HELE DENNE TEMAAVIS ER EN ANNONCE FRA MEDIAPLANET

Transkript

1 ANNONCE HELE DENNE TEMAAVIS ER EN ANNONCE FRA MEDIAPLANET ANNONCE RISK MANAGEMENT November 2007 Strategisk risikostyring er værdiskabende En struktureret tilgang til risikostyring i alle led af virksomheden skaber værdi og bør derfor udspringe i bestyrelseslokalet - læs mere på side 5 Det menneskelige beredskab er vigtigt Mange virksomheder fokuserer på at sikre de materielle aktiver, men glemmer de immaterielle vædier. Imidlertid er flere og flere danske virksomheder begyndt at forstå betydningen af de værdier, som forsikringsselskaber ikke kan forsikre. Læs mere på side 9 Behovet for kyndig rådgivning Det kan virke uoverskueligt for virksomheder at gennemgå bunken af forsikringstilbud, og det giver risiko for forkerte dækninger. Desuden forsikrer virksomheder sig tit i sidste øjeblik, og det giver problemer med samarbejdspartnerne, oplyser forsikringsmæglere. Læs mere på side 12 Virksomheder forsikrer eksporteventyret Stadig flere virksomheder tager på eksporteventyr til vækstmarkederne i Asien, Afrika, Latinamerika og Østeuropa. Men eksportmuligheden kan være forbundet med væsentlige risici, og derfor vælger flere og flere virksomheder at tegne sig en kreditforsikring. Læs mere på side 17 IT Management og Identity Management Alt for ofte har virksomheden ikke overblik over, hvem der har adgang til vigtige data og informationer. Med Identity Management benytter virksomheden både tekniske løsninger og kultur- og procesændringer til at reducere risikoen for sikkerhedsbrister. Læs mere på side 22 Når medarbejderen skal til udlandet - læs mere på side 14 ANNONCE ANNONCE Markedsledende indenfor bestyrelses- og direktionsansvarsforsikring AIG EUROPE S.A. (Danmark), Kalvebod Brygge 45, DK-1560 København V Tel.: Dansk fi lial af Forsikringsselskabet AIG Europe S.A. - et medlem af American International Group, Inc (AIG) VEDLAGT SOM UAFHÆNGIGT INDSTIK I BØRSEN NOVEMBER 2007

2 2 RISK MANAGEMENT ANNONCEINDSTIK Indledning Risikostyringens fantastiske udvikling fra risikokalkulation og early warning til det intelligente strategiske lederskab Risikostyring er et erhvervsøkonomisk fagfelt, som over de sidste 30 år har gennemgået en dramatisk udvikling både i teori og praksis. Vi er på vej mod det globale viden-, netværks- og risikosamfund og her er risikobilledet på vej til at blive langt mere komplekst og dynamisk. Risikostyring er blevet en vigtig strategisk ledelsesdisciplin, der er rettet mod det totale udviklingsrum for teknologiske, kommercielle, sociale og politiske forhold. Denne udvidelse af risikofeltets optik har naturligvis også medført en betydelig ekspansion i risikostyringsfeltets perspektiver, koncepter og arbejdsmetoder. I 60 erne udgjorde risikostyringsfeltet en del af den finansielle forsikringsvidenskab og den økonomiske kontrol. Risici kunne måles, beskrives og vejes statistisk. Man kunne købe sig fra mange forretningsrisici gennem forsikringsaftaler. I 70 erne var risikostyringsfeltet præget af planøkonomiens strategier og kontrolmetoder. Enten kunne man simulere worst-case situationer ved at ændre på væsentlige planforudsætninger. Eller man kunne lave alternative beredskabsplaner og early warning procedurer. I 90 erne havde den økonomiske rapportering og revision fået en ny fokus, nemlig fra at være internt transaktionsorienteret til at være mere eksternt strategisk orienteret. Styringen skulle sikre ledelsen mod indgåelse af unødige risikobetonede engagementer. Her blev grundlaget lagt for revisionsbranchens nye globale standardiserede rammeværker til illustration af forretningspolitiske risici. Der blev udviklet omfattende standarder med præcisering af ansvarlighed, konsolideringsmetoder, kontrolprincipper, organisationsplaner etc. Efter 2000 er risikostyringen blevet stadigt mere strategisk, videnorienteret og kommunikerende. Der er en stigende erkendelse af, at totalplaner byggende på fremskaffelse af fuld kontrol med risikobilledet fører til stivhed, uoverskuelighed og bureaukrati. Til gengæld må man vurdere relevansen af forskellige typer af videnunderlag til at skaffe sig det relevante overblik Risikostyring handler derfor om at skaffe tilstrækkelig viden om det, man ikke ved, at man ikke ved. Dette behov kan ikke opfyldes gennem registreringer af hændelser og fremskrivning af fortidens planer. Risikoviden kan bedst skaffes via valg af optimale efterretningskilder og gennem organisationens evne til at tolke atypiske udfald, svage omverdenssignaler etc. Ofte er intuition og fantasi bedre end dokumenteret viden. Risikostyring handler derfor mere om at skabe en åben risikobevidst ledelseskultur. Risk Awareness, Risk Appetite, Risk Exploration, Risk Exploitation betegner denne proaktive form for risikoopsøgning. Feltet er således overgået fra administrativ kontrol til det intelligente strategiske lederskab. En tankevækkende, men også kompetencekrævende udvikling. Preben Melander, Augustinus Fond professor, Center for Virksomhedsudvikling og Ledelse (CVL), Copenhagen Business School Risk Management er udarbejdet som en guideline til virksomheder, der endnu ikke arbejder tilstrækkeligt struktureret og strategisk med risikostyring. Avisen er blevet til i samarbejde med relevante professorer samt øvrige eksperter. Mediaplanet takker alle de medvirkende for samarbejdet. Vi forventer at udkomme med en tredje udgave af avisen hen i maj/juni 2008, hvorfor vi opfordrer diverse interessenter til at tage kontakt angående input til denne kommende udgave. God læselyst, Lasse Juhl, Projektleder Indhold Se virksomhedens risici i øjnene side 4 Strategisk risikostyring er værdiskabende side 5 Risikostyring skal gennemsyre hele organisationen side 6 Risikostyring som ledelsesudfordring side 8 Udviklingen af en operator culture side 8 Det menneskelige beredskab er vigtigt side 9 Det kan betale sig at forebygge risici side 10 Ekspertpanel side 11 Brandsikring betaler sig side 12 Svært for virksomheder at finde vej i forsikringsjunglen side 12 Når medarbejderen skal til udlandet side 14 International sygeforsikring - sørg for den rette dækning side 14 Øget fokus på forsikring af ledelsen side 15 Risk Management og futures side 16 Forsikring mod økonomiske tab side 17 Ekspertpanel fortsat side 18 Valutakurssikring giver forudsigelighed side 19 Finansiel risikostyring kræver overvejelse side 20 Fair value-pricipper kan udgøre risiko side 20 Styr din risiko - og styrk din goodwill side 21 It-sikkerhed og Identity management side 22 Risiko- og projektstyring side 22 MED DAGSAVISENS RÆKKEVIDDE OG FAGBLADETS FOKUS Mediaplanet er Europas førende mediehus inden for produktion, distribution og udvikling af emneorienteret information via print, online og broadcasting. For information om temaaviser i dagspressen kontakt: Jimmi Femö, Mediaplanet ApS , Stockholm Oslo København Helsinki London Zürich Madrid Amsterdam Berlin Milano Tallinn Dublin Bruxelles New York RISK MANAGEMENT - EN TITEL FRA MEDIAPLANET APS Projektleder: Lasse Juhl, Mediaplanet ApS Produktionsleder: Frida Seiersen, Mediaplanet ApS Erhvervsudvikler: Jacob Lumby, Mediaplanet ApS Tekster: InPublic Layout og repro: Jane Erving Lund, Favrskov-gruppen A/S Distribueres med Børsen november Hele denne temaavis er en annonce fra Mediaplanet. Citibank blev grundlagt i USA i I 1998 blev Citibank en del af Citigroup Inc. - verdens største finansielle koncern. Citigroup er noteret på børsen i New York og har i dag ansatte, som servicerer kunder i mere end 100 lande. Citibank har på erhvervssiden været repræsenteret i Danmark siden I 2002 begyndte vi at tilbyde låneprodukter til private. Du kan finde os på Citibank søger nye medarbejdere til Risk-afdelingen Risk Analyst I samarbejde med Credit Policy Manageren bliver du ansvarlig for at foretage analyser af den eksisterende danske portefølje. Du vil skulle foretage nye tests som grundlag for produktudvikling, distributions kanalers ekspansion og adgang til nye markedsnicher. Herudover vil du skulle opbygge grundlaget for at lave analyserne samt udvikle rapporterings- og analytiske værktøjer. I tæt samarbejde med resten af organisationen, vil du skulle støtte den fremtidige udvikling af forretningen. Din baggrund: Kandidatgrad fra universitetet eller handelshøjskolen indenfor økonomi. Et par års erfaring fra en en riskafdeling i en bank, forsikrings-, tele- eller elselskab. Flydende engelsk i skrift og tale. Erfaren bruger af Excel og erfaring med SQL, SAS og Access. Risk MIS Specialist Som Risk MIS Specialist vil du blive ansvarlig for at foretage dataudtræk til brug for rapportering, samt foretage rapportering for Danmark og sikre kontinuerlig og kontrolleret vækst i forretningen. Med udgangspunkt i MIS (Management Information System) vil du skulle afdække og rapportere eventuelle afvigelser. Du vil få et tæt samarbejde med resten af organisationen (også internationalt) for at udvikle forretningen. Din baggrund: Min. BA fra universitetet eller handelshøjskolen indenfor økonomi. Det er en fordel, hvis du har et par års erfaring fra en en risk-afdeling, alternativt er du nyuddannet med erfaring fra et relevant studiejob. Flydende engelsk i skrift og tale. Erfaren bruger af Excel og SAS (kode + udtræk til rapportering), samt kendskab til Access. Fraud Manager Som Fraud Manager bliver du ansvarlig for at etablere, implementere og overvåge Fraud (bl.a. bedrageri med kreditkort og pinkoder, falske underskrifter samt hvidvaskning af penge). Du vil konstant skulle revurdere og optimere Fraud strategien, processerne og de dertil hørende kontroller, så de er up-to-date og på forkant med ændringerne i bedragerimønstrene. Din baggrund: Du har kendskab til Fraud Management. Din erfaring kan du have opbygget gennem en stilling med fokus på Fraud Management i bank-, IT- eller telesektoren. Det er en fordel, hvis du har teamleder erfaring. Flydende engelsk i skrift og tale. Henvendelse Er du interesseret i at høre mere om en af stillingerne kontakt venligst chefkonsulent Ditte Buchwald på telefon eller send dit CV til: ditte.buchwald@adecco.dk. adecco.dk

3 Risikostyring - et nødvendigt onde eller en strategisk mulighed? De fleste virksomheder kender deres forretningsmæssige risici og arbejder proaktivt med udfordringerne. Øvrige risici får oftest kun begrænset opmærksomhed. Styring af virksomhedens risici opfattes som besværligt og uden de store gevinster. Men god risikostyring kan faktisk skabe stor værdi og give et bedre og mere sikkert økonomisk grundlag. Evnen til at styre finansielle risici bliver stadigt mere vigtig i forbindelse med gældsoptagelse, fordi det indgår i bankernes kreditvurdering. Nogle af fordelene ved god risikostyring er derfor lavere låneomkostninger og lavere samlede kapitalomkostninger. I Deloitte Financial Advisory Services har vi lang erfaring med rådgivning om risikostyring. Identifikation Analyse Strategisk beslutning Operationalisering Vores rådgivning tager udgangspunkt i en struktureret proces, der indledes med identifikation og grundig analyse af virksomhedens risikofaktorer på det finansielle område. For hver enkelt risikofaktor vurderer vi de muligheder, der er til rådighed for at reducere risikoen. Derefter foretager vi en cost-benefit-analyse for at vurdere fordele og ulemper ved afdækningen. På baggrund af den samlede analyse lægger vi sammen med virksomheden en samlet strategi, hvor graden af risikovillighed inden for de enkelte risikofaktorer besluttes. Med udgangspunkt i den fastlagte risikostyringsstrategi operationaliseres risikostyringen, og der iværksættes kommunikation til relevante dele af virksomhedens organisation samt til virksomhedens finansieringskilder. Vi gennemfører hele processen i tæt samarbejde med virksomhedens bestyrelse, ledelse og øvrige relevante afdelinger. Kontakt os, hvis du ønsker en dialog med os om værdiskabende risikostyring. Vores kontaktpersoner er: Jens Hoeck jhoeck@deloitte.dk Tlf Lars Schwartz laschwartz@deloitte.dk Tlf Weidekampsgade København S Tlf.: Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu

4 4 RISK MANAGEMENT ANNONCEINDSTIK Risikostyring Se virksomhedens risici i øjnene Risikostyring bør ikke anskues som en defensiv sekundær disciplin. Således er der ingen tvivl om, at en struktureret og proaktiv tilgang til risikostyring er essentiel for visionære virksomheder, som ønsker at profitere af et udvidet marked. AF LASSE JUHL Når forandringens vinde blæser, bygger nogle læhegn og andre vindmøller. Men uanset om man er til hegn eller møller, kan erhvervsvirksomheder ikke komme uden om at forholde sig aktivt til deres risici, lyder det fra Bjarne Bukdahl, regionsdirektør i forsikringskoncernen TrygVesta. For en forsikringsmand skulle man mene, at det var nærliggende at indhegne virksomhedernes risici med et læhegn af forsikringspolicer. Men i virkelighedens verden er risikostyring langt mere end dokumenter og forsikringspolicer. For mig er nøgleordene i højere grad overblik, holdning og håndtering. Og ikke mindst evnen til at se sine risici i øjnene, for det er her muligheden for at styre uden om bliver synlig. Første skridt mod risikostyring må med andre ord være at blive klar over de faldgruber, man i værste fald kan komme til at stå over for. Dermed er det muligt at skabe de bedste betingelser for nye muligheder og sikker vækst, forklarer Bjarne Bukdahl. Er produktet i orden og idéen levedygtig, vælter ordrerne ind og leverancerne ud. Tidligere havde vi ingen systemer, vi manglede personale, og det var individuelle præstationer, der fik det hele til at fungere - typisk for en iværksættervirksomhed. Men sådan kan ingen virksomhed fungere i længden; det kræver forretningsgange og ikke mindst risikostyring. Alt kan ske og alt sker, når forskellige kulturer mødes. Vores virksomhed har mange kulturer, fordi vi har produktion i Kina, finanscenter i Hong Kong, salgskontorer i Tyskland, Toronto og Detroit, samt eget lagerhotel i Tyskland, og vi er ved at udvide vores forretning i Asien og USA, siger Mogens Lindskrog.... alt er kaos i en nystartet virksomhed... For at få illustreret, hvordan en iværksættervirksomhed kan an - vende risikostyring som udviklingsværktøj, spurgte vi interesseret Morgens Lindskrog om Active Tools erfaringer med risikostyring. Det er også vigtigt at kortlægge de nøglerisici, som er faste parametre fra kundekrav og/eller egen produktion, samt serviceydelser til kunden. Det kan være tekniske, men også salgs-, økonomi- og leveringsbetingelser. Disse parametres kortlægning danner det egentlige grundlag for, hvilke forhold der er nødvendige at træffe beslutninger om. Selvfølgelig efter grundig analyse. Og så er det vigtigt at inddrage sit forsikringsselskab i denne proces. Er selve implementeringen vanskelig? Nej. Men for at komme godt i gang er det vigtigt at udarbejde simple oversigter over de ydelser, virksomheden anser som væsentlige for den fortsatte vækst. En virksomhed bør især have fokus på økonomi, leverancer og logistik, produktion og/eller service, kunder og kvalitet. Disse nøgleområder er også typiske afdelinger i enhver virksomhed. Den enkelte afdeling identificerer, analyserer, beregner og tager action på de risici, den finder væsentlige samt mindre væsentlige efter formlen hyppighed gange konsekvens, som giver risikoniveauet. Det er vigtigt at integrere modellen i virksom hedens management system, som alle an satte har adgang til. I har valgt at kombinere jeres risikostyring med en egentlig forsikringspolitik - hvorfor? Kombinationen er værdiskabende, ikke mindst fordi vores forsikringsselskab er en aktiv medspiller. Risikostyring skal tilføre værdi, og det har vi fået i dag. For eksempel opererer vi i risikofyldte områder i verden, uden vi føler, at vi tager en uovervejet chance. Vi kom fra det nødvendige anarki, som kendetegner de fleste iværksættere. I dag er risikostyring en del af vores virksomhedskultur, slutter Mogens Lindskrog. Latex og punkterede dæk Et godt eksempel på aktiv og dynamisk stillingtagen til risici findes i virksomheden Active Tools i Skanderborg. Active Tools begyndte i 1996 som en iværksætteridé om at gøre reservehjul i bilindustriens produktion af biler overflødig. Løsningen er en kompressor, som via et stik sættes til cigaretlighteren, hvorefter kompressoren pumper latex i det punkterede dæk, som dermed er lappet. For visse bilmodeller betyder det, at de får plads til et ekstra sæde. Visse bilmodeller kan hermed blive til en syv personers minibus. Alt er kaos i en nystartet virksomhed, sådan var det også i vores fortæller Mogens Lindskrog, HR & Quality Manager hos Active Tools. Hvordan har I implementeret risikostyringen i virksomheden? Det har vi gjort på flere forskellige områder. Salg og logistik har eksempelvis deres risikostyring, som er forskellig fra udvikling og design. Men fælles for alle niveauer er en lang række dokumenter, som er udgangspunktet for, hvad vi vil som virksomhed. Medarbejderne er involverede, for det kræver risikostyring. Hverken den administrerende direktør eller jeg sidder inde med al den viden, der skal til for at risikostyre. Hvordan kommer en virksomhed i gang med risikostyring? Ansvar og roller for den enkelte medarbejder skal fastlægges, så beslutninger tages de rigtige steder. Ansvar og roller for hver enkelt medarbejder skal fastlægges, når en virksomhed skal implementere risikostyring, så beslutninger tages de rigtige steder. Brobygning mellem forretning og IT styrker sikkerheden Ingen kæde er stærkere end det svageste led og denne banale kendsgerning gælder også for IT-sikkerheden. Men mange virksomheder kender ikke de svage led. At forebygge, opdage og afhjælpe bør være kernen i enhver seriøs risikostyring. Firewall og antivirus er slet ikke nok i dag, hvor 70 % af alle angreb kommer inde fra lokalnetværket, også fra virksomhedens egne medarbejdere. I de fleste tilfælde er det heldigvis utilsigtet, og bunder i manglende viden og træning. Hvorfor sikkerhed Hver virksomhed har i dag deres subjektive grunde til at fokusere på sikkerhed, afhængig af hvilke områder i forretningen der er mest kritiske for virksomhedens eksistens. Det er vigtigt for alle virksomheder at identificere og prioritere disse områder, og sørge for den fornødne fokus. Hermed vigtigheden i kommunikation ml. forretning og it. Få styr på trusselsbilledet At få et klart trusselsbillede kan være meget vanskeligt, idet de IT-mæssige trusler konstant ændrer sig. En GAP-analyse, der klarlægger virksomhedens aktuelle situation og de eksisterende trusler, vil tydeligt afdække behovet for sikkerhed, og omkostningerne dertil. Risikostyring handler i virkeligheden om at vurdere om de omkostninger, der er forbundet med etablering af sikkerhedsmekanismer, i virkeligheden står mål med det virksomheden risikerer at miste. De skjulte trusler Hvor forebyggelse handler om tekniske, fysiske og administrative foranstaltninger, handler det også om at øge medarbejdernes opmærksomhed på IT-sikkerheden og følge de udstukne retningslinjer. Når sikkerheden brydes skal der være mekanismer på plads, som sikrer at den pågældende hændelse omgående opdages. Imidlertid bliver det sværere og sværere at opdage sikkerhedsbrud, hvilket ikke mindst skyldes at udefra kommende trusler i form af mal- og spyware er designet til at forblive uopdaget, og arbejde i det skjulte. Netop derfor er det ekstra vigtigt at have overvågningen på plads, og være i stand til at reagere omgående, således at problemer inddæmmes, følgeskader minimeres, og en gentagelse forhindres. Risikostyring styrker konkurrenceevnen I mange virksomheder er der enten slet ingen, eller en ringe fungerende berøringsflade mellem forretning og IT, hvilket betyder at forretningen ser IT som en nødvendighed, og som en ren omkostning men ikke som den tiltænkte faktor til forbedring af konkurrenceevnen. Ved at bygge bro mellem forretning og IT, i relation til virksomhedens bærende infrastruktur, styrkes både konkurrenceevne og forretningsprocesser. Gorm Christiansen Security consulting manager

5 ANNONCEINDSTIK RISK MANAGEMENT 5 Værdiskabelse Strategisk risikostyring er værdiskabende Værdiskabelse forbindes ofte med at virksomheden øger sin omsætning eller reducerer sine omkostninger med en forbedret bundlinje til følge. At forbinde værdiskabelse med risikostyring kan virke abstrakt, men virksomheder med en struktureret tilgang til risikostyring skaber værdi. AF LASSE JUHL Med en struktureret tilgang til risikostyring vil en virksomhed kunne reducere sine kapitalomkostning er enten direkte ved lavere låneomkostning eller indirekte ved en bedre udnyttelse af den dyrere egenkapital (mere gæld og mindre egenkapital). Ved øget fokus på risikostyring vil virksomheder kunne reducere deres risiko samtidig med at forretningsvolumen og resultat øges. Risikostyring skal således i høj grad ses som et værktøj, der kan bidrage direkte til at øge virksomhedens værdi. En undersøgelse foretaget på de 70 største børsnoterede virksomheder målt på omsætning viser, at den gennemsnitlige virksomhed, der omlægger 10 pct. af sin egenkapital til gæld, øger sin værdi lige så meget som den virksomhed, der øger sin omsætning med 5 pct! Uden risiko ingen indtjening Hvis en virksomhed fjerner al sin risiko, tjener den ikke penge. Risiko og afkast går hånd i hånd. Risikostyring indebærer, at virksomheden må tage stilling til, hvor store risici den kan rumme inden for drift og egenkapital. Som grundlag for prioriteringen af, hvorvidt en virksomhed bør afdække eller beholde udvalgte risici, bør virksomheden først kortlægge og kvantificere samtlige risici, siger Lars Schwartz, Assistant Director i Capital Markets Services hos Deloitte. Virksomheden bør skabe et overblik over, hvor i virksomhedens værdikæde risiciene ligger. Eksempelvis vil der være risici forbundet med indkøb og salg, som virksomheden skal have beskrevet og vurderet, inden den kan træffe en strategisk beslutning om afdækning af disse risici. Kortlægningen indebærer, at risikofaktorer måles på deres nettoeffekt, dvs. på tværs af omsætning, omkostninger og kapitalapparat, siger Lars Schwartz og fortsætter: Når virksomheden skal vurdere, hvilke risici den vil afdække, og hvilke den vil beholde, er det afgørende at identificere, hvor virksomheden besidder en unik industrividen, som gør den i stand til at profitere på en risikofaktor, og hvor den ikke har en sådan fordel og derfor bør foretage en afdækning. Ifølge Lars Schwartz bør virksomheden således først arbejde på at beskrive risikofaktorerne for derefter at måle dem. Næste skridt er at undersøge risikoreducerende muligheder og bestemme omkostningerne ved implementering af disse. Derefter bør virksomheden foretage en cost benefitanalyse af værdien af implementeringen ved en risikoreducerende løsning. Senere skal virksomheden træffe en strategisk beslutning udvælge de risikofaktorer, som den ønsker at være eksponeret over for samt niveauet for eksponeringen i forhold til virksomhedens fastlagte risikoappetit. Endelig skal risikostyringsstrategien operationaliseres og kommunikeres både internt og eksternt, siger Lars Schwartz. Vurderingen af, hvilke risici virksomheden skal løbe, skal naturligvis ske under hensyntagen til den aggregerede risiko, således at virksomheden er i stand til at vurdere den samlede risiko i forhold til drift og egenkapital. Eksempelvis bør vurderingen af, hvorvidt virksomheden skal afdække risikoen for højere inputpriser, afspejle dens viden om, hvorvidt disse mulige udgifter kan overføres til salgspriser, anfører Lars Schwartz og fortsætter: En systematisk kommunikation til investorer og andre stakeholders om en fornuftig risikostyring i virksomheden sandsynliggør, at markedet kvitterer for virksomhedens initiativer i form af en øget værdi af virksomheden, siger Lars Schwatz.... vores fokus på risikostyring betyder, at vi har et klart overblik over risici her og nu... Afkast i forhold til risiko Et eksempel på en virksomhed, som har valgt at implementere et værktøj til løbende overvågning af risikofaktorer, er Kuben. Kubens største potentielle risikofaktor er ændringer i ejendomspriser. Denne risiko kommer fra deres projektudviklingsaktiviteter inden for boligbyggeriet. Vores fokus på risikostyring betyder, at vi har et klart overblik over risici her og nu, og i takt med at projekter udvikles, siger Bo Sattrup, økonomidirektør i Kuben, og forsætter: Risikoværktøjet giver samtidig information om sammenhæng mellem afkast og risiko i et projekt, og risiko styringsværktøjet har styrket vores dialog om risiko med vores finansielle samarbejdspartnere, slutter Bo Sattrup. Et andet aspekt er, at den systematiske tilgang til risikostyring gør virksomheden i stand til at vurdere mængden af projekter, som kan iværksættes uden at overskride den vedtagne risikotærskel.

6 6 RISK MANAGEMENT ANNONCEINDSTIK Organisationen Risikostyring skal gennemsyre hele organisationen Det er vigtigt, at medarbejdere på alle niveauer er bevidste om de risici, virksomheden er udsat for. Derfor skal risiciene identificeres, så alle ved, hvordan de skal agere, da det vil minimere skaderne, og der i stedet kan skabes værdi i virksomheden. AF MARTIN VAN DIJK, INPUBLIC Risikostyring er som sådan ikke noget nyt begreb, da de fleste virksomheder og organisationer arbejder med det på et eller andet niveau. De vurderer måske risikoen for, at renten stiger eller falder, og hvad det vil betyde for deres virksomhed, og har så eventuelle handlingsplaner, hvis situationen skulle opstå. Risikostyring drejer sig helt banalt om, at den enkelte virksomhed først skal identificere de risici, den er udsat for, for herefter at vurdere dem og så afslutningsvis planlægge de fornødne forebyggende indsatser. Risikostyring har i princippet eksisteret altid. Det er dybt forankret i menneskers og dermed organisationers adfærd at dække sig ind over for uforudsete og truende begivenheder. Risikostyring i virksomheder kan kort defineres som alle de bestræbelser, en virksomhed gør sig for at håndtere forretningslivets trusler og muligheder med henblik på at sikre interessenternes behovsopfyldelse og organisationens overlevelse, siger Preben Melander, som er professor på institut for produktion og erhvervsøkonomi og center for virksomhedsudvikling og ledelse på Copenhagen Business School (CBS). Virksomhederne skal med andre ord blive risikobevidste, og det er vigtigt, at virksomhederne selv arbejder på at blive bevidste om de forskellige risici, de er udsat for. Denne bevidsthed om de forskellige risici skal gerne forplantes hele vejen ned igennem organisationen, da det letter virksomhedens arbejde og minimerer risikoen for store skader, når ulykken indtræffer. Det primære mål med risikostyring er, at man når organisationens mål til tiden. Man kan nemt miste momentum, når katastrofen indtræffer. De ressourcer, som bruges på at rette Det er vigtigt, at virksomhederne selv arbejder på at blive bevidste om de forskellige risici, de er udsat for. Denne bevidsthed om de forskellige risici skal gerne forplantes hele vejen ned igennem organisationen. op på skaden, kunne i stedet bruges til værdiskabende arbejde. Derfor er det forebyggende arbejde klart det centrale, for når skaden sker, og det vil den statistisk på et eller andet tidspunkt, så er det et spørgsmål om, hvor trænede og veluddannede medarbejderne er til at agere hurtigt og professionelt. Derfor skal der skabes et risikofokus i virksomheden, for på den måde kan man minimere antallet af store skader, når ulykken indtræffer, siger Anders Busk Sørensen, som er leder af Enterprise Risk Management i Willis. Rådgivning kan være en løsning Det kan dog være en rigtig god idé med kyndig rådgivning, når risiciene skal identificeres, og de relevante tiltag skal iværksættes, da det kan være svært at gennemskue samtlige risici. Normalt arbejdes der selektivt med risici i relation til renter, valuta, jura, debitorer, sikkerhed, sundhed, miljø, image, HR og så videre. Dermed afdækkes tværgående risici oftest ikke fuldt ud, siger Anders Busk Sørensen. Virksomhederne risikerer altså at overse specifikke risici, da det kan være svært at overskue alle de risici, som findes på tværs af afdelingerne i organisationen, og dermed kan det være svært at indtage en proaktiv indstilling til de forskellige risici, hvilket er en væsentlig forudsætning for en vellykket risikostyring. Helhedsorienteret løsning En løsning på dette problem kan være en helhedsorienteret risikostyring, som også bliver kaldt Enterprise Risk Management, hvor virksomheden, eventuelt med assistance fra en rådgiver, som kan bidrage med strukturerede og systematiske metoder og værk-tøjer, identificerer og får overblik over de relevante forretningsmæssige risici; såvel strategiske, operationelle, finansielle og/eller forsikringsrelaterede, som HR-risici. Formålet med indførelsen af Enterprise Risk Management er netop at styre samtlige forretningsrisici og risikosammenhænge på tværs af organisationen eller værdikæden. Dermed minimeres både risici og potentielle tab, og der etableres en konsistent og værdiskabende styring af risici i overensstemmelse med gode ledelsesprincipper. Enterprise Risk Management tager udgangspunkt i de forretningsmæssige mål og afdækker de begivenheder, trusler og risici, som kan forhindre opnåelsen af disse. Fastlagte kriterier benyttes derefter til at kvantificere disse usikkerheder, samt til at vurdere de foranstaltninger, der benyttes til at forebygge eller begrænse de pågældende risici eller usikkerheder. Risici skal styres på alle niveauer i en organisation og rapporteres op til topledelsen, som udstikker retningslinier ned til de respektive forretningsenheder, forklarer Anders Busk Sørensen. Der findes flere forskellige metoder til styring af forskellige risici, men fælles for dem alle er, at de kan minimere skader og skabe værdi for virksomheden. Der er dog bestemte forudsætninger, som skal være opfyldt, for at risikostyringen kan ske med succes, og en væsentlig del af ansvaret ligger hos ledelsen. En af de væsentligste succesfaktorer er skabelsen af en ledelseskultur, som er åben over for omverdenens muligheder og trusler, og som er i stand til at kommunikere om det skiftende risikobillede, siger Preben Melander

7

8 8 RISK MANAGEMENT ANNONCEINDSTIK Operator culture Risikostyring som ledelsesudfordring Der er flere gode argumenter for, at virksomheder skal beskæftige sig med risikostyring. Et ganske håndgribeligt og væsentligt argument går på den naturligt afledte positive effekt på den enkelte virksomheds værdi. AF MARTIN VAN DIJK, INPUBLIC Tidligere opfattede mange risikostyring som en reaktiv disciplin, hvor det handlede om at begrænse en skades omfang. I dag handler risikostyring ligeledes om, at virksomhederne bør arbejde på at blive bevidste om det risikoniveau, de opererer på. Der er faktisk flere gode grunde til, at virksomheder skal beskæftige sig med risikostyring. Det skal de af fire grunde. For det første af etiske årsager, for at passe på mennesker og værdier i samfundet. For det andet af værdiskabende grunde, for hvad der er sparet, er tjent. For det tredje bliver virksom hederne også mere robuste og adaptive, for ved at indføre systematisk risikostyring bliver virksomhederne også mere klar til omgivelsernes forandring. Den sidste grund er af innovative årsager. Der er innovation forbundet med at tænke i risici: Når man skal forhindre noget i at foregå, så er man i gang med en præventiv tækning, og nød lærer nøgen kvinde at spinde, siger Finn Kjær Jensen, der er direktør i European Institute for Risk Mangament (EIRM) Samarbejde kan skabe værdi Det værdiskabende aspekt jævnfør risikostyring kræver dog, at visse forudsætninger er opfyldt. En vigtig forudsætning for, at risikostyring kan blive værdiskabende, er blandt andet, at hele organisationen er bevidst om risiciene, og at der arbejdes på tværs af de forskellige afdelinger. Enterprise Risk Management er en mulighed for at arbejde på tværs af de forskellige afdelinger i virksomheden, så der opnås en fælles forståelse af, hvilke risici der truer. På den måde undgår man at overstyre, så man ikke bruger for mange penge på risici, som måske ikke er så relevante, eller for få penge på risici, som er meget truende for virksomheden, siger Bjørn Rothaus, som er Senior Manager i PricewaterhouseCoopers. Et eksempel på denne problematik kan være en ganske almindelig produktionsvirksomhed, hvor driftstop er en vigtig risiko. Driftstoppet kan blandt andet skyldes råvarer, som udebliver, et IT nedbrud eller brand. Der er forskellige afdelinger i virksomheden, som håndterer de forskellige risici. IT-afdelingen køber for eksempel styreprogrammer, forsikringsfolk køber brandforsikringer, indkøbere afdækker udsving i råvarepriser. Det er en normal måde at gøre det på, men det kan skabe problemer. Alle har de hver især noget at bidrage med, men hvis de ikke passer på, risikerer de at fejldosere deres indsats, da de ikke samarbejder på tværs af afdelingerne, siger Bjørn Rotthaus. En struktureret tilgang til risikostyring synes at bidrage positivt til virksomhedernes børsværdi. Effekt på børsværdien Der er også en mere håndgribelig værdi for virksomhederne i at have en ordentlig risikostyring. De virksomheder, som arbejder med risikostyring, eller mere præcist med risikoledelse, synes at klare sig bedre på Børsen. En struktureret tilgang til risikostyring synes at bidrage positivt til virksomhedernes børsværdi, siger Finn Kjær Jensen. Modsat vil virksomheder, som ikke formår at håndtere katastrofer og ulykker ordentligt, få problemer. Det er SAS s situation i 2001 et godt eksempel på. De blev som alle andre flyselskaber påvirket af terrorangrebet den Denne begivenhed er et eksempel på en risiko, som er vanskelig for SAS at håndtere, og som man skal være åben om, således at SAS s aktionærer bedre kan reducere risikoen ved at investere i en bred portefølje af aktier. Denne holdning bør integreres i virksomhedens risikopolitik, i præstationsmåling og aflønning, siger Bjørn Rothaus. Der var dog yderligere to sager, som påvirkede SAS i 2001, og de giver et måske endnu bedre billede af, hvor vigtigt det er med en ordentlig risikostyring. SAS var indblandet i en kartelsag med Mærsk Air, hvor de endte med at tabe et anseeligt beløb på aktiemarkedet, fordi de havde vanskeligt ved håndtere situationen. En anden begivenhed var flykatastrofen i Milano, som de faktisk håndterede rigtig godt. De fløj 100 krisepsykologer og direktøren derned, og gav et godt indtryk hos omverdenen, og de endte faktisk med at få et plus på aktiemarkedet. Det er et rigtig godt billede på, hvad det betyder at være forberedt på de forskellige risici, for kartelsagen var de ikke forberedt på, mens de havde planlagt, hvordan de skulle handle, hvis flykatastrofen indtraf, og dermed fik de vendt noget negativt til noget positivt rent økonomisk, slutter Bjørn Rothaus. Udviklingen af en operator culture Hele organisationen skal være involveret og engageret for at risikostyring nytter noget. Det er derfor vigtigt, at virksomheden arbejder med forandringsledelse. AF KATHRINE LÆSØE ENGBERG, INPUPLIC Der kan laves nok så mange fine planer for risikostyring. Men hvis medarbejderne ikke er involverede, falder det hele til jorden. Det er derfor vigtigt, at virksomheden arbejder med forandringsledelse. Ledelsen skal med andre ord være åben over for medarbejdernes viden, for det er nemlig ikke nok, hvis kun ledelsen brænder for projektet, forklarer Johan Scheye Koop fra Marsh, som beskæftiger sig med risikorådgivning og forsikringsmægling. For en virksomhed er det vigtigt, at den ved, hvor den vil hen, og at ledelsen sørger for at kommunikere det videre til medarbejderne, så de er involverede. Samtidig skal man gøre sig klart, at det er en udviklingsproces, og at man ikke regner med at nå målet i morgen, men at det kræver små skridt, siger han og fortsætter: Der er i øjeblikket stor årvågenhed omkring risikostyring i form af artikler og konferencer. Men der bliver ikke fokuseret nok på den proces, som skal bringe virksomheden derhen, hvor den gerne vil være. Og for at nå derhen kræver det samarbejde mellem alle dele af virksomheden. Vigtigt med et fælles sprog Et fælles sprog og en fælles forståelse af, hvad der kan defineres som en risiko, er i den forbindelse nødvendig. Hvis man forsøger at samle risici op på tværs af organisationen, er det meget vigtigt, at medarbejderne ved præcist, hvad de skal være opmærksomme på. De skal kunne vurdere, om de data de indsamler er valide, og kunne vurdere deres betydning. Man skal være i stand til at prioritere de risikosignaler, der indsamles, og det kræver, at virksomheden har en fælles skala og et fælles sprog, så forskellige afdelinger kan kommunikere med hinanden, siger han og uddyber: Vi oplever ofte, at man blander tingene sammen og for eksempel definerer en manglende continuity plan som en risiko. Men risikoen er jo reelt en ulykke, som så vil udvikle sig unødigt voldsomt, på grund af at virksomheden ikke har en continuity plan.... det er vigtigt at få styr på begrebsapparatet for at kunne arbejde effektivt... Simuleringer kan være en måde at involvere alle medarbejdere i virksomheden på. Henning B. Andersen er seniorforsker ved Forskningscenter Risø, og han fremhæver netop vigtigheden af at foretage simuleringer og øvelser for at opnå et godt gruppesamarbejde også i erhvervslivet. Til daglig beskæftiger han sig med risikoanalyse inden for tekniske systemer, teams og besætninger. Når man ser på, hvordan en gruppe fungerer i en krisesituation, er teorien om en såkaldt operator culture aktuel. Teorien stammer oprindeligt fra kernekraftsområdet og anvendes i træningen af piloter, operatører og læger, som alle skal kunne handle under pres. I forbindelse med operator culture lægger man vægt på at kunne håndtere, prioritere og udnytte hinandens færdigheder. Det handler altså om at kunne kommunikere og reagere korrekt i pressede og uforudsete situationer, siger han og forklarer, at det er et lovkrav, at alle amerikanske og europæiske piloter gennemgår træning i netop disse færdigheder under betegnelsen crew ressource management. Samtidig anvender anæstesilæger også simuleringer for at være forberedte. Henning B. Andersen mener, at en del virksomheder vil kunne drage nytte af teorien. Det afhænger naturligvis af, om For en virksomhed er det vigtigt, at den ved, hvor den vil hen, og at ledelsen sørger for at kommunikere det videre til medarbejderne, så de er involverede, forklarer Johan Scheye Koop fra Marsh. der er tale om en realtids-krisestyring, om det løber over en kortere tidsperiode, hvor virksomheden er under pres for eksempel fra pressen. Hvis det er tilfældet, vil man kunne bruge mange elementer fra den træning, som piloter modtager. For eksempel træning i kommunikation, prioritering af indsatsen og vurdering af handlemønstre, siger han og tilføjer, at det derudover er meget vigtigt, at en given gruppe er i stand til at læse de enkelte variabler korrekt og dermed være i stand til at vurdere, hvilken type situation man er i, og hvilken handlingsplan der skal træde i kraft. Henning B. Andersen er overbevist om, at erhvervslivet kan få glæde af teorien. Jeg tror, at virksomheder i højere grad vil involvere sig i simuleringer og øvelser. Det vil give dem nogle metaevner, som kan anvendes, hvis ulykken skulle være ude påpeger han.

9 ANNONCEINDSTIK RISK MANAGEMENT 9 Ry og rygte Det menneskelige beredskab er vigtigt Mange virksomheder fokuserer på at sikre de materielle aktiver, men glemmer at noget af det mest værdifulde er et godt navn og rygte. AF KATHRINE LÆSØE ENGBERG, INPUPLIC Danske virksomheder bruger tid og energi på at udarbejde beredskabsplaner, hvis der for eksempel skulle gå ild i lageret. Men hvad gør man, når det er firmaets troværdighed, der pludselig er på spil? Det er en situation, som mange glemmer at fokusere på. En virksomheds ry og rygte er i mange tilfælde op til 75 procent af dens værdi. De værste kriser man kan blive udsat for, er når der bliver stillet spørgsmålstegn ved selskabets ledelse og dets værdier. Uanset om det er usande rygter eller menneskelige fejl. I begge tilfælde må man i første række forholde sig til, hvad folk tror, og ikke hvad der er fakta. Derudover gør den nye teknologi, at urigtige informationer spreder sig ufatteligt hurtigt. Træning i kriseledelse er den bedste forsikring for de immaterielle værdier, forklarer Katrine Steen fra Kreab, med speciale i at hjælpe virksomheder med forebyggelse af og håndtering af krisesituationer. Hun oplever, at man i både Norge, Sverige og Finland i højere grad er opmærksom på at sikre de bløde værdier. Dog er der efterhånden flere danske virksomheder, som er begyndt at forstå betydningen af de værdier, som forsikringsselskaber ikke kan forsikre. Den eneste forsikring, der findes for immaterielle værdier, er nemlig grundig forberedelse. Forberedelse er vigtig Det er vigtigt at træne, så man ved, hvordan man skal reagere, når lynet pludselig slår ned. Når først ulykken er ude, er der ingen tid til at tænke. Det betyder alt, hvis man kan handle hurtigt og gennemtænkt. Lige meget hvad der er sket, om det er en medarbejder, der beskyldes for underslæb, eller en partner der er involveret i en pornoskandale, er det altafgørende, at man reagerer på baggrund af tidligere erfaringer. Det er vigtigt, hvad man siger, hvordan og til hvem, konstaterer hun. Netop kommunikation er en vigtig del af krisehåndteringen, og her er det aldrig en mulighed for en virksomhed bare at holde mund. Man skal altid reagere. Det er vigtigt at være i stand til at udvise empati og vide, at der er noget, der hedder et moralsk ansvar, selv om man ikke er juridisk ansvarlig. Det moralske ansvar skal en virksomhed stå ved, pointerer hun. For at forberede sig skal virksomheden gennemgå simuleringer af worst case scenarier, som vil afsløre, hvor man bør fokusere for at forbedre sine procedurer. Men det er ikke kun én dag om året, der skal være fokus på handlingsplanerne. Tankegangen skal integreres i virksomheden på alle niveauer, således at man får udarbejdet et system til at opdage immaterielle risici så tidligt som muligt, og derved undgår at havne i en krisesituation. Beredskabet skal testes En af de virksomheder, der bruger tid og energi på at forberede sig, er Novo Nordisk. Og ifølge Security Manager Kaj Møller kan det godt betale sig. Fælles for alle de planer man laver er, at de bør afprøves. Ved at gøre det er vi blevet bedre til at håndtere pressede situationer. Det er vigtigt, at vi ikke laver fejl, når vi taler med presse eller eventuelle pårørende. Hvis man er heldig, kan man som virksomhed klare sig igennem uden, men hvis man er uheldig, er chancen for at det går godt væsentligt større, hvis man er velforberedt, siger han og forklarer, at virksomheden for alvor har haft fokus på området de seneste ti år. Men det er ikke hvert år, de foretager en simulering, hvor det drejer sig om immaterielle værdier. Vi kan for eksempel også arrangere En virksomheds ry og rygte er i mange tilfælde op til 75 procent af dens værdi. De værste kriser man kan blive udsat for, er når der bliver stillet spørgsmålstegn ved selskabets ledelse og dets værdier. et foredrag om emnet i stedet. Det er ikke meningen, at det skal blive rutine. Blodtrykket skal stige i forbindelse med sådanne øvelser, og det gør det ikke, hvis man bliver for vant til det, pointerer Kaj Møller. Men Novo Nordisk er hele tiden opmærksom på at undgå kriser af enhver art. Og i den forbindelse handler det om at være velforberedt. Man ved aldrig, hvad der vil ske. Kaj Møller fremhæver selv 11. september 2001 som et glimrende eksempel på, hvordan de trak på deres erfaring med at håndtere krisesituationer. Mange strandede rundt omkring i verden. Her anvendte vi den viden og ekspertise, vi havde lært at bruge i krisesammenhæng. Vi vidste nøjagtigt, hvem vi skulle kontakte, og hvem der havde ansvaret for hvad, siger han. EUROPEAN INSTITUTE FOR RISK MANAGEMENT THE KNOWLEDGE TO DECIDE VED DU NOK? Onlinekursus i risikostyring Internationalt diplomkursus i risk management Skræddersyede risiko-seminarer til din virksomhed Hold dig opdateret via EIRMs online videncenter! European Institute for Risk Management (EIRM) er et videncenter, der udvikler og formidler viden om moderne risk management til private virksomheder og offentlige organisationer i Danmark og i udlandet. Telefon

10 10 RISK MANAGEMENT ANNONCEINDSTIK Forebyggelse Det kan betale sig at forebygge risici Skal virksomheden undgå store tab ved skader, så er det ikke nok at være forsikret. Både ved fysiske skader i virksomheden og mere strategiske risici som at holde på medarbejderne gælder det om at forebygge. AF TORE GUDNÆS RICH, INPUBLIC Skal en virksomhed undgå følgerne af skader, er det ikke nok at være forsikret. For godt nok dækker forsikringer en del af omkostningerne, men de dækker ikke firmaets position på markedet. Derfor er det vigtigt, at virksomhederne sørger for at forebygge, og at forebyggelsen tager udgangspunkt i virksomhedens konkrete situation, siger chefingeniør i Codan, Torben Larsen. Virksomhedens image, manglende kundeleverancer og tabte markedsandele er jo ikke dækket af forsikringen. Desuden kan større virksomheder jo snildt have en til to millioner kroner i selvrisiko, oplyser han. Skal virksomheder for alvor forebygge skader, er der især tre områder, hvor der skal sættes ind. Virksomhederne skal have styr på deres installationer, der skal indarbejdes rutiner, og så skal man sørge for, at manden på gulvet har en helhedsforståelse af risikoen i produktionsprocessen, mener Torben Larsen. Ofte er produktionsmedarbejderne meget specialiserede og fokuserede på deres egen proces. De skal kunne se det store billede og have hele procesforståelsen med. Hvis man får udbredt en risikobevidsthed i virksomheden og får medarbejderne med, så er man nået langt, siger Torben Larsen. Dernæst skal man have styr på installationer procent af alle brande skyldes kortslutninger eller andre el-fejl. Til sidst skal man sørge for, at der indarbejdes forsvarlige rutiner i virksomheden. Det kan for eksempel ske via skiltning. Det gælder om at få lavet et mønster i virksomheden, som man efterlever. At man ikke parkerer sin el-truck foran hovedtavlen, eller at man ikke foretager uhensigtsmæssige opladninger af truck i produktionsarealet. Der kan være rigtig mange ting, man kan formidle via skiltning. Det ser vi tit mangler, slutter Torben Larsen. Virksomheder mangler varslingssystem I revisions- og rådgivningsfirmaet Ernst og Young sætter man ud over fokus på virksomhedernes fysiske skader også fokus på de risici, virksomhederne har i forbindelse med at opnå deres strategier og mål. Direktionen og topledelsen er typisk klar over, hvilke udfordringer der er de største, men et flertal overvåger ikke årsagerne og ved ikke, hvilke hændelser der udløser dem. De ved, hvad de vil undgå, men ikke præcist hvad de skal gøre, siger Anders Søborg, manager hos Ernst og Young. Generelt mener han, at virksomhederne bør etablere et early warning-system, som kan advare i dagligdagen, så virksomhederne kan reagere i tide. Virksomhederne bør jævnligt løbe risici igennem ved afdelingsmøder, ledelsesmøder eller ugentlige møder, for at se om der er sket ændringer. Man kan indføre strukturelle værktøjer til at styre risici og sikre sig, at det er på agendaen. Ellers bliver problemerne først håndteret, når det er for sent, advarer Anders Søborg. Et eksempel er HR-risici. Virksomhederne frygter manglende evne til at tiltrække og fastholde medarbejderne. Det er noget, der er på agendaen hos alle lige nu, siger Anders Søborg. Et andet punkt, hvor virksomhederne ofte har brug for rådgivning, er inden for de operationelle risici. Det er alle de risici, der kan ske i daglige aktiviteter i forretningsgange og procedurer. Det kan være menneskelige fejl og kan skyldes manglende procedurer eller forretningsgangsbeskrivelser eller manglende uddannelse. Mange virksomheder har oplevet stor vækst, og de har derfor ikke haft tid til at opdatere deres procedurer. De passer til virksomheden, som den så ud for to år siden, men ikke i dag. Nu oplever vi, at virksomhederne får et pusterum og tager sig tid til det, slutter Anders Søborg.

11 ANNONCEINDSTIK RISK MANAGEMENT 11 Ekspertpanel Ekspertpanel: spørgsmål og svar om Risk Management Risikostyring er en dynamisk tankegang snarere end en eksakt videnskab. Der antager begrebet forskellige former i forskellige sammenhænge. Her og på side 18 vil udvalgte Risk Management-entusiater ud fra deres synspunkt besvare et par spørgsmål om emnet. Vi stillede dem følgende spørgsmål: Hvad er din indgangsvinkel til Risk Management? Hvilke udfordringer og muligheder jævnfør virksomhedens arbejde med risikostyring vurderer du som specielt vigtige at fremhæve? Lars Schwartz, Manager i Capital Markets Services hos Deloitte Deloittes mål med risikostyring er at skabe værdi for selskabet. Det betyder, at risikostyringen skal opbygges, så virksomheden har råderum til at drive den primære forretning, samtidig med at uønskede risici er afdækkede. Risikostyring skal derfor ikke alene forstås som et middel til at sikre, at regler og love overholdes, men i højere grad som et værktøj, der bidrager direkte til at øge værdien af virksomheden. Virksomheder er ikke umiddelbart klar over, at risikostyring skaber værdi. En stor del af de danske virksomheder vil kunne forbedre bundlinjen ved den rette tilgang til risikostyring. Værdiforbedringen kan ske gennem bedre lånevilkår og dermed lavere låneomkostninger eller gennem en højere gældsandel, og dermed lavere samlede finansieringsomkostninger. Begge løsninger vil kræve ændringer i den nuværende risikostyring i virksomheden. Det er vigtigt, at metoden for riskostyring tilpasses den enkelte virksomhed. Et område, hvor vi ofte oplever forbedringsmuligheder er håndtering af debitorer. Her vil en mere stringent styring i de fleste tilfælde skabe værdi, da et stort arbejde med dårlige betalere ofte udhuler værdien af disse kunder. Projektchef Niels Madelung, Rådgivning, Dansk Standard. Selv i virksomheder, hvor risikostyring er en del af det strategiske arbejde, strander det operationelle arbejde ofte, når man skal kvantificere de konstaterede risici. Jeg vil gerne fremhæve denne enkle model til at komme i gang med den operationelle proces. Modellen tager udgangspunkt i et kendt informationsaktiv og beskriver de trussels-/ fejlscenarier, som har betydning for det pågældende aktiv. For hvert scenarie vælger man en værdi mellem 1 og 10 i forhold til, hvor alvorlig konsekvensen af en uforudset hændelse er (10 for mest alvorlig). Ligeledes sætter man en værdi mellem 1 og 10 for hver potentiel årsag, som kan forårsage hændelsen (10 for mest potentiel). Endelig sætter man en værdi mellem 1 og 10 for hver eksisterende forebyggende foranstaltning (10 for ingen). Til sidst ganger man de forskellige værdier. Resultaterne fordeler sig mellem 1 og 1000, hvor 1 udgør idealsituationen. Modellen gør de mest kritiske scenarier synlige, fordi konsekvens, sandsynlighed, årsager og foranstaltninger kan vurderes på baggrund af et tal. Det gør det samtidigt muligt at sammenligne trussels-/fejlscenarier på tværs af informationsaktiverne. Ved en krise er der ikke en facitliste eller et forudsigeligt forløb. Men det kan blive afgørende at I har testet jeres stab og kriseberedskab. Lad os hjælpe med din kriseplanlægning Dine immaterielle værdier kan sikres ved at arbejde med kriseplanlægning og især risikoledelse som en naturlig del af hverdagen. Vi kan hjælpe jer til at opdage immaterielle risici så tidligt, at I kan agere hensigtsmæssigt. Og I skal kunne håndtere rygter og evt. kriser hurtigt, så de får mindst mulig indflydelse på jeres image, brand og kundeloyalitet. I Danmark og globalt. Kreab hjælper din organisation med at håndtere interne og eksterne kommunikationsudfordringer. Vi klæder ledelser på til at møde journalister, analytikere og andre grupper og til at præsentere på store møder. Kreab har siden 1970 hjulpet virksomheder og organisationer med at håndtere kriser. I dag tilbyder Kreabs Crisis Management Academy, CMA, skræddersyet Crisis Management Training. Her træner kriseteamet helt realistiske scenarier gennem simuleringer og indhenter dermed værdifulde erfaringer på egen krop og sjæl. CMA, Crisis Management Academy, er et forretningsområde i Kreab Group med særlig fokus på: Crisis Management træning Kriseplanlægning/kriserådgivning Krisestøtte 24/7/365 Kontinuitetsplanlægning Risikoanalyse Hvorfor vente til krisen kommer? Crisis Management Academy er en enestående mulighed for at træne krisestyringen, før det er alvor. Kommunikation skaber værdi. Kreabs idé er at gøre det vigtige og komplicerede enkelt og forståeligt. Vigtige forandringer som skal forklares og forstås. Kriser som sætter tilliden på spil. Nyheder som fortjener opmærksomhed. Vi hjælper virksomheder med at skabe forståelse og tillid hos kunder, medarbejdere, investorer, beslutningstagere og i den brede offentlighed. Ring B E I J I N G B E R L I N B R U S S E L S C O P E N H A G E N H E L S I N K I I S T A N B U L L O N D O N N E W Y O R K O S L O P A R I S S T O C K H O L M W A S H I N G T O N D C

12 12 RISK MANAGEMENT ANNONCEINDSTIK Forsikring Brandsikring betaler sig Eksperter anbefaler, at virksomheder fokuserer mere på brandsikkerheden. I længden er der penge at spare. AF KATHRINE LÆSØE ENGBERG, INPUPLIC I juni udbrød der brand i et stort lagerafsnit i Oslo. Men branden gik ikke kun ud over den lejer, som havde lager, der hvor branden opstod. Hallen var åben, og derfor spredte røgen sig videre til naboens lager, som bestod af konfektionstøj. Naboen mistede for 100 mio. kr. varer på grund af røgskader og måtte vente med at være tilbage på markedet indtil næste sæsons kollektion var på gaden. Et tab, som kunne være undgået, hvis lageret havde været opdelt, forklarer chefingeniør Jørgen Larsen fra Topdanmark. Han arbejder til daglig med forsikring af virksomheder og udtrykker bekymring for den manglende brandsikkerhed hos mange. Ikke kun i forbindelse med lagerbygninger, men især i forbindelse med kontorhuse.... Der er for et par år siden blevet ændret på bygningsreglementet... Der er for et par år siden blevet ændret på bygningsreglementet. Det gør, at kravene til brandsikring er blevet mindre eksplicitte. Branddøre og alarm- og sprinkleranlæg er ikke længere lovpligtige. Det er nu op til den rådgivende ingeniør at sørge for, at de mennesker der er i bygningen kan komme ud i tide. Det giver bygherre og arkitekter større udfoldelsesmuligheder, hvilket bestemt er positivt. Men det kan samtidig betyde, at man helt glemmer at fokusere på værdisikring, forklarer han og fortsætter: Selv om sprinkleranlæg måske ikke er nødvendige, for at personer kan komme i sikkerhed under en brand, er de vigtige i forhold til at minimere den materielle skade. Kostbare følgeskader Man bør som virksomhed have med i sine overvejelser, hvor mange penge man mister, hvis der er røgskader overalt i byg ningen, og man derfor i en periode ikke kan arbejde. Røgskader forårsager ifølge Jørgen Larsen de dyreste følgeskader overhovedet. I den forbindelse udgør især den nye trend om at have store åbne kontorlandskaber og store rum, som vi kender det fra DR Byen og Fields, en høj risiko. De er designet således, at alt røgen skal ind i et artrium i midten og derfra videre op i taget. Men røg er som vand, det kan ikke styres. Derfor forventer vi meget store skader i fremtiden på grund af de åbne rum. Vi synes simpelthen ikke, virksomhederne har tilstrækkelig fokus på deres værdier. Vi ser gerne, at man stadig tænker i passiv brandsikring, siger han. De nye regler bekymrer også Jørgen Larsen, fordi han oplever, at mange virksomheder selv tror, at de er tilstrækkeligt sikret, hvis bare de har fulgt loven. Derfor kan man på Forsikring og Pensions hjemmeside snart finde et regnesystem, hvor virksomheder kan gå ind og regne deres sikkerhedsniveau ud. Brandekspert, Civilingeniør Henrik Bygbjerg fra DBI Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut, ser også et problem i den falske tryghed, som bygningsregle mentet giver omkring værdisikring. Mange virksomheder fokuserer ikke på værdisikring. De forstår ikke, hvorfor det ikke er dækket ind under loven. Men en røgspredning kan altså få et produktionsapparat til at stå stille i lang tid, og sådan som verden ser ud i dag, står konkurrenterne på spring for at overtage markedet. Så det kan godt betale sig at foretage en værdisikring, understreger han. Hurtig indsats er guld værd I den forbindelse skal der nogle helt praktiske tiltag til. Som virksomhed skal man sikre sig, at man har egnet sluknings materiel (slangevinde eller anden type håndildslukkere) i nærheden og de ansatte er trænet i elementær brandbekæmpelse, så de kan slukke de små brande inden de bliver store. Samtidig kan det også være en idé at foretage en regelmæssig gennemgang af alle elinstallationer, f.eks. ved hjælp af termografering. På den måde kan man se, om nogle installationer er for varme, om der er løse forbindelser eller varmeudvikling, og derved mindske risikoen for en brand, siger han. Desværre oplever Henrik Bygbjerg også, at virksomheder, som egentligt er brandsikrede, glemmer at opretholde sikkerheden og dermed spilder de penge, de har betalt for at sikre sig. For eksempel har jeg besøgt en hal, hvor man havde en fin brandmæssig adskillelse mellem produktionsafsnittene. Men man havde ødelagt den ved at lade et transportbånd løbe igennem uden at foretage brandmæssig forsvarlig lukning af gennembrydningen. Man havde i princippet lavet huller i den fine dyre væg, og her havde branden spredt sig. Det er ofte det, der går galt, slutter han. Sprinkleranlæg er ikke længere lovpligtige, men det er vigtigt i forhold til at minimere den materielle skade, hvis uheldet er ude. Svært for virksomheder at finde vej i forsikringsjunglen Det kan virke uoverskueligt for virksomheder at gennemgå bunken af forsikringstilbud, og det giver risiko for forkerte dækninger. Desuden forsikrer virksomheder sig tit i sidste øjeblik, og det giver problemer med samarbejdspartnerne, oplyser forsikringsmæglere. AF TORE GUDNÆS RICH, INPUBLIC Det kan hurtigt virke uoverskueligt, at vælge den rigtige forsikring til virksomheden, når bunken af tilbud skal gennemgåes. Er uheldet ude, kan det i yderste konsekvens være et spørgsmål om overlevelse, hvis virksomheden ikke er forsikret. Men nogle gange dækker forsikringen slet ikke det, virksomhederne tror, den gør. For forsikringer har sjældent høj prioritet i virksomhederne, og branchen er en jungle. Når vi kigger på virksomhederne, kan vi i mange tilfælde konstatere, at dækningerne ikke afspejler virksomhedens risiko. For eksempel at ansvarsforsikringen ikke dækker det ansvar, som virksomheden kan ifalde, og så kan den pludselig risikere et stort tab i forbindelse med en skade, siger Lars Kronborg, direktør for skadeforsikringsområdet i AON. Et andet eksempel er, at dækningsperioden på driftstabsdækningen er sat for kort. Hvis din virksomhed brænder ned, vil du blive sat tilbage i markedet. Du skal derfor også have dækket den periode, hvor du ligger stille på grund af branden. Skal du have specialmaskiner hjem fra udlandet, så skal du have en driftstabsforsikring på en længere periode, end hvis du blot kan starte produktionen op umiddelbart i andre lokaler, siger Kronborg. Derudover kan løsøresummen være sat for lavt i forhold til virksomhedens reelle værdier, eller virksomhedstypen på ansvarsforsikringen kan stå forkert, så skaden ikke er dækket. De typiske forsikringer Ifølge Kronborg tegner virksomhederne grundlæggende en traditionel erhvervsforsikring, med arbejdsskadeforsikring, erhvervsansvar, produktansvar, samt forsikring af bygning, løsøre og driftstab. Knap så udbredt er de finansielle forsikringer, hvor man tegner direktions- og bestyrelsesansvar, samt kriminalitetsforsikring, hvis medarbejderne for eksempel begår underslæb. Forsikring har lav prioritet I Dahlberg oplever man, at forsikring ofte har lav prioritet, og at virksomhederne derfor først tænker forsikring, efter kontrakterne er indgået. Vi har ofte virksomheder, som kommer fem minutter før gravemaskinerne holder udenfor. Så har man for længst indgået en kontrakt med forpligtelser for byggeriet, og om hvem der skal forsikre hvad, siger administrerende direktør i Dahlberg, Niels Bredkjær. Problemet er, at der ikke altid findes forsikringsprodukter, som passer lige med den kontraktlige formulering, som bliver brugt, og så risikerer virksomhederne, at de enten må lave aftalerne om, inden de går i gang med en opgave, eller at de må påtage sig større ansvar end planlagt. Løsningen er, at virksomhederne får udarbejdet en forsikringspolitik, så man altid ved, hvem der skal agere, og hvornår forsikringsmæglerne skal kontaktes, samt hvilke risici der skal forsikres. Det er ledelsens ansvar, at det her bliver håndteret, så man griber det systematisk an, går struktureret til værks og får kortlagt tingene, siger Bredkjær. Inddrag advokater og revisorer Han mener ikke, det er muligt at komme med generelle råd om, hvilke forsikringer virksomheder bør tegne, da det er et individuelt spørgsmål. Du kan ikke sætte et skema op for det her. Du kan sætte tjeklister op og gå systematisk til værks, men det er individuelt, hvad der er problemstillingen, siger Bredkjær. Samtidig mener han, det ofte er svært for virksomhedens egne medarbejdere at se forsikringsbehovet, og han anbefaler derfor, at virksomhederne ud over forsikringsmæglerne også inddrager advokater, ingeniører og revisor for at få alle aspekter med. Det gælder om at have en professionel, faglig vinkel til det. En forsikringsmand er jo ikke nødvendigvis advokatmæssig indrettet, og advokaten er ikke nødvendigvis økonomiorienteret og slet ikke teknisk orienteret. Hvis de her faggrupper går op i en højere enhed, så har du det optimale, eksterne ekspertpanel for virksomheden, mener Bredkjær.

13

14 14 RISK MANAGEMENT ANNONCEINDSTIK Sikringsforhold Når medarbejderen skal til udlandet Der er penge at hente for danske virksomheder i verdens risikoområder. Men det er værd at forberede medarbejderen, inden virksomheden sender medarbejderen ud. Én ting er at undgå, at medarbejderen kommer noget til, en anden er, at medarbejderen føler sig tryg, så fokus ikke flyttes fra forretningen. AF TORE GUDNÆS RICH, INPUBLIC Skal medarbejderen til risikoområder i udlandet for at repræsentere virksomheden, er forberedelse vigtig. Ved medarbejderen, hvad der venter, så kan virksomheder undgå at gentage de fejl, andre firmaer har gjort før dem. Folk dumper ned i det samme hul hver gang, fordi de ikke kender de her ting. Der er mange faldgruber, man som erhvervsrejsende ikke kan overskue, hvis man ikke kender tingene i landet, siger Kennet Nordlien, administrerende direktør hos Riskline.com. Han fortæller, at et stigende antal danske virksomheder investerer i for eksempel Sydamerika, hvor der er meget kriminalitet, men at det generelt er værd at forberede medarbejderne, hvis de skal uden for Europa. Det er uansvarligt bare at sende folk af sted og sige, at vi skal nok hjælpe, hvis der sker noget. Ved medarbejderen, hvad han eller hun skal ud til, så giver det større fokus på forretningen, siger Kennet Nordlien. Blandt andet er det en god idé at være forberedt på, hvor i landet der er kriminalitet, hvor terrorister er, hvilke veje man ikke skal køre på efter mørkets frembrud, om der er korruption, og om man kan stole på politiet. Dertil kommer de politiske risici, og om landet er ustabilt, om der er et regeringsskifte på vej, og om der kommer demonstrationer, som kan betyde, at transportsektoren ikke virker. Danmarks image er blevet ændret Et andet aspekt, som virksomhederne bør overveje, er at Danmarks image er blevet ændret. Vi har traditionelt været et folkefærd, som var beundret. Men på grund af krigen i Irak og Muhammedkrisen, så er der flere lande, der ved, hvad vi står for og ikke står for. Det kan være et problem i muslimske lande. Folk kommer ud i situationer, hvor de føler, at de ikke kan sige, at de er danskere, siger Kennet Nordlien. Desuden mener Kennet Nordlien, at forberedelse af de udrejsende medarbejdere kan være et middel til at fastholde medarbejderne. Hvis en medarbejder rejser 100 dage om året, kan vedkommende vælge at tænke: Jeg knokler for det her firma, hvorfor skal jeg yde mit bedste, når firmaet ikke yder dét, det kan. Forberedelse giver peace of mind. Det er utroligt vigtigt at sende det signal, slutter Kennet Nordlien. Forberedelse er god investering I Danmarks Eksportråd, som er en del af Udenrigsministeriet, kan virksomheder få rådgivning om landes særlige forhold. Selv har Udenrigsministeriet 500 medarbejdere udsendt til Danmarks godt 80 ambassader og 30 handelskontorer rundt omkring i verden. Handelskontorernes opgave er at fremme danske firmaers eksport. Det er vores erfaring, at jo bedre forberedt medarbejderne er, desto hurtigere falder de til på det pågældende sted. De skal have redskaber til at begå sig lokalt, og det er ikke kun fagligt, det er også kulturelt og sprogligt. Det er alfa og omega. Medarbejdertilfredshed, hensigtsmæssig og korrekt adfærd og dygtig opgaveløsning hænger nøje sammen, siger Sven Gad, chefkonsulent i Udenrigsministeriets personalekontor. Han er ikke i tvivl om, at forberedelse af medarbejderne er en god investering. Det er vores erfaring, at det er vigtigt, at medarbejderne føler, at man gør noget for dem. Simpelthen for deres trivselsskyld, når de kommer ud, og dermed også i sidste instans på bundlinien, så de yder fuld valuta for de penge, man investerer i dem. Jo bedre forberedt de er, desto mere giver det tilbage i posen, forklarer Sven Gad. Det er noget, der gælder for ministerium såvel som for virksomhed, mener han. Det er en helt almindelig personalepolitisk ting, at man ikke bare sørger for kompetenceudvikling, når medarbejderne er i København, men også målretter kompetenceudviklingen mod udsendelser. Sådan gør man som moderne arbejdsplads, slutter Sven Gad. Inter national sygeforsikring - sørg for den rette dækning Ved udstationering af medarbejdere er det vigtigt, at forsikringen er i orden. Det er både i medarbej dernes og virksomhedens interesse. Medarbejderne opgiver nemlig deres hjemlige sikringsforhold, og virksomheden vil gerne have medarbejderne på kontoret i stedet for i sygesengen AF JENS KISKER, INPUPLIC Der er mange grunde til at overveje forsikringsdækningen af sine udsendte medarbejdere, men dækningsbehovet er blandt andet betinget af, hvor i verden de sendes hen. Sagen er blandt andet den, at man af skattemæssige årsager siger farvel til behandling i det danske sundhedssystem, når man bliver udstationeret. Derfor bør virksomhederne tilbyde tilsvarende muligheder for medarbejderne i de respektive lande, hvor de er udstationeret, gennem en forsikringsordning. Det er jo i alles interesse, at medarbejderne kan få den rette behandling og blive hurtigt raske igen, siger Dan Kjølhede Laursen, salgschef for erhverv hos Europæiske Rejseforsikring, og tilføjer, at det også kan dreje sig om krisehjælp gennem en psykologisk hotline. Det kan ofte være svært for den medbragte familie at tilpasse sig de nye forhold. Vi ser blandt andet eksempler på, at det kan være vanskeligt for børnene at tilpasse sig en skole i for eksem- fortsættes på side Desmerdyr er altid på vagt overfor uforudsete trusler. De kan ikke forudse farer i horisonten. Men det kan du med markedets mest avancerede software til risikostyring fra SAS. SAS er registreret varemærke af SAS Institute Inc., Cary, NC, USA. indikerer registrering i USA og andre lande. SAS Institute A/S, København, er et datterselskab af SAS Institute Inc., Cary, NC, USA. Copyright 2007.

15 ANNONCEINDSTIK... fortsat fra side 14 pel Kina, hvor forholdene er noget mere strikse end herhjemme, forklarer han. Ikke to steder er ens Hos International Health Insurance Danmark A/S (IHI) fremhæver regional sales manager Anette J. Tønder både de økonomiske og helbredsmæssige grunde til at sikre sig. Det kan være meget svært at kende mulighederne for behandling i det pågældende land. Hvis uheldet er ude, hvordan håndterer man så et sygdomsforløb dér, og hvad er omkostningerne? Det kan naturligvis også være positive begivenheder i form af en graviditet, siger hun og understreger, at der ikke er to steder, der er ens, når det kommer til behandlingsmuligheder. Den største økonomiske post er hospitalsområdet, som er meget komplekst. Det kan være svært på forhånd at vide, hvor man kan få behandlet sine medarbejdere, og hvad det koster, understreger Anette J. Tønder. Hun påpeger desuden vigtigheden af at opdatere sin forsikring løbende, da forholdene kan ændre sig. Det handler for eksempel om, hvor mange man er af sted på det pågældende tidspunkt. Det kan jo være, at familien er stødt til på et tidspunkt. Ofte flytter man også rundt mellem flere lande i forbindelse med en længerevarende udstationering. I det tilfælde er det vigtigt at sikre sig, at man har samme vilkår, hvis man opholder sig i et andet land, fortæller hun RISK MANAGEMENT 15 Forsikring af ledelsen Øget fokus på forsikring af ledelsen Både herhjemme og i udlandet er der kommet øget fokus på forsikring af ledelses- og bestyrelsesansvar. Oftere end før ser man, at aktionærer sagsøger ledelsen i en virksomhed. AF JENS KISKER, INPUPLIC Virksomhedsledelsens ansvar er lovbestemt, og ifølge Tine Antvorskov, adm. Direktør i AIG, er praksis på området klar. En lang række domme viser, at det ikke kun er teori, men også praksis. Som erhvervsledelse løber man et personligt ansvar, som kan koste både hus og hjem, men ledelsen i nogle virksom heder er naturligvis mere eksponeret for ansvar end andre, siger hun. Der en generel større usikkerhed for ledelsen i virksomheder med store USA-aktiviteter på grund af de mange søgsmål derovre, fortæller Inge Cordtz, direktør i Nassau Forsikring. Inge Cordtz, direktør i Nassau Forsikring supplerer: Risikoen består dels i, at direktøren eller bestyrelsesmedlemmet bliver gjort personligt erstatningsansvarlig, og dels består risikoen i, at der blot rejses erstatningskrav, idet sagsomkostningerne i den forbindelse kan være meget omfattende.... virksomhedsledelsens ansvar er lovbestemt... Tine Antvorskov tilføjer, at det åbenlyse tilfælde jo er en virksomhed, som nærmer sig konkursen: Hvis en virksomhed går konkurs, og eksempelvis Skat eller en anden kreditor mister 25 millioner, kan de for eksempel hævde, at hvis ledelsen havde indstillet aktiviteterne i tide, havde de måske kun mistet 15 millioner. De kan så kræve erstatning for tabet af de 10 millioner. Hun understreger, at man dog skal huske at tegne en forsikring, mens økonomien er i orden. Der er naturligvis ingen selskaber, som ønsker at tegne forsikring for ledelsen i en virksomhed, hvis den allerede er i store økonomiske vanskeligheder. Stadig størst risiko i udlandet Herhjemme ser man oftere end før, at aktionærer sagsøger ledelsen i virksomheden, men i udlandet er det endnu mere udbredt. I udlandet ser man hyppigere søgsmål fra aktionærerne, og det er klart, at jo mere international en virksomhed er, jo mere kompleks er den, og jo mere er der en risiko, vurderer Tine Antvorskov. Desuden er der, ifølge hende, en generel større usikkerhed for ledelsen i virksomheder med store USA-aktiviteter på grund af de mange søgsmål derovre.... i udlandet ser man hyppigere søgsmål fra aktionærerne, og det er klart, at jo mere international en virksomhed er, jo mere kompleks er den... En forsikring tegnet på et dansk moderselskab med udenlandske datterselskaber dækker ligeledes datterselskabernes ledelser. Endelig påpeger Tine Antvorskov, at der inden for blandt andet børsnoterede virksomheder og finansielle institutioner er en række særlige krav til ledelsen, som medfører en større risiko for fejl. Desuden kan for eksempel biotek-virksomheder i opstartsfasen med store økonomiske investeringer indebære en højere risiko for ledelsen. Og det bliver da også mere og mere almindeligt at stille krav om forsikring før ansættelsen. Det er kendt at direktører og bestyrelsesmedlemmer kan forsikre risikoen. Det bliver mere og mere almindeligt, og det er ikke længere kontroversielt, at ledere kræver forsikring som betingelse for at indgå i bestyrelser, slutter Inge Cordtz. Styr på risikoen? Få identificeret og kvantificeret dine risici i forbindelse med virksomhedshandler Aon er en af verdens førende rådgivere omkring forsikrings-, pensions- og risk management forhold i forbindelse med køb og salg af virksomheder. En fokuseret due diligence på disse områder kan være med til at forbedre og effektivisere processen og tilføre værdi, både hvis man er køber og sælger. Aon har et globalt netværk af M&A eksperter som støttet af produkt- og industrispecialister er med til at tilføre købs-/salgsprocessen den højeste ekspertise inden for forsikring, pension og risk management. Vi guider kunden sikkert gennem en hvilken som helst transaktion og på tværs af alle landegrænser samt sikrer en optimal integration og implementering post-closing. Aons Mergers & Acquisitions Group ( AMAG ) yder rådgivning til industrielle og finansielle købere både før og under opkøbet/salget, under ejerskab (implementering, optimering samt porteføljeløsninger) samt ved salg (vendor due diligence og clean exit løsninger). Specifikke risici identificeret under en due diligence proces kan ofte minimeres ved hjælp af forsikringsløsninger. Vi udvikler og etablerer skræddersyede forsikringsløsninger omkring bl.a. garantier og forpligtelser i forbindelse med en virksomhedshandel, skat, miljø og andre relevante forhold. Aon har over 200 M&A eksperter, der de seneste 3 år har rådgivet på mere end 1500 virksomhedstransaktioner. Kontakt: Claus Trentel, Aon Mergers & Acquisitions Group, Aon Denmark A/S, Strandgade 4C, 1401 København K Telefon: claus_trentel@aon.dk -

16 16 RISK MANAGEMENT ANNONCEINDSTIK Futures Risk Management og futures Med brugen af derivater som for eksempel futures er det muligt at formindske den fremtidige risiko og styrke likviditeten i virksomheden. Metoden er ikke dyr, og den lader virksomheden bruge sin kapital optimalt. AF JENS KISKER, INPUPLIC I en verden med stigende råvarepriser kan det være en fordel at kigge sig om efter løsninger på denne udhuling af likviditeten i virksomheden, hvad enten det er den store koncern eller landmanden, der vil fremtidssikre sin kornproduktion. Mange kommercielle virksomheder benytter sig af futures til at styre deres risiko for konsekvenser af stigende og faldende varepriser. Typisk indgår man en standardkontrakt, som gælder på et bestemt tidspunkt i fremtiden. For landmanden kan det være en aftale, hvor prisen er fastlagt for den kommende høst af hvede. Det kan ligeledes være griseavleren, som har brug for foderstof til dyrene. Hvis foderpriserne stiger med 25 pct., kan det være katastrofalt for hans budget. Ved at købe futures garderer han sig mod fremtidige finansielle tab som følge af de stigende priser, forklarer Alan Plaugmann, chef for futurehandel hos Saxo Bank. Han tilføjer, at eksemplerne er de klassiske, som er at finde i grundbogen for Risk management og futures. Men i virkeligheden er det ikke så meget anderledes end et 30-årigt obligationslån i banken, hvor man kurssikrer. Principperne er de samme. Man formindsker risikoen i fremtiden, siger Alan Plaugmann. Oplagt ved stigende råvarepriser Men der er flere fordele ved future som et instrument til at sikre sig. Ifølge Alan Plaugmann er furures et gearet instrument og en billig måde at kurssikre på, og hvor der ikke skal stilles sikkerhed. Landmanden kan bruge sin kapital optimalt. Det samme gælder andre råvarepriser, for eksempel olie. Virksomheder, som er eksponeret i oliemarkedet, kan med fordel benytte sig af denne mulighed, påpeger Alan Plaugmann og forklarer, at blandt andet lavprisselskaberne har tillagt sig en benzinafgift på grund af det dyrere brændstof: Hvis de havde købt brændstof ind til fremtiden med de stigninger, vi har set på olien, havde det været en god idé. Alan Plaugmann nævner ligeledes lastbil- og speditørområdet som en branche, der kan have gavn af futures som risikosikring. Hvis benzinprisen stiger med 10 pct., vil udgifterne for lastbils og speditørområdet stige voldsomt, men ved investeringer i futures kan vognmændene komme store udsving i møde. Et andet renteprodukt er futures på obligationer, hvor banken kurssikrer de udsving, der er på obligationerne. Opvejning af indtjeningspotentialet Man benytter også finansielle instrumenter til at styre renterisikoen. Men, hvor der er et behov, er der futures. Det giver en vis sikkerhed og et godt overblik, når man garderer sig mod disse udsving i renter eller priser. Det ligger i produktets natur, at der både er en køber og en sælger til denne aftale, som ligger ude i fremtiden, siger Alan Plaugmann. Han understreger, at der ikke er nogen levering, før udløbet af kontrakten. Men ifølge Alan Plaugmann må man naturligvis opveje potentialet for at tjene pengene nu eller en gang i fremtiden. Med stigende råvarepriser kan det være en fordel at kigge sig om efter løsninger på denne udhuling af likviditeten i virksomheden. Dette gælder åde for store og små virksomheder. Experts in Identity & Access Management IDENTITY & ACCESS MANAGEMENT Vi tænker i helheder, processer og løsninger Kombinationen af stærke tekniske kompetencer, stor procesforståelse og et solidt metodeapparat hjælper vores kunder til at gennemføre projekter struktureret, effektivt og med minimalt ressourceforbrug. IT InterGroup står bag en række af de større Identity & Access Management implementeringer i Danmark. Hertil kommer erfaringer fra en række udenlandske projekter. IT InterGroup er dermed en af de mest erfarne og kompetente konsulentvirksomheder på Identity & Access Management området. Det er til gavn for såvel eksisterende som nye kunder, som er sikret ekspertbistand gennem hele projektforløbet. WORK- SHOPS ROADMAP IDENTITY & ACCESS MANAGEMENT SERVICEKONCEPT Vores komplette Identity & Access Management servicekoncept bidrager til succesfulde implementeringsforløb: IT InterGroup bygger bro mellem teori og prakis og er på forkant med de nyeste løsninger fra de førende leverandører. Vores kunder er sikret den optimale rådgivning via en kompetent implementeringspartner med dyb disciplinforståelse og bred teknologiunderstøttelse. IMPLEMEN- TERINGS- REVIEW Kontakt Peter Lund Jørgensen, Sales & Business Unit Manager, , og aftal nærmere. QUICK- START IT InterGroup A/S Lyngby Hovedgade 4 DK-2800 Kgs. Lyngby Tlf

17 ANNONCEINDSTIK RISK MANAGEMENT 17 Politiske risici Forsikring mod økonomiske tab De nye vækstmarkeder uden for OECD byder på mange muligheder for eksport til danske virksomheder. Men markederne byder desuden på risici for økonomiske tab som følge af politisk ustabilitet og usikkerhed om købernes kreditværdighed. Derfor vælger stadig flere virksomheder at forsikre sig mod disse risici AF TORE GUDNÆS RICH, INPUBLIC Den globale handel vokser i disse år, og flere og flere danske virksomheder retter blikket mod nye udenlandske markeder. Men uden den fornødne viden og kendskab til det pågældende marked, er det ikke uden risiko at bevæge sig ud på lokkende vækstmarkeder i Asien, Afrika, Latinamerika eller Østeuropa. Særligt mindre virksomheder, som har satset mange penge i forhold til omsætningen, er sårbare. Men også for større virksomheder kan det føre til ustabilitet, hvis det går galt og der opstår problemer, så pengene ikke kommer hjem. Vi har set virksomheder, som har haft ordrer ude, svarende til et halvt års omsætning, og det vil jo være ret katastrofalt at miste de penge, når man har sendt varerne afsted. Hvis du har en ordre ude, som er stor i forhold til din virksomheds størrelse, kan det få fatale følger, hvis køber ikke kan betale, eller hvis der opstår problemer i landet, siger Thomas Blomgren-Hansen, chefanalytiker hos Eksport Kredit Fonden (EKF). Risiko på land og køber Ifølge Thomas Blomgren-Hansen står virksomhederne grundlæggende over for de samme udfordringer, uanset hvilket vækstmarked og hvilken branche virksomheden beskæftiger sig med. Proceduren er nemlig som udgangspunkt den samme: I bund og grund er det det samme problem. Når du som virksomhed står over for en ukendt partner på et nyt marked, så skal du vurdere ukendte risici og situationer, du ikke har prøvet før. Faktorerne, der påvirker den enkelte risiko, kan selvfølgelig variere fra branche til branche, men det er generelt, at der kan være risiko på landet og risiko på køber, siger Blomgren-Hansen. Danske virksomheder mere professionelle Ifølge Atradius, som kreditforsikrer 20 procent af den danske vareeksport, er der en stigende interesse for kreditforsikring blandt virksomhederne. Vi har oplevet en meget stor stigning inden for brugen af kreditforsikring i de senere år. Det er klart, at Østeuropa og fjernøsten tegner sig for en høj vækstrate, men også i relation til Rusland, de baltiske lande og Polen har der været en stor stigning. Men stigningen kommer fra et forholdsvis lavt niveau, hvis man sammenligner med Vesteuropa, siger vicedirektør i Atradius, Erik Skovgaard Nielsen, og han mener, at danske virksomheder er blevet bedre til at håndtere risici. Som virksomhed handler det om at kunne vurdere, at hvis vores tre største kunder går ned, hvordan kommer vi så ud over dét? Tidligere blev der taget større chancer, og mange lod være med at forsikre sig. Der synes jeg klart, at virksomhederne er blevet mere professionelle, siger han. Erik Skovgaard Nielsen oplyser, at i en gennemsnitlig dansk virksomhed er op til 40 procent af aktiverne bundet i de penge, som virksomheden har til gode hos dets kunder, som det har solgt til på kredit: Det jo er et stort aktiv ikke at have forsikring på. Forsikring mod politiske risici På markeder med stort potentiale for politisk og økonomisk uro, er der mulighed for at tegne særlige forsikringer mod politiske risici. Eksporterer man til politisk og økonomisk ustabile lande, hvor der er risiko for krig, devaluering af valutaen eller lignende forhold, bør man altid nøje overveje, om man yderligere har brug for at forsikre sig mod det i form af en dækning mod politiske risici, anbefaler Erik Skovgaard Nielsen. Til dette tilføjer Thomas Blomgren- Hansen om dækning af investeringer: Argumentet er lidt det samme som med eksport. Hvis man har lavet en større investering, og den bliver ramt af ekspropriation, krig, offentligt kontraktbrud eller lignende, så kan det have stor betydning for virksomhedens økonomi. Overvejer man en forsikring mod et økonomisk tab, mener Erik Skovgaard Nielsen at man bør gøre op, hvor stort et tab man kan acceptere. Det vigtigste er, at man analyserer, hvilke risici man har, hvor store de er, og hvad man i værste fald kan klare selv at tage i tab i forhold til egenkapital og ind tjening. Alt, der ligger herudover, bør man afdække via kreditforsikring eller på anden vis, så man undgår at sætte virksomhedens eksistens på spil, slutter Erik Skovgaard Nielsen. I takt med den globale handel vokser, retter flere og flere danske virksomheder blikket mod nye udenlandske markeder. Hvem forsikrer din beslutning? Your risk is our concern Nassau forsikring tilbyder forsikringer for bestyrelses- og direktionsansvar professionelt ansvar crisis management : recall, kidnapning og afpresning Læs mere på vores hjemmeside eller kontakt os på telefon:

18 18 RISK MANAGEMENT ANNONCEINDSTIK Ekspertpanel Ekspertpanel: fortsat Finn Kjær Jensen, direktør hos European Institute for Risk Management (EIRM) Risk management - eller risikoledelse - er det man kunne kalde en mulighedsdisciplin. Eftersom risici kan defineres som usikkerhed af betydning, handler risikoledelse følgelig om at håndtere disse usikkerheder bedst muligt. Det vil sige risikoledelse skal fortløbende optimere håndteringen af risici i forhold til organisationens overordnede mål. Heri ligger, at risikoledelse bør være både strategisk og helhedsorienteret, og den må være involverende og konkret. Men ikke mindst og det er vigtigt i denne tid - den bør være offensiv i sin tilgang. Risikoledelse handler om at arbejde med det måske mulige. Risikoledelse er i dag en nødvendighed for alle virksomheder, private som offentlige. Ikke fordi der er flere og værre risici, end tidligere (snarere tværtimod). Årsagen er derimod dels, at konsekvenserne af manglende håndtering af kritiske risici kan være betydelige, dels at fordelene ved kvalificeret håndtering af netop kritiske risici kan være tilsvarende store. Kunsten er, at identificere de kritiske risici og håndtere dem intelligent. Gøres det, bidrager risikoledelse med fire overordnede formål: Værdiskabelse, ordentlig etik, resiliens (adaptiv modstandskraft) og innovation! Peter Hecht Hansen, Adm. Dir i Euler Hermes God virksomhedsledelse indebærer bl.a., at man konkret og strategisk forholder sig til og forsøger at styre de risici, som kan true virksomheden. På moderne virksomhedssprog kaldes denne disciplin for Risk Management. Det handler om at forsøge at forestille sig, hvad der kan ske, at beskrive scenarier og derefter indføre handlingsplaner og instrumenter med det formål at minimere følgevirkningen af de beskrevne scenarier. Det kan være en omfattende og kompleks øvelse at forholde sig til hele risikobilledet. Nogle risici er lette at identificere og forholde sig til andre forekommer fjerne med risiko for de overses eller bevidst ignoreres. Den rette tilgang til Risk Management vil bidrage til virksomhedens værdiskabelse, mens en ignorering af området på længere sigt vil nedbryde værdier og måske ultimativt medføre virksomhedens konkurs. Hos Euler Hermes beskæftiger vi os med forsikring af virksomheders tilgodehavender hos debitorer. Et aktiv, som for mange virksomheders vedkommende udgør en væsentlig del af den samlede balance og derfor et aktiv, som bør håndteres ud fra et Risk Management perspektiv på strategisk niveau. Det er vores erfaring, at alt for mange virksomheder undlader at inddrage dette aktiv i deres risikobetragtninger og dermed udsætter sig selv for unødig stor risiko. Regionsdirektør Bjarne Bukdahl. TrygVesta industri I TrygVesta arbejder vi med Risk management under navnet risikorådgivning, hvortil vi har udarbejdet et værktøj, som kan medvirke til at systematisere de processer i virksomhederne, som handler om risici. Hermed er det blevet nemmere for virksomheder at implementere risikostyring. TrygVesta Risikorådgivning er en samling af praktiske hjælpeværktøjer, metodikker og services, som vores kunder kan bruge i alle faser af virksomhedens samlede risikostyring. Risici handler om uønskede hændelser og ikke mindst om, hvad der kan gøres for at undgå virkninger som økonomisk tab, mistede kunder, tab af markedsandele- og omverdenens prestige. Det betyder, at aktiv håndtering af risici er fundamentet for tilførsel af handlekraft og dynamik på alle niveauer af virksomheden. Ved at supplere de etablerede risikostyringsmodeller med en praktisk og enkel understøttelse af alle de faser i en risikostyring, der går på identifikation af risici, analyse, beslutning om håndtering og almindelig opfølgning og risikoovervågning skaber vi i samarbejde med virksomheden et helt overordnet risikobillede, en risikoholdning - og sidst men ikke mindst - forslag til risikohåndtering.

19 ANNONCEINDSTIK RISK MANAGEMENT 19 Valutakurssikring Valutakurssikring giver forudsigelighed Ved at afdække mod konsekvenserne af valutakursudsving kan virksomheden opnå en forudsigelighed, som giver bedre overblik over indtægter og udgifter AF JENS KISKER, INPUPLIC Det vigtigste argument for at afdække eller forsikre sine risici på usikre valutamarkeder er forudsigelighed. Det er i hvert fald et af hovedargumenterne, når Thomas Andersen, chefanalytiker i FX Research, Danske Markets, skal forklare vigtigheden af valutakurssikring. Ved at købe sig til en afdækning af risiciene opnår virksomheden tid til strategiske tiltag. Hvilken type af afdækning man ønsker, afhænger af det ønskede afdækningsniveau, og om der ønskes et potentiale for at kunne nyde godt af en fordelagtig valutakursbevægelse. Ofte afdækker man sine forventede indtægter og udgifter et år frem, siger han. Behovet for valutasikring er baseret på usikkerheden om den fremtidige værdi af den valuta, man handler i. Man dækker sig således mod et ustabilt cash flow i den fremmede valuta.... behovet for valutasikring er baseret på usikkerheden... Store udsving Ifølge Thomas Andersen er terminsafdækning det mest almindelige - hvor man aftaler salg eller køb af valutaen på et fremtidigt tidspunkt. På nogle valutaer kan der være tale om store kursudsving, som kan have stor betydning for værdien af indtægter og udgifter. Dollaren kan for eksempel svinge ganske meget på et år. Hvis man ser et år tilbage, er dollaren nu svækket med mere end 10 pct. Det kan blive til en hel del, siger Thomas Andersen. Han understreger, at på `emerging markets kan udsvingene være endnu større, og det kan nogle gange være svært at benytte terminssikringen på grund af den store renteforskel. Flere muligheder En anden måde at valutasikre sig på er optionsstrategier, eksempelvis såkaldte zero-cost strategier, hvor man for indtægter sikrer mod en for lav kurs og må acceptere en top for afregningskursen. Disse overvejelser er i dag en fast del af hverdagen i almindelige store danske virksomheder, hvor finansafdelingerne beskæftiger sig med den slags, siger Thomas Andersen. Få lavet en politik Om hele valutakurssikrings-idéen fortæller Claus Muhlig, statsautoriseret revisor og partner i BDO ScanRevision, at problemet opstår, når en virksomhed stille og roligt udvikler sig og kommer ind på udenlandske markeder enten i forbindelse med salg eller indkøb. Når man har valuta i sine handler, så kender man ikke værdien af denne, før man skal veksle den. Med andre ord ved man ikke, hvad man reelt har solgt sine varer for, siger han. Claus Muhlig understreger, at det drejer sig om, at virksomheden får lavet en politik for, hvordan man sikrer sig. Hvilken usikkerhed kan man leve med? Med en fornuftig politik på området får man, ifølge Claus Muhlig, mulighed for at planlægge. Det er klart, at der en vis usikkerhed forbundet med den aftale man indgår. Har man for eksempel lavet en aftale om at betale eller veksle hos banken til en bestemt kurs på en bestemt dato i fremtiden, så binder den aftale, selv om kunden ikke har betalt virksomheden beløbet. Her kan virksomheden risikere et tab, og når kunden endelig betaler, har virksomheden ikke længere nogen aftale med banken, forklarer han. Aftalen koster noget, men til gengæld kender man som virksomhed vekslekursen, når terminen kommer, uanset hvad kursen ellers måtte være på det tidspunkt. Virksomheden må forholde sig til, om den pågældende handel udgør en risiko for virksomheden, og om man kan leve med denne risiko eller ej. Desuden er det virksomheden selv, der må sørge for et overblik over, hvordan valuta i det hele taget løber ind og ud af virksomheden. Selv i mindre virksomheder kan dette pludselig tage fart, understreger Claus Muhlig. Behovet for valutasikring er baseret på usikkerheden om den fremtidige værdi af den valuta, man handler i. Med valutasikring dækker man sig mod et ustabilt cash flow i den fremmede valuta. BERLIN BUKAREST DUBLIN ISTANBUL LONDON MADRID MILANO MOSKVA MÜNCHEN PARIS PRAG TALLINN WARSZAWA ZAGREB VERDEN VENTER VI ER DER. ER DU? Danmarks Eksportråd er repræsenteret 90 steder verden over. Vi er dér, når du vil i gang eller videre. Vi har lokalkendskab og adgang til beslutningstagere på alle niveauer. Vi hjælper dig med at analysere dine forretningsmuligheder, forbedre din konkurrenceevne samt øge dit internationale salg. Læs mere på

20 20 RISK MANAGEMENT ANNONCEINDSTIK Finansiel risikostyring Finansiel risikostyring kræver overvejelse Hos DSB og Sund og Bælt benytter man forskellige former for finansiel risikostyring for at imødegå risiciene på forskellige områder som rente, valuta, olie, el og inflation. Hos Sund og Bælt er man langt med at linke en del af gælden til inflationen, mens man hos DSB står over for at skulle tage beslutningen AF JENS KISKER, INPUPLIC Hos Sund og Bælt har omkring en tredje- til en fjerdedel af gælden de seneste tre-fire år, ifølge Ole Poulsen, souschef i finansafdelingen, været linket til inflationen som et resultat af overvejelser om instrumenterne i forbindelse med den finansielle risikostyring. Man kan overordnet sige, at vores gældportefølje er delt ind i fire områder. Det er Storebælt, Øresundsbroen, Øresundsforbin delsen samt den praktiske del af finansieringen af metroen (Ørestads selskabet). Målet er at få de lavest mulige renter inden for nogle opsatte risikorammer. Det er en forholdsvis isoleret størrelse, men man kan også se det i et større perspektiv og sætte det i sammenhæng med indtægtssiden og få finansieringen til at spille sammen med resultatet, siger han. Vi besluttede os for at gå i gang med en undersøgelse af disse sammenhænge. Man kan godt have en idé om, at når den korte rente falder, så er der heller ikke så høj vækst i samfundet, og dermed falder trafikvæksten også. Det medfører i sidste ende lavere indtægter for os, men kompenseres af de lavere renteudgifter., forklarer Ole Poulsen. Omvendt vil en høj vækst i samfundet typisk blive efterfulgt af stigende renter, hvorfor de stigende trafikindtægter vil blive imødegået af stigende renteudgifter. Op til en tredjedel inflations reguleret Ole Poulsen påpeger endvidere, at broernes økonomi i høj grad er linket til inflationen, da bro priserne over en længere tidshorisont antages at stige med inflationen. Alle analyser og vurderinger blev puttet ind i en model, som gav et output, hvor vi kunne se, hvordan udgiftsog indtægtssiden hænger sammen. Vi har tre typer af gæld: Variabel, fastforrentet og en, der er linket til inflationen. På baggrund af vores ønskede risikoprofil benchmarker vi på, hvor meget vi skal have af hver gældstype, og vi har vurderet, at omkring en tredjedel til en fjerdedel af vores gæld skal være inflationsreguleret. Det begyndte vi at opbygge massivt for en trefire år siden, siger Ole Poulsen. Danmark halter bagefter Han nævner samtidig, at markedet for sådanne produkter har udviklet sig eksplosivt i de senere år, men at Danmark generelt halter noget bagefter: Der er ikke så mange udbydere på markedet, mens der er en del købere i form af for eksempelvis pensionskasser. Vi er faktisk et af de få selskaber herhjemme, der er lidt sexede på det her område, og vi gør meget for at promovere det jo flere deltagere, der er på markedet, jo bedre bliver likviditeten i produkterne. Ole Poulsen peger på, at hvis det bliver aktuelt, at Sund og Bælt skal stå for en kommende forbindelse til Tyskland, vil det være oplagt at se på denne mulighed under risikoprofilen og måske linke til både den danske- og Euroinflationen. DSB er på vej Hos DSB sidder finanschef Peder Linnebjerg og gør sig de samme overvejelser omkring inflationsrisici, som man har gjort sig hos Sund og Bælt. De fleste af vores indtægter er i dag linket til nettoprisindekset. Vi har analyseret driften for både indtægter og udgifter, som er afhængige af inflation, med henblik på at kvantificere DSBs nettoeksponering. DSB er en driftsvirksomhed, der søger stabilitet i regnskaberne på lang sigt. En bekymring kunne være, at afhængigt af hvilken type afdækning der anvendes, giver en inflationsafdækning ikke nødvendigvis den ønskede stabiliserende regnskabseffekt. Man skal i hvert fald gøre sig overvejelser om, hvorvidt man kan behandle regnskabseffekterne i årsregnskaberne på den tilsigtede vis, forklarer Peder Linnebjerg. Den foreløbige konklusion er i hvert fald, at DSB ud fra en risikobetragtning kan have interesse i at reducere inflationseksponeringen. Da infla tionsrisikoen udspringer af DSBs indtægtsside, er det også på indtægtssiden i regnskabet, en afdækning vil have sin rette plads for at opnå den stabiliserende effekt, der ønskes på såvel bundlinie som omsætning. FOTO: DSB PRESSE ARKIV Fair value-principper kan udgøre risiko I de nye regnskabsregler for både banker, forsikrings- og pensionsselskaber samt erhvervsvirksomheder er der sat fokus på fair value-opgørelser i regnskaberne og en optagelse af balanceposter til markedsværdi frem for anskaffelsesværdi. Det byder på praktiske udfordringer for især banker og erhvervsvirksomheder AF JENS KISKER, INPUPLIC Lovgivningsmæssigt kræves det i dag, at der lægges en vis risikovurdering ind i årsregnskab og ledelsesberetning. Nye regler omkring fair value og ændringer i måden at værdisætte balanceposter på byder på udfordringer for både banker, erhvervsvirksomheder og pensionssektoren. I dag skal man optage balanceposter til markedsværdien i sit årsregnskab frem for anskaffelsesværdien. Ligesom man på banksiden ikke længere kan hensætte til tab på udlån ud fra generelle satser i samme omfang som tidligere, forklarer Per Nikolaj Bukh, professor ved Institut for Erhvervsstudier ved Ålborg Universitet. Potentiel risiko Han advarer om, at faren dér kan være, at man ikke har en buffer som tidligere, hvor man hensatte for en sikkerheds skyld. Med de seneste års vækst har det ikke været noget problem, men hvis det pludselig vender, kan det få konfortsættes på side Vi tager os af det besværlige Som virksomhed støder man dagligt på den udfordring det er at udnytte konkurrencefordele, skabe salg og tjene penge. Vi hjælper lige netop med det ved at tage os af den anden side af sagen; risiciene. Kreditforsikring, kreditinformationer og vores produkt er alle redskaber, der giver mulighed for at fokusere på udvikling af virksomheden. Frederiksberg Alle Frederiksberg C Telefon: Telefax; mail: info@coface.dk