglige muligheder
Praktiserende læge søges til: Nyt sundhedshus i Rudkøbing nye faglige muligheder www.flyttillangeland.dk Flyt ind i nyt sundhedshus Flyt ind i et nybygget sundhedshus og bliv en del af et fagligt fællesskab
Læs mereFagetik Værktøjskasse. Case Dialogkort Folder Det fagetiske hjul
Fagetik Værktøjskasse Case Dialogkort Folder Det fagetiske hjul 1 En case Formålet med casen er at vise, hvordan et medlem eller en gruppe af medlemmer kan bruge fagetikken til at overveje hvilke fagetiske
Læs mereSE BARNET INDEFRA: At arbejde med tilknytning i dagpleje- og institutionskontekster. Landskonferencen Kvalitet i dagplejen
SE BARNET INDEFRA: At arbejde med tilknytning i dagpleje- og institutionskontekster. Landskonferencen Kvalitet i dagplejen Hotel Nyborg Strand den 29. maj 2017 Mette Skovgaard Væver Ph.D. lektor i klinisk
Læs mereKURSER 2019 PRAKSISPERSONALE PLO - EFTERUDDANNELSE
KURSER 2019 PRAKSISPERSONALE PLO - EFTERUDDANNELSE Der sker meget nyt i almen praksis Kursuskataloget for praksispersonale ser lidt anderledes ud, end du har været vant til. Det er fordi, der sker så meget
Læs mereSammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag
Sociale kompetencer Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid i relation
Læs mereABC Demens -forstå demens i et helhedsperspektiv
ABC Demens -forstå demens i et helhedsperspektiv Symposium 4 FOR DIG DER ER NY PÅ DEMENSOMRÅDET Elsebeth Refsgaard Uddannelseskonsulent Nationalt Videnscenter for Demens ABC Demens og personcentreret omsorg
Læs mereTØNDER SYGEHUS TØNDER SYGEHUS. for FREMTIDEN. fremtidens model for nærsygehuse
TØNDER SYGEHUS fremtidens model for nærsygehuse TØNDER SYGEHUS for FREMTIDEN En nytårshilsen til politikerne i Region Syddanmark fra Tønder. Vi anbefaler: Et rettidigt tilbud til ALLE borgere i Region
Læs mereSKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS
SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS -en undersøgelse af patienter der henvender sig med skuldergener hos den praktiserende læge Projektansvarlige: Uddannelseslæge Tatyana Uzenkova Madsen,Lægerne i Lind,7400 Herning
Læs merePsykinfoarrangement. Psykoterapeuter: Kirsti H. Andersen og Lone Thygesen
Psykinfoarrangement Psykoterapeuter: Kirsti H. Andersen og Lone Thygesen Program Velkomst og præsentation. Hvad vil det sige at have en personlighedsforstyrrelse, med særligt fokus på den ængstelig evasive
Læs mereVelkommen hos Lægerne i Nibe
Velkommen hos Lægerne i Nibe Opdateret aug.2018 Indledning Aktuelle beskriver arbejdsstedet, arbejdsforhold og arbejdsgange. Præsentation af huset Lægerne i Nibe er en 7-mands kompagniskabspraksis, som
Læs mereUdeblivelser og afbud i Psykiatrisygehuset.
Område: Administrationen Afdeling: Planlægning Journal nr.: 12/13297 Dato: 8. februar 2016 Udarbejdet af: Anne Moesgaard og Niels Aagaard E-mail: Niels.Aagaard@rsyd.dk Telefon: 99444909 Notat Udeblivelser
Læs mereFYRAFTENSMØDE FMK OG FORLØBSPLANER
Velkommen FYRAFTENSMØDE med fokus på FMK OG FORLØBSPLANER Clinea 04.04.19 Præsentation Inger Ahnfeldt-Mollerup, Læge Jens-Henrik Engquist, EG Clinea Lenike Gilhøj Vemmelund, Datakonsulent Vi hjælper praksis
Læs mereBørne- og Ungdomspsykiatriens tilbud til patienter med uforklarede symptomer - efter somatisk udredning på mistanke om bivirkninger til HPV vaccine
Børne- og Ungdomspsykiatriens tilbud til patienter med uforklarede symptomer - efter somatisk udredning på mistanke om bivirkninger til HPV vaccine 19. april 2016 Ved Gitte Dehlholm Overlæge, Ph.d, Specialist
Læs mereInternt notatark. Emne: Redegørelse for PLO overenskomst betydning for sundhedsområdet
Internt notatark Senior- og Socialforvaltningen Sundhedsområdet Dato 26. marts 2014 Sagsnr. 14/4401 Emne: Redegørelse for PLO overenskomst betydning for sundhedsområdet Lørdag den 1. marts 2014 lykkes
Læs mereFMK og andre tips XMO
Velkommen FMK og andre tips XMO Fyraftensmøde 07.12.17 Præsentation Kirsten Wengler, Læge Kjeld Gandrup, XMO Lenike Gilhøj Vemmelund, Datakonsulent Susanne Fransen, Datakonsulent. Program 16.30 Velkomst
Læs mere1-2 læger søges til Sundhedshus Langeland
1-2 læger søges til Sundhedshus Langeland regionsyddanmark.dk www.flyttillangeland.dk Flyt ind i nyt sundhedshus Flyt ind i et moderne sundhedshus Sundhedshuset i Rudkøbing er designet i samarbejde med
Læs merePLO faktaark 2017 Region Syddanmark
PLO faktaark 2017 Region Syddanmark Indholdsfortegnelse 1. Karakteristika for praktiserende læger... 1 1.1 Antal... 1 1.2 Køn... 2 1.3 Alder... 3 1.4 Praksisform... 5 2. Lægemangel... 6 2.1 Patienter pr.
Læs merepersonlighedsforstyrrelser
Danske Regioner 29-10-2012 Personlighedsforstyrrelser voksne (DF60.3, DF60.6) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for personlighedsforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række
Læs mereReferat. Til Videreuddannelsesrådets medlemmer I Hospitalsenheden Vest
Hospitalsenheden Vest Administrationen HR Til Videreuddannelsesrådets medlemmer I Hospitalsenheden Vest Lægårdvej 12 DK-7500 Holstebro Tel. +45 9912 5000 Fax. +45 9912 5090 post@vest.rm.dk www.vest.rm.dk
Læs mereMØDET MED PÅRØRENDE TIL PERSONER MED ALVORLIG SYGDOM
JANUAR 2016 MØDET MED PÅRØRENDE TIL PERSONER MED ALVORLIG SYGDOM Anbefalinger til sundhedspersonale MØDET MED PÅRØRENDE TIL PERSONER MED ALVORLIG SYGDOM Anbefalinger til sundhedspersonale Sundhedsstyrelsen,
Læs mereFMK og andre tips XMO
Velkommen FMK og andre tips XMO Fyraftensmøde 06.12.17 Præsentation Kirsten Wengler, Læge Kjeld Gandrup, XMO Lenike Gilhøj Vemmelund, Datakonsulent Susanne Fransen, Datakonsulent. Program 16.30 Velkomst
Læs mereSamarbejde mellem psykiatri og somatik - set med psykiatriens øjne
Samarbejde mellem psykiatri og somatik - set med psykiatriens øjne Hvorfor er samarbejdet med de somatiske afdelinger sås vigtigt? Patienter med psykiatrisk lidelse har væsentlig kortere levetid end andre
Læs merereaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner
Danske Regioner 29-10-2012 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion voksne (DF43.1 DF43.2) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Forord
Læs mereFunktionelle Lidelser hos børn og unge nye veje at gå?
Funktionelle Lidelser hos børn og unge nye veje at gå? Debat om forebyggelse af psykiske lidelser hos børn og unge d. 18/1-2019 Charlotte Ulrikka Rask Klinisk professor, overlæge, ph.d. Hvad er en funktionel
Læs merePATIENTOPLEVET KVALITET 2013
Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 60 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 46% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?
Læs mereHelbredt og hvad så? Hvad har vi undersøgt? De senfølgeramtes perspektiv. Hvordan har vi gjort?
Helbredt og hvad så? I foråret indledte vi tre kommunikationsstuderende fra Aalborg Universitet vores speciale, som blev afleveret og forsvaret i juni. En spændende og lærerig proces som vi nu vil sætte
Læs mereKultur og Sundhed Ulighed i sundhed - etniske minoriteter
Kultur og Sundhed Ulighed i sundhed - etniske minoriteter Forord: Siden midt 60`erne har Danmark oplevet en markant stigning i indvandringen fra ikkevestlige lande og det har således gjort Danmark til
Læs mereBilag: Høringssvar kandidatuddannelse i medicin i Esbjerg
Bilag: Høringssvar kandidatuddannelse i medicin i Esbjerg Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet Oversigt... 1 Høringsparter og sammenfatning... 1 Sammenfatning af høringssvar... 2 Liste
Læs mereFra data til kvalitet. Etnolog, Ph.d. og leder af Team SydPOL
Fra data til kvalitet Heidi Bøgelund Frederiksen Etnolog, Ph.d. og leder af Team SydPOL Team SydPOL Hvem er vi? 7 praktiserende læger Sekretariatsleder KEU Koordinator Spørgsmål der dukker op Hvad kan
Læs mereIntroduktion til et samtaleforløb i praksis og kort om management
Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik Introduktion til et samtaleforløb i praksis og kort om management Teoretisk oplæg og demonstration Kommunikationsmodul specialleuddannelsen
Læs mereInformationspjece om Maksimal Medicinsk Uræmibehandling (MMU) Regionshospitalet Holstebro Nyremedicinsk Dagafsnit Sengeafsnit M3
Informationspjece om Maksimal Medicinsk Uræmibehandling (MMU) Regionshospitalet Holstebro Nyremedicinsk Dagafsnit Sengeafsnit M3 Til dig der overvejer lindrende medicinsk behandling fremfor dialyse. Denne
Læs mereKEU - Årsrapport 2017
1. De overordnede linjer... 2 1.1 Politik... 2 1.2 Indsats i forhold til almen praksis... 3 1.3 Beslægtet indsats... 4 1.4 Ny overenskomst og dens betydning for 2017... 4 2. Den konkrete indsats... 5 2.1
Læs mereRESULTAT AF UNDERSØGELSEN: ER DU MED PÅ ICPC KODNING?
RESULTAT AF UNDERSØGELSEN: ER DU MED PÅ ICPC KODNING? Marianne Rosendal, kvalitetsudviklingskonsulent, ph.d. Kvalitets og EfteruddannelsesUdvalget for almen praksis i Region Syddanmark besluttede i 2007,
Læs mereTILBUD TIL ALMEN PRAKSIS
Kursuskatalog efterår/vinter 2014 TILBUD TIL ALMEN PRAKSIS KEU syd Indhold 3 Forord Tilbud 4 Børnepsykiatri 5 Temamøde om Funktionelle lidelser 6 Tilbud til efteruddannelsesgrupper 7 Grundkursus i ICPC-kodning
Læs mereIver Hecht. Forstander cand psych Familiecentret Vibygård Psykoterapeutisk uddannelse Uddannet ckok traume terapeut
Iver Hecht Forstander cand psych Familiecentret Vibygård Psykoterapeutisk uddannelse Uddannet ckok traume terapeut Familiecentret Vibygård Terapeutisk døgn og dagbehandling af familier igennem 29 år. Startede
Læs merePersonlighedsforstyrrelse og Mentaliseringsbaseret behandling. ved Tom Skaarup-Hille og Karen Sandahl, psykologer i Psykiatrisk Klinik i Næstved
Personlighedsforstyrrelse og Mentaliseringsbaseret behandling ved Tom Skaarup-Hille og Karen Sandahl, psykologer i Psykiatrisk Klinik i Næstved Program Hvad er emotionelt ustabil personlighedsstruktur
Læs mereEn god behandling begynder med en god dialog
En god behandling begynder med en god dialog En god behandling begynder med en god dialog De fleste af os kender den situation, hvor vi efter en samtale med lægen kommer i tanke om alt det, vi ikke fik
Læs mereNATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF EMOTIONEL USTABIL PERSONLIGHEDSSTRUKTUR, BORDERLINE TYPE
1 NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF EMOTIONEL USTABIL PERSONLIGHEDSSTRUKTUR, BORDERLINE TYPE Quick guide Anvend ikke rutinemæssigt screeningsredskaber til identifikation af mulig borderline
Læs mereStore Praksisdag skarpe telefonvisitation af den akutte patient
Store Praksisdag 2018 5 skarpe telefonvisitation af den akutte patient Kursusleder og underviser: Thomas Drivsholm (praktiserende læge, lektor) Underviser: Ida Monefeldt (Lægesekretær), begge www.33137086.dk
Læs mereGruppernes egen evaluering for 2012
Gruppernes egen evaluering for 2012 DGE [Decentral Gruppebaseret Efteruddannelse - Region Hovedstaden] Kære gruppeledere Vi har sammenskrevet jeres evalueringer for 2012 til inspiration for jeres og vores
Læs mereTidlig opsporing af sygdomstegn
Et kompetenceudviklingsforløb der levendegør viden i handling Tidlig opsporing af sygdomstegn Indledning Har du prøvet at komme hjem fra et kursus med rygsækken fuld af ny viden og lyst til at komme tilbage
Læs mereDet danske sundhedsvæsen. Urdu
Det danske sundhedsvæsen Urdu 2 Det danske sundhedsvæsen Denne pjece fortæller kort om det danske sundhedsvæsen, og om de forskellige steder, man kan blive undersøgt og behandlet, hvis man bliver syg.
Læs mereLige sundhed blandt mænd og kvinder. -Set fra et almen praksis perspektiv
Lige sundhed blandt mænd og kvinder -Set fra et almen praksis perspektiv Lektor, læge, ph.d. Forskningsenheden for Almen Praksis Nationalt Forskningscenter for Kræftrehabilitering Syddansk Universitet
Læs merePraksisdag Syd. Efteruddannelses- og udviklingsdag fredag den 3. maj 2019 på Trinity Hotel og Konferencecenter.
Praksisdag Syd 3.5.2019 KEU syd Program til Efteruddannelses- og udviklingsdag fredag den 3. maj 2019 på Trinity Hotel og Konferencecenter for almen praksis i Region Syddanmark Praksisdag Syd 3. maj 2019
Læs mereForskning under»tidlig opsporing af kræft«
Forskning under»tidlig opsporing af kræft« Forskning under»tidlig opsporing af kræft«forskning er ét af de tre ben, som indsatsen»tidlig opsporing af kræft«består af. De to andre er kompetenceudvikling
Læs mereBilag 10: Interviewguide
Bilag 10: Interviewguide Briefing - introduktion Vi skriver speciale om ufrivillig barnløshed, og det, vi er optaget af, er det forløb du og din partner/i har været igennem fra I fandt ud af, at I ikke
Læs mereDet midlertidige udvalg vedrørende sociale forskelle i sundhed
Det midlertidige udvalg vedrørende sociale forskelle i sundhed Regionshuset Viborg Psykiatri- og Socialstaben Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 www.regionmidtjylland.dk Referat af 2. møde
Læs mereangst og social fobi
Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere
Læs mereForskning om behandling af depression med Blended Care
Odense 23. februar 2015 Forskning om behandling af depression med Blended Care I perioden fra januar 2016 til udgangen af 2017 gennemføres et videnskabeligt studie i Internetpsykiatrien. Studiet har til
Læs mereFMK og andre tips WinPLC (A-Data)
Velkommen FMK og andre tips WinPLC (A-Data) Fyraftensmøde 23.01.18 Præsentation Birthe Daugaard, Læge Ulla Frederiksen, A-Data Lenike Gilhøj Vemmelund, Datakonsulent Bo Christensen, Datakonsulent. Program
Læs mereFMK og andre tips EG Clinea
Velkommen FMK og andre tips EG Clinea Fyraftensmøde 17.04.18 Præsentation Jørn Zachariassen, Læge Jens-Henrik Engqvist, EG Clinea Lenike Gilhøj Vemmelund, Datakonsulent Bo Christensen, Datakonsulent. Program
Læs merereaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner 21-06-2012
Danske Regioner 21-06-2012 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion (DF43.1 DF43.2) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Forord I psykiatrien
Læs mereMødereferat Politisk dialogmøde mellem Langeland kommune og Sundhedskoordinationsudvalget
Område: Sundhedsområdet Afdeling: Sundhedssamarbejde og Kvalitet Journal nr.: 14/21810 Dato: 2. oktober 2014 Udarbejdet af: Christine Lund Momme E-mail: Christine.Lund.Momme@rsyd.dk Telefon: 29201318 Mødereferat
Læs mereRedskaber til trivselsevaluering, som du finder i dette materiale
Trivselsevaluering Du foretager din trivselsevaluering med udgangspunkt i trivselsdimensionerne for børn i sundhedsplejen og trivselsdimensionerne for forældre til børn i sundhedsplejen (se oversigter).
Læs mere% & &' & #(!! )! * (+!,-. )/ &' +0 &#-)! 3 &-) )! 3 &&-)) ) 2 2)3 &4!!!! ) + &/-)! ) # 4-! + * 4#' +)+! +4 ' 6!! )7/ '' / ' / '# ) 6879 ' 9
!" #$ % & &' & #(!! )! * (+!,-. )/ &' +0 &-) "0 &122 0 &#-)! 3 &-) )! 3 &&-)) ) 2 2)3 &*-)) ) &4!!!! ) + &/-)! ) #  "# 4-! + * 4(+!)* 4#' +)+! +4 ' 6!! )7/ '' / ' / '# ) 6879 ' 9 '&:!0 '*$!0 '4$!!0
Læs mere»Tid samme dag«- en kvalitativ undersøgelse
»Tid samme dag«- en kvalitativ undersøgelse Baggrund Denne undersøgelse er gennemført som led i»tidlig opsporing af kræft«. Det er en flerårig indsats i Region Sjælland, der omfatter mange forskellige
Læs mereJoke-Gesine Habben. Orientering om den systematiske efteruddannelse
Joke-Gesine Habben Efteruddannelsessekretariatet Orientering om den systematiske efteruddannelse Kort om processen indtil nu Med overenskomsten i 2014 blev det aftalt at igangsætte systematisk efteruddannelse
Læs mereLokal beredskabsplan for forebyggelse, tidlig opsporing og håndtering af vold og seksuelle overgreb mod børn.
Lokal beredskabsplan for forebyggelse, tidlig opsporing og håndtering af vold og seksuelle overgreb mod børn. Den Integrerede Idrætsinstitutionen Lundebo Lundegårdshegnet 7 4030 Tune Greve Kommune September
Læs mereFællesmodul 2: Levekår og sundhed
Fællesmodul 2: Levekår og sundhed MPH-uddannelsen Efterår 2015 Kursus koordinator:, phd, Lektor Studieleder for MPH og EPH Afdeling for Social Medicin Institut for Folkesundhedsvidenskab elnyg@sund.ku.dk
Læs mereCRP. Klyngepakke. Introduktion
Introduktion Hver dag bliver der i almen praksis målt CRP hos rigtig mange patienter. Men hvornår er det relevant at måle CRP og hvad en den kliniske betydning og konsekvens af målingen? Disse og andre
Læs mereINDLEDNING... 2 RESUMÉ... 2 PROBLEMFORMULERING... 3 METODE... 3 TEORI... 6 KONKLUSION... 8 HANDLEFORSLAG... 9 LITTERATURLISTEN...
Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 RESUMÉ... 2 PROBLEMFORMULERING... 3 METODE... 3 TEORI... 6 KONKLUSION... 8 HANDLEFORSLAG... 9 LITTERATURLISTEN... 11 1 Indledning Jeg har valgt opgave nr. 3 case Den
Læs merePLO faktaark 2017 Region Nordjylland
PLO faktaark 2017 Region Nordjylland Indholdsfortegnelse 1. Karakteristika for praktiserende læger... 1 1.1 Antal... 1 1.2 Køn... 2 1.3 Alder... 3 1.4 Praksisform... 5 2. Lægemangel... 6 2.1 Patienter
Læs mereIndledning til Rådets arbejde. Magt og afmagt i psykiatrien
Indledning til Rådets arbejde Magt og afmagt i psykiatrien Magt og afmagt i psykiatrien MAGT OG AFMAGT opleves utvivlsomt af alle, som har svær psykisk sygdom inde på livet, både på det personlige, det
Læs mereStrategi for Telepsykiatrisk Center ( )
Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og
Læs mereFaaborg-Midtfyn Kommunes høringssvar til udkast til sundhedsaftale 2015-2018
Faaborg-Midtfyn Kommunes høringssvar til udkast til sundhedsaftale 2015-2018 Faaborg-Midtfyn Kommune hilser høringsversionen af Sundhedsaftalen 2015-2018 for Region Syddanmark velkommen og anerkender det
Læs mereBarndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer
Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer Psykiatridage 2013, 7/10, Herlev Hospital Sarah Daniel, Institut for Psykologi, Københavns Universitet
Læs mereHVAD SKAL DEN STUDERENDE?
21. OKTOBER 2015 HVAD SKAL DEN STUDERENDE? Opleve at du som tutorlæge demonstrerer Sådan gør jeg, så din glæde og dit engagement ved arbejdet med patienterne smitter af på studenten. Den studerende skal
Læs mereKom Godt I Gang. Tidlig opsporing af udsatte og sårbare gravide
Kom Godt I Gang Tidlig opsporing af udsatte og sårbare gravide Præsentation Susanne Andersen jordemoder, Region Nordjylland Pia Møller sundhedsplejerske, Hjørring kommune Startet samarbejde i projektet
Læs mereFMK Ven eller fjende? (Session 10)
FMK Ven eller fjende? (Session 10) Præsentation Lenike Gilhøj Vemmelund Datakonsulent i Region Syddanmark Palle Mark Christensen Speciallæge i alm medicin, klinisk farmakologi, ph.d. Lægerne Lærkevej,
Læs mereMødereferat Politisk dialogmøde mellem Svendborg kommune og Sundhedskoordinationsudvalget
Område: Sundhedsområdet Afdeling: Sundhedssamarbejde og Kvalitet Journal nr.: 13/1347 Dato: 18. juli 2014 Udarbejdet af: Arne Vesth Pedersen E-mail: Arne.Vesth.Pedersen@rsyd.dk Telefon: 29201104 Mødereferat
Læs mereAKADEMIKERE I REGIONERNE FAGLIGHEDER I SPIL I FÆLLESSKAB
AKADEMIKERE I REGIONERNE FAGLIGHEDER I SPIL I FÆLLESSKAB 2 JEG SER ET MENNESKE, IKKE EN DIAGNOSE Måske går det svære ikke over, men det kan blive bedre eller anderledes. Dét blik kan jeg hjælpe mine patienter
Læs mereKan sygeplejersken i et onkologisk sengeafsnit fremme familiemedlemmers mestring af den nye livssituation ved hjælp af planlagte samtaler?
Kan sygeplejersken i et onkologisk sengeafsnit fremme familiemedlemmers mestring af den nye livssituation ved hjælp af planlagte samtaler? Sygeplejerske Anne Bie Nørum Specialsygeplejerske i onkologi TanjaWendicke
Læs mere