fastholdelse af deltidsansatte og frivillige brandfolk

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "fastholdelse af deltidsansatte og frivillige brandfolk"

Transkript

1 fastholdelse af deltidsansatte og frivillige brandfolk

2

3 Indholdsfortegnelse forord: Bliv brandmand nu 4 Indledning 5 fratrædelsesgrunde 6 Løn- og ansættelsesvilkår 7 LEDIGHED OG DAGPENGEREGLER 9 brandmænd og deres hovedarbejdsgivere 11 FRITIDS- og familieliv 13 Motivation og anerkendelse 15 EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE 19 MedinDflydelse og personlig udvikling 20 Afrunding 21 Bestilling: Du kan rekvirere flere eksemplarer af pjecen ved at sende en til: Foto: Colourbox, Klaus Holsting, Falck og Thomas Mark Jensen Copyright: Pjecen er udarbejdet af Beredskabsforbundet, november 2012

4 Forord: bliv brandmand nu At fastholde deltidsansatte eller frivillige brandmænd længst muligt i jobbet er bedre og billigere end at skulle ansætte nye folk grundet utilsigtet eller for tidlig fratrædelse. Kampagnen Bliv Brandmand Nu er et projekt bestående af en rekrutterings- og fastholdelsespulje, der er iværksat af Forsvarsministeriet, og som Beredskabsforbundet står for udmøntningen af. Projektet har til formål at bistå de kommunale beredskaber, Falck og de sønderjyske frivillige brandværn med at rekruttere nye brandfolk og frivillige til de ledige stillinger som brandmænd på landets brandstationer. Det er derfor en helt naturlig del af projektet at kigge på, hvordan brandvæsenerne kan sikre fastholdelsen af de eksisterende brandfolk længst muligt og derved undgå utilsigtet frafald af veluddannede brandmænd. Sagt på en anden måde: For hver brandmand vi kan fastholde, så sparer eller udsætter vi omkostningerne til rekruttering, oplæring, etableringsudgifter og ikke mindst uddannelse af en ny brandmand. Denne pjece om fastholdelse af brandmænd i jobbet vil derfor kigge på de mange faktorer, som er afgørende for, om den enkelte brandmand forbliver i jobbet eller vælger at stoppe sin karriere. Vi vil gennemgå de mange årsager, der kan være for et frafald samt give en række anbefalinger til, hvad man bør overveje og drøfte i brandvæsenerne, fx i de lokale MED-udvalg. Ikke mindst grundet de mange ændringer i de kommunale beredskabers risikodimensionering, tilgang af flere nye opgaver til beredskabernes deltidsbrandmænd og ændringer i ansøgerprofilen til brandmandsjobbet er vi overbevist om, at fokus på fastholdelse af ansatte brandmænd vil blive et markant fokusområde de kommende år. Det danske brandvæsen består af cirka personer. Af disse er godt deltidsansatte brandfolk på landsplan og frivillige brandfolk i Sønderjylland. 4 Jesper Koch Konsulent Beredskabsforbundet Henrik Stage Konsulent Beredskabsforbundet

5 Indledning Der foreligger ikke nogen større landsdækkende undersøgelse af deltidsbrandmænds fratrædelsesårsager og mønstrene i disse, og vi har i forbindelse med projektet Bliv Brandmand Nu ikke haft tidsmæssige muligheder for at iværksætte sådanne undersøgelser. Vi har dog lænet os op af de opgørelser, som Falcks Danmark A/S på det seneste har udarbejdet over årsagerne til, at deres deltidsbrandmænd er stoppet. Falck har gennem det sidste års tid, i lighed med sine øvrige medarbejdere, anmodet deres deltidsbrandmænd om at udfylde et fratrædelsesskema, hvor de bl.a. skulle angive årsagen til deres fratrædelse samt give kommentarer til dette. Disse opgørelser har givet os en række indikationer på fratrædelsesårsager, som vi har arbejdet videre med. Vi vil godt takke Falck for deres positive medvirken til dette. Ligeledes har vi kigget på undersøgelsen Deltidsberedskabet i en brydningstid, hvor Falck og Foreningen af Kommunale Beredskabschefer har fået undersøgt barrierer og muligheder i dagens deltidsberedskaber, herunder bl.a. fastholdelsesproblematikken. Ellers er grundlaget for de emner, som vi tager op i denne pjece, og de tendenser vi ser, de utallige samtaler, som vi gennem de seneste knap to år har haft med ledere og medarbejdere på landets brandstationer i forbindelse med rekrutteringsprojektet, hvor vi i forbindelse med afdækning af deres rekrutteringbehov også har drøftet baggrunden for stationernes opståede vakancer. Endelig har vi selvfølgelig inddraget vores egne mangeårige erfaringer som deltidsbrandmænd fra både kommunale brandvæsener og Falck-brandstationer samt de udviklingstendenser, som vi ser her. 5

6 FratrædelseSGRUNDE Ethvert brandvæsen kan ikke altid gardere sig mod fratrædelser, som kan komme højst uventet. Det kan blandt andet skyldes fraflytning, sygdom eller død. Som et led i livets cyklus indgår også afslutningen af et langt arbejdsliv og for en deltidsansat eller frivillig brandmand overvejelsen af, hvornår tiden er inde til at slutte sin aktive karriere som brandmand. Der er ingen centrale regler for, hvornår en brandmand skal stoppe med at være aktiv, men lokalt findes der flere steder interne regler, der fx siger, at man skal stoppe, når man er fyldt 65 år, eller når man stopper i sit hovederhverv. I branchevejledningen for røgdykning foreskriver man dog, at en brandmand ikke bør røgdykke efter, at vedkommende er fyldt 60 år. I praksis er det dog som oftest den enkelte brandmand, som sammen med den lokale ledelse beslutter, hvornår tiden er inde til at stoppe. Vi har set flere eksempler på brandmænd, som stadig er aktive, selvom de er i starten af 70 erne. Udgangspunktet for brandmænd har altid været, at alle skal kunne varetage alle funktioner på slukningstoget til enhver tid, og dette må af sikkerhedsmæssige og forsyningsmæssige årsager fastholdes. Dog er der heldigvis en tendens til, at man er blevet bedre til at tage hensyn til den enkelte brandmands styrke og svagheder, så den ældre kollega fx får en ekstra pause. Samtidig kan man så gøre godt brug af hans store erfaring. Man skal ikke se bort fra, at der flere steder er ældre brandmænd, som føler, at de bliver presset ud af jobbet af yngre kolleger, og det er derfor nødvendigt, at man får en lokal dialog om alder og forventningerne til hinanden. Alder er jo relativt, og vi ser ofte ældre kolleger, som har en meget bedre fysik og psyke end langt yngre kolleger, så en fast aldersgrænse er ikke at foretrække. I stedet bør der lokalt være en god og åben debat om emnet, således at alle trygt kan se fremtiden i møde, også selv om man er oppe i årene. Anbefalinger De lokale MED-udvalg bør tage en generel drøftelse af emnet og fastlægge lokale retningslinier for, hvorledes alder og afgang i den forbindelse håndteres. Årlige medarbejdersamtaler mellem den lokale leder og brandmænd over 60 år om varetagelse af jobbet, den fysiske og psykiske formåen samt fremtidsudsigterne burde være en naturlig del af personaleplejen. Der bør gives mulighed for, at ældre brandmænd kan indgå i mindre belastende vagtordninger, fx således at de kun skal møde på tidspunkter, hvor behovet er størst, hvilket typisk vil være i dagtimerne. 6

7 Lokalt kan det overvejes at sikre, at der er en fornuftig aldersfordeling i den samlede brandmandsgruppe. Med ovenstående anbefalinger er det vores overbevisning, at det vil være muligt at fastholde ældre brandmænd længere, end det ses i dag. Løn- og ansættelsesvilkår Deltidsbrandmænd er i lighed med andre faggrupper omfattet af kollektive overenskomster, og Landsklubben For Deltidsansatte Brandfolk har med Kommunernes Landsforening lavet en landsdækkende overenskomst for kommunale deltidsbrandmænd og med Falck henholdsvis en overenskomst for deltidsbrandmænd ansat i Falck i Storkøbenhavn og i provinsen. Honorering for rådighed, vagter, udkald m.v. fremgår af disse, og vi vil ikke kommentere lønniveauer og andre specifikke vilkår i overenskomsterne, da dette er forhandlingsstof. Alligevel vil vi pege på en række tendenser, som vi ser, ikke mindst fordi løn- og ansættelsesforhold selvfølgelig er en væsentlig del af fastholdelsesproblematikken. Gennem mange år har dét at være deltidsbrandmand for mange været at betragte som en spændende hobby, hvor man også har tjent lidt for besværet. Imidlertid er det tydeligt, at honoreringen for dét at være deltidsbrandmand fylder mere og mere for den enkelte brandmand. Dette skyldes formentlig både en generel udvikling i samfundet, men også at deltidsbrandmænd løser flere og flere forskellige opgaver i brandvæsenerne, som tidligere har været løst af andre faggrupper, hvorfor man så forventer en tilsvarende honorering. Her tænkes på opgaver som fx kørsel som nødbehandler, serviceopgaver for hjemmeplejen og kommunale vagtordninger. Vi kan derfor pege på et behov for afklaring om honorering for løsning af denne form for opgaver. Brandvæsenernes vanskeligheder med at sikre den mandskabsmæssige dækning døgnet rundt giver også en del udfordringer med fastlæggelse af stationernes vagtordninger, der skal sikre dette. Tidligere satsede man på, at der kun var vagter i weekender og ferieperioder, og der så var tilstrækkelig med mandskab, der mødte op uden for disse perioder. Nu er det nødvendigt at indføre forskellige vagtordninger året rundt for at sikre, at der møder tilstrækkeligt med mandskab til alle udrykninger. Dette lægger ekstra pres på den enkelte brandmand i forhold til handlefrihed i vedkommendes privat- og fritidsliv, hvilket giver et øget pres på kravet om bedre honorering for dette. 7

8

9 I den kommunale overenskomst gives der også mulighed for kvalifikations- og resultatløn med henblik på individuelt at kunne honorere den enkeltes kvalifikationer samt honorere brandmænd individuelt, såfremt de indfrier lokale mål af kvantitative og kvalitative karakterer. Vi vil pege på, at det er et område, som bør få øget fokus i fremtiden. LEDIGHED OG DAGPENGEREGLER Den økonomiske krise med deraf følgende ledighed er en væsentlig faktor at forholde sig til i arbejdet med fastholdelse af deltidsbrandfolk. Virksomhedslukninger og -flytninger præger hverdagen i lokalsamfundet mange steder i landet og dermed også hverdagen på den lokale brandstation. Mange deltidsbrandfolk er fortsat beskæftiget inden for industri og produktion, som er et af de mest konjukturfølsomme områder. Virksomhedslukninger og -flytninger betyder ofte, at den medarbejder, der også er deltidsbrandmand, enten bliver afskediget eller må flytte efter arbejdet til en anden by eller en anden region. Det medfører ofte et ændret mødemønster for den pågældende. Enten er han til rådighed hele døgnet, alle ugens dage grundet ledighed, eller også er han borte fra brandstationens område i alle dagtimer eller måske flere dage ad gangen. Dette medfører et øget pres på de tilbageværende brandfolk, der så må ind og dække beredskabet i større omfang end hidtil. Denne situation er en stor udfordring for ledelsen på den lokale brandstation. Som samfundsudviklingen tegner sig, forekommer det ikke som en holdbar løsning at afskedige brandfolk alene af den grund, at de nu ikke længere er til rådighed i lige så stort omfang som tidligere. De pågældende brandfolk har ofte stor erfaring og er bekendte med de lokale forhold og kendes af de øvrige brandfolk på stationen. Desuden vil rekruttering af nye brandfolk ofte støde ind i det problem, at mange nye ansøgere vil være ledige. Udfordringen må her være i det lokale samarbejdsudvalg at tilrettelægge vagtformen således, at det lokalt kan bæres, at alle brandfolk ikke længere kan møde i hidtil kendt omfang. Mange beredskaber er trods vakancer meget tilbageholdende med at ansætte ledige som deltidsbrandfolk. Man anser sig ikke i stand til afholde udgiften på ca. kr til uddannelse af en ny brandmand af frygt for, at vedkommende sættes i arbejde uden for stationens slukningsområde, og den pågældende derfor ikke længere kan indgå i styrken. 9

10 Ledigheden ser ikke ud til at være et problem, der kan blive løst inden for en overskuelig fremtid. De lokale brandvæsener har derfor en udfordring i at forholde sig konstruktivt til dette problem. Mange steder kan man ved udvælgelsen af nye kandidater til en stilling som deltidsbrandmand med fordel vurdere den enkelte individuelt og forholde sig til hans/hendes situation. Eksempelvis hvis vedkommende er ufaglært i et tyndt befolket område, er chancen for at komme i beskæftigelse knap så stor, som hvis vedkommende var faglært i et fag med mangel på arbejdskraft. Hvis den pågældende er blevet ledig i en sen alder, viser erfaringen desværre, at det så også er vanskeligt at komme i beskæftigelse igen. Sådanne grupper forekommer således umiddelbart som medarbejdere, man kunne have glæde af i en så lang periode, at de kunne være oplagte emner at ansætte. Reglerne om dagpenge og ledighedsperioder er også en meget væsentlig faktor i denne problematik. Dagpengereglerne er udformet således, at den enkelte kun kan modtage supplerende dagpenge i en periode på 30 uger, hvorefter pågældende vil overgå til kontanthjælpssystemet, hvis man altså ikke har fundet nyt arbejde forinden. Som reglerne er udformet, betyder en vagtordning, hvad enten det er hverdage eller kun weekend, at den medregnes som beskæftigelse, uanset om man måtte have modtaget udkald i vagtperioden. Det indebærer, at en brandmand på dagpenge kan have 30 vagtperioder med eller uden udkald, hvorefter han ikke længere kan modtage supplerende dagpenge. Møder han til udkald uden for sin faste vagtperiode, rammer han loftet på 30 uger tidligere. Reglerne om dagpenge er meget vanskelige at ændre på lokalt. Denne problematik må tages op i politisk regi på forbundsniveau. Lokalt kunne man dog udarbejde forslag til, hvordan deltidsbrandfolk kunne undtages fra denne regel ved at indberette gode forslag og idéer til dette arbejde for de relevante parter. Man kunne forestille sig, at der i den pågældende i arbejdsløshedsforsikringsloven indskrives en undtagelse for deltidsbeskæftiget personel i redningsberedskabet, hvor man i bemærkningerne til et sådant lovforslag præciserer denne gruppe som værende deltidsbeskæftigede brandfolk og deltidsbeskæftigede redningsmænd i Kystdirektoratet. Anbefalinger Overveje mulig orlov til brandfolk fra brandvæsenet indtil ny civil arbejdssituation Ikke diskvalificere ledige kun ud fra deres arbejdsmæssige situation Henvise ledige til frivilligberedskabet for at fastholde deres interesse for beredskabet og som et fremtidigt, naturligt hvervegrundlag Arbejde for en ændring af dagpengereglerne 10

11 Deltidsbrandmænd og deres hovedarbejdsgivere En stor del af grundlaget for den danske beredskabsmodel om brandvæsen på deltid eller som frivillig hviler på, at brandmandens arbejdsgiver frigiver den ansatte til at løbe til indsatsopgaver i arbejdstiden. Derfor er et godt samarbejde mellem brandmand, beredskabets ledelse og den virksomhed, som afgiver brandmanden, af afgørende betydning for, at denne model kan opretholdes. Af og til ses det, at en deltidsbrandmand eller frivillig må stoppe med at køre til indsatsopgaver i arbejdstiden, fordi arbejdsgiveren ikke længere finder det foreneligt med produktionen eller andet på virksomheden. Ikke mindst i rekrutteringsfasen eller i opstarten af uddannelsesforløbet ses det, at brandmandsemner eller nyansatte får problemer med arbejdsgiveren omkring fravær fra arbejdspladsen for at deltage i uddannelse eller indsatsopgaver. En del af disse problemer skyldes manglende gensidig information om fx uddannelsens omfang, antallet af udkald m.m. Det er derfor af stor betydning, at informationsniveauet er højt omkring disse forhold mellem alle parter, så det ikke kommer bag på nogen, hvilket omfang tilkaldejobbet som brandmand eller frivillig har. Ofte bliver fraværet også overvurderet, og det er derfor vigtigt, at der gives korrekte oplysninger om det forventede fravær inden ansættelsen. Ligeledes er det vigtigt, at virksomheder bliver gjort opmærksom på de fordele, der er ved at have en deltidsbrandmand eller frivillig ansat på arbejdspladsen. Brandmanden er selvfølgelig uddannet til brandslukning og har også kompetencer som førstehjælper. En brandmand vil kunne hjælpe brandvæsenet med de nødvendige oplysninger om virksomheden, hvis der opstår uheld eller brand på denne, og som oftest vil en brandmand med sin uddannelsesbaggrund være en glimrende sikkerhedsrepræsentant på virksomheden. Anbefalinger Man bør sikre et højt informationsniveau både i opstarten og løbende omkring brandmandsjobbets forhold til virksomheder og det lokale erhvervsliv Det bør løbende påskønnes, at virksomhederne frigiver deres medarbejdere Der kan etableres samarbejder mellem de enkelte virksomheder og beredskabet omkring forskellige tiltag til gensidig nytte Der bør løbende tages hensyn til arbejdsgivernes behov i daglig planlægning og vagtlægning 11

12

13 FRITIds- og familieliv En vigtig del for en deltidsansat og frivillig brandmand er at få en god balance mellem arbejdsliv, fritidsog familieliv og dét at være en aktiv del af det lokale brandvæsen. I Falcks foreløbige opgørelser over fratrædelsesårsager fra brandmandsjobbet fremgår det, at en stor del stopper som brandmænd, fordi forpligtelserne i form af vagtordninger og udkald griber for meget ind i brandmandens og familiens fritids- og familieliv. Med kravet om afgangstider på 5 minutter giver vagtforpligtelser begrænsninger i familiens aktiviteter, idet de så kun kan foregå i eller i umiddelbar nærhed af hjemmet. Vi har set vagtordninger, hvor brandmænd har vagtforpligtelse hver anden fulde uge, og det er klart, at dette betyder et voldsomt indgreb og begrænsning i fritidsaktiviteter og familieliv, selvom der er mulighed for at bytte vagter med kolleger. I de sønderjyske brandværn, hvor man ikke er i decideret vagt, griber kravet om 5 minutters afgangstid ind på samme måde og sætter begrænsninger i fritids- og familielivet. Afhentning og pasning af mindreårige børn kan begrænse brandmandens mulighed for at deltage i udrykninger og vagtordninger, og fravær i forbindelse med udkald kan give problemer i hjemmet, og nogle gange bliver der af denne grund lagt flere opgaver over på ægtefællen. Ikke mindst på stationer med mange udkald kan det være belastende for brandmanden ofte at skulle løbe fra sin arbejdsplads, fra sine fritidsaktiviteter og ikke mindst fra hjemmet, og en del vælger så at stoppe som brandmænd, da de ikke synes, at tingene kan gå op i en højere enhed, og det måske også giver problemer på hjemmefronten. Man kunne eksempelvis lokalt oprette trivselsgrupper med nogle faste mødeaftener i løbet af året, hvor det er meningen, at det er brandfolkenes familier, der er i centrum ved disse arrangementer. Det kan dreje sig om fx bingoaftener, biografture, grillaften, arrangementer, hvor der laves jule/påskepynt, gåture i det lokale område, eller familien kommer op og får et kort kursus i relevant førstehjælp eller elementær brandbekæmpelse. Det kan også bare være et arrangement, hvor man mødes over kaffe, the og hjemmebagt kage, hvor løst og fast tales igennem familierne imellem sammen med brandfolkene. 13

14 Anbefalinger Det bør understreges over for ansøgerne allerede i ansættelsesfasen, at vagtforpligtelser og udkald griber ind i fritids- og familielivet. I lighed med vigtigheden af, at jobbet som deltidsbrandmand/hvervet som frivillig brandmand er afstemt med arbejdsgiveren, er det også vigtigt, at ansøgeren har afstemt brandmandsgerningen og dens forpligtigelser med ægtefælle og familie. Man bør på stationerne drøfte emnet og prøve at tilrettelægge vagt- og bytteordninger således, at det i så stort omfang som muligt tager hensyn til fritids- og familieliv. Ægtefælle og familie bør i så stort omfang som muligt inddrages i brandmandskabets sociale liv, og det gør heller ikke noget, hvis ledelsen påskønner familiens bidrag ved passende lejligheder. 14

15 MOTIVATION OG ANERKENDELSE Motivation og anerkendelse er begreber inden for personaleplejen, som vinder mere og mere indpas. Føler medarbejderne sig værdsat og mærker, at deres indsats gør en forskel, stiger arbejdsglæden, og lysten til at yde også noget ekstra stiger, og det er meget lettere at fastholde sit personale. Disse forhold gælder også for deltidsansatte og frivillige brandfolk. Måske endda i særlig grad for denne gruppe. Kendetegnende for denne gruppe er jo netop, at man yder denne særlige indsats ved siden af sit hovederhverv og dermed let kommer til at anvende mange timer uden for sit hovederhverv og på tider af døgnet, hvor andre holder fri. Motivation og anerkendelse er derfor en meget væsentlig faktor, når det gælder fastholdelse af deltidsansatte og frivillige brandfolk. Man kan motivere og anerkende sit personale på flere områder, men for frivillige og deltidsansatte brandfolk er det vigtigt, at man anerkender på de punkter, som er væsentlige årsager til, at man anvender sin fritid i en så krævende funktion lysten til at gøre en forskel og kicket ved at blive tilkaldt. Når man bliver tilkaldt og føler adrenalinet suse i kroppen, er man parat til at yde en indsats og være med til at gøre en forskel. Man vil med på udrykningen og være en del af teamet. Her kommer en væsentlig faktor ind i fastholdelsesproblematikken, idet der næppe er noget mere demotiverende end gang på gang at være klar til indsats skynde sig af sted ved tilkald og ankomme til brandstationen og se bagenden af sprøjten forsvinde ud gennem porten. Opleves denne situation tilstrækkelig mange gange, vil man til sidst føle sig uden for og begynde at miste interessen for at stå til rådighed, når alarmen lyder. Dette gælder navnlig for brandfolk, der bor i yderkanten af området for at kunne komme ind på brandstationen inden for afgangstidskravet på 5 minutter. Ved større indsatser, hvor alt materiel skal køre, har man større chance for at nå med, men størsteparten af udrykningerne kører til mindre indsatser som fx mindre forurening, skorstensbrand og ABA. På mindre brandstationer og hjælpebrandstationer vil omtalte problem være permanent, da man ofte her kun har et udrykningskøretøj til rådighed. Grundet de lovmæssige krav om en seneste afgangstid på 5 minutter bliver køretøjet eller køretøjerne bemandet efter først-til-mølle-princippet, hvilket altså betyder, at brandfolkene, der bor længst væk kun sjældent vil komme med. Kun i perioder med fast vagt (efter Falck-overenskomsten 17 weekender om året) vil man være sikker på en plads i køretøjet. 15

16 Anerkendelse opnås også ofte gennem brandvæsenets status i lokalsamfundet. Særligt i mindre lokalsamfund er brandfolkene på den lokale station anset som de folk, der gør en stor forskel, og de anses ofte som noget særligt og tilhørende en lidt eksklusiv klub. Denne anerkendelse er også meget vigtig i fastholdelsesøjemed, og med ganske få midler kan denne i forvejen værende anerkendelse udbygges. En kontakt til redaktionen på den lokale avis kan medføre, at brandvæsenet enten får sin egen ugentlige spalte, eller at journalister og fotografer i særlig grad er opmærksomme, når brandvæsenet kaldes ud, og der laves større artikler om brandfolkenes indsats og daglige virke. Økonomisk kan man gennem løn- og ansættelsesvilkår øge motivationen og anerkendelsen, men denne side af sagen er behandlet i afsnittet Løn- og ansættelsesvilkår. Dog kunne man i denne forbindelse overveje et øget samarbejde med den lokale handelsstandsforening og sikre brandmandskabet fribilletter til koncerter, biografforestillinger, cirkusforestillinger m.v. Evt. kunne rabatter i udvalgte butikker overvejes. Kravet i bekendtgørelsen om risikobaseret kommunalt redningsberedskab om en afgangstid på senest 5 minutter efter alarmens modtagelse står ikke til at blive lavet om for nuværende. Derfor er der ikke så meget at stille op her og nu vedrørende denne absolutte grænse. Af 7 i bekendtgørelsen fremgår det mere præcist, at udrykningen snarest og senest 5 minutter efter alarmens modtagelse skal afgå fra stationen. Netop formuleringen snarest kan være lidt til hjælp omkring problematikken med brandfolk, der bor langt fra stationen. Umiddelbart vil man fortolke snarest som hurtigst muligt, og det vil også være det almindeligste at gøre. Men set i lyset af situationen med problemer med rekruttering af brandfolk er det vores anbefaling, at der fokuseres mere på kravet om senest 5 minutter end formuleringen snarest. Forestiller man sig en situation, hvor brandfolkene tættest på stationen ville kunne afgå efter 3:30 minutter, og hvor brandfolkene længst fra stationen ville kunne afgå efter 4:55 minutter, ligger heri en tidsforskel på 1:25. Ikke nogen stor forskel, men for brandfolkene i yderkanten vil denne ventetid på de sidste kunne være med til at fastholde deres kompetencer og bevare deres motivation til fortsat at være til rådighed. Man kunne som alternativ hertil følge opdelingen i radiorækkefølgen, således at det hver uge er det hold, der ligger nr. 1, der tilstræbes at bemande køretøjerne først. Hermed opnås den positive effekt, at de brandfolk, der bor langt væk og er på det pågældende hold, får større mulighed for at komme med alt i respekt af, at der skal køres senest efter 5 minutter. 16

17 Hermed har man ikke gjort vold på lovgivningen, men man har tilgodeset brandfolk, som ellers meget sjældent ville komme med, og dermed været med til at sikre en brandstations overlevelse og sikret, at der overhovedet kan afgå en udrykning inden for 5 minutter i lokalområdet. En anden løsning kan også være, at man på mindre stationer med få udkald om året ikke opererer med reducerede udrykninger, men at alle køretøjer kører på alle meldinger. Hermed ville man opnå den effekt, at et flertal af de fremmødte ville kunne nå med ud at køre. Motivationen til at fortsætte som brandmand vil blive større hos den enkelte, og økonomisk påføres brandvæsenet en meget beskeden merudgift. Mandskabet, der er mødt frem, skal alligevel have løn for mindst to timer. Og merudgiften til diesel for et køretøj sammen med den beskedne slidtage er en meget ringe udgift for opretholdelse af det lokale brandvæsen. Anbefalinger Lokalt kan man overveje at lade alle fremmødte køre af sted til brand. Det er naturligvis afhængigt af den enkeltes stations antal køretøjer. Ved at lade flere komme med til brand sikrer man et større erfaringsgrundlag i brandvæsenet. Derudover vil man også kunne sikre en højere motivationsfaktor blandt de brandfolk, der normalt sjældent kommer med førsteudrykningen eller aldrig kommer af sted hvilket vil kunne forlænge deres engagement i brandvæsenet. Det kan overvejes at indføre turnusordninger, der sikrer, at alle med forskellige intervaler kommer af sted til brand. 17

18

19 EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE Efter- og videreuddannelse er faktorer, der fokuseres meget på i mange virksomheder som led i at dygtiggøre medarbejderne og dermed ruste virksomheden til fremtidens udfordringer. Langt de fleste medarbejdere opfatter tilbud om efter- og videreuddannelse som noget positivt, som er med til at udvikle den enkelte fagligt og en adspredelse i forhold til det daglige arbejde. Inden for deltidsbrandvæsenerne og de frivillige brandværn har der ikke været tradition for efter- og videreuddannelse af det menige brandmandskab. Hidtil har man henholdt sig til de krævede årlige øvelser, men derudover har der ikke været mulighed for videreuddannelse. Kun hvis man vil gå ledervejen, er der mulighed for videreuddannelse som holdleder og herfra videre til de af Beredskabsstyrelsen godkendte instruktøruddannelser. Det har medført, at ønsker man ikke at gå ledervejen, må man nøjes med de 12 årlige øvelser som eneste efteruddannelse i en fritidsbeskæftigelse, hvor opgaverne bliver mere og mere komplekse. Der stilles dog stadig større krav til mandskabets viden om andre emner end rene brandrelaterede. Fx tekniske detaljer ved nye typer køretøjer samt større viden om førstehjælp og nødbehandling af tilskadekomne. Hvis en deltidsansat eller frivillig brandmand tilstrækkelig mange gange konfronteres med situationer, hvor vedkommendes kvalifikationer ikke slår til, må man frygte, at vedkommende føler sig utilstrækkelig og til sidst vælger at forlade brandvæsenet. Føler man, at en øget uddannelse i et specifikt emne kunne have rettet op på en eventuel usikkerhed, bliver frustrationen desto større hos den enkelte. Beredskabsforbundets landsdækkende arbejde med rekruttering af deltidsansatte brandfolk og frivillige til de sønderjyske frivillige brandværn har bl.a. medført, at aspiranter med en anden baggrund end den traditionelle håndværksmæssige har fundet vej til brandvæsenerne. Fx er en del akademikere blevet ansat som brandfolk, og med denne gruppe har man fået ansat folk, som stiller andre og større krav til efter og videreuddannelse altså en anden holdning til mere indflydelse på egen karriere. 19

20 Funktionsrettede kurser vedrørende forskellige emner inden for opgaver, som det daglige beredskab løser, kunne overvejes som en mulighed. Eksempelvis kunne man overveje at oprette mindre uddannelser/kurser med certificering i emner som fx frigørelsesteknikker, slukning af specielle emner (fly, elanlæg m.v.) og førstehjælpsrelaterede emner. De nuværende kurser inden for frigørelse er alle instruktørkurser rettet mod holdledere. Anbefalinger Funktionsrettede kurser vil formentlig kunne skabe større motivation for at blive ved brandvæsenet Personlighedsudviklende kurser, kollegastøtte, psykisk førstehjælp Overveje større indflydelse og inddragelse af brandfolk i beslutningsprocesser Medindflydelse og personlig udvikling Deltagelse i udvikling af det lokale brandvæsen og indflydelse på den daglige drift, indkøb af udstyr, vagtplaner og andre forhold på stationen er en forventning, som fremtidens brandmand vil have. Den risikobaserede dimensionering af det lokale kommunale beredskab giver en forventning om, at man inddrages både fagligt og personligt i udviklingen af sin arbejdsplads og i forhold til sin egen rolle heri. Tidligere kunne man henvise til centrale, fastsatte regler og krav til landets brandvæsener, men i dag fastsættes grundlaget for udrykningssammensætning, materielvalg og andre forhold lokalt, og det vil man have indflydelse på. Gennem drøftelser i MED-udvalg og personlige udviklingssamtaler bør der skabes en løbende udviklingsorienteret dialog mellem ledelse og medarbejdere, som vil kunne sikre indsigt i beslutningsgrundlaget og den enkeltes trivsel. 20

Deltidsberedskabet i en brydningstid

Deltidsberedskabet i en brydningstid Deltidsberedskabet i en brydningstid En undersøgelse af barrierer og muligheder Samarbejdsprojektet såvel som dette sammendrag er tilrettelagt og udarbejdet af Mikkel Bøhm for Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udkast til en ny bekendtgørelse

Beredskabsstyrelsens udkast til en ny bekendtgørelse Den nugældende bekendtgørelse nr. nr. 765 af 03. august 2005 om risikobaseret kommunalt redningsberedskab som ændret ved bekendtgørelse nr. nr. 872 af 6. juli 2007 Beredskabsstyrelsens udkast til en ny

Læs mere

Beredskab & Sikkerhed. Spørgsmål og Svar - som opsamling på informationsmøderne i juni 2015

Beredskab & Sikkerhed. Spørgsmål og Svar - som opsamling på informationsmøderne i juni 2015 Beredskab & Sikkerhed Spørgsmål og Svar - som opsamling på informationsmøderne i juni 2015 I forbindelse med stormøderne for medarbejdere og frivillige blev der rejst en række gode spørgsmål. Nedenfor

Læs mere

Overordnet personalepolitik

Overordnet personalepolitik Overordnet personalepolitik Overordnet personalepolitik Indledning: Silkeborg Kommune er en stor og mangfoldig organisation, hvor der skal være plads til den forskellighed, der er givende for innovation

Læs mere

Erfaringer med Hurtige SlukningsEnheder (HSE) i Danmark. Peter Hofman-Bang, Dansk CTIF

Erfaringer med Hurtige SlukningsEnheder (HSE) i Danmark. Peter Hofman-Bang, Dansk CTIF Erfaringer med Hurtige SlukningsEnheder (HSE) i Danmark Peter Hofman-Bang, Dansk CTIF Små enheder er ikke noget nyt men de bliver større med årene Standardsprøjte 1975 Typisk sprøjte 2005 Forudsætning

Læs mere

Redegørelse om deltidsansatte brandmænd

Redegørelse om deltidsansatte brandmænd Tværministeriel arbejdsgruppe om deltidsansatte brandmænd 17. november 2009 Redegørelse om deltidsansatte brandmænd 1. Indledning og sammenfatning Det kommunale redningsberedskab er kendetegnet ved udbredt

Læs mere

Risikobaseret Dimensionering for Faaborg-Midtfyn Kommune, 2012, supplerende

Risikobaseret Dimensionering for Faaborg-Midtfyn Kommune, 2012, supplerende Til Beredskabsstyrelsen Center for Beredskabstilsyn og Rådgivning Datavej 16 3460 Birkerød Att.: Elsebeth Grinvalds Bent Jørgensen Beredskabsstyrelses sag nr.: 2010/018610 Risikobaseret Dimensionering

Læs mere

God forebyggelsesadfærd november 2013. Undgå kræft i arbejdet som brandmand

God forebyggelsesadfærd november 2013. Undgå kræft i arbejdet som brandmand God forebyggelsesadfærd november 2013 Undgå kræft i arbejdet som brandmand Udgivet af: Københavns Brandvæsen, Beredskabscenter Aalborg, Odense Brandvæsen, Aarhus Brandvæsen, Falck Danmark, Foreningen af

Læs mere

Indsats. Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2014

Indsats. Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2014 Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse 2014 Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse 2014 Den obligatoriske vedligeholdelsesuddannelse har til formål at træne og videreudvikle kompetencerne for indsatspersonalet

Læs mere

(http://www.samarbejdssekretariatet.dk/rammer_for_su/) og fastlægger de rammer, inden for

(http://www.samarbejdssekretariatet.dk/rammer_for_su/) og fastlægger de rammer, inden for Aftale om oprettelse af MIO-udvalg på Roskilde Katedralskole, 2012, Kap. 1: Rammer og struktur for MIO-udvalget ved Roskilde Katedralskole 1: Område Nedenstående aftale om MIO gælder for den samlede selvejende

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

Vi arbejder meget resultat af undersøgelse

Vi arbejder meget resultat af undersøgelse Vi arbejder meget resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. I august og september måned 2006 gennemførte Teglkamp & Co. en internetbaseret undersøgelse af, hvor meget vi

Læs mere

Nyhedsbrev Nr. 1-2011

Nyhedsbrev Nr. 1-2011 Nyhedsbrev Nr. 1-2011 Ildløstjenesten AIA Kørsel Oprindeligt skulle AIA-aftalen have været genforhandlet i starten af marts. Vi har dog måttet konstatere, at ledelsen slet ikke har levet op til det, der

Læs mere

Velkommen til Ringsted Kommunes personalepolitik

Velkommen til Ringsted Kommunes personalepolitik Velkommen til Ringsted Kommunes personalepolitik Med personalepolitikken ønsker vi at bidrage til at indfri byrådets vision for Ringsted Kommune. Visionen udpeger en række ambitiøse målsætninger for en

Læs mere

Beredskabschefens beretning

Beredskabschefens beretning Foto: Fotogruppen Tønder Brandvæsen Tønder Brandvæsen ÅRSBERETNING 2010 Beredskabschefens beretning Hermed den første udgave af Tønder Brandvæsens beretning for 2010. Det er meningen, at beretningen skal

Læs mere

HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet

HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet 1 Vi er til for dig Hver dag bliver HK Kommunal Århus kontaktet af mange medlemmer, der enten ringer, e-mailer eller møder op for at drøfte faglige eller personlige

Læs mere

Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Refleksionsguide til ledere

Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Refleksionsguide til ledere Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler Refleksionsguide til ledere En refleksionsguide, som du kan bruge til at reflektere over, hvordan du ønsker at din karriere skal udvikle sig. 2 Refleksionsguide

Læs mere

Værnepligt. ved Beredskabsstyrelsen

Værnepligt. ved Beredskabsstyrelsen Værnepligt ved Beredskabsstyrelsen Indhold Kom indenfor hos Beredskabsstyrelsen........... 4 Redningsberedskabet hvad er det?............ 5 Hvad laver Beredskabsstyrelsen?................ 6 Mine uddannelses-

Læs mere

RISIKOBASERET DIMENSIONERING AF BRAND- OG REDNINGSBEREDSKABET INDHOLDSFORTEGNELSE

RISIKOBASERET DIMENSIONERING AF BRAND- OG REDNINGSBEREDSKABET INDHOLDSFORTEGNELSE RISIKOBASERET DIMENSIONERING AF BRAND- OG REDNINGSBEREDSKABET INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse... 1 Indledning... 2 1.1 Om rapporten...2 2 Sammenfatning og konklusion... 4 3 Risikoanalyse... 7 3.1

Læs mere

Når du er medlem af FOA...

Når du er medlem af FOA... Serviceløft pjece UDS 06/04/05 23:51 Side 28 FOA Nordsjælland - adresser, telefon, e-mail og åbningstider FOA Nordsjælland Frederiksværksgade 10 3400 Hillerød Afdelingens tlf.nr. 46 97 33 90 Afdelingens

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

Spørgsmål/svar i forbindelse med hviletidsaftalen

Spørgsmål/svar i forbindelse med hviletidsaftalen Spørgsmål/svar i forbindelse med hviletidsaftalen Paragraf Spørgsmål Svar 2. Beredskabscentrene kan som en del af den løbende, fremadrettede vagtplanlægning nedsætte den daglige hviletid, for de i 1 omhandlende

Læs mere

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJERSKERS LØN- OG ARBEJDSVILKÅR En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

Fraværs- og fastholdelsespolitik

Fraværs- og fastholdelsespolitik Fraværs- og fastholdelsespolitik Indledning/målsætning Norddjurs Kommune ønsker med fraværs- og fastholdelsespolitikken at understøtte Norddjurs Kommunes overordnede personalepolitik om at fastholde ansatte

Læs mere

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk Arbejdspladsvurdering (APV) er et vigtigt redskab når det handler om at forebygge dårligt arbejdsmiljø og der eksisterer rigtig mange pjecer om emnet. Med denne pjece vil vi gerne sætte fokus på hvorfor

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

Tønder Brandvæsen ÅRSBERETNING 2011

Tønder Brandvæsen ÅRSBERETNING 2011 Tønder Brandvæsen ÅRSBERETNING 2011 Beredskabschefens beretning 2011 var et rigtig godt år for Tønder Brandvæsen. Godt bl.a. fordi mange af de tiltag vi har gjort vil være med til at sikre brandvæsenets

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere

Risikobaseret dimensionering af redningsberedskab i Danmark

Risikobaseret dimensionering af redningsberedskab i Danmark Risikobaseret dimensionering af redningsberedskab i Danmark Regler og status Peter Hofman-Bang, Dansk CTIF Kommunale erfaringer Lars Rosenwanger, Dansk CTIF 1 Baggrund for og formål med Den politiske aftale

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Dagsorden Beredskabskommissionen torsdag den 7. april 2011. Kl. 13:30 i Brandstationen, Vintapperbuen, Kirke Hyllinge

Dagsorden Beredskabskommissionen torsdag den 7. april 2011. Kl. 13:30 i Brandstationen, Vintapperbuen, Kirke Hyllinge Dagsorden torsdag den 7. april 2011 Kl. 13:30 i Brandstationen, Vintapperbuen, Kirke Hyllinge Indholdsfortegnelse 1. Godkendelse af dagsorden...1 2. Til orientering...2 3. Kvartalrapport 4 kv 2010...4

Læs mere

3Fs bud på et robust og fremtidssikret beredskab. Tryghed og værdi for borgerne sundhed og sikkerhed for brandmændene

3Fs bud på et robust og fremtidssikret beredskab. Tryghed og værdi for borgerne sundhed og sikkerhed for brandmændene 3Fs bud på et robust og fremtidssikret beredskab Tryghed og værdi for borgerne sundhed og sikkerhed for brandmændene Indledning: I forbindelse med strukturkommissionens arbejde med det fremtidige beredskab

Læs mere

Forsikring af frivillige - i kommune og/eller i forening

Forsikring af frivillige - i kommune og/eller i forening Forsikring af frivillige - i kommune og/eller i forening Center for Kultur, Frivillighed & Borgerservice 29. September 2015 kl. 19-21 Byrådssalen, Rønnede, Faxe Kommune Program 19.00-19.15 Velkomst v.

Læs mere

RET TIL PÅ EN UGE? SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERELEV SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTELEV

RET TIL PÅ EN UGE? SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERELEV SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTELEV MÅ JEG ARBEJDE HVER WEEKEND? KAN JEG FÅ TILSKUD TIL TRANSPORT? HVOR MANGE FRIDAGE HAR JEG RET TIL PÅ EN UGE? HVAD GØR JEG, HVIS JEG BLIVER SYG? SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERELEV SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTELEV

Læs mere

Hvad gør jeg, hvis jeg bliver

Hvad gør jeg, hvis jeg bliver OM DIN overenskomst Må jeg arbejde hver weekend? Kan jeg få tilskud til transport? Hvor mange fridage har jeg ret til på en uge? Hvad gør jeg, hvis jeg bliver syg? sosu-elever Kære Elev Tillykke med din

Læs mere

Personalepolitikkens områder

Personalepolitikkens områder Personalepolitik 1 Personalepolitikkens områder 1 Ansættelse 2 Arbejdets tilrettelæggelse 3 Kompetenceudvikling 4 Lønpolitik 5 Junior og seniorpolitik 6 Stresspolitik 7 Sociale klausuler 8 Syge- og fraværspolitik

Læs mere

Overenskomst for deltidsbeskæftiget, honorarlønnet brandpersonale ved de kommunale beredskaber

Overenskomst for deltidsbeskæftiget, honorarlønnet brandpersonale ved de kommunale beredskaber Side 1 Overenskomst for deltidsbeskæftiget, honorarlønnet brandpersonale ved de kommunale beredskaber KL Landsklubben For Deltidsansatte Brandfolk Side 2 Indholdsfortegnelse Side 1. Hvem er omfattet...3

Læs mere

OVERENSKOMST. mellem LANDSKLUBBEN FOR DELTIDSANSATTE BRANDFOLK. DI Overenskomst II (DSA) v/di GÆLDENDE FOR FALCK DANMARK A/S DELTIDSANSATTE BRANDFOLK

OVERENSKOMST. mellem LANDSKLUBBEN FOR DELTIDSANSATTE BRANDFOLK. DI Overenskomst II (DSA) v/di GÆLDENDE FOR FALCK DANMARK A/S DELTIDSANSATTE BRANDFOLK 2010-2012 OVERENSKOMST mellem LANDSKLUBBEN FOR DELTIDSANSATTE BRANDFOLK OG DI Overenskomst II (DSA) v/di GÆLDENDE FOR FALCK DANMARK A/S DELTIDSANSATTE BRANDFOLK Indholdsfortegnelse 1. Overenskomstgrundlaget...

Læs mere

Arbejdstid i Folkeskolen. Organisation og Personale

Arbejdstid i Folkeskolen. Organisation og Personale Arbejdstid i Folkeskolen Organisation og Personale De nye arbejdstidsregler Folketingets vedtagelse af Lov 409 med tilhørende underbilag danner baggrund for dette notat. Notat er alene tænkt som et drøftelsespapir

Læs mere

Beslutningsprotokol Beredskabskommissionen

Beslutningsprotokol Beredskabskommissionen Beslutningsprotokol Beredskabskommissionen : Tirsdag den 18. august 2015 Mødetidspunkt: Kl. 15:30 Sluttidspunkt: Kl. 16:30 Mødested: Nordsjællands Brandvæsen, Kokkedal Industripark 14. Bemærkninger: Medlemmer:

Læs mere

opgavernes udførelse Sideløbende med det daglige uformelle samarbejde skal samarbejdet i den etablerede samarbejdsudvalgsorganisation prioriteres

opgavernes udførelse Sideløbende med det daglige uformelle samarbejde skal samarbejdet i den etablerede samarbejdsudvalgsorganisation prioriteres Personalepolitik Al Quds Skole skal være en arbejdsplads, hvor det er godt at være medarbejder. Derfor ønsker Skolebestyrelsen at skabe et arbejdsmiljø, som fremmer trivsel, og som er både udviklende og

Læs mere

Personalepolitik. Hjørring Gymnasium og HF- kursus

Personalepolitik. Hjørring Gymnasium og HF- kursus HG - Personalepolitik Side 1 Drøftet i SU: 20.03-2015 Personalepolitik Hjørring Gymnasium og HF- kursus Indhold: 1.01 Mission og vision 1.02 Samarbejdspolitik 1.03 Lønpolitik 1.04 Trivselspolitik Sygdom

Læs mere

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter Det rummelige arbejdsmarked Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter 1 Forord 2 Arbejdspladsen rummer både problemet og løsningen 3 Mødet med det rummelige arbejdsmarked 4 Problemer pga. sygdom

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Retningslinjer ved omplacering og afskedigelse af ansatte i forbindelse med strukturændringer og besparelser i Region Midtjylland

Retningslinjer ved omplacering og afskedigelse af ansatte i forbindelse med strukturændringer og besparelser i Region Midtjylland Regionshuset Viborg HR Skottenborg 26 Retningslinjer ved omplacering og afskedigelse af ansatte i forbindelse med strukturændringer og besparelser i Region Midtjylland DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5500

Læs mere

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves. HH, 15. maj 2013 1582 arbejdsmiljørepræsentanter om hvervet som 3F AMR Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant på de mange forskellige virksomheder, hvad har AMR erne brug for og hvordan ser de

Læs mere

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Diskussionsoplæg F O A F A G O G A R B E J D E Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Mine krav Dine krav? Diskussionsoplæg ved forbundsformand

Læs mere

Aktivering. Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014

Aktivering. Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014 Om Aktivering Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014 Indhold Side 1. Forord 3 2. Aktivering hvem og hvornår? 4 2.1 Pligt til aktivering 4 2.2 Mulighed for aktivering tidlig indsats 4 2.3 Ret

Læs mere

Vejledning og Retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat. omkring lokalløndannelse i. Kommuner, Regioner og Staten

Vejledning og Retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat. omkring lokalløndannelse i. Kommuner, Regioner og Staten Vejledning og Retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat omkring lokalløndannelse i Kommuner, Regioner og Staten 1/ Retningslinjer til Tillidsrepræsentant og konsulenter i sekretariat: 2/

Læs mere

Referat Beredskabskommissionen tirsdag den 2. september 2014. Kl. 8:15 i Brandstationen, Kirke Hyllinge

Referat Beredskabskommissionen tirsdag den 2. september 2014. Kl. 8:15 i Brandstationen, Kirke Hyllinge Referat tirsdag den 2. september 2014 Kl. 8:15 i Brandstationen, Kirke Hyllinge Indholdsfortegnelse 1. Godkendelse af dagsorden... 1 2. Til orientering - 2. september 2014... 2 3. ODIN rapporter 2. kvartal

Læs mere

Fædre, barselsorlov og børnepasning

Fædre, barselsorlov og børnepasning Fædre, barselsorlov og børnepasning - en undersøgelse af ingeniørers adfærd og holdninger Ingeniørhuset Kalvebod Brygge 31-33 Fax 33 18 48 88 DK-1780 København V E-mail ida@ida.dk Telefon 33 18 48 48 Website

Læs mere

Blinde og falske alarmer er i dag bl.a. defineret i ODIN og i Redningsberedskabets Statistiske Beretning:

Blinde og falske alarmer er i dag bl.a. defineret i ODIN og i Redningsberedskabets Statistiske Beretning: NOTAT April 2011 Sagsnr.: Sagsbehandler: JP Baggrund Der har gennem årene været anvendt forskellige definitioner af begreberne blinde og falske alarmer, og der har været en række forespørgsler

Læs mere

12 11 1 10 2 9 3 8 4 7 5 6 STYR PÅ TIDEN

12 11 1 10 2 9 3 8 4 7 5 6 STYR PÅ TIDEN 11 12 1 10 2 9 3 8 4 7 6 5 STYR PÅ TIDEN Forord Med overenskomsten, som blev forhandlet i foråret 2015, har Moderniseringsstyrelsen og GL sammen sendt et klart signal om, at arbejdstidsreglerne, der gælder

Læs mere

Vejledning om arbejdstid for mobile arbejdstagere

Vejledning om arbejdstid for mobile arbejdstagere Vejledning om arbejdstid for mobile arbejdstagere Forord 3F s transportgruppe har i løbet af 2005 gennemført en lang række medlemsmøder over hele landet med temaet De nye arbejdstidsregler. Langt over

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

Erhvervsastrologi fjernundervisning/overbygning

Erhvervsastrologi fjernundervisning/overbygning Kurset er baseret på undervisning i erhvervsastrologi som selvstuderende og indeholder 6 moduler: Modul 1: Modul 2: Modul 3: Modul 4: Modul 5: Modul 6: Strukturanalyse Strategiplanlægning Entrepreneurship

Læs mere

Ishøj Kommunes personalepolitik

Ishøj Kommunes personalepolitik Ishøj Kommunes personalepolitik Ishøj Kommune 1 Vi skal spille hinanden gode Der er mange forskellige arbejdspladser og medarbejdere i Ishøj Kommune. Derfor er det vigtigt med en fælles opfattelse af,

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Nye regler pr. 1/7 2006 Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de

Læs mere

Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler

Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler Hvad er MUS? En medarbejderudviklingssamtale (MUS) er en åben og ligefrem dialog mellem medarbejder og leder. For den enkelte medarbejder er det en mulighed

Læs mere

Velkomst og godkendelse af dagsorden:

Velkomst og godkendelse af dagsorden: REFERAT Kreds 4, Region Sjælland Kredsmøde 14. november 2013 10.00 15.00 Mødested: Ca. tider Sorø Brandvæsen Kongebrovej 7 4180 Sorø 09.00 10.00 Generalforsamling for A-medlemmer, S-medlemmer og Æresmedlemmer

Læs mere

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis.

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DRs Personalepolitik På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DR HR Oktober 2008 Værdi for DRs personalepolitik Ansvar Social og professionel

Læs mere

Notat. Økonomi Jobcentersekretariat Ramsherred 12 5700 Svendborg. Tlf. 62 23 39 17. jacob.bojesen.larsen@svendborg.dk www.svendborg.

Notat. Økonomi Jobcentersekretariat Ramsherred 12 5700 Svendborg. Tlf. 62 23 39 17. jacob.bojesen.larsen@svendborg.dk www.svendborg. Notat Seniorjob Seniorjob-ordningen blev indført i forbindelse med, at de tidligere gældende regler om forlænget dagpengeret for 55-59-årige blev ophævet. Efter de tidligere regler om forlænget dagpengeret

Læs mere

BRANDVÆSEN. Ildprøve for bedre brandsikkerhed Side. Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer. NR. 3 April 2015

BRANDVÆSEN. Ildprøve for bedre brandsikkerhed Side. Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer. NR. 3 April 2015 NR. 3 April 2015 BRANDVÆSEN Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer Ildprøve for bedre brandsikkerhed Side 8-11 BRANDVÆSEN April 2015 Stor interesse for brandkadetter Seks pilotkommuner klar.

Læs mere

Retningslinier for en god ansættelse. værktøj2001. Er du ung i huset eller børnepasser?

Retningslinier for en god ansættelse. værktøj2001. Er du ung i huset eller børnepasser? Retningslinier for en god ansættelse værktøj2001 Er du ung i huset eller børnepasser? Er du ung i huset eller børnepasser er udgivet af Forbundet af Offentligt Ansatte. Pjecen har til formål at beskrive,

Læs mere

Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) til beskæftigedes uddannelse på videregående niveau

Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) til beskæftigedes uddannelse på videregående niveau Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) beskæftigedes uddannelse på videregående niveau Du skal aflevere ansøgningen en SVU-administrator*. 1. Husk at læse vejledningen ansøgningsskemaet Udfyldes af SVU-administrator

Læs mere

OVERENSKOMST MELLEM LANDSKLUBBEN FOR DELTIDSANSATTE BRANDFOLK. DI OVERENSKOMST II (DSA) v/di GÆLDENDE FOR FALCK DANMARK A/S DELTIDSANSATTE BRANDFOLK

OVERENSKOMST MELLEM LANDSKLUBBEN FOR DELTIDSANSATTE BRANDFOLK. DI OVERENSKOMST II (DSA) v/di GÆLDENDE FOR FALCK DANMARK A/S DELTIDSANSATTE BRANDFOLK OVERENSKOMST MELLEM LANDSKLUBBEN FOR DELTIDSANSATTE BRANDFOLK OG DI OVERENSKOMST II (DSA) v/di GÆLDENDE FOR FALCK DANMARK A/S DELTIDSANSATTE BRANDFOLK 2012-2014 INDHOLDSFORTEGNELSE A. OVERENSKOMSTEN...

Læs mere

Redegørelse om personale juridiske spørgsmål og forslag til handlingsplan for etablering af fælleskommunal tandregulering den 1.

Redegørelse om personale juridiske spørgsmål og forslag til handlingsplan for etablering af fælleskommunal tandregulering den 1. Redegørelse om personale juridiske spørgsmål og forslag til handlingsplan for etablering af fælleskommunal tandregulering den 1. januar 2012 Indledning I forbindelse med overvejelser om oprettelse af en

Læs mere

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen 15. april 2011 Rådgivende Sociologer ApS Kronprinsessegade 34 st 1306 København K cvr 30209346 bank 5032 120996-2 tlf 33 15 36 26 fax 33

Læs mere

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Arbejdsmarkedsstyrelsen Februar 2008 Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Denne pjece behandler spørgsmålet om, hvad

Læs mere

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening 1 Medlemsundersøgelse Sammenfatning Den Almindelige Danske Jordemoderforening 2 Indhold 1. SAMMENFATNING...3 1.1 HER KLARER JORDEMODERFORENINGEN SIG GODT IFØLGE MEDLEMMERNE...4 1.2 HER PEGER MEDLEMMERNE

Læs mere

Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) til beskæftigedes uddannelse på videregående niveau

Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) til beskæftigedes uddannelse på videregående niveau Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) beskæftigedes uddannelse på videregående niveau Du skal aflevere ansøgningen en SVU-administrator*. 1. Husk at læse vejledningen ansøgningsskemaet Udfyldes af SVU-administrator

Læs mere

Velkommen til temadag om kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Roskilde den 15. januar 2015

Velkommen til temadag om kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Roskilde den 15. januar 2015 Velkommen til temadag om kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Roskilde den 15. januar 2015 Program: 12.30-13.00 Registrering og let frokost (Sanwich, øl og vand) 13.00-13.15 Velkomst v/teksam 13.15-13.45

Læs mere

Bilag 2 EFFEKTIVISERINGSKATALOG Beredskabssamarbejde Sønderjylland Muligheder og udfordringer. Effektiviseringskatalog

Bilag 2 EFFEKTIVISERINGSKATALOG Beredskabssamarbejde Sønderjylland Muligheder og udfordringer. Effektiviseringskatalog Myndighedsopgaver og forebyggelse Forslag Beskrivelse Potentiale Realiserbarhed Service niveau Vurdering ift. model Niveaudelte brandsyn og digital understøttelse af brandsyn. Årlig service på automatiske

Læs mere

Det Sociale Kapitel. - i Region Midtjylland. Region Midtjylland. Det Sociale Kapitel

Det Sociale Kapitel. - i Region Midtjylland. Region Midtjylland. Det Sociale Kapitel Det Sociale Kapitel - i Region Midtjylland Region Midtjylland Det Sociale Kapitel 1. FORORD OG FORMÅL Region Midtjyllands Ledelses- og Styringsgrundlag, MED- og Arbejdsmiljøaftalen samt Personalepolitikken

Læs mere

Afholdelse af omsorgsdage...3

Afholdelse af omsorgsdage...3 Omsorgsdage - vejledning Finansforbundet Indledning... 2 Hvem er omfattet af bestemmelserne... 2 A. Generelt... 2 B. Hvilke medarbejdere har ret til omsorgsdage... 2 Erhvervelse af ret til omsorgsdage...

Læs mere

FORORD. De øvrige folder omhandler emnerne: Fastholdelse af medarbejderne Personalehåndbog Medarbejderudviklingssamtalen Uddannelsesplanlægning

FORORD. De øvrige folder omhandler emnerne: Fastholdelse af medarbejderne Personalehåndbog Medarbejderudviklingssamtalen Uddannelsesplanlægning FORORD Denne lille guide om rekruttering er en af fem foldere der tilsammen dækker en større del af HR-området. Folderne er tænkt, dels som et værktøj og dels til inspiration til at arbejde struktureret

Læs mere

EN MINIGUIDE TIL ROSKILDE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK

EN MINIGUIDE TIL ROSKILDE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK EN MINIGUIDE TIL ROSKILDE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK 1 ARBEJDSMILJØ OG TRIVSEL Den sunde arbejdsplads...4 Arbejdsmiljøet arbejder vi hele tiden med!...5 Stress i fokus...5 Du får hjælp, hvis det går galt...7

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave 21.02.2014

VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave 21.02.2014 VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave For at skabe tydelighed, tryghed og klarhed i denne forandringsproces har skoleledere, kommunen,

Læs mere

Organisationsaftale. mellem. Banedanmark. Dansk Jernbaneforbund

Organisationsaftale. mellem. Banedanmark. Dansk Jernbaneforbund Organisationsaftale mellem Banedanmark og Dansk Jernbaneforbund 1. april 2013 2 INDHOLD SIDE BEMÆRKNINGER, J 1: Organisationsaftalens dækningsområde. 4 2: Ansættelse 5 3: Lønsystemet 5 4: Tjenesteanciennitet

Læs mere

FORSVARSMINISTERIET Udkast af 30. november 2004 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF BEREDSKABSLOVEN

FORSVARSMINISTERIET Udkast af 30. november 2004 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF BEREDSKABSLOVEN FORSVARSMINISTERIET Udkast af 30. november 2004 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF BEREDSKABSLOVEN (Konsekvensændringer i forbindelse med kommunalreformen) 1 I beredskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 137

Læs mere

Strategi Seniorpraksis

Strategi Seniorpraksis Hvorfor en seniorpolitik? Fokusspørgsmål Hvilke personalemæssige udfordringer har virksomheden? Hvorledes kan seniorerne være en del af løsningen? Er en seniorpolitik og -praksis midlet? Værktøjer 1. Mulig

Læs mere

Vejledning. til. ansættelseskontrakt

Vejledning. til. ansættelseskontrakt Vejledning til ansættelseskontrakt 1 Vejledning til ansættelseskontrakt Det fremgår af lov om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet (ansættelsesbevisloven),

Læs mere

FOA din partner på arbejdspladsen. Fordele og medlemstilbud

FOA din partner på arbejdspladsen. Fordele og medlemstilbud F O R B U N D E T A F O F F E N T L I G T A N S A T T E FOA din partner på arbejdspladsen Fordele og medlemstilbud FOA er til for dig Forbundet af Offentligt Ansatte FOA er et fagligt fællesskab, hvor

Læs mere

Dagsorden for møde i Tønder Kommunes Indsatsberedskabsforum tirsdag d. 25. sept. 2012 kl.19.00 på Løgumkloster Brandstation

Dagsorden for møde i Tønder Kommunes Indsatsberedskabsforum tirsdag d. 25. sept. 2012 kl.19.00 på Løgumkloster Brandstation Dagsorden for møde i Tønder Kommunes Indsatsberedskabsforum tirsdag d. 25. sept. 2012 kl.19.00 på Løgumkloster Brandstation Afbud: Allan Dalager, Jens Svane, Jesper Krarup, Peter N. Petersen, Torben Thøstesen,

Læs mere

Førstehjælps- og Omsorgsplan. Marts 2011 1

Førstehjælps- og Omsorgsplan. Marts 2011 1 Marts 2011 1 Indholdsfortegnelse 1. Hvem gælder planen for side 3 2. Førstehjælpskurser. side 4 3. Førstehjælpskasser. side 4 4. Handleplan ved ulykker side 4 5. Fysisk eller psykisk belastende hændelser

Læs mere

DOKUMENTATION OG. Definitioner til brug for indberetning af udrykningsaktiviteter i ODIN VEJLEDNING. Indholdsfortegnelse

DOKUMENTATION OG. Definitioner til brug for indberetning af udrykningsaktiviteter i ODIN VEJLEDNING. Indholdsfortegnelse DOKUMENTATION OG VEJLEDNING Definitioner til brug for indberetning af udrykningsaktiviteter i ODIN Denne definitionsvejledning er en hjælp til at sikre ensartet indtastning i de enkelte felter i ODIN.

Læs mere

Værd at vide: FOA FAG OG ARBEJDES ARBEJDSLØSHEDSKASSE. Når du er ledig

Værd at vide: FOA FAG OG ARBEJDES ARBEJDSLØSHEDSKASSE. Når du er ledig Værd at vide: FOA FAG OG ARBEJDES ARBEJDSLØSHEDSKASSE Når du er ledig Indhold I arbejde igen vi hjælper dig på vej 3 Udbetaling af dagpenge kend spillereglerne 5 Samtaler Sygdom Ferie CV Transporttid Rådighedssamtaler

Læs mere

Vedtægter for Landsklubben For Deltidsansatte Brandfolk.

Vedtægter for Landsklubben For Deltidsansatte Brandfolk. Vedtægter for Landsklubben For Deltidsansatte Brandfolk. 1. Foreningens navn. Foreningens navn er: Landsklubben For Deltidsansatte Brandfolk (L.F.D.B.). Foreningens formål er at arbejde for fælles regler

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

Falck Kursus Giv dine medarbejdere mulighed for individuel udvikling

Falck Kursus Giv dine medarbejdere mulighed for individuel udvikling Vil du vide mere? Ring til Falck på telefon 7010 2031-2 Falck Erhverv, Trindsøvej 4-10, 8000 Århus C, E-mail: erhverv@falck.dk www.falck.dk/erhverv www.prinfodjurs.dk Tel. +45 86 48 36 33 Falck Kursus

Læs mere

LØN- OG ARBEJDSFORHOLD FOR VETERINÆRSYGEPLEJEELEVER

LØN- OG ARBEJDSFORHOLD FOR VETERINÆRSYGEPLEJEELEVER Den Danske Dyrlægeforening Veterinærsygeplejerskernes Fagforening LØN- OG ARBEJDSFORHOLD FOR VETERINÆRSYGEPLEJEELEVER A. Område De anførte bestemmelser gælder for elever, der begynder erhvervsuddannelse

Læs mere

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom.

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Vejledninger omkring sygefravær fra kommunens infonet: Sygefravær Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til

Læs mere

Køn, uddannelse og karriere

Køn, uddannelse og karriere Køn, og karriere Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til at blive leder, og hvilke

Læs mere

Helbredskontrol Natarbejde og helbre d s ko n t ro l

Helbredskontrol Natarbejde og helbre d s ko n t ro l Helbredskontrol Natarbejde og helbre d s ko n t ro l om konsekvenserne ved natarbejde og hvordan de kan forebygges Tjeck helbredet ved natarbejde Mange FOA-medlemmers arbejdsopgaver skal udføres på alle

Læs mere

rettighedskatalog Indsats- og fokusområder for Plejefamiiernes Landsforening (PLF)

rettighedskatalog Indsats- og fokusområder for Plejefamiiernes Landsforening (PLF) rettighedskatalog Indsats- og fokusområder for Plejefamiiernes Landsforening (PLF) 2 Plejefamilieområdet er et ganske særligt område. En lang række af de forhold vi arbejder under er ikke direkte sammenlignelige

Læs mere

Budgetforslag 2013. Budgetforslag 2013 er opstillet på følgende grundlag:

Budgetforslag 2013. Budgetforslag 2013 er opstillet på følgende grundlag: er opstillet på følgende grundlag: Budget 2012 ekskl. abonnementsbetaling 26.596.091 + pris- og lønfremskrivning 316.916 - korrektioner -648.094 + overskudsopsparing 958.203 I alt 27.223.116 Korrektionerne

Læs mere

Dit fag på www.foa.dk

Dit fag på www.foa.dk f o a f a g o g a r b e j d e Dit fag på www.foa.dk Indledning Faglig identitet skaber faglig stolthed Sådan lød en af overskrifterne, da FOA for nogle år siden besluttede, at fagligheden skulle sættes

Læs mere

Værd at vide: Når du er ledig. F O A s A K A S S E

Værd at vide: Når du er ledig. F O A s A K A S S E Værd at vide: Når du er ledig F O A s A K A S S E Indhold I arbejde igen vi hjælper dig på vej 3 Udbetaling af dagpenge kend spillereglerne 5 Samtaler Sygdom Ferie CV Transporttid Rådighedssamtaler Arbejdskrav

Læs mere