Kære læser. En Sikker Hånd

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kære læser. En Sikker Hånd"

Transkript

1 EN Sikker Hånd nyhedsbrev om infektionsforebyggelse Er du i tvivl om du skal desinficere dine hænder, hvis du får hul på dine handsker under en operation. Der er hjælp at hente i Periop et nyt elearningsprogram for operationssygeplejersker i infektionshygiejne, der bygger på de danske hygiejnestandarder.

2 2 En Sikker Hånd Nyhedsbrev om infektionsforebyggelse Mölnlycke Health Care ApS Gydevang Allerød Telefon: Fax: Web: Ansvarshavende UDGIVER: Danmark: Michael Amundsen Finland: Kaija Ojala Norge: Per Simonsen Sverige: Fredrik Wallefors Redaktør: Ann Folin Mail: Redaktionskomité: Karin Mattsson Ann Folin Bobbo Hedlom Ira Pernu Hanne Martinsen Per-Olof Olsson Tone Hustad Kære læser Du sidder nu med det første af to numre af En sikker Hånd i Denne udgave indledes med en artikel om handskepunktur under hjertekirurgi samt vigtigheden af at desinficere hænderne ved handskeskift. Her undersøges både antal af opdagede og uopdagede punkturer under hjertekirurgi samt bakterievækst inde i handskerne. Den næste artikel beskriver Periop, et nyt elearningsprogram for operationssygeplejersker i Region Hovedstaden. Beretningen om hvordan et konkret behov for at kunne dokumentere operationssygeplejerskernes kompetencer i forbindelse med akkreditering er endt ud i et E-learningsprogram bygget på danske hygiejnestandarder og Region Hovedstadens retningslinier. Tredje artikel handler om at antiseptisk shampo reducerer den neurokirurgiske infektionsrisiko. Studiet vurderer virkningen af preoperative antiseptiske shampooers virkning på forekomsten af permanent hovedbundsflora under operation og den efterfølgende sårkontimination. Sidste artikel omhandler Chlorhexidin mod postoperative sårinfektioner. Her omtales baggrunden for at helkropsvaske patienter og fremgangsmåden. God læselyst! Indhold Side Handskepunktur under hjertekirurgi vigtigheden af at desinficere hænderne ved handskeskift 3 Periop et nyt elearningsprogram for operationssygeplejersker 5 Antiseptisk shampoo reducerer den neurokirurgiske infektionsrisiko 7 Chlorhexidin mod postoperative sårinfektioner 9 Produktion og tryk: Zetterqvist Tryckeri, Västra Frölunda, Sverige Web: Karin Ann Bobbo Ira Hanne Per-Olof Tone

3 3 Handskepunktur under hjertekirurgi Vigtigheden af at desinficere hænderne ved handskeskift Operationshandskerne bygger en vigtig barriere mellem sundhedspersonalet og patienterne og beskytter begge parter mod infektionsrisici. Det er vigtigt at holde denne barriere intakt ved alle former for kirurgi især ved hjertekirurgi, hvor infektioner i dybe sår eller klapprotese-endocarditis kan føre til alvorlig morbiditet, længere indlæggelse eller endda øget mortalitet. Alligevel har undersøgelser i flere lande vist, at handskerne ofte får punkturer, hvoraf mange er uopdagede dvs. opdages ikke af personalet under operationen. I en britisk undersøgelse af patienter i åben hjertekirurgi blev operationspersonalets handsker indsamlet og testet efter afsluttet indgreb. Ud af 514 testede handsker havde 162 (31,5%) én eller flere punkturer. Kun 20 punkturer blev opdaget under eller efter operationen dvs. at 185 af punkturerne var uopdagede. Undersøgelsen konstaterede, at 61% af operationssygeplejerskernes handsker havde én eller flere punkturer sammenlignet med 23,6% af kirurgernes 1. I en tysk undersøgelse af 953 handsker, som blev brugt ved hjertekirurgi, blev forekomsten af punkturer undersøgt. Handskerne blev opdelt efter brugere: kirurger (254 handsker), assisterende kirurger (220 handsker), andre assisterende kirurger (272 handsker) og operationssygeplejersker (207 handsker). Man fandt punkturer i 66 ud af 254 handsker (26,0%) hos kirurger, 49 ud af 220 (22,3%) hos assisterende kirurger, 25 ud af 272 (9,2%) hos andre assisterende kirurger og 78 ud af 207 (37,7%) hos operationssygeplejersker. En del handsker havde flere punkturer. Forfatterne drog den konklusion, at antallet af punkturer ved hjertekirurgi er væsentligt større, end man hidtil har troet samt at hjertekirurger bør tænke på den høje frekvens af uopdagede punkturer, når de opererer på patienter med smitsomme sygdomme 2. En mere detaljeret undersøgelse udført af Anne Eklund et al. hos afdelingen for thoraxkirurgi ved Helsingfors Universitetshospital i Finland havde til formål at fastslå, i hvor stor udstrækning handskepunkturer forekommer. Det finske team ønskede også at gå nærmere ind på følgerne af disse punkturer. Derfor foretog de indgående vurderinger af bakteriemængden på operationssygeplejerskernes hænder både før og efter hjertekirurgiske indgreb 3. Der er tidligere udført undersøgelser om bakteriemængden på hænder ved kortere indgreb, men den finske undersøgelse var den første, der omfattede mere tidskrævende indgreb som hjerteoperationer. Anne Eklund et al. ville undersøge, om der var en tæt sammenhæng mellem punkturfrekvens og postoperative bakteriemængder samt fastslå om der eventuelt er en sammenhæng mellem infektioner i operationsområdet og punkturfrekvens. Metode I alt blev 116 konsekutive indgreb med åben hjertekirurgi undersøgt. De fleste var bypassoperationer (CABG) med kardiopulmonær bypass. Størsteparten af indgrebene (106) blev gennemført med sternotomi. Efter præoperativ hånddesinficering (hænderne blev vasket med flydende sæbe i 1 minut og derefter masseret med klorhexidinsprit i 2 minutter) blev der taget 800 bakterieprøver fra 23 kirurgers hænder. Prøvetagningen blev gentaget efter hver afsluttet hjerteoperation. Kirurgerne skulle gnide fingerspidserne i 1 minut mod bunden af en petriskål, som indeholdt en saltopløsning og inhibitorer for at neutralisere eventuelle rester af desinficeringsmiddel. Prøverne blev derefter sendt til inkubation, og alle fremdyrkede bakteriekolonier blev registreret. Hvis kirurgerne opdagede handskepunkturer under indgrebet, skiftede de handsker. Efter indgrebet blev alle handsker undersøgt for eventuelle punkturer med en standardiseret væsketæthedstest (EN 455-1). Handskerne blev fyldt med 1 liter vand, og eventuelle lækager blev undersøgt. Punkturer med en diameter over 0,5 cm blev klassificeret som store. Desuden blev punkturstederne registreret.

4 4 Resultat Under operationerne skiftede kirurgerne 70 handsker ud, fordi de opdagede punkturer (31% af punkturerne). Den postoperative væsketæthedstest konstaterede, at 154 ud af 400 handsker (39%) havde punkturer, som ikke var blevet opdaget under operationen. Kun i 20 tilfælde (17%) blev det konstateret, at begge handsker var intakte efter operationen. I alt fik 224 handsker (48% af alle handskerne) punkturer under indgrebene. Punkturerne opstod oftere på den venstre handske end på den højre. Halvdelen af alle punkturerne opstod på den venstre handskes tre første fingre. Den britiske og den tyske undersøgelse fandt tilsvarende resultater for punkturstederne. I den britiske undersøgelse forekom de fleste punkturer (60%) på den ikke-dominante hånd, og af disse forekom 30% på den hånds pegefinger 1. I den tyske undersøgelse forekom stikskader fra skalpeller og suturnåle oftest på den ikke-dominante hånds tommel- (27,3%) og pegefinger (42,1%) og derefter i faldende rækkefølge på disse steder: langemand (10,2%), øvrige fingre (15,7%), håndflade (3,8%) og håndryg (0,9%) 2. Den finske undersøgelse konstaterede, at indgrebets længde havde stor indflydelse på antallet af punkturer. De undersøgte indgreb varede gennemsnitligt 3 timer og 14 minutter (spredning: minutter). Punkturfrekvensen steg fra 30% for indgreb under 3 timer til 65% for indgreb over 5 timer. Efter den præoperative hånddesinficering var bakteriemængderne lave. Der forekom dog store variationer i bakteriemængderne i de prøver, der blev taget fra kirurgernes hænder straks efter indgrebet fra bakteriefri (36% af prøverne) til flere end 1000 bakteriekolonier pr. ml væskeprøve (6% af prøverne). Store bakteriemænger på hænderne var almindelige efter tidskrævende indgreb. I flere end halvdelen af tilfældene genkoloniseredes kirurgernes hænder mod slutningen af indgrebet. Forfatterne tror, at genkoloniseringen primært beror på en bakterieforøgelse i talgkirtlerne på hånden inden i handsken. I 7 ud af de 116 indgreb (6%) opstod der dyb sårinfektion bag patientens brystben. Forfatterne fandt dog ingen klar sammenhæng mellem punkturfrekvens og infektioner i operationsområdet. De anser, at dette primært kan tænkes at bero på det begrænsede antal prøver, de komplekse mekanismer for, hvordan sårinfektioner udvikles, og det bredt anerkendte faktum, at de fleste af de mikroorganismer, der forårsager kirurgiske infektioner, stammer fra patientens egen hud. Selvom vi i denne undersøgelse ikke har kunnet påvise nogen øget infektionsrisiko, har vi kunnet bekræfte, at hændernes bakteriemængder øges, når indgrebets varighed øges. Ligesådan øges handskernes punkturfrekvens, konstaterer forfatterne. Store huller udgør en risikofaktor for både patienter og personale. Da bakteriemængden på kirurgens hænder øges med tiden, bør hænderne desinficeres igen, når der skiftes handsker efter en konstateret punktur. Da punkturer har en tendens til at undgå at blive opdaget, burde begge handsker derfor udskiftes rutinemæssigt, hvis den ene handske beskadiges. Anne Eklund et al. konkluderer, at der opstår handskepunkturer ved de fleste hjerteoperationer, og at punkturfrekvensen og bakteriemængderne øges med øget operationstid. De anbefaler derfor, at begge handsker udskiftes, når der opdages punkturer, og at kirurgen desinficerer sine hænder igen, inden de nye handsker påføres især under lange operationer. Hvis desinficeringen udføres korrekt, og desinficeringstiden er tilstrækkelig lang, kan man med moderne præoperative håndvaske- og desinficeringsteknikker på en effektiv måde mindske bakteriemængden på hænderne. Litteratur: 1 P.S.Wong et al. Surgical glove punctures during cardiac operations, Ann Thorac Surg Jul; 56(1): R. Driever et al. Surgical glove perforation in cardiac surgery, Thorac Cardiovasc Surg Dec; 49(6): A.M. Eklund, J. Ojajarvi, K. Laitinen, M.Valtonen, K.A.Werkkala, Glove punctures and postoperative skin flora of hands in cardiac surgery, Ann Thorac Surg Jul; 74(1):

5 Periop et nyt elearningsprogram for operationssygeplejerske 5 Af Annemarie Friis Har du hørt om det nye elearningsprogram for operationssygeplejersker i Region Hovedstaden? Vi kan nu tilbyde et elearningskursus i infektionshygiejne, der bygger på de danske hygiejnestandarder. Programmet består af 3 moduler. Det er en test med i alt 53 spørgsmål. Referencer og links er let tilgængelige. Programmet blev lagt på nettet 12. marts Kurset blev fremlagt på Mölnlycke Health Care Surgical Forum i København og Skanderborg d. 20. og 21. marts Baggrunden for programmet er et pilotprojekt på Frederiksberg hospital tilbage i I forbindelse med akkreditering var der fokus på dokumentation af operationssygeplejerskernes kompetencer med hensyn til anvendelse, håndtering og viden om den specifikke operationshygiejne. Der blev etableret et samarbejde med Dansk Standard, der også gerne ville fokusere mere på netop de infektionshygiejniske standarder. Programmet blev testet af medarbejderne på Frederiksberg hospital, både det it-tekniske, det faglige indhold og udbytte. Resultaterne var meget positive. Følgende ting kom frem: Øget bevidsthed om nødvendighed af fokus på infektionshygiejniske forhold. Medarbejderne efterspørger større viden. Positiv indflydelse på kvaliteten af den udførte hygiejne. Øget viden om den perioperative hygiejne. Ledelsesmæssig mulighed for at opnå målbar dokumentation for personalets kompetenceniveau og synliggørelse af fokusområder til iværksættelse af relevant undervisning og hygiejnekampagner. Der var hermed grundlag for at arbejde videre med projektet. Dansk Standard valgte af forskellige årsager at trække sig fra projektet. Centraloperationsafdelingen på Frederiksberg hospital havde brugt mange ressourcer på dette projekt. Det var derfor nødvendigt at overveje, hvordan der skulle arbejdes videre med det. I december 2010 blev der nedsat en arbejdsgruppe, som sammen med e-learningsenheden på Rigshospitalet, fik til opgave at revidere og tilpasse elearningskurset således at det efter revisionsarbejdet var tilgængeligt for alle operationssygeplejersker ansat på operationsafdelinger i Region Hovedstaden. Formålet med arbejdet i gruppen blev: 1 Videreudvikling af testen 2 Opretholdelse af et fælles højt kompetenceniveau på tværs af regionens hospitaler 3 At skabe et værktøj som supplement til oplæring 4 At skabe et fælles opslagsværk med let tilgængelige referencer. 5 At muligøre dokumentation af operationssygeplejerskernes kvalifikationer indenfor infektionshygiejne. 6 At skabe grundlag for vidensdeling, erfaringsudveksling, læring. Arbejdsgruppen har gennemgået hele oplægget til pilotprojektet, ændret tekster, skrevet nyt og tilføjet referencer og links. Samarbejde med e-learningsenheden på Rigshospitalet har været konstruktivt og har betydet, at vi har fået mange kreative input til grafikken i programmet. Dette har gjort det mere inspirerende og sjovere at gennemføre for brugerne. Herudover har vi haft en reviewgruppe bestående af hygiejnesygeplejersker og ledende sygeplejersker, ansat i region Hovedstaden. Det har været vigtigt for os at have denne gruppe bag projektet for at sikre en bred viden i programmet. E-learningskurset består af 3 moduler med følgende indhold: Infektionshygiejne i sundhedssektoren Krav til håndhygiejne Perioperativ infektionsprofylakse Modulerne indeholder mellem 5-27 spørgsmål og kan tages modulvis. Der er forklaringer på både rigtige og forkerte svar, ligesom der er mulighed for ekstra viden og adgang til Rikke Valentin ved computeren

6 6 Fra venstre Lene Brunshøj, Lisa Kofoed, Britta Kraemer og Annemarie Friis relevante referencer og links i de enkelte afsnit. Det er muligt efter hvert modul at få et print af besvarelsen til dokumentation for gennemført kursus. Vi håber mange vil se dette kursus som et nyt og spændende tiltag, som kan medvirke til at højne kvaliteten i den enkelte afdeling og sætte fokus på en ny måde til kompetenceudvikling af operationssygeplejersker. Vi mener programmet kan udvikles endnu mere, således at det f.eks. bliver tilgængeligt for andre personalegrupper på operationsafdelinger. Der kan udvikles flere moduler med andre relevante emner. Herudover har vi et stort ønske om, at programmet bliver landsdækkende, således at endnu flere kan få gavn af den viden der ligger her. Vi håber, at mange vil finde forskellige anvendelsesmuligheder for kurset. Vi har et stort ønske om, at alle der har lyst, sender os forslag og gode input, således at vi kan få ideer til videreudvikling. Vi forpligter os til, at der sker en løbende revidering, således at ny viden og nye procedurer på området inkorporeres i kurset. Arbejdsgruppen består af: Klinisk afdelingssygeplejerske Lisa Kofoed, Frederiksberg og Bispebjerg hospitaler (formand) Operationssygeplejerske Lene Brunshøj, Frederiksberg og Bispebjerg hospitaler. Afdelingssygeplejerske Britta Kraemer, Herlev Hospital. Afdelingssygeplejerske Annemarie Friis, Rigshospitalet. Morten Hansen, E-learningsenheden, Rigshospitalet Skynd dig ind og se det på: Klik på perioperativ hygiejne.

7 Antiseptisk shampoo reducerer den neurokirurgiske infektionsrisiko Antiseptisk shampoo reducerer den neurokirurgiske infektionsrisiko Postoperative infektioner er en af de mest frygtede komplikationer ved neurokirurgi. Trods sikkerhedsforanstaltninger er sådanne infektioner langt fra sjældne: Et prospektivt studie, der blev offentliggjort for Postoperative nylig (1), påviste infektioner i alt er 31 en infektioner af de mest frygtede af komplikationer ved neurokirurgi. blandt Trods 503 tilfælde sikkerhedsforanstaltning- (6,2 %), der operationsområder blev er er fulgt sådanne på en infektioner klinik i en langt etårig fra sjældne: periode. Et prospektivt studie, der blev offentliggjort for nylig Alle patienter blev fulgt i minimum 1, påviste i alt 31 to uger efter infektioner af operationsområder blandt 503 tilfælde operationen, og alle infektioner blev registreret for (6,2%), der blev fulgt på en klinik i en etårig periode. at finde Alle de patienter vigtigste blev risikofaktorer fulgt i minimum for infektion. to uger efter Risikoerationen, steg i og takt alle med infektioner alder, operationstype blev registreret for som at finde fx de ope- shunt-operationer, vigtigste risikofaktorer forekomst infektion. af fremmedlegemer, Risikoen steg i takt diabetes med alder, mellitus operationstype og behovet som for f.eks. monitorering shunt-operationer, af det intrakraniale forekomst af tryk. fremmedlegemer, diabetes mellitus og behovet De for mikroorganismer, monitorering af det der intrakraniale forvoldte tryk. disse infektioner afde operationsområdet, mikroorganismer, der var forvoldte Staphylococcus disse infektioner aureus (71,0 % af infektioner), Acinetobacter baumanii af operationsområdet, var Staphylococcus aureus (71,0 % af infektioner), Acinetobacter baumanii (16,1 %) og Staphylococcus epidermidis (12,9 %). (16,1 %) og Staphylococcus epidermidis (12,9 %). Infektioner Infektioner af af operationsområdet operationsområdet er er stadig stadig et stort et stort problem problem i neurokirurgi, i neurokirurgi, og eventuelle og eventuelle foranstaltninger, der foranstaltninger, kan træffes at der reducere kan træffes forekomsten at af reducere sådanne infektioner, vil afhjælpe sådanne lægerne infektioner, med at forbedre vil hjælpe patientplejen lægerne og forekomsten med kan at reducere forbedre mortalitet, patientplejen morbiditet og kan og de reducere med neurokirurgiske morbiditet patienter forbundne og de med sundhedsplejeomkostninger. neurokirurgiske mortalitet, patienter forbundne sundhedsplejeomkostninger. Shampoo-studie Hovedbunden er en betydelig kilde til de bakterier, der Shampoo-studie forvolder postoperative neuro-kirurgiske infektioner, Hovedbunden er en betydelig kilde til de bakterier, herunder også infektioner af cerebrospinalvæskeshunts. der Ifølge forvolder et studie, postoperative der blev udført neuro-kirurgiske ved Department infektionerrosurgery herunder på Children s også infektioner Hospital i af Boston, cerebrospinal- Massachusetts 2 of Neuvæskeshunts. er en enkel, men Ifølge meget et studie, effektiv der metode blev til udført reduktion ved af Department infektioner af ofneurokirurgiske Neurosurgery operationsområder, på Children s Hospital at vaske i Boston, hovedbunden Massachusetts med chlorhexidinshampoo (2) er en enkel, før men operationen. meget effektiv Det metode prospektive til reduktion studie var af udformet infektioner til at vurdere af neurokirurgiske virkningen operationsområder, af præoperative antiseptiske at vaske shampooer hovedbunden på forekomsten af permanent hovedbundsflora under operationen og den efterfølgende sårkontamination. med chlorhexidinshampoo før operationen. Det prospektive studie var udformet til at vurdere Der blev randomiseret i alt 151 neurokirurgiske procedurer (patienter virkningen af præoperative i alderen én antiseptiske måned til 36 shampooer år flertallet i på alderen forekomsten 4 6 år) til af fire permanent studiegrupper: hovedbundsflora under Præoperative operationen vask og med den chlorhexidinshampo efterfølgende sårkontamination. kirurgisk hovedbundsdesinfektion med chlorhexidin og Der Ingen blev shampoo, randomiseret kirurgisk i alt desinfektion 151 neurokirurgiske med procedurer chlorhexidin (patienter i alderen én måned til 36 år flertallet Shampoo i alderen med 4 6 iodofor, år) til kirurgisk fire studiegrupper: desinfektion med iodofor Præoperative shampooer med chlorhexidin og Ingen shampoo, kirurgisk desinfektion med iodofor kirurgisk hovedbundspræparat med chlorhexidin Ingen shampoo, kirurgisk præparat med chlorhexidin Shampoo med iodofor, kirurgisk præparat med iodofor Shampoovask Ingen shampoo, blev udført kirurgisk på afdelingerne præparat med af patienternes iodofor sygeplejersker. Patientens hovedbund blev gjort fugtig med Shampoovask varmt vand og derefter blev udført skrubbet på afdelingerne i to minutter med af patienternes sygeplejersker. Patientens hovedbund blev 15 ml af det specificerede antiseptiske middel, skyllet med lunkent vand i ét minut og derefter tørret med et håndklæde. gjort fugtig med varmt vand og derefter skrubbet i Randomiserede patienter fik to shampoovaske med mindst to én minutter times mellemrum, med 15 ml første af gang det specificerede mellem to og 24 antiseptiske før operationen. middel, skyllet med lunkent vand i ét minut og timer derefter Hovedbunden tørret med blev et forberedt håndklæde. til operation Randomiserede på operationsstuen fik ved to at shampoovaske klippe håret med med en elektrisk mindst saks, én times gøre patienter mellemrum, hovedbunden første fugtig med gang det mellem tildelte to antiseptiske og 24 timer middel, før operationen. udføre barbering med et barberblad, skrubning med det tildelte Hovedbunden middel i minimum blev forberedt fem minutter til operation og duptørring på med et sterilt håndklæde. Der blev hos alle patienter operationsstuen ved at klippe håret med en elektrisk anvendt en incionsfilm til at dække incisionsstedet. saks, gøre hovedbunden fugtig med det tildelte antiseptiske Der blev indsamlet kvantitative kulturer fra hovedbunden regimen, før og ved udføre afslutningen barbering af operationen med et samt barberblad, kvalitative sårkulturer skrubning før med lukning det af tildelte såret. middel i minimum fem minutter og duptørring med et sterilt håndklæde. Der blev hos alle patienter anvendt et Resultater blokerende vedhæftende plaststykke til at dække Den første gruppe (præoperativ chlorhexidinshampoo incisionsstedet. samt kirurgisk hovedbundsdesinfektion med chlorhexidin) havde Der den blev laveste indsamlet koncentration kvantitative af bakterier kulturer på hovedbun- fra hovedbunden før og ved afslutningen af operationen samt kvalitative sårkulturer før lukning af såret. 7 9

8 8 den, præoperativt såvel som postoperativt (middelområde = hhv. 30 [0-5,7 x 10 5 ] og 0 [0-2,5 x 10 3 ]). Den dobbelte chlorhexidingruppe havde også signifikant færre positive postoperative hovedbundskulturer (29 %) end de øvrige tre grupper (hhv. 51 %, 58 % og 53 %) (p<0,05) samt færre positive sårkulturer (20 % kontra hhv. 25 %, 42 % og 30 %). Studiets forfattere mener, at chlorhexidins længere virkning kombineret med dets bredspektrede antiseptiske egenskaber forklarer dette regimens succes i studiet. Iodoforer er hurtigt virkende baktericider over for både grampositiv og gramnegativ hudflora, men deres virkning aftager hurtigt i takt med, at de frie jodradikaler frigives efter tørring. Den normale hovedbund er tæt koloniseret af aerobe bakterier, og i det rapporterede studie gav en bakteriedensitet på hovedbunden på over 102/4 cm 2 den bedste forudsigelse af forekomsten af bakterier i såret. Ca. 90 % af hovedbundens bakterier er koagulase-negative stafylokokker. Disse organismer er fordelt på epidermis yderste lag, stratum corneum. Denne overflade, der består af lag af fragmenteret død epitel, er langt fra glat. Dybe indkrængninger, der er skabt af kraterlignende follikulære kanaler, giver bakterierne et tilflugtssted, hvor de kan undgå de kemiske og mekaniske rensningsprocedurer, bemærker forfatterne. Der er derfor behov for et antiseptisk middel med bedre restaktivitet, som f.eks. det vurderede chlorhexidinregimen. Forfatterne konkluderede: Vi har påvist, at præoperative antiseptiske shampooer undertrykker fremkomsten af permanent flora på overfladen af hovedbunden under neurokirurgiske procedurer. Chlorhexidin, der har en længere varende antimikrobial virkning, synes at være bedre end iodoforer til dette formål. Denne artikel er tidligere blevet publiseret i En Sikker hånd nr 1, Referencer: 1 Erman T et al,risk factors for surgical site infections in neurosurgery patients with antibiotic prophylaxis. Surg Neurol Feb;63(2): Leclair JM et al, Effect of preoperative shampoos with chlorhexidine or iodophor on emergence of resident scalp flora in neurosurgery. Infect Control Jan;9(1):8-12.

9 BYGGING E HENDER en Sikker Hånd nr1, Chlorhexidin mod postoperative sårinfektioner Hvordan præoperativ helkropdesinfektion med chlorhexidinsæbe, blev et våben i kampen mod postoperative sårinfektioner. Infektioner af operationsområdet skyldes ofte bakterier, der er almindeligt forekommende på huden. Derfor er desinfektion af huden før operationer med et hurtigtvirkende, bredspektret og vedvarende antiseptisk middel i dag bredt anerkendt som den bedste praksis. Desinfektion af patientens hud før operation ved hjælp af chlorhexidinbaserede rutiner blev første gang indført på et svensk hospital i midten af 1960erne som følge af et skelsættende studie, der blev præsenteret på den svenske mikrobiologiske forenings møde i april Resultaterne viste klart, at chlorhexidin (Hibitan) var bedre end en hexachlorphan rutine til reduktion af bakterielle hudtællinger. Endnu et studie på Sahlgrenska Universitetssjukhuset i Göteborg med 341 patienter på en vaskulær kirurgisk afdeling, som var blevet opereret med en lyskeincision, viste, at et brusebad med chlorhexidinsæbe før operation reducerede infektionsforekomsten fra 17,5 % i kontrolgruppen til 8 % hos dem, som blev behandlet med chlorhexidin 2. Der blev i løbet af to årtier udarbejdet standardprotokoller. På Danderyd Sjukhus i Sverige blev det foretrukne regimen 3 til præoperativ klargøring af huden to gange vask med chlorhexidinsæbe før operation, hvorefter patienter blev sendt til operationsstuen i en ren seng. Med denne rutine blev der rapporteret om acceptabelt lave sårinfektionsforekomster. På det samme hospital hjalp brugen af chlorhexidin også med til at reducere infektioner, der er forbundet med CVK. I et studie på operationsafdelingen på Ljungby Sjukhus, Sverige 4 blev virkningen af præoperativ helkropsdesinfektion med chlorhexidinsæbe sammenlignet med lokalvask og ingen vask. Studiet, der omfattede galdevejs-, lyskenbrok- og brystkræftoperationer, viste, at et præoperativt brusebad med chlorhexidin væsentligt reducerede den postoperative forekomst af sårinfektioner. Lignende studier begyndte at ændre den kliniske praksis i andre lande. I et stort placebokontrolleret studie i Storbritannien, der omfattede flere end patienter, blev præoperativ helkropsvask med en chlorhexidinsæbe sammenlignet med sæbe 5. Forekomsten af Staphylococcus aureus-infektioner blev halveret med chlorhexidin, hvilket medførte væsentlige omkostnings- Preoperativ helkroppsdesinfeksjon et våpen i kampen mot postoperative sårinfeksjoner

10 e også edbundshhv. 10 ositive g 30 %). s længerede ens e aftager gives eret af ie gav en 02/4 n af bakkterier er anismer g af ybe indfollikud, hvor sningserfor restaktiimen., at rtrykker den af durer. restaktiette for- Sådan blev helkropsdesinfektionen det førende våben en Sikker Hånd nr1, 2012 besparelser på grund af en reduceret sengebelægning. I et nyt studie blev ortopædiske patienter undervist i at vaske hele kroppen med chlorhexidinglukonat på to på hinanden følgende dage før operationen, første gang praksis. derhjemme. Efter hospitalsindlæggelse blev operationsområdet vasket en tredje gang. Den bakteriologiske evaluering bekræftede en væsentlig reduktion af hudflora, herunder også S. aureus, uden bivirkninger ved helkropsvasken 6. I slutningen af 1980erne var en lignende desinfektionspraksis under udvikling i USA. Forskning på Connecticut Health Center 7 evaluerede virkningen ved helkropsbrusebad og vask af incisionsområdet med desinfektionsmidler i et randomiseret, prospektivt studie af 575 patienter, der gennemgik udvalgte kirurgiske procedurer. Patienter, som tog mindst to brusebade med 4 % chlorhexidinglukonat, havde lavere middelkolonitællinger af hudbakterier på incisionsområdet før den sidste vask end patienter, som tog to brusebade med en povidonjodopløsning eller præpareret stangsæbe. Patienter i chlorhexidingruppen havde ingen vækst på 43 % af incisionområdets hudkulturer sammenlignet med 16 % i povidonjodgruppen og 6 % i sæbe- og vandgruppen. Patienter, som tog brusebade, og som blev vasket med chlorhexidin, havde også en lavere forekomst af intraoperativ sårkontamination. Forfatterne konkluderede, at præoperative brusebade og vask med chlorhexidin udgjorde et effektivt regimen for at reducere ydre intraoperativ kontamination af operationssåret med hudbakterier. Disse og mange andre studier har dannet grundlaget for den aktuelle rutinemæssige kliniske praksis fra mikrobiologiske standardlærebøger, der anerkender virkningen af præoperativ helkropsdesinfektion med chlorhexidin for at reducere forekomsten af postoperative infektioner 2. Infektioner af operationsområdet skyldes ofte bakterier, der er almindeligt forekommende på huden. Derfor er desinfektion af huden før operationer med et hurtigtvirkende, bredspektret og vedvarende antiseptisk middel i dag bredt anerkendt som den bedste Desinfektion af patientens hud før operation ved hjælp af chlorhexidinbaserede rutiner blev første gang indført på et svensk hospital i midten af 1960erne som følge af et skelsættende studie, der blev præsenteret på den svenske mikrobiologiske forenings møde i april 1967 (1). Resultaterne viste klart, at chlorhexidin (Hibitan) var bedre end en hexachlorphan-rutine til reduktion af bakterielle hudtællinger. Endnu et studie på Sahlgrenska Universitetssjukhuset i Göteborg med 341 patienter på en vaskulær kirurgisk afdeling, som var blevet opereret med Referencer: en lyskeincision, viste, at et brusebad med Denne artikel er tidligere blevet publiseret i en Sikker Hånd nummer 1, Brandberg A et al. Hibitane for pre-operative skin disinfection. Swedish Society of Microbiology Annual Meeting, april Brandberg A et al. Chapter 13 of the Textbook Skin Microbiology: Relevance to Clinical Infection Springer Verlag,New York. chlorhexidinsæbe 3 Tunevall T.Procedures and experiences with før preoperative operation skin preparation in Sweden. reducerede J Hosp Infect Apr;11 Suppl B: Wihlborg O.The effect of washing with chlorhexidine soap on wound infection rate in general surgery.a controlled clinical study. Ann Chir Gynaecol. 1987;76(5): infektionsforekomsten 5 Hayek LJ, Emerson JM.Preoperative whole body disinfection fra - a 17,5 controlled clinical % i study. kontrolgruppen J Hosp Infect.1988 Apr;11 Suppl B: Bergman BR, Seeberg S, A bacteriological evaluation of a programme for preoperative total body-washing with chlorhexidine gluconate performed by patients undergoing orthopaedic surgery.arch Orthop Trauma Surg Jun 29;94(1): til 7 Garibaldi 8 % RA hos et al,the impact dem, of preoperative som skin disinfection blev on behandlet preventing intraoperative med wound contamination. chlor- Infect Control Hosp Epidemiol Mar;9(3): hexidin (2). Der blev i løbet af to årtier udarbejdet standardprotokoller. På Danderyd Sjukhus i Sverige

11 11 Husk, at ansøgningsfristen i år er 1. september. Husk også, at du kun kan søge til fremadrettede formål, så søg allerede i år til formål i Vi glæder os til at læse din ansøgning. Læs mere på S U R G I C A L L E G A T 2012 Giv flere patienter en bedre behandling!

12 Returadresse: Mölnlycke Health Care ApS, Gydevang 33, 3450 Allerød Du kan også finde en elektronisk udgave af En Sikker Hånd på vores hjemmeside Eller på FS Sasmo`s hjemmeside MÖLNLYCKE HEALTH CARE, 2011 EN SIKKER HÅND 1/12 1,5K PRODUCTION JOE BRIG ART AB PRINTED BY GÖTEBORG 2012

Fik vi svar på vores spørgsmål? - Debat og erfaringsudveksling v/deltagere og Planlægningsgruppen

Fik vi svar på vores spørgsmål? - Debat og erfaringsudveksling v/deltagere og Planlægningsgruppen Fik vi svar på vores spørgsmål? - Debat og erfaringsudveksling v/deltagere og Planlægningsgruppen Temadag for hygiejnesygeplejersker den 4. marts 2015 Den dagkirurgiske patient Phønix Fremtidens hus for

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 7: Resume Titel: Klinisk retningslinje for perioperativ desinfektion af øje og øjenomgivelser til patienter til øjenoperation Forfattergruppe: Birgith Jakobsen, Udviklings- og uddannelsesansvarlig

Læs mere

Information om MRSA af svinetype

Information om MRSA af svinetype Information om MRSA af svinetype Til dig og din husstand, hvis du dagligt arbejder i en svinestald (eller på anden måde arbejdermed levende svin) - eller har fået påvist MRSA af svinetype (kaldet MRSA

Læs mere

Engangshandsker: Handsker, der anvendes for at beskytte borgere og personale mod kontaminering med potentielt sygdomsfremkaldende mikroorganismer.

Engangshandsker: Handsker, der anvendes for at beskytte borgere og personale mod kontaminering med potentielt sygdomsfremkaldende mikroorganismer. Håndhygiejne Sygeplejefaglig instruks. Udarbejdet af: Gitte Friis, Ghita Felding Jensen, Christina Christens, Hanne Jensen Godkendt: Revideres: September 2013 Ansvarlig for revidering af dokument: Tovholder

Læs mere

Registrering af nosokomielle infektioner efter norsk webbaseret metode

Registrering af nosokomielle infektioner efter norsk webbaseret metode Registrering af nosokomielle infektioner efter norsk webbaseret metode Rapport over baggrund, formål, metode, registrering og perspektiv Kilde: www.fhi.no Rapport udarbejdet af Infektionshygiejnisk Enhed

Læs mere

MRSA. Status, smittemåder og. Robert Skov, overlæge. Statens Serum Institut

MRSA. Status, smittemåder og. Robert Skov, overlæge. Statens Serum Institut MRSA Status, smittemåder og begrænsning af smitte Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut MRSA MRSA er S. aureus, der er resistente = modstandsdygtige overfor alle antibiotika i penicillinfamilien

Læs mere

Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren Del 5: Krav til perioperativ infektionsprofylakse

Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren Del 5: Krav til perioperativ infektionsprofylakse Dansk Standard DS 2451-5 1. udgave 2001-08-21 Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren Del 5: Krav til perioperativ infektionsprofylakse Infection control in the health care sector Part 5: Requirements

Læs mere

Håndhygiejne: Nye løsninger på et gammelt problem?

Håndhygiejne: Nye løsninger på et gammelt problem? Håndhygiejne: Nye løsninger på et gammelt problem? v/ Professor, overlæge dr.med. Jens Kjølseth Møller Klinisk mikrobiologisk afdeling, Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus Hvad ved vi om Håndhygiejne og Adfærd?

Læs mere

Bærerskab, patienten som smittekilde!

Bærerskab, patienten som smittekilde! Bærerskab, patienten som smittekilde! Konference med fokus på Infektionshygiejne Region Syddanmark 17. marts 2016, 9:40 10:15 Jens Kjølseth Møller Overlæge, professor dr.med. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling

Læs mere

GANGLION SENEKNUDE - HÅND PRIVATHOSPITALET SKØRPING A/S - HIMMERLANDSVEJ 36-9520 SKØRPING TLF. 98 39 22 44 - FAX 98 39 18 38 - KONTAKT@SKOERPING.

GANGLION SENEKNUDE - HÅND PRIVATHOSPITALET SKØRPING A/S - HIMMERLANDSVEJ 36-9520 SKØRPING TLF. 98 39 22 44 - FAX 98 39 18 38 - KONTAKT@SKOERPING. PATIENTINFORMATION GANGLION SENEKNUDE - HÅND PRIVATHOSPITALET SKØRPING A/S - HIMMERLANDSVEJ 36-9520 SKØRPING TLF. 98 39 22 44 - FAX 98 39 18 38 - KONTAKT@SKOERPING.DK WWW.SKOERPING.DK VELKOMMEN TIL PRIVATHOSPITALET

Læs mere

Hygiejne ABC. Kæbekirurgisk Afdeling

Hygiejne ABC. Kæbekirurgisk Afdeling Hygiejne ABC Kæbekirurgisk Afdeling Indledning En sygehusafdeling skal være så ren som overhovedet muligt for at minimere risikoen for sårinfektioner. Derfor er der visse forholdsregler, som skal overholdes.

Læs mere

Infektionsforebyggelse

Infektionsforebyggelse Infektionsforebyggelse - 2 årligt udviklingsprojekt fra 1. januar 2008 31.12. 2009 et samarbejde mellem, Favrskov, Syddjurs, Norddjurs Kommuner og /Grenaa (RRA/RG) Arbejdsgruppen 8. januar 2008 1 Baggrund

Læs mere

Videnskabelige konklusioner

Videnskabelige konklusioner Bilag II Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ophævelse af suspenderingen og ændring af markedsføringstilladelserne for lægemidler indeholdende aprotinin fremlagt af EMA 8 Videnskabelige konklusioner

Læs mere

Hvordan kan vi standardisere observation af håndhygiejneteknik

Hvordan kan vi standardisere observation af håndhygiejneteknik Hvordan kan vi standardisere observation af håndhygiejneteknik Lisbeth Kyndi Bergen, hygiejnesygeplejerske, Rigshospitalet Helle Amtsbiller, hygiejnesygeplejerske, CEI, Statens Serum Institut Torsten Slotsbjerg,

Læs mere

Methicillin Resistent Staphylococcus aureus

Methicillin Resistent Staphylococcus aureus MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus aureus STAFYLOKOKKER Stafylokokker findes hos ca: 25% om morgenen 50% bliver forurenet i løbet af dagen 75% er forurenet om aftenen STAFYLOKOKKER Stafylokokker

Læs mere

Kvalitetsmål Neonatalklinikken ønsker at nedbringe antallet af infektioner ved hjælp af klare retningslinier for hygiejne i afdelingen.

Kvalitetsmål Neonatalklinikken ønsker at nedbringe antallet af infektioner ved hjælp af klare retningslinier for hygiejne i afdelingen. STANDARD FOR NEDBRINGELSE AF INFEKTIONER Kvalitetsmål Neonatalklinikken ønsker at nedbringe antallet af infektioner ved hjælp af klare retningslinier for hygiejne i afdelingen. Baggrund Antallet af nosokomielle

Læs mere

Up to date om MRSA (methicillin resistente Staphylococus aureus) 2015. Anne Hempel-Jørgensen Embedslæge, Embedslægerne Nord Sundhedsstyrelsen

Up to date om MRSA (methicillin resistente Staphylococus aureus) 2015. Anne Hempel-Jørgensen Embedslæge, Embedslægerne Nord Sundhedsstyrelsen Up to date om MRSA (methicillin resistente Staphylococus aureus) 2015 Anne Hempel-Jørgensen Embedslæge, Embedslægerne Nord Sundhedsstyrelsen Hvad er stafylokokker og hvad er MRSA? Almindelige gule stafylokokker

Læs mere

Jordkuglen. S.aureus er den næsthyppigste, betydende bakterie i bloddyrkning! (kaldet blodforgiftning )

Jordkuglen. S.aureus er den næsthyppigste, betydende bakterie i bloddyrkning! (kaldet blodforgiftning ) Jordkuglen med borgere, der i deres normalflora i næse, svælg, på fugtig hud bærer kuglebakterien Staphylococcus aureus eller S.aureus Til enhver tid har 30-40% af raske danskere S.aureus i deres næsebor,

Læs mere

Vedvarende kvalitetsudvikling gennem innovation

Vedvarende kvalitetsudvikling gennem innovation Vedvarende kvalitetsudvikling gennem innovation Jens Kjølseth Møller Specialechef, Professor dr.med. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Sygehus Lillebælt, Vejle Rådet for Bedre Hygiejne DTU, Mødelokale 1,

Læs mere

Etablering og uddannelse af hygiejnenøglepersoner i Sundhedsvæsenet

Etablering og uddannelse af hygiejnenøglepersoner i Sundhedsvæsenet Etablering og uddannelse af hygiejnenøglepersoner i Sundhedsvæsenet Ann Filippa Madsen Baggrund for oprettelse af kurser inden for infektionshygiejne RegH s infektionskontrolprogram er anført, at der skal

Læs mere

Sydvestjysk Sygehus - Lungemedicinsk Afdeling 651. Håndhygiejne-introduktion til patientstøtter

Sydvestjysk Sygehus - Lungemedicinsk Afdeling 651. Håndhygiejne-introduktion til patientstøtter Sydvestjysk Sygehus - Lungemedicinsk Afdeling 651 Håndhygiejne-introduktion til patientstøtter Fordi mikroorganismerne er overalt! Man kan ikke se dem, men de er over alt! Både i miljøet omkring os og

Læs mere

Statens Serum Institut

Statens Serum Institut MRSA 398 svin og mennesker Tinna Ravnholt Urth Hygiejnesygeplejerske Rådgivningstjenesten for MRSA fra dyr Statens Serum Institut PROGRAM Definition Staphylococcus aureus MRSA - Symptomer og behandling

Læs mere

Statens Serum Institut

Statens Serum Institut Svine-MRSA og andre MRSA typer smittemåder og smitteforhold Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut STAFYLOKOKKER Stafylokokker er naturlige bakterier hos mennesker og dyr - Hvide stafylokokker =

Læs mere

Anne-Marie Thye Hygiejnesygeplejerske anne-marie.thye.01@regionh.dk

Anne-Marie Thye Hygiejnesygeplejerske anne-marie.thye.01@regionh.dk * Anne-Marie Thye Hygiejnesygeplejerske anne-marie.thye.01@regionh.dk Agenda *Officielle Krav til Infektionshygiejne i lægepraksis *Den Danske Kvalitetsmodel og lægepraksis *Eksempler på Infektionshygiejnearbejde

Læs mere

Sundhedstjenesten. Sundhed er i dine hænder! Se mere på: ygdomme.pdf

Sundhedstjenesten. Sundhed er i dine hænder! Se mere på:  ygdomme.pdf Se mere på: http://www.sst.dk/publ/publ2011/cff/sygdomme/smitsommes ygdomme.pdf Flere informative små klips om den korrekte håndvask m.m.finder du på: http://www.youtube.com/user/hygiejneugen2010#p/c/27be7d2

Læs mere

Status på MRSA i RM MRSA-enhedens opgaver. Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden

Status på MRSA i RM MRSA-enhedens opgaver. Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden Status på MRSA i RM MRSA-enhedens opgaver Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden » www.sst.dk MRSA-enheden Eksisteret siden 2009 (en akademisk medarbejder/database) Maj 2014 udvidet med to hygiejnesygeplejersker

Læs mere

Rengøring skema G- Line Tattoo Danmark

Rengøring skema G- Line Tattoo Danmark Rengøring skema G- Line Tattoo Danmark Take your cleaning and Hygiene standards to an entirely new level with the revolutionizing, three- step effect of Guardian Technology. G-Line Tattoo - Rengøringsskema

Læs mere

Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren Del 5: Krav til perioperativ infektionsprofylakse

Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren Del 5: Krav til perioperativ infektionsprofylakse Dansk standard DS 2451-5 2. udgave 2014-05-14 Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren Del 5: Krav til perioperativ infektionsprofylakse Infection control in the health care sector Part 5: Requirements

Læs mere

Færre infektioner og større velvære kræver en ekstra indsats. God håndhygiejne i sundhedssektoren

Færre infektioner og større velvære kræver en ekstra indsats. God håndhygiejne i sundhedssektoren Færre infektioner og større velvære kræver en ekstra indsats God håndhygiejne i sundhedssektoren Hold huden ren. Det er sund fornuft Rene og sunde hænder forebygger smittespredning og øger velværet. Behandling,

Læs mere

Program. 13.15 Præsentation. 13.20 Oplæg om infektionspakken. 13.25 Håndhygiejne. 13.45 Gruppearbejde. 14. 00 Opfølgning på gruppearbejde

Program. 13.15 Præsentation. 13.20 Oplæg om infektionspakken. 13.25 Håndhygiejne. 13.45 Gruppearbejde. 14. 00 Opfølgning på gruppearbejde Infektionspakken Program 13.15 Præsentation 13.20 Oplæg om infektionspakken 13.25 Håndhygiejne 13.45 Gruppearbejde 14. 00 Opfølgning på gruppearbejde 14.15 Information om E-learning Mål på plejecentrene

Læs mere

det perfekte valg Antibakteriel Højtrykslaminat Vedligeholdelse Forebyggelse Effektivitet Sundhed Renlighed Hygiejne Beskyttelse Sikkerhed

det perfekte valg Antibakteriel Højtrykslaminat Vedligeholdelse Forebyggelse Effektivitet Sundhed Renlighed Hygiejne Beskyttelse Sikkerhed d det perfekte valg Antibakteriel Højtrykslaminat Vedligeholdelse Forebyggelse Hygiejne Sundhed Renlighed Effektivitet Beskyttelse Sikkerhed Antibakteriel hvorfor? Igennem de seneste årtier har der været

Læs mere

Hygiejne i daginstitutionerne

Hygiejne i daginstitutionerne Til dagplejen og daginstitutioner Hygiejne i daginstitutionerne Syg åh nej, ikke igen! De mindste børn i dagtilbud er de mest syge af alle. Tænk hvis de undgik godt en uges sygdom hvert år. DET ville være

Læs mere

MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland

MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Er MRSA så farlig

Læs mere

Kompetencekort som uddannelsesredskab på operationsafdelinger

Kompetencekort som uddannelsesredskab på operationsafdelinger Kompetencekort som uddannelsesredskab på operationsafdelinger Status for implementering af Kompetencevurdering i praksis FS SASMO Vejle Center Hotel 29. oktober 2013 Sidsel Nikolaisen, Klinisk sygeplejespecialist,

Læs mere

Overvågning af udvalgte nosokomielle infektioner. Infektioner relateret til brug af centrale intravaskulære katetre

Overvågning af udvalgte nosokomielle infektioner. Infektioner relateret til brug af centrale intravaskulære katetre Infektionskontrolprogram for Rigshospitalet Udgiver Rigshospitalet Dokumenttype Politik Version 4 Forfattere Infektionshygiejnisk Udvalg (IHU) Gældende fra 08-01-2015 Fagligt ansvarlig Klinikchefen i Klinisk

Læs mere

ÅRSKONFERENCE FSTA 1. OKTOBER 2013 KOLDING

ÅRSKONFERENCE FSTA 1. OKTOBER 2013 KOLDING ÅRSKONFERENCE FSTA 1. OKTOBER 2013 KOLDING Kvalitetssikring på hospitaler i drift Hygiejnesygeplejerske Helle Amtsbiller SSI / Central Enhed for Infektionshygiejne SEMMELWEIS OG FLORENCE NIGHTINGALE FOREBYG

Læs mere

Af Line Warley Frøsig, sygeplejerske, BA Præsenteret af Kirsten Wielandt, sygeplejerske Gentofte øre-næse-halskirurgisk klinik, ambulatoriet

Af Line Warley Frøsig, sygeplejerske, BA Præsenteret af Kirsten Wielandt, sygeplejerske Gentofte øre-næse-halskirurgisk klinik, ambulatoriet Af Line Warley Frøsig, sygeplejerske, BA Præsenteret af Kirsten Wielandt, sygeplejerske Gentofte øre-næse-halskirurgisk klinik, ambulatoriet Hjertecenterets uddannelses- og træningsforløb 2014 Rigshospitalet,

Læs mere

Rene hænder gi r raske venner

Rene hænder gi r raske venner Københavns Kommune Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen Rene hænder gi r raske venner Information til forældre om at vaske hænder Smitterisikoen og dermed sygeligheden kan nedsættes betydeligt - helt

Læs mere

National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr. Statens Serum Institut

National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr. Statens Serum Institut National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr Statens Serum Institut MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus aureus STAFYLOKOKKER Mennesker bærer ofte S. aureus på huden og specielt i næsen - 20 % er

Læs mere

Regionens rådgivning overfor kommunerne på hygiejneområdet

Regionens rådgivning overfor kommunerne på hygiejneområdet Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet Enhed for Kommunesamarbejde Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 3866 5000 Direkte 3866 6104 Web www.regionh.dk Dato: 12. november 2012 Regionens rådgivning

Læs mere

PROCEDURE Nefrostomikateter

PROCEDURE Nefrostomikateter Hospice Sønderjylland Oprettet d. 01-08-2010 af: HLE Sidst revideret d. 23.04.2014 af: TS Nefrostomikateter Godkendt d. 23.04.2014 af: HLE/IAB Skal revideres d. 23.04.2016 af KIG Formål: At sikre korrekt

Læs mere

MRSA. Produkter til forebyggelse af MRSA spredning. Hospitaler Plejehjem Plejeboliger Klinikker

MRSA. Produkter til forebyggelse af MRSA spredning. Hospitaler Plejehjem Plejeboliger Klinikker MRSA Produkter til forebyggelse af MRSA spredning Hospitaler Plejehjem Plejeboliger Klinikker MRSA Den meticillin resistente bakterie MRSA står for Meticillin Resistent Staphylococcus Aureus. Navnet dækker

Læs mere

Forebyggelse af urinvejsinfektioner

Forebyggelse af urinvejsinfektioner Forebyggelse af urinvejsinfektioner Mie Andersen Hygiejnesygeplejerske, MPH annemand@rm.dk 06-11-2013 Mie Andersen 1 Definition på urinvejsinfektion Positiv urindyrkning med >10 4 kolonier/ml urin med

Læs mere

H Å N D - O G N E G L E P L E J E - S O M H A R D E H Ø J E S T E K R AV

H Å N D - O G N E G L E P L E J E - S O M H A R D E H Ø J E S T E K R AV H Å N D - O G N E G L E P L E J E - S O M H A R D E H Ø J E S T E K R AV S Æ R L I G E N E G L E P R O B L E M E R H A R B R U G F O R M E G E T I N N O VAT I V E P R O D U K T E R. Forsknings baseret

Læs mere

Kliniske studier Modul 2

Kliniske studier Modul 2 Kliniske studier Modul 2 2. periode Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg Sengeafdelinger 1 Indhold i klinisk undervisning/læringssituationer: Læringsstiuationerne skal ses som inspiration, og ikke som områder

Læs mere

Infektionshygiejniske principper for hindring af smitte

Infektionshygiejniske principper for hindring af smitte Infektionshygiejniske principper for hindring af smitte Hygiejnesygeplejerske Mette Detlefsen KMA, Odense Universitetshospital Laboratoriekonsulentordningen d. 9. februar 2016 Multiresistente mikroorganismer

Læs mere

Platfod - coalitio. Patientinformation. 15. august 2016 Version 1

Platfod - coalitio. Patientinformation. 15. august 2016 Version 1 Platfod - coalitio Patientinformation 15. august 2016 Version 1 Platfod - coalitio Patientinformation Kære Patient Hensigten med denne pjece er, at give dig grundig information om det at skulle have foretaget

Læs mere

Overskrift: 4. Lokaler, klinikker og overflader Akkrediteringsstandard:

Overskrift: 4. Lokaler, klinikker og overflader Akkrediteringsstandard: 1 of 5 Overskrift: 4. Lokaler, klinikker og overflader Akkrediteringsstandard: Hygiejne Godkendt: Oktober 2016 Revideres: Oktober 2017 Formål: At forebygge og reducere infektioner og smitterisiko for borgere

Læs mere

Brugen af operationshuer er med til at beskytte patienterne fra postoperative infektioner 1

Brugen af operationshuer er med til at beskytte patienterne fra postoperative infektioner 1 operationshuer Brugen af operationshuer er med til at beskytte patienterne fra postoperative infektioner 1 Operationspersonale skal være ekstra opmærksom på at dække kropsdele, hvorfra der er risiko for,

Læs mere

MRSA i arbejdsmiljøet. Seniorforsker Anne Mette Madsen

MRSA i arbejdsmiljøet. Seniorforsker Anne Mette Madsen MRSA i arbejdsmiljøet Seniorforsker Anne Mette Madsen amm@nrcwe.dk MRSA en bakterie Methicillin Resistent Staphylococcus aureus MRSA Resistent over for mange antibiotika Bakterien Staphylococcus aureus

Læs mere

Frilægning af nerve på foden mortons neurom. Patientinformation. 15. august 2016 Version 1

Frilægning af nerve på foden mortons neurom. Patientinformation. 15. august 2016 Version 1 Frilægning af nerve på foden mortons neurom Patientinformation 15. august 2016 Version 1 Frilægning af nerve på foden mortons neurom Patientinformation Kære Patient Hensigten med denne pjece er, at give

Læs mere

CMV- Infektion. Cymevene behandling. Patientinformation og til hjemmesygeplejersken

CMV- Infektion. Cymevene behandling. Patientinformation og til hjemmesygeplejersken Aarhus Universitetshospital Hæmatologisk afdeling R Tage-Hansens Gade DK-8000 Aarhus C www.auh.dk CMV- Infektion Cymevene behandling Side 1 af 6 CMV-infektion CMV er en forkortelse af Cyto-Megalo-Virus,

Læs mere

Små sår og mindre hud læsioner og rensning heraf i dagtilbud.

Små sår og mindre hud læsioner og rensning heraf i dagtilbud. Små sår og mindre hud læsioner og rensning heraf i dagtilbud. ANBEFALING Sundhedsstyrelsen anbefaler at større sår, herunder dybe sår, sår efter bid af hunde og katte, blødende bidsår fra andre børn, lidt

Læs mere

Antibiotikaresistens anno 2016 hvor står vi?

Antibiotikaresistens anno 2016 hvor står vi? Antibiotikaresistens anno 2016 hvor står vi? Anne Kjerulf Central Enhed for Infektionshygiejne Statens Serum Institut Central Enhed for Infektionshygiejne GLOBALT PROBLEM Stigende antibiotikaforbrug stigende

Læs mere

MULIGHEDER FOR SMITTE TIL SYGEHUSPATIENTER GENNEM VASKETØJ. Brian Kristensen, overlæge Central Enhed for Infektionshygiejne Statens Serum Institut

MULIGHEDER FOR SMITTE TIL SYGEHUSPATIENTER GENNEM VASKETØJ. Brian Kristensen, overlæge Central Enhed for Infektionshygiejne Statens Serum Institut MULIGHEDER FOR SMITTE TIL SYGEHUSPATIENTER GENNEM VASKETØJ Brian Kristensen, overlæge Central Enhed for Infektionshygiejne Statens Serum Institut HOSPITALSINFEKTIONER EKSISTERER dr.dk, mandag 28. okt 2013

Læs mere

Suprasorb X og Suprasorb X + PHMB

Suprasorb X og Suprasorb X + PHMB Suprasorb X og Suprasorb X + PHMB Brugsvejledning 1. Såret renses efter gældende standard. Derefter duppes området omkring såret tørt med sterile sårkompresser. 2. Suprasorb X eller Suprasorb X + PHMB

Læs mere

Teknisk personale i sterilcentraler m.m Middelfart 28. januar 2016

Teknisk personale i sterilcentraler m.m Middelfart 28. januar 2016 Teknisk personale i sterilcentraler m.m Middelfart 28. januar 2016 Mie Andersen Hygiejnesygeplejerske, MPH Aarhus Universitetshospital E-mail: annemand@rm.dk Infektionshygiejne i et historisk perspektiv

Læs mere

MRSA i almen praksis. Flemming Skovsgaard Praktiserende læge, Nørrebro PLO s bestyrelse

MRSA i almen praksis. Flemming Skovsgaard Praktiserende læge, Nørrebro PLO s bestyrelse MRSA i almen praksis Flemming Skovsgaard Praktiserende læge, Nørrebro PLO s bestyrelse TAK FOR INVITATIONEN Fokusere på nogle af almen praksis problemer ved opsporing, forebyggelse og bekæmpelse af MRSA

Læs mere

MRSA. Poul Bækbo Veterinær Forskningschef, Dyrlæge, PhD, Dipl. ECPHM

MRSA. Poul Bækbo Veterinær Forskningschef, Dyrlæge, PhD, Dipl. ECPHM MRSA Poul Bækbo Veterinær Forskningschef, Dyrlæge, PhD, Dipl. ECPHM MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus aureus Stafylokokker Stafylokokker findes hos ca 50% af befolkningen 25% er permanent bærer

Læs mere

Hygiejniske retningslinier for. Pleje af patienter. - på plejehjem og i egne hjem SUNDHEDSFORVALTNINGEN

Hygiejniske retningslinier for. Pleje af patienter. - på plejehjem og i egne hjem SUNDHEDSFORVALTNINGEN Hygiejniske retningslinier for Pleje af patienter - på plejehjem og i egne hjem SUNDHEDSFORVALTNINGEN Forord Ønsket med denne publikation er at give social- og sundhedspersonalet et redskab til at forebygge

Læs mere

Rengøring og desinfektion af medicinsk udstyr i TDCs hjemmemonitoreringspakker

Rengøring og desinfektion af medicinsk udstyr i TDCs hjemmemonitoreringspakker Rengøring og desinfektion af medicinsk udstyr i TDCs hjemmemonitoreringspakker Dokument kontrol: Dokument navn: Rengøring og desinfektion af medicinsk udstyr Dokument version: 1.3 Dokument ejer: IN-JET

Læs mere

OECD-analyse: Danske sygehuse er omkostningseffektive

OECD-analyse: Danske sygehuse er omkostningseffektive Det Politisk-Økonomiske Udvalg PØU alm. del - Bilag 135 Offentligt NOTAT TIL DET POLITISK-ØKONOMISKE UDVALG (PØU) SAMT SUNDHEDSUDVALGET (SUU) OECD-analyse: Danske sygehuse er omkostningseffektive 17. september

Læs mere

Hygiejne - håndhygiejne.

Hygiejne - håndhygiejne. Hygiejne - håndhygiejne. Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte - og hvordan du kan håndtere det. Hvorfor bliver man syg? Smitstoffer Smittekilder Smitteveje Modtagelighed hos den enkelte Smitstoffer

Læs mere

National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr

National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr Tinna Ravnholt Urth Statens Serum Institut MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus aureus STAFYLOKOKKER Stafylokokker er bakterier, der findes overalt De

Læs mere

Sammen forebygger vi influenzaen!

Sammen forebygger vi influenzaen! Oxivir Diversey s mest effektive desinfektionsmiddel til alle overflader - afgørende i kampen mod influenza Hvorfor skal overflader desinficeres? Influenzavirus kan leve på overflader op til 2 timer. Derfor

Læs mere

Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2010

Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2010 Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2010 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse S. 1 Kontaktoplysninger S. 1 Definitioner og forkortelser S. 2 Baggrund S. 3 Førstegangs

Læs mere

Operation for nedgroet negl. Patientinformation. 15. august 2016 Version 1

Operation for nedgroet negl. Patientinformation. 15. august 2016 Version 1 Operation for nedgroet negl Patientinformation 15. august 2016 Version 1 Operation for nedgroet negl Patientinformation Kære Patient Hensigten med denne pjece er, at give dig grundig information om det

Læs mere

Det er vigtigt at du er godt forberedt til operationen. Din vægt skal være så tæt på et normalt BMI på 25 som muligt og ikke overstige BMI på 30.

Det er vigtigt at du er godt forberedt til operationen. Din vægt skal være så tæt på et normalt BMI på 25 som muligt og ikke overstige BMI på 30. Operation for mandlig brystudvikling - Gynækomasti - Amalieklinikken i København Mænd har ligesom kvinder anlæg til dannelse af et bryst, men forskellig hormonpåvirkning af brystkirtelvævet hos de to køn

Læs mere

H:S Bispebjerg Hospital. Kerneårsagsanalyse. Overførsel af MRSA. (Methicillin-resistente Stafylococcus aureus)

H:S Bispebjerg Hospital. Kerneårsagsanalyse. Overførsel af MRSA. (Methicillin-resistente Stafylococcus aureus) H:S Bispebjerg Hospital Kerneårsagsanalyse Overførsel af MRSA (Methicillin-resistente Stafylococcus aureus) Januar 2005 1. Resume af hændelsen Der overføres MRSA fra patient A til patient B til trods for,

Læs mere

Patientvejledning. Karpaltunnel syndrom. Kikkertoperation og åben operation

Patientvejledning. Karpaltunnel syndrom. Kikkertoperation og åben operation Patientvejledning Karpaltunnel syndrom Kikkertoperation og åben operation Karpaltunnel syndrom er en tilstand, hvor følenerverne til fingrene bliver irriteret, og det giver snurren i fingrene og smerter

Læs mere

Operation for karpaltunnelsyndrom. Patientinformation. 4. november 2016 Version 1

Operation for karpaltunnelsyndrom. Patientinformation. 4. november 2016 Version 1 Operation for karpaltunnelsyndrom Patientinformation 4. november 2016 Version 1 Operation for karpaltunnelsyndrom Patientinformation Kære Patient Hensigten med denne pjece er, at give dig grundig information

Læs mere

Evaluering af projektet National Udbredelse af Telemedicinsk Sårvurdering

Evaluering af projektet National Udbredelse af Telemedicinsk Sårvurdering Evaluering af projektet National Udbredelse af Telemedicinsk Sårvurdering Mette Bøg Horup, Mette Birk-Olsen, Lise Kvistgaard Jensen og Kristian Kidholm I samarbejde med Knud Yderstræde, Benjamin Schnack

Læs mere

EN Sikker Hånd. Hvordan påtager du dine Indicatorhandsker? Sidder de korrekt?

EN Sikker Hånd. Hvordan påtager du dine Indicatorhandsker? Sidder de korrekt? 1 2010 EN Sikker Hånd Nyhedsbrev for infektionsforebyggelse Hvordan påtager du dine Indicatorhandsker? Sidder de korrekt? 2 En Sikker Hånd Nyhedsbrev for infektionsforebyggelse Mölnlycke Health Care ApS

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Malaseb Vet., shampoo

PRODUKTRESUMÉ. for. Malaseb Vet., shampoo 15. juli 2010 PRODUKTRESUMÉ for Malaseb Vet., shampoo 0. D.SP.NR 25817 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Malaseb Vet. 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Hver ml indeholder: Aktive stoffer: Chlorhexidindigluconat

Læs mere

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer Implementering og effekt af kliniske retningslinjer INGE MADSEN, MI. Ekstern lektor, Centeret for Kliniske Retningslinjer og lektor, VIA. SUND, Aarhus N. CENTERET FOR KLINISKE RETNINGSLINJER, Institut

Læs mere

Den kliniske vejledning er tilgængelig på hjemmesiden:

Den kliniske vejledning er tilgængelig på hjemmesiden: Titel Procedurespecifik klinisk vejledning til patienter, der får foretaget herniekirurgi EPS Patientkategori Udarbejdelse og tilgængelighed Viden og udvikling 01.03.2011 Patienter, der får foretaget åben

Læs mere

Deltagerinformation. Forebyggelse af sårinfektioner efter kejsersnit

Deltagerinformation. Forebyggelse af sårinfektioner efter kejsersnit Deltagerinformation Forebyggelse af sårinfektioner efter kejsersnit Kære kommende forældre Vi vil gerne invitere dig til at deltage i et sundhedsvidenskabeligt forskningsprojekt, hvor vi vil undersøge,

Læs mere

Færdselsregler på C-op

Færdselsregler på C-op Personaleinformation Færdselsregler på C-op Normer for påklædning/adfærd Kvalitet Døgnet Rundt Anæstesi- og Operationsafdelingen Normer for påklædning/adfærd Alt personale, der arbejder på C-op, skal tage

Læs mere

Desinfektion - overordnet set

Desinfektion - overordnet set Desinfektion - overordnet set Temadag for Hygiejnekontaktpersoner 31. marts 2014 Bodil Forman Hygiejnesplejerske Stigende antibiotikaforbrug til mennesker og dyr her i landet har bevirket en stigende forekomst

Læs mere

Hygiejne og politik Konference d. 6. februar 2014

Hygiejne og politik Konference d. 6. februar 2014 Hygiejne og politik Konference d. 6. februar 2014 Spor 6 - Håndhygiejne og adfærd Jens Kjølseth Møller, professor, overlæge, Sygehus Lillebælt Dorte Buhl, hygiejnesygeplejerske, Herlev Hospital Hvad ved

Læs mere

FAQ frequently asked questions

FAQ frequently asked questions FAQ frequently asked questions om MRSA; behandling, pleje og adfærd jf. Sundhedsstyrelsens MRSA-vejledning, 2012 Central Enhed for Infektionshygiejne (CEI) får tilbagevendende spørgsmål om MRSA. CEI har

Læs mere

Abena Skincare. Hygiene- og hudpleiesystem

Abena Skincare. Hygiene- og hudpleiesystem Abena Skincare Hygiene- og hudpleiesystem Abena Skincare - Hygiejne- og hudplejesystem er en komplet serie af produkter til vask, desinfektion og hudpleje. Serien er tilpasset de høje krav, der stilles

Læs mere

Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte. - og hvordan du kan håndtere det

Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte. - og hvordan du kan håndtere det Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte - og hvordan du kan håndtere det Hvorfor bliver man syg? Smitstoffer Smittekilder Smitteveje Modtagelighed hos den enkelte Smitstoffer Mikroorganismer,

Læs mere

Instruktion for test af de nye operationsafdækninger Foliodrape Protect Plus og Foliodrape Protect

Instruktion for test af de nye operationsafdækninger Foliodrape Protect Plus og Foliodrape Protect Instruktion for test af de nye operationsafdækninger Foliodrape Protect Plus og Foliodrape Protect Bedre er mere end godt. Den perfekte kombination til større økonomisk effektivitet og bedre kvalitet.

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 7 Bilag 7. Evidenstabel Forfatter og år Studiedesig n Intervention Endpoint/ målepunkter Resultater Mulige bias/ confounder Konklusion Komm entar Eviden s- styrke/ niveau Daniel s et al 2011 Randomisere

Læs mere

ANTIBIOTIKA-RESISTENS-MRSA

ANTIBIOTIKA-RESISTENS-MRSA ANTIBIOTIKA-RESISTENS-MRSA Poul Bækbo Team Sundhed Fagligt nyt 22. September 2015 FOKUS PÅ ANTIBIOTIKA HVORFOR? En overskyggende driver : Risikoen og frygten for at vi ikke kan behandle syge mennesker

Læs mere

Patient vejledning. Hickmann-kateter central venekateter

Patient vejledning. Hickmann-kateter central venekateter Patient vejledning Hickmann-kateter central venekateter 2 Vejledning til patienter med hickmann-kateter Hygiejne og opbevaring... side 4 Forbindskift... side 7 Indledning Mennesker, som af en eller anden

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA. Methicillinresistente stafylokokker

Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA. Methicillinresistente stafylokokker Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA Methicillinresistente stafylokokker Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA Methicillinresistente stafylokokker Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto: Dansk Sygeplejeråd

Læs mere

MIIG -graft til INJEKTION 128801-10. Følgende sprog er inkluderet i denne pakke:

MIIG -graft til INJEKTION 128801-10. Følgende sprog er inkluderet i denne pakke: MIIG -graft til INJEKTION 128801-10 Følgende sprog er inkluderet i denne pakke: Dansk (da) Yderligere sprog findes på vores hjemmeside www.wmt.com Klik herefter på valget Prescribing Information (forskriftsoplysninger).

Læs mere

Notat vedrørende forelæggelse af revisionsgruppens anbefalinger vedrørende akkrediteringsstandarder

Notat vedrørende forelæggelse af revisionsgruppens anbefalinger vedrørende akkrediteringsstandarder Notat vedrørende forelæggelse af revisionsgruppens anbefalinger vedrørende akkrediteringsstandarder mv. Bestyrelsen besluttede i sit møde den 26. juni 2007, pkt. 94/07, at nedsætte en revisionsgruppe til

Læs mere

Max s Håndvaskeskole Lærerens manual. Max s Håndvaskeskole

Max s Håndvaskeskole Lærerens manual. Max s Håndvaskeskole Max s Håndvaskeskole Lærerens manual Max s Håndvaskeskole Sæt kryds ud for de aktiviteter, hvor man bør vaske hænder bagefter og forklar hvorfor. Før du spiser Når du har været på toilettet Når du har

Læs mere

SecuSan Den nye hygiejnestandard Klinisk testet

SecuSan Den nye hygiejnestandard Klinisk testet Den nye hygiejnestandard Klinisk testet Den nye hygiejnestandard Problemstillingen I Tyskland pådrager årligt ca. 400.000 til 600.000 patienter sig en infektion i forbindelse med en stationær eller ambulant

Læs mere

Verdens første Selv-Desinficerende, Bakteriedræbende computertastatur

Verdens første Selv-Desinficerende, Bakteriedræbende computertastatur Verdens første Selv-Desinficerende, Bakteriedræbende computertastatur Vioguard og Osteo Nordic er engageret i at udvikle innovative produkter, der hjælper bedrifter og organisationer med at standse spredningen

Læs mere

Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser

Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Dias 1 Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Introduktion til Center for Kliniske Retningslinjer- Ud fra temaet: sammenhængen mellem evidensbaseret

Læs mere

Ældrepuljen. 1. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats NOTAT

Ældrepuljen. 1. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats NOTAT Ældrepuljen I 2014 og 2015 fik kommunerne tilført ekstra midler til Ældreområdet, i form af ældrepuljen. Frederikssund Kommune har i 2015 modtaget 8,6 mio. kr. fra Ældrepuljen. Anvendelsen af midlerne

Læs mere

Alle Operationsmasker fra Mölnlycke Health Care er medicinsk udstyr og er i overensstemmelse med EN14683:2014

Alle Operationsmasker fra Mölnlycke Health Care er medicinsk udstyr og er i overensstemmelse med EN14683:2014 Operationsmasker 2 Alle Operationsmasker fra Mölnlycke Health Care er medicinsk udstyr og er i overensstemmelse med EN14683:2014 EN 14683:2014 er den produktstandard, som alle operationsmasker i Europa

Læs mere

EN Sikker Hånd Nyhedsbrev om infektionsforebyggelse

EN Sikker Hånd Nyhedsbrev om infektionsforebyggelse 1 2009 EN Sikker Hånd Nyhedsbrev om infektionsforebyggelse Der er signifikant flere huller i operationshandsker lavet af syntetisk materiale i forhold til operationshandsker lavet af naturgummilatex. 2

Læs mere

Ankelstabiliserende operation - brostrøm operation. Patientinformation. 15. august 2016 Version 1

Ankelstabiliserende operation - brostrøm operation. Patientinformation. 15. august 2016 Version 1 Ankelstabiliserende operation - brostrøm operation Patientinformation 15. august 2016 Version 1 Ankelstabiliserende operation - brostrøm operation Patientinformation Kære Patient Hensigten med denne pjece

Læs mere

Sygeplejefaglige anbefalinger til håndtering af Eksternt Ventrikulært Dræn (EVD)

Sygeplejefaglige anbefalinger til håndtering af Eksternt Ventrikulært Dræn (EVD) Sygeplejefaglige anbefalinger til håndtering af Eksternt Ventrikulært Dræn (EVD) Tina Wang Vedelø, udviklingsansvarlig sygeplejerske, cand. cur. Neurokirurgisk Afdeling NK, Aarhus Universitetshospital

Læs mere

Deltagerinformation. Forebyggelse af sårinfektioner efter kejsersnit

Deltagerinformation. Forebyggelse af sårinfektioner efter kejsersnit Deltagerinformation Forebyggelse af sårinfektioner efter kejsersnit Kære kommende forældre Vi vil gerne invitere dig til at deltage i et sundhedsvidenskabeligt forskningsprojekt, hvor vi vil undersøge,

Læs mere