tema om livskvalitet lever du det gode liv?

Transkript

1 diabetes december 2008 tema om livskvalitet lever du det gode liv?

2 leder Får du, hvad du har brug for? Næppe. Hvis du bladrer frem til side 43, vil du se et nedslående danmarkskort. Kortet viser, hvor mange procent af diabetes-patienterne, der får de undersøgelser, som de rettelig bør få på landets diabetesambulatorier. Det er langt fra alle! I Region Midtjylland gælder det 69 procent af diabetikerne og det er vel at mærke den region, der bedst lever op til kvalitetskravene. Det er ganske enkelt helt uacceptabelt. Mange af de berørte læger vil til dels med rette indvende, at tallene er så lave, fordi ikke alle diabetesambulatorier indberetter til NIP, Det Nationale Indikatorprojekt, der står bag opgørelsen. Derfor er tallene reelt knap så slemme. Men tilbage står egentlig kun at sige: Så begynd at indberette. Mennesker med diabetes har nemlig krav på gennemskuelighed i deres behandling. Opgørelser som disse hjælper diabetikere til at få denne indsigt. Den samme indsigt får behandlerne. Da mange ambulatorier rent faktisk gør det rigtig godt, skal sådanne opgørelser netop være med til at højne diabetesbehandlingen dèr, hvor den halter. Det er hele pointen. Hvis du klipper skemaet på side 43 ud og viser det til din behandler ved næste konsultation, kan du bede om at få foretaget de undersøgelser, der er anført. For det gælder dit liv. Og din livskvalitet dette blads tema. Rigtig glædelig jul og godt nytår. Med venlig hilsen Allan Flyvbjerg, formand for Diabetesforeningen professor, overlæge, dr.med. God livskvalitet Mennesker med diabetes har en dobbelt så høj risiko for at få en depression i forhold til andre i befolkningen. Det er en af grundene til, at vi i Diabetesforeningen også har fokus på diabetikeres psykiske trivsel og livskvalitet i det hele taget. Som du kan læse i artiklen fra side 4, er det altafgørende at snakke med andre, der har diabetes. Det er en befrielse, som Keld Hemmingsen udtrykker det. Han havde aldrig tidligere talt med andre, der har type 1-diabetes. Da han endelig gjorde, gik det op for ham, at de havde det ligesom ham. Han fik hjælp og forståelse. Og et netværk, han i dag bruger flittigt. Diabetesforeningen har flere tilbud, du kan drage nytte af: Diafonen, motivationsgrupper, børnefamiliekurser og lokalafdelingerne. Du kan også gå på diabeteschat.dk måske en af dagene mellem jul og nytår, når julefreden har sænket sig. I mellemtiden vil vi sørge for at øge fokus på det, der har betydning for din livskvalitet: En god behandling. Og en god forståelse for, hvad det egentlig vil sige at have diabetes. Rigtig glædelig jul og godt nytår. Med venlig hilsen Henrik Nedergaard, adm. direktør i Diabetesforeningen

3 Indhold Tema: Livskvalitet Lever du det gode liv? 04 Klummen af Lotte Klim: Jeg vælger mit eget liv 11 Jeg lærte på den hårde måde 12 Annette skjulte diabetes på jobbet 16 Fast arbejde er bare lykken Livskvalitet Motion Jeg kan bedre li mig selv nu 20 Stress hindrer vægttab 24 Motion med Eskild: Træning hjælper dig mod stress 26 Mad Skål! 30 Mad til jul og nytår 36 Behandling Forskning Er det bare type 2-diabetes? 44 Hvor langt ned skal langtidsprøven? 48 Nyt om forskning 49 Spørg om diabetes 50 Fra foreningen Verdens Diabetes Dagen Motivationsgrupper: Kan du give et spark bagi? 54 Kom på kursus 56 Heftig debat om tilskud 59 Få en gruppelivsforsikring Lukket mellem jul og nytår Diabetesforeningens sekretariat holder lukket for ekspedition mellem jul og nytår, det vil sige fra og med den 24. december. Første åbningsdag i det nye år er mandag den 5. januar Næste blad udkommer i uge diabetes december

4 livskvalitet type 1 og 2 Lever du det gode liv? Charlotte Birk Christensen, 38 år. Fotograf: Bjarke Ørsted 4 diabetes december 2008

5 Hvis ikke, hvad er så grunden? Find retningen i dit liv og lad diabetes være en naturlig del af din hverdag og identitet. Og frem for alt: Tal med andre, der har diabetes. Så får du det ganske enkelt bedre. Læs temaet om livskvalitet og bliv klogere på, hvordan du kommer til at leve det liv, du drømmer om. Keld Hemmingsen, 40 år. Fotograf: Bjarke Ørsted diabetes december

6 livskvalitet type 1 og 2 Når Charlotte Birk Christensen, 38, løber rundt om Lyngby Sø to-tre gange om ugen, gør hun det, fordi det er godt for hende. Men mest af alt, fordi hun har lyst. - Jeg bruger faktisk min diabetes som en undskyldning for at bruge noget tid på mig selv som for eksempel at løbe. Der er masser af sidegevinster ved min diabetes, netop fordi jeg har lov til at gøre noget godt for mig selv, for så passer jeg min sygdom bedre. Charlotte er læge og stilede mod at blive endokrinolog (specialist i hormonelle sygdomme som diabetes, red.), da hun fik type 1-diabetes. Hun var med til at rådgive diabetikere, inden hun selv fik diabetes, men da hun blev syg, besluttede hun sig for at ændre speciale. - Det kom for tæt på, og jeg har i dag slet ingen direkte patientkontakt. Jeg bryder mig ikke om risikoen for at få lave blodsukre, hvis jeg skulle have med patienter at gøre. Hendes liv tog altså en ny retning i forhold til hendes karriere. Senere fulgte også en række symptomer på udbrændthed, som Charlotte mener bunder i, at hun på daværende tidspunkt arbejdede med svært syge patienter og hyppigt havde natarbejde. Diabeten fremskyndede imidlertid hendes dårlige psykiske tilstand, tror hun. Faktum er da også, at: Personer med diabetes, både type 1 og 2, har dobbelt så høj risiko for at få en depression og nedsat psykisk trivsel i forhold til andre i befolkningen. 1) 5 procent har en depression. 2) 21 procent har klinisk signifikant stress i relation til deres diabetes. 2) 40 procent af danske diabetikere har et dårligt psykisk velbefindende. Mange bekymringer, angst og træthed er hovedårsagerne. 2) Dårlig psykisk livskvalitet kan på den måde også ses som en komplikation til diabetes. Og jo flere fysiske senkomplikationer man oplever, jo dårligere har man det naturligt nok også psykisk. Men alene frygten for senkomplikationer fylder meget for mange. Også for Charlotte. - Tidligere når jeg havde svært ved at regulere mit blodsukker, fik jeg dårlig samvittighed og tænkte, at det blot var et spørgsmål om tid, før jeg fik neuropati (nedsat følesans, red.) og dårligt syn. Og sygdommen, ja den holder hun helst for sig selv. Den må ikke fylde for meget, hverken for hende, hendes mand og barn eller øvrige omgivelser. - Ingen heller ikke min familie skal mærke, at jeg har diabetes. Det går op og ned med reguleringen, og når det går ned, er der ingen af mine nærmeste, der ved, hvad jeg tumler med. Det er sådan, jeg helst vil ha det. Føler sig alene Sådan er der mange, der har det. Fornemmelsen af at stå alene med sin sygdom er meget markant, fortæller klinisk sygeplejespecialist, cand.scient.san., Mette Due-Christensen, Steno Diabetes Center i Gentofte. Hun har sammen med en tværfaglig gruppe af behandlere gennemført flere samtalegrupper med personer med type 1-diabetes, deriblandt Charlotte Birk Christensen, som efterlyste at tale med andre i samme situation. Selv om en stor del af deltagerne var velregulerede, var den psykiske belastning på grund af diabetes stor og den generelle livskvalitet dermed lav. Meget lavere end blandt andre danskere. Men når diabetikere samles for at snakke om, hvordan de har det med deres diabetes, sker der noget rigtig godt: Efter tre måneder har de næsten samme psykiske livs kvalitet som resten af befolkningen. De bekymrer sig mindre og føler sig ikke så alene mere. 3) Det konkluderer Mette Due-Christensen på basis af de første samtale-grupper, hun har gennemført. En af de andre deltagere i grupperne er Keld Hemmingsen, 40 år, Frederiksberg. Han forklarer hvorfor: - Jeg fandt pludselig ud af, at der er folk, der har det ligesom mig og tænker ligesom mig. Det er en enorm befrielse, for jeg har aldrig før talt med andre diabetikere, siger han, der har haft type 1-diabetes, siden han var 12 år. - Man render jo rundt med mange tanker, som folk, der ikke har diabetes, slet ikke kan sætte sig ind i. Heller ikke lægerne og sygeplejerskerne. De ved en masse om diabetes, men ikke om, hvad det betyder, når man tænker på sin sygdom, hvad det betyder for ens liv. Jeg selv har krise lige for tiden. Hvad vil fremtiden bringe? Jeg får en del tabletter for nedsat nyre- 6 diabetes december 2008

7 Løbeturene er med til at give Charlotte Birk Christensen livskvalitet og et håb om en god fremtid med diabetes. funktion, så hvor længe skal jeg mon være her endnu? Vil jeg dø i en ung alder? En dag, jeg var allermest i kulkælderen, mailede jeg ud til de andre i gruppen, og kort tid efter kom de tilbage med idéer til, hvad jeg kunne gøre, spurgte om vi skulle mødes og så videre. Det hjælper helt fantastisk. Jeg får lettet mit hjerte. Og ikke nok med det. Keld mener også, at samtalerne med de andre diabetikere hjælper ham til at passe sin sygdom bedre. - Mødet med de her mennesker gør, at jeg har større lyst til at passe min diabetes, helt klart. Livsdygtighed Diabetikere er tilsyneladende rigtig gode til at hjælpe hinanden med at få en bedre indsigt i deres liv og tilgang til deres sygdom. I kontrast hertil viser undersøgelser, at: Under 50 procent af type 1-diabetikere har gavn af de traditionelle metoder, behandlerne bruger for at opnå en bedre blodsukker-regulering. 4) Hvis lægen eller sygeplejersken gang efter gang fortæller diabetikeren, at han/hun skal måle x-antal blodsukre, og det stadig ikke sker, så er det tid til at tænke og handle anderledes. Både for dig, der har diabetes, men også for behandleren. Vibeke Zoffmann, nyansat seniorforsker på Steno Diabetes Center, har igennem mange år netop forsket i, hvad der skal til for, at diabetikere lever godt og velreguleret med deres diabetes. - Hvis man hele tiden får fortalt: Du skal gøre sådan og sådan, opstår der tit modstand hos patienten. Han eller hun melder afbud til ambulatoriet, får ikke målt blodsukker, opfinder i stedet nogle blodsukkerværdier og møder til sidst slet ikke op på ambulatoriet. - Som diabetiker skal man ikke måle blodsukre og tage insulin for behandlernes skyld, men for ens egen skyld, understreger hun. - Du har brug for at få livet og sygdommen til at glide ind i hinanden og acceptere, at det er de betingelser, du har at leve under. Det handler om livsdygtighed. At finde en retning i eget liv. Formår man at lade diabetes være en naturlig del af ens liv, vil man helt automatisk også tage bedre vare på sig selv og sin sygdom, pointerer Vibeke Zoffmann. Accept af sygdommen og selvindsigt er to nøgleord, som hun angiver, der skal til, før man bliver i stand til at leve godt med sin diabetes og nedbryde de skranker, der måtte være mellem ens hverdag og sygdommen så man opnår et sam- diabetes december

8 livskvalitet xxxxx Keld Hemmingsen elsker oplevelser, og diabetes har aldrig været en hindring. Til foråret tager han en længere tur til Australien, bl.a. Sydney. menhængende liv, hvor diabetes udgør en naturlig del. Hvordan opnår man så lige det? - Ja, det kan tage noget tid, medgiver Vibeke Zoffmann, som har udviklet nogle samtale-ark, som diabetikere og behandlere kan bruge. Tager man udgangspunkt i arkene, begiver man sig ud på en opdagelse i sit liv med diabetes. - Og du opnår forhåbentlig en indsigt i, hvem du er, og hvad du vil i dit liv. Så kan din sygdom få en god plads, du kan blive herre i eget hus, og som nogle patienter udtrykker det slutte fred med din diabetes. - Jeg har oplevet det hos flere. Pludselig er de forbi et point of no return (vendepunktet, red.): Hvor de før sad tilbagelænet og passivt til konsultationerne, er de pludselig aktive og har idéer til deres behandling. Og de føler pludselig, at der er nogen på ambulatoriet som ved, hvad jeg går og bøvler med. Nogle af de ufuldendte sætninger, man skal besvare ved hjælp af arkene, er: Det værste ved at have diabetes er Min diabetes har forhindret mig i Diabetes må ikke forhindre mig i Jeg vil gerne lære noget mere om Hvis jeg måler blodsukre, er det fordi Jeg synes, mine kolleger/venner Om et år vil jeg 4) Dårlig samvittighed Hvis man altså er så heldig at være på et hospital, hvor der er fokus på og ressourcer til sådanne samtaler. Hvad angår psykologhjælp, er det for eksempel kun på Odense Universitetshospital og Århus Universitetshospital, Skejby, at der er tilknyttet en psykolog til diabetesambulatoriet. Og som Keld Hemmingsen siger: - Når jeg er hos min læge i et kvarter og bliver spurgt var der ellers andet, så sidder jeg altså ikke lige og kommer i tanke om alle de ting, jeg måske gerne ville have spurgt om. Det gør jeg med de mennesker, jeg nu har mødt i den samtale-gruppe. Keld fortæller også, at han før i tiden var ret ligeglad med, hvordan hans diabetes-regulering var. Eller det vil sige: - Jeg har haft lange perioder med alt for høje blodsukre, og så får man dårlig samvittighed og føler skyld. Men nu går den ikke rigtigt længere. Jeg vil jo gerne være her mange år endnu. Psykoterapuet Hanne Dreisig, der arbejder på Odense Universitetshospitals diabetesambulatorium, fortæller, at hun sjældent møder en diabetiker, som ikke godt ved, hvad han/hun bør gøre for at opnå den bedste regulering. Folk bliver typisk henvist til hende, når det går dårligt med blodsukkerreguleringen. Når man får en kronisk sygdom, bliver det tydeligt, hvad der er svært i det enkelte menneskes liv, konstaterer hun. - Nogle gange bruger folk deres diabetes som en undskyldning for alt det, der ikke fungerer i deres liv. Alting bliver diabetens skyld: Deres egen uformåen, problemer i familien, et dårligt arbejde. Og fordi diabetes jo ikke forsvinder, så bliver alting uløseligt også diabetesreguleringen. - Og passer man ikke sin diabetes, bliver det en selvopfyldende profeti, for så kommer senkomplikationerne jo netop, og så er det hele noget skidt, og man kan slet ikke gøre noget. Hanne Dreisig kalder diabetes i sine indledende faser for en svag sygdom forstået på den måde, at man godt kan leve med diabetes uden rigtigt at gøre andet end det allermest nødvendige. - Type 1 ere kan jo være dårligt regulerede i årevis uden at mærke noget og fortrænge, at de overhovedet har diabetes. De tager lidt insulin, når de mener, der er brug for det, men måler ikke blodsukre særlig tit. Først efter et antal år mærker de pludselig konsekvenserne i form af dårlige øjne og nyrer. Sådan er det ikke med andre kroniske sygdomme. Dem kan man ikke snyde på samme måde. - Og det er jo fantastisk ærgerligt, at nogen kommer så langt ud. Nogle overfører deres egen ked af det-hed på lægerne og 8 diabetes december 2008

9 behandlersystemet, og det ender kun med at gå ud over dem selv. Det er en måde at smutte væk fra sin angst på. I stedet for at konstatere: Øv, jeg har fået en kronisk sygdom, mit liv er blevet ændret. Hvordan kan jeg bedst leve med diabetes? Har man svært ved at tackle livet, har man som regel også svært ved at tackle diabetes ifølge Hanne Dreisig. - Der er jo også perfektionisterne, der passer deres diabetes alt for godt. Det er dem, der måler hele tiden og skal ligge liiiiige på en streg. De lever jo ikke, vel? Hos dem fylder diabeten det hele. Diabetes skal blive en ny vane, så man kan leve et helt almindeligt liv med de oplevelser, man gerne vil have. Det er et stykke arbejde, der skal gøres. Men det er nødvendigt af hensyn til ens gode helbred og for at undgå konstant dårlig samvittighed, understreger hun. - Negligerer man sin diabetes i årevis, bliver den dårlige samvittighed rigtig trykkende, jo længere tid der går. Det er utrolig besværligt ikke at gøre det, man burde gøre, og den dårlige samvittighed er rigtig energikrævende. Jeg ser diabetes som en opgave, som man skal prøve at vokse med ikke mod. Og man kan blive klogere på sig selv i den proces. - Når vi gør det, vi bør, og som er godt for os, så får vi det også langt bedre. Folk, der ikke har målt blodsukre og taget insulin, som de burde, fortæller, det er en lettelse, når de begynder. De har glemt, hvor meget den dårlige samvittighed fylder i deres liv. Ens egen skyld Men... - Man gør jo ikke altid det, man burde gøre, konstaterer Charlotte Birk Christensen. - For det meste er man jo også sin egen behandler. Når det går godt, er det ens egen fortjeneste. Når det går skidt, er det også ens egen skyld. Og det kan være svært at bære det tunge ansvar alene, siger Keld Hemmingsen. - Folk med andre livstruende sygdomme skal måske spise et antal piller om dagen, som lægen har ordineret. Som diabetiker skal jeg selv træffe en masse beslutninger hver eneste dag. Jeg skal hele tiden tænke over, hvad jeg laver, spiser og skal tage af insulin. Jeg er min egen læge. Keld rammer noget centralt, og det er måske grunden til, at: Personer med type 1-diabetes oplever større generel psykologisk belastning end personer med anden kronisk sygdom. 5) 43,5 procent af mennesker med diabetes føler sig kun af og til eller aldrig friske nok til at gøre, hvad de har lyst til. 6) - Jeg overvejer for eksempel lige nu, hvad jeg egentlig kan klare i forhold til mit job, siger Keld, der er tekniker på et hjælpemiddelcenter. - Hver eneste gang jeg stiger ud af bilen, spekulerer jeg over, hvad mit blodsukker er hvordan har jeg det nu. Når jeg skal ind og lave service hos folk, hvis hjælpemiddel er gået i stykker, skal jeg selv have det godt. Ja, jeg kan! Dét at man konstant er på med sin diabetes, er en stor frustration hos mange, fortæller Søren Eik Skovlund, der med en baggrund i både neurobiologi og psykologi står i spidsen for Novo Nordisks patient-fokus-programmer og for det internationale forskningsprojekt DAWN Mind. DAWN står for Diabetes, Attitudes, Wishes and Needs på dansk: diabetes, holdninger, ønsker og behov og tager temperaturen på diabetikeres psykologiske trivsel i en lang række lande. - Den menneskelige side af diabetesbehandlingen er afgørende for at opnå en god regulering. Hvis man ikke adresse- Tal med andre diabetikere find dem her Gå på diabeteschat.dk Gå på patienterfaringer.dk Ring til Diafonen (se side 63) Meld dig ind i en motivationsgruppe (primært for type 2 ere, se side 54) Opsøg din lokalafdeling find den på diabetes.dk Meld dig til diabetesskolen på hospitalet Spørg din læge/behandler om kontakt til andre med diabetes Forældre til børn med diabetes: Find din lokale børnefamiliegruppe på diabetes.dk Ta på Diabetesforeningens børnefamiliekursus (se side 56) diabetes december

10 livskvalitet type 1 og 2 rer den, har man en forfejlet diabetesbehandling, fastslår han og siger, at mange behandlere fejlagtigt tror, at hvis patienterne bliver gjort opmærksom på, hvor farlig en sygdom diabetes er, jo mere disponeret vil man være for at tage alle de gode anbefalinger alvorligt. - Hvis man kun fører sig frem med angstfremkaldende budskaber, risikerer man at paralysere folk i stedet for som man jo ønsker at hjælpe dem med at gennemføre de vigtige livsstilsændringer. Det gør ofte mere skade end gavn, at folk får skyldfølelse over alt det, de kunne gøre bedre for deres diabetes hver dag. Det er langt vigtigere at hjælpe patienterne til at opdage deres egne ressourcer og muligheder for at tage vare på deres sygdom. Derfor pointerer han også, at det er vigtigt, at man som diabetiker selv er med til at fastlægge en behandlingsplan med realistiske mål. - Der skal være grobund for personlige succeser, så folk virkelig føler, de har mulighed for at tage ansvar for deres liv, så de får følelsen af: Ja, jeg kan kontrollere min diabetes. Ja, jeg bestemmer selv, hvordan jeg vil bidrage til min diabetesbehandling så jeg kan komme videre i mit liv. Charlotte Birk Christensen har fået et skub i den rigtige retning, da hun begyndte at tale om sin diabetes med andre diabetikere: - I dag tror jeg på muligheden for at klare mig godt med min diabetes at jeg ikke nødvendigvis får senkomplikationer. Og hvis jeg gør, kan jeg måske leve godt med dem. Den lethed og det håb sådan har jeg ikke haft det, før jeg traf de andre med diabetes. Jeg kan, hvad jeg vil. Alle har jo begrænsninger i deres liv. Diabetes skal ikke være en af mine. >> Af Helen H. Heidemann Journalist i Diabetesforeningen Kilder: 1) Anderson et al 2001 samt Diabetic Medicine 22: , ) DAWN Summit, 6/ , professor Frank Snoek. Kliniske data fra patienter fra Danmark, Tyskland Holland, England, Australien, Argentina, Irland, Kroatien, Mexico. 3) Mette Due-Christensen, cand.scient.san, Steno Diabetes Center, Du er ikke alene samtalegrupper for personer med type 1-diabetes. Kandidatspeciale ved Det Sundhesdvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, ) Zoffmann V. Guided Self-Determination: a life skills approach developed in difficult tye 1 diabetes. University of Aarhus, Department of Nursing Sceince; Find samtaleark på stenodiabetescenter.dk 5) Louise B. Rasmussen: Psykologiske faktorer ved type 1-diabetes. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, ) Statens Institut for Folkesundhed, Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen trin mod et bedre liv med diabetes Hvem bestemmer? Det gør du! Sådan lyder indgangen til bogen Den lille diabetesbog du MÅ læse, der indtil videre kun findes på engelsk. Bogen er bl.a. skrevet af en af pionererne bag patientrettet diabetesbehandling, Martha Funnell. De 4 trin 1. Indsigt Lær alt, hvad du kan om diabetes og om dig selv. 2. Beslutninger a) Definer din egen rolle i diabetesbehandlingen. Hvordan skal den være? Vil du bruge behandlerne som konsulenter, eller skal de udstikke kursen for dig? b) Hvor stor frihed vil du have? Og hvor villig er du til at tage ekstra blodsukkermålinger og insulin for at opnå den frihed? c) Hvilke mål vil du opstille for dit blodsukkerniveau, din vægt, blodtryk, kolesterol? 3. Formuler din egen sådan gør jeg-plan Lav en plan for, hvordan du skal gøre dag for dag. 4. Eksperimenter med og evaluer din plan Kilde: The Little Diabetes Book You Need to Read af Michael A. Weiss og Martha M. Funnell. Fås på runningpress.com 10 diabetes december 2008

11 KLUMMEN Klummen om livskvalitet er skrevet af 37-årige Lotte Klim, Jægerspris, der har haft type 1-diabetes i 20 år. I mange år nægtede hun at erkende eksistensen af sin sygdom og oplevede depression og identitetskriser. I dag er hun ved at uddanne sig til coach og håber på den måde at hjælpe andre diabetikere til et godt liv. Jeg vælger mit eget liv Jeg kan ikke vælge alt enten til eller fra i mit liv. For eksempel kan jeg ikke fravælge min diabetes. Men jeg kan i høj grad vælge, hvordan jeg vil forholde mig til min sygdom. Og hvordan jeg vælger at forholde mig til min sygdom, er afgørende for min livskvalitet og dermed min diabetes. Det ved jeg! For jeg har taget hele turen fra total fornægtelse og ignorering til god kontrol.» Hvis min diabetes blev omdrejningspunktet for alt i mit liv, så jeg følte, at jeg kun levede for at styre en sygdom, ville jeg nok i virkeligheden helst være fri for at leve overhovedet Helt afgørende er det for mig at føle, at det er mit liv, det handler om, og at sygdommen har sin egen plads, hvor jeg har valgt, den skal være. Men den skal til gengæld også have lidt plads, en lille smule opmærksomhed hver dag, for så bliver jeg ikke pludselig overrasket over en negativ udvikling. Hvis jeg giver min diabetes lidt opmærksomhed, giver den mig til gengæld frihed til at koncentrere mig om andre ting uden konstant at bekymre mig om voldsomme udsving. Og det er netop denne frihed til at slappe lidt af fra sygdommen og bekymringerne, der er det allerbedste parameter for, hvor godt jeg har det. Hvis min diabetes omvendt blev omdrejningspunktet for alt i mit liv, så jeg følte, at jeg kun levede for at styre en sygdom, ville jeg nok i virkeligheden helst være fri for at leve overhovedet. Det er mig, der skal kontrollere sygdommen og ikke omvendt. Det er mig, der træffer valgene ikke mine behandlere. De er eksperter i sygdommen jeg er ekspert i mit liv, og den viden, de har, kan jeg bedst udnytte, når vi sammen Fotograf: Ditte Forchhammer finder ud af, hvordan de forskellige aspekter kan integreres i det liv, jeg vælger. Dermed følger også et ansvar, der er vigtigt at få placeret rigtigt. En god regulering er nemlig vores eget ansvar, men for at få det til at fungere som en del af et helt liv, synes jeg i den grad, vi mangler steder at gå hen eller personer at gå til med de mange, mange følelsesmæssige belastninger og problemer, diabetes også medfører. Jeg synes, det er påfaldende, hvor lidt fokus der er på de psykosociale aspekter i behandlersystemet i forhold til, hvor meget det fylder hos os patienter. Hvis man fordelte ressourcerne tilsvarende, arbejdede ud fra en helhedsbetragtning omkring livet med diabetes og ikke diabetes som en isoleret sygdom, tror jeg, at flere ville opnå optimal livskvalitet og placere diabetes der, hvor den bør være: Som en uundgåelig, men håndterbar del af livet. diabetes december

12 livskvalitet modstand Jeg lærte på den hårde måde Gert Jensen brugte 11 år på at trodse behandlersystemet, da han fik type 1-diabetes. Først da han fik et ordentligt los af Hanne Yderstræde, som han mødte på nettet, og som selv har diabetes, gik det op for ham, at kampen mod sygdommen kun havde ham selv som taber. Sammen fik de stablet et kursus for voksne type 1 ere på benene med støtte fra Diabetesforeningen. I mange år var det sådan, at når Gert Jensen mødte andre diabetikere til selskaber, og snakken faldt på sygdommen, kunne han ikke lige huske, hvad øjenlægen havde sagt. Hans HbA1c, langtidsprøven, var også altid bare ok, når han blev spurgt. Det var bare ikke rigtigt. Gert Jensen svarede, som han gjorde, fordi han ikke vidste det: Han besøgte ikke øjenlægen, og han blev væk fra kontrollerne hos sin praktiserende læge. Sådan havde det været stort set fra den dag, han fik type 1-diabetes. Lægerne betragtede han som modspillere, som ikke skulle blande sig i hans liv. Men ubehagelige emner kan ikke ties væk, fandt Gert Jensen, 44, ud af, da en anden diabetiker gav ham et los i selvopfattelsen. Men først skal Gert, der bor i Skjern, have lov at fortælle, hvorfor lægerne i så mange år var hans fjender: Forbud, forbud, forbud Det begyndte i 1996 med et generelt ubehag. Gert var begyndt på en uddannelse som teknisk assistent, fordi en gigtlidelse i ryggen forhindrede ham i at fortsætte som cykelmekaniker. I sin fritid byggede han om derhjemme, og derfor troede han, at det var det hårde arbejde op og ned ad stiger derhjemme og på skolebænken i hverdagene, der gjorde, han kunne vågne med kramper i benene om natten, var svimmel og hele tiden var tørstig. - Til den afsluttende eksamen i december 1996 fik jeg mit første blackout. Der havde jeg haft symptomerne i et halvt års tid, hvor jeg bare følte mig skidt tilpas. I dag kan jeg ikke huske særligt meget fra eksamen. Jeg var bare væk, fortæller han. Gerts læge sendte ham på hospitalet for at blive undersøgt for det, der muligvis var betændelse på balancenerven. Efter den obligatoriske blodprøve sad han på gangen og ventede, da en laborant trillede sin lille rullevogn med prøver forbi. I forbifarten bemærkede hun, at Gert havde diabetes, men hun undskyldte hurtigt og trillede befippet videre, da hans ansigtsudtryk helt tydeligt viste, at det var en ny oplysning for ham. - Det var en helt forkert måde at få diagnosen på, og det gjorde, at jeg allerede blokerede, da overlægen lidt senere skulle forklare mig om sygdommen. Jeg fik også fem kvarter med en diætist, og det var bare forbud, forbud, forbud over hele linjen. Jeg skulle gå til kontrol og undgå stress, tage mig sammen og tage min medicin. Og jeg kunne godt glemme alt om at tage alene på jagt ude på fjorden tidligt om morgenen, fortæller Gert, som gennem mange år har været en passioneret jæger: Altid alene i sin jolle på fjorden. Efter ganske kort tid med en halvhjertet indsats med kontrol hos lægen, droppede Gert helt ud af systemet. - Da jeg fik at vide, at jeg skulle holde op med jagt, holdt jeg op med at gå til kontrol, fortæller han. Jeg havde ikke fortjent det Trods sin modvilje mod at lade lægerne få en finger med i diabeten, var Gert godt klar over, at han blev nødt til at tage sygdommen alvorligt. Det betød en anderledes livsstil med mere opmærksomhed, anderledes mad og motion. Men han styrede det hele selv, som han siger. 12 diabetes december 2008

13 Fotograf: Nils Lund Pedersen diabetes december

14 livskvalitet modstand Type 1-kursus blev en aha-oplevelse Jeg havde været på kursus i under en time, da det skulle vise sig, at jeg var ved at få en af mine hidtil største aha-oplevelser. Jeg lærte mere i denne første time, end jeg havde gjort i de ti år, jeg har haft diabetes. Sådan skriver Linda Guldberg Winding på diabetes.dk om det kursus for voksne type 1-diabetikere, som omtales i denne artikel. Find Linda Guldberg Windings personlige beretning i tilknytning til artiklen Type 1-diabetikere glade for nyt kursus fra 10. oktober. Tjek under Nyheder. Diabetesforeningen håber, at et nyt kursus for voksne type 1-diabetikere bliver en realitet i Hold dig orienteret på: diabetes.dk under Diabetesforeningen/Kurser. - Jeg har passet på mig selv, men jeg har ikke brugt systemet. Jeg har lært mig selv at leve med sygdommen på den hårde måde, fortæller Gert, som aldrig fortalte sin læge og ambulatoriet om sin afvisende holdning til det, han opfattede som løftede pegefingre og negative råd. - Jeg opfattede behandlersystemet som min modspiller, ikke medspiller. Det var også fordi, jeg mentalt kæmpede imod sygdommen: Jeg ville ikke have det, for jeg havde ikke fortjent en ny sygdom oveni min gigt, siger han med et sammenbidt udtryk. Og jagt-hobbyen stoppede han ikke med, selv om lægerne frarådede det. Gert mente ikke, han kunne undvære sin jagt, så han fandt måder at klare det på ved blandt andet at pakke sin madpakke anderledes og bevidst ligge lidt for højt i blodsukker, når han tog af sted for ikke at få det dårligt og miste bevidstheden ude på fjorden. Et ordentligt spark Der skulle et møde med en anden diabetiker og endnu et helbredsknæk til, før Gert ændrede holdning til behandlersystemet. Knækket skete i ryggen, da en diskusprolaps ramte ham for godt et år siden. Da Gert derfor sad sygemeldt hjemme, begyndte han at søge oplysninger om diabetes på internettet. Han endte på debatforummet patienterfaringer. dk, hvor han fik kontakt med Hanne Yderstræde. Det gik op for de to, at de havde nogle af de samme mål som for eksempel et netværk for voksne type 1-diabetikere, hvor erfaringer kan spredes og støtte findes. Men Hanne Yderstræde brød sig ikke om, at Gert totalt afviste lægerne, så de to aftalte et møde. - Hun gav mig det store spark, og hun var hård ved mig. Jeg hader at sige det, men hun havde jo ret, fortæller Gert. Sammen begyndte de to at arbejde på at få arrangeret et kursus for voksne type 1-diabetikere via Diabetesforeningen. Kurset blev en realitet i september måned, hvor godt 30 diabetikere var sammen en uge på et kursuscenter på Fyn. Det er der, diabetes træffer Gert og får hans historie om, hvordan han først brugte mere end ti år på at kæmpe imod lægerne, kontrollen af sin diabetes og dermed på en måde også sig selv, før han fik et spark i samværet med andre diabetikere. I dag spiller Gert Jensen med lægerne og kommer til sine kontroller, og han glæder sig uendeligt over, at kurset har givet ham det netværk, han før manglede: - Jeg har protesteret i 11 år og brugt et år på at blive en god diabetiker. Jeg har indstillingen på plads nu, og jeg kan tage hjem fra kurset her som en nydiagnosticeret diabetiker med 12 års erfaring. >> Af Michael Korsbæk Journalist i Diabetesforeningen Læs interviewet Vi er gode nok med Hanne Yderstræde i diabetes fra august, side 52. Find bladet på diabetes.dk 14 diabetes december 2008

15 Tlf: NY NU HAR JEG ÆNDRET INDSTILLING, DIABETES. Bayers nye forbedrede CONTOUR kan tilpasses dine behov, hvad enten du ønsker et enkelt eller avanceret blod - sukkerapparat. Derudover har det Bayers Ingen Kodning -teknologi. Stadig enkelt og nøjagtigt. Kort fortalt gør det blodsukkermåling enkelt. Og i kampen mod diabetes er det det simple som vinder simple wins. GRØSET A.DK diabetes december

16 livskvalitet på jobbet Det kan være svært at fortælle kolleger om sin diabetes. Annette Lillemor Hansen har flere gange valgt at holde sin sygdom hemmelig for at undgå, at der bliver taget særlige hensyn. Da man ikke umiddelbart kan se på en diabetiker, at han eller hun har et livsvigtigt behov for insulin, er det derfor som oftest op til den enkelte, om chefen og kollegerne får noget at vide om sygdommen. Annette Lillemor Hansen fra Kolding har valgt en meget afdæmpet holdning til sin type 1-diabetes, og den 54-årige har haft flere job, hvor kollegerne ikke fik at vide, at hun havde diabetes. - Jeg synes, det er svært at være åben om det over for kolleger. Hvis jeg straks fortalte det og holdt et lille foredrag, ville kollegerne måske blive unødigt bekymrede og begynde at tage specielle hensyn til mig, og det ville jeg ikke bryde mig om, fortæller Annette, der heller ikke kom ind på sin sygdom under samtalen forud for hendes nuværende arbejde som støtte-kontaktperson for traumatiserede flygtninge: - Jeg er sikker på, jeg ikke ville have fået jobbet, hvis jeg havde fortalt det. Man skal være stærk både fysisk og psykisk for at klare det job, jeg har, og det var vigtigt for mig at bevise, at jeg kunne klare det på lige fod med alle andre, siger Annette, som har arbejdet syv år i Kolding Kommune. Kolleger undrede sig I dag ved kollegerne godt, at hun er diabetiker, og hun har aldrig prøvet at holde det hemmeligt ved for eksempel at tage insulin eller måle blodsukker i det skjulte, men alligevel har det betydet meget for hende, at hun selv har kunnet fortælle om sin sygdom eller vælge ikke at fortælle noget. - Man skal føle sig godt tilpas på sit arbejde, før man fortæller det, lyder rådet fra Annette til andre, som er i tvivl om, hvordan information om diabetes skal gives til kollegerne: - Det går jo fint nok, og jeg lever ikke et liv, der adskiller sig fra andres. Jeg tæller kulhydrater og holder øje med, hvad jeg spiser, men hvis jeg har lavt blodsukker, så spiser jeg et stykke kage eller andet, og så er jeg frisk igen, siger hun og forklarer, at der dog har været episoder, hvor kollegerne har undret sig, fordi de ikke ved særlig meget om diabetes. For eksempel en dag hvor hun sad ved sin computerskærm og havde fået lavt blodsukker. Mens hun apatisk sad og kiggede på skærmen, diskuterede kollegerne, hvad der var i vejen. Det endte med, at de fandt ud af, at hun blot skulle have lidt sødt for at blive nærværende igen. - Jeg har altid juicebrikker og små poser vingummi på kontoret og i tasken, så der er noget at tage, hvis det er nødvendigt, fortæller hun. En hvid løgn Selv om hun har haft diabetes i næsten tyve år, og det er en integreret del af hendes hverdag, har hun før haft kortere job, hvor kollegerne ikke har fået noget at vide. Faktisk har det været skyld i en regulær hvid løgn engang, afslører hun: - Jeg havde engang et vikariat, hvor ingen vidste, at jeg havde diabetes. På en fredags-shoppetur ved juletid fik jeg et ildebefindende på grund af min diabetes, og jeg faldt om i en skobutik. Jeg blev kørt på skadestuen og slap med et kæmpe blåt øje. Da jeg kom på arbejde mandag, kunne jeg jo ikke skjule mit blå øje, men jeg fortalte blot kollegerne, at jeg var faldet på en glat trappe derhjemme, siger hun. Grunden til hemmelighedskræmmeriet var, at Annette ikke ville udsætte sig for kollegernes bekymring og ekstra hensyn: - Jeg synes, det er belastende, hvis alle ser mig som diabetikeren og hele tiden spørger til min mad, min medicin og min hverdag. Jeg har før oplevet, at folk kommer til at blande sig for meget og køber specielt ind til mig. Det har jeg ikke lyst til. Det er jo ikke sådan, at jeg ikke kan klare det samme som kollegerne, siger hun. De forskellige episoder med lavt blodsukker og ildebefindende får dog ikke Annette til at blive så bekymret for sin egen sikkerhed, at hun fremover vil vælge at fortælle kolleger om sin sygdom ved første møde. - Mærkeligt nok har jeg en fast tro på, at jeg selv kan klare det også selv om jeg har oplevet det modsatte, fortæller hun og understreger, at hun er vant til at kunne klare sig selv. Også på hyppige rejser, hvor hun er af sted alene: Senest var det tre uger i Kairo: - Der går jeg jo heller ikke rundt med et skilt, hvor der står, at jeg har diabetes, siger hun. >> Af Michael Korsbæk Journalist i Diabetesforeningen Fotograf: Martin Dam Kristensen 16 diabetes december 2008

17 Annette skjulte diabetes på jobbet diabetes december

18 livskvalitet på jobbet Fast arbejde er bare lykken Arbejdspladsen har stor personlig betydning for diabetikere også meget større værdi end for andre danskere. Det viser Diabetesforeningens nye spørgeskemaundersøgelse. Annette Lillemor Hansen fortæller i artiklen på de foregående sider, at hun frygter, at hun måske slet ikke ville have fået sit nuværende job, hvis hun havde fortalt om sin kroniske sygdom. Når man læser resultaterne af Diabetesforeningens nye spørgeskemaundersøgelse om diabetes på jobbet, bliver det krystalklart, at der er vigtigt for diabetikere at værne om deres arbejdsplads. Mere end 90 procent af de diabetikere, der har job, svarer nemlig, at arbejdspladsen har stor personlig betydning for dem. Det samme gør sig kun gældende for 51 procent af andre danskere, viser 2004-tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Og selv om tallene ikke er fuldstændig sammenlignelige, er socialrådgiver Signe Hasseriis, leder af socialafdelingen i Diabetesforeningen, ikke i tvivl om, at arbejdet betyder noget ganske særligt, når man har diabetes: - De diabetikere, jeg taler med, giver udtryk for et stort, stort ønske om at passe og beholde deres arbejde. Det er jo det, man lever af, ikke kun udtrykt som kroner og ører, men også i forhold til sin identitet. Jeg fornemmer klart, at der er en stor ansvarsbevidsthed over for arbejdspladsen blandt diabetikerne, fortæller Signe Hasseriis. Næsten 600 diabetikere nogenlunde ligeligt fordelt mellem type 1 og type 2 har svaret på foreningens spørgeskema om deres erfaringer og oplevelser på arbejdsmarkedet, og yderligere undersøgelser af området er ved at blive planlagt. Den første runde er nemlig et pilotprojekt, hvorefter der skal gås i dybden med dele af undersøgelsen. Vær åben Allerede nu arbejder Diabetesforeningen dog på at hjælpe diabetikere med at få fortalt chefen og kollegerne på en fornuftig måde, at diabetes kan kræve speciel opmærksomhed. Selv om de fleste diabetikere i undersøgelsen angiver, at de har gode muligheder for at passe sygdommen på arbejdspladsen, angiver omkring hver femte, at chefen og kollegerne ikke ved nok om diabetes. - Mange fortæller, at kollegerne er meget uvidende om diabetes, og det frustrerer, forklarer Signe Hasseriis. Diabetesforeningen overvejer at udgive en pjece om diabetes på jobbet. Eller at formulere en mail med uhøjtidelig information, som man kan downloade fra diabetes.dk og sende til kollegerne. Diabetes på arbejdspladsen Arbejdspladsen har stor personlig betydning for mig Type 1 Type 2 Min chef og kolleger ved ikke tilstrækkeligt om diabetes Type 1 Type 2 20% 18% 92% 91% Jeg føler mig motiveret og engageret i mit arbejde Type 1 Type 2 Procenttallene angiver hvor mange, der har svaret, at de er enige i de anførte udsagn. 92% 91% Kilde: Diabetesforeningens spørgeskemaundersøgelse blandt 279 type 1-diabetikere og 301 type 2-diabetikere, diabetes december 2008

19 For som historien om Annette Lillemor Hansen viser, er det nemlig ikke altid problemfrit at skulle fortælle sine omgivelser om sin kroniske sygdom. Dilemmaet fylder hos mange diabetikere, påpeger Signe Hasseriis: - På den ene side kan der opstå situationer, hvor diabetikeren har behov for, at omgivelserne reagerer korrekt, og på den anden side oplever jeg, at mange har et stærkt ønske om ikke at blive betragtet som anderledes. Man bør helt klart overveje, hvad kollegerne har brug for at vide, lyder det fra Signe Hasseriis, som ikke vil opstille en generel regel for om og hvornår, diabetikeren bør fortælle om sin sygdom på arbejdspladsen: - Man har kun pligt til at fortælle om forhold, der gør en ude af stand til at passe arbejdet, konstaterer hun. Alligevel kan hun se mange fordele for diabetikeren ved at være åben om sin sygdom på arbejdspladsen. Det sker ud fra den betragtning, at de fleste tilbringer en tredjedel af døgnet på arbejdet: - Det at have en god livskvalitet også på arbejdet hænger også sammen med at føle sig forstået og accepteret som den, man er. Det må være vanskeligt at føle sig helt forstået, hvis man holder så stor en del af sig selv skjult for sine kolleger, vurderer Signe Hasseriis. >> Af Michael Korsbæk Journalist i Diabetesforeningen Nattevagter og diabetes Hvordan tackler man et arbejdsliv med nattevagter, når man har diabetes? Klik ind på diabetes.dk og få gode tip fra ledende klinisk diætist på Steno Diabetes Center, Margareta Bacos. På hjemmesidens forside kan du også finde historierne om: Berit Østergaard, 45-årig hjemmesygeplejerske i Løgstør, der var nødt til at droppe aften- og nattevagterne for at få bedre kontrol med sin type 2-diabetes. Fotograf: Martin Dam Kristensen Glennie Grønne, 34-årig sygeplejerske i Silkeborg, som kører et stramt skema over mad, søvn og insulin for at kunne passe sine nattevagter som type 1-diabetiker. Fotograf: Martin Dam Kristensen diabetes december

20 livskvalitet ny livsstil Fotograf: Bjarke Ørsted Da 49-årige Mette Gerschwald begyndte at dyrke motion, måtte hun have en pause hvert andet minut så besværet var hun. I dag kan hun tumle med sit barnebarn, har tabt 18 kilo og fået en stor portion livsglæde. Og så har hun undgået at få diabetes. Jeg kan bedre li mig selv nu 20 diabetes december 2008

21 Det var lillejuleaften sidste år, at Mette Gerschwald tog beslutningen om, at der skulle ske noget alvorligt med vægten. Barnebarn nummer to var kommet til verden og bevidstheden om, at hendes 105 kilo fordelt på beskedne 159 centimeter ville gøre det sværere end svært at lege, løfte og tumle begge børnebørn, var det, der skulle til: Mette Gerschwald sagde stop. Det var ellers ikke nyt for Mette Gerschwald at være meget rund, som hun udtrykker det. Over årene havde hun vænnet sig til, at hun var den overvægtige i familien, og hendes livsstil bar meget præg af hendes fysiske formåen eller rettere mangel på samme: - Jeg blev forpustet, bare jeg gik. I min hverdag var jeg meget opmærksom på alt det, jeg ikke kunne gøre eller helst ikke ville, og jeg kunne en uhyggelig masse undskyldninger for ikke at gå en tur, fortæller hun, da diabetes møder hende til en kop te på en café på Østerbro. En time tidligere var det ikke kun snakketøjet, den 49-årige københavner brugte. Der var hun i allerhøjeste grad i sving i en gymnastiksal fyldt med andre motionister, som svingede sig rundt til countrymusik i line dance. Sved på panden, svære trin, men lige så meget smil og grin under dansen, som Mette har taget op for at få mere motion ind i sin hverdag. Tomaterne Men for nogle måneder siden var line dance slet ikke på programmet; det var alt for hårdt for Mette, der opsøgte sin læge for at komme ordentligt i gang med motion og med at tabe sig. - Lægen tog en masse prøver og ordinerede motion på recept, fortæller hun, som begyndte på et hold på Frederiksberg Sundhedscenter i foråret. Her kom Mette sammen med andre, der ligesom hende vejede alt for meget og havde brug for hjælp til at komme i gang med motion. Det betød meget, at hele holdet var på samme lave niveau, mener Mette Gerschwald: - Vi har set afsindigt morsomme ud, fordi vi jo ikke kunne noget som helst og måtte have en pause hvert andet minut. Men sådan var vi jo alle sammen på holdet, hvor det var ok ikke at kunne nogle af øvelserne. Vi tog ikke os selv så alvorligt, fortæller Mette. Hun og en anden kvinde på holdet døbte hinanden tomaterne, fordi de forskellige former for motion, som receptholdet skulle prøve, fik ansigtskuløren til at ramme det røde felt meget hurtigt. - Jeg var fuldstændig kvæstet efter de første gange. Jeg fandt ud, at jeg havde muskelgrupper, som jeg ikke anede eksisterede, siger Mette om den første, svære tid med mere aktivitet end i mange af de foregående år. Jeg er gladere Ved siden af træningen i sundhedscentret meldte Mette sig til Weight Watchers for at omlægge sin kost og sætte fart i den nye livsstil. Det betød masser af grøntsager, som hun ellers dygtigt havde undgået før. Samtidig fik buskortet lov at blive i pungen til fordel for cyklen eller gåbenene. - Efter fire-fem uger kunne jeg begynde at mærke en effekt: Jeg var ikke længere så stakåndet, når jeg gik eller cyklede. Og til sidst efter de 16 uger med motion på recept behøvede jeg kun én pause i løbet af en session, siger hun stolt. Hun fortsatte med at røre sig, fandt et træningscenter, som er specielt beregnet på genoptræning og livsstilsændrende motion, og tog line dancen op sammen med en veninde. Selv om det var hårdt at komme i gang, kan hun slet ikke forestille sig at vende tilbage til sin gamle livsstil. - Jeg kan bedre li mig, som jeg er nu. Jeg har mere energi og er gladere, og det er helt klart på grund af motion. Jeg går af sted i mine veninders tempo, og jeg kan faktisk godt løbe, uden jeg tror, min sidste time er kommet. Og det allerbedste er, at jeg kan lege fange med barnebarnet: Det er det hele værd, konstaterer hun, der på billedet til venstre ses med sit ældste barnebarn Freya på toethalvt år. Det tager tid Kiloene er også raslet af Mette: 18 kilo er forsvundet fra vægten siden januar, men det er ikke nok, mener hun: - Mit mål er at tabe yderligere 12 kilo før maj, så det er slet ikke slut endnu. Alle siger også til mig, at jeg ser sundere ud, og det er også med til at motivere mig, fortæller hun. I det hele taget er det vigtigt at sætte sig mål, har Mette fundet ud af. Men målene skal være realistiske, og så skal man finde en type motion, som man synes er sjov, siger hun: - Og så skal man tage den tid, det tager at nå sine mål. Det nytter ikke noget, man tror, man kan revolutionere det hele på 14 dage. Så nemt er det ikke, så man skal ikke lægge for hårdt ud. Jeg håber, at jeg kan vise andre, at det kan lade sig gøre at komme i gang, siger Mette Gerschwald. >> Af Michael Korsbæk Journalist i Diabetesforeningen diabetes december

22 livskvalitet ny livsstil Hvordan kommer du i gang? Hvis du gerne vil sætte fart i en for stillestående livsstil, hvad gør du så? Hvis kiloene er alt for mange, og du ikke har dyrket motion i årevis, får du her motionsrådgiver og fysioterapeut Astrid Rosenvolds bedste råd. Hun er den, der på Frederiksberg Sundhedscenter hjalp Mette Gerschwald i gang med at dyrke motion. Mette motionerer og har det samtidig sjovt, når hun danser line dance. Motionerede sig væk fra diabetesrisiko Da Mette Gerschwald opsøgte sin læge for at få hjælp til at komme i gang med at motionere, viste hendes blodprøve, at hun var lige på grænsen til at få diagnosen type 2-diabetes. Både hendes far og bror har sygdommen, så hun vidste godt, at hun var i risikozonen. - Jeg ville helst undgå at skulle have insulin og den slags, for jeg har set, hvordan sygdommen påvirker min far og min bror, siger hun. Hendes fasteblodsukker var på 6,9 mmol/l i den første prøve. Det er så tæt på grænsen, man kan komme uden at få diagnosen type 2-diabetes. I den kliniske vejledning for praktiserende læger hedder det, at værdier fra 6,0 til 6,9 mmol/l er et forstadie til diabetes, den såkaldte insulinresistens. Var prøven på 7,0 havde Mette Gerschwald fået diagnosen type 2-diabetes. Efter de 16 uger med motion på recept, hvor hun virkelig kom i gang med at motionere, og hvor et forløb hos Weight Watchers fik hende til at lægge sine kostvaner radikalt om, var hendes blodsukker-prøve faldet til 5,5. Det er en helt normal værdi. Allerførst: Gå en rask tur På et tidspunkt i løbet af gåturen, møder man sin grænse: Dér, hvor man bliver forpustet eller får ondt i benene. På den måde får man foræret sit første træningsmål. Blev du så forpustet, at det var nødvendigt med en pause? Eller var det musklerne, som begyndte at gøre ondt? Forskellen viser noget om, hvor du først bør sætte ind: Blev du forpustet, er det konditionen, det gælder, fik du ondt, er det muskelstyrken, der først trænger til opmærksomhed. Jo lavere niveau, jo mindre skal der til for at opnå en forbedring! Og glem undskyldningerne. Der er kun fordele ved at indføre motion i sin hverdag. Og det er aldrig for sent at begynde. mik 5 råd 1 Find din personlige motivation: Hvorfor gør du det? 2 Sæt dig realistiske mål. Gerne lave mål i begyndelsen. Øg målene, når fysikken er til det. Det virker at gå en rask tur tre-fire gange om ugen i stedet for at sidde i sofaen! Så kan du senere gøre turene længere og holde tempoet op ad bakke. 3 Få motion ind i hverdagen: Cykl til arbejde, gå til supermarkedet, tag trappen. 4 Lav motion, du synes, er sjovt. Ellers bliver det for surt. 5 Søg sammen med ligesindede. Mange aftenskoler har lukkede hold for mennesker, som ikke er vant til at dyrke motion. De fleste kommuner har også rådgivere, der kan hjælpe med at finde det rigtige tilbud i dit lokalområde. 22 diabetes december 2008

23 Precision Xceed Kan mere end du tror...den måler også blodsukker SMS xceed til 1241 og modtag et gratis startsæt Har du bestilt en gratis Abbott blodsukkermåler indenfor det sidste år forbeholder vi os ret til ikke sende dig en måler. ADB diabetes december

24 livskvalitet ny livsstil Stress hindrer vægttab Lider du af stress, har du oddsene imod dig, hvis du samtidig forsøger at tabe dig, mener stresseksperter. Måske skal din livsstilsændring derfor begynde et helt andet sted end i grønt afdelingen og fitnesscentret. 24 diabetes december 2008

25 En stor del af forklaringen på, at mange har svært ved at tabe sig, skyldes manglende overskud i hverdagen. Det mener Peter Qvortrup Geisling, der gennem mange år har været kendt som hele landets familielæge på Danmarks Radio, og som for nylig har udgivet en bog om stress. - Mange mennesker er kommet op i et tempo, hvor det handler om at overleve frem for at leve. Hvis man har for travlt og måske er træt hele tiden, så kan jeg godt forstå, at man ikke har overskud til at lægge sit liv om til en sundere livsstil, siger Peter Qvortrup Geisling. Andelen af meget stressede danskere i den arbejdsdygtige alder ligger på cirka ti procent. Det tal ligger nogenlunde konstant, men det er ikke de samme mennesker, der er meget stressede hele tiden, og derfor skønner forskere, at omkring halvdelen af befolkningen til tider vil opleve at blive meget stressede, ifølge Videncenter for Arbejdsmiljø. Peter Qvortrup Geisling mener imidlertid ikke, at folk har brug for at høre flere tal og fakta om stress og for den sags skyld om diabetes og fedme. - Jeg tror, at folk i stedet for har brug for at give deres eget liv et serviceeftersyn, siger Peter Qvortrup Geisling. Fysisk umuligt Stresskonsulent Stine Munch Andersen fra Center for Stress fortæller, at det faktisk bogstavelig talt kan være fysisk umuligt at tabe sig, hvis man er stresset. - Vi ved, at det er svært at tabe sig, når man er stresset. Når man er stresset, er kroppen i en form for panik, og så lagrer den især bugfedt, fordi det er det hurtigste sted at lagre fedt. Selv om man dyrker motion og lever nogenlunde sundt, så risikerer man alligevel at få en pølse på maven. I fitnesscentrene er de meget opmærksomme på det og kalder det for stress-bræmmen, siger Stine Munch Andersen. Hun understreger, at det selvfølgelig er forskelligt, hvordan vi reagerer, når vi bliver stressede. Nogle glemmer at spise og mister appetitten, mens andre kaster maden ned. En stresset krop bruger meget energi og skriger efter hurtige stimulanser, som ofte er slik og andre usunde sager. Når du giver dit liv et serviceeftersyn, gælder det om at se på, hvad du kan vælge fra i din hverdag. Når man lider af stress, er det typiske mønster uheldigvis ofte, at man negligerer de ting, som er godt for en. Man dropper for eksempel at dyrke motion og aflyser hygge med vennerne. Men når det er ved at brænde på, så skal man klynge sig til at holde fast i motionen, fordi det frigiver endorfiner i kroppen, som netop forebygger stress, lyder et af rådene fra Stine Munch Andersen. - Generelt er vi ikke meget for at give afkald på noget i vores hverdag, før vi er blevet lagt ned af stress. Først når vi har været helt nede at skrabe bunden, bliver vi som regel klogere, siger hun. Tag ansvar I sit job har Stine Munch Andersen blandt andet mødt en kvinde, der gik ned med en depression på grund af langvarig stress. - Nu bruger hun det trick, at når hun vågner om morgenen, så mærker hun efter, om hun er glad og føler sig godt tilpas. Hvis hun flere dage i streg begynder at tænke, at hun hellere vil sove 20 timer mere, så kigger hun på sin hverdag hvad skal hun have skruet ned for? Vi er nødt til at turde tage ansvar for os selv, siger Stine Munch Andersen. >> Af Suna Haugaard Journalist i Diabetesforeningen Få flere gode råd til, hvordan du tackler din stress på arbejdsmiljoviden.dk og familieogarbejdsliv.dk så du kan få overskud til at tabe dig. Giv dit liv et serviceeftersyn Tjek her, hvad du kan gøre, hvis du er stresset eller vil forhindre stress. 1. Find ud af, hvad der stresser dig familie, arbejde, økonomi, krav til dig selv. Prøv at ændre det. 2. Hold pauser. Kroppen har brug for at restituere sig. 3. Sov. Søvn er afgørende for, at kroppen kan komme sig. 4. Hold fri om aftenen, undgå mails. 5. Sæt tid af til det uventede. 6. Overvej, hvad du kan gøre nu og på lang sigt. 7. Tal med din leder og få hjælp til at få arbejdsopgaverne prioriteret. 8. Sæt tid af til dig selv. 9. Kompenser: Har du det skidt på jobbet, så ha det godt med venner og familie. Eller omvendt. Kilde: Familie- og arbejdslivskommissionen diabetes december

26 motion med eskild type 1 og 2 Træning hjælper dig mod stress Stress øger din risiko for en lang række sygdomme og giver dig utvivlsomt en ringere livskvalitet. Trækker du i træningstøjet, vil du hurtigt opleve, at du bliver bedre i stand til at tackle en stresset hverdag. Hvad sker der, når vi bliver stressede? Vi bliver stressede, når der stilles større krav til os, end vi kan klare. Præsenteres vi for opgaver, vi skal klare, men som virker svære og uoverskuelige, reagerer kroppen ved at producere en række hormoner, som skærper vores præstation. Adrenalin er det hormon, de fleste kender: vores parathedshormon. Adrenalin får kroppen i gear, pulsen stiger, sanserne skærpes og musklerne sitrer. Vi kan præstere bedre. Hormonet kortisol svækker immunforsvaret og er skadeligt for kroppen i høje doser gennem længere tid. Især går det ud over binyrerne, hvor kortisol produceres. Kortvarig stress øger dine præstationer Når fysisk trænede personer bliver udsat for stress, reagerer deres krop ved at producere mere adrenalin og hurtigere, end når utrænede bliver udsat for samme stresspåvirkning. De trænede kan derved mobilisere den energi, der skal til for at løse det aktuelle problem og komme hurtigt videre. Adrenalinniveauet kan ikke holdes højt så længe, men de trænede forsøgspersoner holder det højere end de utrænede og i længere tid, mens opgaven står på. Det interessante er, at kortisol stiger langt mindre hos de trænede, og sammen med adrenalin falder det ret hurtigt tilbage til udgangspunktet. Hos de utrænede forsøgspersoner forbliver kortisol-niveauet i blodet oppe i længere tid. Langvarig stress gør dig syg Er man konstant stresset og oven i købet i dårlig fysisk form, tager kroppen skade. Kroppen kan ikke tåle de høje kortisolniveauer. De stressrelaterede sygdomme er for eksempel forhøjet blodtryk, hjerneblødninger, mavesår, blodprop, kræft og måske diabetes. Med eller uden stress forebygger motion disse sygdomme. Følgerne af stress kan også være allergi og eksem eller tinnitus. Stress siges i øvrigt at fremme de dårligdomme, vi i forvejen har tendens til som eksempelvis hovedpine, depression eller psoriasis. Forbrænd energi og stressen forsvinder Stresshormonerne er med til at geare kroppen til en fysisk præstation ligesom i gammel tid, når der var fare på færde, og man skulle flygte eller hurtigt krybe i skjul. Blodtrykket og hjerterytmen stiger, og der kommer mere sukker og fedt i blodet. Dette er rigtig godt i en situation, hvor man netop skal bruge sin krop. Når man bliver stresset uden at brænde energien af, går det derimod ud over vores sundhed. 26 diabetes december 2008

27 Fysisk træning giver sund stress I takt med at man kommer i bedre form, bliver kroppen bedre til at producere stresshormonet adrenalin, der gør dig skarp og koncentreret, så du hurtigere kan løse svære opgaver. I den trænede krop falder stresshormonerne hurtigere tilbage til udgangsniveauet, og man kan starte genopbygningsprocessen. Den utrænede krop er længere tid om at komme i gang med at producere adrenalin og producerer desuden mere kortisol og i længere tid. Dette øger risikoen for stressrelaterede sygdomme. Symptomer på længerevarende stress Her er nogle af de symptomer, som stress kan medføre. Symptomerne kan dog også skyldes andre forhold. Hjertebanken og svimmelhed Maveproblemer, smerter og hovedpine Søvnløshed Oftere syg på grund af nedsat immunforsvar Irritabilitet og aggressivitet Hukommelses- og koncentrationsbesvær Manglende dømmekraft og overblik Ubeslutsomhed Er du blevet stresset, er det bedste, du derfor kan gøre, faktisk at brænde en masse energi af med din krop. Det bedste er en god cykel-, gå- eller løbetur, men det kan også være hårde fysisk gøremål som havearbejde eller rengøring. Ta en pause og præstér mere På kort sigt gør stresshormonerne dig effektiv og koncentreret, men på lang sigt gør de dig ineffektiv og glemsom. Man risikerer at arbejde mere og mere for at kompensere for ens ineffektivitet. Men dermed bliver man endnu mere stresset, for man når stadig ikke sine opgaver. Måden at bryde den onde cirkel på er at tage pauser og bruge dem til at være fysisk aktiv. Det viste sig, at det kun var gruppen, der trænede med høj intensitet, der havde reduceret symptomerne på stress og opnået øget velvære. Men fortvivl ikke. Dyrker du motion med moderat intensitet, altså hvor du bliver forpustet, men stadig kan tale undervejs, skal du blot træne oftere for at opnå en god stressnedsættende virkning**. Det vil sige, at du i stedet for at dyrke motion i cirka 30 minutter to gange om ugen, skal dyrke motion 45 minutter tre gange om ugen. Er der for eksempel tale om styrketræning, har det en god stressnedsættende effekt dog ikke helt i samme grad, som hvis man laver konditionstræning. Hvor hårdt og hvor længe? Dyrker man motion med høj intensitet, altså hvor man presser sig og er forpustet, reducerer man i højere grad stresssymptomer og forbedrer ens velbefindende i forhold til, hvis man kun dyrker moderat motion eller laver udstrækningsøvelser. Det viser en videnskabelige undersøgelse*, hvor man delte 147 mennesker ind i forskellige grupper, der dyrkede motion med forskellig træningsintensitet eller slet ingen træning. >> Af cand.scient. Eskild Ebbesen OL-guldvinder * J Psychosom Res: 36:55-65, 1992 ** J Psychosom Res:34:367-75, 1990 diabetes december

28 livskvalitet xxxxx På den ene side er det bedst med frugt, grønt og motion. NYHED! Perfect Sødetabs føres i Kvickly, KvicklyXtra, SuperBrugsen, Føtex og Bilka. 28 diabetes december 2008

29 På den anden side er det bare så svært at følge de gode råd! Vi ved, at hver dag får 63 danskere konstateret diabetes. Men vi ved også godt, hvor svært det er at ændre vaner. Én ting er, når man hører om behovet for kostomlægning og mere motion. Noget andet er, når man kommer hjem. isis er det gode alternativ, når lysten til søde og usunde sager melder sig. Hos isis finder du en hel verden af special - udviklede produkter uden tilsat sukker, lav på fedt og kalorier og rig på sunde kostfibre. Filosofien er enkel. Det skal ikke bare være godt for dig. Det skal også smage godt. Prøv vores lækre is, bolcher, kager og meget andet. Med isis bliver det lettere at følge de gode råd og leve sundere. Alle produkter fra isis er: Uden tilsat sukker Lav på fedt og kalorier Rig på kostfibre Læs meget mere om isis på eller ring på telefon smager godt godt diabetes december

30 mad alkohol Illustration: wedendahl.dk Skål! 30 diabetes december 2008

31 Når voksne hygger, er der ofte alkohol involveret. Det gælder ved middagsselskaber, fester, når vi mødes med naboen over hækken eller som nu, hvor det er julefrokost-tid. Men er alkohol overhovedet en god idé for diabetikere? diabetes tog tre diabetikere med til lægen for at få gode råd. Sig goddag til Anna, Christina og Benny, tre helt almindelige danskere med diabetes. De tre indgår i den danske alkoholkultur ligesom de fleste andre, men fordi de har diabetes, er der flere ting, de skal tage hensyn til, når alkoholen kommer på bordet. Da de har forskellige alkoholvaner som det fremgår andetsteds her i artiklen bør de også tage forskellige forholdsregler. Derfor tog diabetes de tre med til møde med diabeteseksperten, overlæge, dr.med. Søren Urhammer, hvilket ikke gav mange problemer, da Anna (type 1-diabetiker), Benny og Christina (type 2-diabetikere) er frit opfundne til lejligheden. Søren Urhammer, som mange vil kende fra brevkassen Spørg om diabetes her i bladet, tager imod på sit kontor på Endokrinologisk Klinik på Frederiksberg Hospital og indleder med et par generelle råd til diabetikere, som gerne vil nyde alkoholens glæder: - Først og fremmest skal det slås fast, at alkohol ikke er forbudt for diabetikere. Der er intet til hinder for, at diabetikeren kan få vin til maden, øl og snaps til frokosten eller en lille én til kaffen ligesom andre. Men der er flere faldgruber, man skal undgå, når man hælder alkohol på en krop, der har diabetes. Større risiko for skader Det første råd er hverken overraskende eller kontroversielt: Drik med måde. Diabetikeren bør følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Mænd bør højst drikke 21 genstande om ugen, kvinder højst 14 med den vigtige tilføjelse, at man ikke bør drikke mere end fem genstande ad gangen. - Jeg vil på det kraftigste fraråde, at man drikker massivt som diabetiker. Risikoen for skader på kroppen er langt større end for ikke-diabetikere, lyder det fra Søren Urhammer. Sundhedsstyrelsens retningslinjer er sværest for unge at overholde. Det gælder også for Anna, som elsker at gå i byen og få drinks. Det er ofte mere reglen end undtagelsen, at der ryger mere end fem genstande indenbords, når hun og veninderne går i byen. - Derfor skal hun passe på, siger Søren Urhammer. Hvis Søren Urhammer kunne standse Anna på vej ud til en glad aften, ville rådene lyde: diabetes december

32 mad alkohol - Det bedste råd er selvfølgelig, at Anna bør moderere sit forbrug, så hun ikke bliver så fuld, at hun mister overblikket over, hvor meget hun har fået. Det kan være svært i den alder, men hun kan hjælpe sig selv meget ved at spise noget kulhydratholdigt, når hun drikker. Og især skal hun huske at få noget at spise, inden hun lægger sig til at sove efter sin bytur. Det forebygger, at hun får et kritisk lavt blodsukker, mens hun sover, forklarer diabeteslægen. Problemet med at drikke alkohol for en diabetiker på insulin eller tabletter er nemlig, at alkohol kan få blodsukkeret til at falde. Det sker, fordi alkohol har den effekt, at leveren, der normalt udskiller sukker til blodet, blokeres i sit arbejde, da den er i gang med at omsætte alkoholen. Det samme sker i tarmen, som også via nedbrydning af mad og drikke bidrager til blodsukkerniveauet. Lavt blodsukker - eller bare fuld? Derfor det gode råd om at få noget at spise sammen med spiritussen, da fast føde vil modvirke noget af faldet i blodsukkeret. Faren for et akut blodsukkerfald er i det hele taget det farligste, når man drikker som Anna, fastslår Søren Urhammer, som derfor har et par yderligere råd til at gøre hendes glade bytur mere sikker: - Hun bør måle sit blodsukker flere gange, end hun ellers ville have gjort, og det er særligt en god idé at gøre det, inden hun lægger sig til at sove, for alkoholen påvirker kroppen i flere timer efter indtagelsen, og derfor kan hun risikere hypoglykæmi (lavt blodsukker, red.), mens hun sover. Og så kunne det være en fordel, hvis Annas veninder ved, at hun har diabetes og ved, hvad de skal gøre, hvis hun får lavt blodsukker. - Mange, som ikke er vant til at omgås diabetikere, kan nemlig godt forveksle symptomerne på lavt blodsukker med generel fuldskab og tænker måske, at vedkommende bare skal have lov at sidde i fred for at blive frisk igen. Det kan være farligt, for diabetikeren bliver ikke frisk igen ved at blive overladt til sig selv, men ved at få et sukkertilskud for eksempel druesukker, en frugtjuice eller en almindelig sodavand. - Det er helt klart det mest problematiske ved at være diabetiker og drikke alkohol, nemlig risikoen for det farligt lave blodsukker, som man med alkohol i blodet kan risikere at dø af, konstaterer Søren Urhammer, som derfor råder unge som Anna til at være forsigtige. En anden faktor, Anna bør have med i overvejelserne, når hun skal passe på for lavt blodsukker, er, at fysisk aktivitet som for eksempel mange besøg på diskotekets dansegulv: - Dans vil bidrage yderligere til et fald i blodsukkeret, konstaterer Søren Urhammer. Tænk på vægten Dermed er vi videre til vores anden type, Christina, som ikke drikker så meget som unge Anna, men elsker at danse og derfor får sig mange svingommer, når hun har chancen. - Christina har ikke samme risiko for at få lavt blodsukker som Anna, fordi hun typisk ikke vil drikke så meget, men hun bør alligevel tænke over det, hvis hun til en familiefest både får en del vin og danser meget. Så er det helt sikkert en god idé for hende at få sig noget natmad for at modvirke faldet i blodsukkeret, fortæller Søren Urhammer. Han ser mange lighedspunkter mellem Christina og den tredje type, Benny: For det første drikker de ikke så meget ad gangen som den unge festløvinde, Anna, og for det andet vil deres alkoholindtag typisk være forbundet med spisning. Dermed har de ikke nær samme risiko som den unge diskoteksgæst for at få et faretruende lavt blodsukker. Til gengæld er de begge type 2-diabetikere, og det betyder, at de begge bør have ekstra fokus på vægten. Sagen er nemlig den, at alkohol er en stor energikilde fyldt med tomme kalorier; faktisk er der næsten lige så mange kalorier i ét gram alkohol som i ét gram ren fedt. - Hvis man har problemer med vægten, er alkohol en selvstændig faktor. Alkohol feder, og det er tomme kalorier. Derfor skal Christina tænke over det, hvis hun drikker en halv flaske rødvin hver dag, og Benny skal måske heller ikke drikke øl og snaps til den daglige frokost. Så bliver det et problem, sammenfatter Søren Urhammer. Han mener også, at de to kan overveje deres valg af alkohol: Hvis Benny dropper snapsen og holder sig til øl med almindelig alkoholprocent, bliver det nemmere for ham at styre, og kan Christina undvære den fede Bailey, vil det også hjælpe i kalorieregnskabet. Måske vil det være en god idé for Benny at drikke de nye, heftigt markedsførte lite eller light øl. Hvor lite-øllen har et lavere kulhydratindhold, har light-øllen et lavere indhold af alkohol, og begge øl indeholder færre kalorier end en almindelig pilsner. - Men man skal huske, at uanset hvilken type alkohol, man drikker, så feder det. Alkohol er nemlig lig med kalorier, understreger Søren Urhammer. >> Af Michael Korsbæk Journalist i Diabetesforeningen 32 diabetes december 2008

33 Anna er 20 år og lige færdig med gymnasiet. Hun elsker at feste, og derfor går hun ud med vennerne mindst én gang hver weekend. Hun har type 1-diabetes og tager insulin, og det har hun gjort i mange år, så hun mener nok, at hun har styr på sin diabetes, selv om mor nogle gange ville ønske, hun ringede lidt mere, når hun var i tvivl ligesom hun gjorde i folkeskolen. Anna bryder sig ikke så meget om øl og drikker i stedet drinks eller alkopops som Bacardi Breezer. Christina er 46 år og lægesekretær på en dagkirurgisk klinik. Hun har en stor omgangskreds og bliver ofte inviteret til middagsselskaber, hvor der bliver drukket godt med rød- og hvidvin. Det bedste er dog, når kaffebakken kommer ind, og der bliver serveret likør som Bailey eller andet. Christina kan også godt lide at røre sig, så når der er fest i familien eller i vinklubben, er hun som regel at finde på dansegulvet. Hun har haft type 2-diabetes i næsten ti år og får insulin. Benny er 53 år og arbejder som afdelingsleder i et byggefirma. Han kan godt lide at få en dram og en øl, når han og kammeraterne i kortklubben mødes til en god frokost. Det er dog meget sjældent, at Benny og vennerne nøjes med en enkelt, når de sætter sig om bordet. Der kan sagtens ryge adskillige sæt med øl og brændevin indenbords, må han indrømme. Benny har type 2-diabetes og tager blodsukkersænkende tabletter sammen med medicin for forhøjet kolesterol og blodtryk. diabetes december

34 mad alkohol Når alkohol er farligt Tager man insulin, er der behov for to advarsler. Undgå alt for højt blodsukker: Tag altid insulin, selv om alkohol generelt får blodsukkeret til at falde. Ta gerne lidt mindre insulin end ellers, men undlad ikke insulin fuldstændig. Undlader du helt insulinen, kan dit blod sukker stige voldsomt, og du risikerer syreforgiftning. Risikoen er til stede, fordi insulin bruges i kroppen til andet end lige en basal regulering af blodsukkeret. Undgå alt for lavt blodsukker: Har man drukket heftigt og fået lavt blodsukker, kan leveren ikke som under normale omstændigheder ved lavt blodsukker sende sukker ud i blodet for at regulere blodsukkeret op. Risikoen for at dø af alt for lavt blodsukker på grund af alkohol, er derfor til stede. Der findes tilfælde, hvor diabetikere er døde som følge af dette og patienter, der har fået en hjerneskade som resultat af ubehandlet, akut lavt blodsukker. Én-to genstande: Blodsukkeret stiger Der er en undtagelse fra den generelle regel om, at alkohol får blodsukkeret til at falde. Hvis man kun drikker én eller to genstande, uanset om det er øl, vin eller alkopops, vil blodsukkeret nemlig typisk stige. Det sker, fordi små mængder alkohol ikke er nok til at blokere de mekanismer i leveren og tarmen, der er med til at regulere blodsukkeret. Dermed opfatter kroppen alkoholen som normal mad altså med kulhydrater, som vil få blodsukkeret til at stige på samme måde, som hvis diabetikeren havde spist noget andet. Vigtigt at vide om diabetes og alkohol Drik med måde. Prøv at overholde Sundhedsstyrelsens grænser Hvis du drikker flere genstande inden for kort tid, falder blodsukkeret Sørg for at spise kulhydrater, når du drikker alkohol Husk at måle blodsukker oftere end normalt, når du drikker Alkohols effekt på blodsukkeret varer i flere timer. Derfor er det en god idé at spise, inden du lægger dig til at sove, også selv om dit blodsukker ikke er lavt Vær opmærksom på, at fysisk aktivitet som dans også får blodsukkeret til at falde Sørg for at du er sammen med nogen, der ved, du har diabetes, så de ved, hvordan de skal reagere, hvis du får lavt blodsukker Lad aldrig helt være med at tage insulin, selv om dit blodsukker er lavere på grund af alkohol. Dosér i stedet insulinen og spis ekstra kulhydrater Hold styr på, hvor meget du drikker Hvis du vil tabe dig, så pas på med alkohol: Alkohol er tomme kalorier og feder 34 diabetes december 2008

35 Stor forskel på virkning Der er stor forskel på, hvilken type alkohol man drikker og den virkning, det har. Det har overlæge Henrik Hey fra Medicinsk Afdeling på Vejle Sygehus forsket i. I et forsøg fra 2004 viste det sig nemlig, at især de såkaldte alkopops havde markant indvirkning på forsøgspersonernes blodsukker personer, der vel at mærke ikke havde diabetes. - Vi fandt, at sukkermængden i forsøgspersonernes blod blev fordoblet, når de drak alkopops. Insulinmængden blev derimod firedoblet, og halvdelen af forsøgspersonerne fik tegn på hypoglykæmi (lavt blodsukker, red.) og blev utilpasse efter to timer. Det var overraskende, at vi fandt så store ændringer for raske mennesker, når de indtog alkopops. Henrik Hey mener, at alkohol generelt bør mærkes ligesom alle andre fødevarer, så man kan se præcis, hvad indholdet af sukker og andre indholdsstoffer er. - Og der skal mange flere undersøgelser til, før vi har vished om alle de effekter, alkohol har på kroppen, stofskiftesystemet, udskillelsen af hormoner og væksthormoner, siger han. Et andet forsøg om effekterne af forskellige typer alkohols påvirkning, som Henrik Hey har været med til at udføre, viste, at alkopops er noget af det dårligste at købe, hvis man drikker alkohol for virkningens skyld: Alkopops gjorde forsøgspersonerne mindre fulde end de fem andre typer alkohol, Vejle-forskerne undersøgte, hvilket Hey tilskriver drikkenes sukkersammensætning og ph-værdi. Hvad er der i? Se her hvor meget alkohol og kulhydrat der er i for eksempel et glas sød hvidvin, en pilsner og en alkoholfri øl Produkt Mængde/ml Energi/kJ Alkohol/g Kulhydrat/g Øl, alm. pilsner 1 flaske = ,2 8,9 Øl, Carlsberg Light 2,7 % 1 flaske = ,1 8,9 Øl, guld- (skatteklasse 2) 1 flaske = ,2 10,6 Øl. Alkoholfri 1) 1 flaske = , Øl, Carlsberg/Tuborg Lite 1) 1 flaske = ,9 1,7 Hvidvin, sød 1 glas = ,2 7,1 Rødvin 1 glas = ,4 1,8 Portvin 1 glas = ,2 4,4 Likør, kakao 1 glas = ,6 21,2 Snaps 40 % vol. 1 glas = ,7 0,1 Cult Shaker 1) 1 flaske = ,9 30 XrayFire 1) 1 flaske = ,3 2,6 Somersby Appel Cider 1) 1 flaske = ,9 25,7 Smirnoff Ice 1) 1 flaske = ,9 29,7 Med mindre andet er angivet, stammer tallene fra Fødevareinstituttets hjemmeside foodcomp.dk 1) Oplysning fra producent/importør. Tip På Sundhedsstyrelsens hjemmeside altomakohol.dk kan du blandt andet beregne, hvad en genstand er. diabetes december

36 mad mad tips Grønkål, torsk og kransekage hører nytåret til. Du får her Diabetesforeningens bud på en nytårsmenu, hvor de traditionelle råvarer bliver brugt på en lidt ny måde. Marinér for eksempel torsken i øl, brug grønkålen i marinaden til for retten og få tip til en lidt lettere kransekage. >> Af Lisa Heidi Witt og Susanne Elman Pedersen Kliniske diætister i Diabetesforeningen Madbilleder: Knud Sejersen, Inferno Reklamefotografi Samlemappe Opskrifterne på nytårsmaden er lige til at klippe ud og sætte i samlemappen Mad med glæde. Hvis du ikke allerede har mappen, kan den købes for 20 kr. for medlemmer og 30 kr. for ikke medlemmer + forsendelse ved henvendelse til Diabetesforeningen tlf eller på diabetes.dk under Netbutik. Alt med måde Det er som bekendt kun jul én gang om året, så selv om julemaden bidrager med ekstra fedt og sukker, kan den sagtens nydes i festligt lag. Dog kan mange have gavn af at begrænse mængderne, da resultatet ellers nemt kan blive et højt blodsukker med efterfølgende træthed og generel utilpashed. Det gamle ordsprog: alt med måde passer derfor perfekt, når talen falder på diabetes og julemad. Juleopskrifter Hvis du mangler tips til, hvordan du kan lave lækker mad og søde sager til julen og samtidig begrænse mængden af fedt og sukker, kan du gå ind på Diabetesforeningens hjemmeside diabetes.dk under mad og diabetes. Her kan du også finde opskrifter på blandt andet gløgg, æbleskiver og konfekt. Minikogebogen Julemad - kager og konfekt indeholder også gode råd om maden i julen og mange gode opskrifter. Den koster 30 kr. for medlemmer og 50 kr. for ikke medlemmer + forsendelse og fås ved henvendelse til Diabetesforeningen tlf eller på diabetes.dk under Netbutik. Fedt og kulhydrater Julen kan give nogle udfordringer, når man har diabetes. Det kan derfor være nyttigt at vide, at: Mandler, valnødder og andre nødder ikke giver stigning i blodsukkeret, men de indeholder g fedt pr. 100 g. Chokolade også den sukkerfri indeholder både fedt og sukker (ca. 30 g fedt og ca. 60 g kulhydrat pr. 100 g) og giver dermed stigning i blodsukkeret. Tørret frugt giver stigning i blodsukkeret, da frugten indeholder meget kulhydrat. Se i boksen, hvor meget. Fakta 10 g kulhydrat fås i: Tørrede abrikoser og svesker 3-5 stk. = 25 g Tørrede dadler og figner 1-2 stk. = 15 g Rosiner ½ dl = 15 g 36 diabetes december 2008

37 Grove grissini med guacamole Årstid Hele året 20 stk. Snack Kulhydrat 12 g Fedt 4 g Energiindhold 450 kj Kostfibre pr. 100 g 10,6 g Salat med sprød parma og grønkål Årstid Efterår/vinter Antal 4 pers. Forret/frokostret Kulhydrat 11 g Fedt 3 g Energiindhold 575 kj

38 Grove grissini ½ pk. gær 2 dl vand 3 spsk. olivenolie 1 tsk. groft salt, gerne havsalt 50 g knækkede rugkerner (ca. 1 dl) ca. 400 g hvid hvedemel (ca. 6½ dl) Pynt Havsalt og sesamfrø Guacamole 1 avocado (ca. 100 g) 1 tsk. citronsaft 1 fed hvidløg ¼ rød peberfrugt (ca. 30 g) salt, peber Fremgangsmåde Grove Grissini Gæren opløses i lunkent vand. Olie, salt og rugkerner røres i. Hvedemelet tilsættes, og dejen æltes i mindst 5 min., til den føles fast. Dejen dækkes til og hæver et lunt sted i ca. 20 min. De æltes igen og deles derefter i 2 dele. Hver del rulles ud i ca. 1½ centimeters tykkelse og skæres i 10 strimler. Hver strimmel snos, lægges på en bageplade med bagepapir og efterhæver tildækket i yderligere ca. 15 minutter. Stængerne pensles med vand og drysses med sesamfrø. De bages i ca. 40 min. ved 175 C (160 C ved varmluft). De bagte stænger afkøles på en bagerist. Fremgangsmåde Guacomole Avocadoen halveres, og stenen fjernes. Kødes tages ud af skallen og moses med en gaffel. Citronsaften røres i. Hvidløget pilles og presses. Peberfrugten renses og skæres i små tern. Hvidløg og peberfrugt tilsættes sammen med de øvrige ingredienser. Guacamolen smages til. Servering Grove grissini serveres som snack f.eks. med guacamole. Ingredienser 50 g hel spelt, evt. parboiled 1½ dl grøntsagsbouillon 200 g fine grønne bønner, gerne haricot verts 250 g svampe, gerne blandede svampe eller brune champignon 4 skiver parmaskinke (ca. 75 g) salt, peber Marinade 2 blade frisk grønkål (ca. 50 g) 1 dl grøntsagsbouillon ½ rød chilipeber ½ spsk. æbleeddike ½ tsk. flydende honning salt, peber Fremgangsmåde Spelten koges i grøntsagsbouillon efter anvisning på emballagen. Spelten afdryppes i en sigte og afkøles. Bønnerne koges i ca. 2 min. i letsaltet vand og afkøles. Svampene renses og findeles. De svitses på en varm, tør pande i 2-3 min. og krydres med salt og peber. Skiverne af parmaskinke steges sprøde på en varm, tør pande i nogle minutter. De afkøles og brækkes i mindre stykker. De grove ribber fjernes fra grønkålsbladene, der blendes sammen med grøntsagsbouillon. Chilipeberen renses for kerner, hakkes fint og blandes i. Marinaden smages til med eddike, honning, salt og peber. Ingredienserne til salaten undtagen skinken blandes, og marinaden hældes over. Salaten kan trække i køleskab i ca. 1 time. Servering Speltsalat med sprød parma og grønkål serveres som forret evt. med brød til. 38 diabetes december 2008

39 Ølmarineret torsk Årstid Hele året Antal 4 pers. Hovedret Kulhydrat 3 g Fedt 8 g Energiindhold 1200 kj Let kransekagetærte Årstid Hele året Antal 8 stk. Dessert Kulhydrat 13 g heraf tilsat sukker 3 g Fedt 13 g Energiindhold 925 kj

40 Ingredienser 600 g torskefilet Marinade 4 spsk. finthakket persille 1 tsk. hakket estragon 1 fed hvidløg 1½ dl pilsnerøl 2 tsk. salt Grøntsagsbund 4-5 gulerødder (ca. 350 g) ½ squash (ca. 150 g) ½ bdt. broccoli (ca. 200 g) 2 rødløg (ca. 200 g) 2 tsk. olivenolie 2 tsk. fintreven citronskal salt Sennepssauce 2 tsk. flydende margarine 4 tsk. hvedemel 3 dl fiskebouillon ½ dl Becel madlavning 7 % 1 spsk. sennep 1 spsk. kapers salt, hvid peber Fremgangsmåde Alle ingredienser til marinaden røres sammen. Torskefileterne skylles, aftørres og lægges i marinaden i ca. 1 time. Grøntsagerne renses, skæres i mindre stykker, der lægges i et smurt ovnfast fad. Citronskal og salt drysses over. Torsken tages op af marinaden og lægges på grøntsagerne. Retten tilberedes i ovnen ved 225 C i min. på næstnederste ovnrille, til fisk og grøntsager er møre. Sennepssauce Fedtstoffet varmes i en gryde, og melet tilsættes, mens der røres. Fiskebouillonen tilsættes lidt efter lidt. Der røres eller piskes hele tiden, så saucen ikke klumper. Madlavningsfløde og sennep tilsættes, mens saucen koger godt igennem. Kapers røres i, og saucen smages til. Servering Ølmarineret torsk serveres f.eks. med kartofler til. Ingredienser 200 g hele mandler 50 g bagesødemiddel f.eks. Perfect Fit eller Atwel 1 æggehvide ½ usprøjtet appelsin 1 spsk. Grand Manier, kan udelades Creme 1 æg 20 g sukker eller sødemiddel svarende dertil 1 spsk. majsstivelse 1 dl mælk med højst 0,5 % fedt ½ vaniljestang ½ usprøjtet appelsin 1 dl Cremefine til piskning 19 % Pynt 1 granatæble 40 diabetes december 2008 Fremgangsmåde Mandlerne skoldes, smuttes og blendes til fint mel. Sødemiddel blandes i. Æggehviden tilsættes, og massen røres godt. Appelsinskallen rives fint, og 1 tsk. tilsættes sammen med Grand Manier. Kransekagemassen røres igen. Der tegnes en cirkel, ca. 20 cm i diameter på et stykke bagepapir, og kransekagemassen smøres ud derpå. Bunden bages ved 160 C i ca. 20 min. på midterste ovnrille, hvorefter den afkøles. Creme Vanillestangen halveres, og kornene skrabes ud. Saften presses ud af den halve appelsin. Alle ingredienser undtagen Cremefine piskes sammen i en gryde. Det varmes op til kogepunktet under omrøring og afkøles derefter. Cremefine piskes stift og vendes forsigtigt i cremen. Granatæblet halveres, og kernerne tages forsigtigt ud. Servering Lige inden servering lægges cremen på kransekagebunden. Granatæblekernerne drysses ovenpå. Tip Kransekagemassen kan bages til kransekagekonfekt i stedet for til en bund. Massen sprøjtes ud til ca. 20 toppe, der bages ved 225 C i 6-8 min. på næstøverste ovnrille, til de er lysebrune. Kransekagekonfekten kan pyntes med nødder, mandler eller cocktailbær, inden de bages.

41 hvem sagde av? NovoFine 32G Tip Superflow TM Gør et stik til et prik NovoFine 32G Tip Superflow er en af verdens tyndeste insulinnåle med den største indre diameter og konisk indføringsspids 1. NovoFine 32G Tip Superflow giver mindre smerte ved injektion 1. NovoFine 32G Tip Superflow er en 6 mm engangsnål, der passer til Novo Nordisk penne og injektionssystemer: FlexPen, NovoPen 4, NovoPen Junior, Innolet og NovoLet. Læs mere om NovoFine 32G Tip Superflow på: Reference: 1. Arendt-Nielsen L, Egekvist H, Bjerring P. Pain following controlled cutaneous insertion of needles with different diameters. Somatosensory and Motor Research, March/June 2006; 23(1/2): Changing diabetes Hos Novo Nordisk forandrer vi diabetes. I vores tilgang til at udvikle behandlinger. I vores engagement til at fungere både profitabelt og etisk. I vores søgen efter helbredelse. Vi ved, vi ikke bare behandler diabetes. Vi hjælper rigtige mennesker med at leve et bedre liv. Den forståelse ligger bag vores beslutninger og handlinger, og driver vores passion for at ændre behandlingen, opfattelsen og fremtiden for diabetes. Your feelings matter diabetes december

42 behandling type 1 og 2 Behandling halter Landets diabetesambulatorier lever langt fra op til målene for en god diabetesbehandling. Det viser den tredje rapport fra det Nationale Indikator Projekt (NIP), som sammenligner kvalitet på tværs af landet. Af landkortet til højre fremgår det, at Region Midtjylland er den region, der bedst lever op til at give diabetikerne de relevante undersøgelser. Alligevel mangler næsten hver tredje patient en eller flere af de anbefalede undersøgelser. Især er det undersøgelser for øjen- og fodproblemer, som diabetesambulatorierne rundt omkring på sygehusene ikke foretager i tilstrækkeligt omfang. Formanden for NIP-diabetes, professor, dr.med. Knut Borch-Johnsen, som til daglig er cheflæge på Steno Diabetes Center, konstaterer: - Helt overordnet har diabetesbehandlingen i Danmark det rimelig godt, men der er områder, hvor der helt åbenlyst er plads til forbedring, siger han og peger på, at alt for mange diabetikere trods rigtig mange forsøg mangler de nødvendige fodundersøgelser, der skal forhindre sår og amputationer, og at diabetikerne ikke i tilstrækkeligt omfang får foretaget undersøgelser, som skal forhindre dem i at miste synet. Dertil kommer, at ambulatorierne endnu ikke formår at hjælpe patienterne til en god blodsukkerregulering. Det viser gennemsnittet af HbA1c, også kaldet langtidsprøven, der alle steder ligger højere end de anbefalede værdier. - Når det gælder blodtryk og kolesterol, har vi lært lektien, mens tallene for langtidsblodsukkeret er for høje over hele linjen, fastslår Knut Borch-Johnsen, som taler for, at skruen skal strammes for at få styr på de nævnte områder. Han understreger dog, at tallene ikke kun fortæller om manglende undersøgelser, men også kan være et udtryk for, at afdelingerne på sygehusene ikke får indberettet nok data til NIP. Sker det ikke, vil det fremstå, som om patienterne slet ikke får foretaget undersøgelserne. Især halter Region Nordjylland bagefter med data. Tallene herfra kan derfor ikke sige noget om kvaliteten. - Men de, der indrapporterer, indberetter på næsten alle patienter. Derfor er det min overbevisning, at de eksisterende tal giver et sandfærdigt billede af kvaliteten af den danske diabetesbehandling, siger Knut Borch-Johnsen, der senest om to år regner med, at indberetningerne er komplette. Tlf: DU STOPPER MIG IKKE, DIABETES. JEG SÆTTER IKKE ENGANG FARTEN NED. Med BREEZE 2 apparatet fra Bayer medfølger den unikke diskette med 10 teststrimler. Det betyder, at du kun skal skifte strimler hver 10. gang du tester, så du vil bruge mindre tid på at skifte strimler. Med Bayers Ingen Kodning TM Teknologi behøver du heller ikke at kode dit blodsukkerapparat. Kort sagt, bliver blodsukkermåling enkelt. Og i kampen mod diabetes, er det det simple som vinder simple wins. GRØSET A.DK 42 diabetes december 2008

43 Læs mere Hvor langt ned skal langtidsprøven? Side 48 Læs om NIP på diabetes.dk under Rundt om diabetes Får du en god behandling tjek din region >> Af Michael Korsbæk Journalist i Diabetesforeningen Undersøgelser, du som minimum bør få foretaget: Måling af langtidsblodsukker (HbA1c) hvert år Måling af blodtryk hvert år Måling af kolesterol hvert andet år Undersøgelse af nyrefunktion hvert andet år 11% Region Nordjylland af patienterne får foretaget alle undersøgelser Langtidsblodsukker Type 1 = 8,1 Type 2 = 7,6 Undersøgelse af øjne hvert andet eller hvert fjerde år afhængig af blandt andet alder Undersøgelse af fødder hvert andet år Landkortet viser i hvor stor udstrækning, regionerne lever op til kvalitetsmålene. Du kan også tjekke niveauet for langtidsblodsukrene. 69% Region Midtjylland af patienterne får foretaget alle undersøgelser Langtidsblodsukker Type 1 = 8,1 Type 2 = 7,6 48% Region Hovedstaden af patienterne får foretaget alle undersøgelser Langtidsblodsukker Type 1 = 8,0 Type 2 = 7,6 Region Syddanmark 57% af patienterne får foretaget alle undersøgelser Langtidsblodsukker Type 1 =7,9 Type 2 = 7,3 47% Region Sjælland af patienterne får foretaget alle undersøgelser Langtidsblodsukker Type 1 = 7,9 Type 2 = 7,6 diabetes december

44 forskning type 1 og 2 Er det bare type 2-diabetes? Er du 1 er eller 2 er? Har du den svære eller lette form for diabetes? Seniorforsker i Diabetesforeningen, Kjeld Bruun-Jensen, tegner her et historisk rids over diabetesforskningen. Han beskriver blandt andet, hvorfor type 2-diabetes i dag må betegnes som den svære form for diabetes. Debattér med Kjeld Bruun-Jensen på diabetes.dk Da det i 1922 lykkedes for Frederick Banting og Charles Best at isolere insulinet, var det samtidig begyndelsen på en normalisering af livet for mennesker med type 1-diabetes. Det nye stof blev afprøvet på den 14-årige canadiske dreng Leonard Thompson, der var døende af diabetes. Drengens blodsukker faldt øjeblikkeligt, og i løbet af få dage var han oppegående. Succeshistorien udløste da også en Nobelpris i Der gik selvfølgelig en årrække, inden man fandt de rigtige doseringer og udviklede en produktionsmetode, der gjorde det muligt at levere præparatet til de mange diabetikere. Men opdagelsen af insulinet var et sandt mirakel: Man havde fundet et middel, der kunne kontrollere en ellers ondartet og dødelig sygdom. Tilbage i år cirka 140 e.kr. beskrev Aretaios fra Kappadokien sukkersyge som en henflyden af kød og knogler i urinen og det i så høj grad, at nyrerne og blæren uophørligt udskilte urin. Han kaldte sygdommen diabetes, det græske ord for hævert (bruges til at overføre væske fra én beholder til en anden, red.). Først senere opdagede man, at urinen faktisk var sukkerholdig, hvorfor det latinske ord mellitus ( honningsød ) blev tilføjet. Faktisk blev diagnosen diabetes mellitus i mange århundreder stillet ved, at lægen smagte på urinen. Vi skal helt frem til 1869, inden der kom fokus på bugspytkirtlens funktion. Det var den legendariske Paul Langerhans, der opdagede og lagde navn til de Langerhanske øer uden dog at kende deres funktion. Funktionen blev kædet sammen med diabetes i 1889, hvor man i et dyreforsøg 140 e.kr Aretaios fra Kappadokien gav sukkersyge navnet diabetes, det græske ord for hævert. Fokus på bugspytkirtlens funktion. Paul Langerhans opdagede og lagde navn til de Langerhanske øer, Diagnosen diabetes mellitus blev i mange århundreder stillet ved, at lægen smagte på urinen. 44 diabetes december 2008

45 fjernende bugspytkirtlen fra en hund, hvorefter den udviklede sukkersyge. Senere forbandt man sukkersygen med de Langerhanske øer og gav det magiske hormon navnet insulin, efter det latinske insula (ø). På den tid talte man ikke om type 1 og 2, men om en svær og en let form for diabetes. Og læser man de cirka 100 år gamle lægebøger med vores nuværende viden in mente, er det oplagt, at den svære form svarer til type 1 og den lette til type 2. At forstå diabetes på den måde var rimeligt i en tid, hvor den svære form udviklede sig hurtigt og medførte døden. I 1895 skriver man således, at den lette form (type 2) kan bringes til dvale ved et begrænset kulhydratindtag, imens den svære form (type 1) ikke reagerer på diæt. Tværtimod gennemløber den svære form en udvikling, hvor den syges modstandskraft nedbrydes, og hvor den syge svinder ind og dør inden for et halvt til tre år. I datidens sammenhæng før insulinet blev en behandlingsmæssig mulighed var den svære diabetes ligeså alvorlig som en kræftsygdom. Den havde desuden samme uhyggelige karaktertræk som en cancer, nemlig en ekstrem afmagring i terminalfasen. Da diabetes samtidig var en udbredt sygdom, der primært ramte børn og unge, satte den sig stærke spor i kulturen. I årtierne efter den store opdagelse af insulinet havde man stadig ikke klarlagt forskellen på det, vi i dag kalder type 1- og type 2-diabetes. I en lærebog for medicinere fra 1940 karakteriserede man således, det vi nu kalder type 2, som en godartet sygdom, der er lidet progredierende (fremadskridende, red.), og som fortrinsvis rammer ældre. En sygdom, hvor prognosen er god, hvis patienten holder diæt. Men lærebogen beskriver også den ondartede form (type 1),» Det er således en rimelig tese, at det er lykkedes at normalisere livet med type 1-diabetes i så stort et omfang, at det kan være svært at få opmærksomhed, når den langt mere udbredte type 2-diabetes skal opspores og forebygges der oftest rammer yngre, og hvor døden indtræder efter cirka to år, hvis insulinbehandling ikke påbegyndes. Når disse sider ved type 1-diabetes fremhæves, er det for at illustrere den enorme fremgang, som insulinets opdagelse og udvikling har været. En succes, der har medført, at type 1-diabetes ikke længere er en ondartet sygdom. Det er således en rimelig tese, at det er lykkedes at normalisere livet med type 1-diabetes i et så stort omfang, at det kan være svært at få opmærksomhed, når den langt mere udbredte type 2-diabetes skal opspores og forebygges. Den generelle opfattelse af diabetes er som følge af stadigt bedre insulin og behandlingsprincipper at det i dag er en relativt ufarlig sygdom. Succesen i behandlingen af type 1-diabetes har lejret sig i kulturen og har krydsreageret med og farvet den generelle forståelse af type 2-diabetes. Således hørte jeg forleden en 40-årig mand udbryde: Er det bare type 2-diabetes?, efter han havde været igennem flere undersøgelser på grund af almen utilpashed, tørst, hyppige vandladninger samt vægttab. I ventetiden havde han forestillet sig det værste og frygtet indtil flere sygdomme, blandt andet cancer Forskere fjernende i et forsøg bugspytkirtlen fra en hund, hvorefter den udviklede sukkersyge Den 23. januar blev insulinet med succes afprøvet på den 14-årige canadiske dreng Leonard Thompson, der var ved at dø af diabetes Frederick Banting fik Nobelprisen i medicin for opdagelsen af insulinet. diabetes december

46 forskning type 1 og 2 Pointen er, at selv om de to typer diabetes bærer samme navn, er de væsens forskellige. Det er formentlig først og fremmest den insulinafhængige type 1-diabetes, der er lejret i folks bevidsthed, mens type 2-diabetes stadig regnes som en mindre alvorlig sygdom, der slår ned i livets periferi. Den dag i dag bliver type 2-diabetes kaldt for gammelmandssukkersyge, selv af læger, der burde vide bedre. Betegnelsen gammelmandssukkersyge medvirker muligvis sammen med succes-historien omkring type 1-diabetes til at reducere alvoren af type 2-diabetes i befolkningens øjne. Paradoksalt i en tid hvor flere og flere oplever at få type 2-diabetes i en forholdsvis ung alder, og hvor dem med diabetes altså ikke udelukkende er gamle mænd. Cirka danskere lever med en type 1-diabetes, men cirka har type 2. Dertil kommer, at yderligere lever med sygdommen uden at vide det. Man regner desuden med, at op mod danskere har forstadier til type 2-diabetes. Fremskrives disse tal vil hver tredje dansker i fremtiden udvikle en type 2-diabetes i løbet af livet. Man kan derfor med rette tale om en diabetesepidemi. Disse tal fortæller, at forebyggelse eller tidlig opsporing af type 2-diabetes for nuværende må kaldes en fiasko. Så længe der ikke er en udbredt viden og indsigt i alvoren af type 2-diabetes, er det vanskeligt at argumentere for forebyggelse og opsporing. Sagen gøres imidlertid endnu mere kompleks af den sociale skævhed, der er i sygdommen. Der er ikke lighed i sundhed, når talen falder på type 2-diabetes. Den rammer skævt, og når den har ramt, er det dem med de korte uddannelser, der dør først. Type 2-diabetes er fortsat forbundet med livsstil. Forkert kost og manglende motion er centrale parametre, der via en tiltagende fedme øger risikoen for type 2-diabetes. Disse faktorer er imidlertid også forbundet til arvelighed. Risikoen for at udvikle type 2-diabetes hænger nemlig også sammen med flere forskellige overlevelsesgener, som stammer helt tilbage fra dengang, ur-mennesket løb over savannen, og hvor der var meget varierende mængder af mad. Dengang var det nødvendigt at spise meget, når der var adgang til føde. Dem, der var udstyret med de såkaldte overlevelsesgener, var specielt gode til at lægge på lager til dårlige tider. I dag, hvor der er fri adgang til mad, og hvor vi ikke løber på steppen, er overlevelsesgenerne en ulempe. De øger risikoen for overvægt og type 2-diabetes. I den rigeste del af verden har vi sejret over den daglige kamp for overlevelse. Denne succes og dens overflod af mad og fysisk inaktivitet er med diabetesepidemien vendt til en fiasko, med mindre vi alle forstår alvoren, og for en stund glemmer den succeshistorie, der knytter sig til type 1-diabetes. Når behandlingen af type 1-diabetes kan kaldes en succes, skal det ses i relation til udgangspunktet, nemlig at type 1 er en potentielt dødelig sygdom. Det estimeres således, at omkring 15 millioner mennesker i dag lever med insulinet som deres livline. Selvfølgelig er der stadig meget, vi kan gøre for mennesker med type 1-diabetes. Men med hensyn til type 2, skal vi først til at begynde. >> Af Kjeld Bruun-Jensen Seniorforsker i Diabetesforeningen Debat Er du enig med Kjeld Bruun-Jensen i, at diabetes generelt ikke betragtes som en særlig alvorlig sygdom? Og at type 2-diabetes er den svære form for diabetes? Læs mere på diabetes.dk og deltag i debatten Injektion af insulin med glassprøjte. Flere og flere får insulinpumpe. Den første pumpe gik i produktion sidst i 70 erne, men vi skal frem til 90 erne, inden insulinpumperne blev brugervenlige. Her ses pumpen med en kontinuerlig blodglukosemåler sammen med en trådløs sensor på maven. 46 diabetes december 2008

47 Nyhed! Til dig med insulinbehandlet Type 2 diabetes Hjælper dig med at forstå kostens indvirkning på blodsukkeret Skal ikke kodes Ergonomisk design Skærmmeddelelser på dansk LifeScan kundeservice: Telefon: (man-fre kl. 8-17) [email protected] OneTouch er et registreret varemærke, som tilhører LifeScan Inc. LifeScan Danmark / diabetes december

48 forskning nyt om forskning Hvor langt ned skal langtidsprøven? Flere type 2-diabetikere er døde i et amerikansk/canadisk studie, hvor det gjaldt om at få langtidsprøven ned under 6,0 procent hurtigst muligt. Professor, dr.med. Henning Beck-Nielsen understreger, at diabetikere bør have et individuelt behandlingsmål for deres langtidsblodsukker. Jo lavere et langtidsblodsukker, jo bedre. Sådan har den gængse opfattelse været længe, men nyere studier antyder, at blodsukkeret også kan komme for langt ned og dermed gøre mere skade end gavn. Et højt langtidsblodsukker øger risikoen for senkomplikationer, så man er i fare for at få nervebetændelse, problemer med synet, fødderne, nyrerne samt hjerte-kar-sygdom. Anbefalingerne for, hvor lavt langtidsblodsukkeret skal være, er derfor blevet lavere og lavere. Samler man resultaterne fra nogle af de nyeste studier, angiver de imidlertid, at et meget lavt langtidsblodsukker kan give en øget risiko for senere at udvikle hjerte-kar-sygdomme, kom det frem på den europæiske diabeteskongres EASD i Rom for nylig. En del af ACCORD-studiet (Action to Control Cardiovascular Risk in Diabetes) blev således stoppet, fordi der i en intensivt behandlet gruppe af type 2-diabetikere, hvor målet var at få HbA1c under 6,0 så hurtigt som muligt, var en 22 procent øget risiko for at dø af hjerte-kar-sygdom. Dette i forhold til den gruppe af diabetikere, som ikke blev behandlet intensivt, og som havde en HbA1c på cirka 7,5. Forskerne bag studiet har derfor vurderet, at en meget hurtig, intensiv reduktion af langtidsblodsukkeret til under 6,0 kan være skadeligt især for midalderende og folk med hjerte-kar-sygdom eller andre, der er i fare for at udvikle hjertekar-problemer. Den præcise årsag til den øgede andel af dødsfald kendes dog endnu ikke. Hældte på af medicin Professor, dr.med. Henning Beck-Nielsen, Odense Universitetshospital, er stærkt kritisk over for studiet, som han kalder etisk uforsvarligt og et studie, der aldrig ville være blevet tilladt i Europa. Han mener desuden ikke, at det var det lave HbA1c, der i sig selv var problemet og førte til dødsfaldene, men at det var den megen medicin, forsøgspersonerne fik. Medicinen førte til hypoglykæmi altså lave blodsukre. - Diabetikerne i forsøget fik både hjertemedicin, insulin og op til tre forskellige typer af tabletter for at få blodsukkeret ned i en fart. Der blev hældt på af medicin på forsøgspersonerne, og det er jo stupidt, når ingen ved, hvad det betyder, når medicinen virker i sammenhæng med hinanden. En hypotese er da også, at det var det ekstremt hurtige fald i langstidsblodsukkeret, der var skyld i dødsfaldene. Henning Beck-Nielsen er medlem af den internationale diabetesorganisation, International Diabetes Federation, der Anbefalingerne HbA1c, også kaldet langtidsprøven, fortæller, hvordan blodsukkeret i gennemsnit har ligget gennem de sidste to til tre måneder. Prøven er en simpel blodprøve, der udføres hos lægen. For at undgå senkomplikationer er anbefalingen, at type 1-diabetikere har en HbA1c på 7,5 procent eller under type 2-diabetikere har en HbA1c på 6,5 procent eller under 48 diabetes december 2008

49 netop nu er ved at komme med indstillinger til, om anbefalingerne til langstidsblodsukker-niveauerne skal forhøjes. Men det bliver ikke tilfældet, vurderer han. - Jeg tror, at værdien for type 2-diabetikere skal ligge, som den gør nu, nemlig på 6,5. Og at den fortsat skal være 7,5 for type 1-diabetikere. Den er højere for folk med type 1-diabetes, fordi de har større risiko for at opleve hypoglykæmi (insulinfølinger og insulinchok, red.). Når det er sagt, er det vigtigt, at folk har deres individuelle mål. Nogle type 1 ere trives fint med en HbA1c på 6,5, mens andre har svært ved at skulle ligge på 7,5. Nyopdagede diabetikere skal som regel have en lavere HbA1c end personer, der har haft diabetes i mange år og som måske lider af anden sygdom som eksempelvis åreforkalkning, uddyber han. Ifølge den danske behandlingsvejledning for type 2-diabetes er behandlingsmålet en HbA1c på 6,1. Dette er dog svært at opnå, og i en dansk klaringsrapport er det mere realistiske mål sat til 6,5. Henning Beck-Nielsen oplyser, at en styregruppe under Sundhedsstyrelsen arbejder på nye og enslydende retningslinjer. >> Af Malene Bagger Forskningskonsulent, ph.d. og Helen H. Heidemann Journalist i Diabetesforeningen Nyt om forskning Sygeplejersker stor hjælp for skolebørn Når en sygeplejerske er tilknyttet skolen, bliver langtidsblodsukkeret hos børn med diabetes forbedret. Især hos de børn, som har en svært regulerbar diabetes eller et højt langtidsblodsukker. Det viser et amerikansk studie. I studiet hjalp sygeplejersken børnene med at måle blodsukker og tage insulin igennem skoledagen. Studiet er dog baseret på blot 18 børn, som fik denne hjælp i tre måneder. Men ikke desto mindre viste studiet et klart fald i langtidsblodsukkeret efter de tre måneder. Børnene havde et langtidsblodsukker på 9 procent eller højere ved studiets start, og det faldt i gennemsnit med 1,6 procent-point. Hos 18 børn med ligeså høje langtidsblodsukre, som ikke fik hjælp med diabetes-regulationen i skoledagen, faldt langtidsblodsukkeret ikke. Forskerne konkluderer, at sygeplejerskerne udgør en vigtig ressource til at tage sig af børnenes behov i forhold til sygdommen, når de er i skole. Dette gælder også for andre sygdomme end diabetes. Journal of Pediatrics 153: , 2008 Godt at være bekymret Det kan være godt at være bekymret i det mindste, hvis man er i risiko for at udvikle type 2-diabetes. Det viser sig nemlig ifølge en canadisk undersøgelse, at personer, som havde tendens til bekymring, tidligere opfattede symptomer, som kunne skyldes type 2-diabetes, og i højere grad end mere ubekymrede personer gik til lægen for at få det undersøgt. De bekymrede personer havde nemlig et lavere langtidsblodsukker ved diagnosen end de ubekymrede som udtryk for, at sygdommen var blevet opdaget på et tidligere stadium. Da det er vigtigt, at type 2-diabetes bliver opdaget så hurtigt som muligt for at nedsætte risikoen for komplikationer, råder forskerne derfor til, at lægerne er opmærksomme på, at mindre bekymrede personer vil være mindre tilbøjelige til at opdage tidlige tegn på type 2-diabetes. Type 2-diabetes er netop kendetegnet ved, at symptomerne er svage og udvikler sig langsomt, hvorfor det kan være vanskelligt at opdage symptomerne. Psychosomatic Medicine 70: , 2008 Forskningskonsulent, ph.d. Malene Bagger, Diabetesfor enin gen, har her udvalgt nogle af de nyeste forskningsresultater inden for diabetes. diabetes december

50 spørg om diabetes brevkassen Spørg om diabetes Erhvervskørekort er svært at få Min onkel har haft type 1-diabetes i over 22 år og har kørt lastbil i mange år. Nu har han fået tilbud om at køre erhvervskørsel, men har tidligere fået at vide, at han ikke kunne få erhvervskørekort på grund af diabetes. Hvordan er reglerne egentlig? Merete Svar: Som insulinbehandlet diabetiker får man kun i ganske særlige tilfælde udstedt stort kørekort og erhvervskørekort, og det sker på baggrund af en lægelig vurdering. Det er som hovedregel embedslægen, der kommer med vurderingen på baggrund af en helbredsvurdering foretaget af ansøgerens egen læge. Embedslægen vil ofte sende sagen videre til Sundhedsstyrelsens Enhed for Tilsyn, når det gælder diabetikere i insulinbehandling. Sundhedsstyrelsen har over for Diabetesforeningen angivet, at der til diabetikere i insulinbehandling kun gives erhvervskørekort med ret til personbefordring i forhold til taxakørsel og i givet fald altid i en tidsbegrænset periode. Der gives ikke erhvervskørekort til buskørsel. Din onkel kan derfor i sin tid godt have fået et stort kørekort, men være blevet afvist til et erhvervskørekort. Du kan se reglerne for udstedelse af kørekort til diabetikere på Diabetesforeningens hjemmeside diabetes.dk. Klik under fanebladet Livet med diabetes. Charlotte Rulffs Klausen Graviditet kan forværre komplikationer Jeg er 37 år og har haft type 1-diabetes i 15 år. Jeg har forhøjet blodtryk og forhøjet kolesterol, og mine nyrer er begyndt at udskille for meget æggehvidestof. Min langtidsprøve lå sidste gang på 7,1. Mit spørgsmål er: Kan jeg blive gravid igen, uden at det forværrer min situation? Jeg vil rigtig gerne have et barn mere, før det er for sent. Men det er det måske allerede? Beate Svar: Har man svære komplikationer i form af for eksempel øjen-baggrundsforandringer (retinopati) eller nedsat nyrefunktion (nefropati), kan en graviditet forværre disse tilstande. Det er derfor vigtigt at vide, hvor meget æggehvidestof du udskiller, og om du også har øjenkomplikationer. Mit råd er derfor, at du i samråd med din diabeteslæge får en samlet vurdering af dine komplikationer og en vurdering af en eventuel risiko i forbindelse med en graviditet. Diabetespatienter har en øget risiko for at føde børn med misdannelser. Man anbefaler, at langtidsprøven i månederne op til, at man bliver gravid og under graviditeten, ligger under 6,5 procent og gerne i området 6-6,5. Det vil sige et målt blodsukker på mellem 4 og 6 mmol/l og værdier efter måltider på mellem 4 og 7, uden at alvorlige insulintilfælde opstår. Har du disse værdier, er risikoen for misdannelser heldigvis minimal. Søren Urhammer Brevkassepanelet Lægen Søren Urhammer Overlæge dr.med. på Endokrinologisk Afdeling på Frederiksberg Hospital Psykologen Anne Hvarregaard Mose Klinisk psykolog på Århus Universitetshospital, Skejby Sexologen Annamaria Giraldi Læge og ph.d. på Sexologisk Klinik på Rigshospitalet 50 diabetes december 2008

51 Må jeg spise honning? Jeg er 70 år og har fået type 2-diabetes, som er velreguleret ved hjælp af tabletter. Vil det være skadeligt at spise honning, som jeg har holdt meget af alle dage? Jens-Peter Svar: Tidligere frarådede man mennesker med diabetes at spise sukker. Anbefalingerne er ikke længere helt så restriktive. Man kan godt spise sukker i mindre mængder svarende til højst 50 gram tilsat sukker om dagen og gerne fordelt ud på dagens måltider. Honning giver stort set samme blodsukkerstigning som sukker. 1 tsk. honning vejer ca. 5 gram. Lisa Heidi Witt Hvor tit skal jeg måle? Jeg har i sidste medlemsblad læst, at langtidsblodsukkeret skal tjekkes men hvad er et langtidsblodsukker? Jeg har investeret i en blodsukkermåler, men hvor tit skal jeg måle? Jeg har type 2-diabetes og vil også gerne vide, hvilke senkomlikationer man skal undersøges for. Nybegynderen Svar: Dine spørgsmål er helt essentielle i forståelsen for og behandlingen af diabetes, og du burde være blevet gjort bekendt med disse af din læge. I modsat fald er en ordentlig kontrol og behandling af sygdommen vanskelig for ikke at sige umulig. Langtidsprøven, sladrehanken eller HbA1c, som er den faglige betegnelse, er et udtryk for det gennemsnitlige blodsukker de foregående to til tre måneder og er et meget vigtigt mål for, hvordan blodsukker-regulationen er. Det er en simpel blodprøve. For type 2-diabetikere bør HbA1c ligge på eller under 6,5 procent. Er du acceptabelt reguleret og kun får diæt eller tabletter, er måling af fasteblodsukker en til to gange ugentligt som regel tilstrækkeligt. Søren Urhammer Læs om screening af senkomplikationer på side Læs om HbA1c under Nyt om forskning på side 48 Konflikt skaber fod-problemer Jeg benytter en nyuddannet fodterapeut, der kommer i mit hjem, men kan ikke få tilskud fra kommunen, fordi hun ikke har et ydernummer. Hvorfor kan hun ikke få det? Inger Svar: Fodterapeuternes Landsforening og regionernes forhandlingsudvalg kan ikke blive enige om, hvor stort et honorar fodterapeuterne skal have for deres arbejde. Konsekvensen er, at der i tre år ikke har været en overenskomst. Det betyder blandt andet, at man som diabetiker selv skal bede om tilskud hos kommunen, og at egenbetalingen er større. Sundhedsloven fastslår refusion på 60 procent, men de fleste diabetikere får kun 50 procent som en konsekvens af konflikten. Et ydernummer tildeles af regionen (sygesikringen før 2007) til en behandler, der har overenskomst med det offentlige, og hvor vi som borgere derfor kan få tilskud, helt eller delvist. På grund af konflikten gives der ikke nye ydernumre, og diabetikere kommer derfor i klemme. Foreningen har igen for nylig været i kontakt med de to parter i konflikten i håb om, at den kan afsluttes. Foreløbig uden held, men vi har ikke opgivet. Signe Hasseriis Diætisterne Susanne Elman Pedersen og Lisa Heidi Witt (th.) Diabetesforeningens diætister Socialrådgiveren Signe Hasseriis Juristen Charlotte Rulffs Klausen Diabetesforeningens socialrådgiver og jurist Mail dit spørgsmål til [email protected] eller send et brev til Diabetesforeningen Mrk. Brevkassen Skindergade 38, Købemhavn K diabetes december

52 fra foreningen verdens diabetes dagen Verdens Diabetes Dagen 2008 Fotograf: Bjarke Ørsted Københavns Rådhus blev klokken 16 oplyst i den blå farve, der sammen med den blå ring er FN-symbolet på Verdens Diabetes Dagen. Fredag den 14. november var det Verdens Diabetes Dag. Den officielle FN-mærkedag blev markeret overalt i verden også på Rådhuspladsen i København, hvor forbipasserende i Diabetesforeningens telt kunne få sig en tur på kondicyklen eller spille spil med fokus på motion. Se flere billeder og læs mere om dagen på diabetes.dk Diabetesforeningens protektor H.K.H. Prins Joachim blev modtaget i Tivoli af adm. direktør Henrik Nedergaard (tv.) og formand Allan Flyvbjerg. 52 diabetes december 2008

53 Et godt sted at starte din nye livsstil Prins Joachim, Allan Flyvbjerg og Henrik Nedergaard sammen med de 12 legatmodtagere. Millioner til forskning Diabetesforeningen uddelte fire millioner kroner til diabetesforskning på Verdens Diabetes Dagen. Diabetesforeningens protektor, Hans Kongelige Højhed Prins Joachim, overrakte pengene på restaurant The Paul i Tivoli. Diabetesforeningen havde valgt at støtte 12 forskningsprojekter inden for fire forskellige områder. Modtagerne var: Forebyggelse Overlæge, adjungeret professor Allan Arthur Vaag, Steno Diabetes Center, kroner: DNA-påvirkning i fosterlivet kan påvirke risikoen for type 2-diabetes. MD, ph.d. Maria Antonova, Københavns Universitet, kroner: Beskyttelse af insulinproducerende celler hos type 1-diabetikere med en kombination af tarmhormon og betændelseshæmmende stof fra reagensglas til patient. 1. reservelæge, ph.d. Søren Gregersen, Århus Sygehus, kroner: Immunforsvar og fedtforbrænding efter indtagelse af fedtrige måltider hos raske personer familiært disponeret for type 2-diabetes. Type 1-diabetes Professor, dr.med. Flemming Pociot, Steno Diabetes Center, kroner: MicroRNA en ny sygdomsmekanisme ved betacelledød. Ph.d.-stud. Ann Dorte Storm Pørneki, Syddansk Universitet, kroner: Udvikling af insulin-producerende celler fra humane embryonale stamceller. Professor Søren Buus, Københavns Universitet, kroner: Identifikation, analyse og udnyttelse af T-celle receptorer fra enkelte celler. Type 2-diabetes Speciallæge, dr.med. Tina Vilsbøll, Herlev Hospital, kroner: Nervesystemets betydning for virkningen af tarmhormonet GLP-1 på appetit og fødeindtagelse. Professor, overlæge, dr.med. Sten Madsbad, Hvidovre Hospital, kroner: Effekten af maveoperation på glukosestofskiftet hos type 2-diabetikere. Professor, MD, ph.d. Torben Hansen, Steno Diabetes Center, kroner: At finde de gener, der giver arvelig former for diabetes for at få bedre diagnostik, behandling og forebyggelse. Komplikationer Overlæge Helene Nørrelund, Regionshospitalet Viborg, kroner: Optimering af blodsukkerkontrol hos diabetikere med hjertesvigt effekt på hjertefunktion og skeletmuskulatur. Læge Sumarra Akram, Bispebjerg Universitetshospital, kroner: Virkning af tarmhormonet GLP-1 og dennes nedbrydningsprodukt på de små blodkar. MD, afdelingsleder Lise Tarnow, Steno Diabetes Center, kroner: Nervebetændelse og åreforkalkning hos patienter med type 1-diabetes. Redskaber til at håndtere diabetes Forårskurser 4, 6, 7 og 13 uger. 14 dage i august Ring efter brochure diabetes december

54 fra foreningen motivationsgrupper Kan du give et spark bagi? Når diabetikere melder sig ind i en motivationsgruppe, vil de typisk gerne have et spark bagi, fortæller Vejle-instruktør Leif Petersen. Diabetesforeningen efterlyser nu flere instruktører til at øge motivationen til et sundere liv blandt diabetikere. Fra direktør med usund livsstil for montører hos TDC til aktiv instruktør for Diabetesforeningens motivationsgruppe i Vejle med 20 deltagere. Leif Petersens liv har taget noget af en drejning over de seneste cirka otte år. Det skyldes ikke alene, at han er gået på pension, men især at han har fået diabetes. Tidligere boede han på hotel omkring 100 dage om året på grund af sit job, spiste forkert og dyrkede ikke motion. Trods flere løftede pegefingre til det årlige helbredstjek på sin arbejdsplads om, at han var i risiko for at udvikle type 2-diabetes, tog han det ikke alvorligt. Da han fik diagnosen for syv år siden, vidste han heller ikke noget særligt om sygdommen. Men siden da er han blevet meget klogere og for tre år siden fik det ham til at melde sig som instruktør for Diabetesforeningens motivationsgrupper. - Jeg fik lyst til at blive instruktør, fordi min diabetes havde givet mig et godt liv. Faktisk har det været mit held, at jeg fik diabetes. Jeg har ændret min livsstil totalt, dyrker motion hver dag og spiser helt anderledes end tidligere. Jeg vil gerne give min viden om diabetes videre til andre, for det er en farlig sygdom, men samtidig er det vigtigt for mig, at man i modsætning til sygdomme som sklerose eller kræft rent faktisk kan gøre noget for at påvirke sin egen fremtid og vælge imellem at få et godt liv eller et liv med senkomplikationer, siger Leif Petersen. Leif Petersen ude at gå stavgang. Arkivfoto: Bo Amstrup Tilmelding som instruktør eller deltager i en motivationsgruppe [ ] Ja, jeg er interesseret i at blive instruktør i en motivationsgruppe. (Evt. medlemsnr.: ) [ ] Ja, jeg er interesseret i at deltage i en motivationsgruppe. (Evt. medlemsnr.: ) Fødselsdato: Diabetes konstateret: Navn: Evt. pårørende: Adresse: Postnr.: Kommune: Tlf.: By: Region: Kuponen sendes til: Diabetesforeningen Rytterkasernen Odense C Mrk. motivationsgruppe 54 diabetes december 2008

55 Han ved om nogen, at det kan være svært at leve efter diabetes-bogen i en travl hverdag med job og familie, men han opfordrer sine deltagere i motivationsgruppen til ikke at gå på kompromis med deres velvære. På sit nuværende hold har han 20 deltagere, hvor den yngste er 35 år, den ældste 78. Fælles for dem er, at de søger motivationen til at ændre livsstil. - De fleste vil godt have et spark bagi. De vil gerne vide noget om mad i forhold til diabetes, og de vil gerne motionere. Men det er så pokkers svært at gøre det alene, og derfor kommer de. Og når først vi har fået gummistøvlerne på og er kommet ud i skoven, så går snakken, og inden vi ser os om, har vi gået en lang tur, og folk kommer glædesstrålende og siger, at nu vil de prøve at gå en halv time hver dag, fortæller Leif Petersen. suh Diabetesforeningen har brug for flere instruktører over hele landet. Har du lyst til at følge i Leif Petersens fodspor, så kan du nu melde dig til Diabetesforeningens instruktørkurser, der begynder i februar. diabetes Vi ER billigst! Kun kr. pr. pers. i lejlighed Weekend i Nordjylland Feriehotel Tannishus Det 3-stjernede badehotel Tannishus ligger i badebyen Tversted ved Vesterhavet. I bor bare 200 meter fra en af landets bredeste sandstrande. For golfspilleren er Nordjylland et smørhul. Udflugter og seværdigheder: Nordsømuseet i Hirtshals (14 km), Den Tilsandede Kirke (30 km), Ørnereservatet (8 km), Skagen (35 km) og Aalborg (73 km). Fredage frem til Du sparer op til kr. 274,- Vi ER billigst! Meld dig som instruktør Til februar starter Diabetesforeningen nye kurser for folk, der gerne vil være instruktører i en motivationsgruppe. Vil du vide mere, så ring til Lene Jørgensen i Diabetesforeningen på tlf Du kan også melde dig direkte ved at bruge tilmeldingsblanketten på modsatte side eller gå på diabetes.dk under Livet med diabetes og læs mere om motivationsgrupperne og instruktørkurser. Kurserne er fordelt på fire dage og varer i alt 30 timer. Første gang er i februar og sidste gang er i juni. Kurset er gratis, og Diabetesforeningen betaler transportudgifter. Om motivationsgrupperne En motivationsgruppe kører over tre måneder, hvor gruppen mødes en gang om ugen. Man mødes blandt andet for at motivere og støtte hinanden til en sundere livsstil, for eksempel ved at gå ture og lave sund mad sammen. Det er gratis at deltage. Dog skal gruppen selv betale for de råvarer, der bliver brugt til madlavning. De næste motivationsgrupper starter i januar/februar Weekend i Ebeltoft Ebeltoft Park Hotel Det 3-stjernede Ebeltoft Park Hotel ligger ved Ebeltoft Vig, 100 m fra stranden og tæt ved centrum. Besøg Fregatten Jylland, Ebeltoft Zoo og Safari, Kalø Slotsruin (19 km) og Kattegatcentret (28 km). Fredage i perioden Kun kr. 799,- 799,- pr. pers. i db. vær. Kan bestilles t.o.m Transport indgår ikke i prisen. Inkl. slutrengøring. Ekspeditionsgebyr maks. kr. 79,-. Bestil online og spar kr. 10,- på gebyret. Med forbehold for udsolgte datoer, trykfejl og specialtilbud. Be sparel sen er i forhold til hotellets vejledende normalpris med forbehold for specialtilbud. DTF travel diabetes diabetes december

56 fra foreningen børnefamiliekurser Kristine Schmidt fra Århus og Katrine Trasborg fra Hinnerup var i år på kursus med deres familier. Kom på kursus Diabetesforeningen tilbyder hvert år børn, unge og deres familier at komme på kursus. Se på skemaet til højre hvornår og hvilke kurser du og familien kan komme på. Der er børne-familiekurser samt kurser, hvor de årige eller årige deltager uden forældre. Specialkurset i 2009 er for børn med type 2-diabetes eller overvægtige børn, der har type 1-diabetes. Diabetesforeningen tilbyder også pladser på SportsCamp for de årige i henholdsvis Farum og Vejen. På sportslejren arrangeret af Team Carlsberg Sport er der tilknyttet diabetessygeplejersker, som sørger for, at børn og unge med diabetes trygt kan være med. Se mere på sportscamp.dk Hvis dit barn er opført som medlem af Diabetesforeningen, vil han eller hun sidst på året modtage kursusfolderen med beskrivelse af kursustilbuddene. Hvis det er dig som voksen, der er medlem, skal du ringe på tlf og bede om at få folderen tilsendt. På de regionale kurser er der en egenbetaling på 250 kr. pr. deltager. Tilmelding skal ske via diabetes.dk. Klik under fanebladet Diabetesforeningen og dernæst på Kurser. 56 diabetes december 2008

57 Region Nordjylland Tidspunkt Sted 0-7-årige maj 2009 Hjørring Vandrehjem 8-12-årige august 2009 Hjørring Vandrehjem Region Midtjylland Tidspunkt Sted 0-7-årige maj 2009 Hadsten Højskole 8-12-årige august 2009 Hadsten Højskole Region Midtjylland & Syddanmark Tidspunkt Sted 8-12-årige september 2009 Danhostel Fredericia Region Syddanmark Tidspunkt Sted 0-7-årige juni 2009 Danhostel Ribe 8-12-årige september 2009 Danhostel Ribe Region Sjælland Tidspunkt Sted 8-12-årige august 2009 Svenstrupgård, Korsør Region Hovedstaden Tidspunkt Sted 0-7-årige (også for Region Sjælland) juni 2009 Danhostel Ishøj 8-12-årige september Danhostel Ishøj Landsdækkende kursus Tidspunkt Sted Kan Selv: årige august 2009 Ahl Hage ved Ebeltoft på Mols Ungdomskursus: årige august 2009 Glamsdalen, Fyn Specialkursus for hele familien september 2009 Svenstrupgård, Korsør PODEXINE Beskyttende og nærende fodcreme til diabetikere til daglig forebyggende pleje. Udviklet i samarbejde med diabetologer. Giver intens næring og fremmer genopbygningen af huden. Hjælper huden med at forsvare sig mod ydre påvirkninger. NYHED til diabetikere Vichy forhandles på apoteket, hvor du får kvalificeret vejledning om fod- og hudpleje. VICHY. KILDEN TIL SUND HUD Lav din personlige hudanalyse på Consumer Care Center tlf diabetes december

58 Spis Vel Lev Vel 26/08/08 11:51:10 Meld dig ind nu og få en gratis kogebog Meld dig ind i Diabetesforeningen inden 1. januar Dit kontingent for resten af 2008 er kun 75 kr. Du får medlemsbladet og alle medlemsfordelene + Diabetes foreningens nye kogebog Spis vel lev vel gratis. * Som medlem af Diabetesforeningen får du: Personlig rådgivning Få adgang til personlig rådgivning hos Diabetesforeningens diætister, socialrådgiver, læge, psykolog, sexolog og jurist Ja tak, jeg vil gerne meldes ind i Diabetesforeningen Almindeligt medlemskab: 200 kr. (Medlemskab for resten af 2008: 75 kr.) Pensionist/efterlønner: 120 kr. (Medlemskab for resten af 2008: 65 kr.) Unge ml. 18 og 30 år: 125 kr. (Medlemskab for resten af 2008: 65 kr.) + evt. bidrag I alt kr. Medlemsbladet diabetes Modtag medlemsbladet seks gange årligt et blad fyldt med inspiration og indspark til et lettere liv med diabetes Rabat på bøger, pjecer og fitness Bestil kogebøger og pjecer på Diabetesforeningens web shop på diabetes.dk og få medlemsrabat Navn: Adresse: Post-nr.: Telefon: By: Mobil: Med et medlemskab af Diabetesforeningen støtter du en forening, der taler din sag Jo flere vi er i Diabetesforeningen, jo stærkere står vi, når vi taler for bedre vilkår for alle med diabetes. Meld dig ind og gør noget godt for dig selv samtidig med at du støtter diabetessagen. Meld dig ind nu på diabetes.dk eller brug tilmeldingskuponen. *Tilbuddet gælder i perioden 1. oktober 2008 til 1. januar 2009 og forudsætter, at du melder din kontingentbetaling til Betalingsservice. Ean.nr. (offentlige virksomheder): Fødselsdato: Type 1 Type 2 Kuponen skal sendes eller faxes til: Diabetesforeningen Rytterkasernen Odense C Tlf Fax diabetes december 2008

59 Heftig debat om tilskud Kostrapport er blevet kritiseret for at være blevet til på et for tyndt grundlag. Diabetesforeningen følger sagen tæt. En omdiskuteret rapport fra DTU Fødevareinstituttet fastslog i august, at prisforskellen mellem den mad, diabetikere bør spise, og almindelig sund mad, er skrumpet ind fra cirka 400 kroner om måneden til cirka 100 kroner om måneden. Den konklusion har vakt både harme og frustration hos en række diabetikere. Det har nemlig betydet, at de har mistet et tilskud efter servicelovens paragraf 100 på kroner om måneden til at dække merudgifter, som de kunne sandsynliggøre at have på grund af deres diabetes. Merudgifter ifølge paragraf 100 er for eksempel mad, medicin og transport men ikke behandling. Man er tilskudsberettiget, hvis man er mellem 18 og 65 år, har en insulinkrævende diabetes og kan dokumentere, at man har merudgifter på mindst 500 kroner om måneden. Men efter at mad-satsen er faldet fra cirka 400 til 100 kroner om måneden, har de fleste diabetikere altså mistet tilskuddet, fordi de ikke længere har kunnet påvise merudgifter for et beløb på 500 kroner om måneden. Kritik af rapport Rapporten fra DTU Fødevareinstituttet blev kort efter offentliggørelsen kritiseret for at være lavet på for tyndt et grundlag. Diabetesforeningen følger sagen tæt. Du kan læse mere på diabetes.dk, hvor du også kan finde link til, hvilke konsekvenser kostundersøgelsen har. Automatisk kodning = Automatisk sikkerhed Ved bestilling af GLUCOCARD X-METER intropakke inden den 23. december 2008 medfølger en sikkerhedsgave, helt uden beregning! Yderligere information: Susanne Staugaard, tlf [email protected] 12 mm diabetes december

60 fra foreningen gruppelivsforsikring Annonce1/2 f2 side fagblade1.qxd 11/02/08 13:52 Side 1 Armproteser Benproteser Bandager til arme og ben Lycradragter Hårde og bløde korsetter Specialhjelme og halskraver Benstativer og kapsler Vi hjælper dig på vej Hos Ortos AS ved vi meget om, hvordan det er at leve med en protese eller en anden form for kropsbåret hjælpemiddel. Uanset hvilken form for hjælp, du har brug for, så er vi der for dig. Ortos AS er et nyt navn i bandagistbranchen, men du kender os alligevel. I årevis har vi arbejdet i faget som autoriserede bandagister. Vi har stor erfaring med samarbejde i tværfaglige teams på landets sygehuse og institutioner. Vi samarbejder med din læge og din fysioterapeut Vi udvikler og tilpasser det hjælpemiddel, som giver dig størst mulig frihed og støtte Vi lærer dig at bruge og leve bedst muligt med dit hjælpemiddel Vi finder nye løsninger, når dit behov eller produktmulighederne ændrer sig Behandlingsbandager Kompressionsstrømper Specialsyet fodtøj Specialindlæg - Kvalitet i bevægelser Børstenbindervej Odense M Telefon Fax [email protected] Sognevej 25 - Bygning Brøndby Telefon Fax [email protected] Få en gruppelivsforsikring Diabetesforeningen kan tilbyde en gruppelivsforsikring for medlemmer mellem 18 og 50 år, som har diabetes. Grundforsikringen giver adgang til en supplerende ordning med yderligere dækning. Den årlige præmie for grundforsikringen er på 125 kr. for Din ægtefælle eller samlever gennem mindst seks måneder kan også være med, hvis han/hun er selvstændigt medlem af foreningen. Det er et krav, at betalingen af præmien tilmeldes PBS. Forsikringen er aftalt med Eurolife, en del af forsikringsselskabet Zürich. Aftalen er kommet i stand gennem det danske mæglerfirma, dahlberg assurance brokers a/s, og Diabetesforeningen vurderer ordningen til at være i særklasse for personer med diabetes. Gruppelivsforsikringen omfatter: 1. en grundforsikring med en dækning på kr. I sig selv ikke et stort beløb, men det er nøglen til, at du kan få 2. en supplerende ordning, som kan gå helt op til 1 mio. kr. på meget gode vilkår. Send nedenstående kupon til: Diabetesforeningen, Rytterkasernen 1, 5000 Odense C, mærket forsikring eller mail samme information til [email protected] Læs om forsikringen og den supplerende ordning på diabetes.dk under fanebladet Diabetesforeningen. Eller kontakt Jonny Elisabeth Hansen hos dahlberg assurance brokers a/s på tlf [ ] Jeg er diabetiker og ønsker at tegne grundforsikringen for gruppeliv Navn: Adresse: Medlemsnr.: Postnr. og by: Registreringsnr.: Kontonr.: Cpr. nr. (på kontohaver): 60 diabetes december 2008

61 LEGATER Søg legater Diabetesforeningen administrerer en lang række legater. Få de nødvendige ansøgningsskemaer ved at ringe på tlf eller klik ind på diabetes.dk under fanebladet Diabetesforeningen, hvor du også kan finde yderligere information om blandt andet følgende legater: Hvad var insulinet uden Hvad insulinsprøjten? var insulinet uden insulinsprøjten? Ane Sofie Andersens Mindelegat kan søges til børn med diabetes i alderen indtil det fyldte 14. år. Ansøgningsfrist: 15. januar. Udbetalingsdato: 3. februar. Kirsten Dyrløv Madsens Legat gives til forsknings- og udviklingsprojekter, der har direkte helbredsmæssig betydning for børn eller unge med diabetes samt til publikationer om diabetes, der kommer børn og unge til gode. Desuden kan værdigt trængende børnefamilier søge. Legatportionerne varierer. Ansøgningsfrist: 1. februar. Udbetalingsdato: 10. maj. Legatuddelinger Der har været legatuddeling fra Den Sociale Fond pr. 30. september 2008: 36 har fået afslag, 18 har fået en legatportion. Der er uddelt i alt kr. Desuden har der 1. september 2008 været uddeling fra: Boet efter Christine Wester med kr. til èn ansøger. Legatet til støtte for diabetesramte børn og unge med kr. til seks ansøgere. Redaktør Otto Petersens Mindelegat med kr. til seks ansøgere. Sven Wellejus og Kirstine Svenssons Mindelegat med kr. til syv ansøgere. Aage Caspersens Legat med kr. til 15 ansøgere. Else Qvist Pedersens Fond med kr. til 13 ansøgere. Tømrermester Axel Kastrup-Nielsen og hustru Eva Kastrup-Nielsens Legat med kr. til 27 ansøgere. 81 har modtaget afslag på ansøgning om støtte. Mere end 80 års erfaring og ekspertise Mere end 80 års erfaring og ekspertise BD Micro-Fine + 5 mm BD Micro-Fine + 5 mm Kortere findes ikke! Kortere findes ikke! BD, BD Logo and all other trademarks are the property of Becton, Dickinson and Company BD. BD, BD Logo and all other trademarks are the property of Becton, Dickinson and Company BD. Helt tilbage til 1924, hvor BD introducerede sin første sprøjte, specielt fremstillet til injektion af insulin. Helt tilbage til 1924, hvor BD introducerede sin Over første tiden sprøjte, har specielt BD fortsat fremstillet udviklingen til injektion af af kvalitetsprodukter insulin. og de seneste år er nålene blevet finere, tyndere og kortere. Over tiden har BD fortsat udviklingen af Vores kvalitetsprodukter formål er at hjælpe og de seneste millioner år af er mennesker nålene blevet med diabetes finere, til tyndere at injicere og insulin kortere. nemt og sikkert. Vores formål er at hjælpe millioner af BD mennesker MicroFine + med diabetes penkanyler til at passer injicere til insulin alle insulinpenne nemt og sikkert. og er derfor et nemt og naturligt valg for brugerne. BD MicroFine + penkanyler passer til alle insulinpenne og er derfor et nemt og naturligt valg for brugerne. BD Medical Diabetes Care Park Allé Brøndby Tel: BD Medical Diabetes Care Fax: Park 43 Allé Brøndby Tel: Fax: diabetes december

62 ACCU-CHEK, SOFTCLIX and LIVE LIFE. THE WAY YOU WANT. are trademarks of Roche Roche Diagnostics Det eneste alt-i-ét blodsukkerapparat, hvor alle brikkerne falder på plads Lysende og tydelige karakterer Tromle med teststrimler Aftagelig fingerprikker ACCU-CHEK Compact Plus Frihed til det hele... Det eneste blodsukkerapparat som er beregnet til måling med én hånd. Alt-i-ét: Tromle med 17 teststrimler. Lysende og tydelige karakterer. Aftagelig fingerprikker. Enkel og nem måling. Alt du behøver - i ét apparat Alt-i-ét apparat Tromle med 17 teststrimler Roche Diagnostics A/S Industriholmen Hvidovre 62 diabetes december Tlf

63 NOTER Vil du have et skattefradrag? Diabetesforeningen har i løbet af 2008 modtaget mange pengebidrag til foreningens arbejde. Tusind tak til alle jer, der har støttet os i at hjælpe de mange danskere, der har diabetes. Hvis du i løbet af 2008 har givet gaver til Diabetesforeningen på minimum 500 kr., har vi brug for dit cpr-nummer til indberetningen til SKAT. Som følge af nye regler, der trådte i kraft 1. januar 2008, er det nu den forening, der modtager gaver, der skal indberette alle beløb på over 500 kr. til SKAT, så giveren får glæde af skattefradraget. Der kan maksimalt fradrages kr. i 2008, og det får du, når du samlet har givet gaver for kr., idet de første 500 kr. (bundfradrag) ikke er fradragsberettigede. Bemærk, at beløb, der gives på Gavebrev, er fuldt fradragsberettigede. Oplys venligst dit cpr-nummer på tlf eller på mail: [email protected] senest 1. januar Kursus for voksne diabetikere Køge Lokalkomité arrangerer den maj 2009 et weekendkursus for voksne type 1- og 2-diabetikere. Alle uanset bopæl kan deltage, og man må gerne tage en ledsager med. Kurset foregår på Musholm Bugt Feriecenter i Korsør. Det koster 950 kr. pr. person i et to rums-værelse. Der vil være indlæg fra sygeplejerske Anna Grethe Bengsten og diætist Birthe Palmvig. Yderligere information og tilmelding til Johnna Andersen, tlf Mail: [email protected] Hjertesuk Husk at forny dit medlemskab af Diabetesforeningen i tide. Betaler du dit kontingent inden den 15. december, behøver Diabetesforeningen ikke bruge midler på unødig administration, men kan i stedet bruge pengene til gavn for diabetessagen. Indbetalingskortet til kontingentet finder du vedlagt dette blad. Socialrådgiveren Signe Hasseriis træffes mandage og torsdage fra kl på tlf Du kan også maile til hende på [email protected] Diætisterne Lisa Heidi Witt og Susanne Elman Pedersen træffes mandag til torsdag fra kl på tlf Du kan også maile til dem på [email protected] Ring og få råd Brug for at snakke? Så ring til diafonen: Diabetesforeningens panel af erfarne diabetikere. Har du selv diabetes, eller er du pårørende? Alle kan ringe og få et godt råd. Spørg om højt og lavt blodsukker. Gravi ditet. Angst. Arbejde. Adoption. Nedtrykthed. Fødder. Føling. Sex. Neuropati. Smerter og træthed. Eller, hvad du ellers har på hjerte [email protected] diabetes december

64 fra foreningen motion reportage Vil du være med til at forme fremtiden? Ny arvelov Måske har du lyst til at støtte Diabetesforeningens arbejde ved at betænke foreningen en del af din formue. Er det tilfældet, skal du oprette et testamente. Arveloven sikrer, at din arv fordeles blandt de familiemedlemmer, som har arveret efter dig. Den nye arvelov, der trådte i kraft 1. januar, betyder dog, at du i et testamente har større råderet over din formue end tidligere. Du har nu mulighed for at betænke en humanitær organisation med op til 75 procent af din formue. Har du ingen tvangsarvinger, er du fri til at bestemme over hele din arv hvis ikke du har oprettet testamente i det tilfælde tilfalder arven staten. Læs mere om de nye arveregler på diabetes.dk Din støtte gør en forskel Den støtte, vi får som arvebidrag, er helt afgørende for vores indsats. Testamentariske gaver udgør nemlig omkring en tredjedel af de midler, vi bruger i vores arbejde. Diabetesforeningens forskningsindsats er målrettet fire områder: At finde en kur mod diabetes, behandling af diabetes, årsager til udvikling af diabetes og forebyggelse heraf samt hvordan man lever bedst muligt med diabetes. Diabetesforeningen er fritaget for arveafgift, så hele din gave vil blive brugt til at hjælpe mennesker med diabetes, og du bestemmer naturligvis selv, hvilke områder af Diabetesforeningens arbejde du ønsker at betænke. Vi er taknemmelige for alle bidrag. For mere information kan du kontakte Diabetesforeningen på telefon eller på mailadressen [email protected]

65 Spis Vel - Lev Vel Spis Vel Lev Vel Diabetesforeningen har udviklet en ny opskriftsbog, der henvender sig til personer med diabetes og alle andre, der ønsker at leve sundt. Udover 30 spændende opskrifter på hverdagsretter indeholder bogen også gode råd til sammensætning af dagens måltider og tips til tilberedning af maden. Bogen har i november og december været til salg i Føtex-butikker landet over. Fra 1. december er bogen til salg hos Diabetesforeningen. stk. Spis Vel - Lev Vel Indeholder kostråd og 30 lækre opskrifter Pris 40/50 kr. Kogebog_Omslag.indd 1 13/10/08 12:31:38 Indsend til: Diabetesforeningen Rytterkasernen Odense C Tlf Fax Medlemsnummer: Navn: Adresse: Postnr. By: Ean nr.: Forsendelsen for medlemmer er 29,50 kr. og for ikke-medlemmer pålægges yderligere et ekspeditionsgebyr på 20 kr. Hvis medlemsnummeret ikke påføres, vil det være ikke-medlemsprisen, der faktureres. diabetes december

66 fra foreningen Bestillingsliste stk. Julemad kager og konfekt Opskrifter på julemad, julebag og andre søde sager samt gode råd til julemiddagen. Pris 30/50 kr. stk. Kager der smager Opskrifter på gærkager, scones, formkager, lagkager, roulader, småkager og desserter. Pris 30/50 kr. stk. Dejlige desserter 43 opskrifter på desserter med mindre fedt og sukker. Pris 30/50 kr. stk. Let mad Spændende og sund slankemad til diabetikere og andre, der vil tabe sig. Pris 40/50 kr stk. Grønsager let og sundt året rundt 44 opskrifter på tilbehør til den daglige mad både det kolde og det varme mad. Pris 30/50 kr. stk. Fisk let og godt 40 opskrifter på sund og lækker hverdagsog gæstemad med fisk og skaldyr. Pris 30/50 kr. stk. Godt brød sundt og sødt Opskrifter på groft og fint brød til morgenmad, frokost, madpakkebrød og brød som tilbehør til den varme mad. Lækkerier til kaffen og sjove snacks. Pris 30/50 kr. stk. Sødt og surt syltning for diabetikere 55 opskrifter på dejlige marmelader, syltetøj, syltede grønsager, drikke og kryddereddiker. Pris 30/50 kr. stk. Sund mad når du har diabetes Introduktionspjece for voksne diabetikere om diabeteskost, herunder valg af madvarer. Pris 10/20 kr. stk. Mad til børn og unge Giver viden om vigtigheden af balance mellem kost, motion og insulinbehandling. Pris 10/20 kr. stk. Gode råd til type 1-diabetikere Pjecen gennemgår grundigt diabetes kosten og forholdsregler ved sport, syg dom m.m. Pris 20/30 kr. stk. Gode råd til type 2-diabetikere Pjecen uddyber de generelle råd og vejledninger i Sund mad når du har diabetes. Pris 20/30 kr. stk. Ned i vægt Pjecen indeholder gode råd om slankekost, tilberedning samt forslag til en daglig kost på 5000 kj (1200 kcal). Pris 20/30 kr. stk. Kulhydrattælling - sådan tæller du kulhydrater og justerer blodglukose. Pris 20/30 kr. stk. Madmappe mad med glæde Passer til opskrifterne fra bladet. Pris 20/30 kr. stk. Type 1-diabetes hos børn, unge og unge voksne Håndbog for familier, der har et barn eller en ung med diabetes. Bogen indeholder fakta og anskuer samtidig hele situationen fra familiernes perspektiv. Pris 249/269 kr. stk. Socialguide Hæfte om den sociale lovgivning, pensioner, medicintilskud, adoption, legater, forsikringer og kørekort. Hæftet er gratis stk. Gode råd når en diabetiker kommer til middag. En guide til dig, der gerne vil gøre noget ekstra for dine gæster. Pris 10/20 kr. stk. Sport og type 1 diabetes Praktiske råd om mad og drikke. Pris 10/20 kr. stk. Diabetes & potensproblemer Denne pjece giver svar på dine spørgsmål om diabetes og impotens. Pris 10/20 kr. stk. Hjertet og diabetes En vejledning i, hvordan du passer på dit hjerte og kredsløb. Hæftet er gratis stk. God mad til små gryder 154 spændende opskrifter på traditionelle og moderne diabetesretter. Pris 60/80 kr. stk. Kulhydrat og diabetes Giver grundlæggende viden om kulhydrater og deres påvirkning af blodglukose. Pris 10/20 kr. Alle hæfter og bøger kan også bestilles online på diabetes.dk Her finder du også et endnu større udvalg af pjecer og materialer. 66 diabetes december 2008

67 Rigtig glædelig jul Som protektor for Diabetesforeningen har jeg i det forløbne år med stor interesse fulgt med i foreningens store arbejde. Det er af uvurderlig betydning at sikre bedre livsvilkår for mennesker med diabetes og ikke mindst gøre opmærksom på symptomerne på diabetes, så sygdommen kan opdages og diagnosticeres i tide. Jeg har også med glæde bakket op om flere af Diabetesforeningens arrangementer, blandt andet som taler på heldagskonferencen Diabetestinget i april og senest som deltager på Verdens Diabetes Dagen. Begge begivenheder er utvivlsomt med til at højne danskernes bevidsthed om diabetes. Jeg håber, at Diabetesforeningen må nyde fortsat succes i 2009, og jeg ønsker den og alle dens medlemmer en rigtig glædelig jul og et godt nytår. Joachim Prins til Danmark Diabetes Årgang 68 Medlemsblad for Diabetesforeningen Udkommer seks gange årligt Oplag: Hovedkontor Rytterkasernen 1, 5000 Odense C Tlf , fax Giro , ISSN [email protected] Web-site: diabetes.dk Kontor i København Skindergade 38, København K Tlf Redaktion Ansvarshavende redaktør Redaktør, journalist Helen H. Heidemann (3h) [email protected] Journalist Michael Korsbæk (mik) [email protected] Journalist Suna Haugaard (sh) [email protected] Annoncer og korrektur Sekretær Dorte Lund Toftelund [email protected] Redaktionen påtager sig ikke ansvar for annoncerede produkter. Artikler må kun gengives efter aftale med redaktionen. Uddrag eller citat fra artikler må kun gengives med kildeangivelse. Bladet udkommer også digitalt (DVD). Kontrolleret af FMK Fagpressens Medie Kontrol Kontrolleret oplag: Perioden 1. juli juni 2008 Tryk Stibo Graphic A/S Telefon- og kontortid Mandag til torsdag kl Fredag kl Layout Jacob McCaffrey [email protected] Annoncesalg [email protected] Forsidefoto

68 Ændringer vedr. abonnement Ring venligst på tlf.: Diabetesforeningen Rytterkasernen Odense C Julen 08 også julekort og julemærker. Læserne af diabetes får i år et ark Juletid er julemærker designet af akvarelkunstneren Erik Stuhr og grafisk designer Signe Nielsen. Alle tre mærker emmer af julefred og hygge og er lige til at klistre på årets julekort. Gør du det, gør du samtidig opmærksom på diabetessagen og Diabetesforeningen og er på den måde med til at synliggøre arbejdet for et bedre liv med diabetes. Julemærkerne er gratis. Men hvis du giver lidt ekstra, når du betaler dit medlemskontinget for 2009, støtter du Diabetesforeningens arbejde. Flere julemærkeark kan købes for 30 kr. i netbutikken på diabetes.dk eller bestilles på tlf Diabetesforeningen har i starten af november desuden sendt de tre julemærker ud som julekort til en begrænset gruppe af foreningens medlemmer. Bliver kortene vel modtaget, er det tanken at sende julekortene til en større skare i Af Signe Nielsen Af Erik Stuhr Af Erik Stuhr