Prinsesse Margrethes Børnehjem

Transkript

1 Prinsesse Margrethes Børnehjem Landsdækkende døgninstitution for børn og unge. Adresse:... Eertasimappimmut B-155 Box Tasiilaq Telefon: (gennemvalg til lokalnumre), K: (omstilling til afdelingerne) Telefax: Forstander:... Stig Jürgensen (#21) Antal pladser:... 17, hvoraf 6 i handicapsatellitten. Institutionen består af afdelingen Iddaralingiid for børn og unge, handicapsatelliten Nasippi for voksne vidtgående handicappede samt værkstedet Qaaliaaq for vidtgående handicappede fra Nasippi og Ammassallip Kommunia. Visitation Al henvendelse om ind- og udskrivning rettes til forstander. Institutionens oplysningsskema bedes udfyldt af anbringende myndighed og fremsendt inden anbringelsen. Ved akutte anbringelser fremsendes oplysningsskemaet senest 2 døgn efter. Senest 14 dage efter anbringelsen afholdes et planlægningsmøde med indskrivende myndighed, hvor der udarbejdes en handleplan for indskrivningsforløbet. Det er institutionens holdning, at de sociale myndigheder skal gribe ind over for omsorgssvigt og misbrug så tidligt i barnets liv som muligt, for at undgå de omfattende og irreversible følelsesmæssige skader der kan ske ved en utilstrækkelige eller helt manglende indsats. Som følge heraf prioriterer børneafdelingen anbringelse af børn under 12 år, ligesom afdelingen arbejder på en hjemgivelse eller videreanbringelse, når den unge fylder 15 år. Ved anbringelse af ganske unge mødre (14-17år) med børn, er det barnets alder, der er afgørende.

2 Fysiske rammer Prs. Margrethes Børnehjem blev indviet som 5. og sidste af "Foreningen til hjælp for Grønlandske Børn s børnesanatorier. Det består i dag af afd. Iddaralingiid, der er en landsdækkende børneafdeling normeret til 17 børn og unge i alderen 0-18 (20) år, afd. Nasippi til voksne vidtgående handicappede, samt værkstedet Qaaliaaq, der betjener et skiftende antal voksne beboere fra de kommunale bokollektiver samt beboerne fra Nasippi. Institutionen består af 2 afdelingsbygninger (B 155 og B 985). Institutionen råder over 5 personalehuse med i alt 8 personaleboliger til brug for faglært personale, der hentes udefra. Institutionen er desuden tildelt 4 personaleboliger gennem INI a/s, der kan disponeres efter behov. Institutionen ejer en lille lejrskole (B 228) i distriktets mindste bygd Qernertivartivit, ca. 4 timers sejllads fra Ammassalik. Der er plads til 6-8 personer. Desuden har institutionen part i den kommunale lejrskole ved bygden Ikateq, ca. 3 timers slædekørsel el. 6 timers vandring fra Ammassalik. Institutionen ejer en 27 fods fiskekutter, en 17 fods jolle samt 10 slædehunde med slæder og udstyr. Det pædagogiske miljø: Afdeling IDDARALINGIID. På afd. Iddaralingiid arbejdes der aldersgruppeopdelt i 2 grupper, med flydende aldersinterval i h.t. de aktuelle indskrivninger. Grupperne fører selvstændig familielignende husholdning. Der tilstræbes i det hele taget at skabe så "hjemlige" forhold omkring de anbragte børn, som det kan lade sig gøre i en institution, der er opført efter de pædagogiske normer i 50'erne. Der lægges vægt på at børnene deltager i alle huslige arbejdsprocesser efter alder og evner, som det ville have fundet sted i et normalt fungerende hjem. Dog uden kønsopdeling af arbejdsopgaver. Der lægges også vægt på at børnene har gode muligheder for både fri og styret leg, samt at der er tid til og mulighed for at dyrke både fritidsinteresser og socialt samvær med kammerater i og udenfor institutionen.

3 Gennem regelmæssige beboermøder søges børnenes selvstædighed og deres interesse for at tage del i og medansvar for beslutningerne omkring egne forhold og indholdet af deres egen dagligdag, fremelsket og styrket. Vi lægger vægt på en styret konsekvens af egne handlinger, således at børnene lærer at forstå sammenhængen mellem handling, eller undladelse af handling, og det opståede resultat. Vi lægger også vægt på at børnene forstår, at materielle værdier er resultatet af egen indsats og ikke bare falder ned fra himlen ganske gratis@. Vi ønsker at børnene skal passe godt på både deres private ting og tage medansvar for institutionens ejendom og forstå tilfredsheden ved udvikling i stedet for reparation og genanskaffelse. Vi lægger vægt på at børnene bruger deres smukke land på en miljøbevidst og bæredygtig måde, så også kommende generationer kan være stolte af at leve her. Vi lærer børnene at de har ansvaret for de dyr de tager til sig som kæledyr eller husdyr, og at alt levende skal behandles med respekt og kærlighed. Det er aldrig institutionens hensigt at skabe skel mellem de indskrevne børn og deres hjem. Det kan dog ikke undgås, at de mangeartede positive påvirkninger af professionel omsorg giver de anbragte børn et forhold og i bedste fald et kritisk forhold til deres egen problematik, samt en viden, der er mere nuanceret, end den de ville have opnået i det biologiske hjem. Vores bevidste holdning er naturligvis, at de anbragte børn aldrig må distancere sig fra evnen og lysten til at vende tilbage til deres grønlandske hjem. Det er derfor også vigtigt, at børnene forstår og accepterer, at døgninstitutionen er et alternativt og midlertidigt hjem i en kortere eller længere periode af tilværelsen, hvor hjemmet ikke kan varetage omsorgen for barnet. Under opholdet på institutionen har barnet en kontaktpædagog, hvis opgave det er at varetage barnets behov for omsorg. Kontaktpædagogen varetager også kontakten til skole, daginstitution, sagsbehandler samt hjemmet. Kontaktpædagogen foretager evt. observationsopgaver samt udarbejder de periodiske rapporter til den indskrivende socialforvaltning. Kontaktpersonen er således barnets nærmeste, opdrager og rådgiver. Som Socialdirektoratets eneste døgninstitution på Grønlands østkyst modtages næsten udelukkende børn fra Ammassalik kommune. Vi har også periodevis børn fra Nanortalik, Ittoqqortoormiit og Nuuk kommuner. Anbringelsesårsagerne er mangfoldige, men meget ofte på en eller anden måde kædet sammen med alkoholmisbrug hos den reelle forsørger. Børnehjemmet optager i øvrigt børn uanset anbringelsesårsag. I de senere år har det mere og mere drejet sig om børn, der har været udsat for betydelige emotionelle og

4 sociale belastninger. Børneafdelingen har således et stigende antal observations- og behandlingsopgaver, der kræver et aktivt tværfagligt samarbejde. Afdeling NASIPPI På afd. Nasippi optages voksne med vidtgående handicap. Der arbejdes bevidst med at optræne beboerne til størst mulig selvhjulpethed i dagligdagen, under hensyntagen til den enkeltes handicap. Beboerne i 1999 flyttet i en ny bygning opført efter moderne institutionskriterier. Dette indebærer, at beboerne, efter evne og med påkrævet hjælp, får ansvar for de daglige gøremål såsom indkøb, madlavning, opvask og rengøring efter en nærmere fastlagt plan, der udarbejdes på et ugentlige husmøde. I det omfang det er muligt, søges beboerne beskæftiget eksternt i byens virksomheder og institutioner. Dette har dog fortrinsvis kunnet foregå i korterevarende praktikforløb. Internt beskæftiges beboerne i det beskyttede værksted AQaaliaaq@, der er beliggende i den tidligere afdeling Pernardeq=s kælderetage. Desuden kan vi i begrænset omfang beskæftige beboerne med diverse pedelopgaver som snerydning, med pasning af institutionens hundehold samt med fiskeri fra institutionens kutter. I fritiden forsøges beboerne integreret i byens fritidsliv. Beboerne går til dansemik i forsamlingshuset eller deltager som tilskuere ved offentlige arrangementer. Derudover har afdelingen en fast ugentlig tid i byens nye sportshal, hvor vi Aleger@. Til hver beboer er der knyttet en kontaktperson, der støtter beboeren i kontakten til familien, hjælper beboeren med at styre sin økonomi, støtter beboeren med at strukturere hverdagen, sikrer, at beboeren kommer til regelmæssig læge- og tandlægekontrol, hjælper beboeren med tøjindkøb m.v. Kontaktpersonen er således den primære omsorgsperson for beboeren. Afdelingspersonalet lægger i fællesskab med anbringende myndighed handleplaner for den enkelte beboere. Kontaktpersonen har et særligt ansvar m.h.t. udførelse og evaluering af handleplanerne, herunder og udfærdigelse af de periodiske rapporter og ansøgninger. Afdelingen arbejder aktivt med personaleudvikling og uddannelse gennem eksterne kurser, interne kurser og temadage, som et supplement til de ugentlige personalemøder, hvori hele afdelingens personale deltager.

5 Det beskyttede værksted QAALIAAQ Det beskyttede værksted Qaaliaaq er et individuelt beskæftigelsestilbud til voksne med behov for særlig omsorg. Socialt samvær prioriteres højt. Man mødes over kaffe og nybagt brød. For nogle brugere er et uforpligtende tilbud om social samvær næsten den eneste mulig for kontakt med andre mennesker under afslappende forhold. En gang om ugen spilles banko, hvor der er mulighed for at vinde nogle af de ting, der bliver fremstillet på værkstedet. Dette er en meget søgt aktivitet. For de brugere, der ønsker egentlig beskæftigelse, giver værkstedet mange og varierede tilbud. Vi lægger vægt på, at Qaaliaaq ikke er et produktionsværksted. Det er et uforpligtende beskæftigelsestilbud, men nogle brugere kan i deres gode perioder være produktive og fremstille produkter af sælgelig kvalitet. Personalet, der består at en pædagoguddannet værkstedsleder og en ufaglært assistent, er igangsættere og inspirerer og giver gennem deres egne aktiviteter brugerne mod til at prøve noget nyt. Værkstedet kan af gode grunde ikke have gang i alle aktivitetsmuligheder samtidig, men der arbejdes på skift med bl.a. bolchefremstilling, lysestøbning, stenslibning, grønlandsk husflid, keramik, silkemaling, perlesyning, systueaktiviteter, papirkunst, tegning/maling, vævning. Der arrangeres også ture i fjeldet for bærplukning samt indsamling af dekorationsmos, sten og blomster til værkstedsaktiviteterne. Værkstedet har åbent dagligt fra på hverdage. Om eftermiddagen er der åbent for salg og værkstedet er populært, når der skal findes en anderledes gave. Formål Formålet med hvilken som helst anbringelse bliver aftalt med den indskrivende socialforvaltning, sammen med hvilken der lægges en handleplan for opholdet. Der arbejdes fortrinsvis med korterevarende (3-6 mdr.) observationsopgaver, der primært tager sigte på at give indskrivende socialudvalg en bedre mulighed for at vurdere barnets udvikling samt behov for evt. yderligere hjælpeforanstaltning. I nogle tilfælde fortsætter observationen i en behandling s-opgave, der strækker sig over en længere tid. I 1997 har børneafdelingen modtaget behandlingstrængende børn fra vestkysten p.g.a. den lange venteliste til det eneste grønlandske behandlingshjem.

6 Over halvdelen af samtlige anbringelser sker akut fra lokalsamfundet og har til formål kortvarigt at fjerne et barn fra en akut krise i hjemmet. Næsten alle akutindskrivninger bliver udskrevet igen indenfor 1-2 uger. I 1996 var der på børneafdelingen 66 indskrivninger, hvoraf 55 blev udskrevet samme år. En del børn henvender sig selv, når hjemmet er brudt sammen, og bliver så efterfølgende indskrevet efter en undersøgelse af hjemmet fra den sociale myndighed. Generelt er formålet med ophold på døgninstitution at give det berørte barn nogle trygge rammer, en følelsesmæssig stabil kontakt samt pædagogisk og social bistand, der tilsammen skal sikre barnet en hensigtsmæssig udvikling i en periode, hvor barnets hjem ikke magter at opfylde sin forpligtelse. Institutionsudvikling Der er i 1997 gennemført en omfattende teknisk modernisering af begge afdelinger. Dette giver især børneafdelingen betydelig forbedrede rammer omkring det pædagogiske arbejde. Med ansættelse af en klinisk psykolog direkte under DSA har institutionen fået mulighed for at trække på faglig ekspertise, når sådan bistand viser sig hensigtsmæssigt. Der er i kommuneramme periodevis ansat en psykolog. Institutionen betaler sig rådighed over 4-6 timers supervision og anden bistand pr uge. Dette har haft en positiv betydning for personaleudviklingen i en uddannelsesmæssig og kulturelt blandet personalegruppe. Der er opført en egentlig institution for voksne handicappede, idet de hidtidige faciliteter ikke opfylder moderne krav til langtidsanbringelse af voksne medborgere. Eventuelt Uanset at Prs. Margrethes Børnehjem er beliggende i østkysten, så modtager vi gerne børn fra vestkysten. Erfaringerne har vist, at børn fra vestkysten hurtigt falder godt til på institutionen og bliver godt modtaget af deres østgrønlandske kammerater. For børn og unge er de sproglige forskelle af underordnet betydning. Det underviste grønlandske sprog i skolen er som overalt i Grønland - vestgrønlandsk. Når det sociale udvalg finder at løsningen for et barn kunne være et miljøskift, så vil en anbringelse på østkysten være et godt alternativ. Tasiilaq er i teknisk henseende ligeså udviklet som en vestgrønlandsk by af samme størrelse. Vi har samtidigheds-tv med vestkysten samt Danmark og resten af Europa

7 via satellit på 12 Tv-kanaler. Vi har en velfungerende foreningsliv (A73 skiklub m. skilift (flere grønlandsmestre gennem årene), fodboldklub, fritidsklub m. diskotek og fritidsundervisning på skolen). Transportmæssigt har vi hele året beflyvning fra både vestkysten og Island mindst 3 gange pr. uge. Om sommeren hver dag. Vi er kun 2 timers flyvning fra Nuuk direkte. Vi ser frem til et godt samarbejde med alle grønlandske kommuner. Ajourført 16. januar 2002