Årsskrift 2009 Projekt Forward henvender sig til:

Transkript

1 Årsskrift 2009 Projekt Forward henvender sig til: Misbrugere i substitutionsbehandling eller i en uafklaret misbrugssituation og som har et ønske om at ændre denne, samt eksmisbrugere, der efter et afsluttet behandlingsforløb har brug for opkvalificering/uddannelse for at kunne opnå en fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Mennesker, der har behov for en tættere personlig, følelsesmæssig og social opfølgning for at kunne opnå kompetencer, som er brugbare i en jobmæssig sammenhæng. Mennesker, der har viljen til at yde en indsats for at opnå det, der kan medvirke til at ændre på den pågældendes situation og skabe grundlag for, at de kan få et fast job/en erhvervsrettet uddannelse. I Forward vægter vi beskæftigelse og uddannelse som integrerede dele af indsatsen for kemisk afhængige (alkoholikere og stofmisbrugere). Forward er et rehabiliteringsprojekt for misbrugere (alkohol/stoffer) på Kofoeds Skole. Validiteten i projekt Forward er "en misbrugers hjælp til en anden misbruger". Flere af medarbejderne i Forward har personlig erfaring med misbrug, hvilket styrker relationsarbejdet og tilliden mellem medarbejderne og eleverne, samtidig med at den professionelle distance holdes. I den meget grundige afklaring og vejledning som sker i projektet opstår de muligheder, der kommer til at danne grundlaget for elevens videre vej i livet. Vi kombinerer hjælp til at tænke anderledes, med hjælp til at handle anderledes. I foråret 2007 modtog vi en 4 årig bevilling fra Fælles Ansvar II puljen. Med denne bevilling blev det muligt at oprette en Motivationsgruppe for at forstærke indsatsen overfor den svageste gruppe af misbrugere i Københavns Kommune, der primært er placeret i matchgruppe 5. Målgruppen har et langvarigt og massivt misbrug, ingen eller begrænset tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet, svage sociale og familiære netværk samt manglende selvværd og koncentrationsproblemer. Derudover kommer de med en kriminel fortid. Mange af disse elever har dobbeltdiagnoser, hvoraf ca. 1/3 ikke diagnosticerede. Derfor ser vi i Forward og på Kofoeds skole flere og flere dobbeltbelastede misbrugere i alderen 25 til 45 år der modtager behandling i form af antabus/metadon og antidepressiv medicin. De er psykisk syge, skizofrene, maniodepressive eller lider af personlighedsforstyrrelser, depression, angst og/eller fobier; Ofte bliver de psykologiske problemer klarere når misbrugeren stopper sit misbrug, og Forward kan så på en mere overbevisende måde argumentere for, hvorfor psykolog- eller psykiatrisk hjælp er påkrævet. Enkelte gange kan dobbeltdiagnosen være af en sådan karakter at eleven støttes i en pensionsansøgning. De som kommer med en diagnose (ADHD & PTSD), kan ikke overskue vejen til et meningsfyldt liv og har brug for at modnes til et voksenliv. De mangler stabilitet og ro til at ændre misbrugsadfærd, få en normal daglig rytme og brug for struktur på dagligdagen. Disse vilkår stiller tilsammen meget høje krav til medarbejdernes socialfaglige, beskæftigelsesfaglige og vejledningsfaglige kompetencer. På den ene side skal de dybeste lag af den personlige og faglige kompetence tages i brug, på den anden side må vi ikke få ambitioner på elevernes vegne. 1

2 Medarbejderne i Forward er derfor veluddannede, med en forskelligartet faglig baggrund inden for området og får individuel, gruppe og sagssupervision. Personalegruppen blev i 2009 udvidet med endnu en medarbejder: Gro Stensgaard der kom fra en stilling som Misbrugskonsulent i Gladsaxe kommune. Formål med projektet: 1) At afklare misbrugets omfang og motivere til behandling 2) At genkende psykiske sygdomme og motivere til behandling 3) At forebygge tilbagefald til fornyet misbrug 4) At finde og vedligeholde personlige ressourcer 5) At fremme personlig stabilisering samt udvikling og styrkelse af selvværd 6) At fremme personlig selvstændighed og uafhængighed af stimulanser 7) At gennemføre erhvervsrettet afklaring 8) At udvikle personlige, sociale og faglige kompetencer 9) At opstille ekstern handleplan og forberede til beskæftigelse eller uddannelse Udgangspunktet for den personlige udvikling Det første skridt i en forandringsproces for eleverne i Forward, er den personlige overgivelse, som er en forudsætning for at kunne påbegynde det personlige forandringsarbejde. Et menneske kan ikke træde ind i løsningen af et problem, før det erkender, at problemet eksisterer. Personen er i en vis grad nødt til at overgive sig til de faktiske omstændigheder, inden han/hun påbegynder arbejdet med at skabe forandring. Indtil man når til denne erkendelse, vil man leve i "lykkelig" eller "ulykkelig" uvidenhed. "Der er jo ingen grund til at begynde at arbejde med et problem, som ikke eksisterer". Faktisk vil det ofte være overgivelsen i sig selv, der giver den største forandring i en forandringsproces. Overgivelsen er det manglende element. Mangel på overgivelse skyldes oftest en manglende evne til at foretage en ærlig og objektiv evaluering af den virkelighed, man står i. Således har en del mennesker tendens til at sidde fast i smertefulde følelser af f.eks. frygt, sorg, vrede, skyld, skam, afmagt, nag, had og magtesløshed. Desuden vil man ofte være fastlåst i de overbevisninger og intellektuelle tanker, der medvirker til at forstærke den aktuelle smerte. Det bevirker, at vedkommende forbliver i en tilstand, hvor personen er fanget i sin egen subjektive virkelighed. Så længe man er fanget på denne måde, er det naturligvis svært at medvirke til en justering af virkeligheden. Hvorfor fuldstændig afholdenhed? I Forward beskriver vi kemisk afhængighed som en fysisk allergi og en mental besættelse: A. Den fysiske allergi forårsager en unormal reaktion ved indtagelsen af rusmidler. Reaktionen indebærer, at det første rusmiddel starter den proces, som medfører trang til mere. I henhold til dette er den afhængige nødt til at overgive sig til en levevis baseret på total afholdenhed for at slippe af med trangen til rusmidler. Det er årsagen til, at Forward introducerer til en totalt afholdende levevis. B. Den mentale besættelse, udgør et selvbedrag, hvor den afhængige tror på en løgn. Eksempelvis at problemet skyldes eksterne problemer og ikke et internt afhængighedsproblem forårsaget af misbruget. Afhængige mennesker præges derfor tit af overbevisninger om, at problemet kan løses gennem eksterne ændringer som f.eks. en ny kone, en ny bolig, en bedre økonomi, et nyt rusmiddel etc. 2

3 Den fysiske allergi, er overfølsomheden over for rusmidler og den mentale besættelse, er selvbedraget. På den ene side kan personen ikke tåle brugen af rusmidler (den fysiske allergi), og på den anden side kan vedkommende heller ikke lade være (den mentale besættelse). Dette er det dilemma, der typisk omtales som magtesløshed. Mennesker, der er afhængige af f.eks. nikotin, er typisk fanget i noget af det samme dilemma. Selv efter lang tids rygestop, vil en forhenværende ryger ofte opleve noget af den samme overfølsomhed, hvis vedkommende begynder at ryge igen. Den gamle nikotintrang bliver meget hurtigt lige så stærk som den en gang var, og den mentale besættelse kommer igen til at dominere personen. Pårørende til misbrugere Når en pårørende til en af vores elever henvender sig, har de ofte gjort op med illusionen om, at det er muligt at kontrollere og redde et andet menneskes liv. De har benægtet over for sig selv og omgivelserne, hvor stor en indvirkning misbruget også har på deres liv. Mange skammer sig og slæber rundt på en mental bagage fyldt med skyld, fortvivlelse, vrede og bitterhed. Smerten ved at skulle se virkeligheden i øjnene er så stor, at de pårørende tit lever med en benægtelse, der breder sig så meget, at de til sidst ikke kan finde sig selv. I Forward lytter vi til deres frustrationer, fortæller om hvordan vi giver ansvaret tilbage til eleverne og foreslår at den pårørende nu kan begynde at gøre for sig selv, hvad de før gjorde for deres misbruger. Vi oplyser om selvhjælpsgrupper for pårørende. Hvad er kemisk afhængighed? Udtrykket "kemisk afhængige mennesker" bruges oftest i omtalen af personer, der har et afhængighedsproblem i forhold til alkohol, piller og/eller narkotika o.a. Denne opfattelse er dog ikke helt i overensstemmelse med virkeligheden. Afhængighed er meget udbredt og berører alle mennesker i større eller mindre grad. Alle kender til afhængighed af f.eks. cigaretter, alkohol eller stoffer, men mennesker bliver også afhængige af Internettet, fjernsyn, sukker, kaffe, eller forskellige vaner, man tillægger sig.. Men hvad har disse ting til fælles hvad er afhængighedens grundlag? For at svare på dette spørgsmål, skal vi se på hjernens kemiske kommunikationssystem. Her opdager vi nemlig, at afhængighed grundlæggende er nøjagtigt det samme uanset hvad, man bliver afhængig af. De fleste ved inderst inde, at deres afhængighed er uhensigtsmæssig og måske endda skadelig. For den afhængige, står fornuften i modstrid med biologisk styrede krav om tilfredsstillelse. Men ved at opnå kendskab til sin biologi, bliver det muligt for mennesker at tage kontrollen over sin adfærd uden at undertrykke hvem vi fra naturen er skabt til at være. Og nogle mennesker har lettere ved at blive afhængige end andre. En kemisk afhængig person har snarere et problem uden rusmidler end med rusmidler. Rusmidlet giver en sindstilstand, som personen ikke formår at opleve uden at være påvirket. I påvirket tilstand kan personen f.eks. opleve en positiv sindsstemning ved at føle helhed, glæde, og at livet er værd at leve. Uden rusmidlet oplever personen f.eks. tomhed, tristhed, negative tanker og håbløshed. I de fleste tilfælde lærer vi om effekten af at bruge rusmidler, længe inden vi selv afprøver dem. Allerede som børn oplever vi den stemningsændring, der sker, når de voksne drikker alkohol. Ofte oplever børnene en form for smitte-effekt fra de voksnes stemningsændring. Dvs. at også børnene bliver mere glade og hæmningsløse i takt med, at de voksne bliver mere påvirkede. Dette huskes som en selvoplevet lærdom, uden at barnet selv har indtaget rusmidler og kan medføre en indre bevidst/ubevidst bevisførelse for, at rusmidler virker. Hvordan virker rusmidler på en misbruger? Det første, der sker i udviklingen af en kemisk afhængighed er, at personen udvikler en toleranceøgning i forhold til det aktuelle rusmiddel. Det indebærer, at personen skal have en større mængde rusmiddel for at opnå den samme effekt. 3

4 I takt med at afhængigheden udvikles, flytter normalen sig gradvist i retning af, at det bliver mere og mere smertefuldt at leve uden rusmidlet. Når man kommer langt nok ud i afhængigheden, forsvinder den gamle effekt af opstemthed helt, uanset hvor stor en mængde man tager af sit rusmiddel. I allersidste ende opnår man kun en normal tilstand ved at tage sit rusmiddel. Det betyder, at man i bedste fald opnår en effekt af, at blive nogenlunde rask (normal), når man tager rusmidlet. Uden rusmidlet er man helt enkelt for fysisk og psykisk syg til at kunne fungere. Ny bog omtaler Forward Tidligere social- og finansminister Palle Simonsen (K) skriver i sin bog der udkom i efteråret 2009.»Der er behov for en styrkelse af humanismen i de tilbud, vi giver på det sociale område«i bogen fortæller Steffen Ipland, Projektleder i Forward, om de gode resultater i Forward, der primært skyldes 3 ting: 1. For det første, at Forward er et frivilligt tilbud. 2. For det andet, at vi giver tid til hver enkelt elev. Når man har været ude i et mangeårigt misbrug, har man befundet sig i en kronisk stresstilstand, som det tager lang tid at komme ud af. Her i Forward giver vi både eleverne tid til at få jordforbindelsen igen, få styr på deres drømme og struktur på deres hverdag, men sætter også krav til dem om at arbejde med si selv. 3. Og for det tredje, at vi går ind som tovholdere i forhold til alle offentlige instanser misbrugskonsulenter, sagsbehandlere, jobkonsulenter og familierådgivere, der står klar med krav og forventninger i det øjeblik, borgeren er færdig med misbrugsbehandlingen elever indskrevet 4

5 Vi skærmer misbrugeren og lærer dem at sætte en dagsorden for én dag ad gangen Når man er kommet op til overfladen igen efter måske mange års misbrug, vil man helst have det hele straks, uddannelse, arbejde, hus og familie. Mange ender med at gabe over mere, end de kan klare, og risikerer at falde tilbage i misbruget.. BENNY LASSEN, fhv. leder af socialrådgiver enheden på Kofoeds skole: Når mennesker for alvor er på knæ, så tror vi som socialrådgivere eller pædagoger ikke rigtig på, at vi kan stille krav til dem. Men det ved medarbejdere i Projekt Forward godt at vi kan. Og kravene kan her formuleres med en langt større troværdighed og respekt. 5