Miljøarbejdet ved Movia Vejen mod elektrificering af busdriften

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Miljøarbejdet ved Movia Vejen mod elektrificering af busdriften"

Transkript

1 Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN Miljøarbejdet ved Movia Vejen mod elektrificering af busdriften Joachim Reinhard Danchell, Jakob Skovgaard Villien, Trafikselskabet Movia Abstrakt Movias to-årige elbus forsøgsprojekt beskrives i denne artikel, og ligeledes præsenteres det kommende forsøgsprojekt med lejlighedsopladte elektriske busser som udføres i samarbejde med Københavns Kommune. Movias erfaring med forsøgsprojekter og tradition for miljøarbejde danner rammen for en afsluttende perspektivering som giver et bud for fremtiden for elektriske bussers plads i Movias busdrift. Indledning Løsningen til helt at undgå lokale sundheds- og miljøskadelige stoffer i udledningen fra busser, hvilket er særligt vigtigt i den tætte by, kan være den fuld-elektriske bus. CO 2-udledningen er potentielt nul med grøn bæredygtig elektricitet, og i al fald signifikant lavere end ved fossile drivmidler. Movia ser den fremtidige rene bus som værende delvist eldrevet. Nærværende artikel indeholder en beskrivelse af Movias miljøarbejde, og hvorledes Movia arbejder for at fremme elbusser i drift samt arbejder med miljøteknologier generelt. De store forsøgsprojekter med elbusser vil ligeledes blive præsenteret. Miljøarbejdet ved Movia Arbejdet med miljøforbedringer i Movia dækker både grønt regnskab for hele Movias drift, samt forsøgsprojekter med test af nye teknologier samt implementering af samme. Arbejdet er struktureret således, at det grønne regnskab danner basis for fastsættelse af reduktionsmål for emissioner forbundet med busdriften. Det sker i forbindelse med den fire årige Trafikplan udarbejdet i samarbejde med kommuner og regioner. Forsøg med teknologier og kørselsmønstre igangsættes for at muliggøre en implementering i drift. Arbejdet med miljø er placeret i området for Kontrakter og Operatører, idet de fleste miljøgevinster hentes gennem påvirkning af det materiel, som operatørerne benytter til kørsel og påvirkning dermed sker gennem regulering af kravspecifikationer i forbindelse med udbud. Udgangspunktet for arbejdet er, at vælge den bedste teknologi, der er tilgængelig til formålet, hvor kriteriet er at nedbringe miljøbelastningen Trafikdage på Aalborg Universitet 2014 ISSN

2 med fokus på kundeoplevelse og operatøren. Ved at teste flere forskellige teknologier har Movia gennem en årrække indsamlet en bred erfaring med brugen af forskellige busteknologier, eksempelvis forskellige brændselstyper, størrelser og vægt. Udgangspunktet er, at være på forkant med tilgængelige teknologier samt at fordre en positiv tilvænning af operatørernes brug af ny teknologi. Movia har tidligere fået implementeret mindre busser, letvægtsbusser, hybridbusser samt biobrændsler i driften gennem denne tilgang. Ligeledes består miljøarbejdet af en afdækning af teknologier, netværksdannelse med øvrige trafikselskaber, aktører inden for miljøteknologi samt forskning. Der er ligeledes fokus på at få formidlet de store fremskridt, som Movia opnår på miljøområdet til den brede offentlighed og fagfolk igennem deltagelse på og afholdelse af messer/foredrag/udstillinger, og desuden at få fremvist teknologierne fysisk overfor interessenter. Trafikplanen som Movia udgiver hvert 4. år sætter rammen for den miljøambition vi i fællesskab med kommuner og regioner skal planlægge efter. Men kommuner og regioner har også egne mål som også skal inddrages i miljøarbejdet ved Movia. Og nuværende ambition for miljøet står klar med 29 % reduktion af CO 2, og hele 75 % reduktion af partikler og NO x frem mod år I samarbejde med kommuner og regioner arbejder vi for at finde den bedst tilgængelige teknologi til formålet. Movias forsøgsprojekter Movia har I de foregående år testet og også i mindre grad implementeret flere busteknologier, heraf blandt andet hybridteknologien, flere typer af biobrændsel i mindre og større busser, gasbusser samt fuldelektriske busser. Nogle forsøg har resulteret i driftsændringer, men langt overvejende køres vores linjer i dag med konventionelle dieselbusser, som ofte vinder som den bedste teknologi tilgængelig på markedet med en afvejning af pris og miljøgevinster samt øvrige faktorer. Igennem funktionskrav (såsom et bestemt brændstofforbrug) og ikke tekniske krav (som gasbusser) sikrer vi, at kommunerne får den bedste tilgængelige teknologi til formålet, og til prisen. Øvrige forsøgsprojekter (uddrag) I dette afsnit præsenteres tidligere udførte forsøgsprojekter, samt igangværende forsøg. Formålet er dels at give et indblik i det arbejde med busmateriel og kørsel, som går forud for arbejdet med elbusser, samt at præsentere hvilket arbejde der også pågår med teknologier som ikke er baseret på el. Test af mindre og større busser I Movia testes løbende forskellige bustyper - fra mindre mini og midi busser til store BRT ledbusser med høj kapacitet. Formålet er, at optimere driften til den reelle passagerbelastning. En lille bus kan benyttes på linjer med en generel uniform passagerbelastning gennem driftsdøgnet (dvs. uden store myldretidspeak) og en stor bus kan med fordel benyttes ved meget høj-frekvente A- og S-bus linjer til at erstatte enkelt afgange og transportere samme mængde eller flere passagerer med færre busser. Begge bustyper kan med fordel benyttes til at opnå en lavere miljøbelastning, og Movia søger at finde nye muligheder for benyttelse af forskellige, mere tilpassede, busstørrelser. Ledbusser Test på linje 5A: Større ledbusser blev i løbet af 3. kvartal 2013 testet i regulær drift på linje 5A, som er Nordeuropas travleste linje, med kapacitetsudfordringer til følge. Ved at indsætte længere busser, kan der køres med et lavere antal busser på linjen og dermed opnås en brændstofreduktion Trafikdage på Aalborg Universitet 2014 ISSN

3 trods større brændstofforbrug per bus. Yderligere positive gevinster ved ledbusser er en hurtigere indog udstigning og dermed rejsetidsforbedringspotentiale. Mindre midi-busser: I løbet af 2013 har Movia testet 7-8 meter busser, og arbejdet på at få disse implementeret busdriften. De mindre busser kører væsentligt længere på literen end de større dieselbusser der typisk benyttes i drift. Yderligere har de mindre busser en hurtigere acceleration, er behagelige at køre, og tillader kørsel på mindre veje som af diverse årsager ikke er farbar med de større busser og koster desuden også blot 2/3 af prisen på en standard 12 meter diesel bus. Udledningen af CO 2 er cirka halvdelen af en større bus, og giver dermed en væsentlig forbedring på miljøområdet. Ulempen er, at kapaciteten naturligt er mindre, og at der dermed skal findes muligheder hvor der ikke er spidsbelastninger som kræver en større kapacitet, og der skal selvfølgelig også indarbejdes overvejelser omkring pludselige kapacitetsproblemer som ved skoleudflugter og lignende. Miljøvenlig kørsel En metode til at opnå en reduktion af emissioner forbundet med busdriften er ved at oplære chauffører i miljøvenlig kørsel og dermed forbruge mindre brændstof. Miljøvenlig kørsel: I løbet af 2012 og 2013 har der været udført et forsøg med fokus at fremme miljøvenlig kørsel ved operatørerne, med såvel et økonomisk besparelsespotentiale og miljømæssig reduktion af emissioner forbundet med uhensigtsmæssig kørsel. Ved miljøvenlig kørsel har chaufføren et særligt fokus på at optimere kørslen med mindst muligt brændstofforbrug, eksempelvis ved at undgå hastige acceleration og slukke bus ved stop for at undgå tomgang. Som en positiv effekt har denne kørsel også en behageligere kørselsoplevelse for buskunderne. Projektet havde til formål både at belyse reduktionspotentiale samt hvilke initiativer der skulle til for at stimulere chaufførens miljørigtige kørsel, som en permanent ændret kørsel, og ikke blot i projektperioden. Fem operatører deltog i projekt. Forsøget viste, at det var muligt at reducere sit brændstofforbrug med et besparelsespotentiale på 5 %, svarende til cirka 2,5 millioner liter diesel årligt (eller tons CO2) ved hjælp af miljøvenlig kørsel. Endvidere viste forsøget et stort besparelsespotentiale ved at reducere tomgang. Forsøg med hybridbusser I løbet af 2012/2013 testede Movia 4 hybridbusser i drift frem til medio Hybridteknologien består af en almindelig dieselbus, hvor der er tilsat et energilager, som kan lagrer energi når busser bremser. Denne energi kan omsættes til kørsel, enten ved acceleration, eller ved løbende at køre på en kombination af vekslende el og diesel. Ved at benytte dog forskellige hybridteknologier, har det været muligt at se et forbrugsbesparende potentiale i forskellige køremæssige betingelser, som eksempelvis bytrafik, let bytrafik, landtrafik og S-bus kørsel. Resultater viser cirka 20 % lavere brændstofforbrug i forhold til en referencebus for én af hybridbustyperne. Prisen er stadig højere end for almindelige dieselbusser. Busser med lavt brændstofforbrug (eksempelvis med lavere vægt) En af metoderne til at opnå et lavere brændstofforbrug uden at implementere ny motorteknologi eller benytte alternative drivmidler, er eksempelvis ved at optimere vægten på bussen. En standard dieselbus vejer cirka 11 ton, og et eksempel på en letvægtsbus har en reduceret vægt på blot cirka 9,5 ton. Dette giver en % brændstofreduktion (og dermed også CO 2 reduktion), hvilket yderligere giver en økonomisk besparelse på cirka 10 kr./køreplantime. Prisen per bus ligger på cirka samme niveau som en standard noget tungere dieselbus, men bussen kan være forbundet med øvrige afvejninger, eksempelvis mindre kapacitet for ind- og udstigning, og er dermed ikke egnet til tung bykørsel (som eksempelvis A- Trafikdage på Aalborg Universitet 2014 ISSN

4 buslinjer). Ved at stille krav til brændstofforbrug i kravspecifikationerne vil der være mulighed for at opfordre operatører til at benytte eksempelvis letvægtsbusser i driften. Retrofit-systemer af Euro IV og Euro V norm busser samt EEV De nyere Euro VI norm busser har en meget lav udledning af sundhedsskadelige stoffer, men langt størstedelen af busserne i Region Storkøbenhavn består af Euro IV og V samt EEV busser. I løbet af 2014/2015 testes systemer fra tre forskellige leverandører, som har til formål at nedbringe de sundhedsskadelige stoffer fra Euro IV og V samt EEV busser således at udledningen fra disse busser nærmer sig udledningen fra de nye Euro VI busser. Igennem forskellige indgreb, som både dækker over substitution af AdBlue, udskiftning af katalysator samt ny filterteknologier forventes det at kunne nedbringe niveauet af udledninger til et niveau som vil nærme sig udledning fra Euro VI busser med et markant lavere forureningsniveau specielt i Københavns Kommune. Københavns Kommune ligger i forvejen over EU's grænseværdier for byer på NOx luftdensitet, og dermed er det et område med stor politisk fokus. Er projektet en succes og når systemerne er blevet principgodkendt af Trafikstyrelsen kan de potentielt udrulles vha. tillægskontrakter til eksisterende driftsaftaler med operatører. Projektet er udført i et samarbejde med Trafikstyrelsen og Miljøstyrelsen. Med regeringens luftpakke indsats er der afsat 149 mio. til indsatser i løbet af 2014 for renere luft i København, hvoraf de 74 mio. kr. skal gå til opgradering af cirka 300 busser i Hovedstadsområdet. Movia samarbejder med blandt andre Miljøstyrelsen i dette projekt om at få forvaltet midlerne med mest miljø for pengene, og dette forsøgsprojekt skal danne grundlag for den videre indsats. Det estimeres, at hvis samtlige busser opgraderes til Euro-VI emissionsniveau vil det have en samlet cirka 10 % reduktion af NO 2 koncentrationen ved de meste forurenede lokaliteter i Københavns Kommune. Fokus er desuden på minimering af partikelforurening fra busdriften, men sekundært i regeringens luftpakke. Test af tre naturgasbusser, Arriva Gladsaxe I løbet af 2014/2015 testes tre naturgasbusser i et samarbejde med Arriva. Der opsættes et gastankeanlæg ved operatørens garageanlæg i Gladsaxe. Movia samarbejder om at test disse busser i drift, og har også tidligere testet og haft gasbusser i drift. Tidligere erfaringer har peget på en øget økonomisk udgift og uden den store miljømæssige gevinst. Elbusforsøgsprojekter I dette afsnit præsenteres de to forsøgsprojekter som Movia arbejder med, nemlig Movias to-årige forsøgsprojekt med natopladte elbusser fra kinesiske BYD på to linjer i København, samt, Københavns Kommunes forsøg med kontinuert opladte elbusser hvor der endnu ikke er valgt teknologi. Trafikdage på Aalborg Universitet 2014 ISSN

5 Natopladning af elektrisk bus BYD 12 meter busser I et samarbejde med Transportministeriet og Københavns Kommune har Movia to fuldskala 12 meter busser i drift på linje 12 og 40 i Københavns Kommune. De to busser vil være i drift i to år, og der logges data igennem hele forsøgsperioden for distance kørt, energiforbrug og øvrige faktorer. Busserne påbegyndt drift i januar Forsøg afsluttes i maj 2016 med en afsluttende rapport. Teknologisk insitut udfører test af batterier i testperioden, som skal belyse levetid på batterierne. Afsluttende rapport vil desuden levere en samlet økonomi for en elbus sammenlignet med en traditionel dieselbus. Figur A viser et billede af BYD bussen som er i drift ved en offentlig fremvisning på Rådhuspladsen. Under forsøget er der en stand-by tekniker klar i tilfælde af driftfejl, og ligeledes er der oprettet et lokalt lager af diverse reservedele i tilfælde af fejl. Figur 1: Elektrisk bus i drift ved Movia Tekniske specifikationer på BYD bussen Den elektriske bus fra BYD må betragtes som en tidlig model, og dermed er de følgende data som præsenteres ikke nødvendigvis repræsentativt for elbusteknologien, men derimod blot denne model. Udviklingen af teknologi er i en kraftig udvikling, og de nyere modeller er forbedret på en række punkter som vil blive beskrevet nedenfor. Kriterier for at teste busserne har været at en elektrisk bus skal kunne erstatte en almindelig diesel bus i drift, og kunne køre et helt driftsdøgn på udvalgte linjer. Bussen skulle være en fuld 12 meter bus og passagerkapaciteten skulle være så høj som muligt. Ud over dette er støj et vigtigt punkt. Prisen på busserne har ikke været en udvælgelsesfaktor, da den forventes at falde væsentligt når markedet bliver mere modent. Men det er visionen, at eldrift først bliver et realistisk alternativ til dieselbussen når tilbagebetalingstiden på den forøgede pris ligger inden for en almindelig kontraktperiode på cirka 8-10 år i form af besparelser på brændstof i forventeligt reparations- og vedligeholdsomkostninger og inklusiv omkostninger til eventuelle batteriskift indenfor bussen levetid. Trafikdage på Aalborg Universitet 2014 ISSN

6 Et kompromis som har været lavet i valget af bussen er, at BYD bussen kører med separat oliefyr, da det ellers i vinterperioden ville være umuligt at køre samme distance med en elopvarmet bus. Det betyder i praksis, at bussen ikke er emissionsfri i vinterperioden, og det er vigtigt, at kravene til emissioner på den oliefyret modsvarer en moderne Euro VI-norm diesel bus emissionsniveau som absolut minimum, hvis en kommende elektrisk driftsbus skal have opvarmning på ekstern varmer. BYD bussen lades på op til fem timer, og batteriernes levetid er estimeret til at holde mellem 6 og 10 år (med et kun minimalt batterikapacitetstab inden udskiftning er nødvendig). I tabel A kan ses en sammenligning af nøgletal for den elektriske BYD bus og en konventionel dieselbus (Volvo B8RLE-60). BYD bussen vejer 16 ton, hvoraf det estimeres at batteripakker vejer cirka 5 ton. En almindelig dieselbus vil veje cirka 11 ton, og dermed er det en væsentlig vægtforøgelse. Man slæber, med andre ord, rundt med batterier som vejer det samme som svarer til vægten på passagerne i en fyldt 12 meter bus. Batteriplacering kan ses ved figur B. Grundet de store batterier er der desværre også gået på kompromis med passagerkapaciteten i forhold til en almindelig 12 meter bus. Der er en kapacitet på kun 25 siddende passagerer i bussen, modsat 35 i Volvos bus (se tabel nedenfor). Batterierne pakker 324 kwh, som, afhængig af typen af kørsel, rækker til mellem 250 km og helt op til 320 km. I praksis på bylinjerne er det de 250 km rækkevidde vi regner med, hvilket praktiske logninger har vist er realistisk. Tabel 1 Sammenligning mellem BYD bus og dieselbus BYD Volvo B8RLE-60 Siddepladser Ståpladser Vægt (ton) 16 11,1 Støj indv. (db) Støj udv. (db) Ikke målt 75 BYD bussen har været relativt støjende i forhold til forventningerne og potentialet i teknologien. Dette tilskrives i vores projekt at være grundet en tidlig model, og at den er bygget fra bunden, og at støjniveau kan blive væsentligt lavere med nyere modeller. Figur 2: Diagram over placering af batterier, BYD bus Trafikdage på Aalborg Universitet 2014 ISSN

7 Tilbagemeldinger fra operatører, egne erfaringer og kundebetragtninger af BYD busserne Projektet har været i gang i godt seks måneder, og der kan allerede uddrages nogle betragtninger fra projektet angående brugen af elektriske natopladte busser. Støj er et kritisk punkt som vil være i fokus i fremtidige vurderinger af teknologier. Både kunder og operatører nævner dette som overraskende højt, og der har været lavet modifikationer undervejs i driftsperioden på begge busser som har forbedret, men ikke elimineret, problemet. Det er ikke højere støjniveau end ved en standard dieselbus, men støjen kan beskrives som mere hylende og anderledes, og dette bemærkes negativt af specielt kunder. Der er givetvist noget tilvænning til en ny lyd fra disse busser. Når den væsentligste motorstøj fjernes vil øvrige lyde fremtræde tydeligere, såsom resonans, aircondition og rystelser af diverse udstyr. Det forventes ikke at være et problem i fremtiden. Rystelser er minimeret, hvilket giver en roligere og mere behagelig køreoplevelse. Acceleration er computerreguleret, og tophastighed er ligeledes computerreguleret (lige præcis 75 km/t maksimalt). Dette bemærkes som givende en rolig og behagelig kundeoplevelse. Der har været opstartsvanskeligheder, og specielt elektronikstyringen har krævet tilpasning. Det har resulteret i nogle dage hvor bussen har været taget ud af drift, men antages at være minimeret. Generelt har øvrige årsager til manglende drift været problemer med opladninger (eksempelvis regulære forglemmelser, rengøring, fremvisning i øvrige sammenhæng og så videre). Der er registreret 15 værkstedsdage. Se tabel 2 og 3 nedenfor for mere data. Bemærk, at potentielle driftsdage er eksklusiv weekender. Tabel 2 Overordnet data januar 2014 juni 2014, driftsomfang, BYD Operatør Kørt Km, periode Kwh forbrug Kwh pr. km City-Trafik ,37 Arriva ,34 Tabel 3 Overordnet data januar 2014 juni 2014, Muligedrift dage i alt Dage i drift BYD fejl på bussen, dage BYD fejl % City-Trafik % 19% Arriva % 39% Andre årsager i % Alle chauffører er blevet oplært internt i kørsel af bussen, hvilket er sket ved uddannelse af instruktører af BYD, som så udøver sidemandsoplæring. Rækkevidden er i nogen grad bedre end forventet, og er tilfredsstillende. Livsforløbsanalyser af batterikapacitet vil vise om der kan påvises nogen tab af kapacitet på batteri igennem de to år busserne er i drift. Der er et stykke vej til, at busserne vil kunne klare et fuldt driftsdøgn på hoveddelen af buslinjerne i Region Hovedstaden, og, som bussen er nu, vil der være begrænset brugbarhed i driften alene af den årsag. Hvis kapaciteten øges til 300 er der langt større potentielt brug i hovedstadsområdet. Trafikdage på Aalborg Universitet 2014 ISSN

8 Perspektivering over BYD projektet og fremtiden for natopladte elbusser Når Movia tester forskelligt materiel er det et principielt fokus, at der testes teknologi og ikke selve produktet. I tilfælde af BYD bus test er det vores overbevisning, at hvis elektriske busser kommer i drift ved Movia vil bussernes pris, form, indretning, opbygning og funktionalitet være væsentligt anderledes end de nuværende BYD busser. Teknologien er i så heftig udvikling, at der er al mulig grund til at tro, at det produkt der står på hylderne eksempelvis fra BYD vil være forbedret på et væsentligt antal punkter. Hovedsageligt forventes det, at batterier bliver lettere, mindre og ikke mindst billigere i den kommende årrække, og allerede nu ser vi store fremskridt. Hollandske EbusCo har en model på hylden (YTP-1) med mindre og lettere batterier (blot 1800 kg) på 242 kwh, som giver de samme 250 km (der er hele tre tons batterier sparet, det giver en del mindre energiforbrug per km). Dette kan yderligere øges til 350 kwh kapacitet med forøget batterikapacitet, hvilket giver en rækkevidde på hele 300 km, inklusiv opvarmning. Der er al mulig god grund til at tro at øvrige busleverandører vil følge samme udvikling, og at kapaciteten og rækkevidden vil øge samtidig med at prisen vil falde som udbuddet stiger og teknologien modnes. Der bliver desuden arbejdet på større elektriske busser (18 meter eksempelvis, og længere ledbus løsninger) ved flere leverandører, som kan have relevans for BRT løsninger, også ved Movia. Figur 3: Diagram over YTP-1 fra EbusCo Det er bemærkelsesværdigt, at de fuldelektriske natopladte busser kommer fra to selskaber (og der er flere på markedet allerede), som netop specialiserer sig i batteridreven busdrift, og ikke bygger konventionelle dieseldrevne busser. Når de store leverandører af dieselbusser lancerer fuld natopladte elbusser vil det have en væsentlig påvirkning på markedet, og ikke mindst prisen. Det springende punkt for hvornår vi vil se operatører byde ind med elbusser som alternativ til diesel vil være, når tilbagebetalingstiden ligger væsentlig inden for kontraktperioden. Det vil ske når omkostninger og usikkerheder for batterier og teknologien generelt er minimeret, og prisen på indkøb af materiel falder så meget at gevinsten ved lavere drivmiddelomkostning og forventligt færre vedligeholdelsesomkostninger overstiger udgifterne. Denne tilbagetalingstid er endnu svær at sige noget præcist om, da produktet er så nyt at hver enkelt prisskilt der sættes vil være meget afhængig af antal og kontekst for salg. Et hurtigt estimat for tilbagebetalingstid er på Trafikdage på Aalborg Universitet 2014 ISSN

9 cirka 10 år (baseret på en cirka 60 % besparelse i forhold til brændstofsomkostninger, lavere vedligeholdsomkostninger, men højere initialomkostninger og batteriskift. Der skal muligvis ikke så meget til før dette springende punkt nås, og det er tænkeligt, at operatører på egen hånd i den nærmere fremtid vil byde ind med elektriske busser til regulær drift. Leverandørers eget estimat er at det er en positiv business-case Det er Movias og øvrige trafikselskabers opgave at være med til at skubbe denne udvikling på vej med test og hands-on erfaring samt tilrettelæggelse af de kontraktuelle forhold på en måde så det muliggøres, og ligefrem kan være en økonomisk fordel i form af honorering af de miljø- og sundhedsgevinster der er forbundet med elbussen, at byde ind med elektrisk natopladet busdrift på egen hånd under fornuftigt tilrettelagte funktionskrav. Netop funktionskravene har Movia arbejdet aktivt med at tilpasse til en potentiel elektrificering af driften. Det er ikke alene vigtigt, at vi i trafikselskaberne ikke sætter krav som umuliggør øvrige drivmidler end diesel, men også at vi medvirker til at der er incitament til at gøre den i forvejen grønne busdrift endnu grønnere. I økonomisk forstand handler det om, i fællesskab med kommuner, regioner og eventuelt øvrige aktører, at omsætte de gevinster der er for borgere og samfund ved elektrisk drift til en økonomisk gevinst. Dette arbejde pågår løbende. I praksis er det dog ikke altid så let, da miljø- og sun dhedsomkostninger forbundet med lokale og globale emissioner er indirekte omkostninger, og dermed at man i en økonomisk forstand skal gøre indirekte omkostninger til direkte gevinster (som er to vidt forskellige økonomiske systemer, hvis der overhovedet kan sættes et prisskilt på disse omkostninger). I økonomisk forstand kan man kalde det at internalisere eksternaliteterne, eller, med andre ord, at sørge for at de reelle gevinster der er ved et skift til eldrift for borgere og samfund også kapitaliseres for dem som skal vælge teknologien og fremme udviklingen, nemlig leverandører og operatører. Skal man, teoretisk set, lave en såkaldt miljø- og sundhedsmæssig cost-benefit analyse vil resultatet med al sandsynlighed vise et andet resultatet hvis eksternaliteter internaliseres i regnestykket. Og her bærer trafikbestillere og trafikselskabet et ansvar. Dagopladning af elektrisk bus opportunity-charged elbusser i samarbejde med Københavns Kommune Ulempen ved natopladte busser er beskrevet ovenfor, både ved den konkrete model og teknologien generelt. Ved at have batterier til et fuldt driftsdøgn om bord er der en masse ekstra vægt, og der er kompromis med passagerkapaciteten. Ligeledes er teknologien udelukket for linjer som kører længere i et vognløb end de på nuværende tidspunkt maksimale km. A-bus linjerne i Københavns Kommune kører i døgndrift, og er dermed udelukket med natopladning med den nuværende tilgængelige teknologi, også selvom kapaciteten øges væsentligt. Kan man oplade undervejs i vognløb er der derimod tydelige fordele, og visse klare ulemper. I samarbejde med Københavns Kommune og Trafikstyrelsen udfører vi et forsøgsprojekt af den elbusteknologi, som er baseret på hurtige opladninger, enten udelukkende ved endestationer eller undervejs på ruten ved hjælp af såkaldte lyn-opladninger. Projektet er sat til at gå i drift første kvartal 2016, hvor både ladeudstyr og busser skal være klar til drift. Movia og Københavns Kommune er i proces med at afdække markedet og udbydere af primært ladeudstyr, og dernæst elektriske busser. Det er ikke nødvendigvis sådan, at et partnerskab mellem leverandører af ladeudstyr og busser er nødvendige, og kan potentielt udbydes separat. Ladeudstyret er dog potentielt en relativt markant indgriben i byrummet, både i teknisk og æstetisk forstand. Dermed er valget af ladeudstyr det væsentligste punkt. Det antages, at busleverandører vil kunne tilpasse busserne til det valgte ladesystem, og dermed at dette ikke vil være et problem for implementering. En usikkerhed er dog, at man i EU arbejder med at beslutte og fremme et standardiseret ladesystem. Det kan kun betragtes som fornuftigt med en beslutning om en Trafikdage på Aalborg Universitet 2014 ISSN

10 bestemt ladeform, men det er en risiko at et direktiv i en nær fremtid er anderledes end et system implementeret i et forsøgsprojekt hvor ambitionen er, at der er en værdi på lang sigt af udstyret. Teknisk er der flere forskellige løsninger, som alle har fordele og ulemper. Grundlæggende kan de inddeles i følgende kategorier: Pantografløsning: Som man kender det fra trolleybusser bliver strømmen leveret fra en pantograf, men her sker det enten udelukkende ved endestationer eller undervejs ved stop hvor bussen kan udligne i en kortere periode. Ladetiden varierer system til system. Se Figur 4 for et eksempel på en pantograf løsning. Fordelen er, at der kun bruges tid til at lade ved endestationer eller undervejs med plads i køreplanen, og ulempen kan være i tilfælde af forsinkelser hvor der ikke er ladetid i køreplanen. Varianter af denne løsning kan være en opladet hybridbus, som kører delvist på batteri, og også på hybrid teknologi. En pantograf løsning har en lav udgift per bus, og vejer væsentligt mindre end andre løsninger. Figur 4: Eksempel på pantograf løsning til lejlighedsvis opladning af elektrisk bus. Kilde: Heliox pantograf løsning Induktionsløsning: Ved hjælp af induktion lades bussen ved endestationer eller undervejs på ruten. Fordelen er at selve ladeudstyr er diskret placeret i vejen, og dermed kan være lettere for kommunen at implementere. Ulempen er, at bussen bærer rundt på mere tungt udstyr end pantograf løsningen, samt at omkostningen per bus også er højere. Ligeledes kan der være sikkerhedsmæssige risici forbundet med løsningen, da metalliske dele fanget mellem induktionspladerne vil blive varme. Dette problem bliver der dog arbejdet på at løse. Trafikdage på Aalborg Universitet 2014 ISSN

11 Figur 5: Diagram over induktionsladeløsning fra Bombardier/Primove. Kilde: Bombardier Lynopladet pantografløsning: Med opladningstid helt ned til 15 sekunder lader bussen kontinuert undervejs ved udvalgte stop hvor der er relativt stor sandsynlighed for passageraktivitet. Løsningen er omkostningsfuld, og egner sig bedst til store linjer hvor eventuelt flere forskellige buslinjer kan benytte samme stop, og dermed at omkostning per bus mindskes. Ved at indsætte adskillige stop på linjen vil der være mulighed for at springe stop over hvis der er trængsel ved stoppested eller der ikke er passageraktivitet. Den største ulempe ved løsningen er simpelthen prisen, og det vil koste dyrt at implementere løsningen. Figur 6: Flash-charging løsning i Geneve fra ABBs TOSA system Trafikdage på Aalborg Universitet 2014 ISSN

12 Perspektivering over lejlighedsvis opladningsprojektet og teknologien Teknologien har klare fordele ved at batterierne er væsentligt mindre, og også væsentligt billigere. Batterierne vil også kræve udskiftninger, men omkostningerne er flyttet fra den enkelte bus til ladeudstyret, som der er færre af på en hel linje. Ladeanlæg estimeres at koste mellem 1,0 og 3,0 mio. kr. inklusiv anlæggelsen af infrastrukturen og opkobling til strømnet. I visse tilfælde vil omkostninger være meget højere, men dette vil ikke være aktuelt for forsøgsprojektet og videre drift. Afhængigt af linje kan det estimeres, at der vil være behov for cirka et ladeanlæg for hver 4. bus, og da omkostningen til batterier estimeres at have samme omkostning som et ladeanlæg vil der være en økonomisk besparelse også her. En ulempe er, at det bedste resultat opnås med en komplet udskiftning, og dermed kræver en væsentlig sikkerhed om teknologiens stabilitet, funktionalitet og virke før et sådan skift er muligt at tage. Skulle selve ladeanlægget mod forventning fejle er det ikke blot en enkelt bus, men alle, som bliver berørt. Konsekvensen for buspassagerne er dermed potentielt meget mærkbare. Movias primære hensyn vil altid være kundeoplevelsen, og driftsstabiliteten er dermed en meget væsentlig faktor når der skal implementeres ny teknologi, såvel i drift som i forsøg. Det er i fokus ved Københavns Kommune såvel som ved Movia, at afdække forskellige tekniske løsninger for at de store A-bus linjer kan elektrificeres inden år 2015, hvor Københavns Kommune er planlagt til at være CO 2 neutral. Hvis dette skal lykkes er der på nuværende tidspunkt ikke andre mulighed end lejlighedsvis opladning. Grundlaget for en potentiel implementering af lejlighedsvis opladning af elbusser vil være, at der dannes nye samarbejder med øvrige aktører, og det vil kræve en ændring af den måde vi udfører udbud på hvis det i praksis skal lykkes. Ejerskab over ladeudstyr, samt ikke mindst ansvar i tilfælde af nedbrud, vil være et vigtigt punkt at klarlægge. Grundlæggende kræver det meget af byrummet at installere en lejlighedsvis opladning af busserne, idet det er forbundet med en høj initialpris, kan fylde og kan støje, og i nogen tilfælde kan der være sikkerhedsmæssige hensyn at tage (eksempelvis ved induktionsladning). Planlægningen og samarbejdet inden skal være nøje tilrettelagt hvis en sådan løsning skal blive en succes. Konklusion Movia ser busdriften i en ikke så fjern fremtid som værende sammensat af forskellige bustyper, størrelser, drivmidler og kørselsmønstre, som alt sammen er tilrettelagt efter behov fra borgere og trafikbestillere. Ved at definere funktionskrav vil Movia have mulighed for at skubbe udviklingen i den ønskede retning uden at diktere den tekniske løsning. Men fremtiden vil også skabe behovet for nye og mere udfordrende samarbejds- og kontraktformer. Denne udvikling er Movia bedst med til at understøtte ved at teste de tekniske løsninger, samarbejde med operatører om at få hands-on erfaring med teknologierne og lytte nøje til borgere og trafikbestilleres ønsker og idéer til fremtidens kollektive trafik. Og Movia ser bestemt en andel af den fremtidige bustrafik som værende elektrisk, og bestående af forskellige tekniske løsninger skræddersyet til formålet, ganske som det er i dag med forskellige bustyper og størrelser afhængig af driftsbehov. Det vil kræve nye kontraktuelle metoder og samarbejder på tværs med nytænkende løsninger at få implementeret disse nye teknologier i praktisk drift, hvor én grøn elbus vil Trafikdage på Aalborg Universitet 2014 ISSN

13 erstatte én bus med fossilt brændstof og tilmed hvor det er en god forretning for alle parter involveret. Men resultatet vil være givende i form af nul lokale emissioner, signifikant lavere CO 2 udledning og en behageligere kollektiv transport for kunder og operatører. Movia vil fortsætte med at arbejde for en elektrificering af busdriften, men hele tiden med øje for kundeoplevelsen og driftsstabiliteten samt en grundlæggende tro på, at vi stille og roligt arbejder os hen imod en situation hvor elektrisk busdrift er et rentabelt alternativ til dieseldriften ikke af ønske om at skabe overskrifter i pressen, men derimod fordi det er den bedst tilgængelige teknologi til prisen. Resultatet ved at implementere elektriske busser skal nødig være en forøget pris hvor konsekvensen er mindre busdrift, og flere bilerne på vejene det vinder hverken kommunen, regionen, borgerne eller miljøet noget på. Trafikdage på Aalborg Universitet 2014 ISSN

Trafikbestillerkonference, 13. juni 2014 Miljøarbejdet i Movia. Jakob Villien, Projektleder - Miljø

Trafikbestillerkonference, 13. juni 2014 Miljøarbejdet i Movia. Jakob Villien, Projektleder - Miljø Trafikbestillerkonference, 13. juni 2014 Miljøarbejdet i Movia Jakob Villien, Projektleder - Miljø jsv@moviatrafik.dk 1 Dagsorden Miljø og Trafikplan 2013 Arbejdet med miljø i Movia Teknologier/virkemidler

Læs mere

Budgetnotat CO2-neutral kollektiv bustrafik

Budgetnotat CO2-neutral kollektiv bustrafik Økonomi-forvaltningen BUDGETNOTAT Budgetnotat CO2-neutral kollektiv bustrafik Baggrund Københavns Kommune har målsætninger om CO2-neutralitet og ren luft. For busserne betyder det, at de i 2025 skal være

Læs mere

Opdateret Projektbeskrivelse

Opdateret Projektbeskrivelse Opdateret Projektbeskrivelse 1. Projekttitel E-bus KBH 2. Resumé Københavns Kommune har en målsætning om at 33% af alle kommunens busser kører på CO 2 -neutral el i 2025. Sker dette vil CO 2 -reduktionen

Læs mere

Politisk dokument uden resume. 18 Status for miljø. Indstilling: Administrationen indstiller,

Politisk dokument uden resume. 18 Status for miljø. Indstilling: Administrationen indstiller, Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 30. april 2015 Joachim Reinhard Danchell 18 Status for miljø Indstilling: Administrationen indstiller, at bestyrelsen tager orienteringen om status

Læs mere

Kollektiv Trafik Konference. Lidt praktik og erfaringer

Kollektiv Trafik Konference. Lidt praktik og erfaringer Kollektiv Trafik Konference Naturgasbusser Lidt praktik og erfaringer 06. 07. oktober 2014 Arriva Bus Arriva Tog Arriva Havnebus UC Plus Ejet af DB Bahn - Bus Største busoperatør i DK ca. 50% markedsandel

Læs mere

Miljø i Movia. Jesper Kaas Petersen Område Kontrakter

Miljø i Movia. Jesper Kaas Petersen Område Kontrakter Miljø i Movia Jesper Kaas Petersen Område Kontrakter Indhold Miljøkrav og ønsker til busserne ved udbud Forsøg og prøvekørsler af nye busser og ny teknik Miljøcertificering Miljømål i Movias Trafikplan

Læs mere

Politisk dokument uden resume. 17 Status for udbud. Indstilling: Administrationen indstiller,

Politisk dokument uden resume. 17 Status for udbud. Indstilling: Administrationen indstiller, Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 30. april 2015 Hans Henrik Christiansen 17 Status for udbud Indstilling: Administrationen indstiller, at bestyrelsen tager orientering om status for

Læs mere

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer Mobilitetsplanlægning et nyt forretningsområde Forretningsplanen Hvorfor mobilitetsplanlægning? Mobilitetsplaner 1 Visionen Movia leverer sammenhængende transportløsninger, der bidrager til mobilitet og

Læs mere

Derudover er der ligeledes et håb om at kunne nedbringe udgifterne til brændstof/energi og vedligeholdelse.

Derudover er der ligeledes et håb om at kunne nedbringe udgifterne til brændstof/energi og vedligeholdelse. Frederiksberg Kommune el skraldebil Statusrapport august 2014 Projektets formål Frederiksberg Kommune erstatter en konventionel diesel-skraldebil med en el-skraldebil. Formålet er at gøre affaldsindsamlingen

Læs mere

November 2011 VEJEN TIL EN GRØNNERE OLLEKTIV TRAFIK. Gode råd til busselskaber som vil være grønnere

November 2011 VEJEN TIL EN GRØNNERE OLLEKTIV TRAFIK. Gode råd til busselskaber som vil være grønnere November 2011 VEJEN TIL EN GRØNNERE OLLEKTIV TRAFIK Gode råd til busselskaber som vil være grønnere 1 vejen til en grønnere kollektiv trafik 2 Indhold Spar på diesel og CO 2 -udslip 5 De rigtige dæk 6

Læs mere

Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 64 Offentligt

Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 64 Offentligt Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 64 Offentligt Folketingets Trafikudvalg Folketinget Christiansborg 1220 København K. Sagsnummer Sagsbehandler MLL Direkte 36 13 15 05 Fax MLL@moviatrafik.dk CVR nr:

Læs mere

BIOGAS-konference i DGI-byen

BIOGAS-konference i DGI-byen BIOGAS-konference i DGI-byen BUSSEN PÅ GAS Praktik og erfaringer Bud på muligheder for (bio)gas i offentlig bustrafik 16. April 2015 Naturgas - buskontrakter i Danmark Holstebro by Kommunen køber og opfører

Læs mere

Elbusser: Tre koncepter for opladning på ruten

Elbusser: Tre koncepter for opladning på ruten K O L L E K T I V T R A F I K 11 2013 S I D E 1 Indhold: Trafikplan 2013 styrker pendlernettet og miljøet 2 Nr. 11-2013 14. november 2013 ISSN 1903-2714 Udvalgsbetænkning anbefaler blød deregulering 7

Læs mere

Partikelfiltre til dieselkøretøjer

Partikelfiltre til dieselkøretøjer Partikelfiltre til dieselkøretøjer Baggrund Partikler fra køretøjer, specielt dieselkøretøjer, udgør det største trafikskabte miljøproblem i byerne. En af de mest lovende tekniske løsninger til reduktion

Læs mere

Intelligent signalprioritering for busser og udrykningskøretøjer i Vejle

Intelligent signalprioritering for busser og udrykningskøretøjer i Vejle Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser:

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser: 24. april 2009 Højere hastighed og klima Susanne Krawack og Martin Lidegaard Hastigheden på de danske veje har en signifikant betydning for transportsektorens udledning af CO2. Alligevel har det ikke været

Læs mere

Victor Hug, Project manager 22 March E-bus procument and tenders in Movia

Victor Hug, Project manager 22 March E-bus procument and tenders in Movia Victor Hug, Project manager 22 March 2017 E-bus procument and tenders in Movia Movia Movia er ejet af 45 kommuner og 2 regioner 220 mio. passager/år Knap 450 buslinjer, ca. 1.420 busser 10 lokaltogslinjer

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Krav til kombinationssystemer Opfølgning på klimaaftalen Kort overblik gas over til transport

Krav til kombinationssystemer Opfølgning på klimaaftalen Kort overblik gas over til transport Krav til kombinationssystemer Opfølgning på klimaaftalen Kort overblik gas over til transport Niels-Anders Nielsen, Chefkonsulent Center for Biler og Grøn Transport Temadag: Emissionssystemer til tunge

Læs mere

Midttrafiks miljøkortlægning

Midttrafiks miljøkortlægning Midttrafiks miljøkortlægning Køreplanår 29/21 Januar 211 Indledning Forbedring af miljøet er et af Midttrafiks vigtige indsatsområder. Derfor har Midttrafik i efteråret 21 vedtaget en miljøstrategi, der

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Fremtidens bilteknologier

Fremtidens bilteknologier Fremtidens bilteknologier Baggrund og formål Internationale ønsker om reduktion af energiforbrug og emissioner i transportsektoren har medført skærpede krav og fokus på de tekniske muligheder for at indfri

Læs mere

Miljøvenlig busdrift status, muligheder og økonomiske konsekvenser

Miljøvenlig busdrift status, muligheder og økonomiske konsekvenser By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 212729 Brevid. 1719663 Ref. JEFJ Dir. tlf. 46 31 37 17 jensfj@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for miljøvenlig busdrift 12. august 2013 Miljøvenlig busdrift status,

Læs mere

Notat. Til: Jens Falk Jensen. Kopi til: 10. oktober Notat vedr. potentiale for anvendelse af elbusser i Roskilde Kommune.

Notat. Til: Jens Falk Jensen. Kopi til: 10. oktober Notat vedr. potentiale for anvendelse af elbusser i Roskilde Kommune. Notat Til: Jens Falk Jensen Kopi til: JBO, SEL, TOR, JEG Sagsnummer Sagsbehandler VIH Direkte +45 36 13 16 30 Fax - vih@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 10. oktober 2016 Notat vedr.

Læs mere

Anvendelse af gas i transportsektoren

Anvendelse af gas i transportsektoren Anvendelse af gas i transportsektoren Gasstationer i Danmark Gasbusser i Danmark Hvad koster det at få opsat en gasstation? HMN Naturgas oplyser, at en gasstation i runde tal koster 6 mio. kr. at det ikke

Læs mere

Grontmij. Mulighedsanalyse for grøn omstilling af bybusser i Aarhus. TINV 20/3-14, Odense. Johnny Iversen Ellen Holbek

Grontmij. Mulighedsanalyse for grøn omstilling af bybusser i Aarhus. TINV 20/3-14, Odense. Johnny Iversen Ellen Holbek 1 Copyright 2014 2012 Grontmij A/S CVR 48233511 Grontmij Mulighedsanalyse for grøn omstilling af bybusser i Aarhus TINV 20/3-14, Odense Johnny Iversen Ellen Holbek Analysens overordnede rammer Formål:

Læs mere

Diesel-, gas- eller el-drift Rådgivning baseret på test og analysearbejde samt opsamlede erfaringer

Diesel-, gas- eller el-drift Rådgivning baseret på test og analysearbejde samt opsamlede erfaringer Diesel-, gas- eller el-drift Rådgivning baseret på test og analysearbejde samt opsamlede erfaringer Trafikbestillerkonference, 22. maj 2017 Teknologisk Institut Christian Hedegaard Gravesen Centeret Transport

Læs mere

CityCirkel el-busser i København

CityCirkel el-busser i København CityCirkel el-busser i København Projekt el-busser 2007: På baggrund af beslutning i Københavns Borgerrepræsentation udbyder Movia kørsel i City med el-busser Marts 2008: Arriva vinder kontrakten på 11

Læs mere

movia 2 O SEP Kommuner og regioner i Movias område INDGÅET POLITISK SEKRETARIAT 16. september 2016

movia 2 O SEP Kommuner og regioner i Movias område INDGÅET POLITISK SEKRETARIAT 16. september 2016 movia Kommuner og regioner i Movias område Sagsnummer INDGÅET 2 O SEP. 2016 POLITISK SEKRETARIAT Sagsbehandler CST Direkte +45 36 13 18 83 Fax cst@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798

Læs mere

Drivmidler til tung trafik - Fremtidens regulering

Drivmidler til tung trafik - Fremtidens regulering , sekretariatsleder Drivmidler til tung trafik - Fremtidens regulering Dansk Affaldsforening 16.4.2013 De politiske intentioner Et blankt stykke papir! Regeringen har bebudet en klimaplan og klimalov Den

Læs mere

GRØNNE BUSSER I DEN KOLLEKTIVE TRAFIK

GRØNNE BUSSER I DEN KOLLEKTIVE TRAFIK 03-10-2012 GRØNNE BUSSER I DEN KOLLEKTIVE TRAFIK Kristiana Stoyanova Kontrakter og miljø 03-10-2012 Grønne busser i den kollektive trafik 2 TRAFIKSELSKABET MIDTTRAFIK Varetager planlægning, udbud, kundeservice,

Læs mere

Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle

Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle Anbefalinger fra omstillingsgruppen Kollektiv trafik et tilbud til alle Uddrag fra kommissoriet for omstillingsgruppen Kollektiv trafik et tilbud til alle:

Læs mere

Midttrafiks Miljøkatalog. 1. udgave 2014

Midttrafiks Miljøkatalog. 1. udgave 2014 Midttrafiks Miljøkatalog 1. udgave 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning... 3 2 Miljøvenlig busteknologier... 7 2.1 Euro 6 (dieselbusser)... 7 2.2 Gasbusser... 7 2.3 El busser... 8 2.4 Hybridbusser...

Læs mere

Vi skal frem i bussen Jonas Permin Kommerciel Chef Arriva

Vi skal frem i bussen Jonas Permin Kommerciel Chef Arriva Vi skal frem i bussen Jonas Permin Kommerciel Chef Arriva Vejen til mere miljøvenlig kollektiv trafik Arriva pionerer nye energiformer i kollektiv trafik med miljøet på første række operation af biogas

Læs mere

Bilag 1: Business Case. Jordbase ved Serena Sørensen. Bilag 2.4.a - PID for Jordbase (Bilag 1 Business Case) Bestyrelsesmøde den 16.

Bilag 1: Business Case. Jordbase ved Serena Sørensen. Bilag 2.4.a - PID for Jordbase (Bilag 1 Business Case) Bestyrelsesmøde den 16. Bilag 2.4.a - PID for Jordbase (Bilag 1 Business Case) Bestyrelsesmøde den 16. marts 2015 Bilag 1: Business Case Jordbase ved Serena Sørensen Side 1 af 7 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion... 4 2. Forvente

Læs mere

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug Maj 2010 Danske personbilers energiforbrug Danske personbilers energiforbrug Fossile brændstoffer, CO 2 -udledning hvordan hænger det sammen? Benzin og diesel er fossile brændstoffer. Brændstofferne er

Læs mere

Tiltrådt. Statusorienteringerne indeholder fremover en redegørelse for de opnåede priser i afsluttede udbud.

Tiltrådt. Statusorienteringerne indeholder fremover en redegørelse for de opnåede priser i afsluttede udbud. Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 15. maj 2014 Mads Lund Larsen 16 Orientering om status for udbud Indstilling: Administrationen indstiller At orientering om status for udbud tages til

Læs mere

Notatet sammenfatter planen. Høringsudgaven kan ses på www.sydtrafik.dk - Om Sydtrafik.

Notatet sammenfatter planen. Høringsudgaven kan ses på www.sydtrafik.dk - Om Sydtrafik. NOTAT Team GIS og Sekretariat Sags id.: 13.05.16-P17-1-14 Sagsbeh.: DL0UCP 07-05-2014 Høring af trafikplan 2014-2018 for Sydtrafik. Trafikplan 2014-2018 er godkendt af Sydtrafiks bestyrelse og sendes i

Læs mere

Velkommen til Repræsentantskabet for Midttrafik 27. april Møde i Repræsentantskabet for Midttrafik 27. april 2012 / side nr.

Velkommen til Repræsentantskabet for Midttrafik 27. april Møde i Repræsentantskabet for Midttrafik 27. april 2012 / side nr. Velkommen til Repræsentantskabet for Midttrafik 27. april 2012 Møde i Repræsentantskabet for Midttrafik 27. april 2012 / side nr. 1 Et godt regnskab Samlede udgifter til busdrift: 1.397,3 mio. kr. Samlede

Læs mere

PARTNERSKAB FOR BIOGAS TIL BUSKØRSEL I REGION MIDTJYLLAND APPENDIKS 2 MULIGHEDSANALYSE FOR REGI- ONALE RUTER MELLEM SKIVE, HERNING OG HOLSTEBRO

PARTNERSKAB FOR BIOGAS TIL BUSKØRSEL I REGION MIDTJYLLAND APPENDIKS 2 MULIGHEDSANALYSE FOR REGI- ONALE RUTER MELLEM SKIVE, HERNING OG HOLSTEBRO PARTNERSKAB FOR BIOGAS TIL BUSKØRSEL I REGION MIDTJYLLAND APPENDIKS 2 MULIGHEDSANALYSE FOR REGI- ONALE RUTER MELLEM SKIVE, HERNING OG HOLSTEBRO November 2015 1 Mulighedsanalyse for regionale ruter mellem

Læs mere

Krav til det offentliges indkøb af transport

Krav til det offentliges indkøb af transport Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 7221 8800 Fax 7221 8888 nfr@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk N O T A T J.nr. 20707- Dato 5. august 2013 Krav til det offentliges indkøb af transport

Læs mere

Transportformer og indkøb

Transportformer og indkøb Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Kommuner og regioner i Movias område. 16. september Høringsbrev: Forslag til Trafikplan 2016 politisk høring

Kommuner og regioner i Movias område. 16. september Høringsbrev: Forslag til Trafikplan 2016 politisk høring Kommuner og regioner i Movias område Sagsnummer Sagsbehandler CST Direkte +45 36 13 18 83 Fax - cst@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 16. september 2016 Høringsbrev: Forslag til

Læs mere

CO 2 -tiltag her og nu

CO 2 -tiltag her og nu For en bæredygtig transport CO 2 -tiltag her og nu Citylogistik og grøn transport v/dorte Kubel, civilingeniør Agenda Hvad er grøn transport? Grøn Transportvision DK CO2 og luftforurening i byer Virkemidler

Læs mere

Dansk Sammenfatning Nov. 2010. A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis. McKinsey & Company:

Dansk Sammenfatning Nov. 2010. A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis. McKinsey & Company: Dansk Sammenfatning Nov. 2010 A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis McKinsey & Company: A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis Rapport baggrund En faktabaseret

Læs mere

1. Grønt regnskab...2 2. Drift...3

1. Grønt regnskab...2 2. Drift...3 Grønt regnskab for busdriften i Hovedstadsregionen 2003 I ndholdsfortegnelse 1. Grønt regnskab...2 2. Drift...3 2.1 Brændstofforbrug og kørselsomfang...4 2.2 Emissioner fra busser...5 2.3 Havnebusser...9

Læs mere

The two traction/speed curves can be seen below. Red for diesel, Green for electric.

The two traction/speed curves can be seen below. Red for diesel, Green for electric. Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

PostNord. Reduktion af kundernes miljøbelastning. - Om bæredygtig logistik og finansiering Søren Boas 20152901

PostNord. Reduktion af kundernes miljøbelastning. - Om bæredygtig logistik og finansiering Søren Boas 20152901 PostNord Reduktion af kundernes miljøbelastning - Om bæredygtig logistik og finansiering Søren Boas 20152901 Vision og værdier Vores mission Med PostNord når man den rette person i rette tid sikkert og

Læs mere

Fra plan til virkelighed Skraldebiler på biogas

Fra plan til virkelighed Skraldebiler på biogas Fra plan til virkelighed Skraldebiler på biogas Jens Purup Affald og Genbrug Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune 1 Vejen til gasbiler Fortællingen om hvordan vi skifter fra diesel til gas

Læs mere

TEMA2015 v/ Emil Hausgaard (Transport- og Bygningsministeriet) Trafikdage 2015 Aalborg, d. 24. august 2015

TEMA2015 v/ Emil Hausgaard (Transport- og Bygningsministeriet) Trafikdage 2015 Aalborg, d. 24. august 2015 TEMA2015 v/ Emil Hausgaard (Transport- og Bygningsministeriet) Trafikdage 2015 Aalborg, d. 24. august 2015 Introduktion Formålet med dette oplæg: Hvad er TEMA? Hvad kan TEMA bruges til? Opdatering af TEMA

Læs mere

15.1 Fremtidens buskoncepter

15.1 Fremtidens buskoncepter Bestyrelsesmødet den 25. oktober 2012. Bilag 15.1 Sagsnummer Sagsbehandler MLL Direkte 36 13 15 05 Fax - MLL@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 5. oktober 2012 15.1 Fremtidens buskoncepter

Læs mere

Rødovre Kommune Nøgletal for bustrafikken Januar marts 2010

Rødovre Kommune Nøgletal for bustrafikken Januar marts 2010 Rødovre Kommune Nøgletal for bustrafikken Januar 21- marts 21 Indholdsfortegnelse: 1) Indledning 2) Begrebsafklaring 3) Passagertal, produktion og produktivitet I kommunen på en gennemsnitlig hverdag.

Læs mere

Bilteknologi, nu og i fremtiden

Bilteknologi, nu og i fremtiden Bilteknologi, nu og i fremtiden 15. september 2010 René Mouritsen General Manager Kommunikation og kunder Toyota Danmark A/S Efterspørgsel efter alternative brændstoffer Udbud og efterspørgsel (olie) (millioner

Læs mere

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne Beboer Sænk spændingen og sænk el-regningen Stigende el-priser er i stadig højere grad med til at lægge pres på både offentlige og private

Læs mere

Med klimaet på første række

Med klimaet på første række Med klimaet på første række vejen mod miljøvenlig kollektiv trafik Miljøbetragtninger fra Infrastrukturkommissionen Fokus er på CO 2 udledningen Fokus på CO 2 udledningen trafikken på hele det danske vejnet

Læs mere

CO 2 reduktion i affaldsindsamlingen

CO 2 reduktion i affaldsindsamlingen CO 2 reduktion i affaldsindsamlingen Kim Røgen, Udviklingsnetværk Affaldsudbud, 30. august 2010 Konference om markedet som middel til mindre CO 2 fra Transport 24. oktober 2013 Jens Purup Områdechef i

Læs mere

Naturgasbusser. DGF Gastekniske dage 2008-14. maj 2008 Asger Myken, DONG Energy

Naturgasbusser. DGF Gastekniske dage 2008-14. maj 2008 Asger Myken, DONG Energy Naturgasbusser DGF Gastekniske dage 2008-14. maj 2008 Asger Myken, DONG Energy Disposition Demonstrationsprojekt for naturgasbus i København Miljøfordele for naturgasbusser Naturgas er første skridt- biogas

Læs mere

Sådan. grøn. bliver din transport. Gode råd til, hvordan din virksomhed kan spare penge på transport samtidig med, at det er til gavn for klimaet

Sådan. grøn. bliver din transport. Gode råd til, hvordan din virksomhed kan spare penge på transport samtidig med, at det er til gavn for klimaet Sådan bliver din transport grøn Gode råd til, hvordan din virksomhed kan spare penge på transport samtidig med, at det er til gavn for klimaet TRANSPORTEN ER EN KLIMASYNDER Vognparken Transport er en af

Læs mere

Dragør Kommune Nøgletal for bustrafikken Januar marts 2010

Dragør Kommune Nøgletal for bustrafikken Januar marts 2010 Dragør Kommune Nøgletal for bustrafikken Januar 21- marts 21 Indholdsfortegnelse: 1) Indledning 2) Begrebsafklaring 3) Passagertal, produktion og produktivitet I kommunen på en gennemsnitlig hverdag. I

Læs mere

Anbefalinger til miljøbevidste indkøb af køretøjer

Anbefalinger til miljøbevidste indkøb af køretøjer Anbefalinger til miljøbevidste indkøb af køretøjer v/ Kathrine Fjendbo Jørgensen 10.10.2012 Center for Grøn Transport Videns- og kompetencecenter Reduktion af vejtransportens CO2-udledning Synergi mellem

Læs mere

Anbefalinger Indkøb af busser og lastbiler

Anbefalinger Indkøb af busser og lastbiler Anbefalinger Indkøb af busser og lastbiler November 2011 Udgivet af Trafikstyrelsen November 2011 Grafisk tilrettelæggelse: grafiliokus.dk 3 Anbefalinger indkøb af busser og lastbiler Anbefalinger til

Læs mere

Miljø og sundhed NOTAT

Miljø og sundhed NOTAT NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Byplan Odense Slot Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 66131372 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Miljø og sundhed Nærværende notat

Læs mere

Aalborg Trafikdage 2014 Byudvikling og effektiv transport

Aalborg Trafikdage 2014 Byudvikling og effektiv transport Aalborg Trafikdage 2014 Byudvikling og effektiv transport Jesper Fønss Projektleder i Movia Trafik- og rådgivningscenter E-mail: jf@moviatrafik.dk 1 Agenda 1. Kort om baggrunden for +Way 2. +Way er Movias

Læs mere

Stevns Kommune Nøgletal for bustrafikken Januar marts 2010

Stevns Kommune Nøgletal for bustrafikken Januar marts 2010 Stevns Kommune Nøgletal for bustrafikken Januar 21- marts 21 Indholdsfortegnelse: 1) Indledning 2) Begrebsafklaring 3) Passagertal, produktion og produktivitet I kommunen på en gennemsnitlig hverdag. I

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Informationsteknologi - muligheder og forhindringer. Mogens Buch-Larsen, IT-chef i Hovedstadsområdets Trafikselskab.

Informationsteknologi - muligheder og forhindringer. Mogens Buch-Larsen, IT-chef i Hovedstadsområdets Trafikselskab. Informationsteknologi - muligheder og forhindringer. Mogens Buch-Larsen, IT-chef i Hovedstadsområdets Trafikselskab. Resumé Indlægget omhandler de muligheder informationsteknologien giver for at forbedre

Læs mere

Trafikplan Trafikbestillerkonference den 13. juni 2013 Thomas Damkjær Petersen

Trafikplan Trafikbestillerkonference den 13. juni 2013 Thomas Damkjær Petersen Trafikplan 2013 Trafikbestillerkonference den 13. juni 2013 Thomas Damkjær Petersen Trafikplan 2013 47 politiske opdragsgivere 45 kommuner, fordelt på 2 Regioner 6(7) trafikalt sammenhængende områder Involvering

Læs mere

Udlicitering af bustrafik Jesper Andersen, PLS Consult

Udlicitering af bustrafik Jesper Andersen, PLS Consult Trafikdage 98 Udlicitering af bustrafik Jesper Andersen, PLS Consult Udlicitering af buskørsel Transportrådet har anmodet PLS Consult om at foretage en analyse af konsekvenserne af udliciteringen af den

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0001 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0001 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0001 Bilag 1 Offentligt Miljøteknologi J.nr. 001-03680 Ref. kaasm, fleba Den 6. februar 2011 GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for

Læs mere

Frederiksberg Kommune el-skraldebil Slutrapport på el- skraldebil på Frederiksberg

Frederiksberg Kommune el-skraldebil Slutrapport på el- skraldebil på Frederiksberg Frederiksberg Kommune el-skraldebil Slutrapport på el- skraldebil på Frederiksberg Frederiksberg kommune har siden status rapporten fra februar 2015 kørt med elskraldebilen i fuld drift over hele året.

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere

Notat om rammer for EU-udbud af buskørsel i Svendborg Kommune

Notat om rammer for EU-udbud af buskørsel i Svendborg Kommune FynBus 24 oktober 2011 Notat om rammer for EU-udbud af buskørsel i Svendborg Kommune Baggrund I 2008 blev buskørsel i Svendborg Kommune udbudt for perioden køreplanskiftet 2008 30. juni 2012. Der forventes

Læs mere

Movias seneste trafikplan er fra Der skal derfor foreligge en ny trafikplan for Movias område senest i 2013.

Movias seneste trafikplan er fra Der skal derfor foreligge en ny trafikplan for Movias område senest i 2013. Notat Til: Jeppe Gaard Kopi til: Thomas Damkjær Petersen, Carina Botoft Sagsnummer Sagsbehandler TDP Direkte 36 13 16 72 Fax 36 13 20 93 TDP@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 6.

Læs mere

Cykelregnskab for Region Hovedstaden

Cykelregnskab for Region Hovedstaden Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Nye incitamenter i bustrafikken - erfaringer efter halvandet år med en ny aftaleform.

Nye incitamenter i bustrafikken - erfaringer efter halvandet år med en ny aftaleform. Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

BIOGASBUSSER I DRIFT VIRKER DET?

BIOGASBUSSER I DRIFT VIRKER DET? BIOGASBUSSER I DRIFT VIRKER DET? Præsentation på temadag i Silkeborg om biogas i den kollektive trafik Gert Højgaard, Teknisk chef, Tide Bus Danmark A/S 26. April 2017 0 1. Tides historie 2. Tide i dag

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om klimatiltag via effektivisering af transportens energiforbrug

Forslag til folketingsbeslutning om klimatiltag via effektivisering af transportens energiforbrug 2015/1 BSF 162 (Gældende) Udskriftsdato: 27. februar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 1. april 2016 af Henning Hyllested (EL), Maria Reumert Gjerding (EL) og Søren Egge Rasmussen

Læs mere

FYNBUS STRATEGI FOR. Flere passagerer

FYNBUS STRATEGI FOR. Flere passagerer FYNBUS STRATEGI FOR Flere passagerer 2016 1 Indhold Om FynBus strategi for flere passagerer 2016... 3 Strategiens grundlag... 4 Fra strategi til virkelighed... 5 Strategiens indsatsområder... 6 Strategi

Læs mere

Siden sidst. Økonomi Positivt regnskabsresultat 2009 Mindreforbrug på bustrafik 23 mio. kr. Mindreforbrug på administration 1,5 mio. kr.

Siden sidst. Økonomi Positivt regnskabsresultat 2009 Mindreforbrug på bustrafik 23 mio. kr. Mindreforbrug på administration 1,5 mio. kr. Siden sidst Økonomi Positivt regnskabsresultat 2009 Mindreforbrug på bustrafik 23 mio. kr. Mindreforbrug på administration 1,5 mio. kr. Stigende indtægter i 2010 6% i forhold til 2009 Aftale om Cross border

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014. Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

CO2-reduktioner pa vej i transporten

CO2-reduktioner pa vej i transporten CO2-reduktioner pa vej i transporten Den danske regering har lanceret et ambitiøst reduktionsmål for Danmarks CO2-reduktioner i 2020 på 40 % i forhold til 1990. Energiaftalen fastlægger en række konkrete

Læs mere

Mindre CO2 og mindre trafik

Mindre CO2 og mindre trafik Mindre CO2 og mindre trafik Samkørsel vil spare 480.000 tons CO2 om året! Søren Have Juni 2010 soren.have@paconsulting.com Samkørsel kan sænke CO2 emissionen Samkørsel kan betale sig for miljøet og for

Læs mere

DECEMBER 2014 COWI-analyse. En analyse af kommunernes potentiale for omstilling

DECEMBER 2014 COWI-analyse. En analyse af kommunernes potentiale for omstilling DECEMBER 2014 COWI-analyse Elbiler vejen til økonomiske besparelser og grønne gevinster En analyse af kommunernes potentiale for omstilling til elbiler i Region Hovedstaden INDHOLDSFORTEGNELSE 3 Indhold

Læs mere

INTRODUKTION TIL HYBRIDISERING

INTRODUKTION TIL HYBRIDISERING INTRODUKTION TIL HYBRIDISERING HVILKE SYSTEMER EGNER SIG TIL HVAD? Lars Overgaard Faglig Koordinator for Landtransport Transportens Innovationsnetværk Hvilke nye teknologier er på vej Videreudviklede konventionelle

Læs mere

Rådgivning /anbefalinger baseret på test og analysearbejde

Rådgivning /anbefalinger baseret på test og analysearbejde Rådgivning /anbefalinger baseret på test og analysearbejde Temamøde, Søborg 6. juni 2016 Teknologisk Institut / TINV (Transportens Innovationsnetværk) Christian Hedegaard Gravesen Teknologisk Institut

Læs mere

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Intro Alle vil udvikling ingen vil forandring. Ordene er Søren Kierkegaards, men jeg

Læs mere

Ikrafttrædelse for de forskellige Euro-normer samt planlagte revisioner fremgår af nedenstående tabel.

Ikrafttrædelse for de forskellige Euro-normer samt planlagte revisioner fremgår af nedenstående tabel. Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer Civilingeniør Dorte Kubel, Miljøstyrelsen 1 Status for Euro-normer Euro-normer betegner de totalharmoniserede udstødningsnormer for motorer, der gælder i

Læs mere

Politisk dokument uden resume. 15 Orientering om status for udbud. Indstilling: Administrationen indstiller

Politisk dokument uden resume. 15 Orientering om status for udbud. Indstilling: Administrationen indstiller Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 9. oktober 2014 Mads Lund Larsen 15 Orientering om status for udbud Indstilling: Administrationen indstiller At orientering om status for udbud tages

Læs mere

Til Byrådet via Magistraten. Århus Kommune. Den 29. november 2006. Tillægsbevilling som følge af forventet regnskab for 2006 for Århus

Til Byrådet via Magistraten. Århus Kommune. Den 29. november 2006. Tillægsbevilling som følge af forventet regnskab for 2006 for Århus Til Byrådet via Magistraten Den 29. november 2006 Århus Kommune Teknik og Miljø Tillægsbevilling som følge af forventet regnskab for 2006 for Århus Sporveje 1. Resume Den ustabile driftssituation i den

Læs mere

Ren og CO2-neutral busdrift i 2025

Ren og CO2-neutral busdrift i 2025 Ren og CO2-neutral busdrift i 2025 Mikkel Krogsgaard Niss // Center for Byudvikling 1 COPENHAGEN SKYLINE // RISHI, HAPPY LIVING 2 08-10-2014 Ren luft til Københavnerne Mål: at sikre, at luften i København

Læs mere

FYNBUS STRATEGI FOR. Flere passagerer

FYNBUS STRATEGI FOR. Flere passagerer FYNBUS STRATEGI FOR Flere passagerer 2015 1 Indhold Om FynBus strategi for flere passagerer 2015... 3 Strategiens grundlag... 4 Fra strategi til virkelighed... 5 Strategiens indsatsområder... 6 Strategi

Læs mere

NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk http://noah.dk noahtrafik@noah.dk

NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk http://noah.dk noahtrafik@noah.dk NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk http://noah.dk noahtrafik@noah.dk Kbh. 29. september 2012 Til Trængselskommisionen og Transportministeriet Vedrørende: TRÆNGSELSINDIKATORER

Læs mere

Midttrafiks Miljøkatalog 2015

Midttrafiks Miljøkatalog 2015 Midttrafiks Miljøkatalog 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning... 3 2 Miljøvenlig busteknologier... 7 2.1 Euro 6 (dieselbusser)... 7 2.2 Biodieselbusser... 7 2.3 Gasbusser... 8 2.4 El-busser... 9 2.5 Hybridbusser...

Læs mere

Kan elbusser betale sig i Danmark? Et mulighedsstudie

Kan elbusser betale sig i Danmark? Et mulighedsstudie Kan elbusser betale sig i Danmark? Et mulighedsstudie siemens.dk/ebus Hvorfor kigger Siemens på elbusser? Danmark uden fossile energikilder i 2050 København vil være CO 2 -neutrale i 2025 Luftforurening

Læs mere

Overraskende hurtig 1

Overraskende hurtig 1 Overraskende hurtig 1 Overblik Sammenhæng mellem Movias buskoncepter Geografi Buskoncepter Byområder A-BUS Linjer i og mellem byområder og arbejdspladser i hovedstadsområdet ALMINDELIG BUS S-BUS +WAY Linjer

Læs mere

CO 2 regnskab for virksomheden Skanderborg Kommune

CO 2 regnskab for virksomheden Skanderborg Kommune CO 2 regnskab 2010 for virksomheden Skanderborg Kommune Skanderborg Kommune Oktober 2011 Indholdsfortegnelse Side 3 Side 3 Side 5 Side 10 Skanderborg Kommune er en Klimakommune Energiforbrug og CO 2 udledning

Læs mere

Fra Allan Larsen, Anders Vedsted Nørrelund og Allan Larsen 15. maj 2012 AVN

Fra Allan Larsen, Anders Vedsted Nørrelund og Allan Larsen 15. maj 2012 AVN NOTAT Til Projektleder Tanja Ballhorn Provstgaard Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Trafik Islands Brygge 37 23 København S Vedr. Effekter af Citylogistikservice i København Fra

Læs mere

Grønne regnskaber som strategisk virkemiddel ved udliciteret bustrafik af Henrik Larsen, strategisk planlægger, Hovedstadsområdets Trafikselskab

Grønne regnskaber som strategisk virkemiddel ved udliciteret bustrafik af Henrik Larsen, strategisk planlægger, Hovedstadsområdets Trafikselskab Grønne regnskaber som strategisk virkemiddel ved udliciteret bustrafik af Henrik Larsen, strategisk planlægger, Hovedstadsområdets Trafikselskab Indledning I de senere år er anvendelsen af Grønne Regnskaber

Læs mere