Klinikpersonalets arbejde med Datafangst
|
|
- Amanda Sigrid Torp
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Klinikpersonalets arbejde med Datafangst Af Berit Lassen, praktiserende læge, Korsør I almen praksis har vi travlt. Opgaverne står i kø, og det efterlader os ofte med en følelse af, at den rækkefølge, vi ekspederer tingene på, ikke altid sikrer en optimal udnyttelse af vores tid og kompetencer. Ofte er det de små og større akutte helbredsproblemer, der stjæler vores tid og opmærksomhed. Måske er der også en tendens til, at det er de mest resursestærke patienter, der sikrer sig en tid i vores ofte overbookede kalender. Så hvordan sikrer vi i en hektisk hverdag, at de mest sårbare og syge patienter og dem med størst risiko for at udvikle sygdom og komplikationer til eksisterende sygdom også er dem, vi bruger en stor del af vores tid på? Denne artikel forsøger at give et bud på, hvordan Sentinel Datafangst, med praksispersonalet som tovholder, kan bruges til en mere effektiv udnyttelse/organisering af resurserne og sikre den mest relevante efteruddannelse for hele klinikken. Hvad er Datafangst? Sentinel Datafangst er et elektronisk program, der installeres i den enkelte praksis og opsamler data om medicinordinationer, ydelser, laboratorieprøver og ICPC-diagnoser. Data sendes løbende til Dansk AlmenMedicinsk Database (DAMD) og omdannes til kvalitetsrapporter, som kun læger og personale, ved brug af deres professionelle digitale signatur, kan få adgang til at se via sundhed.dk hertil skal det siges, at man kun får adgang til data fra egen praksis. I kvalitetsrapporterne er data ordnet systematisk, så det giver et overblik over kontrollerne og undersøgelserne knyttet til for eksempel kroniske lidelser som KOL og diabetes. Ud over kvalitetsrapporter, der vedrører kroniske sygdomme, er der også en bred vifte af andre kvalitetsrapporter, der dækker en stor del af arbejdet i almen praksis. Til visse sygdomme eller projekter er der behov for yderligere informationer end dem, der indhentes automatisk. Det kan være oplysninger om kost, motion, og om der er foretaget fodundersøgelse. Disse undersøgelser hentes via et elektronisk integreret spørgeskema (en pop-up ), der aktiveres, når lægen eller klinikpersonalet registrerer diagnosen for kontakten for eksempel T90 for type 2-diabetes. Datafangst og børn I vores praksis, Lægecenter Korsør, så vi for nogle år siden på, hvilke børn der udeblev fra børneundersøgelserne. Vi fik hurtigt en fornemmelse af, at de familier, der tidsmæssigt og socialt var mest pressede, også var de familier, der glemte at bestille tid til vaccination og børneundersøgelserne. Til gengæld havde vi en stor gruppe af børn, der kom næsten præcist på datoen for den planlagte undersøgelse og vaccination. De kommer ofte sammen med både mor og far, og som forventet er disse børn af forældre med overskud altid raske og sunde, udvikler sig normalt og trives socialt. Som læge er det en glæde og en fornøjelse at få en sådan konsultation, men det er 1 2 B e s t P r a c t i c e s e p t e m b e r
2 ikke i den sammenhæng, vi bruger vores faglige kompetencer til at gøre den store forskel. Forældrene får grundlæggende bekræftet det, de vidste i forvejen, nemlig at deres børn har det godt. Vi valgte derfor at differentiere vores profylaksetilbud og via Datafangst-rapporterne at indkalde de børn, der enten ikke havde fået foretaget én eller flere planlagte børneundersøgelser eller manglede vaccinationer i forhold til børnevaccinationsprogrammet. Klinikpersonalet indkalder familierne enten telefonisk eller via brev og mail og sikrer sig, at der bliver givet god tid til disse børneundersøgelser. Omvendt viste det sig, at vi ofte kunne spare noget tid på de børneundersøgelser, hvor vi erfaringsmæssigt vidste, at vi ikke ville finde helbredsproblemer. Forældrene reagerede positivt og nogle med stor taknemmelighed på påmindelsen om glemte vacciner og børneundersøgelser. Som en af forældrene sagde: Jeg ville også glemme de forebyggende tandlægekontroller, hvis jeg ikke fik en påmindelse fra min tandlæge, for vores hverdag er så hektisk. I den familie havde både de voksne og børnene en del udfordringer med atopiske lidelser i form af eksem og høfeber, og børneundersøgelsen førte til en optimering af behandlingen efter undervisning i håndtering og behandling af de akutte episoder med forværring i generne. Praksispersonalet oplever opgaven med at gennemgå børne- og vaccinationsrapporterne to gange årligt som meget meningsfuld og sørger for at planlægge det sådan, at indkaldelserne ligger i de mindre travle perioder. Planlægning af opgaver ved hjælp af Datafangst På tilsvarende måde har sygeplejerskerne kunne planlægge andre opgaver via Datafangstrapporterne, så vores tid blev udnyttet bedst muligt. Et eksempel er rapporten HPV vaccination af årgang 85-92, som vi fik allerede i juni Den gav os et overblik over antallet af piger, der skulle vaccineres, og dermed et billede af opgavens omfang. For ikke at influenzavaccinations-perioden og opgaven med at HPV-vaccinere de unge piger skulle falde sammen, har vi forhåndsbooket tider i kalenderen det antal timer, vi vurderer, der skal bruges for at løse opgaven. Løbende, når der er stille perioder ved telefonen, sender klinikpersonalet eller ringer til pigerne og B e s t P r a c t i c e s e p t e m b e r
3 informerer dem om tilbuddet og booker samtidig en tid hos sygeplejersken, hvis de ønsker vaccinen. På samme måde tilbød Sentinel Datafangst rapporter, der identificerede hvilke patienter, der blev berørt, da reglerne for tilskud til antihypertensiv medicin og senere antidepressiv medicin blev ændret. Klinikpersonalet kunne i god tid - inden ændringerne trådte i kraft - kontakte patienter, der skulle tilbydes omstilling til billigere medicin. Alternativt havde vi oplevet et kaos af patienter, der havde ringet eller var kommet fra apoteket i frustration over, at de ikke i tide var blevet varslet, at medicinen var steget i pris. Rapporter over patienter med kroniske lidelser. Et andet eksempel er rapporterne over patienter med kroniske lidelser, der kan sortere patienter efter fød- 14 BestPractice september 2012 selsmåned. Vi bruger sorteringsmuligheden som et planlægningsredskab og afholder som hovedregel årskontrollerne i fødselsmåneden. Vores klinikpersonale har fordelt ansvaret for at gennemgå rapporterne mellem sig og indkalder løbende patienter, der udebliver eller falder ud af kontrollerne. Rapporterne bruges også til at identificere patienter, hvor behandlingsindsatsen har størst effekt. Når det gælder patienter med hypertension, ser sygeplejersken efter de højeste blodtryk, kolesteroltal og rygestatus. Dem med høje tal og høj risiko for hjerte-karsygdom konfereres med lægen. Hvis der findes et uudnyttet behandlingspotentiale, sender praksispersonalet et brev til patienten og foreslår en tid til opfølgning. Sammen med patienterne forsøger vi at
4 sætte mere ambitiøse mål for behandlingen. For diabetespatienterne gælder det, at de selv kan finde deres egne tal på sundhed.dk. Data vises grafisk på en måde, så det er nemt at overskue, hvor en eventuel behandlingsindsats og/eller livsstilsindsats ligger. Tidligere har vi i Lægecenter Korsør gennemgået patienter med stofskiftesygdom, astma og osteoporose med et-tre års mellemrum. Diabetes, KOL, hjertesvigt og hjerte-kar-rapporterne gennemgås mindst en gang årligt. Det er blevet meget nemmere, efterhånden som der er blevet ryddet op i rapporterne. Ofte kombinerer vi arbejdet med en rapport med undervisning og gennemgang af cases. For eksempel fandt vi for to år siden, at kun halvdelen af vores patienter fik foretaget måling af albumin-kreatinin index. Vi underviste derfor hinanden i den nyeste viden på området, sikrede os, at patienterne også kunne se en BestPractice september
5 Sygeplejersken som tovholder Patienter med dårligste værdier identificeres. Patienter, der længe ikke har været til kontroller, identificeres. Patienter indkaldes efter fødselsmåned til årskontrol. Model for kvalitetsindsats Overblik over egen kvalitet. Alle involveres. Arbejde med målsætninger. Fælles vidensopdatering. Læringskultur i stedet for fejlfindingskultur. Nye rutiner. Monitorering af indsats. Der sættes tid af til kvalitetsarbejde. mening med at få lavet undersøgelsen (vi udarbejdede en lille patientfolder) og organiserede prøvetagningen på en mere rationel måde. Det betyder, at mere end 75% af vores patienter nu får foretaget undersøgelsen mindst en gang årligt. Case gennemgang og forløbsanalyser viser ofte, at dårlige tal kan bedres ved, at vi organiserer os bedre, prioriterer området og sætter mål for kvalitetsindsatsen. Når vi har nået vores mål, holder vi løbende øje med, at vi ikke falder tilbage til dårlige tal. Alle i praksis har en vigtig rolle at spille i den proces, og vi sikrer undervejs, at arbejdet med at forbedre kvaliteten ikke ender i en fejlfindingskultur. n SLUTSATS Datafangst er et redskab til kvalitetsudvikling og kvalitetssikring, der hjælper praksis med at prioritere og planlægge, så vi udnytter tiden bedre og sikrer, at der bliver afsat ressourcer til de mest sårbare patienter, de mest syge og dem med størst risiko for at udvikle sygdom. Alle i praksis har en vigtig rolle at spille i den proces, og det er vigtigt, at arbejdet med at forbedre kvaliteten skaber en læringskultur og ikke en fejlfindingskultur. Læs mere om datafangst på B e s t P r a c t i c e s e p t e m b e r
Datafangst. Hvorfor? www.dak-e.dk
Dagens program 17:00 17:15 Velkomst og præsentation 17:15 17:25 Dine tanker om ICPC 17:25 17:50 Gennemgang af ICPC -Om fordele og principper ved diagnosekodning samt hvordan, I sikrer - ensartet kodning
Læs mereKlinikpersonalets uddannelsesdag Middelfart og Køge 2014. "Giv os tiden tilbage"
Klinikpersonalets uddannelsesdag Middelfart og Køge 2014 "Giv os tiden tilbage" Vi kan gøre en forskel ved at gøre forskel. Dårligere uddannelse, mere sygdom kilde: Den Nationale sundhedsprofil 2013 Dårligere
Læs mereKvalitetsudvikling i ledelsesperspektiv
Ledelse og organisation Kvalitetsudvikling i ledelsesperspektiv Til at arbejde frem mod klinikkens mål. Af Berit Lassen, Helge Madsen og Søren Gottlieb For mange læger er ord som data-fangst og kvalitetsudvikling
Læs mereKvalitesudvikling i ledelsesperspektiv
Artikel: 10822 Ledelse og organisation Kvalitesudvikling i ledelsesperspektiv Hvordan ledelsen aktivt kan bruge kvalitetsudvikling herunder datafangst, til at arbejde mod klinikkens mål. Der mangler et
Læs mereDanish Quality Unit of General Practice Kvalitetsudviklingsværktøj i dansk almen praksis
Kvalitetsudviklingsværktøj i dansk almen praksis Dansk Almen Medicinsk Kvalitetsenhed, DAK-E Kvalitetsudviklingsværktøj i dansk almen praksis -Organisation -Udbredelse -Automatisk indrapportering af data
Læs mereKvalitetsudvikling i ledelsesperspektiv. Til at arbejde mod klinikkens mål
Kvalitetsudvikling i ledelsesperspektiv. Til at arbejde mod klinikkens mål For mange læger er ord som data-fangst og kvalitetsudvikling en rød klud. Lægerne i Korsør viser her, hvordan de har vendt det
Læs mereDatafangst Orienteringsmøde om den nye overenskomst
Datafangst Orienteringsmøde om den nye overenskomst Henrik Schroll Chef for DAK-E www.dak-e.dk SentinelDatafangst Program, der indsamler praksis strukturerede data og efterfølgende leveres disse tilbage
Læs mereDatafangst for hele praksis - inspiration til kvalitetsudvikling
Datafangst for hele praksis - inspiration til kvalitetsudvikling Praktiserende læge Henrik Krabbe Laustrup Sygeplejerske Anne Knudsen Lægesekretær / Farmakonom Mai-Britt Sølvhviid Lægerne JB Winsløws Vej,
Læs mereForløb på tværs. Set fra primærsektoren
Forløb på tværs Set fra primærsektoren Min baggrund Praktiserende læge Korsør siden 2001 Målrettet arbejde med at organisere kronikerkontrollerne. Underviser i teamarbejde og strukturering af diabeteskontroller
Læs mereDATAFANGST OG DATASIKKERHED
Store Praksisdag 28. januar 2014 DATAFANGST OG DATASIKKERHED Kvalitets udvikling - hvorfor er det svært? Struktur Registrering, journal, indkaldelse, personale, Proces Huske hvornår og hvad Resultater
Læs mereOptimering af diabetesbehandling vha. risikostratificering og datafangst Januar 2013
1 Forord Denne delrapport om den praktiserende læges rolle som tovholder udgør den anden ud af tre udgivelser under projektet Organisatorisk Tovholder i Almen Praksis (OTAP). Udover Optimering af diabetesbehandling
Læs mereAPO-internat. 2008 ICPC og Datafangst. 8. Marts 2008. Henrik Schroll
APO-internat 2008 ICPC og Datafangst 8. Marts 2008 Henrik Schroll ICPC -kodenetværket ICPC kodning er nøglen n til: Kvalitetsudvikling Informationer (Linkportalen) Forskning (Ny viden i faget) ICPC -kodenetværket
Læs mereDSKS årsmøde d. 9. januar 2009, kl. 9 12
DSKS årsmøde d. 9. januar 2009, kl. 9 12 Workshop : Monitorering af patientforløb i almen prakis Workshopleder: Chef for DAK-E Søren Friborg Formål: Workshoppen vil ud fra konkrete sygehistorier beskrive
Læs mereDokumentnavn: Procedure for håndtering af patienter med diabetes type 2 i Lægecenter Korsør.
Standard 1.2 Anvendelse af god klinisk praksis Dokumentnavn: Procedure for håndtering af patienter med diabetes type 2 i Lægecenter Korsør. Dato for ikrafttrædelse: 1. december 2015 Dato for revision:
Læs mereEt tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb
Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med
Læs mereLægedage. Velkommen til Lægedage
Velkommen til Ydelser anvend overenskomsten korrekt v/ Bodil Johnsen Bruno Melgaard Jensen Dagens program 9.00-10.30: Konsultation, Tk, E-K 10.30-11.00: Pause 11.00-12.00 : Årskontrol, Tillægs, P- markering,
Læs mereForslag til procedure. 2. Regionen kræver tilbagebetaling. Regionen kræver. 4. Regionen kræver tilbagebetaling. 1. Regionen kræver tilbagebetaling
Oversigt over lægernes forklaring på manglende opfølgning på 0107 ydelsen. I tabellen er angivet hvor mange praksis, som har nævnt pågældende forklaring, hvad der er af relevant beskrivelse i vejledningen
Læs mereFarmakologisk diabetesbehandling - med specielt fokus på de antiglykæmiske farmaka
Farmakologisk diabetesbehandling - med specielt fokus på de antiglykæmiske farmaka Ole Snorgaard, overlæge Endokrinologisk Afd. Hvidovre Hospital Thomas Drivsholm, praktiserende læge, lektor Lægehuset
Læs mereCancer i Praksis. Strategi for udvikling 2012-2014. Nære Sundhedstilbud Kvalitet og Lægemidler Cancer i Praksis
Cancer i Praksis Strategi for udvikling 2012-2014 En del af virksomhedsgrundlaget i Nære Sundhedstilbud, Kvalitet og Lægemidler Nære Sundhedstilbud Kvalitet og Lægemidler Cancer i Praksis Cancer i praksis
Læs mereHurtigt patientoverblik
Digital Almen Praksis Hurtigt patientoverblik Funktionel beskrivelse af wireframes - 09. juli 2018 Indledning Dokumentet her samler en kort procesbeskrivelse for hvordan wireframen for projektet Hurtigt
Læs mereLæge Klaus Höfle. 1.1 Den faglige kvalitet Vurdering af indikatorer og begrundelser
Læge Klaus Höfle Ekstern survey Start dato: 23-09-2016 Slut dato: 23-09-2016 Standardsæt for Almen praksis Standardversion 1 Standardudgave 3 Surveyteamets sammenfattende konklusion: Klinikken er en solopraksis
Læs mereBEHANDLINGS- OG SUNDHEDSKOMPAS
BEHANDLINGS- OG SUNDHEDSKOMPAS Indholdsfortegnelse Kort om behandlings- og sundhedskompasset...4 Den optimale kurs mod din behandling...7 Second opinion...9 Samarbejde med det offentlige...11 Samspil med
Læs mereRapporter for alle. Af Kim Rønhof
Rapporter for alle Eksempel p : Benzodiazepiner p Af Kim Rønhof Trin 1 Data indsamling Trin 2 Data analyse y ogg Trin 3 Tanker om ændringer Payload y Implementering p g af ændringer g De tre/fire trin
Læs mereDIAGNOSEKODNING OG DATAFANGST
KIROPRAKTIK 2014 Henrik Schroll, speciallæge i Almen Medicin, ph.d. Tidligere chef for DAK-E. Nu Seniorforsker ved Forskningsenheden for almen Medicin ved Aalborg Universitet og Region Nords kvalitets
Læs mere»Tid samme dag«- en kvalitativ undersøgelse
»Tid samme dag«- en kvalitativ undersøgelse Baggrund Denne undersøgelse er gennemført som led i»tidlig opsporing af kræft«. Det er en flerårig indsats i Region Sjælland, der omfatter mange forskellige
Læs mereNotat 5. Konsultationssygeplejerskers arbejde med datafangst
Louise Kryspin Sørensen Juli 2014 Notat 5. Konsultationssygeplejerskers arbejde med datafangst 73% af konsultationssygeplejerskerne arbejder med datafangstmodulet, og 25% gør ikke. Arbejdsopgaverne består
Læs mereFra data til kvalitet. Etnolog, Ph.d. og leder af Team SydPOL
Fra data til kvalitet Heidi Bøgelund Frederiksen Etnolog, Ph.d. og leder af Team SydPOL Team SydPOL Hvem er vi? 7 praktiserende læger Sekretariatsleder KEU Koordinator Spørgsmål der dukker op Hvad kan
Læs mereSundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom
Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens
Læs mereEr der svaret Nej til, at patienten følges i praksis, vil patienten være at finde på listen Amb patienter med diabetes.
Vejledning i at læse data i kvalitetsrapporten Diabetes Rapporten indeholder alle de patienter fra din praksis, der er blevet kodet med diagnosen diabetes (T89 eller T90). OBS: Diagnosen skal være sat
Læs mereVejledning i brug af Sentinel Datafangst Vejledning til Sentinel version 3
Vejledning i brug af Sentinel Datafangst Vejledning til Sentinel version 3 Opdateret 25. juni 2012 Indhold Aktivering af skærmbilledet Administration af Sentinel (for alm. brugere)... 2 Hvordan tilmelder
Læs mereSystematisering af indsatsen for patienter med kroniske lidelser I KOL som eksempel
Praksisudvikling Systematisering af indsatsen for patienter med kroniske lidelser I KOL som eksempel Af Sif Kielgast, Tina Fischer og Lotte Ernst Biografi Sif Kielgast er praktiserende læge samt lægefaglig
Læs mereFilip Burlakof, Torvet 33, 3300 Frederiksværk. 1.1 Den faglige kvalitet. 1.2 Anvendelse af god klinisk praksis
Filip Burlakof, Torvet 33, 3300 Frederiksværk Ekstern survey Start dato: 19-04-2018 Slut dato: 19-04-2018 Standardsæt for Almen praksis Standardversion 1 Standardudgave 4 Surveyteamets sammenfattende konklusion
Læs mereHvordan vi har arbejdet med kvalitetsrapporten for KOL
Hvordan vi har arbejdet med kvalitetsrapporten for KOL Praktiserende læge Henrik K. Laustrup Lægerne JB Winsløwsvej 5000 Odense Hvordan vi har arbejdet med kvalitetsrapporten for KOL 4-mands bypraksis,
Læs mereKURSER 2019 PRAKSISPERSONALE PLO - EFTERUDDANNELSE
KURSER 2019 PRAKSISPERSONALE PLO - EFTERUDDANNELSE Der sker meget nyt i almen praksis Kursuskataloget for praksispersonale ser lidt anderledes ud, end du har været vant til. Det er fordi, der sker så meget
Læs mereEn undersøgelse af patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom
En undersøgelse af patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Procedure 1. Lægepraksis tilmelder sig PROTECCT-M projektet via datafangst Når lægeklinikken giver tilsagn om deltagelse i projektet, sender
Læs mereSHARED CARE PLATFORMEN. skaber et sammenhængende patientforløb
SHARED CARE PLATFORMEN skaber et sammenhængende patientforløb Sammenhængende patientforløb kræver fælles it-løsninger Shared Care platformen er Region Syddanmarks it-løsning til sikring af, at den nødvendige
Læs mereICPC, IT og kvalitetsudvikling i almen praksis
ICPC, IT og kvalitetsudvikling i almen praksis Marianne Rosendal Birthe Daugaard Diagnoseklassifikation Hvilke fordele ser du ved at diagnosekode? Hvad bruger du diagnosekodning til? Hvilke ulemper ser
Læs mereBylægen Peer Kirkebjerg, Skt. Anne Plads 2, 5., 5000 Odense C
Bylægen Peer Kirkebjerg, Skt. Anne Plads 2, 5., 5000 Odense C Standardsæt for Almen praksis Standardversion 1 Standardudgave 4 Gyldig fra 01-10-2018 Akkrediteringsstatus Akkrediteret Gyldig til 02-12-2021
Læs mereLægeklinikken på Ramsherred 8 er etableret af læge Ida Gjessing i 2008 og er en solopraksis med adresse og adgang fra gågaden i Aabenraa.
Praksisbeskrivelse Læge Ida Gjessing, Ramsherred 8, Aabenraa Lægeklinikken på Ramsherred 8 er etableret af læge Ida Gjessing i 2008 og er en solopraksis med adresse og adgang fra gågaden i Aabenraa. Klinikken
Læs mereDe sårbare patienter. - Kender vi dem? - Er vi enige om, hvordan vi behandler dem?
De sårbare patienter - Kender vi dem? - Er vi enige om, hvordan vi behandler dem? - Og hvad med det sårbare system? En sårbar patient med kronisk sygdom er dysreguleret Eller en patient der ikke kan gennemføre
Læs mereTALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd vedr. bivirkninger ved HPV-vaccine. 7. november 2013 kl. 14.00-16.00, lokale
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 164 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Anledning: Taletid: Tid og sted: Folketingets Sundhedsudvalg
Læs mereInfluenzavaccination 2015
PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Influenzavaccination 2015 Dato 1. oktober 2015 Svar på hyppigt stillede spørgsmål vedrørende vaccination mod influenza Som bekendt er influenzavaccination ikke en del
Læs mereangst og social fobi
Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere
Læs mereSammenfattende om: Udredning vedr. ansøgninger om godkendelse af DAMD som klinisk kvalitetsdatabase, fra 2007 og frem
26. november 2014 J. nr. 14/23193 Sammenfattende om: Udredning vedr. ansøgninger om godkendelse af DAMD som klinisk kvalitetsdatabase, fra 2007 og frem Baggrund Statens Serum Institut (SSI) (og tidligere
Læs mereAudit vedrørende Den ældre patient 2014
Audit vedrørende Den ældre patient 2014 Svarrapport 3 måneders registrering i Region Syddanmark 21 praksis (ydernr.) Indledning Denne rapport beskriver resultaterne af projektet Den ældre patient, hvor
Læs mereKvalitet og patientsikkerhed. 1.1 Den faglige kvalitet 1.2 Anvendelse af god klinisk praksis
Kvalitet og patientsikkerhed 1.1 Den faglige kvalitet 1.2 Anvendelse af god klinisk praksis 1.1 Den faglige kvalitet Formål At sikre høj faglig kvalitet. At sikre opfølgning på tilgængelig viden om den
Læs mereperiodisk depression
Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer
Læs merePakkeforløb for spiseforstyrrelser
Danske Regioner 29-10-2012 Spiseforstyrrelser voksne (DF50.0, DF50.1, DF50.2, DF50.3, DF509) Samlet tidsforbrug: 30 timer Pakkeforløb for spiseforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere
Læs mereProgramevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom
Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom 2010-2012 Hovedrapporten indeholder tværgående analyser og eksterne vurderinger CFK har lavet en evalueringsrapport,
Læs mereWorkshop 1 Telekonsultationer bedre end fysisk fremmøde?
Workshop 1 Telekonsultationer bedre end fysisk fremmøde? Hvem er vi Hospitalsenheden Horsens Sygeplejerske på hjerte amb. Berit Falkesgaard Nørgaard Horsens Kommune Sygeplejerske i Horsens Kommune Trine
Læs mereKonsultationssygeplejerskernes arbejdsområde og vilkår ansat i en almen lægepraksis
NOTAT DSR Analyse Konsultationssygeplejerskernes arbejdsområde og vilkår ansat i en almen lægepraksis Dansk Sygeplejeråd (DSR) har i perioden fra den 11-29. august 2008 gennemført en undersøgelse af konsultationssygeplejerskers
Læs mereOptimering af hjertepatienters medicin-compliance
Optimering af hjertepatienters medicin-compliance Apotekerforeningen og Hjerteforeningen samarbejder Lotte Fonnesbæk, sundhedsfaglig direktør Danmarks Apotekerforening Apotekerne har visioner Faglighed
Læs mere1.Indledning... 3. 1.1 Reorganisering af KE- projektkontoret... 3 1.2 Handleplanens indsatsområder... 3 1.3 Hvordan måler vi kvalitet?...
Indhold 1.Indledning... 3 1.1 Reorganisering af KE- projektkontoret... 3 1.2 Handleplanens indsatsområder... 3 1.3 Hvordan måler vi kvalitet?... 4 2. De 7 indsatsområder... 4 2.1 Medicinordination... 4
Læs merePatienter kan booke døgnet rundt. Aflaster administrationen i klinikken.
ClinicCare Produktblad August 2013 Online Booking Hvem er ClinicCare? ClinicCare udvikles af firmaet Novolog, som siden 1995 har udviklet systemer til sundhedssektoren. o God service for patienter o Brug
Læs mereTovholder for patienter med kronisk sygdom - Lægers oplevelser i almen praksis i Region Midtjylland
Tovholder for patienter med kronisk sygdom - Lægers oplevelser i almen praksis i Region Midtjylland CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling - et center for forskning og udvikling på social- og sundhedsområdet
Læs mereHØRINGSSVAR TIL FORSLAG OM ÆNDRING AF SUNDHEDSLOVEN OG LOV OM KLAGE- OG ERSTATNINGSADGANG INDEN FOR SUNDHEDSVÆSENET.
HØRINGSSVAR TIL FORSLAG OM ÆNDRING AF SUNDHEDSLOVEN OG LOV OM KLAGE- OG ERSTATNINGSADGANG INDEN FOR SUNDHEDSVÆSENET. Fremsat som forslag til lov den 3.maj 2013. Svar, på egne vegne, fra Praktiserende læge
Læs merebipolar affektiv sindslidelse
Danske Regioner 21-06-2012 Bipolar affektiv sindslidelse (DF31) Samlet tidsforbrug: 20 timer Pakkeforløb for bipolar affektiv sindslidelse Forord I psykiatrien har vi kunne konstatere en række store udfordringer
Læs mereDatafangst Praksis opsætning
NY Sentinel Datafangst Indstillinger i Praksis opsætning Dansk Almenmedicinsk KvalitetsEnhed Hvad er nyt i Sentinel? Der er lavet omfattende ændringer i Sentinel Datafangst. Der er lavet helt nye funktioner,
Læs mereKOL i Almen Praksis. Det tværsektorielle samarbejde set med en praktiserende læges øjne
KOL i Almen Praksis Det tværsektorielle samarbejde set med en praktiserende læges øjne Lidt om mig Rune Ahrensberg Praktiserende læge i Sorø Kvalitets- og efteruddannelseskonsulent i Region Sjælland Lægehuset
Læs mereDiabetesindberetning... 2
Indholdsfortegnelse Diabetesindberetning... 2 Sådan gør du som læge... 3 Sådan gør du som sekretær eller sygeplejerske... 4 Godkendelse af indberetninger som læge... 4 Fejl ved afsendelsen af indberetningen...
Læs merereaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner
Danske Regioner 29-10-2012 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion voksne (DF43.1 DF43.2) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Forord
Læs mereStyrkelse og udvikling af tovholderfunktionen i almen praksis et populationsperspektiv Pilotprojekt på Startpakken Opsamling marts 2011
Styrkelse og udvikling af tovholderfunktionen i almen praksis et populationsperspektiv Pilotprojekt på Startpakken Opsamling marts 2011 Styrkelse og udvikling af tovholderfunktionen i almen praksis et
Læs merePraksisbeskrivelse Lægerne J. B. Winsløws Vej
Historie Januar 2005 blev APU Odense (almen praksis med tilknytning til Syddansk Universitet) etableret, efter opkøb af 4 lokale solo praksis. Praksis var da ejet af APU fonden, som var etableret af Amtsrådsforeningen
Læs mereProgram Fredag den 7. marts. 11.00Hvor langt er DAK-E kommet? Søren Friborg
KEU Drifter nogle ting Nyudvikler Program Fredag den 7. marts Koordinerer Samarbejder 11.00Hvor langt er DAK-E kommet? Søren Friborg APU Institut DAK-E APO Forskningsenheden PKODet almenmedicinske hus
Læs mereMedicingennemgang i praksis
Medicingennemgang i praksis INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning 3 Begrebsafklaring 4 Medicingennemgang i praksis 5 Hvordan finder du patienterne? 7 Inddragelse af praksispersonalet 9 Målsætning og evaluering
Læs mereXMO Det handler om IT, der skaber værdi helt enkelt
XMO Det handler om IT, der skaber værdi helt enkelt OPLEV XMO Har du set videoen? På xmo.dk kan du se en kort video om XMO. Hvis du vil se mere, kommer vi gerne og viser systemet i din klinik. Se den på
Læs mereResultataftale 2013 for Sygeplejen
Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,
Læs mereOpfølgende ICPC kursus Målsætning
Opfølgende ICPC kursus Målsætning At konsolidere brugen af ICPC kodning til brug for Opfølgende ICPC kursus Målsætning: At fremme oversigt i egen journal Brug af koder til brug for kronikerkontrol Journalskabeloner
Læs mere1) Velkommen Gregers bød velkommen, og mødets dagsorden + referatet fra forrige møde blev godkendt uden kommentarer.
Odense, den 23. november 2012 Referat fra det 11. møde i Styregruppen for DAMD, den 20. november 2012 Tilstede: Afbud: Gregers Hansen-Nord, Henrik Schroll, Janus Laust Thomsen og Lone Skjoldaa (referent).
Læs mereStyr på patienter med kronisk sygdom - inspiration til akkreditering
Styr på patienter med kronisk sygdom - inspiration til akkreditering Thomas Drivsholm, praktiserende læge, lektor Lægehuset Nørre Farimagsgade 33, Kbh. Afdeling for Almen Medicin, Kbh. s Universitet Lægefaglig
Læs mereDe nære behandlingstilbud
De nære behandlingstilbud Udformning af almen praksis i krydsfeltet mellem kommuner og sekundærvæsenet Praktiserende læge i Skjern Praksisudviklingskonsulent Region Midt Lars Foged Har supersygehusene
Læs mereVedlagt fremsendes høringssvar vedrørende Kvalitetssikring af patientuddannelse fra Region Nordjylland.
Sundhed og Sammenhæng Fyrkilde Vej 7 9210 Aalborg Ø Til Sundhedsstyrelsen Forebyggelse og Borgernære Sundhedstilbud Axel Heides Gade 1 2300 København S D. 20. september 2012 Ref.:Alice Morsbøl E-post:
Læs mereKronikermodellen. En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom
Kronikermodellen En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom Annette Fenger, Udviklingssygeplejerske, Medicinsk afd. Kvalitetsteam, Regionshospitalet Viborg, Skive,Kjellerup Definition af kronisk
Læs mereAKKREDITERING I ALMEN PRAKSIS
AKKREDITERING I ALMEN PRAKSIS MØDE I XX 1 Program DDKM og akkreditering: hvad, hvorfor, hvornår..? Akkreditering: cases og udvalgte standarder Tid til refleksion Gør dit arbejde meget nemmere! Kom godt
Læs mereNotat vedrørende Dansk Almen Medicinsk Database foretræde for Folketingets Sundhedsudvalg, den 2. december 2014
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del Bilag 139 Offentligt Notat vedrørende Dansk Almen Medicinsk Database foretræde for Folketingets Sundhedsudvalg, den 2. december 2014 Deltagere i deputationen
Læs mereUdviklingen i kroniske sygdomme
Forløbsprogrammer Definition Et kronikerprogram beskriver den samlede tværfaglige, tværsektorielle og koordinerede indsats for en given kronisk sygdom, der sikrer anvendelse af evidensbaserede anbefalinger
Læs mereKort præsentation af lægerne, repræsentationen og organisering i vagtringe.
REFERAT MØDE DEN 7. FEBRUAR 2012 Kommunallægeligt Udvalg Social- og Sundhedsforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer 31-01-2012 2012-3737 2012-23643 Deltagere Fra Lægelauget for Køge Kommune Merete
Læs mereVELKOMMEN TIL SUNDHED.DK. Her kan du læse mere om dine muligheder på sundhed.dk med og uden NemID
VELKOMMEN TIL SUNDHED.DK Her kan du læse mere om dine muligheder på sundhed.dk med og uden NemID BLIV KLOGERE OG BETJEN DIG SELV Sundhed.dk er den fælles offentlige sundheds portal. Her får du nemt og
Læs mereMedicingennemgang i praksis
Medicingennemgang i praksis INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning 3 Begrebsafklaring 4 Medicingennemgang i praksis 5 Hvordan finder du patienterne? 9 Inddragelse af praksispersonalet 10 Målsætning og evaluering
Læs mereTabel 7.1 Borgere i kommunerne, som har diabetes
Tabel 7.1 Borgere i kommunerne, som har diabetes Region Hovedstaden 6, 5. 7,4 1.6 9, 3.4 9,3 2.6 7,6 2.9 9,1 1.5 5,2 2.3 6,6 2.2 4,3 2. 5,7 2.3 Kbh Vesterbro/Kongens Enghave 4,1 2. 7,1 2.7 7, 1.3,6 2.2
Læs mereBEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet
BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter
Læs mere10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi
10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan
Læs mereRehabilitering set med hjertepatienternes øjne
Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/
Læs mereStyrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne
Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne Dansk Sygeplejeråd Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Foto: Lizette Kabré Layout: Dansk Sygeplejeråd 2 forord
Læs mereForebyggelse INDSATSOMRÅDE 3
INDSATSOMRÅDE 3 Forebyggelse Den teknologiske udvikling flytter markant på rammerne for, hvordan sundhedsydelser kan leveres og giver mulighed for en tidligere og mere mål - rettet indsats. 44 Digitalisering
Læs mereMEDICINGENNEMGANG HOS ÆLDRE VED LÆGERNE I OKSBØL
4. marts 2019 Jytte Møller, Oksbøl 1 MEDICINGENNEMGANG HOS ÆLDRE VED LÆGERNE I OKSBØL Gå hjem møde om demens og antipsykotisk medicin 27. februar 2019 Jytte Møller, praktiserende læge Oksbøl 4. marts 2019
Læs merereaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner 21-06-2012
Danske Regioner 21-06-2012 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion (DF43.1 DF43.2) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Forord I psykiatrien
Læs mereSygdomsspecifik Sundhedsaftale for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL
Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL KOL-patienter har fået diagnosticeret en Kronisk Inflammatorisk Lungesygdom med en systemisk komponent. Sygdommen medfører vedvarende
Læs mereI dette notat gennemgås aftale om nye overenskomst for almen praksis i hovedtræk med fokus på udvalgte emner.
Dato: 6. december 2017 Brevid: 3439158 Orientering om ny overenskomst for almen praksis I dette notat gennemgås aftale om nye overenskomst for almen praksis i hovedtræk med fokus på udvalgte emner. Program
Læs mereGAMIAN-EUROPE S PANEUROPÆISKE SPØRGEUNDERSØGELSE OM FYSISK OG PSYKISK HELBRED
GAMIAN-EUROPE S PANEUROPÆISKE SPØRGEUNDERSØGELSE OM FYSISK OG PSYKISK HELBRED Vi vil gerne opfordre dig til at deltage i dette originale forskningsprojekt. Du skal kun deltage, hvis du selv har lyst, og
Læs mereDet sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard
Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard Diabetesklinikken og Tværsektorenheden, Hvidovre hospital Regionalt Diabetesudvalg, forløbsprogram for T2DM, Udviklingsgruppen for
Læs mere2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden
2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er
Læs merePLO Analyse Behov for praktiserende læger i 2030
PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION PLO Analyse Behov for 5.000 praktiserende læger i 2030 Hovedbudskaber Antallet af kontakter til den praktiserende læge vil stige som følge af, at befolkningssammensætningen
Læs mereØnske om at opnå kendskab til Dak E`s muligheder Hvilken praksis kommer jeg fra Hvordan er vi organiseret i fht diabetespatienten / hvad laver vi Dak
Ønske om at opnå kendskab til Dak E`s muligheder Hvilken praksis kommer jeg fra Hvordan er vi organiseret i fht diabetespatienten / hvad laver vi Dak E hvordan bruger jeg det i hverdagen Lægerne Rebekka
Læs mereFORLØBSPLAN FOR KOL. Sådan kommer du i gang
FORLØBSPLAN FOR KOL Sådan kommer du i gang I GANG MED FORLØBSPLANER Der er udviklet et nyt modul i lægepraksissystemerne, som understøtter arbejdsgangen med at udarbejde forløbsplaner for KOL-patienter.
Læs mereHvad siger patienterne om kvalitet i kræftbehandlingen og komorbiditet?
Hvad siger patienterne om kvalitet i kræftbehandlingen og komorbiditet? Janne Lehmann Knudsen Kvalitetschef, overlæge, ph.d, MHM Kræftens Bekæmpelse Barometerundersøgelsen - patienternes perspektiv på
Læs mereRegion Hovedstadens kravspecifikation vedr. udbud af almen
Udkast - Bilag 2 Region Hovedstadens kravspecifikation vedr. udbud af almen Minimumskravkrav: Minimumsbetingelser, der skal være opfyldt i hele kontraktperioden inkl. svarkolonne. Generelt Krav til tilbudsgiveren
Læs mereBilag 1: Handleplaner for Sygeplejen i CSO Egedal Kommune
Bilag 1: Handleplaner for Sygeplejen i CSO Egedal Kommune 2017 2018. Målepunkt Fund Indsats Ansvarlig/ Tidsplan Patientforløb og journalføring: Opfølgning 1.b. Instruks om sundhedsfaglig dokumentation.
Læs merepersonlighedsforstyrrelser
Danske Regioner 29-10-2012 Personlighedsforstyrrelser voksne (DF60.3, DF60.6) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for personlighedsforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række
Læs mereMental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at:
Mulige emnefelter inden for Sundhedsudvalgets ressort På Sundhedsudvalgets område foreslår administrationen, at prioriteringsdrøftelserne frem mod de maksimalt tre konkrete mål tager i følgende temaer:
Læs mere