Indikatorer for inkluderende vurderinger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indikatorer for inkluderende vurderinger"

Transkript

1 ELEVVURDERING I ET INKLUDERENDE UNDERVISNINGSMILJØ DA Indikatorer for inkluderende vurderinger Indledning Ved anvendelsen af inkluderende vurderinger i det almene skolesystem skal politikker og praksis være udformet så de i videst muligt omfang fremmer læringen for alle elever. Den overordnede målsætning er en vellykket integration og deltagelse i undervisningen for alle elever. European Agency for Development in Special Needs Education har i 3 år arbejdet med et projekt om Vurdering i et inkluderende undervisingsmiljø ( og de 25 deltagende lande er blevet enige om en række hovedindikatorer og tilhørende forudsætninger for at kunne gennemføre inkluderende vurderinger. Man har defineret syv områder af indikatorer for personer, strukturer og politikker: elever, forældre, lærere, skoler, tværfaglige teams af eksperter, politikker og lovgivning. Inden for hvert af disse områder har man foreslået en indikator en erklæring som beskriver en afgørende forudsætning for et inkluderende vurderingsforløb. Herudover har man fundet frem til en række andre forudsætninger for inkluderende vurderinger, som udover hovedindikatoren også skal være til stede. Indikatorerne er udarbejdet som en vejledning til at sikre mest mulig inklusion i politikker, procedurer og praksis for elevvurderinger. Hensigten på nuværende tidspunkt er at bruge dem som en slags værktøjer til refleksion og videre undersøgelse snarere end som et kontrolredskab. Det er opfattelsen at disse indikatorer kan vise sig meget nyttige ved overvågningen af nye udviklingstendenser, selv om både de overordnede indikatorer og de øvrige forudsætninger kræver yderligere bearbejdning for at kunne påvise en fremgang i brugen af inkluderende elevvurderinger. 1

2 Indikator for eleven Alle elever skal involveres i og have mulighed for at påvirke deres egen vurderingsproces, udvikling, iværksættelse og evaluering af egne mål for læringen. - Der skal være en række strategier og værktøjer til at få eleverne til at lave selvvurderinger, fastsætte egne målsætninger og udvikle metakognitive færdigheder og strategier. - De involverede parter skal være enige om at elevvurderinger fokuserer på at fastsætte specifikke og realistiske målsætninger som forbedrer læringen. - Lærerne skal give passende og motiverende feedback til hver enkelt elev. - De anvendte strukturer og mekanismer skal give eleverne mulighed for at bidrage til vurderinger og planlægning og til arbejdet i de tværfaglige teams. Indikator for forældrene Forældre skal inddrages i og have mulighed for at påvirke de vurderingsprocedurer der vedrører deres barn. - Forældre skal have ret til at kræve bestemte procedurer for vurdering af deres barn og skal have mulighed for at afvise eller acceptere resultatet af vurderingen. - Forældre skal inddrages i udvikling, iværksættelse og evaluering af deres barns målsætninger for læringen. - Der skal være strukturer og mekanismer som giver forældre mulighed for at bidrage til arbejdet og planlægningen af vurderingerne i klassen, i skolen og i de tværfaglige teams. - Lærerne, skolen og de politiske beslutningstagere skal kunne forstå og anerkende forældrenes rolle i barnets inklusionsproces. 2

3 Indikator for lærerne Lærere bruger vurderinger som et redskab til at fremme elevens muligheder for læring ved at fremsætte mål for eleven og for sig selv (ved anvendelsen af effektive læringsstrategier for en bestemt elev) og ved at give feedback på læringen, både til eleven og hinanden. - Klasselæreren har ansvaret for at alle elever får en formativ vurdering af deres læring. - Lærerne skal forstå det vigtigste formål med vurderingen: at fastsætte de næste skridt i læringsprocessen og ikke blot at sammenligne eleverne med nogle eksterne normer eller med andre elever. - Lærerne skal benytte sig af en bred vifte af strategier som giver dem mulighed for at give effektiv og motiverende feedback til elever og andre involverede. - Lærerne skal have den rette undervisning og støtte i at anvende planer, metoder og tilgange til vurderingen som passer ind i elevens individuelle undervisningsplan eller andre målrettede tiltag. - Lærerne skal have adgang til mange forskellige slags værktøjer og metoder til elevvurderinger. - Lærerne skal have en holistisk/økologisk tilgang til elevens læring, hvor der tages højde for både akademiske, adfærdsmæssige, sociale og følelsesmæssige aspekter af læringen. Der skal også tages hensyn til omgivelserne i hjemmet og i skolen og den sammenhæng vurderingen foretages i. - Elevvurderinger i klassen skal involvere flere aktører eleven, lærerne og støttepersonale, forældre, familie og klassekammerater, andre lærere og støttepersonale samt tværfaglige teams efter behov. 3

4 Indikator for skolerne Skolerne skal have en vurderingsplan som beskriver formålet med og brugen af elevvurderinger, ansvar og rollefordeling samt en klar formulering af hvordan vurderinger bruges til at støtte alle elevers forskellige behov. - Skolelederne er ansvarlige for elevernes læring og skal bruge den relevante dokumentation ved vurderingerne. - Skolen skal selvstændigt tilrettelægge de bedst mulige metoder til fremme af inklusion og inkluderende vurderinger. - Skoleledelsen skal tydeligt vise interesse i at fremme inkluderende vurderinger. - Skolelederne har ansvaret for at benytte vurderingsmetoder der opfylder forskellige formål: at fremme den individuelle læring og at overvåge og evaluere vurderingerne. - Skolen skal have et fælles sprog som kan bruges både af elever, forældre, lærere og andre fagfolk. Sproget skal også bruges i skolesystemet til at overvåge læringen på en måde som fremmer skolens overordnede kvalitet og effektivitet. - Den akademiske og sociale læring og vurdering skal hvor det skønnes nødvendigt, tilpasses den enkelte elevs særlige behov. - Al planlægning skal foregå med udgangspunkt i at der er tale om teamwork, hvor elever, forældre og andre fagfolk aktivt inddrages. - Skolelederne skal overvåge vurderingsprocesserne med henblik på at kunne støtte lærerne i arbejdet. - Skoleinspektører skal yde støtte og give lærerne tid og fleksibilitet til at indføre vurderinger for læringen og indarbejde resultaterne i den daglige undervisning. - Skolelederne skal tilrettelægge og støtte det nødvendige samarbejde mellem lærerne. 4

5 - Skolelederne skal bidrage til at udvikle samarbejdet med andre skoler og organisationer som for eksempel universiteter eller forskningsinstitutter, for at fremme udveksling af viden om god vurderingspraksis. Indikator for tværfaglige vurderingsteams Tværfaglige teams uanset faglig sammensætning eller medlemskab skal støtte alle elevers inklusion, undervisnings- og læringsprocesser. - Tværfaglige teams skal støtte lærernes arbejde med at fremme undervisning, læring og inklusion. - Ansvaret for elevernes læring og undervisningsmæssige vurdering skal altid ligge hos klasselærerne og skolen. - De tværfaglige teams skal arbejde på at fremme undervisning og læring for alle elever ikke kun elever med særlige undervisningsmæssige behov. - Resultater fra vurderinger foretaget af tværfaglige teams skal kunne bruges direkte i undervisningen og læringen. - Tværfaglige vurderingsteams skal prioritere samarbejde og deltagelse af elever, forældre, lærere og andre fagfolk. - Ved vurderinger foretaget af tværfaglige teams skal der tages højde for elevens læringsmiljø og den sammenhæng vurderingen foregår i. - Tværfaglige teams fungerer som multiplikatorer for god praksis ved at dele eksempler på innovative vurderingsmetoder og -værktøjer osv. - Tværfaglige teams inddrager skolernes vurderingsplaner i arbejdet. - Tværfaglige teams benytter sig af tiltag som vurdering gennem intervention. 5

6 - Tværfaglige teams bruger en bred vifte af tiltag og teknikker. - Tværfaglige teams bruger vurderingsredskaber som understøtter eksperter fra forskellige områder gennem et fælles sprog og strategier for samarbejde. Indikator for vurderingspolitikker Politikker og procedurer for vurderinger skal understøtte og fremme en vellykket inklusion og deltagelse af alle elever, som klarer sig dårligt og er udsatte for eksklusion, herunder elever med særlige undervisningsmæssige behov. - Politiske beslutningstagere skal tage ansvar for at udvikle vurderingspolitikker som støtter inklusion af den enkelte elev og forældrene mest muligt. - Politiske beslutningstagere skal sørge for fleksible finansieringsmuligheder der fremmer iværksættelsen af de politikker som er til størst gavn for inklusionen. - Bekendtgørelser vedrørende politikker for elever med særlige undervisningsmæssige behov skal indarbejdes i de generelle politikker for undervisningen. - Vurderingspolitikker skal ledsages af lokale planer udarbejdet af alle involverede parter. - Det vigtigste mål for vurderingsprocedurerne som skal defineres i alle politikker skal være at støtte undervisning, læring og fremskridt for alle elever. - Politikkerne for vurdering skal sikre at de anvendte metoder passer til formålet og at brugen af dem kontrolleres løbende. - Vurderingspolitikker skal fastlægge ansvaret for lærere, skole og tværfaglige teams. - Vurderingspolitikker skal definere hvilken støtte og undervisning der tilbydes lærere, skoler og tværfaglige teams for at kunne gennemføre deres arbejde. 6

7 - Der skal være tilstrækkelig og fleksibel støtte og ressourcer til skoler og lærere. - Ved kontrol af undervisningsstandarder skal der bruges et bredt udvalg af dokumentation - ikke blot information fra elevvurderinger. - Vurderingspolitikker skal understøtte princippet om inklusion af elever med særlige undervisningsmæssige behov med så få restriktioner som muligt. - Alle politikker skal støtte et holistisk/økologisk syn på læring under hensyntagen til omgivelserne (skolen og familien), sociale og følelsesmæssige færdigheder samt akademiske målsætninger for læringen. - Procedurerne for vurdering skal være tilgængelige for alle elever og tilpasset deres særlige behov (for eksempel blindskrift, tolkning osv.). - Formative vurderinger skal tage højde for indholdet og de målsætninger for læringen som er fastsat i læseplaner og andet materiale. - Vurderingspolitikker skal så vidt muligt udformes universelt og skal indeholde fleksibilitet og muligheder for at tilgodese så mange forskelligartede behov som muligt. - Vurderingspolitikker skal anerkende brugen af alternative, summative vurderinger og kvalifikationer der giver adgang til arbejdsmarkedet for elever med specifikke undervisningsmæssige behov. - Vurderingspolitikker skal sigte på at lette det nødvendige samarbejde med øvrige sektorer (for eksempel sundheds- og socialsektoren). - Vurderingspolitikker skal lette udvekslingen af information om god praksis og støtte forskningen og udviklingen af nye metoder og værktøjer. - Vurderingspolitikker skal kontrolleres i forhold til deres evne til at skabe lige muligheder for alle elever. - Ændringer i vurderingspolitikker skal begrænses til et minimum ved at evaluere virkningen af nye politikker og praksis så tidligt som muligt i planlægningsfasen. 7

8 Indikator for lovgivningen Lovgivningen for vurderinger skal til enhver tid fremme iværksættelsen af inkluderende vurderinger. - Al lovgivning vedrørende elever med særlige undervisningsmæssige behov skal indarbejdes i den generelle lovgivning på undervisningsområdet. - Det erklærede formål med vurderingssystemet er at indføre inkluderende vurderinger for alle elever. - Selv om vurderinger kan være omfattet af lovgivningen af en række årsager som en støtte i læringen og som et middel til overvågning og evaluering så kan lovgivningen for vurderinger i sig selv fremme princippet om at vurderinger anvendes som en hjælp i undervisningen og elevens læring og ikke som et redskab til at klassificere eleverne, kontrollere skolerne eller fordele ressourcerne. - Alle elever har ret til at deltage i vurderingerne på en måde der opfylder deres individuelle behov bedst muligt. - Elever har ret til at få foretaget formative vurderinger, hvor resultaterne anvendes direkte i undervisningen. - De i lovgivningen fastsatte procedurer for en foreløbig afgrænsning af elevernes særlige undervisningsmæssige behov skal struktureres bedre, så resultaterne kan anvendes direkte i undervisningen og når der interveneres. - Forældre og/eller plejere skal have ret til at blive inddraget i alle stadier af vurderingen af deres barn. - Lovgivningen skal sikre kontinuitet i politikker, foranstaltninger og støtte på tværs af geografiske områder inden for et land eller en region. 8

Indikatorer for inkluderende vurderinger

Indikatorer for inkluderende vurderinger Indikatorer for inkluderende vurderinger Indledning Ved anvendelsen af inkluderende vurderinger i det almene skolesystem skal politikker og praksis være udformet så de i videst muligt omfang fremmer læringen

Læs mere

Anvendelse af elevvurderinger i et inkluderende undervisningsmiljø

Anvendelse af elevvurderinger i et inkluderende undervisningsmiljø ELEVVURDERING I ET INKLUDERENDE UNDERVISNINGSMILJØ DA Anvendelse af elevvurderinger i et inkluderende undervisningsmiljø I første del af agenturets projekt om elevvurderinger i et inkluderende undervisningsmiljø

Læs mere

Formativ vurdering af elever med særlige undervisningsmæssige behov

Formativ vurdering af elever med særlige undervisningsmæssige behov Formativ vurdering af elever med særlige undervisningsmæssige behov Denne artikel sammenfatter de væsentligste spørgsmål, der blev rejst i forbindelse med agenturets projekt om elevvurderinger i et inkluderende

Læs mere

Elevvurdering i et inkluderende undervisningsmiljø Retningslinjer for politikker og praksis

Elevvurdering i et inkluderende undervisningsmiljø Retningslinjer for politikker og praksis Elevvurdering i et inkluderende undervisningsmiljø Retningslinjer for politikker og praksis European Agency for Development in Special Needs Education Rapporten er udgivet med støtte fra Europa-Kommissionen,

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Nøgleprincipper for kvaliteten i den inkluderende undervisning Anbefalinger til beslutningstagere

Nøgleprincipper for kvaliteten i den inkluderende undervisning Anbefalinger til beslutningstagere Nøgleprincipper for kvaliteten i den inkluderende undervisning Anbefalinger til beslutningstagere Nøgleprincipper for kvaliteten i den inkluderende undervisning Anbefalinger til beslutningstagere Europæiske

Læs mere

Udvikling af inkluderende læringsmiljøer og Visitationsprocedure af specialundervisning

Udvikling af inkluderende læringsmiljøer og Visitationsprocedure af specialundervisning Udvikling af inkluderende læringsmiljøer og Visitationsprocedure af specialundervisning Møde i Handicaprådet den 18. september 2017 Gældende fra 1. maj 2017 Formål Udarbejdet til ansatte i Lejre Kommune,

Læs mere

Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune.

Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune. Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION April 2012 I SKOLEN kommune. INKLUSION. Fra Fremtidens skole : I en inkluderende skole oplever alle elever sig selv og hinanden som en naturlig del af skolens

Læs mere

TILGÆNGELIG INFORMATION I EN LIVSLANG LÆRINGSPROCES

TILGÆNGELIG INFORMATION I EN LIVSLANG LÆRINGSPROCES TILGÆNGELIG INFORMATION I EN LIVSLANG LÆRINGSPROCES Alle elever og studerende har en fundamental ret til at få adgang til information, uanset om de har handicaps, særlige behov mv. eller ej. Informations-

Læs mere

Indsatsområder for arbejdet med børn og unge i Hjørring Kommune

Indsatsområder for arbejdet med børn og unge i Hjørring Kommune Fælles Ansvar 2.0 Udkast behandlet af BSU 25. januar 2015 Forside Fælles Ansvar fælles indsats Version 2.0 Illustration Indsatsområder for arbejdet med børn og unge i Hjørring Kommune 2016-2019 Inderside

Læs mere

OVERGANG OG SAMARBEJDE FRA SFO TIL KLUB

OVERGANG OG SAMARBEJDE FRA SFO TIL KLUB OVERGANG OG SAMARBEJDE FRA SFO TIL KLUB INDLEDNING Denne beskrivelse er den fælles ramme og de fælles retningslinjer for samarbejdet om overgang fra SFO til klub et samarbejde, der skal sikre den trygge

Læs mere

Skoledagen styres af elevernes læring

Skoledagen styres af elevernes læring LÆRING Skoledagen styres af elevernes læring Læringsmål formuleres med udgangspunkt i Fælles Forenklede Mål Elevernes udbytte af undervisningen inddrages i tilrettelæggelsen af nye forløb Skoledagen er

Læs mere

Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune

Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune 1. Indledning Frederiksberg Kommune har som mål, at flest mulige børn skal inkluderes i almenområdet fremfor at blive henvist til særlige specialtilbud.

Læs mere

LP-modellens fokusområder og resultaterne af forskningen i øvrigt

LP-modellens fokusområder og resultaterne af forskningen i øvrigt LP-modellens fokusområder og resultaterne af forskningen i øvrigt Niels Egelund, Professor i specialpædagogik Leder af Center for Grundskoleforskning DPU DANMARKS PÆDAGOGISKE LP-modellen - Indikatorer

Læs mere

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011 Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning Maj 11 Ved aftalen om kommunernes økonomi for 2011 blev der opnået enighed mellem regeringen og KL

Læs mere

HANDLEPLAN FOR INKLUSION I SKOVVANGSOMRAÅ DET

HANDLEPLAN FOR INKLUSION I SKOVVANGSOMRAÅ DET HANDLEPLAN FOR INKLUSION I SKOVVANGSOMRAÅ DET Indhold Handleplan for inklusion i Skovvangsområdet.... 2 Sammenhæng... 2 Definition af inklusion.... 2 Område Skovvang... 3 Overordnede principper.... 3 Aktører....

Læs mere

Formål. Målgruppen er skoler, der ikke har valgt model, samt LP-skoler. Modellen kan også benyttes af PALS-skoler.

Formål. Målgruppen er skoler, der ikke har valgt model, samt LP-skoler. Modellen kan også benyttes af PALS-skoler. Herningmodel Skole Baggrund Efterspørgsel fra flere skoler. Herningmodel Skole er inspireret af elementer fra LP, PALS og erfaringer indhentet i kommunen siden 2008. Herningmodel Skole skal understøtte

Læs mere

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Den inkluderende skole FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Disposition Baggrund og værdier Forståelse af inklusion Et inkluderende læringsmiljø Forudsætninger kompetencer og viden En kompleks og fælles

Læs mere

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10 Skolepolitik for Aabenraa Kommune 2009 Side 1 af 10 Skolepolitik i Aabenraa Kommune Indledning Børne- og Undervisningsudvalget gennemførte i perioden november 2007 februar 2008 en række dialogmøder med

Læs mere

Inklusionspolitik på Nordfyn

Inklusionspolitik på Nordfyn Inklusionspolitik på Nordfyn Evalueret 2015 Oprettet den 6. april 2016 Dokument nr. 480-2016-108394 Sags nr. 480-2016-14317 Indhold Indledning og baggrund... 2 Visionen for inklusion på Nordfyn... 3 Nordfyns

Læs mere

INKLUSION I EUROPA MED BIDRAG FRA

INKLUSION I EUROPA MED BIDRAG FRA 1 INKLUSION I EUROPA MED BIDRAG FRA GOPRINCE ENGLAND PORTUGAL DANMARK BELGIEN LITAUEN TYRKIET HOLLAND ET UDVIKLINGSPROJEKT 2 TYRKIET Tyrkiet fokuserer på integration frem for inklusion af børn med særlige

Læs mere

Langelinieskolens målsætning Missionen hvordan gør vi?

Langelinieskolens målsætning Missionen hvordan gør vi? Langelinieskolens målsætning 2013-2018 Vision hvor vil vi gerne hen som skole? På Langelinieskolen skaber vi stærke og inkluderende læringsrum for vores elever. Ved afslutningen af 9. klasse har alle elever

Læs mere

Inklusionshandleplan for Bjedstrup Skole og Børnehus 2014

Inklusionshandleplan for Bjedstrup Skole og Børnehus 2014 Inklusionshandleplan for Bjedstrup Skole og Børnehus 2014 Handleplanen for inklusionsarbejdet i Bjedstrup Skole og Børnehus tager sit udgangspunkt i Skanderborg Kommunes strategi for inklusion, Børn og

Læs mere

Indikatorer. udvikling af indikatorer for inkluderende undervisning i Europa. European Agency for Development in Special Needs Education

Indikatorer. udvikling af indikatorer for inkluderende undervisning i Europa. European Agency for Development in Special Needs Education Indikatorer udvikling af indikatorer for inkluderende undervisning i Europa European Agency for Development in Special Needs Education Denne rapport indgår i et projekt støttet af EU s handlingsprogram

Læs mere

Forskellige formative feedback forståelser.

Forskellige formative feedback forståelser. Docent Ph.d. Preben Olund Kirkegaard. Forskning og Udvikling UCN Forskellige formative feedback forståelser. Feedback som risikabel kommunikation. Det grundlæggende problem Forstyrrelse Læring: Forandringer

Læs mere

BØRNEMØDER. n INTRODUKTION. Eksemplet er beskrevet på baggrund af erfaringer fra AKT-vejleder Pernille Schlosser på Skolen ved Søerne i København.

BØRNEMØDER. n INTRODUKTION. Eksemplet er beskrevet på baggrund af erfaringer fra AKT-vejleder Pernille Schlosser på Skolen ved Søerne i København. BØRNEMØDER DCUM anbefaler børnemøder, fordi de er med til at sikre plads og rum til en fælles inklusionsindsats over for udfordrede børn. Skolen ved Søerne bruger børnemøder i arbejdet med inklusion. Det

Læs mere

Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning

Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning Indledning Fanø Skole Katalog. Skolepolitiske målsætninger 2016 Dette katalog henvender sig til dig, der til daglig udmønter de skolepolitiske målsætninger på Fanø Skole. Kataloget tager udgangspunkt i

Læs mere

Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab

Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Indhold 3 5 6 7 8 9 Inklusion i Dragør Kommune at høre til i et fællesskab Faglighed Organisering Forældresamarbejde

Læs mere

INKLUSIONSPOLITIK at høre til i et fællesskab DRAGØR KOMMUNE (udkast)

INKLUSIONSPOLITIK at høre til i et fællesskab DRAGØR KOMMUNE (udkast) INKLUSIONSPOLITIK at høre til i et fællesskab DRAGØR KOMMUNE (udkast) Revideret 2016 0 Indhold Inklusion i Dragør Kommune 2 Faglighed 4 Organisation 5 Forældresamarbejde 6 Tidlig indsats 7 Opfølgning og

Læs mere

Inkluderende undervisning og praksis i klasseværelset for elever på de ældste klassetrin

Inkluderende undervisning og praksis i klasseværelset for elever på de ældste klassetrin Inkluderende undervisning og praksis i klasseværelset for elever på de ældste klassetrin Sammenfattende rapport 2005 European Agency for Development in Special Needs Education Denne rapport er udarbejdet

Læs mere

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Børnesyn i Norddjurs Kommune Børn og unge i Norddjurs kommune Udgangspunktet for den sammenhængende børnepolitik er følgende børnesyn:

Læs mere

PROFIL AF DEN INKLUDERENDE LÆRER

PROFIL AF DEN INKLUDERENDE LÆRER Inklusion i læreruddannelser PROFIL AF DEN INKLUDERENDE LÆRER TE I I European Agency for Development in Special Needs Education Inklusion i læreruddannelser PROFIL AF DEN INKLUDERENDE LÆRER European Agency

Læs mere

Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen

Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen Indledning I Gladsaxe skolevæsen ser vi ledelse som udøvelse af indflydelse på organisationens medlemmer og andre interessenter med henblik på, at opfylde

Læs mere

Høringssvar fra ADHD-foreningen til Københavns Kommunes Tidlig indsats og Inklusion

Høringssvar fra ADHD-foreningen til Københavns Kommunes Tidlig indsats og Inklusion 29. september 2011 Høringssvar fra ADHD-foreningen til Københavns Kommunes Tidlig indsats og Inklusion Indledning ADHD-foreningen hilser udviklingen, hvor mange kommuner, herunder Københavns Kommune, udvikler

Læs mere

Skole. Politik for Herning Kommune

Skole. Politik for Herning Kommune Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik

Læs mere

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Formålet med dette notat er formuleringen af formål, mål og succeskriterier for udviklingsprojektet Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen.

Læs mere

Pædagogiske principper

Pædagogiske principper Pædagogiske principper Dagtilbud Tilst er et dagtilbud i Århus Kommune. Dagtilbuddet er underlagt lov om social service (Bilag 1). Dagtilbuddet ligger i bydelen Tilst, som er en blanding af socialt boligbyggeri

Læs mere

En rummelig og inkluderende skole

En rummelig og inkluderende skole En rummelig og inkluderende skole Af Camilla Jydebjerg og Kira Hallberg, jurister Den rummelige folkeskole er et af de nøglebegreber, som har præget den skolepolitiske debat de sidste mange år. Både på

Læs mere

Evidens for forbindelsen mellem inkluderende undervisning og social inklusion

Evidens for forbindelsen mellem inkluderende undervisning og social inklusion Evidens for forbindelsen mellem inkluderende undervisning og social inklusion Endelig, sammenfattende rapport EUROPEAN AGENCY for Special Needs and Inclusive Education EVIDENS FOR FORBINDELSEN MELLEM INKLUDERENDE

Læs mere

EN GOD MODTAGELSE AF DIREKTE INTEGRE- REDE ELEVER?

EN GOD MODTAGELSE AF DIREKTE INTEGRE- REDE ELEVER? EN GOD MODTAGELSE AF DIREKTE INTEGRE- REDE ELEVER? M Skolen er forberedt Skolen har en procedure for, hvad ledelsen og underviserne skal gøre, når en nyankommen elev starter Skolen får viden om eleven

Læs mere

Fokus på Trivsel og forebyggelse åf mobning

Fokus på Trivsel og forebyggelse åf mobning Åvangsskolens Antimobbestrategi omfatter følgende: Fokus på Trivsel og forebyggelse åf mobning 2018-2019 Mål Formål Formålet er at styrke elevernes læring og trivsel gennem god, inkluderende undervisning

Læs mere

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...

Læs mere

Nøgleprincipper for udvikling af kvaliteten i den inkluderende undervisning Anbefalinger for praksis

Nøgleprincipper for udvikling af kvaliteten i den inkluderende undervisning Anbefalinger for praksis Nøgleprincipper for udvikling af kvaliteten i den inkluderende undervisning Anbefalinger for praksis NØGLEPRINCIPPER FOR UDVIKLING AF KVALITETEN I DEN INKLUDERENDE UNDERVISNING Anbefalinger for praksis

Læs mere

DIGITALISERINGSSTRATEGI

DIGITALISERINGSSTRATEGI DIGITALISERINGSSTRATEGI 2 INDHOLD 4 INDLEDNING 5 Fokusområder i digitaliseringsstrategien 5 Visionen for digitaliseringsstrategien 6 UDVIKLING AF BØRN OG UNGES DIGITALE KOMPETENCER 6 Målene for udviklingen

Læs mere

Ferslev Skole. Inklusion begynder i hovedet.

Ferslev Skole. Inklusion begynder i hovedet. Ferslev Skole Inklusion begynder i hovedet. Handleplan for inklusion Forældreinformation Januar 2013 1 Indledning Inklusion betyder, at alle børn har lov til at gå på distriktsskolen og flere børn kan

Læs mere

Procesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan

Procesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan Til at understøtte arbejdet med at realisere det pædagogiske grundlag og den styrkede pædagogiske læreplan i dagtilbuddene i Aarhus Kommune Indledning

Læs mere

Holstebro Kommunes Børne- og Ungepolitik

Holstebro Kommunes Børne- og Ungepolitik Indhold 1. Indledning... 2 2. Værdier og mål for Børn og Unge... 3 3. Målgruppe for Børne- og Ungepolitikken... 3 4. Byrådets børne- og familiesyn... 3 Tema: Den enkelte og familiens trivsel og ressourcer....

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Handleplan for tosprogsområdet MFK

Handleplan for tosprogsområdet MFK Handleplan for tosprogsområdet MFK Helhedsindsats. At praktisere en tværfaglig og heldhedsorienteret tilgang til opgaveløsningen. Fælles tværfagligt koordinerende team i børne-familieområdet. Èn indgang

Læs mere

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet FAGBESKRIVELSE Praktik Bilag 1 Praktik Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet Fagets identitet Faget praktik har en grundlæggende betydning

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken

Læs mere

Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011

Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011 Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011 MTVens dele Teknologi I- effektvurdering af rehabiliteringsinterventioner (litteraturstudier) Teknologi II- Fem antagelser om, hvad der

Læs mere

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer

Læs mere

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Kultur, Ungdom, Uddannelse, Medier og Sport

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Kultur, Ungdom, Uddannelse, Medier og Sport EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Kultur, Ungdom, Uddannelse, Medier og Sport 7. maj 2002 PE 312.519/1-32 ÆNDRINGSFORSLAG 1-32 Udkast til betænkning (PE 312.519) Kathleen Van Brempt Realiseringen

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale

Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Gode dagtilbud med et læringsmiljø af høj kvalitet er afgørende for børns trivsel, udvikling og læring. Et

Læs mere

Læreplan Identitet og medborgerskab

Læreplan Identitet og medborgerskab Læreplan Identitet og medborgerskab 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Identitet og medborgerskab er et dannelsesfag. Faget giver eleverne kompetencer til selvstændigt, at kunne medvirke som aktive medborgere

Læs mere

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole

Læs mere

HVOR GOD ER VORES SKOLE?

HVOR GOD ER VORES SKOLE? Hvor god er vores skole evalueringsmodel for Fredensborg Kommune april 2009 s. 1/8 HVOR GOD ER VORES SKOLE? 1 Vores skole opfylder kriteriet til fulde 2 Vores skole opfylder kriteriet i høj grad 3 Vores

Læs mere

Dagtilbudsaftalen og Ny dagtilbudslov. Børne og Skoleudvalgsmøde d. 18.april 2018

Dagtilbudsaftalen og Ny dagtilbudslov. Børne og Skoleudvalgsmøde d. 18.april 2018 Dagtilbudsaftalen og Ny dagtilbudslov Børne og Skoleudvalgsmøde d. 18.april 2018 Oplægget i dag Dagtilbudsaftalen - indhold Dagtilbudsloven: 1. Formålsparagraf 2. Den styrkede pædagogiske læreplan 3. Områder

Læs mere

Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet

Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet Byrådet har ultimo 2011 taget hul på drøftelserne af de aktuelle velfærdsudfordringer, og hvordan vi håndterer dem her i Køge. Afsættet er blevet den fælles overordnede

Læs mere

Handicappolitik. Rudersdal Kommune 2012

Handicappolitik. Rudersdal Kommune 2012 Handicappolitik Rudersdal Kommune 2012 2 Indledning Forord Den foreliggende handicappolitik er udarbejdet i foråret 2012 og afløser Rudersdal Kommunes psykiatri- og handicappolitik fra 2008. I den nye

Læs mere

Evaluering af understøttende undervisning Skoleudvalget, 17. januar 2017

Evaluering af understøttende undervisning Skoleudvalget, 17. januar 2017 Evaluering af understøttende undervisning Skoleudvalget, 17. januar 2017 Evaluering i Aalborg Kommune Evaluering er fremadrettet og lærende Evaluering er et værktøj til at give indsigt og viden, der bidrager

Læs mere

Viden og uddannelse i EU 2020 strategien

Viden og uddannelse i EU 2020 strategien 09-1411 - ersc - 21.04.2010 Kontakt: - ersc@ftf.dk@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Viden og uddannelse i EU 2020 strategien Uddannelse, videnudvikling og innovation spiller en afgørende rolle i Kommissionens

Læs mere

Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen

Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen Nordfyns Kommune 2008 1 Vision for Nordfyns Kommunale skolevæsen Skolen skal udvikle kompetencer hos børnene, som sætter dem i stand til at håndtere

Læs mere

HVORDAN? LYST TIL LÆRING EGMONT FONDENS STRATEGI FOR STØTTE PÅ LÆRINGSOMRÅDET

HVORDAN? LYST TIL LÆRING EGMONT FONDENS STRATEGI FOR STØTTE PÅ LÆRINGSOMRÅDET HVORDAN? LYST TIL LÆRING EGMONT FONDENS STRATEGI FOR STØTTE PÅ LÆRINGSOMRÅDET 2013-2016 ELEMENTER I STRATEGIEN HVORFOR? UDFORDRINGER BEHOV HVAD? VISION AFGRÆNSNING HVEM? MÅLGRUPPER UDGANGSPUNKT HVORDAN?

Læs mere

Camilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting

Camilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting Specialpædagogisk støtte og inklusion på ungdomsuddannelserne for personer med psykiske funktionsnedsættelser et indblik i resultaterne fra et systematisk litteraturstudie Camilla Brørup Dyssegaard, Ren

Læs mere

Uddannelsesplan for lærerstuderende

Uddannelsesplan for lærerstuderende Uddannelsesplan for lærerstuderende Nysted Skole NYSTED SKOLE 18. april 2017 Skrevet af: mkha Uddannelsesplan for lærerstuderende Nysted Skole Uddannelsesplanen skal give en kort beskrivelse af, hvordan

Læs mere

Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag

Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag 5/12/2015 Til det undervisende personale April 2016 Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag Til det undervisende personale

Læs mere

Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag

Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag Til skoleledere 5/12/2015 April 2016 Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag Til skoleledere Redaktion: Design: Fotografi:

Læs mere

Ny dagtilbudslov 2018 Vedtaget den 24. maj 2018

Ny dagtilbudslov 2018 Vedtaget den 24. maj 2018 Ny dagtilbudslov 2018 Vedtaget den 24. maj 2018 Kort om lovens to hovedelementer og gennemgang af de politiske beslutninger der skal træffes 1. Styrket kvalitet i dagtilbud 2. Øget fleksibilitet for forældre

Læs mere

Politik for inkluderende læringsmiljøer

Politik for inkluderende læringsmiljøer Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 27. april 2017 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion handler om at høre til, og om at de enkelte børn er del af

Læs mere

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Formålet med Sortedamsskolens ressourcecenter Formålet med at omorganisere skolens specialfunktioner er, at opnå en bedre inklusion for alle børn på skolen. Inklusion

Læs mere

Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag

Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag 5/12/2015 Til kommunal forvaltning April 2016 Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag Til kommunal forvaltning Redaktion:

Læs mere

GLADSAXE KOMMUNE Børne- og Undervisningsudvalget

GLADSAXE KOMMUNE Børne- og Undervisningsudvalget GLADSAXE KOMMUNE Børne- og Undervisningsudvalget 22-05-2018 Bilag 1: Beskrivelse af det samlede intensive læringsforløb "Læringscamp Gladsaxe" Beskrivelse af det samlede intensive læringsforløb Læringscamp

Læs mere

Støtteprogrammet for strukturreformer: finansieringsramme og overordnet målsætning. Forslag til forordning (COM(2017)0825 C8-0433/ /0334(COD))

Støtteprogrammet for strukturreformer: finansieringsramme og overordnet målsætning. Forslag til forordning (COM(2017)0825 C8-0433/ /0334(COD)) 3.7.2018 A8-0227/ 001-018 ÆNDRINGSFORSLAG 001-018 af Regionaludviklingsudvalget Betænkning Ruža Tomašić A8-0227/2018 Støtteprogrammet for strukturreformer: finansieringsramme og overordnet målsætning (COM(2017)0825

Læs mere

Ansøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole)

Ansøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole) Ansøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole) 1. Kommunens navn Horsens Kommune 2. Folkeskole omfattet af

Læs mere

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2017 Alle elever skal lære mere og trives bedre Mål, formål og oprindelse Målet er implementering af Folkeskolereformen over en treårig periode med udgangspunkt

Læs mere

Inklusionsstrategi: Inklusion er den måde vi tænker og er på. Inklusion handler om anerkendelse, deltagelsesmuligheder og fællesskaber

Inklusionsstrategi: Inklusion er den måde vi tænker og er på. Inklusion handler om anerkendelse, deltagelsesmuligheder og fællesskaber Inklusionsstrategi: Stjernevejskolen Udarbejdet: Januar 13 Hvad forstår vi ved inklusion? Inklusion er den måde vi tænker og er på. Inklusion handler om anerkendelse, deltagelsesmuligheder og fællesskaber

Læs mere

Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen

Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen Nordfyns Kommune 2008 1 Vision for Nordfyns Kommunale skolevæsen Forudsætningen for at få et liv med mening og glæde er livsduelighed. Skolen skal

Læs mere

Specialundervisning i Europa. (2. del) STØTTEFORANSTALTNINGER FOR ELEVER PÅ DE ÆLDSTE KLASSETRIN. Temapublikation

Specialundervisning i Europa. (2. del) STØTTEFORANSTALTNINGER FOR ELEVER PÅ DE ÆLDSTE KLASSETRIN. Temapublikation Specialundervisning i Europa (2. del) STØTTEFORANSTALTNINGER FOR ELEVER PÅ DE ÆLDSTE KLASSETRIN Temapublikation European Agency for Development in Special Needs Education Denne rapport er udarbejdet af

Læs mere

KORTLÆGNING AF STRATEGIER FOR INKLUDERENDE UNDERVISNING. Udvikling af indikatorer

KORTLÆGNING AF STRATEGIER FOR INKLUDERENDE UNDERVISNING. Udvikling af indikatorer KORTLÆGNING AF STRATEGIER FOR INKLUDERENDE UNDERVISNING Udvikling af indikatorer Agenturets projekt om kortlægning af strategier for inkluderende undervisning, MIPIE, (Mapping the Implementation of Policy

Læs mere

SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE

SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE Politiske målsætninger for skolernes specialundervisning og specialpædagogisk bistand i det almindelige undervisningsmiljø Forord

Læs mere

INKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis

INKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis INKLUSION - den svære vej fra idealer til praksis Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Camilla B. Dyssegaard Postdoc, autoriseret psykolog Nyere inklusionsteori Inklusion og aktuelle tal fra DK

Læs mere

Inklusion - begreb og opgave

Inklusion - begreb og opgave Inklusion - begreb og opgave Danske Fysioterapeuters Fagkongres 5.-7. marts 2015 Karen Sørensen Fysioterapeut, PD specialpædagogik og psykologi, cand.pæd.pæd.psyk Inkluderet.dk Børn falder ud men af hvad?

Læs mere

Inkluderende specialpædagogik som konstruktiv selvmodsigelse

Inkluderende specialpædagogik som konstruktiv selvmodsigelse Inkluderende specialpædagogik som konstruktiv selvmodsigelse Susan Tetler Forelæsning på DPU, AU Onsdag d. 2. februar 2011 INKLUSION som begreb Fra ide(ologi) til virkelighed Fra forskning, som lægger

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Uddannelsesudvalget 2009-10 UDU alm. del Bilag 137 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Tid og sted Åbent samråd UDU alm. del, samrådsspørgsmål Z-Ø Folketingets

Læs mere

STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE

STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken 2016-2020 Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Indsatser i daginstitutionerne

Læs mere

Ved det indledende møde kobles de studerende på en lærer eller et lærerteam, og sammen tilrettelægges skemaet.

Ved det indledende møde kobles de studerende på en lærer eller et lærerteam, og sammen tilrettelægges skemaet. UDDANNELSESPLAN Hanssted Skole 1. Skolen som uddannelsessted Hanssted Skole har været praktikskole gennem mange år. Det betyder, at såvel elever som lærere er vant til at have besøg flere gange om året

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Skolepolitiske mål unikke skoler i et fælles skolevæsen

Skolepolitiske mål unikke skoler i et fælles skolevæsen Skolepolitiske mål 2014-2018 - unikke skoler i et fælles skolevæsen Indhold Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes 5 nye skolepolitiske mål. Til hvert mål er der formuleret 3 opfølgningspunkter,

Læs mere

Samarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter

Samarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter Børne- og Ungdomsforvaltningen FAKTA fra Børne- og Ungdomsforvaltningen 2016 Samarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter I Københavns Kommunes fritidsinstitutioner og -centre og skoler

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK T S A K UD Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK Sammenhæng og helhed 2012 Forord Forordet kommer senere BØRN & UNGE POLITIKKEN HAR 5 TEMAER. Hans Erik Møller Formand Børn & Familieudvalget Knud Jager Andersen

Læs mere

Tilsynsrapport. Generelt om tilsyn hvad føres der tilsyn med? Det pædagogiske tilsyn - tilsynsbesøg

Tilsynsrapport. Generelt om tilsyn hvad føres der tilsyn med? Det pædagogiske tilsyn - tilsynsbesøg Tilsynsrapport Generelt om tilsyn hvad føres der tilsyn med? jf. dagtilbudsloven skal kommunalbestyrelsen føre tilsyn med følgende forhold: Økonomiske forhold - herunder udvalgte budget- og regnskabsmæssige

Læs mere

Børne- og familiepolitikken

Børne- og familiepolitikken Børne- og familiepolitikken 2019-2022 Indledning Børne- og familiepolitikken 2019-2022 er Ringkøbing-Skjern Kommunes politik for 0-18 årsområdet. Børne- og familiepolitikken henvender sig til børn, unge,

Læs mere

Indeværende notat er et bud på, hvordan en første udfoldelse af dette samarbejde og partnerskab kan se ud - set i lyset af folkeskolereformen.

Indeværende notat er et bud på, hvordan en første udfoldelse af dette samarbejde og partnerskab kan se ud - set i lyset af folkeskolereformen. Emne: Partnerskab og samarbejde ml. folkeskole og ungdomsskole i Vejle Kommune. Dato 03-03-2014 Sagsbehandler Erik Grønfeldt Direkte telefonnr. 76815068 Journalnr. 17.00.00-A00-1-13 1.0 Indledning Med

Læs mere