RA4AL MAPPING THE IMPLEMENTATION OF POLICY FOR INCLUSIVE EDUCATION (MIPIE) BEDRE LÆRING FOR ALLE ØGET KVALITET I DEN INKLUDERENDE UNDERVISNING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "RA4AL MAPPING THE IMPLEMENTATION OF POLICY FOR INCLUSIVE EDUCATION (MIPIE) BEDRE LÆRING FOR ALLE ØGET KVALITET I DEN INKLUDERENDE UNDERVISNING"

Transkript

1 RA4AL MAPPING THE IMPLEMENTATION OF POLICY FOR INCLUSIVE EDUCATION (MIPIE) BEDRE LÆRING FOR ALLE ØGET KVALITET I DEN INKLUDERENDE UNDERVISNING NØGLEFAKTORER Indledning I det følgende gives et overblik over agenturets projekt om faktorer af betydning for en bedre læring for alle elever og studerende i den inkluderende undervisning. Inkluderende undervisning handler blandt andet om lighed, social retfærdighed, demokrati og deltagelse. Det er vigtigt at få nedbragt antallet af elever og studerende, der mødes med ulighed og dårlige oplevelser i skolen, ikke kun for at skabe økonomisk vækst og bedre konkurrenceevne, men også for at begrænse fattigdom og fremme social integration (Rådet for den Europæiske Union, 2010). Bedre læring for alle er et etisk påbud. Projektet har til formål at bringe os videre fra debatten om inklusion og inklusionens berettigelse og frem til spørgsmålet om, hvordan inkluderende politikker og praksis kan skabe bedre læring for alle elever. Baggrund UNESCO fremhæver igen i 2012 betydningen af uddannelse som et vigtigt værktøj i opbygningen af et mere inkluderende og retfærdigt samfund med sin erklæring om, at... international konsensus viser en holdning om, at udelukkelse fra undervisningssystemet afspejler et system uden kvalitet. OECD påviste i 2011, at en øget indsats for at forbedre læringen hos eleverne med de dårligste resultater ikke behøver gå ud over de elever, som klarer sig godt bedre læring kan sagtens forenes med mere lighed. Skolepolitikker påvirkes stærkt af samfundets værdier og ambitioner og også af den øgede anerkendelse af børns rettigheder. Virkningen af disse politikker skal dog stadig dokumenteres (Lindsay, 2007). På trods af den positive udvikling i mange af agenturets medlemslande hersker der stadig forvirring omkring betydningen af begrebet inkluderende undervisning, og derfor mangler der også klare retningslinjer for, hvad der præcist skal gøres for at fremkalde de positive holdninger til forskellighed Østre Stationsvej 33, 5000 Odense C, Denmark Tel: Web:

2 og mangfoldighed og øge skolers og undervisningssystemers kapacitet til at imødekomme alle elevers behov. Løsningen er ikke at kopiere politikker og praksis for specialundervisningen og blot bruge dem inden for rammerne af den inkluderende undervisning i stedet der skal fokuseres meget mere på den generelle opfattelse af, hvordan skoler og undervisningssystemer egentlig fungerer i dag. Projektet om bedre læring er målrettet alle elever og studerende, og derfor skal man arbejde med at ændre den holdning, at nogle af dem helt fra begyndelsen har oddsene imod sig. Deltagerne i projektet understreger, at der skal sættes fokus på grupper af elever og studerende, som man af erfaring ved er særligt udsatte for at få dårlige resultater i skolen. Det gælder især indvandrere og elever og studerende med særlige undervisningsmæssige behov og/eller handicap, men hertil skal ifølge agenturets nationale repræsentanter og projektdeltagerne lægges følgende: elever og studerende, som har en lavere socioøkonomisk status, som er under opsyn af myndighederne eller lever under særligt vanskelige forhold, f.eks. ofre for misbrug eller vold, romaer, elever og studerende som rejser meget rundt og/eller ikke kommer regelmæssigt i skole, studerende med forsørgerpligt og elever og studerende med særlige forudsætninger. De centrale spørgsmål i projektet lyder: Hvordan håndterer man bedst muligt behovene hos disse særligt udsatte elever og studerende inden for rammerne af den inkluderende undervisning, uden at man kommer til at kategorisere og dermed begrænse dem? Hvordan overvåger og evaluerer man deres resultater, så man kan sikre at behovene rent faktisk imødekommes? Bestræbelserne på at undgå at kategorisere særligt udsatte elever og studerende for ikke at risikere at sætte dem i bås, bør også indgå i politikker og efterfølgende evaluerings- og kontrolprocedurer, så der kan tages højde for individuelle omstændigheder. Projektet Agenturet gennemførte allerede i 2010 en undersøgelse i medlemslandene for at definere prioritetsområder på længere sigt. Bedre læring for alle var et af de områder, der blev udvalgt til nærmere undersøgelse. I foråret 2011 ansøgte agenturet om at få bedre læring for alle og øget kvalitet i den inkluderende undervisning godkendt som et projekt med økonomisk støtte fra Europa-Kommissionens program for livslang læring, Comenius. Projektet blev godkendt i efteråret og løb fra december 2011 til november 2012 (projektnummer LLP DK-COMENIUS-CAM). Den vigtigste målgruppe for projektet er nationale beslutningstagere, der kan sikre inklusion som en fast bestanddel af al undervisningspolitik og sørge for en videreudvikling af det nødvendige samarbejde mellem undervisningssektoren og andre nationale myndigheder. Projektresultaterne er fundet ved hjælp af: Agenturets temaarbejde med deltagelse af alle medlemslande samt en række nyere forskningsresultater fra internationale organisationer som UNESCO, UNICEF og OECD. En konference afholdt i samarbejde med Ministeriet for Børn og Undervisning og Odense Kommune den Juni 2012 i Odense under det danske EU-formandskab. 2 https://www.european-agency.org/agency-projects/ra4al

3 Undervisningsministerierne i agenturets medlemslande udpegede tre ekspertgrupper til projektarbejdet og til at udvikle fundamentet for det videre arbejde. De var sammensat af beslutningstagere i den almene undervisning samt beslutningstagere og forskere i den inkluderende undervisning. Deltagerne udvekslede synspunkter og erfaringer i forhold til kvalitetsundervisning i inkluderende undervisningsmiljøer som vejen frem mod bedre læring for alle elever og studerende. Det skete på konferencen, ved seminarer og gennem uformelle netværksmøder og diskussioner. Agenturet udarbejdede et baggrundsdokument til alle deltagere forud for konferencen, med en gennemgang af det seneste arbejde og nyere international forskning på området samt en beskrivelse af de væsentligste spørgsmål og problemstillinger. Dokumentet og konferencerapporten fås her: ra4al Udfordringer Dyson (2004) og flere kolleger mener, at tiltag som iværksættes i et gennemgående ulige system uundgåeligt vil slå fejl. Beslutningstagere er opsatte på at udjævne forskellene i læringen, men de senest anvendte metoder til at opnå dette, enten ved at hæve ambitionsniveauet eller skabe større spredning i systemet, er slet ikke gode nok. Hanushek (2004) har påvist at tilførslen af flere økonomiske midler til skolerne med meget få undtagelser ikke har givet væsentligt bedre resultater de seneste årtier. Ressourcerne kan naturligvis anvendes på mange måder for at komme alle elever og studerende til gode, f.eks. til at ansætte flere lærere, forbedre lærernes kompetencer gennem faglig videreuddannelse og sørge for mere fleksible rådgivnings- og mentorordninger. Mange lande har i de senere år gennemført markedsbaserede reformer. Whelan (2009) betvivler dog værdien af valgmuligheder og konkurrence som drivkraft for forbedringer, da det medfører en opdeling af systemet i enheder, der er for små til at skabe fornyelse og ofte medfører en øget akademisk, etnisk og social lagdeling. Den Internationale Kommission for Uddannelse i det 21. Århundrede definerede allerede i 1996 syv problemområder i landenes undervisningssystemer blandt andet dilemmaet mellem en stærk og motivationsfremmende konkurrenceevne og nødvendigheden af at sikre lige muligheder og social retfærdighed for alle. Det er derfor stadig nødvendigt at udvikle reaktive tiltag af høj kvalitet for alle elever og studerende. Leadbeater og Wong (2010) siger da også, at den høje frafalds- og dumpeprocent viser, at der er et undertrykt behov hos eleverne for at opleve en ny slags skoleforløb et mere engageret og givende forløb, som er relevant i forhold til det nye århundredes behov og krav. https://www.european-agency.org/agency-projects/ra4al 3

4 Et fælles sprog Der er som sagt brug for et fælles sprog og en ensartet opfattelse af inkluderende undervisning, hvilket også har været et tilbagevendende emne i løbet af projektet. Alle lande har forskellige undervisningssystemer (jf. Meijer, 1999, 2003), hvilket må tages i betragtning, når man ser på kvaliteten og organiseringen af den inkluderende undervisning i de enkelte lande. I agenturets rapport Inkluderende undervisning i europæiske læreruddannelser fra 2011 beskrives nogle af de seneste tendenser inden for terminologien, herunder brugen af termerne heterogenitet og forskelligheder, men ændringer i terminologien betyder dog ikke nødvendigvis, at holdninger og praksis også ændres i samme retning. Hvis sprogbrugen afspejler adskillelse af eller forskelle mellem forskellige samfundsgrupper, smitter det ofte af på de anvendte politikker, som så vil tage form af supplerende tiltag til at ændre politikker, der i forvejen ikke var inkluderende. Projektets nationale repræsentanter påpegede behovet for at klarlægge betydningen af nogle specifikke termer som kvalitet, forbedring og præstationer, og den fælles arbejdsdefinition lyder: Kvalitet: Begrebet kvalitet må ses i lyset af, hvordan de enkelte samfund definerer formålet med undervisningen. Der vil oftest være to hovedformål: at sikre elevernes kognitive udvikling og at understrege betydningen af undervisningen som næring til kreativitet og følelsesmæssig udvikling og dermed værdier og holdninger som ansvarlige borgere. Endelig skal kvalitet være foreneligt med retfærdighed et system præget af diskrimination mod en eller flere særlige grupper opfylder ikke sit formål. (UNESCO, 2004) Præstationer betyder ifølge Wallace (2010) udbyttet af læring, vedholdenhed, selvtillid og motivation. Præstationer involverer udfordringer og nyopdagelser, og man belønnes eller belønner sig selv for sin indsats. Det er en bred definition, som kan ses i forhold til opnåelse, sædvanligvis af karakterer ved mere formelle evalueringer og eksamener. Man skal huske på forskellene i de enkelte lande og kulturer i denne forbindelse. En definition af begrebet underpræstation har også relevans i denne forbindelse og ses ofte i forbindelse med uoverensstemmelser mellem en evaluering eller et eksamensresultat og den faktiske præstation. Men selv om der skal tages højde for de miljø- og samfundsmæssige faktorer, der kan hindre læringen, skal kapaciteten og evnen til at klare sig forbedres for alle elever, og der skal tages hånd om problemer med frafald og underpræstation. Begrebet forbedring refererer i denne sammenhæng til øget deltagelse og præstationsevne, både for enkelte elever og grupper af elever. Hvordan sådanne forbedringer måles afhænger af, hvilke områder der er tale om men det er klart, at en udjævning af forskellen mellem elever med gode og dårlige færdigheder ikke må medføre en sænkning af læringsniveauet. Der skal fortsat være store forventninger til alle elevers præstationer. 4 https://www.european-agency.org/agency-projects/ra4al

5 Resultater og anbefalinger Projektdeltagerne har på baggrund af agenturets tidligere projekter, international forskning, projektkonferencen, seminarer og diskussioner kunnet definere nedenstående områder, som kræver særlig opmærksomhed i arbejdet med at skabe bedre læring for alle: 1. Samarbejde i politikker og praksis. Støtteforanstaltninger skal være tilgængelige lokalt, gennem et tæt samarbejde mellem undervisnings-, sundheds- og socialsektoren og andre relevante instanser. De lokale tiltag skal sikre at alle elever og især udsatte elever støttes og involveres i egen læring. Der skal samarbejdes på alle niveauer nationalt, lokalt, på skolerne og i klasserne mellem alle instanser, elever og familier, for at koordinere arbejdet og udnytte ressourcerne bedst muligt. Der lægges megen vægt på samarbejdet på alle niveauer lige fra evaluering og undervisning i klassen til fagligt netværkssamarbejde på internationalt plan og der er derfor et stort behov for social kapital i forbindelse med skole- og systemreformer. Da samarbejdet i politikker og praksis er gennemgående nøgleord, bør dets potentiale nok undersøges nærmere. 2. Støtte til skole- og systemledere. Skole- og systemledere skal have mulighed for at introducere de rette værdier og den bedst egnede ledelseskapacitet i den inkluderende undervisning. Det er vigtigt at planlægge, hvordan man vil imødekomme elevernes forskellige behov, og udviklingen af skoleområdet skulle gerne bringe sammenhæng i arbejdet med de definerede prioriteter. Projektresultaterne viser et behov for at ændre den traditionelle top-down styring til en mere uddelegerende lederstil med vægt på samarbejde og fælles problemløsning. 3. Ansvarlighed. Selvrevision og/eller peer-review bør indgå som prioriterede metoder til at sikre systemets og skolernes ansvarlighed, så de involverede parter ser det som deres eget faglige ansvar og ikke noget, der pålægges dem udefra. Lige muligheder for alle skal bl.a. sikres ved hjælp af forskellige resultatindikatorer, som er tilpassede lokale forhold og som har fokus på input, ressourcer, processer og output. De skal måle effekten af de forskellige tiltag hos alle elever for at sikre overensstemmelse og styrke værdierne for inklusion og inklusiv praksis. 4. Tilpasning gennem lydhørhed. Eleverne er omdrejningspunktet for al politik og praksis. Tilpasning til elevernes individuelle behov indebærer blandt andet et tættere samarbejde med forældre og familier for at sikre en holistisk tilgang til arbejdet. Dette kræver også mere fleksible vurderingssystemer, hvor der lægges vægt på at dygtiggøre eleverne på alle områder i stedet for at teste dem på forskellige måder for at finde frem til nogle standardiserede metoder. 5. Lærernes faglige udvikling. Lærerne skal være aktive medspillere i forandringsprocessen, og deres kompetencer skal vedligeholdes og forbedres, både på læreruddannelsen og gennem videre faglig udvikling. Alle lærere skal udvikle de nødvendige værdier, holdninger og færdigheder og den nødvendige viden og forståelse, så de kan sikre https://www.european-agency.org/agency-projects/ra4al 5

6 alle elevers læring og fulde deltagelse i undervisningen. Agenturets rapport Inklusion i læreruddannelser Profil af den inkluderende lærer (2012) definerer fire kerneværdier for undervisning og læring som basis for arbejdet hos alle lærere i den inkluderende undervisning. Nøgleordene for disse kerneværdier er mangfoldighed, støtte til alle elever, samarbejde og konstant faglig og personlig udvikling. Det er grundlaget for at kunne skabe bedre læring for alle. 6. Undervisning for alle. Både agenturets arbejde og nyere international forskning viser, at nogle undervisningsmetoder er særligt effektive for alle elever, f.eks. undervisning i mindre grupper og såkaldt peer-assisted læring, hvor f.eks. ældre elever hjælper de yngre i undervisningen. Florian og Black-Hawkins (2011) understreger, at det er en pædagogisk vanskelig opgave at udbygge almindelig tilgængelig læring til at omfatte alle elever, og det kræver en ændring fra den gængse tilgang til undervisningen, som virker for de fleste (med få tilpasninger) og hen imod en udvikling af et rigt læringsfællesskab, hvor der stilles tilstrækkelige læringsmuligheder til rådighed for alle. De syv nøgleområder er beskrevet nærmere i projektrapporten, som findes på: Fremtiden Resultaterne fra det etårige projekt om bedre læring for alle vil danne udgangspunktet for et længerevarende projekt, som agenturet påbegynder i Projektdeltagerne har derfor defineret nogle relevante opgaver af særlig interesse for videre undersøgelse. Det handler især om: - At finde praktiske, omkostningseffektive eksempler på netværkssamarbejde og samarbejde i klasser og skoler, både lokalt, nationalt og internationalt, og undersøge, hvordan dette bidrager til en bedre læring for alle. - At undersøge hvilke ledelsesmæssige kompetencer, der er brug for i den inkluderende undervisning. - At sikre ansvarlighed i systemet og på skolerne på en måde, som fremmer inkluderende værdier og praksis, ved at måle de værdier, som har betydning for alle elever og finde dokumentation på praksis som fremmer lige muligheder. - At undersøge, hvordan systemer og støtteforanstaltninger er bygget op, især i relation til lærernes vigtige rolle og behovet for at lytte til elever og familier for at kunne tilbyde mere skræddersyede individuelle forløb. 6 https://www.european-agency.org/agency-projects/ra4al

7 - At se nærmere på de kompetencer, lærerne skal have for at kunne imødese elevernes forskellige behov, og hvordan de bedst kan tilegne sig dem under uddannelsen og gennem videre faglige udvikling. - At forske i undervisningstiltag og -strategier, som rækker ud over den lærerstyrede differentiering og fokuserer mere på elevcentreret og individuel praksis. Konklusion Projektet har tydeligt vist behovet for mere dokumentation på tiltag, som giver bedre læring for alle samt for yderligere undersøgelser af de faktorer, der fremmer evnen til at opnå gode resultater hos udsatte elever. Konferencens ordstyrer Bengt Persson fremhævede især den manglende forskning på systemniveau som et potentielt problem. Man har opdaget værdien og de omkostningsmæssige fordele ved et samarbejde på tværs af landene og vigtigheden af at kunne bruge viden fra allerede eksisterende politikker og praksis på området. Erfaringsudveksling på alle niveauer, samarbejde og partnerskaber styrker et inkluderende læringsfællesskab, hvor alle elever får mulighed for at udvikle sig og forbedre deres præstationer. Fink (2008) siger da også: Undervisning indebærer mere end at forberede eleverne til et arbejde, selv om dette er vigtigt, men de skal også forberedes til livet. https://www.european-agency.org/agency-projects/ra4al 7

8 Referencer Dyson, A., Farrell, P., Polat, F., Hutcheson, G., og Gallannaugh, F. (2004) Inclusion and pupil achievement (Forskningsrapport 578). London: Department for Education and Skills European Agency for Development in Special Needs Education (2011) Inklusion i europæiske læreruddannelser Udfordringer og muligheder. Odense, Danmark: European Agency for Development in Special Needs Education European Agency for Development in Special Needs Education (2012) Inklusion i læreruddannelser Profil af den inkluderende lærer. Odense, Danmark: European Agency for Development in Special Needs Education Fink, D. (2008) The road to transformation in education Learning, leading and living systems. Oplæg til konference: (senest anvendt 12/10/2012) Florian, L. og Black-Hawkins, K. (2011) Exploring Inclusive Pedagogy. British Educational Research Journal, 37(5), id: / Hanushek, E. (2004) Some simple analytics of school quality. Arbejdspapir National Bureau of Economic Research, Cambridge, MA (Den) Internationale Kommission om Uddannelse i det 21. århundrede (1996) Learning: The Treasure within: Rapport til UNESCO fra Den Internationale Kommission om Uddannelse i det 21. århundrede. Paris: UNESCO Leadbeater, C. og Wong, A. (2010) Learning from the extremes. San Jose CA: Cisco Systems Lindsay, G. (2007) Educational psychology and the effectiveness of inclusive education/mainstreaming. British Journal of Educational Psychology, 77, 1 24 Meijer, C.J.W. (1999) Financing of Special Needs Education. Middelfart: European Agency for Development in Special Needs Education Meijer, C.J.W. (2003) Inclusive education and classroom practices. Middelfart: European Agency for Development in Special Needs Education Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (2011) PISA i fokus 2011/2 (marts) Improving Performance Leading from the Bottom. Paris: OECD Rådet for den Europæiske Union (2010) Rådets konklusioner om den sociale dimension af uddannelse samling i Rådet (uddannelse, ungdom og kultur), Bruxelles, 11. maj 2010 UNESCO (2004) Education for All: The Quality Imperative. EFA Global Monitoring Report Paris: UNESCO UNESCO (2012) Addressing Exclusion in Education. A Guide to Assessing Education Systems Towards More Inclusive and Just Societies. Paris: UNESCO Wallace, B. (2010) Tackling underachievement. Maximising opportunities for all pupils in an inclusive setting in B. Wallace, S. Leyden, D. Montgomery, C. Winstanley, M. Pomerantz and S. Fitton (eds.) Raising the achievement of all pupils within an inclusive setting. London: Routledge Whelan, F. (2009) Lessons learned: How good policies produce better schools. London: Whelan European Agency for Development in Special Needs Education 2012 DA This project has been funded with support from the European Commission. This publication reflects the views only of the author, and the Commission cannot be held responsible for any use which may be made of the information contained therein.

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

INKLUDERENDE UNDERVISNING I LÆRERUDDANNELSER PRIORITETSOMRÅDER

INKLUDERENDE UNDERVISNING I LÆRERUDDANNELSER PRIORITETSOMRÅDER INKLUDERENDE UNDERVISNING I LÆRERUDDANNELSER PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte fra 2009-2011 et projekt om inkluderende

Læs mere

KORTLÆGNING AF STRATEGIER FOR INKLUDERENDE UNDERVISNING. Udvikling af indikatorer

KORTLÆGNING AF STRATEGIER FOR INKLUDERENDE UNDERVISNING. Udvikling af indikatorer KORTLÆGNING AF STRATEGIER FOR INKLUDERENDE UNDERVISNING Udvikling af indikatorer Agenturets projekt om kortlægning af strategier for inkluderende undervisning, MIPIE, (Mapping the Implementation of Policy

Læs mere

Syllabus. On-Line kursus. POSitivitiES. Learning. Applied Positive Psychology for European Schools

Syllabus. On-Line kursus. POSitivitiES. Learning. Applied Positive Psychology for European Schools PositivitiES Applied Positive Psychology for European Schools POSitivitiES Positive European Schools On-Line kursus Learning This project has been funded with support from the European Commission.This

Læs mere

TILGÆNGELIG INFORMATION I EN LIVSLANG LÆRINGSPROCES

TILGÆNGELIG INFORMATION I EN LIVSLANG LÆRINGSPROCES TILGÆNGELIG INFORMATION I EN LIVSLANG LÆRINGSPROCES Alle elever og studerende har en fundamental ret til at få adgang til information, uanset om de har handicaps, særlige behov mv. eller ej. Informations-

Læs mere

Nøgleprincipper for udvikling af kvaliteten i den inkluderende undervisning Anbefalinger for praksis

Nøgleprincipper for udvikling af kvaliteten i den inkluderende undervisning Anbefalinger for praksis Nøgleprincipper for udvikling af kvaliteten i den inkluderende undervisning Anbefalinger for praksis NØGLEPRINCIPPER FOR UDVIKLING AF KVALITETEN I DEN INKLUDERENDE UNDERVISNING Anbefalinger for praksis

Læs mere

Teoretisk modul: Introduktion. Forfatter: Cristina Rocha Med bidrag fra Kirsten Schmidt Maria Kalleitner-Huber

Teoretisk modul: Introduktion. Forfatter: Cristina Rocha Med bidrag fra Kirsten Schmidt Maria Kalleitner-Huber Teoretisk modul: Introduktion Forfatter: Cristina Rocha Med bidrag fra Kirsten Schmidt Maria Kalleitner-Huber Introduktion til modulet Formål At illustrere for studerende, undervisere og virksomheder,

Læs mere

Modul 5. Practice. PositivitiES. On-line-kursus. Engagement og mening. Applied Positive Psychology for European Schools

Modul 5. Practice. PositivitiES. On-line-kursus. Engagement og mening. Applied Positive Psychology for European Schools PositivitiES Applied Positive Psychology for European Schools ES Positive European Schools On-line-kursus Modul 5 Practice Engagement og mening This project has been funded with support from the European

Læs mere

Nøgleprincipper for kvaliteten i den inkluderende undervisning Anbefalinger til beslutningstagere

Nøgleprincipper for kvaliteten i den inkluderende undervisning Anbefalinger til beslutningstagere Nøgleprincipper for kvaliteten i den inkluderende undervisning Anbefalinger til beslutningstagere Nøgleprincipper for kvaliteten i den inkluderende undervisning Anbefalinger til beslutningstagere Europæiske

Læs mere

PROFIL AF DEN INKLUDERENDE LÆRER

PROFIL AF DEN INKLUDERENDE LÆRER Inklusion i læreruddannelser PROFIL AF DEN INKLUDERENDE LÆRER TE I I European Agency for Development in Special Needs Education Inklusion i læreruddannelser PROFIL AF DEN INKLUDERENDE LÆRER European Agency

Læs mere

Læseplan og pædagogisk vejledning. G o l d e n G o a l. Basale færdigheder og kommunikationstræning integreret med sport

Læseplan og pædagogisk vejledning. G o l d e n G o a l. Basale færdigheder og kommunikationstræning integreret med sport Læseplan og pædagogisk vejledning G o l d e n G o a l Basale færdigheder og kommunikationstræning integreret med sport 1 Dette project er udviklet med støtte fra SOCRATES-GRUNDTVIG programmet under Europa

Læs mere

INNOCASE Project Transfer of innovative case study approach in business education Leonardo da Vinci Programme

INNOCASE Project Transfer of innovative case study approach in business education Leonardo da Vinci Programme INNOCASE Project Transfer of innovative case study approach in business education Leonardo da Vinci Programme INNOCASE project no. 2012-1-PL1-LEO05-27456 This project has been funded with support from

Læs mere

En guidet tur gennem Clilstore

En guidet tur gennem Clilstore En guidet tur gennem Clilstore Elementære skridt Dette er en trin for trin demonstration af hvordan man kan lave en online webside (Unit) med video samt tekst hvor alle ordene er kædet til en lang række

Læs mere

Indikatorer for inkluderende vurderinger

Indikatorer for inkluderende vurderinger Indikatorer for inkluderende vurderinger Indledning Ved anvendelsen af inkluderende vurderinger i det almene skolesystem skal politikker og praksis være udformet så de i videst muligt omfang fremmer læringen

Læs mere

Formativ vurdering af elever med særlige undervisningsmæssige behov

Formativ vurdering af elever med særlige undervisningsmæssige behov Formativ vurdering af elever med særlige undervisningsmæssige behov Denne artikel sammenfatter de væsentligste spørgsmål, der blev rejst i forbindelse med agenturets projekt om elevvurderinger i et inkluderende

Læs mere

En fri folkeskole. Liberal Alliances forslag til en ny skolepolitik. Fremtidens frie folkeskole. Mere frihed styrker fagligheden.

En fri folkeskole. Liberal Alliances forslag til en ny skolepolitik. Fremtidens frie folkeskole. Mere frihed styrker fagligheden. En fri folkeskole Liberal Alliances forslag til en ny skolepolitik Fremtidens frie folkeskole Skolernes formål Liberal Alliance ønsker en folkeskole, hvor børnene er fagligt dygtige, tænker kreativt og

Læs mere

Forenet i mangfoldighed

Forenet i mangfoldighed NetQues projektrapport Logopædiuddannelserne i Europa Forenet i mangfoldighed Network for Tuning Standards and Quality of Education Programmes in Speech and Language Therapy/Logopaedics across Europe (NetQues):

Læs mere

Co-funded by the Prevention of and Fight against Crime Program of the European Union.

Co-funded by the Prevention of and Fight against Crime Program of the European Union. Co-funded by the Prevention of and Fight against Crime Program of the European Union. ISEC-projekt "administrativ tilgang til organiseret kriminalitet; støtte europæiske lokalmyndigheder i at bekæmpe lokale

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Tid og sted Fremlæggelse af indholdet af Rådsmødet 22. maj til Folketingets Europaudvalg Fremlæggelse af indholdet af Rådsmødet

Læs mere

På mødet den 29. april 2015 noterede De Faste Repræsentanters Komité sig, at der nu var enstemmig tilslutning til ovennævnte konklusioner.

På mødet den 29. april 2015 noterede De Faste Repræsentanters Komité sig, at der nu var enstemmig tilslutning til ovennævnte konklusioner. Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 30. april 2015 (OR. en) 8407/15 NOTE fra: til: JEUN 34 EDUC 114 SOC 269 EMPL 158 De Faste Repræsentanters Komité (1. afdeling) Rådet Tidl. dok. nr.: 8093/15

Læs mere

Forståelser af begrebet vejledning

Forståelser af begrebet vejledning Forståelser af begrebet vejledning Konferencen: Vejledning af kortuddannede på kanten af arbejdsmarkedet 16.1.2013 Carla Tønder Jessing Forståelser og definitioner 1. De mest anvendte definitioner i Danmark

Læs mere

Overgang fra skole til erhvervsliv Grundlæggende principper og anbefalinger til brug for politiske beslutningstagere

Overgang fra skole til erhvervsliv Grundlæggende principper og anbefalinger til brug for politiske beslutningstagere Overgang fra skole til erhvervsliv Grundlæggende principper og anbefalinger til brug for politiske beslutningstagere I slutningen af 1999 iværksatte European Agency for Development in Special Needs Education

Læs mere

CISV Pas AktIV t VerdenSborgerSkAb

CISV Pas AktIV t VerdenSborgerSkAb CISV Pas AktIV t VerdenSborgerSkAb Passet giver dig et overblik over CISV s tilgang til fredsuddannelse. Passet er en praktisk guide til, hvad vi arbejder med, og hvorfor vi gør det. det kan bruges som

Læs mere

Dagens tema. Kompetencemæssigt begiver vi os ud i de teknologiske forventninger fra Cloud computing til Robotteknologi og programmering

Dagens tema. Kompetencemæssigt begiver vi os ud i de teknologiske forventninger fra Cloud computing til Robotteknologi og programmering Digital revolution Torben Stolten Thomsen Projektleder og kvalitetskonsulent Medlem af NMC ekspertpanelet 2014-2015 tt@hansenberg.dk Telefon 79320368 eller 21203610 Dagens tema Hvilken revolution? Her

Læs mere

INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I

INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I Inklusion i Allerød Kommune Allerød Byråd har i årene 2011 og 2012 afsat en Inklusionspulje til igangsættelse af et målrettet kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Annemette Nielsen og Maria Kristiansen Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd Refleksionspapir om inklusion Det Centrale Handicapråd Udgiver: Det Centrale Handicapråd Tekst: Kira Hallberg Det Centrale Handicapråd Bredgade 25, opg. F, 4. 1260 Kbh. K. Tlf: 33 11 10 44 Fax: 33 11 10

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

04 Personaleudvikling

04 Personaleudvikling Indførelsen af referencerammer for kvalitetssikring på erhvervsuddannelserne, har de seneste år været et prioriteret område. Udbydere af erhvervsuddannelser, som befinder sig i de tidlige faser i forbindelse

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Livslang læring Hvad handler det om?

Livslang læring Hvad handler det om? Livslang læring Hvad handler det om? NVR NATIONAL KONFERENCE APRIL 2014 Sissel Kondrup, Institut for Psykologi og uddannelsesforskning, RUC skondrup@ruc.dk Indhold Livslang læring hvad handler det om?

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger

Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 28 Offentligt Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger 12-11-2014 TBK Outreach Empowerment Diversity (OED) er et europæisk projekt med

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Unges syn på. Uligheder i undervisningssystemet. European Agency for Development in Special Needs Education

Unges syn på. Uligheder i undervisningssystemet. European Agency for Development in Special Needs Education Unges syn på Uligheder i undervisningssystemet European Agency for Development in Special Needs Education I forbindelse med Portugals EU-formandskab afholdt det portugisiske undervisningsministerium i

Læs mere

Nydanskere i bevægelse - fastholdelse, avancering og nyrekruttering

Nydanskere i bevægelse - fastholdelse, avancering og nyrekruttering Nydanskere i bevægelse - fastholdelse, avancering og nyrekruttering Erfaringsopsamling fra Virksomhedsturné til 100 virksomheder i efteråret 2008 - virksomhedernes kapacitet og behov og turnékonceptets

Læs mere

Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord

Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Det Regionale Råd! 4. oktober 2007 Dorte Qvesel Dorte.Qvesel@stab.rm.dk 1-01-72-10-07 Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Baggrund Baggrunden for

Læs mere

Folke. Oplysnings politik

Folke. Oplysnings politik Folke Oplysnings politik 1 Indhold Forord 3 Folkeoplysningens udfordringer og styrker 4 Visioner og målsætninger 6 Tema 1 Rammer for folkeoplysning 8 Tema 2 Samspil med selvorganiserede grupper 10 Tema

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4

Læs mere

LEDERSKAB MEDEJERSKAB - MEDARBEJDERSKAB

LEDERSKAB MEDEJERSKAB - MEDARBEJDERSKAB LEDERSKAB MEDEJERSKAB - MEDARBEJDERSKAB FSU-MØDE PROCES Korte oplæg Drøftelse i trioer Plenumdrøftelse Afrunding ved dekanen FSU-MØDE KORTE OPLÆG Steen Harrit Jakobsen: De tre vigtigste pointer i ekspertgruppens

Læs mere

En rummelig og inkluderende skole

En rummelig og inkluderende skole En rummelig og inkluderende skole Af Camilla Jydebjerg og Kira Hallberg, jurister Den rummelige folkeskole er et af de nøglebegreber, som har præget den skolepolitiske debat de sidste mange år. Både på

Læs mere

Viden og uddannelse i EU 2020 strategien

Viden og uddannelse i EU 2020 strategien 09-1411 - ersc - 21.04.2010 Kontakt: - ersc@ftf.dk@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Viden og uddannelse i EU 2020 strategien Uddannelse, videnudvikling og innovation spiller en afgørende rolle i Kommissionens

Læs mere

Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Styrelsen for Videregående Uddannelse

Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Styrelsen for Videregående Uddannelse Om Erasmus+ - muligheder og udfordringer i en national kontekst Jean Monnet Tempus Youth in Action Erasmus Mundus Programmet for Livslang Læring Comenius Leonardo Erasmus Grundtvig Tværgående Program Erasmus+

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning -

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Torsdag d. 7. november 2013

Torsdag d. 7. november 2013 Torsdag d. 7. november 2013 Nyt fra ministeriet klaus.fink@uvm.dk Side 1 Hvad viser dette? 1 2 3 klaus.fink@uvm.dk Side 2 Den mundtlige gruppeprøve Beskikkede censorer: Det er gået godt Men der er stadig

Læs mere

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Oplæg v/ Charlotte Wegener og Karin Villumsen Dansk Center for Undervisningsmiljø Finland den 27. og 28. september 2007 Undervisningsmiljø: Elevernes

Læs mere

15647/12 bhc/fh/bh/jb/js/bh/jb/pfw/ikn 1 DGE - 1C

15647/12 bhc/fh/bh/jb/js/bh/jb/pfw/ikn 1 DGE - 1C RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 31. oktober 2012 (09.11) (OR. en) 15647/12 JEUN 88 SOC 873 EDUC 319 CULT 138 RELEX 986 NOTE fra: Generalsekretariatet for Rådet til: De Faste Repræsentanters

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - UBU

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - UBU Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - UBU Kommunale UBU-fremme-strategier som bidrag til UNESCO s globale handlingsprogram til hvilken nytte? Side 1 Tilføj hjæ UNESCO og bæredygtig udvikling Since wars

Læs mere

RESME Nyhedsbrev November 2013 On the border between Residential Child Care and Mental Health Treatment in Europe Forskningsperspektiver

RESME Nyhedsbrev November 2013 On the border between Residential Child Care and Mental Health Treatment in Europe Forskningsperspektiver NOVEMBER 2013 RESME Nyhedsbrev November 2013 Dette nyhedsbrev handler om et EU støttet projekt der vedrører børn og unge der anbragt udenfor hjemmet. Vi bevæger os i grænselandet mellem den sociale og

Læs mere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever en introduktion Tosprogede elever klarer sig markant ringere i folkeskolen end

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Elevvurdering i et inkluderende undervisningsmiljø Retningslinjer for politikker og praksis

Elevvurdering i et inkluderende undervisningsmiljø Retningslinjer for politikker og praksis Elevvurdering i et inkluderende undervisningsmiljø Retningslinjer for politikker og praksis European Agency for Development in Special Needs Education Rapporten er udgivet med støtte fra Europa-Kommissionen,

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken

Læs mere

DET LÆRINGSORIENTEREDE TEAMMØDE. Hvad forskning siger om effektive team

DET LÆRINGSORIENTEREDE TEAMMØDE. Hvad forskning siger om effektive team DET LÆRINGSORIENTEREDE TEAMMØDE Oversigt Hvad forskning siger om effektive team Synlig læring i lærerteamet Mødedagsorden som værktøj Organisering i lærerteam er almindeligt i folkeskolen forskellige typer

Læs mere

LÆRERUDDANNELSE: STATUS OG UDSIGTER FOR UDDANNELSE AF GRUNDSKOLELÆRERE I EUROPA

LÆRERUDDANNELSE: STATUS OG UDSIGTER FOR UDDANNELSE AF GRUNDSKOLELÆRERE I EUROPA GENERALDIREKTORATET FOR INTERNE POLITIKKER TEMAAFDELING B: STRUKTUR- OG SAMHØRIGHEDSPOLITIK KULTUR OG UDDANNELSE LÆRERUDDANNELSE: STATUS OG UDSIGTER FOR UDDANNELSE AF GRUNDSKOLELÆRERE I EUROPA UNDERSØGELSE

Læs mere

JOB PROFIL Oversigt over læsning og skrivning på jobbet GARTNERFAG

JOB PROFIL Oversigt over læsning og skrivning på jobbet GARTNERFAG JOB PROFIL Oversigt over læsning og skrivning på jobbet GARTNERFAG Indhold DEL 1: DEL 2: DEL 3: JOBPROFIL GARTNERFAG OVERSIGT OVER OPGAVER OG AKTIVITETER I. Anlægsgartner II. Planteskolegartner LÆSNING

Læs mere

Ledelse i TDC. Casebeskrivelse Conmoto A/S Human Business Development. DMR Konsulentprisen 2006 TDC A/S

Ledelse i TDC. Casebeskrivelse Conmoto A/S Human Business Development. DMR Konsulentprisen 2006 TDC A/S Ledelse i TDC Casebeskrivelse Conmoto A/S Human Business Development DMR Konsulentprisen 2006 TDC A/S November 2005 Indledning Nedenstående case er en beskrivelse af samarbejdet mellem TDC Koncern HR og

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014 TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN Januar 2014 Oktober 2014 Et tværsektorielt udviklingsprogram målrettet topledere The Alchemist Experience er

Læs mere

Den danske gymnasielov 2005

Den danske gymnasielov 2005 Den danske gymnasielov 2005 Stk. 5: Uddannelsen og skolekulturen som helhed skal forberede eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folke-styre. Undervisningen

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Internationalisering indhold og konsekvenser. Per Servais, Ph.D. Institut for Marketing & Management Syddansk Universitet

Internationalisering indhold og konsekvenser. Per Servais, Ph.D. Institut for Marketing & Management Syddansk Universitet Internationalisering indhold og konsekvenser Per Servais, Ph.D. Institut for Marketing & Management Syddansk Universitet Forskning på SDU vedr. Born Global virksomheder 897 fremstillingsvirksomheder undersøgt:

Læs mere

Forord. Strategier for ungdomsuddannelse til alle Lolland-Falster, 2010 15-06-2010

Forord. Strategier for ungdomsuddannelse til alle Lolland-Falster, 2010 15-06-2010 Uddannelse til alle unge Strategier for ungdomsuddannelse til alle Lolland-Falster, 2010 Forord Den foreliggende uddannelsesstrategi for Lolland-Falster har fundet sin udformning gennem det fælleskommunale

Læs mere

Seminar d. 19.9.2013. Klik for at redigere forfatter

Seminar d. 19.9.2013. Klik for at redigere forfatter Seminar d. 19.9.2013 Klik for at redigere forfatter M_o_R En risiko er en usikker begivenhed, der, hvis den indtræffer, påvirker en målsætning Risici kan dele op i to typer Trusler: Der påvirker målsætningen

Læs mere

Svar på spørgsmål 144 (Alm. del Bilag 1): I brev af 22. marts 2007 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:

Svar på spørgsmål 144 (Alm. del Bilag 1): I brev af 22. marts 2007 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål: Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Svar på Spørgsmål 144 Offentligt Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Christiansborg Svar på spørgsmål 144 (Alm. del Bilag 1): I brev af 22. marts 2007

Læs mere

Faglige miljøer skal styrke den tværprofessionelle professionshøjskole

Faglige miljøer skal styrke den tværprofessionelle professionshøjskole Kronik Faglige miljøer skal styrke den tværprofessionelle professionshøjskole Laust Joen Jakobsen En stærk sammenhæng mellem forskning, videreuddannelse og grunduddannelse er helt central for professionshøjskolerne.

Læs mere

Forslag til indsatsområde

Forslag til indsatsområde D EN INTERNATIONALE D I MENSION I FOLKESKO L EN Forslag til indsatsområde Netværk om den internationale dimension er et initiativ under Partnerskab om Folkeskolen. Formålet med netværket er at skabe større

Læs mere

Erhvervsuddannelser i Europa

Erhvervsuddannelser i Europa Erhvervsuddannelser i Europa God praksis i erhvervsuddannelser for studerende med særlige undervisningsmæssige behov eller handicap European Agency for Development in Special Needs Education European Agency

Læs mere

Den målstyrede folkeskole

Den målstyrede folkeskole Den målstyrede folkeskole Konference: Forskning i folkeskole i forandring 19. august 2014 Jens Rasmussen Kommune Skole Nationale mål, resultatmål og Fælles Undervisning Tre nationale mål: 1. folkeskolen

Læs mere

Overblik Muligheder Tilskuddet Det praktiske

Overblik Muligheder Tilskuddet Det praktiske Overblik Muligheder Tilskuddet Det praktiske Erasmus+ 2014-2020 Europe 2020: strategi for vækst, jobs, social retfærdighed og inklusion Europæisk 2020-strategi for uddannelse (ET2020) I alt over syv år:

Læs mere

UDVIKLING AF UDDANNELSER GENNEM DIALOG MED AFTAGERNE

UDVIKLING AF UDDANNELSER GENNEM DIALOG MED AFTAGERNE 13. JUNI 20013 UDVIKLING AF UDDANNELSER GENNEM DIALOG MED AFTAGERNE BERIT EIKA, PRODIEKAN FOR UDDANNELSE, PROFESSOR, PH.D. HEALTH, AARHUS, DANMARK præsen TATION 1 BERIT EIKA 25 educational and research

Læs mere

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV?

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? Toprække De senere år har budt på en række evalueringer af centrale virkemidler på erhvervs- og innovationsfremmeområdet. Evalueringerne

Læs mere

Offerdirektivet anerkender behovet for individuel beskyttelse af ofrene, og etablerer fire hovedkategorier

Offerdirektivet anerkender behovet for individuel beskyttelse af ofrene, og etablerer fire hovedkategorier CENTRE FOR EUROPEAN CONSTITUTIONAL LAW THEMISTOKLES AND DIMITRIS TSATSOS FOUNDATION Offerdirektivet Victims Protection eu Protecting Victims Rights in the EU: The theory and practice of diversity of treatment

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

ORGANISERING AF STØTTE TIL INKLUDERENDE UNDERVISNING

ORGANISERING AF STØTTE TIL INKLUDERENDE UNDERVISNING ORGANISERING AF STØTTE TIL INKLUDERENDE UNDERVISNING Sammenfattende rapport Det Europæiske Agentur for Inklusion og Specialundervisning Det Europæiske Agentur for Inklusion og Specialundervisning (Agenturet,

Læs mere

INKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis

INKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis INKLUSION - den svære vej fra idealer til praksis Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Camilla B. Dyssegaard Postdoc, autoriseret psykolog Nyere inklusionsteori Inklusion og aktuelle tal fra DK

Læs mere

Den inkluderende pædagogik. Nielsen i Alenkær, 2009, s. 88. - Fællesskabet og den sociale konteksts betydning for elevens. alsidige udvikling

Den inkluderende pædagogik. Nielsen i Alenkær, 2009, s. 88. - Fællesskabet og den sociale konteksts betydning for elevens. alsidige udvikling Den inkluderende pædagogik - Fællesskabet og den sociale konteksts betydning for elevens alsidige udvikling Nielsen i Alenkær, 2009, s. 88 Den ekskluderende skole Eksklusion: At man fratager nogen deres

Læs mere

Bilag vedr. tværkommunale samarbejder

Bilag vedr. tværkommunale samarbejder NOTAT KKR HOVEDSTADEN Bilag vedr. tværkommunale samarbejder I forbindelse med beskæftigelsesreformen er De Regionale Beskæftigelsesråd erstattet af otte Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR). De enkelte arbejdsmarkedsråd

Læs mere

Status på børns liv og læring Børne- og ungeområdet Bestyrelser på skole og dagtilbud 16-02- 2015

Status på børns liv og læring Børne- og ungeområdet Bestyrelser på skole og dagtilbud 16-02- 2015 Status på børns liv og læring Børne- og ungeområdet Bestyrelser på skole og dagtilbud 16-02- 2015 DAGENS FORMÅL OG AGENDA DAGENS FORMÅL 1. At dele en statusbetragtning på børne- og ungeområdet med jer

Læs mere

Kompetencemålstyring

Kompetencemålstyring Kompetencemålstyring Pædagogisk fællesdag i Sønderborg Jens Rasmussen Nationale mål, resultatmål og Fælles Tre nationale mål: 1. folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2.

Læs mere

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6 MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt

Læs mere

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Indledning Handleplanen tager afsæt i Kvalitetsrapporten 2012/13 og skal set som en løbende proces i kvalitetsudviklingen af folkeskolerne

Læs mere

Sport som middel til at komme videre for unge uden uddannelse eller arbejde

Sport som middel til at komme videre for unge uden uddannelse eller arbejde Sport som middel til at komme videre for unge uden uddannelse eller arbejde Hvorfor er programmet relevant? Reduktionen af social betinget ulighed i sundhed blandt unge mennesker, er en af de mest afgørende

Læs mere

Akkrediteringer & Certificeringer Kvalitet, Berettigelse, Udvikling

Akkrediteringer & Certificeringer Kvalitet, Berettigelse, Udvikling Akkrediteringer & Certificeringer Kvalitet, Berettigelse, Udvikling Vi arbejder med den mest dyrebare ressource: Mennesker Vores blåstempling, dit konkurrenceparameter 1 Uddannelses Akkrediteringer I ønsket

Læs mere

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER De små virksomheder er rygraden i Europas økonomi. Det er her, jobbene skabes, og her forretningsidéerne udklækkes. Europas bestræbelser på at indføre den nye økonomi

Læs mere

Hvad ved vi om voksenvejledning? Aktører, udfordringer, udviklingsfokus, definitioner, voksenvejledningsnetværk

Hvad ved vi om voksenvejledning? Aktører, udfordringer, udviklingsfokus, definitioner, voksenvejledningsnetværk Officiel åbning af NCK 18. Juni 2008 Hvad ved vi om voksenvejledning? Aktører, udfordringer, udviklingsfokus, definitioner, voksenvejledningsnetværk Carla Tønder Jessing Voksenvejledningsaktører: Arbejdsformidlingen

Læs mere

Bedre læring til Danmarks børn

Bedre læring til Danmarks børn Bedre læring til Danmarks børn 2 Bedre læring til Danmarks børn Hvis læringsresultaterne for børn i Danmark skal forbedres, kan det ikke nytte kun at se på forholdene i skolerne. Vi skal blive bedre til

Læs mere

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR)

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) < Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune.

Læs mere

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen SPORT I FOLKESKOLEN Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen 1. Baggrund og formål Gennem flere år har Team Danmark samarbejdet med kommunerne om udvikling af den lokale idræt.

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Maltas nationale reformprogram for 2015

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Maltas nationale reformprogram for 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 267 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Maltas nationale reformprogram for 2015 og med Rådets udtalelse om Maltas stabilitetsprogram

Læs mere

International mobilitet (IT)

International mobilitet (IT) International mobilitet (IT) Formål Der er masser af gode grunde til at tage til udlandet på et praktikophold. To af disse grunde er den sprogindlæring og " interkulturelle kompetenceudvikling, der som

Læs mere

Overordnet integrationsstrategi. Godkendt af Byrådet den 28. april 2009.

Overordnet integrationsstrategi. Godkendt af Byrådet den 28. april 2009. Overordnet integrationsstrategi Godkendt af Byrådet den 28. april 2009. Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse.... 0 Indledning.... 1 Visionen.... 1 Modtagelsen.... 2 Uddannelse.... 3 Børn og unge....

Læs mere