Ekonomiska utsikter i Norden 2011

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ekonomiska utsikter i Norden 2011"

Transkript

1

2

3 Ekonomiska utsikter i Norden 2011 Nordiska konjunkturgruppens redogörelse hösten 2010 TemaNord 2010:601

4 Ekonomiska utsikter i Norden 2011 Nordiska konjunkturgruppens redogörelse hösten 2010 TemaNord 2010:601 Nordiska ministerrådet, Köpenhamn 2010 ISBN Publikationen är tillgänglig som Print on Demand (PoD) och kan beställas på Fler publikationer finns på Nordiska ministerrådet Nordiska rådet Ved Stranden 18 Ved Stranden 18 DK-1061 Köpenhamn K DK-1061 Köpenhamn K Telefon (+45) Telefon (+45) Fax (+45) Fax (+45) Det nordiska samarbetet Det nordiska samarbetet är ett av världens mest omfattande regionala samarbeten. Det omfattar Danmark, Finland, Island, Norge och Sverige samt de självstyrande områdena Färöarna, Grönland och Åland. Det nordiska samarbetet är politiskt, ekonomiskt och kulturellt förankrat och är en viktig partner i europeiskt och internationellt samarbete. Den nordiska gemenskapen arbetar för ett starkt Norden i ett starkt Europa. Det nordiska samarbetet vill styrka nordiska och regionala intressen och värderingar i en global omvärld. Gemensamma värderingar länderna emellan bidrar till att stärka Nordens ställning som en av världens mest innovativa och konkurrenskraftiga regioner.

5 Indhold Indhold Norden Den internationale økonomiske udvikling Den økonomiske udvikling i Norden Arbejdsmarkedet Offentlig saldo Danmark Den økonomiske politik Udviklingen i dansk økonomi Udsigterne på mellemlangt sigt Finland Den ekonomiska politiken Den ekonomiska utvecklingen Utsikterna på medellång sikt Norge Den økonomiske politikken Den økonomiske utviklingen Utsiktene på mellomlang sikt Sverige Recent developments and economic policy The outlook Island Recent development Outlook Fiscal Policy... 43

6

7 1. Norden 1.1 Den internationale økonomiske udvikling Genopretningen i verdensøkonomien fortsætter. Ifølge IMF forventes aktiviteten i verdensøkonomien at stige med 4¾ pct. i 2010 og med 4¼ pct. i 2011, efter et fald på lidt over ½ pct. i Den forventede vækst i er således højere end gennemsnittet i perioden Væksttempoet ser imidlertid ud til at have gået lidt ned i gear i andet halvår i år. Det skal ses i lyset af, at effekterne fra de midlertidige vækstfremmende faktorer som vendingen i lagercyklen og de finanspolitiske lempelser er ved at aftage og endnu ikke fuldt ud er blevet erstattet af mere selvbærende vækstdrivere fra den private efterspørgsel. Vækstafdæmpningen forventes imidlertid at være midlertidig, og fra første halvår 2011 ventes væksten at tage til igen, blandt andet understøttet af den ekstraordinært lempelige pengepolitik og en bedring i finansmarkederne. På kort sigt forventes væksten i de industrialiserede lande imidlertid ikke at nå op på lige så høje vækstrater som efter tidligere lavkonjunkturer. Det skyldes blandt andet den høje ledighed, en igangværende genopretning af balancer i den private sektor efter formuetab i forbindelse med finanskrisen, samt effekterne fra en samtidig stramning af finanspolitikken i mange lande. I foråret forværredes forholdene på finansmarkederne markant som følge af svigtende tillid til holdbarheden i de offentlige finanser især i Grækenland, og uroen bredte sig til andre lande, herunder Irland, Portugal og Spanien. Turbulensen medførte faldende aktiekurser og forstærkede allerede eksisterende bekymringer i markedet om holdbarheden af genopretningen. Til trods for, at forholdene på finansmarkederne er forbedret siden forsommeren, blandt andet som følge af de nye politiske tiltag i euroområdet, er der stadig risici knyttet til genopretningen af de offentlige finanser i mange lande. På det seneste er det Irlands offentlige finanser og især udfordringerne knyttet til den irske banksektor, der har været i fokus. I de fleste industrialiserede lande er der nu et udtalt behov for finanspolitisk konsolidering. Nogle af de mest udsatte lande har allerede startet konsolideringen, mens mange starter i Opstramningen er påkrævet både for at skabe en holdbar udvikling i den offentlige gæld og derved sikre tilliden til finanspolitikken, men også for at skabe råderum til at håndtere fremtidige udfordringer. Der knytter sig stadig en vis usikkerhed til udsigterne, herunder som følge af den uventede vækstafdæmpning, fortsatte svagheder på finansmarkederne, spændinger på valutamarkederne blandt andet som følge af kraftig kapitaltilstrømning til emerging markets og risiko for mere udbredt brug af protektionistiske tiltag. Risikoen for en kraftig global af-

8 8 Ekonomiska utsikter i Norden 2011 matning, herunder stagnation eller negativ vækst i industrialiserede økonomier, vurderes imidlertid at være lav. Udsigterne til et moderat opsving i de industrialiserede lande indebærer, at ledigheden forventes at falde relativt langsomt fra de aktuelt høje niveauer. Der vil således være betydelig ledig kapacitet fremadrettet, og inflationen forventes generelt at forblive lav. IMF forventer, at væksten i USA gradvist tager til i løbet af Stærk indtjening i virksomhederne og gunstige effekter (til dels laggede) fra en overordnet bedring på finansmarkederne forventes at understøtte investeringerne. Fortsat konsolidering i husholdningerne på baggrund af formuetabet under finanskrisen forventes at indebære en fortsat høj opsparingskvote, men en gradvis forbedring på arbejdsmarkedet forventes at understøtte privatforbruget. Genopretningen i euroområdet forventes fortsat at være ujævn på tværs af medlemslandene, med højere vækst i kernelande, end i periferien hvor de finanspolitiske udfordringer er større og i nogle tilfælde er kombineret med et større behov for konsolidering i privat sektor. Samlet forventes den indenlandske efterspørgsel at styrkes gradvist over de næste par år. Efterspørgslen understøttes af den lempelige pengepolitik, stærk indtjening i virksomhederne og en bedring af finansmarkederne. Også her forventes væksten imidlertid at blive dæmpet af den finanspolitiske konsolidering og fortsat tilpasning af balancerne i den private sektor. Forholdene på arbejdsmarkedet forventes langsomt at forbedres og vil, sammen med en moderat nedgang i opsparingskvoten, understøtte privatforbruget. Væksten forventes fortsat at være høj i de fleste emerging markets og udviklingslande. Det gælder blandt andet i Kina, hvor den indenlandske efterspørgsel forventes at forblive stærk. Mange emerging markets har oplevet et vist inflationspres, blandt andet på baggrund af stigende fødevarepriser og høj kapacitetsudnyttelse, og mange lande har derfor startet normaliseringen af pengepolitikken. 1.2 Den økonomiske udvikling i Norden Der har været vækst igennem første halvår af 2010 i den nordiske region, og prognoserne peger på fortsat fremgang i resten af Særligt Sverige, men også Finland og Danmark har oplevet kraftig fremgang siden bunden i 2. kvartal Væksten understøttes af en kraftig genopretning af eksporten og af fremgang i privatbruget. Boligmarkedet er atter i fremgang i flere lande, men investeringerne svækkes blandt andet af fortsat lav kapacitetsudnyttelse. Samlet skønnes en BNP-stigning i 2010 på 2½ pct. 1, jf. tabel 1 og figur 1 BNP for den nordiske region er beregnet som et vægtet gennemsnit af de enkelte landes BNP. Vægtene er beregnet udfra de enkelte landes relative størrelse målt i BNP i løbende priser, angivet i USD. Datakilde er IMF WEO.

9 Ekonomiska utsikter i Norden a. Understøttet af relativt kraftig vækst i investeringerne og i eksporten og privatforbruget skønnes en vækst i BNP på 2¾ pct. i Fremgangen i den nordiske region kommer efter, at de nordiske lande har været under kraftig påvirkning af den internationale lavkonjunktur med omfattende produktionsfald til følge. Det stærke fald i verdenshandlen har medført kraftige fald i eksporten og i investeringerne og dermed bidraget stærkt til kraftige fald i produktionen i Efter omtrent nulvækst i 2008 faldt produktionen i Norden således med 4,8 pct. i I Danmark har økonomien været i fremgang siden sommeren Fremgangen har især været drevet af det kraftige fald i renterne siden efteråret 2008, usædvanligt lempelig finanspolitik og fremgang i eksporten. De offentlige investeringer er planlagt til at stige markant, og det offentlige forbrug er steget mere end planlagt, og bidrager dermed væsentligt til væksten i år. Samtidig understøttes det private forbrug af skattenedsættelser fra årets start og frigivelsen af SP-opsparingen i andet halvår I den seneste konjunkturvurdering fra december 2010 ventes en stigning i BNP på 2 pct. i De næste par år ventes væksten gradvist at blive mere selvbærende med fortsat fremgang i privatforbruget og eksporten samt øgede investeringer, mens den offentlige efterspørgsel bidrager negativt til BNP-væksten. Samlet ventes i Økonomiske Redegørelse, december 2010 en vækst i BNP på henholdsvis 1¾ pct. og 1½ pct. i 2011 og I Finland er den meget eksportbaserede økonomi igen i fremgang efter et fald i BNP på 8 pct. i 2009, som primært var drevet af kraftige fald i eksporten og i erhvervs- og boliginvesteringer. Der ventes således en vækst i BNP på henholdsvis 2 pct., knap 3 pct. og godt 2½ pct. i 2010, 2011 og Eksporten ventes at blive understøttet af den stigende verdenshandel, men eksportvæksten vurderes at ske lidt senere end i andre lande, da investerings- og mellemvareprodukter udgør en relativt stor andel af Finlands eksport. Der ventes således en kraftig vækst i eksporten i 2011 og De kraftige fald i erhvervs- og boliginvesteringerne i 2009 er i første halvår af 2010 blevet efterfulgt af fortsatte fald i erhvervsinvesteringerne og af stærk vækst i boliginvesteringerne. For 2010 samlet set skønnes et omtrent uændret samlet niveau for investeringerne, hvilket dækker over en stigning i boliginvesteringerne på 15 pct. I 2011 og 2012 skønnes investeringerne at blive understøttet primært af erhvervsinvesteringerne. Finlands høje eksponeringsgrad overfor eksporten samt specialisering i investeringsgoder gør udviklingen i verdenshandlen til en central usikkerhedskilde. Norge klarede sig bedre igennem krisen end de fleste andre industrilande med et produktionsfald på 1,3 pct. i Fastlands-Norge har været i vækst siden 4. kvartal 2009, og produktionsniveauet lå i 3. kvartal 2,4 pct. højere end i bunden i samme periode året før. I 3. kvartal steg produktionen i fastlandsøkonomien med 0,9 pct. efter en vækst på 0,5 pct. i de to foregående kvartaler. BNP skønnes i Nasjonalbudsjettet 2011 at stige med 1¾ pct. i 2010 og godt 3 pct. i Væksten skønnes i høj grad at afspejle fremgang i

10 10 Ekonomiska utsikter i Norden 2011 privatforbruget og vækst i eksporten som følge af en stærk udvikling hos vigtige samhandelslande såsom Tyskland og Sverige. Sverige har oplevet en stærk genopretning efter den internationale økonomiske krise, og fremgangen ventes at fortsætte. Understøttet af særligt eksporten, privatforbruget og investeringerne har der været en fremgang i BNP på 4,8 pct. i forhold til bunden i 1. kvartal Der skønnes en vækst på 4,8 pct., 3,7 pct. og 3,4 pct. i henholdsvis 2010, 2011 og På trods af den stærke vækst i 2010 er kapacitetsudnyttelsen fortsat lav, og investeringerne skønnes at stige i takt med en stigende udnyttelse af produktionskapaciteten. Den disponible indkomst er understøttet af den ekspansive pengepolitik og af finanspolitiske tiltag. Privatforbruget ventes desuden øget i kraft af et fald i opsparingskvoten fra et historisk højt niveau. Efter en historisk kraftig krise brød ud mod slutningen af 2008, faldt BNP i Island med 6,8 pct. i Mod slutningen af 2009 var der tegn på en stabilisering af økonomien, men indikatorer peger på yderligere fald i BNP i første halvdel af 2010 som følge af en svagere udvikling i privatforbruget og eksporten samt de negative økonomiske effekter af vulkanudbruddet i marts/april. Understøttet af privatforbruget og investeringerne ventes atter vækst i andet halvår af 2010, og samlet ventes BNP at falde med 3 pct. i Stærk vækst i investeringerne især i 2011 ventes at bidrage til en vækst på henholdsvis 3 pct. og 2½ pct. i 2011 og Arbejdsmarkedet Beskæftigelsen i de nordiske lande har været faldende under den økonomiske afmatning siden , men stærkt understøttet af den meget lempelige økonomiske politik ser beskæftigelsen ud til at have nået en bund. I den nordiske region samlet set er ledigheden steget til 6,3 pct. i 2009 fra 4,6 pct. i 2008, jf. tabel 1 og figur 1b 2. Ledigheden vurderes at nå et toppunkt i 2010 med godt 6½ pct. for derefter at aftage en smule til 6½ pct. i Udviklingen i beskæftigelse og ledighed Danmark i den forløbne del af 2010 peger på, at arbejdsmarkedet er nogenlunde stabiliseret efter et markant fald i beskæftigelsen på ca personer (5½ pct.) siden toppen i 4. kvartal 2008, hvor kapacitetsudnyttelsen dog var usædvanligt høj. Nedgangen i beskæftigelsen er sket i den private sektor, hvor beskæftigelsesfaldet har været på godt personer. Ledigheden er øget, men dog væsentligt mindre end ventet. Selv om langtidsledigheden er steget i et højt tempo som følge af nedgangen i konjunkturerne, så er niveauet fortsat forholdsvis lavt i historisk og international sammenhæng. I Økonomisk Redegørelse, december 2010 skønnes den registrerede le- 2 Ledigheden for den nordiske region er beregnet som et vægtet gennemsnit af de enkelte landes ledighed som andel af arbejdsstyrken. Vægtene er beregnet udfra befolkningsstørrelse. Som datakilde er anvendt IMF WEO. Kilden til de enkelte landes ledighedsandel er de officielle nationale institutioner, og der kan således være anvendt forskellige ledighedsdefinitioner.

11 Ekonomiska utsikter i Norden dighed at toppe med godt 4¼ pct. omkring 1. kvartal 2011 og på årsbasis at udgøre henholdsvis 4 pct. i 2010 og henholdsvis 4¼ pct. og 4 pct. i 2011 og Bruttoledigheden, som også indeholder antallet af arbejdsmarkedsparate aktiverede, ventes at udgøre henholdsvis 5¾ pct., 6 pct. og 5¾ pct. af arbejdsstyrken i Faldet i beskæftigelsen i Finland siden 2008 er ved at tage af, og den ventes at nå en bund i Med en skønnet ledighed på godt 8½ pct. af arbejdsstyrken i 2010 mod 6½ pct. i 2008, er ledigheden forholdsvis høj. Økonomisk vækst og finanspolitiske tiltag skønnes at styrke arbejdsmarkedet i 2011 gennem flere jobs indenfor industri og service, og ledigheden skønnes at falde til 8¼ pct. i Arbejdsudbuddet svækkes fremadrettet af, at populationen af årige vurderes at falde med personer (¾ pct.) årligt. Beskæftigelsen i Norge faldt fra 3. kvartal 2008 indtil 3. kvartal 2009, og efter en stabil udvikling frem til 1. kvartal 2010 steg beskæftigelsen i 2. kvartal og 3. kvartal. Ledigheden er steget svagt fra 3,2 pct. i 2009 til omkring 3½ pct. i første halvår af 2010, hvilket fortsat er lavere end det gennemsnitlige niveau for de seneste 20 år. I Nasjonalbudsjettet 2011 skønnes en mindre stigning i beskæftigelsen igennem resten af 2010 og i 2011, mens ledigheden er skønnet til henholdsvis 3½ pct. og godt 3½ pct. i 2010 og Den kraftige økonomiske vækst og tiltagende optimisme i erhvervslivet i Sverige bidrager til stigende beskæftigelse. Ledigheden toppede i starten af 2. kvartal på 9 pct. af arbejdsstyrken og er efterfølgende faldet til omkring 8,2 pct. i 3. kvartal. For hele året skønnes en ledighed på 8,4 pct., hvilket er omtrent uændret i forhold til Beskæftigelsen skønnes at stige med personer i perioden som følge af den økonomiske vækst, politiske tiltag og en stigning i den arbejdsdygtige aldersgruppe. Ledigheden ventes at falde fra knap 8½ pct. i 2010 til 6 pct. i Det kraftige fald i beskæftigelsen i Island siden krisens begyndelse nåede en ende i 1. kvartal 2010, og beskæftigelsen er steget igennem 2. og 3. kvartal. I 1. kvartal var ledigheden steget til 9,3 pct., men er efterfølgende faldet til omkring 7 pct. For hele 2010 skønnes ledigheden at stige til 8¾ pct. mod 7½ pct. i I 2011 skønnes ledigheden at falde en anelse til knap 8½ pct. 1.4 Offentlig saldo Stærke automatiske stabilisatorer og lempelig finanspolitik har bidraget til, at de offentlige finanser i Norden er blevet kraftigt svækket i forbindelse med den internationale krise. De store saldooverskud i Sverige, Finland og Danmark i 2007 og 2008 er vendt til betydelige underskud i 2009, og der ventes fortsatte underskud i 2010 og Norges solide offentlige finanser er ligeledes svækket kraftigt i samme periode, men udviser fortsat store overskud. Island har haft markante underskud både i

12 12 Ekonomiska utsikter i Norden og i 2009, som ventes nedbragt markant fremover i medfør af implementeringen af IMF s genopretningsprogram. For den nordiske region samlet set er saldooverskuddet faldet fra 6,0 pct. af BNP i 2008 til 0,2 pct. af BNP i 2009 et samlet overskud som udelukkende skyldes Norges kraftige overskud, jf. tabel 1 og figur 2a 3. Finanspolitisk konsolidering bidrager til at vende de offentlige finanser fra et underskud på knap ½ pct. af BNP i 2010 til et overskud på knap ½ pct. af BNP i De offentlige finanser i Danmark er blevet kraftigt svækket af krisen og den lempelige finanspolitik, og det offentlige underskud ventes at udgøre godt 3½ pct. af BNP i 2010, knap 4¾ pct. af BNP i 2011 og knap 3½ pct. i Forværringen af de offentlige finanser har medført, at Danmark er inde i Stabilitets- og Vækstpagtens procedure for uforholdsmæssigt store underskud og som følge heraf modtog Danmark i juli 2010 en henstilling fra Rådet af EU s økonomi- og finansministre (ECOFIN) om at styrke de offentlige finanser. Henstillingen indebærer, at den strukturelle offentlige saldo skal forbedres med 1½ pct. af BNP i løbet af 2011 til 2013 svarende til nye initiativer for i alt 24 mia. kr. Genopretningsaftalen fra foråret indfrier denne henstilling. Det kraftige produktionsfald i 2009 og den finanspolitiske stimulans førte i 2009 til det første saldounderskud i Finland siden Stærke automatiske stabilisatorer bidrog til, at saldoen i 2009 blev svækket med 7 pct.-enheder i forhold til En forventet lav vækst og en fortsat svækkelse af arbejdsmarkedet samt yderligere finanspolitiske lempelser betyder, at underskuddet skønnes at stige fra 2¾ af BNP i 2009 til 3¼ pct. af BNP i 2010, men så falde til 1½ pct. i Den offentlige gæld vurderes at stige med 18 pct.-enheder af BNP i perioden I Norge bidrog en væsentlig finanspolitisk stimulans til, at overskuddet på den offentlige saldo faldt fra godt 19 pct. af BNP i 2008 til godt 10 pct. af BNP i Med baggrund i udsigten til en vækst over trendniveauet i 2011 og fortsat lav ledighed er der i Statsbudsjettet for 2011 lagt op til en opstramning af den strukturelle saldo for staten efter fortsat finanspolitisk stimulans i Samlet skønnes i 2010 og 2011 et overskud på den offentlige saldo på 9½-9¾ pct. af BNP. I Sverige ventes et underskud på den offentlige saldo på 1,3 pct. af BNP i 2010, hvilket omtrent svarer til underskudet året før. I 2011 ventes underskuddet at udgøre 0,4 pct. af BNP. Den meget kraftige økonomiske og finansielle krise i Island medførte en markant svækkelse af de offentlige finanser og et saldounderskud på 13,5 pct. af BNP i 2008 og 9,1 pct. af BNP i Implementeringen af IMF s Stand-By-Arrangement (SBA) program har bidraget til at bringe de offentlige finanser tilbage på sporet, og der skønnes en kraftig forbedring af saldoen til -6½ pct. i 2010 og -2¾ pct. i Begrænsninger af 3 Beregnet som et vægtet gennemsnit af de enkelte landes offentlige saldo. Vægtene er beregnet udfra de enkelte landes relative størrelse målt i BNP i løbende priser, angivet i USD. Datakilde er IMF WEO.

13 Ekonomiska utsikter i Norden det offentlige forbrug tegner sig for godt halvdelen af konsolideringstiltagene. Regeringens mål er at opnå overskud på den strukturelle saldo i 2011 og overskud på den faktiske saldo i Tabel 1 Nøgletal, Nordiske lande BNP Årlig vækst i pct. Danmark 1,6-1,1-5,2 2,0 1,7 1,5 Finland 5,3 0,9-8,0 2,1 2,9 2,6 Norge 5,6 1,8-1,3 1,7 3,1 Sverige 3,3-0,4-5,1 4,8 3,7 3,4 Island 6,0 1,0-6,8-3,0 1,9 Norden 1 3,3 0,0-4,8 2,6 2,8 Inflation Årlig vækst i pct. Danmark 1,7 3,4 1,3 2,3 1,7 1,7 Finland 2,5 4,1 0,0 1,5 2,5 2,0 Norge 0,8 3,8 2,1 2,5 1,8 Sverige 2,2 3,4-0,3 1,2 1,5 1,9 Island 5,0 12,4 12,0 5,4 2,3 2,5 Norden 2 2,2 3,4-0,3 1,2 1,5 Ledighed (nat. definitioner) Pct. af arbejdsstyrke Danmark 2,7 1,7 3,4 4,0 4,2 4,0 Finland 6,9 6,4 8,2 8,6 8,2 7,9 Norge 2,5 2,5 3,2 3,5 3,6 Sverige 6,1 6,2 8,3 8,4 8,0 7,4 Island 1,0 1,6 8,0 8,2 7,3 5,6 Norden 2 4,9 4,6 6,3 6,6 6,5 Offentlig saldo Pct. af BNP Danmark 4,8 3,3-2,8-3,6-4,7-3,4 Finland 5,2 4,2-2,7-3,3-1,4-0,8 Norge 17,7 19,3 10,3 9,7 9,6 Sverige 3,5 2,2-1,2-1,3-0,4 1,0 Island 5,4-11,8-8,7-6,4-3,3 Norden 1 7,0 6,0 0,2-0,2 0,4 Betalingsbalance Pct. af BNP Danmark 1,4 2,7 3,6 4,5 3,9 3,8 Finland 4,2 3,5 1,3 1,4 1,1 0,7 Norge 14,1 17,8 13,1 16,3 15,3 Sverige 8,5 8,8 7,5 6,7 7,2 7,1 Island -16,0-22,0-3,8 0,5-0,9 Norden 1 6,9 7,7 6,4 7,0 6,7 Kilder: Nationale kilder og IMF 1) Beregnet som et vægtet gennemsnit af de enkelte lande. Vægtene er beregnet udfra de enkelte landes relative størrelse målt i BNP i løbende priser, angivet i USD. Datakilde er IMF WEO. 2) Ledigheden for den nordiske region er beregnet som et vægtet gennemsnit af de enkelte landes ledighed som andel af arbejdsstyrken. Vægtene er beregnet udfra befolkningsstørrelse. Som datakilde er anvendt IMF WEO. Kilden til de enkelte landes ledighedsandel er de officielle nationale institutioner, og der kan således være anvendt forskellige ledighedsdefinitioner.

14 14 Ekonomiska utsikter i Norden 2011 Figur 1a BNP vækst, Norden Figur 1b Ledighed, Norden Kilde: nationale kilder, IMF Figur 2a Offentlig saldo Figur 2b Betalingsbalance Kilde: nationale kilder, IMF

15 2. Danmark 2.1 Den økonomiske politik Fremgangen i den danske økonomi efter krisen er blevet understøttet af markante penge- og finanspolitiske lempelser i 2009 og 2010, som også virker ind i Den lempelige finanspolitik har været med til at vende udviklingen, men har samtidig bidraget til forværringen af de offentlige finanser, som samlet udgør knap 7 pct. af BNP fra 2008 til I 2010 ventes underskuddet at udgøre 3,6 pct. af BNP, hvilket er et stykke over grænsen i Stabilitets- og Vækstpagten på 3 pct. af BNP. Danmark er på den baggrund kommet ind under i Stabilitets- og Vækstpagtens procedure for uforholdsmæssigt store underskud (EDP). Danmark modtog som følge heraf i midten af juli en henstilling fra Rådet af EU s økonomi- og finansministre (ECOFIN) om at styrke de offentlige finanser. Henstillingen indebærer, at den strukturelle offentlige saldo skal forbedres med i alt 1½ pct. af BNP i løbet af 2011 til 2013 svarende til nye initiativer for i alt 24 mia. kr. Henstillingen til Danmark er mildere end for stort set alle andre EU-lande i proceduren. Det afspejler et bedre udgangspunkt for de offentlige finanser, da krisen eskalerede, end i andre lande, fordi der blev sparet op og afdraget på gælden under højkonjunkturen. Rettidig konsolidering vil styrke troværdigheden omkring den økonomiske politik, herunder fastkurspolitikken. Det er afgørende i en tid, hvor mange landes statsgældsproblemer har medført uro og usikkerhed på de finansielle markeder. Desuden vil konsolidering sikre lave renter, som understøtter efterspørgslen, fordi Danmark er en relativt rentefølsom økonomi. Det skyldes, at husholdningerne har en stor finansiel nettogæld med variabel forrentning, og at boligefterspørgslen er meget rentefølsom. Faldet i renterne siden slutningen af 2008 har stor betydning for vendingen i økonomien men modstykket er, at dansk økonomi er følsom, når renten stiger igen. Danmark påbegynder konsolideringen i 2011 i overensstemmelse med EU s henstilling. Med genopretningsaftalen fra maj 2010 er der truffet konkrete beslutninger om konsolidering af den offentlige økonomi i årene 2011 til 2013, som indfrier EU-henstillingen. Genopretningsaftalen indebærer en vis forøgelse af beskatningen, mindre udgiftsvækst end planlagt hidtil og strukturreformer på arbejdsmarkedet, som øger arbejdsudbuddet på længere sigt. Finanspolitikken i årene skønnes samlet set og med nogen usikkerhed at være omtrent neutral for efterspørgselsvæksten i 2011 (målt ved den flerårige finanseffekt), selv om den planlagte finanspolitik i 2011 isoleret set har en aktivitetsvirkning, som skønnes til -0,3 pct. af BNP.

16 16 Ekonomiska utsikter i Norden 2011 Det skal ses i lyset af, at lempelserne i 2009 og især i 2010 også har forsinkede positive virkninger på efterspørgslen i Tallene indregner ikke tiltagene til sikring af finansiel stabilitet, som samlet har forhindret et dybere tilbageslag i dansk økonomi. Udover de forsinkede virkninger fra lempelserne i 2009 og 2010 skal finanspolitikken i 2011 også ses i sammenhæng med den meget lempelige pengepolitik og de lave lange renter i Danmark. Samlet peger modelberegninger på, at faldet i renteniveauet fra og med 2009 medfører en aktivitetsvækst i 2011 svarende til 1½ pct. af BNP. Det samlede aktivitetsbidrag fra finanspolitikken og rentevirkninger mv. skønnes til 1¼ pct. i Heri er indregnet, at de forudsatte aktivitetsvirkninger fra udbetalingen af SP dæmpes i Virkningen af finanspolitikken i 2012 svarer til bidraget fra den étårige finanseffekt, som i 2012 skønnes til -0,5 pct. af BNP. Finanseffekten afspejler fald i de offentlige investeringer, en forholdsvis beskeden vækst i det offentlige forbrug samt indtægtsstramninger i genopretningsaftalen. Det er således først i 2012, at konsolideringen slår fuldt igennem i aktivitetsvirkninger. 2.2 Udviklingen i dansk økonomi Dansk økonomi er igen i vækst. Det store fald i produktion og efterspørgsel, der fulgte i kølvandet på finanskrisen, er vendt til pæn fremgang siden sommeren Foreløbige oplysninger om beskæftigelsesudviklingen i den forløbne del af 2010 peger på, at arbejdsmarkedet er nogenlunde stabiliseret, og stigningen i bruttoledigheden (registrerede ledige og aktiverede) har været mere afdæmpet end ventet. Der er fortsat usikkerhed om væksten de næste år blandt andet som følge af den internationale statsgældskrise, men væksten understøttes blandt andet af lave renter og begyndende fremgang på boligmarkedet, ret høj realindkomstfremgang, og at den internationale økonomi er inde i et moderat opsving. Desuden er de finansielle markeder gradvist ved at løsne op. I den seneste konjunkturvurdering fra december 2010 ventes det, at BNP vil stige med 2,0 pct. i 2010, 1,7 pct. i 2011 og 1,5 pct. i Fremgangen har især været drevet af det kraftige fald i renterne siden efteråret 2008 og usædvanligt lempelig finanspolitik. De offentlige investeringer er planlagt til at stige markant, og det offentlige forbrug er steget mere end planlagt og bidrager dermed væsentligt til væksten i år. Samtidig understøttes det private forbrug af skattenedsættelser fra årets start og frigivelsen af SP-opsparingen i andet halvår De næste par år ventes væksten gradvist at blive mere selvbærende med fortsat fremgang i privatforbruget og stigende eksport og investeringer. Beskæftigelsen er faldet markant med ca personer (5½ pct.) siden toppen i 4. kvartal Faldet i beskæftigelsen er sket i den

17 Ekonomiska utsikter i Norden private sektor, hvor nedgangen har været på godt personer. Samlet er beskæftigelsesniveauet imidlertid fortsat lidt større end i 2005, der betragtes som et forholdsvist normalt konjunkturår. Det skal ses i lyset af, at den strukturelle beskæftigelse skønsmæssigt er steget med omkring personer siden 2005 blandt andet som følge af, at den strukturelle ledighed er reduceret. Selv om langtidsledigheden er steget i et højt tempo som følge af nedgangen i konjunkturerne, så er niveauet fortsat forholdsvis lavt i historisk og international sammenhæng. Det samme gælder ungdomsarbejdsløsheden. Det skal blandt andet ses i sammenhæng med, at langtidsledigheden var ekstraordinært lav, da krisen eskalerede. Samtidig har de fleksible regler for afskedigelser og ansættelser og den aktive arbejdsmarkedspolitik bidraget til høj jobomsætning, og til at ledige kan finde beskæftigelse. Krisen og den lempelige finanspolitik har svækket de offentlige finanser, og det offentlige underskud ventes at udgøre godt 3½ pct. af BNP i I 2011 og 2012 ventes underskud på henholdsvis 4¾ pct. og knap 3½ pct. af BNP. Det strukturelle underskud forventes øget til knap 2 pct. af BNP i 2010 som følge af lempelserne. I 2011 og 2012 styrkes den strukturelle saldo, og underskuddet ventes at udgøre henholdsvis omkring 1¼ pct. og ¾ pct. af BNP. To tredjedele af kravet om en forbedring af den strukturelle saldo med 1½ pct. af BNP fra 2010 til 2013 indfries således i løbet af 2011 og I fravær af nye konsolideringstiltag ventes det strukturelle underskud at stige de næste årtier. Der er derfor nødvendigt at stramme finanspolitikken. 2.3 Udsigterne på mellemlangt sigt Finanspolitikken tilrettelægges efter den flerårige økonomiske plan Mod nye mål Danmark planen sigter blandt andet på at sikre finanspolitisk holdbarhed, således at velfærdssamfundet også kan finansieres på langt sigt, uden at der fremkommer et behov for større fremtidige finanspolitiske stramninger. De centrale omdrejningspunkter for finanspolitikken i 2015-planen er at sikre strukturel balance på de offentlige finanser i 2015 og langsigtet finanspolitisk holdbarhed, jf. Danmark 2015 Mod Nye Mål, august planen er senest blevet opdateret i Konvergensprogram 2009, hvor de centrale finanspolitiske mål, som konsolideringsforløbet er bygget op om, er: Fastholdelse af den centrale målsætning i 2015-planen om strukturel balance i 2015 (Danmarks Medium Term Objective). Det indebærer at finanspolitikken opfylder kravet om holdbarhed. Efterlevelse af EU-henstillingen om en forbedring af den strukturelle offentlige saldo med i alt 1½ pct. af BNP i perioden 2011 til 2013.

18 18 Ekonomiska utsikter i Norden 2011 I Konvergensprogrammet er den konsolidering, som kræves for at efterleve EU-henstillingen opgjort til nye initiativer for 24 mia. kr. Med genopretningsaftalen forbedres den strukturelle saldo samlet med 1½ pct. af BNP i perioden Aftalen forbedrer derudover finanserne med yderligere godt 2 mia. kr. frem mod 2015, navnlig som følge af beskæftigelsesvirkningerne af dagpengereformen. Dermed udestår initiativer for ca. 5 mia. kr. for at indfri målsætningen om strukturel balance på de offentlige finanser i Af den samlede forbedring af de offentlige finanser i genopretningsaftalen kan ca. 10½ mia. kr. henføres til mindreudgifter til offentligt forbrug i forhold til den tidligere planlagte udgiftsvækst. Aftalen medvirker til, at det offentlige forbrug henholdsvis falder og stiger med 0,3 pct.- point i 2011 og 2012 samt falder lidt i Det er en central udfordring at sikre, at udgifterne følger det planlagte spor i , og det er et vigtigt element i genopretningsaftalen. Derfor er der truffet beslutning om skærpede styringsmekanismer for det offentlige forbrug. Udover lavere vækst i det offentlige forbrug indebærer genopretningsaftalen, at den planlagte forhøjelse af topskattegrænsen udskydes, at der indføres loft over fradrag for fagforeningskontingent mv., samt at de automatiske reguleringer af beløbsgrænser i skattesystemet suspenderes i perioden Samlet set bidrager skatteelementerne i genopretningsaftalen til, at den offentlige saldo forbedres med 5 mia. kr. i 2011 og godt 10 mia. kr. i 2013 i forhold til forløbet i Konvergensprogram Heraf er ca. 2 mia. kr. udtryk for at en planlagt reduktion af beskatningen udskydes til 2014 (før tilbageløb mv.). Endeligt indebærer genopretningsaftalen, at den maksimale dagpengeperiode halveres fra 4 til 2 år, og reglerne for optjening og genoptjening af dagpengeretten harmoniseres, så der nu i alle tilfælde kræves 52 ugers fuldtidsbeskæftigelse indenfor de seneste 3 år (mod før 26 uger). Dermed forbedres strukturerne på arbejdsmarkedet permanent, og det anslås, at reformen sammen med de øvrige tiltag i genopretningsaftalen medfører en stigning i den strukturelle beskæftigelse på lidt længere sigt svarende til omkring personer. Reformen af dagpengesystemet ventes isoleret set at styrke den offentlige saldo med 1¾ mia. kr. i 2013 ekskl. virkningerne på arbejdsudbuddet. Fra 2015 og frem, hvor beskæftigelsesvirkningerne er indregnet, styrkes saldoen permanent med 4½ mia. kr. som følge af reformen. Det fremgår af regeringens arbejdsprogram og af genopretningsaftalen, at regeringen vil tage de nødvendige initiativer for at øge det samlede arbejdsudbud frem mod Blandt andet ventes forslag vedrørende førtidspension og hurtigere studiegennemførelse at bidrage til at indfri de resterende 5 mia. kr. Den planlagte konsolidering og de yderligere forudsatte forbedringer for 5 mia. kr. frem mod 2015 styrker de offentlige finanser på lang sigt.

19 Ekonomiska utsikter i Norden Efter 2019 styrkes saldoen desuden af tilbagetrækningsreformerne, som blev vedtaget i forbindelse med Velfærdsaftalen fra 2006, og som indebærer, at efterløns- og pensionsalderen forøges med 2 år og derefter indekseres med udviklingen i levetiden. På trods af dette er der ved uændret finanspolitik udsigt til en markant forværring af den strukturelle saldo efter 2015, og det strukturelle underskud kan i en periode blive større end 3 pct. af BNP. Finanserne forbedres i forløbet efter omkring 2040, efterhånden som Velfærdsaftalen har fuld virkning på den mulige periode med efterløn og pension, og fordi det demografiske pres på finanserne aftager. Forløbet indebærer som nævnt, at gælden stabiliseres på langt sigt, og at finanspolitikken er holdbar. Det internationale økonomiske tilbageslag har i Danmark som i andre OECD-lande medført en nedjustering af produktionspotentialet. Samlet er det i den seneste prognose fra december 2010 lagt til grund, at den potentielle vækst er 1¼ pct. årligt i perioden Væksten i produktionspotentialet for dansk økonomi er for perioden anslået til 1,4 pct. i gennemsnit pr. år, jf. Konvergensprogram Det afspejler, at det underliggende fald i den strukturelle beskæftigelse i timer som følge af demografi og lavere indvandring omtrent modsvares af reformer. For perioden forudsættes potentiel BNP tilsvarende at vokse med knap 1½ pct. årligt. Det er antaget, at timeproduktiviteten underliggende vokser med 1½ pct. om året. Væksten i produktionspotentialet frem mod 2020 er lavere end i perioden Det afspejler navnlig, at faldet i den strukturelle ledighed på godt 5 pct.-enheder fra starten af 1990 erne ikke kan gentages. Strukturledigheden er på et historisk lavt niveau og anslås at udgøre 3,7 pct. af arbejdsstyrken i Yderligere vækst i produktionspotentialet udover 1½ pct. vil kræve reformer, som kan øge beskæftigelsen, og navnlig øget vækst i produktiviteten. Der er de seneste år gennemført betydelige reformer af skatte- og arbejdsmarkedspolitikken, og fremtidigt reformpotentiale skal ses i lyset heraf. I internationale sammenligninger fremstår de underliggende strukturer og rammebetingelser i dansk økonomi grundlæggende gode. Ledigheden og langtidsledigheden er forholdsvis lav, beskæftigelsen er ret høj og rammebetingelserne for vækst anses normalt for at være gode, jf. OECD Economic Survey of Denmark Produktivitetsvæksten i Danmark har imidlertid i årene været blandt de laveste i OECD. Den svagere produktivitetsudvikling vedrører særligt serviceerhvervene og bygge- og anlægsvirksomhed, mens produktivitetsudviklingen i industrien har holdt momentum. Danske virksomheders konkurrenceevne overfor udlandet er blevet svækket siden 2000 (hvor euroen og den danske krone imidlertid også var relativt lav over for blandt andet den amerikanske dollar og en række andre valutaer). Det er en udfordring som skærpes af, at produktivitets-

20 20 Ekonomiska utsikter i Norden 2011 udviklingen som nævnt har ligget under udlandets. Samtidig er det sandsynligt, at det internationale tilbageslag har medført større fokus på pris som konkurrenceparameter. Med henblik på at håndtere vækstudfordringen har regeringen nedsat et vækstforum, der skal rådgive regeringen og bidrage til at analysere og levere svar på udfordringerne for vækst. Tabel 2 Efterspørgsel, import og produktion Mia. kr. Realvækst, pct. Privat forbrug 813,6 3,0-0,6-4,5 2,2 2,2 1,8 Offentligt forbrug 496,3 1,3 1,6 3,1 1,0-0,3 0,3 Offentlige investeringer 34,1-3,0 0,8 4,6 9,4 9,4-8,1 Boliginvesteringer 81,2-6,0-10,9-16,9-13,0 1,5 3,0 Erhvervsinvesteringer 188,4 3,9-0,2-15,8-7,3 5,0 4,1 Lagerinvest. (vækstbidrag) -20,3 0,3-0,6-2,0 1,4 0,1 0,1 Indenlandsk efterspørgsel 1.592,9 2,3-1,2-6,5 1,6 1,9 1,5 Eksport 792,8 2,8 2,8-9,7 4,5 3,8 3,9 - heraf industrieksport 340,0 2,2 4,6-13,0 5,9 4,5 4,7 Samlet efterspørgsel 2.385,7 2,5 0,1-7,7 2,6 2,6 2,3 Import 729,6 4,3 2,7-12,5 3,7 4,4 4,2 - heraf vareimport 459,6 2,9 0,1-14,9 4,0 4,1 3,7 Bruttonationalprodukt (BNP) 1.656,1 1,6-1,1-5,2 2,0 1,7 1,5 Beskæftigelse (1.000 personer) Ledighed, pct. af arbejdsstyrken (DK definition) - 2,7 1,7 3,4 4,0 4,2 4,0 Bruttoledighed, pct. af arbejdsstyrken (DK definition) 3,5 2,5 4,5 5,8 6,0 5,7 Forbrugerprisindeks, pct. ændring - 1,7 3,4 1,3 2,3 1,7 1,7 Timeløn, pct. ændring - 4,1 4,6 3,0 2,1 2,4 2,7 Effektiv kronekurs (1980=100) - 103,2 105,8 107,8 104,1 104,2 104,2 Bytteforhold, varer, pct. ændring - 0,5 0,4 3,2-0,1-0,7-0,1 Betalingsbalancen, mia. kr. - 23,0 46,2 59,0 79,0 69,0 71,1 3 mdr. pengemarkedsrente - 4,9 4,9 1,5 1,2 1,6 2,2 Kilde: Økonomisk Redegørelse, december 2010

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7). Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af

Læs mere

Vækstskønnene for både 2010 og 2011 er justeret op med 0,1 pct.-enhed i forhold til Økonomisk Redegørelse, december 2009.

Vækstskønnene for både 2010 og 2011 er justeret op med 0,1 pct.-enhed i forhold til Økonomisk Redegørelse, december 2009. Pressemeddelelse 19. maj 2010 Økonomisk Redegørelse, maj 2010 - Prognosen Der er igen vækst i dansk økonomi efter det kraftige tilbageslag frem til sommeren 2009 som fulgte efter den internationale finanskrise.

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske

Læs mere

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder.

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder. Finansudvalget 2014-15 (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt Det talte ord gælder. 1 Af Økonomisk Redegørelse der offentliggøres senere i dag fremgår det, at dansk økonomi er

Læs mere

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør

Læs mere

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over

Læs mere

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013 Notat 28. maj 2013 Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013 De Økonomiske Råds vurdering af konjunkturudsigterne er stort set på linje med ministeriernes. Både ministerierne og DØR forventer, at væksten

Læs mere

STORE FINANSPOLITISKE UDFORDRINGER EFTER KRISEN

STORE FINANSPOLITISKE UDFORDRINGER EFTER KRISEN Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 19. oktober 9 En kraftig lempelse af finanspolitikken i 9 og 1 kombineret med et voldsomt konjunkturer udsigt til et tilbageslag har medført

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

Økonomisk Redegørelse Maj 2012

Økonomisk Redegørelse Maj 2012 Økonomisk Redegørelse Maj 1 Hovedbudskaber: Udsigt til svag genopretning i Danmark som i seneste ØR Lille bedring af internationale konjunkturer siden årsskiftet Store usikkerheder om udviklingen risiko

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

GLOBAL KONJUNKTUR: TØMMERMÆND I VESTEN

GLOBAL KONJUNKTUR: TØMMERMÆND I VESTEN GLOBAL KONJUNKTUR: TØMMERMÆND I VESTEN FINANSKRISER Gearing og nedgearing af økonomien BRIK landene (ex. Rusland) gik uden om Finanskrisen mens Vesten er i gang med en kraftig nedgearing ovenpå historisk

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Resumé af Økonomisk Redegørelse

Resumé af Økonomisk Redegørelse Resumé af Økonomisk Redegørelse 8. december 2008 Prognosen Navnlig som resultat af den finansielle krise, svag vækst i udlandet og vigende byggeaktivitet skønnes et lille realt fald i BNP på ¼ pct. i 2009

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling

Læs mere

Behov for en stram finanslov

Behov for en stram finanslov EØK ANALYSE november 15 Behov for en stram finanslov Regeringen har lagt op til at stramme finanspolitikken i 16 og indlægge en sikkerhedsmargin til budgetlovens grænse. DI bakker op om at stramme finanspolitikken

Læs mere

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Bruxelles, 04 november 2014 Kommissionens efterårsprognose forudser svag økonomisk

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den

Læs mere

2. Marts Konvergensprogram, 2009

2. Marts Konvergensprogram, 2009 . Marts 1 Konvergensprogram, 9 Hvad er konvergensprogrammet? Udarbejdes i henhold til EU s Stabilitets- og Vækstpagt med henblik på at redegøre for overholdelse af konvergenskriterier for euromedlemskab

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Væksten forventes at blive lavere i og end hidtil ventet hvilket bl.a.

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 14. november 2013 Kommissionens prognose:

Læs mere

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012 BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet 100 USA 95 90 85 80 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 Disposition 1. Den europæiske statsgældskrise

Læs mere

Ansvarlighed og varig velfærd. Finanslovforslaget 2011

Ansvarlighed og varig velfærd. Finanslovforslaget 2011 24.8.21 Ansvarlighed og varig velfærd Finanslovforslaget 211 1 Moderat BNP-vækst i 21 og 211 Pct. 5 4 3 2 1-1 -2-3 -4-5 -6 3 4 5 6 7 8 9 1 11 Maj August Pct. 5 4 3 2 1-1 -2-3 -4-5 -6 24.8.21 2 Væksten

Læs mere

Analyser og anbefalinger i

Analyser og anbefalinger i Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2010 Claus Thustrup Kreiner Nationaløkonomisk Forening Juni 2010 Disposition 1) Kort sigt: Konjunktursituationen og finanspolitikken 2) Mellemlangt sigt:

Læs mere

Analyse 12. marts 2012

Analyse 12. marts 2012 12. marts 2012 Kickstarten og henstillingerne fra EU Danmark er et af meget få EU-lande som fører lempelig finanspolitik i 2012. Lempelsen er af samme størrelsesorden, som i den tidligere regerings finanslovsforslag

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

08-11-2012 1. Den økonomiske og finansielle krise

08-11-2012 1. Den økonomiske og finansielle krise 08-11-2012 1 Den økonomiske og finansielle krise 08-11-2012 2 Dansk vækst har været i den tunge ende i EU BNP-niveau, 1995 = 100 BNP-niveau 2008 = 100 08-11-2012 3 Svag produktivitetsudvikling er en hovedforklaring

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn. Folketingets Økonomiske Konsulent. Til: Dato: Udvalgets medlemmer 13. maj 2014

Det Udenrigspolitiske Nævn. Folketingets Økonomiske Konsulent. Til: Dato: Udvalgets medlemmer 13. maj 2014 Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget, Udenrigsudvalget, OSCEs Parlamentariske Forsamling UPN Alm.del Bilag 216, FOU Alm.del Bilag 110, URU Alm.del Bilag 185, OSCE Alm.del Bilag 39, NP Offentligt

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, efterår 2010

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, efterår 2010 Finansudvalget 2010-11 FIU alm. del 8 Bilag 2 Offentligt Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, efterår 2010 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 26. oktober 2010 Konjunkturvurdering samt anbefalinger

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

ECB Månedsoversigt Marts 2009

ECB Månedsoversigt Marts 2009 LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 5. marts 2009 at nedsætte s officielle renter med yderligere 50 basispoint. Renten ved eurosystemets

Læs mere

P E R I S K O P E T F I N A N S U G E N

P E R I S K O P E T F I N A N S U G E N Første kvartal, 2014 P E R I S K O P E T Redaktion Cheføkonom Lone Kjærgaard Chefanalytiker Bjarne Kogut Senioranalytiker Thomas Germann Opsvinget vokser sig stærkere Udsigterne er gode for amerikansk

Læs mere

Pejlemærke for dansk økonomi, juni 2016

Pejlemærke for dansk økonomi, juni 2016 Pejlemærke for dansk økonomi, juni 16 Ligesom verdensøkonomien, er dansk økonomi aktuelt i bedring. I verdensøkonomien er det navnlig i USA og EU, der er tegn på fremgang. Derimod oplever BRIK landene

Læs mere

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Rammerne for den økonomiske politik - Hvad er der råd til? Ved Chefanalytiker Frederik I. Pedersen fip@ae.dk www. ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd økonomisk-politisk tænketank og samfundsøkonomisk

Læs mere

Finansministeriet Christiansborg Slotsplads København K T E

Finansministeriet Christiansborg Slotsplads København K T E Prognosen Den meget kraftige opgang i den internationale økonomi i de senere år er nu afløst af vigende vækst, navnlig i USA. Den internationale udvikling, der er præget af den finansielle uro, stigende

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Pressemeddelelse Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Materialet er klausuleret til torsdag den 1. november 2012 kl. 12 Vismændenes oplæg

Læs mere

3.2 Generelle konjunkturskøn

3.2 Generelle konjunkturskøn 2005 2005 2006 2006 2007 2007 2008 2008 2009 2009 2010 2010 2011 2011 2012 2012 2013 2013 Budgetforslag 2015-18 3.2 Generelle konjunkturskøn Den generelle samfundsøkonomi har betydning for Egedal Kommunes

Læs mere

Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab

Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab Krisen begynder nu for alvor at kunne ses på de offentlige budgetter, og EU er kommet med henstillinger til 2 af de 27 EU-lande. Hvis stramningerne, som

Læs mere

ECB Månedsoversigt August 2009

ECB Månedsoversigt August 2009 LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 6. august at fastholde s officielle renter. De informationer og analyser, der er blevet offentliggjort

Læs mere

ECB Månedsoversigt November 2013

ECB Månedsoversigt November 2013 LEDER På mødet den 7. november traf Styrelsesrådet en række beslutninger om 's officielle renter, orienteringen om den fremtidige renteudvikling og likviditetstilførslen. For det første besluttede Styrelsesrådet

Læs mere

Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 2011

Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 2011 Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 211 er EU's absolutte duks, når det kommer til holdbare offentlige finanser og mulighederne for at klare fremtidens udfordringer. Men samtidig

Læs mere

Dansk vækst er bundprop i EU mens de offentlige finanser er i EUs top

Dansk vækst er bundprop i EU mens de offentlige finanser er i EUs top Dansk vækst er bundprop i EU mens de offentlige finanser er i EUs top Dansk økonomi er, som den eneste af EU-landene, i bakgear i 1. kvartal 211 og endt i en teknisk recession igen, dvs. et såkaldt dobbeltdyk.

Læs mere

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer.

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelse 9 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelsen for 9 indeholder et temakapitel om finanskrisen og faren for protektionistiske tiltag. Da kapitlet blev skrevet i foråret 9 og

Læs mere

Økonomiske udsigter i Norden 2006

Økonomiske udsigter i Norden 2006 Økonomiske udsigter i Norden Nordisk konjunkturgruppes redegørelse efteråret 5 ANP 5:7 Økonomiske udsigter i Norden Nordisk konjunkturgruppes redegørelse efteråret 5 ANP 5:7 Nordisk Ministerråd, København

Læs mere

Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi

Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Økonomisk kommentar: Foreløbigt Nationalregnskab 3. kvt. 2014 Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi De foreløbige Nationalregnskabstal for 3. kvartal

Læs mere

17.000 færre offentligt ansatte i 2011

17.000 færre offentligt ansatte i 2011 17.000 færre offentligt ansatte i 2011 Regeringens økonomiske plan skrider med ca. 10 mia. kr. alene i 2010 ifølge en række prognoser som følge af overskridelsen af regeringens målsætning om nulvækst i

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 31. maj 2011 Konjunkturvurdering og anbefalinger for det korte sigt, Finanspolitisk holdbarhed og anbefalinger

Læs mere

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER-

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- 24. oktober 2008 af Signe Hansen direkte tlf. 33 55 77 14 UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- Resumé: HED FOR DANSK ØKONOMI Forventningerne til såvel amerikansk som europæisk økonomi peger

Læs mere

Talepapir Samråd A (L193)

Talepapir Samråd A (L193) Finansudvalget 2012-13 L 1 7 Bilag 2 Offentligt Talepapir Samråd A (L193) 4. oktober 2012 Samråd i Finansudvalget d. 8. oktober 2012 Beskæftigelsesvirkningen af finanspolitikken i 2013 7 Samrådsspørgsmål

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter Jyske Bank 9. december Dansk økonomi fortsat lovende takter Fortsat lovende takter Fremgangen er vendt tilbage til l dansk økonomi i løbet af. Målt på BNP-væksten er. og. kvartal det bedste halve år siden.

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 25 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Svagt positiv nettotilgang til ledighed Nettotilgangen til

Læs mere

Pejlemærker for dansk økonomi, december Positive takter, og på vej ud af krisen

Pejlemærker for dansk økonomi, december Positive takter, og på vej ud af krisen Pejlemærker for dansk økonomi, december 2016 - Positive takter, og på vej ud af krisen Det ventes, at verdensøkonomien og dansk økonomi vil fortsætte de positive takter i de kommende år og, at vi nu er

Læs mere

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM-

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- 31. marts 2008 Signe Hansen direkte tlf. 33557714 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- MER DANSK ØKONOMI Væksten forventes at geare ned i år særligt i USA, men også i Euroområdet. Usikkerheden

Læs mere

Konjunkturstatus oktober 2009

Konjunkturstatus oktober 2009 Konjunkturstatus oktober 29 5. oktober 29 Vurderingen af konjunkturudsigterne i Økonomisk Redegørelse, august 29 bygger på de oplysninger om udviklingen i dansk og international økonomi, der forelå i første

Læs mere

Sæsonkorrigeret lønmodtagerbeskæftigelse og ledighed (omregnet til fuldtidspersoner) Tusinde 2.640. Tusinde 170

Sæsonkorrigeret lønmodtagerbeskæftigelse og ledighed (omregnet til fuldtidspersoner) Tusinde 2.640. Tusinde 170 Status på udvalgte nøgletal maj 216 Fra: 211 Status på den økonomiske udvikling Fremgangen på arbejdsmarkedet fortsatte med endnu en stigning i beskæftigelsen og et fald i ledigheden i marts. Forbrugertilliden

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 28. maj 2009 Konjunktursituationen og aktuel økonomisk politik Udsigt til produktionsfald både i Danmark og internationalt

Læs mere

Finanspolitikken til grænsen

Finanspolitikken til grænsen Finanspolitikken til grænsen John Smidt Direktør, Det Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk DJØF debat 3. marts 2015 Agenda Kort om de finanspolitiske rammer Baggrunden -EU og i Danmark Vurdering af

Læs mere

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster i disse år tusinder af danske arbejdspladser. De finanspolitiske stramninger, der ligger i støbeskeen de kommende år

Læs mere

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 2015 Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen efter danske underleverancer Danske virksomheder har mange underleverancer til erhvervslivet i udlandet. Væksten

Læs mere

3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform

3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform 3. januar 211 Pressebriefing om tilbagetrækningsreform Mål om balance på de offentlige finanser i 22 Pct. af BNP 2 1-1 -2-3 -4-5 Strukturel balance 22 Uden yderligere tiltag Pct. af BNP 21 22 23 24 2 1-1

Læs mere

Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne

Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Dansk Industri Aktuelle konjunkturtendenser Fra september til oktober viser opgørelsen af bruttoledigheden et fald på 1.1 fuldtidspersoner, eller,1 procentpoint.

Læs mere

Makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet udarbejdet af Eurosystemets stab

Makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet udarbejdet af Eurosystemets stab Makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet udarbejdet af Eurosystemets stab Eurosystemets stab har på grundlag af de informationer, der forelå pr. 20. november 2004, udarbejdet fremskrivninger af

Læs mere

Den 19. maj 2009. Sagsnr.: Prognose for verdensøkonomien i 2008-10

Den 19. maj 2009. Sagsnr.: Prognose for verdensøkonomien i 2008-10 Den 19. maj 29 Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, mogr@di.dk, cheføkonom Klaus Rasmussen, kr@di.dk, økonomisk konsulent Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk og økonomisk konsulent Allan Sørensen, als@di.dk

Læs mere

DI s efterårsprognose:

DI s efterårsprognose: Den 22. september 2009 DI s efterårsprognose: Først i 2013 vil det tabte være vundet tilbage Af cheføkonom Klaus Rasmussen, økonomisk konsulent Tina Kongsø og økonomisk konsulent Jens Erik Zebis Dansk

Læs mere

Økonomiske udsigter i Norden 2006

Økonomiske udsigter i Norden 2006 Økonomiske udsigter i Norden Efteråret 5 1. Norden 1.1 Den økonomiske politik De nordiske lande har haft som fælles mål for den økonomiske politik at sikre holdbar økonomisk vækst, høj beskæftigelse samt

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 15 Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport Nedgangen i den europæiske bygge- og anlægsaktivitet er bremset op og nu svagt stigende efter

Læs mere

Dansk Valutakurspolitik lørdag den 21. marts 2009

Dansk Valutakurspolitik lørdag den 21. marts 2009 Dansk Valutakurspolitik lørdag den 21. marts 2009 jesperj@ruc.dk Jesper Jespersen Professor, dr.scient.adm. Roskilde Universitet Den faste fastkurspolitik, 1982-? Danmark har i hele efterkrigstiden ført

Læs mere

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Notat 27. maj 2014 Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Der er udsigt til gradvist tiltagende vækst og stigende beskæftigelse i dansk økonomi, og Det Økonomiske Råds (DØRs) konkrete

Læs mere

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Nyt kapitel Produktionen (BVT) i en række private erhverv er vokset væsentligt mere end bruttonationalproduktet (BNP) de seneste

Læs mere

Finanspolitikken på farlig kurs

Finanspolitikken på farlig kurs Dansk økonomi står fortsat på bunden af den største økonomiske vækstkrise i nyere tid. Selvom det vækstmæssigt begynder at gå den rigtige vej igen, vil der være massiv overkapacitet i økonomien mange år

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

NOTAT. Indhold. Indledning. Forventning til udvikling i beskæftigelsen

NOTAT. Indhold. Indledning. Forventning til udvikling i beskæftigelsen NOTAT Dato Kultur- og Økonomiforvaltningen Økonomisk Afdeling Forventning til udvikling i beskæftigelsen 2015-17 Køge Rådhus Torvet 1 4600 Køge Indhold Indledning... 1 Resume... 2 Udvikling i beskæftigelsen

Læs mere

Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen

Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen Finansministeriet har nedjusteret forventningen til BNP-niveauet i 2020 med 150 mia. 2013- kr. fra før krisen til i dag. Det svarer til et varigt velstandstab

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 214 Finland Nøgletal for Danmark Juni 214 Forventet BNP-udvikling i 214 1,6 % Forventet Inflation i 214 1,2 % Forventet Ledighed 214 5,5 % Nationalbankens

Læs mere

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 T Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 Dansk Metal vil gerne kvittere for formandskabets seneste rapport, hvori vigtige temaer som investeringer og ulighed tages op. Vi

Læs mere

ville få. I mellemtiden er den generelle vurdering dog, at følgerne bliver begrænsede og kortfristede.

ville få. I mellemtiden er den generelle vurdering dog, at følgerne bliver begrænsede og kortfristede. LEDER s styrelsesråd besluttede på mødet den 6. oktober 2005 at fastholde minimumsbudrenten på eurosystemets primære markedsoperationer på 2,0 pct. Renten på den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 36 Indhold: Ugens tema I Finanslovsudspil med flere investeringer Ugens tema II Regeringen forventer økonomisk fremgang i løbet af 2. halvår 2013 Ugens analyse Ledigheden

Læs mere

Notat. Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i 2020

Notat. Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i 2020 Notat Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i Den danske stats forventede indtægter fra aktiviteter i Nordsøen påvirkes i høj grad af olieprisudviklingen. Når olieprisen falder, rammer

Læs mere

Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Realkreditrådets Årsmøde 27. april 2011

Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Realkreditrådets Årsmøde 27. april 2011 Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Realkreditrådets Årsmøde 27. april 2011 DANMARKS NATIONALBANK DET TALTE ORD GÆLDER Væksten i den globale økonomi er fortsat robust og i stigende grad selvbærende.

Læs mere

Aktuelt om konkurrenceevne og konjunktur

Aktuelt om konkurrenceevne og konjunktur 9-- Forberedelse af lønforhandlingen Aktuelt om konkurrenceevne og konjunktur Overblik Fra august til september var bruttoledigheden næsten uændret, dog med en lille stigning på. Dermed lå bruttoledigheden

Læs mere

Danske og internationale svar på den økonomiske krise Midtjyllands Avis, , 1. sektion, Side 7

Danske og internationale svar på den økonomiske krise Midtjyllands Avis, , 1. sektion, Side 7 Danske og internationale svar på den økonomiske krise Midtjyllands Avis, 13.12.2008, 1. sektion, Side 7 Af finansminister Lars Løkke Rasmussen (V) Statsministeren mødes i disse dage med sine kollegaer

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema : Moderat opsving i dansk økonomi frem mod 1 Ugens tema II Aftale om kommunernes og regionernes økonomi for 13 Ugens tendenser Tal om konjunktur og arbejdsmarked

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 51 Indhold: Ugens tema Ugens tendens Ugens tendens II Tal om konjunktur og arbejdsmarked Regeringen forventer økonomisk fremgang i de kommende år Stort overskud på handelsbalancen

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Gunstige forhold for øget eksport

Gunstige forhold for øget eksport ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE August 2015 Gunstige forhold for øget eksport Tiltagende vækst på vores nære eksportmarkeder og en svækket valuta i forhold til f.eks. USA og Kina giver gunstige forhold for øget

Læs mere

Skriftligt indlæg til DØRs rapport Dansk økonomi Efterår 2013

Skriftligt indlæg til DØRs rapport Dansk økonomi Efterår 2013 Notat 8. oktober 2013 Skriftligt indlæg til DØRs rapport Dansk økonomi Efterår 2013 De Økonomiske Råds vurdering af vækstudsigterne for 2013 og 2014 er overordnet set på linje med ministeriernes. Der skønnes

Læs mere

Den største krise i nyere tid

Den største krise i nyere tid Danmark står midt i en økonomisk krise, der er så voldsom, at man skal tilbage til 3 ernes krise for at finde noget tilsvarende. Samtidig bliver den nuværende krise både længere og dybere end under en

Læs mere

Rente- og valutamarkedet

Rente- og valutamarkedet 28. november 2011 Rente- og valutamarkedet Markedskommentarer og prognose Udsigter for den globale økonomi Der vil fortsat være fokus på det skrøbelige euroområde, der nu er i recession. Vi venter negativ

Læs mere

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 September 2012 Finanspolitisk planlægning foregår på 4 niveauer 1. Årlige finanslov 2. Budgetlov (ny og ikke implementeret endnu)

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 256 af 19. april 2016 stillet efter ønske fra

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Nils Bernsteins tale ved Realkreditforeningens årsmøde, onsdag den 24. marts 2010

DANMARKS NATIONALBANK Nils Bernsteins tale ved Realkreditforeningens årsmøde, onsdag den 24. marts 2010 DANMARKS NATIONALBANK Nils Bernsteins tale ved Realkreditforeningens årsmøde, onsdag den 24. marts 2010 DET TALTE ORD GÆLDER Verdensøkonomien er i fremgang. Opsvinget er forsigtigt, og selv om nøgletallene

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF ECB'S STAB

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF ECB'S STAB Boks MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF 'S STAB De nuværende økonomiske udsigter er meget usikre, da de helt afhænger af forestående politiske beslutninger og af, hvordan repræsentanter

Læs mere