Redegørelse om deltidsansatte brandmænd

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Redegørelse om deltidsansatte brandmænd"

Transkript

1 Tværministeriel arbejdsgruppe om deltidsansatte brandmænd 17. november 2009 Redegørelse om deltidsansatte brandmænd 1. Indledning og sammenfatning Det kommunale redningsberedskab er kendetegnet ved udbredt brug af deltidsansatte brandmænd. Opretholdelsen af den eksisterende model for redningsberedskabet er derfor afhængig af fortsat fastholdelse og rekruttering af deltidsansatte brandmænd. Kommunale beredskabschefer oplever vanskeligheder ved rekruttering og fastholdelse af deltidsansatte brandmænd. Samfundsudviklingen gør, at stadigt færre personer - i forhold til tidligere - både bor og arbejder inden for det samme begrænsede geografiske område og dermed kan være til rådighed for redningsberedskabet. Dertil kommer, at jobbet påvirker fritiden, idet deltidsansatte brandmænd skal afse tid til vagter, øvelser og uddannelse. En række medier, Landklubben for Deltidsansatte Brandfolk og Foreningen af Kommunale Beredskabschefer har før sommerferien bragt historier om, at problemerne med rekruttering og fastholdelse af deltidsansatte brandmænd, kan forstærkes af den nye generelle tidsbegrænsning for supplerende dagpenge på 30 uger inden for 104 uger (2 år), der blev indført med lov nr. 481 af 17. juni På den baggrund er der nedsat en arbejdsgruppe bestående af Finansministeriet (formand), Forsvarsministeriet og Beskæftigelsesministeriet. Arbejdsgruppen skal belyse rekrutteringssituationen for deltidsansatte brandmænd, herunder betydningen af de nye regler for supplerende dagpenge. Arbejdsgruppen har valgt at se på fire områder med betydning for fastholdelse og rekruttering af deltidsansatte brandmænd: Den generelle tidsbegrænsning for supplerende dagpenge. Afstandskrav for deltidsansatte brandmænd i forhold til arbejde, bolig og ophold i fritiden Krav om deltagelse i uddannelse og træning. Aflønning og kompensation, herunder samspillet med den eksisterende aflønningsform og reglerne om fradrag for arbejde i Lov om arbejdsløshedsforsikring. Undersøgelsen viser at: Halvdelen af beredskabet består af deltidsansatte. I 2008 bestod redningsberedskabet af ca personer, heraf godt deltidsansatte. Brugen af deltidsansatte er størst i dele af Vestsjælland, Fyn, Nord- og Vestjylland.

2 2 Deltidsansatte brandmænd udgør mere end halvdelen af det anvendte personel ved udrykninger til brand, redning, miljøuheld mv. Kommunalt ansatte deltidsbrandmænd har i gennemsnit 6,5 timer med tjeneste om ugen, heraf 3,5 timer med udrykninger. Samfundsudviklingen, de generelle ansættelsesvilkår samt uddannelseskravene vanskeliggør rekruttering og fastholdelse af de deltidsansatte brandmænd Redningsberedskabets rekrutteringsudfordringer har i gennemsnit været mindre end den generelle udfordring for hele arbejdsmarkedet de seneste 3 år. Antallet af forgæves rekrutterede stillinger inden for redningsberedskabet har hidtil udgjort omkring 0,5 pct. af de beskæftigede brandmænd. Til sammenligning har alle forgæves rekrutterede stillinger hidtil udgjort 1,7 pct. af samtlige beskæftigede. Modtagelsen af supplerende dagpenge har hidtil været begrænset. Omkring 1,7 pct. af beskæftigede inden for redningsberedskabet modtog ydelsen i Til sammenligning modtog ca. 5,1 pct. af alle beskæftigede ydelsen sammen år. Op til 30 deltidsansatte brandmænd forventes på baggrund af statistiske opgørelser årligt at blive berørt af den nye tidsbegrænsning for supplerende dagpenge. Indretningen af overenskomsterne betyder, at deltidsansatte brandmænd på kommunale overenskomster vil opbruge retten til supplerende dagpenge hurtigere end ansatte på privat overenskomst ved samme timetal og ledighed. 2. Redningsberedskabets personel Det kommunale redningsberedskab hører under kommunalbestyrelsen og skal kunne yde en i forhold til lokale risici forsvarlig, forebyggende, begrænsende og afhjælpende indsats mod skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger. Med udgangspunkt i den politiske aftale fra 2002, og den efterfølgende særlige politiske aftale fra 2005 om indførelse af risikobaseret dimensionering af kommunernes redningsberedskab (udmøntet i bekendtgørelse nr. 765 af 3. august ), var det ønsket og hensigten at give de enkelte kommuner mulighed for og pligt til selv at tilrettelægge og organisere redningsberedskabet på baggrund af de lokale risici. Med de gældende regler kan og skal kommunerne efter eget ønske og egen vurdering i dag fleksibelt tilrettelægge redningsberedskabet både hvad angår udrykningsområder, samarbejde med andre kommuner (herunder samordning), organi- 1 Heraf fremgår det, at det er kommunalbestyrelsens ansvar at fastlægge redningsberedskabets organisation, virksomhed, dimensionering og materiel på baggrund af en identifikation og analyse af lokale risici samt et vedtaget serviceniveau.

3 3 sering af opgaveløsningen, herunder uddannelse af brandmandskabet, valg af eget eller entreprisebrandvæsen, deltids- eller fuldtidsbemanding, løsning af andre kommunale opgaver mv. Det kommunale redningsberedskab er kendetegnet ved udbredt brug af deltidsansatte i beredskabet. I 2008 indgik personer i det kommunale redningsberedskab. Heraf var ca. halvdelen ansat på deltid, jf. tabel 2.1. Antallet af deltidsansatte har været omtrent uændret i perioden , mens antallet af heltidsansatte er faldet svagt. Faldet kan afspejle bedre registreringer. Tabel 2.1 Det kommunale redningsberedskab på landsplan, 2008 Ansættelsesstatus Heltidsansatte Deltidsansatte Frivillige Andet I alt Kilde: Redningsberedskabets Statistiske beretning 2006, 2007 og 2008 Anm: Opgørelserne før 2006 er behæftet med usikkerhed. Frivillige i udrykningshold er ikke opgjort som selvstændig kategori før Andet omfatter personer der både er ansat på deltid og heltid ved forskellige beredskaber. Omfanget af deltidsansatte i de kommunale redningsberedskaber varierer på tværs af kommunerne. Deltidsansatte udgør generelt en større andel af redningsberedskabet i de befolkningsmæssigt små kommuner end i de store kommuner. Brugen af deltidsansatte er størst i dele af Vestsjælland, Fyn, Nord- og Vestjylland. Her er mere end 9 ud af 10 i redningsberedskabet ansat på deltid. Omvendt er brugen af deltidsansatte mindre i hovedstadsområdet samt i de større byer Århus, Odense og Randers m.fl., jf. figur 2.1. Her er under halvdelen af beredskabet deltidsansat. Figur 2.1 Deltidsansatte brandmænd i beredskabet i pct., 2008

4 4 Kilde: Redningsberedskabets statistiske beretning Der er 334 kommunale stationer på landsplan. Disse stationer kan være drevet af kommunen selv, af Falck eller andre private operatører eller af frivillige brandværn (Sønderjylland). I flere kommuner er der kombinationer, hvor f.eks. en brandstation er drevet af Falck og en anden af kommunen selv eller af frivillige brandværn. De kommunale brandstationer opdeles overordnet i brandstationer, hjælpebrandstationer og stedlige beredskabsstyrker. Opdelingen i disse tre kategorier bygger på tidligere, nu ophævede regelsæt, men giver en god fornemmelse for størrelsen af brandstationen og dermed kapaciteten. En udrykning fra en brandstation skal selvstændigt kunne varetage et bredt spektrum af brand- og redningsopgaver (herunder ved miljøuheld). Udrykningen fra en hjælpebrandstation kan varetage mindre opgaver (f.eks. en containerbrand i det fri), men skal ellers normalt støttes op af en udrykning fra områdets brandstation. Endelig er der på de mindste danske øer (f.eks. Nekselø, Agersø, Årø m.fl.) stedlige beredskabsstyrker, som er dimensioneret og bemandet under hensyn til de lokale forhold. Disse styrker har typisk begrænset indsatskapacitet, men udgør en vigtig del af førsteindsatsen.

5 5 De 334 stationer er opdelt på 246 brandstationer, 62 hjælpebrandstationer og 26 stedlige beredskabsstyrker. Samtlige 88 hjælpeberedskabsstationer og stedlige beredskabsstyrker er bemandet med deltidsansatte brandmænd med undtagelse af Odense i en periode. Størstedelen af de 246 brandstationer er bemandet alene af deltidsansatte jf. tabel 2.2 Tabel 2.2 Bemanding af brandstationer, 2008 Brandstationer, antal Kun deltidsansatte 215 Både heltids- og deltidsansatte 20 Kun heltidsansatte 11 I alt 246 Kilde: Beredskabsstyrelsen. Kommuner med heltids- og deltidsbemanding af stationerne: Ballerup, Gladsaxe, Hillerød, Taastrup, Lyngby, Tårnby, Glostrup, Hvidovre, Greve, Roskilde, Esbjerg, Fredericia, Kolding, Vejle, Horsens, Randers, Silkeborg, Viborg, Århus (hovedbrandstationen), Aalborg Kommuner med heltidsbemanding af stationerne: København, Gentofte, Frederiksberg, Lellinge, Århus (Falck) Boks 2.1 Eksempler på lokale beredskaber Større provinsby med eget redningsberedskab Holdledere og brandmænd er alle deltidsansatte. Det ses, at der er en fuldtidsansat viceberedskabsmester eller beredskabsmester, der udover sit faste arbejde med servicering af materiel og køretøjer, virker som holdleder i dagtimerne (inden for normal arbejdstid). Der arbejdes ud fra den kommunale overenskomst for deltidsansatte. Der er 4 holdledere og 20 brandmænd. Der er ca. 365 udrykninger om året, hvilket svarer til gennemsnitligt 7 udrykninger om ugen. Der er udarbejdet vagtlister, hvor den enkelte typisk har vagt hver 2. eller hver 3. uge. Vagterne er for en uge ad gangen (typisk mandag morgen kl til næste mandag morgen kl ). Der kan være supplerende vagtlister til eksempelvis drejestige og/eller redningsvogn. Disse 2 køretøjer kører til hændelser i hele kommunen. I disse større provinsbyer er det endnu typisk, at det kun er vagtholdet, der alarmeres i deres vagtuge. Der kan være indgået aftale om, at holdledere og brandmænd også går med deres alarmmodtager i friugerne, således at frivagten kan forsøges tilkaldt ved store hændelser. Der er for frivagten ikke mødepligt. Der ses dog en stigende tendens til, at alle brandmænd tilkaldes i dagtimerne, idet det kan være svært

6 6 for vagtholdet at overholde afgangstidskravet i Bekendtgørelse nr. 765 af 3. august 2005 om risikobaseret kommunalt redningsberedskab (senest ændret ved BEK nr. 872 af 6. juli 2007), samt den af kommunen vedtagne udrykningssammensætning. Det ses også, at der er stationer, hvor der ikke er vagtforpligtelse. Der udbetales ikke vagthonorar. Alle alarmeres til alle hændelser. Køretøjer fyldes op med holdleder og brandmænd efter først til mølle - princippet. Der kan lokalt være aftaler mellem holdledere og brandmænd om at nogen har førsteret til pladserne, men disse er som oftest af uformel karakter. Mindre by/kommune med eget redningsberedskab Holdledere og brandmænd er alle deltidsansatte. Der arbejdes ud fra den kommunale overenskomst for deltidsansatte. Der er 3 holdledere og 13 brandmænd. Der er ca. 100 udrykninger om året, hvilket svarer til gennemsnitligt 2 udrykninger om ugen. Der er udarbejdet vagtlister, hvor den enkelte typisk har vagt hver 3. uge. Vagterne er for en uge ad gangen (typisk mandag morgen kl til næste mandag morgen kl ). I disse mindre provinsbyer ses det ofte at alle, også frivagten, alarmeres i dagtimerne, subsidiært i hele døgnet for at overholde afgangstidskravet i bekendtgørelsen om risikobaseret kommunalt redningsberedskab, samt den af kommunen vedtagne udrykningssammensætning. Der kan være indgået aftale om, at holdledere og brandmænd også går med deres alarmmodtager i friugerne, således at frivagten kan forsøges tilkaldt ved store hændelser. Der er for frivagten ikke mødepligt. Der ses dog en stigende tendens til, at alle brandmænd tilkaldes i dagtimerne, idet det kan være svært for vagtholdet at overholde afgangstidskravet i bekendtgørelsen om risikobaseret kommunalt redningsberedskab, samt den af kommunen vedtagne udrykningssammensætning. Det ses også, at der er stationer, hvor der ikke er vagtforpligtelse. Der udbetales ikke vagthonorar. Alle alarmeres til alle hændelser. Køretøjer fyldes op med holdleder og brandmænd efter først til mølle - princippet. Der kan lokalt være aftaler mellem holdledere og brandmænd om at nogen har førsteret til pladserne, men disse er som oftest af uformel karakter. Større provinsby med entrepriseberedskab (Falck) Holdledere og brandmænd er alle deltidsansatte. Der arbejdes ud fra Falck-overenskomsten. Der er 4 holdledere og 18 brandmænd. Der er ca. 330 udrykninger om året, hvilket svarer til gennemsnitligt ca. 6,4 udrykninger om ugen. Alle alarmeres til alle hændelser. Køretøjer fyldes op med holdleder og brandmænd efter først til mølle -princippet. Der kan lokalt være aftaler mellem holdledere og brandmænd om, at nogen har førsteret til pladserne, men disse er som oftest af uformel karakter. Weekenderne er der aftaler om vagt jævnfør overenskomsten.

7 7 Lille provinsby med entrepriseberedskab (Falck) Holdledere og brandmænd er alle deltidsansatte. Der arbejdes ud fra Falck-overenskomsten. Der er 2 holdledere og 8 brandmænd. Der er ca. 35 udrykninger om året, hvilket svarer til mindre end 1 om ugen. Alle alarmeres til alle hændelser. Køretøjer fyldes op med holdleder og brandmænd efter først til mølle -princippet. Der kan lokalt være aftaler mellem holdledere og brandmænd om at nogen har førsteret til pladserne, men disse er som oftest af uformel karakter. Fuldtidsbemandet brandstation På brandstationen er der ansat holdledere og brandmænd. Der indgår 1 holdleder og 5-7 brandfolk i vagt, der er tilrettelagt som en døgnvagt. Efter en døgnvagt er der typisk 3 fridøgn. En holdleder/brandmand har normalt ca. 90 døgnvagter på et år (afhænger lidt af om det er en kommunal eller Falck overenskomst). Der er forskel på omfanget af deltidsansatte hos private og kommunale redningsoperatører. Hos private operatører udgør deltidsansatte i gennemsnit 78 pct. af det aktive beredskab, mod 45 pct. hos kommunale operatører, jf. tabel 2.3. Tabel 2.3 Det aktive redningsberedskab hos redningsoperatører, 2009 Ansættelsesstatus Kommunalt beredskab Privat Beredskab (Falck A/S) Øvrige Antal Andel Antal Andel Antal Andel Heltidsansatte Deltidsansatte Frivillige Andet I alt Kilde: ODIN Anm.: Øvrige omfatter frivillige brandværn (ca.2/3 af de registrerede), andre entreprenører og personale, hvor ansættelsesforholdet ikke umiddelbart kendes. Der foreligger ikke opgørelser af, hvor meget deltidsansatte brandmænd bidrager til den aktive indsats fx i form af timer med vagt og udrykning i forhold til den samlede aktive indsats. Men deltidsansatte udgjorde ca. 56 pct. af det anvendte personel på landsplan ved brand, redning, miljøuheld, herunder falsk alarm i 2008, jf. tabel 2.4. Det svarer omtrent til andelen af deltidsansatte brandmænd i det samlede beredskab.

8 8 Tabel 2.4 Anvendelse af personel ved udrykninger, 2008 Ansættelsesstatus Anvendt personel, pct. Heltidsansatte 34,4 Deltidsansatte 55,9 Frivillige 8,9 Andet* 0,8 I alt 100,0 Kilde: ODIN Anm: Opgørelsen er foretaget på baggrund af udrykninger til brand, redning, miljøuheld, herunder blinde og falske alarm er i Opgørelsen inkluderer ikke udrykninger fra Københavns Brandvæsen. Andet*: Frivillige som indgår i udrykningsvagt mv. Kommunalt ansatte brandmænd på deltid har i gennemsnit omkring 6,5 timer pr. uge med aktiv tjeneste, heraf ca. 3,5 timer med udrykning og brandvagt, jf. tabel 2.5. Der foreligger ikke oplysninger om timer med aktiv tjeneste blandt deltidsansatte brandmænd i private redningskorps. Tabel 2.5 Timer med aktiv tjeneste, kommunalt ansatte deltidsbrandmænd, maj 2009 Tjenesteform Timer pr. ansat pr. uge Timer pr. ansat pr. mdr. Vagter 2,0 8 Udrykning 3,5 14 Uddannelse/øvelser 1,0 4 Timer pr. ansat i alt 6,5 26 Kilde: LOPAKS Anm: Opgørelsen er foretaget på baggrund af kommunernes lønudbetalinger til deltidsansatte brandmænd. I opgørelsen indgår deltidsansatte brandmænd. Maj 2009 er foreløbigt den eneste måned, hvor der foreligger indberetninger om timegrundlaget for lønudbetalinger for alle kommuner. Antallet af timer varierer formentlig henover året. 3. Udfordringer med fastholdelse og rekruttering af deltidsansatte brandmænd Deltidsansatte udgør halvdelen af brandmændene i de kommunale redningsberedskaber. Opretholdelsen af den eksisterende redningsmodel, er afhængig af fortsat rekruttering og fastholdelse af deltidsansatte brandmænd. På baggrund af tilkendegivelser fra Foreningen af Kommunale Beredskabschefer (FKB) og Landsklubben for Deltidsansatte Brandmænd (LfDB) er arbejdsgruppen blevet bekendt med fire problemstillinger i forhold til fastholdelse og rekruttering af deltidsansatte brandmænd.

9 9 Løn og anden kompensation LfDB har fremført, at den eksisterende aflønning og kompensation, herunder kompensation via dagpengesystemet, ikke står i forhold til arbejdets rådighedskrav og indgriben i fritiden. Dette kan angiveligt vanskeliggøre rekruttering og fastholdelse af deltidsansatte brandmænd. Udover vagter og tilkaldelse ved brand, skal deltidsansatte brandmænd afse tid til uddannelse og øvelser, som normalt finder sted uden for almindelig arbejdstid. Deltidsansatte brandmænd modtager aflønning herfor. Derudover skal deltidsansatte brandmænd bo, arbejde og opholde sig i umiddelbar nærhed af deres tjenestested i de tidsrum, hvor de er på vagt. Afstandskrav Redningsberedskabets udrykninger skal forlade brandstationen senest 5 minutter efter at stationen er blevet alarmeret, jf. krav fastsat i bekendtgørelse nr. 765 af 3. august Stadigt færre personer i forhold til tidligere både bor og arbejder inden for det samme geografiske område, og i umiddelbar nærhed af brandstationen. Det indebærer, at redningsberedskabets rekrutteringsbase er mindre end tidligere. Uddannelseskrav Uddannelsesmæssigt skal deltidsansatte brandmænd afse tid til de obligatoriske brand- og redningsmæssige uddannelser. Mange arbejdsgivere giver ikke uden videre de ansatte fri til at gennemføre disse uddannelser. Et andet vigtigt parameter i fastholdelsen af mandskabet går ud på, at en vigtig del af uddannelsen af nye brandmænd består i sidemandsuddannelse. Det er afgørende for den fortsatte uddannelse af nye kollegaer, at brandvæsenet har mulighed for at fastholde brandmænd med nogen anciennitet, der besidder de kompetencer som unge kollegaer skal bibringes i forbindelse med øvelser og indsats.

10 10 Boks 3.1 Uddannelse af brandmænd Det er et kommunalt ansvar at gennemføre den grundlægende brandmandsuddannelse (udgør ca. 250 timer). Uddannelsen af hold- og indsatsledere gennemføres centralt ved Beredskabsstyrelsens skole i Tinglev. Uddannelserne er særdeles praksisorienterede. Af hensyn til indlæringen og ikke mindst af hensyn til kommunernes eller Falcks behov for hurtigst muligt at kunne anvende nye hold- eller indsatsledere, når behovet opstår, er det væsentligt, at den samlede tid indtil de pågældende er færdiguddannede er så kort som mulig. Holdlederuddannelsen har en samlet varighed på 6 uger. Uddannelsen vil typisk strække sig over en samlet periode på 2½ til 3 måneder. Den nye indsatslederuddannelse har en samlet varighed på 7 uger. Uddannelsen vil typisk strække sig over en samlet periode på 3 til 4 måneder. Lederuddannelsen kan således belaste hovedarbejdsgiveren relativt hårdt. Tendensen går i øvrigt imod, at flere og flere indsatsledere er fuldtidsansatte i kommunerne (i andre job end inden for redningsberedskabet). Tidsbegrænsning for adgang til supplerende dagpenge Deltidsansatte brandmænd, der bliver ledige i forhold til deres hovedstilling kan modtage supplerende dagpenge i uger med tjeneste, hvis pågældende opfylder betingelserne for ret til dagpenge. Der gælder imidlertid en generel tidsbegrænsning for adgangen til ydelsen på 30 uger inden for 104 uger. Herefter bortfalder retten til supplerende dagpenge indtil det fuldtidsforsikrede medlem har haft 26 ugers arbejde med mindst 30 timer om ugen indenfor 12 måneder. Det indebærer, at deltidsansatte brandmænd, der har modtaget supplerende dagpenge i 30 uger inden for 104 uger, enten må fortsætte på deltid uden supplerende ydelse eller overgå til fuld ledighed, hvis de ikke kan finde fuldtidsbeskæftigelse. Beredskabet reduceres i de tilfælde, hvor deltidsansatte brandmænd overgår til fuld ledighed. Omfang af rekrutteringsudfordring Opgørelser fra den såkaldte arbejdsmarkedsbalance, som giver et overblik over udbud og efterspørgsel efter arbejdskraft, indikerer at redningsberedskabets rekrutteringsudfordring i forhold til besættelse af både deltids- og fuldtidsstillinger har været stort set uændret de seneste tre år, jf. tabel 3.1.

11 11 Tabel 3.1 Forgæves rekruttering af brandmænd i beskæftigelsesregionerne HS+SJ SD MJ NJ I alt Andel af besk. Efterår ,0 Forår ,0 Efterår ,0 Forår ,4 Efterår ,5 Forår ,2 Gennemsnit pr. halvår ,5 Kilde: Rekrutteringsundersøgelserne Anm.: Gennemsnittet er opgjort i rullende år. Hovedstaden og Sjælland (HS+SJ). Syddanmark (SD). Midtjylland (MJ). Nordjylland (NJ). Over de seneste seks halvår har forholdet mellem forgæves rekrutteringer og beskæftigede inden for redningsberedskabet i gennemsnit udgjort 0,5 pct. Ratioen varierer betydeligt henover årene og på tværs af regioner. Den gennemsnitlige ratio for alle stillingsbetegnelser er i samme periode 1,7 pct., jf. tabel 3.2. Tabel 3.2 Top 10 over stillingsbetegnelser med størst rekrutteringsvanskeligheder, foråret 2009 Forgæves rekrutteringer Beskæftigede i branchen Forgæves rekrutteringer, andel af besk. Landbrugsmedhjælper ,4 Taxichauffør ,0 Sygeplejersker ,8 Bogholder ,3 Programmør ,2 Speciallæge ,2 Pædagog ,8 Lægesekretær ,4 Salgskonsulent ,4 SOSU ,2 Alle stillinger, forår ,3 Alle stillinger, gennemsnit pr. halvår ,7 Kilde: Rekrutteringsundersøgelserne Anm.: Antallet af forgæves rekrutteringer er opgjort som gennemsnittet for de seneste 6 halvår.

12 12 Foreningen af Kommunale Beredskabschefer (FKB) skønner, at der mangler omkring 250 deltidsansatte brandmænd på landsplan. Skønnet er foretaget på baggrund af en uformel rundspørge blandt beredskabschefer i region Midtjylland foretaget af FKB. Boks 3.1 Arbejdsmarkedsbalancen - opgørelsesmetode Beskæftigelsesregionerne offentliggør to gange årligt en Arbejdsmarkedsbalance på deres hjemmesider. Arbejdsmarkedsbalancen viser jobmulighederne for cirka stillingsbetegnelser i hver af de fire beskæftigelsesregioner. Den udarbejdes på grundlag af en række kvantitative data, som fortæller om udbud og efterspørgsel på arbejdskraft i regionerne. De vigtigste data er ledighedsdata, data om virksomhedernes rekrutteringssituation, data om jobåbninger i virksomhederne og data om beskæftigelse. Ved at sammenholde alle disse forskellige data dannes Arbejdsmarkedsbalancen. Mindst danske virksomheder indgår i undersøgelsen af virksomhedernes rekrutteringssituation. De virksomheder, som indgår i undersøgelsen, beskæftiger ca. 50 procent af den samlede beskæftigelse på det danske arbejdsmarked. I undersøgelsen er virksomhederne blevet spurgt om følgende: (1) Hvorvidt de inden for de seneste to måneder forgæves har forsøgt at rekruttere nye medarbejdere? (2) Hvor mange personer det drejer sig om? (3) Om den forgæves rekruttering har betydet, at de har opgivet ordrer eller aktiviteter i de to måneder? De adspurgte virksomheder er udvalgt i overensstemmelse med en stratificeret stikprøveplan, hvor udvælgelseskriterierne er region, branche og antal ansatte. Stikprøveundersøgelsens resultater er skaleret op for at være dækkende for hele arbejdsmarkedet i Danmark. Det betyder, at fordelingen af virksomheder efter branche, størrelse og beskæftigelsesregion i undersøgelsen svarer til fordelingen i den samlede population. 4. Lønforhold og anden kompensation Baggrund For deltidsansatte brandmænd gælder der to overenskomster for hhv. kommunalt ansatte og ansatte hos Falck. I 2008 var 40 pct. af de deltidsansatte brandmænd omfattet af den kommunale overenskomst, mens 56 pct. var omfattet af den private overenskomst, jf. tabel 4.1.

13 13 Tabel 4.1 Beredskabet fordelt på overenskomster, 2009 Ansættelsesstatus Heltidsansatte Deltidsansatte Øvrige Antal Andel Antal Andel Antal Andel Kommunalt beredskab Falck Frivillige Andet I alt Kilde: ODIN Anm.: Øvrige omfatter frivillige og andet personel. Andet omfatter frivillige som indgår i udrykningsvagt mv. Det skønnes, at kommunalt ansatte brandmænd på deltid i gennemsnit oppebærer en løn på knap kr. pr. måned før skat. Lønnen afspejler ca. 26 timer pr. måned med tjeneste, jf. tabel 4.2. Det understreges, at der er tale om en gennemsnitsløn. Lønnen kan variere fra brandmand til brandmand ligesom den enkelte deltidsbrandmand vil opleve forskelle i lønnen fra måned til måned afhængig af omfanget af aktiv tjeneste i den pågældende periode. Der foreligger ikke oplysninger om lønudbetalinger til deltidsansatte hos Falck. Tabel 4.2 Gennemsnitlig månedsløn, kommunalt ansatte deltidsbrandmænd, 1. halvår 2009 Tjenesteform Månedsløn pr. ansat, kr. Grundløn 525 Tillæg 453 Særlig feriegodtgørelse 75 Vagter Udrykning Uddannelse/øvelser 681 I alt Kilde: LOPAKS Anm.: Opgørelsen omfatter både menigt brandpersonel og holdledere. Opgørelsen er foretaget på baggrund af lønudbetalinger fra januar til juni Overenskomsterne for hhv. kommunalt og privat ansatte brandmænd omfatter i nogen grad samme lønkomponenter:

14 14 Vagtbetaling Timebetaling for brand og brandvagt Betaling for uddannelse og øvelser Til gengæld adskiller de to overenskomster sig på andre punkter. Den kommunale overenskomst omfatter en grundløn og en række tillæg for funktion og kvalifikation som udbetales sammen med timebetalinger for vagt, udrykninger, uddannelser samt øvelser. Disse lønkomponenter betragtes som betaling for faktisk udført arbejde i arbejdsløshedsforsikringslovens forstand. Den private overenskomst omfatter vagt- og rådighedshonorarer, der gives som betaling for at stå til rådighed for tilkaldelse. I visse tilfælde udbetales disse honorarer uden krav om, at den ansatte er på vagt eller står til faktisk rådighed for beredskabet. Disse lønkomponenter betragtes ikke som betaling for faktisk udført arbejde i arbejdsløshedsforsikringslovens forstand. Distinktionen mellem hhv. betalinger for arbejde (samt rådighedsbetalinger med rådighedskrav) og rådighedsbetalinger uden rådighedskrav er central, fordi uger med betalinger for arbejde forbruger af retten til supplerende dagpenge og modregnes det udbetalte beløb. Det gør rådighedsbetalinger uden rådighedskrav ikke. Rådighedsudbetalinger uden rådighedskrav må ikke dække over egentlig løn for arbejde. Lønstrukturen i de to overenskomster giver forskellige muligheder for at modtage supplerende dagpenge. 5. Sammenspil mellem løn og supplerende dagpenge Efter gældende regler kan forsikrede personer med delvis ledighed og beskæftigelse modtage supplerende dagpenge i 30 uger inden for 104 uger, jf. boks 5.1. Herefter bortfalder retten til supplerende dagpenge. For fuldtidsforsikrede personer genoptjenes retten ved 26 ugers arbejde med mindst 30 timer om ugen indenfor 12 måneder.

15 15 Boks 5.1 Regelgrundlaget for supplerende dagpenge Generelle betingelser Supplerende dagpenge er dagpenge udbetalt i en uge med arbejdsindkomst. Supplerende dagpenge udbetales i uger med: Beskæftigelse på nedsat tid. Påbegyndelse eller afslutning af et ansættelsesforhold. Hjemsendelse på grund af vejrlig, materialemangel eller arbejdsfordeling. For at få supplerende dagpenge ved delvis ledighed, skal personen opfylde de almindelige betingelser for ret til dagpenge, herunder kravet om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, være aktivt arbejdssøgende efter arbejde med fuld sædvanlig arbejdstid, være i stand til at overtage sådant arbejde og være tilmeldt jobcentret. Vejrlig, materialemangel og arbejdsfordeling Uanset kravet om rådighed kan der alligevel udbetales dagpenge i perioder med dårligt vejr, materiale mangel og arbejdsfordeling, hvis der i henhold til faglig aftale kan ske hjemsendelse i disse situationer, og hvis medlemmet ikke har krav på løn i en sådan periode. Nedsat tid med supplerende dagpenge Personer ansat på nedsat tid i et ansættelsesforhold med opsigelsesvarsel kan kun modtage supplerende dagpenge, hvis arbejdsgiveren udsteder frigørelsesattest, hvormed arbejdsgiveren fritager arbejdstageren for det opsigelsesvarsel, der ellers måtte gælde. Det skal sikre, at modtageren reelt står til rådighed for arbejdsmarkedet. Mindsteudbetalingsregler Efter gældende regler kan en fuldtidsforsikret person være deltidsbeskæftiget i op til 29,6 timer om ugen og modtage supplerende dagpenge svarende til 7,4 timers ledighed om ugen. For deltidsforsikrede gælder, at de kan få supplerende dagpenge, hvis dagpengene i ugen udgør et beløb, der mindst svarer til dagpenge for 1/5 af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid før ledigheden. Tidsbegrænsninger i retten til supplerende dagpenge Efter gældende regler kan deltidsbeskæftigede personer maksimalt modtage supplerende dagpenge i 30 uger inden for 104 uger. Herefter bortfalder retten til supplerende dagpenge indtil det fuldtidsforsikrede medlem har haft 26 ugers arbejde med mindst 30 timer om ugen indenfor 12 måneder. Fradrag for arbejde Indtægter modregnes i det udbetalte dagpengebeløb opgjort time for time. Alt faktisk udført arbejde i uger med ledighed bruger af retten til supplerende dagpenge. Reglerne om fradrag for arbejde er ikke ændret i forbindelse med indførelsen af den generelle tidsbegrænsning i Lønindkomst fradrages dagpengene. Fradrag for arbejde kan ske på to måder: Den brugte tid fradrages som et timetal (kontrollabel arbejdstid).

16 16 Indtægten omregnes til et timetal ved hjælp af en omregningssats (ukontrollabel arbejdstid). Beregningen af fradraget afhænger af, om arbejdet anses for kontrollabelt eller ukontrollabelt. Hvis man har lønnet arbejde (kontrollabelt arbejde) i en uge, sker modregningen time for time. Det er således ikke lønnen, der bliver modregnet, men timerne. En times fradrag i dagpengene betyder en reduktion af dagpengene på ca. 98 kr., og da de fleste lønninger ligger over dette beløb, kan det altså godt betale sig at arbejde. Fradrag for indtægter (ukontrollabelt arbejde) sker ved, at indtægten omregnes til timer ved hjælp af omregningssatsen. I det omfang der udbetales fx et vagthonorar, vil lønnen skulle omregnes til et antal timer, som modregnes i dagpengene. Her bruges den såkaldte omregningssats, der i år ligger på 195,05 kr. pr. time. For deltidsansatte brandmænd sker der fradrag i dagpenge (modregning) for indtægter på følgende måde: Der sker fradrag for arbejde i forbindelse med brandslukning, øvelser mv. Der sker fradrag for løn udbetalt for afholdelse af vagter, herunder hvis medarbejderen indkaldes til at udføre arbejde. Indtægten omregnes ved hjælp af omregningssatsen til timer, med mindre der ved overenskomst eller lign. er fastsat et timetal, hvormed vagten indgår. Der sker ikke fradrag for løbende udbetaling af rådighedsbeløb, hvor medarbejderen ikke er forpligtet til at stå til rådighed. Uger med arbejde under 30 timer bruger af 30-ugers retten til supplerende dagpenge. For deltidsansatte brandmænd med supplerende dagpenge gælder det i dag at: Arbejde i forbindelse med brandslukning, øvelser mv. forbruger af 30 ugers retten til supplerende dagpenge, fordi det anses for arbejde i arbejdsløshedsforsikringslovens forstand. Afholdelse af vagter forbruger kun af 30 ugers retten til supplerende dagpenge, hvis medarbejderen udfører faktisk arbejde under eller i forbindelse med vagtens afholdelse, fx bliver indkaldt til brandslukning. Løbende udbetaling af rådighedsbeløb, hvor medarbejderen ikke er forpligtet til at stå til rådighed, forbruger ikke af 30 ugers retten. Der er lille forskel på de to overenskomster, fsva. lønkomponenter, der fradrager i dagpengesatsen. Men overenskomsterne har forskellige konsekvenser for brugen af retten til supplerende dagpenge. Det vurderes, at benyttelsen af rådigheds- og vagtbetalinger uden faktisk udført arbejde efter den private overenskomst vil betyde, at privatan-

17 17 satte opbruger retten til supplerende dagpenge langsommere end deltidsansatte på den kommunale overenskomst ved samme timetal med arbejde og ledighed. Efter gældende regler er indtægter og vederlag fra en række borgerlige ombud og hverv undtaget fra reglerne om indtægtsfradrag. Det gælder eksempelvis indtægter fra hverv som medlem af en kommunalbestyrelse, jf. boks 5.2. Boks 5.2 Særlige regler for borgerligt ombud Almindeligt lønarbejde kan ikke opfattes som borgerligt ombud. Borgerligt ombud er tillidserhverv, man almindeligvis (ud)vælges til. Borgerlige ombud er hverken omfattet af arbejdsmiljøloven, funktionærlovgivningen eller andre arbejdsretslige regler. Hvis stillingen som deltidsansat brandmand får status af borgerligt ombud, vil deltidsansatte brandmænd miste væsentlige lovregulerede rettigheder. For så vidt angår hverv, der vederlægges, vil det herudover få følgende konsekvenser i forhold til dagpengereglerne: - Hvervet kan ikke danne grundlag for optagelse i en arbejdsløshedskasse. - Indsatsen kan ikke medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet for opnåelse af dagpengeret. - Honoraret kan ikke medregnes ved beregning af dagpengesatsen. - Honoraret kan ikke medgå til optjening af skattefri præmie i efterlønsordningen. 6. Tidsbegrænsning for supplerende dagpenge Den 28. februar 2008 indgik regeringen, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny Alliance Aftale om en jobplan. En af de centrale ændringer i jobplanen var aftalen om at harmonisere og begrænse retten til supplerende dagpenge. Ved lov nr. 481 af 17. juni 2008 blev reglerne om supplerende dagpenge ændret således, at medlemmer henholdsvis med og uden opsigelsesvarsel blev ligestillet og omfattet af en generel tidsbegrænsning af retten til supplerende dagpenge. Lovændringen betyder, at forsikrede personer med deltidsbeskæftigelse i dag kan modtage supplerende dagpenge i maksimalt 30 uger inden for 104 uger (2 år), uanset opsigelsesvarsel. Efter de tidligere regler var det for deltidsbeskæftigede med et opsigelsesvarsel og en frigørelsesattest muligt at modtage supplerende dagpenge i en periode på 52 uger indenfor 70 uger. For personer uden opsigelsesvarsel var det muligt at modtage supplerende dagpenge i 4 år indenfor 6 år, svarende til den almindelige dagpengeperiode.

18 18 Retten til supplerende dagpenge genoptjenes ved 26 ugers arbejde med mindst 30 timer om ugen indenfor 12 måneder (for et fuldtidsforsikret medlem). Deltidsansatte brandmænd var ikke omfattet af et opsigelsesvarsel og som følge heraf, var de og alle andre, der heller ikke var omfattet af et opsigelsesvarsel ikke omfattet af den dagældende begrænsning i retten til supplerende dagpenge. Boks 6.1 Deltidsansatte brandmænds adgang til supplerende dagpenge før lovændringen i 2008 Deltidsansatte brandmænd var efter de tidligere regler ikke omfattet af et opsigelsesvarsel. Som følge heraf, var de og alle andre, der heller ikke var omfattet af et opsigelsesvarsel før lovændringen ikke omfattet af den dagældende begrænsning i retten til supplerende dagpenge. Det gælder fx visse grupper af vikarer, tjenere, havnearbejdere og andre løsarbejdere. Arbejdsdirektoratet (tidligere Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen) gav i brev af 2. juli 1997 en udtalelse vedrørende de deltidsansatte brandmænd og de dagældende regler om supplerende dagpenge, Udtalelsen indeholdt en redegørelse for de dagældende regler, jf. ovenfor. Dermed er der ikke tale om, at deltidsansatte brandmænd var omfattet af en særlig regel eller omfattet af en undtagelse forud for lovændringen, men alene tale om, at de, ligesom alle andre medlemmer uden opsigelsesvarsler ikke var omfattet af den dagældende tidsbegrænsning i retten til supplerende dagpenge. Lovændringen skal ses i lyset af trepartsaftalen fra forsommeren 2007, hvor regeringen, KL, AC, Danske Regioner, LO, FTF og AC tilsluttede sig det fælles mål, at de deltidsansatte i den offentlige sektor, som ønsker det, får mulighed for at arbejde fuld tid eller i flere timer. Formålet med trepartsaftalen var bl.a., at styrke rekruttering og fastholdelse af arbejdskraft i den offentlige sektor ved at øge arbejdstiden blandt ansatte på deltid. Det skal i den forbindelse bemærkes, at deltidsansatte brandmænd adskiller sig fra størstedelen af deltidsansatte ved, at deltidsjobbet som brandmænd varetages ved siden af en hovedstilling. Med Aftale om en jobplan ønskede aftalepartierne: At understøtte intentionerne i trepartsaftalen via øget tilskyndelse hos arbejdsgivere og arbejdstagere til at efterspørge og udbyde arbejde på fuld tid. At løfte beskæftigelsen på længere sigt. At modvirke brugen af supplerende dagpenge som offentligt tilskud til varig deltidsansættelse. Med supplerende dagpenge binder arbejdsgivere flere ansatte end de betaler for.

19 19 Forventet isoleret virkning af lovændring i forhold til beskæftigede i redningsberedskabet Skøn over virkningen af lovændringer, der regulerer adgangen til offentlige forsørgelsesydelser, er forbundet med usikkerhed, fordi ændrede regler erfaringsmæssig påvirker målgruppens adfærd. Gruppen af personer i redningsberedskabet, som forventes at blive berørt af de nye regler for supplerende dagpenge, belyses ved at betragte den faktiske anvendelse af supplerende dagpenge før de nye regler trådte i kraft. Metoden er baseret på en statistisk opgørelse. Før indførelsen af den generelle tidsbegrænsning for supplerende dagpenge var brandvæsen og redningstjeneste blandt de fagområder, hvor færrest beskæftigede modtog supplerende dagpenge i løbet af året, jf. tabel 6.1. I 2006 modtog ca. 1,7 pct. af beskæftigede inden for brandvæsen og redningstjeneste supplerende dagpenge i løbet af året. Til sammenligning modtog 5,1 pct. af alle beskæftigede supplerende dagpenge i løbet af året. Tabel 6.1 Modtagere af supplerende dagpenge efter brancher, 2006 Branche Beskæftigede, antal Modtagere, pct. Offentlig administration ,8 Social ,2 Erhvervsservice ,6 Kultur, fritid og anden service ,4 Undervisning ,9 Landbrug, fiskeri og skovbrug ,4 Bygge og anlæg ,2 Ejendomshandel og udlejning ,0 Handel og transport ,9 Industri, forsyning og råstof ,4 Sundhed ,0 Brandvæsen og redningstjeneste ,7 Finansiering og forsikring ,0 I alt ,1 Kilde: Indkomstregistret, Det centrale oplysningsseddelregister, RAM og egne beregninger. Anm: Opgørelsen omfatter heltids- og deltidsbeskæftigede personer i alderen år. Personer med jobs i forskellige brancher kan optræde flere gange, herunder modtagere af supplerende dagpenge. Det samlede antal af beskæftigede i opgørelsen kan derfor ikke sammenlignes med den faktiske beskæftigelse

20 20 Den umiddelbare berørte målgruppe for lovændringen er de brandmænd, der hidtil har modtaget supplerende dagpenge i mere end 30 uger inden for 104 uger (2 år), svarende til den nuværende tidsbegrænsning. Ifølge Det centrale oplysningsseddelregister og Indkomstregistret fik ca personer udbetalt løn fra arbejdsgivere inden for brandvæsen eller redningstjeneste 2. De personer omfatter både hoved- eller bibeskæftigede inden for redningsberedskabet i løbet af Boks 6.2 Metode for opgørelse af den umiddelbare målgruppe for den generelle tidsbegrænsning Opgørelsen af den umiddelbare målgruppe for den generelle tidsbegrænsning for supplerende dagpenge tager udgangspunkt i den hidtidige faktiske benyttelse af supplerende dagpenge. Den umiddelbare målgruppe opgøres som de personer, der i 2006 modtog supplerende dagpenge i et omfang, at de ville opbruge retten til supplerende dagpenge med den nugældende tidsbegrænsning på 30 uger inden for 104 uger (2 år). Opgørelsen viser således, hvor mange af de hidtidige modtagere, der vil blive berørt af de nye regler ved uændret adfærd. Som udgangspunkt betragtes samtlige personer, der har modtaget løn i kortere eller længere tid fra en arbejdsgiver inden for brand- og redningstjeneste. Opgørelsen omfatter således både personer, der har brandog redningstjeneste som hoved- og bibeskæftigelse. Dernæst optælles antallet af uger med supplerende dagpenge, som hver brandmand mv. modtog i 2006 og 2 år tilbage. Personer med mere end 30 ugers modtagelse af supplerende dagpenge betragtes som den umiddelbare målgruppe. Af disse modtog personer (godt 95 pct.) ikke supplerende dagpenge inden for en 2-årig periode, mens 30 personer (0,4 pct.) fik udbetalt supplerende dagpenge i mere end 30 uger i samme periode, jf. tabel 6.2. Disse 30 brand- og redningsfolk, kan således ud fra en statistisk betragtning ses som den forventede u- middelbare målgruppe for den nye generelle tidsbegrænsning. Tabel 6.2 Brand- og redningsfolks brug af supplerende dagpenge inden for 2 år (2006) Antal uger Antal personer Andel, pct. 0 uger , uger 279 3, uger 36 0, uger 18 0,2 Over 30 uger 30 0,4 I alt ,0 Kilde: Indkomstregistret, Det centrale oplysningsseddelregister, RAM og egne beregninger 2 Opgørelsen omfatter ikke personer i ledende stillinger.

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010 Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i efteråret 2010: Forgæves rekrutteringer

Læs mere

2 års reglen og den skattefri præmie

2 års reglen og den skattefri præmie Om 2 års reglen og den skattefri præmie Ledernes arbejdsløshedskasse 12. udgave, juni 2011 2 Indhold 1. Indledning 4 2. Kort om fleksibel efterløn 5 3. Kort om dit efterlønsbevis 5 4. 2 års reglen 7 5.

Læs mere

Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere

Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 13. maj 2011 J.nr. : Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere Afkortningen af dagpengepengeperioden

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udkast til en ny bekendtgørelse

Beredskabsstyrelsens udkast til en ny bekendtgørelse Den nugældende bekendtgørelse nr. nr. 765 af 03. august 2005 om risikobaseret kommunalt redningsberedskab som ændret ved bekendtgørelse nr. nr. 872 af 6. juli 2007 Beredskabsstyrelsens udkast til en ny

Læs mere

Til orientering vedlægges i endelig korrektur bekendtgørelse om midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Til orientering vedlægges i endelig korrektur bekendtgørelse om midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Til a-kasser, jobcentre og kommuner m.fl. Njalsgade 72 A 2300 København S Tlf. 35 28 81 00 Fax 35 36 24 11 ams@ams.dk www.ams.dk CVR nr. 55 56 85 10 Nyhedsbrev om bekendtgørelse om midlertidig arbejdsmarkedsydelse

Læs mere

Bekendtgørelser i forbindelse med udmøntningen af reform af sygedagpengesystemet - ikrafttræden den 5. januar

Bekendtgørelser i forbindelse med udmøntningen af reform af sygedagpengesystemet - ikrafttræden den 5. januar Bekendtgørelser i forbindelse med udmøntningen af reform af sygedagpengesystemet - ikrafttræden den 5. januar Bekendtgørelse om opgørelse af beskæftigelseskrav og beregning af sygedagpenge m.v. I udkastet

Læs mere

Budgetforslag 2013. Budgetforslag 2013 er opstillet på følgende grundlag:

Budgetforslag 2013. Budgetforslag 2013 er opstillet på følgende grundlag: er opstillet på følgende grundlag: Budget 2012 ekskl. abonnementsbetaling 26.596.091 + pris- og lønfremskrivning 316.916 - korrektioner -648.094 + overskudsopsparing 958.203 I alt 27.223.116 Korrektionerne

Læs mere

SUPPLERENDE DAGPENGE (eller arbejdsmarkedsydelse) - ved arbejde på nedsat tid

SUPPLERENDE DAGPENGE (eller arbejdsmarkedsydelse) - ved arbejde på nedsat tid SUPPLERENDE DAGPENGE (eller arbejdsmarkedsydelse) - ved arbejde på nedsat tid Supplerende dagpenge side 1 Indhold 1. Forord... 2 1.1 Fakta om supplerende dagpenge:... 2 2. Rådighed og supplerende dagpenge...

Læs mere

Vejledning om aktivering

Vejledning om aktivering Vejledning om aktivering April 2008 Indhold Forord 3 Ydelsesperiode side 4 Jobplan side 4 - Tilbud i jobplan side 6 - Vejledening og opkvalificering side 6 - SU - berettiget uddannelse side 6 - Kursus

Læs mere

Faktabaseret monitorering og effektvurdering af strukturfondsindsatsen i 2007-2013

Faktabaseret monitorering og effektvurdering af strukturfondsindsatsen i 2007-2013 Faktabaseret monitorering og effektvurdering af strukturfondsindsatsen i 2007-2013 I perioden 2007 til 2014 har 563 strukturfondsprojekter tilsammen indrapporteret 38.271 virksomheder Fordeling af virksomheder

Læs mere

Analyse 3. oktober 2012

Analyse 3. oktober 2012 3. oktober 2012. Økonomiske konsekvenser af at lempe kravet til at genoptjene dagpenge Af Andreas Højbjerre Dagpengeperioden er fra 2013 afkortet fra 4 til 2 år. Samtidig blev kravet til hvor meget beskæftigelse,

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - 2014 Pr. 1. januar 2014 var der 180.550 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold til 1. januar

Læs mere

Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere

Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere Notat Stormgade 10 Postboks 1103 1009 København K Tlf. 38 10 60 11 Fax 38 19 38 90 adir@adir.dk www.adir.dk Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere

Læs mere

SUPPLERENDE DAGPENGE - ved arbejde på nedsat tid

SUPPLERENDE DAGPENGE - ved arbejde på nedsat tid SUPPLERENDE DAGPENGE - ved arbejde på nedsat tid Supplerende dagpenge side 1 Indhold 1. Forord... 2 1.1 Fakta om supplerende dagpenge:... 2 2. Rådighed og supplerende dagpenge... 3 3. Frigørelsesattest...

Læs mere

Bemærkninger til budgetforslag 2014

Bemærkninger til budgetforslag 2014 Bemærkninger til budgetforslag er opstillet på følgende grundlag: Budget ekskl. abonnementsbetaling 27.223.114 + pris- og lønfremskrivning 145.942 - korrektioner -543.739 I alt 26.825.317 Korrektionerne

Læs mere

Danske virksomheder bruger ikke de officielle rekrutteringskanaler

Danske virksomheder bruger ikke de officielle rekrutteringskanaler Danske virksomheder bruger ikke de officielle rekrutteringskanaler Den seneste undersøgelse om rekrutteringer på det danske arbejdsmarked foretaget af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR)

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Statusnotat: Akutpakkerne, særlig uddannelsesydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og seniorjob

Statusnotat: Akutpakkerne, særlig uddannelsesydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og seniorjob Statusnotat: Akutpakkerne, særlig uddannelsesydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og seniorjob Lejre 2. august 2013 1. Akutpakkerne 1.1 Akutpakken 31. august 2012 blev der indgået en politisk aftale

Læs mere

Formålet med Arbejdsmarkedsbalancen Formålet med Arbejdsmarkedsbalancen er at understøtte det daglige arbejde i job-

Formålet med Arbejdsmarkedsbalancen Formålet med Arbejdsmarkedsbalancen er at understøtte det daglige arbejde i job- Arbejdsmarkedsstyrelsen Analyse og overvågning Notat Arbejdsmarkedsbalancen Beskæftigelsesregionerne offentliggør halvårligt en Arbejdsmarkedsbalance på deres hjemmesider. Arbejdsmarkedsbalancen viser

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Opfølgning på jobcentrets indsats

Læs mere

Nyansat - og hvad så? september 2014

Nyansat - og hvad så? september 2014 Nyansat - og hvad så? september 2014 Velkommen i folkeskolen! Som nyansat kan det i starten være vanskeligt at danne sig et overblik over de mange spilleregler, der gælder for overenskomstansatte lærere,

Læs mere

Dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag

Dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag Lederhåndbog side 5.5.1 Dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag Lovhjemmel findes i 84, stk. 1, 90 a, stk. 3, 91, stk. 3, 101 og 102, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. jf. LBK nr. 994 af

Læs mere

Orientering om supplerende dagpenge

Orientering om supplerende dagpenge Orientering om supplerende dagpenge Forord Nedsat tid hvad så? Som lønmodtager kan du komme ud for, at din arbejdsgiver nedsætter din arbejdstid. Eller at du som jobsøgende kun kan få tilbudt job med et

Læs mere

FORSTÅ REGLERNE SÅ FÅR DU FLERE KRÆFTER TIL AT SØGE JOB

FORSTÅ REGLERNE SÅ FÅR DU FLERE KRÆFTER TIL AT SØGE JOB FORSTÅ REGLERNE SÅ FÅR DU FLERE KRÆFTER TIL AT SØGE JOB FORSTÅ REGLERNE FOKUSER PÅ JOBBET Her har vi samlet de regler, du skal kende til for at kunne få dagpenge. Når du har læst folderen, er du klar klar

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

Tolk: Hvad med dagpenge og efterløn

Tolk: Hvad med dagpenge og efterløn Tolk: Hvad med dagpenge og efterløn Mange af vores medlemmer er i tvivl om, hvorledes de er stillet omkring dagpenge og efterløn, når de samtidig har tolkearbejde. Med denne pjece ønsker vi at give et

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012 Til Danske Ark Dokumenttype Rapport Dato Januar 2013 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2012 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 2 3. Månedsløn og uddannelsesretning

Læs mere

Hvad kan du gøre inden du bliver ledig?

Hvad kan du gøre inden du bliver ledig? Hvad kan du gøre inden du bliver ledig? Læg dit CV på Jobnet.dk Som ledig skal du lægge dit CV ind på Jobnet.dk - se side 2. Men det vil være en god ide allerede at gøre det nu, fordi det giver dig mulighed

Læs mere

Dagpengesats, skattetræk og kontonr.

Dagpengesats, skattetræk og kontonr. AFSKEDIGET HVA SÅ? Denne pjece er til dig, som er blevet opsagt, og som skal have dagpenge fra a-kassen. I pjecen står nogle af de informationer, du allerede har fået på mødet i virksomheden eller i din

Læs mere

Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder

Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder Indhold 1. Videnpilot 1 2. Fagpilot 2 3. Voksenlærling 3 4. Privat løntilskud 4 5. Virksomhedspraktik 5 6. Jobrotation 6 7. Mentorordning 7 8. Isbryderordning

Læs mere

Seniorjob - orientering

Seniorjob - orientering 1 Nr. : Seniorjob - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 11/13708 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Indledning/Baggrund Lov om seniorjob har været gældende siden 1. januar 2008. Formålet

Læs mere

PLUSTID - En ny mulighed. Oktober 2008

PLUSTID - En ny mulighed. Oktober 2008 PLUSTID - En ny mulighed Oktober 2008 PLUSTID - En ny mulighed Udgivet oktober 2008 Udgivet af Personalestyrelsen Publikationen er kun udgivet elektronisk. Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013 Til DANSKE ARK Dokumenttype Rapport Dato Februar 2014 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2013 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 3 3. Månedsløn og uddannelsesretning

Læs mere

Orientering om supplerende dagpenge

Orientering om supplerende dagpenge Orientering om supplerende dagpenge Forord Nedsat tid hvad så? Som lønmodtager kan du komme ud for, at din arbejdsgiver nedsætter din arbejdstid. Eller at du som jobsøgende kun kan få tilbudt job med et

Læs mere

Denne vejledning giver dig et overblik over hvilke betingelser, du skal opfylde, for at du kan gå på efterløn.

Denne vejledning giver dig et overblik over hvilke betingelser, du skal opfylde, for at du kan gå på efterløn. Om at få efterløn Denne vejledning giver dig et overblik over hvilke betingelser, du skal opfylde, for at du kan gå på efterløn. Vejledningen beskriver også, hvordan reglerne er, mens du er på efterløn

Læs mere

AC s høringssvar vedrørende forslag til ændring af ferieloven (Udbetaling af uhævede feriepenge)

AC s høringssvar vedrørende forslag til ændring af ferieloven (Udbetaling af uhævede feriepenge) Beskæftigelsesministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K Den 13. august 2003 SER/kj Sagsnr. 199900095-247 AC s høringssvar vedrørende forslag til ændring af ferieloven (Udbetaling af uhævede feriepenge)

Læs mere

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020 1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER Randers Kommune - Visionsproces 2020 Viden, vækst og virksomheder Her beskrives en række udfordringer på arbejdsmarkeds- og erhvervsområdet Færre beskæftigede i industrien,

Læs mere

Arbejdsdirektoratet, 26. marts 2010. G-dage. Dagpengegodtgørelse fra arbejdsgiveren

Arbejdsdirektoratet, 26. marts 2010. G-dage. Dagpengegodtgørelse fra arbejdsgiveren Arbejdsdirektoratet, 26. marts 2010 G-dage Dagpengegodtgørelse fra arbejdsgiveren 6.0 HVORNÅR SKAL DER IKKE BETALES? 11 HVEM SKAL HAVE BETALING FOR G- DAGE? 3 1.1 A-kassemedlemmer 3 1.2 Lønmodtagerbegrebet

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag Lovforslag nr. L 156 Folketinget 2007-08 (2. samling) Fremsat den 28. marts 2008 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag (Skattefritagelse

Læs mere

Selvstændig... bibeskæftigelse

Selvstændig... bibeskæftigelse Selvstændig... bibeskæftigelse FAGLIG FÆLLES AKASSE Indhold Kontakt din afdeling i god tid... Hvad er selvstændig virksomhed... Om hobby/fritidsaktiviteter... Hoved- eller bibeskæftigelse... Bibeskæftigelse

Læs mere

Vejledning om feriepenge. i forbindelse med efterløn

Vejledning om feriepenge. i forbindelse med efterløn Vejledning om feriepenge i forbindelse med efterløn I denne pjece giver vi en orientering om samspillet mellem ferieloven og reglerne for efterløn: Indhold 1. Udbetaling og modregning for ferie din oplysningspligt

Læs mere

Supplerende dagpenge. Dagpenge. når du arbejder på nedsat tid

Supplerende dagpenge. Dagpenge. når du arbejder på nedsat tid Supplerende dagpenge F O A s A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E Dagpenge når du arbejder på nedsat tid Dagpenge når du arbejder på nedsat tid er udgivet af Forbundet af Offentligt Ansatte og Offentligt

Læs mere

Nyansat og hvad så? august 2013

Nyansat og hvad så? august 2013 august 2013 Nyansat og hvad så? Velkommen i folkeskolen! Som nyansat kan det i starten være vanskeligt at danne sig et overblik over de mange spilleregler, der gælder for overenskomstansatte lærere, børnehaveklasseledere

Læs mere

fastholdelse af deltidsansatte og frivillige brandfolk

fastholdelse af deltidsansatte og frivillige brandfolk fastholdelse af deltidsansatte og frivillige brandfolk Indholdsfortegnelse forord: Bliv brandmand nu 4 Indledning 5 fratrædelsesgrunde 6 Løn- og ansættelsesvilkår 7 LEDIGHED OG DAGPENGEREGLER 9 brandmænd

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Udenlandsk

Læs mere

Brønderslev Kommune. Beredskabskommissionen. Beslutningsprotokol

Brønderslev Kommune. Beredskabskommissionen. Beslutningsprotokol Brønderslev Kommune Beredskabskommissionen Beslutningsprotokol Dato: 31. januar 2008 Lokale: Falck-stationen i Dronninglund Tidspunkt: 15.30 19.00 Indholdsfortegnelse Sag nr. Side Åbne sager: 01/15 Besøg

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning juni 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport indeholder

Læs mere

En del unge førtidspensionister

En del unge førtidspensionister En del unge førtidspensionister For at kunne få førtidspension skal man i dag have en så permanent nedsat arbejdsevne, at man ikke kan forsørge sig selv. Der er imidlertid 16 pct. af førtidspensionisterne,

Læs mere

Deltidsberedskabet i en brydningstid

Deltidsberedskabet i en brydningstid Deltidsberedskabet i en brydningstid En undersøgelse af barrierer og muligheder Samarbejdsprojektet såvel som dette sammendrag er tilrettelagt og udarbejdet af Mikkel Bøhm for Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Bilag 98 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 20. februar 2008 Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og arbejdsmarkedsbidragsloven (Skattefritagelse

Læs mere

Dagsorden Beredskabskommissionen torsdag den 7. april 2011. Kl. 13:30 i Brandstationen, Vintapperbuen, Kirke Hyllinge

Dagsorden Beredskabskommissionen torsdag den 7. april 2011. Kl. 13:30 i Brandstationen, Vintapperbuen, Kirke Hyllinge Dagsorden torsdag den 7. april 2011 Kl. 13:30 i Brandstationen, Vintapperbuen, Kirke Hyllinge Indholdsfortegnelse 1. Godkendelse af dagsorden...1 2. Til orientering...2 3. Kvartalrapport 4 kv 2010...4

Læs mere

Værd at vide: FOA FAG OG ARBEJDES ARBEJDSLØSHEDSKASSE. Når du er ledig

Værd at vide: FOA FAG OG ARBEJDES ARBEJDSLØSHEDSKASSE. Når du er ledig Værd at vide: FOA FAG OG ARBEJDES ARBEJDSLØSHEDSKASSE Når du er ledig Indhold I arbejde igen vi hjælper dig på vej 3 Udbetaling af dagpenge kend spillereglerne 5 Samtaler Sygdom Ferie CV Transporttid Rådighedssamtaler

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

Satser mv. på arbejdsløshedsforsikringens område 2011

Satser mv. på arbejdsløshedsforsikringens område 2011 er mv. på arbejdsløshedsforsikringens område 2011 Der henvises til Finansministeriets bekendtgørelse nr. 1013 af 22. august 2010, hvoraf det fremgår, at satsreguleringsprocenten for 2011 udgør 1,9 pct.

Læs mere

DATA FOR FEBRUAR 2011 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS

DATA FOR FEBRUAR 2011 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS DATA FOR FEBRUAR 2011 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS INDHOLD 2 Lønudvikling 3 Personaleforbrug 4 Beskæftigelsesgrader 5 Personaleomsætning 6 Datagrundlag 13. maj 2011 Udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede,

Læs mere

Kort om. Efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP

Kort om. Efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP Kort om Efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP Ledernes arbejdsløshedskasse 6. udgave, februar 2014 Indhold Side 1. Forord 3 2. Efterlønsbeviset, det guldrandede papir 4 2.1 Hvorfor er det

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

DSR s Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker

DSR s Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker 2010 DSR s Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker 2010 Indholdsfortegnelse Forord... 2 1. Hovedresultater... 3 2. Baggrund

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING FOR honorarmodtagere, freelancere, konsulenter m.fl

ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING FOR honorarmodtagere, freelancere, konsulenter m.fl Arbejdsløshedsforsikring for honorarmodtagere, freelance, konsulenter m.fl. Side 0 ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING FOR honorarmodtagere, freelancere, konsulenter m.fl Arbejdsløshedsforsikring for honorarmodtagere,

Læs mere

Erfaringer med Hurtige SlukningsEnheder (HSE) i Danmark. Peter Hofman-Bang, Dansk CTIF

Erfaringer med Hurtige SlukningsEnheder (HSE) i Danmark. Peter Hofman-Bang, Dansk CTIF Erfaringer med Hurtige SlukningsEnheder (HSE) i Danmark Peter Hofman-Bang, Dansk CTIF Små enheder er ikke noget nyt men de bliver større med årene Standardsprøjte 1975 Typisk sprøjte 2005 Forudsætning

Læs mere

Skattenedslag til 64 årige i arbejde

Skattenedslag til 64 årige i arbejde Skattenedslag til 64 årige i arbejde Hvilke aldersgrupper kan få skattenedslag? Overordnede betingelser for skattenedslag Hvor meget må man tjene som 57, 58 og 59 årig? Fuldtidsbeskæftiget, hvor mange

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Risikobaseret dimensionering af redningsberedskab i Danmark

Risikobaseret dimensionering af redningsberedskab i Danmark Risikobaseret dimensionering af redningsberedskab i Danmark Regler og status Peter Hofman-Bang, Dansk CTIF Kommunale erfaringer Lars Rosenwanger, Dansk CTIF 1 Baggrund for og formål med Den politiske aftale

Læs mere

Analyse 19. september 2012

Analyse 19. september 2012 19. september 1. Konsekvenser af en kortere dagpengeperiode Af Andreas Højbjerre Dagpengeperioden er fra 13 afkortet fra til år. I analysen undersøges lediges afgang fra dagpengesystemet omkring det tidspunkt,

Læs mere

FOR DIG SOM MEDLEM AF 3F: Behold det meste af din løn med en lønforsikring, selvom du mister dit job

FOR DIG SOM MEDLEM AF 3F: Behold det meste af din løn med en lønforsikring, selvom du mister dit job FOR DIG SOM MEDLEM AF 3F: Behold det meste af din løn med en lønforsikring, selvom du mister dit job 2014 2 Hvad er en lønforsikring? En Lønforsikring er for dig, der gerne vil have tryghed i hverdagen

Læs mere

Arbejdsmarked. Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. PERSONER MED BOPÆL I KOMMUNEN pct. pct.

Arbejdsmarked. Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. PERSONER MED BOPÆL I KOMMUNEN pct. pct. Arbejdsmarked Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. Tabel 3.2. Ind- og udpendlere fordelt på erhverv pr. 1. januar. Tabel 3.3. Gennemsnitlig arbejdsløshed

Læs mere

Arbejdsfordeling en fordeling af arbejdet for at undgå afskedigelser

Arbejdsfordeling en fordeling af arbejdet for at undgå afskedigelser Spørgsmål / svar Arbejdsfordeling en fordeling af arbejdet for at undgå afskedigelser Indhold: 1. Hvad er en arbejdsfordeling? 2. Hvem kan modtage supplerende dagpenge under en arbejdsfordeling? 3. Hvilke

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Aktivering. Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014

Aktivering. Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014 Om Aktivering Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014 Indhold Side 1. Forord 3 2. Aktivering hvem og hvornår? 4 2.1 Pligt til aktivering 4 2.2 Mulighed for aktivering tidlig indsats 4 2.3 Ret

Læs mere

Ny konjunkturindikator følg udviklingen i arbejdsfordelinger på Jobindsats.dk

Ny konjunkturindikator følg udviklingen i arbejdsfordelinger på Jobindsats.dk Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Nr. 5, 18. juli 2009 Ny konjunkturindikator følg udviklingen i arbejdsfordelinger på Jobindsats.dk, side 1 Nyt på Jobindsats.dk, side 4 Nøgletal, side

Læs mere

Jobpatruljens Evalueringsrapport 2012

Jobpatruljens Evalueringsrapport 2012 Jobpatruljens Evalueringsrapport 2012 Ref: Kasper Tolstrup Andersen September 2012 1. Indledning... 3 1.1. Målene for Jobpatruljen 2012... 3 1.2. En bred Jobpatrulje... 3 2. Resultater fra Jobpatruljen...

Læs mere

Beslutningsprotokol Beredskabskommissionen

Beslutningsprotokol Beredskabskommissionen Beslutningsprotokol Beredskabskommissionen : Tirsdag den 18. august 2015 Mødetidspunkt: Kl. 15:30 Sluttidspunkt: Kl. 16:30 Mødested: Nordsjællands Brandvæsen, Kokkedal Industripark 14. Bemærkninger: Medlemmer:

Læs mere

Indholdsfortegnelse. CV et din nøgle til dagpenge og job 4. Derfor skal CV et på jobnet.dk... 4. Sådan lægger du CV et på jobnet.dk.

Indholdsfortegnelse. CV et din nøgle til dagpenge og job 4. Derfor skal CV et på jobnet.dk... 4. Sådan lægger du CV et på jobnet.dk. Dit CV på jobnet.dk 2 Indholdsfortegnelse CV et din nøgle til dagpenge og job 4 Derfor skal CV et på jobnet.dk... 4 Sådan lægger du CV et på jobnet.dk. 4 Undgå problemer med rådighed. 4 Dit CV på jobnet.dk

Læs mere

Notat. Økonomi Jobcentersekretariat Ramsherred 12 5700 Svendborg. Tlf. 62 23 39 17. jacob.bojesen.larsen@svendborg.dk www.svendborg.

Notat. Økonomi Jobcentersekretariat Ramsherred 12 5700 Svendborg. Tlf. 62 23 39 17. jacob.bojesen.larsen@svendborg.dk www.svendborg. Notat Seniorjob Seniorjob-ordningen blev indført i forbindelse med, at de tidligere gældende regler om forlænget dagpengeret for 55-59-årige blev ophævet. Efter de tidligere regler om forlænget dagpengeret

Læs mere

Sygeplejerskers bijob

Sygeplejerskers bijob Louise Kryspin Sørensen og Morten Bue Rath Oktober 2009 Sygeplejerskers bijob 13 % af sygeplejersker har et bijob. Det viser de nyeste tal fra 2007. Denne andel har været svagt faldende de seneste år.

Læs mere

Vejledning om Supplerende dagpenge

Vejledning om Supplerende dagpenge Vejledning om Supplerende dagpenge 2 Vejledning om supplerende dagpenge 5 Indviklede regler 6 Supplerende dagpenge 6 Fradrag i dagpenge 7 Kontrollabelt og ukontrollabelt arbejde 9 Løndokumentation 10 Ophavsrettigheder,

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2011

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2011 Til Danske Ark Dokumenttype Rapport Dato Januar, 2012 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2011 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2011 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 2 3. Månedsløn og uddannelsesretning

Læs mere

Reform af førtidspension og fleksjob

Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob aftalens hovedpunkter. Reform af førtidspension og fleksjob aftale Regeringen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale

Læs mere

FORSVARSMINISTERIET Udkast af 30. november 2004 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF BEREDSKABSLOVEN

FORSVARSMINISTERIET Udkast af 30. november 2004 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF BEREDSKABSLOVEN FORSVARSMINISTERIET Udkast af 30. november 2004 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF BEREDSKABSLOVEN (Konsekvensændringer i forbindelse med kommunalreformen) 1 I beredskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 137

Læs mere

Evaluering af barseludligningsloven

Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven er udarbejdet af Vibeke Stockholm Weigelt (ed.) og Marie Jakobsen COWI A/S for Beskæftigelsesministeriet ISBN: 978-87-91044-10-6

Læs mere

OVERENSKOMST. mellem LANDSKLUBBEN FOR DELTIDSANSATTE BRANDFOLK. DI Overenskomst II (DSA) v/di GÆLDENDE FOR FALCK DANMARK A/S DELTIDSANSATTE BRANDFOLK

OVERENSKOMST. mellem LANDSKLUBBEN FOR DELTIDSANSATTE BRANDFOLK. DI Overenskomst II (DSA) v/di GÆLDENDE FOR FALCK DANMARK A/S DELTIDSANSATTE BRANDFOLK 2010-2012 OVERENSKOMST mellem LANDSKLUBBEN FOR DELTIDSANSATTE BRANDFOLK OG DI Overenskomst II (DSA) v/di GÆLDENDE FOR FALCK DANMARK A/S DELTIDSANSATTE BRANDFOLK Indholdsfortegnelse 1. Overenskomstgrundlaget...

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

DANSKE REGIONER LØNREGULERING PR 1. JANUAR 2014

DANSKE REGIONER LØNREGULERING PR 1. JANUAR 2014 DANSKE REGIONER LØNREGULERING PR 1. JANUAR 2014 Farmakonomer i basisstillinger i Danske Regioner er omfattet af ny lønmodel for Sundhedskartellet. Lønmodellen, som gælder for alle Sundhedskartellets basisstillinger,

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af

Læs mere

FLEKSIBEL EFTERLØN. For personer, der er født i 1952 og 1953

FLEKSIBEL EFTERLØN. For personer, der er født i 1952 og 1953 FLEKSIBEL EFTERLØN For personer, der er født i 1952 og 1953 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 2. Den fleksible efterløn 1 3. Hvad er et efterlønsbevis? 2 4. Hvornår har du ret til et efterlønsbevis?

Læs mere

Økonomiske konsekvenser ved ansættelse af udfaldstruede dagpengemodtagere

Økonomiske konsekvenser ved ansættelse af udfaldstruede dagpengemodtagere Økonomi- og indkøb april 2013 Økonomiske konsekvenser ved ansættelse af udfaldstruede dagpengemodtagere Afkortning af dagpengeperioden har virkning fra 1. januar 2013. De nye regler betyder, at ledige

Læs mere

Bibeskæftigelse som selvstændig og dagpenge

Bibeskæftigelse som selvstændig og dagpenge Juli 2011 Bibeskæftigelse som selvstændig og dagpenge Her kan du læse om mulighederne for at have en bibeskæftigelse som selvstændig, mens du er på dagpenge Få en samtale med ASE Det kan være svært at

Læs mere

SELVSTÆNDIG BIBESKÆFTIGELSE

SELVSTÆNDIG BIBESKÆFTIGELSE SELVSTÆNDIG BIBESKÆFTIGELSE Denne pjece fortæller om muligheden for at få dagpenge samtidig med, at man driver selvstændig bibeskæftigelse. Her er en kort gennemgang af nogle af de vigtigste forhold. Kontakt

Læs mere

OPLYSNINGER OG STATISTIK

OPLYSNINGER OG STATISTIK OPLYSNINGER OG STATISTIK Efterløn og statistiske oplysninger Efterlønsordningen er et af de politiske temaer, som hyppigst debatteres. Debatten er ofte præget af mangelfulde oplysninger om efterlønsordningen

Læs mere

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014 Erhvervsnyt fra estatistik Fremgang i antallet af fuldtidsstillinger København, Fyn og Østjylland trækker væksten For første gang i fem år skabes der nu flere fuldtidsstillinger i Danmark. Der er dog store

Læs mere