Start med at spørge eleverne, hvad de ved om vandpiberygning og hvad de associerer med vandpiberygning

Transkript

1 Start med at spørge eleverne, hvad de ved om vandpiberygning og hvad de associerer med vandpiberygning 1

2 Formål: giver eleverne et billede af, hvad dagen indeholder. 2

3 Formål: viser eleverne hvorfor det er vig>g at fokus på lungerne. Fremhæv nogle af punkterne. 3

4 Alle dem som Metode: øvelsen fungerer som frugtsalat. Eleverne s>ller sig i en cirkel omkring dig. Du starter med at komme med et udsagn om lungerne fx jeg bruger lungerne, når jeg synger og alle, som udsagnet passer på, skal fly@e sig og finde en ny plads i cirklen det må ikke være pladsen >l venstre eller højre. Formål: eleverne bliver opmærksom på lungernes funk>on ved at komme med eksempler på, hvornår lungerne bruges. Redskaber: evt. stole >l alle på nær den i midten. Øvelsen kan også laves uden stole, hvor eleverne står tæt i en cirkel. OBS! Hvis der er >d kan du evt. lave sugerørsøvelsen mens de står i en rundkreds. Sugerørsøvelsen Formål: gør eleverne opmærksomme på, hvor vig>gt det er at kunne trække vejret ordentligt og hvad det vil sige ikke at kunne trække vejret ordentligt. Redskaber: et sugerør >l hver elev og evt. malertape >l næsen (ellers kan de bare holde sig for næsen) Metode: Eleverne får et sugerør. 4

5 Start med at spørge eleverne, hvad de ved om vandpiberygning og hvad de associerer med vandpiberygning 5

6 Vandpiberygning er en flere hundrede år gammel tradi>on. Det stammer oprindeligt fra Indien, hvor man begyndte at ryge det i slutningen af 1500tallet. Vandpiberygning er særlig udbredt i Mellemøsten, Indien og Pakistan. I Mellemøsten og Indien ryges vandpibe tradi>onelt af ældre mænd. Men bliver nu også brugt af unge og kvinder. Det er en del af den sociale organisering, da man o[est ryger sammen med andre. Vandpiberygning er blevet populært i Vesten især blandt unge. Det skyldes forskellige >ng bl.a.: 1. Det sociale aspekt ved vandpiberygning der opstår et fællesskab omkring vandpiben, men hygger sig med sine venner. 2. Tobakken >lsæ@es sød frugtsmag det smager sødere en almindelig tobak, så det er nemmere at ryge 3. Den ekso>ske kultur det forbindes o[e med Mellemøsten/Orienten, ferieminder, mys>kken, 1001 Nats Eventyr 4. Uvidenhed omkring risici ved rygning der er en udbredt forståelse om, at vandpiberygning ikke er skadeligt, da mange mener, at vandet renser røgen for evt. skadelige stoffer. I Mellemøsten ryges o[est den tradi>onelle tobak, som er ren tobak og har en skarp smag. Den mest udbredte tobak i Vesten er en kemisk frems>llet tobak, som er >lsat bl.a. søde frugtsmage og honning. Spørgsmål +l eleverne: Kan I komme på andre eksempler på produkter eller vaner, der kommer udefra enten via medier, film og ferieminder som anses for at være ekso>ske/spændende, evt. eksempler der ikke er godt for helbredet? Fx fascood kultur, almindelige cigare@er, da de kom på det danske marked, tøjs>l, musik osv. 6

7 Tobakken Tobakken indeholder niko>n, tjære, tungmetaller og kulmonodioxid. Vandpibetobak vs. cigare>er Mængden af tobak ved vandpiberygning er typisk g og ved en cigaret 1 g. Afængigt af vandpibetype svarer en vandpibe >l 2-10 cigare@er. Mundstykket Mundstykket kan sprede smitsomme sygdomme fx tuberkulose, herpes Vandet Vandet opvarmes af kul så kan man inhalere røg/damp. Vandet renser ikke røgen for gi[stoffer, men er med >l at agøle røgen, så man kan få den længere ned i lungerne. 7

8 Formål: afliver 5 myter omkring vandpiberygning. Fokuser mest på Fakta. 8

9 Formål: afliver 5 myter omkring vandpiberygning. Fokuser mest på Fakta. 9

10 Formål: afliver 5 myter omkring vandpiberygning. Fokuser mest på Fakta. 10

11 FILM: Personlig historie fortalt af Mie Falch, som har fået tuberkulose af at ryge vandpibe. Mie fortæller i filmen om, hvad der skete og hvad det betyder for hendes hverdag i dag. Filmen varer ca. 2 minu@er. Linket >l filmen er indsat på billedet. Du kan også finde filmen her: h@ps:// OBS! Spørg evt. eleverne omved hvad tuberkulose er. Du kan bruge denne beskrivelse: Tuberkulose skyldes infek>on med en bakterie, der hedder Mykobakterium tuberkulosis. Bakterien slår sig fortrinsvis ned i lungerne, men kan sæ@e sig i alle organer og i knogler og lymfeknuder. Det er kun tuberkulose i lungerne, som er smi@efarlig. Bakterien vokser langsomt, og tuberkulose kan være flere år om at udvikle sig. Mere info på 11

12 Formål At eleverne får kendskab >l de globale markedsmekanismer, som også tobaksindustrien er underlagt. Globalisering: Verdens økonomier og kulturer mere og mere sammen. Med globaliseringen er der en større udveksling af varer på tværs af landegrænser og verdensdele. Vi spiser fx lam fra New Zealand, får vores tøj syet i Asien og er på et splitsekund forbundet med mennesker kloden rundt via Facebook. Globaliseringen har nedbrudt kulturgrænser, så perne tradi>oner nemmere adapteres. En årelang modkultur i Vesten mod cigare@en skaber en boomerangeffekt over for nye tobaksprodukter, så f.eks. vandpiben forekommer mere sund og accepteret end cigare@en. En øget individualisme i det moderne samfund får os >l at opsøge nye fællesskabsformer etc. Tobaksindustrien: Tobaksindustrien har også en afgørende indflydelse på udbredelsen af vandpiberygning. Tobaksindustrien har udvidet med vandpibetobakssor>mentet som en ny tobaksform, der er meget sødere i smagen. Medier: Medierne har også et ansvar i denne sammenhæng hvordan beskriver de vandpiberygning og de steder, hvor man kan ryge den? Sundere alternaev El cigare>er : En myte om vandpibe kny@et >l sundhed er præsenteret af industrien. Danske teenagere prøver vandpiberygning pga. en højere >lgængelighed >l produktet end før, en højere social accept i forhold >l cigare@er både blandt forældre og unge. Der florere urig>ge myter om uskadelig røg (at den ikke er sundhedsskadelig eller afængighedsskabende), vandpiberøgens du[ og vandpibens orientalske æste>k, gør mange nysgerrige. 12

13 Det her tema handler om medier, industri og kampagner. Hvordan påvirker de vores adfærd - og ikke mindst ændrer adfærd! Måske tænker du ikke nærmere over det, men alle dine forbrugsvalg er påvirket af din omverden: Man følger o[est det, der er spændende og cool, og det man bliver præsenteret for gennem populære medier og venner. 13

14 Formål: At eleverne uddyber en refleksion over deres medieforbrug og overvejer forskellige typer af interesser bag mediebudskaber om tobak. Spørg eleverne: hvad der påvirket deres forbrugsvalg og adfærd? (direkte og indirekte) Bed om konkrete eksempler. Medierne er fyldt med budskaber om sundhed og har o[e fokus på kroppen. Det er sejt at dyrke fitness for kroppen. Det er dit eget ansvar at holde dig sund. Er du i stand >l at holde din krop ved lige, fortæller du din omverden, at du har kontrol. PoliEk og meningsdannelse Sundhed er også et spørgsmål om poli>k og meningsdannelse. Som borger skal du danne din egen mening om sundhed, fx i forhold >l mo>on, spisevaner og rygning. Du bliver påvirket fra flere forskellige sider. Love, regler og poli>ske kampagner - poli>kere i Folke>nget vedtager love, og regionsråd og kommunalbestyrelser beslu@er, hvad ska@epengene skal gå >l. Sundhed er derfor et poli>sk emne. Man bliver også påvirket af interesseorganisa>oner, erhvervsliv og folkelige bevægelser både direkte og indirekte. De forsøger at påvirke poli>kerne >l bestemte beslutninger. De udfører lobbyisme. Pa>encoreninger, tobaksindustrien og medier er nogle af dem, der udfører lobbyisme. De gør det i det skjulte, og de gør det åbenlyst. Udover at påvirke poli>kere forsøger de også at påvirke borgerne. Det gør de gennem forskellige sundhedskampagner, reklamer og produkter. Kampagner Meningen med kampagner er at fremme en bestemt adfærd. Kampagnerne skal påvirke målgruppen, så den ændrer adfærd på bestemte områder. Brug kondom, spis fiberrigt, stop rygning og drik mindre. Gevinsten er, at du får et bedre liv og staten sparer penge på sygdomsbekæmpelse og social indsats. Mediekultur Vi lever i en mediekultur. Aldrig før har medierne betydet så meget for vores iden>tetsdannelse og selvfølelse. Aviser, tv og internet holder os orienteret om, hvad der sker rundt om i verden. Reklamer, film og magasiner viser os, hvordan verden kan være. De er et spejl for vores drømme, ønsker og behov. 14

15 Formål At eleverne reflektere over reklamers og mediers påvirkning med udgangspunkt i deres eget forbrug (det er de jo allerede i gang med på slide 2. opleves lidt som gentagelse?) Brug 2 min. På hvert spørgsmål. De kan enten tages i plenum eller i par. Til afrunding: Mediekultur Vi lever i en mediekultur. Aldrig før har medierne betydet så meget for vores iden>tetsdannelse og selvfølelse. Aviser, tv og internet holder os orienteret om, hvad der sker rundt om i verden. Reklamer, film og magasiner viser os, hvordan verden kan være. De er et spejl for vores drømme, ønsker og behov. Vi følger trends og mode. Reklamernes verden viser forskellige livss>le og rollemodeller, som vi kny@er os >l. De mange forskellige magasiner tegner gennem ar>kler, reklamer og gadgets et samlet billede af en bestemt livss>l for en bestemt målgruppe. 15

16 Formål At eleverne analyserer en mediear>kel om vandpiberygning med udgangspunkt i ar>klen (uddrag) Mys-k: Læs her om hvor du kan finde dit eget 1001 Nats eventyr i København, Berlingske Tidende, journalist Bjørn, E (2004) som eksempel på mediepåvirkning. KarakterisEk, metode Ar>klen er bygget op af patos som retorisk appelform (Læs om de retoriske appelformer på livilungerne.dk, se under temaet Det cool). Ar>klen fører læseren ind i kultur, hvor individet kan udfolde sig på egne be>ngelser i et lyscyldt univers ( flyde ud, æbletobak etc.). SPØRG eleverne: - Hvordan fremstår vandpiberygning i denne omtale posi>vt eller nega>vt? - Hvilken effekt har denne omtale på læseren? 16

17 Formål: At eleverne får forståelse for, hvordan en vellykket kampagne En kampagne er en >dsbegrænset markedsføring af et produkt eller et budskab. En vellykket kampagne rummer en række elementer der hænger logisk sammen. Vi kan skelne mellem forebyggelseskampagner (fx Røgfrit KBH 2020) og markedsføringskampagner (fx om vandpiberygning eller om andre kommercielle produkter). Det er forbudt at lave markedsføringskampagner om bl.a. Tobak. Få evt. hjælp >l at undersøge kampagneelementer ved at lade elever kigge på temaet Start kampagnen på Retoriske appelformer indgår i kampagnens måde at kontakte og overbevise målgruppen på. Vi skelner mellem tre typer: Logos Kampagnen overbeviser om budskabet ved hjælp af fornu[ens og logikkens princip, fx: Alkohol skader dine indre organer, mo-on styrker dine muskler og vejrtrækning Etos Kampagnen overbeviser om budskabet gennem troværdighed og erfaring, fx: Videnskabelige undersøgelser fastslår at, vi har mange års erfaring i Patos Kampagnen overbeviser om budskabet ved hjælp af følelser og iden>fika>on, fx: Det er sejt at dyrke mo-on, billeder af tobaksskadede lunger, sex er dejligt også med kondom Giv eleverne 5 minu@er >l sammen med sidemanden at diskutere, hvilke kampagner de kender, og lad dem vurdere, i hvilken grad de mener, de virker. Find nogle kampagner på forhånd, som de kan se, fx film, plakater eller lign. Kampagner (se link >l dem her: : Get moving Skod det nu Røgfrit KBH om dagen Vandpiber Lovgivning: Rygelov 2007 (Rygning forbudt på sta>oner og i toge fra 2007, e[erfølgende på perroner pr. 1/7-2014) Materiale: Lad eleverne læse ar>kler under temaet: start kampagnen

18 Formål At eleverne får kendskab >l, hvordan tobaksindustrien markedsfører nye produkter gennem bl.a. reklamer og indpakningsdesign Ny tobaksform Tobaksindustrien producerer en ny tobaksform. Den tradi>onelle tobak (Tumbak), som er ren tobak og har en skarp stærk smag, udski[es med en ny sødlig tobak (Tabamel), som er kemisk frems>llet og >lsat en frugtsmag, som gør den nemmere at ryge. Tabamel er en kemisk blandet vandpibetobak, der består af melase/honning, glycerol, tobak og smagsessens f.eks. æble, jordbær, mynte osv. Tumbak ryges af ældre mænd i Mellemøsten, mens Tabamel er dem mest almindelige tobaksform i Vesten. Vandpibetobak sælges i Danmark i farverige indpakninger, der med frugt og arabisk skri[ signalerer sundhed og Orienten. Myndighedernes krav om en sundhedsadvarsel på fronten giver dog et andet indtryk. Dansk tobaksfirma danner marked for vandpiber i Danmark En dansk tobaksproducent, som i mange år har produceret pibetobak, fandt ud af, at der var gode penge at tjene på importeret vandpibetobak og vandpiber. Danmark blev valgt som testmarked. Firmaet introducerede den søde tabamel tobak og vandpiber, som de kunne distribuere på det danske marked. Som led i markedsføringen gav de tobak og piber navnet Habibi, der på arabisk betyder min ven. Planen for det danske salg var, at både vandpiber og vandpibetobak skulle sælges bredt, dvs. ude i så mange større bu>kker som muligt. Og på kort >d var vandpiben ikke længere en rejsesouvenir, men også et produkt man kunne finde på hylderne I selv mindre danske provinsbyer. Med sit massive distribu>onsnet i ryggen steg salget af Habibi produkter hur>gt, og fra sommeren 2003 >l slutningen af 2004 blev der solgt vandpiber og vandpibetobak >l omkring vandpibestop alene i Danmark. Sundhedsundersøgelser Tobaksfirmaet der sælger vandpibetobak i DK begyndte at importere tobakken, før der var lavet undersøgelser om skader og risici ved vandpiberygning. Tobaksprodukter anses ikke for at være en fødevare, selv om fx skråtobak ligesom tyggegummi delvis fortæres. Det er derfor ikke omfa@et at fødevarelovgivningen, men af andre love (Rygeloven og flere markedsføringslove). Spørg eleverne: Er der i orden at markedsføre nye røgprodukter, der ikke er undersøgt nærmere? 18

19 19

20 Eleverne inddeles i grupper og hver gruppe får to dilemmaer, som de skal forholde sig >l. Spillet kan udføres på to måder Eleverne udspiller dilemmaerne for hinanden så det bliver et rollespil Eleverne diskuterer i grupperne, hvordan de ville reagere i situa>onen Find dilemmaerne i onlinematerialet 20

21 HOLDNINGSLEG (ca. 15 minu>er) Formål: eleverne tager s>lling >l forskellige udsagn omkring sundhed og lunger og skal kunne argumenterer for deres holdninger. Metode: Lav en linje i klassen fx fra døren >l vinduet, hvor den ene ende er enig og den anden uenig. Du læser nogle holdningskort op fx man er selv ansvarlig for at holde sig sund, så skal eleverne fordele sig på linjen alt e[er hvor enige eller uenige de er. Du spørger ind >l, hvorfor de står, hvor de gør. Materialer: i onlinematerialet finder du holdningskort. De er lavet, så hvert kort har en forside med en udsagn og på bagsiden finder du baggrundsinforma>on om udsagnet. 21