Ekonomiska utsikter i Norden 2011

Transkript

1

2

3 Ekonomiska utsikter i Norden 2011 Nordiska konjunkturgruppens redogörelse hösten 2010 TemaNord 2010:601

4 Ekonomiska utsikter i Norden 2011 Nordiska konjunkturgruppens redogörelse hösten 2010 TemaNord 2010:601 Nordiska ministerrådet, Köpenhamn 2010 ISBN Publikationen är tillgänglig som Print on Demand (PoD) och kan beställas på Fler publikationer finns på Nordiska ministerrådet Nordiska rådet Ved Stranden 18 Ved Stranden 18 DK-1061 Köpenhamn K DK-1061 Köpenhamn K Telefon (+45) Telefon (+45) Fax (+45) Fax (+45) Det nordiska samarbetet Det nordiska samarbetet är ett av världens mest omfattande regionala samarbeten. Det omfattar Danmark, Finland, Island, Norge och Sverige samt de självstyrande områdena Färöarna, Grönland och Åland. Det nordiska samarbetet är politiskt, ekonomiskt och kulturellt förankrat och är en viktig partner i europeiskt och internationellt samarbete. Den nordiska gemenskapen arbetar för ett starkt Norden i ett starkt Europa. Det nordiska samarbetet vill styrka nordiska och regionala intressen och värderingar i en global omvärld. Gemensamma värderingar länderna emellan bidrar till att stärka Nordens ställning som en av världens mest innovativa och konkurrenskraftiga regioner.

5 Indhold Indhold Norden Den internationale økonomiske udvikling Den økonomiske udvikling i Norden Arbejdsmarkedet Offentlig saldo Danmark Den økonomiske politik Udviklingen i dansk økonomi Udsigterne på mellemlangt sigt Finland Den ekonomiska politiken Den ekonomiska utvecklingen Utsikterna på medellång sikt Norge Den økonomiske politikken Den økonomiske utviklingen Utsiktene på mellomlang sikt Sverige Recent developments and economic policy The outlook Island Recent development Outlook Fiscal Policy... 43

6

7 1. Norden 1.1 Den internationale økonomiske udvikling Genopretningen i verdensøkonomien fortsætter. Ifølge IMF forventes aktiviteten i verdensøkonomien at stige med 4¾ pct. i 2010 og med 4¼ pct. i 2011, efter et fald på lidt over ½ pct. i Den forventede vækst i er således højere end gennemsnittet i perioden Væksttempoet ser imidlertid ud til at have gået lidt ned i gear i andet halvår i år. Det skal ses i lyset af, at effekterne fra de midlertidige vækstfremmende faktorer som vendingen i lagercyklen og de finanspolitiske lempelser er ved at aftage og endnu ikke fuldt ud er blevet erstattet af mere selvbærende vækstdrivere fra den private efterspørgsel. Vækstafdæmpningen forventes imidlertid at være midlertidig, og fra første halvår 2011 ventes væksten at tage til igen, blandt andet understøttet af den ekstraordinært lempelige pengepolitik og en bedring i finansmarkederne. På kort sigt forventes væksten i de industrialiserede lande imidlertid ikke at nå op på lige så høje vækstrater som efter tidligere lavkonjunkturer. Det skyldes blandt andet den høje ledighed, en igangværende genopretning af balancer i den private sektor efter formuetab i forbindelse med finanskrisen, samt effekterne fra en samtidig stramning af finanspolitikken i mange lande. I foråret forværredes forholdene på finansmarkederne markant som følge af svigtende tillid til holdbarheden i de offentlige finanser især i Grækenland, og uroen bredte sig til andre lande, herunder Irland, Portugal og Spanien. Turbulensen medførte faldende aktiekurser og forstærkede allerede eksisterende bekymringer i markedet om holdbarheden af genopretningen. Til trods for, at forholdene på finansmarkederne er forbedret siden forsommeren, blandt andet som følge af de nye politiske tiltag i euroområdet, er der stadig risici knyttet til genopretningen af de offentlige finanser i mange lande. På det seneste er det Irlands offentlige finanser og især udfordringerne knyttet til den irske banksektor, der har været i fokus. I de fleste industrialiserede lande er der nu et udtalt behov for finanspolitisk konsolidering. Nogle af de mest udsatte lande har allerede startet konsolideringen, mens mange starter i Opstramningen er påkrævet både for at skabe en holdbar udvikling i den offentlige gæld og derved sikre tilliden til finanspolitikken, men også for at skabe råderum til at håndtere fremtidige udfordringer. Der knytter sig stadig en vis usikkerhed til udsigterne, herunder som følge af den uventede vækstafdæmpning, fortsatte svagheder på finansmarkederne, spændinger på valutamarkederne blandt andet som følge af kraftig kapitaltilstrømning til emerging markets og risiko for mere udbredt brug af protektionistiske tiltag. Risikoen for en kraftig global af-

8 8 Ekonomiska utsikter i Norden 2011 matning, herunder stagnation eller negativ vækst i industrialiserede økonomier, vurderes imidlertid at være lav. Udsigterne til et moderat opsving i de industrialiserede lande indebærer, at ledigheden forventes at falde relativt langsomt fra de aktuelt høje niveauer. Der vil således være betydelig ledig kapacitet fremadrettet, og inflationen forventes generelt at forblive lav. IMF forventer, at væksten i USA gradvist tager til i løbet af Stærk indtjening i virksomhederne og gunstige effekter (til dels laggede) fra en overordnet bedring på finansmarkederne forventes at understøtte investeringerne. Fortsat konsolidering i husholdningerne på baggrund af formuetabet under finanskrisen forventes at indebære en fortsat høj opsparingskvote, men en gradvis forbedring på arbejdsmarkedet forventes at understøtte privatforbruget. Genopretningen i euroområdet forventes fortsat at være ujævn på tværs af medlemslandene, med højere vækst i kernelande, end i periferien hvor de finanspolitiske udfordringer er større og i nogle tilfælde er kombineret med et større behov for konsolidering i privat sektor. Samlet forventes den indenlandske efterspørgsel at styrkes gradvist over de næste par år. Efterspørgslen understøttes af den lempelige pengepolitik, stærk indtjening i virksomhederne og en bedring af finansmarkederne. Også her forventes væksten imidlertid at blive dæmpet af den finanspolitiske konsolidering og fortsat tilpasning af balancerne i den private sektor. Forholdene på arbejdsmarkedet forventes langsomt at forbedres og vil, sammen med en moderat nedgang i opsparingskvoten, understøtte privatforbruget. Væksten forventes fortsat at være høj i de fleste emerging markets og udviklingslande. Det gælder blandt andet i Kina, hvor den indenlandske efterspørgsel forventes at forblive stærk. Mange emerging markets har oplevet et vist inflationspres, blandt andet på baggrund af stigende fødevarepriser og høj kapacitetsudnyttelse, og mange lande har derfor startet normaliseringen af pengepolitikken. 1.2 Den økonomiske udvikling i Norden Der har været vækst igennem første halvår af 2010 i den nordiske region, og prognoserne peger på fortsat fremgang i resten af Særligt Sverige, men også Finland og Danmark har oplevet kraftig fremgang siden bunden i 2. kvartal Væksten understøttes af en kraftig genopretning af eksporten og af fremgang i privatbruget. Boligmarkedet er atter i fremgang i flere lande, men investeringerne svækkes blandt andet af fortsat lav kapacitetsudnyttelse. Samlet skønnes en BNP-stigning i 2010 på 2½ pct. 1, jf. tabel 1 og figur 1 BNP for den nordiske region er beregnet som et vægtet gennemsnit af de enkelte landes BNP. Vægtene er beregnet udfra de enkelte landes relative størrelse målt i BNP i løbende priser, angivet i USD. Datakilde er IMF WEO.

9 Ekonomiska utsikter i Norden a. Understøttet af relativt kraftig vækst i investeringerne og i eksporten og privatforbruget skønnes en vækst i BNP på 2¾ pct. i Fremgangen i den nordiske region kommer efter, at de nordiske lande har været under kraftig påvirkning af den internationale lavkonjunktur med omfattende produktionsfald til følge. Det stærke fald i verdenshandlen har medført kraftige fald i eksporten og i investeringerne og dermed bidraget stærkt til kraftige fald i produktionen i Efter omtrent nulvækst i 2008 faldt produktionen i Norden således med 4,8 pct. i I Danmark har økonomien været i fremgang siden sommeren Fremgangen har især været drevet af det kraftige fald i renterne siden efteråret 2008, usædvanligt lempelig finanspolitik og fremgang i eksporten. De offentlige investeringer er planlagt til at stige markant, og det offentlige forbrug er steget mere end planlagt, og bidrager dermed væsentligt til væksten i år. Samtidig understøttes det private forbrug af skattenedsættelser fra årets start og frigivelsen af SP-opsparingen i andet halvår I den seneste konjunkturvurdering fra december 2010 ventes en stigning i BNP på 2 pct. i De næste par år ventes væksten gradvist at blive mere selvbærende med fortsat fremgang i privatforbruget og eksporten samt øgede investeringer, mens den offentlige efterspørgsel bidrager negativt til BNP-væksten. Samlet ventes i Økonomiske Redegørelse, december 2010 en vækst i BNP på henholdsvis 1¾ pct. og 1½ pct. i 2011 og I Finland er den meget eksportbaserede økonomi igen i fremgang efter et fald i BNP på 8 pct. i 2009, som primært var drevet af kraftige fald i eksporten og i erhvervs- og boliginvesteringer. Der ventes således en vækst i BNP på henholdsvis 2 pct., knap 3 pct. og godt 2½ pct. i 2010, 2011 og Eksporten ventes at blive understøttet af den stigende verdenshandel, men eksportvæksten vurderes at ske lidt senere end i andre lande, da investerings- og mellemvareprodukter udgør en relativt stor andel af Finlands eksport. Der ventes således en kraftig vækst i eksporten i 2011 og De kraftige fald i erhvervs- og boliginvesteringerne i 2009 er i første halvår af 2010 blevet efterfulgt af fortsatte fald i erhvervsinvesteringerne og af stærk vækst i boliginvesteringerne. For 2010 samlet set skønnes et omtrent uændret samlet niveau for investeringerne, hvilket dækker over en stigning i boliginvesteringerne på 15 pct. I 2011 og 2012 skønnes investeringerne at blive understøttet primært af erhvervsinvesteringerne. Finlands høje eksponeringsgrad overfor eksporten samt specialisering i investeringsgoder gør udviklingen i verdenshandlen til en central usikkerhedskilde. Norge klarede sig bedre igennem krisen end de fleste andre industrilande med et produktionsfald på 1,3 pct. i Fastlands-Norge har været i vækst siden 4. kvartal 2009, og produktionsniveauet lå i 3. kvartal 2,4 pct. højere end i bunden i samme periode året før. I 3. kvartal steg produktionen i fastlandsøkonomien med 0,9 pct. efter en vækst på 0,5 pct. i de to foregående kvartaler. BNP skønnes i Nasjonalbudsjettet 2011 at stige med 1¾ pct. i 2010 og godt 3 pct. i Væksten skønnes i høj grad at afspejle fremgang i

10 10 Ekonomiska utsikter i Norden 2011 privatforbruget og vækst i eksporten som følge af en stærk udvikling hos vigtige samhandelslande såsom Tyskland og Sverige. Sverige har oplevet en stærk genopretning efter den internationale økonomiske krise, og fremgangen ventes at fortsætte. Understøttet af særligt eksporten, privatforbruget og investeringerne har der været en fremgang i BNP på 4,8 pct. i forhold til bunden i 1. kvartal Der skønnes en vækst på 4,8 pct., 3,7 pct. og 3,4 pct. i henholdsvis 2010, 2011 og På trods af den stærke vækst i 2010 er kapacitetsudnyttelsen fortsat lav, og investeringerne skønnes at stige i takt med en stigende udnyttelse af produktionskapaciteten. Den disponible indkomst er understøttet af den ekspansive pengepolitik og af finanspolitiske tiltag. Privatforbruget ventes desuden øget i kraft af et fald i opsparingskvoten fra et historisk højt niveau. Efter en historisk kraftig krise brød ud mod slutningen af 2008, faldt BNP i Island med 6,8 pct. i Mod slutningen af 2009 var der tegn på en stabilisering af økonomien, men indikatorer peger på yderligere fald i BNP i første halvdel af 2010 som følge af en svagere udvikling i privatforbruget og eksporten samt de negative økonomiske effekter af vulkanudbruddet i marts/april. Understøttet af privatforbruget og investeringerne ventes atter vækst i andet halvår af 2010, og samlet ventes BNP at falde med 3 pct. i Stærk vækst i investeringerne især i 2011 ventes at bidrage til en vækst på henholdsvis 3 pct. og 2½ pct. i 2011 og Arbejdsmarkedet Beskæftigelsen i de nordiske lande har været faldende under den økonomiske afmatning siden , men stærkt understøttet af den meget lempelige økonomiske politik ser beskæftigelsen ud til at have nået en bund. I den nordiske region samlet set er ledigheden steget til 6,3 pct. i 2009 fra 4,6 pct. i 2008, jf. tabel 1 og figur 1b 2. Ledigheden vurderes at nå et toppunkt i 2010 med godt 6½ pct. for derefter at aftage en smule til 6½ pct. i Udviklingen i beskæftigelse og ledighed Danmark i den forløbne del af 2010 peger på, at arbejdsmarkedet er nogenlunde stabiliseret efter et markant fald i beskæftigelsen på ca personer (5½ pct.) siden toppen i 4. kvartal 2008, hvor kapacitetsudnyttelsen dog var usædvanligt høj. Nedgangen i beskæftigelsen er sket i den private sektor, hvor beskæftigelsesfaldet har været på godt personer. Ledigheden er øget, men dog væsentligt mindre end ventet. Selv om langtidsledigheden er steget i et højt tempo som følge af nedgangen i konjunkturerne, så er niveauet fortsat forholdsvis lavt i historisk og international sammenhæng. I Økonomisk Redegørelse, december 2010 skønnes den registrerede le- 2 Ledigheden for den nordiske region er beregnet som et vægtet gennemsnit af de enkelte landes ledighed som andel af arbejdsstyrken. Vægtene er beregnet udfra befolkningsstørrelse. Som datakilde er anvendt IMF WEO. Kilden til de enkelte landes ledighedsandel er de officielle nationale institutioner, og der kan således være anvendt forskellige ledighedsdefinitioner.

11 Ekonomiska utsikter i Norden dighed at toppe med godt 4¼ pct. omkring 1. kvartal 2011 og på årsbasis at udgøre henholdsvis 4 pct. i 2010 og henholdsvis 4¼ pct. og 4 pct. i 2011 og Bruttoledigheden, som også indeholder antallet af arbejdsmarkedsparate aktiverede, ventes at udgøre henholdsvis 5¾ pct., 6 pct. og 5¾ pct. af arbejdsstyrken i Faldet i beskæftigelsen i Finland siden 2008 er ved at tage af, og den ventes at nå en bund i Med en skønnet ledighed på godt 8½ pct. af arbejdsstyrken i 2010 mod 6½ pct. i 2008, er ledigheden forholdsvis høj. Økonomisk vækst og finanspolitiske tiltag skønnes at styrke arbejdsmarkedet i 2011 gennem flere jobs indenfor industri og service, og ledigheden skønnes at falde til 8¼ pct. i Arbejdsudbuddet svækkes fremadrettet af, at populationen af årige vurderes at falde med personer (¾ pct.) årligt. Beskæftigelsen i Norge faldt fra 3. kvartal 2008 indtil 3. kvartal 2009, og efter en stabil udvikling frem til 1. kvartal 2010 steg beskæftigelsen i 2. kvartal og 3. kvartal. Ledigheden er steget svagt fra 3,2 pct. i 2009 til omkring 3½ pct. i første halvår af 2010, hvilket fortsat er lavere end det gennemsnitlige niveau for de seneste 20 år. I Nasjonalbudsjettet 2011 skønnes en mindre stigning i beskæftigelsen igennem resten af 2010 og i 2011, mens ledigheden er skønnet til henholdsvis 3½ pct. og godt 3½ pct. i 2010 og Den kraftige økonomiske vækst og tiltagende optimisme i erhvervslivet i Sverige bidrager til stigende beskæftigelse. Ledigheden toppede i starten af 2. kvartal på 9 pct. af arbejdsstyrken og er efterfølgende faldet til omkring 8,2 pct. i 3. kvartal. For hele året skønnes en ledighed på 8,4 pct., hvilket er omtrent uændret i forhold til Beskæftigelsen skønnes at stige med personer i perioden som følge af den økonomiske vækst, politiske tiltag og en stigning i den arbejdsdygtige aldersgruppe. Ledigheden ventes at falde fra knap 8½ pct. i 2010 til 6 pct. i Det kraftige fald i beskæftigelsen i Island siden krisens begyndelse nåede en ende i 1. kvartal 2010, og beskæftigelsen er steget igennem 2. og 3. kvartal. I 1. kvartal var ledigheden steget til 9,3 pct., men er efterfølgende faldet til omkring 7 pct. For hele 2010 skønnes ledigheden at stige til 8¾ pct. mod 7½ pct. i I 2011 skønnes ledigheden at falde en anelse til knap 8½ pct. 1.4 Offentlig saldo Stærke automatiske stabilisatorer og lempelig finanspolitik har bidraget til, at de offentlige finanser i Norden er blevet kraftigt svækket i forbindelse med den internationale krise. De store saldooverskud i Sverige, Finland og Danmark i 2007 og 2008 er vendt til betydelige underskud i 2009, og der ventes fortsatte underskud i 2010 og Norges solide offentlige finanser er ligeledes svækket kraftigt i samme periode, men udviser fortsat store overskud. Island har haft markante underskud både i

12 12 Ekonomiska utsikter i Norden og i 2009, som ventes nedbragt markant fremover i medfør af implementeringen af IMF s genopretningsprogram. For den nordiske region samlet set er saldooverskuddet faldet fra 6,0 pct. af BNP i 2008 til 0,2 pct. af BNP i 2009 et samlet overskud som udelukkende skyldes Norges kraftige overskud, jf. tabel 1 og figur 2a 3. Finanspolitisk konsolidering bidrager til at vende de offentlige finanser fra et underskud på knap ½ pct. af BNP i 2010 til et overskud på knap ½ pct. af BNP i De offentlige finanser i Danmark er blevet kraftigt svækket af krisen og den lempelige finanspolitik, og det offentlige underskud ventes at udgøre godt 3½ pct. af BNP i 2010, knap 4¾ pct. af BNP i 2011 og knap 3½ pct. i Forværringen af de offentlige finanser har medført, at Danmark er inde i Stabilitets- og Vækstpagtens procedure for uforholdsmæssigt store underskud og som følge heraf modtog Danmark i juli 2010 en henstilling fra Rådet af EU s økonomi- og finansministre (ECOFIN) om at styrke de offentlige finanser. Henstillingen indebærer, at den strukturelle offentlige saldo skal forbedres med 1½ pct. af BNP i løbet af 2011 til 2013 svarende til nye initiativer for i alt 24 mia. kr. Genopretningsaftalen fra foråret indfrier denne henstilling. Det kraftige produktionsfald i 2009 og den finanspolitiske stimulans førte i 2009 til det første saldounderskud i Finland siden Stærke automatiske stabilisatorer bidrog til, at saldoen i 2009 blev svækket med 7 pct.-enheder i forhold til En forventet lav vækst og en fortsat svækkelse af arbejdsmarkedet samt yderligere finanspolitiske lempelser betyder, at underskuddet skønnes at stige fra 2¾ af BNP i 2009 til 3¼ pct. af BNP i 2010, men så falde til 1½ pct. i Den offentlige gæld vurderes at stige med 18 pct.-enheder af BNP i perioden I Norge bidrog en væsentlig finanspolitisk stimulans til, at overskuddet på den offentlige saldo faldt fra godt 19 pct. af BNP i 2008 til godt 10 pct. af BNP i Med baggrund i udsigten til en vækst over trendniveauet i 2011 og fortsat lav ledighed er der i Statsbudsjettet for 2011 lagt op til en opstramning af den strukturelle saldo for staten efter fortsat finanspolitisk stimulans i Samlet skønnes i 2010 og 2011 et overskud på den offentlige saldo på 9½-9¾ pct. af BNP. I Sverige ventes et underskud på den offentlige saldo på 1,3 pct. af BNP i 2010, hvilket omtrent svarer til underskudet året før. I 2011 ventes underskuddet at udgøre 0,4 pct. af BNP. Den meget kraftige økonomiske og finansielle krise i Island medførte en markant svækkelse af de offentlige finanser og et saldounderskud på 13,5 pct. af BNP i 2008 og 9,1 pct. af BNP i Implementeringen af IMF s Stand-By-Arrangement (SBA) program har bidraget til at bringe de offentlige finanser tilbage på sporet, og der skønnes en kraftig forbedring af saldoen til -6½ pct. i 2010 og -2¾ pct. i Begrænsninger af 3 Beregnet som et vægtet gennemsnit af de enkelte landes offentlige saldo. Vægtene er beregnet udfra de enkelte landes relative størrelse målt i BNP i løbende priser, angivet i USD. Datakilde er IMF WEO.

13 Ekonomiska utsikter i Norden det offentlige forbrug tegner sig for godt halvdelen af konsolideringstiltagene. Regeringens mål er at opnå overskud på den strukturelle saldo i 2011 og overskud på den faktiske saldo i Tabel 1 Nøgletal, Nordiske lande BNP Årlig vækst i pct. Danmark 1,6-1,1-5,2 2,0 1,7 1,5 Finland 5,3 0,9-8,0 2,1 2,9 2,6 Norge 5,6 1,8-1,3 1,7 3,1 Sverige 3,3-0,4-5,1 4,8 3,7 3,4 Island 6,0 1,0-6,8-3,0 1,9 Norden 1 3,3 0,0-4,8 2,6 2,8 Inflation Årlig vækst i pct. Danmark 1,7 3,4 1,3 2,3 1,7 1,7 Finland 2,5 4,1 0,0 1,5 2,5 2,0 Norge 0,8 3,8 2,1 2,5 1,8 Sverige 2,2 3,4-0,3 1,2 1,5 1,9 Island 5,0 12,4 12,0 5,4 2,3 2,5 Norden 2 2,2 3,4-0,3 1,2 1,5 Ledighed (nat. definitioner) Pct. af arbejdsstyrke Danmark 2,7 1,7 3,4 4,0 4,2 4,0 Finland 6,9 6,4 8,2 8,6 8,2 7,9 Norge 2,5 2,5 3,2 3,5 3,6 Sverige 6,1 6,2 8,3 8,4 8,0 7,4 Island 1,0 1,6 8,0 8,2 7,3 5,6 Norden 2 4,9 4,6 6,3 6,6 6,5 Offentlig saldo Pct. af BNP Danmark 4,8 3,3-2,8-3,6-4,7-3,4 Finland 5,2 4,2-2,7-3,3-1,4-0,8 Norge 17,7 19,3 10,3 9,7 9,6 Sverige 3,5 2,2-1,2-1,3-0,4 1,0 Island 5,4-11,8-8,7-6,4-3,3 Norden 1 7,0 6,0 0,2-0,2 0,4 Betalingsbalance Pct. af BNP Danmark 1,4 2,7 3,6 4,5 3,9 3,8 Finland 4,2 3,5 1,3 1,4 1,1 0,7 Norge 14,1 17,8 13,1 16,3 15,3 Sverige 8,5 8,8 7,5 6,7 7,2 7,1 Island -16,0-22,0-3,8 0,5-0,9 Norden 1 6,9 7,7 6,4 7,0 6,7 Kilder: Nationale kilder og IMF 1) Beregnet som et vægtet gennemsnit af de enkelte lande. Vægtene er beregnet udfra de enkelte landes relative størrelse målt i BNP i løbende priser, angivet i USD. Datakilde er IMF WEO. 2) Ledigheden for den nordiske region er beregnet som et vægtet gennemsnit af de enkelte landes ledighed som andel af arbejdsstyrken. Vægtene er beregnet udfra befolkningsstørrelse. Som datakilde er anvendt IMF WEO. Kilden til de enkelte landes ledighedsandel er de officielle nationale institutioner, og der kan således være anvendt forskellige ledighedsdefinitioner.

14 14 Ekonomiska utsikter i Norden 2011 Figur 1a BNP vækst, Norden Figur 1b Ledighed, Norden Kilde: nationale kilder, IMF Figur 2a Offentlig saldo Figur 2b Betalingsbalance Kilde: nationale kilder, IMF

15 2. Danmark 2.1 Den økonomiske politik Fremgangen i den danske økonomi efter krisen er blevet understøttet af markante penge- og finanspolitiske lempelser i 2009 og 2010, som også virker ind i Den lempelige finanspolitik har været med til at vende udviklingen, men har samtidig bidraget til forværringen af de offentlige finanser, som samlet udgør knap 7 pct. af BNP fra 2008 til I 2010 ventes underskuddet at udgøre 3,6 pct. af BNP, hvilket er et stykke over grænsen i Stabilitets- og Vækstpagten på 3 pct. af BNP. Danmark er på den baggrund kommet ind under i Stabilitets- og Vækstpagtens procedure for uforholdsmæssigt store underskud (EDP). Danmark modtog som følge heraf i midten af juli en henstilling fra Rådet af EU s økonomi- og finansministre (ECOFIN) om at styrke de offentlige finanser. Henstillingen indebærer, at den strukturelle offentlige saldo skal forbedres med i alt 1½ pct. af BNP i løbet af 2011 til 2013 svarende til nye initiativer for i alt 24 mia. kr. Henstillingen til Danmark er mildere end for stort set alle andre EU-lande i proceduren. Det afspejler et bedre udgangspunkt for de offentlige finanser, da krisen eskalerede, end i andre lande, fordi der blev sparet op og afdraget på gælden under højkonjunkturen. Rettidig konsolidering vil styrke troværdigheden omkring den økonomiske politik, herunder fastkurspolitikken. Det er afgørende i en tid, hvor mange landes statsgældsproblemer har medført uro og usikkerhed på de finansielle markeder. Desuden vil konsolidering sikre lave renter, som understøtter efterspørgslen, fordi Danmark er en relativt rentefølsom økonomi. Det skyldes, at husholdningerne har en stor finansiel nettogæld med variabel forrentning, og at boligefterspørgslen er meget rentefølsom. Faldet i renterne siden slutningen af 2008 har stor betydning for vendingen i økonomien men modstykket er, at dansk økonomi er følsom, når renten stiger igen. Danmark påbegynder konsolideringen i 2011 i overensstemmelse med EU s henstilling. Med genopretningsaftalen fra maj 2010 er der truffet konkrete beslutninger om konsolidering af den offentlige økonomi i årene 2011 til 2013, som indfrier EU-henstillingen. Genopretningsaftalen indebærer en vis forøgelse af beskatningen, mindre udgiftsvækst end planlagt hidtil og strukturreformer på arbejdsmarkedet, som øger arbejdsudbuddet på længere sigt. Finanspolitikken i årene skønnes samlet set og med nogen usikkerhed at være omtrent neutral for efterspørgselsvæksten i 2011 (målt ved den flerårige finanseffekt), selv om den planlagte finanspolitik i 2011 isoleret set har en aktivitetsvirkning, som skønnes til -0,3 pct. af BNP.

16 16 Ekonomiska utsikter i Norden 2011 Det skal ses i lyset af, at lempelserne i 2009 og især i 2010 også har forsinkede positive virkninger på efterspørgslen i Tallene indregner ikke tiltagene til sikring af finansiel stabilitet, som samlet har forhindret et dybere tilbageslag i dansk økonomi. Udover de forsinkede virkninger fra lempelserne i 2009 og 2010 skal finanspolitikken i 2011 også ses i sammenhæng med den meget lempelige pengepolitik og de lave lange renter i Danmark. Samlet peger modelberegninger på, at faldet i renteniveauet fra og med 2009 medfører en aktivitetsvækst i 2011 svarende til 1½ pct. af BNP. Det samlede aktivitetsbidrag fra finanspolitikken og rentevirkninger mv. skønnes til 1¼ pct. i Heri er indregnet, at de forudsatte aktivitetsvirkninger fra udbetalingen af SP dæmpes i Virkningen af finanspolitikken i 2012 svarer til bidraget fra den étårige finanseffekt, som i 2012 skønnes til -0,5 pct. af BNP. Finanseffekten afspejler fald i de offentlige investeringer, en forholdsvis beskeden vækst i det offentlige forbrug samt indtægtsstramninger i genopretningsaftalen. Det er således først i 2012, at konsolideringen slår fuldt igennem i aktivitetsvirkninger. 2.2 Udviklingen i dansk økonomi Dansk økonomi er igen i vækst. Det store fald i produktion og efterspørgsel, der fulgte i kølvandet på finanskrisen, er vendt til pæn fremgang siden sommeren Foreløbige oplysninger om beskæftigelsesudviklingen i den forløbne del af 2010 peger på, at arbejdsmarkedet er nogenlunde stabiliseret, og stigningen i bruttoledigheden (registrerede ledige og aktiverede) har været mere afdæmpet end ventet. Der er fortsat usikkerhed om væksten de næste år blandt andet som følge af den internationale statsgældskrise, men væksten understøttes blandt andet af lave renter og begyndende fremgang på boligmarkedet, ret høj realindkomstfremgang, og at den internationale økonomi er inde i et moderat opsving. Desuden er de finansielle markeder gradvist ved at løsne op. I den seneste konjunkturvurdering fra december 2010 ventes det, at BNP vil stige med 2,0 pct. i 2010, 1,7 pct. i 2011 og 1,5 pct. i Fremgangen har især været drevet af det kraftige fald i renterne siden efteråret 2008 og usædvanligt lempelig finanspolitik. De offentlige investeringer er planlagt til at stige markant, og det offentlige forbrug er steget mere end planlagt og bidrager dermed væsentligt til væksten i år. Samtidig understøttes det private forbrug af skattenedsættelser fra årets start og frigivelsen af SP-opsparingen i andet halvår De næste par år ventes væksten gradvist at blive mere selvbærende med fortsat fremgang i privatforbruget og stigende eksport og investeringer. Beskæftigelsen er faldet markant med ca personer (5½ pct.) siden toppen i 4. kvartal Faldet i beskæftigelsen er sket i den

17 Ekonomiska utsikter i Norden private sektor, hvor nedgangen har været på godt personer. Samlet er beskæftigelsesniveauet imidlertid fortsat lidt større end i 2005, der betragtes som et forholdsvist normalt konjunkturår. Det skal ses i lyset af, at den strukturelle beskæftigelse skønsmæssigt er steget med omkring personer siden 2005 blandt andet som følge af, at den strukturelle ledighed er reduceret. Selv om langtidsledigheden er steget i et højt tempo som følge af nedgangen i konjunkturerne, så er niveauet fortsat forholdsvis lavt i historisk og international sammenhæng. Det samme gælder ungdomsarbejdsløsheden. Det skal blandt andet ses i sammenhæng med, at langtidsledigheden var ekstraordinært lav, da krisen eskalerede. Samtidig har de fleksible regler for afskedigelser og ansættelser og den aktive arbejdsmarkedspolitik bidraget til høj jobomsætning, og til at ledige kan finde beskæftigelse. Krisen og den lempelige finanspolitik har svækket de offentlige finanser, og det offentlige underskud ventes at udgøre godt 3½ pct. af BNP i I 2011 og 2012 ventes underskud på henholdsvis 4¾ pct. og knap 3½ pct. af BNP. Det strukturelle underskud forventes øget til knap 2 pct. af BNP i 2010 som følge af lempelserne. I 2011 og 2012 styrkes den strukturelle saldo, og underskuddet ventes at udgøre henholdsvis omkring 1¼ pct. og ¾ pct. af BNP. To tredjedele af kravet om en forbedring af den strukturelle saldo med 1½ pct. af BNP fra 2010 til 2013 indfries således i løbet af 2011 og I fravær af nye konsolideringstiltag ventes det strukturelle underskud at stige de næste årtier. Der er derfor nødvendigt at stramme finanspolitikken. 2.3 Udsigterne på mellemlangt sigt Finanspolitikken tilrettelægges efter den flerårige økonomiske plan Mod nye mål Danmark planen sigter blandt andet på at sikre finanspolitisk holdbarhed, således at velfærdssamfundet også kan finansieres på langt sigt, uden at der fremkommer et behov for større fremtidige finanspolitiske stramninger. De centrale omdrejningspunkter for finanspolitikken i 2015-planen er at sikre strukturel balance på de offentlige finanser i 2015 og langsigtet finanspolitisk holdbarhed, jf. Danmark 2015 Mod Nye Mål, august planen er senest blevet opdateret i Konvergensprogram 2009, hvor de centrale finanspolitiske mål, som konsolideringsforløbet er bygget op om, er: Fastholdelse af den centrale målsætning i 2015-planen om strukturel balance i 2015 (Danmarks Medium Term Objective). Det indebærer at finanspolitikken opfylder kravet om holdbarhed. Efterlevelse af EU-henstillingen om en forbedring af den strukturelle offentlige saldo med i alt 1½ pct. af BNP i perioden 2011 til 2013.

18 18 Ekonomiska utsikter i Norden 2011 I Konvergensprogrammet er den konsolidering, som kræves for at efterleve EU-henstillingen opgjort til nye initiativer for 24 mia. kr. Med genopretningsaftalen forbedres den strukturelle saldo samlet med 1½ pct. af BNP i perioden Aftalen forbedrer derudover finanserne med yderligere godt 2 mia. kr. frem mod 2015, navnlig som følge af beskæftigelsesvirkningerne af dagpengereformen. Dermed udestår initiativer for ca. 5 mia. kr. for at indfri målsætningen om strukturel balance på de offentlige finanser i Af den samlede forbedring af de offentlige finanser i genopretningsaftalen kan ca. 10½ mia. kr. henføres til mindreudgifter til offentligt forbrug i forhold til den tidligere planlagte udgiftsvækst. Aftalen medvirker til, at det offentlige forbrug henholdsvis falder og stiger med 0,3 pct.- point i 2011 og 2012 samt falder lidt i Det er en central udfordring at sikre, at udgifterne følger det planlagte spor i , og det er et vigtigt element i genopretningsaftalen. Derfor er der truffet beslutning om skærpede styringsmekanismer for det offentlige forbrug. Udover lavere vækst i det offentlige forbrug indebærer genopretningsaftalen, at den planlagte forhøjelse af topskattegrænsen udskydes, at der indføres loft over fradrag for fagforeningskontingent mv., samt at de automatiske reguleringer af beløbsgrænser i skattesystemet suspenderes i perioden Samlet set bidrager skatteelementerne i genopretningsaftalen til, at den offentlige saldo forbedres med 5 mia. kr. i 2011 og godt 10 mia. kr. i 2013 i forhold til forløbet i Konvergensprogram Heraf er ca. 2 mia. kr. udtryk for at en planlagt reduktion af beskatningen udskydes til 2014 (før tilbageløb mv.). Endeligt indebærer genopretningsaftalen, at den maksimale dagpengeperiode halveres fra 4 til 2 år, og reglerne for optjening og genoptjening af dagpengeretten harmoniseres, så der nu i alle tilfælde kræves 52 ugers fuldtidsbeskæftigelse indenfor de seneste 3 år (mod før 26 uger). Dermed forbedres strukturerne på arbejdsmarkedet permanent, og det anslås, at reformen sammen med de øvrige tiltag i genopretningsaftalen medfører en stigning i den strukturelle beskæftigelse på lidt længere sigt svarende til omkring personer. Reformen af dagpengesystemet ventes isoleret set at styrke den offentlige saldo med 1¾ mia. kr. i 2013 ekskl. virkningerne på arbejdsudbuddet. Fra 2015 og frem, hvor beskæftigelsesvirkningerne er indregnet, styrkes saldoen permanent med 4½ mia. kr. som følge af reformen. Det fremgår af regeringens arbejdsprogram og af genopretningsaftalen, at regeringen vil tage de nødvendige initiativer for at øge det samlede arbejdsudbud frem mod Blandt andet ventes forslag vedrørende førtidspension og hurtigere studiegennemførelse at bidrage til at indfri de resterende 5 mia. kr. Den planlagte konsolidering og de yderligere forudsatte forbedringer for 5 mia. kr. frem mod 2015 styrker de offentlige finanser på lang sigt.

19 Ekonomiska utsikter i Norden Efter 2019 styrkes saldoen desuden af tilbagetrækningsreformerne, som blev vedtaget i forbindelse med Velfærdsaftalen fra 2006, og som indebærer, at efterløns- og pensionsalderen forøges med 2 år og derefter indekseres med udviklingen i levetiden. På trods af dette er der ved uændret finanspolitik udsigt til en markant forværring af den strukturelle saldo efter 2015, og det strukturelle underskud kan i en periode blive større end 3 pct. af BNP. Finanserne forbedres i forløbet efter omkring 2040, efterhånden som Velfærdsaftalen har fuld virkning på den mulige periode med efterløn og pension, og fordi det demografiske pres på finanserne aftager. Forløbet indebærer som nævnt, at gælden stabiliseres på langt sigt, og at finanspolitikken er holdbar. Det internationale økonomiske tilbageslag har i Danmark som i andre OECD-lande medført en nedjustering af produktionspotentialet. Samlet er det i den seneste prognose fra december 2010 lagt til grund, at den potentielle vækst er 1¼ pct. årligt i perioden Væksten i produktionspotentialet for dansk økonomi er for perioden anslået til 1,4 pct. i gennemsnit pr. år, jf. Konvergensprogram Det afspejler, at det underliggende fald i den strukturelle beskæftigelse i timer som følge af demografi og lavere indvandring omtrent modsvares af reformer. For perioden forudsættes potentiel BNP tilsvarende at vokse med knap 1½ pct. årligt. Det er antaget, at timeproduktiviteten underliggende vokser med 1½ pct. om året. Væksten i produktionspotentialet frem mod 2020 er lavere end i perioden Det afspejler navnlig, at faldet i den strukturelle ledighed på godt 5 pct.-enheder fra starten af 1990 erne ikke kan gentages. Strukturledigheden er på et historisk lavt niveau og anslås at udgøre 3,7 pct. af arbejdsstyrken i Yderligere vækst i produktionspotentialet udover 1½ pct. vil kræve reformer, som kan øge beskæftigelsen, og navnlig øget vækst i produktiviteten. Der er de seneste år gennemført betydelige reformer af skatte- og arbejdsmarkedspolitikken, og fremtidigt reformpotentiale skal ses i lyset heraf. I internationale sammenligninger fremstår de underliggende strukturer og rammebetingelser i dansk økonomi grundlæggende gode. Ledigheden og langtidsledigheden er forholdsvis lav, beskæftigelsen er ret høj og rammebetingelserne for vækst anses normalt for at være gode, jf. OECD Economic Survey of Denmark Produktivitetsvæksten i Danmark har imidlertid i årene været blandt de laveste i OECD. Den svagere produktivitetsudvikling vedrører særligt serviceerhvervene og bygge- og anlægsvirksomhed, mens produktivitetsudviklingen i industrien har holdt momentum. Danske virksomheders konkurrenceevne overfor udlandet er blevet svækket siden 2000 (hvor euroen og den danske krone imidlertid også var relativt lav over for blandt andet den amerikanske dollar og en række andre valutaer). Det er en udfordring som skærpes af, at produktivitets-

20 20 Ekonomiska utsikter i Norden 2011 udviklingen som nævnt har ligget under udlandets. Samtidig er det sandsynligt, at det internationale tilbageslag har medført større fokus på pris som konkurrenceparameter. Med henblik på at håndtere vækstudfordringen har regeringen nedsat et vækstforum, der skal rådgive regeringen og bidrage til at analysere og levere svar på udfordringerne for vækst. Tabel 2 Efterspørgsel, import og produktion Mia. kr. Realvækst, pct. Privat forbrug 813,6 3,0-0,6-4,5 2,2 2,2 1,8 Offentligt forbrug 496,3 1,3 1,6 3,1 1,0-0,3 0,3 Offentlige investeringer 34,1-3,0 0,8 4,6 9,4 9,4-8,1 Boliginvesteringer 81,2-6,0-10,9-16,9-13,0 1,5 3,0 Erhvervsinvesteringer 188,4 3,9-0,2-15,8-7,3 5,0 4,1 Lagerinvest. (vækstbidrag) -20,3 0,3-0,6-2,0 1,4 0,1 0,1 Indenlandsk efterspørgsel 1.592,9 2,3-1,2-6,5 1,6 1,9 1,5 Eksport 792,8 2,8 2,8-9,7 4,5 3,8 3,9 - heraf industrieksport 340,0 2,2 4,6-13,0 5,9 4,5 4,7 Samlet efterspørgsel 2.385,7 2,5 0,1-7,7 2,6 2,6 2,3 Import 729,6 4,3 2,7-12,5 3,7 4,4 4,2 - heraf vareimport 459,6 2,9 0,1-14,9 4,0 4,1 3,7 Bruttonationalprodukt (BNP) 1.656,1 1,6-1,1-5,2 2,0 1,7 1,5 Beskæftigelse (1.000 personer) Ledighed, pct. af arbejdsstyrken (DK definition) - 2,7 1,7 3,4 4,0 4,2 4,0 Bruttoledighed, pct. af arbejdsstyrken (DK definition) 3,5 2,5 4,5 5,8 6,0 5,7 Forbrugerprisindeks, pct. ændring - 1,7 3,4 1,3 2,3 1,7 1,7 Timeløn, pct. ændring - 4,1 4,6 3,0 2,1 2,4 2,7 Effektiv kronekurs (1980=100) - 103,2 105,8 107,8 104,1 104,2 104,2 Bytteforhold, varer, pct. ændring - 0,5 0,4 3,2-0,1-0,7-0,1 Betalingsbalancen, mia. kr. - 23,0 46,2 59,0 79,0 69,0 71,1 3 mdr. pengemarkedsrente - 4,9 4,9 1,5 1,2 1,6 2,2 Kilde: Økonomisk Redegørelse, december 2010