SEDASJON OG MONITORERING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SEDASJON OG MONITORERING"

Transkript

1 SEDASJON OG MONITORERING Jacob Rosenberg (DK), Kirsti Myre (N), februar Den teknologiske udvikling indenfor radiologi og minimal invasiv kirurgi har de senere år været næsten utrolig. Procedurer som bare for få år siden var utænkelige er i dag mulige. En del procedurer som tidligere krævede kirurgisk tilgang kan udføres med minimal invasiv teknik. I takt med denne udvikling har behovet for sedation/analgesi/anæstesi til disse procedurer været stigende. Dette er foregået indenfor en række områder f.eks. angiografiske procedurer indenfor hjerte- og karområdet, neurokirurgi og ikke mindst indenfor blødningsproblematik i traumatologi og andre kirurgiske specialer. Behovet for sedation/analgesi/anæstesi på steder udenfor de traditionelle operationsstuer er derfor steget. Dette er også foregået i de gastroenterologiske endoskopiafdelinger. Der er flere grunde til dette. For det første er der en stigende mængde undersøgelser, især hvis disse er indført som screeningsprocedurer. Raske patienter til rutinemæssige undersøgelser har lav tolerance for smerter og ubehag. For det andet er antallet af langvarige terapeutiske procedurer øget, og disse involverer ofte mere smerte og ubehag for patienten sammenlignet med simple diagnostiske procedurer. For det tredje kan det være meget syge patienter der er for syge til operation, men som i dag kan blive hjulpet med endoskopisk intervention. De patienter som skal sederes kan derfor være unge friske patienter med god reservekapacitet, men også meget gamle patienter med komplicerende sygdomme. Arbejdet med sedering af patienter udenfor det traditionelle miljø på operationsgangen kan opleves som anderledes. Kirurgiske operationsstuer er tilpasset til at give alle typer af bedøvelse og sedation. Anæstesipersonalet har mange års erfaring i at samarbejde med kirurger og er fortrolige med de enkelte kirurgiske procedurer i detaljer. Anæstesi har derfor sin naturlige plads i en moderne operationsstue. Det nødvendige udstyr for anæstesiologen er altid tilgængeligt på en operationsstue. Al personale på en operationsstue er bekendt med de andre procedurer og kirurger og sygeplejersker er vant til at bedøvelsen har en væsentlig rolle i forbindelse med indgrebet, 1

2 og at anæstesipersonalet har behov for plads og arbejdsro til at følge patienten på en sikker måde. Dette er ikke altid tilfældet på de fleste endoskopirum. Det har ikke oprindeligt været beregnet til at der skulle ydes anæstesi i disse lokaler, og de er ikke udstyret med overvågningsudstyr der er tilpasset den nuværende standard for sikker anæstesiologisk praksis. Ofte er der dårlig plads og anæstesiudstyret kan interferere med det endoskopiske udstyr og røntgenapparatet. Dette kan gøre det vanskeligt at indarbejde en sikker praksis. Fordi man er i uvante omgivelser kan man være dårligere rustet til uventede begivenheder, og personalet på endoskopistuen kan måske ikke lige hjælpe i akutte situationer. Derfor er det vigtigt, at vi i forbindelse med sedering som fagfolk kommunikerer godt med hinanden på samme måde som på en operationsstue. Vi må komme til at kende hinandens arbejde og hvordan vi kan hjælpe hinanden på bedst mulige måde til patientens tarv. Det er vigtigt, at endoskopøren er fortrolig med alle aspekter af patientens co-morbiditet, hvilket kan øge risikoen ved sedation, og endoskopøren må forstå vigtigheden af dette og meddele det til de personer som forestår sedationen. Der bør derfor være et præprocedureskema (tilsvarende et skema som ved kirurgiske procedurer) med tilstrækkelige oplysninger til personerne som varetager sedation. Det er også vigtigt, at have en god kommunikation omkring den procedure der skal udføres inkl. forventninger til sedationsgrad og tidsrammen for proceduren. Det er derfor særlig vigtigt, at give omhyggelige oplysninger til anæstesipersonalet. Det er endvidere vigtigt at give god information i løbet af proceduren, og specielt hvis dele af den procedure der foretages forventes at være særligt smertefulde, så der kan gives analgetika på det rigtige tidspunkt undervejs. Der ligger store udfordringer for den moderne anæstesiafdeling til at organisere sådanne aktiviteter udenfor de klassiske operationsstuer. 2

3 For kirurgiske patienter som skal have anæstesi foreligger der et på forhånd planlagt operationsprogram, patienterne bliver tilset på forhånd, og bemandingen er planlagt ud fra et vist antal operationer pr. dag. Anæstesiologisk assistance på endoskopistuer bør også organiseres efter tilsvarende principper. Ofte bliver anæstesiafdelingen bedt om at assistere når patienten allerede ligger på lejet fordi den vanlige sedation givet af gastroenterologen ikke er tilstrækkelig. Andre gange ønskes anæstesihjælp på et bestemt tidspunkt og der er måske flere specialer som skal samarbejde om behandlingen af patienten. Aftaler kan være indgået med alle involverede undtagen anæstesien. God planlægning er derfor vigtig for at anæstesiologisk hjælp på endoskopistuen skal blive et bedre tilbud. Hvis behovet er stort bør man planlægge faste programmer, hele eller halve dage, hvor patienter som vil få brug for anæstesiologisk bistand kan planlægges i god tid. I så fald vil præprocedureevalueringen af patienten også lettere kunne indpasses i et sådant system. Anæstesiressourcerne vil kunne bruges på en mere økonomisk måde hvis flere patienter skal sederes lige efter hinanden. Gastroenterologer over hele verden har i flere tiår selv forestået let sedation og smertebehandling af patienter som har haft behov for lidt ekstra for at få gennemført proceduren med godt resultat, specielt under diagnostiske procedurer. Let sedation har traditionelt været givet ved hjælp af benzodiazepiner og opioider. Sedationspraksis er ikke ens rundt omkring i verden. i USA får 98% af patienterne til endoskopiske procedurer sedation. Andre lande har brugt sedation meget sjældnere, men behovet diskuteres overalt. Endelig er NAPS på hastig fremmarch i en række lande (se nedenfor). Sedationsgrader Sedation er et udtryk som bruges til at beskrive en medikamentel induceret tilstand, hvor patienten føler sig rolig, afslappet og træt og fri for ubehag og smerte. I kliniske termer vil vi sige, at sedation indebærer flere komponenter så som anxiolyse, hypnose, analgesi og amnesi. En sederet tilstand kan have alle grader fra helt vågen til generel anæstesi (tabel 1). 3

4 Sedationsniveauerne går gradvist over i næste niveau og under samme endoskopiske seance kan patienten gå ind og ud af flere niveauer flere gange. Når en smertefuld periode ophører, kan patienten hurtigt gå over i et dybere sedationsniveau med affektion af respirationen. Sedationsniveauet bestemmes af typen af medikament, dosis og patientens følsomhed for medikamentet. Til de fleste diagnostiske endoskopiske procedurer vil et sedationsniveau op til moderat sedation være tilfredsstillende mens det for de fleste terapeutiske procedurer ofte vil være nødvendigt at have dyb sedation. Hensigten med sedationen er at hjælpe operatøren til at kunne gennemføre proceduren under de bedste forhold samtidigt med at patienten har det godt og kan kooperere. 4

5 Tabel 1. Definition af forskellige sedationsgrader ( American Society of Anesthesiologist s Task Force on Sedation for non-anestesiologists) Sedationsniveau Karakteristika Minimal sedation/anxiolyse Svarer normalt på verbal kontakt. Kognitiv funktion kan være påvirket. Respiration og cirkulation upåvirket Moderat sedation/analgesi Reagerer adækvat på verbal kontakt evt. ved let fysisk kontakt Opretholder frie luftveje Cirkulation vanligvis stabil Dyp sedation/analgesi Reagerer ikke eller vanskeligt på verbal kontakt men noget på smertestimuli Kan have affektion af respiration/luftveje Cirkulation vanligvis stabil Generel anæstesi Tab af bevidsthed, reagerer ikke på smertestimuli Ikke i stand til at opretholde frie luftveje og normal respiration. Behøver assistance til at trække vejret. Cirkulation ofte påvirket. NAPS Sygeplejerskeadministreret propofol-sedation (NAPS) som monoterapi i forbindelse med endoskopi er på hastig fremmarch i den vestlige verden, herunder Skandinavien. Metoden møder dog betydelig modstand fra nationale anæstesiologiske selskaber, hvor man mener, at propofol kun må administreres af personale specielt uddannet i varetagelse af luftvejshåndtering og ustabil cirkulation dvs. i praksis fortolket som anæstesisygeplejersker og anæstesiologer. NAPS-metoden er udviklet bl.a. fordi der ikke findes tilstrækkelig kapacitet til anæstesiologisk assistance i forbindelse med det enormt store antal endoskopiske procedurer som pågår. 5

6 Det er derfor af afgørende betydning at konstruktionen omkring propofol-sedation ved ikke anæstesiologisk uddannet personale er tilstrækkeligt sikker i de få tilfælde hvor avanceret luftvejshåndtering bliver nødvendig. Der bør derfor være et formaliseret samarbejde på sygehuset mellem endoskopiafdelingen (dvs. kirurgisk eller medicinsk gastroenterologisk afdeling) og anæstesiologisk afdeling med mulighed for at tilkalde med kort varsel om nødvendigt. Personalet på endoskopiafdelingen, dvs. den endoskopiuddannede sygeplejerske som skal forestå sedation med propofol, skal have en speciel tillægsuddannelse for at kunne varetage denne opgave. Dette indebærer specielt træning i bl.a. luftvejshåndtering. En anæstesisygeplejerske har en flerårig ekstrauddannelse, og opnår ekspertise indenfor en lang række områder af det anæstesiologiske speciale. En sådan allround anæstesiologisk uddannelse er formentlig ikke nødvendig for en NAPS-sygeplejerske, og det er derfor vigtigt, at der etableres en NAPS-uddannelse som inkluderer de nødvendige dele af anæstesisygeplejerskeuddannelsen til at kunne varetage NAPS på endoskopiafdelingen. En NAPS-sygeplejerske skal kun sørge for sedationen og ikke bruges til andre opgaver på endoskopistuen. Der foreligger i dag et betydeligt antal arbejder som omhandler propofol-sedation i forbindelse med endoskopi og mange af disse vedrører propofol-sedation foretaget af ikke-anæstesiologer. De fleste af disse omhandler moderat sedation til diagnostiske procedurer. Af en nylig offentliggjort international multicenterundersøgelse med over patienter fremgår det, at mortaliteten i forbindelse med NAPS er lavere end ved konventionel sedation med benzodiazepiner og morfika. I et Cochrane review fra 2009 konkluderes det på baggrund af 20 randomiserede kontrollerede studier, at der ingen forskel var i komplikationer, BT-ændringer, arytmier, hypoxi, tilfælde af apnø og antallet af patienter der behøvede luftvejshåndtering. Der er således ifølge litteraturen ikke grund til at tro, at propofol-sedation under de rette omstændigheder er farligere end konventionel sedation foretaget af ikke-anæstesiologer. 6

7 Specielle forhold under sedation komplikationer Respirationsdepression forekommer ved al brug af sedativa men faren er særlig stor hos ældre patientgrupper hvor beredskabet derfor bør være højere. Dette drejer sig dels om patienter med lav reservekapacitet f.eks. patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom eller emfysem, og dels om patienter med atypisk respirationsregulation f.eks. patienter med leverencefalopati. Her må titreringen af medicinen foregå langsommere, og der bør generelt udvises påpasselighed. Respirationen kan være et væsentligt problem ved endoskopi specielt hos ældre og svage patienter, og ikke mindst hos patienter med apopleksi, hvor der er svælgparese og nedsat opkastningsrefleks. Hos specielt udsatte patienter kan man endvidere overveje at undgå lokal anæstetika i svælget da dette også vil reducere patientens forsvar mod aspiration. Patienter til forskellige typer gastroskopier/ercp kan ofte på trods af adækvate fastetider have ventrikelretention. Det er vigtigt, at gastroskopøren suger godt rent i ventriklen før videre instrumentering i duodenum. Til trods for dette kan man opleve at ventriklen fylder sig retrogradt under f.eks. ERCP-procedurer, og at der kommer tarmindhold forbi skopet under proceduren og at patienten aspirerer ventrikelindhold under sedationen. Det kan være at gastroskopøren må trække sig tilbage for at suge rent under proceduren. Tabel 2. Bivirkninger av ulike sedativa. Sedationsniveau Karakteristika Benzodiazepiner Interaktion med alkohol Blodtryksfald Paradoksale reaktioner Nedsat tolerance ved ikterus Nedsat tolerance ved respirationssvigt Ugunstigt ved leverencefalopati Opioider Respirationssvigt Blodtryksfald Kvalme og opkastning 7

8 Antikolinergika (f.eks. buscopan) Urinretention Akut glaukom Hjerterytmeforstyrrelse Respirationsproblemer Svælganalgesi Nedsat svælgrefleks Lokale allergiske reaktioner Krav til udstyr på en endoskopistue I mange lande f.eks. USA har ASA (American Society of Anesthesiologists) udarbejdet en standard med mindstekrav til udstyr på en endoskopistue. I lokaler hvor der skal gives sedation må der altid være en sikker tilgang til oxygen tilstrækkelig til hele proceduren, helst fra et centralt anlæg, eller eventuelt fra en trykflaske. Der må også være en backup løsning hvis tilgangen skulle svigte. Adgang til sug er også et krav. Dette er som regel til stede på stuerne, men anæstesien må ofte dele det med endoskopøren. Anæstesien skal derfor have egne sug af samme standard som på en operationsstue. Der skal foreligge udstyr til overtryksventilation af patienten i form af en selvekspanderende ventilationsballon som kan give mindst 90% oxygen (med reservoir), samt ventilationsmaske. Svælgtuber og tungeholdere må endvidere forefindes i flere størrelser. Intubationsudstyr og medikamenter til akut medicinsk behandling må være umiddelbart tilgængelig. Planer for hvordan man kan få yderligere hjælp ved eventuel livstruende komplikation skal kendes af al personale på endoskopistuen og stuen må være placeret således, at sygehusets akut-team kan nå lokaliteterne indenfor kort tid. Hvis dette ikke er tilfældet bør lokaliteterne have tilgang til egen defibrillator. Adækvat overvågningsudstyr bør være en del af det faste udstyr på stuen i form af et overvågningsapparat som er det samme som anæstesipersonalet kender fra sygehuset i øvrigt. Nødløsninger som indebærer at man må bruge transportmonitorer og medbragt udstyr til hver eneste procedure er ineffektiv brug af anæstesipersonalet, og ikke omkostningseffektivt på længere sigt. 8

9 Det er endvidere nødvendigt, at der er rigeligt med elektriske udtag til at forsyne de forskellige overvågningsenheder og dette er derfor også en vigtig del af planlægningen ved indretning af endoskopistuer. Der skal således være nødsystem ved eventuelt strømsvigt. Man må have dialog med anæstesiafdelingens personale ved nybygning eller fornyelse af lokaler til endoskopi. F.eks. kan mindre ting som at der findes adækvat belysning til monitoreringsudstyr og klinisk observation af patienten for anæstesipersonalet være meget vigtigt ved procedurer som kræver mørklægning ved endoskopien. Der må endvidere tilvejebringes nok plads til anæstesiudstyret og anæstesipersonalet, således at overvågning af patienten kan foregå på en sikker måde. Undersøgelseslejet, hvor patienten ligger, bør kunne tippes. Krav til udstyr på en endoskopistue Oxygen Trykluft Sug Overvågningsudstyr inkl. pulsoksymeter Ved nyindkøb kan man overveje kapnograf Krav til udstyr i umiddelbar nærhed ventilationsudstyr Intubationsudstyr udstyr til genoplivning Overvågningsudstyr EKG: Kontinuerlig EKG-overvågning må være tilgængelig. For patienter i ASA gruppe 1-2 vil overvågning af hjertefrekvensen med pulsoksymetri være tilfredsstillende. For patienter med kendt hjertesygdom er det nyttigt med 5-aflednings-EKG for at kunne se iskæmi med sænkning af ST-segmentet (afledning II og V5). Blodtryk: En noninvasiv, automatisk blodtryksmåler er nok. 9

10 Pulsoksymetri: Et pulsoksymeter er en meget nyttig monitor under overvågning af en patient. Det er en monitor for oksygenering. Fordi et pulsoksymeter også måler pulsativ flow vil den give et godt mål for pulsfrekvensen. Teknologien bygger på at forskellige former for hæmoglobin har forskellig lysabsorption. Med pulsoksymetri vil man få et tal for oxygenmætningen i blodet angivet i %. Den kan adskille venøst fra arterielt blod ved at den kun måler absorptionen fra det pulsative flow. De fleste monitorer vil også have en pletysmografisk kurve på displayet, så man kan vurdere om signalerne er adækvate. Pulsoksymetri har flere mulige fejlkilder. Hos en cirkulatorisk ustabil patient vil pulskurven kunne være dårlig, og vi måler derfor ustabile og usikre værdier. Neglelak og mørk hudfarve vil også kunne give øget absorption og for lave værdier. Patienter under øvre endoskopi bliver ofte hypoksæmiske under indføring af endoskopet selv uden sedering. Det er derfor anbefalet at der til visse typer patienter gives oxygentilskud. Hvis patienten får tilskud af oxygen under sedationen, vil et fald i oxygen mætning ofte komme betydelig senere ved reduceret ventilation end hvis de ikke får oxygen. Patienten kan altså have alvorlig påvirket vejrtrækning med høj p a CO 2 før det slår igennem på pulsoksymeteret. Hvis patienten overvåges med kapnografi vil denne give udslag tidligere ved hypoventilation. Kapnografi: Kapnografi er kontinuerlig måling af endtidal CO 2 (ETCO 2 ) og giver et mål for indholdet af CO 2 i ekspirationsluften under respirationen. Det er altså en monitor for ventilation. Det er et absolut krav at have kapnografi tilgængelig ved endotracheal intubation, både for at verificere rigtig tubeplacering og for at overvåge respirationen. Det er ikke et absolut krav under moderat og dyb sedering, men det anbefales af flere at kapnografi benyttes. Kapnografi af typen side-stream anbefales. Der suges kontinuerligt et lille volumen af ekspirationsluften nær patienten via en specialkobling til kapnografen. Denne ekspirationsluft analyseres via et infrarødt spektrogram. CO 2 absorberer infrarødt lys. 10

11 Absorptionen øges med koncentrationen af CO 2 og vi får et mål for CO 2 i ekspirationsluften. Kapnografen vil også give en kurve over respirationen og fra denne vil man kunne følge patientens respirationsmønster. Man kan få mange informationer fra en kapnograf. De absolutte værdier som måles hos en ikke-intuberet patient vil ikke være ligeså eksakte som hos en intuberet patient pga. tilblanding af luft/oxygen fra masken i udåndingsluften, men trenden vil være nyttig. Kurven vil sige noget om dybde og frekvens af ventilationen, og specielt er det nyttigt at kunne følge ændringer. Som ved alle overvågningsapparater må man vide hvordan en kurve skal se ud når målingerne er korrekte, og erfaringsmæssigt er det ikke altid lige enkelt at få en god kurve hos en patient med spontan respiration. Funktionsvurdering af patienten Nedenstående er et forslag fra forfattergruppen, men kan afviges afhængig af lokale traditioner og ekspertise. Lægen foretager en funktionsvurdering af hver enkelt patient før sedation. Denne vurdering bør være skriftlig dokumenteret og følge retningslinjer for præoperativ vurdering. Endvidere undersøges om patienten tidligere har haft allergisk reaktion eller anden uhensigtsmæssig reaktion på sedation/anæstesi. Funktionsvurderingen foretages ved hjælp af ASA klassifikation (American Society of Anesthesiologists), en klassifikation af patientens almene tilstand (1-5). Patienter, der har en ASA score større end 3, må ikke sederes uden medvirken af anæstesiologisk personale. Andre patientgrupper som ikke bør sederes uden anæstesipersonale tilstede er patienter med anomalier i mund/ansigt/kæbe/nakke, patienter med stridor, søvnapnø-syndrom og patienter som har et stort forbrug af smertestillende fra tidligere. Patienter med forventet ventrikelretention (dette kommer ikke med i ASA-klassifikationen). 11

12 Børn ASA 1: Patienter, som fraset det planlagte, er fuldstændig raske. ASA 2: Patienter med let systemisk lidelse uden begrænsning af funktionsniveau. Eksempler: behandlet hypertension, diætbehandlet diabetes, adipositas (Body Mass Index > 30), rygning etc. ASA 3: Patienter med systemisk lidelse, som virker begrænsende på funktionsniveau. Eksempler: kronisk hjertesvigt (CHF), iskæmisk hjertesygdom, kronisk obstruktiv lungesygdom (COLD), levercirrhose etc. ASA 4: Patienter med svær systemisk lidelse, som er vedvarende livstruende. Eksempler: svær hjertesygdom (inkompenseret mb. cordis, svær aortastenose). ASA 5: Den svært syge patient, som ikke forventes at overleve et døgn med eller uden indgrebet. Børn på fem år og derunder skal uanset sygdomsstatus monitoreres som mindst ASA gruppe 3. Patienterne skal være fastende svarende til sædvanlige retningslinjer herfor, med mindre indgrebets karakter/ procedurespecifikke retningslinjer foreskriver andet. Vanlige fasteregler gælder for patienter til sedation: 6 timer for fast føde, 2 timer for klare væsker. Overvågning og dokumentation Nedenstående er et forslag fra forfattergruppen, men kan afviges afhængig af lokale traditioner og ekspertise. Der skal altid være en sundhedsperson til stede i forbindelse med indgreb, hvor patienter sederes. Denne person, som ikke er den, der udfører proceduren, har bl.a. til opgave, at overvåge patienten under og efter proceduren og er uddannet i at observere patienter, anvende overvågningsapparatur samt udføre genoplivning. Alle observationer før, under og efter sedation dokumenteres og indgår i patientens journal. 12

13 På basis af funktionsvurderingen fastsættes overvågningsniveauet efter nedenstående skema. Tabel 3. Risikovurdering Patient ASA klasse 1-2 ASA klasse 3 ASA klasse 4-5 Observation Almen overvågning Udvidet overvågning Anæstesiologisk assistance Almen overvågning under og efter sedation (ASA klasse 1 og 2) Monitorering under proceduren Almen kontinuerlig observation af bevidsthedsniveau (vækbarhed/ verbal kontakt med patienten) for at konstatere grad af sedation. Den respiratoriske og cirkulatoriske funktion monitoreres med pulsoxymetri med alarm (alarmgrænse ved 90% ilt saturation). Det må også overvåges at patienten har frie luftveje, og at respirationsdybde og respirationsfrekvens er acceptabel. Respirationsfrekvensen skal være over 10/minut. Blodtryk måles før og efter proceduren, i forbindelse med yderligere indgift af sederende midler, samt i øvrigt hvor tilstanden kræver det. Hos mindre børn kan bedømmelse af bevidsthedsniveau dog undlades, såfremt barnet overvåges kontinuerligt. Observationer dokumenteres regelmæssigt i patientjournalen. Monitorering efter proceduren Almen observation med dokumentation af bevidsthedsniveau (vækbarhed/verbal kontakt med patienten), respirationsfrekvens og cirkulation (puls og blodtryk) fortsættes. Blodtryk måles efter afslutning af proceduren og ved behov. 13

14 Såfremt tilstedeværende personale ikke alene har observation til opgave, anvendes pulsoksymeter med alarm. Patienterne skal være vågnet til niveau minimal sedation før de forlades. Observationer dokumenteres regelmæssigt, indtil kriterier for udskrivning/tilbageflytning er opfyldt (se nedenfor). Udvidet overvågning under og efter sedation (ASA klasse 3) Monitorering under proceduren Almen kontinuerlig observation af bevidsthedsniveau ved vækbarhed/verbal kontakt med patienten. Den respiratoriske og cirkulatoriske funktion monitoreres med pulsoxymetri (alarmgrænse ved 90% ilt saturation), samt sikring af frie luftveje, kontrol af respirationsdybde og respirationsfrekvens. Respirationsfrekvensen skal være over 10/min. Blodtryk og puls måles en gang før indgrebet, regelmæssigt under og efter indgrebet, herunder ved yderligere indgift af sedativa mv. samt i øvrigt hvor tilstanden kræver det. Observationer dokumenteres helst hver 5. minut men mindst hvert 15. minut. Monitorering efter proceduren Efter proceduren skal patienten holdes under konstant opsyn. Fortsat observation af bevidsthedsniveau respirationsfrekvens og cirkulation (pulsoxymetri og blodtryk) indtil kriterier for udskrivning/tilbageflytning er opfyldt. Observationerne dokumenteres mindst hvert 15. minut. 14

15 Oxygenbehandling Oxygentilskud gives ved SAT mindre end 93%. Ved oxygenbehandling må man være specielt opmærksom på respirationsfrekvens og dybde, idet pulsoksymeteret kan give adækvat værdi selv om patienten har respirationsstop. Udstyr tilgængeligt på stuen eller i umiddelbar nærhed: Ventilationsudstyr, ilt, sug, blodtryksapparat, tungeholdere, oral og nasal airway og hjertebræt. Endvidere defibrillator med mindre hospitalets retningslinjer foreskriver andet. Atropin, Adrenalin, samt antidoterne Naloxon og Flumazenil (præparatvalg og dosering, se nedenfor). Alvorlige respiratoriske problemer: (kliniske tegn på respirationssvigt, cyanose etc.) Kald hjælp, f.eks. hjertestop-alarm. Udskrivning Udskrivning til sengeafsnit eller hjemmet skal ske i henhold til nedenstående fastsatte kriterier. Alternativt skal patienterne observeres på sengeafsnit hvert 15. minut med dokumentation til samlet score på 0-1 opnås. Patienter med en samlet score på over 1 skal transporteres til sengeafsnit med ledsagelse. 15

16 Tabel 4: Udskrivningskriterier Område Score Kriterium Point Bevidsthed Vågen og klar Kan vækkes ved normal tiltale Kan vækkes ved lette stimuli (fx BT-måling) Kan ikke vækkes ved lette stimuli Respirationsfrekvens Iltmætning uden ilttilskud / min. Børn 14-24/min 9-11/ min eller over 20 Børn < 14/min eller > 24/min 0-8/ min eller mere end 3 l O 2 er nødvendigt over 92 % % under 90 % (kliniske tegn på respirationssvigt, cyanose etc.) Total score: Alle patienter skal scores før proceduren og ved udskrivelse til sengeafsnit eller til hjemmet Patienten kan udskrives af plejepersonale ved en samlet score på 0 eller 1 iht. lokale instrukser Ved tvivl kontaktes altid ansvarlige læge Patienter med score på over 1 skal udskrives af ansvarlige læge, medmindre patienten var i en stabil tilstand med lavere score før proceduren. 16

17 Hvis overvågningen ikke kan fortsættes til patienten har opnået en samlet score på 0-1 skal patienten transporteres til opvågningsafsnittet, medmindre patienten var i en stabil tilstand med lavere score før proceduren. Udskrivningskriterier dokumenteres i patientjournalen både ved udskrivning til hjemmet eller tilbageflytning til sengeafdeling. Hos mindre børn kan anvendes andre værdier i udskrivningskriterierne. Desuden medfølger dokumentation for udført procedure og sedation, samt evt. ordinationer eller forholdsregler i forbindelse med observation og behandling af patienten. Udskrivning til hjemmet Patienten skal være mobiliseret til vanligt niveau, være smertefri (eller nær smertefri), og ikke vise tegn på komplikationer. Patienten skal medgives skriftlig instruks om forhold efter proceduren, samt kontakttelefonnumre til vagtbærende afdeling/afsnit i tilfælde af Kompetencekrav Læger, der udfører sedation, skal være uddannet i de lægemidler, der anvendes. De skal have kendskab til antidoter og hvorledes sedationsniveauet ophæves, samt være uddannet i at håndtere komplikationer, herunder genoplivningsteknikker. Bemyndigelse til at udføre sedation fremgår af afdelingens skema for tildeling af lægelige opgaver. Sundhedspersonale, der overvåger sederede patienter, skal være uddannet og trænet i at anvende ventilations- og overvågningsudstyr og i de nævnte lægemidler for at kunne varetage observation af sederede patienter. De skal desuden have gennemført uddannelse i genoplivning. Lokal vejledning herfor skal udarbejdes. Dokumentation Alle observationer, handlinger og administreret medicin før under og efter sedation dokumenteres og indgår i patientens journal. 17

18 Præparat rekommendationer Analgesi: Som hovedregel anbefales opioider som f.eks. alfentanil eller fentanyl. Sedation: Hvis der bruges præmedicin bør der anvendes kortvirkende benzodiazepiner, f.eks. tabl. triazolam sublingualt 15 min. inden undersøgelsen. Supplerende nødvendig intravenøs sedation bør foregå med refrakte doser af midazolam. Diazepam kan ikke anbefales pga. lang halveringstid. Midazolam bør doseres afhængig af patientens alder, vægt og den forestående procedure. F.eks. bør en 80-årig kvinde på 50 kg til en gastroskopi kun have 0,5-1 mg midazolam, mens en 20-årig mand på 100 kg til en ERCP ofte kan gives op til 5 mg midazolam som bolusdosis intravenøst. Kombination af analgesi og sedation: Der skal generelt vises forsigtighed ved anvendelse af opioider i kombination med sedativa, da stofferne potenserer hinanden. Antidoter: Ved overdosering med benzodiazepiner anvendes Flumazenil Ved overdosering med opioider anvendes Naloxon 18

19 Tabel 5. Vejledende doseringer for sedativa, analgetika og antidoter ved sedation til voksne uden anæstesiologisk medvirken Præparat adm. Anvendes til Refrakte doser á Antidot Halveringstider PRÆMEDICIN Triazolam sublin g. sedation, gives minutter før mg Flumazenil 2-4 timer ANALGETIKA Morfin i.v. analgesi 1,25 5 mg Naloxon 240 min Fentanyl i.v. analgesi 0,025 0,05 mg Naloxon 180 min Alfentanil i.v. analgesi 0,25 1 mg Naloxon 90 min SEDATION Midazolam i.v. sedation 1 2,5 mg 5 mg (afhængig af alder, vægt og procedure) Flumazenil 2 timer ANTIDOTER Naloxon i.v. overdosering af opiater 0.4 mg + evt. 0.4 mg 30 min Flumazenil i.v. overdosering af benzodiazepiner 0,2 mg - 0,5 mg 50 min ØVRIGE Atropin i.v. svær bradykardi 1 mg Adrenalin i.v. anafylaktisk shock mg i.m. 1,5 min 19

20 Referencer 1. Raeder J. Opioid or propofol: what kind of drug for what kind of sedation? manual dosing or target-controlled Infusion? Anesth Analg 2009;108: Continuum of depth of sedation: definition of general anesthesia and levels of sedation/analgesia Distinguishing monitored anesthesia care ( mac ) from moderate sedation/analgesia (conscious sedation). 4. American Society of Anesthesists Task Force on Sedation and Analgesia by Non- Anesthesiologist. Practice guidelines for sedation and analgesia by non-anesthetists. Anesthesiology 2002;96: Vilmann P, Hornslet P, Simmons H et al. Sygeplejerskeadministreret propofolsedation i forbindelse med endoskopi. Ugeskr Læger 2009;171: Rex DK, Deenadayalu VP, Eid E et al. Endoscopist-directed administration of profofol: a world-wide safety experience. Gastroenterology 2009;137: Singh H, Poluha W, Cheung M et al. propofol for sedation during colonoscopy. Cochrane Database of Systematic Reviews 2008, issue 4, art.no.cd doi: / CD pub2. 8. Section and board of Anaesthesiology, UEMS, Guidelines of sedations and/or analgesia by non-anaesthesiology doctors. Eur J Anaesthesiol 2007;24: Statement on non-operating room anesthetizing locations. 20

Vejledning. Vejledning

Vejledning. Vejledning Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse VEJ nr. 9310 af 26/6/2013 European Academy of Pediatric Dentistry Guidelines for sedation in pediatric dentistry Hvornår er et barn, et barn Omhu og samvittighedsfuldhed

Læs mere

NAPS. Nurse Administered Propofol Sedation

NAPS. Nurse Administered Propofol Sedation Nurse Administered Propofol Sedation Opstart NAPS kom til Danmark i 2007 Første hospital til at indføre Naps i Danmark var Gentofte Hospital. Et hold af læger og sygeplejersker var på studiebesøg i Oregon.

Læs mere

REKOMMANDATION FOR ANÆSTESI 2012 Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin (DASAIM)

REKOMMANDATION FOR ANÆSTESI 2012 Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin (DASAIM) REMMANDATIN FR ANÆSTESI 2012 Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin (DASAIM) De enkelte anæstesiologiske afdelinger skal beskrive, hvorledes de opfylder denne standard med hensyn til anæstesiologiske

Læs mere

Sedation af patienter til procedurer eller indgreb uden medvirken af anæstesipersonale

Sedation af patienter til procedurer eller indgreb uden medvirken af anæstesipersonale Sedatin af patienter til prcedurer eller indgreb uden medvirken af anæstesipersnale Gyldighedsperide 01.06.2015-31.05.2018 Revideres 31.05.2018 Ansvarlig fr dkumentet Gdkendt af: PV/BH PV/BH Frmålet er

Læs mere

Forfattere: Overlæge Per Rasmussen, Afd.spl. Pernille Greisen, UKK er Anne Pontoppidan, klinisk sygeplejerskespecialist Louise Andersen Steen

Forfattere: Overlæge Per Rasmussen, Afd.spl. Pernille Greisen, UKK er Anne Pontoppidan, klinisk sygeplejerskespecialist Louise Andersen Steen Lattergas i Ortopædkirurgisk Ambulatorium Instruks Forfattere: Overlæge Per Rasmussen, Afd.spl. Pernille Greisen, UKK er Anne Pontoppidan, klinisk sygeplejerskespecialist Louise Andersen Steen Formål:

Læs mere

Patientinformation. Anæstesi. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Anæstesiologisk Center

Patientinformation. Anæstesi. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Anæstesiologisk Center Patientinformation Anæstesi Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Anæstesiologisk Center Samtale med anæstesilægen Samtale med anæstesilægen Inden operationen vil en anæstesilæge eller anæstesisygeplejerske

Læs mere

Anæstesi. Indholdsfortegnelse. Godkendelse

Anæstesi. Indholdsfortegnelse. Godkendelse Anæstesi Indholdsfortegnelse 1 FORMÅL... 2 2 REFERENCER... 2 3 TERMER OG DEFINITIONER... 2 4 GYLDIGHEDSOMRÅDE... 2 5 ANSVAR... 3 6 PROCES... 3 6.1 KIRURGISKE FORLØB... 3 6.1.1 Sikker kirurgi:... 3 6.1.2

Læs mere

OPVÅGNINGSFORLØBET og DEN POSTOPERATIVE SCORE

OPVÅGNINGSFORLØBET og DEN POSTOPERATIVE SCORE OPVÅGNINGSFORLØBET og DEN POSTOPERATIVE SCORE Introduktion til opvågningsforløb for nyansatte sygeplejersker i HOC F O K U S N E T V Æ R K Torsdag den 27. april 2017 Afdelingssygeplejerske Astrid Weltzer.

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med private. Behandlingssted:

Sundhedsstyrelsens tilsyn med private. Behandlingssted: Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder hvor der udføres lægelig patientbehandling Endelig tilsynsrapport Overordnet ansvarlig/ virksomhedsansvarlig læge: Carl Johan Fasting Erichsen Behandlingssted:

Læs mere

Fagområdebeskrivelse. Fagområde Fagområdets officielle betegnelse. Gastrointestinal endoskopi

Fagområdebeskrivelse. Fagområde Fagområdets officielle betegnelse. Gastrointestinal endoskopi Fagområde Fagområdets officielle betegnelse Gastrointestinal endoskopi Baggrund Det kliniske fagområde beskrives bredt, dels historisk dels funktionsmæssigt med vægt på områdets udgangspunkt, udvikling

Læs mere

Retningslinjer for udskrivelse

Retningslinjer for udskrivelse Anæstesiologisk afdeling R Nr: OPV 2 OBSERVATIONS-, UDSKRIVNINGSKRITERIER OG STANDARDER, herunder særlige patientkategorier og tilsyn fra andre specialer Udarbejdet af: Bente Dyrlund Godkendt af: Afdelingsledelsen

Læs mere

Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z

Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z Værd at vide om Bedøvelse ved operation Patientinformation Anæstesi / Operation Afdeling Z Før bedøvelsen Før du skal opereres, skal du tale med en anæstesilæge om den forestående bedøvelse. Ved denne

Læs mere

Baggrundsoplysninger (udfyldes for begge patientkategorier)

Baggrundsoplysninger (udfyldes for begge patientkategorier) REGISTRERINGSSKEMA Akut mave-tarm kirurgi Der udfyldes registreringsskema for patient med inklusionskriterierne: Akut øvre gastrointestinal blødning patienter med akutte kliniske symptomer: Hæmatemese,

Læs mere

Vejledning i neonatal genoplivning

Vejledning i neonatal genoplivning 1 Vejledning i neonatal genoplivning Det er formålet med vedlagte vejledning at erstatte den tidligere udsendte Behandling af asphyksi ved fødslen på baggrund af den nyligt udsendte Guidelines 2000 for

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder hvor der udføres lægelig patientbehandling

Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder hvor der udføres lægelig patientbehandling Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder hvor der udføres lægelig patientbehandling Endelig tilsynsrapport Overordnet ansvarlig/ virksomhedsansvarlig læge: Steen Meier Rønborg Behandlingssted:

Læs mere

Målepunkter vedr. stofmisbrugsbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder

Målepunkter vedr. stofmisbrugsbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Målepunkter vedr. stofmisbrugsbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Forberedelse forud for tilsynsbesøget Forud for besøg: Når der sendes et varslingsbrev til et stofmisbrugsbehandlingssted

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med private. Behandlingssted:

Sundhedsstyrelsens tilsyn med private. Behandlingssted: Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder hvor der udføres lægelig patientbehandling Endelig tilsynsrapport Overordnet ansvarlig/ virksomhedsansvarlig læge: Jes Christian Rahbek Behandlingssted:

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med private. Behandlingssted:

Sundhedsstyrelsens tilsyn med private. Behandlingssted: Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder hvor der udføres lægelig patientbehandling Foreløbig tilsynsrapport Overordnet ansvarlig/ virksomhedsansvarlig læge: Jørgen Boris Velander Behandlingssted:

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med private. Behandlingssted:

Sundhedsstyrelsens tilsyn med private. Behandlingssted: Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder hvor der udføres lægelig patientbehandling Endelig tilsynsrapport Overordnet ansvarlig/ virksomhedsansvarlig læge: Arne Nyholm Gam Behandlingssted:

Læs mere

Sederingspraksis på danske sygehuse. Ingrid Egerod Seniorforsker, UCSF Sygeplejerske, cand.cur., Ph.d.

Sederingspraksis på danske sygehuse. Ingrid Egerod Seniorforsker, UCSF Sygeplejerske, cand.cur., Ph.d. Sederingspraksis på danske sygehuse Ingrid Egerod Seniorforsker, UCSF Sygeplejerske, cand.cur., Ph.d. Projektgruppe Ingrid Egerod Seniorforsker, UCSF, København Birgitte Viebæk Christensen Afdelingslæge,

Læs mere

Sedationsstrategi, bilag

Sedationsstrategi, bilag Sedationsstrategi, bilag Alkohol abstinens scoring 2 Delirium screening 3 Sedations-scorings redskaber 4 RAMSAY sedationscore 4 Richmond Agitation Sedation Scale (RASS) 5 Smerte-scoringsværktøjer 6 Numerisk

Læs mere

Annette Lolk Specialeansvarlig overlæge, ph.d. klinisk lektor Psykiatrisk afd. P Odense

Annette Lolk Specialeansvarlig overlæge, ph.d. klinisk lektor Psykiatrisk afd. P Odense Annette Lolk Specialeansvarlig overlæge, ph.d. klinisk lektor Psykiatrisk afd. P Odense Historisk baggrund Meduna, Ungarsk neurolog, 1935. Kamfer-inducerede kramper hos patienter med katatoni. Cerletti

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med private. Behandlingssted:

Sundhedsstyrelsens tilsyn med private. Behandlingssted: Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder hvor der udføres lægelig patientbehandling Endelig tilsynsrapport Overordnet ansvarlig/ virksomhedsansvarlig læge: Bruce Phillip Kyle Behandlingssted:

Læs mere

Bekendtgørelse om ambulancer og uddannelse af ambulancepersonale m.v.

Bekendtgørelse om ambulancer og uddannelse af ambulancepersonale m.v. BEK nr 431 af 18/05/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 5. juli 2016 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Sundheds- og Ældremin., j.nr. 160757 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Akut Kirurgi Databasen Beregningsregler

Akut Kirurgi Databasen Beregningsregler 1 AKUT KIRURGIDATABASEN Forklaring til tabel: Antal patientforløb (nævner): Alle patienter, der opfylder inklusionskriterierne for indikatoren. Tæller: Patienter, som opfylder indikatoren. Uoplyst: Patienter

Læs mere

3. Udskrivningskriterier fra postoperative eller postanæstetiske observationsafsnit eller opvågningsenhed

3. Udskrivningskriterier fra postoperative eller postanæstetiske observationsafsnit eller opvågningsenhed Postoperativ og postanæstetisk observation og behandling af patienter Udgiver Region Hovedstaden Dokumenttype Vejledning Version 1 Forfattere SFR for Anæstesiologi og intensiv terapi Gældende fra 24-03-2012

Læs mere

Struktureret kollegial bedømmelse Kort nr. 8

Struktureret kollegial bedømmelse Kort nr. 8 Struktureret kollegial bedømmelse Kort nr. 8 Normal fødsel, initial behandling Introduktionsuddannelse Korrekt vurdering af det nyfødte barn mhp. farve, respiration og hjerteaktion Gennemføre Apgar-scoring

Læs mere

Vægt angives i kilo med højst en decimal. F.eks. 75,5 (altså brug komma og ikke punktum). Kendes vægten ikke angives dette med 999 i feltet.

Vægt angives i kilo med højst en decimal. F.eks. 75,5 (altså brug komma og ikke punktum). Kendes vægten ikke angives dette med 999 i feltet. Type tilsyn Her angives typen af tilsyn. Udover anæstesiologisk tilsyn som skal udfyldes før en anæstesi er der angivet en række andre tilsyn som kan registreres. Disse andre tilsyn indgår ikke i en indikator.

Læs mere

BØRN med brandsår optimering af smertebehandling fra traumecentret til ambulatorium Opgørelse af patientforløb efter ny smertebehandling

BØRN med brandsår optimering af smertebehandling fra traumecentret til ambulatorium Opgørelse af patientforløb efter ny smertebehandling BØRN med brandsår optimering af smertebehandling fra traumecentret til ambulatorium Opgørelse af patientforløb efter ny smertebehandling Indholdsfortegnelse Kontaktpersoner i de enkelte afsnit:... Fejl!

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG Retningslinjer for sygeplejestuderendes medvirken ved medicinhåndtering Indhold 1.0 Indledning... 3 2.0 Ansvarsfordeling i klinikken... 4 3.0 Delegering af medicingivning...

Læs mere

FORBEREDELSE TIL OPERATION

FORBEREDELSE TIL OPERATION FORBEREDELSE TIL OPERATION Hvis du planlægger at få en operation, er der nogle grundlæggende ting, du skal vide. Hver slags operation ligesom hver patient - adskiller sig fra hinanden. Forskellighederne

Læs mere

At sikre ensartet postoperativ observation og behandling af patienter i Region Hovedstaden.

At sikre ensartet postoperativ observation og behandling af patienter i Region Hovedstaden. Postoperativ og postanæstetisk observation og behandling af patienter Udgiver Region Hovedstaden Dokumenttype Vejledning Version 1 Forfattere SFR for Anæstesiologi og intensiv terapi Gældende fra 24-03-20142

Læs mere

Patientinformation. Når du skal bedøves. Fuld bedøvelse - Lokal bedøvelse - Ophold i opvågningsafdelingen. Anæstesiologisk - Intensiv Afd.

Patientinformation. Når du skal bedøves. Fuld bedøvelse - Lokal bedøvelse - Ophold i opvågningsafdelingen. Anæstesiologisk - Intensiv Afd. Patientinformation Når du skal bedøves Fuld bedøvelse - Lokal bedøvelse - Ophold i opvågningsafdelingen Anæstesiologisk - Intensiv Afd. V Indledning Denne pjece er til dig der skal bedøves til en undersøgelse

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder

Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder hvor der udføres lægelig patientbehandling Endelig tilsynsrapport Overordnet ansvarlig/ virksomhedsansvarlig læge: Trine Bay Laurberg Behandlingssted:

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med private. Behandlingssted:

Sundhedsstyrelsens tilsyn med private. Behandlingssted: Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder hvor der udføres lægelig patientbehandling Endelig tilsynsrapport Overordnet ansvarlig/ virksomhedsansvarlig læge: Flemming Klein Behandlingssted:

Læs mere

Bekendtgørelse om ambulancer og uddannelse af ambulancepersonale

Bekendtgørelse om ambulancer og uddannelse af ambulancepersonale Sundheds- og Ældreministeriet NOTAT Enhed: Sygehuspolitik Sagsbeh.: SUMTK Koordineret med: Sagsnr.: 0903832 Dok. nr.: 1776499 Dato: 7. januar 2016 Bekendtgørelse om ambulancer og uddannelse af ambulancepersonale

Læs mere

Når i.v.-adgang er opnået, gives Atropin i.v. og ventilationen overtages. Er der problemer med at opnå i.v.-adgang, kan Atropin forinden gives i.m.

Når i.v.-adgang er opnået, gives Atropin i.v. og ventilationen overtages. Er der problemer med at opnå i.v.-adgang, kan Atropin forinden gives i.m. Anæstesiologisk afdeling R Nr: BØRNEANÆSTESI AN 28 Udarbejdet af: Michael Crawford Godkendt af: Afdelingsledelsen Ansvar: Michael Crawford Målgruppe: Anæstesilæger og sygeplejersker Sidst ajourført den:

Læs mere

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg PANSAID PAracetamol og NSAID i kombinationsbehandling Forsøgsansvarlige: Kasper H. Thybo, læge, ph.d.-studerende, Anæstesiologisk afdeling,

Læs mere

Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi

Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi Til brug ved ansøgning om hoveduddannelse i specialet DASAIM 2012 D A S A I M Specialebeskrivelse for anæstesiologi Anæstesiologi omfatter anæstesi,

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med private. Behandlingssted:

Sundhedsstyrelsens tilsyn med private. Behandlingssted: Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder hvor der udføres lægelig patientbehandling Endelig tilsynsrapport Overordnet ansvarlig/ virksomhedsansvarlig læge: Claus Karale Hermann Behandlingssted:

Læs mere

PROHIP Kompetenceudviklingsprogram: Skema 1 Screening af sygepleje/vård aktiviteter til patienter med ny hoftealloplastik inden udskrivning.

PROHIP Kompetenceudviklingsprogram: Skema 1 Screening af sygepleje/vård aktiviteter til patienter med ny hoftealloplastik inden udskrivning. PROHIP Kompetenceudviklingsprogram: Skema 1 Screening af sygepleje/vård aktiviteter til patienter med ny hoftealloplastik inden udskrivning. April maj juni (juli) 2012 1 Vejledning til Screening: 1. Alle

Læs mere

Gynækologisk afdeling

Gynækologisk afdeling Slutrapport Gynækologisk afdeling Februar 2014 Enhed for Akut Smertebehandling 1 Indholdsfortegnelse Baggrund s. 3 Patientforløb-COVA s. 4 Patientforløb-tarmendometriose s. 6 Tiltag s. 8 Forslag til gynækologisk

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med private. Behandlingssted:

Sundhedsstyrelsens tilsyn med private. Behandlingssted: Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder hvor der udføres lægelig patientbehandling Endelig tilsynsrapport Overordnet ansvarlig/ virksomhedsansvarlig læge: Børge Sejersen Sommer Behandlingssted:

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med private. Behandlingssted:

Sundhedsstyrelsens tilsyn med private. Behandlingssted: Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder hvor der udføres lægelig patientbehandling Endelig tilsynsrapport Overordnet ansvarlig/ virksomhedsansvarlig læge: Christian Frøkjær Thomsen Behandlingssted:

Læs mere

Kramper. Antidoter. Klysma 4 mg/ml 2,5 ml. Kramper voksne: 10 20 mg langsomt iv eller som klysma Kramper børn: 2 4 mg iv eller 1 2 ml klysma

Kramper. Antidoter. Klysma 4 mg/ml 2,5 ml. Kramper voksne: 10 20 mg langsomt iv eller som klysma Kramper børn: 2 4 mg iv eller 1 2 ml klysma Antidoter Kramper Naloxon (naloxon) Stesolid (diazepam) Injektionsvæske 0,4 mg/ml Overdosering med opiater Injektionsvæske 5 mg/ml, 2 ml Klysma 4 mg/ml 2,5 ml Sedation, abstinens, kramper 1 2 ml, kan evt.

Læs mere

Akut Kirurgi Databasen Bredere sygdomsområde & nye indikatorer. Introduktion Juni 2014

Akut Kirurgi Databasen Bredere sygdomsområde & nye indikatorer. Introduktion Juni 2014 Akut Kirurgi Databasen Bredere sygdomsområde & nye indikatorer Introduktion Juni 2014 Baggrund for ændringerne Akut Kirurgidatabasen (tidligere NIP-Kirurgi) er en af de ca. 60 kliniske kvalitetsdatabaser

Læs mere

Hvis du er i medicinsk behandling aftales medicinering før operationsdagen og på selve operationsdagen med lægen.

Hvis du er i medicinsk behandling aftales medicinering før operationsdagen og på selve operationsdagen med lægen. Bedøvelse Før konsultationen Den personlige samtale og et højt informationsniveau er afgørende for, at du kan føle dig tryg gennem hele forløbet. Derfor kommer alle patienter indledningsvis til en forundersøgelse

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med private. Behandlingssted:

Sundhedsstyrelsens tilsyn med private. Behandlingssted: Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder hvor der udføres lægelig patientbehandling Endelig tilsynsrapport Overordnet ansvarlig/ virksomhedsansvarlig læge: Søren Stoustrup Aarslev Flytlie

Læs mere

Bilag III. Ændringer til relevante afsnit i produktresuméer og indlægssedler

Bilag III. Ændringer til relevante afsnit i produktresuméer og indlægssedler Bilag III Ændringer til relevante afsnit i produktresuméer og indlægssedler Note: De pågældende punkter i produktresuméet og indlægssedlen er resultatet af referral proceduren. Produktinformationen kan

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med private. Behandlingssted:

Sundhedsstyrelsens tilsyn med private. Behandlingssted: Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder hvor der udføres lægelig patientbehandling Endelig tilsynsrapport Overordnet ansvarlig/ virksomhedsansvarlig læge: Mogens Rishøj Behandlingssted:

Læs mere

Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi

Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi Til brug ved ansøgning om hoveduddannelse i specialet DASAIM 2013 D A S A I M Specialebeskrivelse for anæstesiologi Anæstesiologi omfatter anæstesi,

Læs mere

Dosering og administration Anvendelsen af Midazolam i forbindelse med:

Dosering og administration Anvendelsen af Midazolam i forbindelse med: Speciallæge Brian Lerche, klinik.lerche@yahoo.dk 1 Anvendelsen af Midazolam i forbindelse med: Børn Sedering til tandlægebehandling Peroral eller rektal administration Er en off label anvendelse og dermed

Læs mere

Registrering af Anæstesi og andre ydelser DAD4

Registrering af Anæstesi og andre ydelser DAD4 Registrering af Anæstesi og andre ydelser DAD4 Start 01.02.2015 Anæstesiologisk Afdeling FKS, inkl. Dagklinikken Indhold Log på... 1 Registrering af Anæstesi... 3 Prioritering... 4 Præoperativ vurdering...

Læs mere

BØRNE-TOKS handlingsalgoritme

BØRNE-TOKS handlingsalgoritme BØRNE-TOKS handlingsalgoritme TOKSscore Minimumsobservations interval Handlingsalgoritme Plejeansvar 0 Hver 12. Fortsæt scoring hver 12.. Scoringshyppigheden kan øges efter lægeordination. Øget hyppighed

Læs mere

Sygeplejestuderendes uddannelse i administration af Medicin, Intravenøs Væske & Ernæring.

Sygeplejestuderendes uddannelse i administration af Medicin, Intravenøs Væske & Ernæring. Sygeplejestuderendes uddannelse i administration af Medicin, Intravenøs Væske & Ernæring. Sygeplejestuderendes uddannelse i administration af medicin og intravenøs væske og ernæring Indholdsfortegnelse

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med private. Behandlingssted:

Sundhedsstyrelsens tilsyn med private. Behandlingssted: Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder hvor der udføres lægelig patientbehandling Endelig tilsynsrapport Overordnet ansvarlig/ virksomhedsansvarlig læge: Thomas Philip Fahmy Behandlingssted:

Læs mere

Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn med private behandlingssteder

Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn med private behandlingssteder Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn med private behandlingssteder hvor der udføres lægelig patientbehandling Endelig tilsynsrapport Behandlingssted: Adresse: Danske Lægers Vaccinations Service, Vejle

Læs mere

Bispebjerg Hospital. Kerneårsagsanalyse. Intensiv patient desaturerer uobserveret

Bispebjerg Hospital. Kerneårsagsanalyse. Intensiv patient desaturerer uobserveret Bispebjerg Hospital Kerneårsagsanalyse Intensiv patient desaturerer uobserveret Juli 2006 1. Resume af kerneårsagsanalysen Hændelsen Svært lungesyg patient indlagt på intensiv afdeling på grund af pneumoni.

Læs mere

Pædiatrisk Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom

Pædiatrisk Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom Pædiatrisk Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom BESLUTNINGSALGORITME PTOKS Score Minimums observationsinterval Beslutningsalgoritme 0 Hver 12. time 1-2 Hver 6. time 3-5 Hver 4. time 6 Hver 2. time 7-8 Hver

Læs mere

Samarbejde med MAT gør det en forskel for patienten? Ort. konf. marts 2013 MAT 1

Samarbejde med MAT gør det en forskel for patienten? Ort. konf. marts 2013 MAT 1 Samarbejde med MAT gør det en forskel for patienten? Ort. konf. marts 2013 MAT 1 Emner og spørgsmål Hvilken effekt har det haft at måle EWS, TOKS? Hvordan samarbejdet fungerer mellem sengeafdelingen og

Læs mere

Induktion. Vedligehold. Opvågning. Program. Generel anæstesi. Elementer i generel anæstesi. Anæstesi typer. Spørgsmål 1. Anæstesi forløb.

Induktion. Vedligehold. Opvågning. Program. Generel anæstesi. Elementer i generel anæstesi. Anæstesi typer. Spørgsmål 1. Anæstesi forløb. Program Generel anæstesi Centrale temaer Bestanddele af generel anæstesi Opbygning af generel anæstesi Typer af generel anæstesi Vigtige farmakologiske stoffer Holdundervisning farmakologi Tandlægehøjskolen

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med private. Behandlingssted:

Sundhedsstyrelsens tilsyn med private. Behandlingssted: Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder hvor der udføres lægelig patientbehandling Endelig tilsynsrapport Overordnet ansvarlig/ virksomhedsansvarlig læge: Kirsten Wilkens Behandlingssted:

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med private. Behandlingssted:

Sundhedsstyrelsens tilsyn med private. Behandlingssted: Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder hvor der udføres lægelig patientbehandling Endelig tilsynsrapport Overordnet ansvarlig/ virksomhedsansvarlig læge: Sven Trautner FALCK HEALTH CARE

Læs mere

Bilag C. (variationer vedrørende nationalt godkendte lægemidler)

Bilag C. (variationer vedrørende nationalt godkendte lægemidler) Bilag C (variationer vedrørende nationalt godkendte lægemidler) BILAG I VIDENSKABELIGE KONKLUSIONER OG BEGRUNDELSER FOR ÆNDRINGEN I BETINGELSERNE FOR MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN/MARKEDSFØRINGSTILLADELSERNE

Læs mere

Neurologisk apopleksiafsnit, Aalborg universitetshospital modtager alle patienter til observation for apopleksi og TIA/TCI i region Nordjylland Det

Neurologisk apopleksiafsnit, Aalborg universitetshospital modtager alle patienter til observation for apopleksi og TIA/TCI i region Nordjylland Det ERNÆRINGSSONDE VED DYSFAGI VED LENE KJÆRHAUGE CHRISTIANSEN, SYGEPLEJERSKE MED SÆRLIG KLINISK FUNKTION MIN HVERDAG MED SONDEERNÆRING Neurologisk apopleksiafsnit, Aalborg universitetshospital modtager alle

Læs mere

En litteraturbaseret klinisk vejledning

En litteraturbaseret klinisk vejledning En litteraturbaseret klinisk vejledning Patienten med atrieflimren Pernille Palm, Kirsten Larsen, Lotte Boehm, Susanne L. Johansen Kardiologisk afdeling Y, Bispebjerg Hospital FS K og T Landskursus 2011

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med private. Behandlingssted:

Sundhedsstyrelsens tilsyn med private. Behandlingssted: Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder hvor der udføres lægelig patientbehandling Endelig tilsynsrapport Overordnet ansvarlig/ virksomhedsansvarlig læge: Kristina Alexandra Iris Winter

Læs mere

ANAMNESE INDEN KIRURGI. Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center

ANAMNESE INDEN KIRURGI. Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center ANAMNESE INDEN KIRURGI Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center Præoperative undersøgelse Subjektive undersøgelse (anamnese) sygehistorie - almen - specielle Objektive undersøgelse

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med private. Behandlingssted:

Sundhedsstyrelsens tilsyn med private. Behandlingssted: Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder hvor der udføres lægelig patientbehandling Endelig tilsynsrapport Overordnet ansvarlig/ virksomhedsansvarlig læge: Anne Buus Behandlingssted: HUS

Læs mere

Intern prøve farmakologi den 6. juni 2008 kl til Hold S07V

Intern prøve farmakologi den 6. juni 2008 kl til Hold S07V den 6. juni 2008 kl. 9.00 til 11.00 Side 1 af 6 Case: En 58-årig kvinde indlægges på mistanke om akut blindtarmsbetændelse. Hun opereres samme aften og ordineres tablet morfin 10 mg p.n. mod postoperative

Læs mere

Kompetencesammenligning af paramedicinere & ambulancebehandlere. jf. regional tilknytning. Jesper Friis Pedersen Dansk Ambulance Råd

Kompetencesammenligning af paramedicinere & ambulancebehandlere. jf. regional tilknytning. Jesper Friis Pedersen Dansk Ambulance Råd 2017 Kompetencesammenligning af paramedicinere & ambulancebehandlere.. Jesper Friis Pedersen Dansk Ambulance Råd 21-01-2017 Paramediciner - Sjælland Luftvejshåndtering Ventoline IH Bricanyl IH Solu-medrol

Læs mere

Hvordan er det at blive bedøvet?

Hvordan er det at blive bedøvet? Hvordan er det at blive bedøvet? Information til børn og forældre fra Anæstesiafsnittet Regionshospitalet Viborg Anæstesi- og Operationsafdelingen Anæstesiafsnittet ANÆSTESIAFSNITTET Det er hospitalets

Læs mere

Mulige læresituationer på modul 2.1

Mulige læresituationer på modul 2.1 Sydvestjysk Sygehus Mulige læresituationer på modul 2.1 FAM Observation, refleksion og deltagelse i 32 timer Der skal under forløbet udarbejdes en praksisbeskrivelse (praksisbeskrivelsen skal anvendes

Læs mere

PROHIP Kompetenceudviklingsprogram: Skema 1 Screening af sygepleje/vård aktiviteter til patienter med collum femoris fractur inden udskrivning.

PROHIP Kompetenceudviklingsprogram: Skema 1 Screening af sygepleje/vård aktiviteter til patienter med collum femoris fractur inden udskrivning. PROHIP Kompetenceudviklingsprogram: Skema 1 Screening af sygepleje/vård aktiviteter til patienter med collum femoris fractur inden udskrivning. April maj juni 2012 1 Vejledning til Screening: 1. Alle patienter

Læs mere

Medicin ved hofte- og knæoperation

Medicin ved hofte- og knæoperation Gentofte Hospital Ortopædkirurgi Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Medicin ved hofte- og knæoperation Fordeling af tabletter Den normale fordeling og dosis af tabletterne er: Præparat

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med private. Behandlingssted:

Sundhedsstyrelsens tilsyn med private. Behandlingssted: Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder hvor der udføres lægelig patientbehandling Endelig tilsynsrapport Overordnet ansvarlig/ virksomhedsansvarlig læge: Morten Ludvig Kraft Behandlingssted:

Læs mere

RISIKOVURDERING PRÆMEDIKATION

RISIKOVURDERING PRÆMEDIKATION RISIKOVURDERING Baseret på vurdering af funktionsindskrækninger af de vigtige organsystemer. ASA klassifikation fra 1962 er stadig i brug - 5 grupper og "E" for emergency. Mangler: alder - efter 70 år

Læs mere

Opsporing af kritisk syge patienter og træning af personale

Opsporing af kritisk syge patienter og træning af personale Opsporing af kritisk syge patienter og træning af personale Lone Fuhrmann, Anders Perner, Anne Lippert, Doris Østergaard, Dansk Institut for Medicinsk Simulation, og Rigshospitalet, Region Hovedstaden

Læs mere

Multitraume. www.yngreortopaedkirurger.dk

Multitraume. www.yngreortopaedkirurger.dk Multitraume www.yngreortopaedkirurger.dk Multitraume kald Svært traumatiseret patient: En patient som efter fysisk traume har eller kan mistænkes at have livstruende læsion. En patient med betydende skade

Læs mere

Anæstesi og operationsafdeling. Anæstesi (bedøvelse) Patientinformation

Anæstesi og operationsafdeling. Anæstesi (bedøvelse) Patientinformation Anæstesi og operationsafdeling Anæstesi (bedøvelse) Patientinformation FØR BEDØVELSEN Før bedøvelsen skal du tilses af en anæstesilæge. Dette kan ske ved den kirurgiske forundersøgelse eller på selve operationsdagen.

Læs mere

7. januar 2016 Københavns Øjen & Skeleklinik v. Hesgaard & Johansen

7. januar 2016 Københavns Øjen & Skeleklinik v. Hesgaard & Johansen Københavns Øjen & Skeleklinik v. Hesgaard & Johansen Standardsæt for Sygehuse Standardversion 2 Standardudgave 2 Gyldig fra 02-12-2015 Gyldig til 26-01-2019 Akkrediteringsstatus Midlertidig akkreditering

Læs mere

Intensivdelirium. - Eller delirium hos intensiv patienter

Intensivdelirium. - Eller delirium hos intensiv patienter Intensivdelirium - Eller delirium hos intensiv patienter Definition af delirium (DSM-IV) Forstyrrelse i bevidstheden med nedsat evne til at koncentrere sig, opretholde eller skifte opmærksomhed. En ændring

Læs mere

1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539

1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539 1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539 FORKAMMERFLIMREN Når hjertet er ude af takt HVAD ER FORKAMMERFLIMREN? Forkammerflimren (atrieflimren) er en meget hurtig og uregelmæssig

Læs mere

Retningslinjer for udskrivelse

Retningslinjer for udskrivelse Anæstesiologisk afdeling R Nr: OPV OBSERVATIONS-, UDSKRIVNINGSKRITERIER OG STANDARDER, herunder særlige patientkategorier og tilsyn fra andre specialer Udarbejdet af: Bente Dyrlund Godkendt af: Kvalitetsudvalget,

Læs mere

Anæstesiologisk Afdeling. Anæstesi (bedøvelse) Patientinformation

Anæstesiologisk Afdeling. Anæstesi (bedøvelse) Patientinformation Anæstesiologisk Afdeling Anæstesi (bedøvelse) Patientinformation FØR BEDØVELSEN Før bedøvelsen skal du tilses af en anæstesilæge. Dette kan ske ved den kirurgiske forundersøgelse eller på selve operationsdagen.

Læs mere

Nordsjællands Hospital Anæstesiologisk Afdeling Kan vi lære af dette hjertestop?

Nordsjællands Hospital Anæstesiologisk Afdeling Kan vi lære af dette hjertestop? Anæstesiologisk Afdeling Kan vi lære af dette hjertestop? Mette Østergaard Ovl. Intensiv Afsnit 0531/0633 1 TOKS BOS EWS 2 EWS algoritme i simpel version EWS Handling ved stigende EWS 0 Mål x 2 per døgn

Læs mere

Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn med private behandlingssteder

Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn med private behandlingssteder Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn med private behandlingssteder hvor der udføres lægelig patientbehandling Endelig tilsynsrapport Overordnet ansvarlig/ virksomhedsansvarlig læge: Merete Graakjær Nielsen

Læs mere

Rapport Opgørelse af 14 konsekutive patientforløb ved mindre elektiv rygkirurgi (Spinal dese operation op til 3 niveauer)

Rapport Opgørelse af 14 konsekutive patientforløb ved mindre elektiv rygkirurgi (Spinal dese operation op til 3 niveauer) Rapport Opgørelse af 14 konsekutive patientforløb ved mindre elektiv rygkirurgi (Spinal dese operation op til 3 niveauer) September 2011 December 2011 Indhold: Indledning Resumé og konklusion Den nye smerteplan

Læs mere

Liste over ikke relevante standarder og indikatorer

Liste over ikke relevante standarder og indikatorer Liste over ikke relevante standarder og indikatorer Hjælperedskab til Akkrediteringsstandarder for Privathospitaler og klinikker, 2016. Sæt kryds i kolonnen for at markere, at den/de pågældende indikatorer

Læs mere

Instruks: Genoplivning af børn. Hjertestopsbehandling.

Instruks: Genoplivning af børn. Hjertestopsbehandling. Instruks: Genoplivning af børn. Hjertestopsbehandling. Gyldig fra: 01.02.2011 Version: Revideret: 01-2015 GKA/TORB Revideres senest: 01.11.2018 Udarbejdet af: Korpslæge Gunhild Kjærgaard-Andersen 4.0 Anvendelsesområde:

Læs mere

EWS. Seminar ang. den Kritisk Syge Patient. Herlev April 2010. Lajla Vang BOH

EWS. Seminar ang. den Kritisk Syge Patient. Herlev April 2010. Lajla Vang BOH EWS Seminar ang. den Kritisk Syge Patient. Kort præsentation af EWS EWS (Early Warning Score) Alarmeringssystem. Pointudregning efter fastlagte fysiologiske parametre. Handling og involvering af plejepersonale/læge

Læs mere

Bilag: Doseringsskema peroral og rektal Sedering med midazolam i forbindelse med tandbehandling af børn og unge

Bilag: Doseringsskema peroral og rektal Sedering med midazolam i forbindelse med tandbehandling af børn og unge Bilag: Doseringsskema peroral og rektal Sedering med midazolam i forbindelse med tandbehandling af børn og unge Formål At forebygge og behandle angst for tandbehandling (dental fear or anxiety (DFA) og

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med private. Behandlingssted:

Sundhedsstyrelsens tilsyn med private. Behandlingssted: Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder hvor der udføres lægelig patientbehandling Endelig tilsynsrapport Overordnet ansvarlig/ virksomhedsansvarlig læge: Sven Trautner Falck Healthcare

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder hvor der udføres lægelig patientbehandling

Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder hvor der udføres lægelig patientbehandling Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder hvor der udføres lægelig patientbehandling Foreløbig tilsynsrapport Overordnet ansvarlig/ virksomhedsansvarlig læge: Bent Castensøe-Seidenfaden Behandlingssted:

Læs mere

Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis

Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis I 2008 og første halvdel af 2009 er der vedrørende patienter med sepsis (blodforgiftning) rapporteret nogle alvorlige utilsigtede hændelser (faktuel SAC-score

Læs mere

Rapport Opgørelse af 10 patientforløb ved retroperitonal tumor operation efter ny smerte og kvalmeplan

Rapport Opgørelse af 10 patientforløb ved retroperitonal tumor operation efter ny smerte og kvalmeplan Rapport Opgørelse af 10 patientforløb ved retroperitonal tumor operation efter ny smerte og kvalmeplan Feb April 2011 Indhold: Indledning s. 1 Vurdering og resumé af forløb og resultater efter ny plan

Læs mere

MR Scanner Viborg. 1.1.1 Virksomhedsgrundlag (1/5) Vurdering af indikatorer og evt. krav om opfølgning

MR Scanner Viborg. 1.1.1 Virksomhedsgrundlag (1/5) Vurdering af indikatorer og evt. krav om opfølgning MR Scanner Viborg Standardsæt for Sygehuse Standardversion 2 Standardudgave 2 Gyldig fra 27-05-2015 Akkrediteringsstatus Akkrediteret Gyldig til 21-07-2018 Opfyldelse af de patientsikkerhedskritiske standarder

Læs mere

Bedøvelse - anæstesi - Central-operation, Kolding Sygehus

Bedøvelse - anæstesi - Central-operation, Kolding Sygehus Anæstesiafdelingen Bedøvelse - anæstesi - Central-operation, Kolding Sygehus Patientinformation www.koldingsygehus.dk Forberedelse til bedøvelse: Den operation eller undersøgelse du skal have foretaget

Læs mere

Kronisk obstruktiv lungesygdom. Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Hospitalsenheden Vest

Kronisk obstruktiv lungesygdom. Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Hospitalsenheden Vest Kronisk obstruktiv lungesygdom Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Hospitalsenheden Vest Interessekonflikter KOL Fibrose Bronkiolit Slim Inflammation Emfysem Bronkiektasier Destruktion af parenchym Tab af

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med private. Behandlingssted: Endelig tilsynsrapport. Overordnet ansvarlig/ virksomhedsansvarlig læge: Henrik Day Poulsen

Sundhedsstyrelsens tilsyn med private. Behandlingssted: Endelig tilsynsrapport. Overordnet ansvarlig/ virksomhedsansvarlig læge: Henrik Day Poulsen Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder hvor der udføres lægelig patientbehandling Endelig tilsynsrapport Overordnet ansvarlig/ virksomhedsansvarlig læge: Henrik Day Poulsen Behandlingssted:

Læs mere