Kære læser. En Sikker Hånd

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kære læser. En Sikker Hånd"

Transkript

1 EN Sikker Hånd nyhedsbrev om infektionsforebyggelse Er du i tvivl om du skal desinficere dine hænder, hvis du får hul på dine handsker under en operation. Der er hjælp at hente i Periop et nyt elearningsprogram for operationssygeplejersker i infektionshygiejne, der bygger på de danske hygiejnestandarder.

2 2 En Sikker Hånd Nyhedsbrev om infektionsforebyggelse Mölnlycke Health Care ApS Gydevang Allerød Telefon: Fax: Web: Ansvarshavende UDGIVER: Danmark: Michael Amundsen Finland: Kaija Ojala Norge: Per Simonsen Sverige: Fredrik Wallefors Redaktør: Ann Folin Mail: Redaktionskomité: Karin Mattsson Ann Folin Bobbo Hedlom Ira Pernu Hanne Martinsen Per-Olof Olsson Tone Hustad Kære læser Du sidder nu med det første af to numre af En sikker Hånd i Denne udgave indledes med en artikel om handskepunktur under hjertekirurgi samt vigtigheden af at desinficere hænderne ved handskeskift. Her undersøges både antal af opdagede og uopdagede punkturer under hjertekirurgi samt bakterievækst inde i handskerne. Den næste artikel beskriver Periop, et nyt elearningsprogram for operationssygeplejersker i Region Hovedstaden. Beretningen om hvordan et konkret behov for at kunne dokumentere operationssygeplejerskernes kompetencer i forbindelse med akkreditering er endt ud i et E-learningsprogram bygget på danske hygiejnestandarder og Region Hovedstadens retningslinier. Tredje artikel handler om at antiseptisk shampo reducerer den neurokirurgiske infektionsrisiko. Studiet vurderer virkningen af preoperative antiseptiske shampooers virkning på forekomsten af permanent hovedbundsflora under operation og den efterfølgende sårkontimination. Sidste artikel omhandler Chlorhexidin mod postoperative sårinfektioner. Her omtales baggrunden for at helkropsvaske patienter og fremgangsmåden. God læselyst! Indhold Side Handskepunktur under hjertekirurgi vigtigheden af at desinficere hænderne ved handskeskift 3 Periop et nyt elearningsprogram for operationssygeplejersker 5 Antiseptisk shampoo reducerer den neurokirurgiske infektionsrisiko 7 Chlorhexidin mod postoperative sårinfektioner 9 Produktion og tryk: Zetterqvist Tryckeri, Västra Frölunda, Sverige Web: Karin Ann Bobbo Ira Hanne Per-Olof Tone

3 3 Handskepunktur under hjertekirurgi Vigtigheden af at desinficere hænderne ved handskeskift Operationshandskerne bygger en vigtig barriere mellem sundhedspersonalet og patienterne og beskytter begge parter mod infektionsrisici. Det er vigtigt at holde denne barriere intakt ved alle former for kirurgi især ved hjertekirurgi, hvor infektioner i dybe sår eller klapprotese-endocarditis kan føre til alvorlig morbiditet, længere indlæggelse eller endda øget mortalitet. Alligevel har undersøgelser i flere lande vist, at handskerne ofte får punkturer, hvoraf mange er uopdagede dvs. opdages ikke af personalet under operationen. I en britisk undersøgelse af patienter i åben hjertekirurgi blev operationspersonalets handsker indsamlet og testet efter afsluttet indgreb. Ud af 514 testede handsker havde 162 (31,5%) én eller flere punkturer. Kun 20 punkturer blev opdaget under eller efter operationen dvs. at 185 af punkturerne var uopdagede. Undersøgelsen konstaterede, at 61% af operationssygeplejerskernes handsker havde én eller flere punkturer sammenlignet med 23,6% af kirurgernes 1. I en tysk undersøgelse af 953 handsker, som blev brugt ved hjertekirurgi, blev forekomsten af punkturer undersøgt. Handskerne blev opdelt efter brugere: kirurger (254 handsker), assisterende kirurger (220 handsker), andre assisterende kirurger (272 handsker) og operationssygeplejersker (207 handsker). Man fandt punkturer i 66 ud af 254 handsker (26,0%) hos kirurger, 49 ud af 220 (22,3%) hos assisterende kirurger, 25 ud af 272 (9,2%) hos andre assisterende kirurger og 78 ud af 207 (37,7%) hos operationssygeplejersker. En del handsker havde flere punkturer. Forfatterne drog den konklusion, at antallet af punkturer ved hjertekirurgi er væsentligt større, end man hidtil har troet samt at hjertekirurger bør tænke på den høje frekvens af uopdagede punkturer, når de opererer på patienter med smitsomme sygdomme 2. En mere detaljeret undersøgelse udført af Anne Eklund et al. hos afdelingen for thoraxkirurgi ved Helsingfors Universitetshospital i Finland havde til formål at fastslå, i hvor stor udstrækning handskepunkturer forekommer. Det finske team ønskede også at gå nærmere ind på følgerne af disse punkturer. Derfor foretog de indgående vurderinger af bakteriemængden på operationssygeplejerskernes hænder både før og efter hjertekirurgiske indgreb 3. Der er tidligere udført undersøgelser om bakteriemængden på hænder ved kortere indgreb, men den finske undersøgelse var den første, der omfattede mere tidskrævende indgreb som hjerteoperationer. Anne Eklund et al. ville undersøge, om der var en tæt sammenhæng mellem punkturfrekvens og postoperative bakteriemængder samt fastslå om der eventuelt er en sammenhæng mellem infektioner i operationsområdet og punkturfrekvens. Metode I alt blev 116 konsekutive indgreb med åben hjertekirurgi undersøgt. De fleste var bypassoperationer (CABG) med kardiopulmonær bypass. Størsteparten af indgrebene (106) blev gennemført med sternotomi. Efter præoperativ hånddesinficering (hænderne blev vasket med flydende sæbe i 1 minut og derefter masseret med klorhexidinsprit i 2 minutter) blev der taget 800 bakterieprøver fra 23 kirurgers hænder. Prøvetagningen blev gentaget efter hver afsluttet hjerteoperation. Kirurgerne skulle gnide fingerspidserne i 1 minut mod bunden af en petriskål, som indeholdt en saltopløsning og inhibitorer for at neutralisere eventuelle rester af desinficeringsmiddel. Prøverne blev derefter sendt til inkubation, og alle fremdyrkede bakteriekolonier blev registreret. Hvis kirurgerne opdagede handskepunkturer under indgrebet, skiftede de handsker. Efter indgrebet blev alle handsker undersøgt for eventuelle punkturer med en standardiseret væsketæthedstest (EN 455-1). Handskerne blev fyldt med 1 liter vand, og eventuelle lækager blev undersøgt. Punkturer med en diameter over 0,5 cm blev klassificeret som store. Desuden blev punkturstederne registreret.

4 4 Resultat Under operationerne skiftede kirurgerne 70 handsker ud, fordi de opdagede punkturer (31% af punkturerne). Den postoperative væsketæthedstest konstaterede, at 154 ud af 400 handsker (39%) havde punkturer, som ikke var blevet opdaget under operationen. Kun i 20 tilfælde (17%) blev det konstateret, at begge handsker var intakte efter operationen. I alt fik 224 handsker (48% af alle handskerne) punkturer under indgrebene. Punkturerne opstod oftere på den venstre handske end på den højre. Halvdelen af alle punkturerne opstod på den venstre handskes tre første fingre. Den britiske og den tyske undersøgelse fandt tilsvarende resultater for punkturstederne. I den britiske undersøgelse forekom de fleste punkturer (60%) på den ikke-dominante hånd, og af disse forekom 30% på den hånds pegefinger 1. I den tyske undersøgelse forekom stikskader fra skalpeller og suturnåle oftest på den ikke-dominante hånds tommel- (27,3%) og pegefinger (42,1%) og derefter i faldende rækkefølge på disse steder: langemand (10,2%), øvrige fingre (15,7%), håndflade (3,8%) og håndryg (0,9%) 2. Den finske undersøgelse konstaterede, at indgrebets længde havde stor indflydelse på antallet af punkturer. De undersøgte indgreb varede gennemsnitligt 3 timer og 14 minutter (spredning: minutter). Punkturfrekvensen steg fra 30% for indgreb under 3 timer til 65% for indgreb over 5 timer. Efter den præoperative hånddesinficering var bakteriemængderne lave. Der forekom dog store variationer i bakteriemængderne i de prøver, der blev taget fra kirurgernes hænder straks efter indgrebet fra bakteriefri (36% af prøverne) til flere end 1000 bakteriekolonier pr. ml væskeprøve (6% af prøverne). Store bakteriemænger på hænderne var almindelige efter tidskrævende indgreb. I flere end halvdelen af tilfældene genkoloniseredes kirurgernes hænder mod slutningen af indgrebet. Forfatterne tror, at genkoloniseringen primært beror på en bakterieforøgelse i talgkirtlerne på hånden inden i handsken. I 7 ud af de 116 indgreb (6%) opstod der dyb sårinfektion bag patientens brystben. Forfatterne fandt dog ingen klar sammenhæng mellem punkturfrekvens og infektioner i operationsområdet. De anser, at dette primært kan tænkes at bero på det begrænsede antal prøver, de komplekse mekanismer for, hvordan sårinfektioner udvikles, og det bredt anerkendte faktum, at de fleste af de mikroorganismer, der forårsager kirurgiske infektioner, stammer fra patientens egen hud. Selvom vi i denne undersøgelse ikke har kunnet påvise nogen øget infektionsrisiko, har vi kunnet bekræfte, at hændernes bakteriemængder øges, når indgrebets varighed øges. Ligesådan øges handskernes punkturfrekvens, konstaterer forfatterne. Store huller udgør en risikofaktor for både patienter og personale. Da bakteriemængden på kirurgens hænder øges med tiden, bør hænderne desinficeres igen, når der skiftes handsker efter en konstateret punktur. Da punkturer har en tendens til at undgå at blive opdaget, burde begge handsker derfor udskiftes rutinemæssigt, hvis den ene handske beskadiges. Anne Eklund et al. konkluderer, at der opstår handskepunkturer ved de fleste hjerteoperationer, og at punkturfrekvensen og bakteriemængderne øges med øget operationstid. De anbefaler derfor, at begge handsker udskiftes, når der opdages punkturer, og at kirurgen desinficerer sine hænder igen, inden de nye handsker påføres især under lange operationer. Hvis desinficeringen udføres korrekt, og desinficeringstiden er tilstrækkelig lang, kan man med moderne præoperative håndvaske- og desinficeringsteknikker på en effektiv måde mindske bakteriemængden på hænderne. Litteratur: 1 P.S.Wong et al. Surgical glove punctures during cardiac operations, Ann Thorac Surg Jul; 56(1): R. Driever et al. Surgical glove perforation in cardiac surgery, Thorac Cardiovasc Surg Dec; 49(6): A.M. Eklund, J. Ojajarvi, K. Laitinen, M.Valtonen, K.A.Werkkala, Glove punctures and postoperative skin flora of hands in cardiac surgery, Ann Thorac Surg Jul; 74(1):

5 Periop et nyt elearningsprogram for operationssygeplejerske 5 Af Annemarie Friis Har du hørt om det nye elearningsprogram for operationssygeplejersker i Region Hovedstaden? Vi kan nu tilbyde et elearningskursus i infektionshygiejne, der bygger på de danske hygiejnestandarder. Programmet består af 3 moduler. Det er en test med i alt 53 spørgsmål. Referencer og links er let tilgængelige. Programmet blev lagt på nettet 12. marts Kurset blev fremlagt på Mölnlycke Health Care Surgical Forum i København og Skanderborg d. 20. og 21. marts Baggrunden for programmet er et pilotprojekt på Frederiksberg hospital tilbage i I forbindelse med akkreditering var der fokus på dokumentation af operationssygeplejerskernes kompetencer med hensyn til anvendelse, håndtering og viden om den specifikke operationshygiejne. Der blev etableret et samarbejde med Dansk Standard, der også gerne ville fokusere mere på netop de infektionshygiejniske standarder. Programmet blev testet af medarbejderne på Frederiksberg hospital, både det it-tekniske, det faglige indhold og udbytte. Resultaterne var meget positive. Følgende ting kom frem: Øget bevidsthed om nødvendighed af fokus på infektionshygiejniske forhold. Medarbejderne efterspørger større viden. Positiv indflydelse på kvaliteten af den udførte hygiejne. Øget viden om den perioperative hygiejne. Ledelsesmæssig mulighed for at opnå målbar dokumentation for personalets kompetenceniveau og synliggørelse af fokusområder til iværksættelse af relevant undervisning og hygiejnekampagner. Der var hermed grundlag for at arbejde videre med projektet. Dansk Standard valgte af forskellige årsager at trække sig fra projektet. Centraloperationsafdelingen på Frederiksberg hospital havde brugt mange ressourcer på dette projekt. Det var derfor nødvendigt at overveje, hvordan der skulle arbejdes videre med det. I december 2010 blev der nedsat en arbejdsgruppe, som sammen med e-learningsenheden på Rigshospitalet, fik til opgave at revidere og tilpasse elearningskurset således at det efter revisionsarbejdet var tilgængeligt for alle operationssygeplejersker ansat på operationsafdelinger i Region Hovedstaden. Formålet med arbejdet i gruppen blev: 1 Videreudvikling af testen 2 Opretholdelse af et fælles højt kompetenceniveau på tværs af regionens hospitaler 3 At skabe et værktøj som supplement til oplæring 4 At skabe et fælles opslagsværk med let tilgængelige referencer. 5 At muligøre dokumentation af operationssygeplejerskernes kvalifikationer indenfor infektionshygiejne. 6 At skabe grundlag for vidensdeling, erfaringsudveksling, læring. Arbejdsgruppen har gennemgået hele oplægget til pilotprojektet, ændret tekster, skrevet nyt og tilføjet referencer og links. Samarbejde med e-learningsenheden på Rigshospitalet har været konstruktivt og har betydet, at vi har fået mange kreative input til grafikken i programmet. Dette har gjort det mere inspirerende og sjovere at gennemføre for brugerne. Herudover har vi haft en reviewgruppe bestående af hygiejnesygeplejersker og ledende sygeplejersker, ansat i region Hovedstaden. Det har været vigtigt for os at have denne gruppe bag projektet for at sikre en bred viden i programmet. E-learningskurset består af 3 moduler med følgende indhold: Infektionshygiejne i sundhedssektoren Krav til håndhygiejne Perioperativ infektionsprofylakse Modulerne indeholder mellem 5-27 spørgsmål og kan tages modulvis. Der er forklaringer på både rigtige og forkerte svar, ligesom der er mulighed for ekstra viden og adgang til Rikke Valentin ved computeren

6 6 Fra venstre Lene Brunshøj, Lisa Kofoed, Britta Kraemer og Annemarie Friis relevante referencer og links i de enkelte afsnit. Det er muligt efter hvert modul at få et print af besvarelsen til dokumentation for gennemført kursus. Vi håber mange vil se dette kursus som et nyt og spændende tiltag, som kan medvirke til at højne kvaliteten i den enkelte afdeling og sætte fokus på en ny måde til kompetenceudvikling af operationssygeplejersker. Vi mener programmet kan udvikles endnu mere, således at det f.eks. bliver tilgængeligt for andre personalegrupper på operationsafdelinger. Der kan udvikles flere moduler med andre relevante emner. Herudover har vi et stort ønske om, at programmet bliver landsdækkende, således at endnu flere kan få gavn af den viden der ligger her. Vi håber, at mange vil finde forskellige anvendelsesmuligheder for kurset. Vi har et stort ønske om, at alle der har lyst, sender os forslag og gode input, således at vi kan få ideer til videreudvikling. Vi forpligter os til, at der sker en løbende revidering, således at ny viden og nye procedurer på området inkorporeres i kurset. Arbejdsgruppen består af: Klinisk afdelingssygeplejerske Lisa Kofoed, Frederiksberg og Bispebjerg hospitaler (formand) Operationssygeplejerske Lene Brunshøj, Frederiksberg og Bispebjerg hospitaler. Afdelingssygeplejerske Britta Kraemer, Herlev Hospital. Afdelingssygeplejerske Annemarie Friis, Rigshospitalet. Morten Hansen, E-learningsenheden, Rigshospitalet Skynd dig ind og se det på: Klik på perioperativ hygiejne.

7 Antiseptisk shampoo reducerer den neurokirurgiske infektionsrisiko Antiseptisk shampoo reducerer den neurokirurgiske infektionsrisiko Postoperative infektioner er en af de mest frygtede komplikationer ved neurokirurgi. Trods sikkerhedsforanstaltninger er sådanne infektioner langt fra sjældne: Et prospektivt studie, der blev offentliggjort for Postoperative nylig (1), påviste infektioner i alt er 31 en infektioner af de mest frygtede af komplikationer ved neurokirurgi. blandt Trods 503 tilfælde sikkerhedsforanstaltning- (6,2 %), der operationsområder blev er er fulgt sådanne på en infektioner klinik i en langt etårig fra sjældne: periode. Et prospektivt studie, der blev offentliggjort for nylig Alle patienter blev fulgt i minimum 1, påviste i alt 31 to uger efter infektioner af operationsområder blandt 503 tilfælde operationen, og alle infektioner blev registreret for (6,2%), der blev fulgt på en klinik i en etårig periode. at finde Alle de patienter vigtigste blev risikofaktorer fulgt i minimum for infektion. to uger efter Risikoerationen, steg i og takt alle med infektioner alder, operationstype blev registreret for som at finde fx de ope- shunt-operationer, vigtigste risikofaktorer forekomst infektion. af fremmedlegemer, Risikoen steg i takt diabetes med alder, mellitus operationstype og behovet som for f.eks. monitorering shunt-operationer, af det intrakraniale forekomst af tryk. fremmedlegemer, diabetes mellitus og behovet De for mikroorganismer, monitorering af det der intrakraniale forvoldte tryk. disse infektioner afde operationsområdet, mikroorganismer, der var forvoldte Staphylococcus disse infektioner aureus (71,0 % af infektioner), Acinetobacter baumanii af operationsområdet, var Staphylococcus aureus (71,0 % af infektioner), Acinetobacter baumanii (16,1 %) og Staphylococcus epidermidis (12,9 %). (16,1 %) og Staphylococcus epidermidis (12,9 %). Infektioner Infektioner af af operationsområdet operationsområdet er er stadig stadig et stort et stort problem problem i neurokirurgi, i neurokirurgi, og eventuelle og eventuelle foranstaltninger, der foranstaltninger, kan træffes at der reducere kan træffes forekomsten at af reducere sådanne infektioner, vil afhjælpe sådanne lægerne infektioner, med at forbedre vil hjælpe patientplejen lægerne og forekomsten med kan at reducere forbedre mortalitet, patientplejen morbiditet og kan og de reducere med neurokirurgiske morbiditet patienter forbundne og de med sundhedsplejeomkostninger. neurokirurgiske mortalitet, patienter forbundne sundhedsplejeomkostninger. Shampoo-studie Hovedbunden er en betydelig kilde til de bakterier, der Shampoo-studie forvolder postoperative neuro-kirurgiske infektioner, Hovedbunden er en betydelig kilde til de bakterier, herunder også infektioner af cerebrospinalvæskeshunts. der Ifølge forvolder et studie, postoperative der blev udført neuro-kirurgiske ved Department infektionerrosurgery herunder på Children s også infektioner Hospital i af Boston, cerebrospinal- Massachusetts 2 of Neuvæskeshunts. er en enkel, men Ifølge meget et studie, effektiv der metode blev til udført reduktion ved af Department infektioner af ofneurokirurgiske Neurosurgery operationsområder, på Children s Hospital at vaske i Boston, hovedbunden Massachusetts med chlorhexidinshampoo (2) er en enkel, før men operationen. meget effektiv Det metode prospektive til reduktion studie var af udformet infektioner til at vurdere af neurokirurgiske virkningen operationsområder, af præoperative antiseptiske at vaske shampooer hovedbunden på forekomsten af permanent hovedbundsflora under operationen og den efterfølgende sårkontamination. med chlorhexidinshampoo før operationen. Det prospektive studie var udformet til at vurdere Der blev randomiseret i alt 151 neurokirurgiske procedurer (patienter virkningen af præoperative i alderen én antiseptiske måned til 36 shampooer år flertallet i på alderen forekomsten 4 6 år) til af fire permanent studiegrupper: hovedbundsflora under Præoperative operationen vask og med den chlorhexidinshampo efterfølgende sårkontamination. kirurgisk hovedbundsdesinfektion med chlorhexidin og Der Ingen blev shampoo, randomiseret kirurgisk i alt desinfektion 151 neurokirurgiske med procedurer chlorhexidin (patienter i alderen én måned til 36 år flertallet Shampoo i alderen med 4 6 iodofor, år) til kirurgisk fire studiegrupper: desinfektion med iodofor Præoperative shampooer med chlorhexidin og Ingen shampoo, kirurgisk desinfektion med iodofor kirurgisk hovedbundspræparat med chlorhexidin Ingen shampoo, kirurgisk præparat med chlorhexidin Shampoo med iodofor, kirurgisk præparat med iodofor Shampoovask Ingen shampoo, blev udført kirurgisk på afdelingerne præparat med af patienternes iodofor sygeplejersker. Patientens hovedbund blev gjort fugtig med Shampoovask varmt vand og derefter blev udført skrubbet på afdelingerne i to minutter med af patienternes sygeplejersker. Patientens hovedbund blev 15 ml af det specificerede antiseptiske middel, skyllet med lunkent vand i ét minut og derefter tørret med et håndklæde. gjort fugtig med varmt vand og derefter skrubbet i Randomiserede patienter fik to shampoovaske med mindst to én minutter times mellemrum, med 15 ml første af gang det specificerede mellem to og 24 antiseptiske før operationen. middel, skyllet med lunkent vand i ét minut og timer derefter Hovedbunden tørret med blev et forberedt håndklæde. til operation Randomiserede på operationsstuen fik ved to at shampoovaske klippe håret med med en elektrisk mindst saks, én times gøre patienter mellemrum, hovedbunden første fugtig med gang det mellem tildelte to antiseptiske og 24 timer middel, før operationen. udføre barbering med et barberblad, skrubning med det tildelte Hovedbunden middel i minimum blev forberedt fem minutter til operation og duptørring på med et sterilt håndklæde. Der blev hos alle patienter operationsstuen ved at klippe håret med en elektrisk anvendt en incionsfilm til at dække incisionsstedet. saks, gøre hovedbunden fugtig med det tildelte antiseptiske Der blev indsamlet kvantitative kulturer fra hovedbunden regimen, før og ved udføre afslutningen barbering af operationen med et samt barberblad, kvalitative sårkulturer skrubning før med lukning det af tildelte såret. middel i minimum fem minutter og duptørring med et sterilt håndklæde. Der blev hos alle patienter anvendt et Resultater blokerende vedhæftende plaststykke til at dække Den første gruppe (præoperativ chlorhexidinshampoo incisionsstedet. samt kirurgisk hovedbundsdesinfektion med chlorhexidin) havde Der den blev laveste indsamlet koncentration kvantitative af bakterier kulturer på hovedbun- fra hovedbunden før og ved afslutningen af operationen samt kvalitative sårkulturer før lukning af såret. 7 9

8 8 den, præoperativt såvel som postoperativt (middelområde = hhv. 30 [0-5,7 x 10 5 ] og 0 [0-2,5 x 10 3 ]). Den dobbelte chlorhexidingruppe havde også signifikant færre positive postoperative hovedbundskulturer (29 %) end de øvrige tre grupper (hhv. 51 %, 58 % og 53 %) (p<0,05) samt færre positive sårkulturer (20 % kontra hhv. 25 %, 42 % og 30 %). Studiets forfattere mener, at chlorhexidins længere virkning kombineret med dets bredspektrede antiseptiske egenskaber forklarer dette regimens succes i studiet. Iodoforer er hurtigt virkende baktericider over for både grampositiv og gramnegativ hudflora, men deres virkning aftager hurtigt i takt med, at de frie jodradikaler frigives efter tørring. Den normale hovedbund er tæt koloniseret af aerobe bakterier, og i det rapporterede studie gav en bakteriedensitet på hovedbunden på over 102/4 cm 2 den bedste forudsigelse af forekomsten af bakterier i såret. Ca. 90 % af hovedbundens bakterier er koagulase-negative stafylokokker. Disse organismer er fordelt på epidermis yderste lag, stratum corneum. Denne overflade, der består af lag af fragmenteret død epitel, er langt fra glat. Dybe indkrængninger, der er skabt af kraterlignende follikulære kanaler, giver bakterierne et tilflugtssted, hvor de kan undgå de kemiske og mekaniske rensningsprocedurer, bemærker forfatterne. Der er derfor behov for et antiseptisk middel med bedre restaktivitet, som f.eks. det vurderede chlorhexidinregimen. Forfatterne konkluderede: Vi har påvist, at præoperative antiseptiske shampooer undertrykker fremkomsten af permanent flora på overfladen af hovedbunden under neurokirurgiske procedurer. Chlorhexidin, der har en længere varende antimikrobial virkning, synes at være bedre end iodoforer til dette formål. Denne artikel er tidligere blevet publiseret i En Sikker hånd nr 1, Referencer: 1 Erman T et al,risk factors for surgical site infections in neurosurgery patients with antibiotic prophylaxis. Surg Neurol Feb;63(2): Leclair JM et al, Effect of preoperative shampoos with chlorhexidine or iodophor on emergence of resident scalp flora in neurosurgery. Infect Control Jan;9(1):8-12.

9 BYGGING E HENDER en Sikker Hånd nr1, Chlorhexidin mod postoperative sårinfektioner Hvordan præoperativ helkropdesinfektion med chlorhexidinsæbe, blev et våben i kampen mod postoperative sårinfektioner. Infektioner af operationsområdet skyldes ofte bakterier, der er almindeligt forekommende på huden. Derfor er desinfektion af huden før operationer med et hurtigtvirkende, bredspektret og vedvarende antiseptisk middel i dag bredt anerkendt som den bedste praksis. Desinfektion af patientens hud før operation ved hjælp af chlorhexidinbaserede rutiner blev første gang indført på et svensk hospital i midten af 1960erne som følge af et skelsættende studie, der blev præsenteret på den svenske mikrobiologiske forenings møde i april Resultaterne viste klart, at chlorhexidin (Hibitan) var bedre end en hexachlorphan rutine til reduktion af bakterielle hudtællinger. Endnu et studie på Sahlgrenska Universitetssjukhuset i Göteborg med 341 patienter på en vaskulær kirurgisk afdeling, som var blevet opereret med en lyskeincision, viste, at et brusebad med chlorhexidinsæbe før operation reducerede infektionsforekomsten fra 17,5 % i kontrolgruppen til 8 % hos dem, som blev behandlet med chlorhexidin 2. Der blev i løbet af to årtier udarbejdet standardprotokoller. På Danderyd Sjukhus i Sverige blev det foretrukne regimen 3 til præoperativ klargøring af huden to gange vask med chlorhexidinsæbe før operation, hvorefter patienter blev sendt til operationsstuen i en ren seng. Med denne rutine blev der rapporteret om acceptabelt lave sårinfektionsforekomster. På det samme hospital hjalp brugen af chlorhexidin også med til at reducere infektioner, der er forbundet med CVK. I et studie på operationsafdelingen på Ljungby Sjukhus, Sverige 4 blev virkningen af præoperativ helkropsdesinfektion med chlorhexidinsæbe sammenlignet med lokalvask og ingen vask. Studiet, der omfattede galdevejs-, lyskenbrok- og brystkræftoperationer, viste, at et præoperativt brusebad med chlorhexidin væsentligt reducerede den postoperative forekomst af sårinfektioner. Lignende studier begyndte at ændre den kliniske praksis i andre lande. I et stort placebokontrolleret studie i Storbritannien, der omfattede flere end patienter, blev præoperativ helkropsvask med en chlorhexidinsæbe sammenlignet med sæbe 5. Forekomsten af Staphylococcus aureus-infektioner blev halveret med chlorhexidin, hvilket medførte væsentlige omkostnings- Preoperativ helkroppsdesinfeksjon et våpen i kampen mot postoperative sårinfeksjoner

10 e også edbundshhv. 10 ositive g 30 %). s længerede ens e aftager gives eret af ie gav en 02/4 n af bakkterier er anismer g af ybe indfollikud, hvor sningserfor restaktiimen., at rtrykker den af durer. restaktiette for- Sådan blev helkropsdesinfektionen det førende våben en Sikker Hånd nr1, 2012 besparelser på grund af en reduceret sengebelægning. I et nyt studie blev ortopædiske patienter undervist i at vaske hele kroppen med chlorhexidinglukonat på to på hinanden følgende dage før operationen, første gang praksis. derhjemme. Efter hospitalsindlæggelse blev operationsområdet vasket en tredje gang. Den bakteriologiske evaluering bekræftede en væsentlig reduktion af hudflora, herunder også S. aureus, uden bivirkninger ved helkropsvasken 6. I slutningen af 1980erne var en lignende desinfektionspraksis under udvikling i USA. Forskning på Connecticut Health Center 7 evaluerede virkningen ved helkropsbrusebad og vask af incisionsområdet med desinfektionsmidler i et randomiseret, prospektivt studie af 575 patienter, der gennemgik udvalgte kirurgiske procedurer. Patienter, som tog mindst to brusebade med 4 % chlorhexidinglukonat, havde lavere middelkolonitællinger af hudbakterier på incisionsområdet før den sidste vask end patienter, som tog to brusebade med en povidonjodopløsning eller præpareret stangsæbe. Patienter i chlorhexidingruppen havde ingen vækst på 43 % af incisionområdets hudkulturer sammenlignet med 16 % i povidonjodgruppen og 6 % i sæbe- og vandgruppen. Patienter, som tog brusebade, og som blev vasket med chlorhexidin, havde også en lavere forekomst af intraoperativ sårkontamination. Forfatterne konkluderede, at præoperative brusebade og vask med chlorhexidin udgjorde et effektivt regimen for at reducere ydre intraoperativ kontamination af operationssåret med hudbakterier. Disse og mange andre studier har dannet grundlaget for den aktuelle rutinemæssige kliniske praksis fra mikrobiologiske standardlærebøger, der anerkender virkningen af præoperativ helkropsdesinfektion med chlorhexidin for at reducere forekomsten af postoperative infektioner 2. Infektioner af operationsområdet skyldes ofte bakterier, der er almindeligt forekommende på huden. Derfor er desinfektion af huden før operationer med et hurtigtvirkende, bredspektret og vedvarende antiseptisk middel i dag bredt anerkendt som den bedste Desinfektion af patientens hud før operation ved hjælp af chlorhexidinbaserede rutiner blev første gang indført på et svensk hospital i midten af 1960erne som følge af et skelsættende studie, der blev præsenteret på den svenske mikrobiologiske forenings møde i april 1967 (1). Resultaterne viste klart, at chlorhexidin (Hibitan) var bedre end en hexachlorphan-rutine til reduktion af bakterielle hudtællinger. Endnu et studie på Sahlgrenska Universitetssjukhuset i Göteborg med 341 patienter på en vaskulær kirurgisk afdeling, som var blevet opereret med Referencer: en lyskeincision, viste, at et brusebad med Denne artikel er tidligere blevet publiseret i en Sikker Hånd nummer 1, Brandberg A et al. Hibitane for pre-operative skin disinfection. Swedish Society of Microbiology Annual Meeting, april Brandberg A et al. Chapter 13 of the Textbook Skin Microbiology: Relevance to Clinical Infection Springer Verlag,New York. chlorhexidinsæbe 3 Tunevall T.Procedures and experiences with før preoperative operation skin preparation in Sweden. reducerede J Hosp Infect Apr;11 Suppl B: Wihlborg O.The effect of washing with chlorhexidine soap on wound infection rate in general surgery.a controlled clinical study. Ann Chir Gynaecol. 1987;76(5): infektionsforekomsten 5 Hayek LJ, Emerson JM.Preoperative whole body disinfection fra - a 17,5 controlled clinical % i study. kontrolgruppen J Hosp Infect.1988 Apr;11 Suppl B: Bergman BR, Seeberg S, A bacteriological evaluation of a programme for preoperative total body-washing with chlorhexidine gluconate performed by patients undergoing orthopaedic surgery.arch Orthop Trauma Surg Jun 29;94(1): til 7 Garibaldi 8 % RA hos et al,the impact dem, of preoperative som skin disinfection blev on behandlet preventing intraoperative med wound contamination. chlor- Infect Control Hosp Epidemiol Mar;9(3): hexidin (2). Der blev i løbet af to årtier udarbejdet standardprotokoller. På Danderyd Sjukhus i Sverige

11 11 Husk, at ansøgningsfristen i år er 1. september. Husk også, at du kun kan søge til fremadrettede formål, så søg allerede i år til formål i Vi glæder os til at læse din ansøgning. Læs mere på S U R G I C A L L E G A T 2012 Giv flere patienter en bedre behandling!

12 Returadresse: Mölnlycke Health Care ApS, Gydevang 33, 3450 Allerød Du kan også finde en elektronisk udgave af En Sikker Hånd på vores hjemmeside Eller på FS Sasmo`s hjemmeside MÖLNLYCKE HEALTH CARE, 2011 EN SIKKER HÅND 1/12 1,5K PRODUCTION JOE BRIG ART AB PRINTED BY GÖTEBORG 2012

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 7: Resume Titel: Klinisk retningslinje for perioperativ desinfektion af øje og øjenomgivelser til patienter til øjenoperation Forfattergruppe: Birgith Jakobsen, Udviklings- og uddannelsesansvarlig

Læs mere

Engangshandsker: Handsker, der anvendes for at beskytte borgere og personale mod kontaminering med potentielt sygdomsfremkaldende mikroorganismer.

Engangshandsker: Handsker, der anvendes for at beskytte borgere og personale mod kontaminering med potentielt sygdomsfremkaldende mikroorganismer. Håndhygiejne Sygeplejefaglig instruks. Udarbejdet af: Gitte Friis, Ghita Felding Jensen, Christina Christens, Hanne Jensen Godkendt: Revideres: September 2013 Ansvarlig for revidering af dokument: Tovholder

Læs mere

Information om MRSA af svinetype

Information om MRSA af svinetype Information om MRSA af svinetype Til dig og din husstand, hvis du dagligt arbejder i en svinestald (eller på anden måde arbejdermed levende svin) - eller har fået påvist MRSA af svinetype (kaldet MRSA

Læs mere

Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren Del 5: Krav til perioperativ infektionsprofylakse

Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren Del 5: Krav til perioperativ infektionsprofylakse Dansk Standard DS 2451-5 1. udgave 2001-08-21 Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren Del 5: Krav til perioperativ infektionsprofylakse Infection control in the health care sector Part 5: Requirements

Læs mere

Håndhygiejne: Nye løsninger på et gammelt problem?

Håndhygiejne: Nye løsninger på et gammelt problem? Håndhygiejne: Nye løsninger på et gammelt problem? v/ Professor, overlæge dr.med. Jens Kjølseth Møller Klinisk mikrobiologisk afdeling, Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus Hvad ved vi om Håndhygiejne og Adfærd?

Læs mere

Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren Del 5: Krav til perioperativ infektionsprofylakse

Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren Del 5: Krav til perioperativ infektionsprofylakse Dansk standard DS 2451-5 2. udgave 2014-05-14 Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren Del 5: Krav til perioperativ infektionsprofylakse Infection control in the health care sector Part 5: Requirements

Læs mere

Overvågning af udvalgte nosokomielle infektioner. Infektioner relateret til brug af centrale intravaskulære katetre

Overvågning af udvalgte nosokomielle infektioner. Infektioner relateret til brug af centrale intravaskulære katetre Infektionskontrolprogram for Rigshospitalet Udgiver Rigshospitalet Dokumenttype Politik Version 4 Forfattere Infektionshygiejnisk Udvalg (IHU) Gældende fra 08-01-2015 Fagligt ansvarlig Klinikchefen i Klinisk

Læs mere

Etablering og uddannelse af hygiejnenøglepersoner i Sundhedsvæsenet

Etablering og uddannelse af hygiejnenøglepersoner i Sundhedsvæsenet Etablering og uddannelse af hygiejnenøglepersoner i Sundhedsvæsenet Ann Filippa Madsen Baggrund for oprettelse af kurser inden for infektionshygiejne RegH s infektionskontrolprogram er anført, at der skal

Læs mere

ÅRSKONFERENCE FSTA 1. OKTOBER 2013 KOLDING

ÅRSKONFERENCE FSTA 1. OKTOBER 2013 KOLDING ÅRSKONFERENCE FSTA 1. OKTOBER 2013 KOLDING Kvalitetssikring på hospitaler i drift Hygiejnesygeplejerske Helle Amtsbiller SSI / Central Enhed for Infektionshygiejne SEMMELWEIS OG FLORENCE NIGHTINGALE FOREBYG

Læs mere

Program. 13.15 Præsentation. 13.20 Oplæg om infektionspakken. 13.25 Håndhygiejne. 13.45 Gruppearbejde. 14. 00 Opfølgning på gruppearbejde

Program. 13.15 Præsentation. 13.20 Oplæg om infektionspakken. 13.25 Håndhygiejne. 13.45 Gruppearbejde. 14. 00 Opfølgning på gruppearbejde Infektionspakken Program 13.15 Præsentation 13.20 Oplæg om infektionspakken 13.25 Håndhygiejne 13.45 Gruppearbejde 14. 00 Opfølgning på gruppearbejde 14.15 Information om E-learning Mål på plejecentrene

Læs mere

Jordkuglen. S.aureus er den næsthyppigste, betydende bakterie i bloddyrkning! (kaldet blodforgiftning )

Jordkuglen. S.aureus er den næsthyppigste, betydende bakterie i bloddyrkning! (kaldet blodforgiftning ) Jordkuglen med borgere, der i deres normalflora i næse, svælg, på fugtig hud bærer kuglebakterien Staphylococcus aureus eller S.aureus Til enhver tid har 30-40% af raske danskere S.aureus i deres næsebor,

Læs mere

Rengøring skema G- Line Tattoo Danmark

Rengøring skema G- Line Tattoo Danmark Rengøring skema G- Line Tattoo Danmark Take your cleaning and Hygiene standards to an entirely new level with the revolutionizing, three- step effect of Guardian Technology. G-Line Tattoo - Rengøringsskema

Læs mere

MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland

MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Er MRSA så farlig

Læs mere

Kompetencekort som uddannelsesredskab på operationsafdelinger

Kompetencekort som uddannelsesredskab på operationsafdelinger Kompetencekort som uddannelsesredskab på operationsafdelinger Status for implementering af Kompetencevurdering i praksis FS SASMO Vejle Center Hotel 29. oktober 2013 Sidsel Nikolaisen, Klinisk sygeplejespecialist,

Læs mere

Rene hænder gi r raske venner

Rene hænder gi r raske venner Københavns Kommune Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen Rene hænder gi r raske venner Information til forældre om at vaske hænder Smitterisikoen og dermed sygeligheden kan nedsættes betydeligt - helt

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA. Methicillinresistente stafylokokker

Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA. Methicillinresistente stafylokokker Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA Methicillinresistente stafylokokker Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA Methicillinresistente stafylokokker Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto: Dansk Sygeplejeråd

Læs mere

SecuSan Den nye hygiejnestandard Klinisk testet

SecuSan Den nye hygiejnestandard Klinisk testet Den nye hygiejnestandard Klinisk testet Den nye hygiejnestandard Problemstillingen I Tyskland pådrager årligt ca. 400.000 til 600.000 patienter sig en infektion i forbindelse med en stationær eller ambulant

Læs mere

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som

Læs mere

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer Implementering og effekt af kliniske retningslinjer INGE MADSEN, MI. Ekstern lektor, Centeret for Kliniske Retningslinjer og lektor, VIA. SUND, Aarhus N. CENTERET FOR KLINISKE RETNINGSLINJER, Institut

Læs mere

EN Sikker Hånd. Hvordan påtager du dine Indicatorhandsker? Sidder de korrekt?

EN Sikker Hånd. Hvordan påtager du dine Indicatorhandsker? Sidder de korrekt? 1 2010 EN Sikker Hånd Nyhedsbrev for infektionsforebyggelse Hvordan påtager du dine Indicatorhandsker? Sidder de korrekt? 2 En Sikker Hånd Nyhedsbrev for infektionsforebyggelse Mölnlycke Health Care ApS

Læs mere

Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte. - og hvordan du kan håndtere det

Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte. - og hvordan du kan håndtere det Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte - og hvordan du kan håndtere det Hvorfor bliver man syg? Smitstoffer Smittekilder Smitteveje Modtagelighed hos den enkelte Smitstoffer Mikroorganismer,

Læs mere

Hygiejne. Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010

Hygiejne. Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010 Hygiejne Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010 Hygiejne Kommer fra den græske gudinde Hygieia, der var sundhedens gudinde. Hygiejne er en videnskab omkring menneskets

Læs mere

BRYSTFORSTØRRENDE OPERATION

BRYSTFORSTØRRENDE OPERATION PATIENTINFORMATION BRYSTFORSTØRRENDE OPERATION PRIVATHOSPITALET SKØRPING A/S - HIMMERLANDSVEJ 36-9520 SKØRPING TLF. 98 39 22 44 - FAX 98 39 18 38 - KONTAKT@SKOERPING.DK WWW.SKOERPING.DK VELKOMMEN TIL PRIVATHOSPITALET

Læs mere

Nethindeløsning infektion i øjet. (endoftalmitis) to alvorlige komplikationer til grå stær operation. Nyt fra forskningsfronten

Nethindeløsning infektion i øjet. (endoftalmitis) to alvorlige komplikationer til grå stær operation. Nyt fra forskningsfronten 1 Linsens bagvæg er i tæt kontakt med glaslegemet, der udfylder det indre øje Glaslegemet Linsen Nyt fra forskningsfronten Søren Solborg Bjerrum Læge, ph.d.-stud. Øjenafdelingen, Glostrup Universitetshospital

Læs mere

Hospitalsinfektioner - hvordan smittes man og hvorfor går det så ofte galt?

Hospitalsinfektioner - hvordan smittes man og hvorfor går det så ofte galt? HOSPITALS- HYGIEJNE 2014 Paneldebat - hvad har vi opnået de sidste 10 år og hvor skal de næste 10 år føre os hen? KONFERENCE DEN 26. og 27. februar 2014 - KØBENHAVN First Hotel Copenhagen Hør talere fra:

Læs mere

H Å N D - O G N E G L E P L E J E - S O M H A R D E H Ø J E S T E K R AV

H Å N D - O G N E G L E P L E J E - S O M H A R D E H Ø J E S T E K R AV H Å N D - O G N E G L E P L E J E - S O M H A R D E H Ø J E S T E K R AV S Æ R L I G E N E G L E P R O B L E M E R H A R B R U G F O R M E G E T I N N O VAT I V E P R O D U K T E R. Forsknings baseret

Læs mere

RISICI VED AT FÅ INDSAT BRYSTIMPLANTAT

RISICI VED AT FÅ INDSAT BRYSTIMPLANTAT RISICI VED AT FÅ INDSAT BRYSTIMPLANTAT - til kvinder, der overvejer brystforstørrende operation 2013 Hvis du overvejer at få lavet kunstige bryster (indsat brystimplantater), skal du vide, at den læge,

Læs mere

Børn og Angst. - forberedelse til bedøvelse

Børn og Angst. - forberedelse til bedøvelse Børn og Angst - forberedelse til bedøvelse Disposition for indlæg Præsentation af oplægsholdere Anne Sofie og Trine - indlæg Pernille - indlæg Kort opsamling Pause 5 min Diskussion af oplæg Børn og angst

Læs mere

3. Afvikling af kurser..4 1 dags kursus for rengøringsassistenter og portører 2 dages hygiejnekursus for kontaktpersoner og andre interesserede

3. Afvikling af kurser..4 1 dags kursus for rengøringsassistenter og portører 2 dages hygiejnekursus for kontaktpersoner og andre interesserede Nyhedsbrev 1. 2009 1. Siden sidst..2 Nyhedsbrev x 2 årligt p.gr.a videreuddannelse. Ombygning og flytning af afd.- husk at invitere hygiejneorganisationen med Store rengøringsdag 2. Status 2008.... 3 Sprit

Læs mere

MRSA. Embedslægens rolle

MRSA. Embedslægens rolle MRSA Embedslægens rolle Organisering af behandling af MRSA På sygehuse: Ansvaret for behandling af infektioner forårsaget af MRSA påhviler den behandlende afdelings læger. I primærsektoren: Ansvaret for

Læs mere

Sammen forebygger vi influenzaen!

Sammen forebygger vi influenzaen! Oxivir Diversey s mest effektive desinfektionsmiddel til alle overflader - afgørende i kampen mod influenza Hvorfor skal overflader desinficeres? Influenzavirus kan leve på overflader op til 2 timer. Derfor

Læs mere

H:S Bispebjerg Hospital. Kerneårsagsanalyse. Glukoseinfusion tilsat 10 dobbelt insulindosis

H:S Bispebjerg Hospital. Kerneårsagsanalyse. Glukoseinfusion tilsat 10 dobbelt insulindosis H:S Bispebjerg Hospital Kerneårsagsanalyse Glukoseinfusion tilsat 10 dobbelt insulindosis maj 2005 1. Resume af hændelsen En patient med type 2 diabetes skal opereres. Efter anæstesiens start ordineres

Læs mere

Dødelighed i ét tal giver det mening?

Dødelighed i ét tal giver det mening? Dødelighed i ét tal giver det mening? Jacob Anhøj Diagnostisk Center, Rigshospitalet 2014 Hospitalsstandardiseret mortalitetsrate, HSMR Definition HSMR = antal d/odsfald forventet antal d/odsfald 100 Antal

Læs mere

FØR OG EFTER DIN ØJENLASEROPERATION. for dit syn

FØR OG EFTER DIN ØJENLASEROPERATION. for dit syn FØR OG EFTER DIN ØJENLASEROPERATION 1 for dit syn SNART ER DU FRI FOR DIN SYNSFEJL Du har bestilt tid til en øjenlaseroperation. Det betyder, at du snart får rettet din synsfejl. Det er vigtigt, at du

Læs mere

Referat fra 6. møde den 24. okt. 2013 i Kvalitetsudvalget Patologisk Institut

Referat fra 6. møde den 24. okt. 2013 i Kvalitetsudvalget Patologisk Institut Referat fra 6. møde den 24. okt. 2013 i Kvalitetsudvalget Patologisk Institut Tilstede: Fraværende: Karen Roed Larsen (KRL) Lillan Wagner (LW) Torsten Frederickson (TF) Steen Jensen (SJ) Gitte Møller (GM)

Læs mere

Sikkerhedsdatablad (jf. EU-direktiv 2006/1907/EF og OSHA 29CFR 1910.1200)

Sikkerhedsdatablad (jf. EU-direktiv 2006/1907/EF og OSHA 29CFR 1910.1200) Sikkerhedsdatablad (jf. EU-direktiv 2006/1907/EF og OSHA 29CFR 1910.1200) for Ten20 ledningsgel Ændret 11. maj 2015 Erstatter 9. januar 2014 1. IDENTIFIKATION ELLER STOF/PRÆPARAT OG AF SELSKAB/FIRMA 1.1.

Læs mere

EN Sikker Hånd nyhedsbrev om infektionsforebyggelse

EN Sikker Hånd nyhedsbrev om infektionsforebyggelse 2 2010 EN Sikker Hånd nyhedsbrev om infektionsforebyggelse Dobbelte operationshandsker giver betydelig bedre beskyttelse mod blodbåren smitte, og de er lige så nemme at bruge som enkelte handsker. Den

Læs mere

EKSEM EKSEM. og behandling er stort set de samme for alle typer eksem.

EKSEM EKSEM. og behandling er stort set de samme for alle typer eksem. Eksem EKSEM Eksem er en kløende hudlidelse, som kan optræde overalt på kroppen. Det er en slags betændelsestilstand i huden, der ikke skyldes bakterier. Huden bliver rød og hævet, og måske er der små vandblærer.

Læs mere

Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser

Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Dias 1 Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Introduktion til Center for Kliniske Retningslinjer- Ud fra temaet: sammenhængen mellem evidensbaseret

Læs mere

Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation

Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation Velkommen til Kysthospitalet Du har henvendt dig til Kysthospitalet med henblik på en brystforstørrende operation. Med denne pjece vil vi gerne

Læs mere

Sikker Kirurgi erfaringer fra danske sygehuse

Sikker Kirurgi erfaringer fra danske sygehuse Sikker Kirurgi erfaringer fra danske sygehuse Overlæge Hans Trier, Dansk Selskab for Patientsikkerhed 1. marts 2010 Baggrund Initiativet Safe Surgery Saves Lives (Sikker Kirurgi) er i 2008 lanceret af

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Terramycin-Polymyxin B, salve

PRODUKTRESUMÉ. for. Terramycin-Polymyxin B, salve Produktinformation for Terramycin-Polymyxin B (Oxytetracyclin og Polymyxin B) Salve 30+1 mg/g Markedsførte pakninger: Vnr Lægemiddelform og styrke Pakningsstørrelse 13 50 46 Salve 30+1 mg/g 15 g Dagsaktuel

Læs mere

Vejledning til patienter som skal have anlagt kort testkorset. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Ortopædkirurgisk Ambulatorium

Vejledning til patienter som skal have anlagt kort testkorset. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Ortopædkirurgisk Ambulatorium Vejledning til patienter som skal have anlagt kort testkorset Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Ortopædkirurgisk Ambulatorium Korsettet Korsettet er et led i forundersøgelsen med

Læs mere

Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk

Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk Seminar om implementeringen af EU direktivet 2910/32/EU af 10. maj 2010 Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk Skal forbedringer

Læs mere

Den praktiske side af sondemad i hjemmet. Fødevarer til særlige medicinske formål bør anvendes under lægeligt tilsyn. December 2012.

Den praktiske side af sondemad i hjemmet. Fødevarer til særlige medicinske formål bør anvendes under lægeligt tilsyn. December 2012. Den praktiske side af sondemad i hjemmet Fødevarer til særlige medicinske formål bør anvendes under lægeligt tilsyn. December 2012. Bliv tryg ved sondemad Denne brochure indeholder information om de mere

Læs mere

Kimberly-Clark Mic-Key udskiftningssonde

Kimberly-Clark Mic-Key udskiftningssonde Kimberly-Clark Mic-Key udskiftningssonde Trouble shooter Indholdsfortegnelse Spørgsmål vedr. brug og pleje Side Mic-Key sonden 1. Det er svært at få Mic-Key knappen sat i igen, hvorfor?... 2 2. Skal Mic-Key

Læs mere

Forum for Underernæring

Forum for Underernæring Forum for Underernæring Brugerundersøgelse Region Hovedstaden: Friske data Dansk Selskab for Klinisk Ernæring: målsætning Kendte løsninger Drivkræfter endnu uden synderlig effekt: Viden Kvalitetssikring

Læs mere

Sundhed og Pleje. Hygiejneløsninger der gør en forskel

Sundhed og Pleje. Hygiejneløsninger der gør en forskel Sundhed og Pleje Hygiejneløsninger der gør en forskel Når hygiejnen har højeste prioritet For patienter og besøgende på hospitaler og lægeklinikker er hygiejnestandarden noget, man virkelig lægger mærke

Læs mere

STOMI INFO. Komplikationer der kan opstå efter en stomioperation

STOMI INFO. Komplikationer der kan opstå efter en stomioperation 06 STOMI INFO Komplikationer der kan opstå efter en stomioperation Ved alle typer kirurgiske indgreb, får man en gennemgang af årsagen, fordele og risici. Ved en stomioperation er risikoen den samme som

Læs mere

Skal vi opgive at være blandt de bedste i verden?

Skal vi opgive at være blandt de bedste i verden? Sundhedsudvalget 2010-11 L 45 Bilag 6 Offentligt Skal vi opgive at være blandt de bedste i verden? Lone Schmidt, Lektor, dr.med., ph.d, lone.schmidt@sund.ku.dk Søren Ziebe, laboratorieleder, dr.med, soeren.ziebe@rh.regionh.dk

Læs mere

Anolytech Disinfection System. Få en sundere virksomhed med desinfektion

Anolytech Disinfection System. Få en sundere virksomhed med desinfektion Anolytech Disinfection System Få en sundere virksomhed med desinfektion Bakterier er dyre Bakterier, vira, svampe og andre mikroorganismer findes overalt. De udgør ofte et stort problem for landbruget,

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 11. oktober 2011. Sag nr. Emne: 1 bilag

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 11. oktober 2011. Sag nr. Emne: 1 bilag REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 11. oktober 2011 Sag nr. Emne: 1 bilag Amager Amager Hospital - Total for hospitalet 2011 Mio. kr. 2011 pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug

Læs mere

UDEVA UDannelsesEVAluering i Region Hovedstaden. Temaeftermiddag den 24. april 2012 i forbindelse med den første årlige afrapportering

UDEVA UDannelsesEVAluering i Region Hovedstaden. Temaeftermiddag den 24. april 2012 i forbindelse med den første årlige afrapportering UDEVA UDannelsesEVAluering i Region Hovedstaden Temaeftermiddag den 24. april 2012 i forbindelse med den første årlige afrapportering Program 11:30 Registrering og frokostsandwich 12:00 Velkomst og præsentation

Læs mere

Hvilke rengørings- og desinfektionsteknikker er mest velegnede? Kræver viden om risikofaktorer. Risikofaktorer

Hvilke rengørings- og desinfektionsteknikker er mest velegnede? Kræver viden om risikofaktorer. Risikofaktorer Hvilke rengørings- og desinfektionsteknikker er mest velegnede? Kræver viden om risikofaktorer Risikofaktorer Udfordringerne 40 virksomheder står til listeria-bøde 21. august 2014 Fødevarestyrelsens tilbagetrækningskontrol

Læs mere

ET HYGIEJNE PROGRAM UDVIKLET I PRAKSIS OG SOM ER AFPRØVET OG VIST EFFEKTIVT TIL KONTROL AF HØJ VIRULENT GUMBORO DISEASE (VVIBD)

ET HYGIEJNE PROGRAM UDVIKLET I PRAKSIS OG SOM ER AFPRØVET OG VIST EFFEKTIVT TIL KONTROL AF HØJ VIRULENT GUMBORO DISEASE (VVIBD) ET HYGIEJNE PROGRAM UDVIKLET I PRAKSIS OG SOM ER AFPRØVET OG VIST EFFEKTIVT TIL KONTROL AF HØJ VIRULENT GUMBORO DISEASE (VVIBD) Udviklet af DuPont Animal Health Solutions Tilbageblik over situationer med

Læs mere

Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish Colorectal Cancer Group

Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish Colorectal Cancer Group Regionernes nationale databasedag 8. april 2015 Hvad kan databaserne og hvad skal databaserne? Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Den neutropene patient og den empiriske behandling

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Den neutropene patient og den empiriske behandling KØBENHAVNS UNIVERSITET Den neutropene patient og den empiriske behandling Neutropeni = neutrocyttal < 0,5 mia./l (summen af stav- og segmentkærnede) eller < 1 mia./l med forventet fald under 0,5 mia./l

Læs mere

Kom i gang med Sikker Kirurgi Tjekliste

Kom i gang med Sikker Kirurgi Tjekliste Kom i gang med Sikker Kirurgi Tjekliste World Health Organization (WHO) Safe Surgery Saves Lives Starter Kit for Surgical Checklist Implementation Version 1.0 Dansk forkortet og bearbejdet version 1.0

Læs mere

Fjernelse af implantater Hvorfor, hvornår & hvordan?

Fjernelse af implantater Hvorfor, hvornår & hvordan? Fjernelse af implantater Hvorfor, hvornår & hvordan? Anders Jordy Traumesektoren, Kolding Sygehus - SLB AO basale principper Middelfart, april, 2015 Learning outcomes Kende indikationer for implantatfjernelse

Læs mere

Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation

Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation Velkommen til Kysthospitalet Du har henvendt dig til Kysthospitalet med henblik på en brystforstørrende operation. Med denne pjece vil vi gerne

Læs mere

M am m akirurgisk klinik R ingsted sygehus

M am m akirurgisk klinik R ingsted sygehus M am m akirurgisk klinik R ingsted sygehus 1. ORGANISATORISKE OG LEDELSESMÆSSIGE FORHOLD Præsentation af Mammakirurgisk klinik Mammakirurgisk klinik blev etableret som elektiv klinik 1. maj 1999, og er

Læs mere

Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren Del 12: Krav til procedurer på tandklinikker

Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren Del 12: Krav til procedurer på tandklinikker Dansk standard DS 2451-12 2. udgave 2012-11-27 Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren Del 12: Krav til procedurer på tandklinikker Infection control in the health care sector Part 12: Requirements

Læs mere

Opsamling på seminaret Er dagkirurgi fremtidens kirurgi?

Opsamling på seminaret Er dagkirurgi fremtidens kirurgi? Opsamling på seminaret Er dagkirurgi fremtidens kirurgi? 13-12-2012 Sag nr. 12/641 Dokumentnr. 51443/12 Den 20. november 2012 holdt Danske Regioner seminaret, Er fremtidens kirurgi dagkirurgi? Det var

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om brystforstørrende operation

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om brystforstørrende operation Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om brystforstørrende operation Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om sygdommen, om den

Læs mere

accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det?

accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det? accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det? accelererede forløb - konceptet alle operationer ambulante? hvorfor er patienten på hospitalet i dag? hvad er det vi ikke kan kontrollere?

Læs mere

DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv

DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv Mette Nørgaard, Klininisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Email: mn@dce.au.dk DUCGdata DUCGdata DaProCa data DaRenCa

Læs mere

Aroma - en duft af velvære - til vands, til lands og i luften www.pro-ren.dk

Aroma - en duft af velvære - til vands, til lands og i luften www.pro-ren.dk Din sikkerhed: Allergen kontrolleret parfumer Aroma - en duft af velvære - til vands, til lands og i luften www.pro-ren.dk Aroma - en duft af velvære PRO-REN er den førende samarbejdspartner, når det gælder

Læs mere

Svine-MRSA i RegionHovedstaden MRSA Knowledge Center Department of Clinical Microbiology Hvidovre Hospital University of Copenhagen Denmark

Svine-MRSA i RegionHovedstaden MRSA Knowledge Center Department of Clinical Microbiology Hvidovre Hospital University of Copenhagen Denmark Svine-MRSA i RegionHovedstaden MRSA Knowledge Center Department of Clinical Microbiology Hvidovre Hospital University of Copenhagen Denmark Helle Neustrup, Heidi Meiniche, Ulla Kehlet, Mette Bartels, Henrik

Læs mere

Vejledning OM arbejdsdragt inden for sundheds- og plejesektoren

Vejledning OM arbejdsdragt inden for sundheds- og plejesektoren Vejledning OM arbejdsdragt inden for sundheds- og plejesektoren 2011 Vejledning om arbejdsdragt inden for sundheds- og plejesektoren Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk

Læs mere

Fjelstervang Skole November 2009

Fjelstervang Skole November 2009 Fjelstervang Skole November 2009 Kære alle forældre. Jeg vil lige begynde med en kort beskrivelse af lærersituationen for nogle af klasserne på skolen. Den første klasse jeg vil nævne er anden klasse:

Læs mere

Substitutionsbehandling med Immunglobulin Hotel Kong Arthur 14/11-12

Substitutionsbehandling med Immunglobulin Hotel Kong Arthur 14/11-12 Substitutionsbehandling med Immunglobulin Hotel Kong Arthur 14/11-12 Helle Vibeke Jensen Sygeplejerske, infektionsmedicinsk afdeling Q Århus universitetshospital, skejby Disposition Præsentation. Generelt

Læs mere

Information om tandblegning legning

Information om tandblegning legning Information om tandblegning Metode: Hjemme blegning med skinner. Før blegningen kan begynde, tages aftryk til 2 gips modeller. Med hjælp af disse fremstilles der to skinner. Skinnerne er individuelle og

Læs mere

Foreløbig redegørelse om medicinforbrug på Psykiatrisk Center Glostrup

Foreløbig redegørelse om medicinforbrug på Psykiatrisk Center Glostrup Koncern Plan og Udvikling Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Til regionsrådet Opgang Blok B Telefon 48 20 50 00 Direkte 38 66 60 39 Web www.regionh.dk Journal nr.:

Læs mere

Mod Infektioner. Foto Aktiveret Terapi

Mod Infektioner. Foto Aktiveret Terapi Mod Infektioner Foto Aktiveret Terapi PACT er et varemærke fra: Hahn Medical Systems Foto Aktiveret Terapi Foto Aktiveret Terapi har været uundværlig i moderne medicin siden 1990 erne, i behandlingen af

Læs mere

Evaluering af din kliniske undervisningsperiode

Evaluering af din kliniske undervisningsperiode Evaluering af din kliniske undervisningsperiode Kære sygeplejestuderende Du er nu i slutningen af din kliniske undervisningsperiode og det er tid til evaluering af perioden. Formålet med denne evaluering

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

Klar tale med patienterne

Klar tale med patienterne Klar tale med patienterne Hvad skal der til for at optimere kommunikationen og patienternes udbytte? Årsmøde for Gastroenterologiske sygeplejersker. Kolding den 21. november 2014 Jette Ammentorp Professor,

Læs mere

Neglesvamp. I n fo r m at i o n o m e t a l m i n d e l i g t p ro b l e m

Neglesvamp. I n fo r m at i o n o m e t a l m i n d e l i g t p ro b l e m Neglesvamp I n fo r m at i o n o m e t a l m i n d e l i g t p ro b l e m Neglesvamp er et almindeligt problem. Fodsvamp forekommer endnu hyppigere og er ofte årsagen til, at man får neglesvampinfektion

Læs mere

EN Sikker Hånd nyhedsbrev om infektionsforebyggelse

EN Sikker Hånd nyhedsbrev om infektionsforebyggelse 2 2012 EN Sikker Hånd nyhedsbrev om infektionsforebyggelse Når der forekommer en handskepunktur, er det utroligt vigtigt, at du og dine kolleger kan se indikationen hurtigt, så I kan iværksætte passende

Læs mere

Former sig på mikroplan og er bakteriedræbende* 1,2. Der er forskel på sølvbandager. *Påvist in vitro

Former sig på mikroplan og er bakteriedræbende* 1,2. Der er forskel på sølvbandager. *Påvist in vitro Former sig på mikroplan og er bakteriedræbende* 1,2 Der er forskel på sølvbandager. *Påvist in vitro Vigtigste udfordringer En vigtig udfordring i bekæmpelsen af sårinfektioner er at kunne håndtere bakterievæksten

Læs mere

Om smertebehandling med rygmarvsstimulation Juni 2015 Tværfagligt Smertecenter Rigshospitalet. Smertebehandling med rygmarvsstimulation

Om smertebehandling med rygmarvsstimulation Juni 2015 Tværfagligt Smertecenter Rigshospitalet. Smertebehandling med rygmarvsstimulation Om smertebehandling med rygmarvsstimulation Juni 2015 Tværfagligt Smertecenter Rigshospitalet. Smertebehandling med rygmarvsstimulation 2 Målgruppe Denne information er primært rettet til dig som patient

Læs mere

1. Hvad er åreknuder?... 4 2. Medicin... 4 3. Behandlingsdagen... 5 4. Udskrivelse... 7

1. Hvad er åreknuder?... 4 2. Medicin... 4 3. Behandlingsdagen... 5 4. Udskrivelse... 7 Åreknuder 2 Indholdsfortegnelse 1. Hvad er åreknuder?... 4 2. Medicin... 4 3. Behandlingsdagen... 5 3.1 Forberedelse til behandlingen... 5 3.2 Faste... 6 3.3 Selve operationen... 6 3.4 Efter operationen...

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Spørgeskema. Håndtering af patienter som får foretaget primær hoftealloplastik

Spørgeskema. Håndtering af patienter som får foretaget primær hoftealloplastik Spørgeskema Håndtering af patienter som får foretaget primær hoftealloplastik 1. september 2005 Spørgeskemaet udfyldes af speciallæge og sygeplejerske med det faglige ansvar for hoftealloplastik patienterne

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI GOD HYGIEJNE PÅ ALLE OMRÅDER AF MED SMITTEN

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI GOD HYGIEJNE PÅ ALLE OMRÅDER AF MED SMITTEN STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI GOD HYGIEJNE PÅ ALLE OMRÅDER AF MED SMITTEN Hygiejnestrategien er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018. Byrådet har i sundhedspolitikken opsat seks overordnede

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

Dagkirurgisk operation - Skulder

Dagkirurgisk operation - Skulder Patientinformation Dagkirurgisk operation - Skulder - B130 Velkommen til Vejle Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling 1 2 Dagkirurgisk operation - Skulder Navn... Du bedes møde i afsnit B130... dag den... kl....

Læs mere

Endnu mere patientsikkert

Endnu mere patientsikkert Nr. 29 8. september 2014 INDHOLD: Fremgang for patientsikkerheden Få indblik i Brugerproces 2014 Nordsjællands Hospital med i landsdækkende tv-projekt Simulationstræning på barselsgangen får støtte fra

Læs mere

Sjov med tal. Introduktion til statistisk kvalitetsudvikling. Jacob Anhøj. Dansk Selskab for Patientsikkerhed

Sjov med tal. Introduktion til statistisk kvalitetsudvikling. Jacob Anhøj. Dansk Selskab for Patientsikkerhed Sjov med tal Introduktion til statistisk kvalitetsudvikling Jacob Anhøj Dansk Selskab for Patientsikkerhed 2013 Dilbert om tal Jacob Anhøj (DSFP) Sjov med tal 2013 2 / 28 Tre spørgsmål og en cykel??? o^ô

Læs mere

Hvad er en stomi? Gads Forlag Pleje og dokumentation 1

Hvad er en stomi? Gads Forlag Pleje og dokumentation 1 Gads Forlag Pleje og dokumentation 1 Hvad er en stomi? En stomi er en kunstig åbning i bugvæggen på maven, hvor tarmen er ført ud og syet fast i maveskindet. Det betyder, at afføringen kommer ud af stomien

Læs mere

ALPE Essential - Mermaid Care A/S

ALPE Essential - Mermaid Care A/S Tænk hvis Tænk hvis du selv kunne udføre lungefunktionsundersøgelser målrettet anæstesiens udfordringer og problemstillinger omkring patientens præoperative oxygeneringsevne? Traditionelle lungefunktionsundersøgelser

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere

2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET

2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 15. oktober 2012 2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET To ud af tre danskerne

Læs mere

Video som patientbeslutningsstøtte

Video som patientbeslutningsstøtte Video som patientbeslutningsstøtte Hvad betyder det for patienten, og hvilken effekt har video på patientens valg af behandling? Rapport over et studie gennemført i samarbejde mellem Ortopædkirurgisk Afdeling,,

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE BILAG 1 RESUME Klinisk retningslinje for pleje og håndtering af centralt venekateter og permanent central intravenøs port hos voksne (>19 år) patienter Arbejdsgruppe Projektansvarlige: Udviklingssygeplejerske

Læs mere

Brud på anklen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi

Brud på anklen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Brud på anklen -operativ behandling Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Generel vejledning Det er blevet konstateret, at du har et brud i dit ankelled, som kræver operation. Formålet

Læs mere

Operation med pandeløft. - information til patienter

Operation med pandeløft. - information til patienter Operation med pandeløft - information til patienter Pandeløft Ved et pandeløft løftes panden ved et kirurgisk indgreb. Afhængig af ønsket resultat kan operationen udføres på forskellige måder. Ønskes

Læs mere

Metodebeskrivelse for Kontrol af operationsstuer i Vestsjællands Amt

Metodebeskrivelse for Kontrol af operationsstuer i Vestsjællands Amt Kontrol af operationsstuer Metodebeskrivelse for Kontrol af operationsstuer i Vestsjællands Amt Udført for: Region Sjælland Sygehus Vest Fælledvej 1 DK-4200 Slagelse Udgivelsesdato : 31. oktober 2007 Projekt

Læs mere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere vejledning om ordination af antibiotika 2012 Til landets læger med flere Vejledning om ordination af antibiotika Sundhedsstyrelsen, 2012. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S URL: http://www.sst.dk

Læs mere