RA4AL MAPPING THE IMPLEMENTATION OF POLICY FOR INCLUSIVE EDUCATION (MIPIE) BEDRE LÆRING FOR ALLE ØGET KVALITET I DEN INKLUDERENDE UNDERVISNING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "RA4AL MAPPING THE IMPLEMENTATION OF POLICY FOR INCLUSIVE EDUCATION (MIPIE) BEDRE LÆRING FOR ALLE ØGET KVALITET I DEN INKLUDERENDE UNDERVISNING"

Transkript

1 RA4AL MAPPING THE IMPLEMENTATION OF POLICY FOR INCLUSIVE EDUCATION (MIPIE) BEDRE LÆRING FOR ALLE ØGET KVALITET I DEN INKLUDERENDE UNDERVISNING NØGLEFAKTORER Indledning I det følgende gives et overblik over agenturets projekt om faktorer af betydning for en bedre læring for alle elever og studerende i den inkluderende undervisning. Inkluderende undervisning handler blandt andet om lighed, social retfærdighed, demokrati og deltagelse. Det er vigtigt at få nedbragt antallet af elever og studerende, der mødes med ulighed og dårlige oplevelser i skolen, ikke kun for at skabe økonomisk vækst og bedre konkurrenceevne, men også for at begrænse fattigdom og fremme social integration (Rådet for den Europæiske Union, 2010). Bedre læring for alle er et etisk påbud. Projektet har til formål at bringe os videre fra debatten om inklusion og inklusionens berettigelse og frem til spørgsmålet om, hvordan inkluderende politikker og praksis kan skabe bedre læring for alle elever. Baggrund UNESCO fremhæver igen i 2012 betydningen af uddannelse som et vigtigt værktøj i opbygningen af et mere inkluderende og retfærdigt samfund med sin erklæring om, at... international konsensus viser en holdning om, at udelukkelse fra undervisningssystemet afspejler et system uden kvalitet. OECD påviste i 2011, at en øget indsats for at forbedre læringen hos eleverne med de dårligste resultater ikke behøver gå ud over de elever, som klarer sig godt bedre læring kan sagtens forenes med mere lighed. Skolepolitikker påvirkes stærkt af samfundets værdier og ambitioner og også af den øgede anerkendelse af børns rettigheder. Virkningen af disse politikker skal dog stadig dokumenteres (Lindsay, 2007). På trods af den positive udvikling i mange af agenturets medlemslande hersker der stadig forvirring omkring betydningen af begrebet inkluderende undervisning, og derfor mangler der også klare retningslinjer for, hvad der præcist skal gøres for at fremkalde de positive holdninger til forskellighed Østre Stationsvej 33, 5000 Odense C, Denmark Tel: Web:

2 og mangfoldighed og øge skolers og undervisningssystemers kapacitet til at imødekomme alle elevers behov. Løsningen er ikke at kopiere politikker og praksis for specialundervisningen og blot bruge dem inden for rammerne af den inkluderende undervisning i stedet der skal fokuseres meget mere på den generelle opfattelse af, hvordan skoler og undervisningssystemer egentlig fungerer i dag. Projektet om bedre læring er målrettet alle elever og studerende, og derfor skal man arbejde med at ændre den holdning, at nogle af dem helt fra begyndelsen har oddsene imod sig. Deltagerne i projektet understreger, at der skal sættes fokus på grupper af elever og studerende, som man af erfaring ved er særligt udsatte for at få dårlige resultater i skolen. Det gælder især indvandrere og elever og studerende med særlige undervisningsmæssige behov og/eller handicap, men hertil skal ifølge agenturets nationale repræsentanter og projektdeltagerne lægges følgende: elever og studerende, som har en lavere socioøkonomisk status, som er under opsyn af myndighederne eller lever under særligt vanskelige forhold, f.eks. ofre for misbrug eller vold, romaer, elever og studerende som rejser meget rundt og/eller ikke kommer regelmæssigt i skole, studerende med forsørgerpligt og elever og studerende med særlige forudsætninger. De centrale spørgsmål i projektet lyder: Hvordan håndterer man bedst muligt behovene hos disse særligt udsatte elever og studerende inden for rammerne af den inkluderende undervisning, uden at man kommer til at kategorisere og dermed begrænse dem? Hvordan overvåger og evaluerer man deres resultater, så man kan sikre at behovene rent faktisk imødekommes? Bestræbelserne på at undgå at kategorisere særligt udsatte elever og studerende for ikke at risikere at sætte dem i bås, bør også indgå i politikker og efterfølgende evaluerings- og kontrolprocedurer, så der kan tages højde for individuelle omstændigheder. Projektet Agenturet gennemførte allerede i 2010 en undersøgelse i medlemslandene for at definere prioritetsområder på længere sigt. Bedre læring for alle var et af de områder, der blev udvalgt til nærmere undersøgelse. I foråret 2011 ansøgte agenturet om at få bedre læring for alle og øget kvalitet i den inkluderende undervisning godkendt som et projekt med økonomisk støtte fra Europa-Kommissionens program for livslang læring, Comenius. Projektet blev godkendt i efteråret og løb fra december 2011 til november 2012 (projektnummer LLP DK-COMENIUS-CAM). Den vigtigste målgruppe for projektet er nationale beslutningstagere, der kan sikre inklusion som en fast bestanddel af al undervisningspolitik og sørge for en videreudvikling af det nødvendige samarbejde mellem undervisningssektoren og andre nationale myndigheder. Projektresultaterne er fundet ved hjælp af: Agenturets temaarbejde med deltagelse af alle medlemslande samt en række nyere forskningsresultater fra internationale organisationer som UNESCO, UNICEF og OECD. En konference afholdt i samarbejde med Ministeriet for Børn og Undervisning og Odense Kommune den Juni 2012 i Odense under det danske EU-formandskab. 2 https://www.european-agency.org/agency-projects/ra4al

3 Undervisningsministerierne i agenturets medlemslande udpegede tre ekspertgrupper til projektarbejdet og til at udvikle fundamentet for det videre arbejde. De var sammensat af beslutningstagere i den almene undervisning samt beslutningstagere og forskere i den inkluderende undervisning. Deltagerne udvekslede synspunkter og erfaringer i forhold til kvalitetsundervisning i inkluderende undervisningsmiljøer som vejen frem mod bedre læring for alle elever og studerende. Det skete på konferencen, ved seminarer og gennem uformelle netværksmøder og diskussioner. Agenturet udarbejdede et baggrundsdokument til alle deltagere forud for konferencen, med en gennemgang af det seneste arbejde og nyere international forskning på området samt en beskrivelse af de væsentligste spørgsmål og problemstillinger. Dokumentet og konferencerapporten fås her: ra4al Udfordringer Dyson (2004) og flere kolleger mener, at tiltag som iværksættes i et gennemgående ulige system uundgåeligt vil slå fejl. Beslutningstagere er opsatte på at udjævne forskellene i læringen, men de senest anvendte metoder til at opnå dette, enten ved at hæve ambitionsniveauet eller skabe større spredning i systemet, er slet ikke gode nok. Hanushek (2004) har påvist at tilførslen af flere økonomiske midler til skolerne med meget få undtagelser ikke har givet væsentligt bedre resultater de seneste årtier. Ressourcerne kan naturligvis anvendes på mange måder for at komme alle elever og studerende til gode, f.eks. til at ansætte flere lærere, forbedre lærernes kompetencer gennem faglig videreuddannelse og sørge for mere fleksible rådgivnings- og mentorordninger. Mange lande har i de senere år gennemført markedsbaserede reformer. Whelan (2009) betvivler dog værdien af valgmuligheder og konkurrence som drivkraft for forbedringer, da det medfører en opdeling af systemet i enheder, der er for små til at skabe fornyelse og ofte medfører en øget akademisk, etnisk og social lagdeling. Den Internationale Kommission for Uddannelse i det 21. Århundrede definerede allerede i 1996 syv problemområder i landenes undervisningssystemer blandt andet dilemmaet mellem en stærk og motivationsfremmende konkurrenceevne og nødvendigheden af at sikre lige muligheder og social retfærdighed for alle. Det er derfor stadig nødvendigt at udvikle reaktive tiltag af høj kvalitet for alle elever og studerende. Leadbeater og Wong (2010) siger da også, at den høje frafalds- og dumpeprocent viser, at der er et undertrykt behov hos eleverne for at opleve en ny slags skoleforløb et mere engageret og givende forløb, som er relevant i forhold til det nye århundredes behov og krav. https://www.european-agency.org/agency-projects/ra4al 3

4 Et fælles sprog Der er som sagt brug for et fælles sprog og en ensartet opfattelse af inkluderende undervisning, hvilket også har været et tilbagevendende emne i løbet af projektet. Alle lande har forskellige undervisningssystemer (jf. Meijer, 1999, 2003), hvilket må tages i betragtning, når man ser på kvaliteten og organiseringen af den inkluderende undervisning i de enkelte lande. I agenturets rapport Inkluderende undervisning i europæiske læreruddannelser fra 2011 beskrives nogle af de seneste tendenser inden for terminologien, herunder brugen af termerne heterogenitet og forskelligheder, men ændringer i terminologien betyder dog ikke nødvendigvis, at holdninger og praksis også ændres i samme retning. Hvis sprogbrugen afspejler adskillelse af eller forskelle mellem forskellige samfundsgrupper, smitter det ofte af på de anvendte politikker, som så vil tage form af supplerende tiltag til at ændre politikker, der i forvejen ikke var inkluderende. Projektets nationale repræsentanter påpegede behovet for at klarlægge betydningen af nogle specifikke termer som kvalitet, forbedring og præstationer, og den fælles arbejdsdefinition lyder: Kvalitet: Begrebet kvalitet må ses i lyset af, hvordan de enkelte samfund definerer formålet med undervisningen. Der vil oftest være to hovedformål: at sikre elevernes kognitive udvikling og at understrege betydningen af undervisningen som næring til kreativitet og følelsesmæssig udvikling og dermed værdier og holdninger som ansvarlige borgere. Endelig skal kvalitet være foreneligt med retfærdighed et system præget af diskrimination mod en eller flere særlige grupper opfylder ikke sit formål. (UNESCO, 2004) Præstationer betyder ifølge Wallace (2010) udbyttet af læring, vedholdenhed, selvtillid og motivation. Præstationer involverer udfordringer og nyopdagelser, og man belønnes eller belønner sig selv for sin indsats. Det er en bred definition, som kan ses i forhold til opnåelse, sædvanligvis af karakterer ved mere formelle evalueringer og eksamener. Man skal huske på forskellene i de enkelte lande og kulturer i denne forbindelse. En definition af begrebet underpræstation har også relevans i denne forbindelse og ses ofte i forbindelse med uoverensstemmelser mellem en evaluering eller et eksamensresultat og den faktiske præstation. Men selv om der skal tages højde for de miljø- og samfundsmæssige faktorer, der kan hindre læringen, skal kapaciteten og evnen til at klare sig forbedres for alle elever, og der skal tages hånd om problemer med frafald og underpræstation. Begrebet forbedring refererer i denne sammenhæng til øget deltagelse og præstationsevne, både for enkelte elever og grupper af elever. Hvordan sådanne forbedringer måles afhænger af, hvilke områder der er tale om men det er klart, at en udjævning af forskellen mellem elever med gode og dårlige færdigheder ikke må medføre en sænkning af læringsniveauet. Der skal fortsat være store forventninger til alle elevers præstationer. 4 https://www.european-agency.org/agency-projects/ra4al

5 Resultater og anbefalinger Projektdeltagerne har på baggrund af agenturets tidligere projekter, international forskning, projektkonferencen, seminarer og diskussioner kunnet definere nedenstående områder, som kræver særlig opmærksomhed i arbejdet med at skabe bedre læring for alle: 1. Samarbejde i politikker og praksis. Støtteforanstaltninger skal være tilgængelige lokalt, gennem et tæt samarbejde mellem undervisnings-, sundheds- og socialsektoren og andre relevante instanser. De lokale tiltag skal sikre at alle elever og især udsatte elever støttes og involveres i egen læring. Der skal samarbejdes på alle niveauer nationalt, lokalt, på skolerne og i klasserne mellem alle instanser, elever og familier, for at koordinere arbejdet og udnytte ressourcerne bedst muligt. Der lægges megen vægt på samarbejdet på alle niveauer lige fra evaluering og undervisning i klassen til fagligt netværkssamarbejde på internationalt plan og der er derfor et stort behov for social kapital i forbindelse med skole- og systemreformer. Da samarbejdet i politikker og praksis er gennemgående nøgleord, bør dets potentiale nok undersøges nærmere. 2. Støtte til skole- og systemledere. Skole- og systemledere skal have mulighed for at introducere de rette værdier og den bedst egnede ledelseskapacitet i den inkluderende undervisning. Det er vigtigt at planlægge, hvordan man vil imødekomme elevernes forskellige behov, og udviklingen af skoleområdet skulle gerne bringe sammenhæng i arbejdet med de definerede prioriteter. Projektresultaterne viser et behov for at ændre den traditionelle top-down styring til en mere uddelegerende lederstil med vægt på samarbejde og fælles problemløsning. 3. Ansvarlighed. Selvrevision og/eller peer-review bør indgå som prioriterede metoder til at sikre systemets og skolernes ansvarlighed, så de involverede parter ser det som deres eget faglige ansvar og ikke noget, der pålægges dem udefra. Lige muligheder for alle skal bl.a. sikres ved hjælp af forskellige resultatindikatorer, som er tilpassede lokale forhold og som har fokus på input, ressourcer, processer og output. De skal måle effekten af de forskellige tiltag hos alle elever for at sikre overensstemmelse og styrke værdierne for inklusion og inklusiv praksis. 4. Tilpasning gennem lydhørhed. Eleverne er omdrejningspunktet for al politik og praksis. Tilpasning til elevernes individuelle behov indebærer blandt andet et tættere samarbejde med forældre og familier for at sikre en holistisk tilgang til arbejdet. Dette kræver også mere fleksible vurderingssystemer, hvor der lægges vægt på at dygtiggøre eleverne på alle områder i stedet for at teste dem på forskellige måder for at finde frem til nogle standardiserede metoder. 5. Lærernes faglige udvikling. Lærerne skal være aktive medspillere i forandringsprocessen, og deres kompetencer skal vedligeholdes og forbedres, både på læreruddannelsen og gennem videre faglig udvikling. Alle lærere skal udvikle de nødvendige værdier, holdninger og færdigheder og den nødvendige viden og forståelse, så de kan sikre https://www.european-agency.org/agency-projects/ra4al 5

6 alle elevers læring og fulde deltagelse i undervisningen. Agenturets rapport Inklusion i læreruddannelser Profil af den inkluderende lærer (2012) definerer fire kerneværdier for undervisning og læring som basis for arbejdet hos alle lærere i den inkluderende undervisning. Nøgleordene for disse kerneværdier er mangfoldighed, støtte til alle elever, samarbejde og konstant faglig og personlig udvikling. Det er grundlaget for at kunne skabe bedre læring for alle. 6. Undervisning for alle. Både agenturets arbejde og nyere international forskning viser, at nogle undervisningsmetoder er særligt effektive for alle elever, f.eks. undervisning i mindre grupper og såkaldt peer-assisted læring, hvor f.eks. ældre elever hjælper de yngre i undervisningen. Florian og Black-Hawkins (2011) understreger, at det er en pædagogisk vanskelig opgave at udbygge almindelig tilgængelig læring til at omfatte alle elever, og det kræver en ændring fra den gængse tilgang til undervisningen, som virker for de fleste (med få tilpasninger) og hen imod en udvikling af et rigt læringsfællesskab, hvor der stilles tilstrækkelige læringsmuligheder til rådighed for alle. De syv nøgleområder er beskrevet nærmere i projektrapporten, som findes på: Fremtiden Resultaterne fra det etårige projekt om bedre læring for alle vil danne udgangspunktet for et længerevarende projekt, som agenturet påbegynder i Projektdeltagerne har derfor defineret nogle relevante opgaver af særlig interesse for videre undersøgelse. Det handler især om: - At finde praktiske, omkostningseffektive eksempler på netværkssamarbejde og samarbejde i klasser og skoler, både lokalt, nationalt og internationalt, og undersøge, hvordan dette bidrager til en bedre læring for alle. - At undersøge hvilke ledelsesmæssige kompetencer, der er brug for i den inkluderende undervisning. - At sikre ansvarlighed i systemet og på skolerne på en måde, som fremmer inkluderende værdier og praksis, ved at måle de værdier, som har betydning for alle elever og finde dokumentation på praksis som fremmer lige muligheder. - At undersøge, hvordan systemer og støtteforanstaltninger er bygget op, især i relation til lærernes vigtige rolle og behovet for at lytte til elever og familier for at kunne tilbyde mere skræddersyede individuelle forløb. 6 https://www.european-agency.org/agency-projects/ra4al

7 - At se nærmere på de kompetencer, lærerne skal have for at kunne imødese elevernes forskellige behov, og hvordan de bedst kan tilegne sig dem under uddannelsen og gennem videre faglige udvikling. - At forske i undervisningstiltag og -strategier, som rækker ud over den lærerstyrede differentiering og fokuserer mere på elevcentreret og individuel praksis. Konklusion Projektet har tydeligt vist behovet for mere dokumentation på tiltag, som giver bedre læring for alle samt for yderligere undersøgelser af de faktorer, der fremmer evnen til at opnå gode resultater hos udsatte elever. Konferencens ordstyrer Bengt Persson fremhævede især den manglende forskning på systemniveau som et potentielt problem. Man har opdaget værdien og de omkostningsmæssige fordele ved et samarbejde på tværs af landene og vigtigheden af at kunne bruge viden fra allerede eksisterende politikker og praksis på området. Erfaringsudveksling på alle niveauer, samarbejde og partnerskaber styrker et inkluderende læringsfællesskab, hvor alle elever får mulighed for at udvikle sig og forbedre deres præstationer. Fink (2008) siger da også: Undervisning indebærer mere end at forberede eleverne til et arbejde, selv om dette er vigtigt, men de skal også forberedes til livet. https://www.european-agency.org/agency-projects/ra4al 7

8 Referencer Dyson, A., Farrell, P., Polat, F., Hutcheson, G., og Gallannaugh, F. (2004) Inclusion and pupil achievement (Forskningsrapport 578). London: Department for Education and Skills European Agency for Development in Special Needs Education (2011) Inklusion i europæiske læreruddannelser Udfordringer og muligheder. Odense, Danmark: European Agency for Development in Special Needs Education European Agency for Development in Special Needs Education (2012) Inklusion i læreruddannelser Profil af den inkluderende lærer. Odense, Danmark: European Agency for Development in Special Needs Education Fink, D. (2008) The road to transformation in education Learning, leading and living systems. Oplæg til konference: (senest anvendt 12/10/2012) Florian, L. og Black-Hawkins, K. (2011) Exploring Inclusive Pedagogy. British Educational Research Journal, 37(5), id: / Hanushek, E. (2004) Some simple analytics of school quality. Arbejdspapir National Bureau of Economic Research, Cambridge, MA (Den) Internationale Kommission om Uddannelse i det 21. århundrede (1996) Learning: The Treasure within: Rapport til UNESCO fra Den Internationale Kommission om Uddannelse i det 21. århundrede. Paris: UNESCO Leadbeater, C. og Wong, A. (2010) Learning from the extremes. San Jose CA: Cisco Systems Lindsay, G. (2007) Educational psychology and the effectiveness of inclusive education/mainstreaming. British Journal of Educational Psychology, 77, 1 24 Meijer, C.J.W. (1999) Financing of Special Needs Education. Middelfart: European Agency for Development in Special Needs Education Meijer, C.J.W. (2003) Inclusive education and classroom practices. Middelfart: European Agency for Development in Special Needs Education Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (2011) PISA i fokus 2011/2 (marts) Improving Performance Leading from the Bottom. Paris: OECD Rådet for den Europæiske Union (2010) Rådets konklusioner om den sociale dimension af uddannelse samling i Rådet (uddannelse, ungdom og kultur), Bruxelles, 11. maj 2010 UNESCO (2004) Education for All: The Quality Imperative. EFA Global Monitoring Report Paris: UNESCO UNESCO (2012) Addressing Exclusion in Education. A Guide to Assessing Education Systems Towards More Inclusive and Just Societies. Paris: UNESCO Wallace, B. (2010) Tackling underachievement. Maximising opportunities for all pupils in an inclusive setting in B. Wallace, S. Leyden, D. Montgomery, C. Winstanley, M. Pomerantz and S. Fitton (eds.) Raising the achievement of all pupils within an inclusive setting. London: Routledge Whelan, F. (2009) Lessons learned: How good policies produce better schools. London: Whelan European Agency for Development in Special Needs Education 2012 DA This project has been funded with support from the European Commission. This publication reflects the views only of the author, and the Commission cannot be held responsible for any use which may be made of the information contained therein.

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Syllabus. On-Line kursus. POSitivitiES. Learning. Applied Positive Psychology for European Schools

Syllabus. On-Line kursus. POSitivitiES. Learning. Applied Positive Psychology for European Schools PositivitiES Applied Positive Psychology for European Schools POSitivitiES Positive European Schools On-Line kursus Learning This project has been funded with support from the European Commission.This

Læs mere

PROFIL AF DEN INKLUDERENDE LÆRER

PROFIL AF DEN INKLUDERENDE LÆRER Inklusion i læreruddannelser PROFIL AF DEN INKLUDERENDE LÆRER TE I I European Agency for Development in Special Needs Education Inklusion i læreruddannelser PROFIL AF DEN INKLUDERENDE LÆRER European Agency

Læs mere

Nøgleprincipper for kvaliteten i den inkluderende undervisning Anbefalinger til beslutningstagere

Nøgleprincipper for kvaliteten i den inkluderende undervisning Anbefalinger til beslutningstagere Nøgleprincipper for kvaliteten i den inkluderende undervisning Anbefalinger til beslutningstagere Nøgleprincipper for kvaliteten i den inkluderende undervisning Anbefalinger til beslutningstagere Europæiske

Læs mere

Formativ vurdering af elever med særlige undervisningsmæssige behov

Formativ vurdering af elever med særlige undervisningsmæssige behov Formativ vurdering af elever med særlige undervisningsmæssige behov Denne artikel sammenfatter de væsentligste spørgsmål, der blev rejst i forbindelse med agenturets projekt om elevvurderinger i et inkluderende

Læs mere

En guidet tur gennem Clilstore

En guidet tur gennem Clilstore En guidet tur gennem Clilstore Elementære skridt Dette er en trin for trin demonstration af hvordan man kan lave en online webside (Unit) med video samt tekst hvor alle ordene er kædet til en lang række

Læs mere

Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger

Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 28 Offentligt Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger 12-11-2014 TBK Outreach Empowerment Diversity (OED) er et europæisk projekt med

Læs mere

Overgang fra skole til erhvervsliv Grundlæggende principper og anbefalinger til brug for politiske beslutningstagere

Overgang fra skole til erhvervsliv Grundlæggende principper og anbefalinger til brug for politiske beslutningstagere Overgang fra skole til erhvervsliv Grundlæggende principper og anbefalinger til brug for politiske beslutningstagere I slutningen af 1999 iværksatte European Agency for Development in Special Needs Education

Læs mere

JOB PROFIL Oversigt over læsning og skrivning på jobbet GARTNERFAG

JOB PROFIL Oversigt over læsning og skrivning på jobbet GARTNERFAG JOB PROFIL Oversigt over læsning og skrivning på jobbet GARTNERFAG Indhold DEL 1: DEL 2: DEL 3: JOBPROFIL GARTNERFAG OVERSIGT OVER OPGAVER OG AKTIVITETER I. Anlægsgartner II. Planteskolegartner LÆSNING

Læs mere

Offerdirektivet anerkender behovet for individuel beskyttelse af ofrene, og etablerer fire hovedkategorier

Offerdirektivet anerkender behovet for individuel beskyttelse af ofrene, og etablerer fire hovedkategorier CENTRE FOR EUROPEAN CONSTITUTIONAL LAW THEMISTOKLES AND DIMITRIS TSATSOS FOUNDATION Offerdirektivet Victims Protection eu Protecting Victims Rights in the EU: The theory and practice of diversity of treatment

Læs mere

Unges syn på. Uligheder i undervisningssystemet. European Agency for Development in Special Needs Education

Unges syn på. Uligheder i undervisningssystemet. European Agency for Development in Special Needs Education Unges syn på Uligheder i undervisningssystemet European Agency for Development in Special Needs Education I forbindelse med Portugals EU-formandskab afholdt det portugisiske undervisningsministerium i

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Hvad ved vi om voksenvejledning? Aktører, udfordringer, udviklingsfokus, definitioner, voksenvejledningsnetværk

Hvad ved vi om voksenvejledning? Aktører, udfordringer, udviklingsfokus, definitioner, voksenvejledningsnetværk Officiel åbning af NCK 18. Juni 2008 Hvad ved vi om voksenvejledning? Aktører, udfordringer, udviklingsfokus, definitioner, voksenvejledningsnetværk Carla Tønder Jessing Voksenvejledningsaktører: Arbejdsformidlingen

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Annemette Nielsen og Maria Kristiansen Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Europaudvalget 2005 2689 - Uddannelse, ungdom og kultur Offentligt

Europaudvalget 2005 2689 - Uddannelse, ungdom og kultur Offentligt Europaudvalget 2005 2689 - Uddannelse, ungdom og kultur Offentligt Den internationale enhed Vester Voldgade 123 1552 København V. Tlf. 3392 5600 Fax 3395 5411 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Indikatorer. udvikling af indikatorer for inkluderende undervisning i Europa. European Agency for Development in Special Needs Education

Indikatorer. udvikling af indikatorer for inkluderende undervisning i Europa. European Agency for Development in Special Needs Education Indikatorer udvikling af indikatorer for inkluderende undervisning i Europa European Agency for Development in Special Needs Education Denne rapport indgår i et projekt støttet af EU s handlingsprogram

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Ledelse & Organisation/KLEO. Rikke Lawsen & Mikael Axelsen Side 1

Ledelse & Organisation/KLEO. Rikke Lawsen & Mikael Axelsen Side 1 Ledelse & Organisation/KLEO Rikke Lawsen & Mikael Axelsen Side 1 Læringscentreret skoleledelse hvordan kommer man (også) videre Helle Bjerg, Docent, PhD Forskningsprogram for Ledelse og Organisatorisk

Læs mere

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011 FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer. Analysen gennemføres primært

Læs mere

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 18. maj 2004 (19.05) (OR. en) 9286/04 LIMITE EDUC 109 SOC 234

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 18. maj 2004 (19.05) (OR. en) 9286/04 LIMITE EDUC 109 SOC 234 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 18. maj 2004 (19.05) (OR. en) 9286/04 LIMITE EDUC 109 SOC 234 ORIENTERENDE NOTE fra: Generalsekretariatet for Rådet til: Rådet Tidl. dok. nr.: 8448/04 EDUC

Læs mere

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Af Mette Molbæk, lektor Denne artikel er skrevet på baggrund af et igangværende projekt; Pædagogen i skolen fritidslærer eller skolepædagog?, som griber

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER De små virksomheder er rygraden i Europas økonomi. Det er her, jobbene skabes, og her forretningsidéerne udklækkes. Europas bestræbelser på at indføre den nye økonomi

Læs mere

MULTIKULTUREL DIVERSITET OG SPECIALUNDERVISNING

MULTIKULTUREL DIVERSITET OG SPECIALUNDERVISNING MULTIKULTUREL DIVERSITET OG SPECIALUNDERVISNING SAMMENFATTENDE RAPPORT European Agency for Development in Special Needs Education European Agency for Development in Special Needs Education (herefter agenturet)

Læs mere

Inkluderende undervisning og praksis i klasseværelset for elever på de ældste klassetrin

Inkluderende undervisning og praksis i klasseværelset for elever på de ældste klassetrin Inkluderende undervisning og praksis i klasseværelset for elever på de ældste klassetrin Sammenfattende rapport 2005 European Agency for Development in Special Needs Education Denne rapport er udarbejdet

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

KONFERENCER OG ANDRE ARRANGEMENTER VEDRØRENDE UDDANNELSE OG UNGDOM UNDER DET DANSKE FORMAND- SKAB FOR RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION

KONFERENCER OG ANDRE ARRANGEMENTER VEDRØRENDE UDDANNELSE OG UNGDOM UNDER DET DANSKE FORMAND- SKAB FOR RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION KONFERENCER OG ANDRE ARRANGEMENTER VEDRØRENDE UDDANNELSE OG UNGDOM UNDER DET DANSKE FORMAND- SKAB FOR RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Første halvår 2012 FORORD Christine Antorini Morten Østergaard Danmarks

Læs mere

Derfor vil vi undersøge:

Derfor vil vi undersøge: Ansøgning fra Ungdomsskoleforeningen (USF) 1. Titel: Hvad er titlen på projektet/ opgaven? 2. Ansøger: Hvem er ansøger, herunder tovholder/ansvarlig, samt eventuelle samarbejdspartnere? 3. Formål og problemformulering:

Læs mere

Kompetencemålstyring

Kompetencemålstyring Kompetencemålstyring Pædagogisk fællesdag i Sønderborg Jens Rasmussen Nationale mål, resultatmål og Fælles Tre nationale mål: 1. folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2.

Læs mere

(Udfordringer ved) Ledelse af den innovative skole

(Udfordringer ved) Ledelse af den innovative skole (Udfordringer ved) Ledelse af den innovative skole Mikala Hansbøl, Ph.d., Forsker tilknyttet Education Lab Forskningsprogram for teknologi og uddannelsesdesign, Forskning og Innovation, UCSJ Danske elevers

Læs mere

Modernising Government: The Way Forward. Modernisering af de offentlige myndigheder: Vejen frem. Summary in Danish. Sammendrag på dansk

Modernising Government: The Way Forward. Modernisering af de offentlige myndigheder: Vejen frem. Summary in Danish. Sammendrag på dansk Modernising Government: The Way Forward Summary in Danish Modernisering af de offentlige myndigheder: Vejen frem Sammendrag på dansk Gennem de sidste to årtier har vi været vidner til en tilstrømning af

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

INKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis

INKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis INKLUSION - den svære vej fra idealer til praksis Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Camilla B. Dyssegaard Postdoc, autoriseret psykolog Nyere inklusionsteori Inklusion og aktuelle tal fra DK

Læs mere

1. Introduktion. 3. Beskrivelse af stress og arbejdsrelateret stress

1. Introduktion. 3. Beskrivelse af stress og arbejdsrelateret stress (cover:) Social dialog Arbejdsrelateret stress Rammeaftale vedrørende arbejdsrelateret stress 1. Introduktion Arbejdsrelateret stress er på såvel internationalt, europæisk og nationalt plan blevet identificeret

Læs mere

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 INDHOLD Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3 Vores mål... 5 Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 1. Vi styrker og sætter mål for den digitale udvikling... 7 2. Vi skaber

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Kolding Gymnasiums IT- strategi

Kolding Gymnasiums IT- strategi Kolding Gymnasiums IT- strategi Indledning Udgangspunktet for KGs IT- strategi er at vi til gavn for eleverne skal være på forkant med den pædagogiske og teknologiske udvikling. IT skal ikke betragtes

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

EN SKOLE I FORANDRING

EN SKOLE I FORANDRING EN SKOLE I FORANDRING INKLUSION, FORANDRINGSLEDELSE OG VISIONER FOR GRUNDSKOLENS FREMTID KONFERENCE 10.03.2014 ODENSE CONGRESS CENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK EN SKOLE

Læs mere

European Enterprises Climate Cup (EECC) Europæisk konkurrence om energibesparelser i små- og mellemstore virksomheder (SMVere)

European Enterprises Climate Cup (EECC) Europæisk konkurrence om energibesparelser i små- og mellemstore virksomheder (SMVere) European Enterprises Climate Cup (EECC) Europæisk konkurrence om energibesparelser i små- og mellemstore virksomheder (SMVere) EC Network www.ecnetwork.dk Det Syddanske EU Kontor www.sdeo.dk Et overblik

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på.

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på. FFI kongres den 5.-10. december 2004 i Miyazaki, Japan,QGO JDI/2IRUPDQG+DQV-HQVHQWLOWHPDµ(QYHUGHQDWIRUDQGUHµ Jeg vil gerne begynde med at kvittere for en god rapport, som skarpt og præcist analyserer de

Læs mere

Stærkt fokus på måling af læringsresultater, men hvordan kan man ændre dem?

Stærkt fokus på måling af læringsresultater, men hvordan kan man ændre dem? Hvorfor læring? Stærkt fokus på måling af læringsresultater, men hvordan kan man ændre dem? Vanskeligheder ved at forandre uddannelse inviterer til et nyt fokus på det at lære Hvorfor innovation? Omverdenen

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk

Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk Daryai-Hansen, Gregersen, Søgaard: Tidligere sprogstart: begrundelser og praksisanbefalinger Søgaard, Andersen: Evaluering af tidlig engelskundervisning i

Læs mere

Inklusion - Et fælles ansvar

Inklusion - Et fælles ansvar Inklusion - Et fælles ansvar Torben Bloksgaard Centerchef Ledelse, Coaching og kommunikation Axept A/S Chefkonsulent CEMELI Center for Medieret Læring og Inklusion Axept A/S Torben@axept.dk Begrebs definitioner:

Læs mere

Fællesskab i Forskellighed Nyhedsbrev november 2007

Fællesskab i Forskellighed Nyhedsbrev november 2007 Fællesskab i Forskellighed Nyhedsbrev november 2007 Forumteater med AOF Rejsescenen på fyraftensmøde den 13. november 2007 på Roskilde Sygehus. Om projekt Fællesskab i Forskellighed Projekt Fællesskab

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

En Verdensomfattende. Standard. Finn Havaleschka, Garuda

En Verdensomfattende. Standard. Finn Havaleschka, Garuda En verdensomfattende Standard En Verdensomfattende Standard for Human Ressource Assessment Instrumenter Finn Havaleschka, Garuda En vision Ikke mange ved det, men faktisk har der de sidste 3 år været bestræbelser

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Dansk oversættelse. European Code of Conduct for Energy Performance Contracting

Dansk oversættelse. European Code of Conduct for Energy Performance Contracting Dansk oversættelse European Code of Conduct for Version as of 11 July 2014 Transparense-projektet Dette dokument er forberedt under rammerne af projektet "Transparense Increasing Transparency of Energy

Læs mere

Netværket skal understøtte Videns- og praksisdeling og udvikling af den lokalt forankrede pædagogik i

Netværket skal understøtte Videns- og praksisdeling og udvikling af den lokalt forankrede pædagogik i Fletværk Skovshoved netværk for professionel pædagogik Formålet med netværket Netværket skal understøtte Videns- og praksisdeling og udvikling af den lokalt forankrede pædagogik i daginstitution, GFO og

Læs mere

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau I forbindelse med udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar etablerede Ballerup Kommune i 2006 et uddannelsesforløb for medarbejdere

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Breddeidrætten producerer social kapital

Breddeidrætten producerer social kapital Breddeidrætten producerer social kapital Mogens Kirkeby International Sport and Culture Association www.isca isca-web.org info@isca isca-web.org internationale erfaringer med at inddrage idrætten i løsningen

Læs mere

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014 TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN Januar 2014 Oktober 2014 Et tværsektorielt udviklingsprogram målrettet topledere The Alchemist Experience er

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Handicappolitik for studerende

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Handicappolitik for studerende UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Handicappolitik for studerende Vedtaget i Strategisk Ledelse 14. april 2015 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Handicappolitikens status... 3 1.2 Bidragydere... 3 2. Fundament...

Læs mere

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer 2012 2015 Børne- og skoleforvaltningen Udarbejdet januar/februar 2012 Bjørn Stålgren, Gitte Petersen og Lene Juel Petersen Vedtaget april

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...

Læs mere

Ledelse og management

Ledelse og management Kompetenceramme Kompetencer inden for Ledelse og management Kompetenceområdet for ledelsen består af de kompetencer, der er relateret til adfærd med fokus på at lede, motivereog udvikle menneskelige ressourcer

Læs mere

DFM konference 2014. Offentligt privat selskab hvorfor og hvordan. Birgitte Dyrvig Carlsson, Akademiingeniør, MPG DyrvigConsult ApS

DFM konference 2014. Offentligt privat selskab hvorfor og hvordan. Birgitte Dyrvig Carlsson, Akademiingeniør, MPG DyrvigConsult ApS DFM konference 2014 Offentligt privat selskab hvorfor og hvordan Birgitte Dyrvig Carlsson, Akademiingeniør, MPG DyrvigConsult ApS Offentligt privat selskab hvorfor og hvordan Hvorfor nye styringsformer

Læs mere

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU 1 Formål Trends omkring samarbejde mellem CSO er og erhvervslivet Hvad kan man søge

Læs mere

Retningslinjer for udsendelse af personel finansieret af DMRU-puljen

Retningslinjer for udsendelse af personel finansieret af DMRU-puljen Retningslinjer for udsendelse af personel finansieret af DMRU-puljen Kapacitetsopbygning indenfor international diakoni Formålet med at udsende personel er at fremme lokal kapacitet til at kunne gennemføre

Læs mere

Internationalisering indhold og konsekvenser. Per Servais, Ph.D. Institut for Marketing & Management Syddansk Universitet

Internationalisering indhold og konsekvenser. Per Servais, Ph.D. Institut for Marketing & Management Syddansk Universitet Internationalisering indhold og konsekvenser Per Servais, Ph.D. Institut for Marketing & Management Syddansk Universitet Forskning på SDU vedr. Born Global virksomheder 897 fremstillingsvirksomheder undersøgt:

Læs mere

Sport som middel til at komme videre for unge uden uddannelse eller arbejde

Sport som middel til at komme videre for unge uden uddannelse eller arbejde Sport som middel til at komme videre for unge uden uddannelse eller arbejde Hvorfor er programmet relevant? Reduktionen af social betinget ulighed i sundhed blandt unge mennesker, er en af de mest afgørende

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Fra viden til virkelighed

Fra viden til virkelighed Fra viden til virkelighed Dialog om hvordan alle elever lærer mere 2 Redaktionel opbygning Guiden indledes med en kort præsentation af baggrunden for udgivelsen samt af det datamateriale, der ligger til

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Lærer med magt og kraft

Lærer med magt og kraft PÅ JAGT EFTER DET GODE LEDERSKAB Lærer med magt og kraft Af Astrid Kilt og Jeanette Svanholm www.ledelsesrummet.dk Afklar dit ledelsesrum og påtag dig lederskabet som lærer. Sådan lyder budskabet fra to

Læs mere

Citater fra formand for Produktivitetskommissionen Peter Birch Sørensen:

Citater fra formand for Produktivitetskommissionen Peter Birch Sørensen: KØF Noter fra mødet i Ålborg januar 2014. Produktivitetskommissionen: 1. Fokus på resultater. 2. Styring, ledelse og motivation. 3. Konsekvent opfølgning. Disse 3 punkter kan vi fint bruge for at komme

Læs mere

Ungdomsskolens heltidsundervisning Den 8. november 2012

Ungdomsskolens heltidsundervisning Den 8. november 2012 Ungdomsskolens heltidsundervisning Den 8. november 2012 Skolerådets arbejde Et uafhængigt formandskab (5 medlemmer) 21 medlemmer (interesseorganisationer) Rådgivning til ministeren men også til kommuner

Læs mere

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 SVÆRE VALG REELLE FREMSKRIDT PÅ MENNESKERETTIGHEDSOMRÅDET Vi har til opgave at beskytte og fremme menneskerettigheder nationalt og internationalt. I mere end 20 år har

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN. Udviklingstendenser 2005 2010

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN. Udviklingstendenser 2005 2010 TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN Udviklingstendenser 2005 2010 TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN UDVIKLINGSTENDENSER 2005 2010 European Agency for Development in Special Needs Education European Agency for

Læs mere

Handlingsplan 2013-2015

Handlingsplan 2013-2015 Handlingsplan 2013-2015 Denne handlingsplan folder temaerne i Arbejdsmiljørådets strategi ud samt beskriver andre aktiviteter, som rådet iværksætter. Handlingsplanen er inddelt i de temaer, som fremgår

Læs mere

Den Danske Model familiepolitik under pres

Den Danske Model familiepolitik under pres Den Danske Model familiepolitik under pres Policy briefing Anders Ejrnæs Ph.d., lektor Roskilde Universitet Workcare projekt Workcare Workcare projektet er et komparativt europæisk forskningsprojekt finansieret

Læs mere

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Oplæg v/ Charlotte Wegener og Karin Villumsen Dansk Center for Undervisningsmiljø Finland den 27. og 28. september 2007 Undervisningsmiljø: Elevernes

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Resumé TALIS 2013. OECD s lærer- og lederundersøgelse

Resumé TALIS 2013. OECD s lærer- og lederundersøgelse Resumé TALIS 2013 OECD s lærer- og lederundersøgelse KAPITEL 1 Resumé Hvad er TALIS 2013? TALIS er OECD s internationale undersøgelse af forhold i og omkring undervisningen i grundskolen og på ungdomsuddannelser.

Læs mere

Inkluderende pædagogik. Hvad siger forskningen?

Inkluderende pædagogik. Hvad siger forskningen? Inkluderende pædagogik Hvad siger forskningen? Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Camilla B. Dyssegaard Daglig leder Dansk Clearinghouse Postdoc, autoriseret psykolog Elever Forældre Lærere Pædagoger

Læs mere

2. januar 2013 Sags nr.: 106.85L.391. Orientering om "Øget kvalitet i erhvervsuddannelserne"

2. januar 2013 Sags nr.: 106.85L.391. Orientering om Øget kvalitet i erhvervsuddannelserne Til skoler, der udbyder erhvervsuddannelser Kopi til Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, Danske Erhvervsskoler - Lederne, SOSU-Lederforeningen, Danske Landbrugsskoler, de faglige udvalg

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere

Læs mere

FOLKESKOLE REFORMEN STRATEGISK LEDELSE OG ORGANISATORISK SAMMENHÆNGSKRAFT KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 08.10.2014 KURSER & KONFERENCER

FOLKESKOLE REFORMEN STRATEGISK LEDELSE OG ORGANISATORISK SAMMENHÆNGSKRAFT KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 08.10.2014 KURSER & KONFERENCER FOLKESKOLE REFORMEN STRATEGISK LEDELSE OG ORGANISATORISK SAMMENHÆNGSKRAFT KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 08.10.2014 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK FOLKESKOLEREFORMEN Med folkeskolereformen

Læs mere

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker?

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september

Læs mere

LEADERSHIP PIPELINE 1

LEADERSHIP PIPELINE 1 LEADERSHIPPIPELINE 1 LEADERSHIP PIPELINE TRE CENTRALE ANTAGELSER 1. Succesfuld ledelse kræver forskellige kompetencer og færdigheder på forskellige ledelsesniveauer 2. Transitioner (dvs. overgange der

Læs mere

Mangfoldighedspolitik

Mangfoldighedspolitik Mangfoldighedspolitik Indledning Beredskabsstyrelsens personalepolitiske værdigrundlag bygger på et grundlæggende menneskesyn, som handler om mangfoldighed. Et menneskesyn, som er væsentlig for, at Beredskabsstyrelsen

Læs mere

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Fremtidens folkeskole 2012-2016 Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 2 Sammen skaber vi udfordrende læringsmiljøer med plads til fællesskaber, fornyelse og

Læs mere

Formative Assessment: Improving Learning in Secondary Classrooms. Formativ Evaluering: Forbedring af indlæring i 5.-10. klasse

Formative Assessment: Improving Learning in Secondary Classrooms. Formativ Evaluering: Forbedring af indlæring i 5.-10. klasse Formative Assessment: Improving Learning in Secondary Classrooms Summary in Danish Formativ Evaluering: Forbedring af indlæring i 5.-10. klasse Sammendrag på dansk Evaluering hænger unægteligt sammen med

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

"Den coachende samtale som metode

Den coachende samtale som metode "Den coachende samtale som metode - erfaringer med brug af coaching i arbejdet med udsatte kvinder med anden etnisk baggrund Mette Moes Oplæg på BiblioteksCenter for Integration 4. marts 2008 Disposition

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE Strategiplan BG på vej mod 2020 og BG s første 150 år Mission På BG uddanner vi unge uddannelsesegnede, så de opnår størst mulig studiemæssig kompetence og personlig og almen dannelse. Det gør vi ved at

Læs mere

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 Kære konferencedeltagere. Jeg vil byde jer hjertelig velkommen til konferencen PISA 2006 Northern Lights III. Det er mig en særdeles

Læs mere

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE Indhold Generelt for Svendborg Erhvervsskole - Erhvervsuddannelserne... 3 Praktiske oplysninger... 4 Skolens pædagogiske og didaktiske

Læs mere

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb. Allu - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark Projektbeskrivelse Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.dk Allu Allu; (grønlandsk) sælens åndehul i isen 2 Ligesom sæler har

Læs mere

Skolens politikker skal imødekomme skolens mission og vision, afspejle værdigrundlaget samt give mulighed for, at der kan sættes spor hver dag.

Skolens politikker skal imødekomme skolens mission og vision, afspejle værdigrundlaget samt give mulighed for, at der kan sættes spor hver dag. Skolens politikker Indhold Uddannelsespolitik o Pædagogisk og didaktisk fundament o Læringsmiljø Sundhedspolitik Personalepolitik o Politik for trivsel o Politik for kompetenceudvikling o Politik for ansættelse

Læs mere