SUNDHEDSKONSEKVENSER AF VEJSTØJ OMKRING ALMENE BOLIGER
|
|
- Caspar Thorsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 SUNDHEDSKONSEKVENSER AF VEJSTØJ OMKRING ALMENE BOLIGER 1 KØBENHAVNS KOMMUNE 2014
2 KOLOFON Udgivet af: Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen 2014 Kontakt og information: Center for Sundhed, Folkesundhed København Luise Moustgaard Frandsen, Helene Bothilde Rønne, Layout og illustration: Eva Stricker Schønnemann Tryk: Rosendahls Schultz A/S 2 SUNDHEDSKONSEKVENSER AF VEJSTØJ OMKRING ALMENE BOLIGER
3 HVAD ER STØJ? Støj er uønsket eller skadelig lyd, som stammer fra menneskers aktiviteter. Det kan være støj relateret til transport med biler, tog eller fly og det kan være støj fra virksomheder. Trafik på kommunale veje er den primære årsag til, at boliger i København er belastede af støj. Trafikstøj fra veje vil derfor være omdrejningspunktet i denne vejledning. 3 KØBENHAVNS KOMMUNE 2014
4 OMFANGET AF VEJSTØJ I KØBENHAVN I København udsættes 48 % af borgerne for et støjniveau ved deres bolig, som overstiger Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi på 58 db. Det betyder, at mere end københavnere kontinuerligt udsættes for støj over den anbefalede grænseværdi ved deres bolig. Interval Boligenheder Beboere Under 58 db db db db Over 73 db Total Fordeling af Lden Vejledende grænseværdi for støj på veje Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi for støj i boligområder fra trafik på veje er Lden 58 db. Lden er en sammenvejning af støjen i tidsperioderne dag, aften og nat. Sammenvejningen betyder, at støjen tillægges et genetillæg på 5 db om aftenen og 10 db om natten. 4 SUNDHEDSKONSEKVENSER AF VEJSTØJ OMKRING ALMENE BOLIGER
5 STØJKORT HVOR LIGGER DE STØJBELASTEDE BOLIGER I KØBENHAVN Uddrag fra støjkortlægning herunder. Jo mørkere farve jo mere støj. Over 78 db db db db db 5 KØBENHAVNS KOMMUNE 2014
6 TRAFIKSTØJ OG SUNDHED De senere års undersøgelser styrker antagelsen om, at der er en sammenhæng mellem trafikstøj og følgende sundhedsmæssige konsekvenser: irritation, søvnforstyrrelser, stressreaktioner, forhøjet blodtryk og hjertekarsygdom. Støj og søvn Støj kan påvirke nattesøvnen, så man får svært ved at falde søvn og får afbrudt søvnen med mange og hyppige opvågninger. Særligt voksne oplever dårligere søvn som følge af støj. Børn er mindre sensitive for nattestøj, da de ikke vågner så let som voksne. Skifteholdsarbejdere er særligt udsatte, fordi deres søvnkvalitet ofte er dårlig på grund af skiftende søvnmønstre. Manglende eller dårlig søvn kan have store konsekvenser for livskvaliteten. Træthed kan medføre manglende overskud til socialt samvær, hvilket kan ende med social isolation og ensomhed. Træthed kan også medføre læringsproblemer, dårligere hukommelse, koncentrationsbesvær samt dårligere præstationsniveau. Det kan være en udfordring for børn og unge, der går i skole og voksne i forhold til jobbet. Støj og irritation Den mest udbredte reaktion på støj er irritation. Irritation er en form for stressreaktion, som reducerer livskvaliteten. Både voksne og børn kan føle sig generet af støj, og reaktionsmønstrene minder om hinanden. 6 SUNDHEDSKONSEKVENSER AF VEJSTØJ OMKRING ALMENE BOLIGER
7 Støj og stress Trafikstøj forårsager stressreaktioner i form af øget udskillelse af stresshormoner, der får kroppen til at gå alarmberedskab og som igen har en negativ virkning på fx blodtrykket. Og samtidig kan de afledte negative effekter af støjen såsom irritation og dårlig søvn have en stressudløsende virkning. Det er fysisk og psykisk belastende at være vedvarende stresset, og derfor er det sundhedsskadeligt konstant at blive udsat trafikstøj. Børn er mere sårbare overfor stresspåvirkninger end voksne, da de har sværere ved at håndtere stress. Støj og forhøjet blodtryk Forhøjet blodtryk er en sygdom, som kan opstå på grund af udløsende faktorer som rygning, overvægt, et stort alkoholforbrug og kan forværres ved konstant støjpåvirkning. Forhøjet blodtryk øger arbejdsbelastning for hjertet, fordi blodet pumpes ud mod en større modstand. Forhøjet blodtryk påvirker de små blodkar, der har lettere ved at briste. Det medfører hjerneblødning med risiko for lammelser. Forhøjet blodtryk kan føre til åreforkalkning, der øger risikoen for at få blodpropper, fordi blodkarret forsnævres, og blodtrykket dermed stiger. 7 KØBENHAVNS KOMMUNE 2014
8 Støj og hjertekarsygdom Hjertekarsygdomme er sygdomme i hjertets og kroppens blodårer. Sygdommene skyldes hovedsageligt åreforkalkning, der reducerer ilttilførslen til kroppens væv. Risikoen for hjertekarsygdomme stiger, hvis man har forhøjet blodtryk, eller kroppen hyppigt udsættes for stress. Det er blandt andet gennem disse medvirkende faktorer, at støj kan øge risikoen for at få en hjertekarsygdom. Risikoen for at få en hjertesygdom øges med stigende støjniveau. STØJ BIDRAGER TIL ULIGHED I SUNDHED I BOLIGOMRÅDER På grund af støjgenerne er de boliger, der er beliggende ved stærkt trafikerede veje mindre attraktive end boliger beliggende på mindre befærdede veje. Huslejepriserne eller huspriserne er derfor typisk relativt lavere. Boligerne bliver ofte anvist til borgere med lav indkomst. Lav indkomst er ofte forbundet med kort eller ingen uddannelse samt manglende beskæftigelse eller ufaglært arbejde. Udover at denne borgergruppe kan opleve økonomisk stress og udsættes for støj i og uden for boligen, så dokumenterer Sundhedsprofilundersøgelser, at borgere med kort eller ingen uddannelse også har et lille indtag af frugt og grønt, en hverdag præget af meget stillesiddende aktivitet og et stort forbrug af tobak. Summen af disse faktorer medfører en ophobning af dårlige livsvilkår, hvilket betyder, at beboere i udsatte boligområder er relativt mere syge og dør i en relativt yngre alder end beboere i mere attraktive boligområder. 8 SUNDHEDSKONSEKVENSER AF VEJSTØJ OMKRING ALMENE BOLIGER
9 HVORDAN KAN STØJ BEGRÆNSES? Støj fra trafikken er et strukturelt problem med store individuelle konsekvenser. Handlemulighederne for den enkelte er ofte begrænset til brug af ørepropper, fordi man kan være tvunget til at blive boende i en støjende bolig, der er relativt billig i husleje. Borgerne kan i nogle tilfælde selv foretage støjisolerende løsninger, men hvis man bor i lejebolig er det svært selv at iværksætte tiltag, der kan reducere støjen. Kommunen og boligorganisationerne kan iværksætte tiltag, der kan begrænse støjen. Trafikstøj kan begrænses på forskellige måder: Støjen fra selve støjkilden kan mindskes eksempelvis ved udlægning af støjreducerende asfalt, begrænsning af trafikmængden eller nedsættelse af hastigheden. Brug mere støjsvage dæk Der er forskel på hvor meget dæk støjer. EU har en mærkningsordning for dæk således at man kan vælge at køre på dæk, som er mærkede til et lavt støjniveau Kør i el- eller brintbiler Ved bykørsel har støjen fra både bilens motor og dæk stor betydning for den samlede trafikstøj. Elbiler og brintelektriske biler har generelt et betydeligt lavere støjniveau end benzin- og dieselbiler. Udbredelsen af støj kan nedbringes ved afskærmning mellem støjkilden og modtageren. Støjen hos modtageren kan mindskes typisk med støjdæmpende vinduer Byplanlægning, herunder omarbejdelse af trafikale ruter 9 KØBENHAVNS KOMMUNE 2014
10 Oversigten nedenfor viser gevinsterne ved forskellige støjreducerende tiltag. Tiltag Støjdæmpende effekt Øvrige effekter Støjreducerende asfalt Hastighedsnedsættelse 1-4 db Øgede muligheder for rekreation og byliv 1-2 db Færre ulykker Begrænse trafikken 1-3 db Mindre luftforurening Færre ulykker Mere byliv Støjisolering lydruder 5 db Bedre indeklima Mindre energiforbrug Støjisolering nye vinduer med forsatsruder 10 db Bedre indeklima Mindre energiforbrug Lokale støjskærme 5-15 db Øgede muligheder for rekreation Øget fysisk aktivitet 10 SUNDHEDSKONSEKVENSER AF VEJSTØJ OMKRING ALMENE BOLIGER
11 HVORDAN KAN TRAFIKSTØJ BEGRÆNSES I FORBINDELSE MED RENOVERING AF ALMENE BOLIGER? I 2010 indgik Københavns kommunen og de almene boligorganisationer i København Hovedaftalen, der er en politisk aftale om et gensidigt forpligtende samarbejde. Aftalen indeholder en række emner og succeskriterier, som partnerne arbejder for, herunder støjbekæmpelse Almene boliger udgør 20 % af boligmassen i København. De almene boliger er relativt højt repræsenteret i de udsatte støjområder. Derfor kan støjbekæmpelse i disse udsatte almene boligafdelinger bidrage positivt til livskvaliteten for en stor gruppe af byens borgere. Alle tiltag, der mindsker støjen langs det overordnede vejnet vil medvirke til at mindske behovet for støjisolering af eksisterende boliger. Men der er ikke udsigt til at disse virkemidler alene kan løse de eksisterende problemer med støjbelastede boliger. Almene boligorganisationer kan således bidrage til at reducere støjen i boligerne ved at gøre brug af støjisolerende løsninger samt lokale støjskærme. Som det fremgår af tabellen ovenfor kan der være ganske store støjreducerende virkninger i boligen af netop denne type tiltag. I forbindelse med planlægning af støjdæmpende foranstaltninger for almene boliger fx i forbindelse med gennemførsel af fysiske helhedsplaner eller andre mindre renoveringer, kan de almene boligorganisationer med fordel tage kontakt til kommunen. Kommunen vil typisk kunne rådgive om optimale støjdæmpende foranstaltninger i forhold til områdets generelle karakter og udformning. 11 KØBENHAVNS KOMMUNE 2014
12 ROLIGBOLIG.DK Miljøstyrelsen, Landsbyggefonden og Socialministreriet har sammen lavet en kampagne med fokus på trafikstøj. Kampagnen hedder ROLIGBOLIG og informerer beboere og ledelse i almene boligafdelinger om vejstøjs konsekvenser for helbred og livskvalitet. Kampagnen giver gode råd om metoder til at dæmpe støjen. Hvis en støjplaget ejendom skal renoveres, giver det god mening at tænke bekæmpelse af vejstøj ind. Lydisolerende ruder er en lille post set i relation til en større renovering. Støjisolerende løsninger Støjisolerende løsninger omfatter eksempelvis lydruder, karnapper samt lydskodder omkring vinduer eller altanindækning. Der er et stort lydreducerende potentiale ved disse løsninger, om end de udelukkende har effekt på støjniveauet inde i boligerne. Støjisolering af eksisterende boliger omfatter som regel udskiftning af ruder eller vinduer. Princippet i en lydrude er, at der anvendes forskellige glastykkelser samt evt. lamineret glas. Typisk vil en rude med opbygningen (8 mm glas 12 mm luft 4 mm glas) være god til isolation mod trafikstøj. Vægten af vinduet øges, når der isættes en lydrude, og der kan derfor være særlige krav til håndtering, når den indbygges. Der er også mulighed for at etablere en forsatsramme med et glas som er tykkere end den yderste rude. Stor afstand mellem de to ruder har også en positiv lydisolerende effekt. Tætningslister øger også vinduets tæthed og dermed vinduets lydisolation. Undertiden kan der være brug for mere omfattende foranstaltninger, hvis boligen har en let facadekonstruktion og dårlig isolering. 12 SUNDHEDSKONSEKVENSER AF VEJSTØJ OMKRING ALMENE BOLIGER
13 Støjskærme Opsætning af støjskærme i lange ubrudte forløb langs vejen kan have et stort støjreducerende potentiale på op til 15 db langs de strækninger, hvor det er fysisk muligt at opstille skærme. Dette benyttes ofte langs motorvejsstrækninger. I København er det vanskeligt at indpasse den klassiske støjskærm med ubrudte forløb i bymiljøet, da den kun kan anvendes på strækninger uden direkte adgang eller indkørsel til boliger. Endvidere mangler der plads mellem vej og boliger, for at kunne opnå en tilstrækkelig effekt af skærmen. Alternativt til den klassiske støjskærm, som kendes fra motorvejsstrækninger, kan anvendes en lokal støjafskærmning. Ved den model etableres en enkel eller få skærme ved den støjramte bolig og tilhørende udearealer. Der kan bruges varierende højder, former og materialer for at raffinere det æstetiske udtryk. Effekten af støjskærme afhænger af skærmens højde, udstrækning, materiale og afstanden mellem skærm og bolig. Typisk vil der kunne opnås en stor effekt i stueetagen i de bebyggelser, der ligger langs vejen samt en vis effekt på første sal, mens der ikke opnås effekt på støjniveauet højere i bygningen. En støjskærm er således en relativt dyr løsning i forhold til antallet af boliger, der får gavn af skærmen. En høj og lydmæssigt effektiv støjskærm kan desuden have uhensigtsmæssige skyggevirkninger. Udover den støjreducerende effekt kan opstilling af lokale støjskærme virke som en barriere mellem vejtrafik og udenoms arealerne. De lokale støjskærme kan således have en positiv effekt på beboernes lyst til at opholde sig udendørs, særligt hvis støjskærmene er dekorative eller udstyret med eksempelvis en klatrevæg, basketball net eller andet, som opfordrer til udendørs leg og aktivitet. 13 KØBENHAVNS KOMMUNE 2014
14 STØJISOLERENDE LØSNINGER I FOLEHAVEN I Folehaven er der opsat lydskodder på 36 lejligheder ud mod vejen. Lydskodden er en glaskasse, der monteres på en skinne uden på det eksisterende vindue. Lydskodden nedsætter støjen med op til 15 db, når vinduet er lukket. Lydskodden giver mulighed for lettere udluftning, mens den er trukket for vinduet, hvilket dæmper støjen en del mere, end hvis vinduet er åbent uden lydskodde. En undersøgelse blandt beboerne i Folehaven viser, at lydskodden fungerer efter hensigten. Et flertal oplyser, at skodden dæmper støjen noget eller meget, og at lydmiljøet forbedres. Stort set alle de adspurgte bruger skodden hele tiden. Ingen af de beboere, der har fået påmonteret lydskodden føler sig generet af trafikstøjen, mens det gælder for 17 % af beboerne, der ikke har fået påmonteret skodden. STØJSKÆRME I FOLEHAVEN OG PÅ TAGENSVEJ I Folehaven er der bygget en enkelt støjskærm mellem to husblokke. Det primære formål med den støjafskærmende mur er at reducere den udendørs støj og skabe et attraktivt rekreativt miljø. I en undersøgelse angiver en fjerdedel af de beboere, der bor ved muren, at de bruger det afskærmede område, mens kun få beboere angiver, at de bruger udendørsarealerne mere nu end før, muren blev bygget. Der er ikke gennemført målinger af den støjreducerende effekt af muren. Det er igangsat et støjskærmsprojekt på Tagensvej, De 3 Søstre. Der etableres to støjskærme i mellemrummene mellem de tre boligblokke. Begge støjskærme skal være i samme højde som bygningerne, hvorfor de lydmæssigt er meget effektive og der således etableres to støjsvage gårdrum. Samtidig indeholder støjskærmene åbninger og er transparente for dagslys. Projektet udføres som et bæredygtigt demonstrationsprojekt. Støjskærmene samt viden fra udviklingen af prototypen skal kunne anvendes til andre bebyggelser, der ligger ud til stærkt trafikerede veje. 14 SUNDHEDSKONSEKVENSER AF VEJSTØJ OMKRING ALMENE BOLIGER
15 EN KOMBINATION AF VIRKEMIDLER Støjisolerende løsninger såsom lydruder eller lydskodder har umiddelbart de største effekter i forhold til at mindske støjen i boligen. Til gengæld har de støjisolerende løsninger i langt mindre grad end de øvrige virkemidler afledte sundhedseffekter såsom øgede muligheder for rekreation og byliv, nedsættelse af luftforurening og trafikulykker. Derfor vil den mest optimale løsning i de fleste tilfælde være en kombination af flere støjreducerende tiltag såsom støjreducerende løsninger kombineret med hastighedsbegrænsning, udlægnings af støjreducerende asfalt og forbedring af trafikinfrastrukturen for cyklister, gående og pendlere. DIALOG MED KOMMUNEN OM STØJGENER Ligesom, at det er svært for den enkelte beboere, at gøre noget ved støjgener, så vil boligorganisationernes indsatser og handle muligheder for at mindske støjgenerne været begrænset til egen matrikel, hvorfor det er vigtigt at etablere dialog med kommunen om at løse problemet. En overordnet drøftelse om støjdæmpende foranstaltninger og kommunens muligheder for at bidrage til løsninger, kan med fordel bringes op på den årlige styringsdialog mellem kommune og boligorganisationerne. I forbindelse med planlægning af støjdæmpende foranstaltninger for almene boliger fx i forbindelse med gennemførsel af fysiske helhedsplaner eller andre mindre renoveringer, kan de almene boligorganisationer med fordel tage kontakt til kommunes Teknik- og Miljøforvaltning. Kommunen vil typisk kunne rådgive om optimale støjdæmpende foranstaltninger i forhold til områdets generelle karakter og udformning. 15 KØBENHAVNS KOMMUNE 2014
16 16 SUNDHEDSKONSEKVENSER AF VEJSTØJ OMKRING ALMENE BOLIGER
SUNDHEDSKONSEKVENSER AF VEJSTØJ OMKRING ALMENE BOLIGER
SUNDHEDSKONSEKVENSER AF VEJSTØJ OMKRING ALMENE BOLIGER 1 KOLOFON Udgivet af: Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen 2014 Kontakt og information: Center for Sundhed, Folkesundhed København
Læs mereSamfundsøkonomiske. Luft- og Støjforureningen i Danmark. Signe Anthon, Christa Lindholm, Jesper Schou & Kathrine Veie. Christiansborg, 16/11-2011
Samfundsøkonomiske omkostninger ved trafikstøj Signe Anthon, Christa Lindholm, Jesper Schou & Kathrine Veie Luft- og Støjforureningen i Danmark Christiansborg, 16/11-2011 Trafikstøj - Økonomi og Miljø
Læs mereStøjgener. Side 1 af 6. Bolius Fakta nr. 1203. Den 29 aug. 2007
Bolius Fakta nr. 1203. Den 29 aug. 2007 Støjgener der kommer udefra: Generende støj fra trafik og virksomheder kan bekæmpes med støjskærme, og selve huset kan tætnes med lydisolerende vinduer. INDHOLD
Læs mereXXXXX. SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune
XXXXX SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune.
Læs mereDemonstration af trafikstøj med lydeksempler. Abstract. Vanskelig formidlingsopgave
Afdelingschef Allan Jensen, Acoustica Carl Bro. Medlem af Miljøudvalget, Nordisk Vejteknisk Forbund. Acoustica Carl Bro, Granskoven 8, 2600 Glostrup. Tlf. 43 48 65 75, e-mail: alj@carlbro.dk Abstract Det
Læs mereDeltidsansattes psykiske arbejdsmiljø
1 Deltidsansattes psykiske arbejdsmiljø Deltidsansatte oplever oftere end fuldtidsansatte psykiske belastninger i deres job. Det tyder dog ikke på, at det skyldes tidspres og andre arbejdsmæssige faktorer.
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE 2015 PLEJEBOLIG ØRESTAD PLEJECENTER
BRUGERUNDERSØGELSE PLEJEBOLIG ØRESTAD PLEJECENTER Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Brugerundersøgelse : Plejebolig 1 Brugerundersøgelse Plejebolig Brugerundersøgelsen er udarbejdet af Epinion P/S og Afdeling
Læs mereOvervægt udgør et stadigt stigende folkesundhedsproblem. Hele 47 % af den voksne befolkning er overvægtige heraf er 13 % svært overvægtige.
N O TAT Mål for udviklingen i danskernes sundhed s- tilstand KL s bud 1. De sundhedsmæssige udfordringer Den danske middellevetid ligger fortsat under OECD-gennemsnittet. De seneste tal fra 2009 viser
Læs mereBilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT Bilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014 Bilag 1 til indstilling om brugerundersøgelser 2014. Sundheds-
Læs mereVed aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik
Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik 1 Indhold Socialpolitikken og Socialudvalgets MVV... 3 Politikkens fokusområder...
Læs mereLavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem
Fakta om økonomi 18. maj 215 Lavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem Beregningerne nedenfor viser, at reduktion i kontanthjælpssatsen kun i begrænset omfang øger incitamentet
Læs mere1. maj tale Samsø. Dejligt at være her. Er I ved at komme i 1. maj-humør?
1. maj tale Samsø Dejligt at være her. Er I ved at komme i 1. maj-humør? 1.maj er arbejderbevægelsens vigtigste demonstrationsdag og festdag. 1. maj går arbejdere over det meste af verden i demonstration
Læs mereEnhed for Selvmordsforebyggelse. Information til pårørende
Enhed for Selvmordsforebyggelse Information til pårørende 2 Kort om denne pjece Denne pjece er til dig, der er pårørende til en person, der skal i gang med et behandlingsforløb hos Enhed for Selvmordsforebyggelse.
Læs mereSammen om sundhed mere af det der virker! Aarhus Kommunes sundhedspolitik 2015-2018. Udgiver: Aarhus Kommune, Sundhed og Omsorg, Rådhuspladsen 2,
1 Sammen om sundhed mere af det der virker! Aarhus Kommunes sundhedspolitik 2015-2018. Udgiver: Aarhus Kommune, Sundhed og Omsorg, Rådhuspladsen 2, 8000 Aarhus C Kontakt: sundhedspolitik@mso.aarhus.dk
Læs merePAS PÅ DIG SELV SOM PÅRØRENDE
PAS PÅ DIG SELV SOM PÅRØRENDE Hvem er jeg Fysioterapeut gennem 20 år Bruhn Coaching- fokus på kronikere, pårørende, stress og trivsel Bor i Randers, gift med Jakob. Har børnene Rasmus(17), Anna(15) og
Læs mereAPV og trivsel 2015. APV og trivsel 2015 1
APV og trivsel 2015 APV og trivsel 2015 1 APV og trivsel 2015 I efteråret 2015 skal alle arbejdspladser i Frederiksberg Kommune udarbejde en ny grundlæggende APV og gennemføre en trivselsundersøgelse.
Læs mereSTØJHANDLINGSPLAN FOR VIBORG KOMMUNE MAJ 2009. Støjhandlingsplan Viborg Kommune. Udgivelsesdato : 06. maj 2009
Støjhandlingsplan Viborg Kommune STØJHANDLINGSPLAN FOR VIBORG KOMMUNE MAJ 2009 Udgivelsesdato : 06. maj 2009 Støjhandlingsplan Viborg Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE INDLEDNING 3 1 EN OVERSIGT OVER DE
Læs mere8 GUG SKOLE. Gug Skole er beliggende i den sydlige del af Gug og grænser op til Sønder Tranders Vej og Solhøjsvej.
8 GUG SKOLE Gug Skole er beliggende i den sydlige del af Gug og grænser op til Sønder Tranders Vej og Solhøjsvej. Figur 114. Skoleruter til Gug Skole. Vejene Sønder Tranders Vej, Solhøjsvej og Landlystvej
Læs mereOplæg om ensomhed blandt ældre
Oplæg om ensomhed blandt ældre 1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta 2 Hvordan kan man identificere ensomhed? 3 Hvordan kan man italesætte ensomhed? 4 Hvordan kan man handle på ensomhed? 5 Opsamling Ensomhed
Læs merePotentiale for overflytning af korte bilture til cykel og gang. Linda Christensen, LCH@Transport.DTU.dk Thomas Jensen, TCJ@Transport.DTU.
Potentiale for overflytning af korte bilture til cykel og gang Linda Christensen, LCH@Transport.D.dk Thomas Jensen, TCJ@Transport.D.dk Andelen, der går og cykler afhængig af rejselængden Rejselængden er
Læs mereKort om ECT Information til patienter og pårørende om behandling og bedøvelse
Kort om ECT Information til patienter og pårørende om behandling og bedøvelse 2 Hvad er ECT-behandling? Behandling med ECT anvendes ved forskellige typer af psykisk sygdom, specielt når patienterne har
Læs mereResultater fra Sundhedsprofilen 2013
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Resultater fra Sundhedsprofilen Den 5. marts offentliggøres den nationale sundhedsprofil og den 6. marts en profil for
Læs mereInspirationsmateriale til drøftelse af. rammerne for brug af alkohol i. kommunale institutioner med børn
Inspirationsmateriale til drøftelse af rammerne for brug af alkohol i kommunale institutioner med børn Rammer for brugen af alkohol som led i en alkoholpolitik i kommunale institutioner med børn Indledning
Læs mereRegler om støj fra vindmøller
Regler om støj fra vindmøller Jørgen Jakobsen, Miljøstyrelsen Vindmøller Biopix.dk: N Sloth Oversigt Andre slags støj Anmeldelse af ny vindmøller Er der plads? Hvad kan kommunen bestemme? Tilsyn og kontrol
Læs mereHvordan ligger verdenshjørnerne i forhold til den måde, du ønsker huset placeret?
20 Vi bygger hus Trin 3: Find grunden Trin 3: Find grunden I dette kapitel ser vi nærmere på overvejelserne omkring køb af selve grunden til byggeriet. Her skal du blandt andet sikre dig, at drømmehuset
Læs mereLektion 01 - Mig og mine vaner DIALOGKORT. Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund?
Lektion 01 - Mig og mine vaner DIALOGKORT 01 Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund? Lektion 01 Mig og mine vaner fakta Hænderne er den mest almindelige smittevej for almindelige
Læs mereSpørgsmål til måling af medarbejdertrivsel
9. juni 2009 j.nr. 08-633-2 Spørgsmål til måling af medarbejdertrivsel 1. Anerkendelse 1. Bliver dit arbejde anerkendt og påskønnet af din nærmeste leder? 2. Bliver dit arbejde anerkendt og påskønnet af
Læs mereStatsgaranteret udskrivningsgrundlag
Statsgaranteret udskrivningsgrundlag giver sikkerhed under krisen Nyt kapitel Resumé For 2013 har alle kommuner for første gang valgt at budgettere med det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Siden
Læs mereForældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET
Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET Forord Børn i 0-6 års alderen lærer hele tiden. De lærer, mens de leger selv og med andre børn, synger, lytter, tager tøj på og de lærer rigtig meget i
Læs mereBilag 1. Status på mål for sundhedspolitik 2015-2018
Bilag 1. Status på mål for sundhedspolitik 2015-2018 April 2016 Denne statusopfølgning giver en status på de mål, der er sat i Frederiksberg Kommunes Sundhedspolitik 2015-2018. Notatet følger op på udviklingen
Læs merePsykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA
Psykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA November 2006 2 Medlemsundersøgelse om psykisk arbejdsmiljø og stress FOA Fag og Arbejde har i perioden 1.-6. november 2006 gennemført en medlemsundersøgelse
Læs mereBILAG A SPØRGESKEMA. I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer.
16 BILAG A SPØRGESKEMA I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer. Skalaernes spørgsmål indgår i et større spørgeskema, der omfatter i alt 26 skalaer
Læs mereKalundborg kommune september 2008. Ældrepolitik
Kalundborg kommune september 2008 Ældrepolitik Ældrepolitik i Kalundborg Kommune Introduktion Kalundborg Kommunes skal være et godt sted at bo gennem hele livet. Den vision danner udgangspunkt for kommunens
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold. FOA Kampagne og Analyse April 2012
Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold FOA Kampagne og Analyse April 2012 Indhold Resumé... 3 Psykisk arbejdsmiljø... 5 Forholdet til kollegerne...
Læs merei Akutmodtagelsen på AAUH
Fremtidens Tryghedsskabende Patientstue har til formål at forbedre oplevelsen for patienter og personale under behandlingen. i Akutmodtagelsen på AAUH Tanken bag det nye koncept er, at gøre de fysiske
Læs mereSundheds- og Omsorgsudvalgets høringssvar til bydelsplaner gældende for 2013 2016
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsudvalget Borgmesteren Til Økonomiforvaltningen Att.: specialkonsulent Marc J. Jørgensen, Center for Byudvikling Sundheds- og Omsorgsudvalgets høringssvar til bydelsplaner
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen
FOA Kampagne og Analyse 3. oktober 2012 Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen FOA har undersøgt medlemmernes oplevelse af mobning på arbejdspladsen i april og juni 2012. Dette notat belyser,
Læs mereFrivillighedspolitik. Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune. Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1.
Frivillighedspolitik Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1. marts 2016 Skive det er RENT LIV Forord I efteråret 2015 har frivillige,
Læs mereNår mor eller far er ulykkesskadet. når mor eller far er ulykkesskadet
Når mor eller far er ulykkesskadet når mor eller far er ulykkesskadet 2 Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder, der er ulykkesskadet. Kan dit barn læse, kan det
Læs mereHøring om lov om røgfri miljøer
Høring om lov om røgfri miljøer Knud Juel Axelborg, 11. oktober 2010 Indhold Rygning Tobaksforurenet luft (passiv rygning) Loven fra 15/8 2007 Hvor farlig er rygning? 20-25 % af alle dødsfald er relateret
Læs mereSocialpolitiske pejlemærker for København
Socialpolitiske pejlemærker for København Socialforvaltningens kerneopgave er at hjælpe socialt udsatte københavnere og københavnere med særlige behov og at understøtte og udvikle deres potentialer. Det
Læs mereAttraktive arbejdspladser er vejen frem
Attraktive er er vejen frem 2 Konklusion Omkring halvdelen af offentligt ansatte FTF ere er ansat på en, der ikke er attraktiv. Samtidig ses, at personer, der ansat på ikke-attraktive er i stort omfang
Læs mereStøjberegningernes resultater er støjbelastningen på facaderne, samt støjkort dannet ved beregning af støjniveauet i et net af punkter.
NOTAT Projekt Støjnotat Lokalplanforslag for plejeboliger i Køge Nord Kunde Køge Kommune Notat nr. 1 Dato 2015-07-14 Til Fra Eva Schønnemann, Køge Kommune Kristine Hillig, Jens Duch 1. Indledning I forbindelse
Læs mereHandicap politik. [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. april 2016
l Handicap politik [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 Forord Fredensborg Kommune er en handicapvenlig kommune, der skaber gode vilkår for borgere med handicap, så den enkelte borger
Læs mereDebatten om moderne vindmøller i Danmark. Indlæg d. 25/2 2015 Henrik Vinther, VidenOmVind
Debatten om moderne vindmøller i Danmark Indlæg d. 25/2 2015 Henrik Vinther, VidenOmVind VidenOmVind Organisationer og virksomheder i vindmøllebranchen står bag www.videnomvind.dk Skriftlige kommunikationsprodukter
Læs mereSkriftlig opsamling på temamøde om ulighed i sundhed. januar 2016
Skriftlig opsamling på temamøde om ulighed i sundhed januar 2016 Indholdsfortegnelse Side 2 Introduktion Side 3 Baggrund om ulighed i sundhed Side 4 Politiske handlemuligheder Side 5 De vigtigste pointer
Læs mereBilag 1 3. Bemærkninger indkommet under den offentlige fremlæggelse fra den 29. august til den 24. oktober 2012
Bilag 1 3 Bemærkninger indkommet under den offentlige fremlæggelse fra den 29. august til den 24. oktober 2012 carsten@primdal.dk 23-10-2012 Højbjerg den 23. oktober 2012 To: /O=AAKMAILORG/OU=EXCHANGE
Læs mereKapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).
Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,
Læs mereSkal jeres ejendom have et løft?
Skal jeres ejendom have et løft? Drømmer I om tætte vinduer, nyt tag, toilet og bad i lejligheden, eller har I ideer til spændende energirigtige projekter? Bæredygtig Byfornyelse for alle københavnere
Læs mereØkonomisk analyse. Danskernes sundhedsopfattelse af æg øges
Økonomisk analyse 3. januar 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes sundhedsopfattelse af æg øges Highlights: - I 2012 købte de fleste
Læs mereFærdigvarer type og mængde: 6. Anlæggets kapacitet for strækningsanlæg: X Med udbygningen af rundkørslen forventes at opnå en tilstrækkelig kapacitet
Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Navn og adresse på bygherre Bygherres kontaktperson og telefonnr. Projektets
Læs mereHvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland 2013
Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland 2013 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på udvalgte områder tal fra 2013 med tal fra 2010 - det år,
Læs mereResultater af test og evaluering af Stress Graph i Psykiatriens hverdagstestere. Testperiode: 25. januar 30. marts 2016
Resultater af test og evaluering af Stress Graph i Psykiatriens hverdagstestere Testperiode: 25. januar 30. marts 2016 April 2016 1. Baggrund Virksomheden Sumondo ønskede at få testet monitoreringsløsningen
Læs mereKommuneplantillæg 1. til Kommuneplan 2013-2025 - Klimatilpasningsplan
Kommuneplantillæg 1 til Kommuneplan 2013-2025 - Klimatilpasningsplan Kommuneplantillæg 1 Hørsholm Kommune Indholdsfortegnelse Redegørelse... 3 Baggrund og forudsætninger... 3 Klimaændringer... 3 Risikobilledet...
Læs mereSådan rykker vi i det almene
Sådan rykker vi i det almene Om potentialerne for energibesparelser i det almene byggeri Konference i DGI Byen den 22. april 2010 Ved adm. dir. Jesper Nygård, KAB Energirenoveringer i den almene sektor
Læs mereBæredygtighedsskema. Sådan gør du:
Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med ansøgning om lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag dit projekt indeholder. Beskrivelsen er opdelt i emner, som svarer
Læs mereALMENE BOLIGER GENERELLE BESTEMMELSER TILLÆG NR. 44 TIL KOMMUNEPLAN 2011
TILLÆG NR. 44 TIL KOMMUNEPLAN 2011 ALMENE BOLIGER GENERELLE BESTEMMELSER Vedtaget af Borgerrepræsentationen den xx xx 2015. Offentliggjort den yy yy 2015. HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG? Kommuneplantillæg
Læs merePeriodisk feber med aftøs pharyngitis adenitis (PFAPA)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Periodisk feber med aftøs pharyngitis adenitis (PFAPA) Version af 2016 1. HVAD ER PFAPA 1.1 Hvad er det? PFAPA er en forkortelse for Periodisk Feber Aftøs
Læs mereSundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Østerby Skole
Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33
Læs mereBILAG 1 BYP 25. januar 2016. Indsigelser/bemærkninger til lokalplanforslag 01.B6.1 Boligområde ved Korsholmsvej i Aulum INDHOLD
INDHOLD Indsigelsesnotat med behandling af indsigelser Indsigelse fra beboere på Korsholmsvej, Kirkegade og Østergaardsvej i Aulum Bemærkning fra FDF Aulum BILAG 1 BYP 25. januar 2016 Indsigelser/bemærkninger
Læs mereGodt fire ud af ti privatansatte har intet sygefravær
26. maj 2014 ARTIKEL Af Louise Jaaks Sletting Godt fire ud af ti privatansatte har intet sygefravær 43 pct. af de ansatte på det private arbejdsmarked har ikke haft en eneste sygefraværsdag i 2012. I kommuner
Læs mereDialog APV Arbejdspladsvurdering
Dialog APV Arbejdspladsvurdering for Christiansen & Essenbæk A/S Afdeling: APV-deltagere: Revision: Dialog APV er en metode til at gennemføre APV ved en samtale mellem ledelse og ansatte. I kan udarbejde
Læs mereUFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB
28. januar 28 af Kristine Juul Pedersen direkte tlf. 3355 7727 Resumé: UFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB Selvom beskæftigelsen er steget, bliver der nedlagt lige så mange ufaglærte job i dag som
Læs mereRammer til udvikling hjælp til forandring
Rammer til udvikling hjælp til forandring Ungdomskollektivet er et tilbud til unge, som i en periode af deres liv har brug for hjælp til at klare tilværelsen. I tæt samarbejde tilrettelægger vi individuelle
Læs mereHelbred og sygefravær
8. juli 2016 Helbred og sygefravær Langt størstedelen af FOAs medlemmer vurderer, at deres helbred er godt eller nogenlunde godt. Til gengæld forventer hvert femte medlem ikke at kunne arbejde, til de
Læs mereSkoler sætter psykisk sygdom på dagsordnen
Skoler sætter psykisk sygdom på dagsordnen Unge med en psykisk sygdom efterlyser større opmærksomhed og støtte fra lærerne på skoler og uddannelsesinstitutioner. Det viser en rundspørge foretaget for EN
Læs mereFredericia på forkant
Fredericia Kommune Fredericia på forkant Strategi til fornyelse af den kommunale opgaveløsning Formål Byrådet i Fredericia Kommune vedtog i april 2015 en ny fælles vision. I samarbejde med borgere og civilsamfund
Læs mereVISIONER OG MÅL En kort introduktion til den psykosociale indsats i Rudersdal Kommune
VISIONER OG MÅL En kort introduktion til den psykosociale indsats i Rudersdal Kommune Rudersdal Kommune 2012-2022 VISIONER OG MÅL for den psykosocial indsats i Rudersdal Kommune 2012-2022 Indledning Rudersdal
Læs mereSF budgettale, budget 2017, 1. september 2016 (Det talte ord gælder)
Sisse Marie Welling (SF) SF budgettale, budget 2017, 1. september 2016 (Det talte ord gælder) Hvis denne tale var skrevet i april måned så havde den været kulsort. Dengang kastede Regeringens omprioriteringsbidrag
Læs mereFredagseffekt en analyse af udskrivningstidspunktets betydning for patientens genindlæggelse
Fredagseffekt en analyse af ets betydning for patientens genindlæggelse Formålet med analysen er at undersøge, hvorvidt der er en tendens til, at sygehusene systematisk udskriver patienterne op til en
Læs mereSundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Højmarkskolen
Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Højmarkskolen December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen
Læs mereTal om efterskolen august 2012
Tal om efterskolen august 2012 Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27 H, 2. 1463 København K Tlf. 33 12 86 80 Fax 33 93 80 94 info@efterskoleforeningen.dk www.efterskole.dk www.efterskoleforeningen.dk
Læs mereBeregning af udendørs vejtrafikstøjniveau på Hovedgaden 73-79 og Vagtelvej 1 i Syddjurs kommune. Hovedgaden 73-79 og Vagtelvej 1, 8410 Rønde
Trafikstøj veje Rapport nr. antal sider BE-01-180516. Sider inkl. denne: 7 Rapport titel Beregningssted Rekvirent Beregning af udendørs vejtrafikstøjniveau på Hovedgaden 73-79 og Vagtelvej 1 i Syddjurs
Læs mereBornholms vækstbarometer
Bornholms vækstbarometer Temadag 10. september 2008 Bornholms Vækstforum Indhold Befolkning... 3 Menneskelige ressourcer... 4 Beskæftigelse... 8 Økonomisk vækst... 9 Trafikal tilgængelighed... 11 Udgivet
Læs mereGØR ÅRHUS GRØN. Med venlig hilsen. Nicolai Wammen Borgmester i Århus
Kommunalvalg Socialdemokraterne 2009 i Århus GØR ÅRHUS GRØN I Århus ønsker vi at tage et reelt ansvar for vores by, også når det gælder klima og miljø. Som borgmester vil jeg sikre, at Århus tager et medansvar
Læs mereDet siger FOAs medlemmer i ældreplejen om besparelser, bad og rengøring
FOA Kampagne & Analyse 29. oktober 2009 Det siger FOAs medlemmer i ældreplejen om besparelser, bad og rengøring Denne undersøgelse er gennemført på forbundets elektroniske medlemspanel i oktober måned
Læs mereEtiske principper (og hensyn) for prioriteringer i sundhedsarbejdet
CENTER FOR STUDIER AF LIGHED OG MULTIKULTURALISME/FØDEVAREØKONOMISK INSTITUT, LIFE Etiske principper (og hensyn) for prioriteringer i sundhedsarbejdet Morten Ebbe Juul Nielsen, Adjunkt Københavns Universitet,
Læs mereDenne forskrift er udarbejdet i henhold til 18, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1517 af 14. december 2006 om miljøregulering af visse aktiviteter.
Forskrift for begrænsning af gener fra støjende, støvende og vibrerende bygge- og anlægsaktiviteter Baggrund og lovgivning Bygge- og anlægsarbejder giver ofte anledning til gener for de omkringboende i
Læs mereKører du altid 110? Af Seniorkonsulent Uwe Hansen, Metro Therm 17.02.2016. Hvor svært kan det være at vælge varmtvandsbeholder til en-familieboligen?
Kører du altid 110? Af Seniorkonsulent Uwe Hansen, Metro Therm 17.02.2016 Hvor svært kan det være at vælge varmtvandsbeholder til en-familieboligen? Kravene til en varmtvandsbeholder har ændret sig gennem
Læs mereDe mindre byer. Hvordan går det med det lokale liv? Det gode liv i Varde Kommune. Fælles indsats om fælles udfordringer
De mindre byer i varde k o mmune Hvordan går det med det lokale liv? Det gode liv i Kommune nære RELATIONER Fælles indsats om fælles udfordringer analyse: Udfordrede byer har styrke og potentiale til ny
Læs mereDagplejepædagogen. En garant for pædagogisk kvalitet i dagplejen
Dagplejepædagogen En garant for pædagogisk kvalitet i dagplejen Forord Det er dagplejens opgave at tilbyde børnene tryghed, nærvær og et udviklende miljø. Den enkelte dagplejer skal derfor trives i sit
Læs mereDER ER MANGE MÅDER AT FORSØDE TILVÆRELSEN SOM PENSIONIST PÅ
TRYGHED VÆKST BALANCE LandmandsPension DER ER MANGE MÅDER AT FORSØDE TILVÆRELSEN SOM PENSIONIST PÅ nogle er mere langsigtede end andre! KÆRE LANDMAND LandmandsPension er Landbrug & Fødevarers pensionstilbud
Læs mereMobning i dit barns klasse: hvad du kan gøre. Tag mobning alvorligt og reagér, hvis der er mobning i dit barns klasse.
Mobning i dit barns klasse: hvad du kan gøre Tag mobning alvorligt og reagér, hvis der er mobning i dit barns klasse. Indhold 1 Mobning er et udbredt problem 2 Tegn på dit barn bliver mobbet 3 Vær opmærksom
Læs mere1FOA, Analysesektionen 2. oktober 2007 Det siger FOAs medlemmer om mangel på arbejdskraft og deres overvejelser om jobskifte
1FOA, Analysesektionen 2. oktober 2007 Det siger FOAs medlemmer om mangel på arbejdskraft og deres overvejelser om jobskifte Denne rapport er udarbejdet på baggrund af resultaterne fra en elektronisk spørgeskemaundersøgelse
Læs mereGode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen
Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen Udarbejdet af læsevejlederne september 2014. Kære forælder. Dit barn er på nuværende tidspunkt sikkert rigtig dygtig til at læse. De første skoleår er
Læs mereNotat. Aarhus Kommune. Bilag 3. Samfundsmæssige udfordringer i implementeringen af Hjemløsestrategien Socialudvalget. Kopi til. Socialforvaltningen
Notat Emne Til Kopi til Bilag 3. Samfundsmæssige udfordringer i implementeringen af Hjemløsestrategien Socialudvalget Aarhus Kommune Den 8. maj 2013 Demografisk udvikling i Aarhus, udvikling i antal borgere
Læs mereArbejdstempo og stress
14. januar 2016 Arbejdstempo og stress Hvert femte FOA-medlem føler sig i høj eller meget høj grad stresset. Andelen har været stigende de sidste år. Det viser en undersøgelse, som FOA har foretaget blandt
Læs merePAROC Stenuld et stensikkert valg
PAROC Stenuld et stensikkert valg Hvorfor sige nej til tryghed, når det nu ikke koster ekstra? Én ting er stensikker I dag er der vist ikke mange, der tvivler på, at den vigtigste årsag til den truende
Læs merePiger er bedst til at bryde den sociale arv
Piger er bedst til at bryde den sociale arv Piger er bedre end drenge til at bryde den sociale arv. Mens næsten hver fjerde pige fra ufaglærte hjem får en videregående uddannelse, så er det kun omkring
Læs mereSTOP FOR SKATTESTOPPETS UDHULING AF VELFÆRDEN
STOP FOR SKATTESTOPPETS UDHULING AF VELFÆRDEN EN RETFÆRDIG BESKATNING AF EJERBOLIGER 2 SKATTE OG FINANS ORDFØRER: LISBETH BECH POULSEN Lisbeth.Poulsen@ft.dk 6162 5086 SF foreslår, at skattestoppet på ejendomsværdiskatten
Læs mereN O T A T. Svar på spørgsmål fra 117 borgere samt BEU spørgsmål 98-109
Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (2. samling) BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 98 Offentligt N O T A T Svar på spørgsmål fra 117 borgere samt BEU spørgsmål 98-109 Sagsnr. 2015-4001 Indledningsvist
Læs merehønsehold i Halsnæs Kommune
Regulativ for ikkeerhvervsmæssigt fugle- og hønsehold i Halsnæs Kommune Januar 2015 Natur og Udvikling Indholdsfortegnelse Regulativ for ikke-erhvervsmæssigt fugle- og hønsehold i Halsnæs Kommune... 2
Læs mereVejledning for fjerkræhold i boligområder.
Vækst og Bæredygtighed Dato: 21/10/2015 Vejledning for fjerkræhold i boligområder. For yderligere information kontakt Holbæk Kommune ved: Landbrugsteamet Telefon: 72362505 Mail: landbrug@holb.dk 0 Indhold:
Læs mereForeningen for certificerede IT-advokater
Foreningen for certificerede IT-advokater Kolofon Metode Undersøgelsen er gennemført for Danske IT-Advokater. Data er indsamlet som en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse i Userneeds webbaserede BtB-panel.
Læs mereAmbulant genoptræning og taletræning til borgere med erhvervet hjerneskade
Ambulant genoptræning og taletræning til borgere med erhvervet hjerneskade Hjerne- og Talehuset Ambulant genoptræning og taletræning til borgere med erhvervet hjerneskade Velkommen til Hjerne- og Talehuset
Læs mereBridgewalking Lillebælt Teglgårdsparken 103 5500 Middelfart. E-post: knud.jeppesen@middelfart.dk
Bridgewalking Lillebælt Teglgårdsparken 103 5500 Middelfart E-post: knud.jeppesen@middelfart.dk 25-11-2015 Sags id.: 15/7433 Sagsbehandler: Henrik Jørgensen KS: Ellen V. Olesen Vurdering af støjbidrag
Læs mereTalepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Q i Det Energipolitiske Udvalg. Den 15. april 2010
Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 241 Offentligt Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Q i Det Energipolitiske Udvalg Den 15. april 2010 Spørgsmål
Læs mereKompendie til kompetencefag
Kompendie til kompetencefag - om de 4 dimensioner og ressourcer og belastninger Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 1 IDENTITET... 2 DE 4 DIMENSIONER... 3 RESSOURCER OG BELASTNINGER... 6 1 Identitet
Læs mereUnge med særlige behov og seksualitet. v. Kim Steimle Rasmussen, SUMH Mette Gundersen, Sex & Samfund
Unge med særlige behov og seksualitet v. Kim Steimle Rasmussen, SUMH Mette Gundersen, Sex & Samfund Program Introduktion Særlige temaer og problematikker Case del 1: Charlotte onanerer i timen Case del
Læs mereBesøgshunde kan gøre en stor forskel i jeres hverdag
Glæde Forskning TrygFonden Besøgshunde er kærligt selskab i en ensartet hverdag. Samvær med en hund kan tænde lys i øjnene, mindske ensomhed og starte nye samtaler. Når en hund logrer med halen, får mennesker
Læs mere