Ekonomiska utsikter i Norden 2011

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ekonomiska utsikter i Norden 2011"

Transkript

1

2

3 Ekonomiska utsikter i Norden 2011 Nordiska konjunkturgruppens redogörelse hösten 2010 TemaNord 2010:601

4 Ekonomiska utsikter i Norden 2011 Nordiska konjunkturgruppens redogörelse hösten 2010 TemaNord 2010:601 Nordiska ministerrådet, Köpenhamn 2010 ISBN Publikationen är tillgänglig som Print on Demand (PoD) och kan beställas på Fler publikationer finns på Nordiska ministerrådet Nordiska rådet Ved Stranden 18 Ved Stranden 18 DK-1061 Köpenhamn K DK-1061 Köpenhamn K Telefon (+45) Telefon (+45) Fax (+45) Fax (+45) Det nordiska samarbetet Det nordiska samarbetet är ett av världens mest omfattande regionala samarbeten. Det omfattar Danmark, Finland, Island, Norge och Sverige samt de självstyrande områdena Färöarna, Grönland och Åland. Det nordiska samarbetet är politiskt, ekonomiskt och kulturellt förankrat och är en viktig partner i europeiskt och internationellt samarbete. Den nordiska gemenskapen arbetar för ett starkt Norden i ett starkt Europa. Det nordiska samarbetet vill styrka nordiska och regionala intressen och värderingar i en global omvärld. Gemensamma värderingar länderna emellan bidrar till att stärka Nordens ställning som en av världens mest innovativa och konkurrenskraftiga regioner.

5 Indhold Indhold Norden Den internationale økonomiske udvikling Den økonomiske udvikling i Norden Arbejdsmarkedet Offentlig saldo Danmark Den økonomiske politik Udviklingen i dansk økonomi Udsigterne på mellemlangt sigt Finland Den ekonomiska politiken Den ekonomiska utvecklingen Utsikterna på medellång sikt Norge Den økonomiske politikken Den økonomiske utviklingen Utsiktene på mellomlang sikt Sverige Recent developments and economic policy The outlook Island Recent development Outlook Fiscal Policy... 43

6

7 1. Norden 1.1 Den internationale økonomiske udvikling Genopretningen i verdensøkonomien fortsætter. Ifølge IMF forventes aktiviteten i verdensøkonomien at stige med 4¾ pct. i 2010 og med 4¼ pct. i 2011, efter et fald på lidt over ½ pct. i Den forventede vækst i er således højere end gennemsnittet i perioden Væksttempoet ser imidlertid ud til at have gået lidt ned i gear i andet halvår i år. Det skal ses i lyset af, at effekterne fra de midlertidige vækstfremmende faktorer som vendingen i lagercyklen og de finanspolitiske lempelser er ved at aftage og endnu ikke fuldt ud er blevet erstattet af mere selvbærende vækstdrivere fra den private efterspørgsel. Vækstafdæmpningen forventes imidlertid at være midlertidig, og fra første halvår 2011 ventes væksten at tage til igen, blandt andet understøttet af den ekstraordinært lempelige pengepolitik og en bedring i finansmarkederne. På kort sigt forventes væksten i de industrialiserede lande imidlertid ikke at nå op på lige så høje vækstrater som efter tidligere lavkonjunkturer. Det skyldes blandt andet den høje ledighed, en igangværende genopretning af balancer i den private sektor efter formuetab i forbindelse med finanskrisen, samt effekterne fra en samtidig stramning af finanspolitikken i mange lande. I foråret forværredes forholdene på finansmarkederne markant som følge af svigtende tillid til holdbarheden i de offentlige finanser især i Grækenland, og uroen bredte sig til andre lande, herunder Irland, Portugal og Spanien. Turbulensen medførte faldende aktiekurser og forstærkede allerede eksisterende bekymringer i markedet om holdbarheden af genopretningen. Til trods for, at forholdene på finansmarkederne er forbedret siden forsommeren, blandt andet som følge af de nye politiske tiltag i euroområdet, er der stadig risici knyttet til genopretningen af de offentlige finanser i mange lande. På det seneste er det Irlands offentlige finanser og især udfordringerne knyttet til den irske banksektor, der har været i fokus. I de fleste industrialiserede lande er der nu et udtalt behov for finanspolitisk konsolidering. Nogle af de mest udsatte lande har allerede startet konsolideringen, mens mange starter i Opstramningen er påkrævet både for at skabe en holdbar udvikling i den offentlige gæld og derved sikre tilliden til finanspolitikken, men også for at skabe råderum til at håndtere fremtidige udfordringer. Der knytter sig stadig en vis usikkerhed til udsigterne, herunder som følge af den uventede vækstafdæmpning, fortsatte svagheder på finansmarkederne, spændinger på valutamarkederne blandt andet som følge af kraftig kapitaltilstrømning til emerging markets og risiko for mere udbredt brug af protektionistiske tiltag. Risikoen for en kraftig global af-

8 8 Ekonomiska utsikter i Norden 2011 matning, herunder stagnation eller negativ vækst i industrialiserede økonomier, vurderes imidlertid at være lav. Udsigterne til et moderat opsving i de industrialiserede lande indebærer, at ledigheden forventes at falde relativt langsomt fra de aktuelt høje niveauer. Der vil således være betydelig ledig kapacitet fremadrettet, og inflationen forventes generelt at forblive lav. IMF forventer, at væksten i USA gradvist tager til i løbet af Stærk indtjening i virksomhederne og gunstige effekter (til dels laggede) fra en overordnet bedring på finansmarkederne forventes at understøtte investeringerne. Fortsat konsolidering i husholdningerne på baggrund af formuetabet under finanskrisen forventes at indebære en fortsat høj opsparingskvote, men en gradvis forbedring på arbejdsmarkedet forventes at understøtte privatforbruget. Genopretningen i euroområdet forventes fortsat at være ujævn på tværs af medlemslandene, med højere vækst i kernelande, end i periferien hvor de finanspolitiske udfordringer er større og i nogle tilfælde er kombineret med et større behov for konsolidering i privat sektor. Samlet forventes den indenlandske efterspørgsel at styrkes gradvist over de næste par år. Efterspørgslen understøttes af den lempelige pengepolitik, stærk indtjening i virksomhederne og en bedring af finansmarkederne. Også her forventes væksten imidlertid at blive dæmpet af den finanspolitiske konsolidering og fortsat tilpasning af balancerne i den private sektor. Forholdene på arbejdsmarkedet forventes langsomt at forbedres og vil, sammen med en moderat nedgang i opsparingskvoten, understøtte privatforbruget. Væksten forventes fortsat at være høj i de fleste emerging markets og udviklingslande. Det gælder blandt andet i Kina, hvor den indenlandske efterspørgsel forventes at forblive stærk. Mange emerging markets har oplevet et vist inflationspres, blandt andet på baggrund af stigende fødevarepriser og høj kapacitetsudnyttelse, og mange lande har derfor startet normaliseringen af pengepolitikken. 1.2 Den økonomiske udvikling i Norden Der har været vækst igennem første halvår af 2010 i den nordiske region, og prognoserne peger på fortsat fremgang i resten af Særligt Sverige, men også Finland og Danmark har oplevet kraftig fremgang siden bunden i 2. kvartal Væksten understøttes af en kraftig genopretning af eksporten og af fremgang i privatbruget. Boligmarkedet er atter i fremgang i flere lande, men investeringerne svækkes blandt andet af fortsat lav kapacitetsudnyttelse. Samlet skønnes en BNP-stigning i 2010 på 2½ pct. 1, jf. tabel 1 og figur 1 BNP for den nordiske region er beregnet som et vægtet gennemsnit af de enkelte landes BNP. Vægtene er beregnet udfra de enkelte landes relative størrelse målt i BNP i løbende priser, angivet i USD. Datakilde er IMF WEO.

9 Ekonomiska utsikter i Norden a. Understøttet af relativt kraftig vækst i investeringerne og i eksporten og privatforbruget skønnes en vækst i BNP på 2¾ pct. i Fremgangen i den nordiske region kommer efter, at de nordiske lande har været under kraftig påvirkning af den internationale lavkonjunktur med omfattende produktionsfald til følge. Det stærke fald i verdenshandlen har medført kraftige fald i eksporten og i investeringerne og dermed bidraget stærkt til kraftige fald i produktionen i Efter omtrent nulvækst i 2008 faldt produktionen i Norden således med 4,8 pct. i I Danmark har økonomien været i fremgang siden sommeren Fremgangen har især været drevet af det kraftige fald i renterne siden efteråret 2008, usædvanligt lempelig finanspolitik og fremgang i eksporten. De offentlige investeringer er planlagt til at stige markant, og det offentlige forbrug er steget mere end planlagt, og bidrager dermed væsentligt til væksten i år. Samtidig understøttes det private forbrug af skattenedsættelser fra årets start og frigivelsen af SP-opsparingen i andet halvår I den seneste konjunkturvurdering fra december 2010 ventes en stigning i BNP på 2 pct. i De næste par år ventes væksten gradvist at blive mere selvbærende med fortsat fremgang i privatforbruget og eksporten samt øgede investeringer, mens den offentlige efterspørgsel bidrager negativt til BNP-væksten. Samlet ventes i Økonomiske Redegørelse, december 2010 en vækst i BNP på henholdsvis 1¾ pct. og 1½ pct. i 2011 og I Finland er den meget eksportbaserede økonomi igen i fremgang efter et fald i BNP på 8 pct. i 2009, som primært var drevet af kraftige fald i eksporten og i erhvervs- og boliginvesteringer. Der ventes således en vækst i BNP på henholdsvis 2 pct., knap 3 pct. og godt 2½ pct. i 2010, 2011 og Eksporten ventes at blive understøttet af den stigende verdenshandel, men eksportvæksten vurderes at ske lidt senere end i andre lande, da investerings- og mellemvareprodukter udgør en relativt stor andel af Finlands eksport. Der ventes således en kraftig vækst i eksporten i 2011 og De kraftige fald i erhvervs- og boliginvesteringerne i 2009 er i første halvår af 2010 blevet efterfulgt af fortsatte fald i erhvervsinvesteringerne og af stærk vækst i boliginvesteringerne. For 2010 samlet set skønnes et omtrent uændret samlet niveau for investeringerne, hvilket dækker over en stigning i boliginvesteringerne på 15 pct. I 2011 og 2012 skønnes investeringerne at blive understøttet primært af erhvervsinvesteringerne. Finlands høje eksponeringsgrad overfor eksporten samt specialisering i investeringsgoder gør udviklingen i verdenshandlen til en central usikkerhedskilde. Norge klarede sig bedre igennem krisen end de fleste andre industrilande med et produktionsfald på 1,3 pct. i Fastlands-Norge har været i vækst siden 4. kvartal 2009, og produktionsniveauet lå i 3. kvartal 2,4 pct. højere end i bunden i samme periode året før. I 3. kvartal steg produktionen i fastlandsøkonomien med 0,9 pct. efter en vækst på 0,5 pct. i de to foregående kvartaler. BNP skønnes i Nasjonalbudsjettet 2011 at stige med 1¾ pct. i 2010 og godt 3 pct. i Væksten skønnes i høj grad at afspejle fremgang i

10 10 Ekonomiska utsikter i Norden 2011 privatforbruget og vækst i eksporten som følge af en stærk udvikling hos vigtige samhandelslande såsom Tyskland og Sverige. Sverige har oplevet en stærk genopretning efter den internationale økonomiske krise, og fremgangen ventes at fortsætte. Understøttet af særligt eksporten, privatforbruget og investeringerne har der været en fremgang i BNP på 4,8 pct. i forhold til bunden i 1. kvartal Der skønnes en vækst på 4,8 pct., 3,7 pct. og 3,4 pct. i henholdsvis 2010, 2011 og På trods af den stærke vækst i 2010 er kapacitetsudnyttelsen fortsat lav, og investeringerne skønnes at stige i takt med en stigende udnyttelse af produktionskapaciteten. Den disponible indkomst er understøttet af den ekspansive pengepolitik og af finanspolitiske tiltag. Privatforbruget ventes desuden øget i kraft af et fald i opsparingskvoten fra et historisk højt niveau. Efter en historisk kraftig krise brød ud mod slutningen af 2008, faldt BNP i Island med 6,8 pct. i Mod slutningen af 2009 var der tegn på en stabilisering af økonomien, men indikatorer peger på yderligere fald i BNP i første halvdel af 2010 som følge af en svagere udvikling i privatforbruget og eksporten samt de negative økonomiske effekter af vulkanudbruddet i marts/april. Understøttet af privatforbruget og investeringerne ventes atter vækst i andet halvår af 2010, og samlet ventes BNP at falde med 3 pct. i Stærk vækst i investeringerne især i 2011 ventes at bidrage til en vækst på henholdsvis 3 pct. og 2½ pct. i 2011 og Arbejdsmarkedet Beskæftigelsen i de nordiske lande har været faldende under den økonomiske afmatning siden , men stærkt understøttet af den meget lempelige økonomiske politik ser beskæftigelsen ud til at have nået en bund. I den nordiske region samlet set er ledigheden steget til 6,3 pct. i 2009 fra 4,6 pct. i 2008, jf. tabel 1 og figur 1b 2. Ledigheden vurderes at nå et toppunkt i 2010 med godt 6½ pct. for derefter at aftage en smule til 6½ pct. i Udviklingen i beskæftigelse og ledighed Danmark i den forløbne del af 2010 peger på, at arbejdsmarkedet er nogenlunde stabiliseret efter et markant fald i beskæftigelsen på ca personer (5½ pct.) siden toppen i 4. kvartal 2008, hvor kapacitetsudnyttelsen dog var usædvanligt høj. Nedgangen i beskæftigelsen er sket i den private sektor, hvor beskæftigelsesfaldet har været på godt personer. Ledigheden er øget, men dog væsentligt mindre end ventet. Selv om langtidsledigheden er steget i et højt tempo som følge af nedgangen i konjunkturerne, så er niveauet fortsat forholdsvis lavt i historisk og international sammenhæng. I Økonomisk Redegørelse, december 2010 skønnes den registrerede le- 2 Ledigheden for den nordiske region er beregnet som et vægtet gennemsnit af de enkelte landes ledighed som andel af arbejdsstyrken. Vægtene er beregnet udfra befolkningsstørrelse. Som datakilde er anvendt IMF WEO. Kilden til de enkelte landes ledighedsandel er de officielle nationale institutioner, og der kan således være anvendt forskellige ledighedsdefinitioner.

11 Ekonomiska utsikter i Norden dighed at toppe med godt 4¼ pct. omkring 1. kvartal 2011 og på årsbasis at udgøre henholdsvis 4 pct. i 2010 og henholdsvis 4¼ pct. og 4 pct. i 2011 og Bruttoledigheden, som også indeholder antallet af arbejdsmarkedsparate aktiverede, ventes at udgøre henholdsvis 5¾ pct., 6 pct. og 5¾ pct. af arbejdsstyrken i Faldet i beskæftigelsen i Finland siden 2008 er ved at tage af, og den ventes at nå en bund i Med en skønnet ledighed på godt 8½ pct. af arbejdsstyrken i 2010 mod 6½ pct. i 2008, er ledigheden forholdsvis høj. Økonomisk vækst og finanspolitiske tiltag skønnes at styrke arbejdsmarkedet i 2011 gennem flere jobs indenfor industri og service, og ledigheden skønnes at falde til 8¼ pct. i Arbejdsudbuddet svækkes fremadrettet af, at populationen af årige vurderes at falde med personer (¾ pct.) årligt. Beskæftigelsen i Norge faldt fra 3. kvartal 2008 indtil 3. kvartal 2009, og efter en stabil udvikling frem til 1. kvartal 2010 steg beskæftigelsen i 2. kvartal og 3. kvartal. Ledigheden er steget svagt fra 3,2 pct. i 2009 til omkring 3½ pct. i første halvår af 2010, hvilket fortsat er lavere end det gennemsnitlige niveau for de seneste 20 år. I Nasjonalbudsjettet 2011 skønnes en mindre stigning i beskæftigelsen igennem resten af 2010 og i 2011, mens ledigheden er skønnet til henholdsvis 3½ pct. og godt 3½ pct. i 2010 og Den kraftige økonomiske vækst og tiltagende optimisme i erhvervslivet i Sverige bidrager til stigende beskæftigelse. Ledigheden toppede i starten af 2. kvartal på 9 pct. af arbejdsstyrken og er efterfølgende faldet til omkring 8,2 pct. i 3. kvartal. For hele året skønnes en ledighed på 8,4 pct., hvilket er omtrent uændret i forhold til Beskæftigelsen skønnes at stige med personer i perioden som følge af den økonomiske vækst, politiske tiltag og en stigning i den arbejdsdygtige aldersgruppe. Ledigheden ventes at falde fra knap 8½ pct. i 2010 til 6 pct. i Det kraftige fald i beskæftigelsen i Island siden krisens begyndelse nåede en ende i 1. kvartal 2010, og beskæftigelsen er steget igennem 2. og 3. kvartal. I 1. kvartal var ledigheden steget til 9,3 pct., men er efterfølgende faldet til omkring 7 pct. For hele 2010 skønnes ledigheden at stige til 8¾ pct. mod 7½ pct. i I 2011 skønnes ledigheden at falde en anelse til knap 8½ pct. 1.4 Offentlig saldo Stærke automatiske stabilisatorer og lempelig finanspolitik har bidraget til, at de offentlige finanser i Norden er blevet kraftigt svækket i forbindelse med den internationale krise. De store saldooverskud i Sverige, Finland og Danmark i 2007 og 2008 er vendt til betydelige underskud i 2009, og der ventes fortsatte underskud i 2010 og Norges solide offentlige finanser er ligeledes svækket kraftigt i samme periode, men udviser fortsat store overskud. Island har haft markante underskud både i

12 12 Ekonomiska utsikter i Norden og i 2009, som ventes nedbragt markant fremover i medfør af implementeringen af IMF s genopretningsprogram. For den nordiske region samlet set er saldooverskuddet faldet fra 6,0 pct. af BNP i 2008 til 0,2 pct. af BNP i 2009 et samlet overskud som udelukkende skyldes Norges kraftige overskud, jf. tabel 1 og figur 2a 3. Finanspolitisk konsolidering bidrager til at vende de offentlige finanser fra et underskud på knap ½ pct. af BNP i 2010 til et overskud på knap ½ pct. af BNP i De offentlige finanser i Danmark er blevet kraftigt svækket af krisen og den lempelige finanspolitik, og det offentlige underskud ventes at udgøre godt 3½ pct. af BNP i 2010, knap 4¾ pct. af BNP i 2011 og knap 3½ pct. i Forværringen af de offentlige finanser har medført, at Danmark er inde i Stabilitets- og Vækstpagtens procedure for uforholdsmæssigt store underskud og som følge heraf modtog Danmark i juli 2010 en henstilling fra Rådet af EU s økonomi- og finansministre (ECOFIN) om at styrke de offentlige finanser. Henstillingen indebærer, at den strukturelle offentlige saldo skal forbedres med 1½ pct. af BNP i løbet af 2011 til 2013 svarende til nye initiativer for i alt 24 mia. kr. Genopretningsaftalen fra foråret indfrier denne henstilling. Det kraftige produktionsfald i 2009 og den finanspolitiske stimulans førte i 2009 til det første saldounderskud i Finland siden Stærke automatiske stabilisatorer bidrog til, at saldoen i 2009 blev svækket med 7 pct.-enheder i forhold til En forventet lav vækst og en fortsat svækkelse af arbejdsmarkedet samt yderligere finanspolitiske lempelser betyder, at underskuddet skønnes at stige fra 2¾ af BNP i 2009 til 3¼ pct. af BNP i 2010, men så falde til 1½ pct. i Den offentlige gæld vurderes at stige med 18 pct.-enheder af BNP i perioden I Norge bidrog en væsentlig finanspolitisk stimulans til, at overskuddet på den offentlige saldo faldt fra godt 19 pct. af BNP i 2008 til godt 10 pct. af BNP i Med baggrund i udsigten til en vækst over trendniveauet i 2011 og fortsat lav ledighed er der i Statsbudsjettet for 2011 lagt op til en opstramning af den strukturelle saldo for staten efter fortsat finanspolitisk stimulans i Samlet skønnes i 2010 og 2011 et overskud på den offentlige saldo på 9½-9¾ pct. af BNP. I Sverige ventes et underskud på den offentlige saldo på 1,3 pct. af BNP i 2010, hvilket omtrent svarer til underskudet året før. I 2011 ventes underskuddet at udgøre 0,4 pct. af BNP. Den meget kraftige økonomiske og finansielle krise i Island medførte en markant svækkelse af de offentlige finanser og et saldounderskud på 13,5 pct. af BNP i 2008 og 9,1 pct. af BNP i Implementeringen af IMF s Stand-By-Arrangement (SBA) program har bidraget til at bringe de offentlige finanser tilbage på sporet, og der skønnes en kraftig forbedring af saldoen til -6½ pct. i 2010 og -2¾ pct. i Begrænsninger af 3 Beregnet som et vægtet gennemsnit af de enkelte landes offentlige saldo. Vægtene er beregnet udfra de enkelte landes relative størrelse målt i BNP i løbende priser, angivet i USD. Datakilde er IMF WEO.

13 Ekonomiska utsikter i Norden det offentlige forbrug tegner sig for godt halvdelen af konsolideringstiltagene. Regeringens mål er at opnå overskud på den strukturelle saldo i 2011 og overskud på den faktiske saldo i Tabel 1 Nøgletal, Nordiske lande BNP Årlig vækst i pct. Danmark 1,6-1,1-5,2 2,0 1,7 1,5 Finland 5,3 0,9-8,0 2,1 2,9 2,6 Norge 5,6 1,8-1,3 1,7 3,1 Sverige 3,3-0,4-5,1 4,8 3,7 3,4 Island 6,0 1,0-6,8-3,0 1,9 Norden 1 3,3 0,0-4,8 2,6 2,8 Inflation Årlig vækst i pct. Danmark 1,7 3,4 1,3 2,3 1,7 1,7 Finland 2,5 4,1 0,0 1,5 2,5 2,0 Norge 0,8 3,8 2,1 2,5 1,8 Sverige 2,2 3,4-0,3 1,2 1,5 1,9 Island 5,0 12,4 12,0 5,4 2,3 2,5 Norden 2 2,2 3,4-0,3 1,2 1,5 Ledighed (nat. definitioner) Pct. af arbejdsstyrke Danmark 2,7 1,7 3,4 4,0 4,2 4,0 Finland 6,9 6,4 8,2 8,6 8,2 7,9 Norge 2,5 2,5 3,2 3,5 3,6 Sverige 6,1 6,2 8,3 8,4 8,0 7,4 Island 1,0 1,6 8,0 8,2 7,3 5,6 Norden 2 4,9 4,6 6,3 6,6 6,5 Offentlig saldo Pct. af BNP Danmark 4,8 3,3-2,8-3,6-4,7-3,4 Finland 5,2 4,2-2,7-3,3-1,4-0,8 Norge 17,7 19,3 10,3 9,7 9,6 Sverige 3,5 2,2-1,2-1,3-0,4 1,0 Island 5,4-11,8-8,7-6,4-3,3 Norden 1 7,0 6,0 0,2-0,2 0,4 Betalingsbalance Pct. af BNP Danmark 1,4 2,7 3,6 4,5 3,9 3,8 Finland 4,2 3,5 1,3 1,4 1,1 0,7 Norge 14,1 17,8 13,1 16,3 15,3 Sverige 8,5 8,8 7,5 6,7 7,2 7,1 Island -16,0-22,0-3,8 0,5-0,9 Norden 1 6,9 7,7 6,4 7,0 6,7 Kilder: Nationale kilder og IMF 1) Beregnet som et vægtet gennemsnit af de enkelte lande. Vægtene er beregnet udfra de enkelte landes relative størrelse målt i BNP i løbende priser, angivet i USD. Datakilde er IMF WEO. 2) Ledigheden for den nordiske region er beregnet som et vægtet gennemsnit af de enkelte landes ledighed som andel af arbejdsstyrken. Vægtene er beregnet udfra befolkningsstørrelse. Som datakilde er anvendt IMF WEO. Kilden til de enkelte landes ledighedsandel er de officielle nationale institutioner, og der kan således være anvendt forskellige ledighedsdefinitioner.

14 14 Ekonomiska utsikter i Norden 2011 Figur 1a BNP vækst, Norden Figur 1b Ledighed, Norden Kilde: nationale kilder, IMF Figur 2a Offentlig saldo Figur 2b Betalingsbalance Kilde: nationale kilder, IMF

15 2. Danmark 2.1 Den økonomiske politik Fremgangen i den danske økonomi efter krisen er blevet understøttet af markante penge- og finanspolitiske lempelser i 2009 og 2010, som også virker ind i Den lempelige finanspolitik har været med til at vende udviklingen, men har samtidig bidraget til forværringen af de offentlige finanser, som samlet udgør knap 7 pct. af BNP fra 2008 til I 2010 ventes underskuddet at udgøre 3,6 pct. af BNP, hvilket er et stykke over grænsen i Stabilitets- og Vækstpagten på 3 pct. af BNP. Danmark er på den baggrund kommet ind under i Stabilitets- og Vækstpagtens procedure for uforholdsmæssigt store underskud (EDP). Danmark modtog som følge heraf i midten af juli en henstilling fra Rådet af EU s økonomi- og finansministre (ECOFIN) om at styrke de offentlige finanser. Henstillingen indebærer, at den strukturelle offentlige saldo skal forbedres med i alt 1½ pct. af BNP i løbet af 2011 til 2013 svarende til nye initiativer for i alt 24 mia. kr. Henstillingen til Danmark er mildere end for stort set alle andre EU-lande i proceduren. Det afspejler et bedre udgangspunkt for de offentlige finanser, da krisen eskalerede, end i andre lande, fordi der blev sparet op og afdraget på gælden under højkonjunkturen. Rettidig konsolidering vil styrke troværdigheden omkring den økonomiske politik, herunder fastkurspolitikken. Det er afgørende i en tid, hvor mange landes statsgældsproblemer har medført uro og usikkerhed på de finansielle markeder. Desuden vil konsolidering sikre lave renter, som understøtter efterspørgslen, fordi Danmark er en relativt rentefølsom økonomi. Det skyldes, at husholdningerne har en stor finansiel nettogæld med variabel forrentning, og at boligefterspørgslen er meget rentefølsom. Faldet i renterne siden slutningen af 2008 har stor betydning for vendingen i økonomien men modstykket er, at dansk økonomi er følsom, når renten stiger igen. Danmark påbegynder konsolideringen i 2011 i overensstemmelse med EU s henstilling. Med genopretningsaftalen fra maj 2010 er der truffet konkrete beslutninger om konsolidering af den offentlige økonomi i årene 2011 til 2013, som indfrier EU-henstillingen. Genopretningsaftalen indebærer en vis forøgelse af beskatningen, mindre udgiftsvækst end planlagt hidtil og strukturreformer på arbejdsmarkedet, som øger arbejdsudbuddet på længere sigt. Finanspolitikken i årene skønnes samlet set og med nogen usikkerhed at være omtrent neutral for efterspørgselsvæksten i 2011 (målt ved den flerårige finanseffekt), selv om den planlagte finanspolitik i 2011 isoleret set har en aktivitetsvirkning, som skønnes til -0,3 pct. af BNP.

16 16 Ekonomiska utsikter i Norden 2011 Det skal ses i lyset af, at lempelserne i 2009 og især i 2010 også har forsinkede positive virkninger på efterspørgslen i Tallene indregner ikke tiltagene til sikring af finansiel stabilitet, som samlet har forhindret et dybere tilbageslag i dansk økonomi. Udover de forsinkede virkninger fra lempelserne i 2009 og 2010 skal finanspolitikken i 2011 også ses i sammenhæng med den meget lempelige pengepolitik og de lave lange renter i Danmark. Samlet peger modelberegninger på, at faldet i renteniveauet fra og med 2009 medfører en aktivitetsvækst i 2011 svarende til 1½ pct. af BNP. Det samlede aktivitetsbidrag fra finanspolitikken og rentevirkninger mv. skønnes til 1¼ pct. i Heri er indregnet, at de forudsatte aktivitetsvirkninger fra udbetalingen af SP dæmpes i Virkningen af finanspolitikken i 2012 svarer til bidraget fra den étårige finanseffekt, som i 2012 skønnes til -0,5 pct. af BNP. Finanseffekten afspejler fald i de offentlige investeringer, en forholdsvis beskeden vækst i det offentlige forbrug samt indtægtsstramninger i genopretningsaftalen. Det er således først i 2012, at konsolideringen slår fuldt igennem i aktivitetsvirkninger. 2.2 Udviklingen i dansk økonomi Dansk økonomi er igen i vækst. Det store fald i produktion og efterspørgsel, der fulgte i kølvandet på finanskrisen, er vendt til pæn fremgang siden sommeren Foreløbige oplysninger om beskæftigelsesudviklingen i den forløbne del af 2010 peger på, at arbejdsmarkedet er nogenlunde stabiliseret, og stigningen i bruttoledigheden (registrerede ledige og aktiverede) har været mere afdæmpet end ventet. Der er fortsat usikkerhed om væksten de næste år blandt andet som følge af den internationale statsgældskrise, men væksten understøttes blandt andet af lave renter og begyndende fremgang på boligmarkedet, ret høj realindkomstfremgang, og at den internationale økonomi er inde i et moderat opsving. Desuden er de finansielle markeder gradvist ved at løsne op. I den seneste konjunkturvurdering fra december 2010 ventes det, at BNP vil stige med 2,0 pct. i 2010, 1,7 pct. i 2011 og 1,5 pct. i Fremgangen har især været drevet af det kraftige fald i renterne siden efteråret 2008 og usædvanligt lempelig finanspolitik. De offentlige investeringer er planlagt til at stige markant, og det offentlige forbrug er steget mere end planlagt og bidrager dermed væsentligt til væksten i år. Samtidig understøttes det private forbrug af skattenedsættelser fra årets start og frigivelsen af SP-opsparingen i andet halvår De næste par år ventes væksten gradvist at blive mere selvbærende med fortsat fremgang i privatforbruget og stigende eksport og investeringer. Beskæftigelsen er faldet markant med ca personer (5½ pct.) siden toppen i 4. kvartal Faldet i beskæftigelsen er sket i den

17 Ekonomiska utsikter i Norden private sektor, hvor nedgangen har været på godt personer. Samlet er beskæftigelsesniveauet imidlertid fortsat lidt større end i 2005, der betragtes som et forholdsvist normalt konjunkturår. Det skal ses i lyset af, at den strukturelle beskæftigelse skønsmæssigt er steget med omkring personer siden 2005 blandt andet som følge af, at den strukturelle ledighed er reduceret. Selv om langtidsledigheden er steget i et højt tempo som følge af nedgangen i konjunkturerne, så er niveauet fortsat forholdsvis lavt i historisk og international sammenhæng. Det samme gælder ungdomsarbejdsløsheden. Det skal blandt andet ses i sammenhæng med, at langtidsledigheden var ekstraordinært lav, da krisen eskalerede. Samtidig har de fleksible regler for afskedigelser og ansættelser og den aktive arbejdsmarkedspolitik bidraget til høj jobomsætning, og til at ledige kan finde beskæftigelse. Krisen og den lempelige finanspolitik har svækket de offentlige finanser, og det offentlige underskud ventes at udgøre godt 3½ pct. af BNP i I 2011 og 2012 ventes underskud på henholdsvis 4¾ pct. og knap 3½ pct. af BNP. Det strukturelle underskud forventes øget til knap 2 pct. af BNP i 2010 som følge af lempelserne. I 2011 og 2012 styrkes den strukturelle saldo, og underskuddet ventes at udgøre henholdsvis omkring 1¼ pct. og ¾ pct. af BNP. To tredjedele af kravet om en forbedring af den strukturelle saldo med 1½ pct. af BNP fra 2010 til 2013 indfries således i løbet af 2011 og I fravær af nye konsolideringstiltag ventes det strukturelle underskud at stige de næste årtier. Der er derfor nødvendigt at stramme finanspolitikken. 2.3 Udsigterne på mellemlangt sigt Finanspolitikken tilrettelægges efter den flerårige økonomiske plan Mod nye mål Danmark planen sigter blandt andet på at sikre finanspolitisk holdbarhed, således at velfærdssamfundet også kan finansieres på langt sigt, uden at der fremkommer et behov for større fremtidige finanspolitiske stramninger. De centrale omdrejningspunkter for finanspolitikken i 2015-planen er at sikre strukturel balance på de offentlige finanser i 2015 og langsigtet finanspolitisk holdbarhed, jf. Danmark 2015 Mod Nye Mål, august planen er senest blevet opdateret i Konvergensprogram 2009, hvor de centrale finanspolitiske mål, som konsolideringsforløbet er bygget op om, er: Fastholdelse af den centrale målsætning i 2015-planen om strukturel balance i 2015 (Danmarks Medium Term Objective). Det indebærer at finanspolitikken opfylder kravet om holdbarhed. Efterlevelse af EU-henstillingen om en forbedring af den strukturelle offentlige saldo med i alt 1½ pct. af BNP i perioden 2011 til 2013.

18 18 Ekonomiska utsikter i Norden 2011 I Konvergensprogrammet er den konsolidering, som kræves for at efterleve EU-henstillingen opgjort til nye initiativer for 24 mia. kr. Med genopretningsaftalen forbedres den strukturelle saldo samlet med 1½ pct. af BNP i perioden Aftalen forbedrer derudover finanserne med yderligere godt 2 mia. kr. frem mod 2015, navnlig som følge af beskæftigelsesvirkningerne af dagpengereformen. Dermed udestår initiativer for ca. 5 mia. kr. for at indfri målsætningen om strukturel balance på de offentlige finanser i Af den samlede forbedring af de offentlige finanser i genopretningsaftalen kan ca. 10½ mia. kr. henføres til mindreudgifter til offentligt forbrug i forhold til den tidligere planlagte udgiftsvækst. Aftalen medvirker til, at det offentlige forbrug henholdsvis falder og stiger med 0,3 pct.- point i 2011 og 2012 samt falder lidt i Det er en central udfordring at sikre, at udgifterne følger det planlagte spor i , og det er et vigtigt element i genopretningsaftalen. Derfor er der truffet beslutning om skærpede styringsmekanismer for det offentlige forbrug. Udover lavere vækst i det offentlige forbrug indebærer genopretningsaftalen, at den planlagte forhøjelse af topskattegrænsen udskydes, at der indføres loft over fradrag for fagforeningskontingent mv., samt at de automatiske reguleringer af beløbsgrænser i skattesystemet suspenderes i perioden Samlet set bidrager skatteelementerne i genopretningsaftalen til, at den offentlige saldo forbedres med 5 mia. kr. i 2011 og godt 10 mia. kr. i 2013 i forhold til forløbet i Konvergensprogram Heraf er ca. 2 mia. kr. udtryk for at en planlagt reduktion af beskatningen udskydes til 2014 (før tilbageløb mv.). Endeligt indebærer genopretningsaftalen, at den maksimale dagpengeperiode halveres fra 4 til 2 år, og reglerne for optjening og genoptjening af dagpengeretten harmoniseres, så der nu i alle tilfælde kræves 52 ugers fuldtidsbeskæftigelse indenfor de seneste 3 år (mod før 26 uger). Dermed forbedres strukturerne på arbejdsmarkedet permanent, og det anslås, at reformen sammen med de øvrige tiltag i genopretningsaftalen medfører en stigning i den strukturelle beskæftigelse på lidt længere sigt svarende til omkring personer. Reformen af dagpengesystemet ventes isoleret set at styrke den offentlige saldo med 1¾ mia. kr. i 2013 ekskl. virkningerne på arbejdsudbuddet. Fra 2015 og frem, hvor beskæftigelsesvirkningerne er indregnet, styrkes saldoen permanent med 4½ mia. kr. som følge af reformen. Det fremgår af regeringens arbejdsprogram og af genopretningsaftalen, at regeringen vil tage de nødvendige initiativer for at øge det samlede arbejdsudbud frem mod Blandt andet ventes forslag vedrørende førtidspension og hurtigere studiegennemførelse at bidrage til at indfri de resterende 5 mia. kr. Den planlagte konsolidering og de yderligere forudsatte forbedringer for 5 mia. kr. frem mod 2015 styrker de offentlige finanser på lang sigt.

19 Ekonomiska utsikter i Norden Efter 2019 styrkes saldoen desuden af tilbagetrækningsreformerne, som blev vedtaget i forbindelse med Velfærdsaftalen fra 2006, og som indebærer, at efterløns- og pensionsalderen forøges med 2 år og derefter indekseres med udviklingen i levetiden. På trods af dette er der ved uændret finanspolitik udsigt til en markant forværring af den strukturelle saldo efter 2015, og det strukturelle underskud kan i en periode blive større end 3 pct. af BNP. Finanserne forbedres i forløbet efter omkring 2040, efterhånden som Velfærdsaftalen har fuld virkning på den mulige periode med efterløn og pension, og fordi det demografiske pres på finanserne aftager. Forløbet indebærer som nævnt, at gælden stabiliseres på langt sigt, og at finanspolitikken er holdbar. Det internationale økonomiske tilbageslag har i Danmark som i andre OECD-lande medført en nedjustering af produktionspotentialet. Samlet er det i den seneste prognose fra december 2010 lagt til grund, at den potentielle vækst er 1¼ pct. årligt i perioden Væksten i produktionspotentialet for dansk økonomi er for perioden anslået til 1,4 pct. i gennemsnit pr. år, jf. Konvergensprogram Det afspejler, at det underliggende fald i den strukturelle beskæftigelse i timer som følge af demografi og lavere indvandring omtrent modsvares af reformer. For perioden forudsættes potentiel BNP tilsvarende at vokse med knap 1½ pct. årligt. Det er antaget, at timeproduktiviteten underliggende vokser med 1½ pct. om året. Væksten i produktionspotentialet frem mod 2020 er lavere end i perioden Det afspejler navnlig, at faldet i den strukturelle ledighed på godt 5 pct.-enheder fra starten af 1990 erne ikke kan gentages. Strukturledigheden er på et historisk lavt niveau og anslås at udgøre 3,7 pct. af arbejdsstyrken i Yderligere vækst i produktionspotentialet udover 1½ pct. vil kræve reformer, som kan øge beskæftigelsen, og navnlig øget vækst i produktiviteten. Der er de seneste år gennemført betydelige reformer af skatte- og arbejdsmarkedspolitikken, og fremtidigt reformpotentiale skal ses i lyset heraf. I internationale sammenligninger fremstår de underliggende strukturer og rammebetingelser i dansk økonomi grundlæggende gode. Ledigheden og langtidsledigheden er forholdsvis lav, beskæftigelsen er ret høj og rammebetingelserne for vækst anses normalt for at være gode, jf. OECD Economic Survey of Denmark Produktivitetsvæksten i Danmark har imidlertid i årene været blandt de laveste i OECD. Den svagere produktivitetsudvikling vedrører særligt serviceerhvervene og bygge- og anlægsvirksomhed, mens produktivitetsudviklingen i industrien har holdt momentum. Danske virksomheders konkurrenceevne overfor udlandet er blevet svækket siden 2000 (hvor euroen og den danske krone imidlertid også var relativt lav over for blandt andet den amerikanske dollar og en række andre valutaer). Det er en udfordring som skærpes af, at produktivitets-

20 20 Ekonomiska utsikter i Norden 2011 udviklingen som nævnt har ligget under udlandets. Samtidig er det sandsynligt, at det internationale tilbageslag har medført større fokus på pris som konkurrenceparameter. Med henblik på at håndtere vækstudfordringen har regeringen nedsat et vækstforum, der skal rådgive regeringen og bidrage til at analysere og levere svar på udfordringerne for vækst. Tabel 2 Efterspørgsel, import og produktion Mia. kr. Realvækst, pct. Privat forbrug 813,6 3,0-0,6-4,5 2,2 2,2 1,8 Offentligt forbrug 496,3 1,3 1,6 3,1 1,0-0,3 0,3 Offentlige investeringer 34,1-3,0 0,8 4,6 9,4 9,4-8,1 Boliginvesteringer 81,2-6,0-10,9-16,9-13,0 1,5 3,0 Erhvervsinvesteringer 188,4 3,9-0,2-15,8-7,3 5,0 4,1 Lagerinvest. (vækstbidrag) -20,3 0,3-0,6-2,0 1,4 0,1 0,1 Indenlandsk efterspørgsel 1.592,9 2,3-1,2-6,5 1,6 1,9 1,5 Eksport 792,8 2,8 2,8-9,7 4,5 3,8 3,9 - heraf industrieksport 340,0 2,2 4,6-13,0 5,9 4,5 4,7 Samlet efterspørgsel 2.385,7 2,5 0,1-7,7 2,6 2,6 2,3 Import 729,6 4,3 2,7-12,5 3,7 4,4 4,2 - heraf vareimport 459,6 2,9 0,1-14,9 4,0 4,1 3,7 Bruttonationalprodukt (BNP) 1.656,1 1,6-1,1-5,2 2,0 1,7 1,5 Beskæftigelse (1.000 personer) Ledighed, pct. af arbejdsstyrken (DK definition) - 2,7 1,7 3,4 4,0 4,2 4,0 Bruttoledighed, pct. af arbejdsstyrken (DK definition) 3,5 2,5 4,5 5,8 6,0 5,7 Forbrugerprisindeks, pct. ændring - 1,7 3,4 1,3 2,3 1,7 1,7 Timeløn, pct. ændring - 4,1 4,6 3,0 2,1 2,4 2,7 Effektiv kronekurs (1980=100) - 103,2 105,8 107,8 104,1 104,2 104,2 Bytteforhold, varer, pct. ændring - 0,5 0,4 3,2-0,1-0,7-0,1 Betalingsbalancen, mia. kr. - 23,0 46,2 59,0 79,0 69,0 71,1 3 mdr. pengemarkedsrente - 4,9 4,9 1,5 1,2 1,6 2,2 Kilde: Økonomisk Redegørelse, december 2010

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012 BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet 100 USA 95 90 85 80 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 Disposition 1. Den europæiske statsgældskrise

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Bruxelles, 04 november 2014 Kommissionens efterårsprognose forudser svag økonomisk

Læs mere

DI s efterårsprognose:

DI s efterårsprognose: Den 22. september 2009 DI s efterårsprognose: Først i 2013 vil det tabte være vundet tilbage Af cheføkonom Klaus Rasmussen, økonomisk konsulent Tina Kongsø og økonomisk konsulent Jens Erik Zebis Dansk

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer.

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelse 9 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelsen for 9 indeholder et temakapitel om finanskrisen og faren for protektionistiske tiltag. Da kapitlet blev skrevet i foråret 9 og

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 31. maj 2011 Konjunkturvurdering og anbefalinger for det korte sigt, Finanspolitisk holdbarhed og anbefalinger

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 214 Finland Nøgletal for Danmark Juni 214 Forventet BNP-udvikling i 214 1,6 % Forventet Inflation i 214 1,2 % Forventet Ledighed 214 5,5 % Nationalbankens

Læs mere

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter Jyske Bank 9. december Dansk økonomi fortsat lovende takter Fortsat lovende takter Fremgangen er vendt tilbage til l dansk økonomi i løbet af. Målt på BNP-væksten er. og. kvartal det bedste halve år siden.

Læs mere

Den største krise i nyere tid

Den største krise i nyere tid Danmark står midt i en økonomisk krise, der er så voldsom, at man skal tilbage til 3 ernes krise for at finde noget tilsvarende. Samtidig bliver den nuværende krise både længere og dybere end under en

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Største opsparing i den private sektor i over 40 år

Største opsparing i den private sektor i over 40 år Største opsparing i den private sektor i over 4 år De reviderede tal for nationalregnskabet gav en lille opjustering af vækstbilledet i 1. halvår 212. Samlet ligger tallene på linje med grundlaget for

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE NR. Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel Bygge- og anlægserhvervet har været igennem en turbulent periode det seneste årti. Aktiviteten nåede op på et ekstraordinært

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 43

KonjunkturNYT - uge 43 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Forbrugertilliden steg i oktober Fald i detailomsætningen i september Dansk inflation på niveau med euroområdets i september Internationalt USA: Uændret inflation

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 42

KonjunkturNYT - uge 42 KonjunkturNYT - uge. oktober 9. oktober Danmark Lavere forbrugerprisinflation i september Inflationen i Danmark lavere end i euroområdet i september Internationalt USA: Stigende inflation, industriproduktion

Læs mere

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Der er meget store usikkerheder forbundet med international økonomi i øjeblikket og meget taler for, at væksten i udlandet bliver lavere end først

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 22

KonjunkturNYT - uge 22 KonjunkturNYT - uge. maj 8. maj 1 Danmark Fremgang i dansk økonomi i 1. kvartal 1 Blandede signaler fra konjunkturindikatorerne i maj Penge- og realkreditinstitutternes udlån er omtrent uændret siden årsskiftet

Læs mere

Analyse 9. juni 2013. . Finanspolitikken i 2014

Analyse 9. juni 2013. . Finanspolitikken i 2014 9. juni 2013. Finanspolitikken i 2014 De Økonomiske Råd (DØR), Økonomi- og indenrigsministeriet (ØIM) samt Nationalbanken (NBK) har fremlagt nye konjunkturvurderinger i løbet af foråret. De peger alle

Læs mere

Afmatning i BRIK-landene kan koste danske job

Afmatning i BRIK-landene kan koste danske job Afmatning i BRIK-landene kan koste danske job Overordnet er der positive forventninger til den internationale økonomi. Mens væksten er tilbage i Europa og USA, er der dog begyndende svaghedstegn i nogle

Læs mere

Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3027 - økofin Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3027 - økofin Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3027 - økofin Bilag 4 Offentligt 8. februar 2015 Supplerende samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 13. juli 2010 1. Den europæiske finansielle tilsynspakke a) (evt.)

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 41

KonjunkturNYT - uge 41 KonjunkturNYT - uge 8. oktober. oktober Danmark Stigning i eksporten i august Overskud på betalingsbalancen i august IMF nedjusterer skøn for den globale vækst Stigning i både husholdningernes og erhvervenes

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 26

KonjunkturNYT - uge 26 KonjunkturNYT - uge 6 3. juni 7. juni 14 Danmark Lille underskud på de offentlige finanser i 1. kvartal 14 Blandede signaler fra konjunkturindikatorerne i juni Stigende huspriser i 1. kvartal Ny prognose

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal november 2010

Status på udvalgte nøgletal november 2010 Status på udvalgte nøgletal november 21 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Stigning i bruttoledigheden I september var 168.3 registrerede bruttoledige og bruttoledigheden er dermed

Læs mere

Budgetlovens nye vagthund

Budgetlovens nye vagthund Budgetlovens nye vagthund Oplæg i Finanspolitisk Netværk 3. juni 2015 Direktør John Smidt i De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Agenda 1. De finanspolitiske rammer Lidt om baggrund, herunder den

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013 Øjebliksbillede. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for. kvartal 1 Det første halve år af 1 har ikke været noget at skrive hjem om. Både nøgletal fra dansk økonomi generelt og nøgletal for byggeriet viser, at

Læs mere

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013 Øjebliksbillede 3. kvartal 13 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 13 Der er tegn på et løft i aktiviteten i 1, både hvad angår den generelle økonomi og byggebranchen. Fremrykningen af Vækstplan DK i finansloven

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa!

Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa! Nyhedsbrev Kbh. 5. maj. 2015 Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa! Efter 14 mdr. med stigninger kunne vi i april notere mindre fald på 0,4 % - 0,6 %. Den øgede optimisme

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Kommissionens vurdering

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 44

KonjunkturNYT - uge 44 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Stort set uændret bruttoledighed i september Stigning i konjunkturbarometeret for serviceerhverv i oktober, men fald i de øvrige erhverv Udlånet til erhverv

Læs mere

Rente- og valutamarkedet

Rente- og valutamarkedet 28. november 2011 Rente- og valutamarkedet Markedskommentarer og prognose Udsigter for den globale økonomi Der vil fortsat være fokus på det skrøbelige euroområde, der nu er i recession. Vi venter negativ

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2013

Status på udvalgte nøgletal maj 2013 Status på udvalgte nøgletal maj 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på Dansk økonomi Så kom foråret i meteorologisk forstand, men det længe ventede økonomiske forår har vi stadig ikke set meget

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

Økonomi Makroupdate, uge 28, 2009

Økonomi Makroupdate, uge 28, 2009 Økonomi Makroupdate, uge 28, 2009 Svær balancegang forude USA klik her Euroland klik her Danmark klik her Grafer klik her Udarbejdet af: Cheføkonom Jan Størup Nielsen, tlf. 65 20 44 66, jsn@fioniabank.dk

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 20 juni 2011 i Reykjavik

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 20 juni 2011 i Reykjavik Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 20 juni 2011 i Reykjavik Nyckeltal för april 1 2011 Förväntad BNP-utveckling (1. Kvartal) -0,5 % Inflationstakt 2,9 % Arbetslöshet 5,8 % Bostadsbyggande prognos

Læs mere

Tema: Har EU tabt vækstkapløbet med USA?

Tema: Har EU tabt vækstkapløbet med USA? Tema: Har EU tabt vækstkapløbet med USA? 9. marts 2015 Udarbejdet af: Chefanalytiker Bjarne Kogut Økonomisk Sekretariat bjarne.kogut@albank.dk Direkte: 38 48 45 52 Resume Frem mod udbruddet af finanskrisen

Læs mere

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet N O T A T Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet 26. februar 2010 Konklusioner Finansrådets analyse viser, at forholdene på de finansielle markeder

Læs mere

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december 2012

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december 2012 Europaudvalget 2012 Rådsmøde 3205 - økofin Bilag 4 Offentligt Enhed International Økonomi Sagsbehandler [INI] Koordineret med [INI] Sagsnr. Doknr. Dato Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december

Læs mere

Island: Afkastpotentiale i dollarobligation Vi anbefaler køb af 5,875 % 2022 Island (USD).

Island: Afkastpotentiale i dollarobligation Vi anbefaler køb af 5,875 % 2022 Island (USD). 24.1.214 : Afkastpotentiale i dollarobligation Vi anbefaler køb af,87 % 222 (USD). Hvorfor: Tilbyder en attraktiv rente i USD. Renterne ser ikke ud til at være prissat korrekt. Derfor er der et kurspotentiale.

Læs mere

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2014

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2014 Øjebliksbillede 1. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 1 Der er mange tegn på, at dansk økonomi er kommet godt ind i 1, men der er fortsat et stykke vej til, at man kan omtale fremgangen som selvbærende

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2015

Big Picture 1. kvartal 2015 Big Picture 1. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO Februar 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Arbejdsmarkedskrisen rammer hårdt i alle brancher

Arbejdsmarkedskrisen rammer hårdt i alle brancher Prognose for arbejdsmarkedet juni 29 Arbejdsmarkedskrisen rammer hårdt i alle brancher Danmark oplever i øjeblikket den værste arbejdsmarkedskrise i 4 år. Beskæftigelsen falder markant mere end under oliekriserne,

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein Økonomikongres for landmænd Nationalbankdirektør Nils Bernstein Global konjunktur 4. kvt. 2007 = 100 2007 = 100 140 140 130 130 120 120 110 110 100 100 90 2007 2008 2009 2010 2011 Euroområdet USA Japan

Læs mere

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4 PULJEAFKAST FOR 2014 23.01.2015 Udviklingen i 2014 2014 blev et år med positive afkast på både aktier og obligationer. Globale aktier gav et afkast målt i danske kroner på 18,4 pct. anført af stigninger

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

Rente- og valutamarkedet

Rente- og valutamarkedet 2. marts 2010 Rente- og valutamarkedet Markedskommentarer og prognose Fokus siden november Recessionen går på hæld holdbart opsving på vej Nøgletal har væeret blandet men nogle har overrasket positivt

Læs mere

Øjebliksbillede 2. kvartal 2015

Øjebliksbillede 2. kvartal 2015 Øjebliksbillede 2. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 2. kvartal 2015 Introduktion Vores analyse synes at vise, at det omsving der har været længe undervejs, efterhånden er ved at blive stabilt. Om end

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2014 Introduktion 4. kvartal er ligesom de foregående kvartaler mest kendetegnet ved lav vækst, lave renter og nu, for første gang i mange

Læs mere

Sverige har anvist en vej ud af krisen

Sverige har anvist en vej ud af krisen Dansk Industri Analysepapir, dec. 0 Sverige har anvist en vej ud af krisen Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk og konsulent Claus Aastrup Seidelin, clas@di.dk Sverige har med de beslutninger,

Læs mere

Investeringer og beskæftigelse på vej ud af krisen. Axcelfuture 13/5/2015

Investeringer og beskæftigelse på vej ud af krisen. Axcelfuture 13/5/2015 Investeringer og beskæftigelse på vej ud af krisen Axcelfuture 13/5/2015 Introduktion Danmark er på vej ud af krisen men hvor hurtigt? Axcelfuture s tidligere analyser har vist et billede af en økonomi

Læs mere

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj John Smidt De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Finanspolitisk konference, Færøerne 18. maj 2015 Agenda

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 19

KonjunkturNYT - uge 19 KonjunkturNYT - uge 19. maj 8. maj 1 Danmark Pæn stigning i industriproduktionen i marts Stigning i bilsalget i april Fortsat lav restanceprocent og uændret antal månedlige tvangsauktioner let af konkurser

Læs mere

Analyse 3. oktober 2012

Analyse 3. oktober 2012 3. oktober 2012. Økonomiske konsekvenser af at lempe kravet til at genoptjene dagpenge Af Andreas Højbjerre Dagpengeperioden er fra 2013 afkortet fra 4 til 2 år. Samtidig blev kravet til hvor meget beskæftigelse,

Læs mere

Global update. Cheføkonom Ulrik Harald Bie. ulbi@nykredit.dk +45 44 55 11 41

Global update. Cheføkonom Ulrik Harald Bie. ulbi@nykredit.dk +45 44 55 11 41 Global update Cheføkonom Ulrik Harald Bie ulbi@nykredit.dk +45 44 55 11 41 Konklusioner Forhøjede gældsniveauer bremser væksten globalt Råvarepriser er fortsat under pres Kina har strukturelt lavere vækst,

Læs mere

Tema: USA er på vækstsporet trods sløv start på 2015

Tema: USA er på vækstsporet trods sløv start på 2015 Tema: USA er på vækstsporet trods sløv start på 2015 9. april 2015 Udarbejdet af: Chefanalytiker Bjarne Kogut Økonomisk Sekretariat bjarne.kogut@albank.dk Direkte: 38 48 45 52 Resume Signalerne har været

Læs mere

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible Organisation for erhvervslivet 2. april 29 Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt Europas mest fleksible AF KONSULENT JENS ERIK ZEBIS SØRENSEN, JEZS@DI.DK Danmark er ramt af en økonomisk krise, der ikke

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2011

Status på udvalgte nøgletal maj 2011 Status på udvalgte nøgletal maj 211 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Uændret ledighed Den sæsonkorrigerede bruttoledighed lå i marts på 162.4, svarende til 5,9 pct. af arbejdsstyrken.

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 5

KonjunkturNYT - uge 5 KonjunkturNYT - uge. januar. januar Danmark Lille stigning i bruttoledigheden i december Lille stigning i lønmodtagerbeskæftigelsen i november Stigning i konjunkturbarometrene for industri og serviceerhvervene

Læs mere

Landerapport for Danmark

Landerapport for Danmark Landerapport for Danmark NBO styrelsen 7. - 8. marts Økonomisk aktivitet Nationalregnskabet for 3. kvartal 2010 viser en god stigning i reelt BNP på 1 pct. i forhold til 2. kvartal 2010. Dermed er BNP

Læs mere

Økonomisk Perspektiv -ved en korsvej. Cheføkonom Helge J. Pedersen København 15. juni 2009

Økonomisk Perspektiv -ved en korsvej. Cheføkonom Helge J. Pedersen København 15. juni 2009 Økonomisk Perspektiv -ved en korsvej Cheføkonom Helge J. Pedersen København 15. juni 2009 1 Global økonomisk krise men nu lysner det Langvarig krise med rod i boligmarkedet Krisen har spredt sig fra Wall

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

Plenumdebat 1 Europa og de danske kommuner

Plenumdebat 1 Europa og de danske kommuner Plenumdebat 1 Europa og de danske kommuner torsdag den 10. januar 2013 Kommunaløkonomisk Forum 2013 10. & 11. januar 2013 I Aalborg Kongres & Kultur Center Indlæg på Kommunaløkonomisk Forum Per Callesen,

Læs mere

Jobbene udebliver i de tre hovederhverv

Jobbene udebliver i de tre hovederhverv Væksten de kommende år bliver for lav til for alvor at kaste arbejdspladser af sig i de tre private hovederhverv. Kun privat service kan se frem til en beskæftigelsesfremgang, som dog tegner til at blive

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

Danmark slår Sverige på industrieksport

Danmark slår Sverige på industrieksport Danmark slår Sverige på Hverken eller industriproduktionen tyder på, at dansk industri har klaret sig specielt dårligt gennem krisen. Industrieksporten har klaret sig på linje med udviklingen i Tyskland

Læs mere

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald Nyhedsbrev Kbh. 3. aug. 2015 Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald I Juli måned fik den græske regering endelig indgået en aftale med Trojkaen (IMF, ECB og EU). Den økonomiske afmatning i

Læs mere

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Teknisk baggrundsnotat 2014-3 1. Indledning Dette tekniske baggrundsnotat omhandler opdateringen

Læs mere

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen!

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Nyhedsbrev Kbh. 3. mar. 2015 Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Julen varer lige til påske! Der er vist noget om snakken i år. Festen fra januar måned er

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

STATUS PÅ FINANSPOLITIKKEN I EU

STATUS PÅ FINANSPOLITIKKEN I EU STATUS PÅ FINANSPOLITIKKEN I EU Karoline Garm Nissen og Maria Hove Pedersen, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Den globale økonomiske krise og aktive finanspolitiske lempelser førte til, at

Læs mere

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger!

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Nyhedsbrev Kbh. 3. jun. 2015 Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Maj blev en måned med udsving, men det samlede resultat blev begrænset til afkast på mellem -0,2 % og + 0,4 %. Fokus

Læs mere

Analyse: Rebalancering af Tyskland

Analyse: Rebalancering af Tyskland Analyse: Rebalancering af Tyskland 24. februar 2014 Udarbejdet af: Chefanalytiker Bjarne Kogut Økonomisk sekretariat bjarne.kogut@albank.dk Direkte: 38 48 45 52 Resume Analysen konkluderer, at talen om

Læs mere

Økonomisk Redegørelse. August 2010

Økonomisk Redegørelse. August 2010 Økonomisk Redegørelse August Økonomisk Redegørelse August Økonomisk Redegørelse August I tabeller kan afrunding medføre, At tallene ikke summer til totalen. Publikationen kan bestilles eller afhentes

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko Nyhedsbrev Kbh. 1.sep 2014 Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko August måned blev en særdeles god måned for både aktier og obligationer med afkast

Læs mere

INDHOLD. Resume 3. Beskeden fremgang i 2004 4. Usikkerheden på retur i den globale økonomi 4. Fremgangen i dansk økonomi kommer ikke udefra 5

INDHOLD. Resume 3. Beskeden fremgang i 2004 4. Usikkerheden på retur i den globale økonomi 4. Fremgangen i dansk økonomi kommer ikke udefra 5 Dansk økonomi Danmark taber markedsandele Låneomlægninger giver plads til forbrug Beskæftigelsesfaldet fortsætter ind i 2004 Boligbyggeriet vinder frem Regeringens udmeldinger mangler konsistens 10. december

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 7

KonjunkturNYT - uge 7 KonjunkturNYT - uge 7. februar. februar Danmark Firmaernes samlede salg omtrent uændret i Fremgang i eksporten af varer og tjenester i Stigning i overskuddet på betalingsbalancen i Rekord i bilsalget i

Læs mere

Tema: Mange forhindringer for øgede investeringer i eurozonen

Tema: Mange forhindringer for øgede investeringer i eurozonen Tema: Mange forhindringer for øgede investeringer i eurozonen 11. august 2014 Udarbejdet af: Chefanalytiker Bjarne Kogut Økonomisk sekretariat bjarne.kogut@albank.dk Direkte: 38 48 45 52 Resume Bruttoinvesteringerne

Læs mere

DEN ØKONOMISKE SITUATION

DEN ØKONOMISKE SITUATION i:\november 99\den oek-sit-sb-ms.doc Af Steen Bocian og Michael Schrøder RESUMÉ 3.november 1999 DEN ØKONOMISKE SITUATION Ifølge den seneste opgørelse af Dansk Arbejdsgiverforening er tendensen til faldende

Læs mere