Undersøgende matematikundervisning teoretisk grundlag og praktisk udfoldelse
|
|
- Claus Lange
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Undersøgende matematikundervisning teoretisk grundlag og praktisk udfoldelse Morten Blomhøj, IMFUFA, INM, RUC 1. Lidt om Inquiry-begrebet og IBME 2. Tre faser i undersøgende matematikundervisning 3. Forskellige typer af undersøgende forløb 4. Samspil mellem forskning og udvikling af praksis 5. Diskussion
2 John Dewey ( ) og inquiry-begrebet Dewey placed great faith in scientific (and ordinary) methods of solving problems. He referred to the methods by several names including the "experimental practice of knowing" (1929) and "reflective inquiry" (1933). He believed reflective inquiry was the key to moving beyond the distinction between knowing and doing, thereby providing a new way of viewing human behaviour. (Hiebert et al., 1996, p. 13)
3 Hovedpunkter i John Deweys uddannelsesfilosofi Mennesket søger at forstå og beherske sin omverden gennem undersøgende og problemløsende adfærd, samt at udvikle og dele sin viden gennem social interaktion. Videnskabelig viden er udviklet gennem raffinering og kultivering af denne grundlæggende erkendelsesinteresse. Gyldig (sand) viden er effektiv til forståelse af fænomener og løsning af problemer. (Pragmatisme) Uddannelse skal udvikle den enkelte elev til at lære gennem undersøgelse og refleksion i sociale fælleskaber. Eleverne skal opleve, at den viden de udvikler er nyttig og effektiv/meningsfuld i deres omverden. Elevernes erfaringer og viden er grundlaget for tilrettelæggelse af undervisning, og viden almengøres gennem fælles refleksioner over fælles erfaringer.
4
5 PRIMAS ( ) havde til formål: At promovere tilgange til matematik- og naturfagsundervisning, som er sjove, udfordrende og relevante for eleverne. At promovere udbredelsen af undersøgelsesbaseret læring i i matematik og naturfagene. At stille ressourcer til rådighed for og koordinere efteruddannelse og faglig udvikling blandt lærere i grundskolen, gymnasiet og læreruddannelsen. At udvikle og arbejde med netværk af folkeskole-, gymnasie- og seminarielærere. At analysere og forstå politiske tiltag, som har relation til undersøgelsesbaseret læring, og at oplyse og arbejde med det politiske system med henblik på at forbedre praksis.
6 Mere om PRIMAS og andre IBSE og IBME projekter med oplæg til spændende undervisningsforløb findes på: og
7 2. Tre hovedfaser i undersøgende forløb 1. Iscenesættelse af forløbet over for eleverne - overdragelse af udfordringen/problemet til eleverne - etablering af det didaktiske miljø for arbejdet - formidling af de tidsmæssige og praktiske rammer - klargøring af produktkrav og bedømmelsesform 2. Elevernes selvstændige undersøgende arbejde - tilstrækkelige tid, frihed og støtte til, at eleverne kan arbejde selvstændigt med problemet - støtte og udfordring gennem dialog - forberedelse gennem konstruktion af dialoger 3. Fælles refleksion og faglig læring - erfaringer og resultater fra forløbet systematiseres og faglig viden og faglige pointer søges fællesgjort
8 Styring af undersøgende forløb - Didaktisk udfordring: Der kan ikke styres ved hjælp af: lærerbogen, sekvensering af fagligt stof og opgaver Styring kan ske gennem - Iscenesættelse overdragelse af problemet/udfordringen - Rammerne for og organisering af forløbet - Dialog med eleverne undervejs - Opsamlinger undervejs i forløbet - synkronisering - Krav til det eller de produkt(er) eleverne skal fremstille - Formen på vurderingen af elevernes udbytte - Opsamling på og refleksion over erfaringer og resultater - Opbygning af fælles faglig viden i klassen ud fra forløbet
9 Centrale elevaktiviteter i undersøgende undervisning? at stille spørgsmål at afgrænse og strukturere at observere systematisk at måle og kvantificere at klassificere at udvikle definitioner at beregne og lave overslag at indføre og anvende symboler at anvende algebra at ræsonnere og bevise at repræsentere og visualisere at danne og teste hypoteser at eksperimentere at kontrollere variable at fortolke og vurdere resultater at kommunikere..
10 Centrale læreraktiviteter i undersøgende undervisning? at sætte scenen for undersøgende aktiviteter at inspirere til undersøgende holdning og tilgange til matematik at formidle og fællesgøre læringsmål at bygge på og udbygge elevernes erfaringer at støtte elevernes ejerskab til problemer og projekter at skabe rum for dialogisk samspil i klassen at opmuntre til spørgsmål og refleksion at stille åbne og nysgerrige spørgsmål til elevernes arbejde at bemærke og påskønne elevers faglige ideer og ræsonnementer at værdsætte forsøg og fejl som grundlag for læring at fremme samarbejde mellem eleverne at udpege og almengøre centrale begreber og metoder at evaluere elevernes faglige læring at evaluere forløb og udvikle egen praksis..
11 3. Forskellige typer af undersøgende forløb Tematiske forløb (Blomhøj & Skånstrøm, 2006) Matematisk modellering (Blomhøj & Kjeldsen, 2014, 2013, 2011) Undersøgelseslandskaber systemer af opgaver (Skovsmose, 2003) og (Artigue & Blomhøj, 2013)
12 Et didaktisk mulighedsrum for undersøgende forløb Elevstyret 7 8 Matematik morgener Design et hus* (Blomhøj & Skånstrøm, 2006) Skorstenen ** Klassekamp i idræt og matematik * 5 Mal dit (klasse-) 6 værelse * Cykelmatematik (Skånstrøm, 2014) 10=44 (Blomhøj & Højgaard, 2007) Alkoholforbrænding (Blomhøj & Kjeldsen (2013) 3 Centikubens 4 fødselsdag * Taxi-geometri** Reb-trekanten ** Tematisk Lærerstyret 1 Orientering 2 Problem (Blomhøj, 2013) *) NNS Roskilde ; **) Artigue & Blomhøj (2014)
13 Matematikprojektet i Ny Nordiske Skole Roskilde Grundplan for 3 forløb over 1½ år 17 lærere med klasser fra 5. klassetrin til 2.g deltog i projektet fra Lynghøjskolen, Skt. Josefs Skole (privatskole) og Himmelev Gymnasium. Projektledelse med fire personer: 1 lærer som koordinator på hver skole og 1 forsker. 25 timer til lærerne til hvert forløb. Fem workshops á to timer til hvert forløb. Designfase Afprøvning Evaluering/ Refleksion 3 workshops forløb i egen klasse 2 workshops
14 Eksempler på forløb 1. forløb: Tal Matematik formidling af matematisk emne på video; Brug af regneark til problemregning og den skriftlige prøven; Egne opgaver i trigonometri med Geogebra 2. forløb: Centikubens fødselsdag; Mal dit klasseværelse hvad koster det?; Design et hus på 140 m 2 ; Problemløsning med trigonometri. 3. forløb: Fælles udgangspunkt for alle forløb: Klassekamp i idræt og matematik. Statiske undersøgelser af egne data hvorfor er vi de bedste!; Undersøgelser af sammenhænge mellem baggrundsvariable og præstationer. Matematikken i bevægelse.
15 Idé og tekst: Mikael Skånstrøm
16
17 Elevernes arbejde giver grundlag for matematiklæring Relevante funktioner får konkret mening for eleverne År Cubes Overflade 0 flader 1 flade 2 flader 3 flader n n 3 6 n 2 (n-2) 3 6(n-2) 2 12(n-2) 8
18 Eleverne bruger regneark til at kontrollere, tegne grafer for og fortolke deres resultater matematisk n 3 12(n-2) 6 n 2 8 (Blomhøj, 2016)
19 Klassekamp i idræt og matematik 3. forløb i projekt Ny Nordisk Skole i Roskilde 17 klasser fra 6. klassetrin til 2.g i gymnasiet deltager i projektet. Det er klasser fra Lynghøjskolen, Skt. Josefs Skole og Himmelev Gymnasium. Det er tredje afprøvning af undervisningsforløb med inddragelse af IKT. Der blev konkurreret i 100m, 400m, kuglestød og præcisionskast.
20 Klassekamp i idræt og matematik i projekt Ny Nordisk Skole i Roskilde Klasserne har fået alle data i et Excel ark og konkurrerer nu i matematik om at lave statistiske fremstillinger, der viser hvilken klasse, der har gjort det bedst, samt i at finde sammenhænge mellem elevernes idrætsresultater og baggrundsvariable som alder, højde, køn og klassetrin. Data Boxplot
21 Bevægelse i matematik - matematikken i bevægelse Hvordan ser dit 100m løb ud matematisk set? Hvad blev din gennemsnitfart i m/sek.? Hvordan ændrede din fart sig undervejs? 100meter (Blomhøj, 2016)
22 4. Samspil mellem forskning og udvikling af praksis Inquiry in mathematics: Pupils in schools learning mathematics through exploration in tasks and problems in classrooms; Inquiry in teacher education: Prospective teachers learning to teach mathematics through design, exploration and reflection on mathematical activities in teaching situations in their teacher education; (Min tilføjelse) Inquiry in teaching mathematics: Teachers using inquiry to explore the design and implementation of tasks, problems and activity in classrooms; Inquiry in research which results in developing the teaching of mathematics: Teachers and didacticians researching the processes of using inquiry in mathematics and in the teaching of mathematics. (Jaworski, 2004, s.24)
23 Referencer Artigue, M. & Blomhøj, M. (2013). Conceptualising inquiry based education in mathematics. ZDM The International Journal on Mathematics Education. Blomhøj, M. (2016). Fagdidaktik i matematik. København Frydenlund. Blomhøj, M. (2013). Hvad er undersøgende matematikundervisning og virker den? I Wahl, Michael and Weng, Peter (eds.) Håndbog for matematikvejledere. København: Dansk Psykologisk Forlag, Blomhøj, M. og Kjeldsen, T.H. (2014). Brug af didaktisk teori i læreres udvikling af modelleringsprojekter i matematik. MONA (2), Blomhøj, M. and Kjeldsen, T.H. (2013): Students Mathematical Learning in Modelling Activities. In Stillman, G., Kaiser, Blum, W., Brown, J. (eds.) Teaching mathematical modelling: Connecting to Research and Practice. International Perspectives on the Teaching and Learning. Dordrecht: Springer, Blomhøj, M. and Kjeldsen, T.H. (2011): Students Reflections in Mathematical Modelling Projects. In Kaiser, G., Blum, W., Borromeo Ferri, R., Stillman, G. (eds.) Trends in Teaching and Learning of Mathematical Modelling. International Perspectives on the Teaching and Learning, Dordrecht: Springer,
24 Blomhøj, M. & Skånstrøm, M. (2006). Matematik Morgener matematisk modellering i praksis. In O. Skovsmose og M. Blomhøj (red.). Kunne det tænkes? om matematiklæring, København: Malling Beck. Jaworski, B. (2004). Grappling with complexity: co-learning in inquiry communities in mathematics teaching development. Plenary address at PME 28. Rushton, G.T., Lotter, C. & Singer, J. (2011). Chemistry teachers emerging expertise in inquiry teaching: the effect of a professional development model on beliefs and practice. Journal of Science Teacher Education, 22(1), Skovsmose, O. & Blomhøj, M. (red.). Kunne det tænkes? om matematiklæring, København: Malling Beck. Skovsmose, O. (2003). Undersøgelseslandskaber. Skovsmose, O. & Blomhøj, M. (red.). Kan det virkelig passe? om matematiklæring. København: Malling Beck., Skånstrøm, M. (2013). Emma og Frederiks nye værelser maling eller tapet? Matematik, 41, 6, Wagner, J.: 1997, The unavoidable intervention of educational research: A framework for reconsidering research-practitioner cooperation, Educational Researcher 26(7),
UCC - Matematikdag - 08.04.14
I hold på 3-4 (a) Problemformulering: Hvor lang tid holder en tube tandpasta? Gå gennem modellens faser fra (a) til (f) Hvad er en matematisk modelleringsproces? Virkelighed (f) Validering (a) Problemformulering
Læs mereSammenhæng gennem undersøgende matematikundervisning (UM)
Sammenhæng gennem undersøgende matematikundervisning (UM) 1. Hvad er og hvad kan UM? 2. Forskellige typer af undersøgende forløb 3. Eksempler på UM i overgangen 4. Lærernes bekymringer og modstand 5. Tid
Læs mereMatematik i martsapril
Matematik i martsapril Den mundtlige prøve i matematik 2 57.885.161-1 12.000 kr. Den mundtlige prøve i matematik anderledes måde at lære på de teoretiske fag kombineres med praktiske tænke
Læs mereInquiry som grundlag for udvikling af matematikundervisning i skole og læreruddannelse
Inquiry som grundlag for udvikling af matematikundervisning i skole og læreruddannelse SeMat s årskursus, Roskilde 2011 Morten Blomhøj, NSM, Roskilde Universitet 11.00 Inquiry sat på begreb hvor kommer
Læs mereKreativ digital matematik II efteruddannelse, klare mål og faglig udvikling i kreativt samspil
Kreativ digital matematik II efteruddannelse, klare mål og faglig udvikling i kreativt samspil Udgangspunkt: Kreativ digital matematik I skoleåret 2012 0g 2013 har en større gruppe indskolingslærere i
Læs mereInspiration til brug af mapop i din læringsmålstyrede undervisning
Inspiration til brug af mapop i din læringsmålstyrede undervisning Dette er en hjælp til dig der gerne vil bringe mapop ind i din læringsmålstyrede undervisning. Vi tager udgangspunkt i Læringsmålstyret
Læs mereKursusperiode: 21. januar 2015 11. juni 2015, med seminardage: 22/1, 12/3 og 7/5 2015
Valgmodul Forår 2015: It i matematikundervisning Underviser: Lektor Morten Misfeldt, Aalborg Universitet Kursusperiode: 21. januar 2015 11. juni 2015, med seminardage: 22/1, 12/3 og 7/5 2015 ECTS-points:
Læs mereVejledning om undervisningsplan i faget praktik
Læreruddannelsen Vejledning om undervisningsplan i faget praktik University College Sjælland/Læreruddannelsen Side 1 Niveau 1 Den studerende skal i samarbejde med medstuderende planlægge, gennemføre, evaluere
Læs mereForenklede Fælles Mål og læringsmålstyret undervisning i matematikfaget
Forenklede Fælles Mål og læringsmålstyret undervisning i matematikfaget STOV Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet Program mandag 08.30 09.00 Velkomst præsentation og forventningsafstemning 09.00
Læs mereEleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.
International økonomi B 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse
Læs mereForsøgslæreplan for international økonomi B hhx, marts 2014
[Bilag 17] Forsøgslæreplan for international økonomi B hhx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler den samfundsøkonomiske
Læs mereLokal bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C
Lokal bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C Den lokale bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C tager udgangspunkt i de bindende og vejledende tekster fra Undervisningsministeriet, skolens overordnede
Læs mereMatematik. Matematiske kompetencer
Matematiske kompetencer skelne mellem definitioner og sætninger, mellem enkelttilfælde og generaliseringer og anvende denne indsigt til at udforske og indgå i dialog om forskellige matematiske begrebers
Læs mereÅrsplan matematik 7 kl 2015/16
Årsplan matematik 7 kl 2015/16 I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale, og har matematikfessor som suplerende materiale, samt kopisider. I systemet er der,ud over grundbogen, også kopiark
Læs mereFælles Mål 2009. Sorø Matematik i Marts 2009. Vi får et nyt faghæfte -igen
Fælles Mål 2009 Sorø Matematik i Marts 2009 Vi får et nyt faghæfte -igen Vi får et nyt faghæfte -igen Du Anna, det der nye faghæfte, hvad skal det egentlig til for? Hvem er blandet ind i at lave det? Hvad
Læs mereFORBEDRING AF UDEOMRÅDE, 6-8 LEKTIONER, 7.-8. KLASSE
FORBEDRING AF UDEOMRÅDE, 6-8 LEKTIONER, 7.-8. KLASSE FRA FORENKLEDE FÆLLES MÅL Kompetenceområde: 1. Geometri og målinger: 2. Matematiske kompetencer: 3. Tal og algebra: Kompetencemål: 1. Eleven kan forklare
Læs mereHistorie B. 3. Læringsmål og indhold 3.1 Læringsmål Eleverne skal kunne:
Historie B 1. Fagets rolle Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag i såvel et globalt som et grønlandsk perspektiv. Fagets kerne er menneskers
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2010 HTX
Læs mereDet fagdidaktiske valgs rødder. Lærerens fagsyn FAGDIDAKTIK. Videnskabsfagets diskurs. Skolefagets diskurs. Politisk diskurs
Biologi FAGDIDAKTIK Det fagdidaktiske valgs rødder Lærerens fagsyn Videnskabsfagets diskurs Skolefagets diskurs Politisk diskurs Formålet med biologi c (stx) Er, at eleverne opnår biologisk indsigt og
Læs mereKommunikation i matematikundervisning fra opgavediskurs til faglig dialog
Kommunikation i matematikundervisning fra opgavediskurs til faglig dialog Morten Blomhøj, INM, RUC Plan 1. Den didaktiske kontrakt og dens betydning i matematikundervisning 2. Differentialregning i gymnasiet
Læs mereBør science stå på egne ben i dagtilbuddene?
91 Bør science stå på egne ben i dagtilbuddene? Linda Ahrenkiel, Laboratorium for Sammenhængende Uddannelse og Læring, SDU. Morten Rask Petersen, Laboratorium for Sammenhængende Uddannelse og Læring, SDU.
Læs mereTalentudvikling Greve Kommune. Vinie Hansen Pædagogisk konsulent
Talentudvikling Greve Kommune Vinie Hansen Pædagogisk konsulent Oplæggets spørgsmål Hvordan kan en kommune leve op til folkeskolereformens mål om at alle børn skal blive så dygtige, som de kan? Hvordan
Læs mereSTYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD
STYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD PROGRAM 1. Om udviklingsprogrammet Fremtidens Dagtilbud 2. Hvorfor fokus på tidlige matematiske kompetencer og hvordan? 3. Følgeforskningen
Læs mereDet kommer an på. Mikael Skånstrøm og Morten Blomhøj
Det kommer an på Mikael Skånstrøm og Morten Blomhøj Denne artikel handler om, hvordan der kan skabes interesse og begejstring for matematik læring i skolen gennem undersøgende matematikundervisning. Sproget
Læs mereStudieplan for grundforløbet 2012-2013, hh1.ag, økonomilinien. På økonomilinien er der særligt fokus på økonomiske og matematisk fag.
Studieplan for grundforløbet 2012-2013, hh1.ag, økonomilinien. På økonomilinien er der særligt fokus på økonomiske og matematisk fag. Indhold: 1. Overordnet plan for grundforløbet Tema 1: Kulturelt område
Læs mere13 Hvad er undersøgende matematikundervisning og virker den?
Preprint af kapitel til Håndbog for matematikvejledere, der er under udgivelse på Dansk Psykologisk Forlag, redigeret af Michael Wahl og Peter Weng. Udgivet i Liv i Skolen, november 12, Temanummer: Matematik
Læs mereFRA TIS TIL ØL LÆRERVEJLEDNING
1 FRA TIS TIL ØL LÆRERVEJLEDNING visnings r e d n u løb ende fs kreds o Suppler t s l æ v le om k materia 8. og 9. klasse til 2 LÆRER- VEJLEDNING Materialet Fra tis til øl beer cycling kan anvendes som
Læs mereForløb om svineproduktion og globalisering. 7. klassetrin
Hvorfor har vi valgt dette emne? Forløb om svineproduktion og globalisering. 7. klassetrin Vores valg af emne er faldet på svinekød, produktionen bag samt globalisering heraf. Vi finder det relevant, da
Læs mereSprog er afgørende for matematikforståelse
MONA 2008 1 71 Sprog er afgørende for matematikforståelse Michael Wahl Andersen, Videncenter for Specialpædagogik, Professionshøjskolen, København Kommentar til artiklen Sproglig bevidsthed som inkluderende
Læs mereNye veje for skolens ældste elever. Motivation Engagement Læring
Nye veje for skolens ældste elever Motivation Engagement Læring Linjeklasser Frederiks Skole Skoleåret 2014-2015 SCIENCELINJEN Linjen er for dig der synes, naturvidenskab er spændende. der har lyst til
Læs mereUgeopgave i matematik, 4.-10. klassetrin, 1. årgang, juni 2014
Ugeopgave i matematik, 4.-10. klassetrin, 1. årgang, juni 2014 Ugeopgaven i matematik består af følgende fem opgaver: 1. Pascals trekant 2. Trekanter 3. Brev til forældre om matematik 4. Didaktiske problemstillinger
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO. Den reflekterende samtale
Den reflekterende samtale 2015 Formål med samtalen? At skabe et forum, hvor det er muligt at tale om didaktik og læring At undersøge og udvikle den gode undervisning At skabe refleksion over lærerens praksis
Læs mereSemesterevaluering, bachelor i offentlig innovation & digitalisering, efterår 2015 Indhold
Semesterevaluering, bachelor i offentlig innovation & digitalisering, efterår 2015 Indhold Semesterevaluering, bachelor i offentlig innovation & digitalisering, efterår 2015... 1 Indledning... 2 Skriftlig
Læs mereIt-mentor-projektet i Egedal, Furesø og Ballerup Kommune. Et opkvalificeringsforløb for årgangsteam med fokus didaktik og it
It-mentor-projektet i Egedal, Furesø og Ballerup Kommune Et opkvalificeringsforløb for årgangsteam med fokus didaktik og it Præsentation Christina Harting, Projektleder, ansat i Center for Skoler, Institutioner
Læs mereHedegårdsskolen 2015
Hedegårdsskolen 2015 Ny udskoling - 3 linjer Med linjerne får Hedegårdsskolen en udskoling, der bliver endnu mere målrettet til den enkelte elev. Vi udbyder derfor de tre spændende linjer, som du kan læse
Læs mereUCC - Matematiklærerens dag 28.04.15.
UCC - Matematiklærerens dag 28.04.15. 1 UCSJ FFM + 21+Ude-demoer UCC - Matematiklærerens dag 28.04.15. 2 www.mikaelskaanstroem.dk Og det er jer.! UCSJ 10. klasse 25. August 2014 3 UCC - Matematiklærerens
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO. Den reflekterende samtale
Ledelse & Organisation/KLEO Den reflekterende samtale 2015 Formål med samtalen? Ledelse & Organisation/KLEO At skabe et forum, hvor det er muligt at tale om didaktik og læring At undersøge og udvikle den
Læs mereMatematik. Formål for faget matematik. Slutmål for faget matematik efter 9. klasse. Matematiske kompetencer. Matematiske emner
Formål for faget matematik Matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt
Læs mere2. Mat A, Fys B, Kemi B
Studieretningsbeskrivelse for 2. Mat A, Fys B, Kemi B I studieretningerne sætter de tre fag præg på undervisningen i klassens øvrige fag. Det sker gennem et samarbejde mellem to eller flere fag om et fælles
Læs mereMatematikvejledning i praksis. Marianne Bie, Rysensteen Hans Bolvinkel, Nørre G
Matematikvejledning i praksis Marianne Bie, Rysensteen Hans Bolvinkel, Nørre G 1 De tre projekter Projekt 1 Projekt 2 Projekt 3 Tema: Begreber og begrebsdannelse Sprog og ligninger Tema: Argumentation
Læs mereElevbrochure 2015-16
Elevbrochure 2015-16 Lemvig Gymnasium Studieområdet 3. del Det Internationale Område Studieområdet 3. del Det Internationale Område Studieområdet 3. del afvikles på 3. år af hhx-uddannelsen, og omfatter
Læs mereCpr.nr. Samlet indstilling uddannelsesparat Delvis uddannelsesparat Ikke uddannelsesparat
Bilag 1a Dansk: den obligatoriske optagelsesprøve Prøvegrundlag: en tekst af max 1 normalsides omfang. Teksttyperne kan være prosa, lyrik eller sagprosa. Herudover kan indgå et mindre skriftligt arbejde
Læs mereNye natur/teknologilærerstuderendes læringsprogression
Gør tanke til handling VIA University College Nye natur/teknologilærerstuderendes læringsprogression Martin Krabbe Sillasen 3. juli 2015 1 Plan Introduktion Teoretisk og metodisk ramme Resultater Videre
Læs mereRammer til udvikling hjælp til forandring
Rammer til udvikling hjælp til forandring Ungdomskollektivet er et tilbud til unge, som i en periode af deres liv har brug for hjælp til at klare tilværelsen. I tæt samarbejde tilrettelægger vi individuelle
Læs mereFra Fælles Mål til læringsmål for forløbet:
Mein Sport Af Christian Falkesgaard Brendholdt Kompetencenområder: Mundtlig kommunikation og skriftlig kommunikation Færdigheds-vidensområder: Lytning (trin 1, fase 3) Læsning (trin 1, fase 3) Tekster
Læs mereSæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012
Sæt ord pa sproget November 2012 Indhold Mål... 1 Baggrund... 1 Projektets mål... 1 Sammenhæng... 2 1 Beskrivelse af elevernes potentialer og barrierer... 2 2 Beskrivelse af basisviden og hverdagssprog...
Læs mereSkolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse
Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Denne rapport belyser, hvordan folkeskoler, og i særlig grad udskolingslærere, arbejder med at forberede deres elever til at påbegynde en ungdomsuddannelse.
Læs meregeografi Evaluering og test i Faglighed, test og evalueringskultur
Faglighed, test og evalueringskultur Joan Bentsen Søren Witzel Clausen Jens Peter Møller Birgitte Lund Nielsen Henrik Nørregaard Evaluering og test i geografi Indhold Forord 5 Test i geografi og skolens
Læs mereGo On! 7. til 9. klasse
Go On! 7. til 9. klasse Fra skoleåret 2013 / 2014 Introduktion til linjer Alle er genier. Men hvis du dømmer en fisk på dens evne til at klatre i træer, vil den leve hele sit liv i den tro, at den er dum.
Læs mereVejledning til skriftlig prøve i fysik/kemi
Vejledning til skriftlig prøve i fysik/kemi Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Januar 2016 1 Indhold Indledning... 3 Mål og krav... 4 Indhold... 5 Hjælpemidler... 5 Opgavetyper... 6 Eksempler på opgaver...
Læs mereFra tanker til handling og tilbage igen
86 KOMMENTARER Fra tanker til handling og tilbage igen Tine Lynfort Jensen, Syddansk Universitet Kommentar til artiklen Inquiry-based science education har naturfagsundervisningen i Danmark brug for det?,
Læs mereFolkeskolereform - Munkegårdsskolen 2014. Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret?
Folkeskolereform - Munkegårdsskolen 2014 Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret? Skolereform hvorfor? 17 % aflægger ikke afgangsprøve eller opnår karakteren 2 i dansk
Læs mereDYNAMISK DIDAKTIK BiC2
DYNAMISK DIDAKTIK BiC2 Anders Skriver Jensen, postdoc., ph.d. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet OVERMODIG DIDAKTIK Den fuldstændige kunst at lære alle alt - let og behageligt
Læs mereKompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin
Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske kompetencer, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager herved
Læs mereSYNLIG LÆRING OG LÆRINGSMÅL I MATEMATIK. Sommeruni 2015. Louise Falkenberg og Eva Rønn
SYNLIG LÆRING OG LÆRINGSMÅL I MATEMATIK Sommeruni 2015 Louise Falkenberg og Eva Rønn UCC PRÆSENTATION Eva Rønn, UCC, er@ucc.dk Louise Falkenberg, UCC, lofa@ucc.dk PROGRAM Mandag d. 3/8 Formiddag (kaffepause
Læs mereRESEARCH TEACHING NEXUS
RESEARCH TEACHING NEXUS Kollegial supervision Modul 1 den 9.9.2015 Karen Wistoft, professor, Ph.d., cand.pæd. Institut for Læring Ilisimatusarfik 11-09-2015 Karen Wistoft Kollegial Supervison 2015 2 Forskning
Læs mereUCC - Matematikdag - 08.04.14
UCSJ Målstyret + 21 PD - UCC - 25.02.14 www.mikaelskaanstroem.dk Der var engang. Skovshoved Skole Hvad svarer du på elevspørgsmålet: Hvad skal jeg gøre for at få en højere karakter i mundtlig matematik?
Læs mereSkabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag
Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag I foråret 2014 går 34 kommuner og 75 skoler i gang med en række udviklingsprojekter om længere og mere varierede
Læs mereUdfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler:
Udfordring AfkØling Lærervejledning Indhold Udfordring Afkøling er et IBSE inspireret undervisningsforløb i fysik/kemi, som kan afvikles i samarbejde med Danfoss Universe. Projektet er rettet mod grundskolens
Læs mereVejledning til Uddannelsesplan for elever i 10. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet
Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 10. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet Om uddannelsesplanen Uddannelsesplanen er din plan for fremtiden. Du skal bruge den til at finde ud af,
Læs merehttps://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf14/nov/141127_initiativer_til_videreudvikling _af_folkeskolens_proever.pdf
Digitalt prøvesæt Dette er et opgavesæt, som jeg har forsøgt at forestille mig, det kan se ud, hvis det skal leve op til ordene i det der er initiativ 3 i rækken af initiativer til videreudvikling af folkeskolens
Læs mereStyr IKT eller læringen over styr! - integration af IKT i matematikundervisning
Styr IKT eller læringen over styr! - integration af IKT i matematikundervisning Morten Blomhøj IMFUFA, NSM, RUC DMF, Odense 25. november 2014 Plan 1. Integration af IKT i matematikundervisning som didaktisk
Læs mereBilag 50. Forsøgslæreplan for samfundsfag B stx, marts 2014. 1. Identitet og formål
Bilag 50 1. Identitet og formål Forsøgslæreplan for samfundsfag B stx, marts 2014 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk
Læs mereVejledning til skriftlig prøve i biologi
Vejledning til skriftlig prøve i biologi Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Januar 2016 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Mål og krav... 4 Indhold... 5 Hjælpemidler... 5 Opgavetyper... 6 Vurdering
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 13/14 Tekniske
Læs mereNy Nordisk Skole. Arbejdshæfte til forandringsteori
Ny Nordisk Skole Arbejdshæfte til forandringsteori Introduktion Ny Nordisk Skole handler om at styrke dagtilbud og skoler, så de har de bedste forudsætninger for at give børn og unge et fagligt løft. Dette
Læs mereValgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 7. september 2013 21.
Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik Undervisere: Lektor Morten Misfeldt Kursusperiode: 7. september 2013 21. januar 2014 ECTS-points: 5 = 5 x 27,5 = 137,5 timers studenterbelastning
Læs mereÅrsplan Matematik 5.klasse
Årsplan Matematik 5.klasse Emne Periode Mål Relation til fælles mål Arbejdsform Materialer Evaluering Evaluering Rette forståelses fejl Evaluering prøve MAT 4 MAT 4 Geometri Arbejde med Excel regneark
Læs mereBørne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 206 Offentligt
Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 206 Offentligt 2 kommet med pejlemærker for, hvordan midlerne bør anvendes, så de har størst mulig effekt på elevernes læring
Læs mereReelle tal. Symbolbehandlingskompetencen er central gennem arbejdet med hele kapitlet i elevernes arbejde med tal og regneregler.
Det første kapitel i grundbogen til Kolorit i 9. klasse handler om de reelle tal. Første halvdel af kapitlet har karakter af at være opsamlende i forhold til, hvad eleverne har arbejdet med på tidligere
Læs merePraktikplan, 2. praktik
Praktikplan, 2. praktik Indhold: I. faktuelle oplysninger om studerende, skolen, praktiklærer & UCC-praktikunderviser II. plan for praktikperioden III. forventninger til og mål for praktikken IV. aftaler
Læs mereAf administrative hensyn skal denne blanket være første side af opgaven. Maj/juni 2015
daprøver HVORI DER INDGÅR ET ARBEJDSRESULTAT (jfr. Studieordning for læreruddannelsen 2012 side 211 Eksamens og prøvebestemmelser for læreruddannelsen, pkt. 1.10 Professionsbachelorprojektet). Projektet
Læs mereSE MIG! ...jeg er på vej. Skoledistrikt Øst. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Øst
SE MIG!...jeg er på vej Skoledistrikt Øst - En god skolestart Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Øst Kære forældre! Det er en stor dag for alle børn, når de skal starte i skole de er
Læs mereKompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin
Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kort bestemmelse af faget Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved et samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds-
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin sommer 2013 Institution Campus Vejle, VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Matematik C Pia Madsen
Læs mereOvergange i matematik - workshop 2,
Overgange i matematik - workshop 2, 23.1.19 Gruppe 1 Oplægget af Kasper Bjerring Jensen var meget interessant og satte gang i nogle refleksioner. - helt lavpraktisk: hvordan man kan springe direkte op
Læs mereIndhold. Forord 11. Introduktion 17. 1 Matematiske modeller og modellering hvad er det, og hvorfor undervises der i dem? 21. 2 Vækstmodeller 45
Indhold Forord 11 DEL I AT MODELLERE VERDEN MED MATEMATIK Introduktion 17 1 Matematiske modeller og modellering hvad er det, og hvorfor undervises der i dem? 21 Matematiske modeller og matematisk modellering
Læs mereTEORETISK PÆDAOGIKUM
Ny studieordning for Toretisk Pædagogikum 2019-2023 og Det fagdidaktiske projekt i pilotforløbet i matematik 2018/2019 Morten Blomhøj IMFUFA, INM, RUC TEORETISK PÆDAOGIKUM 2019-2023 SDU står for organisering
Læs mereCentrale begreber i Helhedsorienteret undervisning
Centrale begreber i Helhedsorienteret undervisning Forløbet om helhedsorienteret undervisning tager sit teoretiske afsæt i et systemisk og anerkendende ressourcesyn, og det er denne tilgang, der ligger
Læs mereModellering med Lego EV3 klodsen
Modellering med Lego EV3 klodsen - Et undervisningsforløb i Lego Mindstorm med udgangspunkt i matematiske emner og kompetencer Af: Ralf Jøker Dohn Henrik Dagsberg EV3 - et modelleringsprojekt i matematik
Læs mereMatematik skal være virkelighedsnær
Matematik skal være virkelighedsnær Af Mette Bisgaard Kristensen, lærer Du har sikkert stødt på spørgsmålet fra een eller flere elever og du mindes sikkert, hvordan du i øjeblikket, lige efter spørgsmålet
Læs mereLæringsmål på 3 niveauer: Eleverne arbejder med at opstille og løse 2.gradsligninger (ax 2 +bx+c=0).
Planlægningsmodel UVD Forløb med løsning af en 2. gradsligning 9 klasse i 5-6 lektioner Fælles mål /kompetencemål: Tal og algebra Eleverne kan anvende reelle tal og algebraiske udtryk i matematiske undersøgelser
Læs mereFællesfaglig undervisning. i fysik/kemi, biologi og geografi
Fællesfaglig undervisning i fysik/kemi, biologi og geografi Bjerringbro den 25. november 2015 5.1 i folkeskoleloven Indholdet i undervisningen vælges og tilrettelægges, så det giver eleverne mulighed for
Læs mereLæringsmål: Hvad skal eleverne konkret lære? Eleverne får indføring i dansk udenrigspolitik og betydningen af de. internationale. organisationer.
Bilag 1 Hvornår: Tema: Færdigheds- og vidensmål: Uge: 33-36 Danmark i verden International politik: organisationer, som Danmark deltager i. dansk udenrigspolitik. Læringsmål: Hvad skal eleverne konkret
Læs mereTalepædagogisk udredning af tidlig kommunikation
Ellen Bjerre Jensen, talepædagog, Institut for kommunikation og handicap, Aarhus Talepædagogisk udredning af tidlig kommunikation Beskrivelse af talepædagogisk udredningsmateriale udarbejdet af talepædagoger,
Læs mereSkolepolitiske mål 2014-2018. - unikke skoler i et fælles skolevæsen
Skolepolitiske mål 2014-2018 - unikke skoler i et fælles skolevæsen Indhold Hvorfor denne publikation? Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes 5 nye skolepolitiske mål. Til hvert mål er der formuleret
Læs mereHvordan kan matematikdidaktisk forskning bidrage til udvikling af matematikundervisningens praksis?
Hvordan kan matematikdidaktisk forskning bidrage til udvikling af matematikundervisningens praksis? Morten Blomhøj IMFUFA, INM, RUC Matematikvejlederkonferencen 31.9.2017 Plan 1. Praksis teori forholdet
Læs merePraktik i pædagoguddannelsen uddannelse, opgaver og ansvar
Praktik i pædagoguddannelsen uddannelse, opgaver og ansvar Temadag om praktikken Den 20. juni 2011 Trine Ankerstjerne Praktikkoordinator og lektor i pædagogik - UCC Uddannelsesplan og praktikstedsbeskrivelser
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 14 Institution VUC Thy-Mors Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Matematik niveau C René Günther
Læs mereDen mundtlige dimension og Mundtlig eksamen
Den mundtlige dimension og Mundtlig eksamen Mål med oplægget At få (øget) kendskab til det der forventes af os i forhold til den mundtlige dimension At få inspiration til arbejdet med det mundtlige At
Læs mereSpilbaseret innovation
Master i Ikt og Læring (MIL) valgmodul forår 2014: Ikt, didaktisk design og naturfag Underviser: Lektor Rikke Magnussen, Aalborg Universitet Kursusperiode: 3. februar 13. juni 2014 (m. seminardage d. 3/2,
Læs mereNegativ social arv i de gymnasiale uddannelser Seminar for skolekoordinatorer
Negativ social arv i de gymnasiale uddannelser Seminar for skolekoordinatorer Middelfart Gymnasium, 26.august 2010 Lars Ulriksen Christine Holm Aase Bitsch Ebbensgaard Dias 1 Formål med mødet Når dagen
Læs mereOm besvarelse af skemaet
- 1 - Om besvarelse af skemaet Vi vil bede dig besvare det spørgeskema, som du nu sidder med. Vi forventer at det ca. vil tage 15 minutter at udfylde spørgeskemaet. Spørgeskemaet omhandler din vurdering
Læs mereForsøgslæreplan for international økonomi A hhx, marts 2014
[Bilag 16] 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Forsøgslæreplan for international økonomi A hhx, marts 2014 International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler den samfundsøkonomiske
Læs mereNEXTWORK er for virksomheder primært i Nordjylland, der ønsker at dele viden og erfaringer, inspirere og udvikle hinanden og egen virksomhed.
Erfagruppe Koncept NEXTWORK er et billigt, lokalt netværk for dig som ønsker at udvikle dig selv fagligt og personligt og gøre dig i stand til at omsætte viden og erfaringer til handlinger i dit daglige
Læs mereNår katastrofen rammer
Når katastrofen rammer Guy Calef/Red Barnet Undervisningsvejledning 0.-3. klasse Indhold 3 4 Til underviseren Hvad skal man være opmærksom på? 4 5 6 6 7 Information til forældre Målgruppe, tidsforbrug
Læs mereUndervisningen kan styres af pointer
Undervisningen kan styres af pointer Af Arne Mogensen, lektor I artiklen her er der fokus på matematikundervisning. Det er mit område, her har jeg undervist på alle klassetrin i folkeskolen og siden over
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Maj-juni 2014 Skoleår 2013/2014 Thy-Mors HF & VUC Hf2 Matematik,
Læs mereTemapakker fra PPR August 2013
Temapakker fra PPR August 2013 Temapakker fra PPR Fra august 2013 udbyder PPR Brønderslev som noget nyt 5 Temapakker til alle dagtilbud og skoler. Temapakke 1: Læse- og skrivelyst i børnehaven Temapakke
Læs mereVisible Learning: Hvad ved man om hvilke faktorer der påvirker elever og studerendes læring mest?
104 LITTERATUR Visible Learning: Hvad ved man om hvilke faktorer der påvirker elever og studerendes læring mest? Birgitte Lund Nielsen, VIAUC & Center for Scienceuddannelse, CSE, Aarhus Universitet Anmeldelse
Læs mere