Referat af ELENA Tematiske workshop CTS del I Grundlæggende CTS 27. november 2014 kl. 09:30-16:00 Tønder Kommune

Transkript

1 Område: Bygningsafdeling Afdeling: ELENA Dato: 1. december Telefon: Referat af ELENA Tematiske workshop CTS del I Grundlæggende CTS 27. november 2014 kl. 09:30-16:00 Tønder Kommune Program 1. Velkomst og morgenkaffe 2. Tønder Kommune Hvad er fremtiden for CTS i kommunen? 3. Teknologisk Institut Valg af CTS anlæg og anvendelsesmuligheder 4. Caverion Open standard og BMS systemer 5. CTS-Guide Plan C 6. I mindre grupper drøftes konkrete erfaringer fra egen kommune 7. Esbjerg Kommune ét samlet system nu og i fremtiden 8. Opsamling af krav og ønsker til del 2 Ad 1) Birgitte Bagge (BB), EPSD-projektet, bød velkommen og præsenterede dagens program, herefter gav BB en kort status på EPSD-projektet. Der er p.t. givet over 400 forhåndsgodkendelser svarende til energiinvesteringer for ca. 200 mio. kr. eller 400 årsværk. P.t. er der realiseret energiinvesteringer for små 39 mio. kr. ud af de 597 mio. kr., som projektet har som mål, når det afsluttes primo BB understregede endnu en gang, at SAMTLIGE projekter, der skal tælles med i ELENA-støtterammen SKAL modtage ELENA-Rådgivning gennem mindst én af nedenstående rådgivningsformer: 1. Ekstern rådgivning gennem miniudbud 2. Ekstern rådgivning gennem delydelsesreglen 3. Sekretariatsrådgivning BB, pointerede, at det er vigtigt at sende skema med forhåndsgodkendelse til sekretariatet, så relevante projekter kan nå at blive registreret i den påbegyndende fase. Relevante skemaer kan bl.a. findes på projektets hjemmeside: Ad 2) Kim Lilliendahl Tygesen, Tønder Kommune, præsenterede Tønder Kommunes arbejde med CTS. Side 1 af 5

2 Kim fortalte, at man i kommunen rubricerer arbejdet med CTS i 3 kategorier: 1. CTS-light typisk daginstitutioner m.m., hvor systemet er forholdsvis enkelt og ligetil 2. CTS-medium typisk skoler m.m., hvor systemerne har en lidt højere detailgrad og fx kobler varme og ventilation 3. CTS her har kommunen kun 1 egentligt CTS-projekt, nemlig ny tilbygning på Rådhuset, hvor der sker en kobling mellem lys, varme, ventilation og alarmer gennem ét CTS-system. Alle systemerne er så vidt det er muligt webbaseret, så man på digitale kort kan følge og overvåge udviklingen. Der logges p.t. på over målepunkter for hvert kvarter. Tønder Kommune ønsker åbne standarder hvor der er controller indgang som gængs standard. Kim fortalte, at kommunen ønsker åbne protokoller, så kommunen ikke er bundet til en leverandør. Givet at protokollen ikke er åben, så bliver leverandørerne bedt om at levere software, så kommunen på den måde kan gå bag om systemerne. Ad 3) Kristian Kærgaard Hansen, Teknologisk Institut, kom i sit oplæg ind på CTS fra installatørens synspunkt hvad skal vi bruge det til. De mange forskellige begreber, der anvendes indenfor arbejdet med CTS blev gennemgået. Det er et område med rigtig mange forkortelser, der kan medvirke til at gøre det kompliceret at navigere i stoffet. Herefter præsenterede Kristian arbejdet med forudsætninger der fx kan variere med årstiderne eller henover dagens forløb. Kristian fortalte ligeledes, at erfaringen viser, at mange nye anlæg desværre ikke overholder krav til effektivitet, hvilket man ofte først opdager ved første service. Én af forudsætningerne for at CTS virker, er et godt teknisk anlæg at styre på. I forlængelse af forudsætninger kom Kristian ind på strategier. Som eksempel herpå gav Kristian bl.a. eksemplet med, at CTS-systemet bør være programmeret sådan, at en enkelt efterspørgsel eksempelvis ikke starte hele systemet op under fx sommer-stop og at der arbejdes med forskellige varmekurver på gulvvarme, ventilation mv.. Kristian kom herefter ind på gennemførelse. Kristian pointerede, at Commissioning er ved at blive en væsentlig del af arbejdet med CTS. Commissioning-processen kan medvirke til markante fordele som: Et slutprodukt iht. til bygherrens ønsker Lavt energiforbrug Optimalt indeklima Færre design- og installationsfejl Færre efter-ændringer Koordineret samspil mellem installationer Side 2 af 5

3 Optimale forhold for den efterfølgende drift og vedligehold Optimalt performance af bygningen Forlængelse af materialer og installationers levetid Færre garantisager Endelig kom Kristan ind på målsætninger og drift, hvor han bl.a. kom ind på webbaseret styring gennem fx at gemme skærmbilleder over en vis tidsperiode. I den forbindelse var der som afslutning en diskussion om sænkningen af varmtvandstemperaturen og risikoen for legionella. Ad 4) Bent Ole Jonsen, Caverion, kom i sit oplæg ind på sammenhængen mellem smart grid og bygninger. Bent kom i sit oplæg ind på at balancere forbruget af VE med produktionen heraf. Givet at man fortsat ikke har fundet holdbare metoder til fx lagring af strøm produceret på soleller vind, så handler det p.t. meget om at balancere forbruget dette kan fx ske ved at flytte forbruget til tidspunkter, hvor der ikke overproduktion af strøm fra VE. En metode til styring er data hop, der i princippet indeholder samtlige danskers energiforbrug på timebasis. Desværre er det endnu ikke lykkedes energinet.dk at få systemet op at køre, så systemet indeholder p.t. data med 1 døgns forsinkelse, hvilket bevirker, at det ikke kan anvendes som styringsinstrument. Bent kom i sit oplæg ind på forskellige konkrete smart grid løsninger, ligesom Bent pointerede, at der ligger meget store potentialer i at få erhvervsbygninger til at anvende smart grid løsninger. Som afslutning på sit oplæg kom Bent ind på den store datamæssige usikkerhed, der ligger i at anvende åbne standarder da det er muligt for andre forholdsvis nemt at hacke sig ind på systemet. Ad 5) Petra Andersen, Ishøj Kommune, fortalte om arbejdet med Plan C (regi af Gate 21), hvor Petra er projektleder. Plan C er et energirenoveringsprojekt fra Projektet bestod af 7 delprojekter, hvoraf et omhandlede styring, drift og adfærd. Rapport om tekniske servicelederes forhold i forbindelse med energiarbejde. I den forbindelse blev det tydeligt, at CTS var særligt udfordrende. Petra fremhævede, at de store udfordringer med CTS bevirkede, at en række kommuner i hovedstadsområdet medlemmer af Plan C besluttede sig for at udarbejde en CTS-guide. Guiden indeholder erfaringer, gode råd samt case beskrivelser. Side 3 af 5

4 Formålet med guiden er sikre større målopfyldelse gennem metoder til at sikre tydeligere beskrivelse af de enkeltes enheders behov og krav til CTS-systemet. CTS-guiden medvirker samtidig til at skabe en bedre dialog mellem bygherre, rådgiver og leverandør. Petra pointerede, at CTS-guiden indeholder 5 faser: Fase 1: Bygningsanalyse = Eksisterende Forhold Fase 2: Kravspecificering = Vore krav og behov Fase 3: Projektering = Der, hvor vi tidligere startede Fase 4: Udførelse = Det, som for ofte sker uden vor tilstedeværelse Fase 5: Drift = Det som vi ikke mere vil blive frustreret over Niels Boel, Trend Control Systems, kom i sit oplæg ind på, at bygherrer ikke i tilstrækkelig grad stiller præcise krav til CTS-leverandører og det bliver derfor oftest prisen og ikke systemernes funktionalitet, der konkurreres på. Niels pointerede, at det er vigtigt, at være nysgerrig på prisforskellene, og hvad der lægger bag. En udfordring for mange CTS-anlæg er, at efterspørgslen ikke sker i tilstrækkelig grad med udgangspunkt i en helhedsforståelse af systemerne. Niels kom ind på, at det er helt centralt at sikre indflydelse på systemerne og stille skeptiske og kritiske spørgsmål til leverandørerne, så succesfuld målopfyldelse sikres. Niles fastslog, at det efter hans vurdering kræver en meget præcis systematik ved anvendelsen af åbne systemer. Niels pegede på, at man gennem TREND CTS-forum kan læse om andres erfaringer og gennem bl.a. CTS-guiden få konkret viden og læring. Oplægget blev sluttet af med en diskussion om fejl der oftes opstår mellem grænsefladerne mellem de forskellige anlægsleverandører og ved opdateringer på dele af systemerne der er i konflikt med de øvrige komponenter. Ad 6) Deltagerne arbejdede i mindre grupper omkring erfaringsdeling om fasen før-cts Se notat herom Ad 7) Kjeld Nissen, Esbjerg Kommune, fortalte at de første CTS anlæg i kommunen allerede blev etableret for ca. 30 år siden af fremsynede medarbejdere. H.O. Service der for nogle få år siden blev købt af SE Big Blue har gennem alle årene været samarbejdspartner. Side 4 af 5

5 Andre firmaer er naturligvis gennem årene interesseret sig for det samarbejde, som kommunen har med samme leverandør gennem alle årene. Kjeld fortalte i den sammenhæng, at den rigtige pris er tjekket dels via udbud, dels gennem rabataftaler og timepriser. Alle Esbjerg Kommunes CTS anlæg er dermed opbygget med TREND udstyr og efter det samme koncept. Esbjerg Kommune laver CTS for ca. 4 mio. kr. pr. år. Kjeld fortalte ligeledes, at kommunen ingen serviceaftale har, men tilkalder efter behov. Kjeld kom i sit oplæg ind på, at der er 4 5 medarbejdere i afdelingen Ejendomme, der har adgang og kan dermed bruge systemet i forskellige sammenhænge. Status er, at der i alt er ca. 135 anlæg tilsluttet svarende til 135 bygninger af kommunens ca. 500 bygninger. Kjeld kom ind på, at strategien er over tid at tilslutte også de mindre bygninger som fx børnehaver. Det at kommunen har valgt samme system i hele kommunen betyder bl.a., at det er den samme brugerflade, hvilket har betydet en god dialog med de enkelte enheder. CTS anlægget anvendes ikke til logning af data, dette foregår i separat system. Det samme gælder for registrering af vandforbruget, med påmonterede alarmer. Side 5 af 5

6 Område: Bygningsafdeling Afdeling: ELENA Dato: 9. december Telefon: Referat af ELENA Tematiske workshop CTS del I Grundlæggende CTS 27. november 2014 Tønder Kommune Workshopresultater Deltagerne var delt i 5 grupper og arbejdede med spørgsmål om fasen før valg af CTS. Nærværende notat præsenterer de samlede resultater fra workshoppen. I det omfang, at deltagerne selv har anført kommune navn på de anvendte post-it, er dette skrevet ind i referatet af workshoppen. På den måde er det muligt at kontakte de pågældende kommuner, hvis udsagnet har særlig interesse eller relevans. 1. Analyse af bygningsforhold hvordan? kriterier? Hvordan: Zone rum eller bygningsbasis Teknisk gennemgang forud for opstart (Tønder Kommune) Store bygninger vs små bygninger, Teknisk personale eller ej (Vejen Kommune) Analyse af tekniske installationer og distributionssystem (radiator + gulvvarme), brugsfrekvens/anvendelse (Varde Kommune) Den Blå mand (serviceleder) skal ALTID være med Gennemgang med detailanalyse af kommunens egne folk (Nordfyns- og Randers Kommune) Energirapport med guide til tiltag Kriterier: Brugsmønster af bygningen Antal samt skal noget renoveres (Tønder Kommune) Anvendelse, energiklasser, forbrug, brugere, bygningsanvendelse, energiopsamling (Middelfart Kommune) Bygningsforhold, byggetekniske standarder, bygningsanalyse (Esbjerg Kommune) Størrelse Kompleksitet Klimaskærm Drift Side 1 af 3

7 Komfortniveau Vandbalance Varmeflader Isoleringsgrad Nøgletal i forhold til kategorier for anvendelse 2. Analyse af forbrugsforhold hvordan? kriterier? Hvordan: Samtaler med bruger/forvaltning Forsyningsform: Gas, olie eller fjernvarme Den Blå mand (serviceleder) skal ALTID være med Bi-målere er altafgørende og skal sættes op, hvis de ikke allerede er der Kriterier: Analyser af el og vand forbruget forud for renovering eller nybyggeri (Tønder Kommune) Vi måler udelukkende på kriterier, som vi efterfølgende véd, at vi kan kontrollere og har ressourcer til (Esbjerg Kommune) Energiopsamling, besparelsesmuligheder, drift-styring (Middelfart Kommune) Tidspunkter for, hvornår de forskellige dele af bygningen bliver anvendt Typer af brugere Adfærd Zonestyring Forbrugstal Årsafregning Nøgletal 3. Analyse af klimaforhold hvordan? kriterier? Hvordan: Måler indeklima før og efter (Tønder Kommune) Krav til temperatur og CO 2 (Esbjerg Kommune) Vejrstation, temperatur ude/inde, vand i bygningen (Middelfart Kommune) Kriterier: Temperatur, fugt, CO 2 (Tønder Kommune) Side 2 af 3

8 Vind, fugtighed/ CO 2, styring, ferieprogram (Middelfart Kommune) Indeklima: CO 2 -styring, tidsstyring, temperaturstyring, komfort Udeklima: sol- og vindforhold Kuldepåvirkning Vindpåvirkning Solpåvirkning 4. Analyse af økonomiske forhold hvordan? kriterier? Hvordan: CTS opbygges efter vores standarder kun sjældent, at det giver anledning til økonomiske spørgsmål (Esbjerg Kommune) Tilbagebetalingstid (Middelfart Kommune) Mest optaget af, hvordan vi får optimal brug af eksisterende anlæg og strategi Pris på vedligeholdelse Tilbagebetalingstid Prioritering af bygninger med bedst TBT (Vejen Kommune) Politiske TBT-kriterier Kriterier: Drift, besparelser, serviceaftager (Middelfart Kommune) 5 år/10 år/20 år TBT 7 levetid Side 3 af 3

9 Evaluering temadag om CTS 27. november 2014, Tønder Kommune. Dagens workshop om CTS levede op til mine forventninger 16% 68% 16% Workshoppen gav mig ny viden og medvirkede til kompetenceudvikling 79% Workshoppen var fagligt relevant og interessant 16% 63% 21%

10 Oplægsholderne var inspirerende og fagligt interessant 74% 21% Vægtning mellem oplæg og gruppearbejde var passende 26% 68% Der var for mange oplæg og forlidt tid til at høre om de andres erfaringer og viden 32% 32% 32%

11 En bred invitation -medvirker til at kvalificere de faglige diskussioner 84% Jeg syntes at workshoppen udelukkende skal være for partnerne i projektet 47% 42% Det faglige niveau var Ikke tilstrækkelig højt på dagens møde 74%

12 Jeg er interesseret i at deltage i CTS DEL II og DEL III 47% 26%

13 Nævn 3 ting der kunne have forbedret dagens temamøde: Fokuspå brug af CTS -Blå mand Større faglighed Bør være mere teknisk Flere erfaringer Bedre forberedt workshop, gerne mere konkret Hvad er det nye inden for CTS Oplæg om hvad CTS også kan udover varme/vent -eks anlæg som i solars lavenergi bygning Ikke for lange oplæg - man taber fokus/koncentrationen. Mere tid til gruppearbejde Andet lokale - bedre forplejning Mere erfaringsudveksling/dialog Nævn gerne 3 bedste elementer fra dagen: Tønder, Esbjerg, netværk Netværk - Workshop Oplæg af Trendmanden Trend - Smartgrid - workshop Kristian TI var ganske inspirerende Caverion-Trend- erfaringsudveksling Godt med input fra driftsfolk i kommunerne God mulighed for networking af mulige samarbejde mellem kommunerne Gruppearbejde- CTS guiden - Teknologisk institut CTS-Guiden -Mod nye tider smart grid - Gruppearbejde. Syntes indholdet var godt -Alle 5 indslag Indlægsholder forberedt (men burde styres mht. oplæg/indhold) Trends kontant og præcist budskab. Teknologisk Institut -Gruppearbejde med konkrete erfaringer - Trend. Erfaringsudveksling med "kollegaer" Forslag til fremtidige møder om CTS: Blå mand -drift -proaktiv brug af CTS Kravspecificationer Uddannelse af daglig bruger/blå mand BMS Læring i forbindelser og protokoller CTS projekter fra projektering til kontrakt faldgrupper CTS til brand/alarmer osv. Formulering og krav til CTS Hvordan kan en kommune sikre et CTS anlæg på tværs af afdelinger (eks. energi, alarm, rengøring, IT mv.) Hvordan sikres det nødvendige samarbejde mellem ordregiver/bygherre, projekterende, håndværker programmør og bruger. Registreringer og service med CTS -hvordan sikres det fulde udbytte af anlægget. Ser frem til oplæg om kravspecifikationer, herunder konkrete eksempler på GODE specifikaitoner og DÅRLIG/UHELDIGE specifikationer Kravspecifikationer Tjekliste -hvad skal jeg tage stilling til før, under og efter CTS installation Har alle kommuner en CTS(BMS) politik? EVT ERFA dag om en sådan. Ligeledes måske gennemgå et udbudsmateriale f.eks. Esbjerg CTS udbud og få 3 brancher til at give dem "kritik" fx. en rådgiver, en bruger fra Esbjerg og en leverandør Hvad skal "udstyr" være forberedt med hvis nye bygninger senere kan udbygges med CTS. Det er svært, er det overhovedet muligt? Centralisering af CTS, centralserver, web, claud etc. Forslag til oplægsholder Bo Jørgensen Ingeniørerne Fordele/ulemper ved at centralisere CTS på én server istedet for decentrale PCér Forslag til fremtidige møder om Installationer og klimaskærm: Naturlig vent/hybrid ventilation med CTS Ny klimaskærm med udvendig isolering - Problemer? fremtidig energilagring. Holistisk Bygningsgennemgang -altså et bygning/ejdendom ses som en helhed og ikke enkeltdele. Indlæg fra IdealCombi Deres Konsulent er tidligere ansat ved teknologisk institut og har meget fokus på energi-uafhængighed af fabrikat, kontakt mig gerne for for kontaktoplysninger til Idealcombi. Varmepumper som supplement til gas luft/vand evt. jordvarme.