Formativ vurdering af elever med særlige undervisningsmæssige behov

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Formativ vurdering af elever med særlige undervisningsmæssige behov"

Transkript

1 Formativ vurdering af elever med særlige undervisningsmæssige behov Denne artikel sammenfatter de væsentligste spørgsmål, der blev rejst i forbindelse med agenturets projekt om elevvurderinger i et inkluderende undervisningsmiljø og brugen af formative vurderinger af elever med særlige undervisningsmæssige behov. Formative vurderinger var en vigtig del af eksperternes debat om inkluderende elevvurderinger. Begrebet er omtalt i de fleste af projektrapporterne om nationale vurderingssystemer (www.european-agency.org/site/themes/assessment/index.shtml). I de nationale rapporter betragtes formativ vurdering som en kvalitativ proces. Denne form for vurdering altså en procesorienteret vurdering med løbende feedback til eleven foregår oftest i klasselokalet og foretages af læreren og andre fagfolk tilknyttet undervisningen. Metoden giver læreren relevant information om elevens læring og planlægning af de næste trin i undervisningen. Det blev besluttet at koncentrere en del af indsatsen i projektets anden fase om formative vurderingsprocedurer og om hvordan de kan anvendes i et inkluderende undervisningsmiljø. Aktiviteterne bestod i at: - Udarbejde en oversigt over litteratur om emnet. Det blev til en liste over engelsksproget litteratur (se nedenfor); - Diskutere emnet indgående med alle involverede eksperter. Som optakt til diskussionerne studerede eksperterne litteraturgennemgangen fra projektets første del. De blev herefter bedt om at studere forskellene mellem den formative, procesorienterede vurdering og den summative vurdering ud fra nedenstående parametre: PARAMETER FORMATIV VURDERING SUMMATIV VURDERING Formål At støtte læringen At vurdere resultaterne (i forhold til fastlagte kriterier) Målsætninger At bruge resultater fra vurderingen direkte i undervisningen og elevens læring At planlægge og fremme den videre læring At fokusere på elevens fremskridt At udvikle elevens refleksionsevne At indsamle de opnåede resultater (f.eks. i karakterbøger) At sammenholde resultaterne med nogle forud fastsatte målsætninger At fokusere på resultaterne Aktører Lærere, elever, forældre, klassekammerater, andre fagfolk Lærere Eksterne fagfolk Hvornår? Løbende På i forvejen fastsatte tidspunkter Redskaber/ hjælpemidler Fra Harlen (2007a) Diskussioner, observationer, selvevaluering, kammeratevaluering, debat mellem lærerne, kommentarer, dialog, spørge-sessions, feedback, ingen karaktergivning, portfolios, individuelle undervisningsplaner Tests, terperi, karaktergivning, retning af opgaver, spørgesessions, observationer Formativ vurdering og elever med særlige undervisningsmæssige behov 1

2 Den væsentligste forskel mellem formativ og summativ vurdering ligger i vurderingens formål. Selv om nogle af redskaberne er de samme (f.eks. spørge-sessions) viser eksperternes erfaringer at: - Formativ vurdering skal forbedre elevens læring, mens summativ vurdering skal sikre at skolen og lærerne lever op til deres ansvar. - Ved formativ vurdering undersøges elevens læringspotentiale og de videre skridt i undervisningen planlægges. Der sættes fokus på dynamikken i undervisning og læring. Ved summativ vurdering vises hvad eleven allerede har lært, og der gives et billede af den nuværende situation. - Personer involveret i en formativ vurdering kan fortælle om elevens fremskridt, og hvordan skolen har bidraget til udviklingen, mens personer involveret i en summativ vurdering indbefatter fagfolk udefra (f.eks. tilsynsførende), som måske skal beskrive skolens arbejde på et givent tidspunkt, men som ikke altid kender skolen godt nok til at kunne give tilfredsstillende information om elevens læring. Formativ vurdering og elever med særlige undervisningsmæssige behov? Det væsentligste element i forståelsen af den potentielle forskel mellem brugen af termen formativ vurdering som den anvendes generelt af undervisere og også generelt i de nationale rapporter og som den anvendes i forskningssammenhæng, er princippet om at give feedback til eleverne om deres læring. Overordnet set drejer formativ vurdering sig om at samle viden om elevens læring, som kan bruges til at tilpasse undervisningen og planlægge de næste skridt. Viden om læringen er afgørende, fordi den viser om eleven har gjort fremskridt eller ej, og om der har været ændringer i læringsprocesserne. Lærerne kan på dette grundlag udarbejde målsætninger og give eleven feedback om læringen (Hattie/Timperly, 2007) med en klar forklaring om, hvad denne har lært, men også om hvordan vedkommende har lært det, og hvordan det bedst kan gøres fremover. Den feedback der gives ved en formativ vurdering er med til at få eleven til at reflektere over sin egen læring. I forskningslitteraturen er formativ vurdering ofte beskrevet med denne selvrefleksion som et element i vurderingen, eller mere specifikt: den formative vurdering er et redskab eleven kan bruge til at reflektere over sin egen læring fordi vedkommende er med i en såkaldt feedbackspiral sammen med sin lærer. Formålet med denne feedbackspiral i den formative vurdering er at fremme elevens metakognition, dvs. forståelsen af ikke blot hvad man lærer, men også hvordan man lærer det, og hvordan man kan lære på den bedst mulige måde. Dette forklares tydeligt af den britiske Assessment Reform Group (2002) der beskriver formativ vurdering som: en proces, hvor der skal søges og fremskaffes viden til brug for elever og lærere, således at det kan klargøres, hvor eleverne er i deres læring, hvor de er på vej hen og hvordan de bedst kommer til målet. (Assessment Reform Group, s.2) Formativ vurdering medfører altså i denne forskningsbaserede kontekst selvrefleksion og selvevaluering som udvikler elevens egen forståelse af hvordan læringen foregår og hvordan den kan videreudvikles. Dette er særlig relevant da man ved formativ vurdering lægger vægt på metakognitionen (f.eks. i Assessment as Learning in Western and 2 Formativ vurdering og elever med særlige undervisningsmæssige behov

3 Northern Canadian Protocol for Collaboration in Education, 2006). Disse opfattelser er dog ikke altid det centrale, når begrebet formativ vurdering bruges i en mere generel sammenhæng (som f.eks. i de nationale rapporter). Meijer (2003) konkluderer at hvad der er godt for elever med særlige undervisningsmæssige behov er også godt for de øvrige elever, og denne grundsætning har man haft in mente under hele projektet. Men i forbindelse med det forskningsgenererede begreb formativ vurdering skal man huske på at undersøgelserne er foretaget på grundlag af elever uden særlige behov. I litteraturgennemgangen beskæftiger forskningen i formativ vurdering (Lynn and et al., 1997; Black and Wiliam, 1998) sig kun marginalt med formativ vurdering af elever med særlige undervisningsmæssige behov. I projektsammenhæng blev det derfor besluttet at studere relevansen af det forskningsbaserede begreb formativ vurdering og den læring elever med særlige undervisningsmæssige behov tilegner sig, samt at undersøge de mulige konsekvenser i forhold til de procedurer lærere, skoleledere, forældre og eleverne selv anvender. Det centrale spørgsmål blev derfor: er det som er godt for de øvrige elever også godt for elever med særlige undervisningsmæssige behov? De udvalgte eksperter undersøgte om den forskningsbaserede opfattelse af formativ vurdering kunne bruges når der er tale om elever med særlige undervisningsmæssige behov. Eksperterne diskuterede to hovedspørgsmål: 1. Er formativ vurdering det samme for elever med og uden særlige undervisningsmæssige behov? Er det de samme principper der gør sig gældende? 2. Er der forskel i brugen af formativ vurdering på elever med og elever uden særlige undervisningsmæssige behov? Hvis ja, hvilke forskelle gør sig gældende for elever, lærere, skoleledere og praksis i undervisningen? Formativ vurdering et relevant begreb Diskussionerne blandt projektets eksperter medførte enighed om at formativ vurdering er et væsentligt element i en vellykket undervisning og læring for alle elever, herunder elever med særlige undervisningsmæssige behov. Kort sagt er spørgsmålet ikke om formativ vurdering kan bruges over for elever med særlige undervisningsmæssige behov, men snarere hvordan den her skal bruges. Eksperterne fremhævede dog et potentielt problem i relation til brugen af formativ vurdering over for elever med de mest alvorlige behov. Det kan være vanskeligt at inddrage elever med svære og multiple indlæringsvanskeligheder i den føromtalte feedback spiral. Overvejelserne omkring dette spørgsmål kan kort opsummeres som følger: elever med svære vanskeligheder har ikke behov for andre vurderingssystemer, men blot for andre metoder og værktøjer. Formativ vurdering og elever med særlige undervisningsmæssige behov 3

4 Formativ vurdering metoder og værktøjer Eksperternes feedback indikerer, at man gennem lang tid har anvendt mange former for tiltag i den formative vurdering (f.eks. individuelle observationer, portfolioer og dagbøger) i specialundervisningen. I forhold til andre potentielle metoder og værktøjer virker de, som anvendes i den formative vurdering også fint for elever med særlige behov, forudsat at de ændres og tilpasses den enkelte elev. Lærerobservation blev af eksperterne vurderet til at være det vigtigste redskab til at samle information om formativ vurdering. Metoden er især relevant for elever med særlige undervisningsmæssige behov, da det kan være den eneste måde, hvorpå man kan få viden om læringen for de elever, som bruger nonverbal eller præverbal kommunikation. Dog foreslår eksperterne at lærere skal have mere vejledning af specialister i at forbedre deres observationsevner. Det blev især fremhævet, at der er brug for vejledning til at udvikle mere individuelle metoder til observation af elever med særlige undervisningsmæssige behov. Nogle forslag indebar brug af video som et godt værktøj til at indsamle viden om læringen for elever med svære indlæringsvanskeligheder og til at give lærerne de bedste muligheder for at overveje vurderingen og diskutere resultatet med deres kolleger. Spørgesessions er ofte en afgørende del af interaktionen mellem lærer og elev og forekommer også i feedback spiralen. Eksperterne mener at det også er muligt og nødvendigt at lave spørgesessions med elever med særlige undervisningsmæssige behov, men kun: hvis spørgsmålene er udformet så de giver eleven tilstrækkelig tid til at formulere et svar (ventetid) og hvis der kan anvendes forskellige stimuli til hjælp når spørgsmålet stilles (f.eks. visuelle kontra verbale stimuli) og når svaret skal udformes (f.eks. øjenkontakt) Desuden mener eksperterne at elevens portfolio kan være et nyttigt redskab i dialogen med andre fagfolk og med forældrene, forudsat at den suppleres med anden information som for eksempel den individuelle undervisningsplan eller et terapeutisk forløb. Endelig mener eksperterne, at tiltag, som motiverer eleven til selvevaluering og især til selvrefleksion, også er relevante værktøjer ved formative vurderinger, forudsat at de er tilpasset og ændret, så de imødekommer den individuelle elevs særlige behov. Forbedringen af evnen til at foretage selvevalueringer ses som en afgørende målsætning for elever med svære indlæringsvanskeligheder, hvis personlige mål for læringen ofte omfatter opnåelse af selvstændighed. Disse kompetencer er fundamentale og fremmes ved udviklingen af selvrefleksion og metakognitive færdigheder (Porter et al., 2000). Konsekvenser for skoleledere Eksperterne i projektet var enige om skoleledernes vigtige rolle med at skabe muligheder for lærerne til at diskutere og overveje emnet og for forældre til at deltage i vurderingen af deres barn. Der er behov for: at skoleledelsen overvåger planlægningen og vurderingen mere kontakt mellem skole og hjem i form af dagbøger/kontaktbøger, uformelle mundtlige redegørelser, telefonsamtaler. 4 Formativ vurdering og elever med særlige undervisningsmæssige behov

5 Skolelederne er vigtige aktører i udviklingen af et organisatorisk værdisæt, hvor elevens deltagelse er fundamental (Porter, Robertson og Hayhoe, 2000). Formativ vurdering kan ikke udbygges, hvis der ikke tages hensyn til elevernes ønsker og holdningen om, at de i videst muligt omfang deltager i egne læringsprocesser. Eksperterne i alle deltagende lande er enige om, at skoleledere skal give lærerne mere formel tid til at arbejde med brugen af vurderinger, så de kan gennemføre formative vurderinger af eleverne med et godt resultat. Konklusioner Der var enighed blandt alle eksperter om at begrebet formativ vurdering, som den opfattes i de deltagende lande og især i denne debat og også som beskrevet i forskningslitteraturen kan anvendes på alle elever, herunder elever med særlige undervisningsmæssige behov. Eksperterne foreslår at gå videre: Formativ vurdering er for alle elever, og når der tales om inklusion er det ikke nødvendigt at skelne mellem elever med og uden særlige undervisningsmæssige behov, men snarere at tilpasse praksis, så man imødeser alle elevers behov. På dette grundlag kan man uddrage fire hovedkonklusioner: 1. Principperne for formativ vurdering gælder både for elever med og uden særlige undervisningsmæssige behov. 2. Den eneste forskel på formativ vurdering af elever med og uden særlige behov ligger i, hvilke værktøjer og kommunikationsmetoder læreren anvender over for den enkelte elev. 3. Den eneste problemstilling omkring formativ vurdering af elever med særlige undervisningsmæssige behov består i opfattelsen af formativ vurdering som et redskab til at få eleven til at reflektere over sin egen læring (f.eks. ved interaktion mellem lærer og elev i feedbackspiralen). For elever med alternative kommunikationsformer vil feedbackspiralen ikke virke på normal vis, og derfor er der brug for mere individuelle tiltag og nye værktøjer. Det er nødvendigt at undersøge og anvende andre midler i kommunikationen mellem lærer og elev, som f.eks. grundig observation i bestemte situationer som giver læreren mulighed for at vurdere hvad eleven kan lide og ikke lide osv. 4. En del af metoderne og værktøjerne til formativ vurdering er udviklet til brug i specialundervisningen og kan uden problemer anvendes på alle elever, også i den almene undervisning. Formativ vurdering kan og bør således anvendes på alle elever, herunder elever med særlige undervisningsmæssige behov, forudsat at der foretages de nødvendige ændringer og tilpasninger, så den enkelte elev sikres fuld deltagelse i vurderingsprocessen. Debatten inden for projektets rammer er naturligvis blot et udgangspunkt for det videre arbejde med formative vurderingsprocedurer. Der er brug for yderligere undersøgelser, i form af forskning og formidling af eksempler på god praksis i anvendelsen af formativ vurdering af elever med særlige undervisningsmæssige behov. Formativ vurdering og elever med særlige undervisningsmæssige behov 5

6 Men eksperternes resultater og overbevisning om det nyttige i at fremhjælpe alle elevers læring vil være en god hjælp til det videre arbejde, som politiske beslutningstagere og fagfolk overalt i Europa står over for på dette område. Hele dokumentet med kommentarer fra projektets eksperter fås fra hjemmesiden: Referencer Assessment Reform Group (1999) Assessment for Learning: Beyond the Black Box. Cambridge: Cambridge Universitet, Det Uddannelsesvidenskabelige Fakultet. Assessment Reform Group (2002) Assessment for Learning: 10 principles. Researchbased principles to guide classroom practice. Nuffield Foundation: Online udgave: (Sidst opdateret november 2008). Black, P. og Wiliam, D. (1998) Inside the Black Box: Raising Standards through Classroom Assessment Phi Delta Kappan, 80, Online udgave: (Sidst opdateret juli 2008). Black, P. og Wiliam, D. (2002) Inside the Black Box: Raising Standards through Classroom Assessment London: King s College. Harlen, W. (2007a) Assessment of Learning. London: Sage. Harlen, W. (2007b) The Quality of Learning: assessment alternatives for primary education. (Primary Review Research Survey 3/4). Cambridge: Cambridge Universitet. Hattie, J. & Timperly, H. (2007) The power of feedback. Review of Educational Research, Vol. 77, N.1, ss Lynn, S. F. et al. (1997) Effects of task-focused goals on low-achieving students with and without learning disabilities Tidsskriftet American Educational Research Journal, 34, Meijer, C. J. W. (red.) (2003) Inclusive Education and Classroom Practices. Middelfart: European Agency for Development in Special Needs Education. Porter, J., Robertson, C. (red) og Hayhoe, H. (red) (2000) Classroom Assessment for Students with Learning Difficulties/Disabilities. Birmingham: Qualifications & Curriculum Authority (QCA). Wiliam, D. (2007) Assessment for learning: why, what and how. London: Institut for Uddannelse, London Universitet. Wiliam, D. og Leahy, S. (2007) A theoretical foundation for formative assessment. In J. McMillan, H. (red.) Formative Classroom Assessment: Theory into Practice (ss ). New York: Teachers College Press. Western and Northern Canadian Protocol for Collaboration in Education, (red.) (2006) Rethinking Classroom Assessment with Purpose in Mind. Crown Right of the Government 6 Formativ vurdering og elever med særlige undervisningsmæssige behov

7 of Alberta, British Columbia, Manitoba, Northwest Territories, Nunavut, Saskatchewan, Yukon Territory: Western and Northern Canadian Protocol for Collaboration in Education. Formativ vurdering og elever med særlige undervisningsmæssige behov 7

Indikatorer for inkluderende vurderinger

Indikatorer for inkluderende vurderinger Indikatorer for inkluderende vurderinger Indledning Ved anvendelsen af inkluderende vurderinger i det almene skolesystem skal politikker og praksis være udformet så de i videst muligt omfang fremmer læringen

Læs mere

Indikatorer for inkluderende vurderinger

Indikatorer for inkluderende vurderinger ELEVVURDERING I ET INKLUDERENDE UNDERVISNINGSMILJØ DA Indikatorer for inkluderende vurderinger Indledning Ved anvendelsen af inkluderende vurderinger i det almene skolesystem skal politikker og praksis

Læs mere

Evaluering af og for læring

Evaluering af og for læring Evaluering af og for læring Jens Dolin Institut for Naturfagenes Didaktik Evalueringers centrale rolle Hvis vi vil finde ud af sandheden om et uddannelsessystem, må vi se på evalueringerne. Hvilke slags

Læs mere

Anvendelse af elevvurderinger i et inkluderende undervisningsmiljø

Anvendelse af elevvurderinger i et inkluderende undervisningsmiljø ELEVVURDERING I ET INKLUDERENDE UNDERVISNINGSMILJØ DA Anvendelse af elevvurderinger i et inkluderende undervisningsmiljø I første del af agenturets projekt om elevvurderinger i et inkluderende undervisningsmiljø

Læs mere

Lærer og elevers brug af. Mette M. Hanghøj Have

Lærer og elevers brug af. Mette M. Hanghøj Have Lærer og elevers brug af skriftlig feedback Mette M. Hanghøj Have Problemstilling A. Hvordan skal man give feedback for at fremme elevers præstationer og motivation i faget fysik? B. Hvordan er lærernes

Læs mere

TILGÆNGELIG INFORMATION I EN LIVSLANG LÆRINGSPROCES

TILGÆNGELIG INFORMATION I EN LIVSLANG LÆRINGSPROCES TILGÆNGELIG INFORMATION I EN LIVSLANG LÆRINGSPROCES Alle elever og studerende har en fundamental ret til at få adgang til information, uanset om de har handicaps, særlige behov mv. eller ej. Informations-

Læs mere

Anvendelse af ny viden i de fem kommuner

Anvendelse af ny viden i de fem kommuner Anvendelse af ny viden i de fem kommuner Af Peter Sørensen Lektor, mag.art og ph.d.-studerende University College Lillebælt & Aalborg Universitet Der er generelt gode forudsætninger for at bringe ny viden

Læs mere

Skovbyskolen 25/3-2015

Skovbyskolen 25/3-2015 Skovbyskolen 25/3-2015 Skanderborg kommune Visible Learning plus 1 Indhold: Indledning... 3 Overblik over skolens Visible Learning kontext... 5 Refleksioner omkring skolens Visible Learning-arbejde så

Læs mere

Feedback som tredjeordensiagttagelse af læring

Feedback som tredjeordensiagttagelse af læring Feedback som tredjeordensiagttagelse af læring Uddannelse i virkeligheden Docent Ph.d. Preben Olund Kirkegaard Program Hvor kom antagelserne om feedback fra. Hvilke praksisnære erfaringer er der høstet.

Læs mere

Elevvurdering i et inkluderende undervisningsmiljø Retningslinjer for politikker og praksis

Elevvurdering i et inkluderende undervisningsmiljø Retningslinjer for politikker og praksis Elevvurdering i et inkluderende undervisningsmiljø Retningslinjer for politikker og praksis European Agency for Development in Special Needs Education Rapporten er udgivet med støtte fra Europa-Kommissionen,

Læs mere

Tekstfeedbackspillet strukturering af peer feedbackprocessen

Tekstfeedbackspillet strukturering af peer feedbackprocessen Tekstfeedbackspillet strukturering af peer feedbackprocessen DUN konference 2012 Tine Wirenfeldt Jensen, Gry Sandholm Jensen, AU & Anker Helms Jørgensen, ITU. Program 1. Peer feedback: læringsudbytte og

Læs mere

Elevens egen vurdering /evaluering

Elevens egen vurdering /evaluering Elevens egen vurdering /evaluering Inerisaavik Vurdering ved hjælp af portfolio Vurdering af elevpræstationer Elevens egen vurdering /evaluering Møder med eleven i centrum Dette hæfte er et ud af en serie

Læs mere

PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE

PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE DIDAKTISKE MÅL: AT FORBINDE LÆRNGSMÅL OG ELEVERNES MEDBESTEMMELSE Dette forløb udgør en prototype på et matematikforløb til 8. klasse,

Læs mere

PROFIL AF DEN INKLUDERENDE LÆRER

PROFIL AF DEN INKLUDERENDE LÆRER Inklusion i læreruddannelser PROFIL AF DEN INKLUDERENDE LÆRER TE I I European Agency for Development in Special Needs Education Inklusion i læreruddannelser PROFIL AF DEN INKLUDERENDE LÆRER European Agency

Læs mere

LÆRINGSMÅLSTYRET UNDERVISNING - MÅLPILEN SOM VÆRKTØJ

LÆRINGSMÅLSTYRET UNDERVISNING - MÅLPILEN SOM VÆRKTØJ LÆRINGSMÅLSTYRET UNDERVISNING - MÅLPILEN SOM VÆRKTØJ Oversigt Lovmæssige forandringer: Fælles Mål Indsigter fra pædagogisk forskning vedrørende læringsmål i undervisningen Målpilen som værktøj Muligheder

Læs mere

Fjernundervisningens bidrag til læring

Fjernundervisningens bidrag til læring Fjernundervisningens bidrag til læring FEM TING VI KAN L ÆRE FRA UNDERSØGELSER AF FJERNUNDERVISNING I DANMARK v/søren Jørgensen, pæd.råd. evidencenter Introduktion Formålet er at vise, hvad erfaringerne

Læs mere

Nøgleprincipper for udvikling af kvaliteten i den inkluderende undervisning Anbefalinger for praksis

Nøgleprincipper for udvikling af kvaliteten i den inkluderende undervisning Anbefalinger for praksis Nøgleprincipper for udvikling af kvaliteten i den inkluderende undervisning Anbefalinger for praksis NØGLEPRINCIPPER FOR UDVIKLING AF KVALITETEN I DEN INKLUDERENDE UNDERVISNING Anbefalinger for praksis

Læs mere

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel 1 Denne projektbeskrivelse uddyber den korte version indenfor følgende elementer: 1. Aalborg kommunes forberedelsesfase 2. Aalborg kommunes formål med

Læs mere

At undersøge det rigtige - CALL-DK et evalueringsredskab til læringscentreret skoleledelse Herlev 13/11/14

At undersøge det rigtige - CALL-DK et evalueringsredskab til læringscentreret skoleledelse Herlev 13/11/14 At undersøge det rigtige - CALL-DK et evalueringsredskab til læringscentreret skoleledelse Herlev 13/11/14 Helle Bjerg & Mikael Axelsen Forskningsprogram for Ledelse og Organisatorisk Læring Professionshøjskolen

Læs mere

Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole

Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole Lærke Mygind, Steno Diabetes Center, Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2016) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling

Læs mere

LP - modellen. Læringsmiljø og pædagogisk analyse. Skolebogmessen Ole Hansen. læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen

LP - modellen. Læringsmiljø og pædagogisk analyse. Skolebogmessen Ole Hansen. læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen LP - modellen Læringsmiljø og pædagogisk analyse Skolebogmessen 2010 Ole Hansen 1 Hvad kendetegner den gode lærer? Relationskompetence Ledelseskompetence Faglig kompetence Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning,

Læs mere

Formative Assessment: Improving Learning in Secondary Classrooms. Formativ Evaluering: Forbedring af indlæring i 5.-10. klasse

Formative Assessment: Improving Learning in Secondary Classrooms. Formativ Evaluering: Forbedring af indlæring i 5.-10. klasse Formative Assessment: Improving Learning in Secondary Classrooms Summary in Danish Formativ Evaluering: Forbedring af indlæring i 5.-10. klasse Sammendrag på dansk Evaluering hænger unægteligt sammen med

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

HVORDAN BEDØMMES OG KVALITETSSIKRES ET PROBLEMBASERET PROJEKTARBEJDE et eksempel fra Aalborg Universitet

HVORDAN BEDØMMES OG KVALITETSSIKRES ET PROBLEMBASERET PROJEKTARBEJDE et eksempel fra Aalborg Universitet HVORDAN BEDØMMES OG KVALITETSSIKRES ET PROBLEMBASERET PROJEKTARBEJDE et eksempel fra Aalborg Universitet Jette Egelund Holgaard Aalborg Universitet, Danmark Hvad nu? Aalborg modellen Anvendelsen af læringsmål

Læs mere

Pædagogisk evaluering

Pædagogisk evaluering Pædagogisk evaluering Et psykologisk approach 08.03.08 disposition Hvad er evaluering? Hvordan kan vi arbejde teoretisk med formativ evaluering Empiriske fund Plads til et selvpædagogisk afsæt 1 Hvad er

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Aalborg Universitet 2013 Dispensation januar 2015 Uddannelsen udbydes i Aalborg

Læs mere

Ledelse & Organisation/KLEO. Rikke Lawsen & Mikael Axelsen Side 1

Ledelse & Organisation/KLEO. Rikke Lawsen & Mikael Axelsen Side 1 Ledelse & Organisation/KLEO Rikke Lawsen & Mikael Axelsen Side 1 Læringscentreret skoleledelse hvordan kommer man (også) videre Helle Bjerg, Docent, PhD Forskningsprogram for Ledelse og Organisatorisk

Læs mere

Hvem sagde variabelkontrol?

Hvem sagde variabelkontrol? 73 Hvem sagde variabelkontrol? Peter Limkilde, Odsherreds Gymnasium Kommentar til Niels Bonderup Doh n: Naturfagsmaraton: et (interesseskabende?) forløb i natur/ teknik MONA, 2014(2) Indledning Jeg læste

Læs mere

Hvordan sikrer skolen, at den studerende kan opfylde kompetencemålene?

Hvordan sikrer skolen, at den studerende kan opfylde kompetencemålene? Hvordan sikrer skolen, at den studerende kan opfylde kompetencemålene? Praktikniveau 1 Kompetenceområde 1: Didaktik omhandler målsætning, planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af Hvordan

Læs mere

Spilbaseret innovation

Spilbaseret innovation Master i Ikt og Læring (MIL) valgmodul forår 2014: Ikt, didaktisk design og naturfag Underviser: Lektor Rikke Magnussen, Aalborg Universitet Kursusperiode: 3. februar 13. juni 2014 (m. seminardage d. 3/2,

Læs mere

Bedømmelse og eksamen, 24 nov. 2014, Københavns Universitet. Diskussionsgruppe. Simon Lex Institut for Antropologi 24.11.2014

Bedømmelse og eksamen, 24 nov. 2014, Københavns Universitet. Diskussionsgruppe. Simon Lex Institut for Antropologi 24.11.2014 Bedømmelse og eksamen, 24 nov. 2014, Københavns Universitet Diskussionsgruppe Simon Lex Institut for Antropologi 24.11.2014 Overblik Hvem evaluerer, når eksterne samarbejdspartnere stiller opgaven? Udgangspunkt

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Den skabende skole makers mindset FabLab Innovation, Odense d. 28/4 2014 Helle Munkholm Davidsen, ph.d. Centerleder Innovation og Entreprenørskab Forskning og innovation, UCL

Læs mere

STYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD

STYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD STYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD PROGRAM 1. Om udviklingsprogrammet Fremtidens Dagtilbud 2. Hvorfor fokus på tidlige matematiske kompetencer og hvordan? 3. Følgeforskningen

Læs mere

Læringscentreret skoleledelse hvordan kommer man (også) videre

Læringscentreret skoleledelse hvordan kommer man (også) videre Læringscentreret skoleledelse hvordan kommer man (også) videre Helle Bjerg, Docent, PhD Forskningsprogram for Ledelse og Organisatorisk Læring Professionshøjskolen UCC Mål for forløbet At gennemføre og

Læs mere

Tema: Synlig læring MAJ 2015. Tidsskrift for professionel pædagogisk praksis

Tema: Synlig læring MAJ 2015. Tidsskrift for professionel pædagogisk praksis Tema: Synlig læring 09 MAJ 2015 Tidsskrift for professionel pædagogisk praksis 09 MAJ 2015 Tidsskrift for professionel pædagogisk praksis Paideia - Tidsskrift for professionel pædagogisk praksis Udgiver

Læs mere

Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag?

Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Mogens Hørder Syddansk Universitet Kongelige Danske Videnskabernes Selskab Forskningspolitisk årsmøde 22 marts 2011 På

Læs mere

OM VIVIANE ROBINSON. Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1

OM VIVIANE ROBINSON. Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1 OM VIVIANE ROBINSON Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1 HYBRID?--- BEGYNDELSEN PÅ EN SLAGS KONKLUSION PÅ LÆSNINGEN Den Instruerende ledelsesform er nødvendig men ikke tilstrækkelig hvis elevernes

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

04 Personaleudvikling

04 Personaleudvikling Indførelsen af referencerammer for kvalitetssikring på erhvervsuddannelserne, har de seneste år været et prioriteret område. Udbydere af erhvervsuddannelser, som befinder sig i de tidlige faser i forbindelse

Læs mere

LÆRINGSMÅLSTYRET UNDERVISNING - MÅLPILEN SOM VÆRKTØJ

LÆRINGSMÅLSTYRET UNDERVISNING - MÅLPILEN SOM VÆRKTØJ LÆRINGSMÅLSTYRET UNDERVISNING - MÅLPILEN SOM VÆRKTØJ Oversigt Lovmæssige forandringer Indsigter fra didaktisk forskning vedrørende læringsmål i undervisningen Målpilen som værktøj Muligheder i lærerteamet

Læs mere

KORTLÆGNING AF STRATEGIER FOR INKLUDERENDE UNDERVISNING. Udvikling af indikatorer

KORTLÆGNING AF STRATEGIER FOR INKLUDERENDE UNDERVISNING. Udvikling af indikatorer KORTLÆGNING AF STRATEGIER FOR INKLUDERENDE UNDERVISNING Udvikling af indikatorer Agenturets projekt om kortlægning af strategier for inkluderende undervisning, MIPIE, (Mapping the Implementation of Policy

Læs mere

EVALUERING / FEEDBACK

EVALUERING / FEEDBACK EVALUERING / FEEDBACK ELEVENS SKRIFTLIGE PROGRESSION Lise Aarosin & Helle Villum Christensen 16. April 2015 AGENDA Formålet med evaluering Evalueringsformer Formativ - vs. summativ evaluering Vores erfaringer

Læs mere

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer

Læs mere

Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 7. september 2013 21.

Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 7. september 2013 21. Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik Undervisere: Lektor Morten Misfeldt Kursusperiode: 7. september 2013 21. januar 2014 ECTS-points: 5 = 5 x 27,5 = 137,5 timers studenterbelastning

Læs mere

Dagene vil veksle mellem faglige oplæg og gruppedrøftelser hvori der indgår case-arbejde.

Dagene vil veksle mellem faglige oplæg og gruppedrøftelser hvori der indgår case-arbejde. Planlægning af målrettede indsatser, der peger hen imod Fælles mål Forudsætninger for udvikling af kommunikation og tale/symbolsprog Tilgange: software, papware, strategier og metoder... Dagene vil veksle

Læs mere

DATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION

DATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION DATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION I løbet af et skoleår indsamles store mængder oplysninger relateret til den enkelte elevs faglige kunnen, trivsel og generelle udvikling i skolen. Det sker, både

Læs mere

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker?

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september

Læs mere

Valgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere Kursusperiode: ECTS- point Beskrivelse: Formål og indhold Læringsmål

Valgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere Kursusperiode: ECTS- point Beskrivelse: Formål og indhold Læringsmål Valgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere: Lektor Karin Levinsen, AAU Professor Birgitte Holm Sørensen, AAU Kursusperiode: 15. januar 2016 7. juni 2016 ECTS- point:

Læs mere

Challenging Learning Process Kompetenceudvikling for skoler

Challenging Learning Process Kompetenceudvikling for skoler Challenging Learning Process Kompetenceudvikling for skoler Hvis I ønsker et nysgerrigt og entusiastisk læringsmiljø, så bør I give jer i kast med ideerne fra Challenging Learning Process. (SKOLVÄRLDEN

Læs mere

U- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS. U- konceptet CSB

U- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS. U- konceptet CSB U- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS U- konceptet CSB bevægelse og sammenhæng - en forudsætning for udvikling CSB udvikler sig gennem sine medarbejdere.

Læs mere

Modul 9. Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis. Klinisk undervisning V E 74. Juni 2010

Modul 9. Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis. Klinisk undervisning V E 74. Juni 2010 Modul 9 Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis. Klinisk undervisning V E 74 Juni 2010 Udarbejdet af i Holstebro Den Sundhedsfaglige Højskole VIA University College Side 1 af 6 Side 1

Læs mere

DET LÆRINGSORIENTEREDE TEAMMØDE. Hvad forskning siger om effektive team

DET LÆRINGSORIENTEREDE TEAMMØDE. Hvad forskning siger om effektive team DET LÆRINGSORIENTEREDE TEAMMØDE Oversigt Hvad forskning siger om effektive team Synlig læring i lærerteamet Mødedagsorden som værktøj Organisering i lærerteam er almindeligt i folkeskolen forskellige typer

Læs mere

Boost!Camp! Evaluering!af!en!coachingworkshop!for!udskolingselever 1!

Boost!Camp! Evaluering!af!en!coachingworkshop!for!udskolingselever 1! BoostCamp Evalueringafencoachingworkshopforudskolingselever 1 Denne evaluering har til formål at give et billede af deltagernes oplevelse og udbytte af en Boost Camp 2 forto9.klasser, der fandt sted d.

Læs mere

Studenteraktiverende undervisning og rollen som instruktor inden for de naturvidenskabelige uddannelser DUN-konferencen 2012

Studenteraktiverende undervisning og rollen som instruktor inden for de naturvidenskabelige uddannelser DUN-konferencen 2012 Studenteraktiverende undervisning og rollen som instruktor inden for de naturvidenskabelige uddannelser DUN-konferencen 2012 Thomas R.S. Albrechtsen & Claus Michelsen Center for Naturvidenskabernes og

Læs mere

Stenhus Kostskoles uddannelsesplan for praktikanter

Stenhus Kostskoles uddannelsesplan for praktikanter Stenhus Kostskoles uddannelsesplan for praktikanter Nedenstående beskriver skolens plan for praktikanter. Denne uddannelsesplan er i overensstemmelse med kpetencebeskrivelsen for den pågældende praktikperiode.

Læs mere

Ledelse & Organisation/KLEO Om skoleledelsens rolle ift. Skolereform, Fælles mål og læringsmålsstyret didaktik

Ledelse & Organisation/KLEO Om skoleledelsens rolle ift. Skolereform, Fælles mål og læringsmålsstyret didaktik Om skoleledelsens rolle ift. Skolereform, Fælles mål og læringsmålsstyret didaktik 5. lederdag Hørsholm 4. september 2014 Fra styringsrationaler til læringspotentialer Skolereformen - en LÆRINGSREFORM

Læs mere

It som et vilkår for læring nyt fra forskningen. Matematik og it. Hvorfor? Bent B. Andresen. Indhold: Tilløb til nytænkning i Fælles mål:

It som et vilkår for læring nyt fra forskningen. Matematik og it. Hvorfor? Bent B. Andresen. Indhold: Tilløb til nytænkning i Fælles mål: It som et vilkår for læring nyt fra forskningen Bent B. Andresen Institut for uddannelse og pædagogik (DPU) Indhold: Baggrund Hvorfor? Vejledningsbehov? Hvordan? Matematik og it Hvorfor? Tilløb til nytænkning

Læs mere

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen,

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Modul 7. Udøvelse af ergoterapi og klinisk ræsonnering. Klinisk undervisning IV. November 2009

Modul 7. Udøvelse af ergoterapi og klinisk ræsonnering. Klinisk undervisning IV. November 2009 Udøvelse af ergoterapi og klinisk ræsonnering. Klinisk undervisning IV November 2009 Udarbejdet af i Holstebro Den Sundhedsfaglige Højskole VIA University College Side 1 Undervisningsplan for Ergoterapi

Læs mere

Tekstfeedbackspillet i brug

Tekstfeedbackspillet i brug Tekstfeedbackspillet i brug!? META- FEEDBACK 1 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Læringsudbytte af peer-feedback...4 Peer-feedback bygger på følgende principper...5 Peer-feedback i undervisningen...6 Tekstfeedbackspillets

Læs mere

Guide til elevnøgler

Guide til elevnøgler 21SKILLS.DK Guide til elevnøgler Forslag til konkret arbejde Arbejd sammen! Den bedste måde at få de 21. århundredes kompetencer ind under huden er gennem erfaring og diskussion. Lærerens arbejde med de

Læs mere

Challenging Learning Process Kompetenceudvikling for ungdomsuddannelser

Challenging Learning Process Kompetenceudvikling for ungdomsuddannelser Challenging Learning Process Kompetenceudvikling for ungdomsuddannelser Hvis I ønsker et nysgerrigt og entusiastisk læringsmiljø, så bør I give jer i kast med ideerne fra Challenging Learning Process.

Læs mere

Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier

Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Pædagogik og Uddannelsesstudier Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-899 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Et kompetencekatalog med øvelser. Et kompetencekatalog med øvelser

Et kompetencekatalog med øvelser. Et kompetencekatalog med øvelser Et kompetencekatalog med øvelser Et kompetencekatalog med øvelser Knæk studiekoden! Et kompetencekatalog med øvelser Af Hanne Heimbürger 1. e-udgave, 2009 ISBN 978-87-625-0310-6 2008 Gyldendalske Boghandel,

Læs mere

FORSKNINGSBASERET VIDEN OM MATEMATIK

FORSKNINGSBASERET VIDEN OM MATEMATIK FORSKNINGSBASERET VIDEN OM DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING INDHOLD 1. Mathematical literacy... side 3 2. Systematiske tilgange til matematisk problembehandling... side 5 3. Bevidsthed om egen

Læs mere

Kompetencemålstyring

Kompetencemålstyring Kompetencemålstyring Pædagogisk fællesdag i Sønderborg Jens Rasmussen Nationale mål, resultatmål og Fælles Tre nationale mål: 1. folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2.

Læs mere

Guide til kvalitetsvurdering af evalueringsrapporter

Guide til kvalitetsvurdering af evalueringsrapporter Guide til kvalitetsvurdering af evalueringsrapporter Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: socialstyrelsen@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

Dagens tema. Kompetencemæssigt begiver vi os ud i de teknologiske forventninger fra Cloud computing til Robotteknologi og programmering

Dagens tema. Kompetencemæssigt begiver vi os ud i de teknologiske forventninger fra Cloud computing til Robotteknologi og programmering Digital revolution Torben Stolten Thomsen Projektleder og kvalitetskonsulent Medlem af NMC ekspertpanelet 2014-2015 tt@hansenberg.dk Telefon 79320368 eller 21203610 Dagens tema Hvilken revolution? Her

Læs mere

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Formålet med dette notat er formuleringen af formål, mål og succeskriterier for udviklingsprojektet Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen.

Læs mere

ENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER

ENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER SEMINAR 3 ENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER - Fokus på læringsudbytte af entreprenørielle processer AU AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER 1. JANUAR 2016 Program for dagen

Læs mere

Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding

Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Gribskov Gymnasium 1-3i 2012-14 Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding Studieretninger i fokus Musik-engelsk

Læs mere

Projektforslag fra Martin Krabbe Sillasen: Samarbejde i kommunale lærende fælleskaber mellem kommunale netværk og fagteams på skoler

Projektforslag fra Martin Krabbe Sillasen: Samarbejde i kommunale lærende fælleskaber mellem kommunale netværk og fagteams på skoler Projektforslag fra Martin Krabbe Sillasen: Samarbejde i kommunale lærende fælleskaber mellem kommunale netværk og fagteams på skoler Projektarsvarlig Foreløbig titel Øvrige deltagere Synopsis Martin Krabbe

Læs mere

Kompetenceudvikling og optimering af effekter

Kompetenceudvikling og optimering af effekter UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Kompetenceudvikling og optimering af effekter Oplæg på temadag i partnerskabsregi, onsdag den 14.januar 2015 v. adjunkt, mag.art & stud. ph.d. Peter Sørensen UNIVERSITY COLLEGE

Læs mere

Vejledning for den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen

Vejledning for den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen VEJ nr 9164 af 02/04/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. Senere ændringer til forskriften Ingen Vejledning

Læs mere

Praktikskolens uddannelsesplan for. Praktik på 2. årgang 2. praktikniveau. Højslev Skole

Praktikskolens uddannelsesplan for. Praktik på 2. årgang 2. praktikniveau. Højslev Skole Praktikskolens uddannelsesplan for Praktik på 2. årgang 2. praktikniveau Højslev Skole Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 I følge 13 jf. bekendtgørelsen om uddannelse til

Læs mere

Hvad er læringsplatforme?

Hvad er læringsplatforme? Læringsplatform og didaktik en introduktion Jens Jørgen Hansen, Institut for Design og Kommunikation, Syddansk Universitet Denne artikel vil introducere didaktiske begreber til refleksion omkring læringsplatforme

Læs mere

Evaluering af samarbejdet mellem læsevejledere og læsekonsulenter

Evaluering af samarbejdet mellem læsevejledere og læsekonsulenter Evaluering af samarbejdet mellem læsevejledere og læsekonsulenter Samarbejdet mellem læsevejledere og læsekonsulenter er i sommeren 2016 blevet evalueret gennem et digitalt spørgeskema udsendt til læsevejlederne

Læs mere

Nøgleprincipper for kvaliteten i den inkluderende undervisning Anbefalinger til beslutningstagere

Nøgleprincipper for kvaliteten i den inkluderende undervisning Anbefalinger til beslutningstagere Nøgleprincipper for kvaliteten i den inkluderende undervisning Anbefalinger til beslutningstagere Nøgleprincipper for kvaliteten i den inkluderende undervisning Anbefalinger til beslutningstagere Europæiske

Læs mere

Workshop 4: Løbende evaluering og Faglig dokumentation

Workshop 4: Løbende evaluering og Faglig dokumentation Workshop 4: Løbende evaluering og Faglig dokumentation VUC Vingsted kursus Onsdag d. 11. August 2010 Christina Laugesen, Evalueringskonsulent Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Hvem er jeg? Christina Laugesen

Læs mere

Gør vi det rigtige og gør vi det rigtigt? - evalueringskultur på erhvervsskolen. ESB-netværkets temadag 13. juni 2012 Stig Guldberg, NCE Metropol

Gør vi det rigtige og gør vi det rigtigt? - evalueringskultur på erhvervsskolen. ESB-netværkets temadag 13. juni 2012 Stig Guldberg, NCE Metropol Gør vi det rigtige og gør vi det rigtigt? - evalueringskultur på erhvervsskolen ESB-netværkets temadag 13. juni 2012 Stig Guldberg, NCE Metropol Evaluering 5 elementære spørgsmål: - hvad? - hvorfor? -

Læs mere

Model for praktisk færdighedsudøvelse

Model for praktisk færdighedsudøvelse Model for praktisk færdighedsudøvelse Indhold Præsentation af Model for praktisk færdighedsudøvelse Modelforståelse Anvendelse af modellen som et vejlednings- og læringsredskab i forskellige arenaer Udvikling

Læs mere

Arbejds- og Organisationspsykologi Læseplan

Arbejds- og Organisationspsykologi Læseplan Syddansk Universitet Master of Public Management Forårssemesteret 2008 Arbejds- og Organisationspsykologi Læseplan Underviser: Ekstern lektor, Cand.Psych. Aut. og MPM Hanne Klinge/Chefpsykolog LifeQuality

Læs mere

WORKSHOP OM FEEDBACK. Konference om Blended Learning Cromwell 26. november 2015 Mathias Elmose og Bente Mosgaard BENTE MOSGAARD STUDIELEKTOR

WORKSHOP OM FEEDBACK. Konference om Blended Learning Cromwell 26. november 2015 Mathias Elmose og Bente Mosgaard BENTE MOSGAARD STUDIELEKTOR WORKSHOP OM FEEDBACK Konference om Blended Learning Cromwell 26. november 2015 Mathias Elmose og Bente Mosgaard Hvad er feedback? Underviser, medstuderende, bog, artikel, computerprogram, mor Feedback

Læs mere

Målstyret undervisning og undervisningsdifferentiering

Målstyret undervisning og undervisningsdifferentiering Målstyret undervisning og undervisningsdifferentiering Konference om differentiering i tysk Tysklærerforeningen 30. januar 2015 Jens Rasmussen Målstyret undervisning er proaktiv undervisning Aktiv undervisning

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 9. Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis.

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 9. Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis. Undervisningsplan klinisk undervisning modul 9 Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis. Læringsmålene for den kliniske undervisning modul 9 Den studerende kan: Valg af referenceramme

Læs mere

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik Bilag 3: Praktik Modulbeskrivelser PRAKTIK... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU I... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU II... 4 MODUL: PRAKTIK NIVEAU III... 6 Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III...

Læs mere

BILAG 2: MODEL FOR EVALUERINGSKULTUR

BILAG 2: MODEL FOR EVALUERINGSKULTUR Til Undervisningsministeriet (Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen) Dokumenttype Bilag til Evaluering af de nationale test i folkeskolen Dato September 2013 BILAG 2: MODEL FOR EVALUERINGSKULTUR EVALUERINGSKULTUR

Læs mere

Praksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence

Praksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Praksisfortælling Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Udarbejdet af Hanne Bruhn/Marianne Gellert Juni 2009 og redigeret marts 2010 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast)

Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast) Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast) Peter Vermeulen, PhD Autisme Centraal, Gent, Belgium, 2014 Baggrund: Spørgeskemaet Autisme-Good-Feeling er et uformelt assessment værktøj. Formålet med værktøjet

Læs mere

Møder med eleven i centrum

Møder med eleven i centrum Møder med eleven i centrum Inerisaavik Vurdering ved hjælp af portfolio Vurdering af elevpræstationer Elevens egen vurdering /evaluering Møder med eleven i centrum Dette hæfte er et ud af en serie på 4

Læs mere

INTRODUKTION TIL RUBRIC MÅLSÆTNINGS OG EVALUERINGSSKEMA. Waves Education ApS & Madkulturen

INTRODUKTION TIL RUBRIC MÅLSÆTNINGS OG EVALUERINGSSKEMA. Waves Education ApS & Madkulturen INTRODUKTION TIL RUBRIC MÅLSÆTNINGS OG EVALUERINGSSKEMA Waves Education ApS & Madkulturen I forbindelse med MADlejr ønsker vi at teste evalueringsværktøjet Rubric. Rubric er et redskab, der skal hjælpe

Læs mere

Om sammenhængen mellem skoleledelse og elevresultater

Om sammenhængen mellem skoleledelse og elevresultater Om sammenhængen mellem skoleledelse og elevresultater Læringscentreret skoleledelse Odder torsdag d. 5. februar 2015 Som sagt Skolereformen lægger op til øget fokus på læring fra skoleledelsen - Omsat

Læs mere

En ny tid, en ny vidensproduktion?

En ny tid, en ny vidensproduktion? ELU og Danske Universiteters konference: Efter- og videreuddannelse på universiteterne status, udfordringer og perspektiver 1. april 2008 En ny tid, en ny vidensproduktion? Bent Gringer, SCKK bg@sckk.dk

Læs mere

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8. Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.2012 Modulbeskrivelse modul 12, justeret 29.5.13 Side 1 Modulets tema. Modulet

Læs mere

Elevdiskussion af flere mulige forklaringer på naturfaglige fænomener i formativ evaluering

Elevdiskussion af flere mulige forklaringer på naturfaglige fænomener i formativ evaluering Elevdiskussion af flere mulige forklaringer på naturfaglige fænomener i formativ evaluering - Eksempel fra 8. klasse geografi (og workshop med naturfagsteam) Workshop 15:20 16:00 Kort om concept cartoons/grubletegninger

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke: Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På udbydes følgende valgmodulspakke: Uge 1-3 Uge 4 og 5 Uge 6 Teori: Kvalitative og kvantitative metoder med sundhedsteknologi/ telemedicin som eksempel,

Læs mere

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst

Læs mere