Formativ vurdering af elever med særlige undervisningsmæssige behov

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Formativ vurdering af elever med særlige undervisningsmæssige behov"

Transkript

1 Formativ vurdering af elever med særlige undervisningsmæssige behov Denne artikel sammenfatter de væsentligste spørgsmål, der blev rejst i forbindelse med agenturets projekt om elevvurderinger i et inkluderende undervisningsmiljø og brugen af formative vurderinger af elever med særlige undervisningsmæssige behov. Formative vurderinger var en vigtig del af eksperternes debat om inkluderende elevvurderinger. Begrebet er omtalt i de fleste af projektrapporterne om nationale vurderingssystemer (www.european-agency.org/site/themes/assessment/index.shtml). I de nationale rapporter betragtes formativ vurdering som en kvalitativ proces. Denne form for vurdering altså en procesorienteret vurdering med løbende feedback til eleven foregår oftest i klasselokalet og foretages af læreren og andre fagfolk tilknyttet undervisningen. Metoden giver læreren relevant information om elevens læring og planlægning af de næste trin i undervisningen. Det blev besluttet at koncentrere en del af indsatsen i projektets anden fase om formative vurderingsprocedurer og om hvordan de kan anvendes i et inkluderende undervisningsmiljø. Aktiviteterne bestod i at: - Udarbejde en oversigt over litteratur om emnet. Det blev til en liste over engelsksproget litteratur (se nedenfor); - Diskutere emnet indgående med alle involverede eksperter. Som optakt til diskussionerne studerede eksperterne litteraturgennemgangen fra projektets første del. De blev herefter bedt om at studere forskellene mellem den formative, procesorienterede vurdering og den summative vurdering ud fra nedenstående parametre: PARAMETER FORMATIV VURDERING SUMMATIV VURDERING Formål At støtte læringen At vurdere resultaterne (i forhold til fastlagte kriterier) Målsætninger At bruge resultater fra vurderingen direkte i undervisningen og elevens læring At planlægge og fremme den videre læring At fokusere på elevens fremskridt At udvikle elevens refleksionsevne At indsamle de opnåede resultater (f.eks. i karakterbøger) At sammenholde resultaterne med nogle forud fastsatte målsætninger At fokusere på resultaterne Aktører Lærere, elever, forældre, klassekammerater, andre fagfolk Lærere Eksterne fagfolk Hvornår? Løbende På i forvejen fastsatte tidspunkter Redskaber/ hjælpemidler Fra Harlen (2007a) Diskussioner, observationer, selvevaluering, kammeratevaluering, debat mellem lærerne, kommentarer, dialog, spørge-sessions, feedback, ingen karaktergivning, portfolios, individuelle undervisningsplaner Tests, terperi, karaktergivning, retning af opgaver, spørgesessions, observationer Formativ vurdering og elever med særlige undervisningsmæssige behov 1

2 Den væsentligste forskel mellem formativ og summativ vurdering ligger i vurderingens formål. Selv om nogle af redskaberne er de samme (f.eks. spørge-sessions) viser eksperternes erfaringer at: - Formativ vurdering skal forbedre elevens læring, mens summativ vurdering skal sikre at skolen og lærerne lever op til deres ansvar. - Ved formativ vurdering undersøges elevens læringspotentiale og de videre skridt i undervisningen planlægges. Der sættes fokus på dynamikken i undervisning og læring. Ved summativ vurdering vises hvad eleven allerede har lært, og der gives et billede af den nuværende situation. - Personer involveret i en formativ vurdering kan fortælle om elevens fremskridt, og hvordan skolen har bidraget til udviklingen, mens personer involveret i en summativ vurdering indbefatter fagfolk udefra (f.eks. tilsynsførende), som måske skal beskrive skolens arbejde på et givent tidspunkt, men som ikke altid kender skolen godt nok til at kunne give tilfredsstillende information om elevens læring. Formativ vurdering og elever med særlige undervisningsmæssige behov? Det væsentligste element i forståelsen af den potentielle forskel mellem brugen af termen formativ vurdering som den anvendes generelt af undervisere og også generelt i de nationale rapporter og som den anvendes i forskningssammenhæng, er princippet om at give feedback til eleverne om deres læring. Overordnet set drejer formativ vurdering sig om at samle viden om elevens læring, som kan bruges til at tilpasse undervisningen og planlægge de næste skridt. Viden om læringen er afgørende, fordi den viser om eleven har gjort fremskridt eller ej, og om der har været ændringer i læringsprocesserne. Lærerne kan på dette grundlag udarbejde målsætninger og give eleven feedback om læringen (Hattie/Timperly, 2007) med en klar forklaring om, hvad denne har lært, men også om hvordan vedkommende har lært det, og hvordan det bedst kan gøres fremover. Den feedback der gives ved en formativ vurdering er med til at få eleven til at reflektere over sin egen læring. I forskningslitteraturen er formativ vurdering ofte beskrevet med denne selvrefleksion som et element i vurderingen, eller mere specifikt: den formative vurdering er et redskab eleven kan bruge til at reflektere over sin egen læring fordi vedkommende er med i en såkaldt feedbackspiral sammen med sin lærer. Formålet med denne feedbackspiral i den formative vurdering er at fremme elevens metakognition, dvs. forståelsen af ikke blot hvad man lærer, men også hvordan man lærer det, og hvordan man kan lære på den bedst mulige måde. Dette forklares tydeligt af den britiske Assessment Reform Group (2002) der beskriver formativ vurdering som: en proces, hvor der skal søges og fremskaffes viden til brug for elever og lærere, således at det kan klargøres, hvor eleverne er i deres læring, hvor de er på vej hen og hvordan de bedst kommer til målet. (Assessment Reform Group, s.2) Formativ vurdering medfører altså i denne forskningsbaserede kontekst selvrefleksion og selvevaluering som udvikler elevens egen forståelse af hvordan læringen foregår og hvordan den kan videreudvikles. Dette er særlig relevant da man ved formativ vurdering lægger vægt på metakognitionen (f.eks. i Assessment as Learning in Western and 2 Formativ vurdering og elever med særlige undervisningsmæssige behov

3 Northern Canadian Protocol for Collaboration in Education, 2006). Disse opfattelser er dog ikke altid det centrale, når begrebet formativ vurdering bruges i en mere generel sammenhæng (som f.eks. i de nationale rapporter). Meijer (2003) konkluderer at hvad der er godt for elever med særlige undervisningsmæssige behov er også godt for de øvrige elever, og denne grundsætning har man haft in mente under hele projektet. Men i forbindelse med det forskningsgenererede begreb formativ vurdering skal man huske på at undersøgelserne er foretaget på grundlag af elever uden særlige behov. I litteraturgennemgangen beskæftiger forskningen i formativ vurdering (Lynn and et al., 1997; Black and Wiliam, 1998) sig kun marginalt med formativ vurdering af elever med særlige undervisningsmæssige behov. I projektsammenhæng blev det derfor besluttet at studere relevansen af det forskningsbaserede begreb formativ vurdering og den læring elever med særlige undervisningsmæssige behov tilegner sig, samt at undersøge de mulige konsekvenser i forhold til de procedurer lærere, skoleledere, forældre og eleverne selv anvender. Det centrale spørgsmål blev derfor: er det som er godt for de øvrige elever også godt for elever med særlige undervisningsmæssige behov? De udvalgte eksperter undersøgte om den forskningsbaserede opfattelse af formativ vurdering kunne bruges når der er tale om elever med særlige undervisningsmæssige behov. Eksperterne diskuterede to hovedspørgsmål: 1. Er formativ vurdering det samme for elever med og uden særlige undervisningsmæssige behov? Er det de samme principper der gør sig gældende? 2. Er der forskel i brugen af formativ vurdering på elever med og elever uden særlige undervisningsmæssige behov? Hvis ja, hvilke forskelle gør sig gældende for elever, lærere, skoleledere og praksis i undervisningen? Formativ vurdering et relevant begreb Diskussionerne blandt projektets eksperter medførte enighed om at formativ vurdering er et væsentligt element i en vellykket undervisning og læring for alle elever, herunder elever med særlige undervisningsmæssige behov. Kort sagt er spørgsmålet ikke om formativ vurdering kan bruges over for elever med særlige undervisningsmæssige behov, men snarere hvordan den her skal bruges. Eksperterne fremhævede dog et potentielt problem i relation til brugen af formativ vurdering over for elever med de mest alvorlige behov. Det kan være vanskeligt at inddrage elever med svære og multiple indlæringsvanskeligheder i den føromtalte feedback spiral. Overvejelserne omkring dette spørgsmål kan kort opsummeres som følger: elever med svære vanskeligheder har ikke behov for andre vurderingssystemer, men blot for andre metoder og værktøjer. Formativ vurdering og elever med særlige undervisningsmæssige behov 3

4 Formativ vurdering metoder og værktøjer Eksperternes feedback indikerer, at man gennem lang tid har anvendt mange former for tiltag i den formative vurdering (f.eks. individuelle observationer, portfolioer og dagbøger) i specialundervisningen. I forhold til andre potentielle metoder og værktøjer virker de, som anvendes i den formative vurdering også fint for elever med særlige behov, forudsat at de ændres og tilpasses den enkelte elev. Lærerobservation blev af eksperterne vurderet til at være det vigtigste redskab til at samle information om formativ vurdering. Metoden er især relevant for elever med særlige undervisningsmæssige behov, da det kan være den eneste måde, hvorpå man kan få viden om læringen for de elever, som bruger nonverbal eller præverbal kommunikation. Dog foreslår eksperterne at lærere skal have mere vejledning af specialister i at forbedre deres observationsevner. Det blev især fremhævet, at der er brug for vejledning til at udvikle mere individuelle metoder til observation af elever med særlige undervisningsmæssige behov. Nogle forslag indebar brug af video som et godt værktøj til at indsamle viden om læringen for elever med svære indlæringsvanskeligheder og til at give lærerne de bedste muligheder for at overveje vurderingen og diskutere resultatet med deres kolleger. Spørgesessions er ofte en afgørende del af interaktionen mellem lærer og elev og forekommer også i feedback spiralen. Eksperterne mener at det også er muligt og nødvendigt at lave spørgesessions med elever med særlige undervisningsmæssige behov, men kun: hvis spørgsmålene er udformet så de giver eleven tilstrækkelig tid til at formulere et svar (ventetid) og hvis der kan anvendes forskellige stimuli til hjælp når spørgsmålet stilles (f.eks. visuelle kontra verbale stimuli) og når svaret skal udformes (f.eks. øjenkontakt) Desuden mener eksperterne at elevens portfolio kan være et nyttigt redskab i dialogen med andre fagfolk og med forældrene, forudsat at den suppleres med anden information som for eksempel den individuelle undervisningsplan eller et terapeutisk forløb. Endelig mener eksperterne, at tiltag, som motiverer eleven til selvevaluering og især til selvrefleksion, også er relevante værktøjer ved formative vurderinger, forudsat at de er tilpasset og ændret, så de imødekommer den individuelle elevs særlige behov. Forbedringen af evnen til at foretage selvevalueringer ses som en afgørende målsætning for elever med svære indlæringsvanskeligheder, hvis personlige mål for læringen ofte omfatter opnåelse af selvstændighed. Disse kompetencer er fundamentale og fremmes ved udviklingen af selvrefleksion og metakognitive færdigheder (Porter et al., 2000). Konsekvenser for skoleledere Eksperterne i projektet var enige om skoleledernes vigtige rolle med at skabe muligheder for lærerne til at diskutere og overveje emnet og for forældre til at deltage i vurderingen af deres barn. Der er behov for: at skoleledelsen overvåger planlægningen og vurderingen mere kontakt mellem skole og hjem i form af dagbøger/kontaktbøger, uformelle mundtlige redegørelser, telefonsamtaler. 4 Formativ vurdering og elever med særlige undervisningsmæssige behov

5 Skolelederne er vigtige aktører i udviklingen af et organisatorisk værdisæt, hvor elevens deltagelse er fundamental (Porter, Robertson og Hayhoe, 2000). Formativ vurdering kan ikke udbygges, hvis der ikke tages hensyn til elevernes ønsker og holdningen om, at de i videst muligt omfang deltager i egne læringsprocesser. Eksperterne i alle deltagende lande er enige om, at skoleledere skal give lærerne mere formel tid til at arbejde med brugen af vurderinger, så de kan gennemføre formative vurderinger af eleverne med et godt resultat. Konklusioner Der var enighed blandt alle eksperter om at begrebet formativ vurdering, som den opfattes i de deltagende lande og især i denne debat og også som beskrevet i forskningslitteraturen kan anvendes på alle elever, herunder elever med særlige undervisningsmæssige behov. Eksperterne foreslår at gå videre: Formativ vurdering er for alle elever, og når der tales om inklusion er det ikke nødvendigt at skelne mellem elever med og uden særlige undervisningsmæssige behov, men snarere at tilpasse praksis, så man imødeser alle elevers behov. På dette grundlag kan man uddrage fire hovedkonklusioner: 1. Principperne for formativ vurdering gælder både for elever med og uden særlige undervisningsmæssige behov. 2. Den eneste forskel på formativ vurdering af elever med og uden særlige behov ligger i, hvilke værktøjer og kommunikationsmetoder læreren anvender over for den enkelte elev. 3. Den eneste problemstilling omkring formativ vurdering af elever med særlige undervisningsmæssige behov består i opfattelsen af formativ vurdering som et redskab til at få eleven til at reflektere over sin egen læring (f.eks. ved interaktion mellem lærer og elev i feedbackspiralen). For elever med alternative kommunikationsformer vil feedbackspiralen ikke virke på normal vis, og derfor er der brug for mere individuelle tiltag og nye værktøjer. Det er nødvendigt at undersøge og anvende andre midler i kommunikationen mellem lærer og elev, som f.eks. grundig observation i bestemte situationer som giver læreren mulighed for at vurdere hvad eleven kan lide og ikke lide osv. 4. En del af metoderne og værktøjerne til formativ vurdering er udviklet til brug i specialundervisningen og kan uden problemer anvendes på alle elever, også i den almene undervisning. Formativ vurdering kan og bør således anvendes på alle elever, herunder elever med særlige undervisningsmæssige behov, forudsat at der foretages de nødvendige ændringer og tilpasninger, så den enkelte elev sikres fuld deltagelse i vurderingsprocessen. Debatten inden for projektets rammer er naturligvis blot et udgangspunkt for det videre arbejde med formative vurderingsprocedurer. Der er brug for yderligere undersøgelser, i form af forskning og formidling af eksempler på god praksis i anvendelsen af formativ vurdering af elever med særlige undervisningsmæssige behov. Formativ vurdering og elever med særlige undervisningsmæssige behov 5

6 Men eksperternes resultater og overbevisning om det nyttige i at fremhjælpe alle elevers læring vil være en god hjælp til det videre arbejde, som politiske beslutningstagere og fagfolk overalt i Europa står over for på dette område. Hele dokumentet med kommentarer fra projektets eksperter fås fra hjemmesiden: Referencer Assessment Reform Group (1999) Assessment for Learning: Beyond the Black Box. Cambridge: Cambridge Universitet, Det Uddannelsesvidenskabelige Fakultet. Assessment Reform Group (2002) Assessment for Learning: 10 principles. Researchbased principles to guide classroom practice. Nuffield Foundation: Online udgave: (Sidst opdateret november 2008). Black, P. og Wiliam, D. (1998) Inside the Black Box: Raising Standards through Classroom Assessment Phi Delta Kappan, 80, Online udgave: (Sidst opdateret juli 2008). Black, P. og Wiliam, D. (2002) Inside the Black Box: Raising Standards through Classroom Assessment London: King s College. Harlen, W. (2007a) Assessment of Learning. London: Sage. Harlen, W. (2007b) The Quality of Learning: assessment alternatives for primary education. (Primary Review Research Survey 3/4). Cambridge: Cambridge Universitet. Hattie, J. & Timperly, H. (2007) The power of feedback. Review of Educational Research, Vol. 77, N.1, ss Lynn, S. F. et al. (1997) Effects of task-focused goals on low-achieving students with and without learning disabilities Tidsskriftet American Educational Research Journal, 34, Meijer, C. J. W. (red.) (2003) Inclusive Education and Classroom Practices. Middelfart: European Agency for Development in Special Needs Education. Porter, J., Robertson, C. (red) og Hayhoe, H. (red) (2000) Classroom Assessment for Students with Learning Difficulties/Disabilities. Birmingham: Qualifications & Curriculum Authority (QCA). Wiliam, D. (2007) Assessment for learning: why, what and how. London: Institut for Uddannelse, London Universitet. Wiliam, D. og Leahy, S. (2007) A theoretical foundation for formative assessment. In J. McMillan, H. (red.) Formative Classroom Assessment: Theory into Practice (ss ). New York: Teachers College Press. Western and Northern Canadian Protocol for Collaboration in Education, (red.) (2006) Rethinking Classroom Assessment with Purpose in Mind. Crown Right of the Government 6 Formativ vurdering og elever med særlige undervisningsmæssige behov

7 of Alberta, British Columbia, Manitoba, Northwest Territories, Nunavut, Saskatchewan, Yukon Territory: Western and Northern Canadian Protocol for Collaboration in Education. Formativ vurdering og elever med særlige undervisningsmæssige behov 7

Elevens egen vurdering /evaluering

Elevens egen vurdering /evaluering Elevens egen vurdering /evaluering Inerisaavik Vurdering ved hjælp af portfolio Vurdering af elevpræstationer Elevens egen vurdering /evaluering Møder med eleven i centrum Dette hæfte er et ud af en serie

Læs mere

Formative Assessment: Improving Learning in Secondary Classrooms. Formativ Evaluering: Forbedring af indlæring i 5.-10. klasse

Formative Assessment: Improving Learning in Secondary Classrooms. Formativ Evaluering: Forbedring af indlæring i 5.-10. klasse Formative Assessment: Improving Learning in Secondary Classrooms Summary in Danish Formativ Evaluering: Forbedring af indlæring i 5.-10. klasse Sammendrag på dansk Evaluering hænger unægteligt sammen med

Læs mere

PROFIL AF DEN INKLUDERENDE LÆRER

PROFIL AF DEN INKLUDERENDE LÆRER Inklusion i læreruddannelser PROFIL AF DEN INKLUDERENDE LÆRER TE I I European Agency for Development in Special Needs Education Inklusion i læreruddannelser PROFIL AF DEN INKLUDERENDE LÆRER European Agency

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Ledelse & Organisation/KLEO. Rikke Lawsen & Mikael Axelsen Side 1

Ledelse & Organisation/KLEO. Rikke Lawsen & Mikael Axelsen Side 1 Ledelse & Organisation/KLEO Rikke Lawsen & Mikael Axelsen Side 1 Læringscentreret skoleledelse hvordan kommer man (også) videre Helle Bjerg, Docent, PhD Forskningsprogram for Ledelse og Organisatorisk

Læs mere

Fjernundervisningens bidrag til læring

Fjernundervisningens bidrag til læring Fjernundervisningens bidrag til læring FEM TING VI KAN L ÆRE FRA UNDERSØGELSER AF FJERNUNDERVISNING I DANMARK v/søren Jørgensen, pæd.råd. evidencenter Introduktion Formålet er at vise, hvad erfaringerne

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Den skabende skole makers mindset FabLab Innovation, Odense d. 28/4 2014 Helle Munkholm Davidsen, ph.d. Centerleder Innovation og Entreprenørskab Forskning og innovation, UCL

Læs mere

OM VIVIANE ROBINSON. Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1

OM VIVIANE ROBINSON. Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1 OM VIVIANE ROBINSON Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1 HYBRID?--- BEGYNDELSEN PÅ EN SLAGS KONKLUSION PÅ LÆSNINGEN Den Instruerende ledelsesform er nødvendig men ikke tilstrækkelig hvis elevernes

Læs mere

Workshop 4: Løbende evaluering og Faglig dokumentation

Workshop 4: Løbende evaluering og Faglig dokumentation Workshop 4: Løbende evaluering og Faglig dokumentation VUC Vingsted kursus Onsdag d. 11. August 2010 Christina Laugesen, Evalueringskonsulent Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Hvem er jeg? Christina Laugesen

Læs mere

RA4AL MAPPING THE IMPLEMENTATION OF POLICY FOR INCLUSIVE EDUCATION (MIPIE) BEDRE LÆRING FOR ALLE ØGET KVALITET I DEN INKLUDERENDE UNDERVISNING

RA4AL MAPPING THE IMPLEMENTATION OF POLICY FOR INCLUSIVE EDUCATION (MIPIE) BEDRE LÆRING FOR ALLE ØGET KVALITET I DEN INKLUDERENDE UNDERVISNING RA4AL MAPPING THE IMPLEMENTATION OF POLICY FOR INCLUSIVE EDUCATION (MIPIE) BEDRE LÆRING FOR ALLE ØGET KVALITET I DEN INKLUDERENDE UNDERVISNING NØGLEFAKTORER Indledning I det følgende gives et overblik

Læs mere

Bedømmelse og eksamen, 24 nov. 2014, Københavns Universitet. Diskussionsgruppe. Simon Lex Institut for Antropologi 24.11.2014

Bedømmelse og eksamen, 24 nov. 2014, Københavns Universitet. Diskussionsgruppe. Simon Lex Institut for Antropologi 24.11.2014 Bedømmelse og eksamen, 24 nov. 2014, Københavns Universitet Diskussionsgruppe Simon Lex Institut for Antropologi 24.11.2014 Overblik Hvem evaluerer, når eksterne samarbejdspartnere stiller opgaven? Udgangspunkt

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Inkluderende undervisning og praksis i klasseværelset for elever på de ældste klassetrin

Inkluderende undervisning og praksis i klasseværelset for elever på de ældste klassetrin Inkluderende undervisning og praksis i klasseværelset for elever på de ældste klassetrin Sammenfattende rapport 2005 European Agency for Development in Special Needs Education Denne rapport er udarbejdet

Læs mere

Nøgleprincipper for kvaliteten i den inkluderende undervisning Anbefalinger til beslutningstagere

Nøgleprincipper for kvaliteten i den inkluderende undervisning Anbefalinger til beslutningstagere Nøgleprincipper for kvaliteten i den inkluderende undervisning Anbefalinger til beslutningstagere Nøgleprincipper for kvaliteten i den inkluderende undervisning Anbefalinger til beslutningstagere Europæiske

Læs mere

Kompetenceudvikling og optimering af effekter

Kompetenceudvikling og optimering af effekter UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Kompetenceudvikling og optimering af effekter Oplæg på temadag i partnerskabsregi, onsdag den 14.januar 2015 v. adjunkt, mag.art & stud. ph.d. Peter Sørensen UNIVERSITY COLLEGE

Læs mere

Synlig læring nøglen til læring v/ James Nottingham

Synlig læring nøglen til læring v/ James Nottingham Synlig læring nøglen til læring v/ James Nottingham konference 22.10.14 som led i plan for kompetenceudvikling i Aabenraa kommune www.challenginglearning.com www.jamesnottingham.co.uk www.visiblelearningplus.com

Læs mere

Formativ feedback med brug af Opgaveretteren

Formativ feedback med brug af Opgaveretteren Formativ feedback med brug af Opgaveretteren Lærerjobbet er et meningsfyldt arbejde! Udgangspunktet Men visse opgaver bør kunne udføres mere effektivt: Screeninger af elevernes niveauer i forskellige fag

Læs mere

OPQ Profil OPQ. Lær mere. Navn Sample Candidate. Dato 1. oktober 2013. www.ceb.shl.com

OPQ Profil OPQ. Lær mere. Navn Sample Candidate. Dato 1. oktober 2013. www.ceb.shl.com OPQ Profil OPQ Lær mere Navn Sample Candidate Dato 1. oktober 2013 www.ceb.shl.com Introduktion En opmærksomhed på individuel læring er i stigende grad afgørende for udviklingen af de menneskelige ressourcer,

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Det europæiske kvalitetsmærke tildeles en uddannelsesinstitution efter følgende kriterier.

Det europæiske kvalitetsmærke tildeles en uddannelsesinstitution efter følgende kriterier. 2 Beskrivelse af ansøgningsformularen Denne ansøgningsformular består af et firdelt spørgeskema og et afsnit med generelle oplysninger om uddannelsesinstitutionen. Hvert af de fire afsnit ser på effektiviteten

Læs mere

It som et vilkår for læring nyt fra forskningen. Matematik og it. Hvorfor? Bent B. Andresen. Indhold: Tilløb til nytænkning i Fælles mål:

It som et vilkår for læring nyt fra forskningen. Matematik og it. Hvorfor? Bent B. Andresen. Indhold: Tilløb til nytænkning i Fælles mål: It som et vilkår for læring nyt fra forskningen Bent B. Andresen Institut for uddannelse og pædagogik (DPU) Indhold: Baggrund Hvorfor? Vejledningsbehov? Hvordan? Matematik og it Hvorfor? Tilløb til nytænkning

Læs mere

Tværfaglige Uddannelsesgrupper i Klinisk Praksis. Hanne Lisby, Koordinator

Tværfaglige Uddannelsesgrupper i Klinisk Praksis. Hanne Lisby, Koordinator Tværfaglige Uddannelsesgrupper i Klinisk Praksis Hanne Lisby, Koordinator 1 Hvorfor. http://www.youtube.com/watch?v=tw6o60hpl5o Aalborg Universitetshospital: Handleplan 2014: Et lærende hospital: September

Læs mere

Produktion og formidling af systematiske reviews på Dansk Clearinghouse for. Uddannelsesforskning

Produktion og formidling af systematiske reviews på Dansk Clearinghouse for. Uddannelsesforskning Produktion og formidling af systematiske reviews på Michael Søgaard Larsen Daglig leder, lektor. 1 Evidens Bred betydning: At en konklusion, en praksis eller en politik i uddannelse er baseret på eller

Læs mere

Power of Pre-school forskning fra Storbrittanien Effective Pre-school, Primary and Secondary Education Project - EPPSE 1997-2014 Børnetopmøde 2014

Power of Pre-school forskning fra Storbrittanien Effective Pre-school, Primary and Secondary Education Project - EPPSE 1997-2014 Børnetopmøde 2014 Power of Pre-school forskning fra Storbrittanien Effective Pre-school, Primary and Secondary Education Project - EPPSE 1997-2014 Børnetopmøde 2014 Et forskningsprojekt støttet af Storbritanniens Department

Læs mere

Artiklen kan findes online på http://www.kommunikationsforum.dk/default.asp?articleid=13025

Artiklen kan findes online på http://www.kommunikationsforum.dk/default.asp?articleid=13025 Denne artikel er gemt fra Kommunikationsforum.dk den 25-02-2008 Kommunikationsforum er et branchesite, der henvender sig målrettet til alle, som arbejder professionelt med kommunikation. Kommunikationsforum

Læs mere

Tekstfeedbackspillet i brug

Tekstfeedbackspillet i brug Tekstfeedbackspillet i brug!? META- FEEDBACK 1 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Læringsudbytte af peer-feedback...4 Peer-feedback bygger på følgende principper...5 Peer-feedback i undervisningen...6 Tekstfeedbackspillets

Læs mere

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker?

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september

Læs mere

Eksempler på god praksis i den inkluderende undervisning

Eksempler på god praksis i den inkluderende undervisning Eksempler på god praksis i den inkluderende undervisning Sammenfattende rapport Marts 2003 European Agency for Development in Special Needs Education Denne rapport er udarbejdet og udgivet af European

Læs mere

Kompetencemålstyring

Kompetencemålstyring Kompetencemålstyring Pædagogisk fællesdag i Sønderborg Jens Rasmussen Nationale mål, resultatmål og Fælles Tre nationale mål: 1. folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2.

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

QUEST: forskning og udvikling hånd i hånd Birgitte Lund Nielsen, Birgitte Pontoppidan, Martin Sillasen & Peer Daugbjerg BIG BANG 2014

QUEST: forskning og udvikling hånd i hånd Birgitte Lund Nielsen, Birgitte Pontoppidan, Martin Sillasen & Peer Daugbjerg BIG BANG 2014 Qualifying In-service Education of Science Teachers www.questprojekt.dk QUEST: forskning og udvikling hånd i hånd Birgitte Lund Nielsen, Birgitte Pontoppidan, Martin Sillasen & Peer Daugbjerg BIG BANG

Læs mere

Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen

Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen DUN Konference 2012 Nicholai Friis Pedersen, Hans Klysner og Janus Holst Aaen, AU. http://pages-tdm.au.dk Mål med Pages At aktivere de studerende og understøtte

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

COACH BOT Modular e-course with virtual coach tool support

COACH BOT Modular e-course with virtual coach tool support Modular e-course with virtual coach tool support LIFELONG LEARNING PROGRAMMET LEONARDO da VINCI Koordineret af FOR.COM Version 1.1 Dette projekt er finansieret med støtte fra EU-kommissionen. Denne publikation

Læs mere

Fra viden til virkelighed

Fra viden til virkelighed Fra viden til virkelighed Dialog om hvordan alle elever lærer mere 2 Redaktionel opbygning Guiden indledes med en kort præsentation af baggrunden for udgivelsen samt af det datamateriale, der ligger til

Læs mere

Novelleskrivning med IBog

Novelleskrivning med IBog Novelleskrivning med IBog AD-ugen 2013 Katrine Ellen Rasmussen 30110709 Josephine Lunøe 30110726 Anne Sonne Mortensen 30110715 Indholdsfortegnelse Lærervejledning... 3 Undervisningsforløb... 4 Dannelses-

Læs mere

Stenhus Kostskoles uddannelsesplan for praktikanter

Stenhus Kostskoles uddannelsesplan for praktikanter Stenhus Kostskoles uddannelsesplan for praktikanter Nedenstående beskriver skolens plan for praktikanter. Denne uddannelsesplan er i overensstemmelse med kpetencebeskrivelsen for den pågældende praktikperiode.

Læs mere

Organisering af LP-modellen

Organisering af LP-modellen Hvad er LP-modellen? LP-modellen er udviklet af professor Thomas Nordahl 3-årigt forskningsbaseret projekt En model til pædagogisk analyse og handleplaner udviklet på baggrund af forskningsbaseret viden

Læs mere

Vi har behov for en diagnose

Vi har behov for en diagnose Vi har behov for en diagnose Henrik Skovhus, konsulent ved Nordjysk Læse og Matematik Center hen@vuc.nordjylland.dk I artiklen beskrives et udviklingsprojekt i region Nordjylland, og der argumenteres for

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning Der er adgang til JBI EPB databasen fra databaselisten på Fagbibliotekets hjemmeside, eller hvis du er udenfor hospitalets netværk via fjernadgang til

Læs mere

Vurdering ved hjælp af portfolio

Vurdering ved hjælp af portfolio Vurdering ved hjælp af portfolio Inerisaavik Vurdering ved hjælp af portfolio Vurdering af elevpræstationer Elevens egen vurdering /evaluering Møder med eleven i centrum Dette hæfte er et ud af en serie

Læs mere

Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast)

Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast) Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast) Peter Vermeulen, PhD Autisme Centraal, Gent, Belgium, 2014 Baggrund: Spørgeskemaet Autisme-Good-Feeling er et uformelt assessment værktøj. Formålet med værktøjet

Læs mere

Indikatorer. udvikling af indikatorer for inkluderende undervisning i Europa. European Agency for Development in Special Needs Education

Indikatorer. udvikling af indikatorer for inkluderende undervisning i Europa. European Agency for Development in Special Needs Education Indikatorer udvikling af indikatorer for inkluderende undervisning i Europa European Agency for Development in Special Needs Education Denne rapport indgår i et projekt støttet af EU s handlingsprogram

Læs mere

Baggrund og formål for projektet

Baggrund og formål for projektet Baggrund og formål for projektet Løfteevnen på Høje-Taastrup Gymnasium er generelt god, men skolen har nogle udfordringer i forhold til løfteevnen i eksamenskaraktererne i de udtrukne skriftlige fag. Udfordringerne

Læs mere

Lille Vildmose Naturskole

Lille Vildmose Naturskole UNDERVISNINGEN PÅ LILLE VILDMOSE NATURSKOLE TAGER SIT AFSÆT I FÆLLES MÅL NATUR OG TEKNIK, MELLEMTRIN, 2009, FAGHÆFTE 13 Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Facilitator uddannelsen Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Future Performance udbyder en af Danmarks bedste certifikatgivende uddannelser som facilitator. Uddannelsen

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012 Indhold Udfordring... 1 1. Stærke faglige miljøer... 4 2. Evalueringskultur... 5 3. Kommunalt

Læs mere

HANDLINGSORIENTERET VIDEN I ALLE TYPER TRIVSELSUNDERSØGELSER

HANDLINGSORIENTERET VIDEN I ALLE TYPER TRIVSELSUNDERSØGELSER HANDLINGSORIENTERET VIDEN I ALLE TYPER TRIVSELSUNDERSØGELSER Mere end 700 skoler i Danmark bruger allerede Klassetrivsel.dk i deres daglige arbejde med trivsel, og flere og flere kommuner anvender Klassetrivsel.dk

Læs mere

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik Bilag 3: Praktik Modulbeskrivelser PRAKTIK... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU I... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU II... 4 MODUL: PRAKTIK NIVEAU III... 6 Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III...

Læs mere

Tanker om Ph.d.-arbejdet

Tanker om Ph.d.-arbejdet Tanker om Ph.d.-arbejdet Forskerdag i Palliation 2009 Mette Asbjørn Neergaard Afdelingslæge, ph.d., speciallæge i almen medicin man@alm.au.dk Tanker om Ph.d.-arbejdet Gode råd Mixed methods design i ph.d.-forløb

Læs mere

Nationalt Videncenter for Læsning

Nationalt Videncenter for Læsning side 44 Det særlige ved at lave projekter i Nationalt Videncenter for Læsning Af: Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent i Nationalt Videncenter for Læsning Det store fokus på formidling og den

Læs mere

Hvad l rte du mon af denne antologi?

Hvad l rte du mon af denne antologi? Hvad l rte du mon af denne antologi? Af redaktøren Annette Hildebrand Jensen Måske læste du kun et par af artiklerne i denne bog, måske slugte du det hele. Det kan være, at du særligt stak næsen i de udenlandske

Læs mere

Hvad er lektier? Og fremmer eller hæmmer lektier elevernes læring? Dorte Østergren-Olsen, cand.pæd. i didaktik, Videreuddannelsen 24.

Hvad er lektier? Og fremmer eller hæmmer lektier elevernes læring? Dorte Østergren-Olsen, cand.pæd. i didaktik, Videreuddannelsen 24. Hvad er lektier? Og fremmer eller hæmmer lektier elevernes læring? Dorte Østergren-Olsen, cand.pæd. i didaktik, Videreuddannelsen 24. januar 2014 Hvad er lektier? Og fremmer eller hæmmer lektier elevernes

Læs mere

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN Portfoliomodellen: - Læring mellem praksis og teori i diplomuddannelserne Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN - Jeg forventer at få noget teori koblet på det,

Læs mere

En pædagogisk-didaktisk præsentation af John Hatties feedbackmodel

En pædagogisk-didaktisk præsentation af John Hatties feedbackmodel En pædagogisk-didaktisk præsentation af John Hatties feedbackmodel en Læringsgenerator for opfyldelse af Fælles Mål? Kirsten Hyldahl Pedersen Cand.mag. Læring og forandringsprocesser. Institut for Læring

Læs mere

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Om læring og viden Genstandsfelt for læringsteorien Læring og læreprocesser Viden Transfer (herunder forholdet mellem teori og praksis) Læreroller Elevroller Undervisning

Læs mere

TRUE NORTH S LÆRINGSSYSTEM

TRUE NORTH S LÆRINGSSYSTEM Kompetenceudvikling indenfor klasserumsledelse, relationsopbygning og levering af faglighed, så alle lærer med engagement og glæde. Dette kursus kobler al den vigtigste og bedste viden vi har om læring,

Læs mere

Absalons Skoles uddannelsesplan for studerende i praktik

Absalons Skoles uddannelsesplan for studerende i praktik Absalons Skoles uddannelsesplan for studerende i praktik Grundoplysninger Absalons Skole Absalonsgade 2 4000 Roskilde Tlf: 46314150 Mail: absalonsskole@roskilde.dk http://si.absalonsskole.roskilde.dk Praktik

Læs mere

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen,

Læs mere

Ledelse: Performance Management Odense, lokale 096

Ledelse: Performance Management Odense, lokale 096 SDU Samfundsvidenskab FMOL Forårssemesteret 2012 Ledelse: Performance Management Odense, lokale 096 Underviser og fagansvarlig: Lektor Morten Balle Hansen Foreløbig Læseplan og Pensumliste 17 januar 2012

Læs mere

Overgang fra skole til erhvervsliv Grundlæggende principper og anbefalinger til brug for politiske beslutningstagere

Overgang fra skole til erhvervsliv Grundlæggende principper og anbefalinger til brug for politiske beslutningstagere Overgang fra skole til erhvervsliv Grundlæggende principper og anbefalinger til brug for politiske beslutningstagere I slutningen af 1999 iværksatte European Agency for Development in Special Needs Education

Læs mere

Programmering C Eksamensprojekt. Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen

Programmering C Eksamensprojekt. Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen Programmering C Eksamensprojekt Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen Indledning Analyse Læring er en svær størrelse. Der er hele tiden fokus fra politikerne på, hvordan de danske skoleelever kan

Læs mere

Mannaz Lederuddannelse med netværk

Mannaz Lederuddannelse med netværk Mannaz Lederuddannelse med netværk Mannaz Lederuddannelse med netværk Handlingsbaseret ledelse Få et godt overblik, effektive metoder og konkrete ledelsesværktøjer This player requires a modern web browser

Læs mere

Etnografiske studier i online sygeplejerskeuddannelse - med fokus på professionslæring og udvikling af professionsidentitet

Etnografiske studier i online sygeplejerskeuddannelse - med fokus på professionslæring og udvikling af professionsidentitet Gør tanke til handling VIA University College Etnografiske studier i online sygeplejerskeuddannelse - med fokus på professionslæring og udvikling af professionsidentitet 1 Ph.d. projekt VIA Sundhed og

Læs mere

UDEVA - Set med andre øjne

UDEVA - Set med andre øjne UDEVA - Set med andre øjne Temaeftermiddag på Gentofte Sygehus 17. September 2013 V/ Rikke Sørup, Danmarks Evalueringsinstitut rs@eva.dk www.eva.dk Slagplan Evaluering og tilfredshedsmålinger Hvordan omsættes

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK)

FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK) FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK) Ministeriets Informationsmøde, Hotel Nyborg Strand, 5. marts 2015 Rasmus Greve Henriksen (rgh-skole@aalborg.dk) Det ambitiøse program! 1. Afsæt - Projekt

Læs mere

Digitale læringsressourcer med fokus på opbygning af studiekompetencer i det aktuelle medielandskab

Digitale læringsressourcer med fokus på opbygning af studiekompetencer i det aktuelle medielandskab Digitale læringsressourcer med fokus på opbygning af studiekompetencer i det aktuelle medielandskab DUN konference 2012 Charlotte Albrechtsen & Tine Wirenfeldt Jensen Program 1. Studiekompetenceområdet:

Læs mere

Undervisningsfaglighed hvad en underviser bør vide

Undervisningsfaglighed hvad en underviser bør vide 70 MONA 2006 4 Undervisningsfaglighed hvad en underviser bør vide Annemarie Møller Andersen, Institut for curriculumforskning, Danmarks Pædagogiske Universitet Kommentar til artiklen Analyse og design

Læs mere

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst

Læs mere

REFERENCE FRAMEWORK FOR SUSTAINABLE CITIES. København, 4. maj 2011

REFERENCE FRAMEWORK FOR SUSTAINABLE CITIES. København, 4. maj 2011 REFERENCE FRAMEWORK FOR SUSTAINABLE CITIES København, 4. maj 2011 INTEGRATIONSMINISTERIETS INTERNATIONALE SAMARBEJDE PÅ BY- OG BOLIGOMRÅDET Det bypolitiske EU-samarbejde Urban Development Group European

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

PSYKOLOG I PRAKSIS SEKS UGERS SELVVALGT UDDANNELSE

PSYKOLOG I PRAKSIS SEKS UGERS SELVVALGT UDDANNELSE PSYKOLOG I PRAKSIS Z SEKS UGERS SELVVALGT UDDANNELSE BAGGRUND? Ledigheden blandt psykologer har gennem længere tid været høj, og konkurrencen om de få ledige jobs er hård. Som nyuddannet psykolog kan det

Læs mere

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014 Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3

Læs mere

INTRODUKTION TIL RUBRIC MÅLSÆTNINGS OG EVALUERINGSSKEMA. Waves Education ApS & Madkulturen

INTRODUKTION TIL RUBRIC MÅLSÆTNINGS OG EVALUERINGSSKEMA. Waves Education ApS & Madkulturen INTRODUKTION TIL RUBRIC MÅLSÆTNINGS OG EVALUERINGSSKEMA Waves Education ApS & Madkulturen I forbindelse med MADlejr ønsker vi at teste evalueringsværktøjet Rubric. Rubric er et redskab, der skal hjælpe

Læs mere

KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE

KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE ISBN nr. 978-87-989872-6-0 Udgivet af Dansk Selskab for Patientsikkerhed Hvidovre Hospital, Afsnit P610 Kettegård Alle 30 2650 Hvidovre 2/14 INDHOLD INDHOLD INDHOLD...3

Læs mere

En projektleders oplevelse af IPMA Certificeringen

En projektleders oplevelse af IPMA Certificeringen En projektleders oplevelse af IPMA Certificeringen Margit Kusk, projektleder i KMD, IPMA Certificeret projektleder. At gå igennem en certificering i projektledelse er ikke en uddannelse eller et kursus.

Læs mere

Problembaseret læring som sin egen fagdidaktik

Problembaseret læring som sin egen fagdidaktik Problembaseret læring som sin egen fagdidaktik Mads Hovgaard, Enheden for Uddannelsesudvikling, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet; Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet. DUN Konference

Læs mere

FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport

FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport Midtvejsevalueringen af FastholdelsesTaskforces indsatser er en formativ evaluering, der har til hensigt at gøre status og vurdere,

Læs mere

Sankt Annæ Gymnasium. Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Merete Emcken me@sag.dk Tlf : 36140164. Skolen som uddannelsessted

Sankt Annæ Gymnasium. Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Merete Emcken me@sag.dk Tlf : 36140164. Skolen som uddannelsessted Sankt Annæ Gymnasium Uddannelsesplan for Sankt Annæ Gymnasium Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Merete Emcken me@sag.dk Tlf : 36140164 Skolen som uddannelsessted Sankt Annæ Gymnasium er København

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Workshop 4: Netmedieret undervisning og digital dannelse

Workshop 4: Netmedieret undervisning og digital dannelse Workshop 4: Netmedieret undervisning og digital dannelse Hvordan sikres læring i et fleksibelt klasserum? I de gymnasiale uddannelsers bekendtgørelser såvel som i fagenes læreplaner stilles krav om inddragelse

Læs mere

PRINCE2 Certificeringsforløb. PRINCE2 Foundation PRINCE2 Practitioner. Knowledge that sets you apart

PRINCE2 Certificeringsforløb. PRINCE2 Foundation PRINCE2 Practitioner. Knowledge that sets you apart PRINCE2 Certificeringsforløb PRINCE2 Foundation PRINCE2 Practitioner PRINCE2 Certificeringsprogrammer Indhold PRINCE2 (Projects In Controlled Environments) er en procesbaseret tilgang til projektledelse,

Læs mere

Evalueringer af hvad eller brug af evalueringer i organisationer

Evalueringer af hvad eller brug af evalueringer i organisationer Evalueringer af hvad eller brug af evalueringer i organisationer Finn Hansson Lektor, PhD Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Copenhagen Business School 1 Disposition Former for evalueringer Interesser

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

Kan man omdanne undervisningen til et spil?

Kan man omdanne undervisningen til et spil? Kan man omdanne undervisningen til et spil? - Erfaringer fra VUC Storstrøm med at gøre undervisningssituationen til et spil samtidig med at kursisterne lærer ved selv at skabe spil. Charlotte Lærke Weitze,

Læs mere

Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst

Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst I disse år sker der meget på børneområdet, der er fokus på skoleområdet og man går i gang med en stor reform, men der er også stor bevågenhed fra regeringen

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Lederrunder - Tips og tricks. Guide til dig som vil gå lederrunder

Lederrunder - Tips og tricks. Guide til dig som vil gå lederrunder Lederrunder - Tips og tricks Guide til dig som vil gå lederrunder 1 Lederrunder - Derfor Lederrunder har en positiv effekt på patienten, medarbejderne får feedback på deres arbejde, og lederen får en unik

Læs mere

Laboratoriearbejdets formål. Lærke Bang Jacobsen, IMFUFA, NSM, RUC

Laboratoriearbejdets formål. Lærke Bang Jacobsen, IMFUFA, NSM, RUC Laboratoriearbejdets formål Lærke Bang Jacobsen, IMFUFA, NSM, RUC Roskilde Universitetscenter Forskningsspørgsmål 1.Hvilke potentielle læringsudbytter findes der for de laboratoriearbejder, der typisk

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

MAJ 2015. Tidsskrift for professionel pædagogisk praksis

MAJ 2015. Tidsskrift for professionel pædagogisk praksis 09 MAJ 2015 Tidsskrift for professionel pædagogisk praksis Paideia - Tidsskrift for professionel pædagogisk praksis Udgiver Tidsskriftet udgives af Senter for praksisrettet utdanningsforskning (SEPU) (Høgskolen

Læs mere

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital Introduktion til MAST Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital 1 Indhold Hvorfor evaluere effekt af telemedicin og velfærdsteknologi? Baggrund for MAST MAST: formål og de tre trin Første trin:

Læs mere

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for professionsforskning den 25. oktober 2012 Ulla Gars Jensen, Lektor ved Institut for sygepleje Professionshøjskolen Metropol og forsker

Læs mere