SEDASJON OG MONITORERING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SEDASJON OG MONITORERING"

Transkript

1 SEDASJON OG MONITORERING Jacob Rosenberg (DK), Kirsti Myre (N), februar Den teknologiske udvikling indenfor radiologi og minimal invasiv kirurgi har de senere år været næsten utrolig. Procedurer som bare for få år siden var utænkelige er i dag mulige. En del procedurer som tidligere krævede kirurgisk tilgang kan udføres med minimal invasiv teknik. I takt med denne udvikling har behovet for sedation/analgesi/anæstesi til disse procedurer været stigende. Dette er foregået indenfor en række områder f.eks. angiografiske procedurer indenfor hjerte- og karområdet, neurokirurgi og ikke mindst indenfor blødningsproblematik i traumatologi og andre kirurgiske specialer. Behovet for sedation/analgesi/anæstesi på steder udenfor de traditionelle operationsstuer er derfor steget. Dette er også foregået i de gastroenterologiske endoskopiafdelinger. Der er flere grunde til dette. For det første er der en stigende mængde undersøgelser, især hvis disse er indført som screeningsprocedurer. Raske patienter til rutinemæssige undersøgelser har lav tolerance for smerter og ubehag. For det andet er antallet af langvarige terapeutiske procedurer øget, og disse involverer ofte mere smerte og ubehag for patienten sammenlignet med simple diagnostiske procedurer. For det tredje kan det være meget syge patienter der er for syge til operation, men som i dag kan blive hjulpet med endoskopisk intervention. De patienter som skal sederes kan derfor være unge friske patienter med god reservekapacitet, men også meget gamle patienter med komplicerende sygdomme. Arbejdet med sedering af patienter udenfor det traditionelle miljø på operationsgangen kan opleves som anderledes. Kirurgiske operationsstuer er tilpasset til at give alle typer af bedøvelse og sedation. Anæstesipersonalet har mange års erfaring i at samarbejde med kirurger og er fortrolige med de enkelte kirurgiske procedurer i detaljer. Anæstesi har derfor sin naturlige plads i en moderne operationsstue. Det nødvendige udstyr for anæstesiologen er altid tilgængeligt på en operationsstue. Al personale på en operationsstue er bekendt med de andre procedurer og kirurger og sygeplejersker er vant til at bedøvelsen har en væsentlig rolle i forbindelse med indgrebet, 1

2 og at anæstesipersonalet har behov for plads og arbejdsro til at følge patienten på en sikker måde. Dette er ikke altid tilfældet på de fleste endoskopirum. Det har ikke oprindeligt været beregnet til at der skulle ydes anæstesi i disse lokaler, og de er ikke udstyret med overvågningsudstyr der er tilpasset den nuværende standard for sikker anæstesiologisk praksis. Ofte er der dårlig plads og anæstesiudstyret kan interferere med det endoskopiske udstyr og røntgenapparatet. Dette kan gøre det vanskeligt at indarbejde en sikker praksis. Fordi man er i uvante omgivelser kan man være dårligere rustet til uventede begivenheder, og personalet på endoskopistuen kan måske ikke lige hjælpe i akutte situationer. Derfor er det vigtigt, at vi i forbindelse med sedering som fagfolk kommunikerer godt med hinanden på samme måde som på en operationsstue. Vi må komme til at kende hinandens arbejde og hvordan vi kan hjælpe hinanden på bedst mulige måde til patientens tarv. Det er vigtigt, at endoskopøren er fortrolig med alle aspekter af patientens co-morbiditet, hvilket kan øge risikoen ved sedation, og endoskopøren må forstå vigtigheden af dette og meddele det til de personer som forestår sedationen. Der bør derfor være et præprocedureskema (tilsvarende et skema som ved kirurgiske procedurer) med tilstrækkelige oplysninger til personerne som varetager sedation. Det er også vigtigt, at have en god kommunikation omkring den procedure der skal udføres inkl. forventninger til sedationsgrad og tidsrammen for proceduren. Det er derfor særlig vigtigt, at give omhyggelige oplysninger til anæstesipersonalet. Det er endvidere vigtigt at give god information i løbet af proceduren, og specielt hvis dele af den procedure der foretages forventes at være særligt smertefulde, så der kan gives analgetika på det rigtige tidspunkt undervejs. Der ligger store udfordringer for den moderne anæstesiafdeling til at organisere sådanne aktiviteter udenfor de klassiske operationsstuer. 2

3 For kirurgiske patienter som skal have anæstesi foreligger der et på forhånd planlagt operationsprogram, patienterne bliver tilset på forhånd, og bemandingen er planlagt ud fra et vist antal operationer pr. dag. Anæstesiologisk assistance på endoskopistuer bør også organiseres efter tilsvarende principper. Ofte bliver anæstesiafdelingen bedt om at assistere når patienten allerede ligger på lejet fordi den vanlige sedation givet af gastroenterologen ikke er tilstrækkelig. Andre gange ønskes anæstesihjælp på et bestemt tidspunkt og der er måske flere specialer som skal samarbejde om behandlingen af patienten. Aftaler kan være indgået med alle involverede undtagen anæstesien. God planlægning er derfor vigtig for at anæstesiologisk hjælp på endoskopistuen skal blive et bedre tilbud. Hvis behovet er stort bør man planlægge faste programmer, hele eller halve dage, hvor patienter som vil få brug for anæstesiologisk bistand kan planlægges i god tid. I så fald vil præprocedureevalueringen af patienten også lettere kunne indpasses i et sådant system. Anæstesiressourcerne vil kunne bruges på en mere økonomisk måde hvis flere patienter skal sederes lige efter hinanden. Gastroenterologer over hele verden har i flere tiår selv forestået let sedation og smertebehandling af patienter som har haft behov for lidt ekstra for at få gennemført proceduren med godt resultat, specielt under diagnostiske procedurer. Let sedation har traditionelt været givet ved hjælp af benzodiazepiner og opioider. Sedationspraksis er ikke ens rundt omkring i verden. i USA får 98% af patienterne til endoskopiske procedurer sedation. Andre lande har brugt sedation meget sjældnere, men behovet diskuteres overalt. Endelig er NAPS på hastig fremmarch i en række lande (se nedenfor). Sedationsgrader Sedation er et udtryk som bruges til at beskrive en medikamentel induceret tilstand, hvor patienten føler sig rolig, afslappet og træt og fri for ubehag og smerte. I kliniske termer vil vi sige, at sedation indebærer flere komponenter så som anxiolyse, hypnose, analgesi og amnesi. En sederet tilstand kan have alle grader fra helt vågen til generel anæstesi (tabel 1). 3

4 Sedationsniveauerne går gradvist over i næste niveau og under samme endoskopiske seance kan patienten gå ind og ud af flere niveauer flere gange. Når en smertefuld periode ophører, kan patienten hurtigt gå over i et dybere sedationsniveau med affektion af respirationen. Sedationsniveauet bestemmes af typen af medikament, dosis og patientens følsomhed for medikamentet. Til de fleste diagnostiske endoskopiske procedurer vil et sedationsniveau op til moderat sedation være tilfredsstillende mens det for de fleste terapeutiske procedurer ofte vil være nødvendigt at have dyb sedation. Hensigten med sedationen er at hjælpe operatøren til at kunne gennemføre proceduren under de bedste forhold samtidigt med at patienten har det godt og kan kooperere. 4

5 Tabel 1. Definition af forskellige sedationsgrader ( American Society of Anesthesiologist s Task Force on Sedation for non-anestesiologists) Sedationsniveau Karakteristika Minimal sedation/anxiolyse Svarer normalt på verbal kontakt. Kognitiv funktion kan være påvirket. Respiration og cirkulation upåvirket Moderat sedation/analgesi Reagerer adækvat på verbal kontakt evt. ved let fysisk kontakt Opretholder frie luftveje Cirkulation vanligvis stabil Dyp sedation/analgesi Reagerer ikke eller vanskeligt på verbal kontakt men noget på smertestimuli Kan have affektion af respiration/luftveje Cirkulation vanligvis stabil Generel anæstesi Tab af bevidsthed, reagerer ikke på smertestimuli Ikke i stand til at opretholde frie luftveje og normal respiration. Behøver assistance til at trække vejret. Cirkulation ofte påvirket. NAPS Sygeplejerskeadministreret propofol-sedation (NAPS) som monoterapi i forbindelse med endoskopi er på hastig fremmarch i den vestlige verden, herunder Skandinavien. Metoden møder dog betydelig modstand fra nationale anæstesiologiske selskaber, hvor man mener, at propofol kun må administreres af personale specielt uddannet i varetagelse af luftvejshåndtering og ustabil cirkulation dvs. i praksis fortolket som anæstesisygeplejersker og anæstesiologer. NAPS-metoden er udviklet bl.a. fordi der ikke findes tilstrækkelig kapacitet til anæstesiologisk assistance i forbindelse med det enormt store antal endoskopiske procedurer som pågår. 5

6 Det er derfor af afgørende betydning at konstruktionen omkring propofol-sedation ved ikke anæstesiologisk uddannet personale er tilstrækkeligt sikker i de få tilfælde hvor avanceret luftvejshåndtering bliver nødvendig. Der bør derfor være et formaliseret samarbejde på sygehuset mellem endoskopiafdelingen (dvs. kirurgisk eller medicinsk gastroenterologisk afdeling) og anæstesiologisk afdeling med mulighed for at tilkalde med kort varsel om nødvendigt. Personalet på endoskopiafdelingen, dvs. den endoskopiuddannede sygeplejerske som skal forestå sedation med propofol, skal have en speciel tillægsuddannelse for at kunne varetage denne opgave. Dette indebærer specielt træning i bl.a. luftvejshåndtering. En anæstesisygeplejerske har en flerårig ekstrauddannelse, og opnår ekspertise indenfor en lang række områder af det anæstesiologiske speciale. En sådan allround anæstesiologisk uddannelse er formentlig ikke nødvendig for en NAPS-sygeplejerske, og det er derfor vigtigt, at der etableres en NAPS-uddannelse som inkluderer de nødvendige dele af anæstesisygeplejerskeuddannelsen til at kunne varetage NAPS på endoskopiafdelingen. En NAPS-sygeplejerske skal kun sørge for sedationen og ikke bruges til andre opgaver på endoskopistuen. Der foreligger i dag et betydeligt antal arbejder som omhandler propofol-sedation i forbindelse med endoskopi og mange af disse vedrører propofol-sedation foretaget af ikke-anæstesiologer. De fleste af disse omhandler moderat sedation til diagnostiske procedurer. Af en nylig offentliggjort international multicenterundersøgelse med over patienter fremgår det, at mortaliteten i forbindelse med NAPS er lavere end ved konventionel sedation med benzodiazepiner og morfika. I et Cochrane review fra 2009 konkluderes det på baggrund af 20 randomiserede kontrollerede studier, at der ingen forskel var i komplikationer, BT-ændringer, arytmier, hypoxi, tilfælde af apnø og antallet af patienter der behøvede luftvejshåndtering. Der er således ifølge litteraturen ikke grund til at tro, at propofol-sedation under de rette omstændigheder er farligere end konventionel sedation foretaget af ikke-anæstesiologer. 6

7 Specielle forhold under sedation komplikationer Respirationsdepression forekommer ved al brug af sedativa men faren er særlig stor hos ældre patientgrupper hvor beredskabet derfor bør være højere. Dette drejer sig dels om patienter med lav reservekapacitet f.eks. patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom eller emfysem, og dels om patienter med atypisk respirationsregulation f.eks. patienter med leverencefalopati. Her må titreringen af medicinen foregå langsommere, og der bør generelt udvises påpasselighed. Respirationen kan være et væsentligt problem ved endoskopi specielt hos ældre og svage patienter, og ikke mindst hos patienter med apopleksi, hvor der er svælgparese og nedsat opkastningsrefleks. Hos specielt udsatte patienter kan man endvidere overveje at undgå lokal anæstetika i svælget da dette også vil reducere patientens forsvar mod aspiration. Patienter til forskellige typer gastroskopier/ercp kan ofte på trods af adækvate fastetider have ventrikelretention. Det er vigtigt, at gastroskopøren suger godt rent i ventriklen før videre instrumentering i duodenum. Til trods for dette kan man opleve at ventriklen fylder sig retrogradt under f.eks. ERCP-procedurer, og at der kommer tarmindhold forbi skopet under proceduren og at patienten aspirerer ventrikelindhold under sedationen. Det kan være at gastroskopøren må trække sig tilbage for at suge rent under proceduren. Tabel 2. Bivirkninger av ulike sedativa. Sedationsniveau Karakteristika Benzodiazepiner Interaktion med alkohol Blodtryksfald Paradoksale reaktioner Nedsat tolerance ved ikterus Nedsat tolerance ved respirationssvigt Ugunstigt ved leverencefalopati Opioider Respirationssvigt Blodtryksfald Kvalme og opkastning 7

8 Antikolinergika (f.eks. buscopan) Urinretention Akut glaukom Hjerterytmeforstyrrelse Respirationsproblemer Svælganalgesi Nedsat svælgrefleks Lokale allergiske reaktioner Krav til udstyr på en endoskopistue I mange lande f.eks. USA har ASA (American Society of Anesthesiologists) udarbejdet en standard med mindstekrav til udstyr på en endoskopistue. I lokaler hvor der skal gives sedation må der altid være en sikker tilgang til oxygen tilstrækkelig til hele proceduren, helst fra et centralt anlæg, eller eventuelt fra en trykflaske. Der må også være en backup løsning hvis tilgangen skulle svigte. Adgang til sug er også et krav. Dette er som regel til stede på stuerne, men anæstesien må ofte dele det med endoskopøren. Anæstesien skal derfor have egne sug af samme standard som på en operationsstue. Der skal foreligge udstyr til overtryksventilation af patienten i form af en selvekspanderende ventilationsballon som kan give mindst 90% oxygen (med reservoir), samt ventilationsmaske. Svælgtuber og tungeholdere må endvidere forefindes i flere størrelser. Intubationsudstyr og medikamenter til akut medicinsk behandling må være umiddelbart tilgængelig. Planer for hvordan man kan få yderligere hjælp ved eventuel livstruende komplikation skal kendes af al personale på endoskopistuen og stuen må være placeret således, at sygehusets akut-team kan nå lokaliteterne indenfor kort tid. Hvis dette ikke er tilfældet bør lokaliteterne have tilgang til egen defibrillator. Adækvat overvågningsudstyr bør være en del af det faste udstyr på stuen i form af et overvågningsapparat som er det samme som anæstesipersonalet kender fra sygehuset i øvrigt. Nødløsninger som indebærer at man må bruge transportmonitorer og medbragt udstyr til hver eneste procedure er ineffektiv brug af anæstesipersonalet, og ikke omkostningseffektivt på længere sigt. 8

9 Det er endvidere nødvendigt, at der er rigeligt med elektriske udtag til at forsyne de forskellige overvågningsenheder og dette er derfor også en vigtig del af planlægningen ved indretning af endoskopistuer. Der skal således være nødsystem ved eventuelt strømsvigt. Man må have dialog med anæstesiafdelingens personale ved nybygning eller fornyelse af lokaler til endoskopi. F.eks. kan mindre ting som at der findes adækvat belysning til monitoreringsudstyr og klinisk observation af patienten for anæstesipersonalet være meget vigtigt ved procedurer som kræver mørklægning ved endoskopien. Der må endvidere tilvejebringes nok plads til anæstesiudstyret og anæstesipersonalet, således at overvågning af patienten kan foregå på en sikker måde. Undersøgelseslejet, hvor patienten ligger, bør kunne tippes. Krav til udstyr på en endoskopistue Oxygen Trykluft Sug Overvågningsudstyr inkl. pulsoksymeter Ved nyindkøb kan man overveje kapnograf Krav til udstyr i umiddelbar nærhed ventilationsudstyr Intubationsudstyr udstyr til genoplivning Overvågningsudstyr EKG: Kontinuerlig EKG-overvågning må være tilgængelig. For patienter i ASA gruppe 1-2 vil overvågning af hjertefrekvensen med pulsoksymetri være tilfredsstillende. For patienter med kendt hjertesygdom er det nyttigt med 5-aflednings-EKG for at kunne se iskæmi med sænkning af ST-segmentet (afledning II og V5). Blodtryk: En noninvasiv, automatisk blodtryksmåler er nok. 9

10 Pulsoksymetri: Et pulsoksymeter er en meget nyttig monitor under overvågning af en patient. Det er en monitor for oksygenering. Fordi et pulsoksymeter også måler pulsativ flow vil den give et godt mål for pulsfrekvensen. Teknologien bygger på at forskellige former for hæmoglobin har forskellig lysabsorption. Med pulsoksymetri vil man få et tal for oxygenmætningen i blodet angivet i %. Den kan adskille venøst fra arterielt blod ved at den kun måler absorptionen fra det pulsative flow. De fleste monitorer vil også have en pletysmografisk kurve på displayet, så man kan vurdere om signalerne er adækvate. Pulsoksymetri har flere mulige fejlkilder. Hos en cirkulatorisk ustabil patient vil pulskurven kunne være dårlig, og vi måler derfor ustabile og usikre værdier. Neglelak og mørk hudfarve vil også kunne give øget absorption og for lave værdier. Patienter under øvre endoskopi bliver ofte hypoksæmiske under indføring af endoskopet selv uden sedering. Det er derfor anbefalet at der til visse typer patienter gives oxygentilskud. Hvis patienten får tilskud af oxygen under sedationen, vil et fald i oxygen mætning ofte komme betydelig senere ved reduceret ventilation end hvis de ikke får oxygen. Patienten kan altså have alvorlig påvirket vejrtrækning med høj p a CO 2 før det slår igennem på pulsoksymeteret. Hvis patienten overvåges med kapnografi vil denne give udslag tidligere ved hypoventilation. Kapnografi: Kapnografi er kontinuerlig måling af endtidal CO 2 (ETCO 2 ) og giver et mål for indholdet af CO 2 i ekspirationsluften under respirationen. Det er altså en monitor for ventilation. Det er et absolut krav at have kapnografi tilgængelig ved endotracheal intubation, både for at verificere rigtig tubeplacering og for at overvåge respirationen. Det er ikke et absolut krav under moderat og dyb sedering, men det anbefales af flere at kapnografi benyttes. Kapnografi af typen side-stream anbefales. Der suges kontinuerligt et lille volumen af ekspirationsluften nær patienten via en specialkobling til kapnografen. Denne ekspirationsluft analyseres via et infrarødt spektrogram. CO 2 absorberer infrarødt lys. 10

11 Absorptionen øges med koncentrationen af CO 2 og vi får et mål for CO 2 i ekspirationsluften. Kapnografen vil også give en kurve over respirationen og fra denne vil man kunne følge patientens respirationsmønster. Man kan få mange informationer fra en kapnograf. De absolutte værdier som måles hos en ikke-intuberet patient vil ikke være ligeså eksakte som hos en intuberet patient pga. tilblanding af luft/oxygen fra masken i udåndingsluften, men trenden vil være nyttig. Kurven vil sige noget om dybde og frekvens af ventilationen, og specielt er det nyttigt at kunne følge ændringer. Som ved alle overvågningsapparater må man vide hvordan en kurve skal se ud når målingerne er korrekte, og erfaringsmæssigt er det ikke altid lige enkelt at få en god kurve hos en patient med spontan respiration. Funktionsvurdering af patienten Nedenstående er et forslag fra forfattergruppen, men kan afviges afhængig af lokale traditioner og ekspertise. Lægen foretager en funktionsvurdering af hver enkelt patient før sedation. Denne vurdering bør være skriftlig dokumenteret og følge retningslinjer for præoperativ vurdering. Endvidere undersøges om patienten tidligere har haft allergisk reaktion eller anden uhensigtsmæssig reaktion på sedation/anæstesi. Funktionsvurderingen foretages ved hjælp af ASA klassifikation (American Society of Anesthesiologists), en klassifikation af patientens almene tilstand (1-5). Patienter, der har en ASA score større end 3, må ikke sederes uden medvirken af anæstesiologisk personale. Andre patientgrupper som ikke bør sederes uden anæstesipersonale tilstede er patienter med anomalier i mund/ansigt/kæbe/nakke, patienter med stridor, søvnapnø-syndrom og patienter som har et stort forbrug af smertestillende fra tidligere. Patienter med forventet ventrikelretention (dette kommer ikke med i ASA-klassifikationen). 11

12 Børn ASA 1: Patienter, som fraset det planlagte, er fuldstændig raske. ASA 2: Patienter med let systemisk lidelse uden begrænsning af funktionsniveau. Eksempler: behandlet hypertension, diætbehandlet diabetes, adipositas (Body Mass Index > 30), rygning etc. ASA 3: Patienter med systemisk lidelse, som virker begrænsende på funktionsniveau. Eksempler: kronisk hjertesvigt (CHF), iskæmisk hjertesygdom, kronisk obstruktiv lungesygdom (COLD), levercirrhose etc. ASA 4: Patienter med svær systemisk lidelse, som er vedvarende livstruende. Eksempler: svær hjertesygdom (inkompenseret mb. cordis, svær aortastenose). ASA 5: Den svært syge patient, som ikke forventes at overleve et døgn med eller uden indgrebet. Børn på fem år og derunder skal uanset sygdomsstatus monitoreres som mindst ASA gruppe 3. Patienterne skal være fastende svarende til sædvanlige retningslinjer herfor, med mindre indgrebets karakter/ procedurespecifikke retningslinjer foreskriver andet. Vanlige fasteregler gælder for patienter til sedation: 6 timer for fast føde, 2 timer for klare væsker. Overvågning og dokumentation Nedenstående er et forslag fra forfattergruppen, men kan afviges afhængig af lokale traditioner og ekspertise. Der skal altid være en sundhedsperson til stede i forbindelse med indgreb, hvor patienter sederes. Denne person, som ikke er den, der udfører proceduren, har bl.a. til opgave, at overvåge patienten under og efter proceduren og er uddannet i at observere patienter, anvende overvågningsapparatur samt udføre genoplivning. Alle observationer før, under og efter sedation dokumenteres og indgår i patientens journal. 12

13 På basis af funktionsvurderingen fastsættes overvågningsniveauet efter nedenstående skema. Tabel 3. Risikovurdering Patient ASA klasse 1-2 ASA klasse 3 ASA klasse 4-5 Observation Almen overvågning Udvidet overvågning Anæstesiologisk assistance Almen overvågning under og efter sedation (ASA klasse 1 og 2) Monitorering under proceduren Almen kontinuerlig observation af bevidsthedsniveau (vækbarhed/ verbal kontakt med patienten) for at konstatere grad af sedation. Den respiratoriske og cirkulatoriske funktion monitoreres med pulsoxymetri med alarm (alarmgrænse ved 90% ilt saturation). Det må også overvåges at patienten har frie luftveje, og at respirationsdybde og respirationsfrekvens er acceptabel. Respirationsfrekvensen skal være over 10/minut. Blodtryk måles før og efter proceduren, i forbindelse med yderligere indgift af sederende midler, samt i øvrigt hvor tilstanden kræver det. Hos mindre børn kan bedømmelse af bevidsthedsniveau dog undlades, såfremt barnet overvåges kontinuerligt. Observationer dokumenteres regelmæssigt i patientjournalen. Monitorering efter proceduren Almen observation med dokumentation af bevidsthedsniveau (vækbarhed/verbal kontakt med patienten), respirationsfrekvens og cirkulation (puls og blodtryk) fortsættes. Blodtryk måles efter afslutning af proceduren og ved behov. 13

14 Såfremt tilstedeværende personale ikke alene har observation til opgave, anvendes pulsoksymeter med alarm. Patienterne skal være vågnet til niveau minimal sedation før de forlades. Observationer dokumenteres regelmæssigt, indtil kriterier for udskrivning/tilbageflytning er opfyldt (se nedenfor). Udvidet overvågning under og efter sedation (ASA klasse 3) Monitorering under proceduren Almen kontinuerlig observation af bevidsthedsniveau ved vækbarhed/verbal kontakt med patienten. Den respiratoriske og cirkulatoriske funktion monitoreres med pulsoxymetri (alarmgrænse ved 90% ilt saturation), samt sikring af frie luftveje, kontrol af respirationsdybde og respirationsfrekvens. Respirationsfrekvensen skal være over 10/min. Blodtryk og puls måles en gang før indgrebet, regelmæssigt under og efter indgrebet, herunder ved yderligere indgift af sedativa mv. samt i øvrigt hvor tilstanden kræver det. Observationer dokumenteres helst hver 5. minut men mindst hvert 15. minut. Monitorering efter proceduren Efter proceduren skal patienten holdes under konstant opsyn. Fortsat observation af bevidsthedsniveau respirationsfrekvens og cirkulation (pulsoxymetri og blodtryk) indtil kriterier for udskrivning/tilbageflytning er opfyldt. Observationerne dokumenteres mindst hvert 15. minut. 14

15 Oxygenbehandling Oxygentilskud gives ved SAT mindre end 93%. Ved oxygenbehandling må man være specielt opmærksom på respirationsfrekvens og dybde, idet pulsoksymeteret kan give adækvat værdi selv om patienten har respirationsstop. Udstyr tilgængeligt på stuen eller i umiddelbar nærhed: Ventilationsudstyr, ilt, sug, blodtryksapparat, tungeholdere, oral og nasal airway og hjertebræt. Endvidere defibrillator med mindre hospitalets retningslinjer foreskriver andet. Atropin, Adrenalin, samt antidoterne Naloxon og Flumazenil (præparatvalg og dosering, se nedenfor). Alvorlige respiratoriske problemer: (kliniske tegn på respirationssvigt, cyanose etc.) Kald hjælp, f.eks. hjertestop-alarm. Udskrivning Udskrivning til sengeafsnit eller hjemmet skal ske i henhold til nedenstående fastsatte kriterier. Alternativt skal patienterne observeres på sengeafsnit hvert 15. minut med dokumentation til samlet score på 0-1 opnås. Patienter med en samlet score på over 1 skal transporteres til sengeafsnit med ledsagelse. 15

16 Tabel 4: Udskrivningskriterier Område Score Kriterium Point Bevidsthed Vågen og klar Kan vækkes ved normal tiltale Kan vækkes ved lette stimuli (fx BT-måling) Kan ikke vækkes ved lette stimuli Respirationsfrekvens Iltmætning uden ilttilskud / min. Børn 14-24/min 9-11/ min eller over 20 Børn < 14/min eller > 24/min 0-8/ min eller mere end 3 l O 2 er nødvendigt over 92 % % under 90 % (kliniske tegn på respirationssvigt, cyanose etc.) Total score: Alle patienter skal scores før proceduren og ved udskrivelse til sengeafsnit eller til hjemmet Patienten kan udskrives af plejepersonale ved en samlet score på 0 eller 1 iht. lokale instrukser Ved tvivl kontaktes altid ansvarlige læge Patienter med score på over 1 skal udskrives af ansvarlige læge, medmindre patienten var i en stabil tilstand med lavere score før proceduren. 16

17 Hvis overvågningen ikke kan fortsættes til patienten har opnået en samlet score på 0-1 skal patienten transporteres til opvågningsafsnittet, medmindre patienten var i en stabil tilstand med lavere score før proceduren. Udskrivningskriterier dokumenteres i patientjournalen både ved udskrivning til hjemmet eller tilbageflytning til sengeafdeling. Hos mindre børn kan anvendes andre værdier i udskrivningskriterierne. Desuden medfølger dokumentation for udført procedure og sedation, samt evt. ordinationer eller forholdsregler i forbindelse med observation og behandling af patienten. Udskrivning til hjemmet Patienten skal være mobiliseret til vanligt niveau, være smertefri (eller nær smertefri), og ikke vise tegn på komplikationer. Patienten skal medgives skriftlig instruks om forhold efter proceduren, samt kontakttelefonnumre til vagtbærende afdeling/afsnit i tilfælde af Kompetencekrav Læger, der udfører sedation, skal være uddannet i de lægemidler, der anvendes. De skal have kendskab til antidoter og hvorledes sedationsniveauet ophæves, samt være uddannet i at håndtere komplikationer, herunder genoplivningsteknikker. Bemyndigelse til at udføre sedation fremgår af afdelingens skema for tildeling af lægelige opgaver. Sundhedspersonale, der overvåger sederede patienter, skal være uddannet og trænet i at anvende ventilations- og overvågningsudstyr og i de nævnte lægemidler for at kunne varetage observation af sederede patienter. De skal desuden have gennemført uddannelse i genoplivning. Lokal vejledning herfor skal udarbejdes. Dokumentation Alle observationer, handlinger og administreret medicin før under og efter sedation dokumenteres og indgår i patientens journal. 17

18 Præparat rekommendationer Analgesi: Som hovedregel anbefales opioider som f.eks. alfentanil eller fentanyl. Sedation: Hvis der bruges præmedicin bør der anvendes kortvirkende benzodiazepiner, f.eks. tabl. triazolam sublingualt 15 min. inden undersøgelsen. Supplerende nødvendig intravenøs sedation bør foregå med refrakte doser af midazolam. Diazepam kan ikke anbefales pga. lang halveringstid. Midazolam bør doseres afhængig af patientens alder, vægt og den forestående procedure. F.eks. bør en 80-årig kvinde på 50 kg til en gastroskopi kun have 0,5-1 mg midazolam, mens en 20-årig mand på 100 kg til en ERCP ofte kan gives op til 5 mg midazolam som bolusdosis intravenøst. Kombination af analgesi og sedation: Der skal generelt vises forsigtighed ved anvendelse af opioider i kombination med sedativa, da stofferne potenserer hinanden. Antidoter: Ved overdosering med benzodiazepiner anvendes Flumazenil Ved overdosering med opioider anvendes Naloxon 18

19 Tabel 5. Vejledende doseringer for sedativa, analgetika og antidoter ved sedation til voksne uden anæstesiologisk medvirken Præparat adm. Anvendes til Refrakte doser á Antidot Halveringstider PRÆMEDICIN Triazolam sublin g. sedation, gives minutter før mg Flumazenil 2-4 timer ANALGETIKA Morfin i.v. analgesi 1,25 5 mg Naloxon 240 min Fentanyl i.v. analgesi 0,025 0,05 mg Naloxon 180 min Alfentanil i.v. analgesi 0,25 1 mg Naloxon 90 min SEDATION Midazolam i.v. sedation 1 2,5 mg 5 mg (afhængig af alder, vægt og procedure) Flumazenil 2 timer ANTIDOTER Naloxon i.v. overdosering af opiater 0.4 mg + evt. 0.4 mg 30 min Flumazenil i.v. overdosering af benzodiazepiner 0,2 mg - 0,5 mg 50 min ØVRIGE Atropin i.v. svær bradykardi 1 mg Adrenalin i.v. anafylaktisk shock mg i.m. 1,5 min 19

20 Referencer 1. Raeder J. Opioid or propofol: what kind of drug for what kind of sedation? manual dosing or target-controlled Infusion? Anesth Analg 2009;108: Continuum of depth of sedation: definition of general anesthesia and levels of sedation/analgesia Distinguishing monitored anesthesia care ( mac ) from moderate sedation/analgesia (conscious sedation). 4. American Society of Anesthesists Task Force on Sedation and Analgesia by Non- Anesthesiologist. Practice guidelines for sedation and analgesia by non-anesthetists. Anesthesiology 2002;96: Vilmann P, Hornslet P, Simmons H et al. Sygeplejerskeadministreret propofolsedation i forbindelse med endoskopi. Ugeskr Læger 2009;171: Rex DK, Deenadayalu VP, Eid E et al. Endoscopist-directed administration of profofol: a world-wide safety experience. Gastroenterology 2009;137: Singh H, Poluha W, Cheung M et al. propofol for sedation during colonoscopy. Cochrane Database of Systematic Reviews 2008, issue 4, art.no.cd doi: / CD pub2. 8. Section and board of Anaesthesiology, UEMS, Guidelines of sedations and/or analgesia by non-anaesthesiology doctors. Eur J Anaesthesiol 2007;24: Statement on non-operating room anesthetizing locations. 20

REKOMMANDATION FOR ANÆSTESI 2012 Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin (DASAIM)

REKOMMANDATION FOR ANÆSTESI 2012 Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin (DASAIM) REMMANDATIN FR ANÆSTESI 2012 Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin (DASAIM) De enkelte anæstesiologiske afdelinger skal beskrive, hvorledes de opfylder denne standard med hensyn til anæstesiologiske

Læs mere

Forfattere: Overlæge Per Rasmussen, Afd.spl. Pernille Greisen, UKK er Anne Pontoppidan, klinisk sygeplejerskespecialist Louise Andersen Steen

Forfattere: Overlæge Per Rasmussen, Afd.spl. Pernille Greisen, UKK er Anne Pontoppidan, klinisk sygeplejerskespecialist Louise Andersen Steen Lattergas i Ortopædkirurgisk Ambulatorium Instruks Forfattere: Overlæge Per Rasmussen, Afd.spl. Pernille Greisen, UKK er Anne Pontoppidan, klinisk sygeplejerskespecialist Louise Andersen Steen Formål:

Læs mere

Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z

Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z Værd at vide om Bedøvelse ved operation Patientinformation Anæstesi / Operation Afdeling Z Før bedøvelsen Før du skal opereres, skal du tale med en anæstesilæge om den forestående bedøvelse. Ved denne

Læs mere

Sederingspraksis på danske sygehuse. Ingrid Egerod Seniorforsker, UCSF Sygeplejerske, cand.cur., Ph.d.

Sederingspraksis på danske sygehuse. Ingrid Egerod Seniorforsker, UCSF Sygeplejerske, cand.cur., Ph.d. Sederingspraksis på danske sygehuse Ingrid Egerod Seniorforsker, UCSF Sygeplejerske, cand.cur., Ph.d. Projektgruppe Ingrid Egerod Seniorforsker, UCSF, København Birgitte Viebæk Christensen Afdelingslæge,

Læs mere

Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi

Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi Til brug ved ansøgning om hoveduddannelse i specialet DASAIM 2013 D A S A I M Specialebeskrivelse for anæstesiologi Anæstesiologi omfatter anæstesi,

Læs mere

PROHIP Kompetenceudviklingsprogram: Skema 1 Screening af sygepleje/vård aktiviteter til patienter med ny hoftealloplastik inden udskrivning.

PROHIP Kompetenceudviklingsprogram: Skema 1 Screening af sygepleje/vård aktiviteter til patienter med ny hoftealloplastik inden udskrivning. PROHIP Kompetenceudviklingsprogram: Skema 1 Screening af sygepleje/vård aktiviteter til patienter med ny hoftealloplastik inden udskrivning. April maj juni (juli) 2012 1 Vejledning til Screening: 1. Alle

Læs mere

Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis

Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis I 2008 og første halvdel af 2009 er der vedrørende patienter med sepsis (blodforgiftning) rapporteret nogle alvorlige utilsigtede hændelser (faktuel SAC-score

Læs mere

Bispebjerg Hospital. Kerneårsagsanalyse. Intensiv patient desaturerer uobserveret

Bispebjerg Hospital. Kerneårsagsanalyse. Intensiv patient desaturerer uobserveret Bispebjerg Hospital Kerneårsagsanalyse Intensiv patient desaturerer uobserveret Juli 2006 1. Resume af kerneårsagsanalysen Hændelsen Svært lungesyg patient indlagt på intensiv afdeling på grund af pneumoni.

Læs mere

Hvordan er det at blive bedøvet?

Hvordan er det at blive bedøvet? Hvordan er det at blive bedøvet? Information til børn og forældre fra Anæstesiafsnittet Regionshospitalet Viborg Anæstesi- og Operationsafdelingen Anæstesiafsnittet ANÆSTESIAFSNITTET Det er hospitalets

Læs mere

De Offentlige Tandlæger afholder: Kursus i vågen sedation i forbindelse med tandbehandling af kooperationsvanskelige børn og unge

De Offentlige Tandlæger afholder: Kursus i vågen sedation i forbindelse med tandbehandling af kooperationsvanskelige børn og unge De Offentlige Tandlæger afholder: Kursus i vågen sedation i forbindelse med tandbehandling af kooperationsvanskelige børn og unge Mandag den 2. juni 2014 i Aalborg Torsdag den 12. juni 2014 i Odense Mandag

Læs mere

Vejledning om medicinadministration og patienters selvadministration af medicin mv.

Vejledning om medicinadministration og patienters selvadministration af medicin mv. Sundhedsstyrelsen 6. februar 1998 Vejledning om medicinadministration og patienters selvadministration af medicin mv. (Til læger, sygehuse, plejehjem og lignende institutioner samt hjemmepleje) 1. INDLEDNING

Læs mere

Rynker i ansigtet er et alderdomstegn. Som du kan læse mere om under rynkereduktion, behandles rynker på flere måder.

Rynker i ansigtet er et alderdomstegn. Som du kan læse mere om under rynkereduktion, behandles rynker på flere måder. Fedtinjektion i ansigt - Amalieklinikken i København Rynker i ansigtet er et alderdomstegn. Som du kan læse mere om under rynkereduktion, behandles rynker på flere måder. Fedtinjektion er en permanent

Læs mere

Sygeplejestuderendes uddannelse i administration af Medicin, Intravenøs Væske & Ernæring.

Sygeplejestuderendes uddannelse i administration af Medicin, Intravenøs Væske & Ernæring. Sygeplejestuderendes uddannelse i administration af Medicin, Intravenøs Væske & Ernæring. Sygeplejestuderendes uddannelse i administration af medicin og intravenøs væske og ernæring Indholdsfortegnelse

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med private. Behandlingssted:

Sundhedsstyrelsens tilsyn med private. Behandlingssted: Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder hvor der udføres lægelig patientbehandling Endelig tilsynsrapport Overordnet ansvarlig/ virksomhedsansvarlig læge: Behandlingssted: Adresse: Charlotte

Læs mere

Formål: At patientens dyspnø lindres og patientens livskvalitet fysisk, psykisk og socialt øges.

Formål: At patientens dyspnø lindres og patientens livskvalitet fysisk, psykisk og socialt øges. Hospice Sønderjylland Oprettet d.18.03.13 af: JM, TK, BP, EJO, BD. Sidst revideret d. af: Pleje og behandling af patienter med dyspnø Godkendt d. 19.03.2013 af: HLE Skal revideres d. 19.03.2015 af KIG

Læs mere

Rapport Internt survey Hospitalsenheden Vest Januar 2014

Rapport Internt survey Hospitalsenheden Vest Januar 2014 Hospitalsenheden Vest Holstebro Staben Kvalitet og Udvikling Lægårdvej 12 DK-7500 Holstebro Tel. +45 7843 8700 kvalitetogudvikling@vest.rm.dk www.vest.rm.dk Rapport Internt survey Hospitalsenheden Vest

Læs mere

Fjernelse af brystimplantater Amalieklinikken i København

Fjernelse af brystimplantater Amalieklinikken i København Fjernelse af brystimplantater Amalieklinikken i København Nogle kvinder ønsker af forskellige grunde at få fjernet deres brystimplantater. Dette er en ret enkel operation, som nogle kan få foretaget i

Læs mere

Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis

Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis Link til artiklen: http://www.medicaljane.com/2014/06/13/chronic-pain-and-the-theraputic-benefitsof-medical-cannabis/ Hvad er kroniske smerter?..

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med private. Behandlingssted:

Sundhedsstyrelsens tilsyn med private. Behandlingssted: Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder hvor der udføres lægelig patientbehandling Endelig tilsynsrapport Overordnet ansvarlig/ virksomhedsansvarlig læge: Claus Hovgaard Behandlingssted:

Læs mere

Kursus i vågen sedation med lattergas i forbindelse med tandbehandling af kooperationsvanskelige børn og unge

Kursus i vågen sedation med lattergas i forbindelse med tandbehandling af kooperationsvanskelige børn og unge Kursus i vågen sedation med lattergas i forbindelse med tandbehandling af kooperationsvanskelige børn og unge Tirsdag d. 11. november 2014 i Odense Velkommen til kursus i vågen sedation ved brug af lattergas

Læs mere

Besvarelsen af dette skema indgår som en del af planlægningsgrundlaget ifm. revision af HOPP 2020 og betragtes ikke som et internt dokument.

Besvarelsen af dette skema indgår som en del af planlægningsgrundlaget ifm. revision af HOPP 2020 og betragtes ikke som et internt dokument. Anæstesiologi Spørgeskema til specialespecifikke sundhedsfaglige råd samt hospitalsdirektioner Indgår som en del af plangrundlaget ifm. revision af HOPP 2020, efterår 2014 Besvarelsen af dette skema indgår

Læs mere

H:S Bispebjerg Hospital. Kerneårsagsanalyse. Glukoseinfusion tilsat 10 dobbelt insulindosis

H:S Bispebjerg Hospital. Kerneårsagsanalyse. Glukoseinfusion tilsat 10 dobbelt insulindosis H:S Bispebjerg Hospital Kerneårsagsanalyse Glukoseinfusion tilsat 10 dobbelt insulindosis maj 2005 1. Resume af hændelsen En patient med type 2 diabetes skal opereres. Efter anæstesiens start ordineres

Læs mere

Dagkirurgisk operation - Skulder

Dagkirurgisk operation - Skulder Patientinformation Dagkirurgisk operation - Skulder - B130 Velkommen til Vejle Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling 1 2 Dagkirurgisk operation - Skulder Navn... Du bedes møde i afsnit B130... dag den... kl....

Læs mere

KORREKT HÅNDTERING AF MEDICIN

KORREKT HÅNDTERING AF MEDICIN KORREKT HÅNDTERING AF MEDICIN ET VÆRKTØJ FOR PLEJEHJEM, HJEMMEPLEJEN OG BOSTEDER - ansvar, sikkerhed og opgaver LÆSEVEJLEDNING Denne pjece er et værktøj for personalet på plejehjem, i hjemmeplejen og på

Læs mere

Introduktionsprogram for Anæstesiafdelingen Køge sygehus

Introduktionsprogram for Anæstesiafdelingen Køge sygehus Introduktionsprogram for Anæstesiafdelingen Køge sygehus Januar 2008 Indholdsfortegnelse: Indledning Præsentation af uddannelsesforløbet Beskrivelse af afdelingen Præsentation af kompetenceudvikling Læringsstrategi

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med private. Behandlingssted:

Sundhedsstyrelsens tilsyn med private. Behandlingssted: Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder hvor der udføres lægelig patientbehandling Endelig tilsynsrapport Overordnet ansvarlig/ virksomhedsansvarlig læge: Jørgen Nørby Behandlingssted:

Læs mere

accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det?

accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det? accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det? accelererede forløb - konceptet alle operationer ambulante? hvorfor er patienten på hospitalet i dag? hvad er det vi ikke kan kontrollere?

Læs mere

Introduktionsprogram for Anæstesi- og intensivafdeling Holbæk Sygehus

Introduktionsprogram for Anæstesi- og intensivafdeling Holbæk Sygehus Introduktionsprogram for Anæstesi- og intensivafdeling Holbæk Sygehus Indholdsfortegnelse: Indledning 3 Præsentation af uddannelsesforløb 3 Beskrivelse af afdelingen 3 Præsentation af kompetenceudvikling

Læs mere

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Notat, Nov. 2013 KH og HT I de senere år har der været en stigende opmærksomhed og debat omkring lægers beslutninger ved livets afslutning. Praksis

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med private. Behandlingssted:

Sundhedsstyrelsens tilsyn med private. Behandlingssted: Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder hvor der udføres lægelig patientbehandling Endelig tilsynsrapport Overordnet ansvarlig/ virksomhedsansvarlig læge: Pia Georg Jensen Behandlingssted:

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med private. Behandlingssted:

Sundhedsstyrelsens tilsyn med private. Behandlingssted: Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder hvor der udføres lægelig patientbehandling Endelig tilsynsrapport Overordnet ansvarlig/ virksomhedsansvarlig læge: Jørgen Steen Agnholt Behandlingssted:

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med private. Behandlingssted:

Sundhedsstyrelsens tilsyn med private. Behandlingssted: Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder hvor der udføres lægelig patientbehandling Endelig tilsynsrapport Overordnet ansvarlig/ virksomhedsansvarlig læge: Rolf Holving Nielsen Behandlingssted:

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med private. Behandlingssted:

Sundhedsstyrelsens tilsyn med private. Behandlingssted: Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder hvor der udføres lægelig patientbehandling Endelig tilsynsrapport Behandlingssted: Bo- og behandlingstilbudet FEDDET Adresse: Tinghøjgade 69 9493

Læs mere

INDHOLD. Indledning 5 Forfattere 6

INDHOLD. Indledning 5 Forfattere 6 INDHOLD Indledning 5 Forfattere 6 Opslagsdel: Angst 8 Appetitløshed 11 Ascites 13 Blødning 15 Den døende patient 18 Depression 23 Diarré 27 Dysfagi 29 Dyspnø 31 Familiesamtalen 34 Fatigue (træthed) 37

Læs mere

Uddannelsesprogram introduktionsuddannelsen i anæstesiologi ved. Anæstesiafdelingen. Sygehus Nord Roskilde. Region Sjælland

Uddannelsesprogram introduktionsuddannelsen i anæstesiologi ved. Anæstesiafdelingen. Sygehus Nord Roskilde. Region Sjælland Uddannelsesprogram introduktionsuddannelsen i anæstesiologi ved Anæstesiafdelingen Sygehus Nord Roskilde Region Sjælland Indledning Indholdsfortegnelse: Side Præsentation af uddannelsesforløbet Beskrivelse

Læs mere

Tab dig 20-25 kg uden kirurgi

Tab dig 20-25 kg uden kirurgi Tab dig 20-25 kg uden kirurgi På Privathospitalet Møn samarbejder den bariatriske speciallæge med dedikerede diætister fra Frk. Skrump om et vægttabsprogram, der sikrer optimalt udbytte af et intensivt

Læs mere

BILAG III ÆNDRINGER TIL RELEVANTE AFSNIT AF PRODUKTRESUME, ETIKETTERING OG INDLÆGSSEDDEL

BILAG III ÆNDRINGER TIL RELEVANTE AFSNIT AF PRODUKTRESUME, ETIKETTERING OG INDLÆGSSEDDEL BILAG III ÆNDRINGER TIL RELEVANTE AFSNIT AF PRODUKTRESUME, ETIKETTERING OG INDLÆGSSEDDEL Note: Produktresume og indlægsseddel vil muligvis blive ændret efterfølgende af den nationale myndighed, evt. i

Læs mere

FØR OG EFTER DIN ØJENLASEROPERATION. for dit syn

FØR OG EFTER DIN ØJENLASEROPERATION. for dit syn FØR OG EFTER DIN ØJENLASEROPERATION 1 for dit syn SNART ER DU FRI FOR DIN SYNSFEJL Du har bestilt tid til en øjenlaseroperation. Det betyder, at du snart får rettet din synsfejl. Det er vigtigt, at du

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med private. Behandlingssted:

Sundhedsstyrelsens tilsyn med private. Behandlingssted: Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder hvor der udføres lægelig patientbehandling Endelig tilsynsrapport Overordnet ansvarlig/ virksomhedsansvarlig læge: Henrik Per Møller Behandlingssted:

Læs mere

Efter forundersøgelsen er der en betænkningstid på mindst 1 uge før endelig aftale om operation kan foretages.

Efter forundersøgelsen er der en betænkningstid på mindst 1 uge før endelig aftale om operation kan foretages. Brystløft - Amalieklinikken i København Hos nogle kvinder hænger brysterne allerede fra puberteten, men som regel er det en følge af graviditeter og amning eller en følgevirkning til stort vægttab. Et

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 10 Akut og kritisk syge patienter/borgere Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 10 beskrivelsen... 3 Modul 10 Akut

Læs mere

BRUGERPERSPEKTIVER PÅ E- SUNDHEDSPROJEKTER

BRUGERPERSPEKTIVER PÅ E- SUNDHEDSPROJEKTER Anvendelse af brugerdreven innovation i forbindelse med udvikling af elektroniske plejeplaner til kritisk syge patienter på intensivafdelinger i Danmark BRUGERPERSPEKTIVER PÅ E- SUNDHEDSPROJEKTER René

Læs mere

1. Baggrunden for denne præcisering af sundhedslovgivningen på det radiologiske/billeddiagnostiske område

1. Baggrunden for denne præcisering af sundhedslovgivningen på det radiologiske/billeddiagnostiske område Notat vedr. radiologi j.nr. 7-207-01-26/1/HRA 1. Baggrunden for denne præcisering af sundhedslovgivningen på det radiologiske/billeddiagnostiske område skal følge sundhedsforholdene og holde sig orienteret

Læs mere

HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT.

HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT. HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT. Baggrund Stigende antal ældre 1980 100-109 90-99 80-89 70-79 60-69 50-59 40-49 30-39 20-29 10-19 0-9 2014 100-109 90-99 80-89 70-79

Læs mere

26. november 2009 PRODUKTRESUMÉ. for. Rapifen, injektionsvæske, opløsning 0. D.SP.NR. 6310. 1. LÆGEMIDLETS NAVN Rapifen

26. november 2009 PRODUKTRESUMÉ. for. Rapifen, injektionsvæske, opløsning 0. D.SP.NR. 6310. 1. LÆGEMIDLETS NAVN Rapifen 26. november 2009 PRODUKTRESUMÉ for Rapifen, injektionsvæske, opløsning 0. D.SP.NR. 6310 1. LÆGEMIDLETS NAVN Rapifen 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Alfentanil 0,5 mg/ml som alfentanilhydrochlorid

Læs mere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere vejledning om ordination af antibiotika 2012 Til landets læger med flere Vejledning om ordination af antibiotika Sundhedsstyrelsen, 2012. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S URL: http://www.sst.dk

Læs mere

Flettet surveyrapport

Flettet surveyrapport Flettet surveyrapport Sektor: Sygehuse Standardsæt-version 1 Institution sgh:7099 Teres Hospitalet Aarhus Akkreditering gyldig fra: 14-11-2012 Dato Godkendt af Begrundelse Akkrediteringsstatus 26-06-2013

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

ALPE Essential - Mermaid Care A/S

ALPE Essential - Mermaid Care A/S Tænk hvis Tænk hvis du selv kunne udføre lungefunktionsundersøgelser målrettet anæstesiens udfordringer og problemstillinger omkring patientens præoperative oxygeneringsevne? Traditionelle lungefunktionsundersøgelser

Læs mere

Aarhus Universitetshospital. Information vedrørende rekonstruktion af indvendige sideledbånd. Forundersøgelse

Aarhus Universitetshospital. Information vedrørende rekonstruktion af indvendige sideledbånd. Forundersøgelse Ved forvridning af knæleddet ses hyppigst beskadigelse af indvendige sideledbånd. Beskadigelsen kan være ledsaget af meniskskade eller læsion af øvrige ledbånd eller korsbånd. Skaden vil dog ofte være

Læs mere

Modtagelse og behandling af akut syg patient materiale til print

Modtagelse og behandling af akut syg patient materiale til print Modtagelse og behandling af akut syg patient materiale til print Dette materiale er en del af e-learningkurset Modtagelse og behandling af akut syg patient, udarbejdet af DIMS og E-learningenheden i samarbejde

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Delrapport Resumé Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Ketogan, suppositorier

PRODUKTRESUMÉ. for. Ketogan, suppositorier Produktinformation for Ketogan (Ketobemidon) Suppositorier 10 + 50 mg Markedsførte pakninger: Vnr Lægemiddelform og Pakningsstørrelse styrke 49 69 35 Suppositorier 10 + 50 mg 10 stk. Dagsaktuel pris findes

Læs mere

Sygeplejestuderendes uddannelse i administration af medicin og intravenøs væske og ernæring

Sygeplejestuderendes uddannelse i administration af medicin og intravenøs væske og ernæring Sygeplejestuderendes uddannelse i administration af medicin og intravenøs væske og ernæring Revideret oktober 2005 Den studerende udfører sygeplejeopgaver i forbindelse med medicingivning, parenteralernæring

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med private. Behandlingssted:

Sundhedsstyrelsens tilsyn med private. Behandlingssted: Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder hvor der udføres lægelig patientbehandling Endelig tilsynsrapport Overordnet ansvarlig/ virksomhedsansvarlig læge: Claus Vigsø Behandlingssted: Stop

Læs mere

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som

Læs mere

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Der er både gavnlige effekter og farlige bivirkninger ved et stort forbrug af smertestillende piller. Få piller ofte er særligt farligt Af Trine Steengaard

Læs mere

Bedøvelse Fuld bedøvelse er nødvendigt for at kunne gennemføre indgrebet uden smerte og ubehag.

Bedøvelse Fuld bedøvelse er nødvendigt for at kunne gennemføre indgrebet uden smerte og ubehag. Kikkertoperation af underlivet gennem maveskindet (laparoskopi) Ved hjælp af en kikkertoperation kan man foretage forskellige indgreb, for eksempel åbning af æggeleder og fjernelse af æggeleder og æggestokke,

Læs mere

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier Fremtidens velfærdsløsninger Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen 1. november 2011 Vi fødes som kopier Carsten Hendriksen Overlæge, lektor, dr. med. Bispebjerg Hospital og Center for

Læs mere

Intensiv Terapi Afdeling ITA 4131

Intensiv Terapi Afdeling ITA 4131 Intensiv Terapi Afdeling ITA 4131 INDHOLDSFORTEGNELSE: VELKOMMEN TIL INTENSIV TERAPI AFDELING... 3 HVAD ER EN INTENSIV AFDELING?... 4 At være patient på intensiv afdeling... 4 Overvågnings- og behandlingsudstyr...

Læs mere

Kom i gang med Sikker Kirurgi Tjekliste

Kom i gang med Sikker Kirurgi Tjekliste Kom i gang med Sikker Kirurgi Tjekliste World Health Organization (WHO) Safe Surgery Saves Lives Starter Kit for Surgical Checklist Implementation Version 1.0 Dansk forkortet og bearbejdet version 1.0

Læs mere

ØDEM (væskeophobning) ved PWS

ØDEM (væskeophobning) ved PWS ØDEM (væskeophobning) ved PWS Af Linda M Gourash, Pittsburg, USA, børnelæge, medlem af PWS-USA kliniske fagråd Oversat af Susanne Blichfeldt, børnelæge, fagrådet i Landsforeningen for PWS i DK Væskeophobning

Læs mere

Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom

Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom Vores opgave At beskrive evidensen for træning, så det kan omsættes til praksis herunder træningsindhold,

Læs mere

Lommeguide. i praktisk. allergen-specifik immunterapi

Lommeguide. i praktisk. allergen-specifik immunterapi DANSK SELSKAB FOR ALLERGOLOGI Lommeguide i praktisk allergen-specifik immunterapi Baseret på EAACI Immunotherapy Interest Group Standards for Practical Allergen-Specific Immunotherapy Januar 2005 Formålet

Læs mere

Fedtsugning (Liposuction) - Amalieklinikken i København

Fedtsugning (Liposuction) - Amalieklinikken i København Fedtsugning (Liposuction) - Amalieklinikken i København En fedtsugning har primært til formål at fjerne fedtdepoter på de områder af kroppen, hvor disse depoter er uønskede. Det drejer sig typisk om topmaven,

Læs mere

Fjernelse af galdeblæren ved galdesten

Fjernelse af galdeblæren ved galdesten Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Fjernelse af galdeblæren ved galdesten Patientinformation September 2012 Forfatter: Overlæge Lisbeth Dammegaard, Kirurgisk Afdeling IntraNord Hillerød Hospital Kirurgisk

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS STUDIEPLAN. Specifik del. Intensivt Afsnit A3 Regionshospitalet Randers. 6. semester.

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS STUDIEPLAN. Specifik del. Intensivt Afsnit A3 Regionshospitalet Randers. 6. semester. SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS STUDIEPLAN Specifik del Intensivt Afsnit A3 Regionshospitalet Randers 6. semester Hold September 07 Gældende for perioden 08.02.10 23.04.10 og 26.04.10 30.06.10 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Operation med pandeløft. - information til patienter

Operation med pandeløft. - information til patienter Operation med pandeløft - information til patienter Pandeløft Ved et pandeløft løftes panden ved et kirurgisk indgreb. Afhængig af ønsket resultat kan operationen udføres på forskellige måder. Ønskes

Læs mere

Gorm Thusgaard 7/5-2013

Gorm Thusgaard 7/5-2013 Gorm Thusgaard 7/5-2013 Praktiserende læge i Hellerup siden 1987. Læge på Skt. Lukas Stiftelsens Hospice i Hellerup siden 1994. Kursus og undervisning af læger, sygeplejersker og plejepersonale siden 2002.

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Alvegesic, injektionsvæske, opløsning

PRODUKTRESUMÉ. for. Alvegesic, injektionsvæske, opløsning 21. december 2012 PRODUKTRESUMÉ for Alvegesic, injektionsvæske, opløsning 0. D.SP.NR 22970 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Alvegesic 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Injektionsvæske, opløsning 10

Læs mere

Fra metadon til buprenorphin erfaringer fra praksis

Fra metadon til buprenorphin erfaringer fra praksis STOF nr. 22, 2013 Fra metadon til buprenorphin erfaringer fra praksis - Det kan volde problemer for patienter i substitutionsbehandling at skifte præparat. I Viborg har man arbejdet med at lette processen.

Læs mere

- om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral

- om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral Patientinformation - om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral - Ciclosporin Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling Rev. dec. 2008 Sandimmun Neoral (Ciclosporin) Sandimmun Neoral

Læs mere

Kender du din lungefunktion?

Kender du din lungefunktion? Kender du din lungefunktion? En pjece fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Kend dine lunger Sundere lunger - livet igennem Danmarks Lungeforening arbejder for, at endnu flere danskere lever med sundere

Læs mere

kliniske retningslinjer Klinisk retningslinje for fysioterapi til til patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. Danske Fysioterapeuters

kliniske retningslinjer Klinisk retningslinje for fysioterapi til til patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. Danske Fysioterapeuters Kliniske retningslinjer Klinisk retningslinje for fysioterapi til til patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Lungesygdom Dette er en kort oversigt over anbefalinger til fysioterapeuter, der Dette

Læs mere

ABORT I SPECIALLÆGEPRAKSIS

ABORT I SPECIALLÆGEPRAKSIS ABORT I SPECIALLÆGEPRAKSIS Lise Helmsøe-Zinck, speciallæge i gynækologi og obstetrik Søborg hovedgade 221, 2860 Søborg Tlf. 60422613 ABORT I SPECIALLÆGEPRAKSIS Inden du bestemmer dig for abort, bør du

Læs mere

NIV i praksis V. S Y G E P L E J E R S K E M A R L E N E V E S T E R G A A R D S Ø R E N S E N O U H S V E N D B O R G S Y G E H U S

NIV i praksis V. S Y G E P L E J E R S K E M A R L E N E V E S T E R G A A R D S Ø R E N S E N O U H S V E N D B O R G S Y G E H U S NIV i praksis V. S Y G E P L E J E R S K E M A R L E N E V E S T E R G A A R D S Ø R E N S E N O U H S V E N D B O R G S Y G E H U S Program Hvad er NIV, og hvorfor behandle med NIV Fysiologi og KOL i

Læs mere

Sikring mod forvekslinger ved kirurgiske indgreb: De fem trin Vejledning

Sikring mod forvekslinger ved kirurgiske indgreb: De fem trin Vejledning Sikring mod forvekslinger ved kirurgiske indgreb: De fem trin Vejledning 1 De fem trin 4 1.1 Informeret samtykke 4 1.1.1 Øjeblikkeligt behandlingsbehov 4 1.2 Markering af operationssted 4 1.3 Identifikation

Læs mere

Patientvejledning. Børnepolypper

Patientvejledning. Børnepolypper Patientvejledning Børnepolypper Polypper er en forøgelse af det normale lymfevæv i næsesvælget. Polypper forekommer typisk fra 1-års alderen til omkring skolealderen og kaldes derfor også børnepolypper.

Læs mere

Mangel på binyrebarkhormon

Mangel på binyrebarkhormon Patientinformation Mangel på binyrebarkhormon Binyrebarkinsufficiens Hypofyseklinikken Endokrinologisk Afdeling M MANGEL PÅ BINYREBARKHORMON, KORTISOL BINYRERNE Binyrerne er to små hormondannende kirtler,

Læs mere

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer.

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektet inkluderer gravide med en, eller flere af følgende graviditetskomplikationer: Gravide med aktuelle- eller øget risiko for hypertensive

Læs mere

Operation af ydre næse (rhinoplastik) - Amalieklinikken i København

Operation af ydre næse (rhinoplastik) - Amalieklinikken i København Operation af ydre næse (rhinoplastik) - Amalieklinikken i København Der kan være mange årsager til, at man ikke er tilfreds med sin næses udseende. Enten kan næsen have ændret sig med tiden, eller man

Læs mere

Medicineringsfejl 2008

Medicineringsfejl 2008 H:S Enhed for Patientsikkerhed og H:S Klinisk Farmakologisk Enhed Medicineringsfejl 2008, Risikomanager, Hvidovre Hospital Defintioner Omfang og inddeling af medicineringsfejl Hvis skyld er det? Systemanalyse

Læs mere

håndbog i Sikker mundtlig kommunikation

håndbog i Sikker mundtlig kommunikation håndbog i Sikker mundtlig kommunikation Kommunikation Teamsamarbejde Sikker Mundtlig Kommunikation Indholdsfortegnelse Introduktion 3 Kommunikation Inden du ringer... 4 Kommunikation om patientbehandling

Læs mere

Bilag 3 Avanceret genoplivning for specielt uddannet personale

Bilag 3 Avanceret genoplivning for specielt uddannet personale Bilag 3 Avanceret genoplivning for specielt uddannet personale Følgende er en instruks for den avancerede hjertestopbehandling. Avanceret hjertestopbehandling udføres af hjertestophold eller andre med

Læs mere

Substitutionsbehandling med Immunglobulin Hotel Kong Arthur 14/11-12

Substitutionsbehandling med Immunglobulin Hotel Kong Arthur 14/11-12 Substitutionsbehandling med Immunglobulin Hotel Kong Arthur 14/11-12 Helle Vibeke Jensen Sygeplejerske, infektionsmedicinsk afdeling Q Århus universitetshospital, skejby Disposition Præsentation. Generelt

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med private Behandlingssted:

Sundhedsstyrelsens tilsyn med private Behandlingssted: Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Behandlingssted: Overordnet ansvarlig læge: ØRE NÆSE HALS KLINIKKEN I/S Trangstræde 15 8900 Randers C Danmark Morten Christian Grøn Besøgsdato: 20.

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med private Behandlingssted:

Sundhedsstyrelsens tilsyn med private Behandlingssted: Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Behandlingssted: Overordnet ansvarlig læge: Sundhedsklinikken Røde Kors Ryesgade 1, 2 8000 Aarhus C Danmark Peter Poulsen Besøgsdato: 28. april 2015

Læs mere

INFORMATION OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN

INFORMATION OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN INFORMATION OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN Degenerative forandringer i rygsøjlen

Læs mere

BRYSTFORSTØRRENDE OPERATION

BRYSTFORSTØRRENDE OPERATION PATIENTINFORMATION BRYSTFORSTØRRENDE OPERATION PRIVATHOSPITALET SKØRPING A/S - HIMMERLANDSVEJ 36-9520 SKØRPING TLF. 98 39 22 44 - FAX 98 39 18 38 - KONTAKT@SKOERPING.DK WWW.SKOERPING.DK VELKOMMEN TIL PRIVATHOSPITALET

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med private. Behandlingssted:

Sundhedsstyrelsens tilsyn med private. Behandlingssted: Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder hvor der udføres lægelig patientbehandling Endelig tilsynsrapport Overordnet ansvarlig/ virksomhedsansvarlig læge: Charlotte Floridon Jensen Behandlingssted:

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation

Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation Velkommen til Kysthospitalet Du har henvendt dig til Kysthospitalet med henblik på en brystforstørrende operation. Med denne pjece vil vi gerne

Læs mere

Standardordinationer og regimer i OPUS Medicin

Standardordinationer og regimer i OPUS Medicin Udfyldt blanket sendes til på mail til sortiment@rn.dk *Afdeling KARD *Dato 24.05.2012 *Lægemiddel Benzylpenicillin Pamol Nitrolingual Generisk navn Benzylpenicillin Paracetamol Glycerylnitrat *Lægemiddelform

Læs mere

Sundhedspersonale, som modtager patienter til behandling under indlæggelse eller ambulant.

Sundhedspersonale, som modtager patienter til behandling under indlæggelse eller ambulant. Ernæringsscreening - vurdering og dokumentation hos voksne Udgiver Region Hovedstaden Dokumenttype Vejledning Version 6 Forfattere Den regionale Ernæringskomité Gældende fra 29-10-2014 Fagligt ansvarlig

Læs mere

PLEJEHJEMMET SOLGÅRDEN. Jammerbugt kommune

PLEJEHJEMMET SOLGÅRDEN. Jammerbugt kommune Jr. nr.: 1-17-140/7 P-nr.: 1003377423 SST-id: PHJSYN-00001085 Tilsynsførende: Karen Marie Dencker Ansvarlig embedslæge: Karen Marie Dencker Embedslægeinstitution: Embedslægerne Nordjylland Besøgsdato:

Læs mere

Jordemoderuddannelsen Aalborg. Svarnøgle FARMAKOLOGI J08V D. 11. maj 2009 kl. 9.00 12.15

Jordemoderuddannelsen Aalborg. Svarnøgle FARMAKOLOGI J08V D. 11. maj 2009 kl. 9.00 12.15 Jordemoderuddannelsen Aalborg Svarnøgle FARMAKOLOGI J08V D. 11. maj 2009 kl. 9.00 12.15 1 Kortsvarsopgaver ingen hjælpemidler tilladt Varighed 2 timer (65 point kan opnås) 1. Analgetika. a. Dårligt skrig,

Læs mere

MALIGN HYPERTERMI. Anæstesiologisk afdeling R Nr:

MALIGN HYPERTERMI. Anæstesiologisk afdeling R Nr: Anæstesiologisk afdeling R Nr: MALIGN HYPERTERMI AN 43 Udarbejdet af: KAS Herlev Godkendt af: Afdelingsledelsen Ansvar: Afdelingsledelsen Fremgangsmåde: Målgruppe: Alle Sidst ajourført den: November 2003

Læs mere

Patientvejledning. Kirurgisk abort. Uønsket graviditet

Patientvejledning. Kirurgisk abort. Uønsket graviditet Patientvejledning Kirurgisk abort Uønsket graviditet Siden 1973 har alle kvinder i Danmark haft ret til at få foretaget en abort. Loven fastslår, at dette skal ske inden udgangen af 12. graviditetsuge.

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere