Bør science stå på egne ben i dagtilbuddene?
|
|
- Jette Pedersen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 91 Bør science stå på egne ben i dagtilbuddene? Linda Ahrenkiel, Laboratorium for Sammenhængende Uddannelse og Læring, SDU. Morten Rask Petersen, Laboratorium for Sammenhængende Uddannelse og Læring, SDU. Kommentar til Broström og Frøkjær: Science i vuggestue og børnehave, MONA 2016(1) Artiklen Science i vuggestue og børnehave af Stig Broström og Thorleif Frøkjær giver en beskrivelse af og lægger op til et fokus på hvordan man kan arbejde med læreplanstemaet Naturen og naturfænomener i dagtilbud. Begrundelserne for at arbejde med natur og naturfænomener i dagtilbud skal findes i loven om pædagogiske læreplaner i dagtilbud som blev vedtaget i august Med denne lov blev konceptet læring sat på dagsordenen hvormed pædagogerne fik en aktiv rolle i forhold til børns læring. Læreplanerne skal behandle følgende områder: 1) Alsidig personlig udvikling, 2) Sociale kompetencer, 3) Sproglig udvikling, 4) Krop og bevægelse, 5) Naturen og naturfænomener og 6) Kulturelle udtryksformer og værdier. 1 I artiklen præsenteres fem principper for arbejdet med temaet Naturen og naturfænomener: i) Barneperspektivet og børns undren, ii) børn som deltagere børns demokratiske ret til deltagelse i egen læring, iii) børn lærer i interaktion med pædagogen, iv) børn lærer i hverdagslivet og v) professionelle pædagoger med sciencekompetence. Overordnet kan disse fem principper noget groft inddeles i to pointer som relaterer sig til arbejdet med læreplanstemaet Naturen og naturfænomener: Hvordan kan arbejdet med læreplanstemaet finde sted, og hvilke kompetencer er der brug for blandt det pædagogiske personale. Undersøgelser viser at det kan være svært for dagtilbud at få hul på læreplanstemaet Natur og naturfænomener (EVA, 2015). Broström & Frøkjær tager således fat i en aktuel og relevant problemstilling når de søger at adressere hvordan arbejdet med læreplanstemaet kan finde sted, og hvilke kompetencer er der brug for blandt de voksne. 1 Fundet på: 22/
2 92 Linda Ahrenkiel & Morten Rask Petersen KOMMENTARER Kommentaren her retter sig mod disse to centrale spørgsmål og bygger på vores erfaringer fra pilotprojekter/udviklingsprojekter i to kommuner. Når vi i denne kommentar refererer til læreplanstemaet, er det først og fremmest til de aktiviteter som har karakter af at beskæftige sig med natur(-faglige/-videnskabelige) fænomener, og dermed aktiviteter som rummer et begreb eller et koncept som umiddelbart kan være svært at begribe, men som giver børnene nogle erfaringer at bygge på senere i uddannelsessystemet. En undersøgelsesbaseret tilgang I en nylig analyse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA, 2016) findes modsætningsforhold mellem forskellige læringsforståelser. Det ene modsætningsforhold vedrører det brede læringssyn hvor læring forbindes med alle situationer, herunder børnenes leg, over for opfattelsen af at rigtig læring finder sted i forbindelse med planlagte aktiviteter med et læringsformål. Det andet modsætningsforhold vedrører forståelsen af interaktionen mellem det pædagogiske personale og barnet hvor læreprocessen på den ene side forstås som en udveksling mellem barnet og det pædagogiske personale om det de er optaget af, og på den anden side forstås som en proces hvor der fyldes læring på barnet af det pædagogiske personale. Det er i dette spænd at vi ser en undersøgelsesbaseret tilgang (IBSE) til læreplanstemaerne som en mulighed for ikke blot at bygge bro mellem de modsatrettede læringssyn, men også som en mulighed for at bygge bro mellem de forskellige læreplanstemaer. Broström og Fjøkjær er kort inde at berøre IBSE-tankegangen i forhold til arbejdet med Naturen og naturfænomener, men forfølger ikke dette spor særligt. Netop i IBSE-tilgangen bliver der arbejdet med både faglige og generiske kompetencer i en fagfaglig kontekst (Linn et al., 2004). Det er derfor ikke sådan at temaet Naturen og naturfænomener pr. definition skal stå som et selvstændigt tema. Det kan i vores optik sagtens kombineres med flere eller alle af de øvrige læreplanstemaer. Især hvis man tager et socialkonstruktivistisk perspektiv på børnenes arbejde med temaerne (Driver et al., 1994). Kompetencer hos det pædagogiske personale Efter Broströms og Fjøkjærs opfattelse er udfordringen at danske dagtilbud kun i begrænset omfang beskæftiger sig med natur og naturfænomener, hvilket vi er helt enige i. I litteraturen gælder dette både nationalt (EVA, 2015) og internationalt (Eshach, 2006; Mulholland & Wallace, 1996). Ligesom Broström og Fjøkjær peger Eshach (2006) på at dette bl.a. kan skyldes at det pædagogiske personale ikke er uddannet godt nok til at kunne gennemføre læreplanstemaet i praksis delvis pga. en manglende faglig
3 Bør science stå på egne ben i dagtilbuddene? 93 baggrund inden for læreplanstemaet. Eshach (2006) diskuterer endvidere hvorvidt det manglende fokus på læreplanstemaet måske også skyldes det pædagogiske personales egne forbehold og holdninger over for læreplanstemaet. Som skitseret opstår der tilsyneladende let en række spændingsfelter når der arbejdes med natur og naturfænomener. Fra vores praksissamarbejder har vi erfaret at disse spændingsfelter kan kompliceres yderligere idet en del pædagoger oplever en vis modstand fra kollegaer i arbejdet med Natur og naturfænomener. Herved opstår der let en af flere mulige situationer: Dels bliver nogle pædagoger lidt usikre på deres egne kompetencer, at deres engagement og interesse i læreplanstemaet ikke er accepterede, og dels er der en tendens til at aktiviteterne i læreplanstemaet antager et kommandosprog nogle gange med henblik på at aktiviteten afsluttes hurtigere så man kan beskæftige sig med hvad der anses som vigtigere. Smagsaktiviteter som brobygger I vores samarbejder med dagtilbud har vi i vores indledende arbejde haft succes med at sætte den undersøgelsesbaserede tilgang på dagsordenen i forbindelse med smagsaktiviteter, måltidet eller madlavning. Alle børn og voksne har allerede kompetencer inden for smag, og i smagen er alle lige. I forbindelse med fødevarer og smag har vi alle ofte allerede en dialog og refleksiv tilgang som bidrager positivt til den undersøgelsesbaserede tilgang og samtidig nedbryder det omtalte kommandosprog. Arbejdet med smag har elementer til stede i flere af læreplanstemaerne. Erfaring og viden om sanserne i Krop og Bevægelse, kulturelle udtryk i Kulturelle udtryksformer og værdier eller naturens betydning i vores valg af fødevarer under Natur og naturfænomener er blot få eksempler hvor smag har et naturligt indpas i det pædagogiske arbejde og kollegaer kan mødes. Et sådant temaoverskridende arbejde kan ses hos Eshach (2006) der opstiller en model for hvilke kriterier der kan ligge til grund for et fagligt tema, samt hvorledes man som pædagog kan konstruere forløb omkring dette tema (figur 1).
4 94 Linda Ahrenkiel & Morten Rask Petersen KOMMENTARER Simpelt og genkendeligt (A4) Multiaspekt (A2) Tilpasset den l ærendes alder (A5) Autentisk for pædagogen (A3) Konkret (A1) A - Kriterier som UB en opfylder Undersøgelsesbegivenhed (UB) Udvikle og arrangere Underproblem n Underproblem 2 Underproblem 1 Lave underproblemer Organisere enhederne Didaktisk konstruktion B Udvikling af l æringsenheder Læringsenheder Figur 1. Kriterier for og udvikling af undersøgelsesenheder til dagtilbud (efter Eshach, 2006). Ser vi på kriterierne fra figur 1 i vores pilotprojekter med kommunerne, oplever vi flere gange at pædagoger distancerer sig fra temaet Natur og naturfænomener da de ikke har det faglige grundlag for at arbejde med det. Samtidig er det vores erfaring at pædagogerne ofte får gjort temaet for komplekst både for dem selv og for børnene (A3). Når børnene eksempelvis arbejder med nedbrydning og skal forholde sig til tidshorisonter over flere hundreder af år, bliver det for ukonkret (A1) og kompliceret for børnene (A4 og A5), og dermed bliver det også yderst vanskeligt for pædagogerne at hjælpe børnene i retning af en forståelse. Når børnene derimod arbejder med vægte og mål, er det straks meget mere konkret, og selve konteksten gør det væsentligt lettere for pædagogerne at guide børnene i retning af en mere undersøgelsesbaseret tilgang. Her arbejder børnene i en naturfaglig kontekst, men styrker eksempelvis samtidig krop og bevægelse gennem finmotoriske handlinger og balance med vand samt sprog og sociale kompetencer i forbindelse med deres undersøgelsesdesign og diskussion af resultater (A2).
5 Bør science stå på egne ben i dagtilbuddene? 95 I vores foreløbige resultater i projekterne oplever vi at pædagogerne netop oplever en lettelse når det går op for dem at temaet Natur og naturfænomener ikke behøver at være raketvidenskab, og at temaet ikke behøver at stå alene, men kan lave en glimrende ramme for arbejdet med andre temaer også. Det giver grobund for en helt ny tænkning omkring det pædagogiske arbejde med læreplanstemaerne. At vende læreplanstemaerne på hovedet Et nyt udviklingsarbejde er igangsat med at bryde med det traditionelle årshjul hvor man igennem et år arbejder med de forskellige læreplanstemaer og nogle emner herunder. I stedet kan det være en tilgang til arbejdet med læreplanstemaerne at tage fat i emnerne, måske endda helt ned på aktivitetsniveau, og belyse hvorledes et emne eller en aktivitet kan belyses ud fra alle læreplanstemaerne (Eshach, 2003) (figur 1). Et fokus på kriterierne for emneudvælgelsen kan netop være med til at belyse hvor temaet kan være givtigt i forhold til de forskellige læreplanstemaer. Det er vores hypotese at ved at vende det vante årshjul på hovedet og tage udgangspunkt i emner eller aktiviteter kan man komme til at arbejde mere sammenhængende og samtidig stadig imødekomme de elementer som det pædagogiske personale vægter højt. På den måde bliver temaet Natur og naturfænomener måske heller ikke så farligt at arbejde med. Samtidig giver det grobund for et spørgsmål om hvorvidt der er brug for en decideret sciencedidaktik i dagtilbuddene. Referencer Driver, R., Asoko, H., Leach, J., Scott, P. & Mortimer, E. (1994). Constructing Scientific Knowledge in the Classroom. Educational researcher, 23(7), s Eshach, H. (2003). Inquiry-Events as a Tool for Changing Science Teaching Efficacy Belief of Kindergarten and Elementary School Teachers. Journal of Science Education and Tech nology, 12(4), s Eshach, H. (2006). Science Literacy in Primary Schools and Pre-Schools (Vol. 1). Springer. EVA (2015). Natur og naturfænomener i dagtilbud: Stærke rødder og nye skud. København: Danmarks Evalueringsinstitut. EVA (2016). 0-2-årige børns læring: Tæt på det læringsorienterede arbejde i dagtilbud. København: Danmarks Evalueringsinstitut. Linn, M.C., Davis, E.A. & Bell, P. (2004). Internet Environments for Science Education. Mahwah, NJ: Lawrence Erlbaum Associates. Mulholland, J. & Wallace, J. (1996). Breaking the Cycle: Preparing Elementary Teachers to Teach Science. Journal of Elementary Science Education, 8(1), s
Dagplejen har valgt at skrive den pædagogiske læreplan til det enkelte barn ud fra et børneperspektiv.
Den pædagogiske læreplan for Mariagerfjord Dagpleje Alt arbejde i Mariagerfjord Dagpleje udspringer af vores pædagogiske læreplan, som tager udgangspunkt i Mariagerfjord Kommunes børnepolitik og værdierne
Læs mereSæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012
Sæt ord pa sproget November 2012 Indhold Mål... 1 Baggrund... 1 Projektets mål... 1 Sammenhæng... 2 1 Beskrivelse af elevernes potentialer og barrierer... 2 2 Beskrivelse af basisviden og hverdagssprog...
Læs mereHvad lærer børn når de fortæller?
Liv Gjems Hvad lærer børn når de fortæller? Børns læreprocesser gennem narrativ praksis Oversat af Ea Tryggvason Bay Indhold Dansk introduktion af Ole Løw 5 Forord 7 Kapitel 1 Indledning 9 Børns læring
Læs mereVISION for læring i dagtilbud i Kolding Kommune. Alle børn i Kolding har et godt børneliv med optimale muligheder for leg, læring og udvikling.
VISION for læring i dagtilbud i Kolding Kommune. Alle børn i Kolding har et godt børneliv med optimale muligheder for leg, læring og udvikling. Værdigrundlaget I dagtilbudene i Kolding Kommune er det værdifuldt
Læs mereSE MIG! ...jeg er på vej. Skoledistrikt Øst. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Øst
SE MIG!...jeg er på vej Skoledistrikt Øst - En god skolestart Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Øst Kære forældre! Det er en stor dag for alle børn, når de skal starte i skole de er
Læs mereForældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET
Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET Forord Børn i 0-6 års alderen lærer hele tiden. De lærer, mens de leger selv og med andre børn, synger, lytter, tager tøj på og de lærer rigtig meget i
Læs mereOpholdssted NELTON ApS
Opholdssted NELTON ApS Tel: 23 71 20 94 Afdeling Vestergårdsvej: Vi har eksisteret siden 2008 og har specialiseret os i arbejdet med unge med store udfordringer i livet. Vi har stor erfaring i at få de
Læs mereLæreplaner for Kernehuset
Læreplaner for Kernehuset Beskrivelse af de seks temaer Barnets alsidige personlige udvikling - Skabe rammerne for at barnets individuelle personlighed udvikles. - Barnet får en forståelse af eget værd
Læs mereInspirationsmateriale til drøftelse af. rammerne for brug af alkohol i. kommunale institutioner med børn
Inspirationsmateriale til drøftelse af rammerne for brug af alkohol i kommunale institutioner med børn Rammer for brugen af alkohol som led i en alkoholpolitik i kommunale institutioner med børn Indledning
Læs mereForældresamarbejde og kommunikationsstrategi
Forældresamarbejde og kommunikationsstrategi Skriv firmaslogan her Forældresamarbejde og kommunikationsstrategi i Daginstitution Stensballe Vi lægger vægt på et tæt samarbejde mellem institutionens personale
Læs mereKommissorium for mastergruppe for styrkede pædagogiske læreplaner i dagtilbud
Kommissorium for mastergruppe for styrkede pædagogiske læreplaner i dagtilbud 1. Baggrund De første år i et barns liv har stor indflydelse for barnets videre livsforløb. I Danmark går stort set alle børn
Læs merePædagogiske læreplaner Kulturelle udtryksformer og værdier
Pædagogiske læreplaner Kulturelle udtryksformer og værdier Februar Juni 2016 Nærvær engagement mangfoldighed Pædagogisk læreplan Tema Kulturelle udtryksformer og værdier Mål Børn får mulighed for at eksperimentere
Læs mereForslag til pædagogiske læreplaner
Forslag til pædagogiske læreplaner Tema 1 Barnets alsidige udvikling Overordnede mål At tilbyde børnene mange forskellige muligheder for at deltage aktivt og få betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer.
Læs mereMotorik og sprog regler
Motorik og sprog regler Introduktion Regler indrammer børns liv i dagpleje og vuggestue, og skaber et trygt og rart miljø. Men regler er ikke bare regler. De er en del af den pædagogiske praksis, fordi
Læs mereForståelse af sig selv og andre
12 Forståelse af sig selv og andre Bamse Buller Skrevet med input fra pædagogerne Lone Kelly og Jane Andersen, Kildemosen, afd. Kilden i Kolding Kommune Forståelse af sig selv og andre Kort om metoden
Læs mereHandleplan fra Dagtilbud Højvangen oktober 2015
Handleplan fra Dagtilbud Højvangen oktober 2015 Læringsgrundlag Forskning (jvf. bl.a. Ole Henrik Hansen) viser at en struktureret tilgang til at arbejde med læring har en gavnlig effekt. 3 forhold der
Læs mereBeskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune
176 Hjemmebesøg Beskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune Overgange Hjemmebesøg BAGGRUND Kort om metoden Hjemmebesøg er
Læs mereKolding Kommune Børneområdet. Kvalitetsrapport for Daginstitutionen Kernehuset 2012. Leder: Ragnhild Kienle
Kolding Kommune Børneområdet Kvalitetsrapport for Daginstitutionen Kernehuset 212 Leder: Ragnhild Kienle Talfakta Antal børn total Antal børn i børnehave Antal børn i vuggestue Herunder antal børn i specialgruppe
Læs mereNår mor eller far er ulykkesskadet. når mor eller far er ulykkesskadet
Når mor eller far er ulykkesskadet når mor eller far er ulykkesskadet 2 Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder, der er ulykkesskadet. Kan dit barn læse, kan det
Læs mereLæreplan for alsidige personlige udvikling Status / sammenhæng
Læreplan for alsidige personlige udvikling Status / sammenhæng Børnenes alsidige personlige udvikling er en dannelsesproces, hvor de afprøver og udvikler deres identitet, mens de øver sig i at forstå sig
Læs merePædagogisk profil. Børnehuset Kronhjortløkken. Glade og trygge børn udvikler sig bedst
Pædagogisk profil Børnehuset Kronhjortløkken Glade og trygge børn udvikler sig bedst 2015 Børnesyn- Barneperspektivet Det grundlæggende børnesyn for den pædagogiske praksis tager udgangspunkt i, at barndommen
Læs mereÆldste børn i børnehaven: Krop og bevægelse: Pædagogiske mål:
Ældste børn i børnehaven: Krop og bevægelse: - Barnet føler glæde og velvære ved at bruge sin krop. - Barnet udvikler kropsbevidsthed. - Barnet udvikler sin grov- og finmotorik. - Barnet selv klarer af
Læs mereFra tanker til handling og tilbage igen
86 KOMMENTARER Fra tanker til handling og tilbage igen Tine Lynfort Jensen, Syddansk Universitet Kommentar til artiklen Inquiry-based science education har naturfagsundervisningen i Danmark brug for det?,
Læs mereKommentarer til udviklingspapir vedr. højskolepædagogisk udviklingsprojekt
Kommentarer til udviklingspapir vedr. højskolepædagogisk udviklingsprojekt Indledning Udviklingspapiret er en sammenfatning af pædagogiske dage som er blevet afholdt i forbindelse med Højskolepædagogisk
Læs mereVejledning til ledelsestilsyn
Vejledning til ledelsestilsyn Ledelsestilsynet er et væsentligt element i den lokale opfølgning og kan, hvis det tilrettelægges med fokus derpå, være et redskab til at sikre og udvikle kvaliteten i sagsbehandlingen.
Læs mereMål - og indholdsbeskrivelse for SFO
Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO 2 Baggrund Med ændring af folkeskoleloven af 26. maj 2008 er der nu krav om at skolefritidsordninger fremover skal udarbejde mål- og indholdsbeskrivelser. Ordningen
Læs mereDrømmer du om at arbejde med mennesker? om at arbejde i børnehave, vuggestue, dagpleje, klub eller på et beskyttet værksted
Drømmer du om at arbejde med mennesker? 6 ugers jobrettet AMUuddannelse for dig drømmer om at arbejde i børnehave, vuggestue, dagpleje, klub eller på et beskyttet værksted WWW.UCC.DK Uddannelse og opkvalificering
Læs mere- fokus på skoleparathed og samarbejde med Felsted Centralskole
MÅLSÆTNING 1 FORMÅL: Gennem den daglige kontakt med forældrene ønsker vi at skabe trygge rammer, hvor børnene udvikler sig til velfungerende og selvstændige mennesker. Det er vort mål, at børnene lærer
Læs mereStillingsopslag: Sciencepædagog søges!
96 KOMMENTARER Stillingsopslag: Sciencepædagog søges! Frank Storgaard, University College Nordjylland. Kommentar til artiklen Science i vuggestue og børnehave af Stig Broström og Thorleif Frøkjær, MONA
Læs mereLov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven)
Børne- og Kulturforvaltningen Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) Kapitel 1 Formål, anvendelsesområde, ansvar, tilsyn m.v. Formål 1. Formålet med denne lov er at
Læs mereHedegårdsskolen 2015
Hedegårdsskolen 2015 Ny udskoling - 3 linjer Med linjerne får Hedegårdsskolen en udskoling, der bliver endnu mere målrettet til den enkelte elev. Vi udbyder derfor de tre spændende linjer, som du kan læse
Læs mereOm besvarelse af skemaet
- 1 - Om besvarelse af skemaet Vi vil bede dig besvare det spørgeskema, som du nu sidder med. Vi forventer at det ca. vil tage 15 minutter at udfylde spørgeskemaet. Spørgeskemaet omhandler din vurdering
Læs mereLiteracy-pædagogik - Konference: Små børns institutions- og hverdagsliv
Literacy-pædagogik - Konference: Små børns institutions- og hverdagsliv Anders Skriver Jensen DPU, Aarhus Universitet [...] først og fremmest er læsning det vi gør når vi læser en fortløbende tekst
Læs mereLæringshjul til forældre børn på vej mod 3 år
Læringshjul til forældre børn på vej mod 3 år Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion På vej mod børnehave* I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer typisk
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling Højen børnehave
Barnets alsidige personlige udvikling Højen børnehave Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.
Læs mereMANGLER BØRN GRÆNSER eller mangler de voksne? Foredrag, Skole og Forældre Foråret 2015, nogle hovedpointer
OPDRAGELSE et fællesanliggende mellem skole og hjem MANGLER BØRN GRÆNSER eller mangler de voksne? Foredrag, Skole og Forældre Foråret 2015, nogle hovedpointer Mange dilemmaer i opdragelse Mellem fælles,
Læs mereBØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune
Til udvalgsdrøftelse d. 9. december 2015: Notat til Børn og Unge-udvalget på baggrund af byrådsdrøftelse d. 2. december 2015 af indstilling om ny børne- og ungepolitik for Aarhus Kommune Indstillingen
Læs mereDet pædagogiske grundlag i Billund Kommune
Det pædagogiske grundlag i Billund Kommune Indledning: Mennesket er værdifuldt og unikt. Det er i stand til at indgå i sociale relationer og har potentiale for udvikling. Det er det menneskesyn, som det
Læs mereKolding Kommune Børneområdet. Kvalitetsrapport for Daginstitutionen Palmeallé 2012. Leder: Rita Majland Gravesen
Kolding Kommune Børneområdet Kvalitetsrapport for Daginstitutionen Palmeallé 202 Leder: Rita Majland Gravesen Talfakta Antal børn total Antal børn i børnehave Antal børn i vuggestue Herunder antal børn
Læs mereAnmeldt tilsyn Rapport
Anmeldt tilsyn Rapport Udfyldes af konsulenten Institution Vuggestuen Evigglad Adresse Finsensvej 83 Leder Anni Juul-Olsen Status (kommunal, selvejende, privat) Privat Normerede pladser 0-3 år 41 Normerede
Læs mereEleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.
International økonomi B 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse
Læs mereTydelige mål, evaluering og feedback Dagtilbud Højvangen. Den 26.09. 2015 kl. 9.00-14.30. Birgit Schøn
Tydelige mål, evaluering og feedback Dagtilbud Højvangen Den 26.09. 2015 kl. 9.00-14.30 Birgit Schøn Program Velkomst og intro til dagen - Tjek ind Evidens- og læringsparadigmet De gode læringsmål og kriterier
Læs mereNatur og natur fænomener:
Detailplan skema Trin 2 Eventuelt overordnet ramme for hele året: Aldersgruppe og antal børn: Deltagende voksne: Tidsramme: Børn:14 storegruppebørn 5-6 år Deltagende voksne: Mai-Britt og Camilla Tidsramme:
Læs mereMål Handlinger Niveau Barnet udvikler et
Sprog forstået som: Ordforråd, udtale, kendskab til skriftsprog, rim og remser, eksistensen af tal og bogstaver og hvad de kan bruges til, IT/medier og kommunikation, m.m. Barnet udvikler et - Vi giver
Læs mereBørnesyn og nyttig viden om pædagogik
Børnesyn og nyttig viden om pædagogik I Daginstitution Langmark Udarbejdet 2014 Børnesyn i Langmark Alle børn i daginstitution Langmark skal opleve sig som en del af de fællesskaber, vi har. De skal anerkendes
Læs mereEn vurdering af undervisning og undervisningsmiljø. Aalborg Studenterkursus skoleåret 2015/16
En vurdering af undervisning og undervisningsmiljø Aalborg Studenterkursus skoleåret 2015/16 udarbejdet af Søren Kveiborg 25. januar 2016 Indledning Nærværende rapport samler resultaterne fra undersøgelser
Læs mereFEEDBACK INFORMED TREATMENT (FIT) HELLE HANSEN, SFI
FEEDBACK INFORMED TREATMENT (FIT) HELLE HANSEN, SFI HVAD ER FIT? FIT er et dialog- og evalueringsredskab udviklet af Scott Miller og Berry L. Duncan Består af 2 skema med hver 4 spørgsmål: ORS Outcome
Læs mereEKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE
EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE Briefing Vi er to specialestuderende fra Institut for Statskundskab, og først vil vi gerne sige tusind tak fordi du har taget dig tid til at deltage i interviewet! Indledningsvis
Læs merePædagogiske læreplaner
Pædagogiske læreplaner Tema 1: Barnets personlige udvikling Tema 2: Sociale kompetencer Tema 3: Sprog Tema 4: Krop og bevægelse Tema 5: Natur og naturfænomener Tema 6: Kulturelle udtryksformer og værdier
Læs meregladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune
gladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune Kære forældre Byrådet i Gladsaxe er optaget af,
Læs mereRespondenter Procent Skriv navn 13 100,0% I alt 13 100,0% Respondenter Procent I en gruppe 13 100,0% Individuelt 0 0,0% I alt 13 100,0%
Vælg din vejleder Skriv navn 13 100,0% Vælg din vejleder - Skriv navn Lars Ditrichson Lars dietrichson Lars Grubbe Dietrichson lars dietrichson Lars Dietrictson Lars Grubbe Ditrichson Blev projektet udarbejdet
Læs mereAttraktive arbejdspladser er vejen frem
Attraktive er er vejen frem 2 Konklusion Omkring halvdelen af offentligt ansatte FTF ere er ansat på en, der ikke er attraktiv. Samtidig ses, at personer, der ansat på ikke-attraktive er i stort omfang
Læs mereDet Fælleskommunale Kvalitetsprojekt. God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud
Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud Kommuneforlaget A/S KL 1. udgave, 1. oplag 2010 Pjecen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion:
Læs mereGældende fra den 1.-3.-2013. Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?
Antimobbestrategi for Frederiks Skole Gældende fra den 1.-3.-2013 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Børnene på Frederiks Skole siger: Vi vil forebygge mobning på Frederiks Skole, og så vil
Læs mereDagplejepædagogen. En garant for pædagogisk kvalitet i dagplejen
Dagplejepædagogen En garant for pædagogisk kvalitet i dagplejen Forord Det er dagplejens opgave at tilbyde børnene tryghed, nærvær og et udviklende miljø. Den enkelte dagplejer skal derfor trives i sit
Læs mereVuggestuen Mælkebøtten
Vuggestuen Mælkebøtten en Bevægelsesinstitution med fokus på Grundmotorikken 1 Scootertur rundt om de store bakker Tur på de små bakker 2 Vuggestuen Mælkebøtten er en Bevægelsesvuggestue med fokus på Grundmotorikken
Læs mereAlle for én mod mobning i dagtilbud
Alle for én mod mobning i dagtilbud 1 Alle for én mod mobning i dagtilbud Alle børn skal have en god start på livet og en barndom uden mobning. Minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane
Læs mereHvordan udvikler jeg min relationskompetence? Kvalitet i Dagplejen 13. maj 2014 Landskonference 2014, Nyborg Strand
Hvordan udvikler jeg min relationskompetence? Kvalitet i Dagplejen 13. maj 2014 Landskonference 2014, Nyborg Strand Forskning viser At du som dagplejer, pædagog, pædagogmedhjælper eller lærer er den vigtigste
Læs mereEt didaktisk perspektiv på vuggestue og dagpleje
AARHUS! UNIVERSITET INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU) Et didaktisk perspektiv på vuggestue og dagpleje Små børns institutions- og hverdagsliv Anders Skriver Jensen, postdoc, ph.d. Forskningsmæssigt
Læs mereUddannelsesplan PAU Børnehaven Valhalla
Januar 2013 Uddannelsesplan PAU Børnehaven Valhalla Det at have studerende er en naturlig del af arbejdet som pædagog. Vi forventer at de studerende kommer med friske pust fra den teoretiske verden til
Læs mereTale: Jane Findahl, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg, KL s Børnetopmøde
Tale af Jane Findahl Ref. Sae/jbs Side 1/11 Anledning Børnetopmøde 2012 Dato 2. februar 2012 Sted Aalborg Kl. 10.08 10.20 Titel Taletid 8-9 minutter Tale: Jane Findahl, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg,
Læs mereJob- og personprofil for leder til Børnehaven Albert i Hjørring Kommune
Job- og personprofil for leder til Børnehaven Albert i Hjørring Kommune Indledning og baggrund for stillingen Daginstitutionen Albert er beliggende på adressen Albert Ginges vej 15 i Hjørring. Institutionen
Læs mereUDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer)
UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer) Et værdigt ældreliv i Albertslund Kommunerne skal i 2016 udarbejde en værdighedspolitik for perioden 2016 2019. værdighedspolitikken beskriver,
Læs merePædagogisk praksis i førskolen. Langhøjs SFO.
Pædagogisk praksis i førskolen Langhøjs SFO. Barnets alsidige og personlige udvikling. - Gode opstarts forløb med nye børn og forældre. så man føler sig velkommen og godt modtaget, når man starter i. -
Læs merePrincipper for udeliv i dagtilbud
Principper for udeliv i dagtilbud UDDANNELSE OG ARBEJDSMARKED Indhold - Indledning - Mål - Principper for udeliv - Særligt for naturbørnehaver 2. udgave - oktober 2014 Vedtaget af Børne- og Skoleudvalget
Læs mereSkabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag
Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag I foråret 2014 går 34 kommuner og 75 skoler i gang med en række udviklingsprojekter om længere og mere varierede
Læs mereNy Nordisk Skole. Arbejdshæfte til forandringsteori
Ny Nordisk Skole Arbejdshæfte til forandringsteori Introduktion Ny Nordisk Skole handler om at styrke dagtilbud og skoler, så de har de bedste forudsætninger for at give børn og unge et fagligt løft. Dette
Læs mereArbejdsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Dagtilbud Skanderborg Vest
Forord: I har vi samlet lovgrundlaget fra dagtilbudsloven, Skanderborg kommunes børnepolitik samt vores læringssyn og vision. Dette er grundlaget for arbejdet med de etårige pædagogiske læreplaner, som
Læs mereOvergang og sammenhæng mellem dagtilbud og skole
Overgang og sammenhæng mellem dagtilbud og skole Børn og Skole, 2015 Forord Et af de overordnede mål i Sund Opvækst Aabenraa Kommunes sammenhængende børne-, familie- og ungepolitik er at skabe de bedst
Læs mereLæreplaner for børnehuset Stjernen.
Læreplaner for børnehuset Stjernen. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i alderen 0-6 år. De pædagogiske læreplaner skal give rum for leg, læring og udvikling
Læs mereKolding Kommune Børneområdet
Kolding Kommune Børneområdet Kvalitetsrapport for Daginstitutionen Dollerupgård 213 Leder: Kirsten Müller Lund Talfakta Antal børn total Antal børn i børnehave Antal børn i vuggestue Herunder antal børn
Læs mereKursusmappe. HippHopp. Uge 29: Nørd. Vejledning til HippHopp guider HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 29 Nørd side 1
Uge 29: Nørd Vejledning til HippHopp guider Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 29 Nørd side 1 HIPPY HippHopp uge_29_guidevejl_nørd.indd 1 06/07/10 10.42 Denne vejledning er et supplement
Læs mereBeskrevet med input fra pædagogmedhjælper Valérie Licht-Larsen og souschef Christina Stær Mygind, Humlebien, Gentofte Kommune BAGGRUND
72 Små og store venner Børn hjælper børn Beskrevet med input fra pædagogmedhjælper Valérie Licht-Larsen og souschef Christina Stær Mygind, Humlebien, Gentofte Kommune BAGGRUND Små og store venner Kort
Læs mereSkolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse
Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Denne rapport belyser, hvordan folkeskoler, og i særlig grad udskolingslærere, arbejder med at forberede deres elever til at påbegynde en ungdomsuddannelse.
Læs mereMinilex om kvalitetsrapporten. - ordforklaringer, inspiration og gode råd.
Minilex om kvalitetsrapporten - ordforklaringer, inspiration og gode råd. Minilex.indd 1 19-04-2012 09:05:21 Introduktion " kvalitetsrapport. Kvalitetsrapporten er et redskab, der skal styrke kommunernes
Læs mereFølgeforskning til Greve Kommunes inklusionsprojekt
Følgeforskning til Greve Kommunes inklusionsprojekt Teori og Metodecentret Juni 2012 Greve Kommune har sat sig som mål, at det almene læringsmiljø skal kunne inkludere flere børn og unge, som tidligere
Læs mereKærnen. - Vuggestuen. TEMA: Personlige kompetencer
Den pædagogiske læreplan. Kærnen TEMA: Personlige kompetencer Dagtilbuddets navn: Børnehuset - Vuggestuen Det er værdifuldt at Der er plads til barnets egne initiativer. Barnet har mulighed for at tilegne
Læs mereBakkegård distrikt Værdibaseret program. At bygge er den ny. skole, bedste. lektie hele året. Elias, 0. a, 2002/2003 GENTOFTE KOMMUNE
Bakkegård distrikt Værdibaseret program At bygge er den ny bedste skole, lektie hele året. Elias, 0. a, 2002/2003 GENTOFTE KOMMUNE overblik Gentofte Kommunes Skoleudviklings- Formål og udbygningsprojekt
Læs mereDAGTILBUD NORDVEST Afrapportering af læreplaner 2013-2014
DAGTILBUD NORDVEST Afrapportering af læreplaner 2013-2014 Punkt 7- de pædagogiske læringsmål Eksempel fra Fussingø naturbørnehave vedrørende Barnets personlighedsudvikling 1. Overordnede læringsmål: At
Læs mereDe største kendte Galakser indeholder Millioner af små stjerner.
Å r s p l a n 2 0 1 5 De største kendte Galakser indeholder Millioner af små stjerner. Kære Forældre. Hermed den nye årsplan for de fælles aktiviteter der vil være i løbet af året 2015 i Galaksen. Årsplanen
Læs mereIndhold. Vigtige pointer. Hvordan ser en god jobannonce ud? Gode råd til teksten
Indhold 3 4 6 Vigtige pointer Hvordan ser en god jobannonce ud? Gode råd til teksten Vigtige pointer Du skal se jobannoncen som en salgsannonce. Du skal sælge din arbejdsplads og den ledige stilling så
Læs mereLæringsledelse i dagtilbud Personalets udspil efter T1
Læringsledelse i dagtilbud Personalets udspil efter T1 Ole Henrik Hansen, lektor Nationalt Center for Skoleforskning (dagtilbud og skole) Aarhus Universitet Når vi sammen med kommunerne og dagtilbuddene,
Læs mereKrop & Kompetencer Den Åbne Skole
Krop & Kompetencer Den Åbne Skole Krop & Kompetencer Den Åbne Skole Skolereformen sætter for alvor fokus på mere og bedre idræt, motion og bevægelse i skoledagen. Krop & Kompetencer er et kompetenceløft,
Læs mereForslag til principerklæring til vedtagelse på FOAs strukturkongres 12. og 13. januar 2006 i Aalborg
Forslag til principerklæring til vedtagelse på FOAs strukturkongres 12. og 13. januar 2006 i Aalborg Principperne i denne erklæring angiver retningen for FOAs videre strukturelle og demokratiske udvikling.
Læs mereDYNAMISK DIDAKTIK BiC2
DYNAMISK DIDAKTIK BiC2 Anders Skriver Jensen, postdoc., ph.d. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet OVERMODIG DIDAKTIK Den fuldstændige kunst at lære alle alt - let og behageligt
Læs mereTalepædagogisk udredning af tidlig kommunikation
Ellen Bjerre Jensen, talepædagog, Institut for kommunikation og handicap, Aarhus Talepædagogisk udredning af tidlig kommunikation Beskrivelse af talepædagogisk udredningsmateriale udarbejdet af talepædagoger,
Læs mereDet er altså muligt at dele lige på to kvalitativt forskellige måder: Deling uden forståelse af helheden Deling med forståelse af helheden
DELE 1 Vejledning Division Allerede i børnehaven oplever man børn travlt optaget af at dele legetøj, mad eller andet af interesse ud fra devisen en til dig og en til mig. Når der ikke er flere tilbage
Læs mereSmåbørnskonference 2016 Udvikling af åbenhed for børns perspektiver i vuggestue og dagpleje. Lone Svinth, Adjunkt og ph.d., DPU
Småbørnskonference 2016 Udvikling af åbenhed for børns perspektiver i vuggestue og dagpleje Lone Svinth, Adjunkt og ph.d., DPU Hvorfor er det (stadig) nødvendigt at have fokus for voksen-barn samspil i
Læs mereInklusion i Rebild Kommune de ansattes besvarelser
Inklusion i Rebild Kommune de ansattes besvarelser Nærværende rapport er en udarbejdelse af statistisk materiale, der er dannet på baggrund af spørgeskemaer vedr. inklusion, besvaret af ledere, lærere
Læs mereAarhus Kommune. Dato 20. januar 2014
Dato 20. januar 2014 Aarhus Kommune Børn og Unge Nedenstående er en besvarelse af en 10-dages forespørgsel fra Socialistisk Folkeparti til Børn og Unge modtaget den 10. januar 2014. Spørgsmål: I hvilket
Læs mereNEXTWORK er for virksomheder primært i Nordjylland, der ønsker at dele viden og erfaringer, inspirere og udvikle hinanden og egen virksomhed.
Erfagruppe Koncept NEXTWORK er et billigt, lokalt netværk for dig som ønsker at udvikle dig selv fagligt og personligt og gøre dig i stand til at omsætte viden og erfaringer til handlinger i dit daglige
Læs merePædagogiske læreplaner. Dagplejen i Lemvig. Dagplejen, Lemvig Kommune side 1 af 16
Pædagogiske læreplaner Dagplejen i Lemvig side 1 af 16 side 2 af 16 Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) 8 Stk. 1 Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig
Læs mereOrd med på vejen. Inspiration til arbejdet med vurderinger af børns sprog i tiden omkring skolestarten
Ord med på vejen Inspiration til arbejdet med vurderinger af børns sprog i tiden omkring skolestarten 1 Læs om Vurderingerne skal give resultater side 6 Sammenhæng i sprogarbejdet side 8 Potentialer og
Læs mereKøbenhavns åbne Gymnasium
Københavns åbne Gymnasium Information om eksamen i Almen Studieforberedelse AT 2015 Redaktion Nina Jensen Vigtige datoer: 26. januar udmelder Undervisningsministeriet emnet og det såkaldte ressourcerum,
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO Udviklingsforløb for skoleledelser og forvaltning i Rudersdal 2015 2016
Udviklingsforløb for skoleledelser og forvaltning i Rudersdal 2015 2016 2. temadag 20. oktober 2015 https://ucc.dk/konsulentydelser/ledelse/skoleledelse/ materialer-til-forloeb/rudersdal-kommune Ledelsesforløb
Læs mereEvaluering af årshjul for Børnehaven Tangloppen 2013 2014.
Årshjul 2013 2014: Årshjulet 2013 2014 er beskrevet i form af en skriftlig redegørelse, hvori målene er konkretiseret. Årshjulet findes på vores hjemmeside. Dokumentationen af arbejdet med de opsatte mål,
Læs meredagtilbud med mening Et legende og udviklingsorienteret
Dagtilbud med mening Et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens målsætninger > Alle børn trives og udvikler sig > Leg og læring går nye veje > Dagtilbuddet mestrer engagement, mod og handlekraft
Læs mereTEMA Barnets alsidige personlige udvikling (personlige kompetencer)
EVALUERING AF P.P. 2012. Hedelundsgade Børnehave TEMA Barnets alsidige personlige udvikling (personlige kompetencer) At børnene lærer sig selv at kende og at de på eget initiativ begynder at løse de små
Læs mereRammer til udvikling hjælp til forandring
Rammer til udvikling hjælp til forandring Ungdomskollektivet er et tilbud til unge, som i en periode af deres liv har brug for hjælp til at klare tilværelsen. I tæt samarbejde tilrettelægger vi individuelle
Læs mereBliv pædagogisk assistent
PÆDAGOGISK Pædagogmedhjælper Bliv pædagogisk assistent og styrk din faglige udvikling Indhold Hvorfor blive pædagogisk assistent? 3 Hvor lang tid tager uddannelsen? 4 Hvilke fag undervises der i? 5 Hvordan
Læs mere