Anvendelse af IKT. i den obligatoriske undervisning på DFH

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Anvendelse af IKT. i den obligatoriske undervisning på DFH"

Transkript

1 Anvendelse af IKT i den obligatoriske undervisning på DFH - en undersøgelse af hvilke IKT-værktøjer der inddrages i undervisningen og undervisernes erfaringer med at bruge dem Udarbejdet af Pædagogisk Udvalg Danmarks Farmaceutiske Højskole Marts 2002

2 Indhold 1. INTRODUKTION Formål Metode 4 Indhentning og behandling af kvalitative interview 5 Enkelte aspekter ved kvalitative interview 5 2. HVAD ER INFORMATIONS- OG KOMMUNIKATIONSTEKNOLOGI Teknologibegrebet og valg af teknologi Fra IT til IKT Undervisernes opfattelser af informations- og kommunikationsteknologi 9 3. IKT OG UNDERVISNING IKT s funktion i forhold til undervisningens form og indhold Informationskilder 13 Kursushjemmesider som medie til at give information og uddele kursusmaterialer 13 Databaser og opslagsværker til informationssøgning 16 Programmer til styring af måleudstyr 18 Nyhedsbrev Kommunikationsmedie 18 som planlægningsværktøj og medie for vejledning Præsentatationsværktøjer 22 PowerPoint som værktøj til at skabe visuelt overblik og variation i undervisningen 22 PowerPoint som værktøj til at lette planlægning og revidering af undervisningen 23 Interesser som PowerPoint og lignende programmer ikke imødekommer 24 Tegneprogrammer som værktøjskasse og som et led i farmaceuters almene dannelse Analyseværktøjer 25 Analyseværktøjer til databehandling med ændring i undervisningens indhold og metode til følge Læringsværktøjer 28 Læringsværktøjer med ændring af undervisningens metode til følge Evaluering af de studerende VIDEN OG ANDRE RESSOURCER Udvikling sker med egne ressourcer 33 Planlægning af undervisningen 33 Forudsætninger for og mål med undervisningen 34 Udvikling af undervisning Kollegahjælp til planlægning af undervisningen Teknisk administrativ hjælp til planlægning og gennemførelse af undervisningen Aldersfordeling 37 2

3 5. ORGANISATION Institutionelle rammer 38 Kvalifikationer til administration og vedligehold af kursushjemmesider 38 Procedurer ved administration og vedligehold af kursushjemmesider 39 Hjælp til at anvende IKT på kurser Materielle rammer 40 Flere variable at holde styr på ved forelæsningerne 40 Studerendes adgang til IKT-faciliteter DISKUSSION OG OPSAMLING 42 Aspekter vedrørende undervisning 43 Aspekter vedrørende viden og ressourcer 46 Aspekter vedrørende organisering af drift og vedligehold af IKT 46 Opsamling og afslutning KILDER Litteratur Interview 51 3

4 1. Introduktion Blandt undervisere og uddannelsesplanlæggere bliver Informations- og KommunikationsTeknologi, IKT i stadig højere grad betragtet som medier, der med fordel kan inddrages i uddannelse og undervisning. Tilsvarende genereres og formidles også stadig flere eksempler på hvordan IKT kan understøtte forskellige didaktiske og uddannelsespolitiske mål og hvad erfaringerne med dette er. Denne rapport handler om hvilke Informations- og KommunikationsTeknologier der bliver anvendt i den obligatoriske undervisning på Danmarks Farmaceutiske Højskole, DFH. Rapporten bygger på en undersøgelse udført blandt undervisere på DFH i efteråret Formål Baggrunden for undersøgelsen er, at Pædagogisk Udvalg ønsker at belyse hvilke IKTværktøjer der indgår i obligatoriske kurser på DFH, med henblik på dels at skabe et overblik over udbredelsen af IKT-anvendelsen på disse kurser og dels at skabe et oplæg til en diskussion af, hvilken rolle IKT kan eller bør have i den fremtidige undervisning og farmaceutuddannelse på DFH. Formålet med undersøgelsen er således at frembringe viden om, hvilke typer af IKTværktøjer undervisere på obligatoriske kurser på DFH inddrager i deres undervisning i efteråret 2001, samt at beskrive disse. Foruden at afdække og beskrive typerne af IKT er det desuden også et formål med undersøgelsen at formidle undervisernes erfaringer med anvendelse af disse forskellige IKT-værktøjer i deres undervisning på DFH. Undervisernes overvejelser, valg, handlinger og erfaringer søges koblet med de personlige og institutionelle rammer, som de oplever som vigtige i deres hverdag på DFH. 1.2 Metode Som nævnt ovenfor er det tema, som er fokus for undersøgelsen, de IKT-værktøjer der optræder i den obligatoriske undervisning på DFH. Belysningen af IKT-værktøjerne er struktureret med udgangspunkt i de obligatoriske kurser og de undervisere, der er ansvarlige for disse. Når der i rapporten anvendes udtryk som kursus menes derfor et obligatorisk kursus og tilsvarende for underviser forstås her en underviser på et obligatorisk kursus. Informationskilder i undersøgelsen er undervisere på obligatoriske kurser på DFH samt diverse litteratur. Informationer fra underviserne er indhentet via såkaldte kvalitative interviews. 4

5 Indhentning og behandling af kvalitative interview De undervisere, der deltager i undersøgelsen, er valgt på baggrund af deres position som ansvarlige for undervisningen på obligatoriske kurser. Kun en del af samtlige kursusansvarlige undervisere på obligatoriske kurser er blevet interviewet, da det inden for rammerne af undersøgelsen ikke har været muligt at tale med alle. Udvælgelsen er taget ud fra hensyn til dels at alle institutter skal være repræsenterede i undersøgelsen, og dels ud fra kursernes omfang, således at de undersøgte kurser dækker en væsentlig del af den samlede undervisningstid på de obligatoriske kurser. Der er i alt udført 21 interviews med undervisere der i alt dækker 24 obligatoriske kurser, idet tre af underviserne er ansvarlige for undervisningsaktiviteter på ikke ét, men to kurser. I alt kørte 31 obligatoriske kurser i efteråret Interviewene er gennemført i perioden august-december Generelt set har de fleste af de interviewede undervisere været meget positivt indstillede overfor at lade sig interviewe om deres overvejelser og erfaringer med IKT i undervisningen. Der er lavet ét kort telefoninterview (hvor denne underviser fortalte, at hun ikke inddrager IKT i hendes undervisning overhovedet), resten af interviewene er lavet ansigt-til-ansigt. På et af kurserne er det ikke lykkedes at få aftalt et interview med den kursusansvarlige. I dette tilfælde er interviewet gennemført med en anden af underviserne på kurset. De to første af de 20 interviews er optaget på bånd. Disse interview er udskrevet ordret på papir. Herefter var det ikke længere muligt at låne udstyr til optagelse og afspilning. Referater af de resterende 18 interviews bygger derfor på håndskrevne noter. For at garantere en høj grad af overensstemmelse mellem interviewerens og de interviewede underviseres forståelse af, hvad der blev sagt i interviewene, har alle underviserne fået mulighed for at læse og kommentere referatet af deres eget interview. En underviser har efterfølgende gennemlæsningen af interviewreferatet ikke ønsket, at dette interview indgår i undersøgelsen. Årsagerne er kendte for intervieweren. Det vil sige, at 20 ud af de 21 interview udgør undersøgelsens informationsgrundlag og i praksis er det disse 20 interview, der indgår i rapportens beskrivelser og analyse. Enkelte aspekter ved kvalitative interview Da undersøgelsen, udover af afdække hvilke typer IKT der anvendes i undervisningen, også søger at beskrive undervisernes egne oplevelser og erfaringer med IKT, er det kvalitative interview valgt som dataindsamlingsmetode sammen med litteraturstudier. Ud over at de er fokuseret på bestemt(e) tema(er) og dermed også orienteret mod den sag der er genstand for undersøgelsen har kvalitative interview i denne sammenhæng desuden den fordel, at de er gode til at frembringe beskrivelser af specifikke situationer, sådan som underviserne har oplevet og erfaret dem. Hvor ensartede og specifikke kvalitative interview er i deres indhold har blandt andet at gøre med i hvor høj grad de er strukturerede. I denne undersøgelse er valgt et semistruktureret interview. Det vil sige, at alle interviewene har været strukturerede på baggrund af en dertil udviklet interviewguide, der består af nogle generelle, overordnede spørgsmål med åbne svarmuligheder. Guiden har fungeret som en slags løs dagsorden for interviewene idet formålet med den har været at sikre, at forskellige relevante forhold blev taget op i løbet af interviewene, uden at spørgsmålene samtidig blev fuldstændig styrende for forløbet. 5

6 At interviewene er semi-strukturerede betyder, at samtidig med at der fra interviewerens side har været en vis styring på at bestemte temaer blev kommenteret og diskuteret, så har der også været rum til at de interviewede undervisere selv har kunnet påvirke interviewets indhold. Blandt andet har der været mulighed for at lade samtalen køre ud af forskellige spor, afhængig af hvilke problemstillinger de pågældende undervisere selv har peget på, at de betragter som relevante og centrale for deres overvejelser om, hvilken IKT de anvender i deres undervisning og hvordan de anvender den i praksis. En anden konsekvens af at anvende semi-strukturerede interview er, at de informationer der indhentes gennem interviewene ikke er direkte sammenlignelige. Dette skyldes blandt andet, at spørgsmålene ikke nødvendigvis er stillet på samme måde i alle interview og ikke alle uddybende spørgsmål er nødvendigvis stillet i alle interviewene, idet relevansen af forskellige spørgsmål har varieret fra interview til interview. Endelig har det, at interviewene er kvalitative også den betydning, at de kan belyse baggrunden for de konkrete overvejelser om og praktiske erfaringer med IKT og IKTrelaterede aktiviteter i undervisningen, der eksisterer på det givne tidspunkt hvor interviewene foregår. Interviewene kan således blandt andet ses som et udtryk for, hvordan underviserne betragter deres egen arbejds- og undervisningssituation på DFH. Rapportens resultater er altså tæt knyttet til den kontekst, de er frembragt i, og de kan derfor heller ikke direkte overføres til andre forhold. Det er dog håbet, at de vil kunne fungere som kilde til inspiration for andre undervisere, der ønsker enten at anvende IKT i deres undervisning eller deltage i debatten om, hvordan IKT kan indgå i undervisningen og uddannelsen mere generelt på DFH. Pædagogisk Udvalg, Februar 2002 Merete Hende 6

7 2. Hvad er Informations- og KommunikationsTeknologi Da hovedfokus i denne rapport er Informations- og KommunikationsTeknologi præsenteres her en kort skitse af, hvordan teknologi kan opfattes og hvordan teknologiske udviklingsprocesser kan forstås. Det er ikke målet med præsentationen at diskutere eller at gå mere i dybden med disse modeller. 2.1 Teknologibegrebet og valg af teknologi Én måde at forstå teknologibegrebet i Informations- og KommunikationsTeknologi på er, at teknologi består af de tre komponenter; teknik, viden og organisation 5 : 1. Teknik Består af selve maskinerne og udstyret 2. Viden Omfatter kundskaber, erfaringer og færdigheder 3. Organisation Er principper for ledelse, uddannelse af medarbejdere, vedligehold m.m. Alle tre komponenter er til stede i alle teknologier, men de har forskelligt omfang varierende fra teknologi til teknologi. Hvor ovenstående teknologibegreb beskæftiger sig med hvilke komponenter teknologi består af, så handler nedenstående model om, hvilke elementer der må være til stede, for at vi kan vælge og implementere en teknologi i praksis. Det ses, at et teknologibegreb, som det der er præsenteret ovenover, udmærket kan ligge til grund for modellen, i og med at modellen kan opfattes som at bygge videre på de tre komponenter indeholdt i begrebet. De elementer, som modellen forslår ligger til grund for hvilke teknikker vi vælger at anvende for eksempel på vores arbejdsplads, kan betragtes som betingelser. Følgende må seks nedenstående betingelser være opfyldt, for at en teknik kan vælges og implementeres i praksis 1 : 1. Interesse Der skal eksistere en social enhed (det kan for eksempel være enkeltpersoner, grupper af personer eller institutionelle enheder) som har en interesse i at vælge og implementere teknikken 2. Organisation Enheden er organiseret så den kan træffe beslutninger og organisere brugen af teknikken hensigtsmæssigt 3. Kompetence Enheden må have den nødvendige sociale, økonomiske og politiske magt til at realisere dens interesser 7

8 4. Information Der skal eksistere information om teknikkens eksistens og funktion 5. Adgang Enheden skal have adgang til teknikken 6. Kundskab Endelig skal enheden også besidde kundskaber der er nødvendige for at kunne håndtere teknikken, det vil for eksempel sige anvende og vedligeholde den Når en underviser vælger at anvende en teknik på et konkret kursus i en konkret undervisningssammenhæng, er det ikke valget af teknik der er det primære. Teknikken betragtes i stedet som et middel der kan anvendes til at opnå de mål, som er formuleret både for uddannelsen generelt og i undervisningen konkret på uddannelsesinstitutionen. Disse mål, der beskæftiger sig med farmaceutuddannelsens og undervisningens form og indhold, er ikke tekniske i deres karakter, men snarere politiske og økonomiske, og de er formet af den kultur der eksisterer inden for det farmaceutiske fag. Målene med uddannelsen og undervisningen sætter en begrænsning på hvilke teknikker der ud af et bredt spektrum af teknikker vil optræde som mulige og relevante for underviserne at inddrage i den konkrete undervisning. Valg af teknik sker altså ikke i et socialt vakuum og underviserne har ikke ubegrænsede og uafhængige handlemuligheder i deres beslutninger om, hvilke teknikker de vil anvende i undervisningen 1. Modellen henleder desuden opmærksomheden på, at når IKT anvendes i undervisning så involveres forskellige sociale enheder eller (bruger-)grupper, det være sig undervisere og studerende såvel som administrativt personale. 2.2 Fra IT til IKT I modsætning til de tidligste elektroniske medier er de nyere, som vi anvender i dag, karakteriserede ved, at de udover at informere også indeholder en kommunikationsfunktion. Hvor information går én vej, kan gives bredt og den enkelte modtager er ikke altid kendt, så kan kommunikation opfattes som værende tovejs og mere målrettet mod en specifik målgruppe. Ifølge Torgersen kan de nyeste medier bruges som: Informationskilder Kommunikationsmedier Præsentationsværktøj Til disse kan tilføjes Analyseværktøj Læringsværktøj 8

9 De to sidstnævnte medier kan strengt taget godt betragtes som kilder til information. Men med udgangspunkt i undervisernes praksis omkring brug af IKT er det vurderet, at det her er nyttigt at have nogle mere præcise begreber for, hvad det er ting at underviserne bruger medierne til i deres undervisning. Inden for en opdeling som denne bliver det nyere begreb Informations- og KommunikationsTeknologi, IKT, en mere dækkende betegnelse for de muligheder, som de nye medier tilbyder, end det indtil nu anvendte begreb InformationsTeknologi, IT, er 4. En opdeling af medierne med udgangspunkt i deres funktion, er ikke uden problemer i forhold til en gennemgang af de teknologier, der anvendes i den obligatoriske undervisning på DFH, fordi den samme informations- og kommunikationsteknologi kan have flere funktioner, afhængig af til hvilke formål den anvendes og hvordan den implementeres i praksis. For eksempel kan en kursushjemmeside have begge af de to første ovenstående funktioner. En fordel ved sådan en opdeling er imidlertid, at alle seks af de ovenstående parametre (interesse, organisation, kompetence, information, adgang og kundskab) afspejles i den måde teknologien anvendes eller ikke anvendes på i praksis. For så vidt at den måde IKT anvendes på kan betragtes som et udtryk for de seks parametre, bliver det altså muligt ikke alene at beskrive hvilke medier, der inddrages i undervisningen på DFH, men også at illustrere emner som undervisernes motiver for at gøre det, deres erfaringer med det og de muligheder og begrænsninger de ser i at anvende IKT i undervisningen både på individuelt og institutionelt niveau. I nedenstående gennemgang af IKT anvendt i undervisningen på DFH tager opdelingen derfor udgangspunkt i de informations- og kommunikationsteknologier, der inddrages i undervisningen i dag, ud fra den måde de interviewede undervisere overvejende inddrager dem på i deres undervisning. Den samme type teknologi kan således godt optræde flere steder. 2.3 Undervisernes opfattelser af informations- og kommunikationsteknologi Stillet spørgsmålet om hvad de forstår ved begrebet informations- og kommunikationsteknologi peger de fleste af de interviewede undervisere på en forståelse af begrebet, der i stor udstrækning afspejler den IKT de selv anvender i deres undervisning. Svarene kan blandt andet ses som udtryk for, at undervisernes opfattelse af IKT i høj grad hviler på og tager udgangspunkt i deres egen konkrete praksis med IKT og i mindre grad bygger på en mere overordnet teoretisk tilgang til emnet. En anden ting, som svarene også kan ses som udtryk for er, at flere af underviserne (af en eller flere årsager som ikke er kendte her) ikke er interesserede i medierne for mediernes egen skyld. Deres interesse i og forståelse af IKT afhænger i stedet af i hvor stor udstrækning de oplever at teknologierne kan understøtte lokale mål med den konkrete undervisning. Selv om undervisernes opfattelser af IKT i stor udstrækning reflekterer deres egen brug af medierne, så er der nogle gennemgående nøgleord, som flere af beskrivelserne synes at hvile på. Nedenfor gives nogle eksempler på hvordan undervisere har beskrevet hvordan de forstår begrebet IKT. Besvarelserne er grupperet alt efter om de vedrører selve teknologien, den kommunikative del af undervisningen eller den pædagogiske metode i undervisningen: 9

10 Forståelser der relaterer til den teknologiske komponent Der skal noget teknologi til. Traditionelt vil man tænke på computere når man siger IKT. At forberede sine overheads til undervisningen i PowerPoint vil jeg ikke kalde IKT IKT er anvendelse af informationsteknologier så som for eksempel computere, informationer på Internettet at hente, sortere og bruge informationer herfra Det at anvende en computer til styring af for eksempel måleudstyr Forståelser der relaterer til det kommunikative aspekt Noget der har med formidling at gøre. At der kun er et vist antal linier, at der er en vis afstand mellem dem [PowerPoint] Det at kaste informationer op på en skærm. PowerPoint osv. Det er ikke nogen pædagogisk fordel at bruge et IKT-værktøj, som for eksempel PowerPoint, hvis du som underviser blot viser det ene billede efter det andet. Så kan du lige så godt bruge overheads. PowerPoint i undervisningen handler om at udnytte de ting som computeren kan, som en overhead ikke kan Forståelser der er relateret til den pædagogiske metode Fjernundervisning Det er dels det jeg selv benytter og dels distanceforelæsninger og synkrone videokonferencer En computer der indgår i en eller anden form for læreproces for eksempel selvlæringsprogrammer Den ultimative brug af IKT i undervisning er at de studerende arbejder med interaktivt software, hvor de for eksempel kan løse nogle opgaver og få respons på deres svar Ingen af besvarelserne kommer ind på hvordan brug af IKT i undervisningen eventuelt kan hænge sammen med det faglige stof, der undervises i. Som det ses af besvarelserne skelner disse undervisere mellem det at undervise med IKT og det at undervise gennem IKT. Ingen af underviserne nævner undervisning i IKT (se afsnit 3.1). Når spørgsmålet om hvordan underviserne forstår IKT er interessant, er det selvfølgelig fordi svarene afspejler hvilke forståelser der eksisterer af begrebet blandt disse. Interviewene illustrerer, at der er en tendens til, at der er lige så mange forståelser af IKT som der er undervisere og at dette kan skyldes at opfattelsen tager udgangspunkt i den enkelte undervisers egen anvendelse af IKT. Kun én enkelt underviser giver udtryk for at hun har et teoretisk indblik der sætter hende i stand til at beskrive teknologi ud fra nogle mere principielle overvejelser. Denne underviser har da også tidligere arbejdet med analyse af teknologiske udviklingsprocesser ud fra et 10

11 teoretisk perspektiv, og betragter på denne baggrund teknologi som bestående af de tre komponenter: teknik, viden og organisation. Det billede, som svarene på spørgsmålet generelt giver, er for så vidt ikke meget overraskende, men set i forhold til en mere overordnet diskussion af IKT i undervisningen og farmaceutuddannelsen på DFH, der kan nå ud over kanten af den konkrete undervisning der foregår på kursusniveau, kan det opfattes som problematisk. Blandt andet fordi teoretiske begreber netop kan fungere som værktøjer, der kan organisere og perspektivere viden om forskellige forhold på et mere generelt niveau, herunder hvilken rolle IKT kan og bør have, ikke kun i den lokale undervisningssituation, men også i uddannelsen og arbejdet mere generelt. Omvendt kan disse personlige og meget praksisnære og kontekstafhængige forståelser også betragtes, som at underviserne repræsenterer en rigdom af forskelligartede perspektiver, der kan bidrage til at gøre en diskussion af IKT både mere åben over for forskellige muligheder og mere vedkommende for den enkelte underviser. 11

12 3. IKT og undervisning Synet på anvendelse af IKT i undervisning har udviklet sig fra at betragte teknologiernes funktion som instrumentel, informationsgivende og værktøjsorienteret til at have en mere deltagende, involverende og skabende funktion. IKT opfattes altså ikke længere blot som et informationsredskab, men også som et medie der kan bidrage til udvikling af undervisning og de studerendes læring, blandt andet ved at det kan tilrettelægges efter individuelle behov. Al planlægning af undervisning må som et minimum forholde sig til følgende tre ting: 1) faget og dets indhold dvs. målet med undervisning, 2) den pædagogiske metode det vil sige selve arbejdsmetoderne og arbejdsformerne i undervisningen samt 3) formidling. En mere udvidet udgave af planlægningsopgaven findes hos Torgersen, der peger på følgende fem forhold som grundlæggende i forhold til planlægning af undervisning 4 : 1. Forudsætninger Afklaring af de studerendes forudsætninger 2. Mål Hvilke faglige, sociale og principielle målsætninger eksisterer der for uddannelsen og undervisningen i denne herunder blandt andet specificering af fagenes indhold 3. Rammer Hvilke materielle, organisatoriske og personlige rammer eksisterer der for uddannelsen og undervisningen 4. Arbejdsmetode Hvilke måder kan arbejdet og tilrettelæggelsen af undervisningen ske på herunder teknikker, pædagogisk metode og kommunikationsform mellem undervisere og studerende 5. Evaluering Hvordan skal undervisningen og udbyttet af læringen vurderes 3.1 IKT s funktion i forhold til undervisningens form og indhold Involvering af IKT i undervisningen er ikke nødvendigvis den bedste læringsform i alle sammenhænge. Men med brug IKT i undervisningen kan underviserne tilrettelægge andre læringsformer og udvikle andre lærings- og kundskabstyper, end de for eksempel kan med en lærebog. Set i dette perspektiv fremtræder IKT-baseret undervisning ikke som en konkurrent til eksisterende undervisningsmetoder men som et supplement 4. Set fra et overordnet perspektiv kan IKT indgå på tre måder i forhold til selve undervisningsformen 2 : Undervisning i IKT Undervisning med Selve teknologien er undervisningens objekt IKT anvendes som værktøj i forbindelse med undervisningen og kan 12

13 IKT Undervisning gennem IKT være med til at skabe indholdet i undervisningen IKT er det rum i undervisningen hvorigennem stoffet formidles og erkendes Den intensitet, hvormed forskellige sociale enheder som undervisere, studerende og administrativt personale kommer i berøring med teknologierne, vil variere afhængig af undervisningsformen og den måde teknologien indgår på i undervisningen. Hvad angår det indholdsmæssige aspekt af undervisningen kan inddragelse af IKT fungere som anledning til at undervisere (gen-)overvejer deres fags substans. Blandt andet fordi medierne kan give større handlefrihed i tilrettelæggelsen af undervisningen. For eksempel giver elektroniske beregningsværktøjer mulighed for, at den tid i undervisningen som de studerende tidligere måtte bruge til beregninger og dermed også at opøve deres kompetencer til at udføre beregninger nu kan anvendes til at opøve andre typer kompetencer som for eksempel problemløsning. En yderligere pointe ved brug af IKT i undervisning er, at teknologien afhængig af den pædagogiske tilrettelæggelse kan være et redskab til at formidle/tilegne sig andre kvalifikationer end de direkte fagspecifikke. Det kan være kvalifikationer så som kommunikative kvalifikationer i form af flere og nye måder at udvikle og præsentere informationer på, kvalifikationer til at samarbejde med og vejlede andre medstuderende, udvikling af de studerendes kritiske evner og bevidsthed om egne læreprocesser samt øget selvstændighed. Nedenfor præsenteres og beskrives de IKT-værktøjer, der indgår i undervisningen på de obligatoriske kurser, der har været involverede i undersøgelsen. Præsentationen er struktureret efter mediernes funktioner. Det vil sige, alt efter om de overvejende anvendes som informationskilder, kommunikationsmedier, præsentationsværktøjer, analyseværktøjer eller som læringsværktøjer på disse kurser. 3.2 Informationskilder De medier, der har som funktion at give brugeren direkte information, kan opdeles i to undergrupper: Medier der tilbyder information direkte (for eksempel hjemmesider og databaser) Programmer til styring af øvelsesudstyr Kursushjemmesider som medie til at give information og uddele kursusmaterialer Der indgår to typer af hjemmesider i forbindelse med de undersøgte obligatoriske kurser på DFH. Den ene type er kursushjemmesiderne. Den anden type er hjemmesider generelt på Internettet og de bruges typisk i forbindelse med informationssøgning. Kursushjemmesiderne er hjemmesider hvis indhold angår specifikke kurser på DFH og hvis målgruppe er de studerende, der deltager i kurserne. Ikke alle kursushjemmesider optræder 13

14 som et link på DFH s hjemmeside over kursushjemmesider. Det vil sige, at i dag kan denne ikke tages som udtryk for hvad der eksisterer af aktiviteter på dette område. Nogle af de første kursushjemmesider blev oprettet for cirka tre år siden og er typisk udført af underviserne selv. Der er oprettet kursushjemmesider for lidt mere end halvdelen af de kurser, der deltager i undersøgelsen. Blandt disse har igen lidt mere end halvdelen selv opbygget deres egen hjemmeside og administrerer i dag selv vedligeholdelsen af den. På de resterende kurser er det en anden person end underviseren selv, der er ansvarlig for drift og vedligehold af kursushjemmesiden. En enkelt underviser har tidligere haft en kursushjemmeside men valgte at lukke denne, da der kom en hjemmeside for hele DFH. Det, at cirka halvdelen af kurserne har en kursushjemmeside betyder ikke nødvendigvis, at underviserne på den anden halvdel af kurserne slet ikke benytter sig af at formidle emner til de studerende via hjemmesider. For eksempel benytter underviserne på to kurser, der ikke har en egen selvstændig kursushjemmeside, sig af at lægge materiale på deres instituts hjemmeside. Kursushjemmesiderne bliver overvejende anvendt som informationskilde, idet underviserne bruger dem som medie til at give de studerende forskellige typer af meddelelser og materiale. En underviser opfatter desuden også en kursushjemmeside som en slags vindue til andre kollegaer. Det materiale, som bliver lagt ud på kursushjemmesiderne, omhandler emner som: Planer Overheads/noter Materiale Opgaver Resultater Beskeder Kursusplaner Forelæsningsplaner, klassetimeplaner, planer for øvelser m.m. Fra forelæsninger og klassetimer Lærebogsmateriale Supplerende materiale/kursusnoter fra forelæsning og klassetime Læsevejledning Pensumlister Regneark Tidligere eksamensopgaver Hjemmeopgaver Løsningsskitser til hjemmeopgaver og tidligere eksamensopgaver Træningsprogrammer Eksamensresultater karaktergivningen er anonymiseret Løsningsskitser til aktuelle eksamensopgaver efter at karaktererne er givet For eksempel om spørgetime 14

15 Et enkelt set-up Flere af underviserne lægger stor vægt på at deres kursushjemmeside er baseret på en enkel opsætning. Baggrunden for denne holdning er, at også studerende der har en ældre computer som arbejdsredskab hjemme, skal kunne komme på siden, uden at det tager dem alt for lang tid at få adgang til informationerne her. Når først brugeren besøger hjemmesiden, så skal det gå hurtigt. Det enkle kan for eksempel bestå i at underviseren fravælger at bruge grafik og billeder på hjemmesiden, da dette er med til at gøre den mere langsom at bruge. Desuden skal de dokumenter, der up-loades på kursushjemmesiden også være skrevet i nogle formater, så alle studerende kan læse dem. For eksempel skriver en underviser alle de dokumenter, som han lægger ud, i både i html og pdf format. En af underviserne, der selv står for sin egen kursushjemmeside, karakteriserer siden som god, dels fordi den er meget omfattende der ligger meget materiale på den og dels fordi den er hvad han kalder primitiv det vil sige den er sat meget enkelt op. Bag ved ideen om et enkelt set-up ligger en antagelse af, at en af meningerne med at have en kursushjemmeside er at de studerende også kan bruge den hjemmefra. En fordel ved at have en kursushjemmeside ses blandt andet som at den kan indgå i deres studier på en sådan måde, at de studerende kan hente oplysninger på den når de sidder hjemme og studerer. Det kan for eksempel være et regneark, som de skal bruge til at taste data fra laboratorieøvelser ind på, eller en liste over krav til den rapport de sidder hjemme og skriver, eller et træningsprogram, som de studerende ønsker at arbejde med hjemme frem for i Højskolens databar er. De studerendes brug af kursushjemmesider På et enkelt kursus er kursushjemmesiden forsynet med en tæller, men ellers er der ingen af underviserne der præcist ved, hvor mange der besøger kursernes hjemmesider. Erfaringerne er da også temmelig spredte. Én underviser har på fornemmelsen, at de studerende på hendes kursus stort set ikke bruger materialet på kursushjemmesiden. Denne underviser får blandt andet sine overheads lagt ud på siden. Hun kan høre på de studerende, at de benytter sig af muligheden for at printe dem ud og ser det som udtryk for, at de føler sig trygge ved at have en kopi af overheadsene. Når hun peger på tryghed som en mulig forklaring, er det blandt andet fordi det er hendes indtryk, at de studerende ikke bruger overheadsene til så meget andet end at have dem liggende. En anden underviser har den oplevelse, at den feedback han får på kursushjemmesiden overvejende kommer fra studerende, der er positivt indstillede i forhold til at bruge den. En af reaktionerne på denne undervisers kursushjemmeside har været, at hans kollegaer, der er ansvarlige for det efterfølgende kursus på instituttet, fortæller at de studerende nu efterspørger en hjemmeside på deres kursus også. På et kursus har underviseren i maj 2001 gennemført en mindre spørgeskemaundersøgelse blandt kursets studerende, hvor de blandt andet er blevet spurgt om dels hvor meget de bruger hjemmesiden og dels hvor vigtigt de synes det er, at underviserne opretholder den. I alt har cirka 75 studerende svaret på undersøgelsen. Kursushjemmesiden bliver brugt til emner som supplerende materiale, overheads fra forelæsninger, pensumlister, tidligere eksamensopgaver med løsninger og eksamensresultater. Fra hjemmesiden blev oprettet i oktober 2000 og et år frem, har der været cirka 3000 besøgende på den. Forudsat at alle besøgende er studerende svarer dette til, at hver studerende i gennemsnit har været inde på siden 10 gange i løbet af de to semestre, som kurset strækker sig over. 15

16 Resultaterne af undersøgelsen er: Bruger hjemmesiden Synes det er vigtigt at bevare hjemmesiden Meget 5% 56% Meget Noget 19% 29% Noget Ikke særlig meget 44% 13% Ikke særlig meget Slet ikke 32% 2% Slet ikke Det nærmest omvendt proportionale forhold mellem på den ene side den relativt store andel af studerende, der giver udtryk for at de gerne vil have at hjemmesiden forbliver et tilbud, og på den anden side det relativt lille antal af studerende, der rent faktisk benytter sig af tilbuddet i praksis, er interessant. Undersøgelsen belyser ikke årsagerne til denne fordeling. En mulig forklaring kan igen være tryghed. Tryghed ved bevidstheden om at du har adgang til al nødvendig information. En anden mulig forklaring er, at resultatet kan ses som et udtryk for de studerendes tekniske muligheder både på højskolen og hjemme. Med udgangspunkt i, at knap 1/3 af de studerende, der har besvaret spørgeskemaet, ikke har besøgt hjemmesiden en eneste gang, kan en tredje forklaring (der ikke udelukker de første) være, at de studerende har adgang til materialer og information på kurset ad anden vej, og at adgangen til denne anden vej måske opleves som nemmere for nogle af de studerende, end det at skulle på en hjemmeside. Hvis antagelsen om, at hver studerende i gennemsnit besøger siden 5 gange per semester holder, så kan resultatet endvidere også tolkes som udtryk for, at der er en meget stor spredning i de studerendes brug af kursushjemmesiden, idet en relativ lille gruppe bruger den meget intensivt eller en del, mens en større gruppe af studerende stort set aldrig besøger den. Databaser og opslagsværker til informationssøgning Databaser, opslagsværker og søgning af information på Internettet generelt indgår i undervisningen i forbindelse med øvelser og projektarbejde. Medierne inddrages på den måde, at der bliver undervist med dem. Informationssøgning i forbindelse med øvelser På et kursus står der computere med relevante databaser til rådighed for de studerende i laboratoriet, så de kan slå forskellige stoffers sikkerhedsmæssige egenskaber op i forbindelse med laboratorieøvelserne. Det er ikke et krav at de studerende anvender databaserne, men de er til rådighed og fungerer som et tilbud til dem. Andre af underviserne har talt om, at de mener det kunne være en god idé at stille computere til rådighed for de studerende både i forbindelse med øvelserne og på instituttets læserum for studerende. En af disse peger på, at det for eksempel kunne være at give alle studerende adgang til en elektronisk udgave af Farmakopéen, der er et relevant opslagsværk fordi det er lovgrundlag for al fremstilling af lægemidler. På to af de obligatoriske kurser skal de studerende i dag enten gå på biblioteket, hvis de har brug for oplysninger fra Farmakopéen, eller de er en gruppe på 5-6 studerende der skal deles om et værk. Nogle af de fordele, som kan være forbundet med at give studerende direkte adgang til en elektronisk Farmakopé i forbindelse med øvelser og andre typer studieaktiviteter er, at ud over at de 16

17 studerende kan få oplysningerne, når de står og skal bruge dem, så vil de også lære at slå op i den elektroniske udgave. Informationssøgning i forbindelse med projekter På et studieintroducerende kursus skal de studerende arbejde med en case, hvor de skal identificere relevante problemer der afhænger af emnet. Undervisningen er lagt an på den måde, at de studerende er nødt til selv at indhente information om emner de gerne vil vide mere om i forbindelse med deres arbejde med casen. Informationerne kan findes via biblioteksdatabaser, opslagsværker og Internettet på for eksempel apotekervæsenets hjemmeside eller i lægemiddelkataloget. Underviseren på kurset har valgt at benytte disse informationskilder på elektronisk form, dels fordi nogle af informationerne er ikke velegnede til at have i bøger da materialet er for stort, dels fordi bogmateriale ikke holdes ajour og derfor ikke følger med udviklingen og endelig også fordi hun mener, at det ganske enkelt er sjovere for de studerende at finde information til arbejdet med casen på denne måde. Underviseren mener, at de studerende på studiestarten er motiverede for at bruge IKT og at de er meget nysgerrige, interesserede og engagerede i undervisningen på dette tidspunkt i deres studie. På et kursus på 5-6 semester får de studerende en introduktion til Højskolens bibliotek, hvor de studerende lærer om hvordan de kan søge information, hvilke strategier der er gode at benytte, hvilke databaser der eksisterer m.m. Hvorfor inddrage selvstændig informationssøgning i undervisningen og hvornår Når de studerende skal til selv at være mere opsøgende i forhold til den information, der indgår i og bliver en del af deres studie, kan underviserne give mere slip på de studerende. Det kan blandt andet betyde, at underviserne ikke selv har kendskab til al det materiale, som de studerende forholder sig til på deres kurser. Eftersom farmaceutuddannelsen er en akademisk uddannelse er det nærliggende at argumentere for, at en del af studierne må dreje sig om at de studerende lærer selv at søge den information de har brug for, og at de lærer at være kritiske og at kunne selektere i den information de støder på med andre ord udvikler kompetencer der sætter dem i stand til forholde sig kritisk til deres eget fag og faglighed. Men det betyder, at underviserne til en vis grad må give slip på de studerende. En underviser har den opfattelse, at jo længere de studerende er i studiet, jo mere relevant er det at inddrage medier som databaser og Internet både i øvelser men også i undervisningen generelt. Dette bygger dels på hans erfaring med, at de studerende mangler basal kemisk viden når de lige kommer fra gymnasiet. Det vil sige, at for ham at se handler de grundlæggende studietrin om at de studerende tilegner sig grundlæggende kundskaber inden for kemi. Derudover hænger det også sammen med den forståelse, at for at søgning i databaser er relevant, så skal de studerende besidde kompetencer, der sætter dem i stand til at formulere hvad det er de vil søge efter og vurdere den information de får. For at kunne vurdere og filtrere en oplysning ud fra et fagligt synspunkt og ikke for eksempel ud fra hvor flot den er præsenteret skal de studerende have en vis viden om faget. Og sådanne kompetencer og med disse fordelen ved at anvende databaser og Internet genereres gerne senere i studiet. Ovenstående opfattelse hænger blandt sammen med kontrol. Kontrol forstået på den måde, at tidligere havde underviserne en vis kontrol med, at den information de studerende fik på deres kurser var korrekt. Dels specifikt gennem valget af lærebogsmateriale men også 17

18 generelt fordi kemiske fagbøger gerne var vurderet af andre fagfolk end forfatterne selv, før de blev publiceret. Dette kontrolfilter eksisterer ikke for publikationer på Internettet. Det bliver derfor relevant, at brugerne af Internettet nu selv kan mønstre den viden og indsigt, der kræves for at kunne vurdere om oplysningerne her lyder fornuftige eller ej og efterfølgende sortere i dem. Et andet aspekt i forbindelse med inddragelse af information fra Internettet er, i hvor høj grad den information, der ligger på Nettet er et udtryk for den virkelighed den formodes at afspejle. Der er ikke noget krav om, at information på Internettet er dokumenteret, eller at den er opdateret, eller at den afspejler de emner som den fremstiller, på en dækkende måde. Programmer til styring af måleudstyr På et kursus inddrager underviseren måleudstyr i øvelserne, der styres af forskellige programmer som knytter sig til den pågældende analysemetode. Programmerne følger med måleudstyret og det er ikke nogle som underviseren selv udvælger og indkøber parallelt med dette. På baggrund af programmerne og lidt vejledning fra underviseren kan de studerende selv påvirke styringen af et analyseapparatur, opsætningen af apparaturet og dataopsamsamlingen. På et andet institut eksisterer der generelt meget laboratorieudstyr, der er koblet på udstyr til dataopsamling og printere. Men underviserne anvender ikke dette udstyr på de obligatoriske kursusenheder, da det vil blive for dyrt på grund af at de store hold her. Nyhedsbrev En underviser, der er ansvarlig for et kursus der er karakteriseret ved at have mange berøringsflader interne og eksterne vejledere, interne og eksterne forelæsere, kontakt til undervisere på andre kurser, censorer m.fl. benytter til jævnligt at skrive et Nyhedsbrev til vejlederne på kurset. I Nyhedsbrevet bliver vejlederne informeret om forskellige ting vedrørende kurset. De ting, som underviseren skriver om i Nyhedsbrevet, er typisk emner som vejlederne selv henvender sig om eller melder tilbage til den kursusansvarlige. 3.3 Kommunikationsmedie som planlægningsværktøj og medie for vejledning Det er kun på få af kurserne at ikke indgår på en eller anden måde. Karakteren af indholdet af fra de studerende spænder generelt fra spørgsmål om praktiske og faglige emner, dannelse af grupper af studerende m.m. til planlægning af spørgetimer, møder og vejledning. Desuden bliver også anvendt som et led i at give de studerende informationer gennem flere typer af informationsveje ud fra det synspunkt, at vi generelt 18

19 ikke husker mange af de ting som vi kun hører, som det for eksempel er tilfældet til forelæsninger. Set fra de studerendes synsvinkel kan en have den fordel, at de kan få kontakt til deres vejledere og undervisere når de sidder og forbereder sig, samt sende faglige oplæg og planlægge vejledningsmøder og at de kan gøre dette hvad enten de er hjemme eller på Højskolen. Også undervisere, der ikke direkte inviterer de studerende til at benytte , oplever at få fra dem. Antallet af henvendelser fra de studerende til disse undervisere er få og handler typisk om forskellige praktiske ting som skift af øvelseshold, pensum, eksamen m.m. Et argument for ikke at opfordre studerende til at kommunikere med underviserne via er, når der er mange studerende på kurset. Disse undervisere sætter andre typer af tilbud om kommunikationsveje i stedet for . Det er mere traditionelle former som at de studerende kan komme forbi undervisernes kontor, hvis de har spørgsmål, eller at de studerende må sørge for at stille de spørgsmål de har, inden for rammerne af den skemalagte undervisning. Spørgetime Nogle undervisere har valgt at anvende en i forbindelse med planlægning af spørgetimer. Det foregår typisk på den måde, at de beder de studerende om at e de spørgsmål og problemstillinger, som de gerne vil have berørt til spørgetimen, forud for denne. Underviserne peger på flere formål med at gøre dette: Dels at se om de studerende har en interesse i at der bliver holdt spørgetime det vil sige om de overhovedet har nogle spørgsmål de gerne vil stille, og dels for at se om der er en trend i de emner de studerende peger på som interessante og relevante. Denne måde at organisere planlægningen af spørgetimen på har den fordel, at den giver underviserne mulighed for forberede og strukturere spørgetimens indhold omkring de emner, som de studerende peger på. Set fra de studerendes side giver denne brug af desuden de studerende, der normalt ikke stiller spørgsmål i en stor forsamling, en yderligere mulighed for at komme til orde. Overordnet set handler det, at lade de studerende formulere deres spørgsmål på forhånd altså om at underviserne og de studerende skaber et bedre grundlag for kommunikationen i selve spørgetimen, således at de får størst mulig udbytte at den, og i den forbindelse opfattes e- mail som et medie, der kan lette både indlevering og modtagelse af de formulerede spørgsmål. Vejledning Foruden besvarelse af diverse faglige og praktisk spørgsmål, som løbende og vilkårligt dukker op i undervisernes elektroniske postkasse i løbet af semesteret, så anvendes også mere organiseret som et kommunikationsmedie i forbindelse med vejledning af studerende. Brug af på denne måde sker på kurser hvor de studerende arbejder i grupper. Også her har vi at gøre med undervisning med IKT. Der er ingen af de undervisere, der anvender i forbindelse med vejledning, der udelukkende vejleder de studerende over Nettet. Dette skyldes blandt andet, at det opleves som bedre at give mere omfattende kommentarer til for eksempel oplæg til rapporter mundtligt og ansigt-til-ansigt, og at der er forhold vedrørende gruppeprocesser, som kan være svære at vejlede på afstand. anvendes altså som et supplement til den 19

20 personlige vejledning. Vejledningsformen kan på nogle af kurserne siges at være under opbrud i dag på grund af en. Underviserne opfatter generelt denne måde at organisere vejledning på som god. Deres erfaringer er, at det er nemmere og mere tidsbesparende at få korte spørgsmål via og selv kunne svare på dem via . Det betyder blandt andet mere arbejdsro. Dels fordi de nu uafhængigt kan planlægge og organisere hvornår de vil svare på de studerendes s, og dels fordi de i højere grad slipper for at blive afbrudt af studerende, der møder uanmeldt op på instituttet. Begge parter sparer tid på denne måde, sammenlignet med tidligere. Flere undervisere oplever, at deres studerende ikke længere er så tilbageholdende med at stille spørgsmål, når de har mulighed for at stille dem over en. Specielt op til eksamen er der flere af underviserne der modtager spørgsmål fra studerende. Antallet af spørgsmål varierer meget fra kursus til kursus og afspejler delvist den måde underviserne vælger at organisere kommunikationen med de studerende. Én underviser vil hellere have at hans studerende kommer forbi på hans kontor, andre undervisere tilbyder at modtage og besvare spørgsmål via i løbet af hele semesteret. Andre undervisere igen anvender en som kommunikationsværktøj primært i forbindelse med spørgetimen idet de studerende kan stille deres spørgsmål her, forud for timen, eller i slutningen af semesteret i forbindelse med eksamensspørgsmål. Flere undervisere oplever at de modtager flere spørgsmål fra studerende specielt i slutningen af semesteret, op til eksamen. Således er der nogle undervisere der slet ikke modtager spørgsmål via s fra studerende, nogle undervisere får en i ny og næ, andre får en stykker. En underviser modtog sidste år cirka 100 spørgsmål op til eksamen, fra et hold med omkring 200 studerende. En af de fordele, som undervisere oplever der er forbundet med at organisere besvarelse af spørgsmål fra de studerende over er, at det giver dem mere arbejdsro. Dels i form af at de ikke længere bliver afbrudt så ofte idet de studerende ikke i samme grad kommer uanmeldt op til dem på instituttet, dels i form af at de i højere grad kan planlægge og organisere hvornår de vil besvare de studerendes spørgsmål. Desuden oplever undervisere det også som en nem måde at organisere kommunikationen med de studerende på samtidig med at det er meget tidsbesparende at modtage korte spørgsmål via og selv kunne besvare dem også via . Foruden ting som spørgsmål om emner de studerende af forskellige årsager ikke kan komme videre med eller for eksempel spørgsmål til litteratur, som de vil høre deres vejleders mening om, så er nogle af de aktiviteter, som de og underviserne også bruger e- mailen til planlægning af vejledermøder, udveksling af oplæg m.m. Vejlederens rolle kan forandre sig ved brug af i løbet af semesteret Et ofte tilbagevendende tema i interviewene er den betydning har haft for udviklingen i det personlige møde mellem underviser og studerende. På et kursus hvor de studerende arbejder projektorienteret har underviseren oplevet et stigende pres på en i forbindelse med vejledning. Det er hendes erfaring, at vejledningsformen på kurset er under opbrud i dag på grund af introduktionen af en. For eksempel oplever hun, at nogle af de studerende bruger mediet til at stille spørgsmål som for eksempel vi er gået i stå her, hvordan kommer vi videre. Underviseren tolker dette 20

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

Evaluering MPA13, 1. sem. E13, Organisation og ledelse. Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af faget i forhold til de opstillede mål?

Evaluering MPA13, 1. sem. E13, Organisation og ledelse. Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af faget i forhold til de opstillede mål? Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af faget i forhold til de opstillede mål? Meget dygtige forelæsere - en enkelt undtagelse som kom med 75 slides og nåede en tredjedel Var undervisningen faglig interessant?

Læs mere

Forberedelsescentreret klasseundervisning. K. Splittorff, I. Bearden, T. Døssing, M. Kjærgaard. S. Horst

Forberedelsescentreret klasseundervisning. K. Splittorff, I. Bearden, T. Døssing, M. Kjærgaard. S. Horst Forberedelsescentreret klasseundervisning K. Splittorff, I. Bearden, T. Døssing, M. Kjærgaard Niels Bohr Institutet, Blegdamsvej 17, 2100, København Ø, Danmark S. Horst Institut for Naturfagenes Didaktik,

Læs mere

Bilag 5, Masterprojekt MIL 2010 Absalon som medie i undervisningen på TPU Hvordan? Udarbejdet af Jørn Piplies Døi. Studienummer 20091147

Bilag 5, Masterprojekt MIL 2010 Absalon som medie i undervisningen på TPU Hvordan? Udarbejdet af Jørn Piplies Døi. Studienummer 20091147 Meningskondensering Herunder det meningskondenserede interview. Der er foretaget meningsfortolkning i de tilfælde hvor udsagn har været indforståede, eller uafsluttede. Udsagn som har været off-topic (ikke

Læs mere

Studieordning for Adjunktuddannelsen

Studieordning for Adjunktuddannelsen Studieordning for Adjunktuddannelsen Adjunktuddannelsen udbydes af Dansk Center for Ingeniøruddannelse 1.0 Formål 1.1 Formål Formålene med Adjunktuddannelsen er, at adjunkten bliver bevidst om sit pædagogiske

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål?

Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål? Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål? jeg synes, at det var et rigtigt godt semester med engagerede undervisere og relevant materiale og diskussioner, og

Læs mere

SurveyXact Semesterevalueringsrapport IT, Læring og organisatorisk Omstilling, København/Aalborg - 8. semester foråret 2014

SurveyXact Semesterevalueringsrapport IT, Læring og organisatorisk Omstilling, København/Aalborg - 8. semester foråret 2014 SurveyXact Semesterevalueringsrapport IT, Læring og organisatorisk Omstilling, København/Aalborg - 8. semester foråret 2014 Om evalueringsundersøgelsen Evalueringsskemaet er udsendt til 40 studerende den

Læs mere

MedIS kandidat 1. semester, efterår 2014

MedIS kandidat 1. semester, efterår 2014 Spørgeskemaet blev udsendt pr. mail til i alt 40 studerende den 4. februar 2015. Efterfølgende er udsendt erindring om besvarelse den 10. februar 2015. Fristen for besvarelse udløb den 13. februar 2015.

Læs mere

Evaluering, 3. semester, Politik & Administration og Samfundsfag, eftera r 2015

Evaluering, 3. semester, Politik & Administration og Samfundsfag, eftera r 2015 Evaluering, 3. semester, Politik & Administration og Samfundsfag, eftera r 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Modulevaluering udleveret på modulernes sidste kursusgang... 4 Modul 3: Samfundsøkonomi...

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Spørgeskemaevaluering af første forløb

Spørgeskemaevaluering af første forløb 1 UCL. Moveprojekt: Webaktiviteter i studieaktivitetsmodellen. Evaluering Spørgeskemaevaluering af første forløb 79 studerende har besvaret spørgeskemaet. Nedenfor ses de samlede resultater for alle deltagende

Læs mere

Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København

Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Jane Andersen IT-Universitetet i København, Rued Langgaards Vej 7, 2300 København S, jane@itu.dk 31. januar 2005 1. Indledning IT-Universitetets

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

IT og Kommunikation Kursusevaluering efteråret 2014

IT og Kommunikation Kursusevaluering efteråret 2014 IT og Kommunikation Kursusevaluering efteråret 2014 54,5 % har besvaret skemaet til tilvalgslinjens fag. Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester?

Læs mere

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Revideret udgave, oktober 2015 Indhold Formål... 2 Kriterier... 2 Proces... 3 Tidsplan... 4 Bilag... 5 Bilag 1: Spørgsmål... 5 Bilag 2: Samtalen med holdet...

Læs mere

Kursusevaluering efteråret 2012 IT Kommunikation

Kursusevaluering efteråret 2012 IT Kommunikation Kursusevaluering efteråret 2012 IT Kommunikation Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilke kurser på 5. semester Interpersonel kommunikation: Kender du læringsmålene for kurset? Interpersonel

Læs mere

Idræt kandidat 1. semester, efteråret 2014

Idræt kandidat 1. semester, efteråret 2014 Spørgeskemaet blev udsendt pr. mail til i alt 22 studerende den 4. februar 2015. Efterfølgende er udsendt erindring om besvarelse den 10. februar 2015. Fristen for besvarelse udløb den 13. februar 2015.

Læs mere

Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen

Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen Udformning Alle skriftlige opgaver på VUU skal være udformet således: 1. at, de kan læses og forstås uden yderligere kommentarer.

Læs mere

SIV Fransk - Hvilken uddannelse går du på på dette semester?

SIV Fransk - Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Navn: SIV Fransk kursus F2012 Dato: 2012-05-30 09:45:33 SIV Fransk - Hvilken uddannelse går du på på dette semester? SIV Fransk - Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering,

Læs mere

Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011

Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kemi handler om stoffers egenskaber og betingelserne for, at de reagerer. Alt levende og vores materielle verden er baseret på, at

Læs mere

Evaluering MPA13, 1. sem. E13, Økonomi. Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål?

Evaluering MPA13, 1. sem. E13, Økonomi. Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål? Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål? 1 Var kurset fagligt interessant? Evaluering MPA13, 1. sem. E13, Økonomi Jeg havde håbet at der var tættere forbindelse

Læs mere

Guide til elevnøgler

Guide til elevnøgler 21SKILLS.DK Guide til elevnøgler Forslag til konkret arbejde Arbejd sammen! Den bedste måde at få de 21. århundredes kompetencer ind under huden er gennem erfaring og diskussion. Lærerens arbejde med de

Læs mere

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster.

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster. Projekt edidaktik Forsøg med multimodal tekstproduktion På Viden Djurs er der I to klasser blevet gennemført et forsøg med anvendelse af Microsoft Office 365. Hensigten har været at træne de studerende

Læs mere

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer 21SKILLS.DK CFU, DK Kom godt i gang Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejd sammen! Den bedste måde at få det 21. århundredes kompetencer

Læs mere

Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel. praktikvejledning.dk

Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel. praktikvejledning.dk Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel Vejledning og forslag til anvendelse af materialet på praktikvejledning.dk 1 På hjemmesiden www.praktikvejledning.dk

Læs mere

- Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens

- Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens Modul 14 FN2010v-A+B svarprocent 24% Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14? Målet er, at du efter modulet kan: - Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Evaluering, Strategisk ledelse, F15

Evaluering, Strategisk ledelse, F15 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Ledelse i praksis - MBK A/S

Ledelse i praksis - MBK A/S Vil du være en endnu bedre leder? Vil du være stærkere i den daglige kommunikation? Vil du vide mere om, hvordan du leder forskellige medarbejdertyper? Vil du være bedre til at skifte ledelsesstil, så

Læs mere

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C omfatter sammenhængen mellem teknologiske løsninger og samfundsmæssige problemstillinger. Faget belyser samspillet mellem teknologiudviklingen og

Læs mere

Pædagogisk vejledning. Industriens LEAN-kørekort

Pædagogisk vejledning. Industriens LEAN-kørekort Pædagogisk vejledning Industriens LEAN-kørekort Indholdsfortegnelse Indledning 3 Læsevejledning 3 1. Forudsætninger 3 1.1. Målgruppe 3 1.2. Deltagerforudsætninger 4 1.3. AMU kurserne i LEAN-kørekortet

Læs mere

Resultatet af undervisningsevalueringer på økonomiuddannelsen på Det samfundsvidenskabelige Fakultet, universitetsåret 2012 2013

Resultatet af undervisningsevalueringer på økonomiuddannelsen på Det samfundsvidenskabelige Fakultet, universitetsåret 2012 2013 Resultatet af undervisningsevalueringer på økonomiuddannelsen på Det samfundsvidenskabelige Fakultet, universitetsåret 2012 2013 Hermed præsenteres for fjerde gang resultaterne af undervisningsevalueringen

Læs mere

Sådan oversætter du centrale budskaber

Sådan oversætter du centrale budskaber Sådan oversætter du centrale budskaber Dette er et værktøj for dig, som Vil blive bedre til at kommunikere overordnede budskaber til dine medarbejdere, så de giver mening for dem Har brug for en simpel

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Evaluering, 1. Sem. E14 Organisation og ledelse. Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af faget i forhold til de opstillede mål?

Evaluering, 1. Sem. E14 Organisation og ledelse. Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af faget i forhold til de opstillede mål? Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af faget i forhold til de opstillede mål? Var undervisningen faglig interessant? Set som helhed, hvad var fagets største styrke? Nævn gerne flere. Det høje faglige

Læs mere

Modulansvarlig Elsebeth Korsgaard Sorensen (Dept. of Learning and Philosophy, Aalborg University)

Modulansvarlig Elsebeth Korsgaard Sorensen (Dept. of Learning and Philosophy, Aalborg University) Semesterbeskrivelse OID 4. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i

Læs mere

SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014

SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014 SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Speciale i

Læs mere

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Kreativitet og herunder håndarbejde anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag. Der undervises i håndarbejde i modulforløb fra 3. - 8.

Læs mere

Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Hvilke kurser på 6. semester

Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Hvilke kurser på 6. semester EvalOrgLedF-12 Navn: Organisation/ledelse kursus F2012 Dato: 2012-05-07 11:29:16 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering,

Læs mere

Evaluering MPA12, 3. sem., F13, Strategi og ledelse Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål?

Evaluering MPA12, 3. sem., F13, Strategi og ledelse Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål? Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål? Jeg er lidt atypisk da jeg er kommet springende ind på 3. semester, og jeg syntes der gik lang tid inden jeg "fattede"

Læs mere

Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Introduktion Social- og Sundhedsskolen Esbjergs Pædagogiske IT-strategi er gældende for perioden 2014 til 2018. Strategien indeholder: Introduktion

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

Manual til Groupcare: Indhold, formål og brug

Manual til Groupcare: Indhold, formål og brug Manual til Groupcare: Indhold, formål og brug Indledning Groupcare er en elektronisk, internetbaseret kommunikationsform som vi bruger i forbindelse med din DOL-uddannelse. Grundlæggende set er Groupcare

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse. Vi er en Dusordning med pt 237 børn fordelt i 3 huse, som består af;

Praktikstedsbeskrivelse. Vi er en Dusordning med pt 237 børn fordelt i 3 huse, som består af; 1 Dussen Gl. Lindholm skole Lindholmsvej 65 9400 Nørresundby Tlf 96 32 17 38 Hjemmeside gllindholm-skole@aalborg.dk Dusfællesleder Charlotte Dencker Cde-kultur@aalborg.dk Praktikstedsbeskrivelse Præsentation

Læs mere

Klinisk periode Modul 4

Klinisk periode Modul 4 Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

SurveyXact Semesterevalueringsrapport Læring og Forandringsprocesser, Aalborg - 8. semester foråret 2014 (Kommentarer i rapporten er fjernet)

SurveyXact Semesterevalueringsrapport Læring og Forandringsprocesser, Aalborg - 8. semester foråret 2014 (Kommentarer i rapporten er fjernet) SurveyXact Semesterevalueringsrapport Læring og Forandringsprocesser, Aalborg - 8. semester foråret 2014 (Kommentarer i rapporten er fjernet) Om evalueringsundersøgelsen Evalueringsskemaet er udsendt til

Læs mere

HVORDAN BEDØMMES OG KVALITETSSIKRES ET PROBLEMBASERET PROJEKTARBEJDE et eksempel fra Aalborg Universitet

HVORDAN BEDØMMES OG KVALITETSSIKRES ET PROBLEMBASERET PROJEKTARBEJDE et eksempel fra Aalborg Universitet HVORDAN BEDØMMES OG KVALITETSSIKRES ET PROBLEMBASERET PROJEKTARBEJDE et eksempel fra Aalborg Universitet Jette Egelund Holgaard Aalborg Universitet, Danmark Hvad nu? Aalborg modellen Anvendelsen af læringsmål

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Aalborg Universitet 2013 Dispensation januar 2015 Uddannelsen udbydes i Aalborg

Læs mere

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Sådan får du anvendt dit kursus i praksis - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Introduktion Ifølge Robert Brinkerhoffs, studier om effekten af læring på kurser,

Læs mere

Det Samfundsvidenskabelig Fakultet. Evalueringsskema MPA10, 3. semester, F11. Antal respondenter: 8 stk.

Det Samfundsvidenskabelig Fakultet. Evalueringsskema MPA10, 3. semester, F11. Antal respondenter: 8 stk. Det Samfundsvidenskabelig Fakultet Evalueringsskema MPA10, 3. semester, F11 Antal respondenter: 8 stk. Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål? Jeg har været

Læs mere

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Herunder kan du finde hjælp til tiltrædelsessamtalen og til udviklingssamtalen og udviklingskontrakten. 1 Vejledning til tiltrædelsessamtalen Denne

Læs mere

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor Januar 2012 1 Indhold Forord... 3 Generelt... 4 Tekstopgivelser og prøveoplæg... 5 Eksempel på forløbet

Læs mere

PÆDAGOGISK KURSUS FOR INSTRUKTORER EFTERÅR GANG

PÆDAGOGISK KURSUS FOR INSTRUKTORER EFTERÅR GANG PÆDAGOGISK KURSUS FOR INSTRUKTORER EFTERÅR 2014 2. GANG SARAH ROBINSON SROBIN@TDM..DK PROGRAM GANG 1-3 1. torsdag den 21. aug. kl. 13.00-16.00 Instruktorrollen og læreprocesser 2. torsdag den 28. aug.

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Valgfag for PBA11 - efterår 2015

Valgfag for PBA11 - efterår 2015 Valgfag for PBA11 - efterår 2015 Professionsbachelor i Erhvervssprog og It-baseret markedskommunikation 68200101, 5 ECTS Language and Globalization Sprog og globalisering Hold: IVK31/IVK32, onsdag, kl.

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Formål og indhold for faget sløjd Formålet med undervisningen i sløjd er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der knytter sig til

Læs mere

Semesterevaluering SIV engelsk efterår 2014

Semesterevaluering SIV engelsk efterår 2014 Semesterevaluering SIV engelsk efterår 2014 Generelle oplysninger Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Generelle oplysninger Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx

Læs mere

Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring. praktikvejledning.dk

Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring. praktikvejledning.dk Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring Vejledning og forslag til anvendelse af materialet på praktikvejledning.dk 1 På hjemmesiden praktikvejledning.dk

Læs mere

Retningslinjer for. Praktik. på Datamatikeruddannelsen

Retningslinjer for. Praktik. på Datamatikeruddannelsen Retningslinjer for Praktik på Datamatikeruddannelsen Baggrund På datamatikeruddannelsens 5. semester skal de studerende gennemføre et praktikophold i en eller flere virksomheder. Praktikken er normeret

Læs mere

Organisation/ledelse Kursusevaluering foråret 2014

Organisation/ledelse Kursusevaluering foråret 2014 Organisation/ledelse Kursusevaluering foråret 2014 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilke kurser på 6. semester Retorik og mundtlig formidling Hold A: Kender du læringsmålene for kurset?

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

PRØVE I PRAKTIKKEN FYRAFTENSMØDE OM PRØVEN I PRAKTIKKEN

PRØVE I PRAKTIKKEN FYRAFTENSMØDE OM PRØVEN I PRAKTIKKEN PRØVE I PRAKTIKKEN INDHOLD Status på prøveerfaringer Summegruppe Regler og rammer for prøven Forskelle på rollen som vejleder og som eksaminator Prøvens forløb DRØFT MED DEM SOM SIDDER VED SIDEN AF DIG.

Læs mere

Organisation og ledelse Kursusevaluering efteråret 2014

Organisation og ledelse Kursusevaluering efteråret 2014 Organisation og ledelse Kursusevaluering efteråret 2014 55,8 % har besvaret skemaet om dette tilvalg. Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet

Læs mere

2) foretage beregninger i sammenhæng med det naturfaglige arbejde, 4) arbejde sikkerhedsmæssigt korrekt med udstyr og kemikalier,

2) foretage beregninger i sammenhæng med det naturfaglige arbejde, 4) arbejde sikkerhedsmæssigt korrekt med udstyr og kemikalier, Formål Faget skal give eleverne indsigt i det naturfaglige grundlag for teknik, teknologi og sundhed, som relaterer sig til et erhvervsuddannelsesområde. For niveau E gælder endvidere, at faget skal bidrage

Læs mere

Bedømmelseskriterier Naturfag

Bedømmelseskriterier Naturfag Bedømmelseskriterier Naturfag Grundforløb 2 rettet mod social- og sundhedsuddannelsen Social- og sundhedsassistentuddannelsen NATURFAG NIVEAU E... 2 NATURFAG NIVEAU C... 5 Gældende for prøver afholdt på

Læs mere

Samfundsfag B - stx, juni 2008

Samfundsfag B - stx, juni 2008 Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag

Læs mere

9.0 Øvrige aktiviteter under studiet 9.1 Lejrskole

9.0 Øvrige aktiviteter under studiet 9.1 Lejrskole 9.0 Øvrige aktiviteter under studiet 9.1 Lejrskole et med kurset er, at den studerende får erfaring med at planlægge, gennemføre og evaluere et lejrskoleophold. At den studerende kan få kvalitative oplevelser

Læs mere

Generelle bemærkninger om statusrapporter

Generelle bemærkninger om statusrapporter Generelle bemærkninger om statusrapporter Opdateret den 19. december 2011 Indhold Alle grenspecialer... 2 Diverse:... 2 Litteratur:... 2 Praksis /Klinisk:... 3 Specielt for Onkologi... 4 Specielt for Radiologi...

Læs mere

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster.

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster. Projekt edidaktik Forsøg med multimodal tekstproduktion På Viden Djurs er der I to klasser blevet gennemført et forsøg med anvendelse af Microsoft Office 365. Hensigten har været at træne de studerende

Læs mere

DET EVENTYRLIGE MINECRAFT

DET EVENTYRLIGE MINECRAFT DET EVENTYRLIGE MINECRAFT - En lærervejledning Lasse Schieck, Andreas Elsberg, Karina K. Martinsen & Tenna Kristensen INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION... 2 MÅL... 3 DIDAKTISKE OVERVEJELSER... 4 PRÆSENTATION

Læs mere

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med to fremmedsprog som hhv. hovedfag og bifag Indholdsfortegnelse: 1. Formål 2. Erhvervsprofil

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern

Læs mere

Lærervejledning til OPFINDELSER

Lærervejledning til OPFINDELSER Lærervejledning til OPFINDELSER Af Mette Meltinis og Anette Vestergaard Nielsen Experimentarium 2013 Indholdsfortegnelse OPFINDELSER+...+1+ OPFINDELSER+...+3+ MÅLGRUPPE+...+3+ FAGLIGHED+...+3+ FAGLIGE+BEGREBER:+...+3+

Læs mere

Evaluering af klinisk undervisning på Rygcenter Syddanmark

Evaluering af klinisk undervisning på Rygcenter Syddanmark Evaluering af klinisk undervisning på Rygcenter Syddanmark Periode: September 2011-juli 2012 Der har i alt været 16 studerende i perioden. De studerende har været fordelt med 8 studerende på modul 9 og

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

RÅD OG VINK OM EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI B 2016

RÅD OG VINK OM EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI B 2016 1 RÅD OG VINK OM EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI B 2016 GENERELT VEDR. EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI B Psykologi B har synopsisprøve, dvs. eksaminanderne får udleveret prøvematerialet mindst 24 timer før selve eksamen. Se

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Introduktion til mundtlig eksamen: projekt med mundtlig fremlæggelse

Introduktion til mundtlig eksamen: projekt med mundtlig fremlæggelse Introduktion til mundtlig eksamen: projekt med mundtlig fremlæggelse Agenda: Procedure for mundtlig eksamen med mundtlig fremlæggelse af projekt De kritiske spørgsmål Mundtlig eksamen i praksis mundtlig

Læs mere

Udarbejdelse af synopsis: 17. april 8. maj. Kære elev i 2g.

Udarbejdelse af synopsis: 17. april 8. maj. Kære elev i 2g. Kære elev i 2g. AT7 er en forsmag på næste års AT-eksamen. Du skal derfor udarbejde en synopsis og til mundtlig årsprøve i AT. På de næste sider får du den nødvendige generelle information. Med venlig

Læs mere

Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010

Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende

Læs mere

SurveyXact Semesterevalueringsrapport IT, Læring og organisatorisk Omstilling, København/Aalborg - 8. semester foråret 2015

SurveyXact Semesterevalueringsrapport IT, Læring og organisatorisk Omstilling, København/Aalborg - 8. semester foråret 2015 SurveyXact Semesterevalueringsrapport IT, Læring og organisatorisk Omstilling, København/Aalborg - 8. semester foråret 2015 Om evalueringsundersøgelsen Evalueringsskemaet er udsendt til 49 studerende den

Læs mere

Kompetencekatalog: Fællesfaglige, almene og personlige kompetencer

Kompetencekatalog: Fællesfaglige, almene og personlige kompetencer 1. semester Kompetencer Mål Nærmere beskrivelse / Bemærkninger Ansvarlige fag / lærere Kendskab til fagterminologi Eleven anvender fagterminologi i den faglige samtale Eleven opnår kendskab til Blooms

Læs mere

Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015

Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015 Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015 Praktikstedets forventninger Forventninger til vejledning I børnehusene i Skørping er vi glade for at tage imod studerende. Vi er åbne, og læringsaktiviteter

Læs mere

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen 1. semester Oplysninger om semesteret Skole for Sociologi og Socialt Arbejde Studienævn for Socialrådgiveruddannelsen Studieordning Professionsbacheloruddannelsen

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Girls Day in Science - En national Jet

Girls Day in Science - En national Jet Girls Day in Science - En national Jet Jet Net.dk event Vejledning til Virksomheder Hvorfor denne vejledning? Denne vejledning til virksomheder indeholder ideer til, tips og eksempler på ting der tidligere

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige

Læs mere

Nyhedsbrev om studieområdet på htx. Tema: Prøven i studieområdet

Nyhedsbrev om studieområdet på htx. Tema: Prøven i studieområdet Nyhedsbrev om studieområdet på htx Tema: Prøven i studieområdet Undervisningsministeriet Uddannelsesstyrelsen April 2011 1 Hvorfor dette nyhedsbrev? I juni 2010 kom der som bekendt en ny læreplan for studieområdet.

Læs mere