ATP måling til bestemmelse af renhedsgrad i hospitalsmiljøet

Transkript

1 ATP måling til bestemmelse af renhedsgrad i hospitalsmiljøet Baggrund Mikroorganismer findes på hud, slimhinder og beklædning hos både patienter og personale samt overalt i miljøet. Der er tale om både relativt harmløse, men også potentielt sygdomsfremkaldende bakterier. Sygehuserhvervet infektion er betinget af flere faktorer, hvorfor en reduktion i forekomsten kræver en indsats på flere områder. Dels i forhold til procedurerelaterede tiltag (efterlevelse af retningslinjer for håndtering af fremmedlegemer, såsom iv og urinvejskatetre), dels iagttagelse af en rationel antibiotikapolitik, og dels optimering af den infektionshygiejniske indsats med fokus på afbrydelse af smitteveje, herunder en minimering af smittekilder i hospitalsmiljøet, dvs. reduktion af mikroorganismer fra omgivelserne. Den hyppigste smittemåde er kontaktsmitte enten fra personalets hænder, hvor mikroorganismerne kan stamme fra personalet selv, fra medpatienter eller miljøet eller ved at patienterne smittes ved direkte kontakt med urene overflader i miljøet. Hyppigt anvendte berøringsflader såsom sengehest, sengebord, armatur på håndvask, og lyskontakter er kendte risikopunkter for overførsel af smitsomme mikroorganismer. Disse punkter er fælles berøringsflader for både patienter og personale. Der har længe været fokus på betydningen af korrekt udført håndhygiejne til reduktion af den smitte, der opstår via personalets hænder, hvorimod sammenhængen mellem rengøring af bl.a. kontaktpunkter og risikoen for sygehuserhvervet infektion ikke har haft samme bevågenhed. Evaluering af renhedsgrad efter rengøring af hospitalsmiljøet består af visuel inspektion med fokus på tilstedeværelse af synligt humanbiologisk materiale i henhold til Dansk Standard (DS ). 1 I den nyeste udgave af denne standard (2014) angives, at denne metode til vurdering af renhedsgraden kan suppleres med ATP måling og/eller mikrobiologisk kontrol. I de senere år har flere publikationer belyst sammenhængen mellem sygehuserhvervet infektion og antallet af mikroorganismer i miljøet samt evalueret de forskellige metoder til vurdering af renhedsgrad efter rengøring, herunder anvendelse af ATP måling. At evaluere rengøring ved hjælp af mikrobiologisk kontrol er relativt ressourcekrævende, hvorfor ATP måling, som en hurtigere og enklere metode, foreslås anvendt som supplement til den visuelle kontrol. 2 ATP fungerer i den sammenhæng som markør for tilstedeværelse af smitsomme mikroorganismer, men findes i alt organisk materiale såsom madrester og sekreter. Det er vist, at der på visuelt rene overflader kan forekomme mikroorganismer i et antal, som overstiger en foreslået grænseværdi på 2,5 CFU/cm 2. Disse mikroorganismer omfatter også patogene bakterier som Staphylococcus aureus, og der foreligger derfor risiko for smitte via direkte eller indirekte kontakt fra et sådant overfladereservoir. Der er påvist en direkte sammenhæng mellem det totale CFU/cm 2 af mikroorganismer på kontaktpunkter og fund af patogene bakterier såsom Staphylococcus aureus. 3 Øget rengøringsindsats har i britisk studier vist at kunne reducere både forekomsten af mikroorganismer på kontaktpunkter og hospitalserhvervet smitte med MRSA. 4, 5

2 Der er således påvist en direkte sammenhæng mellem rengøringsindsats, mængden af mikroorganismer i miljøet og risikoen for hospitalserhvervet infektion. De forskellige metoder til evaluering af renhedsgrad har hver især fordele og ulemper. Den visuelle inspektion angiver, hvorvidt der er synligt rent bedømt ud fra standardiserede kriterier (DS ), og foretages uden anvendelse af apparatur. Ulempen ved metoden er, at visuel renhed ikke korrelerer tilstrækkeligt med renhedsgrad målt ved mikrobiologisk kontrol. 6 Ved dyrkning fra overflader påvises den direkte årsag til potentiel infektion og giver et mål for graden af mikrobiologisk kontaminering af overflader. Men dyrkning er en tidskrævende og ressourcetung metode, som kræver flere dyrkningssubstrater og dyrkningsforhold, hvis alle mikroorganismer skal detekteres. ATP måling er en hurtig metode, men der skal som ved mikrobiologisk kontrol tages forbehold for variation under prøvetagningen (prøvetagningsområdets beskaffenhed og størrelse samt prøvetagningsteknikken), som kan vanskeliggøre reproducerbarhed. Man skal ligeledes være opmærksom på, at værdier målt med forskellige producenters måleudstyr ikke er direkte sammenlignelige, så grænseværdier for acceptabelt rengøringsniveau kan afhænge af det anvendte apparatur. 7 ATP måling kan pga. det kvantitative resultat, som fås på få minutter, anvendes i undervisningsøjemed, når rengøringspersonale skal oplæres. 8 Der er i nogle studier påvist en god korrelation mellem forekomst af mikroorganismer målt som CFU/ cm 2 og ATP niveau, hvorimod der ikke synes at være tilstrækkelig god korrelation mellem renhed bedømt ved visuel inspektion og ATP og CFU niveau. 9 Det er dog ikke entydigt alle studier, der finder god korrelation mellem ATP niveau og påvisning af mikroorganismer ved 10, 11 mikrobiologisk kontrol. Nærværende projekt vil i fire delprojekter evaluere ATP måling som metode til vurdering af renhedsgrad i forskellige lokaliteter i hospitalsmiljøet (medicinsk sengestue, operationsstue, isolationsstue, medicinrum samt steril depot). De fire projekter udføres i de fire sygehusenheder, således at alle enheder opnår erfaring med anvendelsen af metoden.

3 Formål 1. At evaluere anvendeligheden af ATP måling til bestemmelse af renhedsgrad sammenlignet med mikrobiologisk kontrol og visuel inspektion efter rengøring i hospitalsmiljøet. 2. At vurdere, hvorvidt struktureret anvendelse at ATP målinger kan medvirke til højnelse af rengøringskvaliteten. 3. Tilegnelse af praktisk erfaring med anvendelse af ATP måling i de fire sygehusenheder i Region Syddanmark. Metode Der udføres ATP måling, mikrobiologisk prøvetagning samt visuel inspektion umiddelbart før og efter rengøring i forskellige afdelinger og rum i forskellige situationer (delstudie 1 4). Målepunkter udvælges blandt de 10 kritiske risikopunkter, hvor der er risiko for smittespredning (DS ). ATP måling Måling foretages med standardiseret metode efter producentens anvisning med ATP måler CleanTrace NGi (3M Health Care Ltd). Mikrobiologisk kontrol Aftryk med kontaktplade foretages efter producentens anvisning over risikopunktet. Plader inkuberes ved 35 o C i 2 døgn, hvorefter koloniantal tælles og opgøres per cm 2, og mikroorganismer identificeret vha. MaldiTof eller anden metode. Hvor det er relevant (f.eks. til skelnen mellem MSSA og MRSA) foretages resistensbestemmelse. Visuel inspektion Visuel inspektion udføres efter DS

4 Delstudier Delstudie 1 (SHS) Medicinrum og sterildepot (hhv. hygiejneniveau 4 og 5): I 10 medicinrum og 10 sterildepoter kontrolleres tre definerede risikopunkter en gang om måneden i seks måneder. Delstudie 2 (SLB) Isolationsstue: Der udvælges to tilfældige afdelinger på Vejle Sygehus, hvor der er isoleret på baggrund af forekomst af MRSA. Kontrol foretages fra alle 10 risikopunkter på hver isolationsstue én gang før og én gang efter rengøring i forbindelse med en daglig rengøring under isolationen samt ved slutrengøringen, når isolationen ophæves. Delstudie 3 (OUH) Sengestue på medicinsk afdeling: På Onkologisk afdeling R, Odense Universitetshospital foretages på fire stuer to gange på en uge baseline måling af fem definerede risikopunkter umiddelbart efter rengøring. Herefter foretages på samme vis kontrol af fire stuer én gang om ugen i fire uger. I denne periode drøftes resultaterne med den medarbejder, som har gjort rent. Graden af genbesmudsning vurderes ved kontrol to gange om ugen fire og syv timer efter rengøring samt umiddelbart før ny rengøring dagen efter. Projektet afsluttes med interview med involverede medarbejdere. En måned senere udføres kontrol en enkelt gang på fire stuer. Delstudie 4 (SVS) Operationsstue (hygiejneniveau 5): Undersøgelsen udføres i forbindelse med ændring af mellemrengøring fra standardiseret regime til udførelse som behovsrengøring. Der udvælges et antal operationsstuer og et antal risikopunkter, hvor der foretages kontrol efter endt rengøring. Der foretages kontrol af fem risikopunkter efter hver af 10 mellemrengøringer udført efter gældende regime. Herefter udføres 4 x 10 mellemrengøringer med ændret regime med evaluering og tilbagemelding af resultaterne efter hver 10ende. Databearbejdelse Data fra de fire delprojekter bearbejdes og resultater præsenteres i en samlet rapport. Tidsramme. Kontrolperiode (april juli 2014) Foreløbige resultater fra delprojekter: Ultimo juni 2014 Rapport foreligger september 2014

5 Referencer 1. Dansk Standard, DS : Griffith C.J: An evaluation of hospital cleaning regimes and standards, J Hosp Infect Dancer S.J: Monitoring environmental cleanliness on two surgical wards, Int J Environ Healt Research Lewis T: A modified ATP benchmark for evaluating the cleaning of some hospital environmental surfaces, J Hosp Infect Dancer S.J: Measuring the effect of enhanced cleaning in a UK hospital: a prospective cross over study, BMC Medicine Dancer S.J: Hospital cleaning in the 21st century, Eur J Clin Microbiol Infect Dis Moore G: The use of adenosine triphosphate bioluminescence to assess the efficacy of a modified cleaning program implemented within an intensive care setting, AJIC Boyce J.M: Monitoring the Effectiveness of Hospital Cleaning Practices by Use of an Adenosine Triphosphate Bioluminescence Assay, Infect Control Hosp Epidemiol Cooper R.A: Monitoring the effectiveness of cleaning in four British hospitals, AJIC Sherlock O: Is it really clean? An evaluation of the efficacy of four methods for determining hospital cleanliness, J Hosp Infect Boyce J.M: Comparison of Fluorescent Marker System with 2 Quantitative Methods of Assessing Terminal Cleaning Practices, Infect Control Hosp Epidemiol 2011.