Potentialeplaner er det nye sort

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Potentialeplaner er det nye sort"

Transkript

1 Mantos tredje nyhedsbrev er på banen. I denne udgave forholder vi os blandt andet til de mange potentialeplaner, som i disse måneder bliver udarbejdet for en lang række kystbyer i Danmark, og som er en ny måde at lave analyser på med et stærkt fokus på implementering undervejs. Derudover stiller vi spørgsmålstegn ved, om der er dømt game over for rollen som turistbureau, ligesom du kan læse om vores aktuelle arbejde med business cases i forbindelse med projektudvikling og hvordan man gør naturen til en salgsvare. God læselyst. Potentialeplaner er det nye sort Hvad er en potentialeplan? Det spørgsmål er der sikkert mange, der har stillet i det seneste års tid. Vi har i hvert fald, for begrebet var pludselig del af alt, hvad der handlede om den stedbundne turisme. Potentialeplanerne er del af de to projekter Oplevelsesbaseret Kystturisme og Udvikling af stedbundne turismekoncepter i danske kystferiebyer og derfor var de pludselig over det hele. Hvad er det så vi taler om? Er det en masterplan spørger arkitekterne? Er det en strategi spørger managementkonsulenterne? Svaret ligger et sted i krydsfeltet mellem en lang række fagligheder. Vi kan nemlig efterhånden se konturerne af en definition, hvis vi ser på tværs af alle de planer, der er ved at blive udarbejdet. Vi er selv med til at lave nogle af dem og det er spændende at se, at potentialeplanerne bliver grebet forskelligt an. Vores bud er, at en potentialeplan i turismesammenhæng forbinder de fysiske kvaliteter, det stedbundne, infrastrukturen, oplevelserne, erhvervslivet og borgerne. Alt sammen med turisterne for øje. Potentialeplaner rummer typisk følgende elementer: Fysisk kortlægning af stedet med henblik på at identificere styrker, udviklingsmuligheder og det, der gør stedet særligt i fysisk forstand i form af både natur, forbindelser, bygninger eller andre anlæg. Inddragelse af borgere med henblik på at identificere fortællingen om stedet og det, der udgør den særlige ånd og kultur.

2 Oplevelsestjek, hvor man med etnologens blik undersøger stedet og identificerer udviklingsmuligheder. Erhvervs- og oplevelsesudvikling hvor virksomheder, ildsjæle, uddannelsesinstitutioner og foreninger inddrages og engageres i både at kortlægge det eksisterende og udvikle videre på det, der fungerer samtidig med at der bliver skabt nye relationer og sat nye projekter i gang. Forankring blandt offentlige aktører fordi arbejdet med potentialeplanerne ofte skaber behov for styrket dialog mellem private og offentlige aktører, når handlingsplanerne skal implementeres. Udarbejdelse af skitser der viser eksempler på realisering af potentialeplanens fysiske elementer og angiver en visuel retning for, hvordan destinationen kan arbejde videre med potentialerne. Beskrivelse og aflevering i en form, der er let tilgængelig, handlingsanvisende og klar til implementering og som har et format, hvor den brede interessentkreds, der ofte er involveret, kan se sig selv i den fremtidige udvikling. Den vigtigste forskel mellem potentialeplaner og andre former for planer og strategier er i vores øjne implementering. Potentialeplaner er baseret på et forløb med en høj grad af inddragelse. Det betyder at man implementerer undervejs. Implementeringen består ofte af, at der arbejdes med destinationernes forretnings- og erhvervsudvikling undervejs som del af forløbet med at udarbejde en potentialeplan. Som led i dette er der ofte en række aktører og interessenter involveret, der gennem deres inddragelse bliver kompetenceudviklet inden for forretnings-, koncept og produktudvikling. Dermed bliver der skabt nogle konkrete projekter og produktideer, som led i udviklingsarbejdet. Resultatet af en potentialeplan er derfor både en plan men i lige så høj grad en række aktiviteter og projekter, som er i fuld gang når analyseprocessen slutter. Og det er i høj grad en ny måde at lave analyser på. Så måske er der en grund til, at potentialeplanerne er det nye sort. Game over for rollen som turistbureau? Vi arbejder i øjeblikket med en del projekter inden for turismesektoren, hvoraf mange handler om destinationsudvikling. Bag destinationsudviklingen, står der som oftest en lokal turistforening, som skal understøtte og varetage udviklingen, når projektet slutter. De lokale turistforeninger er til gengæld sat under pres. For dansk turisme står lige nu midt i et paradigmeskift. Vi spørger derfor, om der er game over for rollen som turistbureau? Ud med rollen som turistservice ind med erhvervsudvikling Turistforeningernes rolle var i lang tid konsolideret omkring funktionen som turistservice og turistbureau. Deres primære målgruppe var turisterne og brugerne, som skulle informeres i forbindelse med deres besøg i bureauets lokalområde. Men det er game over for rollen som turistservice, og turistforeningerne skal i stedet finde sig en ny rolle, som udvikler af turisterhvervet. Og det kan gøre tilværelsen svær for de organisationer, som ikke formår at omlægge deres forretningsmodel og geare sig selv til den rolle.

3 Turisten tager turistservice i egen hånd Som turister og brugere har vi i stigende grad taget informationssøgningen og delingen af viden i egen hånd. Vi går ikke længere ned på turistbureauet for at få en snak med det kyndige turistpersonale og for at indhente et væld af flyers og brochurer. I stedet er vi online og søger viden og anbefalinger fra andre brugere på sociale medier og rejsesites. On location turistservice er i stedet rykket ud i forreste række, hvor vi som turister hellere spørger og opsøger information, der, hvor vi er altså frontline hos overnatningssteder, restauranter, butikker, osv, og selvfølgelig online. Samtidig med den digitale udvikling er ansvaret for den lokale erhvervsudvikling i stigende grad blevet placeret hos lokale turistforeninger mest tydeligt i 2010, hvor kortene i dansk turisme blev blandet, og de kommunale turistforeninger fik ansvaret for intern udvikling af erhvervet. Ny rolle kræver ny forretningsmodel Den store udfordring for turistforeningerne er, at selvom foreningernes rolle har ændret sig, så hænger deres organisation og forretningsmodel stadig fast i en struktur, der tager udgangspunkt i funktionen som turistservice. Som turistservice er turisterne i centrum som målgruppe for turistforeningen, fordi foreningen har som funktion at servicere turisterne, mens de er i området. Men når turistservicen bliver digitaliseret og trækker ud til aktørerne, må turistforeningen, som en central aktør i udviklingen af turisterhvervet, i stedet orientere sig mod medlemmerne, som den vigtigste målgruppe. Og det betyder at hele forretningsmodellen skal indrettes derefter. Det betyder, at turistforeningen må se mere kritisk på sin medlemskreds og i højere grad begynde at differentiere sin tilgang til medlemmerne. I erhvervsudviklingen er der ikke en one-size-fits-all, og derfor er turistforeningerne nødt til at sætte nye produkter på hylderne og differentiere dem efter medlemmernes varierede behov. Hvis hele forretningsmodellen skal geares til at understøtte den nye rolle som en driver for erhvervsudviklingen i den lokale turismesektor, så må både værditilbuddet, medlemsstrukturen og organisationen bag lægges om, så de tre elementer spiller sammen og understøtter hinanden. Et godt eksempel fra den jyske vestkyst I foreningen Ringkøbing Fjord Turisme har organisationen påtaget sig en ny rolle som driver for erhvervsudvikling i kommunen, og dermed fokuseret sin energi på at styrke samarbejdet mellem turistaktørerne og inspirere til at skabe nye tilbud til turisterne. Men ligesom andre turistforeninger var de udfordrede af en forretningsmodel, som ikke var gearet til at understøtte deres ambitioner. Deres organisation var orienteret mod at lave turistservice og administrere turistinformation mellem medlemmer og turister. Det samme var deres tilbud til medlemmerne, som også primært bestod af deltagelse i turistinformation.

4 Turistforeningen så det som en nødvendighed at vende det hele på hovedet; Hvis den skal understøtte erhvervsudviklingen, må tilbuddene til medlemmerne også være indrettet herefter. Med udgangspunkt i en undersøgelse blandt medlemmerne har Ringkøbing Fjord Turisme lagt sin forretningsmodel om, så den nu bygger på de konkrete behov medlemmerne har givet udtryk for nemlig basis turistservice, markedsførings- og udviklingssamarbejde og strategisk indflydelse. Relationen til medlemmerne er også lagt om, så medlemmerne nu selv kan vælge den type medlemskab, der svarer til deres individuelle behov. Det giver en fleksibilitet i forretningsmodellen, så organisationen også kan tilpasses den efterspørgsel, medlemmerne har. I stedet for en flad model, hvor alle gives samme muligheder og opmærksomhed, bliver turistforeningens arbejde nu målrettet mod de aktører, som aktivt søger at bruge foreningen til at udvikle deres forretning. Samtidig bibeholdes foreningens ansvar for organiseringen af turistservice, men med en mindre fokus, hvor medlemmerne i højere grad selv aktiveres i formidlingen. Et stort men nødvendigt arbejde Turistforeningen Ringkøbing Fjord Turisme er et godt eksempel på en organisation, der tager udfordringerne i det nye paradigme alvorligt og handler derefter. Men eksemplet viser også, at det ikke er nogen nem proces. Det kræver et stort forarbejde med analyser af både medlemmer og ikke-medlemmer, af egen organisation og et kritisk syn på de tilbud, der er på hylderne. Det kræver en medlemsskare, der er indstillet på forandringer. Det kræver en ambitiøs og modig ledelse. Og først derefter begynder det reelle arbejde, med at turistforeningen skal arbejde og organisere sig anderledes. Men, der er ingen tvivl om, at det er en nødvendig indsats, hvis de lokale turistforeninger skal være i stand til at understøtte erhvervsudviklingen af de lokale turistaktører. Hvad arbejder vi med Business cases som samler koncept, økonomi og udvikling Vores business cases er kort sagt en forretningsplan, som samler og sammentænker essensen af koncept, markedsvurdering, forretningsmodel, driftsøkonomi og udviklingsstrategi i en bouillonterning. Vi udarbejder i øjeblikket business cases for bl.a. det nye kulturelle og arkitektoniske fyrtårn Det Europæiske Kulturhus for Frederiksberg Kommune og Videncenter for Bæredygtig Benyttelse af Nationalpark Vadehavet for VisitNordjylland og Tønder Kommune. Den samlede business case, som vi leverer, er et velunderbygget beslutningsgrundlag for projekterne og er målrettet beslutningstagere og relevante finansieringskilder og er dermed af høj værdi i forhold til fremtidig realisering. Derudover arbejder vi undervejs i processen med at konkretisere og sikre opbakning og ejerskab til de kommende projekter, da vi mener, at forankring er en væsentlig del af fremtidig succes.

5 Naturen som salgsvare Naturen findes i hver eneste afkrog i Danmark og mange af vores gæster har naturen og kysterne, som deres primære reason to go. Det koster ikke en krone, at betræde de danske skove eller få sand mellem tæerne. Det er dog en udfordring for den danske turistbranche, at vi ikke i højere grad har kommercialiseret merværdien i vores natur naturen, kan være en uhåndgribelig størrelse for turisterhvervet at sælge. En udfordring som vi søger at give svar på via et kompetence- og forretningsudviklingsforløb i Nationalpark Mols Bjerge. I tæt samarbejde med Service Design Institute kører vi et forløb for serviceerhvervet i nationalparken. Vi inddrager aktørerne i udviklingsprocesser, hvor afsættet er områdets stedbundne ressourcer og potentialer. Sammen skaber vi en mere kommerciel fortælling, med fokus på service design, styrket værtskab og iscenesættelse af området og produkter. Kort sagt, arbejder vi med naturen og stedernes potentialer som salgsvare. Sket hos os Velkommen til Helle og Christoffer Helle er vores nye seniorrådgiver. Helle er oprindeligt uddannet etnolog og har dyb erfaring med kulturbaseret forretningsanalyse og udvikling i både by og på land. Hun gennemfører grundige analyser som omsættes i præcise strategiske anbefalinger og faciliterer processer, workshops og længere læringsforløb med skarpt blik for målet, hvad end det er et bæredygtigt forretningskoncept, styrkede kompetencer eller generelle holdningsændringer. Helle er en solid projektleder, der går til opgaven med stor nysgerrighed, varme og godt humør. Tidligere har Helle arbejdet hos Dansk Bygningsarv og Hausenberg. Christoffer er vores nye projektassistent. Christoffer har en bachelor i Business, Language and Culture fra CBS og og er i gang med sin overbygning i International Business. Christoffer hjælper os med research og analysearbejde og har især stærke kompetencer inden for økonomi, statistik og finansiering.

Hvor vil vi hen? Inspiration til Planstrategi 2007

Hvor vil vi hen? Inspiration til Planstrategi 2007 Hvor vil vi hen? Inspiration til Planstrategi 2007 Miljøministeriet Realdania Plan09 er et partnerskabsprojekt mellem Fonden Realdania og Miljøministeriet om udvikling og fornyelse af plankulturen i kommunerne.

Læs mere

Web-håndbog om brugerinddragelse

Web-håndbog om brugerinddragelse Web-håndbog om brugerinddragelse Socialministeriet Finansministeriet www.moderniseringsprogram.dk Regeringen ønsker at skabe en åben og lydhør offentlig sektor. Ved at tage den enkelte med på råd skal

Læs mere

Danmarks Nye Turisme

Danmarks Nye Turisme Danmarks Nye Turisme Oplæg til vækststrategi for dansk turisme Danske Regioner Regionale turismeselskaber Region Nordjylland Region Midtjylland Region Syddanmark Region Sjælland Region Hovedstaden VisitNordjylland

Læs mere

KODEKS FOR GOD MELLEMLEDELSE. kodeks for god mellemledelse

KODEKS FOR GOD MELLEMLEDELSE. kodeks for god mellemledelse KODEKS FOR GOD MELLEMLEDELSE kodeks for god mellemledelse 2 Indholdsfortegnelse Forord... 3 1. Kodeksets brug... 4 2. Anbefalinger... 6 3. Mellemlederens udfordringer...12 4. at lede mennekser... 2 1 3

Læs mere

RAPPORT UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING SAMT LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FOLKESKOLEN

RAPPORT UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING SAMT LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FOLKESKOLEN Til Formandskabet for Rådet for Børns Læring Dokumenttype Rapport Dato Februar 2015 RAPPORT UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING SAMT LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FOLKESKOLEN RAPPORT UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING

Læs mere

Oplæg til Turisme- og potentialeplan for Det Sydfynske Øhav 2014-2020

Oplæg til Turisme- og potentialeplan for Det Sydfynske Øhav 2014-2020 Oplæg til Turisme- og potentialeplan for Det Sydfynske Øhav 2014-2020 Udarbejdet af KvistgaardConsulting og Hird&Ko, december 2013 INDHOLD 1. Indledning 3 2. Grundlag og udfordringer 5 2.1. Grundlag 5

Læs mere

Sådan skaber vi. Ny VÆKST i turismen. Region Midtjylland Regional Udvikling

Sådan skaber vi. Ny VÆKST i turismen. Region Midtjylland Regional Udvikling Sådan skaber vi Ny VÆKST i turismen Region Midtjylland Regional Udvikling Sådan skaber vi Ny VÆKST i turismen Udgivet af: Region Midtjylland, April 2013 1. oplag: 200 Grafisk bearbejdning: Grafisk Service

Læs mere

Strategi til samarbejde med virksomhederne det er vejen til gode løsninger for udsatte ledige

Strategi til samarbejde med virksomhederne det er vejen til gode løsninger for udsatte ledige Strategi til samarbejde med virksomhederne det er vejen til gode løsninger for udsatte ledige Inspirationskatalog Redaktion: David Graff og Carsten Kjærgaard Fotos: Chili Foto Grafisk tilrettelæggelse:

Læs mere

En effektiv beskæftigelsesindsats udsatte borgere

En effektiv beskæftigelsesindsats udsatte borgere En effektiv beskæftigelsesindsats for udsatte borgere New Insight A/S 1. udgave, 1. oplag 2013 Pjecen er udarbejdet af New Insight A/S Design: Kommuneforlaget A/S Fotos: Colourbox Sats: Kommuneforlaget

Læs mere

Syv interview om brugerinddragelse som begreb, som udfordring og som mulighed for udvikling i sundhedsvæsenet

Syv interview om brugerinddragelse som begreb, som udfordring og som mulighed for udvikling i sundhedsvæsenet Syv interview om brugerinddragelse som begreb, som udfordring og som mulighed for udvikling i sundhedsvæsenet Hvad er brugerinddragelse i sundhedsvæsenet? VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet

Læs mere

SAMMEN STÅR VI STÆRKERE ERFARINGER FRA PARTNERSKABER I LANDDISTRIKTER

SAMMEN STÅR VI STÆRKERE ERFARINGER FRA PARTNERSKABER I LANDDISTRIKTER SAMMEN STÅR VI STÆRKERE ERFARINGER FRA PARTNERSKABER I LANDDISTRIKTER 1 KAPITEL INTRO SAMMEN STÅR VI STÆRKERE erfaringer fra partnerskaber i landdistrikter Kapitel 1 af 5 Publikationen er udgivet af Indenrigs-

Læs mere

Evaluering af D2i -Design to innovate

Evaluering af D2i -Design to innovate Evaluering af D2i -Design to innovate Udarbejdet af LB Analyse og SDU for for D2i - Design to innovate Februar 2015 Indhold 1 Indledning... 3 1.1 Formål og målgruppe... 3 1.2 Aktiviteter i projektet...

Læs mere

Mangfoldighedsmanifestet principper og praksisser for mangfoldighedsledelse

Mangfoldighedsmanifestet principper og praksisser for mangfoldighedsledelse Mangfoldighedsmanifestet principper og praksisser for mangfoldighedsledelse kolofon Forfatter: Sine Nørholm Just, CBS og Mikkel Bülow Skovborg, DEA Udgiver: DEA, Danmarks ErhvervsforskningsAkademi Tryk:

Læs mere

Danmark i arbejde Vækstplan for dansk turisme

Danmark i arbejde Vækstplan for dansk turisme Danmark i arbejde Vækstplan for dansk turisme Januar 2014 Danmark i arbejde Vækstplan for dansk turisme Januar 2014 INDHOLD SAMMENFATNING... 7 DANSK TURISME OG OPLEVELSESØKONOMI I DAG... 10 DANSK TURISME

Læs mere

GODE IDÉER. Fokus på arbejdskraftudfordringen ORGANISERING REDSKABER FORANKRING SAMARBEJDS PARTNERE

GODE IDÉER. Fokus på arbejdskraftudfordringen ORGANISERING REDSKABER FORANKRING SAMARBEJDS PARTNERE 10 GODE IDÉER Fokus på arbejdskraftudfordringen ORGANISERING REDSKABER FORANKRING SAMARBEJDS PARTNERE Organisering Redskaber Forankring Samarbejdspartnere Fokus på arbejdskraftudfordringen 10 gode idéer

Læs mere

FÅ DEL I TIDEN NYHEDSAVIS NR. 3 LÆS OM. om lokale arbejdstidsaftaler kom godt i gang. Arbejdstidsprojekter handler om kulturændringer

FÅ DEL I TIDEN NYHEDSAVIS NR. 3 LÆS OM. om lokale arbejdstidsaftaler kom godt i gang. Arbejdstidsprojekter handler om kulturændringer FÅ DEL I TIDEN NYHEDSAVIS NR. 3 om lokale arbejdstidsaftaler kom godt i gang LÆS OM Arbejdstidsprojekter handler om kulturændringer 14 gode råd til processen Klare spilleregler og information FÅ DEL I

Læs mere

Kulturarven - et aktiv

Kulturarven - et aktiv Kulturarven - et aktiv Anbefalinger fra fire kulturarvskommuner KULTURARVSSTYRELSEN OG REALDANIA titel kulturarven - et aktiv anbefalinger fra fire kulturarvskommuner udgiver kulturarvsstyrelsen og realdania

Læs mere

Kom godt i gang TAG DEL. - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk. vores samfund

Kom godt i gang TAG DEL. - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk. vores samfund Kom godt i gang - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk Denne manual er udformet til jer, som nu står foran at skulle bruge TAGDEL.dk som et værktøj til at inddrage jeres medlemmer, frivillige og andre

Læs mere

Effektiv videndeling mellem humanistisk forskning og danske virksomheder - Erfaringer fra Human-Centered Research Hub

Effektiv videndeling mellem humanistisk forskning og danske virksomheder - Erfaringer fra Human-Centered Research Hub Effektiv videndeling mellem humanistisk forskning og danske virksomheder - Erfaringer fra Human-Centered Research Hub KOLOFON Redaktion: Maria Lindorf, seniorkonsulent, DEA Charlotte Gisselmann Jessen,

Læs mere

EVALUERINGSRAPPORT. Historien om en succes

EVALUERINGSRAPPORT. Historien om en succes EVALUERINGSRAPPORT Historien om en succes En indsats der rykker Denne rapport fortæller historien om en succes Vester Voldgade 17 1552 København V Tlf. 33 63 10 00 www.kab-bolig.dk Det er historien om

Læs mere

Tidlig indsats gør en forskel. Erfaringer fra projekt Udsatte børn i dagtilbud

Tidlig indsats gør en forskel. Erfaringer fra projekt Udsatte børn i dagtilbud Tidlig indsats gør en forskel Erfaringer fra projekt Udsatte børn i dagtilbud Indhold Forord Forord 2 Ti tankevækkere fra projektet 3 Kort sagt 4 Nye holdninger 6 Nødvendige kompetencer 8 De rette rammer

Læs mere

(0) Udret mere bliv ikke kun flere. Header. Sideheader. En guide til et styrket og mere mangfoldigt foreningsliv. Header. Rubrik. Rubrik.

(0) Udret mere bliv ikke kun flere. Header. Sideheader. En guide til et styrket og mere mangfoldigt foreningsliv. Header. Rubrik. Rubrik. Header Udret mere bliv ikke kun flere En guide til et styrket og mere mangfoldigt foreningsliv Rubrik Header (0) Rubrik Citat Reference Sideheader Udret mere - bliv ikke kun flere En guide til et styrket

Læs mere

Udvikling af etniske minoritetsforeninger

Udvikling af etniske minoritetsforeninger Udvikling af etniske minoritetsforeninger - En guide til frivilligkonsulenter Er denne guide noget for dig? Arbejder du med at understøtte udvikling af etniske minoritetsforeninger? Vil du have inspiration

Læs mere

Få mere ud af trivselsmålingen Gode råd til ledere om hele processen

Få mere ud af trivselsmålingen Gode råd til ledere om hele processen Få mere ud af trivselsmålingen Gode råd til ledere om hele processen Få mere ud af trivselsmålingen Gode råd til ledere om hele processen Væksthus for Ledelse, 2012 Projektledelse: Magnus Bryde, KL Nicolaj

Læs mere

BØRNEINDDRAGELSE ER MERE END AT TALE MED BØRN - inspiration til at inddrage børn og unge

BØRNEINDDRAGELSE ER MERE END AT TALE MED BØRN - inspiration til at inddrage børn og unge ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER BØRNEINDDRAGELSE ER MERE END AT TALE MED BØRN - inspiration til at inddrage børn og unge FN s Børnekonvention 1989-2014 ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER INDHOLD 2 FORORD Af Per Larsen,

Læs mere

Innovation: Analyse og evaluering 16/2008

Innovation: Analyse og evaluering 16/2008 Matchmaking mellem virksomheder og videninstitutioner Innovation: Analyse og evaluering 16/2008 < Matchmaking mellem virksomheder og videninstitutioner Innovation: Analyse og evaluering 16/2008 Udgivet

Læs mere

EFTERSPØRGLSEN PÅ INTERNATIONALE KOMPETENCER OG INTERESSEN FOR AT ETABLERE PRAKTIKOPHOLD I UDLANDET

EFTERSPØRGLSEN PÅ INTERNATIONALE KOMPETENCER OG INTERESSEN FOR AT ETABLERE PRAKTIKOPHOLD I UDLANDET EFTERSPØRGLSEN PÅ INTERNATIONALE KOMPETENCER OG INTERESSEN FOR AT ETABLERE PRAKTIKOPHOLD I UDLANDET - HVAD SIGER DE OFFENTLIGE OG PRIVATE VIRKSOMHEDER? FORUM FOR BUSINESS EDUCATION NOVEMBER 2009 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Kan vi måle en relation? Relationsarbejde i det mobile Bibliotek

Kan vi måle en relation? Relationsarbejde i det mobile Bibliotek Kan vi måle en relation? Relationsarbejde i det mobile Bibliotek Denne projektrapport er en faglig vinkel på projekt Det gode liv i landområderne udvikling af det mobile bibliotek. Rapporten henvender

Læs mere

Hvordan skaber vi som ledere engagement? Hvordan anerkender vi, at medarbejderne tager imod forandringen i forskellige hastigheder?

Hvordan skaber vi som ledere engagement? Hvordan anerkender vi, at medarbejderne tager imod forandringen i forskellige hastigheder? 1 Hvilken forandring skal vi gennemføre? 1 Hvordan skaber vi som ledere engagement? 1 Hvordan får vi sat læringen i system? 2 3 Hvilke vilkår er der for forandringen? Hvordan gør vi? 2 3 Hvordan anerkender

Læs mere

OFFENTLIG INNOVATION. Ud på kanten, ind til kernen, over til naboen

OFFENTLIG INNOVATION. Ud på kanten, ind til kernen, over til naboen 2014 OFFENTLIG INNOVATION Ud på kanten, ind til kernen, over til naboen OFFENTLIG INNOVATION: UD PÅ KANTEN, IND TIL KERNEN, OVER TIL NABOEN Juli 2014 Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse

Læs mere