SCENARIE2025. hvordan. global, VERDEN SOM DEN KUNNE SE UD. vision? ser de nye magtstrukturer ud? hvad med. national. Regional, udvikling? teknologi?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SCENARIE2025. hvordan. global, VERDEN SOM DEN KUNNE SE UD. vision? ser de nye magtstrukturer ud? hvad med. national. Regional, udvikling? teknologi?"

Transkript

1 langsigtet udvikling? Fundraising? hvad med teknologi? pres på globale værdier? global, Regional, national vision? fortalervirksomhed, lokalt...globalt? Humanitære indsatserhvordan? civilsamfund? hvordan ser de nye magtstrukturer ud? Partnerskab? SCENARIE2025 VERDEN SOM DEN KUNNE SE UD

2 August 2013 ı Tredje udkast Jesper Bo Jensen ı Fremtidsforsker - Centre for fremtidsforskning Nils Carstensen og Uffe Gjerding ı Folkekirkens Nødhjælp (FKN) Introduktion til FKNs internationale scenarie 2025 RATIONALE Verden omkring os forandrer sig hastigt: økonomisk, politisk, social og kulturelt. Det er ikke let at forudsige, hvad de kommende år vil bringe. Forskellige mulige scenarier kan føre til dramatiske ændringer med radikale langtidsvirkninger for vor samfund og borgerne på vores klode. I et forsøg på at se år frem i en så dynamisk og skiftende verden har Folkekirkens Nødhjælp (FKN) igangsat en scenario-øvelse sammen med vores partnere og andre interessenter for at kunne tilbyde både proaktive og reaktive responser baseret på en oplyst analyse og vision. Proaktivt: ved at definere langsigtede mål for vores fremadrettede indgriben. Reaktivt: ved at være bedre rustede til at reagere på globale ændringer, efterhånden som de opstår. FKNs Internationale Scenarie 2025 er skabt til at analysere og give input til den næste generation af FKNs Vision og Plan, regionale strategier, programmer, fortalervirksomhed, kommunikation og fundraising politikker etc. Fra information indhentet i analyser af større samfundsændringer har vi forsøgt at udlede nogle af de store udfordringer og muligheder, som er relevante for udviklingsaktører som FKN, partnere, ACT Alliance og et bredere udviklings- og humanitært miljø. SCENARIE-PROCESSEN Når fremtiden ser fuldstændig uforudsigelig og usikker ud, kan forudsigelser og planlægning synes meget lidt brugbare. Men når graden af usikkerhed er høj, men ikke for høj, kan scenarie-metoden bruges til at forsøge at håndtere usikkerhederne. Scenarier kan ses som mulige og sandsynlige fremtidsbilleder. Deres vigtigste kvalitet er, at de udfordrer til reflektion ved at skabe et rum, hvor en fremtidig udvikling kan udforskes og testes: et rum for potentiale og muligheder. Inden for dette rum kan man navigere og finde det sted, man gerne vil være i fremtiden og forsøge at påvirke udviklingen i den retning. Når man læser scenariet på de næste sider, er det vigtigt for et øjeblik at forestille sig, at vi står i fremtiden i Samtidig skal læseren til stadighed stille sig selv ét basalt spørgsmål: Hvis dette virkelig er 2025 fremtiden, hvad kan civilsamfundsaktører så gøre fra nu (2013) til 2025 for at påvirke og forberede sig til fremtiden? 2:16

3 Til udvikling af scenariet begyndte vi med at identificere og rangordne nogle mega-tendenser og kritiske faktorer. Dernæst udviklede vi tre udkast til 2025 scenarier, hvor disse tendenser og faktorer blev udfoldet i forskelligt omfang og på forskellige måder. Det første fik overskriften Grøn og ren en ny verden. Det næste kaldte vi En multi-polær verden, og det tredje mulige scenarie kaldtes Kapitalisme i østlig stil. Ud fra disse tre udkast til scenarier for 2025 konsulterede FKN sin Partner Advisory Group og gennemførte et antal workshops i København og regionalt i Honduras, Uganda, Malawi, Zambia, Syd-Sudan, Kirgisistan, Cambodja, Myanmar og Sydasien. De blev afholdt fra december 2012 til juni 2013 for at kunne inkludere så mange forskellige erfaringer og synspunkter som muligt, før vi forsøgte at udlede essensen af alle disse diskussioner i ét fokus-scenario. Udkastet til fokus-scenariet blev forelagt tre eksterne konsulenter, Ms Varigia Razia, Conflict Prevention and Peace- Building Specialist (Kenya), Dr. Brian Pratt, Executive Director i INTRAC (UK) og Knud Vilby, journalist og specialist i udvikling, fattigdom og miljø (Danmark), som gav os værdifulde kommentarer, rettelser og forslag. Vi takker dem og også alle de involverede på FKNs regionalkontorer, som bidrog med en bred vifte af overvejelser og perspektiver fra forskellige dele af verden. Det endelige scenarie, som præsenteres nedenfor, kaldes Rivaliserende magter i en gensidigt afhængig verden og bygger i vidt omfang på scenario 2 (Multi-polær verden), men inkluderer også elementer fra de to andre scenarier. En observation fra konsultationsprocessen: Der var en tydelig forskel mellem, hvad de fleste mente ville være deres foretrukne scenarie ( Grøn og Ren ) og så det scenarie, man fandt mest sandsynligt ( den multi-polære verden ). Mens det foretrukne scenario kan bidrage til at formulere visioner og krav til udviklingsaktører, er det mest sandsynlige scenario den realitet, som vi bør være forberedt på at reagere og handle på. Derfor undersøger og udvikler vi Rivaliserende Magter scenariet på de kommende sider. ANTAGELSER Vi spurgte os selv, hvad vi allerede med en rimelig grad af sikkerhed ved om verden i 2025, og vi gjorde os visse antagelser, før vi udviklede scenarierne. Den teknologiske udvikling i menneskehedens historie kendes ret godt år frem i tiden. Tendenserne de sidste 180 år har vist, at det tager år, før nye gennembrud i forskningen bliver brugt aktivt i samfundet. Computeren, for eksempel, blev opfundet før Anden Verdenskrig, og det samme blev laserlyset. Således er teknologiens fremtid relativt godt beskrevet for de næste år og giver dermed en smal usikkerhedsmargin. De største usikkerheder ligger i den faktiske brug af gammel og ny teknologi i forskellige kontekster. Klimaforandringer er forventede og erkendte over de næste 12 år, men antagelsen må give plads til væsentlige regionale variationer. Rapporter fra Verdensbanken, PricewaterhouseCoopers (PwC) og andre indikerer dog, at den globale temperatur sandsynligvis vil stige med mindst 4 grader i løbet af det 21. århundrede mere end tidligere forventet. De deraf følgende virkninger vil være dramatiske med mere tørke, stigende havniveau, storme, hedebølger og andre ekstreme vejrfænomener. Disse effekter vil sandsynligvis påvirke adgangen til mad og vand, produktion, infrastruktur og indkomstmuligheder, som vil tvinge millioner af mennesker til at tilpasse sig eller flytte. Sådanne ændringer vil uden tvivl føre til voldelige konflikter eller civil uro, da borgere, virksomheder og nationer i stigende grad vil konkurrere om begrænsede ressourcer, plads og indkomstmuligheder. Uforudsigelige begivenheder af næsten apokalyptiske dimensioner er udeladt af analysen. De er stadig mulige, men ville medføre en meget kraftig justering af scenariet, hvis de skulle ske. Det drejer sig om følgende: Større epidemier med store tab af liv på verdensplan Større globale/regionale krige Akut mangel på mad og vand på tværs af kloden Større nedbrud i verdens generelle politiske systemer Internt sammenbrud i en eller flere af verdens største magtcentre eller en større regions magthavere Massive, vidtspredte naturkatastrofer og meget hurtige, katastrofale (apokalyptiske) forandringer i Jordens klima 3:16

4 TABTE TERRITORIER ER BLEVET EN UHELDIG FORKORTELSE FOR CA. 20 OMRÅDER ELLER LANDE, SOM PLAGES AF EN BLANDING AF INTERNE KONFLIKTER, STORE ANTAL INTERNT FORDREVNE OG FLYGTNINGE, KRIGSHERREMAGT ELLER BANDESTYRE. Globale magtbalancer Internationalt samarbejde og diplomati nåede et historisk lavpunkt i 2025, da fem medlemslande forlod De Forenede Nationers (FN) generalforsamling under FN s generalsekretærs åbningstale. Alle fem medlemsrepræsentanter kom fra lande ofte omtalt som Tabte Territorier i medierne. Tabte Territorier er blevet en uheldig forkortelse for ca. 20 områder eller lande, som plages af en blanding af interne konflikter, store antal internt fordrevne og flygtninge, krigsherremagt eller bandestyre med ringe eller intet overordnet lovligt og accepteret lokalt eller nationalt lederskab. Disse Tabte Territorier fungerer nærmest parallelt med resten af verden, men er sakket håbløst bagud i den ellers voldsomme, globale konkurrence om økonomisk udvikling og global eller regional politisk indflydelse. Før og under åbningsceremonien i den nye FN bygning i Singapore gjorde den nyligt udnævnte kinesiske generalsekretær sit bedste for at overtale de fem medlemsrepræsentanter til ikke at forlade salen, da hun og hendes sekretariat havde brugt måneder på at arrangere en fredelig åbningsceremoni i FN s nye asiatiske hovedkvarter. Åbningen af den nye 400 meter høje FN bygning var også indtil videre det mest konkrete udtryk for et FN med en stadig stærkere østlig orientering. Det er et globalt system, som tillader en mere smidig fusion af statslig og mellem-statslig regeringsførelse og store transnationale privatsektor virksomheder som fx Huawei fra Kina og Park & Sons fra Korea. Sammen med Siemens i Tyskland og Google i USA er disse virksomheder hovedsponsorer for den nye FN bygning. En talsperson fra de fem Tabte Territorier pointerede, at de ikke havde noget specifikt udestående med den nuværende generalsekretær eller med hendes tale, men at de følte sig tvunget til at demonstrere deres dybe skuffelse og frustration ved at få lov til at gå til grunde i et tomrum af anarki forstærket af stadig større katastrofer, fordrivelser, sult, borgeruroligheder og udbredt kriminalitet. Vi er negligeret og glemt af FN og verden i det hele taget og vores borgere er overladt til en grusom skæbne dikteret af kriminelle og lokale og regionale magtkampe. Før de trak sig tilbage til et privat mødelokale på Singapores The Real Astoria hotel, afviste talspersonen at fremkomme med et konkret forslag til, hvordan FN og dets medlemslande kunne adressere deres problemer. Adskillige medierapporter fra generalsekretærens tale refererede til den som bemærkelsesværdig for hvad generalsekretæren ikke sagde snarere end for hvad hun faktisk sagde. Som eksempel nævntes fraværet af en klar omtale af et antal små og mellemstore væbnede konflikter i verden. Nogle reportere gik så vidt som til at tælle særlige ord anvendt i talen og registrerede, at ordet sikkerhed kun blev nævnt én gang og at ordet bæredygtighed slet ikke blev udtalt. I en sjælden, fælles pressekonference fordømte Kinas og USA s FN ambassadører den ukonstruktive og barnlige demonstration af de fem repræsentanter, som udvandrede fra ceremonien. Under det efterfølgende pressemøde med medierne indrømmede de to ambassadører åbent, at der var alvorlige humanitære problemer i alle fem lande. Men begge ambassadører understregede samtidig, at man på den anden side, på grund af vores direkte initiativer hånd i hånd med FN s Sikkerhedsråds ikke har tilladt nogen af disse konflikter at eskalere, og således udgør de ikke 4:16 VI ER NEGLIGERET OG GLEMT AF FN OG VERDEN I DET HELE TAGET OG VORES BORGERE ER OVERLADT TIL EN GRUSOM SKÆBNE DIKTERET AF KRIMINELLE OG LOKALE OG REGIONALE MAGTKAMPE.

5 nogen trusel mod den regionale eller internationale sikkerhed og stabilitet. LÆNGERE NEDE I DET GLOBALE ØKONOMISKE HIERARKI HAR EU MISTET TERRÆN TIL MEXICO, INDONESIEN OG EN HÅND- FULD ANDRE HURTIGT VOKSENDE ØKONOMIER PÅ DE TRE SYDLIGE KONTINENTER. På baggrund af den meget begrænsede internationale klimaaftale underskrevet i 2020, blev FN generalsekretærens manglende omtale af de strandede Undersøgende Konsultationer (som skulle tage sig af de mange uløste klimarelaterede problemer) fordømt af ledende civilsamfundsaktivister som en total kapitulation af generalsekretæren og et sammenbrud for globale regeringsførelse. De Undersøgende Konsultationer om reduktion af CO2 udledning og afbødning af klimaforandringerne nu i deres femte år har gjort meget få fremskridt, da de er blevet forsømt på grund af det stadige og tætte kapløb mellem verdens stormagter om økonomisk dominans. Dette kapløb anføres af Kina og USA med sidstnævnte under stigende pres fra de voksende økonomier i Indien og Brasilien. Længere nede i det globale økonomiske hierarki har EU mistet terræn til Mexico, Indonesien og en håndfuld andre hurtigt voksende økonomier på de tre sydlige kontinenter. Verdensbanken og IMF har lidt under stadigt voksende økonomisk konkurrence, globalt og regionalt. Oprettelsen af BRIC banken har tvunget Verdensbanken og IMF til at spille en begrænset rolle i et halvhjertet forsøg på at fremme økonomisk vækst og styring i en håndfuld af verdens fattigste og strategisk mindst vigtige lande og regioner ( Tabte Territorier ). Tabte Territorier er faktisk ikke noget nyt, men gennem de seneste år har der været en voksende erkendelse af, at også visse dele af et antal storbyer grundlæggende eksisterer uden et officielt og lovmæssigt styre. Disse områder er domineret af kriminelle bander (karteller) eller i andre tilfælde af mere økonomisk, politisk og religiøst motiverede militser. Mange af disse områder eksisterer på en lokal overlevelsesøkonomi, som i vid udstrækning er afhængig af illegale og undergrunds-økonomiske aktiviteter (våben, stoffer, pengeafpresning og illegal beskatning) med klare, men godt skjulte, relationer til den etablerede økonomi. Man finder sådanne tabte byområder fra Pakistan til DR Congo, fra Cité Soleil i Port-au-Prince via Nairobi og favelaerne i São Paulo til udkanterne af Mexico City og vil mange sige inde i eller i udkanten af USA s eller Europas storbyer så som Detroit, Moskva, Paris, Neapel, Athen, Manchester, Beograd og Bukarest. Et voksende antal af verdens fattigste og mest udsatte mennesker lever i dag i sådanne tabte områder. ET VOKSENDE ANTAL AF VERDENS FATTIG- STE OG MEST UDSATTE MENNESKER LEVER I DAG I SÅDANNE TABTE BYOMRÅDER. Sikkerhed Sikkerhed og relaterede strategiske, nationale interesser er et større problem i en verden karakteriseret af et voksende antal internt konkurrerende økonomiske spillere. I lande og regioner med strategisk betydning for de mest magtfulde nationer (de Tretten Store ) undertrykkes lokale konflikter lejlighedsvis i politiske eller om nødvendigt militære quick fix interventioner med det formål at genoprette en kortfristet ro snarere end at forsøge at stile mod højere mål så som retfærdighed, demokrati, udvikling eller bæredygtig fred. En større ændring gennem de sidste ti år har været øget fokus på den stadige rivaliseren og samtidig en stadig voksende gensidig afhængighed mellem de Tretten Store globale magthavere, især vedrørende sikkerhed og økonomi. Stadig oftere handler disse lande i fællesskab i opportunistiske grupper på 3-4 lande, eller de udgør lejlighedsvis en overvældende majoritet, som vil stå uudfordret af resten af verden. I dag udgør følgende lande eller stater de Tretten Store : Brasilien, Kina, EU med et separat sæde til Tyskland, Indien, Indonesien, Japan, Mexico, Nigeria, Rusland, Sydafrika, Tyrkiet og USA. Nigeria og Sydafrika har status af såkaldte permanente observatører i gruppen. G13 landene er en gradvis udvikling af den gamle G8 gruppe. I FN jargon omtales G13 som Generalforsamlingens uformelle rådgivende komité for regional fred og sikkerhed GAIABPC, som på mange måder effektivt repræsenterer et nyt FN Sikkerhedsråd efter årtiers fejlslagne forsøg på at reformere medlemsskabet og arbejdsformen i det gamle Sikkerhedsråd. Regionale mellemstatslige organer, snarere end FN, bruges ofte som stedfortrædere af de dominerende globale eller regionale økonomiske magter i en stadig skiftende mosaik af opportunistiske, strategiske alliancer. USA s militære styrke er stadig den største i verden, skønt økonomiske restriktioner og strategiske prioriteringer betyder, at USA s militær er langt mindre involveret i direkte kampmissioner end tidligere. Kina fortsætter med gradvist at øge sin militære kapacitet ikke mindst sin offensive og defensive militære kapacitet inden for informationsteknologi. På et tidspunkt i fremtiden forventes Kinas militære styrke at svare til Amerikas. Den gamle Obama Doktrin fra 2013, som 5:16

6 definerer en mere forsigtig amerikansk udenrigspolitik og signalerer en gradvis tilbagetrækning fra rollen som verdens politibetjent, har skabt plads og mulighed for andre medlemmer af G13 til at øge deres indflydelse. En intens satsning på skifergas og ukonventionel olie har markant ændret spillet om energi-forsyningssikkerhed og i dag er USA ikke længere afhængig af Mellemøstens olie, men er i stedet blevet en af verdens store olieeksportører. Denne udvikling har gradvist tilladt USA at nedtone sin direkte og indirekte tilstedeværelse i Mellemøsten, mens Kina og Indien har øget deres, da de fortsat er afhængige af de traditionelle mellemøstlige og afrikanske kul, gas og olie ressourcer til at holde deres økonomier i gang. Konflikter i områder, og i nogle tilfælde hele lande, som er af mindre eller ingen strategisk betydning for de Tretten Store, er i stigende omfang overladt til deres egen skæbne hvor en beskeden international tilstedeværelse domineres af private sikkerheds- og stabiliseringsvirksomheder sammen med lokale og internationale humanitære-, udviklings- og trosbaserede organisationer. Kun hvis sådanne konflikter truer større interesser, fx hvis nogle Tabte Territorier bliver tilflugtssteder for kriminelle eller terrorister med et potentiale til at true global sikkerhed og økonomiske interesser, vil de store magthavere (G13 de Tretten Store) skride ind. Når de gør det, er det næsten altid ved at facilitere og manipulere (facipulere) regionale organisationer eller individuelle lande inden for regionen til at handle på deres vegne ved at intervenere med efterfølgende engagement og støtte til institutioner som fx Verdensbankens Rapid Stabilization and Recovery Unit i medierne ofte kaldet SEALS in a suit. Verdensøkonomi Verdens økonomi vokser stadig, men kraftig vækst finder primært sted i Asien, dele af Latinamerika og i et begrænset antal lande i Afrika og Mellemøsten. Europa og Nordamerika har begge oplevet flere år med langsom vækst eller stagnation, og særligt Europa har længe kæmpet for at forblive inde i kampen. I de fleste dele af verden er et voksende antal mennesker påvirket af fordelene ved økonomisk vækst men samtidig er velstanden stadig mere ulige fordelt inden for befolkningerne i mange lande og regioner. Denne tendens vokser, efterhånden som deregulering og en meget konkurrencedygtig og globaliseret kapitalisme flytter kapital, produktion og jobs rundt på kloden i en fortsat jagt på høje profitmarginer. Regeringer arbejder oftere hånd i hånd med privatsektoren, og de er mindre og mindre interesserede i fair trade, demokratisk regeringsførelse og at gøre noget ved ulighed i samfundet. Som følge heraf, dukker der til stadighed frustrationer over manglende indflydelse, I DE FLESTE DELE AF VERDEN ER ET VOKSENDE ANTAL MENNESKER PÅVIRKET AF FORDELENE VED ØKONO- MISK VÆKST MEN SAMTIDIG ER VELSTANDEN STADIG MERE ULIGE FORDELT INDEN FOR BEFOLKNINGERNE I MANGE LANDE OG REGIONER. 6:16 KONFLIKTER I OMRÅDER, OG I NOGLE TILFÆLDE HELE LANDE, SOM ER AF MINDRE ELLER INGEN STRATEGISK BETYDNING FOR DE TRETTEN STORE, ER I STIGENDE OMFANG OVERLADT TIL DERES EGEN SKÆBNE. fattigdom og ulighed op til overfladen i et antal lande, eller særlige marginaliserede dele af lande eller byer på tværs af kloden. Indtil videre har sådanne udbrud af social uro og vold været relativt lokale og begrænsede i tid og geografisk udbredelse, og har endnu ikke antaget mere globalt koordinerede former. Generelt har Østen også sine problemer. Kina oplevede nogle år med ret lave vækstrater, efter at den kinesiske boligboble bristede for ca. otte år siden. Dette faldt sammen med og var antændt af en bølge af social uro som følge af en central beslutning om at flytte ikke altid frivilligt næsten 250 millioner mennesker fra land til by over en kort periode, men hurtigere end nye jobmuligheder og byplanlægning og husbyggeri kunne absorbere. Indien oplevede en nedadgående vækstrate for ti år siden, og det krævede en større reform af landets offentlige sektor og det meste af den private sektor for at få Indiens økonomi op og i gang for fuldt tryk. Globale finansielle institutioner så som Verdensbanken og IMF spiller i dag en mindre rolle med hensyn til bløde lån og begrænset økonomisk hjælp til udviklingslande. Davos World Economic Forum spiller gennem sit permanente sekretariat en betydelig rolle i at lede og kombinere private og offentlige indsatser for at redde og omstrukturere mange of verdens skrøbelige eller truede økonomier. Nøglen til deres aktiviteter er den meget direkte rolle, som nu spilles af et antal store transnationale virksomheder i samarbejde med relevante regeringer og internationale institutioner. Davos mødtes i februar i Schweiz, og deres andet årlige møde i São Paolo skal snart finde sted. Brasilien har formandskabet i en permanent koordineringskomité sammensat af direktører (CEO) fra verdens 25 største transnationale, finansielle

7 INGEN ER MERE END TRE KLIK VÆK. virksomheder og finansministre fra G13 landene. Gennem et tæt samarbejde med Davos Permanente Sekretariat er denne komité i stand til at sætte hurtigt og effektivt ind i tilfælde af lokale, regionale eller globale finansielle kriser. Der er stadig intens øknomisk rivalisering mellem de fleste lande i verden, men samtidig har verden aldrig været så gensidigt forbundet og afhængig som i dag.mens de større transnationale virksomheders økonomiske rivalisering er så intens som nogensinde, modereres den af en pragmatisk forståelse af gensidig afhængighed og kulturel åbenhed. Professionelt arbejder folk sammen på tværs af tidszoner, sprog og religiøse eller andre kulturelle forskelle, da det er en simpel nødvendighed (en afgørende konkurrenceparameter) for enhver virksomhed med ambitioner ud over sine nationale grænser. På det personlige plan, (i de økonomisk avancerede og avancerende lande) bliver den gensidige forbundethed næret af en række forskellige post-facebook sociale mediekanaler og netværk, som skønt ofte reguleret af nationale myndigheder næsten gør udtrykket hos den nyeste internetgigant U-ME til sandhed: Ingen er mere end tre klik væk. Denne enorme forbundethed har også alvorlige negative indvirkninger; ikke mindst i lande med dybe kløfter mellem klasser, etniske og religiøse grupperinger, hvor bl.a. hadske udfald i de sociale medier i sine mest nedsættende former omtalt som en digital hals kæde i en vis udstrækning går hånd i hånd med vold og fysiske overfald. Det vil sige, med mindre den person du søger, lever i et Tabt Territorie eller et af de få andre steder i verden, som har mindre adgang til den globale informationsstrøm. Adskillige lande i Mellemøsten og Afrika oplever en beskeden men støt økonomisk vækst både i by og på land og er på forskelligt niveau en del af både den stigende, økonomiske gensidige afhængighed MEN OMKRING 25 LANDE PÅ VERDENSPLAN FORBLIVER I UDKANTEN AF OG STORT SET LØSREVET FRA DEN GLOBALE ØKONOMI. og den gensidige forbundethed. Men omkring 25 lande på verdensplan forbliver i udkanten af og stort set løsrevet fra den globale økonomi. I de områder overlever befolkningen eller bukker under - fra dag til dag. I et dusin tilfælde kan man tale om hele tabte lande, men i mange andre tilfælde er det kun særlige områder eller dele af større byer, der fremstår som tabte territorier. Demografi Der er 8,1 milliarder mennesker i verden i dag. Det er næsten en halv milliarder flere end forventet i FN s World Population Prospect fra FN embedsmænd havde især undervurderet befolkningstilvæksten i Afrika syd for Sahara og overvurderet antallet af ofre for hiv/aids og andre sygdomme. Befolkningen syd for Sahara voksede fra 830 millioner i 2010 til 1,2 milliarder i dag og forventes at nå 2,1 milliarder i I Nigeria, for eksempel, er befolkningen vokset fra 160 millioner i 2010 til 240 millioner i dag (2025) og forventes at nå 440 millioner i 2050 og potentielt et overvældende 900 millioner inden udgangen af dette århundrede. Eftersom 400 millioner afrikanere er 15 år eller derunder, vil uddannelse, børns sundhed, ungdomsarbejdsløshed og efterhånden også muligheden for at gifte sig og stifte familie fortsætte med at være et større socialt og udviklingsmæssigt problem for landene syd for Sahara. Demografi er generelt et særligt problem i de mindst udviklede dele af verden. I disse dele af Asien, Latinamerika og i størrre områder af Afrika syd for Sahara er befolkningskontrol igen blevet en vigtig men kontroversiel udfordring, som gør det stadigt vigtigere at finde en bedre balance mellem befolkningsantallet og til rådighed værende ressourcer. BEFOLKNINGEN SYD FOR SAHARA VOKSEDE FRA 830 MILLIONER I 2010 TIL 1,2 MILLIARDER I DAG OG FORVENTES AT NÅ 2,1 MILLIARDER I I resten af verden har den demografiske udvikling været mere stabil. Kinas befolkning toppede for et år siden. Indiens befolkningstilvækst er hurtigere, og Indien vil overstige Kina med en forventet befolkning i 2029 på 1,5 milliarder. Europas og Japans befolkninger skrumper, men med øget migration til Nordeuropa, og især Tyskland, forventes befolkningerne langsomt at vokse igen i EU. USA er på vej mod en befolkning på 400 millioner, da landet tidligere i år nåede op på 350 millioner indbyggere. Kultur, ideologi, værdier og religion Mens økonomisk rivalisering har førsteprioritet, bliver globale, regionale og selv nationale styrer svagere i nogle dele af verden. Men den øgede gensidige afhængighed og forbundethed skaber hele tiden nye forbindelser og netværk, 7:16

8 som ofte erstatter gamle mellemstatslige styre strukturer. FN og andre globale forsamlinger er gradvist blevet reduceret til snakke-klubber, hvor man kun handler, hvis der skulle være et sammenfald af økonomiske og sikkerhedsmæssige interesser hos G13 magterne og store virksomheder. Etiske, kulturelle, religiøse eller ideologiske værdier bruges og misbruges stadig af regeringer og mellemstatslige institutioner på et retorisk niveau (medie- og idéstyring), men i virkeligheden betyder disse værdier kun lidt i de eksisterende globale magtkampe. FN OG ANDRE GLOBALE FORSAMLINGER ER GRADVIST BLEVET REDUCERET TIL SNAKKE-KLUBBER. Bortset fra en fast tro på fortsat økonomisk vækst som en fundamental nødvendighed for det moderne liv, bliver værdier generelt ikke rigtigt fremmet af de siddende magthavere. Tværtimod er det stort set overladt til værdibaserede interessegrupper i civilsamfundet og til organiseret religion at opretholde værdier og fremme stillingtagen til fx at beskytte naturen for vore børn og børnebørn, pligten til at beskytte skaberværket, modstand mod ikke-vedvarende energi og ikke-bæredygtigt forbrug, og at lægge vægt på en stabil og forudsigelig verden med lighed, retfærdighed og fred. I en stadig mere forvirrende og konkurrencebetonet verden er kultur og religion blevet vigtigere for mange mennesker, der søger efter identitet, retning og social sammenhæng et slags moralsk kompas i forvirrende og voldsomt konkurrerende samfund. Nogle trosretninger eller snarere dele inden for de fleste trosretninger tilpasser sig nutidens behov, mens andre insisterer på at skue tilbage i tiden for at finde vejledning og retning og går ofte imod og dæmoniserer forandringer i traditioner som moralsk korrupte og religiøst uacceptable. Så længe de ikke udfordrer de fundamentale magtbalancer, er rummet for værdibaserede og religiøse organisationer vokset, og i nogle tilfælde er der opstået dialog og samarbejde mellem forskellige trosretninger og ideologiske grupperinger, som træder til, hvor stater og mellemstatslige institutioner svigter. Især trossamfund, baseret på rodfæstetheden i lokalsamfund men også via brugen af de sociale medier, besidder en evne til at bevare og endda udvide dette operative rum. Trossamfund spiller ofte en vigtig rolle som aktive fortalere for strukturel forandring i lande, hvor civilsamfundets rum ellers er begrænset eller under pres. Men trosbaserede organisationer kan også TROSSAMFUND SPILLER EN VIGTIG ROLLE SOM AKTIVE FORTALERE FOR STRUKTUREL FORANDRING I LANDE MEN KAN OGSÅ VÆRE ÅRSAGEN TIL KONKLIKT SNARERE END FORTALERE FOR TOLERANCE OG DIALOG. 8:16 I EN STADIG MERE FORVIRRENDE OG KONKURRENCE- BETONET VERDEN ER KULTUR OG RELIGION BLEVET VIGTIGERE FOR MANGE PERSONER, MENS DE SØGER EFTER IDENTITET, RETNING OG SOCIAL SAMMENHÆNG ET SLAGS MORALSK KOMPAS I FORVIRRENDE OG VOLDSOMT KONKURRERENDE SAMFUND. være årsagen til konklikt snarere end fortalere for tolerance og dialog. Den øgede popularitet og betydning af religion og ideologi har også ført til øget intolerance, fundamentalisme og situationer, hvor religion, ideologi og identitet bruges til at udskille en befolkningsgruppe eller sætte den op mod en anden gruppe ofte med forfærdelige menneskelige lidelser og tab af liv til følge. I en vis udstrækning kan dette ske, når regeringer og politikere foretrækker at opmuntre horisontale uligheder for at ophede en konflikt mellem folk af forskellig etnisk og/eller religiøs baggrund som en måde til at undgå uro der kan forstyrre vertikale hierarkier (klasse, korrupte regeringer og andre eliter). Informationsteknologi Informationsteknologien går stadig frem med store spring, og teknologier af enhver art driver den økonomiske vækst. Da den globale styring er svækket, foretrækker man generelt decentrale løsninger på teknologiske og organisationelle problemer frem for mere centraliserede tilgange.kunder foretrækker i stigende omfang kommercielle IT platforme i stedet for mere statskontrollerede løsninger med Kina som en af de få undtagelser. Men selv den kinesiske regering har i et vist omfang været nødt til at nedbryde den digitale mur, som blev højere, efter at den store boligmarkedsboble brast i de fleste kinesiske byer for otte år siden. Mobile kommunikationsformer, koncentreret omkring de fem store konkurrerende sociale netværk, vokser stadig i betydning, også i landområder, som tidligere blev opfattet som alt for fattige. For eksempel er Afrika det hurtigst voksende mobiltelefon marked i verden med en skønnet vækst på 20% om året siden Det er blevet en vigtig og

9 ofte afgørende komponent i hvordan civilsamfundet er organiseret og fungerer lokalt og globalt. Modsat, har det også sat bevæbnede grupper og oprørere i stand til at løse deres kollektive aktions- og koordineringsproblemer med mere organiseret voldelig konflikt og terrorisme på tværs af fjerne geografiske lokaliteter til følge. Kommercielle interesser og magtfulde stater investerer kraftigt i at monitorere, begrænse og ofte manipulere disse netværk. Det er en formidabel udfordring i betragtning af omfanget af kommunikation på et væld af platforme. For et stort antal civilsamfundsaktivister (og kriminelle- og terroristgrupper) er den stadige tilpasning til og tuning af teknologierne for at snøre kontrolforanstaltningerne oprettet af kommercielle og statslige interesser blevet en fundamental overlevelsesstrategi. Nogle bruger stadig det gamle udtryk cyberkrig om denne situation. Men jo yngre personen er, jo mere sandsynligt er det, at du ser dette som bare en del af det moderne samfund. Det er som et spil, bare mere alvorligt. Evnen til at svømme, navigere, konkurrere i det digitale hav og samtidig opretholde et mål af fortrolighed omkring egne data har længe været den mest eftersøgte professionelle kompetence ligesom det er for enhver, der ønsker at bevare en grad af privatliv og uafhængighed på et personligt niveau. Censur eller nødvendig regulering som stater og kommercielle interesser almindeligvis kalder det er vokset i et omfang, som kun få kunne forudse. Store teknologivirksomheder i samarbejde med stater er dybt involveret i mere eller mindre åbenlys regulering (censur) af serviceydelser og platforme, der tilbydes deres kunder i fx USA og i mange østlige og sydlige lande. I dele af det gamle Vesteuropa syner reguleringen nok mindre direkte, men i virkeligheden er den ledsaget af en kraftig, vedvarende monitorering af al digital kommunikation. CENSUR ELLER NØDVENDIG REGULERING SOM STATER OG KOMMERCIELLE INTERESSER ALMINDELIGVIS KALDER DET ER VOKSET I ET OMFANG, SOM KUN FÅ KUNNE FORUDSE. I de sidste ti år har Loony Project (oprindeligt iværksat af Google for omkring ti år siden, men siden 2017 medejet af brasilianske, kinesiske og koreanske virksomheder) opsat helium-ballon internet routere over de fleste af Jordens fjerntliggende egne. Ved hjælp af antenner og kabler kan de fleste fjerntliggende egne nu have adgang til digitale serviceydelser. Sammen med væksten i produktion og markedsføring af billige smartphones, billigere mobile netværksopkoplinger og udviklingsaktørers udbredelse af teknologiske muligheder er 85 % af verden, selv de fattige områder, koblet op. Lige så vigtigt er det, at det mobile banksystem nu er en dagligdags realitet og mulighed for millioner af nye brugere og kunder over hele verden. Bevægelsen Befri Internettet er i dag en af de stærkeste civilsamfundsbevægelser med en næsten global udbredelse. De skubber hele tiden på for at opnå ikke alene fri adgang til internettet, men også til et mere aktivt samfundsengagement for at forbedre deres lokalsamfund på en række områder. Befri Internettet opstod af resternes fra tidligere års Wikileaks og Pirate Bay og tilsluttede sig andre organisationer i uformelle grupperinger i et stigende antal byer på tværs af kloden. Bevægelsen fortsætter sin forsigtige balancegang mellem konkret handling, ekstremt populære kampagner for socialøkonomisk reform og til tider en udbredt smag og talent for en uortodoks og revolutionær brug af informationer. Fra sit hovedkvarter i et ret uregerligt område af Caracas kan Befri Internettet regne med støtte og finansiering fra både et overraskende stort antal brugere i uformelle bebyggelser, og et forbavsende antal virksomheder over hele verden. Energiteknologi Energi er stadig en væsentlig faktor i de basale levevilkår i både landområder og i byerne. Uden et alvorligt, globalt engagement i mere bæredygtig energi er det op til den enkelte forbruger. Der bruges sort, brun og grøn energi i en verden, hvor korte og mellemlange økonomiske interesser dominerer. De globale CO2 udledninger stiger fortsat med en hastighed, som klimaaktivister og mange videnskabsfolk kalder alarmerende og selvmorderiske. Skifergas sammen med atom- og grøn energi betyder, at Nordamerika og dele af Europa bliver stadig mindre afhængige af Mellemøstens olie. DE GLOBALE CO2 UDLEDNINGER STIGER FORTSAT MED EN HASTIGHED, SOM KLIMAAKTIVISTER OG MANGE VIDENSKABSFOLK KALDER ALARMER- ENDE OG SELVMORDERISKE. Samtidig har små og relativt billige og vedligeholdelsesnemme sol- og vindenergi enheder ført til intet mindre end en revolution i mange landsbyer og tidligere oversete landområder og byslum. Lokalområder benyttede sig af denne adgang til billig, 9:16

10 bæredygtig energi sammen med billig mobilkommunikation til at opnå betydelig uafhængighed af centrale og lokale myndigheder. De organiserer sig i stigende omfang omkring serviceydelser og spørgsmål, som nationale eller lokale myndigheder normalt tog sig af (eller i det mindste forventedes at tage sig af). Derved opnåede de bedre adgang til uddannelse, sundhed, oplysning, jobs og deltagelse i lokale, nationale og endog globale diskussioner. På grund af denne styrkelse kræver lokalsamfundene også en højere grad af ansvarlighed og legitimitet af deres nationale og lokale ledere. Dette ledsages af en lavere tolerancetærskel for dårlig regeringsførelse. Denne udvikling fortsætter med at øge småbønders og små virksomhedsejeres uafhængighed af regeringen og lokale, traditionelle magtstrukturer i mange dele af verden. Afrika og fjerntliggende egne i Latinamerika og Asien har oplevet gennemgribende forandringer på den konto. De nye teknologier har givet adgang til elektricitet og vand til så mange bønder, at man oplever et hidtil uset opsving i landbruget i dele af Afrika syd for Sahara især hvor mangel på vand ikke (endnu) har bremset disse forbedringer. Generelt har kvinder også fået gavn af disse fremskridt. Adgang til billig, vedvarende energi sammen med billig mobilkommunikation har bidraget til større adgang for bønderne, hvoraf kvinder udgør flertallet, til information og dermed en større viden om landbrug, priser på afgrøder og markeder. Dette læringspotentiale har forbedret landbrugsteknologier og produktivitet såvel som uddannelsen af børn og voksne. Disse teknologiske spring har imidlertid været meget beskedne i de tabte territorier. Der hvor teknologien er blevet indført, er den ofte kontrolleret af lokale krigsherrer eller kriminelle bander. De forsøger ganske enkelt at begrænse enhver brug af ny eller gammel teknologi til deres egne formål. I mange tilfælde enten stjæler eller beskatter banderne produkter dyrket med overrisling. Landskabet i deres små herredømmer er oversået med ødelagte eller smadrede solpaneler og små vindmøller, så almindelige mennesker mister lysten til at prøve de fremskridt, der finder sted i andre dele af verden. I det omfang disse lokale kriminelle grupper overhovedet prioriterer adgang til internet og kommunikation, er det primært for at forbedre effektiviteten i deres ofte kriminelle aktiviteter og således understrege deres magt. Klimaforandringer og miljøspørgsmål Uden opbakning til en effektiv global CO2-aftale bliver klimaforandringerne værre. Alligevel har en masse ny, decentraliseret grøn energi sammen med ny teknologi, der reducerer CO2-udledningen fra olie-baseret energi, haft en vis positiv effekt. Ikke desto mindre er der en forværring af den CO2-fremkaldte klimaforandring. Mange steder i verden rapporteres der om en stigning i gennemsnitstemperaturer og stadig flere ekstreme vejrfænomener (storme, oversvømmelser, tørke, hede- eller kuldebølger), og uforudsigeligt vejr har en betydelig tabs- og skade indvirkning på næsten alle menneskers tilværelse. I nogle områder har klimarelaterede forandringer haft en meget negativ indvirkning på lokal eller sågar regional fødevareproduktion. Det er vigtigt at bemærke, at nye kilder til lokalt produceret grøn energi har bidraget til en lille reduktion i brugen af brænde. Energirelateret afskovning er standset mange steder i verden. Men udviklingsrelateret afskovning er vokset ukontrolleret, særlig på den sydlige halvkugle. I tilgift har den stærke økonomiske rivalisering, både globalt og lokalt, intensificeret kampen om naturressourcerne og deres udnytning. Sammen med markedseffekterne af klimaforandringerne har det nedbrudt mange miljøer så meget at stadig flere områder er gjort ubeboelige. I adskillige tabte territorier har særligt hårde og langvarige tørker og oversvømmelser sammen med I NOGLE OMRÅDER HAR KLIMARELATEREDE FORANDRINGER HAFT EN MEGET NEGATIV IND- VIRKNING PÅ LOKAL ELLER SÅGAR REGIONAL FØDEVAREPRODUKTION. 10:16 UDEN OPBAKNING TIL EN EFFEKTIV GLOBAL CO2-AFTALE BLIVER KLIMA- FORANDRINGERNE VÆRRE. en total mangel på tilpasning fremskyndet denne proces hurtigere og mere omfattende end i resten af verden. Tømmer-konsessioner, hydroelektriske værker og adgang til vand spiller en vigtig rolle i Visse steder i Afrika men også i Asien og Latinamerika oplever man voldsomme konflikter over jord og overtagelse af jord. Da lovlige rettigheder til jord ofte er svære at bevise, taber fattige lokalsamfund hurtigt slaget om jorden mod den lokale elite, regeringer og lokale og internationale virksomheder. Jord udlejes eller sælges til firmaer ejet af udlændinge eller den lokale elite i et næsten uufatteligt omfang. Alt for ofte stikker embedsmænd eller virksomhedsmagnater penge i lommen fra disse handler, som derved ikke bidrager synderligt til at forbedre

11 VISSE STEDER I AFRIKA MEN OGSÅ I ASIEN OG LATINAMERIKA OPLEVER MAN VOLDSOMME KONFLIKTER OVER JORD OG OVERTAGELSE AF JORD. levestandarden i lokalområderne. I 2021 fik den slags udviklinger en nyvalgt regering i et østafrikansk land til at annullere alle sådanne lejemål og salg af jord til udlændinge, da disse handler havde efterladt 40% af landets dyrkbare jord hovedsageligt på fremmede hænder. Da en række lokale og internationale retssager i den forbindelse stadig er i gang, venter verden på at se, om sådanne salg og lejemål rent faktisk kan annulleres og hvis de kan, vil det måske føre til en reduceret udenlandsk appetit på investeringer i Afrikas landbrugssektor. Fødevarer, vand og andre naturressourcer Ny, billig og decentraliseret energi har fremmet udviklingen i landområder på en hidtil uset måde. Det har også fremmet landbrugsproduktivitet og lokal fødevareproduktion på mange områder gennem investeringer af lokale og globale udviklingsorganisationer og partnere. Til trods herfor er ordentlig ernæring stadig en udfordring på globalt niveau. I de ca. 25 helt stagnerede økonomier og i de såkaldte tabte territorier bliver en sådan positiv udvikling hæmmet af voldelig konflikt, katastrofer og almindelig usikkerhed og uvished. I disse og nogle lidt bedre fungerende lande har den herskende elite sammen med udenlandske virksomheder og stater gennemført udbredt jordovertagelser, som har resulteret i en cyklus af sult- eller hungersnødlignende kriser i gode landbrugs-områder, hvor store kommercielle plantager dyrker og omgående eksporterer deres produkter. Reduceret adgang til jord har meget negative konsekvenser især for hyrdefolk ilde set som de ofte er af regeringer og nærliggende agerbrugere og bysamfund. Men også andre landsbyboere kæmper for at beholde den jord, som pr tradition var deres. Erhvervelse af jord finder sted i både lille og stor målestok for at bane vejen for store statssponsorerede eller i det mindste tilladte projekter så som industrielt landbrug, plan- og uplanlagt byudvidelse, nye industrizoner, større vejbyggerier, dæmninger og lufthavne. Situationen forværres, da adgang til vand er nødvendig for enhver, der ønsker at dyrke jorden eller udvinde mineraler eller andre naturressourcer. Vand er i stigende grad en årsag til konflikt, da fx dele af Mellemøsten og Nordafrika konstant balancerer på kanten af en større krise og reel krig mellem flere nationer, og inden for et lands grænser mellem forskellige etniske og religiøse grupper. Der investeres derfor meget i at udvikle storstilede afsaltningsprojekter i visse dele af regionen, så det bliver gjort muligt at udvinde vand til menneskeligt forbrug, skønt det stadig er en dyr måde at producere det på. VAND ER I STIGENDE GRAD EN ÅRSAG TIL KONFLIKT, DA FX DELE AF MELLEMØSTEN OG NORDAFRIKA KONSTANT BALANCERER PÅ KANTEN AF EN STØRRE KRISE OG REEL KRIG. Forurening som følge af ikke-bæredygtige råstofudvindingsindustrier og manglende rensning af affald efterlader et dramatisk stigende antal områder golde eller så forurenede, at hvis man fortsætter produktionen er afgrøderne ikke egnede til menneskelig forbrug. Forurening og genmodificerede fødevarer har givet grobund for en del kroniske sygdomme. Eliter over hele verden efterspørger sikre fødevarer, ofte dyrket under stringente betingelser i kontrollerede områder og til uhyrlige priser, som er uden for rækkevidde for mellem- og lavindkomstgrupperne samt de fattigste. Katastrofer og migration Komplekse nødsituationer og katastrofer vokser i antal og omfang fremkaldt af lokale væbnede konflikter og naturkatastrofer så som jordskred, cykloner, tørke og oversvømmelser. De såkaldte tabte territorier oplever de værste nødsituationer, og her kolliderer konflikter og naturkatastrofer ofte og skaber langvarige (nærmest uendelige) kriser med massive menneskelige lidelser og kronisk fravær af udvikling og fremskridt. Dybe kriser i disse områder fører til store antal internt fordrevne personer og flygtninge. Lande, der tvinges til at modtage flygtninge udvikler i stigende grad deres egen administrative fortolkning af flygtningekonventioner og internationale juridiske regulativer, hvilket resulterer i ekstreme restriktioner og forhold for flygtningene. Hjælp til mennesker i nød domineres af et stort antal lokale, professionelle og frivillige organisationer foruden en varierende tilstedeværelse af internationale humanitære aktører og et voksende antal private virksomheder med speciale i levering af katastrofehjælp (nogle men ikke dem alle er faktisk kommercialiserede versioner af store INGOer og FN organisationer). I mange kriser arbejder disse aktører ved siden af - eller bliver tæt overvåget og reguleret af - nationale væbnede styrker og 11:16

12 sikkerhedsgrupper, krigsherrer og lokale militser. Foruden intern fordrivelse forårsaget af komplekse nødsituationer, klimaforandringer og katastrofer er der intern by-land migration som et alternativ til de barske forhold i byernes udkanter. Verden er også vidne til en stejl stigning i international migration af arbejdskraft. Ikke mindst syd-syd migration inden for specifikke regioner i verden (Central-, Syd- og Sydøstasien), hvor omkostningerne ved mobilitet er lavere, men også migration længere væk. For eksempel fra Asien til Golf-staterne eller til de afrikanske vækstøkonomier; eller fra et afrikansk tabt territorie til et bedre fungerende afrikansk land. Mangel på jord forårsaget af en konkret og forventet stigning af havniveauet har fået lande som Bangladesh til at forsøge at købe eller leje jord i Afrika for på den måde at eksportere dele af en befolkning man ikke kan brødføde i et land med skrumpende jordareal. ANTALLET AF INTERNATIONALE MIGRANT- ARBEJDERE ER NÆSTEN FORDOBLET SIDEN 2012 TIL FORBLØFFENDE 400 MILLIONER I DAG. HJÆLP TIL MENNESKER I NØD DOMINERES AF ET STORT ANTAL LOKALE, PROFESSIONELLE OG FRI- VILLIGE ORGANISATIONER FORUDEN EN VARIERENDE TILSTEDEVÆRELSE AF INTERNATIONALE HUMANI- TÆRE AKTØRER OG ET VOKSENDE ANTAL PRIVATE VIRKSOMHEDER. Lille, men stadig værd at notere, er den stigende nord-syd migration i et forsøg på at genvinde sikre fødevarer og en slags livskvalitet, som forlængst er gået tabt i det globale Nord et faktum, som kun er blevet værre de sidste ti år. Antallet af internationale migrantarbejdere er næsten fordoblet siden 2012 til forbløffende 400 millioner i dag. Pengene, der sendes hjem til udviklingslandene (allerede 7-8 gange den totale udviklingshjælp tilbage i 2010) har en enorm indvirkning på udviklingslandenes økonomier; og på individueltog familieniveau er de et betydningsfuld bidrag til bedre uddannelse og sundhed. Udviklingslandenes selvhjælpspotentiale og en voksende lokal middelklasse Selvhjælpspotentialet er vokset i de fleste udviklingslande inden for: øget lokal fødevareproduktion; infrastruktur og markeder for lokal produktion og produkter; forbedrede lokale serviceydelser. I nogle af disse lande er ressourcerne forholdsvis jævnt fordelt blandt befolkningen. Selvhjælpspotentialet ved naturkatastrofer og generel udvikling af vareproduktion i byerne og på landet samt serviceydelser er mærkbart forbedret. En ny trend med små, private virksomheder for selvhjælp/selvudvikling er en stærk drivkraft til forandring i mange udviklingssamfund og lande. Den lette adgang til bæredygtig og billig energi samt billig mobilkommunikation og bankvæsen er en stærk drivkraft for denne nye mikro-mega trend. Men folk stopper ikke ved bare at hjælpe sig selv. Et voksende antal middelklassefamilier forsøger at hjælpe deres egne katastroferamte slægtninge og venner. Lokalt landbrug og småindustri stimuleres af decentraliseret el-produktion. Pumper, små maskiner og lokalt selvstyre støtter ny produktion og skaber gode lokale økonomier. Overførsel af penge fra familie-medlemmer, som har klaret sig i byerne, er en vigtig drivkraft i denne lokale udvikling. Samtidig er der en bekymring for, at jo længere folk bor i byerne og udenlands og indlemmes i den voksende middelklasse, jo større risiko er der for, at de vil miste kultur og værdier, og også glemme deres fætre derhjemme, som behøver deres økonomiske støtte. Kvinder er blevet omdrejningspunktet i skabelsen af dette nye selv-hjælpspotentiale. Generelt tenderer kvinder til at maksimere deres ressourcer uanset beløbet, og deres instinkt for omsorg sikrer bedre uddannelse og muligheder for deres børn. Væksten af en lokal middelklasse betyder imidlertid ikke, at national og global fattigdom er forsvundet. En stor del af den voksende middelklasse, især de unge, er blevet mere apatiske og forbrugende, måske opmuntret af medierne. De har ingen familie eller venner blandt de fattige. Alt i alt er der generelt relativt færre fattige men mange af dem, som ikke klarer at komme ind i de nye middelklasser, har det værre, er mere hjælpeløse og marginaliserede end nogensinde. Moderate forbedringer i landområderne har også skabt et større skel mellem dem, der har og dem, der ikke har. Migrationen til de større byer fortsætter bare lidt langsommere. I Afrika har de demografiske forandringer og den hastigt voksende befolkning skabt et større antal fattige i byerne og dermed et øget antal slumområder. For mange især de nyankomne er bylivet ikke bedre end de fattiges på landet, men planer, håb og drømme om bedre muligheder trækker stadig folk til byer og storbyer. 12:16

13 Kønsspørgsmålet en spilforandrer Middelklassens vækst til at blive en betydelig økonomisk, og i nogle regioner, en politisk kraft, har nogle vigtige kønskarakteristika. Nogle er endog gået så vidt som til at kalde denne udvikling for kvindernes tredje frigørelsesbølge i historien. Efterhånden som middelklassen voksede, fik mange flere piger adgang til uddannelse, og kvinder søgte større økonomisk uafhængighed fra deres mandlige slægtninge. Denne vej til uafhængighed blev hurtigere gennem uddannelse. Men for den fattige handlede det mest om at etablere små og mellemstore forretninger. Bangladesh telefondamer, Vestafrikas markedskvinder og kvinderne i Cambodjas tekstilindustri var blandt de første synlige tegn på frigørelsesprocessen. Og de kvindelige landbrugere krævede også deres ret: lige adgang og ejerskab til jord, inklusiv arveret; kapacitetsopbygning og træning, der er tilpasset kvindernes mange roller og ansvar; kvinde-tilpasset adgang til kreditter og andre landbrugsinput; og markeder og konkurrencedygtige priser. Alt dette har været katalysator for en hidtil uset opblomstring af landbruget, da kvinder udgør ca. 85% af bønderne. Derudover er mange kvinder over hele verden i dag engageret i småfirmaer og pengetransaktioner, og de arbejder i mange forskellige sektorer og småfirmaer og produktion. NOGLE ER ENDOG GÅET SÅ VIDT SOM TIL AT KALDE DENNE UD- VIKLING FOR KVINDERNES TREDJE FRIGØRELSESBØLGE I HISTORIEN. Kvindernes største prioritet i udvikling er at skabe deres egen indkomst og kontrollere den. Et voksende antal kvinder på verdensplan kræver anerkendelse af deres rettigheder som mennesker retten over deres krop og sjæl. Denne tredje bølge af kvinders frigørelse har haft stor indflydelse i Asien og Latinamerika, og den er ved at vinde indpas i dele af Mellemøsten og Afrika. Køn som en drivkraft til forandring udfolder sig forskelligt i forskellige geografiske og kulturelle kontekster. Kvinder i Afrika har en anden kulturel og historisk reference-ramme end kvinder i den arabiske verden, Latinamerika eller Syd/ Sydøstasien. Hver region og land har sit eget mønster af køns-forandring. I en mellemøstlig kontekst accelererede udviklingen for kvinderne i Algeriet, Egypten og Tunesien under den Arabiske Opstand i På ca. samme tid begyndte kvinder og mange unge mænd i Indien at organisere offentlige kampagner imod den foragt for kvinder, som kom til udtryk i voldtægt og hustrudrab. I Afrika var der samlet aktion mod den voksende seksuelle vold i lande med konflikter, efter konflikter og uden konflikter; og den blev katalyseret af indsatserne for at sikre kvinders adgang til og kontrol over jord og andre produktionsmidler for at forbedre fødevaresikkerheden. Mange af anstrengelserne for at skabe udvikling og bedre levevilkår for de fattigste i verden fokuserer stadig på kvinderne som en vigtig drivkraft til forbedring både til at styrke deres eget selvhjælpspotentiale og støtte fortalervirksomhed for kønnenes ligeberettigelse. Alle disse fremskridt har udløst en ændrig af kønsrollerne i familien hen mod et mere ligeværdigt partnerskab mellem mand og kvinde og politisk deltagelse og indflydelse. Kvinders strategi for et bedre liv går ofte i andre retninger og finder andre veje og midler end mænds. Og yngre mænd føler sig også ofte frigjorte gennem de mindre traditionelle kønsroller i moderne familier. Mænds ry for at være villige til at dele ansvaret for familiens indtægter og at opføre sig ansvarligt over for deres familie er forbedret på grund af denne ændring af kønsrollerne. Det betyder også, at familierne er i stand til at spare op og gøre mere ved uddannelse, velstand og sikkerhed for både forældre og børn. Men ikke alle forandringer er til det bedre. Andelen af enlige mænd i Kina og Indien vokser stadig som resultat af et-barns politikken i Kina og kønsselektion under graviditeten i Indien. Kriminelle netværk og nogle kvinder, som er på udkig efter en hurtig løsning udnytter dette gennem tvungne eller arrangerede ægteskaber mellem kinesiske og indiske enlige mænd og kvinder fra fattigere lande i naboregionen. I sin værste form har det ført til meget omfattende traficking af kvinder og piger en blanding af tvungen prostitution og tvungen brude-eksport. Endvidere er det ikke lykkedes at kombinere kvinders bemyndigelse med indsatser der udfordrer traditionelle stereotype kønsnormer og aktiv inddragelse af mænd i arbejdet for ligestilling, hvilket fører til en krise for maskuliniteten. Dette bidrager til en stigende kønsbaseret vold, separation og skilsmisse. Fattigdom Fra 1990 til 2010 faldt antallet af mennesker, der lever for under USD 1,25 om dagen fra 1,9 billioner til 1,2 billioner. Siden da har verden set en yderligere reduktion i antallet af fattige, men indtil nu findes der ingen korrekte tal. For ti år siden forudså en gruppe forskere, at det ville blive sværere at få den sidste billion ud af fattigdom end at reducere 13:16

14 FOR TI ÅR SIDEN FORUDSÅ EN GRUPPE FORSKERE, AT DET VILLE BLIVE SVÆRERE AT FÅ DEN SIDSTE BILLION UD AF FATTIG- DOM END AT REDUCERE TALLET FRA 2 TIL 1 MILLIARD. tallet fra 2 til 1 milliard. Kina var den største aktør i den første store bølge af fattigdomsudryddelse. Men nu, midt i den anden bølge, er Indien og Afrika fokusområder. Indien har til en vis grad opnået en lignende udvikling som Kina. Men i Afrika varierer resultaterne meget, fra på den ene side et antal lande, som klarer sig godt og skaber en klar rolle for sig selv i den globale økonomi, og på den anden side en gruppe af tabte lande og territorier med dårligere levevilkår for næsten alle også de meget fattige. Et sted ind imellem, og spredt over kloden, er der et pænt antal lande, som ikke er sunket ned i de tabte territoriers kaos, men som alligevel bliver overhalet af de globale udviklinger og ikke er ordentligt integreret i den større verdenshandel. Indgroede sociale strukturer relateret til kaste og klasse især i Asien har holdt mange mennesker fanget i fattigdom i lande, som ellers oplever økonomisk vækst. Mens de sårbare og dem uden en stemme synes at blive mere sårbare og stemmeløse, ses der flere manifestationer af deres frustrationer og desperation i form af protester og direkte, somme tider voldelige, opstande. Uddannelse og Sundhed Udbredelsen af billig og decentraliseret energi og kommunikation har forbedret adgangen til skoler og internetundervisning. Hvad eksperter kalder et uddannelsesspring ser ud til at brede sig ikke kun i Asien og Latinamerika, men også mange steder i Mellemøsten og Afrika. Lægevidenskaben er med store variationer mere jævnt udbredt i hele verden, men tilstrækkelige serviceydelser og mere sofistikerede behandlinger er fortsat et privilegium for over- og middelklassefamilier. Anerkendelsen og brugen af alternative behandlingsformer, hvoraf mange stammer fra den sydlige halvkugle, er i fortsat vækst og danner ofte en attraktiv bro mellem den mere naturvidenskabelige sundhedstjeneste og et antal mere spirituelle eller livsstilsorienterede tilgange til og anskuelser om sundhed. Forbedret lokal fødevareproduktion har i mange områder ført til bedre ernæringstilstand og generel bedre levestandard, som har resulteret i færre dødelige sygdomme og dødelighed. Dette er primært kommet den voksende over- og middelklasse til gode, som på den anden side nu kæmper med sygdomme som diabetes og andre livsstilsrelaterede problemer. For dem, som har ringe eller ingen andel i disse forbedringer, har NGO er, tros-baserede og andre civilsamfundsgrupper, privatsektoraktører og regeringsdonorer engageret sig for at give basal sundhedstjeneste til mennesker i nød. Mange af de samme aktører fortsætter med at investere kraftigt i eliminering af malaria og andre sygdomme, inklusiv nye sygdomme som følge af klimaforandringer i miljøet, der fremmer deres spredning. Civilsamfund Selv i en tid, hvor hård magt viser sig at være domineret af et begrænset antal stater, statsbureaukratier og et voksende antal globale, private virksomheder, synes civilsamfundet at vokse både i betydning, omfang og ikke mindst gensidig forbundethed både lokalt og global. Det ville være naïvt at kalde dette en global demokratisering, men i mange lande og områder synes magtstrukturerne at blive fladere og mere indstillet på lokale behov og ønsker end nogensinde før på grund af bedre uddannelse, energi og kommunikation. Ændringer i kønsroller, og især kvindernes deltagelse i denne udvikling, forbløffer fortsat socialvidenskabelige forskere. I mange dele af verden giver denne udvikling betydelig plads til, at civilsamfundet kan engagere sig i en bred vifte af problemstillinger især så længe disse aktiviteter ikke opfattes som en udfordring af de eksisterende magtbalancer og strukturer. Men i et betydeligt antal andre lande har autoritært styre indsnævret civilsamfundets råderum væsentligt både national og lokalt. Generelt og globalt udøver regeringsinstitutioner en tæt monitorering og stadig voksende styring af civilsamfundet, og når situationer tilspidses, prioriteres national sikkerhed og økonomiske interesser over demokratiske og liberale principper (deltagelse, gennemskuelighed, ytringsfrihed etc.). Lokale magtstrukturer (landsbyer eller fattige bykvarterer) er ofte dynamiske, men er også på mange områder afhængig af god vilje og penge fra rige familiemedlemmer og højtstående embedsmænd og eliten, som bor i de mere velhavende 14:16 GENERELT OG GLOBALT UDØVER REGERINGSINSTITUTIONER EN TÆT MONITORERING OG STADIG VOK- SENDE STYRING AF CIVILSAM- FUNDET.

15 kvarterer i byerne. I nogle udviklingslande er der ekstreme tilfælde, hvor landområder forbliver i dyb fattigdom og marginalisering, mens (ofte udenlandske) migrantarbejdere udvinder naturressourcerne (olie og mineraler) i nabolaget. Skønt graden af kontrol og reguleringer varierer meget fra land til land, har udviklingen resulteret i, at mange uafhængige aktivistgrupper (hvad enten de fokuserer på arbejder- eller jordrettigheder, miljø, anti-korruption eller politiske- og menneskerettigheder) har tilegnet sig en innovativ hacker tilgang til deres digitale arbejdsmetoder. Den suppleres ofte af gammeldags mund-til-mund information, analoge tryksager og celle-lignende organisations- og kommunikationsstrategier. I mange lande har dette tvunget et ægte, uafhængigt civilsamfund til at gå under jorden med en status som halv-lovlig, og i nogle tilfælde, ulovlig. Andre NGO er har tilladt sig selv at blive mere eller mindre overtaget af myndighederne og beskytter således et begrænset offentligt operationelt rum, men prisen er afkald på reel uafhængighed. I de fleste tabte territorier og i et antal gråzone lande er civilsamfundet aktivt i mange forskellige gamle og nye former, men kæmper samtidig for at opnå formel accept og reel indflydelse på skiftende og ofte diktatoriske magthavere. Tros-baserede organisationer i mange lande og i nogle tabte territorier spiller en vigtig rolle som brobyggere mellem forskellige parter i civilsamfundet. Tros-baserede grupper kan også tjene som en sidste skanse for civilsamfundsaktivister, da nogle af disse grupper har fundet ud af, hvordan de bedst udnytter deres lokalt forankrede autoritet, deres evne til at advokere og kommunikere både lokalt og globalt. Trosbaserede grupper har også kontakter der kan sikre finansiel støtte både lokalt og internationalt. Udenlandsk bistand og udviklingshjælp Udenlandsk bistand skifter hele tiden form. På den ene side har traditionel udenlandsk bistand og investeringer af private fonde været instrumentale i at fremme spredningen af decentraliseret bæredygtig energi, kommunikation og ikke mindst deling af viden og nye idéer og værdier i udviklingslandene. På den anden side er betydningen af udenlandsk bistand for hastigt nedadgående, efterhånden som hjemmedyrket selv-hjælp fortsætter med at vokse og antage stadig mere institutionaliserede former; og samtidig flytter den globale magt- og økonomiske balance mere væk fra de traditionelle store donorer. I et større antal tidligere såkaldte udviklingslande inklusiv flere med en imponerende økonomisk vækst bliver regulering og monitorering af udenlandske bistandsprojekter stadig strammere. Politiske og prioriteringsmæssige BETYDNINGEN AF UDENLANDSK BISTAND FOR HASTIGT NEDADGÅENDE, EFTERHÅNDEN SOM HJEMMEDYRKET SELV-HJÆLP FORTSÆTTER MED AT VOKSE. uoverensstemmelser mellem gamle, traditionelle udviklingsdonorer og traditionelle modtagere bliver stadig hyppigere og stadig mere polariserede og fastlåste. I et antal lande har dette ført til en situation, hvor udenlandsk bistand enten ikke er tolereret, eller kun må kanaliseres gennem et begrænset antal regeringsgodkendte, lokale bistandsaktører. Ved katastrofehjælp spiller internationale organisationer fortsat en relativt stor direkte eller indirekte rolle. Men deres indsatser er også i stadig større omfang baseret på modeller, hvor ekstern eksperthjælp og ekstern finansiering opfattes som støtte og supplement til selv-hjælpspotentialet hos de lokale regeringsinstitutioner og de lokale civilsamfundsaktører. Gennem de sidste år er der sket store ændringer i bistanden og særligt i fundraising til bistand. Dramatiske reduktioner i regeringsbistand sammen med betydelige ændringer i præference og adfærd hos mange private donorer (individuelle og virksomheder) har åbnet døren for en bred vifte af nye bistandsaktører, mens mange gamle INGO er og FN organisationer er reduceret eller helt forsvundet. Fundraising, fortalervirksomhed og opbygning af netværk og samarbejde mellem specifikke interessegrupper, lokalsamfund-til-lokalsamfund samarbejde og støtte formidles primært via internettet, og har ofte både lokale og globale dimensioner og underafdelinger med decentraliseret selvstyre. Nogle få af de gamle INGO er, som hidtil har overlevet omstillingen, spiller nu en vigtig rolle i at etablere og styre kontakt, kommunikation og pengestrømme mellem specifikke interessegrupper på tværs af lande, kontinenter og kulturer. Disse understøttede, men selvstyrende globale interessegrupper varierer meget i størrelse og emner, og de opstår omkring et enormt antal problemer og særinteresser så som kønsaktivisme, netværk til gensidig støtte 15:16

16 og læring for diabetikere, menneske-rettigheder, klima-aktivisme, byfornyelse/forbedring eller for eksempel virtuelle samfund af dedikerede kaffeforbrugere og kaffebønder på tværs af kloden. En kendt afrikansk blogger, social kommentator og ikke at forglemme tidligere FN generalsekretær, brugte i 2017 en lille sproglig selvmodsigelse til at beskrive dette fænomen som en ny ansvarlig kollektiv individualisme og kaldte det muligvis menneskehedens eneste virkelige håb for fremtiden. 16:16

The World in 2025: Multi-power rivalry in an interdependent wortld. what it might look like

The World in 2025: Multi-power rivalry in an interdependent wortld. what it might look like The World in 2025: Multi-power rivalry in an interdependent wortld what it might look like Antagelser Fremtidens teknologi er relativt velbeskrevet 12 år frem anvendelsen er den usikre faktor Der er analyser,

Læs mere

SCENARIE2025. hvordan. global, vision? RIVALISERING I EN VERDEN MED MANGE MAGTHAVERE. ser de nye magtstrukturer ud? FOR UDVIKLINGSAKTØRER.

SCENARIE2025. hvordan. global, vision? RIVALISERING I EN VERDEN MED MANGE MAGTHAVERE. ser de nye magtstrukturer ud? FOR UDVIKLINGSAKTØRER. langsigtet udvikling? Fundraising? hvad med teknologi? pres på globale værdier? global, Regional, national vision? fortalervirksomhed, lokalt...globalt? Humanitære indsatserhvordan? civilsamfund? hvordan

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

Produktion og efterspørgsel efter landbrugsvarer i fremtiden. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Fremforsk www.fremforsk.dk

Produktion og efterspørgsel efter landbrugsvarer i fremtiden. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Fremforsk www.fremforsk.dk Produktion og efterspørgsel efter landbrugsvarer i fremtiden Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Fremforsk www.fremforsk.dk En Verden med 7 mia. mennesker Vi topper mellem 9 og 10 mia. (måske) Middelklassen

Læs mere

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Nyhedsbrev 2 fra Kinainfo.dk Januar 2009 8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Tema 1: Kina og finanskrisen 8 pct. vækst den

Læs mere

Global vækst i fremtiden -hvor og i hvilke brancher? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk

Global vækst i fremtiden -hvor og i hvilke brancher? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Global vækst i fremtiden -hvor og i hvilke brancher? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Byer i fremtiden Den flettede by funktionerne blandet Virksomheden uden hovedsæde De nye nomader

Læs mere

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 2 Betragtning B B. der henviser til, at libyerne som led i Det Arabiske Forår gik på gaden i februar 2011, hvorefter der fulgte ni måneder med civile uroligheder; der henviser

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr.

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Nr. Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Civilsamfundsaktørernes råderum Vigtigt at sikre råderum for civilsamfundet både invited space og claimed

Læs mere

Danske virksomheder spiller vigtig rolle i at nå FN s mål for bæredygtighed

Danske virksomheder spiller vigtig rolle i at nå FN s mål for bæredygtighed INDSIGT Indsigt går i dybden med et aktuelt tema. Denne gang FN s mål for bæredygtighed. Du kan abonnere særskilt på Indsigt som nyhedsbrev på di.dk/indsigt Af Nanna Bøgesvang Olesen, nabo@di.dk Konsulent

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt NB: Det talte ord gælder. NOTITS Til: Udenrigsministeren J.nr.: CC: Bilag: Fra: ALO Dato: 5. april 2016 Emne: Indledende tale - Samråd

Læs mere

OESC-FAO Agricultural Outlook 2009: Outlooket kort fortalt. Outlooket kort fortalt

OESC-FAO Agricultural Outlook 2009: Outlooket kort fortalt. Outlooket kort fortalt OECD-FAO Agricultural Outlook 2009 Summary in Danish OESC-FAO Agricultural Outlook 2009: Outlooket kort fortalt Sammendrag på dansk Outlooket kort fortalt De makroøkonomiske omgivelser bag dette outlook

Læs mere

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen!

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Peter Viggo Jakobsen Forsvarsakademiet og Center for War Studies, Syddansk Universitet Ifs-12@fak.dk Sikkerhedspolitisk Seminar for

Læs mere

Et kærligt hjem til alle børn

Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyerne programpolitik Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyernes programpolitik 2 programpolitik SOS Børnebyerne Indhold 1. Den danske programpolitik... 3 2. Del af en international strategi...

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en) Conseil UE Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en) 8545/16 NOTE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne LIMITE DEVGEN 69 ACP 56 RELEX 340 SOC 216 WTO 109 COMER

Læs mere

Danmark som grøn vindernation

Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation En gennemgribende omstilling af det danske samfund skal skabe en ny grøn revolution. Vi skal skabe et grønt samfund baseret på vedvarende energi,

Læs mere

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats

Læs mere

Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas Danmark

Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas Danmark For millioner af mennesker på vores klode er livet nærmest håbløst: Når et jordskælv smadrer ens hjem og dræber ens familie, synes alt håb ude. Det så vi på TV, da Haiti blev ramt. Eller når børn fødes

Læs mere

Byinnovation Baggrund, fakta og kompetencer

Byinnovation Baggrund, fakta og kompetencer Byinnovation Baggrund, fakta og kompetencer Den stigende urbanisering er en global tendens, som ikke er til at fornægte. Verdens befolkning er i en voldsom grad på vej mod byerne, hvilket i stigende grad

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller AREs arbejde Spare og låne grupper Bæredygtig Skov klima landbrug skov vand køn mad Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller 1 sådan arbejder care Danmark Rettidig omsorg Op mod en milliard af verdens

Læs mere

2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved ELEV OPGAVER

2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved ELEV OPGAVER 2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved ELEV OPGAVER INDHOLD Introduktion 3 Opgaver 4 Tema 1. 4 Hungersnød forårsaget af klimaforandringer og tørke. 4 Tema 2. 5 Udenlandsk indblanding.

Læs mere

Fremtidens job KONTAKT FORFATTERE NOTAT. CITAT Frank Skov, analysechef. Frank Skov, analysechef. Tema: Arbejdsmarked Publiceret d. 30.01.

Fremtidens job KONTAKT FORFATTERE NOTAT. CITAT Frank Skov, analysechef. Frank Skov, analysechef. Tema: Arbejdsmarked Publiceret d. 30.01. 1 Fremtidens job Følgende notat belyser, på baggrund af data fra World Economic Forum, hvilke udviklingstendenser der i særlig grad forventes at præge fremtidens arbejdsmarked og hvor mange job der, som

Læs mere

Udviklingsbistand og sikkerhedspolitik. Eksemplet Afghanistan

Udviklingsbistand og sikkerhedspolitik. Eksemplet Afghanistan Udviklingsbistand og sikkerhedspolitik Eksemplet Afghanistan Danmarks Udviklingsbistand Målsætningerne Fattigdomsorienteringen Tværgående hensyn Principplanen 2006-11 God regeringsførelse Kvinder drivkraft

Læs mere

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG NOVEMBER 2013 AFRIKA KONTKAT BLÅGÅRDSGADE 7B DK2200 KØBENHVAN N TELEFON: +45 35 35 92 32

Læs mere

11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER Verden investerer vedvarende i vedvarende energi

11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER Verden investerer vedvarende i vedvarende energi 11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi 11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Økonomisk Udvikling, Finanser og Handel 11.01.2010 UDKAST TIL BETÆNKNING om klimaforandringernes økonomiske og finansielle indvirkning på AVS-staterne

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Danske organisationers rolle i udviklingsarbejde

Danske organisationers rolle i udviklingsarbejde Danske organisationers rolle i udviklingsarbejde Hvorfor skal der gå penge til udviklingsarbejde gennem organisationer baseret i Nord? -----------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414.

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414. EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udviklingsudvalget 2009 2008/2171(INI) 11.11.2008 ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 Johan Van Hecke (PE414.231v01-00) Samhandel og økonomiske forbindelser med Kina (2008/2171(INI)) AM\752442.doc

Læs mere

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde Samfundsfag Energi & Miljø Enes Kücükavci Klasse 1.4 HTX Roskilde 22/11 2007 1 Indholdsfortegnelse Forside 1 Indholdsfortegnelse..2 Indledning.3 Opg1..3 Opg2..4 Opg3..4-5 Opg4..5-6 Konklusion 7 2 Indledning:

Læs mere

Nye markeder, nye muligheder

Nye markeder, nye muligheder Peter V. Helk 29 04. 13 Nye markeder, nye muligheder BRIKs, Next Eleven, De Afrikanske Løver og andre vækstøkonomier Økonomierne forskubbes BNP 2010, % af Global BNP 2030, % af Global Japan 10% RAV 6%

Læs mere

STRATEGI FOR MUDP

STRATEGI FOR MUDP STRATEGI FOR MUDP 2016-2019 INTRO Et enigt Folketing vedtog i februar 2015 lov nr. 130 om Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP). Med loven og den tilhørende bekendtgørelse overtog

Læs mere

Samrådsspørgsmål AL. Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009?

Samrådsspørgsmål AL. Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009? Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 24 Offentligt Samrådsspørgsmål AL Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009?

Læs mere

Danmarks Indsamling 2011. Det nye Afrika

Danmarks Indsamling 2011. Det nye Afrika Danmarks Indsamling 2011 Det nye Afrika Fremtiden er de unges. Unge repræsenterer håb og mod. Men på et kontinent, hvor uddannelse er svær at få, arbejdsløsheden ekstrem og dødeligheden høj, har Afrikas

Læs mere

Serviceerhvervenes internationale interesser

Serviceerhvervenes internationale interesser Serviceerhvervenes internationale interesser RESUME Serviceerhvervene har godt fat i både nærmarkeder og vækstmarkeder. Det viser en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs internationalt orienterede medlemsvirksomheder,

Læs mere

Perspektiver for udvikling af fødevaresektoren i post-konflikt områder med fokus på IRAK

Perspektiver for udvikling af fødevaresektoren i post-konflikt områder med fokus på IRAK Perspektiver for udvikling af fødevaresektoren i post-konflikt områder med fokus på IRAK Ole Stokholm Jepsen Seniorrådgiver NIRAS International Consulting 10. december 2008 Global Fødevarekrise National

Læs mere

Et liv med rettigheder?

Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Udgivet af LO, Landsorganisationen i Danmark med støtte fra DANIDA/Udenrigsministeriet Tekst og layout: LO Foto: Polfoto. Tryk: Silkeborg Bogtryk LO-varenr.:

Læs mere

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Frem mod præsidentvalget i 2014 er det meget sandsynligt, at de indenrigspolitiske spændinger i Afghanistan

Læs mere

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier Anders Bjerre abj@iff iff.dk Årtiers fremgang!. 1900-1978: Uendelig række af kriser, krige, kampagner, uro, sult, utryghed, fattigdom. 1978: Økonomiske reformer

Læs mere

Videnskab, teknologi og industri i OECD Outlook 2010

Videnskab, teknologi og industri i OECD Outlook 2010 OECD Science, Technology and Industry Outlook 2010 Summary in Danish Videnskab, teknologi og industri i OECD Outlook 2010 Sammendrag på dansk I jagten på et hurtigt, bæredygtigt og varigt opsving efter

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

Jeg vil gerne indlede med at sige tak til Folkekirkens Nødhjælp for indbydelsen til at være med her i dag.

Jeg vil gerne indlede med at sige tak til Folkekirkens Nødhjælp for indbydelsen til at være med her i dag. Forsvarsministerens tale den 12. april 2005 ved afslutningen på Folkekirkens Nødhjælps Lars og Lone kampagne. Københavns Rådhus, klokken 14.15 til 14.30. Mine damer og herrer, kære Lars og Lone r. Jeg

Læs mere

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Indledning Dansk Flygtningehjælps arbejde er baseret på humanitære principper og grundlæggende menneskerettigheder. Det er organisationens formål at bidrage til at

Læs mere

Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug. Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer

Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug. Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer Op i helikopteren Globale megatrends i de kommende 10-20 år Fødevareproduktion Efterspørgsel Megatrends

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

Landepolitikpapir for Somalia

Landepolitikpapir for Somalia Det Udenrigspolitiske Nævn, Udenrigsudvalget 2013-14 UPN Alm.del Bilag 229, URU Alm.del Bilag 207 Offentligt Landepolitikpapir for Somalia Formålet vil være at få jeres bemærkninger og indspil til vores

Læs mere

LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET. Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse

LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET. Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse NGO Forum Rapport, oktober 2013 1 De fem segmenter I rapporten skelnes

Læs mere

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 Lov om udviklingssamarbejde 1971: støtte samarbejdslandenes regeringer i at opnå økonomisk vækst for derigennem at sikre social fremgang og politisk uafhængighed

Læs mere

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel Planlægning i europæisk perspektiv ESPON med en dansk vinkel Danmark i international sammenhæng Globaliseringen har stor betydning for Danmark, ikke mindst i form af en kraftig urbanisering. Når nogle

Læs mere

Sult på skemaet. Følgende materiale anvendes. Introduktion. Læreplanen. Emne: Sult og ernæring Klassetrin: 7-9 klasse

Sult på skemaet. Følgende materiale anvendes. Introduktion. Læreplanen. Emne: Sult og ernæring Klassetrin: 7-9 klasse Sult på skemaet Emne: Sult og ernæring Klassetrin: 7-9 klasse Følgende materiale anvendes Internet forbindelse og computere Overheadprojektor / smart board Blyanter og kladdehæfter Introduktion I anledning

Læs mere

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service SÅDAN Undgå korruption DI service En guide for virksomheder Undgå Korruption en guide for virksomheder August 2006 Udgivet af Dansk Industri Redaktion: Ole Lund Hansen Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN 87-7353-604-0

Læs mere

Indledning. kapitel i

Indledning. kapitel i kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det

Læs mere

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder?

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Af: Kristin S. Grønli, forskning.no 3. december 2011 kl. 06:51 Vi kan fordoble mængden af afgrøder uden at ødelægge miljøet, hvis den rette landbrugsteknologi

Læs mere

Protektionismen pakkes ind som krisehjælp

Protektionismen pakkes ind som krisehjælp Organisation for erhvervslivet 6. april 29 Protektionismen pakkes ind som krisehjælp AF KONSULENT RASMUS WENDT, RAW@DI.DK En række lande har iværksat protektionistiske foranstaltninger som led i bekæmpelsen

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE September 2015 Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer Højindkomstlandene udvikler væsentlig flere upmarket produkter, der kan sælges til højere priser og dermed bære

Læs mere

Analyse 8. november 2013

Analyse 8. november 2013 Analyse 8. november 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Afrika: potentialer for dansk landbrug Stigende efterspørgsel for fødevarer Over

Læs mere

Europa taber terræn til

Europa taber terræn til Organisation for erhvervslivet Marts 2010 Europa taber terræn til og Kina AF CHEFKONSULENT HENRIK SCHRAMM RASMUSSEN, HSR@DI.DK Europa taber terræn til og Kina under krisen. Samtidig betyder den aldrende

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

FN Konvention om barnets rettigheder - på et børnevenligt sprog

FN Konvention om barnets rettigheder - på et børnevenligt sprog FN Konvention om barnets rettigheder - på et børnevenligt sprog Rettigheder er ting alle børn skal have muligheder for at gøre. Alle børn har de samme rettigheder. Disse rettigheder er nedskrevet i FNs

Læs mere

2015-målene og beyond 2015

2015-målene og beyond 2015 2015-målene og beyond 2015 Camilla Brückner, chef for UNDP s nordiske kontor Verdens Bedste Nyheder startmøde, UN House, 15 Marts 2012 2015-mål Fattigdom/ sult Uddannelse Ligestilling Børnedødelighed Mødredødelighed

Læs mere

Mangfoldighed sikrer solid eksportvækst i fødevaresektoren

Mangfoldighed sikrer solid eksportvækst i fødevaresektoren DI Fødevarer November 2013 Mangfoldighed sikrer solid eksportvækst i fødevaresektoren af konsulent Peter Bernt Jensen Fødevaresektoren er en dansk styrkeposition En fjerdedel af den danske vareeksport

Læs mere

FEEDING THE FUTURE HVAD KAN DANMARK GØRE? Max Kruse Investment Director, IFU

FEEDING THE FUTURE HVAD KAN DANMARK GØRE? Max Kruse Investment Director, IFU FEEDING THE FUTURE HVAD KAN DANMARK GØRE? Max Kruse Investment Director, IFU 19-09-2014 UDFORDRINGEN 1.000.000.000 2.500.000.000 PAGE 2 HVAD ER IFU? Selvejende statslig investeringsfond, der drives på

Læs mere

Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika februar 2017

Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika februar 2017 Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika februar 2017 Kastellet 30 2100 København Ø Tlf.: 33 32 55 66 FE s definition af pirateri og væbnet røveri til søs fe@fe-mail.dk Visse forbrydelser er i henhold

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Brint til transport Planer & rammer 2012-2025

Brint til transport Planer & rammer 2012-2025 Brint til transport Planer & rammer 2012-2025 Oktober 2012 Planlægning af 2015+ markedsintroduktion Globale partnerskaber planlægger udrulning af biler og tankstationer Nordisk erklæring om markedsintroduktion

Læs mere

Danskernes holdninger til klimaforandringerne

Danskernes holdninger til klimaforandringerne Danskernes holdninger til klimaforandringerne Januar 2013 Analyse foretaget af InsightGroup, analyseenheden i OmnicomMediaGroup, på vegne af WWF Verdensnaturfonden og Codan side 1 Danskernes holdninger

Læs mere

www.noedhjaelp.dk/anti-korruption anti anti-korruptions politik

www.noedhjaelp.dk/anti-korruption anti anti-korruptions politik www.noedhjaelp.dk/anti-korruption anti KORRUPTIONS POLITIK bedst som bestikkelse, bedrageri, Målgruppen for denne anti-korruptionspolitik er alle Folkekirkens Nødhjælps underslæb og afpresning. medarbejdere.

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen

Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen Cand.polit. Jeppe Christiansen er adm. direktør i Maj Invest. Han har tidligere været direktør i LD og før det, direktør i Danske

Læs mere

Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder. Uretfærdig middag

Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder. Uretfærdig middag Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder Uretfærdig middag Befolkning Vand Verdens befolkning har meget forskellige levevilkår. Du mærkede nogle af forskellene på din egen krop ved den uretfærdige

Læs mere

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Dokument oprettet 09. juli 2014 Sag 10-2014-00390 Dok. 166248/kp_dh Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Indledning Frivillighed har i de seneste år haft en fremtrædende rolle i den generelle

Læs mere

Positionspapir: Creating Shared Value (CSV)

Positionspapir: Creating Shared Value (CSV) 20. november 2014 Positionspapir: Creating Shared Value (CSV) Corporate Social Responsibility (CSR) eller samfundsansvar - er et begreb i konstant udvikling. Oprindeligt var CSR et frivilligt engagement

Læs mere

Lys over Mali Solceller til Malis skoler. Folkecenter for Renewable Energy www.folkecenter.net Mali Folkecenter www.malifolkecenter.org.

Lys over Mali Solceller til Malis skoler. Folkecenter for Renewable Energy www.folkecenter.net Mali Folkecenter www.malifolkecenter.org. Lys over Mali Solceller til Malis skoler Ligesom det var samfundet, der i sin tid sørgede for, at befolkningen i industrilandene fik adgang til elektricitet, kan man ikke forvente, at de fattigste af alle

Læs mere

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5 USA USA betyder United States of Amerika, på dansk Amerikas Forenede Stater. USA er et demokratisk land, der består af 50 delstater. USA styres af en præsident, som bor i Det hvide Hus, som ligger i regeringsområdet

Læs mere

FORORD 5 VEJEN TIL MÅLENE 7 MÅL I VERDENS FATTIGSTE LANDE 9 MÅL I DANMARK 15 HER ARBEJDER VI 16

FORORD 5 VEJEN TIL MÅLENE 7 MÅL I VERDENS FATTIGSTE LANDE 9 MÅL I DANMARK 15 HER ARBEJDER VI 16 vores mål 2015 2018 REDAKTION MARIANNE LEMVIG THILDE MARIE SKAANNING DESIGN KIT HALDING FOTO Mike KolŐffel Mikkel Østergaard Peter Høvring Jonas heith Lønborg valgerdur hvidt Larsen Reuters FORORD 5 VEJEN

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne og fødevareudfordringen

Økonomisk analyse. Danskerne og fødevareudfordringen Økonomisk analyse 11. juni 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne og fødevareudfordringen Om 30 år er der 9 mia. mennesker på jorden.

Læs mere

,0 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010

,0 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010 Notat Potentiale i dansk turisme Til: SNO Fra: MOP / GLC Situationen i dag Turismen får større og større betydning for den globale økonomi. Siden 1950 erne og 1960 erne har den globale turisme således

Læs mere

Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 14. april 2005 Med henblik

Læs mere

og verden Foto: Vibeke Meyling

og verden Foto: Vibeke Meyling Kommuner 4 og regioner i den verden Foto: Vibeke Meyling udfordringer, muligheder og indsatsområder? Hvordan kan kommuner, byer og lokalområder i fremtiden klare sig bedre i et globaliseret samfund, hvor

Læs mere

Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder

Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder AF AFSÆTNINGSPOLITISK CHEF PETER THAGESEN, PTH@DI.DK OG KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK fodbold VM giver Sydafrika

Læs mere

23. september 2013 Emerging markets i økonomisk omstilling. Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest

23. september 2013 Emerging markets i økonomisk omstilling. Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest 23. september 2013 Emerging markets i økonomisk omstilling Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest En lang række emerging markets-lande har været i finansielt stormvejr de sidste tre måneder.

Læs mere

Grøn omstilling med erhvervslivet

Grøn omstilling med erhvervslivet Aarhus Kommune Klimatilpasning Grøn omstilling med erhvervslivet CLAUS NICKELSEN Indhold 1. Vand og vækst i 1990 erne 2. Et nyt mindset 3. Offentligt - privat samarbejde 4. Universitetet 5. Kommunale samarbejder

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Verdens fødevareforsyning frem mod 2050 og dansk landbrugs rolle

Verdens fødevareforsyning frem mod 2050 og dansk landbrugs rolle Verdens fødevareforsyning frem mod 2050 og dansk landbrugs rolle Af Direktør Henrik Zobbe Fødevareøkonomisk Institut Det Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Disposition Indledning Malthus

Læs mere

DIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre?

DIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre? DIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre? Plan arbejder på verdensplan for at opnå varige forbedringer for børn, der lever under fattige

Læs mere

Oversigt over Danmarks støtte til Somalia

Oversigt over Danmarks støtte til Somalia Udenrigsudvalget 2012-13 URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 216 Offentligt Oversigt over Danmarks støtte til Somalia Regeringen har øget sin indsats i Somalia med en samlet ramme påomkring 650 mio.

Læs mere

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER Militant islamisme Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 Program Baggrund og afgrænsning Hvad taler vi om? Verdensbillede og selvforståelse Omgivelsernes modtagelse Hvem befolker miljøet

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 SVÆRE VALG REELLE FREMSKRIDT PÅ MENNESKERETTIGHEDSOMRÅDET Vi har til opgave at beskytte og fremme menneskerettigheder nationalt og internationalt. I mere end 20 år har

Læs mere

Ingen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen. Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto

Ingen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen. Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto Ingen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto Vi skal hjælpe folk til at modstå katastrofer og klimaforandringer Vi skal

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Introduktion til Danfoss

Introduktion til Danfoss Introduktion til Danfoss Danfoss udvikler teknologier, der gør verden i stand til at få mere ud af mindre. Vi imødekommer det stigende behov for infrastruktur, fødevarer, energieffektivitet og klimavenlige

Læs mere

Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse. NGO Forum Rapport, oktober 2012

Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse. NGO Forum Rapport, oktober 2012 Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse NGO Forum Rapport, oktober 2012 1 De fire segmenter Vundne Alle dem, der allerede er medlem af en ulandsorganisation 2 60% 50% 49% 45% Motiverede Mulige

Læs mere

Hvad er fremtiden for internettet?

Hvad er fremtiden for internettet? Hvad er fremtiden for internettet? pcfly.info Den Internettet er blot et par årtier gamle, men i dette korte tidsrum har oplevet væsentlige ændringer. Den voksede ud af et sammensurium af uafhængige netværk

Læs mere

Ottawa Charter. Om sundhedsfremme

Ottawa Charter. Om sundhedsfremme Ottawa Charter Om sundhedsfremme Forord Komiteen for Sundhedsoplysning ønsker med denne publikation at udbrede kendskabet til en væsentlig international aktivitet for at fremme sundhed. Charteret er udarbejdet

Læs mere

Stort potentiale for mindre og mellemstore virksomheder på vækstmarkeder

Stort potentiale for mindre og mellemstore virksomheder på vækstmarkeder Organisation for erhvervslivet Januar 21 Stort potentiale for mindre og mellemstore virksomheder på vækstmarkeder Af afsætningspolitisk chef Peter Thagesen, PTH@DI.DK og konsulent Jesper Friis, JEF@DI.DK

Læs mere