Deltidsberedskabet i en brydningstid

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Deltidsberedskabet i en brydningstid"

Transkript

1 Deltidsberedskabet i en brydningstid En undersøgelse af barrierer og muligheder Samarbejdsprojektet såvel som dette sammendrag er tilrettelagt og udarbejdet af Mikkel Bøhm for Foreningen af Kommunale Beredskabschefer og Falck

2 Forord Hvem skal erstatte deltidsbrandmanden, hvis han går på pension? En væsentlig del af hele det danske redningsberedskab bygger på, at engagerede borgere er uddannet til og parate til når som helst at smide, hvad de har i hænderne, og styrte af sted for at hjælpe andre. Nu har samfundet ændret sig, og deltidsbrandmanden som institution er i fare. Kan han reddes? Ja, viser denne rapport, der er den første nogensinde ikke alene i Danmark men formentlig i hele verden til at undersøge, hvorfor mennesker vælger at blive deltidsbrandmænd og hvorfor de måske vælger at holde op. FKB og Falck gav i 2009 opgaven til Mikkel Bøhm, og han har leveret et betydningsfuldt stykke arbejde, der i de kommende år vil være et vigtigt værktøj for de politikere og beredskabsfolk, der har ansvaret for kommunernes serviceniveau. Rapporten viser grundlæggende, at mange faktorer er i spil, og at det er vigtigt først og fremmest at være bevidst om det kick, som deltidsbrandmanden føler, når alarmen lyder og adrenalinen pumper rundt i kroppen. Deltidsbrandmanden må derfor ikke snydes for opgaver. Men først skal deltidsbrandmanden findes, og her har både offentlige arbejdspladser og private virksomheder et stort ansvar for at tillade og opfordre medarbejdere til at melde sig. Det bør måske ligefrem være en del af jobbeskrivelsen for visse kommunale jobs. Vi opfordrer alle med ansvar for beredskabet til at læse denne rapport og tage den frem, hver gang deltidsberedskabet er under pres. Imens vil FKB og Falck fortsætte det gode samarbejde og arbejde videre med nye løsningsmodeller til at sikre et stærkt og hurtigt redningsberedskab i Danmark. Samfundet har brug for deltidsbrandmanden, for hvem skal ellers redde alle andre? Januar 2011 Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer og Falck Sven Urban Hansen Medlem af FKBs bestyrelse Diana Sørensen Direktør for Falck Region Nordjylland

3 4 Afgangstiden giver begrænsninger 5 Deltidsberedskabet er markant billigere 6 Rekruttering af deltidsansatte brandfolk 7 Netværksrekrutteringen i dag 7 Rekrutteringsmæssige perspektiver og muligheder 8 Fastholdelse af deltidsansatte brandfolk hvorfor er det svært? 9 Perspektiver på fastholdelsesproblemet fremadrettet hvad kan vi gøre? 10 Hjælp i de kritiske dagtimer 11 Centrale fokuspunkter for den fremadrettede rekruttering og fastholdelse 11 Fokuspunkt 1. De deltidsansatte brandfolks virke 12 Fokuspunkt 2. De strukturelle rammer 13 Fokuspunkt 3. Problemerne i dagtimerne 15 Fokuspunkt 4. Yderområder og aktivitetsbelastning 16 Konsekvenserne for deltidsberedskabet i en større provinsby 17 Konsekvenserne for deltidsberedskabet i yderområderne 19 Perspektiver fremadrettet Indledning af Mikkel Bøhm, januar 2011 Deltidsberedskabet i en brydningstid er et samarbejdsprojekt mellem Foreningen af Kommunale Beredskabschefer og Falck. Projektet har til formål at rette fokus mod den grundpille i det danske beredskab, som deltidsberedskabet udgør. I de seneste år har flere beredskabsaktører haft stigende vanskeligheder med at rekruttere og fastholde deltidsansatte brandfolk, og eftersom et fuldtidsberedskab er markant dyrere, er det et centralt samfundsanliggende, at problemerne omkring bemanding kommer frem i lyset. Udgangspunktet for samarbejdsprojektet har været en stigende erkendelse ude i beredskaberne af, at det ikke længere er muligt, at få de deltidsbrandfolk, som beredskaberne skal bruge. Problemerne med at rekruttere og fastholde deltidsansatte brandfolk fik Foreningen af Kommunale Beredskabschefer og Falck til at spørge sig selv, om problemerne er et udtryk for en tendens, der på sigt kan true grundlaget for deltidsberedskabet? En af de undersøgelser der bekræfter, at deltidsberedskabet står over for en række udfordringer, er YouGov s undersøgelse fra 2010 af danskernes kendskab til deltidsberedskabet. Undersøgelsen viste, at 23 % af danskerne ikke kender begrebet deltidsbrandmand. Undersøgelsen bekræfter derved, at deltidsberedskabets eksistens og vilkår ikke er kendt af alle, ligesom de færreste af borgerne aner, hvad et alternativ til deltidsberedskabet vil koste. Det har derfor været projektets formål at udbrede kendskabet til de barrierer og muligheder, som deltidsberedskabet står over for. På den baggrund konkluderer samarbejdsprojektet, om bemandings-problemerne er en tikkende bombe under det danske redningsberedskab? I forbindelse med de gennemførte undersøgelser vil jeg gerne have lov til at takke arbejdsgruppen og styregruppen under Foreningen af Kommunale Beredskabschefer og Falck for at have stillet deres viden og erfaringer til rådighed for projektet. En stor tak skal ikke mindst lyde til de deltidsansatte brandfolk samt ledere ude i beredskaberne, der har deltaget i undersøgelserne. Uden et indblik i disse personers hverdag havde projektet ikke været muligt. Samarbejdsprojektet mellem Falck og FKB resulterede i to rapporter, udarbejdet i Dette sammendrag af begge rapporter viser udfordringer og løsninger for deltidsberedskabet i de kommende år og giver beredskabsaktører og politikere konklusioner som baggrund for beslutninger. De to rapporter er samtidig mit speciale på Roskilde Universitet i virksomhedsstudier og kommunikation. Læsere med særlig interesse i de anvendte metoder og teorier kan rekvirere rapporterne hos Falck og FKB. 3

4 Afgangstiden giver begrænsninger Mange mennesker kender ikke forskellen på et fuldtids- og et deltidsberedskab. Men der er forskel, og det er netop denne forskel, som vi skal rette fokus mod i det følgende Deltidsberedskabet udgør hjørnestenen af det samlede, danske redningsberedskab. Alligevel har flere undersøgelser vist, at mange mennesker ikke kender forskellen på et fuldtids- og et deltidsberedskab. Men der er forskel, og det er netop denne forskel, som vi skal rette fokus mod i det følgende. Et deltidsberedskab er et beredskab uden fastansatte brandfolk på vagt på brandstationen. De deltidsansatte brandfolk passer i dagtimerne deres primærarbejde, og samtidig står de til rådighed for beredskabet både i arbejdstiden og i fritiden. For at deltidsberedskabet kan være effektivt, er det et generelt krav, at deltidsansatte brandfolk skal kunne møde på brandstationen og afgå med førsteudrykningen inden for 5 minutter. Afgangstiden på førsteudrykningen er en central faktor, eftersom den skarpt afgrænser, hvor deltidsbrandmænd kan bo og arbejde. Endvidere begrænser tidskravet de udfoldelsesmuligheder, som de deltidsansatte har i deres fritid i de perioder, hvor de er vagtforpligtede. Til forskel fra de beredskaber, der udelukkende består af deltidsansatte brandfolk, findes der i større byer som Århus, Roskilde, Odense, Randers, Aalborg mfl. beredskaber, der kombinerer fuldtids- og deltidsansatte brandfolk. Et fuldtidsberedskab er karakteriseret ved, at brandstationen har brandfolk på vagt alle døgnets timer året rundt. Ifølge Beredskabsstyrelsens statistikbank har den gennemsnitlige deltidsbrandmand omkring 6,5 timers tjeneste om ugen, hvoraf 3,5 er akutopgaver. Tabel 1. Redningsberedskabets personel fordelt på ansættelsesstatus Personel registreret / Tid 2008 Fuldtid 1731 Deltid 4520 Frivillig (Sønderjylland) Øvrige ansatte i beredskabet 1366 Personel i alt 9085 Kilde: ODIN Beredskabsstyrelsens Statistikbank 1 De frivillige brandværn i Sønderjylland er ikke direkte med i denne undersøgelse, men de har nogenlunde samme problemstilling som deltidsberedskaber i undersøgelsens yderområder. 4

5 Deltidsberedskabet er markant billigere Forskellen på omkostninger ved et deltidsberedskab og et fuldtidsberedskab er markant EEn fuldtidsansat brandmand på døgnvagt har, i modsætning til en deltidsbrandmand, brug for et soverum samt velfærdslokaler. På en deltidsbrandstation er der alene brug for en opvarmet garage til køretøjer, bade- og omklædningsfaciliteter til deltidsbrandfolk, samt et mindre kontor og undervisningslokale. Bygnings-økonomisk er der således tale om to vidt forskellige løsninger afhængig af, om kommunen vælger et deltidseller et fuldtidsberedskab. Den helt centrale forskel mellem fuldtids- og deltidsberedskaber er dog ubetinget er lønnen: De rene lønomkostninger 2 til en fuldtidsbemanding af en automobilsprøjte med holdleder og tre brandmænd er over 4,6 mio. kr. om året. En tilsvarende deltidsbemanding skal tilkalde ekstra mandskab for at sikre, at der møder nok til at bemande sprøjten. Med fire vagthold på hver to holdledere og fire brandfolk og en gennemsnitlig tjenestetid på 3 udkald pr. vagtuge vil de rene lønomkostninger være over kr. om året. Forskellen mellem en førsteudrykning bemandet med fuldtids- versus deltids-personel er altså 4,1 mio. kr. om året. Hvis blot halvdelen af landets 98 kommuner skal ændre fra deltids- til fuldtidsbemanding af en automobilsprøjte, taler vi om en årlig merudgift på ca. 2,0 mia. kr. I dette beløb er der ikke taget højde for, at fuldtidsberedskabet stadig skal suppleres af et deltidsberedskab, idet kun Storkøbenhavn udelukkende bygger på fuldtidspersonel. Netop prisforskellen mellem et deltidsberedskab og et fuldtidsberedskab er nok den vigtigste grund til at bibeholde deltidsberedskabet i kommunerne. Deltidsberedskabet hviler på en række grundpiller, herunder deltidsansatte brandfolks motiver for deres virke, lovgivningens indflydelse, samt at hvert enkelt deltidsberedskab er unikt i forhold til aktivitetsgrad og geografiske placering. Det er ikke muligt at opliste en universel løsning på samtlige deltidsberedskabers problemer, men det er muligt at afdække en række overordnede træk, der går igen i forhold til deltidsberedskabernes muligheder og begrænsninger for at rekruttere og fastholde deltidsansatte brandfolk, samt i forhold til de vilkår, som politikerne såvel som beredskabernes ledere navigerer under. 2 Udgangspunkt i den kommunale overenskomst

6 Rekruttering af deltidsansatte brandfolk For at vurdere, hvordan beredskaberne kan blive bedre til at rekruttere deltidsansatte brandfolk, skal man kende den hidtidige praksis: Foruden annoncer i traditionelle medier som aviser har beredskaberne i høj grad benyttet de andre deltidsbrandfolks netværk til at finde nye kolleger. Eftersom jobbet som brandmand er så specielt, som det er, har denne form for netværksrekruttering været hensigtsmæssig. Nye aspiranter har på denne måde et forhåndskendskab til jobbets særegenhed, kender til begreber som vagtforpligtelse og ved, hvad der konkret forventes af deltidsansatte brandfolk. Til sammenligning er der flere eksempler på, at mulige aspiranter er blevet skræmt væk alene grundet ordet deltid. Hvad menes der egentlig med deltid? Er det 12 timer om ugen, eller hvad forventes der af dem? Netværksrekrutteringen har endvidere haft den betydning, at nye aspiranter på forhånd er godkendt af de eksisterende brandmænd, hvilket gør det lettere at trænge ind i de sociale grupperinger, og ledelsen har heller ikke skullet bruge ressourcer på at sætte disse personer ind i jobbets egenart. Jobbet som brandmand er omgivet af en række traditioner og myter. Alle har en forestilling om, hvordan en brandmand ser ud. En brandmand karakteriseres ofte som modig og stærk. Alle disse positive værdier er uden tvivl behagelige for dem, som allerede er brandmænd, men de kan virke som en barriere i forhold til nye aspiranter. Projektets undersøgelser viser netop, at deltidsansatte brandmænd i højere grad end supermand er normale personer, der blot er dybt motiveret for at virke som deltidsbrandmand for derigennem at hjælpe andre og opleve et adrenalinsus. Det er i højre grad den fortælling, som er relevant at viderebringe til nye aspiranter. Jobbet som deltidsbrandmand adskiller sig på en række vitale punkter fra andre jobs. Ud over at deltidsansatte brandfolk i forbindelse med deres vagt står til rådighed for beredskabet og derved ikke kan flytte sig geografisk længere væk end fem minutter fra brand-stationen, så har jobbet et stort socialt aspekt. Motiveringen er tilsvarende meget mere end selve lønnen. Jobbet interesserer deltidsbrandmændene, og sammenholdet samt anerkendelsen fra omverdenen giver dem en personlig gevinst. Den netværksrekruttering, som sikrer en forhåndsgodkendelse af nye deltidsansatte brandfolk, gør det lettere at integrere nye medarbejdere i de sociale aktiviteter, og sikrer også, at de nye har de samme forventninger til virket som resten af mandskabet. Man har med andre ord haft held til at sammensætte meget homogene grupper, der var meget selvstyrende. En anden fordel ved netværksrekrutteringen har været, at de ældre brandfolk i rekrutteringen af nye aspiranter har været opmærksomme på, at nye aspiranter har arbejdet eller boet inden for det lovgivningsmæssige tidskrav til førsteudrykningen. 6

7 Netværksrekrutteringen i dag Netop tidskravet til førsteudrykningen er et problem ved annoncering gennem traditionelle medier, fordi disse rekrutteringskampagner rammer en stor målgruppe, der slet ikke vil være i stand til at kunne møde inden for 5 minutter. Problemet er ikke, at beredskaberne tidligere i stort omfang har benyttet netværksrekruttering. Problemet er i højere grad, at det har fungeret som en sovepude, så man ikke har erfaring i rekrutteringsmæssige aktiviteter. En tværministeriel arbejdsgruppe har på linje med samarbejdsprojektet konkluderet, at rekruttering af deltidsbrandfolk skal systematiseres yderligere. Arbejdsgruppen blev nedsat af regeringen med deltagere fra Forsvarsministeriet, Beskæftigelsesministeriet og Finansministeriet. I forbindelse med finansloven for 2010 kom arbejdsgruppen med tre anbefalinger: mere systematisk rekruttering via eksempelvis jobnet.dk, oprettelse af en økonomisk pulje til rekrutteringsinitiativer, samt bedre vejledning omkring reglerne for supplerende dagpenge. På baggrund af samarbejdsprojektets resultater kan det ikke anbefales, at man alene fokuserer på at benytte jobportaler. Analysen viser med al tydelighed, at det ikke er lønnen, der driver det at være deltidsbrandmand, og samtidig er det yderst tvivlsomt, om en jobportal vil kunne formidle relevante oplysninger om jobbet til lige netop den gruppe mennesker, der opfylder kravene til fremmøde. Ved rekrutteringen kræver det noget særligt at trænge gennem den række myter omkring virket og de egenskaber, som en deltidsansat brandmand skal besidde. Rekrutteringsmæssige perspektiver og muligheder I stedet for netværksrekruttering og annoncer i traditionelle medier bør beredskaberne som udgangspunkt se på, hvilket budskab de ønsker at kommunikere til hvem. Beredskaberne kan eksempelvis slå en 5 minutter cirkel rundt om brandstationen og derefter målrettet sætte ind over for virksomheder og boligområder, der er placeret inden for den tidsgrænse, der helt grundlæggende afgør at virke som deltidsbrandfolk. Det anbefales beredskaberne at søge tilskud fra Statens pulje til informations- og rekrutteringsmateriale, der kan oplyse hovedarbejdsgiverne om vigtigheden af at stille arbejdskraft til rådighed for beredskaberne i dagtimerne. Flere beredskaber har haft glæde af målrettede kampagner i samarbejde med ledelser på offentlige og private virksomheder, der ligger inden for den nødvendige radius. Beredskaberne må også se efter andre målgrupper end tidligere, fx personer, der ikke ligner den klassiske deltidsbrandmand, og som ikke har en håndværksmæssig baggrund. Endvidere kan beredskaberne arbejde for at få flere kvindelige, deltidsansatte brandfolk. Kvinder udgør kun en lille del af de deltidsansatte brandfolk, først og fremmest fordi der ikke er tradition for kvindelige brandfolk, hvorfor de heller ikke udgør en målgruppe ved rekruttering. Ovenstående målgrupper udgør uforløste potentialer, som beredskaberne med fordel kan henvende sig til i det fremadrettede arbejde med at rekruttere nye, deltidsansatte brandfolk. 7

8 Fastholdelse af deltidsansatte brandfolk hvorfor er det svært? I relation til problemerne omkring rekruttering er problemerne omkring fastholdelsen anderledes. Som det var tilfældet med rekruttering, er beredskaberne i høj grad begrænset af lovgivningens rammer som eksempelvis tidskravet til førsteudrykningen, samt kravet fra Beredskabsloven om, at kommunerne til enhver tid kan stille et forsvarligt beredskab. Kravet til et forsvarligt beredskab betyder, at beredskaberne kalder flere deltidsbrandfolk, end der skal bruges, for til enhver tid at sikre, at beredskabet kan afgå med de brandkøretøjer, som det er nødvendigt i forhold til kommunens serviceniveau, også selvom enkelte af de deltidsansatte brandfolk skulle sidde fast i trafikken eller på andre måder blive forhindret i at møde på brandstationen. Det uheldige aspekt ved at kalde flere deltidsbrandfolk, end der skal bruges, er, at alarmeringen resulterer i en konkurrence om at komme først, eftersom de tilkaldte brandfolk kører ud efter først til mølle -princippet. I forhold til motivationen er denne fremgangsmåde uhensigtsmæssig. Det centrale for deltidsansatte brandfolk er selve det at virke som deltidsbrandmand, Og deres motivation er i høj grad bundet op på en forventning om at opleve det flow og kick, som kendetegner de individer, som i forskningen karakteriseres som fagprofessionelle. Det er med andre personer, der er dybt engageret og involveret i deres virke og investerer en masse fritid og følelser i det. Hvis deltidsansatte brandfolk ikke får mulighed for at komme med på en indsats, hvortil de er kaldt, så får de heller ikke den anerkendelse og oplevelse, der er deres belønning. Det er denne situation, der fører til behovsregression dvs. den situation hvor en person ikke kan få det, vedkommende allerhelst vil have, og på den baggrund begynder at fokusere uhensigtsmæssigt meget på andres gøren og laden. En sådan adfærd fører til konflikter, og det er derfor helt centralt, at lederne er opmærksomme på dette indbyggede problem. De deltidsansatte som gruppe er specielle ved at være meget enten eller i deres motivation. Enten er de deltidsansatte drevet af en indre motivation for virket, kommer med på indsatser med tilpas mellemrum, og oplever det centrale kick ved jobbet. Eller de føler sig forbigået, hvis de ved en alarmering ikke får muligheden for at komme ud på indsatsen. Det fører til den absurde situation, at motivationen for at være med bliver det største problem i fastholdelsen. Lederne har under de nuværende strukturelle rammer ikke mulighed for at give de deltidsansatte det, som de virkelig hungrer efter. Deltidsansatte brandfolk vil ud og virke, men lederne kan ikke fordele, hvem der kommer med, eftersom det kører efter først til mølle -princippet. Det er ikke lovligt at lade udrykningen vente på ham, de bor længst væk, som et led i fastholdelsesindsatsen. 8

9 Perspektiver på fastholdelsesproblemet fremadrettet hvad kan vi gøre? Som udgangspunkt er det vigtigt, at beredskaberne erkender de indbyggede blokeringer i strukturen, og at en stor del af problemerne ved fastholdelse skyldes, at ikke alle kommer med på indsats. Beredskaberne bør derfor overveje en alarmeringsprocedure, hvor man så vidt muligt kun kalder dem, der skal bruges. For at sikre forsyningssikkerheden kunne man lave en vagtordning, hvor nogle af de brandfolk, der bor tæt på brandstationen og altid er garanteret en plads på brandbilen, indgår i en roterende backup-ordning. I praksis ville det betyde, at de venter med at bemande og afgå med køretøjerne, til der er gået eksempelvis 5 minutter. Så har det vagtsatte personel fået mulighed for at nå frem, og samtidig garanteres det, at afgangstiden ikke bliver forlænget uhensigtsmæssigt. En sådan løsning afhænger naturligvis af de lokale forhold, nuværende vagtordning mv. Endvidere er denne løsning ikke tilladt i dag, eftersom Bekendtgørelsen om Kommunalt Risikobaseret Redningsberedskab foreskriver, at førsteudrykningen skal afgå snarest dog senest inden for 5 minutter. Foruden at komme med på indsat er anerkendelse fra samfundets side afgørende for deltidsansatte brandfolk. De får i dag kun en beskeden lønmæssig kompensation for at stå til rådighed for beredskabet, men ved fra politisk side at understøtte anerkendelsen af virket med en højere løn, vil man være med til at udbrede kendskabet og anerkendelsen til de personer, der indgår i deltidsberedskabet. Til sammenligning ses i andre lande et fradrag eller en skattemæssig fordel ved virket som deltidsbrandmand. Den økonomiske belønning skal ikke være afgørende for det at være deltidsbrandmand men alene signalere, at samfundet sætter pris på og anerkender deres virke og de ofre, som de bringer ved at stå til rådighed for beredskabet døgnet rundt. Dette vil endvidere støtte deres opfattelse af sig selv som værende professionelle og en værdsat ressource. Hjælp i de kritiske dagtimer Foruden politisk vilje til at se på kravet til afgangstiden for førsteudrykningen, samt indtænke den samfundsmæssige anerkendelse i virket som deltidsbrandmand, har beredskaberne brug for politisk opbakning til problemerne i dagtimerne. Her er beredskaberne afhængige af, at private såvel som offentlige virksomheder er villige til at stille medarbejdere til rådighed. I forbindelse med finanskrisen er det blevet sværere for virksomhederne at undvære disse medarbejdere. Derved indskrænkes den gruppe, som beredskaberne kan trække på ved alarmering i dagtimerne, og det bliver derfor sværere for beredskaberne at garantere den nødvendige forsyningssikkerhed overfor kommunen. Derved bliver forsyningssikkerheden i ligeså høj grad et politisk anliggende, eftersom mangel på mandskab i dagtimerne kan tvinge kommunen til at vælge et alternativ til deltidsberedskabet. Vel at mærke et langt dyrere alternativ. 9

10 En række tiltag vil kunne hjælpe beredskaberne i arbejdet med at fastholde deres deltidsbrandmænd. For det første kan kommunerne i højere grad end i dag bistå beredskaberne med levering af kommunalansatte personer, der kan indgå i beredskabet i dagtimerne. Kun få kommuner har i dag et sådant samarbejde og som regel kun inden for traditionelle medarbejdergrupper. men hvem siger, at brandfolk skal være håndværkere eller medarbejdere på hjælpemiddeldepotet? De kunne i lige så høj grad være administrative medarbejdere, der i tilfælde en af alarmering hurtigt vil kunne frigøre sig fra deres arbejdsopgaver. Igen er det nødvendigt ikke kun at gribe ud efter personer, der allerede minder om de nuværende deltidsansatte brandfolk. Målgruppen er langt større. Kommunalpolitikerne kan endvidere fjerne en del af presset på deltidsberedskabet ved at påvirke landspolitikerne mod en ændring af Bekendtgørelsen om Risikobaseret Kommunalt Redningsberedskab, så der bliver mere elastik omkring afgangstiden for førsteudrykningen. Dette ville fjerne en del af presset fra deltidsberedskabet samt gøre det muligt for beredskaberne at gøre op med først til mølleprincippet, der indeholder en række problemer i forhold til at fastholde de deltidsansatte brandfolk. En ændring af kravet til afgangstiden kunne eksempelvis ændres til et krav om ankomsttid. Alternativt kunne man politisk vælge at fortsætte principperne fra den risikobaserede dimensionering, og lade kommunerne selv afgøre hvilke køretøjer, der skal afgå hvor hurtigt i den enkelte kommune. Derved vil afgangstiden indgå i kommunens serviceniveau. I arbejdsgruppen såvel som i styregruppen bag samarbejdsprojektet er der enighed om, at en differentieret afgangstid er beredskabsmæssig forsvarlig. Ikke to deltidsberedskaber ens, og derfor er det afgørende, at man som borger og politiker er bevidst om de forskelle, som præger de forskellige typer af deltidsberedskaber i forskellige kommuner. I relation til deltidsberedskabet er det især de mellemstore samt yderkantskommunerne, der vil blive hårdest ramt, hvis de ikke kan fastholde deltidsberedskabet. I disse kommuner er det økonomisk urentabelt at drive beredskabet på andet end deltidsvilkår grundet de få udrykninger for de enkelte beredskaber. Endvidere har netop disse kommuner i dag problemer med at fastholde de deltidsansatte brandfolk grundet arbejdsmarkedssituationen, og fordi flere af kommunernes byer reelt er pendlerbyer, hvor folk kører væk i arbejdstiden og først kommer hjem om eftermiddagen. Her må politikerne træffe nogle grundlæggende beslutninger om hvilket serviceniveau, man vil tilbyde borgerne, samt hvad denne service må koste. Det centrale er at sikre, at politikerne er bevidste om, hvordan deres beslutninger direkte influerer på beredskabernes rekruttering og fastholdelse af de deltidsansatte brandfolk. Det er derfor centralt, at beredskaberne og politikerne har en tæt dialog om rekruttering og fastholdelse i den enkelte unikke kommune. 10

11 Centrale fokuspunkter for den fremadrettede rekruttering og fastholdelse Projektets undersøgelser omkring rekruttering og fastholdelse af deltidsansatte brandfolk viser, at politikere og beredskaber med fordel kan være opmærksomme på en række centrale fokuspunkter i deres fremadrettede arbejde. Disse fokuspunkter har en kolossal indflydelse på de muligheder og begrænsninger, som beredskaberne har for at rekruttere og fastholde deltidsansatte brandfolk. Det første fokuspunkt vedrører baggrunden for de deltidsansattes virke. Det er nødvendigt at forstå de bagvedliggende motiver, der forklarer og gør det muligt at forudse, hvordan deltidsansatte brandfolk reagerer. Ved at kende deres motiver for at virke som deltidsbrandfolk er det muligt rent ledelsesmæssigt at sætte effektivt ind og derved undgå, at de deltidsansatte bliver så demotiveret, at de nedlægger deres virke som deltidsbrandfolk. Det andet fokuspunkt vedrører de strukturelle rammer, som deltidsberedskabet er underlagt, fx de lovgivningsmæssige rammer. Det tredje fokuspunkt er egentlig en forlængelse af de konsekvenser, som følger af de strukturelle rammer. Dette punkt relaterer til problemer med manglende forsyningssikkerhed i de sårbare dagtimer. Det fjerde og sidste fokuspunkt er knyttet til de forskelligheder, som præger deltidsberedskabet ude i kommunerne. Forskellighederne har ikke mindst baggrund i de enkelte beredskabers aktivitetsniveauer. Fokuspunkt 1 De deltidsansatte brandfolks virke Undersøgelser viser entydigt, at spænding, interesse, kammeratskab og anerkendelse for indsatsen er vigtigere for det at være deltidsbrandmand end selve lønnen. Dog er lønnen et vigtigt signal om samfundets anerkendelse. Lige så enige er de deltidsansatte brandfolk omkring de ulemper, som fører til, at de vælger at stoppe. Deltidsjobbet bliver af flere deltidsansatte brandfolk opfattet som en tidsrøver, når det bliver en livsstil, der går ud over familien. Virket som deltidsbrandmand fylder mere og mere i hverdagen, eksempelvis når bilen ikke kan forlade hjemmet, fordi den deltidsansatte brandmand i tilfælde af en alarm skal kunne komme hurtigt ud. Det at jobbet har en tendens til at blive en livsstil, er med til at skræmme nye aspiranter væk, eftersom det befæster de myter og traditioner, der kan virke som barriere i forhold til personer, der tilhører en målgruppe, der ikke passer på den traditionelle opfattelse af en deltidsbrandmand. Den almindelige opfattelse af, hvem der kan være deltidsbrandfolk, har sandsynligvis skræmt 11

12 relevante aspiranter, der ikke lignede den målgruppe, som man tidligere har rekrutteret fra. Fælles for de interviewede deltidsbrandfolk er, at de alle havde en forhåndsinteresse for beredskabet og derved benyttede den pågældende viden til selv at opsøge beredskabet med henblik på ansættelse. Flere af adspurgte har haft bekendte eller familie med tilknytning til beredskabet, og det er gennem disse kontakter, at en del er blevet rekrutteret. Dette er igen et udtryk for den markante netværksrekruttering, som har været flittigt brugt tidligere, men som i dag ikke længere giver de ønskede resultater. I undersøgelserne er der spurgt ind til, hvad der ifølge de deltidsansatte selv skulle få dem til at nedlægge deres virke. Her fremgår det, at virket er den centrale motivationsfaktor, og det er her, de tilfredsstiller centrale behov for anerkendelse samt føler, at de personligt får et kick af spændingen i forbindelse med operative indsatser. Hvis den deltidsansatte brandmand i tilfælde af en alarmering gang på gang ikke når brandbilerne, viser undersøgelserne, at mange stopper. Det er netop i forhold til udfordringen med ikke at komme med på indsats, at deltidsberedskabet rammer en gordisk knude. Ved større hændelser er der brug for alt personel, men i hverdagen, når man kører til mindre hændelser som trafikuheld eller skorstensbrand, så er det ikke alle, der kommer med. Hvis de samme personer ofte føler sig forbigået, viser undersøgelserne en øget tendens til konflikter og frustrationer. Undersøgelserne har endvidere vist, at de yngre brandfolk i forhold til de ældre betoner virket højere end det sociale aspekt. Det er med andre ord ikke nok for de unge blot at være del af en enhed, der er omgivet af traditioner. De vil med på de indsatser, som de bliver alarmeret til, og det er svært at tilfredsstille dem på andre måder. Der er en tendens til, at yngre deltidsbrandfolk i højere grad end ældre opvejer egen indsats over for det udbytte, vedkommende får. De unge mennesker er en anderledes målgruppe end de tidligere, og det er derfor afgørende, at beredskaberne er bevidste om, at forventningsafstemning med nye deltidsbrandfolk er afgørende. Hvis beredskaberne ikke formår at skabe denne forventningsafstemning, kan de indbyggede problemer, som eksempelvis konkurrenceaspektet i forbindelse med alarmeringer føre til konflikter og frustration for de deltidsbrandfolk, der føler sig forbigået. Fokuspunkt 2 De strukturelle rammer Beredskabernes handlefrihed er begrænset af en række faktorer, som kommunerne ikke har nogen indflydelse på. Det gælder ikke mindst lovgivningens krav til førsteudrykningens afgangstid, som sætter nogle klare grænser for, hvem der kan være deltidsbrandfolk. Også arbejdsmarkedets vilkår og finanskrisen sætter deres præg på beredskaberne. Ved at ændre tidskravet til førsteudrykningen kunne man hævde, at serviceniveauet ville blive forringet, fordi brandbilerne hypotetisk set ville komme senere af sted. I forhold til dette argument skal man sammenligne konsekvenserne af ikke at kunne fastholde deltidsberedskaberne ude i kommunerne, så kommunerne bliver tvunget til alternative løsninger med fuldtidsansat personel. Blandt beredskabernes ledere i kommunalsåvel som i Falck-regi er der generel enighed om et behov for at se nuanceret på tidskravet 12

13 til førsteudrykningen. Ved at fjerne den elastik, der ligger i formuleringen snarest i Bekendtgørelsen om Kommunalt Risikobaseret Redningsberedskab, ville politikerne give beredskaberne et større spillerum til at fordele udrykningerne på en sådan måde, at flere af de deltidsansatte brandfolk får mulighed for at deltage. En anden mulighed kunne være, at tidskravet til førsteudrykningen alene skulle gælde for den første automobilsprøjte. Derved opnås en hurtig førsteindsats, hvorefter følgekøretøjerne kan afgå med et minut mellem sig. Ved en sådan løsning bliver det rent fastholdelsesmæssigt lettere for beredskaberne at tilgodese de uheldige virkninger af først-til-mølle princippet. Et tredje argument for at fjerne tidskravet til førsteudrykningen kunne være, at man derved fulgte den linje, som ligger til grund for resten af den risikobaserede dimensionering. Således ville den enkelte kommune selv kunne beslutte serviceniveauet til borgerne. Beredskabets kvaler med rekruttering og fastholdelse af deltidsansatte brandfolk kunne med andre ord lettes ved en mere klar dialog mellem beredskaber og politikere om de udfordringer og muligheder, som deltidsberedskabet bliver mødt af. En øget dialog vil endvidere have den positive konsekvens, at samarbejdsprojektets konklusioner bliver lokalt forankret. Fokuspunkt 3 Problemerne i dagtimerne Undersøgelserne omkring rekruttering og fastholdelse viser, at dialogen og samarbejdet mellem deltidsberedskaberne og offentlige såvel som private virksomheder skal udbygges. Især er det vigtigt, at offentlige og private virksomheder stiller personel til rådighed for beredskaberne i de kritiske dagtimer. Nedenstående tabeller viser på hvilket tidspunkt af dagen, deltidsberedskabernes forsyningssikkerhed er hårdest trængt. Tabel 2. Falck-beredskabers problemer med forsyningssikkerhed i forskellige tidsrum ud fra undersøgelsens 85 besvarelser Melding om problemer (antal) Procent (hverdage) 26 30,6 % (hverdage) 75 88,2 % (hverdage) 35 41,2 % (hverdage) 2 2,4 % Weekender (06-18) 7 8,2 % Weekender (18-06) 6 7,1 % Helligdage 16 18,8 % I alt ,0 % 13

14 Tabel 3. Kommunale beredskabers problemer med forsyningssikkerhed i forskellige tidsrum ud fra undersøgelsens 49 besvarelser Melding om problemer (antal) Procent (hverdage) 17 34,7 % (hverdage) 45 91,8 % (hverdage) 22 44,9 % (hverdage) 0 0,0 % Weekender (06-18) 3 6,1 % Weekender (18-06) 1 2,0 % Helligdage 13 26,5 % I alt ,0 % Det er vitalt, at kommunerne kan garantere et vist antal brandfolk døgnet rundt for at overholde Beredskabslovens bestemmelser om at have et forsvarligt beredskab. Tabellerne viser klart, at beredskaberne er hårdest ramt på deres forsyningssikkerhed i dagtimerne kl Hele 90 % af besvarelserne fra de kommunale brandberedskaber påpeger, at tidsrummet 8-15 er problematisk. For Falck-beredskabernes vedkommende er tallet 88,2 %. Den sårbarhed, beredskaberne giver udtryk for i hverdagene, viser, at det netop er i denne tidsperiode, at beredskaberne har brug for hjælp fra offentlige og private virksomheder. Eftersom dagtimerne er så problematiske for deltidsberedskaberne, kunne man forvente en tendens til et øget samarbejde med offentlige og private virksomheder omkring levering af deltidsansatte brandfolk. Som det fremgår af nedenstående tabel, er dette ikke tilfældet. Tabel 4. Aftale med kommunen om, at jobbet som deltidsansat brandmand indgår i kommunens stillingsbetegnelser for relevante personalegrupper? Kommunale brandberedskaber Respondenter Procent Nej 44 86,3 % Ja 7 13,7 % I alt ,0 % Falck-beredskaber Nej 76 88,4 % Ja 10 11,6 % I alt ,0 % 14

15 Tabel 5. Har beredskabet et formaliseret samarbejde med virksomheder i lokalområdet omkring forsyningen af deltidsansatte brandfolk i dagtimerne? Kommunale brandberedskaber Respondenter Procent Nej 44 86,3 % Ja 7 13,7 % I alt ,0 % Falck-beredskaber Nej 75 87,2 % Ja 11 12,8 % I alt ,0 % Tabellerne viser, at kun 11,6 % af Falck-beredskaberne har en aftale med kommunen, mens tallet for de kommunale beredskabers vedkommende 13,7 %. De meget få aftaler kan undre, eftersom kommunerne kan forventes at have flere medarbejdere, der hurtigt kan frigøre sig fra deres arbejde, at man kan modarbejde problemerne med forsyningssikkerheden i dagtimerne. Svaret på den lave samarbejdsgrad skyldes ikke ond vilje fra virksomhedernes side. Tværtimod så tegner der sig et billede af, at intentionerne er gode nok, men den konkrete forståelse for, hvordan en sådan aftale kunne laves, mangler. Det anbefales fra projektet, at beredskaberne sammen med kommunen udarbejder informationsmateriale målrettet mod offentlige og private virksomheder, der forklarer den procedure, som er forbundet med at levere personel til beredskabet. I et sådan materiale vil man kunne afklare spørgsmål som, hvordan medarbejdere er forsikret, når de er til brand? Hvor meget arbejdsgiver kan forvente at mangle medarbejderen i gennemsnit om ugen? Hvad virksomheden får til gengæld af beredskabet? etc. Et sådan materiale vil kunne være med til at skabe en ny procedure for samarbejdet mellem beredskabet og offentlige- såvel som private virksomheder. Man kunne endvidere overveje, om en del af de kampagnemidler, som er afsat til rekruttering af nye deltidsbrandfolk, med fordel netop kunne benyttes til informationsmateriale rettet mod arbejdsgivere, der skal give deres medarbejdere mulighed for at stå til rådighed for beredskaberne i dagtimerne. Fokuspunkt 4 Yderområder og aktivitetsbelastning Når man beskæftiger sig med deltidsberedskabet, er det tydeligt, at ikke to deltidsberedskaber er ens. Det skyldes naturligvis det faktum, at hver enkelt kommune har udarbejdet en unik risikobaseret dimensionering, som danner baggrunden for politikernes valg af serviceniveau for beredskabet. Når man diskuterer alternative organiseringer af deltidsberedskabet, er det derfor vigtigt at sondre mellem de forskellige udfordringer, som deltidsberedskaberne møder afhængig af geografi, og ikke mindst den aktivitets- og belastningsgrad, som det konkrete deltidsberedskab udsættes for. 15

16 Konsekvenserne for deltidsberedskabet i en større provinsby I det følgende eksempel er udgangspunktet en større provinsby. Beredskabet har i dette eksempel to fulde slukningstog, hvilket vil sige, at de eksempelvis har to automobilsprøjter, en automobildrejestige, to tankvogne, en rednings/miljø-vogn samt båd til søredning. I dagtimerne er denne størrelse beredskab særlig følsomt på forsyningssikkerheden. Større provinsbyer har typisk udrykninger om året, og ved at bemande beredskabet med et kombineret deltids-fuldtidsberedskab kan man fjerne noget af presset på forsyningssikkerheden i dagtimerne. Samtidig vil man kunne fjerne presset fra nogle af de deltidsansattes primærarbejdsgivere, der ikke skal lade deres ansatte løbe til brand i dagtimerne i samme grad. Ved omlægning til et 1-minuts beredskab skal politikerne beslutte, om det kun skal være i dagtimerne eller i hele døgnet. Hvis politikerne vælger en fuldtidsbemanding på døgn suppleret med deltidsfolk, er det centrale spørgsmål, hvordan de deltidsansatte brandfolk vil reagere på en sådan beslutning. En sådan løsning vil ramme de deltidsansattes motivering for at virke samt ramme deres opfattelse af sig selv som værende professionelle. De vil lige pludselig blive backup for de rigtige brandfolk, og det vil sandsynligvis føre til behovsregression, der vil udløse en del frustrationer. Den ledelsesmæssige indsats i den forbindelse bliver vanskelig at tackle, for de deltidsansatte vil grundet deres kald have svært ved at acceptere forklaringen om, at et fuldtidsberedskab, der koster markant mere, vil være en bedre service end dem. Det er ikke sikkert, at man på længere sig kan fastholde de deltidsansatte brandfolk, eftersom deres forventninger til virket ændrer sig markant. Selvfølgelig skal de deltidsansatte brandfolk ikke have den afgørende stemme over deltidsberedskabets fremtid, for det er en politisk beslutning, men politikerne skal være opmærksomme på de følelser, der vil komme i klemme ude i de enkelte beredskaber. Det er derfor vigtigt, at beredskabernes ledere inddrager de deltidsansatte i en sådan proces, og forklarer de deltidsansatte brandfolk, at man stadig ønsker deres faglige ekspertise samt, at man stadig opfatter dem som medejere af beredskabet. For deltidsansatte er virket ikke et spørgsmål om kroner og øre. Det er i højere et spørgsmål om anerkendelse, og denne anerkendelse vil få et knæk, hvis deltidsbrandfolkene blev frataget en del af deres andel i de operative indsatser. Alternativt kan kommunerne vælge at bemande beredskabet med et 1-minuts beredskab i dagtimerne kl. 7-17, hvor deltidsberedskabernes forsyningssikkerhed er hårdest ramt. Derigennem vil man fastholde deltidsberedskabet samt spare penge på 1-minut udrykningen i forhold til at have døgnbemanding. Endvidere vil det være lettere for beredskabernes ledere ud fra et fagligt argument at forklare deltidsansatte brandfolk, hvorfor politikerne vælger et 1-minut beredskab i dagtimerne, eftersom det skåner de deltidsansattes primærarbejdsgivere. For at gøre 1-minuts beredskabet mere omkostningsneutralt i dagtimerne, kan den enkelte kommune i den forbindelse indtænke forskellige serviceopgaver, som det fuldtidsansatte personel kan varetage. 16

17 Konsekvenserne for deltidsberedskabet i en mellemstor provinsby I forhold til den større provinsby er problemstillingerne anderledes i den mellemstore provinsby. I disse byer ser man ofte et deltidsberedskab, der måske kører ca. 150 indsatser om året. Eftersom forskellen mellem omkostningerne til et deltids- kontra til et fuldtidsberedskab i disse byer vil være markant, er det urealistisk at bemande disse beredskaber med fuldtidsansat brandpersonel. Det største ledelsesmæssige problem i disse beredskaber er de strukturelle rammer, som gør det vanskeligt at fastholde de deltidsansatte brandfolk. Udviklingen i mellemstore provinsbyer betyder, at beredskaberne er dybt afhængige af de offentlige og private arbejdspladser, der er tilbage. Endvidere er de afhængige af, at arbejdsgiverne er villige til at afgive deres medarbejdere i tilfælde af alarmering. Det er netop disse beredskaber, som vil være udslagsgivende for deltidsberedskabets fremtid. Flere steder er situationen i dag således, at deltidsberedskabet er dybt afhængigt af få, store virksomheder, og hvis disse virksomheder pludselig flytter deres produktion, får det store konsekvenser for det stedlige beredskab. Igen er det en anbefaling på baggrund af projektets undersøgelser, at beredskaberne samarbejder med offentlige såvel som private virksomheder omkring levering af personel i de kritiske dagtimer. Det er livsvigtigt for deltidsberedskabets overlevelse, at kommunerne hjælper med at skabe og vedligeholde grundlaget for at rekruttere deltidsansatte brandfolk i dagtimerne. Enten kan kommunale arbejdspladser bevidst placeres nær brandstationerne, eller beredskaberne kan varetage visse serviceopgaver for kommunen. Beredskaberne bliver derved en indtægtsgivende virksomhed, der vil kunne mindske de ekstra omkostninger for kommunen ved at have fuldtidsansatte. Traditionelt har beredskaberne varetaget reparationer af hjemmeplejebiler, rengøring af hjælpemidler m.m. Også her kunne man forestille sig et større samarbejde, hvilket igen vil være med til at knytte flere medarbejdere til beredskabet og dermed lette presset på beredskaberne i de problematiske dagtimer. Konsekvenserne for deltidsberedskabet i yderområderne Den virkelighed, der præger de mellemstore provinsbyer, går igen i yderområderne. Beredskaberne er her på samme måde ramt af, at virksomhederne flytter produktionen væk, samt det faktum, at borgerne i dagtimerne kører til en nærliggende større by for at arbejde, og først vender tilbage om eftermiddagen. Beredskaberne har meget varieret aktivitetsgrad, men fælles for alle er, at enhver snak om fuldtidsbemanding rent omkostningsmæssigt er urealistisk. Omkring rekruttering og fastholdelse i disse beredskaber udgør det sociale aspekt sammen 17

18 med de deltidsansattes brandfolks begejstring for selve virket en central rolle. Dette kommer endvidere til udtryk ved, at beredskaberne i yderområderne drives i tæt samarbejde med de deltidsansatte selv. Hvis man fra politisk side vælger at oprette et 1-minuts beredskab i de større byer, kunne man forestille sig, at det blev på bekostning af de mindre beredskaber i yderområderne. Hvis dette er den politiske vilje, skal politikerne blot være opmærksomme på, at det er yderst tvivlsomt, om man over tid vil have mulighed for at genoprette deltidsberedskabet på et senere tidspunkt, eftersom man bryder de sociale bånd mellem de deltidsansatte brandfolk. Som det fremgår af de tre ovenstående eksempler på forskellige typer af deltidsberedskaber, er det ikke de samme udfordringer, som de forskellige typer beredskaber møder. Det er derfor helt afgørende for både beredskabernes ledere samt politikerne, at de erkender de udfordringer omkring rekruttering og fastholdelse, som deltidsberedskabet giver. I forlængelse heraf er det afgørende, at man i diskussionerne omkring deltidsberedskabets fremtid medtænker de fire fokuspunkter, som er gennemgået i det forrige. 18

19 Perspektiver fremadrettet Deltidsberedskabet i Danmark er i dag i et vist omfang tvunget i knæ. Det vanskelige ved det danske deltidsberedskab er, at ikke er kun en enkelt faktor har indflydelse på beredskabernes muligheder for i fremtiden at rekruttere og fastholde deltidsansatte brandfolk. Det er derfor ikke muligt at angive én løsningsmodel, der kan løse det samlede deltidsberedskabs problemer. Foruden de strukturelle, lovgivningsmæssige rammer, har deltidsberedskabet en række indbyggede blokeringer, som vanskeliggør rekruttering og fastholdelse af brandfolkene. Den helt centrale erkendelse efter det gennemførte samarbejdsprojekt er, at der er behov for yderligere dialog mellem deltidsbrandfolk og beredskabernes ledere, samt mellem beredskabets ledere og kommunalpolitikerne. Alle bliver nødt til at erkende, at deltidsberedskabets problemer er fælles problemer, som kræver en højere grad af tværgående samarbejde end hidtil. Et eksempel på det manglende samarbejde ses eksempelvis i forhold til leveringen af personel i dagtimerne i forbindelse med en alarmering. Selvom private virksomheder i den forbindelse har en særstilling, eftersom de kan argumentere for, at de står og mangler de pågældende medarbejdere i produktionen, så kan det undre, at samarbejdsgraden blandt kommunale virksomheder er så lav, som det er tilfældet. De udfordringer, beredskaberne bliver mødt med, afhænger i høj grad af aktivitetsgrad og geografiske placering. Det er netop grundet den lokale forankring, at det tidligere har været muligt at lade de deltidsansatte selv stå for en stor del af rekrutteringen, for når man først var deltidsbrandmand, så blev det en livsstil, og så blev folk ved med at være det. De gennemførte undersøgelser har midlertidigt vist, at omverdenen omkring deltidsberedskaberne har ændret sig i en sådan grad, at denne netværksrekruttering ikke længere er mulig. Deltidsberedskabet befinder sig i en brydningstid, og det er derfor helt afgørende, at man fremadrettet gennem øget dialog omkring vilkårene for deltidsberedskabet formår at løse de helt afgørende problemer i de skrøbelige dagtimer, hvor mange beredskaber i dag er tvunget i knæ. Foruden behovet for øget dialog med private og ikke mindst offentlige virksomheder, er det nødvendigt, at beredskabet gennem dialogen med kommunalpolitikerne får forklaret, hvordan den nuværende lovgivning omkring eksempelvis tidskravet til førsteudrykningen skaber en konkurrencekultur blandt de deltidsansatte brandfolk, der fører til en først-til-mølle - kultur, som er skyld i frustration og konflikter, og som er vanskelig at håndtere i arbejdet med at sikre et til enhver tid forsvarligt beredskab i den enkelte kommune. For at bruge Sven Urban Hansens 3 bemærkning om, ligger der en bombe under der danske deltidsberedskab? så har samarbejdsprojektet vist, at der er flere faktorer, der, hvis de får lov til at udvikle sig, på flere områder kan tvinge deltidsberedskaberne i knæ og derved presse kommunerne til at vælge markant dyrere løsninger på beredskabsområdet. 3 Sven Urban Hansen er beredskabschef i Sorø. Leder i Brandvæsen maj

20 ISBN

Det danske deltidsberedskab i en brydningstid

Det danske deltidsberedskab i en brydningstid Det danske deltidsberedskab i en brydningstid -E N U N D E R S Ø G E L S E A F B E R E D S K A B E R N E S H I D T I D I G E R E K R U T T E R I N G S - O G F A S T H O L D E L S E S M Æ S S I G E P R

Læs mere

fastholdelse af deltidsansatte og frivillige brandfolk

fastholdelse af deltidsansatte og frivillige brandfolk fastholdelse af deltidsansatte og frivillige brandfolk Indholdsfortegnelse forord: Bliv brandmand nu 4 Indledning 5 fratrædelsesgrunde 6 Løn- og ansættelsesvilkår 7 LEDIGHED OG DAGPENGEREGLER 9 brandmænd

Læs mere

Høringssvar Plan for risikobaseret redningsberedskab Nordsjællands Brandvæsen. 9. september 2015

Høringssvar Plan for risikobaseret redningsberedskab Nordsjællands Brandvæsen. 9. september 2015 Høringssvar Plan for risikobaseret redningsberedskab Nordsjællands Brandvæsen 9. september 2015 1. Indkomne høringssvar I forbindelse med vedtagelse af oplæg til serviceniveau i Beredskabskommissionen,

Læs mere

Mål og Midler Beredskabskommissionen

Mål og Midler Beredskabskommissionen Budget Beredskabskommissionen har i 2013 et samlet nettodriftsbudget på 17,3 mio. kr. Budgettet udgør 0,34 % af Viborg Kommune samlede driftsudgifter. Vision Viborg Kommunes vision Viborg Kommune Vilje,

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Vordingborg Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Vordingborg Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet Vordingborg Kommune Beredskabsstyrelsens udtalelse over Vordingborg Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet 6. august 2013 Vordingborg Kommune

Læs mere

Sammenfatning af Risikobaseret Dimensionering

Sammenfatning af Risikobaseret Dimensionering Brand og Redning Sønderjylland Dato: 18-09-2016 Sagsnr.: 16/2569 Sagsbehandler: Jarl Vagn Hansen Direkte tlf.: 7376 6666 E-mail: jvh@brsj.dk Sammenfatning af Risikobaseret Dimensionering Baggrund Efter

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Referat fra rådgivningsmøde mellem Greve og Solrød Kommuner samt Beredskabsstyrelsen

Referat fra rådgivningsmøde mellem Greve og Solrød Kommuner samt Beredskabsstyrelsen Referat fra rådgivningsmøde mellem Greve og Solrød Kommuner samt Beredskabsstyrelsen Om Beredskabsstyrelsens vurdering af konsekvenser ved et samarbejde mellem Greve og Solrød kommuner om det afhjælpende

Læs mere

Notat om opgaver, der ønskes overført til 60-selskabet.

Notat om opgaver, der ønskes overført til 60-selskabet. Notat om opgaver, der ønskes overført til 60-selskabet. Indledning Formålet med dette notat er at skabe grundlag for en indledende politisk drøftelse af hvilke de nuværende beredskabers opgaver, der ønskes

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udkast til en ny bekendtgørelse

Beredskabsstyrelsens udkast til en ny bekendtgørelse Den nugældende bekendtgørelse nr. nr. 765 af 03. august 2005 om risikobaseret kommunalt redningsberedskab som ændret ved bekendtgørelse nr. nr. 872 af 6. juli 2007 Beredskabsstyrelsens udkast til en ny

Læs mere

Stations dimensionering på Djursland anno 2013.

Stations dimensionering på Djursland anno 2013. Stations dimensionering på Djursland anno 2013. Version 1.0 Denne dimensionering bygger på kommentar, henvisninger og anbefalinger fra den dimensionering Anders Enggaard har analyseret sig frem til. Analyse

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Skanderborg Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Skanderborg Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet Skanderborg Kommune Beredskabsstyrelsens udtalelse over Skanderborg Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet 25. september 2013 Skanderborg Kommune

Læs mere

Based on the research carried out in this study, it has not been possible to point at any specific areas, which the emergency managements could

Based on the research carried out in this study, it has not been possible to point at any specific areas, which the emergency managements could Abstract This Master s Thesis centres on the fire and rescue service based on part-time employees, which constitutes the core of the Danish fire and rescue service. The alternative is a fire and rescue

Læs mere

Scenarier for effektivisering. katalog

Scenarier for effektivisering. katalog Fremtidens Beredskab katalog Dette katalog er udarbejdet af den administrative styregruppe på baggrund af de i projektgruppen og tilhørende arbejdsgrupper fremstillede sagsforberedende dokumenter. Katalogetkataloget

Læs mere

NOTAT. 4. februar 2013 STAB OG SEKRETARIAT. Udviklingsteam & Operativ Ledelse Bag Rådhuset København V.

NOTAT. 4. februar 2013 STAB OG SEKRETARIAT. Udviklingsteam & Operativ Ledelse Bag Rådhuset København V. NOTAT Vedr. spørgsmål fra Socialborgmester Mikkel Warming om de beredskabsmæssige konsekvenser er afdækkede i forbindelse med godkendelse af indstilling vedr. Tilpasningsplan Københavns Brandvæsen (Dok.

Læs mere

3. Udrykningstider. Fra beredskabsstation Esbjerg er der besluttet følgende udrykningstider:

3. Udrykningstider. Fra beredskabsstation Esbjerg er der besluttet følgende udrykningstider: Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 8. august 2012 Login jsm Sagsbehandler Jes Seerup Møller Telefon direkte 76 16 10 47 Esbjerg Kommunes serviceniveau på beredskabsområdet. Denne beskrivelse bygger på den

Læs mere

REFERAT. Beredskabskommissionen. Onsdag den 17. januar 2007 kl på Frederikssund Brandstation Løgismose 3, Frederikssund

REFERAT. Beredskabskommissionen. Onsdag den 17. januar 2007 kl på Frederikssund Brandstation Løgismose 3, Frederikssund REFERAT Onsdag den 17. januar 2007 kl. 16.00 på Frederikssund Brandstation Løgismose 3, Frederikssund Mødedeltagere: Fraværende: Ole Find Jensen, Finn Borch Andersen, Kenneth Jensen, Erik Sejersten, Morten

Læs mere

Beredskabsstyrelsen finder, at det fremsendte planforslag lever op til de krav, der stilles efter dimensioneringsbekendtgørelsen.

Beredskabsstyrelsen finder, at det fremsendte planforslag lever op til de krav, der stilles efter dimensioneringsbekendtgørelsen. Greve Kommune Solrød Kommune Beredskabsstyrelsens udtalelse over Greve og Solrød Kommuners forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet 21. august 2012 Greve

Læs mere

Vestegnens Brandvæsen Oktober 2010

Vestegnens Brandvæsen Oktober 2010 BilagKB_110426_pkt.18_02 Tillæg af december 2010 til notat vedrørende Beregning og afdækning af besparelsesforslag samt redegørelse vedrørende vagtcentral Vestegnens Brandvæsen Oktober 2010 Udarbejdet

Læs mere

Møde i Administrativ Styregruppe den 25. marts 2015 klokken på Holbæk Rådhus, Kanalstræde 2, Holbæk. Søren S. Kjær /Søren Ole Sørensen

Møde i Administrativ Styregruppe den 25. marts 2015 klokken på Holbæk Rådhus, Kanalstræde 2, Holbæk. Søren S. Kjær /Søren Ole Sørensen Møde i Administrativ Styregruppe den 25. marts 2015 klokken 8.00-11.00 på Holbæk Rådhus, Kanalstræde 2, Holbæk Indkaldte: Jan Lysgaard Thomsen Inger Marie Vynne Rie Perry Karsten Thystrup og Jesper Gradert,

Læs mere

Beredskabschef for Brand & Redning MidtVest

Beredskabschef for Brand & Redning MidtVest Indledning 1 Brand & Redning MidtVest. 2 Stillingen. 4 Profilen.. 5 Processen 6 Vi giver dig muligheden for at blive én af de 20 Alle der arbejder på Beredskabsområdet ved at der sker en egentlig revolution

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Middelfart Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Middelfart Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet Middelfart Kommune Beredskabsstyrelsens udtalelse over Middelfart Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet 7. august 2013 Middelfart Kommune

Læs mere

DRIFTSRAPPORT 2. Kvartal 2014

DRIFTSRAPPORT 2. Kvartal 2014 Kilde: ODIN, GIS kort, Beredskabsstyrelsen April - juni 82 opgaver kørt af Falck. 7 indsatsledereftersyn og udkald af det frivillige beredskab 1/10 Varde Kommune 2. kvartal. 2014 Opgave- og stationsfordeling:

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Employer Branding. En analyse af udbredelsen af Employer Branding i Region Nordjylland.

Employer Branding. En analyse af udbredelsen af Employer Branding i Region Nordjylland. En analyse af udbredelsen af Employer Branding i Region Nordjylland. Baggrund og formål NORDJYSKE Medier ønsker at samle en række større nordjyske virksomheder til et seminar om, for herigennem at inspirere

Læs mere

I dette notat diskuteres forskellige muligheder i Københavns Kommunes administrative implementering af de såkaldte akutjobs.

I dette notat diskuteres forskellige muligheder i Københavns Kommunes administrative implementering af de såkaldte akutjobs. KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen NOTAT 07-11-2012 BILAG 1 Administration af akutjob i Københavns Kommune I dette notat diskuteres forskellige muligheder

Læs mere

Redegørelse om deltidsansatte brandmænd

Redegørelse om deltidsansatte brandmænd Tværministeriel arbejdsgruppe om deltidsansatte brandmænd 17. november 2009 Redegørelse om deltidsansatte brandmænd 1. Indledning og sammenfatning Det kommunale redningsberedskab er kendetegnet ved udbredt

Læs mere

Notat. I dette afsnit er beskrevet den nuværende status for de to kommuner i forbindelse med ovenstående opgaver.

Notat. I dette afsnit er beskrevet den nuværende status for de to kommuner i forbindelse med ovenstående opgaver. Notat vedrørende samarbejde mellem Faxe kommune og Stevns Kommune for området omhandlende indsatsledervagter, brandteknisk byggesagsbehandling og brandsyn. Notatet er udarbejdet efter samtale mellem teknisk

Læs mere

Redegørelse om deltidsansatte brandmænd

Redegørelse om deltidsansatte brandmænd Arbejdsmarkedsudvalget, Forsvarsudvalget 2009-10 AMU alm. del Bilag 41, B 85 Bilag 2 Offentligt Tværministeriel arbejdsgruppe om deltidsansatte brandmænd 17. november 2009 Redegørelse om deltidsansatte

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Faxe Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Faxe Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet Faxe Kommune Beredskabsstyrelsens udtalelse over Faxe Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet 7. september 2012 Faxe Kommune har den 2. august

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Notat om operativt beredskab.

Notat om operativt beredskab. Notat om operativt beredskab. Resume Regeringen og KL indgik i forbindelse med aftalen om kommunernes økonomi for 2015 en aftale om, at de kommunale beredskaber skulle samordnes, således at der pr. 1.

Læs mere

2. Henvendelse fra Tårnby Kommune om behovet for fremtidig assistance

2. Henvendelse fra Tårnby Kommune om behovet for fremtidig assistance 2. Henvendelse fra Tårnby Kommune om behovet for fremtidig assistance Bestyrelsen orienteres om, at Tårnby Kommune har meddelt Hovestadens Beredskab, at kommunen ikke ønsker at indgå en aftale om assistance

Læs mere

Notat. Notatet skal belyse fordele og ulemper ved de forskellige organiseringer af beredskabet.

Notat. Notatet skal belyse fordele og ulemper ved de forskellige organiseringer af beredskabet. Notat Notatet skal belyse fordele og ulemper ved de forskellige organiseringer af beredskabet. Lovgivningen. Lovbekendtgørelse nr. 137 af 1. marts 2004 (beredskabsloven) 1. Redningsberedskabets opgave

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Haderslev Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Haderslev Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet Haderslev Kommune Beredskabsstyrelsens udtalelse over Haderslev Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet 16. april 2013 Haderslev Kommune indsendte

Læs mere

Midtjysk Brand & Redning

Midtjysk Brand & Redning Midtjysk Brand & Redning 12. januar 2016 Nyhedsbrev nr. 16 Så er det tid til det første nyhedsbrev efter at Midtjysk Brand & Redning nu er en kendsgerning. Jeg håber I alle sammen har haft et rigtig godt

Læs mere

RISIKOBASERET DIMENSIONERING AF BRAND- OG REDNINGSBEREDSKABET INDHOLDSFORTEGNELSE

RISIKOBASERET DIMENSIONERING AF BRAND- OG REDNINGSBEREDSKABET INDHOLDSFORTEGNELSE RISIKOBASERET DIMENSIONERING AF BRAND- OG REDNINGSBEREDSKABET INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse... 1 Indledning... 2 1.1 Om rapporten...2 2 Sammenfatning og konklusion... 4 3 Risikoanalyse... 7 3.1

Læs mere

Rekrutteringsanalyse 2013/14

Rekrutteringsanalyse 2013/14 e s y l a n a s g n i r Rekrutte 2013/14 Indhold Baggrund Side 3 Resumé Side 4 Fire vigtige rekrutteringstendenser for jobsøgeren Side 5 Øvrige rekrutteringstendenser Side 17 Highlights fra rekrutteringsanalyserne

Læs mere

DRIFTSRAPPORT 1. Kvartal 2014

DRIFTSRAPPORT 1. Kvartal 2014 Kilde: ODIN, GIS kort, Beredskabsstyrelsen Januar-Marts 70 opgaver kørt af Falck. 8 indsatsledereftersyn og udkald af det frivillige beredskab 1/7 Varde Kommune 1. kvartal. 2014 Opgave- og stationsfordeling:

Læs mere

Beredskab & Sikkerhed. Spørgsmål og Svar - som opsamling på informationsmøderne i juni 2015

Beredskab & Sikkerhed. Spørgsmål og Svar - som opsamling på informationsmøderne i juni 2015 Beredskab & Sikkerhed Spørgsmål og Svar - som opsamling på informationsmøderne i juni 2015 I forbindelse med stormøderne for medarbejdere og frivillige blev der rejst en række gode spørgsmål. Nedenfor

Læs mere

Erfaringer med Hurtige SlukningsEnheder (HSE) i Danmark. Peter Hofman-Bang, Dansk CTIF

Erfaringer med Hurtige SlukningsEnheder (HSE) i Danmark. Peter Hofman-Bang, Dansk CTIF Erfaringer med Hurtige SlukningsEnheder (HSE) i Danmark Peter Hofman-Bang, Dansk CTIF Små enheder er ikke noget nyt men de bliver større med årene Standardsprøjte 1975 Typisk sprøjte 2005 Forudsætning

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udtalelse over forslag til plan for den risikobaserede dimensionering af Trekantområdets Brandvæsen

Beredskabsstyrelsens udtalelse over forslag til plan for den risikobaserede dimensionering af Trekantområdets Brandvæsen Trekantområdets Brandvæsen Beredskabsstyrelsens udtalelse over forslag til plan for den risikobaserede dimensionering af Trekantområdets Brandvæsen 28. september 2016 Beredskabsstyrelsen har modtaget forslag

Læs mere

Kommissorium for Redningsberedskabets Strukturudvalg

Kommissorium for Redningsberedskabets Strukturudvalg Forsvarsministeriet Finansministeriet Kommissorium for Redningsberedskabets Strukturudvalg 11. oktober 2013 Baggrund Det fremgår af Aftale om redningsberedskabet i 2013 og 2014 mellem regeringen, Venstre,

Læs mere

ADHD-foreningens. Lille grundbog i rekruttering og fastholdelse

ADHD-foreningens. Lille grundbog i rekruttering og fastholdelse ADHD-foreningens Lille grundbog i rekruttering og fastholdelse Rekruttering: 8 målrettede trin 1. Overvej: Hvad skal vi bruge frivillige til? 2. Beskriv opgaven 3. Lav en frivilligprofil 4. Bestem metode

Læs mere

Elektroniske netværk og online communities

Elektroniske netværk og online communities Elektroniske netværk og online communities BD272 Business Danmark juni 2010 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kendskab til online netværk

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udtalelse over forslag til plan for risikobaseret dimensionering af redningsberedskabet i Århus Kommune

Beredskabsstyrelsens udtalelse over forslag til plan for risikobaseret dimensionering af redningsberedskabet i Århus Kommune Århus Kommune e-mail: aarhus.kommune@aarhus.dk cc: jva@aabr.aarhus.dk Dato: 29. august 2007 Sagsnr.: 2007/000155 Sagsbeh.: SJS Beredskabsstyrelsens udtalelse over forslag til plan for risikobaseret dimensionering

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

For det første svarer virksomhederne kun på, om de har rekrutteret forgæves ikke om de har fået stillingen besat med en anden type arbejdskraft.

For det første svarer virksomhederne kun på, om de har rekrutteret forgæves ikke om de har fået stillingen besat med en anden type arbejdskraft. 27. november 2008 Af Jes Vilhelmsen (tlf. 3355 7721) Frederik I. Pedersen (tlf. 3355 7712) MYTER OG REALITETER OM UBESATTE STILLINGER Arbejdsmarkedsstyrelsens undersøgelse af rekrutteringsproblemerne på

Læs mere

Vurderingskriterier. Myndighedsopgaver og forebyggelse (Beredskabsplanlægning)

Vurderingskriterier. Myndighedsopgaver og forebyggelse (Beredskabsplanlægning) Økonomi Niveaudelte brandsyn og digital understøttelse af brandsyn giver ifølge Deloitte færre brandsyn og et potentiale 0,77 mio. (ca. et årsværk + følgeomkostninger). Effektiviseringen kræver en delvis

Læs mere

Beredskabskommissionen

Beredskabskommissionen Referat Beredskabskommissionen Møde 22/5 Dato 22. maj 2014 Tid 16:00 Sted Beredskabet NB. Fraværende Pia Karlsen, John Lamp Henriksen Stedfortræder Medlemmer Birgit Hansen (Socialdemokratiet) - Formand

Læs mere

Virksomhedsrettet indsats hjælper langtidsledige seniorer tilbage på sporet

Virksomhedsrettet indsats hjælper langtidsledige seniorer tilbage på sporet Virksomhedsrettet indsats hjælper langtidsledige seniorer tilbage på sporet Det hænger sammen. Når ledigheden stiger over en længere periode, vokser gruppen af langtidsledige. Dette giver udfordringer

Læs mere

DET ER DET TALTE ORD, DER GÆLDER

DET ER DET TALTE ORD, DER GÆLDER Socialudvalget SOU alm. del - Svar på Spørgsmål 173 Offentligt DET ER DET TALTE ORD, DER GÆLDER Socialministerens tale ved samråd i Folketingets Socialudvalg torsdag den 6. april 2006 kl. 15.30 (SOU alm.

Læs mere

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge Ledelsesforventninger blandt unge Ledernes Hovedorganisation Juni 2001 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ambitionen om at blive leder... 3 Fordele ved en karriere som leder... 5 Barrierer... 6 Undervisning

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Mariagerfjord Kommunes forslag til

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Mariagerfjord Kommunes forslag til Mariagerfjord Kommune Beredskabsstyrelsens udtalelse over Mariagerfjord Kommunes forslag til 27. oktober 2010 revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet Mariagerfjord

Læs mere

TR-forum. 13. april 2015 Rådhuset i Højby

TR-forum. 13. april 2015 Rådhuset i Højby TR-forum 13. april 2015 Rådhuset i Højby Dagsorden 1. Minikonferencen 9. april 2. Den politiske beslutningsproces 3. orientering fra arbejdsgrupperne 4. ansættelsesproces beredskabsdirektør 5. indkomne

Læs mere

Besparelses muligheder hos Brand & Redning Herning

Besparelses muligheder hos Brand & Redning Herning Besparelses muligheder hos Brand & Redning Herning Hoved overskrift Beløb Konsekvens 1. Nedlæggelse af hjælpebrandstation i Feldborg Stationen har ca. 8-13 udrykninger om året 6. Længere kørervej til Haderup

Læs mere

Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere

Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere Der er 31 respondenter, der har bidraget til spørgeskemaundersøgelsen. Dette svarer til, at lidt under halvdelen

Læs mere

Dimittendundersøgelse Socialrådgiveruddannelsen

Dimittendundersøgelse Socialrådgiveruddannelsen Dimittendundersøgelse 2013 Socialrådgiveruddannelsen Indhold 1.0 Indledning 3 2.0 Dimittendernes jobsituation 3 3.0 Overordnet tilfredshed med uddannelse 4 4.0 Arbejdsbelastningen på uddannelsen 4 5.0

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udtalelse over forslag til plan for risikobaseret dimensionering af redningsberedskabet i Brønderslev Kommune

Beredskabsstyrelsens udtalelse over forslag til plan for risikobaseret dimensionering af redningsberedskabet i Brønderslev Kommune Brønderslev Kommune e-mail: raadhus@99454545.dk cc.:jens.anker.gere@99454545.dk Dato: 23. juli 2007 CSB j.nr.: 2007/002693 Sagsbeh.: SJS Beredskabsstyrelsens udtalelse over forslag til plan for risikobaseret

Læs mere

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne FOA Kampagne og Analyse Juni 2012 FOA har i perioden fra 1.-12. juni 2012 gennemført en undersøgelse via forbundets elektroniske medlemspanel

Læs mere

Dagsorden Beredskabskommissionen

Dagsorden Beredskabskommissionen Dagsorden Beredskabskommissionen : Tirsdag den 18. august 2015 Mødetidspunkt: Kl. 15:30 Sluttidspunkt: Kl. 16:30 Mødested: Nordsjællands Brandvæsen, Kokkedal Industripark 14. Bemærkninger: Medlemmer: Deltagere:

Læs mere

Budget Specielle bemærkninger

Budget Specielle bemærkninger 2015 2014 Specielle bemærkninger 2015 2018 Beredskabet Indholdsfortegnelse Oversigt over udvalgsområdets (politikområder)... 311 Generelt... 312 Beredskab... 312 Oversigt over samlede ændringer på udvalgsområdet...

Læs mere

Flere frivillige til kirkens aktiviteter? oplæg ved Charlotte Juul Thomsen Center for frivilligt socialt arbejde

Flere frivillige til kirkens aktiviteter? oplæg ved Charlotte Juul Thomsen Center for frivilligt socialt arbejde Flere frivillige til kirkens aktiviteter? oplæg ved Charlotte Juul Thomsen Center for frivilligt socialt arbejde Hvad forventer du at få med hjem fra dette oplæg? Albanigade 54E, 1. sal 5000 Odense C

Læs mere

SOCIALPÆDAGOGERNES ARBEJDSTID

SOCIALPÆDAGOGERNES ARBEJDSTID SOCIALPÆDAGOGERNES ARBEJDSTID - Undersøgelse om arbejdstid og implementeringen af KTO-aftale om deltidsansattes ret til ledige arbejdstimer blandt medlemmer hos Socialpædagogerne December 29 Side 1 af

Læs mere

Beslutningsprotokol Beredskabskommissionen

Beslutningsprotokol Beredskabskommissionen Beslutningsprotokol Beredskabskommissionen : Tirsdag den 18. august 2015 Mødetidspunkt: Kl. 15:30 Sluttidspunkt: Kl. 16:30 Mødested: Nordsjællands Brandvæsen, Kokkedal Industripark 14. Bemærkninger: Medlemmer:

Læs mere

Konsulenthuset ballisagers virksomhedsundersøgelse 2011

Konsulenthuset ballisagers virksomhedsundersøgelse 2011 Konsulenthuset ballisagers virksomhedsundersøgelse 2011 I foråret 2011 kontaktede vi 806 virksomheder og institutioner i ønsket om at afdække deres holdninger og handlemønstre i forhold til ansættelse

Læs mere

TILSYN Arbejdstilsynet trues af massefyring - igen Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 26. august 2015, 05:00

TILSYN Arbejdstilsynet trues af massefyring - igen Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 26. august 2015, 05:00 TILSYN Arbejdstilsynet trues af massefyring - igen Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 26. august 2015, 05:00 Del: En stor del af Arbejdstilsynets aktiviteter har været baseret på midlertidige

Læs mere

Den 27. september og den 7. oktober 2013 indsendte Esbjerg Kommune supplerende materiale og et tilrettet planforslag.

Den 27. september og den 7. oktober 2013 indsendte Esbjerg Kommune supplerende materiale og et tilrettet planforslag. Bilag 2 Beredskabsstyrelsens udtalelse af 4. november 2013 over Esbjerg Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet Esbjerg Kommune indsendte den

Læs mere

Tilfredshed 2010/11. Sygehusapoteket. Januar Fortroligt. Region Nordjylland. Gitte Søndergaard Nielsen Svarprocent: 94% (129/137)

Tilfredshed 2010/11. Sygehusapoteket. Januar Fortroligt. Region Nordjylland. Gitte Søndergaard Nielsen Svarprocent: 94% (129/137) Tilfredshed 21/11 Region Nordjylland Januar 211 Gitte Søndergaard Nielsen Svarprocent: 94% (129/137) Fortroligt Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Strategi

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Frivillige hænder - nu i flere farver Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Kære læser Vi har i De Frivilliges Hus i Aalborg igennem længere tid arbejdet med at rekruttere

Læs mere

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen Nye kolleger er gode kolleger Gode argumenter for integration Etniske minoriteter er en del af det

Læs mere

Tegn på flaskehalse og rekrutteringsproblemer i dansk økonomi

Tegn på flaskehalse og rekrutteringsproblemer i dansk økonomi Notat Tegn på flaskehalse og rekrutteringsproblemer i dansk økonomi Selvom dansk økonomi fortsat befinder sig under førkrise-niveauet, og det endnu er for tidligt at tale om et egentligt opsving, mærker

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd

Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd Finansudvalget 2014-15 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 223 Offentligt Talepapir 28. januar 2015 Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd Følgende spørgsmål skal behandles

Læs mere

AM2008 - workshop. Sæt socialt engagement på dagsordenen i din virksomhed

AM2008 - workshop. Sæt socialt engagement på dagsordenen i din virksomhed AM2008 - workshop Sæt socialt engagement på dagsordenen i din virksomhed Birgitte Poulsen, CABI og Pernille Risgaard, Sekretariatet for Det Sociale Indeks Vel mødt! 13.00 Velkommen 13.10 Derfor spiller

Læs mere

Det kan være borgere med misbrugsproblemer, kriminalitet og hjemløshed. Og det handler om unge, der har problemer med at gennemføre en uddannelse.

Det kan være borgere med misbrugsproblemer, kriminalitet og hjemløshed. Og det handler om unge, der har problemer med at gennemføre en uddannelse. Forord Familie- og Beskæftigelsesforvaltningens mission er at skabe et godt hverdagsliv for alle borgere i Aalborg Kommune. Det drejer sig blandt andet om at gøre en særlig indsats for borgere med svære

Læs mere

Notat om hjælpeordninger - om de ansatte i hjælpeordninger og deres løn- og ansættelsesvilkår

Notat om hjælpeordninger - om de ansatte i hjælpeordninger og deres løn- og ansættelsesvilkår Socialudvalget B 129 - Bilag 12 Offentligt Dokument oprettet: 8. maj 2007 Denne version: 9. maj 2007 Sag 07/455 Dok. 2036/07 /KP Notat om hjælpeordninger - om de ansatte i hjælpeordninger og deres løn-

Læs mere

NOTAT. Århus Brandvæsen

NOTAT. Århus Brandvæsen NOTAT Risikobaseret beredskabsdimensionering efter 2004. Dette notat indeholder svar på spørgsmål stillet dels mundtligt på Beredskabskommissionens møde den 27. april 2004 og dels efterfølgende skriftligt

Læs mere

FOLKETINGSVALG 2015 VALG 2015 EN TRYG FREMTID

FOLKETINGSVALG 2015 VALG 2015 EN TRYG FREMTID FOLKETINGSVALG 2015 VALG 2015 EN TRYG FREMTID HK MEDLEMMERNES VALGOPLÆG 2015 INDLEDNING I løbet af 2015 skal der være folketingsvalg i Danmark. HK støtter ikke bestemte partier eller politikere. Vi samarbejder

Læs mere

Projekt Seniorkorps Støtte til udsatte unge i Struer kommune gennem etableringen af et lokalt korps af frivillige

Projekt Seniorkorps Støtte til udsatte unge i Struer kommune gennem etableringen af et lokalt korps af frivillige Projekt Seniorkorps Støtte til udsatte unge i Struer kommune gennem etableringen af et lokalt korps af frivillige Projektansøgning LBR s styregruppe behandlede på møde den 24. juni et forslag til en aktivitet

Læs mere

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER NOTAT 24. november 2015 TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Kommunikationschef, Malte Kjems +45 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk

Læs mere

Det siger medlemmerne af FOA om arbejdstid

Det siger medlemmerne af FOA om arbejdstid FOA Kampagne og Analyse November 2010 Det siger medlemmerne af FOA om arbejdstid FOA har i november 2010 gennemført en medlemsundersøgelse om en række emner, herunder arbejdstid. 1.884 medlemmer af forbundets

Læs mere

Hvorledes oplever man som forældre til børn, unge og voksne til udviklingshæmmede i Grønland hverdagen.

Hvorledes oplever man som forældre til børn, unge og voksne til udviklingshæmmede i Grønland hverdagen. Hvorledes oplever man som forældre til børn, unge og voksne til udviklingshæmmede i Grønland hverdagen. I forbindelse med oprettelsen af den landsdækkende forening INOOQAT besluttede foreningen at afdække

Læs mere

Op- og nedtrappende adfærd

Op- og nedtrappende adfærd Op- og nedtrappende adfærd Konflikthåndteringsstile Høj Grad af egen interesse/ Interesse for sig selv Lav 1. Konkurrerende Konfronterende 2. Undvigende (Undertrykker modsætninger) 5. Kompromis (Begge

Læs mere

Center for Samfundssikkerhed og Beredskab Fordeles til: Ad: Sagsnr.: 2009/ CFO 2.1 Dato: 23. marts 2009 CUH 2.1 DIS NBR CSB (HOB) CSB (ODIN)

Center for Samfundssikkerhed og Beredskab Fordeles til: Ad: Sagsnr.: 2009/ CFO 2.1 Dato: 23. marts 2009 CUH 2.1 DIS NBR CSB (HOB) CSB (ODIN) Center for Samfundssikkerhed og Beredskab Fordeles til: Ad: Sagsnr.: 2009/010059 CFO 2.1 Dato: 23. marts 2009 CUH 2.1 DIS NBR CSB (HOB) CSB (ODIN) Rapport om Beredskabsstyrelsens tilsyns- og rådgivningsbesøg

Læs mere

Bornholms Regionskommune. 7. oktober 2014

Bornholms Regionskommune. 7. oktober 2014 Bornholms Regionskommune Beredskabsstyrelsens udtalelse over Bornholms Regionskommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet 7. oktober 2014 Bornholms

Læs mere

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser 1. Indledning ASE har i februar 2013 gennemført en undersøgelse i samarbejde med Analyse Danmark omkring

Læs mere

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet Regeringen 20. marts 2006 Landsorganisationen i Danmark Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Akademikernes Centralorganisation Ledernes Hovedorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning

Læs mere

Beredskabskommissionen

Beredskabskommissionen Sidenr. 92 Protokol Mødedato: 13. april 2011 Mødetidspunkt: 15:00 Sluttidspunkt: 16:30 Mødelokale: Fraværende: Bemærkninger: Rådhuset Dagsordnen godkendt. Indholdsfortegnelse Sidenr. 93 Sagsnr. Side 1.

Læs mere

Notat. Sygefravær i virksomhederne. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM

Notat. Sygefravær i virksomhederne. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Notat Sygefravær i virksomhederne Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Sygefravær koster hvert år erhvervslivet milliarder, og derfor arbejder mange virksomheder målrettet imod at få sygefraværet ned blandt

Læs mere

Årsberetning for året 2007. Så er det igen blevet tid til at kigge tilbage på endnu et NOCA år og gøre status over foreningens gøremål i 2007.

Årsberetning for året 2007. Så er det igen blevet tid til at kigge tilbage på endnu et NOCA år og gøre status over foreningens gøremål i 2007. Årsberetning for året 2007 April2008. Indledning Så er det igen blevet tid til at kigge tilbage på endnu et NOCA år og gøre status over foreningens gøremål i 2007. 2007 var et år hvor dansk erhvervsliv

Læs mere

Regionale Medlemsmøder forår 2013

Regionale Medlemsmøder forår 2013 Regionale Medlemsmøder forår 2013 Introduktion til reformen Susanne Wiederquist Baggrund! Førtidspension og fleksjob er centrale dele af det sociale sikkerhedsnet i Danmark. Aftalepartierne ønsker derfor

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

Fleksibilitet i arbejdslivet

Fleksibilitet i arbejdslivet August 2010 Fleksibilitet i arbejdslivet Resume Kravene i arbejdslivet er store, herunder kravene om fleksibilitet i forhold til arbejdspladsen. Samtidig har den enkelte også behov for fleksibilitet og

Læs mere

De danske virksomheder trodser krisen og giver deres ansatte gaver for mere end 920 mio. kr. om året 1.

De danske virksomheder trodser krisen og giver deres ansatte gaver for mere end 920 mio. kr. om året 1. De danske virksomheder trodser krisen og giver deres ansatte gaver for mere end 920 mio. kr. om året 1. 82 % af de danske virksomheder bruger penge på deres ansatte og forretningsforbindelser til julegaver

Læs mere

Vil ledere være selvstændige? En analyse af danske lederes motiver og ønsker om at gå selvstændig

Vil ledere være selvstændige? En analyse af danske lederes motiver og ønsker om at gå selvstændig Vil ledere være e? En analyse af danske lederes motiver og ønsker om at gå Ledernes Hovedorganisation September 2007 Indledning I august 2007 lancerede regeringen programmet Mod nye mål Danmark 2015. Det

Læs mere

HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION

HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION BORGERPANELUNDERSØGELSE AUGUST 2015 Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Om undersøgelsen Side 4 Sammenfatning Side 5 Resultater fordelt på emnerne: Information om Holbæk

Læs mere

Center for Samfundssikkerhed og Beredskab September 2010. Ændringer til Retningslinjer for indsatsledelse

Center for Samfundssikkerhed og Beredskab September 2010. Ændringer til Retningslinjer for indsatsledelse Ændringer til Retningslinjer for indsatsledelse I Retningslinjer for indsatsledelse fra januar 2009 er foretaget en række ændringer. De indførte ændringer er oplistet nedenfor og udformet i et format,

Læs mere