NOTAT. Vurdering af restlevetider for centrale danske kraftværker

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NOTAT. Vurdering af restlevetider for centrale danske kraftværker"

Transkript

1 NOTAT Projekt Energistyrelsen - Vurdering af restlevetider for centrale danske kraftværker Kunde Energistyrelsen Notat nr. 01 Dato Til Fra Kopi til Anders Højgaard Kristensen Jens Nansen Paulsen Peter Heymann Andersen, Mogens Skov, Anders Nimgaard Schultz Dato Vurdering af restlevetider for centrale danske kraftværker Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T F Ref. [ ] Doc-ID Doc-Name Vurdering af restlevetider for centrale danske kraftværker Version 3 Udarbejdet af Kontrolleret af Godkendt af JENA MOSK PEHA 0 Rambøll Danmark A/S CVR-NR

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Sammendrag Beskrivelse af værkerne DONG Energy A/S Herningværket (HEV) Studstrupværket (SSV3) Esbjergværket (ESV3) Skærbækværket (SKV3) Asnæsværket (ASV2) Avedøreværket (AVV1) Avedøreværket (AVV2) Kyndbyværket (KYV21+22) Kyndbyværket (KYV31) Kyndbyværket (KYV51+52) VATTENFALL A/S Nordjyllandsværket (NJV3) Fynsværket (FYV7) Amagerværket (AMV1) Amagerværket (AMV3) VERDO Produktion A/S Randersværket (KVR) Udkast til BAT-konklusioner

3 1. Indledning Nærværende notat er udarbejdet ultimo 2013 for Energistyrelsen og indeholder afrapporteringen af opgaven mht.: Vurdering af restlevetider for centrale danske kraftværker. Notatet er opbygget over såkaldte fakta-ark for hvert af de behandlede værker, som Energistyrelsen specifikt har bedt Rambøll behandle, hvilke er: DONG Energy A/S: Herningværket (HEV) Studstrupværket (SSV3) Esbjergværket (ESV3) Skærbækværket (SKV3) Asnæsværket (ASV2) Avedøreværket (AVV1+2) Kyndbyværket (KYV21+22 & 31& 51+52) Vattenfall A/S: Nordjyllandsværket (NJV3) Fynsværket (FYV7) Amagerværket (AMV1+3) VERDO Produktion A/S: Randersværket (KVR) Fakta-arkene indeholder meget overordnede anlægsfakta for hvert værk, som de er Rambøll bekendt fra offentligt tilgængelige kilder, såsom; miljøregnskaber, miljøtilladelser, varmeselskabernes hjemmesider og pressemeddelelser etc. Fakta-arkene indeholder på det grundlag en overordnet vurdering af restlevetiden for hvert værk, inkl. tilhørende forudsætninger og bemærkninger mv. Hvor muligt er de vurderede totale antal driftstimer for et værk, sammenholdt med de typisk dimensionerende driftstimer, blevet brugt som grundlag for at vurdere restlevetiden for værket. Ligeledes vurderes det i fakta-arkene om de respektive værker kan få udfordringer mht. overholdelse af de kommende BAT-konklusioner (2018) mht. emissioner i røggassen (SO x, NO x og støv).til det formål er kravene fra Miljøstyrelsen s udkast til reviderede BATkonklusioner (Best Available Techniques) for store fyringsanlæg meget summarisk gengivet sidst i notatet. BAT-konklusionerne forventes i øvrigt at erstatte kravene i det nye IE-direktiv, som indføres i 2016 for eksisterende værker. Det er dog ikke medtaget i vurderingerne, at kravene til emissionerne fra værkerne i en kortere overgangsperiode således kan være forskellige fra BAT-konklusionerne. 2

4 2. Sammendrag I det følgende er de vurderede restlevetider vist med tilhørende forudsætninger og bemærkninger. Mht. restlevetider forstås den tekniske restlevetid, der er vurderet at være tilbage for værket, forudsat: Normal vedligeholdelse og normale, planlagte revisioner Den nuværende driftsform (årlige antal driftstimer og antal opstarter etc.) fortsætter på uændret niveau. Dvs. restlevetiden er angivet i antal kalenderår fra ultimo 2013, medmindre andet er angivet, indtil der (evt.) skal foretages en levetidsforlængelse af det respektive værk. Idriftsættelses år i parentes er det oprindelige idriftsættelses år for værket. Restlevetid i parentes betyder at der er forbehold vedr. denne, primært fordi den forudsætter en levetidsforlængelse. Beslutning om levetidsforlængelser forudsætter bl.a. at der er forretningsmæssig basis for at foretage den tilhørende investering, herunder at anlæggene kan være i normal drift i en lang årrække efter levetidsforlængelsen. Tillige har Rambøll foretaget vurderinger af den tilbageværende installerede kapacitet om 10 år (2024); dels ved anvendelse af en konservativ tilgang til vurderingen, dels ved anvendelse af en mere optimistisk tilgang. Forskellen i de på dette grundlag vurderede kapaciteter, beror primært på om de kendte, planlagte tre levetidsforlængelser rent faktisk bliver udført, samt om leveranceaftalen fra Kyndbyværket fortsætter efter

5 Værk Idriftsat (år) Effekt Vurderede restlevetider (2013) for centrale danske kraftværker 1/2 Restlevetid (år) HEV SSV (1984) Forudsætninger og bemærkninger Vurderet kapacitet i år 2024 HEV vil dog formentligt ikke kunne overholde de foreslåede BAT-konklusioner vedr. NO x -emission (2018), da anlægget i dag ikke er udstyret med deno x -anlæg. Efter levetidsforlængelsen - som dog er godt undervejs (2014). Konservativ vurdering Optimistisk vurdering ESV Ny fjernvarmeaftale pr. 1/ SKV ASV2 AVV (1961) 2018 (1990) 147 ( 15) 250 ( 15) AVV Det vurderes at værket har ca driftstimer. SKV3 vil dog formentligt ikke kunne overholde de foreslåede BAT-konklusioner vedr. NO x -emission (2018), da anlægget i dag ikke er udstyret med deno x -anlæg. Efter levetidsforlængelsen (2017) - som dog ikke er besluttet. Efter levetidsforlængelsen (ca. 2018) - som dog ikke er besluttet. Der er lavet aftale om levering af biomassebaseret fjernvarme fra AVV2 i perioden Det forventes dog, at AVV2 vil blive holdt i drift lige så længe som det levetidsforlængede AVV1, dvs. indtil Rambøll Danmark A/S CVR-NR

6 Værk (Gen)- idriftsat (år) Effekt Restlevetid (år) NJV FYV AMV1 AMV3 KVR 2010 (1971) 2016 (1989) 2007 (1982) 80 > ( 15) Vurderede restlevetider (2013) for centrale danske kraftværker 2/2 Forudsætninger og bemærkninger Vurderet kapacitet i år 2024 Det vurderes at NJV3 har lidt flere driftstimer end SKV3 og at NJV3 derfor har lidt kortere restlevetid end SKV3. Der er planlagt et levetidsprojekt i Hvorvidt dette gennemføres af en evt. ny ejer vides ikke. AMV1 (og AMV3) er overgået til HOFOR pr. 1/ Efter levetidsforlængelsen (2016) - som dog ikke er besluttet. KVR indgår som en vigtig part i Randers Kommunes officielle planer om at reducere den specifikke CO 2 -emission pr. indbygger med 75 % i 2030 (i forhold til niveau) vha. 100 % biomassefyring på værket. KVR vil dog formentligt ikke kunne overholde de foreslåede BAT-konklusioner vedr. NO x -emission (2018), da anlægget i dag ikke er udstyret med deno x -anlæg. Konservativ vurdering Optimistisk vurdering Subtotal: KYV KYV31 KYV (1974/76) 2008 (1975) 2008 (1973) 2 x x 63 (> 20) De tekniske restlevetider for de fem anlæg på Kyndbyværket er generelt vurderet til at være rigtigt mange år. Vurderingerne skal ses i lyset af at anlæggene generelt er vurderet til at være i god tilstand og til kun at skulle drives i meget få timer årligt. Anlæggene vil dog formentligt ikke kunne overholde de foreslåede BATkonklusioner vedr. NOx-emission (2018), da ingen af dem i dag er udstyret med denox-anlæg. Aftalen med Energinet vedr. drift af anlæggene udløber Total:

7 3. Beskrivelse af værkerne 3.1 DONG Energy A/S Efterfølgende er de behandlede ti værker fra DONG Energy A/S (DE) vist. For hvert værk er der lavet en overordnet vurdering af restlevetiden med tilhørende forudsætninger og bemærkninger i øvrigt Herningværket (HEV) Ejer Idriftsat (år) 1982 Anlægstype Maks. fjernvarmeydelse (MJ/s) 174 Maks. netto el-ydelse ved maks. fjernvarmeydelse Brændsel (nuværende) Fakta-ark for HEV 1/2 DONG Energy A/S (DE) Modtryks dampturbineanlæg med fjernvarmeproduktion, nu bestående af en biomasse- og naturgasfyret beholderkedel med 2-cylindret dampturbine. 95 Træflis, træpiller og 15 % naturgas Emissioner i røggassen (mg/nm 3 ): 1 SO 2 Årsgns. biomasse og gas: 4 mg/nm 3 (2012) NO X Årsgns. biomasse og gas: 188 mg/nm 3 (2012) HCl Årsgns. biomasse og gas: 25 mg/nm 3 (2012) Støv Årsgns. biomasse og gas: 4 mg/nm 3 (2012) Historik Udbygningsplaner Fjernvarmeaftale Ingen kendte. 1982: Idriftsat som kulfyret enhed. 2000: Ombygning af kedlen til gasfyring. 2002: Ombygning af kedlen til træflis fyring. 2009: Ombygning til nu også at omfatte træpiller for reduktion af naturgas indfyring. 2011: Røggaskøler installeret. 2012: Nyt askeanlæg. HEV leverer fjernvarme til EnergiMidt. I forsyningsområdet i Herning Kommune får ca husstande (99 % af alle) fjernvarme fra HEV. I Ikast kommune drejer det sig om ca husstande (95 % af alle) som får fjernvarme fra HEV. 1 Kilde: Miljøregnskab 2012, Herningværket, DONG Energy. 6 Rambøll Danmark A/S CVR-NR

8 Overholdelse (2018) af BATkonklusioner vedr. årlige udledninger af SO x, NO x og støv 2 Vurderet teknisk restlevetid for værket (år) Forventet fremtidig drift Fakta-ark for HEV 2/2 SO x : Årsgns mg/nm 3, døgngns mg/nm 3. Der burde ikke være problemer. NO x : Årsgns mg/nm 3, døgngns mg/nm 3. HEV vil formentligt ikke kunne overholde de foreslåede BATniveauer for NO x -emission (2018), da blokken i dag ikke er udstyret med deno x -anlæg. Støv: Årsgns. <1-10 mg/nm 3, døgngns mg/nm 3. af det foreslåede interval, der bliver gældende. Den tekniske restlevetid for HEV er meget groft vurderet til at være ca. 10 år. Fortsat kombineret el og varmeproduktion med maksimal biomasseanvendelse, med levering af fjernvarme til EnergiMidt. 2 Årsemissionerne kan kun anvendes til at vurdere, om de foreslåede emissionsniveauer fra BAT-konklusionerne kan overholdes på årsbasis. En vurdering af overholdelse af emissionsniveauer på døgnbasis kræver kendskab til værkernes emissioner på timebasis, og er ikke til vor rådighed. 7

9 3.1.2 Studstrupværket (SSV3) Ejer Idriftsat (år) 1984 Anlægstype Maks. netto el-ydelse i kondensdrift Fakta-ark for SSV3 1/2 DONG Energy A/S (DE) Udtags dampturbineanlæg med fjernvarmeproduktion, bestående af en kulstøvs- og oliefyret 2-træks Benson kedel med enkelt mellemoverhedning. 350 Maks. fjernvarmeydelse (MJ/s) 484 Brændsel (nuværende) 100 % kul; 100 % heavy fuel olie + halmtilsatsfyring Emissioner i røggassen (mg/nm 3 ): 345 SO 2 Årsgns. Kul: 20 mg/nm 3 (2012) NO X Årsgns. Kul: 45 mg/nm 3 (2012) HCl Årsgns. Kul: < 1 mg/nm 3 (2012) Støv Årsgns. Kul: < 10 mg/nm 3 (2012) Historik Udbygningsplaner Fjernvarmeaftale 1984: Idriftsættelse. 1989: Afsvovlingsanlæg etableret. 1993: Low NO x brændere etableret. 1998: Varmeakkumulatortank etableret ( m 3 ; MWh). 2005: Ombygning til tilsatsfyring med halm etableret. 2005: Nyt kontrolanlæg etableret. 2007: DeNO x -anlæg etableret. 2013/14: Levetidsforlængelse af blok, der tillader blokken at køre frem til : Idriftsættelse af 100 % træpillefyring. FID er dog ikke endeligt besluttet (primo 2014). AffaldVarme Aarhus (AVA) og DE er enige om en ny 15-årig varmeaftale (gældende frem til 2030), baseret på træpillefyring på SSV3. Aftalen, som forventes endeligt indgået i foråret 2014, er et led i Aarhus Kommunes planer om at være CO 2 -neutral i Kilde: Miljøregnskab 2012, Studstrupværket, DONG Energy. 4 Emissionerne er en samlet angivelse af emissionen fra blok 3 og blok 4. 5 Mht. SO2, HCl og støv gælder at emissionerne (2012) er opnået med desox-anlægget i drift, som fjerner alle dele effektivt. Ved overgangen til 100 % træpillefyring (2016) planlægges desox-anlægget ikke at være i drift, hvilket gør kravet til el-filterets effektivitet betydeligt større. SO2 og HCl forventes ikke at give problemer pga. det lave svovl- og klorindhold i træpillerne. 8

10 Overholdelse (2018) af BATkonklusioner vedr. årlige udledninger af SO x, NO x og støv 6 Vurderet teknisk restlevetid for værket (år) Fakta-ark for SSV3 2/2 SO x : Kul: Årsgns mg/nm 3, døgngns mg/nm 3. af det foreslåede interval, der bliver gældende. Biomasse: Årsgns mg/nm 3, døgngns mg/nm 3. af det foreslåede interval, der bliver gældende. NO x : Kul: Årsgns mg/nm 3, døgngns mg/nm 3. Der burde ikke være problemer. Biomasse: Årsgns mg/nm 3, døgngns mg/nm 3. Vi har ikke driftstal for emission på biomasse. Støv: Kul: Årsgns mg/nm 3, døgngns mg/nm 3. af det foreslåede interval der bliver gældende. Biomasse: Årsgns. <1-10 mg/nm 3, døgngns mg/nm 3. Må anses for at kunne blive et problem. Den tekniske restlevetid for SSV3 er vurderet til at være 15 år, efter afsluttet levetidsforlængelse i 2014, hvilket skal ses i sammenhæng med den fjernvarmeaftale som AffaldVarme Aarhus (AVA) og DE er ved at lave, og som gælder frem til Forventet fremtidig drift Aftalen, som er et led i Aarhus Kommunes planer om at være CO 2 -neutral i 2030, er baseret på træpillefyring på SSV3, og forventes endeligt indgået i foråret Det forventes, at SSV3 skal drives på træpiller i hver fyringssæson fra 2016 til Årsemissionerne kan kun anvendes til at vurdere, om de foreslåede emissionsniveauer fra BAT-konklusionerne kan overholdes på årsbasis. En vurdering af overholdelse af emissionsniveauer på døgnbasis kræver kendskab til værkernes emissioner på timebasis, og er ikke til vor rådighed. 9

11 3.1.3 Esbjergværket (ESV3) Ejer Idriftsat (år) 1992 Anlægstype Maks. netto el-ydelse i kondensdrift Fakta-ark for ESV3 1/2 DONG Energy A/S (DE) Udtags dampturbineanlæg med fjernvarmeproduktion, bestående af en kulstøvs- og oliefyret Benson tårnkedel med enkelt mellemoverhedning og med en 5-cylindret dampturbine. 378 Maks. fjernvarmeydelse (MJ/s) 460 Brændsel (nuværende) 100 % kul; 100 % heavy fuel olie Emissioner i røggassen (mg/nm 3 ): 7 SO 2 Årsgns. Kul: 20 mg/nm 3 (2012) NO X Årsgns. Kul: 103 mg/nm 3 (2012) HCl Årsgns. Kul: <1 mg/nm 3 (2012) Støv Årsgns. Kul: 3,5 mg/nm 3 (2012) Historik Udbygningsplaner Fjernvarmeaftale Ingen kendte. 1992: Idriftsættelse med el-filter, deso x -anlæg og varmeakkumulator. 2004: DeNO x -anlæg etableret. ESV3 leverer ca. 55 % af den samlede fjernvarmeleverance fra Esbjerg Varme A/S (som er på ca TJ/år). Overholdelse (2018) af BATkonklusioner vedr. årlige udledninger af SO x, NO x og støv 8 Den gamle fjernvarmeaftale blev dog opsagt med udløb pr. 31/ Esbjerg Varme A/S forventer at varmeleverancen fra ESV3, med den nye aftale, bliver mere dynamisk og i større grad drevet af spotprisen på el-markedet, hvor den indtil nu har været drevet af varmebehovet. SO x : Kul: Årsgns mg/nm 3, døgngns mg/nm 3. af det foreslåede interval der bliver gældende. NO x : Kul: Årsgns mg/nm 3, døgngns mg/nm 3. af det foreslåede interval der bliver gældende. Støv: Kul: Årsgns mg/nm 3, døgngns mg/nm 3. af det foreslåede interval der bliver gældende. 7 Kilde: Miljøregnskab 2012, Esbjergværket, DONG Energy. 8 Årsemissionerne kan kun anvendes til at vurdere, om de foreslåede emissionsniveauer fra BAT-konklusionerne kan overholdes på årsbasis. En vurdering af overholdelse af emissionsniveauer på døgnbasis kræver kendskab til værkernes emissioner på timebasis, og er ikke til vor rådighed. 10

12 Vurderet teknisk restlevetid for værket (år) Forventet fremtidig drift Fakta-ark for ESV3 2/2 Den tekniske restlevetid for ESV3 er vurderet til at være ca år, fordi det vurderes at ESV3 når sin dimensionerede levetid på driftstimer i ca. år Fortsat kombineret el og varmeproduktion med levering af fjernvarme til Esbjerg Varme A/S, på grundlag af ny fjernvarmeaftale pr. 1/

13 3.1.4 Skærbækværket (SKV3) Ejer Idriftsat (år) 1997 Anlægstype Maks. netto el-ydelse i kondensdrift Fakta-ark for SKV3 1/1 DONG Energy A/S (DE) Udtags dampturbineanlæg med fjernvarmeproduktion, bestående af en naturgasfyret Benson tårnkedel med dobbelt mellemoverhedning og med en 5-cylindret dampturbine. 392 Maks. fjernvarmeydelse (MJ/s) 447 Brændsel (nuværende) 100 % naturgas; 100 % letolie Emissioner i røggassen (mg/nm 3 ): 9 SO 2 Årsgns. gas: <1 mg/nm 3 (2012) NO X Årsgns. gas: 124 mg/nm 3 (2012) HCl Årsgns. gas: <1 mg/nm 3 (2012) Støv Årsgns. gas: 1,9 mg/nm 3 (2012) Historik Udbygningsplaner Fjernvarmeaftale Overholdelse (2018) af BATkonklusioner vedr. årlige udledninger af SO x, NO x og støv 10 Vurderet teknisk restlevetid for værket (år) 1997: Idriftsættelse (konvoj-anlæg sammen med NJV3) dog her uden miljøanlæg. DE undersøger pt. at udvide SKV3 i 2016 med separate kedelanlæg, fyret med træflis mv., med et samlet fjernvarmeoutput på ca. 320 MJ/s. Ny langvarig aftale eksisterer med TVIS (2013) om levering af fjernvarme baseret på biomasse fra SKV3 leverer omkring 65 % af fjernvarmen fra TVIS. NO x : Gas: Årsgns mg/nm 3, døgngns mg/nm 3. SKV3 vil formentligt ikke kunne overholde de foreslåede BATniveauer for NO x -emission (2018), da blokken i dag ikke er udstyret med deno x -anlæg. En grov vurdering er en restlevetid i størrelsesorden på år, primært fordi det vurderes at blokken har ca driftstimer. Forventet fremtidig drift Driften vil dog ikke fortsætte uændret efter 2016, hvis de nye træflis mv. fyrede kedler sættes i drift. Fortsat kombineret el- og varmeproduktion med levering af fjernvarme til TVIS, sandsynligvis på nye separate kedelanlæg og eksisterende dampturbineanlæg, med træflis mv. som primært brændsel. 9 Kilde: Miljøregnskab 2012, Skærbækværket, DONG Energy. 10 Årsemissionerne kan kun anvendes til at vurdere, om de foreslåede emissionsniveauer fra BAT-konklusionerne kan overholdes på årsbasis. En vurdering af overholdelse af emissionsniveauer på døgnbasis kræver kendskab til værkernes emissioner på timebasis, og er ikke til vor rådighed. 12

14 3.1.5 Asnæsværket (ASV2) Ejer Idriftsat (år) 1961 Anlægstype Maks. netto el-ydelse i kondensdrift Fakta-ark for ASV2 1/1 DONG Energy A/S (DE) Udtags dampturbineanlæg med fjernvarmeproduktion (incl. procesdamp), bestående af en kulstøvs- og oliefyret kedel af beholdertypen med enkelt mellemoverhedning. 147 Maks. fjernvarmeydelse (MJ/s) 100 Brændsel (nuværende) 100 % kul; 100 % heavy fuel olie Emissioner i røggassen (mg/nm 3 ): 1112 SO 2 Årsgns. Kul: 31 mg/nm 3 (2012) NO X Årsgns. Kul: 530 mg/nm 3 (2012) HCl Årsgns. Kul: <1 mg/nm 3 (2012) Støv Årsgns. Kul: 4,7 mg/nm 3 (2012) Historik 1961: Idriftsættelse som kul-/oliefyret blok. 1992: (Gen)idriftsat med levetidsforlængelse. 1998: Ekstra el-filter etableret. 2010: Udbygget med nyt deso x -anlæg. Udbygningsplaner 2011: Formentlig levetidsforlængelse i Fjernvarmeaftale Overholdelse (2018) af BATkonklusioner vedr. årlige udledninger af SO x, NO x og støv 13 Vurderet teknisk restlevetid for værket (år) Forventet fremtidig drift ASV2 leverer næsten 100 % af Kalundborg Varmeforsyning s fjernvarmeleverance samt procesdamp til lokale virksomheder. SO x : Kul: Årsgns mg/nm 3, døgngns mg/nm 3. af det foreslåede interval, der bliver gældende. NO x : Kul: Årsgns mg/nm 3, døgngns mg/nm 3. ASV2 vil formentligt ikke kunne overholde de foreslåede BATniveauer for NOx-emission (2018), da blokken i dag ikke er udstyret med denox-anlæg. Støv: Kul: Årsgns mg/nm 3, døgngns mg/nm 3. af det foreslåede interval, der bliver gældende. 15 år efter evt. levetidsforlængelse (2017). Fortsat kombineret el- og varmeproduktion med levering af fjernvarme til Kalundborg Varmeforsyning samt procesdamp til lokale virksomheder. 11 Kilde: Miljøregnskab 2012, Asnæsværket, DONG Energy. 12 Emissionerne er en samlet angivelse af emissionen fra blok 2 og blok Årsemissionerne kan kun anvendes til at vurdere, om de foreslåede emissionsniveauer fra BAT-konklusionerne kan overholdes på årsbasis. En vurdering af overholdelse af emissionsniveauer på døgnbasis kræver kendskab til værkernes emissioner på timebasis, og er ikke til vor rådighed. 13

15 3.1.6 Avedøreværket (AVV1) Ejer Idriftsat (år) 1990 Anlægstype Maks. netto el-ydelse i kondensdrift Fakta-ark for AVV1 1/2 DONG Energy A/S (DE) Udtags dampturbineanlæg med fjernvarmeproduktion, bestående af en kulstøvs- og oliefyret 2-træks Benson kedel med enkelt mellemoverhedning og med en 4-cylindret dampturbine. 250 Maks. fjernvarmeydelse (MJ/s) 331 Brændsel (nuværende) 100 % kul; 100 % heavy fuel olie Emissioner i røggassen (mg/nm 3 ): 14 SO 2 Årsgns. Kul: 54 mg/nm 3 (2012) NO X Årsgns. Kul: 78 mg/nm 3 (2012) HCl Årsgns. Kul: <1 mg/nm 3 (2012) Støv Årsgns. Kul: 10 mg/nm 3 (2012) Historik 1990: Idriftsættelse. 1992: To varmeakkumulatortanke etableret. 1993: DeNO x -anlæg etableret. 2002: Low NO x -brændere er modificeret. Udbygningsplaner Fjernvarmeaftale DE overvejer pt. en biomassekonvertering samt levetidsforlængelse af AVV1. Der pågår forhandlinger med VEKS og CTR vedr. en biomassekonvertering på AVV1, således at fremtidig fjernvarmelevering fra AVV1 kan ske på basis af biomasse (som fra AVV2). VEKS indgår i et varmelastsamarbejde med CTR og HOFOR. 14 Kilde: Miljøregnskab 2012, Avedøreværket, DONG Energy. 14

16 Overholdelse (2018) af BATkonklusioner vedr. årlige udledninger af SO x, NO x og støv 15 Vurderet teknisk restlevetid for værket (år) Forventet fremtidig drift Fakta-ark for AVV1 2/2 SO x : Kul: Årsgns mg/nm 3, døgngns mg/nm 3. af det foreslåede interval der bliver gældende. Biomasse: Årsgns mg/nm 3, døgngns mg/nm 3. Der burde ikke blive problemer. NO x : Kul: Årsgns mg/nm 3, døgngns mg/nm 3. af det foreslåede interval der bliver gældende. Biomasse: Årsgns mg/nm 3, døgngns mg/nm 3. Vi har ikke driftstal for emission på biomasse. Støv: Kul: Årsgns mg/nm 3, døgngns mg/nm 3. Må anses for at kunne blive et problem. Biomasse: Årsgns. <1-10 mg/nm 3, døgngns mg/nm 3. Må anses for at kunne blive et problem. 15 år efter levetidsforlængelse (ca. 2018). Levetidsforlængelse, såvel som biomassekonverteringen, af AVV1 er ikke besluttet. Fortsat kombineret el- og varmeproduktion med levering af fjernvarme til VEKS og CTR. Der pågår, som før nævnt, forhandlinger vedr. en biomassekonvertering af AVV1. 15 Årsemissionerne kan kun anvendes til at vurdere, om de foreslåede emissionsniveauer fra BAT-konklusionerne kan overholdes på årsbasis. En vurdering af overholdelse af emissionsniveauer på døgnbasis kræver kendskab til værkernes emissioner på timebasis, og er ikke til vor rådighed. 15

17 3.1.7 Avedøreværket (AVV2) Ejer Idriftsat (år) 2002 Anlægstype Maks. netto el-ydelse i kondensdrift Fakta-ark for AVV2 1/2 DONG Energy A/S (DE) Udtags dampturbineanlæg med fjernvarmeproduktion, bestående af en Benson tårnkedel med enkelt mellemoverhedning og med en 5-cylindret dampturbine. Der er endvidere to parallelt koblede gasturbiner, hvorfra energien i afgassen udnyttes til kondensat- og fødevandsforvarmning (fødevandsboostning) ved dampturbinen. En halmfyret biokedel er koblet parallelt ind med hovedkedlen på friskdampledningen, og leverer damp til det fælles dampturbineanlæg. 570 Maks. fjernvarmeydelse (MJ/s) 570 Brændsel (nuværende) 100% gas; 100 % træpiller; 100 % heavy fuel olie Emissioner i røggassen (mg/nm 3 ): 1617 SO 2 Årsgns. biomasse og gas: 10 mg/nm 3 (2012) NO X Årsgns. biomasse og gas: 59 mg/nm 3 (2012) HCl Årsgns. biomasse og gas: 10 mg/nm 3 (2012) Støv Årsgns. biomasse og gas: 1,1 mg/nm 3 (2012) Historik 2002: Idriftsættelse. 2007: Overlast mulighed ved udkobling af HTforvarmere etableret. 2012: Start af projektet den 4. mølle og kajbåndsforlængelse (udførelsesfase). Udbygningsplaner : Etablering af den 4. mølle inkl. nødvendigt, tilhørende udstyr på AVV2, som herefter skal kunne yde fuldlast på træpiller (ultimo - tidligst): Opnormering af den indfyrede effekt i hovedkedlen på AVV2 til 960 MW ved indfyring af træpiller. Fjernvarmeaftale VEKS og CTR har lavet aftale med DE om levering af biomassebaseret fjernvarme fra AVV2 i perioden VEKS indgår i et varmelastsamarbejde med CTR og HOFOR. 16 Kilde: Miljøregnskab 2012, Avedøreværket, DONG Energy. 17 Emissionerne er en samlet angivelse af emissionen fra blok 2 s hovedkedel, biokedel og muligvis også gasturbiner (det fremgår ikke af regnskabet, hvad der er inkluderet). 16

18 Overholdelse (2018) af BATkonklusioner vedr. årlige udledninger af SO x, NO x og støv 18 Vurderet teknisk restlevetid for værket (år) Forventet fremtidig drift Fakta-ark for AVV2 2/2 SO x : Årsgns mg/nm 3, døgngns mg/nm 3. af det foreslåede interval der bliver gældende. NO x : Årsgns mg/nm 3, døgngns mg/nm 3. af det foreslåede interval der bliver gældende. Støv: Årsgns. <1-10 mg/nm 3, døgngns mg/nm 3. af det foreslåede interval der bliver gældende år. Det forventes at AVV2 vil blive holdt i drift lige så længe som det levetidsforlængede AVV1; dvs. indtil Fortsat kombineret el og varmeproduktion med levering af fjernvarme til VEKS og CTR. 18 Årsemissionerne kan kun anvendes til at vurdere, om de foreslåede emissionsniveauer fra BAT-konklusionerne kan overholdes på årsbasis. En vurdering af overholdelse af emissionsniveauer på døgnbasis kræver kendskab til værkernes emissioner på timebasis, og er ikke til vor rådighed. 17

19 3.1.8 Kyndbyværket (KYV21+22) Ejer Fakta-ark for KYV /2 DONG Energy A/S (DE) Idriftsat (år) KYV ; KYV Anlægstype Maks. netto el-ydelse i kondensdrift Brændsel (nuværende) To letolie fyrede hurtigstartende et-træks Benson tårnkedler uden mellemoverhedning og med to kondensations 1-cylindrede dampturbiner. 2 x % letolie Emissioner i røggassen (mg/nm 3 ): 19 SO 2 Årsgns. Letolie: 49 mg/nm 3 (2010) NO X Årsgns. Letolie: 444 mg/nm 3 (2010) HCl Årsgns. Letolie: 4 mg/nm 3 (2010) Støv Årsgns. Letolie: 0 mg/nm 3 (2010) Historik Udbygningsplaner 1974: KYV21 idriftsættes som nr. 1, 260 MW oliefyret hurtigstartende anlæg. 1976: KYV22 idriftsættes som nr. 2, 260 MW oliefyret hurtigstartende anlæg. 1985: KYV22 ombygges til også at kunne fyre naturgas, muligheden er dog aldrig blevet udnyttet og blev ikke videreført i et nyt SRO- anlæg. 1994: KYV22 blev ombygget, så den kan køre som synkronkompensator for spændingsstabilisering af nettet. 2007: KYV21 blev levetidsforlænget og ombygget til letolie fyring. 2008: KYV22 blev levetidsforlænget og ombygget til letolie fyring : Turbine hovedrevision for KYV21 & : Der arbejdes med at omlægge hjælpedampkedel 26 og evt. KYV22 til gasfyring. 19 Kilde: Miljøregnskab 2010, Kyndbyværket, DONG Energy. Det fremgår ikke af miljøregnskabet, om de angivne årlige udledte mængder er for kedlerne (KYV21 og 22) alene eller om hjælpedampkedlerne (KYV26 og 28) og turbinerne (KYV 51 og 52) også indgår. 18

20 Fjernvarmeaftale Overholdelse (2018) af BATkonklusioner vedr. årlige udledninger af SO x, NO x og støv 20 Vurderet teknisk restlevetid for værket (år) Forventet fremtidig drift Ingen. Fakta-ark for KYV /2 SO x : Årsgns mg/nm 3, døgngns mg/nm 3. Der burde ikke være problemer. NO x : Årsgns mg/nm 3, døgngns mg/nm 3. KYV21+22 vil formentligt ikke kunne overholde de foreslåede BAT-niveauer for NO x -emission (2018), da anlæggene i dag ikke er udstyret med deno x -anlæg. Støv: Årsgns. <1-10 mg/nm 3, døgngns mg/nm 3. Der burde ikke være problemer. Antal driftstimer før og efter levetidsforlængelsen (2007/8) kendes ikke, men med de af DE forventede fremtidige antal årlige driftstimer, må det formodes at der er rigtigt mange års restlevetid tilbage (> 20 år). Som hurtigstartende reserve- og spidslast enheder. DE forventer at KYV21+22 frem til år 2016 vil indgå som effektreserve med følgende forventede gennemsnitlige årlige driftstimer. Anlæg KYV21+22 Forventede årlige driftstimer (ækvivalente fuldlasttimer) Hver ca timer 20 Årsemissionerne kan kun anvendes til at vurdere, om de foreslåede emissionsniveauer fra BAT-konklusionerne kan overholdes på årsbasis. En vurdering af overholdelse af emissionsniveauer på døgnbasis kræver kendskab til værkernes emissioner på timebasis, og er ikke til vor rådighed. 19

21 3.1.9 Kyndbyværket (KYV31) Ejer Idriftsat (år) 1975 Anlægstype Maks. netto el-ydelse 70 Brændsel (nuværende) Fakta-ark for KYV31 1/1 DONG Energy A/S (DE) Hurtigstartende gasturbineanlæg (open cycle) med letolie fyring 100 % letolie Emissioner i røggassen (mg/nm 3 ): 21 SO 2 Årsgns. Letolie: 97 mg/nm 3 (2011) NO X Årsgns. Letolie: 212 mg/nm 3 (2011) HCl Årsgns. Letolie:? mg/nm 3 (2011) Støv Årsgns. Letolie: 0 mg/nm 3 (2011) Historik Udbygningsplaner Fjernvarmeaftale Overholdelse (2018) af BATkonklusioner vedr. årlige udledninger af SO x, NO x og støv 22 Vurderet teknisk restlevetid for værket (år) Forventet fremtidig drift Ingen kendte. Ingen. 1975: Idriftsættelse. 2008: Mekanisk levetidsforlængelse (hovedrevision). 2012: Gasturbinen blev udskilt fra Masnedøværket. 2012: SRO-anlæg levetidsforlængelse. SO x : Årsgns mg/nm 3. Der burde ikke være problemer. NO x : Årsgns. < 90 mg/nm 3, døgngns mg/nm 3. KYV31 vil formentligt ikke kunne overholde de foreslåede BATniveauer for NO x -emission (2018), da anlægget i dag ikke er udstyret med deno x -anlæg. Støv: Årsgns. 1-4 mg/nm 3. Der burde ikke være problemer. Antal driftstimer før og efter levetidsforlængelsen (2008/12) kendes ikke, men med det vurderede fremtidige årlige antal driftstimer, må det formodes at der er rigtigt mange års restlevetid tilbage (> 20 år). Som hurtigstartende reserve- og spidslast gasturbineenhed. Det vurderes at KYV31 fremover vil have et driftsmønster som svarer til det, som forventes af DE for KYV51+52 (dvs. mindre end 100 driftstimer pr. år). 21 Kilde: Miljøregnskab 2011, Masnedøværket, DONG Energy. Det fremgår ikke af miljøregnskabet, om de angivne årlige udledte mængder er for gasturbinen (MAV31 nu KYV31) alene eller om kedlen (MKV77) også indgår. 22 Årsemissionerne kan kun anvendes til at vurdere, om de foreslåede emissionsniveauer fra BAT-konklusionerne kan overholdes på årsbasis. En vurdering af overholdelse af emissionsniveauer på døgnbasis kræver kendskab til værkernes emissioner på timebasis, og er ikke til vor rådighed. 20

NOTAT 1. februar 2014. Vurdering af effektsituationen på termiske værker

NOTAT 1. februar 2014. Vurdering af effektsituationen på termiske værker NOTAT 1. februar 2014 Ref. AHK Vurdering af effektsituationen på termiske værker En del af analysen om elnettets funktionalitet som besluttet i energiaftalen fra marts 2012 vedrører elforsyningssikkerheden

Læs mere

BREF-DAGEN. November 2013

BREF-DAGEN. November 2013 BREF-DAGEN November 2013 Burmeister & Wain Energy A/S Flemming Skovgaard Nielsen VP engineering Burmeister & Wain Energy A/S Lundtoftegårdsvej 93A DK2820 Kgs. Lyngby Denmark Tel/fax +45 39 45 20 00/+45

Læs mere

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge Nyt stort fjernvarmesystem i Køge TRANSFORM konference den 21. november 2012 Lars Gullev Direktør, VEKS Fjernvarme i Hovedstaden VEKS Interessentskab Interessentskab mellem mellem 12 12 kommuner kommuner

Læs mere

Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt

Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt 19. juni 2008 hjo/03.02.0006 NOTAT Til: Ledergruppen Fra: sekretariatet Miljøvurdering af energiudnyttelse af Med de stigende smængder i Danmark er der behov for

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Amagerværket.. Brochure Se Link. Amagerværkets kapacitet se. En samlet el-ydelse på 438 Mw..

Amagerværket.. Brochure Se Link. Amagerværkets kapacitet se. En samlet el-ydelse på 438 Mw.. Amagerværket.. Brochure Se Link Amagerværkets kapacitet se En samlet el-ydelse på 438 Mw.. Udfasning af kul på amagerværket: Der monteres nu 8 Stk Rolls Royce Trent gasturbiner a 64 Mw el-ydelse, som virker

Læs mere

FAQ om biomasseværket

FAQ om biomasseværket FAQ om biomasseværket SKANDERBORG HØRNING FJERNVARME Kraftvarmepligten? Skanderborg Byråd har i 2005 med samtykke fra Energistyrelsen godkendt Skanderborg Fjernvarmes flisprojekt. Projektet indeholder

Læs mere

VARMEPLAN Hovedstaden

VARMEPLAN Hovedstaden VARMEPLAN Hovedstaden Data for teknologier til produktion af varme Baggrundsrapport til Varmeplan Hovedstaden 3 Oktober 2014 2 Varmeplan Hovedstaden 3 baggrundsrapport om produktionsteknologier Indholdsfortegnelse

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Skatteudvalget 2012-13 L 82 Bilag 19 Offentligt

Skatteudvalget 2012-13 L 82 Bilag 19 Offentligt Skatteudvalget 2012-13 L 82 Bilag 19 Offentligt Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Att.: Annemette Ottosen j.nr. 12-0227905 DONG Energy A/S Nesa Allé 1 2820 Gentofte Danmark Tlf.

Læs mere

Strategiplan for 2012 2013 /Investeringsplan. Indkøb af nye motorer fra Jenbacher type Jenbacher JMS 620, varmeeffekt 4,4 MW Indkøb af nye

Strategiplan for 2012 2013 /Investeringsplan. Indkøb af nye motorer fra Jenbacher type Jenbacher JMS 620, varmeeffekt 4,4 MW Indkøb af nye Strategiplan for 2012 2013 /Investeringsplan. Indkøb af nye motorer fra Jenbacher type Jenbacher JMS 620, varmeeffekt 4,4 MW Indkøb af nye røggasvekslere for motorer type Danstoker Indkøb af ny Elkedel

Læs mere

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020 John Tang FORUDSÆTNINGER Der regnes generelt på Decentrale anlæg og på ændringer i varmeproduktion Varmeproduktion fastfryses til 2012 niveau i 2020

Læs mere

VARMEPLAN Hovedstaden

VARMEPLAN Hovedstaden VARMEPLAN Hovedstaden Offentlig udgave Data for teknologier til produktion af varme Baggrundsrapport til Varmeplan Hovedstaden November 2009 2 Varmeplan Hovedstaden november 2009 Indholdsfortegnelse 1

Læs mere

1 Udførte beregninger

1 Udførte beregninger MEMO TITEL Skanderborg-Hørning Fjernvarme A.m.b.a. biomassefyret fjernvarmeanlæg DATO 31. marts 2015 TIL Skanderborg Kommune (Susanne Skårup) KOPI SkHø (Torkild Kjærsgaard) FRA COWI (Jens Busk) ADRESSE

Læs mere

1. Introduktion Roskilde Kommune

1. Introduktion Roskilde Kommune Case.Dok.6.6 Prefeasibility undersøgelse Undersøgelse af mulighed for fjernvarme i naturgasområder Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 8. august 2014. 1. Introduktion

Læs mere

Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy. 31. oktober, 2014

Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy. 31. oktober, 2014 Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy 31. oktober, 2014 Sol og vind har medført faldende elpriser Den grønne omstilling af det danske elsystem Indtjeningsmarginen på elsalg

Læs mere

Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Kampen om biomasse og affald til forbrænding til forbrænding Kommunernes Landsforening Politisk Forum den 14. april Forsyningsdirektør Astrid Birnbaum Københavns Energi 1 Hvad laver Københavns Energi? Vand Afløb Bygas Fjernvarme Fjernkøling Vind

Læs mere

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 PROGRAM Velkomst Jørgen Niemann Jensen, Randers Kommune Program Jørgen Røhr Jensen, NIRAS Den globale udfordring Torben Chrintz, NIRAS Klimaplan for Randers Kommune

Læs mere

Ole Henning Hansen. Navn. Fødselsdato 28. juni 1965. Civil status Gift (2 børn, henholdsvis årgang 1991 og årgang 1996)

Ole Henning Hansen. Navn. Fødselsdato 28. juni 1965. Civil status Gift (2 børn, henholdsvis årgang 1991 og årgang 1996) Navn Ole Henning Hansen Fødselsdato 28. juni 1965 Nationalitet Dansk Civil status Gift (2 børn, henholdsvis årgang 1991 og årgang 1996) Telefon /E-mail Priv. mob. +45 2320 1965 Priv. E-mail: skole-ole@zxr10.dk

Læs mere

Markedsintroduktion af alternative biomasser til energiformål

Markedsintroduktion af alternative biomasser til energiformål Markedsintroduktion af alternative biomasser til energiformål Forskningscenter Foulum 21. September 2011 Lars Nikolaisen Center for Vedvarende Energi & Transport, Teknologisk Institut Projektets formål

Læs mere

Hejrevangens Boligselskab

Hejrevangens Boligselskab Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 28-07-2009 HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax 38114204 Projektforslag

Læs mere

UDKAST. Brændselsomlægning Skærbækværket. VVM Redegørelse Juni 2012

UDKAST. Brændselsomlægning Skærbækværket. VVM Redegørelse Juni 2012 Brændselsomlægning Skærbækværket Fleksibelt brændselsvalg og mulighed for indfyring af træpiller Transit af biomasse VVM Redegørelse Juni 2012 UDKAST Hvad er VVM Forkortelsen VVM står for Vurdering af

Læs mere

9. Kraftvarme- og kraftværker

9. Kraftvarme- og kraftværker 9. Kraftvarme- og kraftværker I 1986 indgik den danske regering en energipolitisk aftale, der bl.a. indebar, at der frem til 1995 skulle bygges decentrale kraftvarmeværker med en samlet elektrisk effekt

Læs mere

Ole Henning Hansen. Navn. Fødselsdato 28. juni 1965. Civil status Gift (2 børn, henholdsvis årgang 1991 og årgang 1996)

Ole Henning Hansen. Navn. Fødselsdato 28. juni 1965. Civil status Gift (2 børn, henholdsvis årgang 1991 og årgang 1996) Navn Ole Henning Hansen Fødselsdato 28. juni 1965 Nationalitet Dansk Civil status Gift (2 børn, henholdsvis årgang 1991 og årgang 1996) Telefon /E-mail Priv. mob. +45 2320 1965 Priv. E-mail: skole-ole@zxr10.dk

Læs mere

Velkommen til Silkeborg Kraftvarmeværk

Velkommen til Silkeborg Kraftvarmeværk Velkommen til Silkeborg 1992 September Oktober 1993 April Oktober 1994 April Oktober 1995 Juli-november December 2011 Januar Opførelsen af et Pilot projektet færdigt Silkeborg A/S etableres Tilladelse

Læs mere

NORDJYLLANDSVÆRKET. Verdens mest effektive kulfyrede kraftvarmeværk

NORDJYLLANDSVÆRKET. Verdens mest effektive kulfyrede kraftvarmeværk NORDJYLLANDSVÆRKET Verdens mest effektive kulfyrede kraftvarmeværk FRA DET GAMLE AALBORG TIL DET NYE EUROPA Velkommen til Nordjyllandsværket verdens mest effektive kulfyrede kraftvarmeværk. Nordjyllandsværket

Læs mere

PROJEKTFORSLAG. for. Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk

PROJEKTFORSLAG. for. Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk Bilag nr. 1 PROJEKTFORSLAG for Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk Hollensen Energy A/S 30. maj 2011 PROJEKTFORSLAG FOR ETABLERING AF RØGGASKØLING PÅ

Læs mere

4000 C magma. Fjernvarme fra geotermianlæg

4000 C magma. Fjernvarme fra geotermianlæg Fjernvarme fra geotermianlæg Geotermianlæg producerer varme fra jordens indre ved at pumpe varmt vand op fra undergrunden og overføre varmen til fjernvarmenet med varmevekslere og varmepumper. Vind og

Læs mere

Energinet.dk s analyseforudsætninger 2013-2035. April 2013. 16. april 2013 CHR/CHR. Dok. 78482/13, Sag 12/427 1/23

Energinet.dk s analyseforudsætninger 2013-2035. April 2013. 16. april 2013 CHR/CHR. Dok. 78482/13, Sag 12/427 1/23 Energinet.dk s analyseforudsætninger 2013-2035 April 2013 16. april 2013 CHR/CHR Dok. 78482/13, Sag 12/427 1/23 Indhold 1. Indledning... 3 2. Økonomiske nøgletal... 3 3. Brændselspriser... 4 4. CO 2 -kvotepriser...

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen.

Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen. Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen. Sagsnummer: 14/45939 Sagsansvarlig: DMA Beslutningstema: Der ønskes bemyndigelse til udsendelse af projektforslag for

Læs mere

VARMEPLAN. Hovedstaden. Varmeplan Hovedstaden 3 nu afsluttet med velbesøgt seminar den 7. oktober 2014. Nyhedsbrev nr.

VARMEPLAN. Hovedstaden. Varmeplan Hovedstaden 3 nu afsluttet med velbesøgt seminar den 7. oktober 2014. Nyhedsbrev nr. Nyhedsbrev nr. 10 - oktober 2014 Varmeplan 3 nu afsluttet med velbesøgt seminar den 7. oktober 2014 Der var stor interesse for fjernvarmens fremtid i hovedstaden på projektets afslutningsseminar den 7.

Læs mere

Bilag A: Teknologidata

Bilag A: Teknologidata Projekt Elproduktionsomkostninger for nye anlæg Dato 29. september 2006 Dokument status Reference Bilag til slutrapport CMM/JW/HHL/AKW/TH Bilag A: Teknologidata Langsigtede elproduktionsomkostninger 160

Læs mere

FJERNVARME. Hvad er det?

FJERNVARME. Hvad er det? 1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

Ishøj Varmeværk Fjernvarmecentral Industrivangen 34. CVR-nr. 11 93 13 16

Ishøj Varmeværk Fjernvarmecentral Industrivangen 34. CVR-nr. 11 93 13 16 Ishøj Varmeværk Fjernvarmecentral Industrivangen 34 CVR-nr. 11 93 13 16 Grønt regnskab for 2013 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 3 1.1 Navn, beliggenhed og ejerforhold... 3 1.2 Branchebetegnelse,

Læs mere

ANALYSERAPPORT SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE AF CCS/EOR I DANMARK

ANALYSERAPPORT SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE AF CCS/EOR I DANMARK Til Energistyrelsen Dokumenttype Endelig rapport Dato December 2012 Fra Rambøll Management Consulting ANALYSERAPPORT SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE AF CCS/EOR I DANMARK ANALYSERAPPORT SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE

Læs mere

Brændselsfri varmeforsyning i. Aarhus er det muligt?

Brændselsfri varmeforsyning i. Aarhus er det muligt? Brændselsfri varmeforsyning i Aarhus er det muligt?, bæredygtig, grøn fjernvarme i synergi med andre energiformer Chefkonsulent Peter Gedbjerg Varmeplan Aarhus Magistraten for Center for Miljø og Energi

Læs mere

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A.

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. Til Støvring Kraftvarmeværk Dokumenttype Projektforslag Dato Februar 2015 STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG FOR TILSLUTNING AF HØJE STØVRING, ETAPE 1 STØVRING KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG

Læs mere

N O T AT 1. juli 2014. Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier

N O T AT 1. juli 2014. Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier N O T AT 1. juli 2014 J.nr. 4005/4007-0015 Klima og energiøkonomi Ref: RIN/JLUN Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier Med udgangspunkt i Energistyrelsens teknologikataloger 1 samt brændsels-

Læs mere

eklarationfor fjernvarme1990-2013 13

eklarationfor fjernvarme1990-2013 13 Udviklingen enimiljødeklaration eklarationfor fjernvarme1990-2013 13 Tilægsnotattil MiljødeklarationforfjernvarmeiHovedstadsområdet ovedstadsområdet2013 Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden,

Læs mere

KLAGE FRA Næstved Varmeværk A.m.b.A. OVER Næstved Kommunes afgørelse af 4. december 2013 projektforslag om røggaskondensering for I/S AffaldPlus

KLAGE FRA Næstved Varmeværk A.m.b.A. OVER Næstved Kommunes afgørelse af 4. december 2013 projektforslag om røggaskondensering for I/S AffaldPlus (Varmeforsyning) Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk KLAGE FRA Næstved Varmeværk A.m.b.A. OVER

Læs mere

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07 FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG DAGSORDEN Området Varmeforbrug i dag Udbygningstakt for fjernvarme Om fjernvarme Jeres indflydelse på projektet OMRÅDET VARMEBEHOV I DAG Varmebehov MWh 1.243 bygninger Samlet

Læs mere

Vedr. Projektforslag for biomassefyret varmecentral

Vedr. Projektforslag for biomassefyret varmecentral Skanderborg-Hørning Fjernvarme Danmarksvej 15 8660 Skanderborg Sagsansvarlig Advokat, ph.d. Sagsbehandler Advokat, ph.d. Åboulevarden 49, 4. sal 8000 Aarhus C Telefon: 86 18 00 60 Mobil: 25 29 08 40 J.nr.

Læs mere

2. Markedet for træpiller

2. Markedet for træpiller 2. Markedet for træpiller Kapitlet beskriver udviklingen i forbrug og priser på træpiller, samt potentialet for varmeforsyning med træpiller i Danmark. Potentialet for varmeforsyning med træpiller er beskrevet

Læs mere

HMN Naturgas I/S, (Øst) Gladsaxe Ringvej 11, 2860 Søborg, tlf.: 3954 7000, www.naturgas.dk

HMN Naturgas I/S, (Øst) Gladsaxe Ringvej 11, 2860 Søborg, tlf.: 3954 7000, www.naturgas.dk Naturgas Fyn skifter navn Naturgas Fyn har skiftet navn til NGF Nature Energy. Navneskiftet gælder både gassalgsselskabet og distributionsselskabet. Navneskiftet skyldes, at der i dag er flere varer på

Læs mere

Forudsætninger og foreløbige resultater fra scenarieanalyserne

Forudsætninger og foreløbige resultater fra scenarieanalyserne Forudsætninger og foreløbige resultater fra scenarieanalyserne Workshop den 26. januar 2009 i Dansk Design Center Indhold Scenariefilosofi Hovedforudsætninger Resultater fra grundscenariet Forskelle mellem

Læs mere

Indkaldelse af idéer og forslag

Indkaldelse af idéer og forslag Indkaldelse af idéer og forslag Øget biomasseindfyring og opnormering af kapacitet for Avedøreværket Januar 2012 Hvad er VVM? Forkortelsen VVM står for vurdering af virkninger på miljøet. VVM-reglerne

Læs mere

Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014.

Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014. Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014. Vilkårene for de danske naturgasfyrede kraftvarmeværker: Forbrugerne efterspørger:

Læs mere

TILLÆG TIL MILJØGODKENDELSE

TILLÆG TIL MILJØGODKENDELSE Virksomheder J.nr. MST-1270-01734 Ref. dossu/marip TILLÆG TIL MILJØGODKENDELSE VILKÅRSÆNDRING For: Verdo Produktion A/S, Grenaa Kraftvarmeværk Adresse Kalorievej 11 Postnummer by 8500 Grenaa Matrikel nr.:

Læs mere

Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a

Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a Randers Kommune har udarbejdet følgende projektforslag om tilslutningspligt til Værum-Ørum

Læs mere

Kommentarer til Naturgas Fyn Distribution A/S bemærkninger til projektforslag for forbindelsesledning for fjernvarme til Nr. Broby.

Kommentarer til Naturgas Fyn Distribution A/S bemærkninger til projektforslag for forbindelsesledning for fjernvarme til Nr. Broby. Faaborg Midtfyn Kommune Mellemgade 15 5600 Faaborg Att. Helge Müller Dato: 5. september 2014 Kommentarer til Naturgas Fyn Distribution A/S bemærkninger til projektforslag for forbindelsesledning for fjernvarme

Læs mere

En række forsyningsformer betragtes ikke som brændsler 1. ( ) Der er kun tale om brændsel, hvis et produkt, som resultat af en kemisk reaktion, frembringer energi. Det betyder at brændsler typisk kan være

Læs mere

Energinet.dk's analyseforudsætninger 2012-2035, juli 2012

Energinet.dk's analyseforudsætninger 2012-2035, juli 2012 Til Energinet.dk's analyseforudsætninger 2012-2035, juli 2012 24. juli 2012 CHR/CHR 1. Indledning... 2 2. Beregningsperiode... 2 3. Økonomiske nøgletal... 2 4. Brændselspriser... 3 5. CO 2 -kvotepriser...

Læs mere

Grønt regnskab 2012. Verdo Hydrogen A/S

Grønt regnskab 2012. Verdo Hydrogen A/S Grønt regnskab 2012 Verdo Hydrogen A/S VERDO Agerskellet 7 8920 Randers NV Tel. +45 8911 4811 info@verdo.dk CVR-nr. 2548 1984 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 3 1.1 Navn, beliggenhed og ejerforhold...

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Teknologidata for el- og varmeproduktionsanlæg

Teknologidata for el- og varmeproduktionsanlæg Teknologidata for el- og varmeproduktionsanlæg Teknologidata for el- og varmeproduktionsanlæg Energistyrelsen 1995 Indhold Teknologidata for el- og varmeproduktionsanlæg Udgivet af MILJØ-OG ENERGIMINISTERIET

Læs mere

Strategisk energiplan Fyn. - Den indledende kortlægning af fjernvarmenet og gasnet på Fyn

Strategisk energiplan Fyn. - Den indledende kortlægning af fjernvarmenet og gasnet på Fyn Strategisk energiplan Fyn - Den indledende kortlægning af fjernvarmenet og gasnet på Fyn Titel: Strategisk energiplan Fyn Den indledende kortlægning af fjernvarmenet og gasnet på Fyn Dato: 29-10-2014 Udarbejdet

Læs mere

INTELLIGENT FJERNVARME OG NYE SAMARBEJDER. AffaldVarme Aarhus Center for Miljø og Energi Teknik og Miljø

INTELLIGENT FJERNVARME OG NYE SAMARBEJDER. AffaldVarme Aarhus Center for Miljø og Energi Teknik og Miljø INTELLIGENT FJERNVARME OG NYE SAMARBEJDER Klimavarmeplan 2010 Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030: Frem mod 2030 ønsker Aarhus Byråd : Forsyningssikkerhed

Læs mere

GLAMSBJERG FJERNVARME OG HAARBY KRAFTVARME. VELKOMMEN TIL INFORMATIONSMØDE.

GLAMSBJERG FJERNVARME OG HAARBY KRAFTVARME. VELKOMMEN TIL INFORMATIONSMØDE. GLAMSBJERG FJERNVARME OG HAARBY KRAFTVARME. VELKOMMEN TIL INFORMATIONSMØDE. GLAMSBJERG FJERNVARME, HAARBY KRAFTVARME. Andelsselskaber med begrænset ansvar. 2 Generalforsamlinger. 2 Bestyrelser. 2 Formænd.

Læs mere

FORNYELSE AF HELSINGØR KRAFTVARMEVÆRK

FORNYELSE AF HELSINGØR KRAFTVARMEVÆRK MAJ 2014 HELSINGØR KRAFTVARMEVÆRK A/S FORNYELSE AF HELSINGØR KRAFTVARMEVÆRK BESLUTNINGSGRUNDLAG ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk

Læs mere

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 25. marts 2015 Udarbejdet af: John Tang Kontrolleret af: Jesper Koch og Nina

Læs mere

8. Kraftvarme- og kraftværker

8. Kraftvarme- og kraftværker 8. Kraftvarme- og kraftværker I 1986 indgik den danske regering en energipolitisk aftale, der bl.a. indebar, at der frem til 1995 skulle bygges decentrale kraftvarmeværker med en samlet elektrisk effekt

Læs mere

miljøberetning miljøberetning

miljøberetning miljøberetning miljøberetning 2003 miljøberetning Miljøberetning 2003 Miljøberetning 2003 Udgivet af Elkraft System Oplag: 1000 Rapporten kan fås ved henvendelse til: Elkraft System Lautruphøj 7 2750 Ballerup Telefon:

Læs mere

Punkt 6 Energitilsynets møde den 27. november 2012. Afskrivning på straksbetaling for rådighedsret over varmeproduktionskapaciteten.

Punkt 6 Energitilsynets møde den 27. november 2012. Afskrivning på straksbetaling for rådighedsret over varmeproduktionskapaciteten. Dato: 27. november 2012 Punkt 6 Energitilsynets møde den 27. november 2012 Sag: 12/09.759 Varme Sagsbehandler: MEL/ Afskrivning på straksbetaling for rådighedsret over varmeproduktionskapaciteten på Studstrupværket

Læs mere

en lille historie om fjernvarme Nu skal vi hen på vores fjernvarmeværk og se, hvor varmen kommer fra.

en lille historie om fjernvarme Nu skal vi hen på vores fjernvarmeværk og se, hvor varmen kommer fra. en lille historie om fjernvarme Nu skal vi hen på vores fjernvarmeværk og se, hvor varmen kommer fra. t mere på Læs mege skolen.dk fjernvarme Lidt fakta om fjernvarme Ud af 2,4 mio. boliger bliver 1,7

Læs mere

Godkendelse af Fjernvarme Fyn Holding A/S køb af Fynsværket og Odense Kraftvarmeværk fra Vattenfall A/S. 1. Transaktionen

Godkendelse af Fjernvarme Fyn Holding A/S køb af Fynsværket og Odense Kraftvarmeværk fra Vattenfall A/S. 1. Transaktionen Dato: 26. januar 2015 Sag: BITE-14/12241 Godkendelse af Fjernvarme Fyn Holding A/S køb af Fynsværket og Odense Kraftvarmeværk fra Vattenfall A/S Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtog den 23. december

Læs mere

Godkendelse af Maabjerg Energy Center BioHeat & Power A/S køb af Måbjergværket A/S fra DONG Energy Thermal Power A/S. 1.

Godkendelse af Maabjerg Energy Center BioHeat & Power A/S køb af Måbjergværket A/S fra DONG Energy Thermal Power A/S. 1. Dato: 24. juni 2015 Sag: BET-15/05842 Godkendelse af Maabjerg Energy Center BioHeat & Power A/S køb af Måbjergværket A/S fra DONG Energy Thermal Power A/S Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtog den

Læs mere

6. kt. J.nr. 6031-0006 Ref. SLP. Den 21. januar 2000

6. kt. J.nr. 6031-0006 Ref. SLP. Den 21. januar 2000 ENERGISTYRELSEN 6. kt. J.nr. 6031-0006 Ref. SLP Besvarelse af Kommissionens spørgsmål af 22. december 1999 (henholdsvis 14. januar 2000 for så vidt angår den danske version) vedrørende statsstøttesag nr.

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

Aulum d. 9-9-2014 Esben Nagskov. Orientering om planer om solfangeranlæg ved Aulum Fjernvarme.

Aulum d. 9-9-2014 Esben Nagskov. Orientering om planer om solfangeranlæg ved Aulum Fjernvarme. Orientering om planer om solfangeranlæg ved Aulum Fjernvarme. Aulum d. 9-9-2014 Esben Nagskov Indledning Opbygning Størrelse Placering Styrings- og sikkerhedsforanstaltninger Samfundsøkonomi Virksomhedsøkonomi

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning Hotel Sørup Herregaard Den 4. december 2013

Strategisk Energiplanlægning Hotel Sørup Herregaard Den 4. december 2013 Den strategisk energiplan Hvad kan den strategiske energiplanlægning gøre for energiselskaberne, og hvad kan energiselskaberne gøre for den strategiske energiplanlægning? Tyge Kjær - tk@ruc.dk Roskilde

Læs mere

VVM redegørelse For etablering af biomassefyrede kedler på Skærbækværket

VVM redegørelse For etablering af biomassefyrede kedler på Skærbækværket VVM redegørelse For etablering af biomassefyrede kedler på Skærbækværket Del 1 Forslag til Kommuneplan retningslinjer Del 2 Ikke-teknisk resumé Del 3 VVM redegørelse Februar 2014 2 Titel: Etablering af

Læs mere

1. Dansk energipolitik for træpiller

1. Dansk energipolitik for træpiller 1. Dansk energipolitik for træpiller En aktiv dansk energipolitik har gennem mere end 25 år medvirket til, at Danmark er blevet førende indenfor vedvarende energi. Deriblandt at skabe rammerne for en kraftig

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Den danske el-markedsmodel i et internationalt perspektiv

Den danske el-markedsmodel i et internationalt perspektiv ENERGI I FORANDRING Den danske el-markedsmodel i et internationalt perspektiv Morten Hultberg Buchgreitz 2020 strategi 1 Opretholde markedsførende position; firdoble kapacitet 2 Forstærke regional position;

Læs mere

Velkommen til generalforsamling i Vejle Fjernvarme!

Velkommen til generalforsamling i Vejle Fjernvarme! Velkommen til generalforsamling i Vejle Fjernvarme! 1 2 I det forløbne regnskabsår har vi købt 185.128 MWh hos vore varmeleverandører, fordelt med: ca. 0,9 % fra Vejle Spildevands rensningsanlæg og resten,

Læs mere

Præstø Fjernvarme a.m.b.a. Projektforslag

Præstø Fjernvarme a.m.b.a. Projektforslag Præstø Fjernvarme a.m.b.a. Projektforslag Etablering af 1 MW træpillekedel NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Aarhus

Læs mere

Status for barmarksværkernes økonomi og mulige tiltag til lavere varmepriser

Status for barmarksværkernes økonomi og mulige tiltag til lavere varmepriser N OT AT 12. december 2011 J.nr. Ref. OO Status for barmarksværkernes økonomi og mulige tiltag til lavere varmepriser I 1990 erne blev der etableret kollektiv varmeforsyning i større landsbyer, hvor der

Læs mere

Præstø Fjernvarme A.m.b.a. over Vordingborg Kommune af 27. november 2007. etablering af en naturgasfyret spids- og reservelastcentral i Præstø

Præstø Fjernvarme A.m.b.a. over Vordingborg Kommune af 27. november 2007. etablering af en naturgasfyret spids- og reservelastcentral i Præstø (Varmeforsyning) Præstø Fjernvarme A.m.b.a. over Vordingborg Kommune af 27. november 2007 etablering af en naturgasfyret spids- og reservelastcentral i Præstø Nævnsformand, dommer Poul K. Egan Næstformand,

Læs mere

Tillæg til miljøgodkendelse I henhold til miljøbeskyttelsesloven Midtlangeland Fjernvarme A.m.b.a.

Tillæg til miljøgodkendelse I henhold til miljøbeskyttelsesloven Midtlangeland Fjernvarme A.m.b.a. Tillæg til miljøgodkendelse I henhold til miljøbeskyttelsesloven Midtlangeland Fjernvarme A.m.b.a. Februar 2012 Ansøger: Navn: Midtlangeland Fjernvarme A.m.b.a. Adresse: Strandlystvej 12, 5900 Rudkøbing

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

LØSNINGER PÅ VEJ MOD ET FOSSILTFRIT SAMFUND

LØSNINGER PÅ VEJ MOD ET FOSSILTFRIT SAMFUND LØSNINGER PÅ VEJ MOD ET FOSSILTFRIT SAMFUND Fra energiproduktion på Naturgas, til Flis FJERNVARMEINDUSTRIENS ÅRSMØDE 10.9.15 Peter Kjær Madsen, energichef Forsyning Helsingør A/S FH har 5 forsyningsområder

Læs mere

E.ON Danmark A/S Frederikssund Kraftvarmeværk

E.ON Danmark A/S Frederikssund Kraftvarmeværk Side 1 af 8 E.ON Danmark A/S Frederikssund Kraftvarmeværk Projektforslag for etablering af el-kedel Marts 2011 Formål. På vegne af bygherren, E.ON Danmark A/S, fremsender Tjæreborg Industri A/S et projektforslag

Læs mere

Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg)

Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg) Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg) Gastekniske Dage 2015, Billund Svend Pedersen, Teknologisk Institut Baggrund Et ud af i alt 4 VE orienterede projekter

Læs mere

Klimavarmeplan 2010. Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030:

Klimavarmeplan 2010. Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030: Klimavarmeplan 2010 Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030: Byrådet i Aarhus ønsker at tilgodese: Forsyningssikkerhed Mindre CO 2 Energieffektivitet

Læs mere

Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013

Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013 Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013 Velkommen - aftenens program Gassens fremtid i Blommenslyst og Holmstrup v. Pernille Høgstrøm Resen, Naturgas

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Projektsammendrag Ærøskøbing Fjernvarme Ærø Danmark

Projektsammendrag Ærøskøbing Fjernvarme Ærø Danmark skøbing Fjernvarme Beskrivelse skøbing Fjernvarmes produktionsanlæg består af en halmkedel på 1.600 kw, samt et solfangeranlæg på ca. 4.900 m 2 leveret af ARCON Solvarme. Ved etableringen af solvarmeanlægget

Læs mere

I/S Nordforbrænding, Kokkedal Fjernvarme. Projektforslag for fjernvarmeforsyning af Falckstation Brønsholm Kongevej. Kokkedal Fjernvarme

I/S Nordforbrænding, Kokkedal Fjernvarme. Projektforslag for fjernvarmeforsyning af Falckstation Brønsholm Kongevej. Kokkedal Fjernvarme I/S Nordforbrænding, Kokkedal Fjernvarme Projektforslag for fjernvarmeforsyning af Falckstation Brønsholm Kongevej Kokkedal Fjernvarme Juni 2007 I/S Nordforbrænding, Kokkedal Fjernvarme Projektforslag

Læs mere

Notat. : Vurdering af mulighed for fælles varmeforsyning i Ørslevkloster,

Notat. : Vurdering af mulighed for fælles varmeforsyning i Ørslevkloster, Notat Til Kopi til : Garry Keyes, Ørslev Kloster : Karl Krogshede, Skive Kommune Dato : 26. marts 2013 Udarbejdet af : Finn Yde Vedrørende : Vurdering af mulighed for fælles varmeforsyning i Ørslevkloster,

Læs mere

OPTIMERING AF GASMOTORANLÆG

OPTIMERING AF GASMOTORANLÆG OPTIMERING AF GASMOTORANLÆG Flemming Ulbjerg Chefkonsulent 1207 -Energi& Fjernvarme, Vest M +45 51 61 58 87 chtf@ramboll.dk 1 SET FØR? Deterset før. - Næsten. Bjerringbro. Langå Skagen Evt. andre? Forskellen

Læs mere

Vedr.: Øster Hornum Varmeværk Projektforslag Ny Halmkedel

Vedr.: Øster Hornum Varmeværk Projektforslag Ny Halmkedel NOTAT Vedr.: Øster Hornum Varmeværk Projektforslag Ny Halmkedel Jens Birch Jensen Nordjylland Tel. +45 9682 0452 Mobil +45 6022 0815 jbj@planenergi.dk 24. marts 2014 Tillæg vedr. vurdering af varmeforsyning

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

Rørholt se. Anlægget 5 6 km syd for Dronninglund se

Rørholt se. Anlægget 5 6 km syd for Dronninglund se Rørholt se Biogasanlæg yder 8-900 kw gas som løbende omsættes i en gasmotor til 320-360 kw strøm og varme fra motor bortventileres. 5 møller som samlet kan yde 4 mw el ved maks produktion. Anlægget 5 6

Læs mere

Tilsynsrapport til offentliggørelse J.nr. MST-1272-00046 Ref. MARIP Dato: 15.10.2014

Tilsynsrapport til offentliggørelse J.nr. MST-1272-00046 Ref. MARIP Dato: 15.10.2014 Tilsynsrapport til offentliggørelse Virksomheder J.nr. MST-1272-00046 Ref. MARIP Dato: 15.10.2014 Tilsynsrapport Virksomhedens navn Vattenfall A/S - Nordjyllandsværket Virksomhedens adresse Nefovej 50,

Læs mere

Miljøvurdering. For Øget biomasse-indfyring på Avedøreværket

Miljøvurdering. For Øget biomasse-indfyring på Avedøreværket Miljøvurdering For Øget biomasse-indfyring på Avedøreværket Del 1 Forslag til Kommuneplantillæg Del 2 Ikke-teknisk resumé Del 3 VVM redegørelse Del 4 Naturkonsekvensvurdering Oktober 2012 Øget biomasse-indfyring

Læs mere

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution 85/15 DONG Energy Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution Den danske vandsektor som en del af Danmarks energiforsyning hvad er mulighederne inden for eksport og teknologi, og hvad er udfordringerne?

Læs mere

Den 24. november 2014, Krudthuset kl. 19.00.

Den 24. november 2014, Krudthuset kl. 19.00. Den 24. november 2014, Krudthuset kl. 19.00. Program: Velkomst v. Borgerforeningen i Fandrup. Gennemgang af projektet v. Leo Munk og Børge Sørensen Plan & Grøn Energi. Farsø Varmeværk v. Formand Søren

Læs mere