Den klimaberedte kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den klimaberedte kommune"

Transkript

1 Den klimaberedte kommune Udgivet af KL Teknik og Miljø

2 2 Indhold Pjecen består af tre dele, hvilket er illustreret med farver. De blå afsnit giver en introduktion og et overblik, de orange afsnit handler om den konkrete opgave, og de grønne afsnit handler om vidensindsamling og tips til processen Introduktion - En vigtig opgave Hvad er opgaven? Hvem løser opgaven? 3.1 Forankring af indsatsplanen Indsatsplan for krisestyring ved oversvømmelser Side 3 Side 5 Side 6 Side 7 5 Planlægning for oversvømmelser 5.1 Planlægningsgrundlag 5.2 Kortlægning af kritiske serviceydelser til borgerne 5.3 Identificering af problemer og afledte konsekvenser ved oversvømmelser 5.4 Sårbarhedsanalyse 5.5 Politisk fastlæggelse af serviceniveauet Side Forebyggelse Fra forebyggelse til beredskabet tager over Operativ kapacitet Uddannelse og øvelser Viden Indhold i en indsatsplan for oversvømmelser Find mere viden Side 12 Side 12 Side 13 Side 15 Side 16 Side 19

3 3 1 Introduktion - En vigtig opgave I det Nationale Risikobillede peger Beredskabsstyrelsen på kraftig regn og skybrud som én ud af 10 hændelsestyper, som kan medføre større ulykker og katastrofer i Danmark. Kraftig regn og skybrud kan føre til oversvømmelser, som det kommunale redningsberedskab har ansvaret for at afhjælpe og begrænse. Den klimaberedte kommune kan imidlertid forberede sig på, hvordan den vil sikre, at samfundets vitale funktioner fungerer, og at borgernære ydelser, som f.eks. rent drikkevand og mad til de ældre, fortsat kan leveres til borgerne under oversvømmelser. Kommunerne kan berede sig på at håndtere vandet, de afledte konsekvenser og være beredte på hurtigst muligt at genetablere normaltilstanden. Kommunerne kan gå i dialog med private boligejere, virksomheder og de forskellige kommunale institutioner for at forberede alle på oversvømmelser. Den klimaberedte kommune har planlagt hvordan, der skal forebygges i alle dele af forvaltningerne og hvad det kommunale beredskab skal kunne håndtere ved en oversvømmelse. Formålet med publikationen er at give beredskabsfolk, klima- og vandforvaltere og andre relevante forvaltninger som fx børn, unge og ældre et kig ind i hinandens verden og dermed gøre det tydeligere, hvori opgaven består. Med publikationen vil KL skabe opmærksomhed om opgaven og inspirere til, at kommunerne igangsætter arbejdet med at organisere det kommunale redningsberedskab såvel som det generelle kommunale beredskab og udarbejde en indsatsplan for oversvømmelse. God fornøjelse.

4 4 Figur 1 Ikke alt kan forebygges Figuren illustrerer, hvordan beredskabet tager over der, hvor sikringen ved klimatilpasning stopper. Kommunens samlede indsats er afhængig af serviceniveauet i den enkelte kommune. Beredskabet træder til både i tilfælde af oversvømmelser og ved hændelser forårsaget af meget nedbør. Vandmængder Serviceniveau ved oversvømmelse Aktiviteter som ikke beskyttes, jf. kommunens serviceniveau Beredskabet Serviceniveau i spildevandssystemet Investeringer i spildevandssystemet Jf. klimatilpasningsplanen Tid

5 5 2 Hvad er opgaven Kommunerne skal i løbet af 2013 indarbejde klimatilpasningsplanen i kommuneplanen. Planerne skal bestå af en risikokortlægning. Denne udarbejder kommunerne på baggrund af en kortlægning af oversvømmelsesrisici og en værdikortlægning. I planen skal der også ske en prioritering af de initiativer, som kommunen vil sætte i gang. Kommunerne tager med klimatilpasningsplanerne hul på opgaven med at klimasikre Danmark men kan ikke klimasikre alt på én gang. Det vil aldrig være hverken muligt eller det samfundsøkonomiske mest fornuftige at sikre Danmark 100 procent mod oversvømmelser. Derfor er der behov for et beredskab. Beredskabet kan håndtere oversvømmelser i de områder, som endnu ikke er klimasikret, og Figur 2 Kommunens to opgaver Løsning af hændelsen Normal drift Fortsat drift af kommunens ydelser hvor de forebyggende tiltag ikke kan klare presset alene. Beredskabet vil aldrig kunne afhjælpe alle områder, som bliver berørt af en oversvømmelse. Når krisen opstår, har kommunen to opgaver: At afhjælpe og begrænse hændelsen og at fortsætte driften så vidt muligt under hændelsen. Kommunen inklusiv alle forvaltninger, borgmester, byråd m.fl. har to typer af opgaver ved en krise: At afhjælpe hændelsen hurtigst muligt (såfremt det er muligt) At fortsætte driften så vidt muligt under hændelsen Se figuren nedenunder Normal drift Krav og ikke-krav Kommunerne skal i 2013 lave klimatilpasningsplaner. Her prioriterer kommunen indsatsen for klimatilpasning Kommunalbestyrelsen har jf. beredskabslovens 12 ansvar for, at beredskabet i kommunen kan yde en forsvarlig forebyggende, begrænsende og afhjælpende indsats i forbindelse med ulykker og katastrofer. Vil en kommune forberede sig på at håndtere en oversvømmelse, er en indsatsplan for oversvømmelse en god måde for kommunen at skabe klarhed over hvad, der skal ske, og hvem, der skal handle før, under og efter en oversvømmelse. En indsatsplan for oversvømmelse kan med fordel være en del af kommunens generelle beredskabsplan. Det er op til den enkelte kommune at placere ansvaret for udarbejdelsen af en indsatsplan for oversvømmelse.

6 6 3 Hvem løser opgaven? Hvad forstås i dag ved Beredskab Under en oversvømmelse er sektoransvarsprincippet det bærende princip i beredskabsplanlægningen (beredskabsloven kapitel ). Sektoransvaret er kendetegnet ved, at den myndighed, som har ansvaret for driften under normale forhold, også har ansvaret at driften fortsætter i forbindelse med større hændelser som f.eks. oversvømmelser. En indsatsplan for oversvømmelse går på tværs af fagforvaltningerne og redningsberedskabet. Eksempelvis vil teknik- og miljøforvaltningen forsøge at løse problemerne med oversvømmelse, mens eksempelvis børn- og ungeforvaltningen gennem kommunens institutioner har ansvaret for at sikre kommunens børn kan blive passet på trods af oversvømmelse af kloakvand. I udarbejdelsen af en indsatsplan for oversvømmelse er det derfor vigtigt at involvere alle relevante forvaltninger. Det er op til den enkelte kommune at placere ansvaret for udarbejdelsen af en indsatsplan. 3.1 Forankring af indsatsplanen Det, der kendetegner de beredskabsmæssige overvejelser i planlægningsfasen, er, at de går på at holde samfundets vitale funktioner i gang. Det som tidligere hed Brandvæsen hedder i dag Det kommunale redningsberedskab. Der findes også Det statslige redningsberedskab. Nogle gange tales om Beredskabet, som dækkende ovenstående, nogle gange også som dækkende politi og sundhedsvæsen (ambulancer), altså det man også med et populært udtryk kalder Blå blink. Beredskabet skal også findes i kommunernes andre forvaltninger, fx et beredskab for drikkevand, miljøvagten, IT, Her er altså tale om overvejelser, der går på tværs af kommunen. Derfor er det nødvendigt med en tværgående kommunal ledelsesforankring. Det er også vigtigt at overveje, hvor ansvaret for udarbejdelsen af indsatsplanen placeres. Dette skal forbedre sandsynligheden for, at arbejdet prioriteres højt, og at de enkelte projektdeltagere får mulighed for at afsætte de nødvendige ressourcer til projektet. Et naturligt afsæt for initiativet er den tværfaglige arbejdsgruppe, der udarbejder klimatilpasningsplanen. Det er også relevant at involvere redningsberedskabet, spildevandsselskabet og nabokommuner. ældrepleje osv. Alle steder hvor kommunen leverer en ydelse, som der skal gøres noget ved indenfor 1-2 dage eller måske indenfor de nærmeste timer. Det er derfor vigtigt at gøre sig klart, om man taler om: 1. Det kommunale beredskab (svarer til hele kommunen) eller 2. Det kommunale redningsberedskab (svarer til brandvæsenet) Endelig er det vigtigt, at ledelsen løbende inddrages i processen, f.eks. gennem deltagelse i en styregruppe. Det tværgående ledelsesmæssige engagement vil vise sig helt centralt i forbindelse med krisestyring under en eventuel hændelse. Redningsberedskabet har oftest ansvaret for at koordinere det helhedsorienterede beredskab, men ansvaret for at planer udarbejdes i de enkelte forvaltninger er de enkelte direktørers. Redningsberedskabet kan dog assistere med udarbejdelsen, hvis den enkelte direktør ønsker det.

7 7 4 Krisestyring ved oversvømmelser Ved oversvømmelser kan kommunen komme ud for ikke at kunne opretholde den normale drift med almindelige ressourcer og rutiner. Ved en oversvømmelse sker der en række samtidige hændelser. Der er derfor behov for at have en plan for, hvordan den overordnede krisestyring og prioritering af ressourcer skal foregå. Det vil sige hvilke aktiviteter, der sæt- tes i værk for at håndtere følgerne af en ekstraordinær hændelse, hvordan konsekvenserne af hændelsen minimeres og hvordan normaltilstanden hurtigst muligt genoprettes (se figur side 5 om kommunens to opgaver). Generelle forhold vedrørende kommunens krisestyring er beskrevet i kommunens samlede plan for be- redskabet, som alle kommuner skal udarbejde og løbende revidere, jf. 25 i Beredskabsloven. Derudover kan kommunen med fordel have en specifik indsatsplan for oversvømmelser. Indsatsplanen er et supplement til den generelle beredskabsplan og skal uddybe de forhold i krisestyringen, der er specifikke for håndtering af oversvømmelser. Sammenspillet mellem den generelle beredskabsplan og indsatsplanen for oversvømmelse er derfor vigtigt. Læs mere i afsnit 10 i denne pjece om indholdet af en indsatsplan for oversvømmelse. Formålet med indsatsplanen er at skabe et praktisk redskab for ledelse og medarbejdere med en klar ansvarsfordeling og kendte og velfungerende procedurer, der kan tages i brug, når oversvømmelser skal håndteres, eller hvis der er risiko for oversvømmelse. Figur 3 Operative planer under hændelsen Kommunens generelle beredskabsplan 01 Indsatsplan 1 for panedi 02 Indsatsplan 2 oversvømmelse Indsatsplan 3 fx. forurening Planlægningsgrundlag før hændelsen Spildevandsplan Klimatilpasningsplan Nationale hændelser...

8 8 5 Planlægning for oversvømmelser I dette afsnit kommer vi rundt om de overvejelser, som kommunen skal igennem i planlægningen af, hvor man skal forebygge, og hvad der er de kritiske ydelser på de forskellige sektorområder og endelig for hvordan kommunen og de involverede parter efterfølgende kan evaluere og lære af erfaringerne efter en konkret oversvømmelse. Efterfølgende kommer vi til anbefalingen om, hvordan selve indsatsplanen for oversvømmelser kan bygges op, og hvilke elementer der er vigtige at overveje, når planen udarbejdes. 5.1 Planlægningsgrundlag I planlægningsfasen skal den tværfaglige gruppe, som skal lave en indsatsplan for oversvømmelse, vurdere følgende: Hvilke ydelser i kommunen er kritiske? Eksempelvis udbringning af mad til ældre og rent drikkevand til kommunens borgere. Hvilke afledte konsekvenser er relevante i kommunen? Hvor kommer oversvømmelsen fra og hvor i kommunen er risikoen størst? Ved en kombination af de ovenstående punkter hvordan ser sårbarhedskortlægningen ud for kommunen? Hvilket serviceniveau er lagt i kommunens plan for risikobaseret dimensionering af redningsberedskabet og har man her forholdt sig til prioriteringer i forbindelse med oversvømmelse? Processen med at skabe dette overblik kan sammenlignes med risikokortlægningen i klimatilpasningsplanen. Hvis redningsberedskabet har været inddraget i udarbejdelsen af klimatilpasningsplanen er meget af arbejdet måske allerede gjort. I det følgende bekrives hvilke overvejelser, der særligt knytter sig til beredskabet, og som kommunen med fordel kan forholde sig til forud for en mulig oversvømmelse. En væsentlig forskel fra klimatilpasningsplanen er, at formålet med indsatsplanen er at sikre kommunens borgere en række serviceydelser under en oversvømmelse.

9 9 Nedenunder er en skematisk oversigt over planer mv., som skal inddrages i planlægningsfasen i forbindelse med udarbejdelsen af indsatsplanen for oversvømmelse. Arbejdet med planlægningsgrundlaget skal sikre, at organisationen får et forsvarligt vidensgrundlag som deres udgangspunkt. Når det drejer sig om oversvømmelser, vil en del af vidensgrundlaget allerede være tilvejebragt i andre planer og i forbindelse med tidligere hændelser. I figuren gives et overblik over, hvad der er tilvejebragt i de enkelte planer, deres udbredelse, kadence og planhierarki. Plan Kort mv. Planophæng og kadence Klimatilpasningsplan Spildevandsplan - Oversvømmelseskort - Værdikort - Risikokort - Prioritering af områder - Evt. prioritering af indsatser - Evt. nabokommunens risikokort. Serviceniveau, som udtrykker spildevandssystemets evne til at håndtere oversvømmelser ved skel. For eksempel en 10 års hændelse. Klimatilpasningsplanen har ophæng i kommuneplanen. Der er ingen krav om, at klimatilpasnings planen skal revideres. Spildevandsplanen er underordnet kommuneplanen. Den binder kommunen men ikke borgere og forsyning. Spildevandsplanen revideres, når kommunen finder behov for det. Kommunen skal sikre overensstemmelse til andre planer, herunder beredskabsplanen. Kommunens samlede Beredskabsplan Kommunen har en generel beredskabsplan, som dækker alle kommunens beredskabsopgaver. I planlægningsprocessen kan man finde ud af, hvordan indsatsplan for oversvømmelse skal indarbejdes i og spille sammen med kommunens generelle beredskabs plan. Efter beredskabslovens 25 skal kommunalbestyrelsen udar bejde en samlet plan for kommunens beredskab. Planen skal vedtages af kommunalbestyrelsen i et møde. Planen skal revideres i det omfang udviklingen gør det nødvendigt, dog mindst en gang i hver valgperiode. Beskrivelser af tidligere hændelser Plan for Risikobaseret Dimensionering af Redningsberedskabet Relevant materiale fra evalueringer af tidligere hændelser og øvelser. Statistiske data fra redningsberedskabets indsatser. F.eks. Nationalt Risikobillede og Redegørelse vedrørende skybruddet i Storkøbenhavn lørdag den 2. juli 2011 (se links til sidst i publikationen). Her fastlægges redningsberedskabets serviceniveau, som vedtages af kommunalbestyrelsen mindst én gang i hver valgperiode.

10 Kortlægning af kritiske serviceydelser til borgerne Kortlægningen af kommunens kritiske ydelser adskiller sig fra værdikortlægningen i klimatilpasningsplanen. Fokus er i indsatsplanen på kommunens kritiske ydelser og på hvad kommunen ønsker altid at kunne levere til borgerne på trods af oversvømmelser. Ofte vil kommunens kritiske ydelser være oplistet i beredskabsplanen, men det bør overvejes, om der er specielle forhold, der gør sig gældende ved en oversvømmelse. Det kan dreje sig om alt fra at sikre madudbringning til byens ældre til at sikre el- og drikkevandsforsyningen i kommunen. Her kan også tænkes en tidsfaktor ind, altså hvad kan vi kun acceptere er ude af drift i få dage eller måske kun få timer. Nogle problemer vil være relativt lette at identificere, mens andre kræver at tidligere erfaringer fra akutte hændelser bringes i spil. Endnu andre kræver sammenligninger med andre kommuner med lignende problemer eller fælles problemer på tværs af kommunegrænser. 5.3 Identificering af problemer og afledte konsekvenser ved oversvømmelser Jo bedre kommunen kan konkretisere omfanget og intensiteten af mulig oversvømmelse jo lettere er det at forberede sig på den. Her er oversvømmelseskortene i klimatilpasningsplanen et godt udgangspunkt. I risikoområder vil det dog være relevant at komme et skridt længere ned i konkretiseringen af problemerne og de afledte konsekvenser ved oversvømmelser, og kommunen skal derfor inddrage erfaringer fra tidligere hændelser og spildevandsselskabernes konkrete viden om specifikke områder. Beredskabet fører ofte log med operationer under større hændelser. Her kan der være information at hente. 5.4 Sårbarhedsanalyse Sårbarhedsanalysen er en kombination af klimatilpasningsplanens oversvømmelseskort, en konkretisering af problemerne og de afledte konsekvenser ved oversvømmelser identificeret på baggrund af konkrete hændelser og erfaringer, samt en identifikation af de kritiske ydelser og funktioner, som kommunen fortsat ønsker at kunne tilbyde sine borgere under oversvømmelser. 5.5 Politisk fastlæggelse af serviceniveauet Sårbarhedsanalysen giver et billede af, hvor udsatte de kritiske serviceydelser er, og det anbefales at lade kommunalbestyrelsen fastlægge et serviceniveau for de udsatte serviceydelser. Det skal være et serviceniveau, som vil være acceptabelt under en oversvømmelse. Her kan være noget, som allerede er fastlagt af redningsberedskabet i planen for risikobaseret dimensionering. Kommunen har i spildevandsplanen fastlagt det kommunale serviceniveau i spildevandssystemet. I mange kommuner har man besluttet, at spildevandssystemet ved skel skal kunne håndtere en 10 årshændelse. Med udgangspunkt i værdikortlægningen i klimatilpasningsplanen beslutter kommunen en prioritering af deres klimatilpasningsinvesteringer. Det kommunale redningsberedskabs opgave er i loven fastlagt til at hjælpe mennesker i overhængende fare og være dimensioneret til at håndtere hverdagskriser. Det gør det centralt at forholde sig kommunalpolitisk til, hvilken service kommunen yder borger og virksomheder. Kan landmanden forvente hjælp fra redningsberedskabet i forbindelse med strømsvigt? Og kan borgerne forvente hjælp når deres kældre oversvømmes? Dette er ikke opgaver, som redningsberedskabet jf. lovgivningen er forpligtet til at løfte, hvorfor et løft af serviceniveauet vil have en kommunaløkonomisk konsekvens. Sådanne kommunalpolitiske diskussioner er helt centrale at have haft ikke mindst i forhold til den eksterne krisekommunikation under en oversvømmelse. Se figur 4 på modsatte side.

11 11 Figur 4 Alle bidrager til forebyggelse Forebyggelse består af flere dele: For at kunne opfylde serviceniveauet i spildevandssystemet skal der mange forskellige løsninger til. Nedenstående figur illustrerer, hvor de forskellige løsninger skal findes. Ikke afhjulpet jf. serviceniveau Serviceniveau ved oversvømmelse Beredskab Serviceniveau i spildevandssystemet Spildevandstekniske løsninger specificeret i klimatilpasningsplanen Løsninger i de enkelte fagforvaltninger Løsninger hos borgerne og virksomheder

12 12 6 Forebyggelse 7 Operativ kapacitet Fra forebyggelse til beredskabet tager over Forebyggelse er selvsagt ikke en del af indsatsplanen men en del af den planlægningsproces, der går forud for udarbejdelsen af planen. Sårbarhedsanalysen er vigtig, fordi den giver et nyt udgangspunkt for at vurdere hvilke muligheder, der er for at forebygge, og hvilke problemer og afledte konsekvenser ved oversvømmelser, der skal håndteres af beredskabet. Nogle oversvømmelser vil kunne forebygges med spildevandstekniske løsninger, det er de løsninger, der beskrives i klimatilpasningsplanen, mens andre skal forebygges i den ansvarlige fagforvaltning. I fagforvaltningerne kunne forebyggelsestiltag bestå i at sikre kommunens daginstitutioner mod, at der trænger spildevand op gennem kloaknettet eller at serverne i ældreplejen ikke er placeret i kælderen. Endelig vil nogle problemer skulle forebygges af borgerne og virksomhederne selv. Kommunen har her en kommunikationsopgave over for virksomheder og borgere med at gøre dem klart, hvad de kan forvente og dermed også, hvad de ikke kan forvente i situationer med oversvømmelser. Eksempelvis kan kommunen have besluttet som en del af deres serviceniveau for beredskabet, at landmanden selv må sørge for en nødstrømsgenerator, og at boligejeren selv skal sætte en spildevandslås i kloakken. Formålet med at overveje forebyggelsestiltag inden kommunen laver sin indsatsplan er således at få afklaret hvem, der tager hvilke tiltag. Når det er fastlagt, hvordan kommunen vil forebygge, og det er fastlagt hvilke services, kommunen yder sine borgere og virksomheder i forbindelse med oversvømmelser, er det klart, hvori den samlede opgave for beredskabet består. Herefter kan kommunen begynde at interessere sig for at opbygge organisationen, så den kan afhjælpe konsekvenser af oversvømmelser. Det vil vi se nærmere på i de kommende afsnit, hvor vi ser på den operationelle kapacitet, uddannelser, øvelser og på hvordan man forbereder en god krisestyring. Når der så på trods af forebyggende tiltag alligevel kommer en oversvømmelse, der sætter de kritiske ydelser under pres, skal den operative kapacitet være på plads. Det handler om, hvilke ressourcer kommunen kan trække på i tilfælde af en oversvømmelse. Det anbefales i denne fase, at kommunen udarbejder lister over nøglemedarbejdere fra de forskellige sektorområder og andre kritiske ressourcer, som f.eks. eget materiel, spildevandsforsyningen, den nærmeste af Beredskabstyrelsens centre, det lokale hjemmeværnsdistrikt og eventuelt private virksomheder, som står stand by med materiel. Kommunens eget beredskab er dimensioneret til at håndtere hverdagshændelser. Kommunen skal således også forholde sig til, hvor det er muligt at indhente beredskabsmæssig bistand i tilfælde af en større oversvømmelse. Netop i forbindelse med oversvømmelser er det værd at bemærke, at det ofte ikke som i andre kriser vil være muligt at låne af naboen, idet denne ofte også vil være ramt af oversvømmelse.

13 13 8 Uddannelse og øvelser Det er vigtigt løbende at uddanne alle parter, der har en rolle i håndteringen af ekstraordinære hændelser og løbende at udføre procedureøvelser. Formålet er blandt andet at afprøve og udvikle kommunens medarbejdere fra alle kommunens forvaltninger, planer og procedurer, materiel og teknologi, samt samarbejdsrelationer.

14 14

15 15 9 Viden Indsatsplanen skal indeholde et afsnit om, hvad praksis er for evalueringer efter større hændelser. Målet er at få erfaringerne fra indsatserne overført til både beredskabets organisering, klimatilpasningsplaner og indsatsplaner for oversvømmelse, så der løbende sker forbedringstiltag og justeringer. For at sikre en god erfaringsopsamling er dokumentation af hændelsen helt afgørende, men man skal nøje vurdere, hvad der er vigtigt at dokumentere og hvad der allerede dokumenteres. Det er vigtigt at holde sig for øje, at det kommunale beredskab har en evalueringskultur, og at de er vant til at føre log og dokumentere hændelser. Fremadrettet vil det være hensigtsmæssigt, at blive enige om en procedure for opsamling af viden. Erfaringer med konkrete oversvømmelser kan bruges fremadrettet i indsatser for forebyggelse af oversvømmelser. For at sikre en god erfaringsopsamling fra oversvømmelser anbefales kommunerne at: Udpege dedikerede observatører med videokamera under både krise og øvelse Etablere en fast møderutine og løbende dialog om forbedring af kommunens evne til at håndtere ekstraordinære hændelser At indsatsplanen for oversvømmelse gennemgås i foråret for relevante parter inden skybrudssæsonen, så alle er klar på deres ansvar. Her er det vigtigt, at sikre at planen er blevet opdateret efter nye hændelser og erfaringerne herfra

16 16 10 Indhold i en indsatsplan for oversvømmelser Når oversvømmelsen er opstået, overdrages den tværgående ledelse og prioritering til krisestaben. De arbejder for at sikre samfundets vitale funktioner og bringe kommunen tilbage til normal tilstand. Sektoransvaret ligger fortsat hos den faglige ledelse under hændelse. Nedenfor er der givet en anbefaling til, hvordan en indsatsplan for oversvømmelser kan bygges op og hvilke elementer, det er vigtige at overveje, når planen udarbejdes. Strukturen følger krisestyringens kerneopgaver, jf. vejledningen om helhedsorienteret beredskabsplanlægning (se henvisning på næstsidste side i publikationen). 1. Formål, opgaver og ansvar Formål med planen Generel beskrivelse af hvilke opgaver der skal håndteres ved oversvømmelser Ansvars- og opgavefordeling, herunder ledelse af staben under indsatsen Organisering af krisestaben ved oversvømmelser, dvs. hvem indgår i staben, fx fagforvaltninger, forsyningsvirksomheder m.fl. Planens gyldighedsområde Ajourføring og afprøvning af planen

17 17 2. Aktivering og drift Modtagelse og viderefordeling af varsler og alarmer ved oversvømmelse Aktiveringsniveau/beslutning om at aktivere staben Aktivering og/eller kontakt til andre relevante aktører, fx nabokommuner, politi, lokale beredskabsstabe, statslige vejmyndigheder, elselskaber m.fl. 4. Koordinering af handlinger og ressourcer Særlige forhold vedr. bemyndigelse, fx vedrørende økonomi Procedurer ved behov for støtte fra fx nabokommuner og Beredskabsstyrelsen. Procedurer for koordinering med eksterne parter, fx nabokommuner, politi og lokale beredskabsstabe. 3. Informationshåndtering Procedurer vedr. indhentning af information fra fx Forsyningsvirksomheder Fagforvaltninger og institutioner Medier Borgere Situationsbillede vedr. oversvømmelser Hvilke områder er ramt/truede (husk GIS) Hvilke af kommunens kritiske ydelser der er ramt/ truede Prognoser for de næste døgn/12-24 timer hvordan kan situationen udvikle sig Iværksatte tiltag for at begrænse/afhjælpe Overblik over disponerede og endnu ikke anvendte ressourcer 5. Krisekommunikation Råd og vejledning til borgere, institutioner og virksomheder i situationen Tidlig varsling borgere, institutioner og virksomheder forud for hændelsen Orientering om iværksatte tiltag både internt i kommunen og eksternt. 6. Operativ indsats Forberedte operative tiltag, fx planlagte tiltag i forbindelse med åbning eller lukning af sluser, udlægninger af mobile dæmninger og planlagt oversvømmelse af arealer

18 18 Inspiration til opstart af processen Hvem skal deltage i udarbejdelsen af en indsatsplan? Et naturligt afsæt for initiativet er den tværfaglige arbejdsgruppe, der udarbejder klimatilpasningsplanen. Andre relevante parter, som måske ikke har deltaget i arbejdet med klimatilpasningsplanen, er: Det kommunale redningsberedskab Spildevandsselskabet (evt. flere) Nabokommuner Kommunens sektorforvaltninger, herunder miljø, plan, driftsafdeling med ansvar for veje, parker m.m., ældre, børn og unge m.fl. Privat beredskab, f.eks. digelaug og sluselaug Hvad skal vi tale om på første møde? Mødet skal skabe det første overblik over, hvad der sker i dag og hvordan man kan gøre fremover. Det er vigtigt at skabe en fælles forståelse for problemstillingerne og målsætningerne og dermed skabe et fælles udgangspunkt. Ideen er at tænke flest mulige fagligheder ind i processen så tidligt som muligt. Så inddrages alle perspektiver, der er relevant at tænke ind fra starten. Hvordan skal vi tale om det? Det er en god ide med en fælles brainstorm med udgangspunkt i nogle af flg. elementer: Afgrænsning. Er der enighed om, at indsatsplanen kun handler om oversvømmelser? Ansvarsfordeling. Hvem gør hvad i dag i oversvømmelser? Fokus på før/ under/ efter oversvømmelser. Forbedringsmuligheder. Hvordan kan man fremover forbedre håndtering af oversvømmelser? Lav postere med før/ under/ efter oversvømmelser. Risikoidentifikation. Hvad er der af vigtige og særlige risikomomenter, der skal tages hensyn til? Tag evt. udgangspunkt i beredskabsstyrelsens ROS-model (se link under Find mere viden ). Kommunikation. Opsæt postere med før/under/efter. Indsæt aktører og indtegn kommunikationsflow. Hvem skal høres/inddrages i det videre arbejde? Hvad gør man andre steder? Vær opmærksom på: Det er vigtigt at finde frem til robuste fornuftige løsninger, men spørgsmålet om økonomi kan være en barriere for diskussionerne undervejs. Drøftelser om hvem og hvordan tiltagene finansieres, kan med fordel behandles efter identifikation af risici og efter mulige afhjælpende tiltag er katalogiseret/kortlagt. Den personlige relation i samarbejdet er vigtig, og det kan derfor være værdifuldt at bruge tid på at lære hinanden at kende. Det er vigtigt at stille de dumme spørgsmål. Det udfordrer og giver anledning til refleksion. Det er vigtigt med en forståelse for hinandens arbejdsprocesser. Det, der kan synes åbenlyst, er ikke altid ligetil for alle. Det er vigtigt med en forventningsafstemning, så det er tydeligt, hvad de enkelte skal og kan bidrage med i processen.

19 19 11 Find mere viden Naturstyrelsen Klimatilpasningsplan og klimalokalplaner Vejledning (2013) Download pdf her Kystdirektoratet Guidelines for klimatilpasning Håndbog for klimatilpasning i kystområdet (2012) Download pdf her Beredskabsstyrelsen Vejledning om helhedsorienteret beredskabsplanlægning (HOB-Vejledningen) Download pdf her Det nationale risikobillede Download pdf her Redegørelse vedrørende skybruddet i Storkøbenhavn lørdag den 2. juli 2011 Download pdf her

20 Har I planlagt, hvordan I vil sikre de borgernære ydelser I forbindelse med den næste oversvømmelse? En indsatsplan for oversvømmelse er et værktøj til at skabe kontrol over situationen, når oversvømmelsen rammer. Denne publikation beskriver samspillet mellem kommunens klimatilpasningsplan og beredskabsopgaven i forbindelse med en oversvømmelse. Formålet med publikationen er at give beredskabsfolk, klima- og vandforvaltere og andre relevante forvaltninger som fx børn, unge og ældre et kig ind i hinandens verden og dermed gøre det tydeligere hvori opgaven består. Pjecen er udarbejdet af KL Teknik og Miljø med økonomisk støtte Naturstyrelsen. Pjecen er blevet til i samarbejde med Gentofte, Gladsaxe, Randers og Aarhus kommuner, Beredskabsstyrelsen og Naturstyrelsen.

Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune

Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune 2014-2017 Direktionen Indledning Silkeborg Kommune har ansvaret for at drive en række kritiske funktioner med direkte påvirkning af borgere og virksomheder.

Læs mere

BEREDSKABSPLAN FOR HÅNDTERING AF SKYBRUD

BEREDSKABSPLAN FOR HÅNDTERING AF SKYBRUD BEREDSKABSPLAN FOR HÅNDTERING AF SKYBRUD Alternative title s LISE COLD, PROJEKTLEDER INDHOLD Formål med beredskabsplanen Planlægningsproces og parter Beredskabsplanens indhold og opbygning Værktøjer i

Læs mere

BILAG 2 PLAN FOR DET CIVILE BEREDSKAB

BILAG 2 PLAN FOR DET CIVILE BEREDSKAB BILAG 2 PLAN FOR DET CIVILE BEREDSKAB Høringsversion Juli 2015 Indhold 1 Indledning...3 2 Opgaver...3 3 Ledelse og organisation af Region Sjællands krisestab...3 4 Aktivering og drift af krisestaben...4

Læs mere

Tværgående samarbejde om beredskab ved oversvømmelse - planlægning, ansvar og kommunikation

Tværgående samarbejde om beredskab ved oversvømmelse - planlægning, ansvar og kommunikation Tværgående samarbejde om beredskab ved oversvømmelse - planlægning, ansvar og kommunikation Jakob Larsen og Lars Hviid, Aarhus Brandvæsen Mogens Bjørn Nielsen og Lone Mossin, Kontekst: Byens vand er en

Læs mere

Risikobaseret dimensionering af redningsberedskab i Danmark

Risikobaseret dimensionering af redningsberedskab i Danmark Risikobaseret dimensionering af redningsberedskab i Danmark Regler og status Peter Hofman-Bang, Dansk CTIF Kommunale erfaringer Lars Rosenwanger, Dansk CTIF 1 Baggrund for og formål med Den politiske aftale

Læs mere

Kommunale klimatilpasningsplaner. Louise Grøndahl og Lone Jansson

Kommunale klimatilpasningsplaner. Louise Grøndahl og Lone Jansson Kommunale klimatilpasningsplaner Louise Grøndahl og Lone Jansson Klimatilpasningsplan hvad er kravet Kommunerne udarbejder frem mod udgangen af 2013 klimatilpasningsplaner, der indeholder en 1) kortlægning

Læs mere

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-6 TINGSKOVVEJ 3 7000 FREDERICIA

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-6 TINGSKOVVEJ 3 7000 FREDERICIA FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-6 TINGSKOVVEJ 3 7000 FREDERICIA 2 Ekstern beredskabsplan FDO J-6 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3

Læs mere

Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune. Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune.

Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune. Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune. Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune. Version 1.1 Januar 2013 Greve Brandvæsen, Lunikvej 6-8, 2670 Greve Tlf. 43 95 01 02 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udkast til en ny bekendtgørelse

Beredskabsstyrelsens udkast til en ny bekendtgørelse Den nugældende bekendtgørelse nr. nr. 765 af 03. august 2005 om risikobaseret kommunalt redningsberedskab som ændret ved bekendtgørelse nr. nr. 872 af 6. juli 2007 Beredskabsstyrelsens udkast til en ny

Læs mere

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN NOVADAN Aps PLATINVEJ 21, 23, 27 og 29a, 6000 KOLDING Revideret 22.1.2015 Politistaben Planenheden Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Planens mål...

Læs mere

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Indhold Udfordringerne nedbør og stormflod Køge Bugt Planlægningen

Læs mere

Aarhus Kommune Plan for Beredskab og Fortsat Drift Opdateret 15. januar 2014. Aarhus Kommune Plan for Beredskab og Fortsat Drift

Aarhus Kommune Plan for Beredskab og Fortsat Drift Opdateret 15. januar 2014. Aarhus Kommune Plan for Beredskab og Fortsat Drift Aarhus Kommune Plan for Beredskab og Fortsat Drift 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 0 INDLEDNING... 3 0.1 FORORD AF BEREDSKABSCHEF I AARHUS KOMMUNE... 3 0.2 FORMÅL MED AARHUS KOMMUNES PLAN FOR BEREDSKAB OG FORTSAT

Læs mere

SINE-dagen 2015 28. januar 2015 Hotel Scandic Copenhagen

SINE-dagen 2015 28. januar 2015 Hotel Scandic Copenhagen SINE-dagen 2015 28. januar 2015 Hotel Scandic Copenhagen 1 Disposition Historisk overflyvning Aftale om redningsberedskabet 2012 Udvalget for budgetanalyse af redningsberedskabet 2012 Aftale om redningsberedskabet

Læs mere

Ramme for kommunernes klimatilpasning

Ramme for kommunernes klimatilpasning Ramme for kommunernes klimatilpasning Louise Grøndahl Rejsehold for klimatilpasning SIDE 1 Forebyggelse frem for oversvømmelse Regeringen vil Etablere en Task Force for klimatilpasning, der skal udarbejde

Læs mere

Krisestyring i Danmark. Krisestyring i. Danmark

Krisestyring i Danmark. Krisestyring i. Danmark Krisestyring i Danmark Krisestyring i Danmark 1 Udgivet af: Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk Forsidebillede: Satellitbillede nedtaget af DMI fra den amerikanske

Læs mere

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Klimatilpasning 7.0 Bæredygtighed 7.1 Bæredygtigt byggeri 7.2 Grønne områder 7.3 Overfladevand og lavbundsarealer 7.4 Grundvand 7.5 Vedvarende energianlæg 7.6 Klimatilpasning

Læs mere

DEBATOPLÆG. Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 UDVIKLINGSFORVALTNINGEN

DEBATOPLÆG. Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 UDVIKLINGSFORVALTNINGEN DEBATOPLÆG UDVIKLINGSFORVALTNINGEN Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Debatoplæg - foroffentlighedsfase

Læs mere

KLIMASIKRING HVAD GØR KOMMUNERNE?

KLIMASIKRING HVAD GØR KOMMUNERNE? KLIMASIKRING HVAD GØR KOMMUNERNE? Teknologisk Institut Onsdag den 11. september 2013 By, Kultur og Miljø VAND & KLIMATILPASNING Statslige udmeldinger Krav om klimatilpasningsplan inden udgangen af 2013

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

National øvelsesvejledning. Evaluering af øvelser

National øvelsesvejledning. Evaluering af øvelser National øvelsesvejledning Evaluering af øvelser Indholdsfortegnelse Hvorfor evaluerer vi øvelser?... 1 Hvad er evaluering af øvelser?... 1 Introduktion til arbejder med evaluering af øvelser... 2 Udvikling

Læs mere

Rapport, vagtcentral og øvrige opgaver

Rapport, vagtcentral og øvrige opgaver Rapport, vagtcentral og øvrige opgaver 1. Status 2. Analyse af muligheder 3. Forslag til løsning 1. Status Området deles i tre opgavefelter Brandvagtcentral Servicevagtcentral Serviceopgaver udført af

Læs mere

Brønderslev Kommune. Beredskabskommissionen. Beslutningsprotokol

Brønderslev Kommune. Beredskabskommissionen. Beslutningsprotokol Brønderslev Kommune Beredskabskommissionen Beslutningsprotokol Dato: 31. januar 2008 Lokale: Falck-stationen i Dronninglund Tidspunkt: 15.30 19.00 Indholdsfortegnelse Sag nr. Side Åbne sager: 01/15 Besøg

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse vedrørende kortlægning og strategier i forbindelse med klimatilpasning

Spørgeskemaundersøgelse vedrørende kortlægning og strategier i forbindelse med klimatilpasning Spørgeskemaundersøgelse vedrørende kortlægning og strategier i forbindelse med klimatilpasning Spørgeskemaet blev sendt til alle kommuner i foråret 2002 for at afklare, hvor langt de enkelte kommuner var

Læs mere

Beredskab. Udviklingsaftale 2014-2015. Center for Beredskab

Beredskab. Udviklingsaftale 2014-2015. Center for Beredskab Beredskab Udviklingsaftale 2014-2015 Center for Beredskab Udviklingsaftale for 2014-2015 1 Indledning Side 2 / 7 Aftalen indgås mellem Økonomiudvalget/Beredskabskommissionen og Beredskabschefen. Målet

Læs mere

NOTAT. Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer

NOTAT. Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer NOTAT Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. Ref. Den 28. september 2012 Regnvandsforum - et samarbejde på tværs af kommunegrænser

Læs mere

Forslag til Reformmodel. Den Danske Model.

Forslag til Reformmodel. Den Danske Model. Haderslev, den 8. april 2014 Forslag til Reformmodel. Den Danske Model. Indledning Afsættet for og inspirationen til Reformmodellen er det beredskab, som vi har i dag. Beredskabet i dag er velfungerende

Læs mere

Indhold. Klimaberedskabsplanen Ajourført d. 18. Maj 2015 af Beredskabsinspektør Ronni Petersen

Indhold. Klimaberedskabsplanen Ajourført d. 18. Maj 2015 af Beredskabsinspektør Ronni Petersen Indhold Kapitel 1: Situation... 2 Kapitel 2: Aktivering og drift... 3 Kapitel 3: Aktivering og aktiveringsniveau... 4 Kapitel 4: Kraftig regn / Skybrud... 5 Kapitel 5: Storm og orkan... 6 Kapitel 6: Snestorm...

Læs mere

Bilag 2. Den 21. juni 2002. Politisk aftale om redningsberedskabet efter 2002

Bilag 2. Den 21. juni 2002. Politisk aftale om redningsberedskabet efter 2002 Bilag 2 Den 21. juni 2002 Politisk aftale om redningsberedskabet efter 2002 Der er mellem Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Enhedslisten, Kristeligt Folkeparti,

Læs mere

Samordningsaftale for Beredskab Øst 25/3-2015. Udkast. Præambel

Samordningsaftale for Beredskab Øst 25/3-2015. Udkast. Præambel Samordningsaftale for Beredskab Øst 25/3-2015 Udkast Præambel Det fremgår af økonomiaftalen mellem Regeringen og Kommunernes Landsforening om kommunernes økonomi for 2015, at de nuværende 87 kommunale

Læs mere

Varde Kommune. Åbent Referat. til. Beredskabskommission. Mødedato: Tirsdag den 3. december 2013. Mødetidspunkt: 12:00-15:00

Varde Kommune. Åbent Referat. til. Beredskabskommission. Mødedato: Tirsdag den 3. december 2013. Mødetidspunkt: 12:00-15:00 Åbent Referat til Beredskabskommission Mødedato: Tirsdag den 3. december 2013 Mødetidspunkt: 12:00-15:00 Mødested: BCV - Mødelokale 5.3.4 Frisvadvej 35, Varde Deltagere: Fraværende: Referent: Gylling Haahr,

Læs mere

Översämningerna i Köpenhamn, vad gör man när det som ikke får hända händer?

Översämningerna i Köpenhamn, vad gör man när det som ikke får hända händer? Norrlandsmöte 2012 d. 1. februar 2012 Översämningerna i Köpenhamn, vad gör man när det som ikke får hända händer? Carsten Cronqvist Københavns Energi A/S 1 Full scale test af et afløbssystem!! xx-xx-2010

Læs mere

Guide: Sådan laver I en lokal klimatilpasningsprofil

Guide: Sådan laver I en lokal klimatilpasningsprofil Guide: Sådan laver I en lokal klimatilpasningsprofil I denne guide finder I gode råd til, hvordan I kan gribe arbejdet med den lokale klimatilpasningsprofil an, og hvad I bør overveje i projektets faser:

Læs mere

- emner til politisk stillingtagen

- emner til politisk stillingtagen Bilag 1 Etablering af et fælles beredskab i et fælleskommunalt selskab. - emner til politisk stillingtagen Indledning I aftalen om kommunernes økonomi for 2015 har KL aftalt med regeringen, at kommunerne

Læs mere

Beredskabsplan, brand og evakuering

Beredskabsplan, brand og evakuering Beredskabsplan, brand og evakuering Plejeboligerne Bronzealdervej September 2011 Side 1 Forord Denne delplan er gældende for plejeboligerne på Bronzealdervej og indgår som en del af Odder kommunes samlede

Læs mere

Helhedsorienteret beredskabsplanlægning

Helhedsorienteret beredskabsplanlægning Helhedsorienteret beredskabsplanlægning Helhedsorienteret beredskabsplanlægning Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon: 45 90 60 00 Fax: 45 90 60 60 E-mail: brs@brs.dk www.brs.dk

Læs mere

Strategi for opbygning af et beslutningsstøttesystem for politikere, forvaltning, borgere og virksomheder

Strategi for opbygning af et beslutningsstøttesystem for politikere, forvaltning, borgere og virksomheder Strategi for opbygning af et beslutningsstøttesystem for politikere, forvaltning, borgere og virksomheder Indledning og baggrund 2012 2014 KLIKOVAND Projektet 2012 2014 gennemføres på grundlag af kontrakten

Læs mere

ViB - Integreret forvaltning af Vand i Byer (IP09)

ViB - Integreret forvaltning af Vand i Byer (IP09) ViB - Integreret forvaltning af Vand i Byer (IP09) 12 anbefalinger fra projektet 1. Bedre samarbejde mellem kommune og forsyning Der er kommet en klarere rollefordeling mellem kommuner og forsyninger,

Læs mere

Kommunernes arbejde i forbindelse med medfinansiering af kommunale og private projekter. Anne Christine Matzon

Kommunernes arbejde i forbindelse med medfinansiering af kommunale og private projekter. Anne Christine Matzon Kommunernes arbejde i forbindelse med medfinansiering af kommunale og private projekter Anne Christine Matzon Aftale om grøn omstilling Kommunerne vil i 2013: løfte investeringerne i klimatilpasning med

Læs mere

Frederikssund-Halsnæs Brand- & Redningsberedskab REFERAT. Beredskabskommissionen. Onsdag den 14. maj 2014 kl. 11.00

Frederikssund-Halsnæs Brand- & Redningsberedskab REFERAT. Beredskabskommissionen. Onsdag den 14. maj 2014 kl. 11.00 REFERAT Onsdag den 14. maj 2014 kl. 11.00 På brandstationen i Frederikssund Løgismose 3 3600 Frederikssund Mødedeltagere: Tilforordnet: Sekretær: John Schmidt Andersen, Steen Hasselriis, Ole Wedel Nielsen,

Læs mere

Galvano ApS EKSTERN BEREDSKABSPLAN

Galvano ApS EKSTERN BEREDSKABSPLAN EKSTERN BEREDSKABSPLAN 1 Ekstern beredskabsplan. Indhold: 1 Forord... 3 2 Planens mål... 3 3 Indsatsleder politi (ISL-PO) opgaver... 3 4 Indsatsleder redningsberedskab (ISL-RB) opgaver... 3 5 Ansvarsfordeling

Læs mere

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012 Klimatilpasning i København Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27. marts 2012 Palle D. Sørensen Københavns Kommune, Center for Park og Natur Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27.

Læs mere

7.1 Klimatilpasning i Odense Kommune Scenarie - A1B. Scenarie - A2. Skitse fra Bellinge Fælled. Det forventes,

7.1 Klimatilpasning i Odense Kommune Scenarie - A1B. Scenarie - A2. Skitse fra Bellinge Fælled. Det forventes, 7. Klimatilpasning Odense skal være en grøn storby i en menneskelig skala. Vi arbejder for en bæredygtig udvikling af for vores by. En udvikling, der tager afsæt i vores forudsætninger, der bygger på lokale

Læs mere

Plan for fortsat drift

Plan for fortsat drift Plan for fortsat drift Hvidovre Kommunes Beredskabsplan Planen beskriver, hvorledes det daglige beredskab kan omstilles til at kunne håndtere mere omfattende hændelser i situationer, hvor et vist varsel

Læs mere

Kan du tage vare på dig selv og dine nærmeste?

Kan du tage vare på dig selv og dine nærmeste? Kan du tage vare på dig selv og dine nærmeste? - det kan du som Robust Borger www.robustborger.dk Som Robust Borger lærer du at håndtere forskellige kritiske situationer. Gennem uddannelsen får du viden

Læs mere

Nord A/S EKSTERN BEREDSKABSPLAN

Nord A/S EKSTERN BEREDSKABSPLAN EKSTERN BEREDSKABSPLAN 1 Ekstern beredskabsplan. Indhold:... 1 EKSTERN BEREDSKABSPLAN... 1 Ekstern beredskabsplan.... 2 1 Forord... 3 2 Planens mål... 3 3 Indsatsleder politi (ISL-PO) opgaver... 3 4 Indsatsleder

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A301/06 Omtryk

RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A301/06 Omtryk RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A301/06 Omtryk Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om søredningstjenestens effektivitet (beretning nr. 5/02) 1. I mit notat til

Læs mere

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Hvorfor skal Ishøj Kommune kystsikres? Klimaforandringer vil sandsynligvis medføre stigende havvandstand og flere kraftige storme.

Læs mere

Åbent møde for Beredskabskommissions møde den 11. marts 2009 kl. 10:00 i Kælder i Farsø

Åbent møde for Beredskabskommissions møde den 11. marts 2009 kl. 10:00 i Kælder i Farsø Åbent møde for Beredskabskommissions møde den 11. marts 2009 kl. 10:00 i Kælder i Farsø Indholdsfortegnelse 001. Brandslukningsoverenskomsten efter 2009 3 002. Godkendelse af milepælsplan for revidering

Læs mere

Silkeborg Svømmeklub. Beredskabsplan

Silkeborg Svømmeklub. Beredskabsplan Silkeborg Svømmeklub Beredskabsplan Sidst revideret marts 2015 Personskade Hvis en person kommer til skade, skal følgende iværksættes: Træner/holdleders rolle Hvis det er en mindre hændelse Hvis det er

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Rednings- beredskabsplan

Rednings- beredskabsplan Rednings- beredskabsplan Hedensted Kommune 2013 Forord... 3 Beredskabsplanens opbygning... 4 1. Indledning... 5 1.1. Formål... 5 1.2 Opgaver... 5 1.3. Ansvar... 5 1.4. Gyldighedsområde... 5 1.5. Generelle

Læs mere

Plan for Aktivering og Drift af Krisestaben - Silkeborg Kommune

Plan for Aktivering og Drift af Krisestaben - Silkeborg Kommune Plan for Aktivering og Drift af Krisestaben - Silkeborg 2014-2017 Silkeborg Brand og Redning Indhold Indledning... 2 1. Alarmering... 2 2. Aktivering af krisestab... 2 3. Krisestabens sammensætning...

Læs mere

Arbejdspladsvurdering

Arbejdspladsvurdering PERSONALESTYRELSEN CENTRALORGANISATIONERNES FÆLLESUDVALG VEJLEDNING TIL SAMARBEJDSUDVALG I STATEN Arbejdspladsvurdering - samarbejdsudvalgets opfølgning Marts 2010 Denne vejledning beskriver samarbejdsudvalgets

Læs mere

FÆLLES BEREDSKAB. Implementerings- organisation

FÆLLES BEREDSKAB. Implementerings- organisation FÆLLES BEREDSKAB Implementerings- organisation Indholdsfortegnelse 1. FÆLLES AFSÆT... 3 1.1. Baggrund og formål... 3 1.2. Organisering... 3 1.3. Overordnet tids- og procesplan... 4 1.3.1. Fase I: 1. marts

Læs mere

TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS

TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS TUREN GÅR TIL dækker følgende områder Projektets fødsel: gruppens dannelse og opgaveafgrænsningen Projektets indledningsfase: gruppen afprøver hinanden og ideer, opgaven

Læs mere

Spilleregler for samarbejdet mellem Gladsaxe Kommune og de frivillige

Spilleregler for samarbejdet mellem Gladsaxe Kommune og de frivillige GLADSAXE KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Analyse og Udvikling Den 24. januar 2013 Svend Bayer Spilleregler for samarbejdet mellem Gladsaxe Kommune og de frivillige Gladsaxe Kommunes spilleregler

Læs mere

Klimatilpasning i Aarhus Kommune

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Klimatilpasning i Mogens Bjørn Nielsen, Afdelingschef, geolog Natur og Miljø Det hører I mere om: Hvad satte os i gang med klimatilpasning? høje vandstande i Aarhus Å og Aarhus Bugt i 2006 og 2007: Vi

Læs mere

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Indholdsfortegnelse Opbygning af kortlægningen... 2 Udfordringer og usikkerheder ved kortlægningen... 2 Grundlæggende begreber... 3 Hændelser... 3 Højdemodellen...

Læs mere

Vejledende notat om reglerne for spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private projekter vedrørende tag- og overfladevand

Vejledende notat om reglerne for spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private projekter vedrørende tag- og overfladevand NOTAT Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr.NST-4400-00020 Ref. ancma Den 7. februar 2013 Vejledende notat om reglerne for spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private

Læs mere

Den udgave, du sidder med nu, er drøftet i centrets MED-regi i uge 7 og vil være centrets strategiplan for 2013. God læselyst!

Den udgave, du sidder med nu, er drøftet i centrets MED-regi i uge 7 og vil være centrets strategiplan for 2013. God læselyst! 1 Indledning I skrivende stund er vi i starten af 2013. Arbejdet med strategiplanen er i år gennemført i en komprimeret proces, da arbejdet med kommuneplanen, revision af tekster til ny hjemmeside samte

Læs mere

ADM - P.2.3.130 - Analyserapport og ledelsens evaluering - 2013, ver. 1.3C

ADM - P.2.3.130 - Analyserapport og ledelsens evaluering - 2013, ver. 1.3C Side 1 af 6 Udskrevet er dokumentet ikke dokumentstyret. Analyserapport og ledelsens evaluering - 2013 Niveau: Niveau 2 Dokumentbrugere: KS-chef, Led, SysAns Øvrige: Redaktør: jba Fagansvarlig SysAns Dokumentnummer:

Læs mere

Beredskabsplan. - Er jeres klub parat, hvis der sker en kritisk hændelse? Vi giver jer redskaberne

Beredskabsplan. - Er jeres klub parat, hvis der sker en kritisk hændelse? Vi giver jer redskaberne Beredskabsplan - Er jeres klub parat, hvis der sker en kritisk hændelse? Vi giver jer redskaberne Forebyggelse Forberedelse Alarmering Krisehåndtering Værktøjer Overblik Kommunikation Evaluering Kontakt

Læs mere

LAR hvad er det og hvad kan det?

LAR hvad er det og hvad kan det? LAR hvad er det og hvad kan det? 19. Maj 2015 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk LAR Synonym på bæredygtig regnvandshåndtering Fremtidens klima hvorfor blev LAR interessant Status for LAR-anlæg i DK Hvad er

Læs mere

Informationer til den overordnede beredskabsplan fra: Vissenbjerg-Bred Vandværk Glasvænget 26 5492 Vissenbjerg

Informationer til den overordnede beredskabsplan fra: Vissenbjerg-Bred Vandværk Glasvænget 26 5492 Vissenbjerg Informationer til den overordnede beredskabsplan fra: Vissenbjerg-Bred Vandværk Glasvænget 26 5492 Vissenbjerg Informationerne er udarbejdet d.01/03/2009 og sidst revideret d.14/05/2014 Informationerne

Læs mere

Prioriteret adgang for kald i mobilnettet Fortrinsstilling for beredskabsaktører Udgivet af: IT- & Telestyrelsen

Prioriteret adgang for kald i mobilnettet Fortrinsstilling for beredskabsaktører Udgivet af: IT- & Telestyrelsen > Prioriteret adgang for kald i mobilnettet Fortrinsstilling for beredskabsaktører Udgivet af: IT- & Telestyrelsen IT- & Telestyrelsen Holsteinsgade 63 2100 København Ø Telefon: 3545 0000 Fax: 3545 0010

Læs mere

Erfaringer fra evakueringen fra Libanon sommeren 2006

Erfaringer fra evakueringen fra Libanon sommeren 2006 Erfaringer fra evakueringen fra Libanon sommeren 2006 Nordisk konference om sundhedsberedskab Johannesbergs Slott, Sverige d. 19.-21. september Oplæg v. fuldmægtig Sigrid Paulsen, Sundhedsstyrelsen i Danmark

Læs mere

Konsortier på energiområdet

Konsortier på energiområdet Konsortier på energiområdet 1. Indledning og baggrund Oprettelsen af EUDP har tilvejebragt nye midler til udviklings- og demonstrationsprojekter. Derfor må det forventes, at der i de kommende år bliver

Læs mere

Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Kommunikation & Kvalitet, august 2009

Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Kommunikation & Kvalitet, august 2009 Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Udgangspunkt og definition Status og udfordringer Løsning og fremtid Åbne spørgsmål Kommunikation & Kvalitet, august 2009 Del 1: Udgangspunkt

Læs mere

IT-sikkerhedspolitik for

IT-sikkerhedspolitik for Norddjurs Kommune IT-sikkerhedspolitik for Norddjurs Kommune Overordnet IT-sikkerhedspolitik 1.0 Politik 14-11-2006 Side 2 af 7 Overordnet IT-sikkerhedspolitik Indledning Dette dokument beskriver Norddjurs

Læs mere

STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK

STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK Af Projektleder Benny Rud Hansen, GRONTMIJ A/S Chefkonsulent Hans Chr. Jensen, Roskilde Kommune By, Kultur og Miljø Vand og klimatilpasning Handleplan 2013-16 Copyright

Læs mere

Ny organisering af beredskabsområdet 15. september 2014. Beredskabsreformen På vej mod en ny organisering af beredskaberne

Ny organisering af beredskabsområdet 15. september 2014. Beredskabsreformen På vej mod en ny organisering af beredskaberne Ny organisering af beredskabsområdet 15. september 2014 Beredskabsreformen På vej mod en ny organisering af beredskaberne Krav og nye muligheder Beredskabsreformen stiller krav om større kommunale beredskabsenheder,

Læs mere

Beredskabsplan (delplan) - Administrationen

Beredskabsplan (delplan) - Administrationen Beredskabsplan (delplan) - Administrationen Udarbejdet af: Morten Hedelund Hougaard Dato: 01-10-2009 Sagsid.: 00.08.00-P15-1-09 Version nr.: 1 Faaborg-Midtfyn Kommunes beredskabsplan for administrationen

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Konkret krisestyring med generelle kapaciteter - Akuttelefon 1813 som eksempel. Sille Arildsen Konst. Administrationschef

Konkret krisestyring med generelle kapaciteter - Akuttelefon 1813 som eksempel. Sille Arildsen Konst. Administrationschef Konkret krisestyring med generelle kapaciteter - Akuttelefon 1813 som eksempel Sille Arildsen Konst. Administrationschef Den Præhospitale Virksomhed - Akutberedskabet i dag Regionens AMK-Vagtcentral (

Læs mere

Innovationsforum. Baggrund og beskrivelse af rammer

Innovationsforum. Baggrund og beskrivelse af rammer Innovationsforum Baggrund og beskrivelse af rammer Indhold 1.Strategierne 2.Den lokale udfordring 3.Innovationsforum 4. Innovationsprojekterne 1.1. Strategierne - overordnede Centrale udfordringer : Stigende

Læs mere

A f t a le om et fælles redning s- b e r e d s k a b m e l lem Holbæk, K a l undborg, Lejre, Odsherred, S l a gelse og Sorø Kommuner

A f t a le om et fælles redning s- b e r e d s k a b m e l lem Holbæk, K a l undborg, Lejre, Odsherred, S l a gelse og Sorø Kommuner A f t a le om et fælles redning s- b e r e d s k a b m e l lem Holbæk, K a l undborg, Lejre, Odsherred, S l a gelse og Sorø Kommuner K o m m u n a l b e s t y r e l s e r n e i d e n æ v n t e k o m m

Læs mere

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 29. juni 2015 Forslag til - til offentlig høring Forslag til rent drikkevand til en kommune i vækst beskriver, hvor drikkevandet indvindes,

Læs mere

Ny struktur på beredskabet

Ny struktur på beredskabet Ny struktur på beredskabet Projektkommissorium Projektleder: Martin Skøtt Revideret: 14. nov. 2014 Version: 06 Politisk styregruppe 1 Administrativ styregruppe Projektgruppe Projektleder Baggrund Baggrundsbeskrivelse

Læs mere

Helsingør Kommune. Nordsjællands Brandvæsen Klostermosevej 106 C 3000 Helsingør Telefon: 49281717 E-mail: beredskab@helsingor.dk

Helsingør Kommune. Nordsjællands Brandvæsen Klostermosevej 106 C 3000 Helsingør Telefon: 49281717 E-mail: beredskab@helsingor.dk Helsingør Kommune Nordsjællands Brandvæsen Klostermosevej 106 C 3000 Helsingør Telefon: 49281717 E-mail: beredskab@helsingor.dk Projektledere: Chris Christensen og David Pepke Kvalitetssikring: Beredskabschef

Læs mere

Indhold af beredskabsplan

Indhold af beredskabsplan BEREDSKABSPLAN Indhold af beredskabsplan 1. Kort om beredskabsplaner. s. 2 2. Generel ansvarsfordeling. s. 2 3. Generel handling i beredskabssituationer. s. 3 4. splan ved akut forurening af kildeplads.

Læs mere

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning Rikke Hedegaard Christensen, Teknik og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Email: zi1e@tmf.kk.dk TEKNIK OG MILJØFORVALTNINGEN

Læs mere

Strategi for kommunikation om EPJ

Strategi for kommunikation om EPJ Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 kommunikation@regionmidtjylland.dk www.regionmidtjylland.dk Strategi for kommunikation om EPJ I løbet af 2010

Læs mere

Klimaforandringer - vand i byerne

Klimaforandringer - vand i byerne Klimaforandringer - vand i byerne v/ specialistadvokat Anne Sophie K. Vilsbøll & Den offentlige uddannelsesdag 2014 advokatfuldmægtig Sofie Dehlholm Holst 2 Dagens program Introduktion Et globalt fænomen

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Harrestrup Å Kapacitetsprojektet Status efter fase 2

Harrestrup Å Kapacitetsprojektet Status efter fase 2 21. januar 2015 Harrestrup Å Kapacitetsprojektet Status efter fase 2 Flere store regnhændelser i de senere år har gjort det klart, at der må gøres noget for at reducere risikoen for, at der sker skader

Læs mere

Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171

Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171 Haderslev Byråd, 25-11-2014 Side 1 Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171 Åben sag Sagsindhold Denne sag vedrører klimatilpasningsprojekt

Læs mere

Beredskabsplan for Aalborg Svømmeklub

Beredskabsplan for Aalborg Svømmeklub Beredskabsplan for Aalborg Svømmeklub Beredskabsplan efteråret 2011. Side 1 December 2011 INDHOLD Alarmerings instruks ved drukneulykke 3 Alarmerings instruks ved personskade 4 Indledning definition og

Læs mere

Guide til bedre beredskabsstyring. April 2015

Guide til bedre beredskabsstyring. April 2015 Guide til bedre beredskabsstyring April 2015 Guide til bedre beredskabsstyring Udgivet april 2015 Udgivet af Digitaliseringsstyrelsen Publikationen er kun udgivet elektronisk Henvendelse om publikationen

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

National øvelsesvejledning

National øvelsesvejledning National øvelsesvejledning 1 National øvelsesvejledning Indholdsfortegnelse National øvelsesvejledning 1. Introduktion 3 1.1. Øvelsestyper 4 2. Øvelsens opdrag 9 3. Organisering af øvelsen 12 4. Planlægning

Læs mere

Svendborg Kommunes Ejerstrategi 2011 for selskaberne:

Svendborg Kommunes Ejerstrategi 2011 for selskaberne: Acadre 10 16395 Svendborg Kommunes Ejerstrategi 2011 for selskaberne: o Svendborg Forsyning A/S ( Vand og Affald ) o Svendborg Forsyningsservice A/S o Svendborg Vand A/S o Svendborg Spildevand A/S o Svendborg

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Fælles beredskabsplan for oversvømmelser, Usserød Å

Fælles beredskabsplan for oversvømmelser, Usserød Å Fælles beredskabsplan for oversvømmelser, Usserød Å Rudersdal Kommune Hørsholm Kommune Fredensborg Kommune Version 3 oktober 2013 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 FØR: Forebyggende beredskab...

Læs mere

Agenda 21 Fokus miljø og klima

Agenda 21 Fokus miljø og klima Agenda 21 Fokus miljø og klima Teknik- og Miljøforvaltningen 2008 Indhold Prioritering af indsatsen...4 Projektidé - praktisk miljøledelse...5 Opstart af projektet...8 Organisering og forankring af projektet...9

Læs mere

Plan for. Sundhedsberedskabet og det Præhospitale beredskab. i Region Midtjylland

Plan for. Sundhedsberedskabet og det Præhospitale beredskab. i Region Midtjylland Plan for Sundhedsberedskabet og det Præhospitale beredskab i Region Midtjylland December 2013 Region Midtjylland Sundhed 1. Indledning... 5 1.1 Planens opbygning...5 1.2 Lov- og plangrundlaget...6 1.3

Læs mere

Plan for Fortsat Drift - Silkeborg Kommune

Plan for Fortsat Drift - Silkeborg Kommune Plan for Fortsat Drift - Silkeborg Kommune 2014-2017 Silkeborg Brand og Redning Indhold Forord... 2 1. Information om beredskabsplanen... 2 1.1 Formål... 2 1.2 Beredskabsplanens opbygning... 2 1.3 Beredskabsplanen

Læs mere

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt 28. september 2007 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Dagsordenspunkt 8b: Finansiel stabilitet i EU (Kriseberedskab)

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

JOURNAL NR. 2011/195707 131 Bilag 4: Arbejdsmiljøarbejdet i Odense Kommune Ny lovgivning gav nye muligheder. Den 1. oktober 2010 trådte en ny lov om arbejdsmiljø i kraft. Den nye lovgivning har blandt

Læs mere