Indikatorer for inkluderende vurderinger
|
|
- Line Mortensen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 ELEVVURDERING I ET INKLUDERENDE UNDERVISNINGSMILJØ DA Indikatorer for inkluderende vurderinger Indledning Ved anvendelsen af inkluderende vurderinger i det almene skolesystem skal politikker og praksis være udformet så de i videst muligt omfang fremmer læringen for alle elever. Den overordnede målsætning er en vellykket integration og deltagelse i undervisningen for alle elever. European Agency for Development in Special Needs Education har i 3 år arbejdet med et projekt om Vurdering i et inkluderende undervisingsmiljø ( og de 25 deltagende lande er blevet enige om en række hovedindikatorer og tilhørende forudsætninger for at kunne gennemføre inkluderende vurderinger. Man har defineret syv områder af indikatorer for personer, strukturer og politikker: elever, forældre, lærere, skoler, tværfaglige teams af eksperter, politikker og lovgivning. Inden for hvert af disse områder har man foreslået en indikator en erklæring som beskriver en afgørende forudsætning for et inkluderende vurderingsforløb. Herudover har man fundet frem til en række andre forudsætninger for inkluderende vurderinger, som udover hovedindikatoren også skal være til stede. Indikatorerne er udarbejdet som en vejledning til at sikre mest mulig inklusion i politikker, procedurer og praksis for elevvurderinger. Hensigten på nuværende tidspunkt er at bruge dem som en slags værktøjer til refleksion og videre undersøgelse snarere end som et kontrolredskab. Det er opfattelsen at disse indikatorer kan vise sig meget nyttige ved overvågningen af nye udviklingstendenser, selv om både de overordnede indikatorer og de øvrige forudsætninger kræver yderligere bearbejdning for at kunne påvise en fremgang i brugen af inkluderende elevvurderinger. 1
2 Indikator for eleven Alle elever skal involveres i og have mulighed for at påvirke deres egen vurderingsproces, udvikling, iværksættelse og evaluering af egne mål for læringen. - Der skal være en række strategier og værktøjer til at få eleverne til at lave selvvurderinger, fastsætte egne målsætninger og udvikle metakognitive færdigheder og strategier. - De involverede parter skal være enige om at elevvurderinger fokuserer på at fastsætte specifikke og realistiske målsætninger som forbedrer læringen. - Lærerne skal give passende og motiverende feedback til hver enkelt elev. - De anvendte strukturer og mekanismer skal give eleverne mulighed for at bidrage til vurderinger og planlægning og til arbejdet i de tværfaglige teams. Indikator for forældrene Forældre skal inddrages i og have mulighed for at påvirke de vurderingsprocedurer der vedrører deres barn. - Forældre skal have ret til at kræve bestemte procedurer for vurdering af deres barn og skal have mulighed for at afvise eller acceptere resultatet af vurderingen. - Forældre skal inddrages i udvikling, iværksættelse og evaluering af deres barns målsætninger for læringen. - Der skal være strukturer og mekanismer som giver forældre mulighed for at bidrage til arbejdet og planlægningen af vurderingerne i klassen, i skolen og i de tværfaglige teams. - Lærerne, skolen og de politiske beslutningstagere skal kunne forstå og anerkende forældrenes rolle i barnets inklusionsproces. 2
3 Indikator for lærerne Lærere bruger vurderinger som et redskab til at fremme elevens muligheder for læring ved at fremsætte mål for eleven og for sig selv (ved anvendelsen af effektive læringsstrategier for en bestemt elev) og ved at give feedback på læringen, både til eleven og hinanden. - Klasselæreren har ansvaret for at alle elever får en formativ vurdering af deres læring. - Lærerne skal forstå det vigtigste formål med vurderingen: at fastsætte de næste skridt i læringsprocessen og ikke blot at sammenligne eleverne med nogle eksterne normer eller med andre elever. - Lærerne skal benytte sig af en bred vifte af strategier som giver dem mulighed for at give effektiv og motiverende feedback til elever og andre involverede. - Lærerne skal have den rette undervisning og støtte i at anvende planer, metoder og tilgange til vurderingen som passer ind i elevens individuelle undervisningsplan eller andre målrettede tiltag. - Lærerne skal have adgang til mange forskellige slags værktøjer og metoder til elevvurderinger. - Lærerne skal have en holistisk/økologisk tilgang til elevens læring, hvor der tages højde for både akademiske, adfærdsmæssige, sociale og følelsesmæssige aspekter af læringen. Der skal også tages hensyn til omgivelserne i hjemmet og i skolen og den sammenhæng vurderingen foretages i. - Elevvurderinger i klassen skal involvere flere aktører eleven, lærerne og støttepersonale, forældre, familie og klassekammerater, andre lærere og støttepersonale samt tværfaglige teams efter behov. 3
4 Indikator for skolerne Skolerne skal have en vurderingsplan som beskriver formålet med og brugen af elevvurderinger, ansvar og rollefordeling samt en klar formulering af hvordan vurderinger bruges til at støtte alle elevers forskellige behov. - Skolelederne er ansvarlige for elevernes læring og skal bruge den relevante dokumentation ved vurderingerne. - Skolen skal selvstændigt tilrettelægge de bedst mulige metoder til fremme af inklusion og inkluderende vurderinger. - Skoleledelsen skal tydeligt vise interesse i at fremme inkluderende vurderinger. - Skolelederne har ansvaret for at benytte vurderingsmetoder der opfylder forskellige formål: at fremme den individuelle læring og at overvåge og evaluere vurderingerne. - Skolen skal have et fælles sprog som kan bruges både af elever, forældre, lærere og andre fagfolk. Sproget skal også bruges i skolesystemet til at overvåge læringen på en måde som fremmer skolens overordnede kvalitet og effektivitet. - Den akademiske og sociale læring og vurdering skal hvor det skønnes nødvendigt, tilpasses den enkelte elevs særlige behov. - Al planlægning skal foregå med udgangspunkt i at der er tale om teamwork, hvor elever, forældre og andre fagfolk aktivt inddrages. - Skolelederne skal overvåge vurderingsprocesserne med henblik på at kunne støtte lærerne i arbejdet. - Skoleinspektører skal yde støtte og give lærerne tid og fleksibilitet til at indføre vurderinger for læringen og indarbejde resultaterne i den daglige undervisning. - Skolelederne skal tilrettelægge og støtte det nødvendige samarbejde mellem lærerne. 4
5 - Skolelederne skal bidrage til at udvikle samarbejdet med andre skoler og organisationer som for eksempel universiteter eller forskningsinstitutter, for at fremme udveksling af viden om god vurderingspraksis. Indikator for tværfaglige vurderingsteams Tværfaglige teams uanset faglig sammensætning eller medlemskab skal støtte alle elevers inklusion, undervisnings- og læringsprocesser. - Tværfaglige teams skal støtte lærernes arbejde med at fremme undervisning, læring og inklusion. - Ansvaret for elevernes læring og undervisningsmæssige vurdering skal altid ligge hos klasselærerne og skolen. - De tværfaglige teams skal arbejde på at fremme undervisning og læring for alle elever ikke kun elever med særlige undervisningsmæssige behov. - Resultater fra vurderinger foretaget af tværfaglige teams skal kunne bruges direkte i undervisningen og læringen. - Tværfaglige vurderingsteams skal prioritere samarbejde og deltagelse af elever, forældre, lærere og andre fagfolk. - Ved vurderinger foretaget af tværfaglige teams skal der tages højde for elevens læringsmiljø og den sammenhæng vurderingen foregår i. - Tværfaglige teams fungerer som multiplikatorer for god praksis ved at dele eksempler på innovative vurderingsmetoder og -værktøjer osv. - Tværfaglige teams inddrager skolernes vurderingsplaner i arbejdet. - Tværfaglige teams benytter sig af tiltag som vurdering gennem intervention. 5
6 - Tværfaglige teams bruger en bred vifte af tiltag og teknikker. - Tværfaglige teams bruger vurderingsredskaber som understøtter eksperter fra forskellige områder gennem et fælles sprog og strategier for samarbejde. Indikator for vurderingspolitikker Politikker og procedurer for vurderinger skal understøtte og fremme en vellykket inklusion og deltagelse af alle elever, som klarer sig dårligt og er udsatte for eksklusion, herunder elever med særlige undervisningsmæssige behov. - Politiske beslutningstagere skal tage ansvar for at udvikle vurderingspolitikker som støtter inklusion af den enkelte elev og forældrene mest muligt. - Politiske beslutningstagere skal sørge for fleksible finansieringsmuligheder der fremmer iværksættelsen af de politikker som er til størst gavn for inklusionen. - Bekendtgørelser vedrørende politikker for elever med særlige undervisningsmæssige behov skal indarbejdes i de generelle politikker for undervisningen. - Vurderingspolitikker skal ledsages af lokale planer udarbejdet af alle involverede parter. - Det vigtigste mål for vurderingsprocedurerne som skal defineres i alle politikker skal være at støtte undervisning, læring og fremskridt for alle elever. - Politikkerne for vurdering skal sikre at de anvendte metoder passer til formålet og at brugen af dem kontrolleres løbende. - Vurderingspolitikker skal fastlægge ansvaret for lærere, skole og tværfaglige teams. - Vurderingspolitikker skal definere hvilken støtte og undervisning der tilbydes lærere, skoler og tværfaglige teams for at kunne gennemføre deres arbejde. 6
7 - Der skal være tilstrækkelig og fleksibel støtte og ressourcer til skoler og lærere. - Ved kontrol af undervisningsstandarder skal der bruges et bredt udvalg af dokumentation - ikke blot information fra elevvurderinger. - Vurderingspolitikker skal understøtte princippet om inklusion af elever med særlige undervisningsmæssige behov med så få restriktioner som muligt. - Alle politikker skal støtte et holistisk/økologisk syn på læring under hensyntagen til omgivelserne (skolen og familien), sociale og følelsesmæssige færdigheder samt akademiske målsætninger for læringen. - Procedurerne for vurdering skal være tilgængelige for alle elever og tilpasset deres særlige behov (for eksempel blindskrift, tolkning osv.). - Formative vurderinger skal tage højde for indholdet og de målsætninger for læringen som er fastsat i læseplaner og andet materiale. - Vurderingspolitikker skal så vidt muligt udformes universelt og skal indeholde fleksibilitet og muligheder for at tilgodese så mange forskelligartede behov som muligt. - Vurderingspolitikker skal anerkende brugen af alternative, summative vurderinger og kvalifikationer der giver adgang til arbejdsmarkedet for elever med specifikke undervisningsmæssige behov. - Vurderingspolitikker skal sigte på at lette det nødvendige samarbejde med øvrige sektorer (for eksempel sundheds- og socialsektoren). - Vurderingspolitikker skal lette udvekslingen af information om god praksis og støtte forskningen og udviklingen af nye metoder og værktøjer. - Vurderingspolitikker skal kontrolleres i forhold til deres evne til at skabe lige muligheder for alle elever. - Ændringer i vurderingspolitikker skal begrænses til et minimum ved at evaluere virkningen af nye politikker og praksis så tidligt som muligt i planlægningsfasen. 7
8 Indikator for lovgivningen Lovgivningen for vurderinger skal til enhver tid fremme iværksættelsen af inkluderende vurderinger. - Al lovgivning vedrørende elever med særlige undervisningsmæssige behov skal indarbejdes i den generelle lovgivning på undervisningsområdet. - Det erklærede formål med vurderingssystemet er at indføre inkluderende vurderinger for alle elever. - Selv om vurderinger kan være omfattet af lovgivningen af en række årsager som en støtte i læringen og som et middel til overvågning og evaluering så kan lovgivningen for vurderinger i sig selv fremme princippet om at vurderinger anvendes som en hjælp i undervisningen og elevens læring og ikke som et redskab til at klassificere eleverne, kontrollere skolerne eller fordele ressourcerne. - Alle elever har ret til at deltage i vurderingerne på en måde der opfylder deres individuelle behov bedst muligt. - Elever har ret til at få foretaget formative vurderinger, hvor resultaterne anvendes direkte i undervisningen. - De i lovgivningen fastsatte procedurer for en foreløbig afgrænsning af elevernes særlige undervisningsmæssige behov skal struktureres bedre, så resultaterne kan anvendes direkte i undervisningen og når der interveneres. - Forældre og/eller plejere skal have ret til at blive inddraget i alle stadier af vurderingen af deres barn. - Lovgivningen skal sikre kontinuitet i politikker, foranstaltninger og støtte på tværs af geografiske områder inden for et land eller en region. 8
Indikatorer for inkluderende vurderinger
Indikatorer for inkluderende vurderinger Indledning Ved anvendelsen af inkluderende vurderinger i det almene skolesystem skal politikker og praksis være udformet så de i videst muligt omfang fremmer læringen
Læs mereAnvendelse af elevvurderinger i et inkluderende undervisningsmiljø
ELEVVURDERING I ET INKLUDERENDE UNDERVISNINGSMILJØ DA Anvendelse af elevvurderinger i et inkluderende undervisningsmiljø I første del af agenturets projekt om elevvurderinger i et inkluderende undervisningsmiljø
Læs mereFormativ vurdering af elever med særlige undervisningsmæssige behov
Formativ vurdering af elever med særlige undervisningsmæssige behov Denne artikel sammenfatter de væsentligste spørgsmål, der blev rejst i forbindelse med agenturets projekt om elevvurderinger i et inkluderende
Læs mereElevvurdering i et inkluderende undervisningsmiljø Retningslinjer for politikker og praksis
Elevvurdering i et inkluderende undervisningsmiljø Retningslinjer for politikker og praksis European Agency for Development in Special Needs Education Rapporten er udgivet med støtte fra Europa-Kommissionen,
Læs mereTIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER
TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over
Læs mereVærdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
Læs mereNøgleprincipper for kvaliteten i den inkluderende undervisning Anbefalinger til beslutningstagere
Nøgleprincipper for kvaliteten i den inkluderende undervisning Anbefalinger til beslutningstagere Nøgleprincipper for kvaliteten i den inkluderende undervisning Anbefalinger til beslutningstagere Europæiske
Læs mereUdvikling af inkluderende læringsmiljøer og Visitationsprocedure af specialundervisning
Udvikling af inkluderende læringsmiljøer og Visitationsprocedure af specialundervisning Møde i Handicaprådet den 18. september 2017 Gældende fra 1. maj 2017 Formål Udarbejdet til ansatte i Lejre Kommune,
Læs mereForvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune.
Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION April 2012 I SKOLEN kommune. INKLUSION. Fra Fremtidens skole : I en inkluderende skole oplever alle elever sig selv og hinanden som en naturlig del af skolens
Læs mereTILGÆNGELIG INFORMATION I EN LIVSLANG LÆRINGSPROCES
TILGÆNGELIG INFORMATION I EN LIVSLANG LÆRINGSPROCES Alle elever og studerende har en fundamental ret til at få adgang til information, uanset om de har handicaps, særlige behov mv. eller ej. Informations-
Læs mereIndsatsområder for arbejdet med børn og unge i Hjørring Kommune
Fælles Ansvar 2.0 Udkast behandlet af BSU 25. januar 2015 Forside Fælles Ansvar fælles indsats Version 2.0 Illustration Indsatsområder for arbejdet med børn og unge i Hjørring Kommune 2016-2019 Inderside
Læs mereOVERGANG OG SAMARBEJDE FRA SFO TIL KLUB
OVERGANG OG SAMARBEJDE FRA SFO TIL KLUB INDLEDNING Denne beskrivelse er den fælles ramme og de fælles retningslinjer for samarbejdet om overgang fra SFO til klub et samarbejde, der skal sikre den trygge
Læs mereSkoledagen styres af elevernes læring
LÆRING Skoledagen styres af elevernes læring Læringsmål formuleres med udgangspunkt i Fælles Forenklede Mål Elevernes udbytte af undervisningen inddrages i tilrettelæggelsen af nye forløb Skoledagen er
Læs mereInklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune
Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune 1. Indledning Frederiksberg Kommune har som mål, at flest mulige børn skal inkluderes i almenområdet fremfor at blive henvist til særlige specialtilbud.
Læs mereLP-modellens fokusområder og resultaterne af forskningen i øvrigt
LP-modellens fokusområder og resultaterne af forskningen i øvrigt Niels Egelund, Professor i specialpædagogik Leder af Center for Grundskoleforskning DPU DANMARKS PÆDAGOGISKE LP-modellen - Indikatorer
Læs mereMaj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning
B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011 Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning Maj 11 Ved aftalen om kommunernes økonomi for 2011 blev der opnået enighed mellem regeringen og KL
Læs mereHANDLEPLAN FOR INKLUSION I SKOVVANGSOMRAÅ DET
HANDLEPLAN FOR INKLUSION I SKOVVANGSOMRAÅ DET Indhold Handleplan for inklusion i Skovvangsområdet.... 2 Sammenhæng... 2 Definition af inklusion.... 2 Område Skovvang... 3 Overordnede principper.... 3 Aktører....
Læs mereFormål. Målgruppen er skoler, der ikke har valgt model, samt LP-skoler. Modellen kan også benyttes af PALS-skoler.
Herningmodel Skole Baggrund Efterspørgsel fra flere skoler. Herningmodel Skole er inspireret af elementer fra LP, PALS og erfaringer indhentet i kommunen siden 2008. Herningmodel Skole skal understøtte
Læs mereDen inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013
Den inkluderende skole FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Disposition Baggrund og værdier Forståelse af inklusion Et inkluderende læringsmiljø Forudsætninger kompetencer og viden En kompleks og fælles
Læs mereSkolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10
Skolepolitik for Aabenraa Kommune 2009 Side 1 af 10 Skolepolitik i Aabenraa Kommune Indledning Børne- og Undervisningsudvalget gennemførte i perioden november 2007 februar 2008 en række dialogmøder med
Læs mereInklusionspolitik på Nordfyn
Inklusionspolitik på Nordfyn Evalueret 2015 Oprettet den 6. april 2016 Dokument nr. 480-2016-108394 Sags nr. 480-2016-14317 Indhold Indledning og baggrund... 2 Visionen for inklusion på Nordfyn... 3 Nordfyns
Læs mereINKLUSION I EUROPA MED BIDRAG FRA
1 INKLUSION I EUROPA MED BIDRAG FRA GOPRINCE ENGLAND PORTUGAL DANMARK BELGIEN LITAUEN TYRKIET HOLLAND ET UDVIKLINGSPROJEKT 2 TYRKIET Tyrkiet fokuserer på integration frem for inklusion af børn med særlige
Læs mereLangelinieskolens målsætning Missionen hvordan gør vi?
Langelinieskolens målsætning 2013-2018 Vision hvor vil vi gerne hen som skole? På Langelinieskolen skaber vi stærke og inkluderende læringsrum for vores elever. Ved afslutningen af 9. klasse har alle elever
Læs mereInklusionshandleplan for Bjedstrup Skole og Børnehus 2014
Inklusionshandleplan for Bjedstrup Skole og Børnehus 2014 Handleplanen for inklusionsarbejdet i Bjedstrup Skole og Børnehus tager sit udgangspunkt i Skanderborg Kommunes strategi for inklusion, Børn og
Læs mereIndikatorer. udvikling af indikatorer for inkluderende undervisning i Europa. European Agency for Development in Special Needs Education
Indikatorer udvikling af indikatorer for inkluderende undervisning i Europa European Agency for Development in Special Needs Education Denne rapport indgår i et projekt støttet af EU s handlingsprogram
Læs mereForskellige formative feedback forståelser.
Docent Ph.d. Preben Olund Kirkegaard. Forskning og Udvikling UCN Forskellige formative feedback forståelser. Feedback som risikabel kommunikation. Det grundlæggende problem Forstyrrelse Læring: Forandringer
Læs mereBØRNEMØDER. n INTRODUKTION. Eksemplet er beskrevet på baggrund af erfaringer fra AKT-vejleder Pernille Schlosser på Skolen ved Søerne i København.
BØRNEMØDER DCUM anbefaler børnemøder, fordi de er med til at sikre plads og rum til en fælles inklusionsindsats over for udfordrede børn. Skolen ved Søerne bruger børnemøder i arbejdet med inklusion. Det
Læs mereFanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning
Indledning Fanø Skole Katalog. Skolepolitiske målsætninger 2016 Dette katalog henvender sig til dig, der til daglig udmønter de skolepolitiske målsætninger på Fanø Skole. Kataloget tager udgangspunkt i
Læs mereInklusionspolitik at høre til i et fællesskab
Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Indhold 3 5 6 7 8 9 Inklusion i Dragør Kommune at høre til i et fællesskab Faglighed Organisering Forældresamarbejde
Læs mereINKLUSIONSPOLITIK at høre til i et fællesskab DRAGØR KOMMUNE (udkast)
INKLUSIONSPOLITIK at høre til i et fællesskab DRAGØR KOMMUNE (udkast) Revideret 2016 0 Indhold Inklusion i Dragør Kommune 2 Faglighed 4 Organisation 5 Forældresamarbejde 6 Tidlig indsats 7 Opfølgning og
Læs mereInkluderende undervisning og praksis i klasseværelset for elever på de ældste klassetrin
Inkluderende undervisning og praksis i klasseværelset for elever på de ældste klassetrin Sammenfattende rapport 2005 European Agency for Development in Special Needs Education Denne rapport er udarbejdet
Læs mereVision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune
Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Børnesyn i Norddjurs Kommune Børn og unge i Norddjurs kommune Udgangspunktet for den sammenhængende børnepolitik er følgende børnesyn:
Læs merePROFIL AF DEN INKLUDERENDE LÆRER
Inklusion i læreruddannelser PROFIL AF DEN INKLUDERENDE LÆRER TE I I European Agency for Development in Special Needs Education Inklusion i læreruddannelser PROFIL AF DEN INKLUDERENDE LÆRER European Agency
Læs mereLedelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen
Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen Indledning I Gladsaxe skolevæsen ser vi ledelse som udøvelse af indflydelse på organisationens medlemmer og andre interessenter med henblik på, at opfylde
Læs mereHøringssvar fra ADHD-foreningen til Københavns Kommunes Tidlig indsats og Inklusion
29. september 2011 Høringssvar fra ADHD-foreningen til Københavns Kommunes Tidlig indsats og Inklusion Indledning ADHD-foreningen hilser udviklingen, hvor mange kommuner, herunder Københavns Kommune, udvikler
Læs mereSkole. Politik for Herning Kommune
Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik
Læs mereNatur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen
Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Formålet med dette notat er formuleringen af formål, mål og succeskriterier for udviklingsprojektet Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen.
Læs merePædagogiske principper
Pædagogiske principper Dagtilbud Tilst er et dagtilbud i Århus Kommune. Dagtilbuddet er underlagt lov om social service (Bilag 1). Dagtilbuddet ligger i bydelen Tilst, som er en blanding af socialt boligbyggeri
Læs mereEn rummelig og inkluderende skole
En rummelig og inkluderende skole Af Camilla Jydebjerg og Kira Hallberg, jurister Den rummelige folkeskole er et af de nøglebegreber, som har præget den skolepolitiske debat de sidste mange år. Både på
Læs mereEvidens for forbindelsen mellem inkluderende undervisning og social inklusion
Evidens for forbindelsen mellem inkluderende undervisning og social inklusion Endelig, sammenfattende rapport EUROPEAN AGENCY for Special Needs and Inclusive Education EVIDENS FOR FORBINDELSEN MELLEM INKLUDERENDE
Læs mereEN GOD MODTAGELSE AF DIREKTE INTEGRE- REDE ELEVER?
EN GOD MODTAGELSE AF DIREKTE INTEGRE- REDE ELEVER? M Skolen er forberedt Skolen har en procedure for, hvad ledelsen og underviserne skal gøre, når en nyankommen elev starter Skolen får viden om eleven
Læs mereFokus på Trivsel og forebyggelse åf mobning
Åvangsskolens Antimobbestrategi omfatter følgende: Fokus på Trivsel og forebyggelse åf mobning 2018-2019 Mål Formål Formålet er at styrke elevernes læring og trivsel gennem god, inkluderende undervisning
Læs mereDet åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer
Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...
Læs mereNøgleprincipper for udvikling af kvaliteten i den inkluderende undervisning Anbefalinger for praksis
Nøgleprincipper for udvikling af kvaliteten i den inkluderende undervisning Anbefalinger for praksis NØGLEPRINCIPPER FOR UDVIKLING AF KVALITETEN I DEN INKLUDERENDE UNDERVISNING Anbefalinger for praksis
Læs mereDIGITALISERINGSSTRATEGI
DIGITALISERINGSSTRATEGI 2 INDHOLD 4 INDLEDNING 5 Fokusområder i digitaliseringsstrategien 5 Visionen for digitaliseringsstrategien 6 UDVIKLING AF BØRN OG UNGES DIGITALE KOMPETENCER 6 Målene for udviklingen
Læs mereFerslev Skole. Inklusion begynder i hovedet.
Ferslev Skole Inklusion begynder i hovedet. Handleplan for inklusion Forældreinformation Januar 2013 1 Indledning Inklusion betyder, at alle børn har lov til at gå på distriktsskolen og flere børn kan
Læs mereProcesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan
- til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan Til at understøtte arbejdet med at realisere det pædagogiske grundlag og den styrkede pædagogiske læreplan i dagtilbuddene i Aarhus Kommune Indledning
Læs mereHolstebro Kommunes Børne- og Ungepolitik
Indhold 1. Indledning... 2 2. Værdier og mål for Børn og Unge... 3 3. Målgruppe for Børne- og Ungepolitikken... 3 4. Byrådets børne- og familiesyn... 3 Tema: Den enkelte og familiens trivsel og ressourcer....
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-
Læs mereHandleplan for tosprogsområdet MFK
Handleplan for tosprogsområdet MFK Helhedsindsats. At praktisere en tværfaglig og heldhedsorienteret tilgang til opgaveløsningen. Fælles tværfagligt koordinerende team i børne-familieområdet. Èn indgang
Læs mereFra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet
FAGBESKRIVELSE Praktik Bilag 1 Praktik Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet Fagets identitet Faget praktik har en grundlæggende betydning
Læs mereGreve Kommunes skolepolitik
Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken
Læs mereHjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011
Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011 MTVens dele Teknologi I- effektvurdering af rehabiliteringsinterventioner (litteraturstudier) Teknologi II- Fem antagelser om, hvad der
Læs mereFrederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune
Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer
Læs mereFællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening
Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Kultur, Ungdom, Uddannelse, Medier og Sport
EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Kultur, Ungdom, Uddannelse, Medier og Sport 7. maj 2002 PE 312.519/1-32 ÆNDRINGSFORSLAG 1-32 Udkast til betænkning (PE 312.519) Kathleen Van Brempt Realiseringen
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereOrganisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale
Organisering af et godt læringsmiljø Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Gode dagtilbud med et læringsmiljø af høj kvalitet er afgørende for børns trivsel, udvikling og læring. Et
Læs mereLæreplan Identitet og medborgerskab
Læreplan Identitet og medborgerskab 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Identitet og medborgerskab er et dannelsesfag. Faget giver eleverne kompetencer til selvstændigt, at kunne medvirke som aktive medborgere
Læs mereStatusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler
Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole
Læs mereHVOR GOD ER VORES SKOLE?
Hvor god er vores skole evalueringsmodel for Fredensborg Kommune april 2009 s. 1/8 HVOR GOD ER VORES SKOLE? 1 Vores skole opfylder kriteriet til fulde 2 Vores skole opfylder kriteriet i høj grad 3 Vores
Læs mereDagtilbudsaftalen og Ny dagtilbudslov. Børne og Skoleudvalgsmøde d. 18.april 2018
Dagtilbudsaftalen og Ny dagtilbudslov Børne og Skoleudvalgsmøde d. 18.april 2018 Oplægget i dag Dagtilbudsaftalen - indhold Dagtilbudsloven: 1. Formålsparagraf 2. Den styrkede pædagogiske læreplan 3. Områder
Læs mereNy velfærd på Børne- og Ungeområdet
Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet Byrådet har ultimo 2011 taget hul på drøftelserne af de aktuelle velfærdsudfordringer, og hvordan vi håndterer dem her i Køge. Afsættet er blevet den fælles overordnede
Læs mereHandicappolitik. Rudersdal Kommune 2012
Handicappolitik Rudersdal Kommune 2012 2 Indledning Forord Den foreliggende handicappolitik er udarbejdet i foråret 2012 og afløser Rudersdal Kommunes psykiatri- og handicappolitik fra 2008. I den nye
Læs mereEvaluering af understøttende undervisning Skoleudvalget, 17. januar 2017
Evaluering af understøttende undervisning Skoleudvalget, 17. januar 2017 Evaluering i Aalborg Kommune Evaluering er fremadrettet og lærende Evaluering er et værktøj til at give indsigt og viden, der bidrager
Læs mereViden og uddannelse i EU 2020 strategien
09-1411 - ersc - 21.04.2010 Kontakt: - ersc@ftf.dk@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Viden og uddannelse i EU 2020 strategien Uddannelse, videnudvikling og innovation spiller en afgørende rolle i Kommissionens
Læs mereVision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen
Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen Nordfyns Kommune 2008 1 Vision for Nordfyns Kommunale skolevæsen Skolen skal udvikle kompetencer hos børnene, som sætter dem i stand til at håndtere
Læs mereHVORDAN? LYST TIL LÆRING EGMONT FONDENS STRATEGI FOR STØTTE PÅ LÆRINGSOMRÅDET
HVORDAN? LYST TIL LÆRING EGMONT FONDENS STRATEGI FOR STØTTE PÅ LÆRINGSOMRÅDET 2013-2016 ELEMENTER I STRATEGIEN HVORFOR? UDFORDRINGER BEHOV HVAD? VISION AFGRÆNSNING HVEM? MÅLGRUPPER UDGANGSPUNKT HVORDAN?
Læs mereCamilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting
Specialpædagogisk støtte og inklusion på ungdomsuddannelserne for personer med psykiske funktionsnedsættelser et indblik i resultaterne fra et systematisk litteraturstudie Camilla Brørup Dyssegaard, Ren
Læs mereUddannelsesplan for lærerstuderende
Uddannelsesplan for lærerstuderende Nysted Skole NYSTED SKOLE 18. april 2017 Skrevet af: mkha Uddannelsesplan for lærerstuderende Nysted Skole Uddannelsesplanen skal give en kort beskrivelse af, hvordan
Læs mereProcesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag
Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag 5/12/2015 Til det undervisende personale April 2016 Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag Til det undervisende personale
Læs mereProcesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag
Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag Til skoleledere 5/12/2015 April 2016 Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag Til skoleledere Redaktion: Design: Fotografi:
Læs mereNy dagtilbudslov 2018 Vedtaget den 24. maj 2018
Ny dagtilbudslov 2018 Vedtaget den 24. maj 2018 Kort om lovens to hovedelementer og gennemgang af de politiske beslutninger der skal træffes 1. Styrket kvalitet i dagtilbud 2. Øget fleksibilitet for forældre
Læs merePolitik for inkluderende læringsmiljøer
Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 27. april 2017 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion handler om at høre til, og om at de enkelte børn er del af
Læs mereSortedamskolens ressourcecenter 2012-13
Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Formålet med Sortedamsskolens ressourcecenter Formålet med at omorganisere skolens specialfunktioner er, at opnå en bedre inklusion for alle børn på skolen. Inklusion
Læs mereProcesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag
Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag 5/12/2015 Til kommunal forvaltning April 2016 Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag Til kommunal forvaltning Redaktion:
Læs mereGLADSAXE KOMMUNE Børne- og Undervisningsudvalget
GLADSAXE KOMMUNE Børne- og Undervisningsudvalget 22-05-2018 Bilag 1: Beskrivelse af det samlede intensive læringsforløb "Læringscamp Gladsaxe" Beskrivelse af det samlede intensive læringsforløb Læringscamp
Læs mereStøtteprogrammet for strukturreformer: finansieringsramme og overordnet målsætning. Forslag til forordning (COM(2017)0825 C8-0433/ /0334(COD))
3.7.2018 A8-0227/ 001-018 ÆNDRINGSFORSLAG 001-018 af Regionaludviklingsudvalget Betænkning Ruža Tomašić A8-0227/2018 Støtteprogrammet for strukturreformer: finansieringsramme og overordnet målsætning (COM(2017)0825
Læs mereAnsøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole)
Ansøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole) 1. Kommunens navn Horsens Kommune 2. Folkeskole omfattet af
Læs mereStrategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre
Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2017 Alle elever skal lære mere og trives bedre Mål, formål og oprindelse Målet er implementering af Folkeskolereformen over en treårig periode med udgangspunkt
Læs mereInklusionsstrategi: Inklusion er den måde vi tænker og er på. Inklusion handler om anerkendelse, deltagelsesmuligheder og fællesskaber
Inklusionsstrategi: Stjernevejskolen Udarbejdet: Januar 13 Hvad forstår vi ved inklusion? Inklusion er den måde vi tænker og er på. Inklusion handler om anerkendelse, deltagelsesmuligheder og fællesskaber
Læs mereVision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen
Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen Nordfyns Kommune 2008 1 Vision for Nordfyns Kommunale skolevæsen Forudsætningen for at få et liv med mening og glæde er livsduelighed. Skolen skal
Læs mereSpecialundervisning i Europa. (2. del) STØTTEFORANSTALTNINGER FOR ELEVER PÅ DE ÆLDSTE KLASSETRIN. Temapublikation
Specialundervisning i Europa (2. del) STØTTEFORANSTALTNINGER FOR ELEVER PÅ DE ÆLDSTE KLASSETRIN Temapublikation European Agency for Development in Special Needs Education Denne rapport er udarbejdet af
Læs mereKORTLÆGNING AF STRATEGIER FOR INKLUDERENDE UNDERVISNING. Udvikling af indikatorer
KORTLÆGNING AF STRATEGIER FOR INKLUDERENDE UNDERVISNING Udvikling af indikatorer Agenturets projekt om kortlægning af strategier for inkluderende undervisning, MIPIE, (Mapping the Implementation of Policy
Læs mereSPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE
SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE Politiske målsætninger for skolernes specialundervisning og specialpædagogisk bistand i det almindelige undervisningsmiljø Forord
Læs mereINKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis
INKLUSION - den svære vej fra idealer til praksis Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Camilla B. Dyssegaard Postdoc, autoriseret psykolog Nyere inklusionsteori Inklusion og aktuelle tal fra DK
Læs mereInklusion - begreb og opgave
Inklusion - begreb og opgave Danske Fysioterapeuters Fagkongres 5.-7. marts 2015 Karen Sørensen Fysioterapeut, PD specialpædagogik og psykologi, cand.pæd.pæd.psyk Inkluderet.dk Børn falder ud men af hvad?
Læs mereInkluderende specialpædagogik som konstruktiv selvmodsigelse
Inkluderende specialpædagogik som konstruktiv selvmodsigelse Susan Tetler Forelæsning på DPU, AU Onsdag d. 2. februar 2011 INKLUSION som begreb Fra ide(ologi) til virkelighed Fra forskning, som lægger
Læs mereTALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER
Uddannelsesudvalget 2009-10 UDU alm. del Bilag 137 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Tid og sted Åbent samråd UDU alm. del, samrådsspørgsmål Z-Ø Folketingets
Læs mereSTANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE
STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken 2016-2020 Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Indsatser i daginstitutionerne
Læs mereVed det indledende møde kobles de studerende på en lærer eller et lærerteam, og sammen tilrettelægges skemaet.
UDDANNELSESPLAN Hanssted Skole 1. Skolen som uddannelsessted Hanssted Skole har været praktikskole gennem mange år. Det betyder, at såvel elever som lærere er vant til at have besøg flere gange om året
Læs mereAarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet
Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet
Læs mereSkolepolitiske mål unikke skoler i et fælles skolevæsen
Skolepolitiske mål 2014-2018 - unikke skoler i et fælles skolevæsen Indhold Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes 5 nye skolepolitiske mål. Til hvert mål er der formuleret 3 opfølgningspunkter,
Læs mereSamarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter
Børne- og Ungdomsforvaltningen FAKTA fra Børne- og Ungdomsforvaltningen 2016 Samarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter I Københavns Kommunes fritidsinstitutioner og -centre og skoler
Læs mereFaglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT
NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en
Læs mereEsbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK
T S A K UD Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK Sammenhæng og helhed 2012 Forord Forordet kommer senere BØRN & UNGE POLITIKKEN HAR 5 TEMAER. Hans Erik Møller Formand Børn & Familieudvalget Knud Jager Andersen
Læs mereTilsynsrapport. Generelt om tilsyn hvad føres der tilsyn med? Det pædagogiske tilsyn - tilsynsbesøg
Tilsynsrapport Generelt om tilsyn hvad føres der tilsyn med? jf. dagtilbudsloven skal kommunalbestyrelsen føre tilsyn med følgende forhold: Økonomiske forhold - herunder udvalgte budget- og regnskabsmæssige
Læs mereBørne- og familiepolitikken
Børne- og familiepolitikken 2019-2022 Indledning Børne- og familiepolitikken 2019-2022 er Ringkøbing-Skjern Kommunes politik for 0-18 årsområdet. Børne- og familiepolitikken henvender sig til børn, unge,
Læs mereIndeværende notat er et bud på, hvordan en første udfoldelse af dette samarbejde og partnerskab kan se ud - set i lyset af folkeskolereformen.
Emne: Partnerskab og samarbejde ml. folkeskole og ungdomsskole i Vejle Kommune. Dato 03-03-2014 Sagsbehandler Erik Grønfeldt Direkte telefonnr. 76815068 Journalnr. 17.00.00-A00-1-13 1.0 Indledning Med
Læs mere