COMMISSIONING PROCESSEN MAJ 2013
|
|
- Per Torben Frank
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 COMMISSIONING PROCESSEN MAJ
2 2
3 STIL KRAV OG HOLD FOKUS MED COMMISSIONING Begrebet commissioning stammer oprindeligt fra skibsindustrien, hvor et skib først sendes ud, når det er grundigt gennemtestet, og personalet er uddannet til at betjene det. Commissioning i byggeriet er en proaktiv dialog- og kvalitetsstyringsproces, der fokuserer på totaløkonomi og installationernes samspil. Metoden anvendes i dag primært på komplekse anlægsprojekter og industrianlæg, men kan tilpasses det enkelte byggeprojekt og øge fokus på bygherrens tekniske krav til byggeriet. Ofte mister byggeriets aktører fokus på, at byggeriet skal leve op til bygherrens krav om fremtidig drift. Commissioning-processen sikrer, at dette fokus fastholdes gennem alle byggeriets faser. Der er særligt fokus i de tidlige faser, hvor bygherren opstiller kontante og målbare krav. Ved at skærpe formulering af kravene kan commissioning-processen sikre, at intentionerne med byggeriet understøttes. Det skaber tryghed ikke bare hos bygherren, men også hos rådgiver og entreprenør. Gennem en løbende opfølgning på bygherrens krav skaber commissioning værdi i byggeprocessen. Blandt andet ved at forebygge at sluttest af anlæg, installationer og systemer viser graverende fejl lige op til aflevering. Commissioning-processen sikrer det lavest mulige energiforbrug, et godt indeklima og velfungerende rammer for brugernes aktiviteter. Samtidig fordrer commissioning, at bygherren afsætter ressourcer og er klar til at udfordre byggeprocessen undervejs. Commissioning er stadig nyt i Danmark, men viser en af vejene til at sikre bedre kvalitet i byggeriet og minimering af bygningens energiforbrug. Værdiskabende Byggeproces, 2013 Værdiskabende Byggeproces er et samarbejde mellem:
4 COMMISSIONING-PROCESSEN Denne vejledning er udarbejdet og udgivet af brancheinitiativet Værdiskabende Byggeproces med støtte fra brancheorganisationerne bag Værdiskabende Byggeproces og fra Realdania. Udarbejdelsen af vejledningen er aktivt fulgt af følgende kompetencegruppe: BAT kartellet: Mich Johansen (Chr. Johannsen Entreprenør) Bygherreforeningen: Steen Ejsing (Boligkontoret Danmark/DAB), Carsten Gotborg (Kolding Kommune), Jeppe Huldtgren Naerbout (Københavns Universitet), Morten Wind (emcon), Jens Svane (Københavns Ejendomme), Jan Holme Thomassen (Københavns Ejendomme) Dansk Byggeri: Kurt Frederiksen (NCC Property Development), Jens Johansson (Skjøde), Rasmus Karkov (E&P Service), Erik Bech-Pedersen (E&P Service), Henrik Carlsen (B. Nygaard Sørensen) DANSKE ARK: Charlotte Algreen (Algreen Arkitekter) FRI: Christian Tolstrup (Grontmij A/S), Poul Henrik Due (Grontmij A/S), Steen Haugaard (Alectia), Ole Teisen (Grontmij A/S), Carsten Pietraz (Rambøll) Værdiskabende Byggeproces: Rolf Simonsen (Værdibyg), Nina Koch (Værdibyg), Henrik Bang (Bygherreforeningen) Konsulent og pennefører: Ole Teisen (Grontmij A/S), i samarbejde med Christian Tolstrup og Poul Henrik Due (Grontmij A/S) Redaktion: Line Maj Aagreen (Værdibyg) og Rolf Simonsen (Værdibyg) Layout: Larsendesign.dk Illustrationer: Morten FC Tryk: Paperprint København 2013
5 INDHOLD STIL KRAV OG HOLD FOKUS MED COMMISSIONING....1 OM VEJLEDNINGEN...5 DEL 1: COMMISSIONING HVAD ER COMMISSIONING?....6 FORDELE OG BENSPÆND...8 ØKONOMI...10 DEL 2: COMMISSIONING-PROCESSEN COMMISSIONING-PROCESSEN PROGRAMMERING...17 PROJEKTERING DISPOSITIONSFORSLAG PROJEKTFORSLAG HOVEDPROJEKT UDFØRELSE IDRIFTSSÆTTELSE DRIFT BILAG KAN HENTES PÅ 3
6
7 OM VEJLEDNINGEN Målet med denne vejledning er, at inspirere byggeriets parter til at bruge commissioning som et proaktivt redskab til at sikre byggeriets kvalitet og en energieffektiv drift. Vejledningen er delt op i to dele: Del 1, der overordnet beskriver commissioning med udgangspunkt i fordele, ulemper og økonomi. Del 2, gennemgår systematisk aktiviteterne i en commissioning-proces og henvender sig til de direkte involverede. De enkelte faser er udgangspunkt for en beskrivelse af de mest relevante aktiviteter. Vejledningen henvender sig således både til bygherrer (primært del 1), bygherrerådgivere, rådgivere og entreprenører. Denne vejledning er udgivet sammen med vejledningen 'Driftsorienteret Byggeproces', der har en mere generel tilgang til at integrere driftsmæssige hensyn i byggeprocessen. Der udarbejdes i 2013 en Dansk Standard for commissioning. Parallelt arbejdes der med udarbejdelsen af europæiske guidelines for commissioning-processen. 5
8 DEL 1: COMMISSIONING HVAD ER COMMISSIONING? ARBEJDE MED COMMISSIONING Commissioning er en proaktiv dialog- og kvalitetsstyringsproces, der fokuserer på totaløkonomi og installationernes samspil. Resultatet bliver en energioptimeret og velfungerende bygning, med tilfredse brugere og en mere kompetent og motiveret driftsorganisation. Metoden er enkel - men omfattende. Bygherren starter med at sætte klare mål for sit byggeri, og via en gennemgående log måles der på, om målene opfyldes gennem alle byggeriets faser. Commissioning-processen kører parallelt med en byggesag og kan fortsætte gennem hele byggeriets levetid. Commissioning er dermed meget mere end»test før aflevering«eller»koordineret idriftsættelse«, som det har været italesat i Danmark. Kvaliteten i en byggesag styres målrettet efter ejerens og brugerens tekniske krav ikke mindst krav til minimering af energiforbrug, hvilket gør processen særligt velegnet ved energirenoveringer. KRAVSPECIFICERING MED BYGHERRE COMMISSIONINGPROCESSEN FØR AFLEVERING NY BYGNING PROJEKTBASIS DIALOG OM EGENKONTROL FREMTIDIGE DRIFTSPERSONER INVOLVERES I COMMISSIONING PROJEKT FRA INGENIØRER Traditionelt tænkes der i anlæg og entrepriser i byggebranchen, hvor den enkelte leverandør sikrer, at egne anlæg fungerer, som de skal. Imidlertid bliver anlæggene mere og mere specialiserede, og der kræves særlige kompetencer for at sikre, at det samlede system af ventilation, køleanlæg, varmeanlæg og automatik lever op til kravene omkring indeklima, energiforbrug mv. Commissioning-processen skaber sammenhæng mellem forskellige anlæg og entrepriser ved at involvere driftsorganisation, brugere, rådgivere, entreprenører og leverandører og udnytter de ressourcer, der i forvejen er i byggeprocessen. Derudover er et væsentligt formål at håndtere grænsefladerne mellem de forskellige leverandører og entrepriser. DRIFTSORIENTERET GRANSKNING AF PROJEKT INDDRAGELSE AF ENTREPRENØRER DIALOG OM PRODUKTER, LØSNINGER, EGENKONTROL OG DOKUMENTATION PLANLÆG INDREGULERING AF TEST TEST AF ANLÆG SYSTEMMANUAL TRÆNING AF PERSONALE IBRUGTAGNING PROGRAMMERING PROJEKTERING UDFØRELSE IDRIFTSÆTTELSE 6
9 VÆRDIFORØGELSE ELLER BENSPÆND? Byggeriets parter kan måske føle, at der bliver spændt ben for dem, da commissioning-processen også er udfordrende. Driftshensyn, som ofte tilsidesættes i byggeprocessen, bliver sat i fokus. Commissioningprocessen kræver ressourcer, teknisk indsigt i både projekt og drift samt overblik på tværs af installationer og systemer. Dertil kommer den helhedsorienterede totaløkonomiske tilgang, der udfordrer de budgetansvarlige for opførelsesøkonomien. COMMISSIONING-ORGANISATIONEN Der etableres en commissioning-gruppe for byggeprojektet, der varetager commissioning-processen parallelt med byggeprocessen. Gruppen bemandes typisk med en repræsentant for bygherren, en driftsansvarlig, en repræsentant for de projekterende, en repræsentant for de udførende og commissioning-lederen. COMMISSIONING-KOMPETENCER Bygherren skal udpege en commissioning-leder. Der er ikke noget facit for hvilken uddannelse, der er nødvendig for at lede commissioning-processen. Det er dog nødvendigt med følgende kompetencer: Bred teknisk indsigt bygningsautomatik, HVAC (Heating, Ventilation, Air Conditioning), indeklima m.m. Erfaring med drift af de aktuelle systemer Erfaring med byggeprocessen God til projektledelse og kommunikation Alt efter hvilke systemer, der skal testes og byggeriets kompleksitet, kan commissioning-lederen udvide commissioning-organisationen med specialister, der kan varetage commissioning-aktiviteter inden for deres eget fagområde. Organisationen suppleres løbende ved tilknytning af commissioning-specialister, projekterende, entreprenører, leverandører, brugere og driftspersonale, der er relevante for den pågældende delopgave. BYGHERREORGANISATION SPECIALISTER OG FAGPERSONER COMMISSIONING-GRUPPE COMMISSIONING- LEDER BYGHERRE- REPRÆSENTANT PROJEKTERENDE/ UDFØRENDE DRIFTSANSVARLIG BYGGELEDERE, PROJEKTERENDE, ENTREPRENØRER, LEVERANDØRER EL SVAGSTRØM VVS VENTILATION AUTOMATIK DRIFTSPERSONALE OG BRUGERE 7
10 FORDELE OG BENSPÆND HVILKE FORDELE TILBYDER COMMISSIONING-PROCESSEN? Commissioning-processen skal skabe værdi. Denne værdi kan bestå af reduceret energiforbrug, sparede driftsomkostninger og/eller f.eks. points i en bæredygtighedscertificering. 1 Byg- og driftsherrens fordele kan være: Byggeriet er klart til ibrugtagning fra dag ét Indeklimaet lever op til forventningerne Driftsomkostninger er optimerede, forudsigelige og mulige at budgettere Byggeriet er fleksibelt og robust Driftspersonalet har forudsætningerne for at drifte byggeriet i henhold til de stillede krav Dokumentationen passer til driftsorganisationens værktøjer Et velfungerende byggeri med tilfredse brugere Dokumenterede ydelser og forbrug Bedst tænkelige udgangspunkt for værdiforøgelse af bygningerne (Asset Management) Også entreprenørerne er begyndt at vise interesse for commissioning-processen, da det også giver dem nogle fordele: Rigtigt byggeri første gang Aflevering til tiden Dokumentation for ydelser og kvalitet Minimering af mangler Færre garantiudkald BENSPÆND? Commissioning-processen koster ressourcer og skal betragtes som en investering, hvor udbyttet først kommer i forbindelse med ibrugtagningen og den fremtidige drift. Når bygherrens krav fastholdes kontinuerligt, vil der opstå diskussioner om løsninger, metoder og fremtidige præstationer på et tidligere tidspunkt end normalt. Når man er ude på den anden side af disse diskussioner i byggeriets tidlige faser, ser parterne dog ofte positivt på, at vigtige krav ikke er overset så unødvendige omprojekteringer og ombygninger undgås. Commissioning-processens fokus på totaløkonomi kan give udfordringer, særligt ved eventuelle sparerunder og ved et ensidigt fokus på opførelsesøkonomi. Ved en tidlig indsats kan bygherren stille krav om brug af totaløkonomiske beregninger i rådgiver- og entreprisekontrakter, således at totaløkonomiske beregninger får mere gennemslagskraft i byggeriet. Der skal reserveres tid til commissioning-aktiviteter i byggeriets tidsplan, så de nødvendige granskninger og tests bliver udført som planlagt. Brugere og driftspersonale inddrages i commissioning-processen, og det kræver tid og ressourcer. Metoden er proaktiv og skal forebygge tidsmangel i byggeperioden og op til afleveringen. Den konsekvente inddragelse af alle parter, også brugere og driftspersonale, kan stride mod kulturen på byggepladsen. Endvidere kan tidsforbruget til granskninger og ikke mindst krav om færdiggørelse af enkeltleverancer inden samordnede tests være problematisk, hvis det ikke er tænkt ind fra start. 1 Se evt.»hvidbog om Bæredygtighed i Byggeriet (2013)«8
11 TOTALØKONOMI Totaløkonomi for en given løsning dækker omkostninger til såvel etable ring som drift af løsningen. Totaløkonomi er en metode til at sammenligne to eller flere forskellige løsninger, hvor fordelingen af anskaffelsessum og driftsudgifter er forskellige. Totaløkonomiske beregninger er med til at kvalificere beslutninger i en byggeproces, når driften skal medregnes. Det er væsentligt at afgrænse omfanget af beregninger til de områder, hvor det giver bedst mening eksempelvis facadeløsninger, tekniske løsninger eller ifm. energiforsyning. Krav om brug af totaløkonomi bør indarbejdes i udbudsmaterialet og bruges aktivt i byggeprocessen eksempelvis i forbindelse med program, dispositionsforslag, projektforslag og ved projektændringer. De fleste byggeprocesser gennemføres på mellem 1 og 3 år, mens bygningerne efterfølgende skal anvendes i mellem 30 og 100 år. Af de samlede omkostninger afholdes ca. 80 % i driften af en bygning. Der er derfor fornuft i at vælge løsninger ud fra en totaløkonomisk betragtning. TOTALØKONOMI Der findes en række vejledninger og værktøjer til arbjdet med totaløkonomi NY BEKENDTGØRELSE Bygningsstyrelsen udgiver i 2013 en ny bekendtgørelse og tilhørende vejledning om Kvalitetssikring, Totaløkonomi og OPP. VEJLEDNING TIL TOTALØKONOMI I UDBUD Københavns Ejendomme (2012) NORSK VÆRKTØJ TIL TOTALØKONOMISKE BEREGNINGER Forsvarsbygg og Statsbygg (2011) VÆRKTØJ TIL TOTALØKONOMISKE VURDE- RINGER AF VINDUER, FACADER OG TAGE Landsbyggefonden (2010) BEDSTE-PRAKSIS MANUAL OM TOTALØKONOMI Erhvervs- og byggestyrelsen (2009) TRETTEN TIPS OM TOTALØKONOMI Erhvervs- og boligstyrelsen (2002) TOTALØKONOMISKE BEREGNINGER I STATSLIG BYGGEVIRKSOMHED By og Boligministeriet (2001) 9
12 ØKONOMI HVAD KOSTER DET? Prisen er naturligvis afhængig af omfanget, men typiske nøgletal ligger på mellem 1 og 2 % af byggesummen afhængigt af en række afgørende faktorer: HVOR MANGE ANLÆG, INSTALLATIONER OG SYSTEMER SKAL COMMISSIONING-PROCESSEN OMFATTE? Commissioning-processen kan skaleres ved at vælge installationer til og fra. Typisk vil commissioning give stor værdi, hvis det anvendes på VVS, varme, ventilation, automatik og køling samt anlæg der fungerer i sammenhæng med disse. Ofte hænger tingene sammen og man kan ikke nødvendigvis gennemføre commissioning på varmeanlægget uden samtidig at se på klimaskærmen. HVORNÅR STARTER PROCESSEN? Jo før jo bedre! Krav om deltagelse i commissioningprocessen til de projekterende og entreprenøren bør være på plads inden udbud, så ydelsen er en del af kontrakten. Der skal forventningsafstemmes og afsættes tilstrækkeligt med ressourcer i de respektive teams. BYG- / DRIFTSHERRENS RESSOURCER OG PARTERNES ERFARING MED COMMISSIONING Jo større deltagelse fra bygherrens side og jo mere erfarne parterne er, des mindre eksterne ressourcer skal der tilføres. Det anbefales, at der tilknyttes en uvildig commissioning-leder til byggeprocessen, som fungerer som en konstruktiv tovholder i et tæt samarbejde med bygherren, dennes rådgivere (herunder både eventuel bygherrerådgiver og de projekterende), entreprenører og leverandører. BRUG BYGGEPROJEKTETS RESSOURCER En måde at holde omkostningerne nede på er, at udnytte de commissioning-relaterede ressourcer, der allerede er i byggeorganisationen. Hver enkelt entreprenør har allerede indeholdt kvalitetssikring, egenkontroller, indreguleringer og afprøvninger i egen entreprise. Et godt samarbejde med entreprenør og eventuelle underentreprenører om at integrere de entreprenørbaserede opgaver i commissioning-processen, kan således betyde, at der kan spares på tests i commissioning-organisationens regi. 10
13 HVAD ER DET VÆRD? Større undersøgelser fra USA viser energibesparelser på ca. 13 % i gennemsnit og en gennemsnitlig tilbagebetalingstid på 4,2 år. En dansk undersøgelse har sammenlignet to danske butikscentre 2, der har en del fællestræk. Det center, hvor man har arbejdet med commissioning i byggeprocessen har 40 % lavere elforbrug end det andet center. Elforbruget alene medfører en simpel tilbagebetalingstid for commissioning-processen på godt 1 år. 2 Ágústsson, Rúnar Örn: Building Commissioning, Advantages and disadvantages of the process and how it has been applied in Denmark. Eksamensprojekt fra Management Engineering, DTU, IBRUGTAGNING DRIFTSOMKOSTNINGER EFTER AFLEVERING UDEN COMMISSIONING DRIFTSOMKOSTNINGER BELASTET TEST BYGNING I DRIFT AFRAPPORTERING 1-ÅRS-EFTERSYN UDEN COMMISSIONING, MEN MED ENGAGERET DRIFT 5-ÅRS-EFTERSYN OPFØLGENDE BYGNINGSSYN ENERGIMÆRKNING MED COMMISSIONING-PROCES 0 ÅR AFLEVERING 1 ÅR 2 ÅR 3 ÅR 4 ÅR 5 ÅR Erfaringerne fra USA viser, at commissioning-processen medfører en væsentlig reducering af driftsomkostningerne. 11
14
15
16 DEL 2 COMMISSIONING-PROCESSEN Del 2 gennemgår systematisk aktiviteterne i en commissioning-proces. En forudsætning for gennemførelsen af en succesfuld commissioning-proces er: At alle byggeriets parter er grundigt informeret om processen At alle har accepteret at udføre commissioningaktiviteter At alle er villige til at følge op på commissioning-processens observationer HVORDAN GØR JEG? Indsatsen skal igangsættes så tidligt som muligt. Det vil typisk lette arbejdet, hvis commissioning-organisationen er på plads inden færdiggørelsen af byggeprogrammet, så den kan hjælpe med at opstille målbare kvalitetsstyringskrav. Skitse af commissioning-processens delelementer: Valg af indsatsområder Opstilling af krav til præstationer, funktionalitet og effektivitet Der oprettes en organisation Planlægning og koordinering af commissioningplanen med byggeriets tidsplaner Møder i commissioning-organisationen suppleret af relevante fagpersoner Oprettelse af commissioning-log, hvor alle observationer registreres og følges Granskning af projektdokumenter med fokus på drift og installationernes samspil Udmelding fra de projekterende om at bygherrens krav er opfyldt PROGRAMMERING PROJEKTERING IDÉ Kommunikation, møder og rapporter Bygherrens overordnede krav Budgettering PROGRAM Organisering Planlægning Opstilling af specifikke krav til præstation og drift DISPOSITIONS- FORSLAG Verificering af at krav er tilgodeset i dispositionsforslag Opdatering af log PROJEKT- FORSLAG Granskning af dimensioneringsforudsætninger Opdatering af log Krav til parterne Staderapport Staderapport Oprettelse af log Staderapport Bygherre accept af commissioning indtil nu Bygherre accept af commissioning indtil nu Bygherre accept af commissioning indtil nu 14
17 Der arbejdes målrettet med specifikke aktiviteter i hver af byggeriets faser bl.a. sikring af egenkontroller, kvalitetssikring, tilsyn, brugerundervisning og dokumentation Ved afslutningen af hver fase accepterer bygherren de udførte commissioning-aktiviteter og tillader, at processen føres videre i næste fase Verificering af at det udførte projekt og byggeri lever op til de opstillede krav Afrapportering Planlægning af aktiviteter, der opretholder commissioning-processen i driftsfasen Hvis man kommer senere i gang end den tidlige programfase, vil der være en del af de forudgående aktiviteter, man bliver nødt til at samle op, inden der fortsættes med de aktiviteter, der hører til den aktuelle fase. STADERAPPORTERING OG ACCEPT AF AKTIVITETER Et væsentligt gennemgående træk ved commissioningprocessen er staderapportering og bygherrens accept af aktiviteterne. Commissioning-lederen afrapporterer stade til bygherren ved afslutning af hver fase. Ved at sammenholde commissioning-planen med commissioning-loggen synliggøres fremdrift i commissioningaktiviteterne. Det er en god idé at beholde en komplet log over alle observationer, og sammenligne denne log med en udgave af loggen, hvor det kun er de uafklarede observationer, der vises. Bygherren skal efter gennemsyn af staderapporteringen give accept til, at arbejdet fortsætter over i den næste fase. UDFØRELSE IDRIFT- SÆTTELSE DRIFT HOVEDPROJEKT Krav til entreprenører og leverandører Granskning af hovedprojekt Dialog med entreprenører og leverandører Skrivning af testparadigmer Krav til egenkontroller Krav til tilsyn Sikring af dokumentation Planlægning af brugerundervisning Opstart af systemmanual Tests Opdatering af log Foreløbig afrapportering Opdatering af systemmanual Opdatering af rapport Opdatering af log og koordinering med mangel registrering Aflevering Opstart af fortløbende commissioningaktiviteter Test af belastet byggeri Sæson tests Afrapportering og opdatering af log, systemmanual og rapport Opdatering af log Staderapport Bygherre accept af leveringsklart byggeri Evaluering Bygherre accept 15
18 OVERSIGT OVER AKTIVITETER OG DOKUMENTER AKTIVITET DOKUMENT & DRIFT PROGRAMMERING PROJEKTERING UDFØRELSE IDRIFTSÆTTELSE Opstart Workshop, kravsspecificering Planlægning Indsamling af observationer Aktivering af projekterende Sikring af commissioning-krav Aktivering af entreprenører Projektgranskning Granskning af entreprenørprojekt Dialog om KS og indregulering Planlægning af tests Krav til tilsyn Planlægning af brugerundervisning Udførelse af systemtests Samling af dokumentation, KS og DV Afrapportering Belastede tests Evalueringsworkshop 1- og 5-års gennemgang Aftale, budget og organisation Commissioning-krav Commissioning-plan Commissioning-log Bilag til aftaledokumenter Projektbasis Bilag til aftaledokumenter Granskningsresultat i commissioning-log Granskningsresultat i commissioning-log Påvirkning af entreprenørparadigmer Testparadigmer Påvirkning af tilsynsplaner Undervisningsplan Testrapport / -resultat i commissioning-log Systemmanual Commissioning-rapport Testrapport / -resultat i commissioning-log Læringsrapport Opdatering af commissioning-log 16
19 1.0 PROGRAMMERING Bygherren er ansvarlig for at udpege en commissioning-leder, der skal planlægge og koordinere de kommende commissioning-aktiviteter. Commissioning-lederen skal have en bred teknisk baggrund samt erfaring med projektering, drift og projektledelse. Commissioning-lederen kan være en person udefra med specialiseret erfaring i commissioning-processen, idet uvildighed er et vigtigt parameter i samarbejdet med byggeriets parter. Før programmeringen eller i umiddelbar tilknytning til programmeringen skal commissioning-lederen diskutere overordnede commissioning-krav (krav til indeklima, energiforbrug mv.) med bygherren samt budgetter for commissioning-aktiviteterne. Der aftales kommunikationslinjer og møde- og afrapporteringsfrekvens. 1.1 KLARLÆGGELSE AF BYGHERRENS OVERORDNEDE ØNSKER OG FOR- PLIGTELSER Her er det commissioning-lederens opgave at hjælpe bygherren med at vurdere, hvilke indsatsområder, der giver mest værdi for de investerede commissioningmidler. Typiske indsatsområder er: VVS Ventilation Køl El Svagstrøm Sikring Klimaskærm Bygningsautomation Varmeforsyning Ofte indgår verificering af krav fra bygningsreglementet også i commissioning-organisationens arbejde. 17
20 1.2 BUDGETTERING Budgettet må nødvendigvis være retningsgivende, da processen er dynamisk, og ressourcebehovet kan ændres, hvis der f.eks. findes alvorlige mangler. Budgettet bør indeholde en udmelding om ressourcebehov fra bygherrens driftsorganisation, fra entreprenører og leverandører samt fra commissioning-specialister. 1.3 ORGANISERING Der etableres en commissioning-organisation med en commissioning-gruppe, der refererer til bygherren. I grup pen er der en repræsentant for bygherren, en driftsansvarlig, en repræsentant for de projekterende (typisk en ingeniør) og/eller en repræsentant fra entreprenørerne (typisk en entrepriseleder for installationsfag) og commissioning-lederen, som forestår ledelsen af commissioning-processen. Organisationen tilpasses løbende ved tilknytning af commissioning-specialister, projekterende, entreprenører og leverandører, der er relevante for den pågældende delopgave. Commissioning-specialister skal have specifik teknisk erfaring med såvel projektering samt drift af de aktuelle installationer. Specialisterne er typisk personer udefra med erfaring i commissioning-processen. Der laves et organisationsdiagram for det enkelte projekt. 1.4 COMMISSIONING-KRAV Med commissioning-krav menes bygherrens målbare krav til præstationer, funktionalitet og effektivitet, som ikke kan fraviges uden bygherrens tilladelse. Disse krav er det fundament, som hele commissioning-processen hviler på. Ofte er indholdet i et almindeligt byggeprogram ikke præcist nok til at kunne bruges ved forfølgelse af kravene gennem dispositionsforslag, projektforslag, hovedprojekt, byggeri og drift. Derfor bliver commissioning-kravene typisk oplistet i et separat dokument, der bruges, når commissioning-organisationen verificerer kravene gennem de efterfølgende faser. Kravene skal med i udbudsmaterialet, eventuelt som et bilag. Commissioning-organisationen kan afholde en workshop med alle relevante interessenter, hvor der opstilles commissioning-krav. I bilag 2 er vist et typisk eksempel på et commissioning-krav. Commissioning-kravene fokuserer på totaløkonomi, typer af anlæg og systemer, verificering, manualer, dokumentation, drift og vedligehold, brugerundervisning og afrapportering. En effektiv organisation deler opgaverne mellem medlemmerne og trækker på de ressourcer, der er i deltagernes respektive bagland. Når der fremover i denne vejledning angives, at en opgave udføres af commissioning-organisationen, afspejler det denne arbejdsdeling. 18
21 1.5 PLANLÆGNING Commissioning-gruppen udarbejder en commissioning-plan og en tidsplan. Planerne beskriver de forventede aktiviteter i commissioning-processen i kronologisk rækkefølge. Commissioning-planen justeres løbende, hvis der er observationer, der påvirker det planlagte forløb. Commissioning-planen skal koordineres med byggeriets tidsplan, således at det sikres, at der afsættes dedikerede perioder til commissioning-aktiviteter. Commissioning-organisationen fastlægger mødefrekvens og forventet tidsforbrug hos alle aktører. Disse oplysninger skal med i udbudsmaterialer, så der bliver afsat dedikerede ressourcer til commissioning-aktiviteter. I bilag 3 er vist et eksempel på indholdsfortegnelsen fra en commissioning-plan. 1.6 OPRETTELSE AF COMMISSIONING-LOG Commissioning-organisationen opretter en commissioning-log, hvor alle observationer registreres og forfølges, efterhånden som byggeriet udvikler sig. I bilag 4 er givet et eksempel på opbygningen af en commissioning-log. Commissioning-loggen skal opdateres ved slutningen af hver fase og punkter, der er tilgodeset, skal lukkes inden næste fase. Der gemmes en kopi af loggen fra slutningen af hver fase og på baggrund af loggens indhold træffes beslutning om at fortsætte med næste fase. 1.7 KRAV TIL DE PROJEKTERENDE/ TOTALENTREPRENØR Commissioning-organisationen vil typisk hjælpe med at få specifikationer af commissioning-relaterede arbejdsopgaver ind i de projekterendes aftaledokumenter. De projekterende skal vide på forhånd, at de har en aktiv rolle i commissioning-processen. De skal projektere op mod specifikke krav, og deres projekt vil blive gransket, typisk i en workshop, hvor de selv deltager. Derudover skal de skal deltage i tilsyn, tests og afrapporteringer. Hvis projekteringen varetages af en totalentreprenør, skal der allerede på dette tidspunkt stilles krav til entreprenørers deltagelse i commissioning-processen såvel som de projekterendes deltagelse. 1.8 AFRAPPORTERING OG ACCEPT Se afsnit på side 15 Commissioning-loggen følger hele byggeriet og videreføres ind i driftsfasen. Det anbefales, at bygherrens commissioning-krav tydeligt markeres i loggen, så de ikke efterfølgende drukner i andre observationer. Observationer fra brugerworkshops m.m. kan også dokumenteres i loggen. Derved vil eventuelle konflikter mellem brugerønsker, oprindelige krav og øvrige observationer komme tidligt frem. 19
22 PROJEKTERING 2.0 DISPOSITIONSFORSLAG I forbindelse med commissioning rummer denne fase en første vurdering af, om commissioning-krav er tilgodeset i projektet. 2.1 OPFYLDELSE AF SPECIFIKKE KRAV De projekterende skal i forbindelse med dispositionsforslaget tydeligt godtgøre, at commissioning-kravene er tilgodeset ét for ét. De projekterende dokumenterer at commissioning-kravene er opfyldt, og dokumentationen gemmes som den projektbasis, der sammen med kravspecifikationen er grundlag for de kommende commissioning-aktiviteter. Dette kan ske som et bilag med commissioning-kravene listet op, og deres respektive forslag til udmøntning listet op ved siden af. I bilag 2 og bilag 4 er vist, hvorledes tilføjelse af ekstra kolonner i dokumentet med commissioning-kravene på en simpel måde hjælper til at overskue, om kravene er tilgodeset. 3.0 PROJEKTFORSLAG Aktiviteterne i denne fase tager udgangspunkt i de oprindelige commissioning-krav, der blev dokumenteret og tilgodeset i sidste fase. Commissioning-organisationen kan med fordel granske projektforslaget inden det, som en del af et myndighedsprojekt, bruges til ansøgning om byggetilladelse. 3.1 GRANSKNING AF GRUNDLAG FOR VIDERE PROJEKTERING Dimensioneringsforudsætninger, indeklimasimuleringer m.m. granskes for at sikre, at commissioning-krav er tilgodeset. Granskningsresultat dokumenteres i commissioningloggen. 3.2 AFRAPPORTERING OG ACCEPT Se afsnit på side AFRAPPORTERING OG ACCEPT Se afsnit på side 15 20
23 4.0 HOVEDPROJEKT I det følgende beskrives de aktiviteter i commissioningprocessen, der skal gennemføres under færdiggørelsen af projektet. 4.1 KRAV TIL ENTREPRENØRER/ LEVERANDØRER Entreprenører og leverandører skal være kontraktligt forpligtede til at deltage i commissioning-processen det gælder også leverandører af bygherreleverancer. Entreprenører og leverandører skal afstemme deres paradigmer for egenkontroller, afprøvninger, indreguleringer, tests, dokumentation og brugerundervisning med commissioning-organisationen. Deres entreprise/ leverance bliver testet af commissioning-organisationen i de tilfælde, hvor det vurderes, at der er brug for et supplement til de entreprenør-/leverandørbaserede tests. Dette sker typisk, hvor flere entrepriser og leverancer indgår i et samlet system, f.eks. en kølecentral. Entreprenører og leverandører skal selv deltage i tests og afrapporteringer. Varetages projekteringen af en totalentreprenør, skal det sikres, at krav går videre til underentreprenører og underleverandører. Commissioning-organisationen kan bistå med at skrive afsnit i leverandør- og entreprenørkontrakter, der forpligter aktørerne til at deltage i commissioning-processen. I bilag 5 er vist et eksempel på et informationsbrev til en leverandør, der forpligtes til at deltage i commissioning-processen. 4.2 GRANSKNING AF HOVEDPROJEKT Commissioning-organisationen udfører sammen med fagspecialister en samlet driftsorienteret granskning af hovedprojekt, entreprenørprojektering og bygherreleverancer for at sikre overholdelse af commissioningkrav, installationernes samspil og den fremtidige drift. Det er en stor fordel, hvis det fremtidige driftspersonale kan inddrages i granskningerne, og derved får indgående kendskab til de installationer og systemer, som de senere bliver ansvarlige for. Den driftsorienterede granskning erstatter ikke rådgivernes egne interne granskninger. Granskningsresultaterne indføres i commissioning-loggen. 4.3 DIALOG MED ENTREPRENØRER OG LEVERANDØRER Entreprenører og leverandører skal føre dialog med commissioning-organisationen om: Egenkontroller Idriftsættelse Indregulering Test Dokumentation Brugerundervisning Dialogen gælder egen leverance, undtagen hvor den pågældende leverance er en vigtig brik i verificeringen af andre leverancer, f.eks. bygningsautomatik. Entreprenørers og leverandørers paradigmer for egenkontrol, idriftsættelse, indregulering, test og dokumentation opdateres, så de afspejler de procedurer, som er valgt, for at verificeringen lever op til bygherrens commissioning-krav. 4.4 SKRIVNING AF TESTPARADIGMER FOR SAMORDNEDE TESTS AF SYSTEMER Commissioning-organisationen skriver paradigmer for test af systemer, der forventes testet i commissioningorganisationens regi. Paradigmerne skal leve op til de krav om verificering, der er i bygherrens commissioning-krav. Funktionsbeskrivelser fra CTS-projektet er velegnede kilder ved skrivning af testparadigmerne. I bilag 6 er vist et eksempel på dette. 4.5 AFRAPPORTERING OG ACCEPT Se afsnit på side 15 21
24 5.0 UDFØRELSE Commissioning-organisationen skal sammen med entreprenører og leverandører sikre, at kontrolparadigmerne efterleves på de bygningsdele, anlæg og installationer, der skal verificeres via egenkontrol. Det er også i byggefasen, at der føres dialog med entreprenører og leverandører om brugerundervisning. Senere i byggefasen tiltager arbejdsmængden i commissioning-organisationen, når der skal testes og dokumenteres op til aflevering og ibrugtagning. 5.1 OPDATERING AF ORGANISATIONEN I denne fase vil der ofte blive tilknyttet en entreprenørrepræsentant til commissioning-gruppen, da de daglige aktiviteter i højere grad er relateret til byggeri end til projektering. 5.2 TILSYN Commissioning-organisationen udfører ikke nødvendigvis selv tilsyn i byggefasen. Der samarbejdes typisk med fagtilsyn og entreprenørtilsyn. Commissioning-organisationen skal specificere det tilsyn, der skal føres med entreprenørers og leverandørers egenkontroller, idriftsættelse, indregulering, test og dokumentation. Der skal gøres en særlig indsats for at føre tilsyn, hvor der er grænseflader mellem entrepriser og leverancer. Indsatsen afrapporteres ved opdatering af commissioning-loggen. 5.3 SIKRING AF DOKUMENTATION Commissioning-organisationen skal kontrollere, om dokumentationen overholder commissioning-kravene. Bygherren kan med fordel stille ressourcer til rådighed, således at entreprenører og leverandører supporteres ved udformning og aflevering af dokumentation samt drifts- og vedligeholdsmateriale. Det vil være en god investering at sikre, at dokumenterne passer ind i driftsorganisationens værktøjer, det være sig digitale værktøjer eller på papir. Resultaterne afrapporteres ved opdatering af commissioning-loggen. 5.4 PLANLÆGNING AF UNDERVISNING Commissioning-organisationen planlægger undervisning af driftspersonale i specifikke driftsrutiner. Forventede træningsresultater fastlægges sammen med driftsfolk og entreprenører/leverandører, således at driftsorganisationen bliver i stand til at drifte byggeriet i overensstemmelse med commissioning-kravene. Planlægningen afrapporteres typisk i en undervisningsplan. 5.5 OPSTART AF SYSTEMMANUAL Systemmanualen er det bibliotek, der samler alle de oplysninger, de driftsansvarlige kan få brug for. Mange af disse oplysninger er en del af drifts- og vedligeholdelsesmaterialet (DV) i en traditionel byggeproces, men typisk er det ikke samlet på et sted. Ud over struktureringen tilfører commissioning-processen manualer over systemer, der er sammensat af flere anlæg og/eller flere leverancer. Disse systemmanualer vil sandsynligvis kun blive produceret med commissioning-organisationens mellemkomst, da de enkelte leverandører af anlæg, der indgår i mere komplekse systemer, ikke kan forventes at have overblik over helheden. Der samles en systemmanual af følgende dokumenter: De oprindelige commissioning-krav Dokumentation for, at commissioning-kravene er tilgodeset i dispositionsforslag Commissioning-log, hvor alle observationer registreres og følges i processen 22
25 Henvisning til som-udført dokumentation Henvisning til kvalitetssikringsdokumenter Henvisning til uddannelsesplan Henvisning til driftsanvisninger for alle anlæg og systemer, både ordinær drift og nøddrift Instruktioner om hvorledes driften løbende optimeres, f.eks. ved brug af logninger i CTS-anlæg Henvisning til plan for fortløbende commissioning-aktiviteter Formkrav for fremtidige afrapporteringer af f.eks. energiforbrug og indeklimaparametre Henvisning til vedligeholdsinstruktioner på alle anlæg og installationer Krav til undervisning af kommende personale og vedligeholdende træning Commissioning-proces rapport Projektbasis Guide til vedligehold af systemmanualen Der afsættes plads til, at commissioning-organisationens endelige afrapportering kan indsættes i systemmanualen. Resultaterne afrapporteres med en opdatering af commissioning-loggen evt. med link til separat testrapport alt efter hvor meget, der er observeret under testen. 5.7 FORELØBIG AFRAPPORTERING De udførte aktiviteter samles i en commissioning-rapport, der kan indgå som dokument ved afleveringsforretningen. I bilag 7 er givet et eksempel på en typisk indholdsfortegnelse i en commissioning-rapport. Bygherren skal efter gennemsyn af den foreløbige afrapportering give accept til, at byggeriet er klar til aflevering. 5.6 TESTS Commissioning-organisationen gennemfører planlagte tests i henhold til de udmeldte testparadigmer. Tests af komplicerede systemer med flere involverede entrepriser og leverancer kræver stor faglighed, og det er typisk commissioning-specialister inden for de pågældende systemer, der leder sådanne tests. Alle involverede aktører, projekterende, entreprenører og leverandører af det pågældende system og driftsfolk deltager i testen. Acceptkriterier til resultaterne af disse tests er de oprindelige commissioning-krav, der blev specificeret tidligere i commissioning-forløbet med de opdateringer, der er godkendt af bygherren. 23
26 IDRIFTSÆTTELSE OG DRIFT 6.0 IDRIFTSÆTTELSE Commissioning-organisationen forventes på dette tidspunkt at have den største samlede viden om driftsmæssige forhold i byggeriet og kan derfor forvente at skulle hjælpe til ved opstart af systemer. Observationer fra denne hektiske fase indføres i commissioning-loggen. Den foreløbige commissioning-rapport opdateres og commissioning-loggen vedlægges afleveringspapirerne som kvalitetsdokumentation. Systemmanualen opdateres og overdrages til driftspersonalet med fremhævelse af driftsaktiviteter, der er nødvendige fra dag et. Læs mere om idriftsættelse i Værdibyg-vejledningen 'Driftorienteret Byggeproces'. 7.0 DRIFT I denne fase udføres tests af belastet byggeri i drift samt øvrige tests, som ikke har været praktisk gennemførlige i byggeperioden. Endvidere skitseres de fremtidige commissioning-aktiviteter, som skal udføres på foranledning af byggeriets brugere. 7.1 TEST AF BELASTET BYGGERI En test af byggeri i drift med møblering og brugere kan give et mere retvisende resultat end en test i byggeperioden. Typisk kan en del af CTS-anlæggets testperiode udføres her ikke for at verificere CTS-anlægget isoleret set, men for at verificere systemer og indeklima. 7.2 SÆSONRELATEREDE TESTS Det er som regel ikke muligt at teste varmeanlæg inden afleveringen, hvis afleveringen finder sted i en varm periode. Omvendt er det svært at verificere funktionen af køleanlæg om vinteren. Derfor giver det mening at udskyde f.eks. den ene af disse tests til efter aflevering. 7.3 FORTLØBENDE COMMISSIONING-AKTIVITETER De fleste byggerier fører et dynamisk liv med ombygninger, nyindretninger, ændret brug o.s.v. Commissioning-organisationen hjælper med at skitsere de aktiviteter, som driftsorganisationen skal gennemføre for at sikre opretholdelsen af de verificerede ydelser og den verificerede driftsøkonomi, f.eks.: Vedligeholdende og videregående undervisning Optimeringsprocesser Procedurer ved ombygninger Procedurer ved udskiftninger Monitorering og konsekvenser ved afvigelser Fremtidig brug af commissioning-loggen ved garantigennemgange m.m. Indsatsen afrapporteres i systemmanualen og driftsog vedligeholdsmaterialet. 7.4 AFRAPPORTERING Commissioning-loggen, systemmanualen og den foreløbige commissioning-rapport opdateres med observationer fra driftsfasen, og de endelige versioner overdrages til bygherren. 7.5 ERFARINGSOPSAMLING Der afholdes en evalueringsworkshop, som sikrer opsamling af erfaringer til brug ved byggeriets fortsatte drift og ved anvendelse af commissioning-processen på fremtidige byggerier. 24
27 BILAG 1 LITTERATUR Kildemateriale og relevant baggrundsmateriale om Commissioning-processen. 2 COMMISSIONINGKRAV Eksempel på typisk commissioningkrav. 3 COMMISSIONINGPLAN Indholdsfortegnelsen fra en typisk commissioningplan. 4 COMMISSIONING LOG Eksempler på loggede observationer relateret til bilag 2. 5 INFORMATIONSBREV Typisk ordvalg når leverandører skal forpligtes til at deltage i commissioning. 6 TESTPARADIGME Eksempel på paradigme for indeklimatest af system. 7 COMMISSIONING-RAPPORT Indholdsfortegnelsen fra en typisk commissioning-rapport 25
Commissioning Kvalitetsstyring af byggeri
Kvalitetsstyring af byggeri Totaløkonomi i byggeprojekter Drift, vedligehold, opførelse, indeklima, afgifter, energiforbrug 1 Samordnet design og idriftsættelse Hvad vil vi opnå? Hvad er Commissioning?
Læs mereLivet leves forlæns men forstås baglæns.
Commissioning processen Nye måder at arbejde på, - er det virkelig nødvendigt? DS 3090 Commissioning processen til bygninger Kvalitetsstyring der betaler sig Grontmij Fagligt netværk 2014 Livet leves forlæns
Læs mereSumma Summarum: Jeg gider slet ikke. S.A.K. 1843
Nye måder at arbejde på, - er det virkelig nødvendigt? DS 3090 Commissioning processen til bygninger Jeg gider slet ikke. Jeg gider ikke ride, det er for stærk en Bevægelse; - Gider vi virkelig - jeg gider
Læs mereCommissioning-processen til bygninger Installationer i nybyggeri og større ombygninger
Dansk standard DS 3090 1. udgave 2014-02-27 Commissioning-processen til bygninger Installationer i nybyggeri og større ombygninger The commissioning process in buildings Installation services in new buildings
Læs mereDriftorienteret byggeproces & Commissioningprocessen
Driftorienteret byggeproces & Commissioningprocessen Lancering 28. maj 2013 Et samarbejde mellem: BAT Kartellet Bygherreforeningen Dansk Byggeri Danske Arkitektvirksomheder DI Byggematerialer Foreningen
Læs mereCommissioning af hospitalsbyggeri
Commissioning af hospitalsbyggeri DS 3090 og erfaringer fra byggegruben FSTA årskonference 2015 1 1 Jeg er ikke længere ansat i Grontmij. 2 Strong local presence Market leading positions in Sweden, Finland,
Læs mereDNU Indvielse 27 feb. 2017
DNU Indvielse 27 feb. 2017 Men synet bedrager - trods fin indvielse havde AUH ikke overtaget bygningerne pga. manglende dokumentation manglende tests manglende commissioning AUH havde taget driftsansvaret
Læs mereDNU Indvielse 27 feb. 2017
DNU Indvielse 27 feb. 2017 Men synet bedrager - trods fin indvielse havde AUH ikke overtaget bygningerne pga. manglende dokumentation manglende tests manglende commissioning AUH havde taget driftsansvaret
Læs mereKildemateriale og relevant baggrundsmateriale om Commissioning-processen. Eksempel på typisk commissioningkrav.
BILAG 1 LITTERATUR Kildemateriale og relevant baggrundsmateriale om Commissioning-processen. 2 COMMISSIONINGKRAV Eksempel på typisk commissioningkrav. 3 COMMISSIONINGPLAN Indholdsfortegnelsen fra en typisk
Læs mereTEKNISKE ANLÆG DER SPILLER FRA DAG 1. Behov for Bygningsautomatik Perspektiver på Performance test Kort om Commissioning Processen
TEKNISKE ANLÆG DER SPILLER FRA DAG 1 Behov for Bygningsautomatik Perspektiver på Performance test Kort om Commissioning Processen Glostrup, 12. maj 2016 1 Commissioning Ole Teisen, Chefrådgiver, QCxP,
Læs mereCommissioning-processen (Cx)
Copyright 2015 Grontmij A/S CVR 48233511 -processen (Cx) Og Skejby Psykiatricenter Jesper Tanggaard, Maskinmester, Authority, Kolding 16. april 2015 1 Oprindelse 2 stammer fra skibsbygning, hvor et skib
Læs mereDet drifts- og brugervenlige Byggeri. Poul Henrik Due. Værktøjer og processer der virker. Copyright 2012 Grontmij A/S. Rigshospitalet, København
Copyright 2012 Grontmij A/S 1 Det drifts- og brugervenlige Byggeri Værktøjer og processer der virker Poul Henrik Due Rigshospitalet, København Driftsorienteret granskning Program Dispositionsforslag Projektforslag
Læs merePraktisk erfaring med performancetest i byggeriet
Praktisk erfaring med performancetest i byggeriet DANVAK Dagen - København, 5. april 2017 Baggrund Henrik Errebo Rasmussen, Fagleder EBI, SlothMøller Rådgivererfaring med projektering af installationer
Læs mereCOMMISSIONING AF DIN NYE EJENDOM SUND DRIFTSØKONOMI OG STABIL DRIFT FRA DAG 1 COMMISSIONING 1
COMMISSIONING AF DIN NYE EJENDOM SUND DRIFTSØKONOMI OG STABIL DRIFT FRA DAG 1 COMMISSIONING 1 2 COMMISSIONING PROFESSIONEL RÅDGIVNING AF SPECIALISTER MED DRIFTSERFARING Commisioning er en proaktiv proces,
Læs merePerformance test før aflevering
Performance test før aflevering Hvordan styrer vi byggeriet, så vi rammer plet med energiforbruget? Bygherreforeningen. 26. august 2015. Jan Q. Rasmussen. BYGST. Direktion Thomas Rysgaard. BYGST. Planlægning
Læs mereCommissioning-processen Værdi og udfordringer
Commissioning-processen Værdi og udfordringer Rolf Simonsen Bygherreforeningen/Værdibyg 6. april 2016 Hvad er problemet? Bygherrens krav og ønsker smuldrer igennem projektet Bygherren træffer valg uden
Læs mereDANSKE ARK, PLR og FRI har gennemført en revision af Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning, 2009, der nu foreligger i ny udgave 2012.
DANSKE ARK, PLR og FRI har gennemført en revision af Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning, 2009, der nu foreligger i ny udgave 2012. Den af organisationerne nedsatte arbejdsgruppe omfattede:
Læs mereProjekt - Commissioning. Ydelsesbeskrivelse. [Document type] Tlf.: Fax:
Projekt - Commissioning Ydelsesbeskrivelse [Document type] 2016-01-19 Teknikerbyen 34 2830 Virum Danmark Tlf.: +45 88 19 10 00 Fax: +45 88 19 10 01 CVR nr. 22 27 89 16 www.alectia.com set@alectia.com 106143-12790861
Læs mere»Commissioning. Fra strategisk beslutning til drift Bygherreforeningen.
»Commissioning Fra strategisk beslutning til drift 2016.01.19 - Bygherreforeningen. »Giraffen Søren Tholstrup 12 års erfaring som entreprenør PL/PC (automation, maritime branche) 10 års erfaring som rådgiver
Læs merePerformance tests før AB-aflevering Styring og regulering
Performance tests før AB-aflevering Styring og regulering Præcisering af ydelser for rådgiver (projektering, byggeledelse og fagtilsyn) vedr. performance tests: 1. Den projektspecifikke tilretning af performance
Læs mereYdelsesbeskrivelse for Totalrådgivning
Ydelsesbeskrivelse for Totalrådgivning A1. Krav til totalrådgiveren Deltagelse i alle projekterings-, bygherre- & byggeudvalgsmøder. Totalrådgiveren indkalder til alle projekteringsmøder og bygherremøder.
Læs mereProjekterende/rådgiverens pligter
Projekterende/rådgiverens pligter Preben Boock, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI marts april 2011 13. april 2011 1 Projekterende Bygherre Entreprenør Leverandør Aktører i byggefasen Rådgiver: Ingeniør,
Læs mereTOTALØKONOMI. Marts 2015 Totaløkonomi - Arkitekternes Efteruddannelse
1 TOTALØKONOMI INDHOLD 2 Den totaløkonomiske tankegang Nogle kæpheste Scenarier og nøgletal Definitioner og beregninger Totaløkonomisk forankring Totaløkonomiske udfordringer Totaløkonomiske værktøjer
Læs mereBygningsaflevering - en vej til bæredygtige driftsvenlige bygninger
Bygningsaflevering - en vej til bæredygtige driftsvenlige bygninger Susanne Balslev Nielsen Center for Facilities Management, DTU Management Engineering og Højskolen i Oslo og Akershus 4. Februar 2016
Læs mereNiels Ole Karstoft Stig Brinck
BIM samarbejdsformer og Samprojektering Niels Ole Karstoft Stig Brinck 19. FEBRUAR 2018 Disp. forslag Proj.forslag Udbud Udførelsesproj. Forventet design Fastlagt design Endeligt design Produktion Arkitekt
Læs mereSamarbejde med entreprenøren
Samarbejde med entreprenøren Samarbejde med entreprenøren Dag Præstegaard Bygningskonstruktør Byggeledelse/projektering Rambøll, Arkitektur Landskab Proces (Rambøll - 3XN Witraz Rambøll) Samarbejdet med
Læs mereIKT-YDELSESBESKRIVELSE FOR IKT-LEDEREN
Marts 2019 IKT-YDELSESBESKRIVELSE FOR IKT-LEDEREN Indgår som bilag til Rådgiveraftalen og kan anvendes, uanset om der er tale om totalrådgivning eller delt rådgivning IKT-YDELSESBESKRIVELSE FOR IKT-LEDEREN
Læs mereRådgiverens ønsker til et moderne CTS-anlæg. Ved Henrik Schledermann Chefrådgiver og fagleder for Bygningsautomation
Rådgiverens ønsker til et moderne CTS-anlæg Ved Henrik Schledermann Chefrådgiver og fagleder for Bygningsautomation Hvordan ser CTS virkeligheden ud i Danmark. Der er i dag rigtig mange eksisterende CTS
Læs mereProjekt nummer: Dato: 18. december 2017 Projektleder: Pia Rasmussen
Notat Afprøvning af Bygningsstyrelsens performancetest Projekt: Trafik-, bygge- og boligstyrelsen. Energisparegaranti, performancetest og Funktionsafprøvning i alment byggeri om redskaber til et byggeri
Læs mereUdvikling af byggeprogram
Udvikling af byggeprogram I dette kapitel beskrives de krav der skal stilles til et standardbyggeprogram, med hensyn til indhold og opbygning. Der er til dette kapitel udarbejdet en standard for byggeprogram
Læs mereProgram. CTS-KonferenceN. Jeg kan skrive mangellisten hjemmefra og jeg gi r øl hvis ikke den passer!
Jeg kan skrive mangellisten hjemmefra og jeg gi r øl hvis ikke den passer! John Olsen, Maskimmester Grontmij A/S CTS-KonferenceN 2014 Skanderborg 9. september 2014 København 11. september 2014 Program
Læs mereIKT-YDELSESBESKRIVELSE FOR TOTALENTREPRE- NØR
Marts 2019 IKT-YDELSESBESKRIVELSE FOR TOTALENTREPRE- NØR Indgår som bilag til Totalentrepriseaftalen IKT-YDELSESBESKRIVELSE FOR TOTALENTREPRENØR Nærværende ydelsesbeskrivelse indgår som bilag til Totalentrepriseaftalen.
Læs mereTotaløkonomi. Februar 2013 Totaløkonomi - DFM medlemsmøde
1 Totaløkonomi INDHOLD 2 Introduktion til totaløkonomi Nogle kæpheste Scenarier og nøgletal Eksempel på beregning Totaløkonomisk forankring Totaløkonomiske udfordringer Strategisk fokus Totaløkonomiske
Læs mereEfterlevelse holder de gyldne løfter vand? ved direktør Carsten Jarlov
Efterlevelse holder de gyldne løfter vand? ved direktør Carsten Jarlov 1 Totaløkonomi på den fede måde 2 Totaløkonomi er et lovkrav ved offentligt byggeri Lov om Offentlig Byggevirksomhed: Bekendtgørelse
Læs mereBilag A Ydelsesbeskrivelse for Byggeri og Planlægning
Selskab/ Afdeling/ prjnr: Afsnit jf ydelsesbeskrivelse for 1 Rådgivning før projektering 11 Idéoplæg 12 Byggeprogram 2 Rådgivning i forbindelse med projekteringsledelse 21 Projekteringsledelse Rådgiveren
Læs mereInnoBYG forårskonference Totaløkonomisk bæredygtighed som beslutningsgrundlag
Copyright Copyright, 2012 Grontmij A/S 2011 OLT 1 InnoBYG forårskonference 2014 - Totaløkonomisk bæredygtighed som beslutningsgrundlag 15-04-2014 Jacob Ilsøe Rigshospitalet, København Copyright, Grontmij
Læs mereArbejdsmiljø Ydelsesspecifikation for byggeledelse
BILAG E.1-5 Arbejdsmiljø Ydelsesspecifikation for byggeledelse September 2016 Bekendtgørelse 117 af 5. februar 2013 om bygherrens pligter pålægger BYGST som bygherre en række ansvarsområder på arbejdsmiljøområdet.
Læs mereKaren Dilling, Helsingør Kommune
IKT - så let lever du op til kravene med Byggeweb! Byggeweb har hjulpet os med at gøre IKT-kravene mere operationelle og med at lave en standard for, hvordan vi i Helsingør Kommune nu er i stand til at
Læs mereMarts 2019 AFTALE. Bilag 2. Ydelsesbeskrivelse for IKT-bygherrerådgiveren. om teknisk rådgivning og bistand (IKT-bygherrerådgivning)
Marts 2019 AFTALE om teknisk rådgivning og bistand (IKT-bygherrerådgivning) Bilag 2. Ydelsesbeskrivelse for IKT-bygherrerådgiveren Bilag 2 - Ydelsesbeskrivelse for IKT-bygherrerådgiveren AlmenNet, Studeistrædet
Læs mereJuridiske forhold. Kvalitetssikring OPP og partnering Forældelse og suspensionsaftaler Etapevis aflevering
Juridiske forhold Kvalitetssikring OPP og partnering Forældelse og suspensionsaftaler Etapevis aflevering Kvalitetssikring Ny bekendtgørelse nr. 1179 af 04 10 2013 Offentligt byggeri Kvalitet, OPP og totaløkonomi
Læs mereBedre udbudstidsplaner Tidsplanredegørelsen. Midtvejsseminar 3. maj 2010
Bedre udbudstidsplaner Tidsplanredegørelsen Midtvejsseminar 3. maj 2010 Dagens program 13.00 Velkomst med kort introduktion til Værdiskabende Byggeproces og projektet 13.15 Gennemgang af udkast til vejledning
Læs mereBilag 6. Vejledning REDEGØRELSE FOR DEN STATISKE DOKUMENTATION
Bilag 6 Vejledning REDEGØRELSE FOR DEN STATISKE DOKUMENTATION INDLEDNING Redegørelsen for den statiske dokumentation består af: En statisk projekteringsrapport Projektgrundlag Statiske beregninger Dokumentation
Læs mereRegion Hovedstadens Kvalitetsfonds Byggeprojekter Paradigme for Styringsmanual
Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok E Telefon 48 20 50 00 Direkte Fax 48 20 57 99 Region Hovedstadens CVR/SE-nr: 29190623 Dato: 4. februar 2014 Bilag 4 Arbejdsmiljø, sikkerhed og sundhed 1 Grundlag
Læs merePERFORMANCETESTS FSTA ÅRSKONFERENCE OKTOBER
PERFORMANCETESTS FSTA ÅRSKONFERENCE OKTOBER 2016 KORT PRÆSENTATION JOHANNES THUESEN, RAMBØLL Energi og installationer i samspil med arkitektur Lavenergibyggerier Energianalyser og energiprojekter Tilsyn
Læs mereFokus på rigtig start for nem og enkel afslutning. IKT ProcesLAB samarbejde og kommunikation
Fokus på rigtig start for nem og enkel afslutning IKT ProcesLAB samarbejde og kommunikation Anne Mikkelsen - Senior konsulent! Underviser til dagligt IKT ledere og supportere IKT og projekteringsledere
Læs mereYdelsesbeskrivelse for totalrådgivning ved byggeri i fag- og hovedentreprise
Ydelsesbeskrivelse for totalrådgivning ved byggeri i fag- og hovedentreprise Bilag til totalrådgivningskontrakt Etablering af sundhedshus i Skærbæk 3. september 2012 YDELSESBESKRIVELSE FOR TOTALRÅDGIVNING
Læs mereafleverings- processen december 2014
afleverings- processen december 2014 26 Afleveringsprocessen En fælles proces med før-gennemgang giver en god aflevering Afleveringen er en vigtig proces ift. byggeprojektets succes, og omfanget af mangler
Læs mereAftale-Håndbogen - Kap. 7. Vejledning til afgrænsning af rådgiverydelser, side 1 af 5 August 2012
Aftale-Håndbogen - Kap. 7. Vejledning til afgrænsning af rådgiverydelser, side 1 af 5 August Vejledning til afgrænsning af rådgiverydelser Notatet Afgrænsning af rådgiverydelser kan i en udfyldt stand
Læs mereTiltag til håndtering af energi i statens bygninger
Tiltag til håndtering af energi i statens bygninger Thomas Rysgaard. BYGST. Ingeniør. Afdeling for Planlægning og energi. 1 Væsentlige indsatsområder: Nybyggeri Renovering Energirenovering Optimering af
Læs mereSkema til afgrænsning af rådgiverydelser
Danske Arkitektvirksomheder Vesterbrogade 1E, 2. sal 1620 København V Tlf 3283 0500 Fax 3283 0730 FRI Foreningen af Rådgivende Ingeniører Vesterbrogade 1E, 3. sal Postboks 367 1504 København V Tlf. 3525
Læs mereCASA ENTREPRISE A/S CVR-NR. 29205272... 6
CASA ENTREPRISE A/S CVR-NR. 29205272... 6 UNDERRAMMEAFTALE 013_CASA ENTREPRISE A/S CVR-NR. 29205272: RAMMEAFTALE 2013-1115.02/TOTALENTREPRISE/A:TÆT_LAV/D2 SJÆLLAND/DELRAMMEAFTALE A02/(3:7)... 6 Bilag 15:
Læs mereTestens varighed. gennemførsel. af test Fremgår af udbudstidsplan. Fremgår af. Fremgår af
BILAG B Projektnavn: SDU NATV3 Dato: 04.02.2016 Dette er Bygningsstyrelsens (Bygst) generelle betingelser for performance tests mht. styring og regulering, som gælder for de performance tests, der er nævnt
Læs mereAFTALE OM BYGGERI TIL DRIFT
AFTALE OM BYGGERI TIL DRIFT VERSION 2.0 Indhold 1 Formål for Byggeri til Drift proces... 4 2 Aftale om Byggeri til Drift... 5 3 Byggeri til Drift proces... 5 3.1 Dokumentpakke generelt... 5 3.1.1 Indhold...
Læs mereInterviewreferat. Tid: Fredag d. 1. oktober 2004 kl. 09:30. Projektleder, arkitektfirmaet. Interviewede: Bygningskonstruktør, arkitektfirmaet
Interviewreferat Tid: Fredag d. 1. oktober 2004 kl. 09:30 Interviewede: Projektleder, arkitektfirmaet Bygningskonstruktør, arkitektfirmaet Interviewområder: Projektmaterialet o Udarbejdelse af projektmateriale
Læs mereVesterport, AAB afd. 6
Vesterport, AAB afd. 6 Realisering af fysisk helhedsplan Strukturering af drifts- og vedligeholdelsesmateriale Rambøll A/S Ginneruparkitekter Realisering af fysisk helhedsplan Ansvarlig Ingeniør Beskrivelse
Læs mereIndførelse og brug af rutiner for AMK-P og AMK-B SUSUP
Indførelse og brug af rutiner for AMK-P og AMK-B 09.03.2017 SUSUP Udviklingen marts 2016-marts 2017 CAS Bygherre ca. 30 Projektledere CAS DPP ca. 10 i samme funktioner Byggerier og renoveringer i fbm.
Læs mereEKSEMPLER PÅ VISUALISERINGER AF UDVALGTE AB18 / ABR18-BESTEMMELSER
EKSEMPLER PÅ VISUALISERINGER AF UDVALGTE AB18 / ABR18-BESTEMMELSER For at understøtte forståelsen og implementeringen af de nye AB/ABR-bestemmelser har vi i samarbejde med byggeriets brancheorganisationer
Læs mereDigital Aflevering. Whitepaper om. Generelle anbefalinger til bygherren. 22. august 2012 Balslev & Jacobsen ApS
Whitepaper om Digital Aflevering Generelle anbefalinger til bygherren Balslev & Jacobsen ApS Ophavsretten tilhører Balslev & Jacobsen ApS. Kopiering må kun ske med angivelse af kilde. Formål Nærværende
Læs mereBygherrekompetencer - MODUL 2
Bygherrekompetencer - MODUL 2 Byggecentrum i Middelfart d. 26. 28. januar 2015 DAG 1 26. januar 2015 ØKONOMI + NØGLETAL Kl. Emner Lærer / oplæg Kl. 09.00 Kl. 09.30 Kl. 12.00 Kl. 12.45 Kl. 14.30 Registrering
Læs mereBistand til statslige bygherrer efter lov om offentlig byggevirksomhed, varetages af Bygningsstyrelsen.
NOTAT PROCEDURER VEDRØRENDE STATSBYGGESAGER 3.maj 2013 Juridisk Center LKR Almindelig orientering Statens byggevirksomhed er organiseret ved lov om offentlig byggevirksomhed nr. 1712 af 16. december 2010
Læs mereArbejdsmiljø i byggeriet Ydelsesbeskrivelser. Projektdirektør i SES Jan Quitzau Rasmussen
Arbejdsmiljø i byggeriet Ydelsesbeskrivelser Projektdirektør i SES Jan Quitzau Rasmussen FRI og Danske ARK Ydelsesbeskrivelser Udgave Byggeri og Planlægning, april 2006. - Tilrettes let ultimo 2009. -
Læs mereArkitekt M.A.A. Jesper Staun Langelunden 1 2990 Nivå Telefon 4556 6500 - www.jesperstaun.dk - arkitekt@jesperstaun.dk
Arkitekt M.A.A. Jesper Staun Langelunden 1 2990 Nivå Telefon 4556 6500 - www.jesperstaun.dk - arkitekt@jesperstaun.dk Nivå den 121214 Ydelser og faseforløb. Sådan kan det se ud: Jesper Stauns ydelser grupperes
Læs mereFUNKTIONSAFPRØVNING V/ Vagn Holk Lauridsen
FUNKTIONSAFPRØVNING V/ Vagn Holk Lauridsen Hvem er Videncenter for Energibesparelser i Bygninger? Udvikler og formidler viden om energibesparelser i bygninger til byggebranchen 29-01-2018 2 Udviklingsaktiviteter,
Læs mereRenProces - et digitalt værktøj til byggeprocessen
RenProces - et digitalt værktøj til byggeprocessen Om RenProces Hvorfor RenProces Modellen Kommende brugere Kontakter Hjemmesiden RenProces er en værktøjskasse til at lede et renoveringsprojekt igennem
Læs mereDFM Gå-hjem møde 7. november 2007
DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 Københavns Energi De nye energibestemmelser og deres umiddelbare konsekvenser for planlægning og gennemførelse af bygge- og renoveringsprojekter J.C. Sørensen Projektleder
Læs mereSeminar om Lean Design og -projektering Danske Ark Lars Jess Hansen
Seminar om Lean Design og -projektering Danske Ark Lars Jess Hansen Ja, Ja, Ja. Nu har vi hørt to rådgivere beskrive tilgange til Lean Design og Lean projektering Men vi skal jo også bygge noget, så hvordan
Læs mereFigur 3.2 Værdikæde over byggeprocessen.
3. BYGGEPROCESSEN 3. BYGGEPROCESSEN Formået med kapitlet er at redegøre for aktiviteterne og samspillet mellem aktørerne i byggeprocessen, på baggrund af de beskrevne aktører. Byggeprocessen er her defineret,
Læs mereRegion Hovedstadens Kvalitetsfonds Byggeprojekter Paradigme for Styringsmanual
Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok E Telefon 48 20 50 00 Direkte Fax 48 20 57 99 Region Hovedstadens CVR/SE-nr: 29190623 Dato: 4. februar 2014 Bilag 3 Kvalitetsstyring 1 Grundlag Det lovmæssige
Læs mereIntroduktion til større byggeprojekter (anlægsprojekter) i Hvidovre Kommune
Pkt. nr. 8 Introduktion til større byggeprojekter (anlægsprojekter) i Hvidovre Kommune Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Ejendoms og Arealudvalget: 1. at tage orientering om større byggeprojekter
Læs mereIndikatorer på Det fejlfrie byggeri. Dansk Byggeri, 11. april 2013
Indikatorer på Det fejlfrie byggeri Dansk Byggeri, 11. april 2013 Program Den kvantitative undersøgelse - Forhold der har særlig betydning - Store og små byggesager - Entrepriseformerne Den kvalitative
Læs mereProcedure for brug af S-FoUs Miljøvejledning
Procedure for brug af S-FoUs Miljøvejledning November 2004 Indholdsfortegnelse Kort beskrivelse af vejledning 3 Procedurebeskrivelse 4 Bilag: Teknisk vejledning 6 Procedure for brug af S-FoUs Miljøvejledning
Læs mereByggeri og Planlægning
Ydelsesbeskrivelser Byggeri og Planlægning 2012 Vejledning om digital projektering Foreningen af Rådgivende Ingeniører FRI og DANSKE ARK Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning Vejledning om digital
Læs mereProblemstillinger Analyser og beskrivelser. Problemtræer Ledelsessystemet Byggeprogram. Byggeprogram Forberedelse fremmer Anbefalinger
Agenda Problemstillinger Analyser og Problemtræer Ledelsessystemet Byggeprogram Løsninger Byggeprogram Forberedelse Anbefalinger Konklusion 1 Initierende Problem Hvorledes kan ressourcerne, brugt på de
Læs mereUdførelsesfasen og driftsfasen. rambøll arkitektur landskab og proces
Udførelsesfasen og driftsfasen Udførelsesfasen og driftsfasen IDEOPLÆG Etablering af grundlag Analyse af mulige ideer Undersøgelser: Eksisterende forhold Arkivundersøgelser Jordbundsforhold Behovsanalyse
Læs mereHøringsversion til interesserede parter i byggeriet Inge Ebbensgaard,
DOKNR-xx-xxxx Ref.: IME E-mail: ime@frinet.dk 2. maj 2019 Til: Fra: Høringsversion til interesserede parter i byggeriet Inge Ebbensgaard, ime@frinet.dk BR18 Dokumentation af bygningsreglementets krav Summary
Læs mereUDKAST AFTALE OM TEKNISK RÅDGIVNING OG BISTAND 1. PARTERNE
UDKAST AFTALE OM TEKNISK RÅDGIVNING OG BISTAND 1. PARTERNE 1.1 Undertegnede, Fonden Skødstrup Idræts- og Kulturcenter i det følgende kaldet bygherren, 1.2 og medundertegnede i det følgende kaldet rådgiveren,
Læs mereBIM og øget projektkvalitet
BIM og øget projektkvalitet -hvordan openbim kan øge projektkvaliteten Thorsten Falk Jensen, bygherrerådgiver, NIRAS AGENDA Baggrund Projektkvalitet og modeller What s in it for me? Teknologi, faglighed
Læs merePRIMO-konference Holstebro, den 6. marts 2007 Entreprenørens rolle
PRIMO-konference Holstebro, den 6. marts 2007 Entreprenørens rolle Henry Høitbjerg NCC Construction Danmark A/S Tuborg Havnevej, Hellerup Uddannet bygningskonstruktør Ansat 22 år i NCC / Rasmussen & Schiøtz
Læs merePræcise udbud giver bedre tilbud og færre konflikter
Præcise udbud giver bedre tilbud og færre konflikter Man siger, at Godt begyndt er halvt fuldendt! og en tidsplan, der er i overensstemmelse med projektets forudsætninger, er en god begyndelse på en byggesag.
Læs mereCommissioning Commissioning-aftalen Implementering i andre aftaler
Commissioning Commissioning-aftalen Implementering i andre aftaler Christian Molt Wengel, Advokat, partner Hvem? 2 Hvad? AFTALERNE CX-aftalen Andre rådgiveraftaler Entreprisekontrakter UDBUD Udbud af CX-ydelsen
Læs merea) Screeningsmødet med BTD, Københavns Ejendommes Bygherre standard for Drift og vedligehold er et punkt i Driftsspecifikationen.
Vejledning Formål Denne Bygherrestandard for Drift og vedligehold skal sikre en ensartet struktur for alle byggesager i Københavns Kommune. Den ensartede mappestruktur vil give fagforvaltningen en mulighed
Læs mereAB 18 og ledelsesrollen
AB 18 og ledelsesrollen ABudvalget Formand Lone Fønss Schrøder Entreprenørsiden: Dansk Byggeri, Dansk Industri, Håndværksrådet, Tekniq og Kooperationen. Rådgiversiden Danske Ark og Foreningen af Rådgivende
Læs mereBæredygtighed og Facilities Management
Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler
Læs mereINSTITUT FOR ENTREPRENØRSKAB OG RELATIONSLEDELSE
INSTITUT FOR ENTREPRENØRSKAB OG RELATIONSLEDELSE Dagsorden Resultater fra forprojekt Hovedprojektet: Formål og organisering Delprojekt 1: Fokusområder og observationer Forprojektet FM begrebet Hvad er
Læs mereBygherrekompetencer - MODUL september 2019 i HUSET i Middelfart
Bygherrekompetencer - MODUL 3 2. 4. september 2019 i HUSET i Middelfart Dag 1 på modul 3 Dag 7 på uddannelsen 2. september 2019 Lyskær 1 DK-2730 Herlev Telefon +45 70 12 06 00 E-mail info@molio.dk Web
Læs mereEfter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi?
Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi? Selv efter et årti er BIM stadiget af byggebranchens helt store buzzwords - og et begreb som enhver materialeproducent skal forholde sig til. Hvor peger
Læs mereKVALITESSIKRINGSHÅNDBOG
KVALITESSIKRINGSHÅNDBOG Byggesag: Sags nr.: Sags beskrivelse: Hoved/Totalentreprisen, incl. alle underliggende fagentrepriser Kvalitetssikringshåndbog for Nisgaard + Christoffersen A/S & samarbejdspartnere
Læs mereAflevering og modtagelse af driftsdata fra modellen. Sara Asmussen og Henrik T. Lyck Bygningsstyrelsen Bips konferencen 2016, Nyborg Strand
Aflevering og modtagelse af driftsdata fra modellen Sara Asmussen og Henrik T. Lyck Bygningsstyrelsen Bips konferencen 2016, Nyborg Strand 1 Agenda 1. Introduktion til Bygningsstyrelsen 2. Grundlag for
Læs merefigur 10.1. Til venstre på figuren er faserne i byggeprocessen vist. Til højre to områder der indgår i alle faser.
Forberedelse fremmer I dette kapitel beskrives nogle af de faser og opgaver, hvor byggeprojektets aktører kan forbedre deres forberedelse og opgavestyring. Der er til dette vedlagt en folder der beskriver
Læs mereSeminar om Lean Design og -projektering Danske Ark, 1. marts 2012 Lars Jess Hansen
Seminar om Lean Design og -projektering Danske Ark, 1. marts 2012 Lars Jess Hansen Ja, Ja, Ja. Nu har vi hørt to rådgivere beskrive tilgange til Lean Design og Lean projektering Men vi skal jo også bygge
Læs mere2, rue Mercier, 2985 Luxembourg, Luxembourg Fax: +352 29 29 42 670
Den Europæiske Union Offentliggørelse af Supplement til Den Europæiske Unions Tidende 2, rue Mercier, 2985 Luxembourg, Luxembourg Fax: +352 29 29 42 670 Mailadresse: ojs@publications.europa.eu Oplysninger
Læs mereI dette bilag beskrives de to typer af byggeprocesser nærmere.
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Boligkontoret NOTAT Til Socialudvalget Bilag 1: i byggeproces I dette bilag beskrives de to typer af byggeprocesser nærmere. For de almene byggerier er der anvendt
Læs mereBedre bygninger og bedre byudvikling - nye samarbejdsprocesser og nye ydelser
Bedre bygninger og bedre byudvikling - nye samarbejdsprocesser og nye ydelser Københavns Kommune: arkitekturpolitikken som redskab til at skabe gode bygninger og gode byrum Arkitekturpolitikken: - vores
Læs mereBygherreorganisation. Bygherreorganisationen, generelt
Bygherreorganisationen, generelt Et anlægsprojekt, som samling af administrationen i et renoveret Frederikshavn rådhus og en nybygning på Værkergrunden, omfatter en lang række aktører, der i større eller
Læs mereArbejdsmiljøkoordinatorens udfordringer
Oplæg 9. juni 2016 Arbejdsmiljøkoordinatorens udfordringer v/ Ulrik Houlby Holm 17. juni 2016 1 Orbicon Arbejdsmiljø Kernekompetencer: Autoriseret arbejdsmiljørådgivning Arbejdsmiljø i forbindelse bygge-
Læs mereStudieordningens del 3
Studieordningens del 3 Studieordningens del 3 er et supplement til institutionsdelen af studieordningen 2016 på byggekoordinatoruddannelsen. 1. Oversigt over obligatoriske uddannelseselementer og fag Studieordningens
Læs mereDe oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen. FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014
De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014 IKT-lederuddannelsen på www.iktuddannelse.dk www.iktuddannelse.dk IKT-lederuddannelsen Formål At gøre IKT-lederen
Læs mereFaseskiftet fra projektering til udførelse Midtvejsseminar. 28. marts 2011
Faseskiftet fra projektering til udførelse Midtvejsseminar 28. marts 2011 Grafik: Morten FC Dagens program Projektoptimering Oplæg: Glenn Ballard om projektoptimering Projektgruppen præsenterer arbejdet
Læs mereINSTRUKTION: ARBEJDSMILJØ I PROJEKTERINGSFASERNE
DOKUMENTNR. UDARBEJDET GODKENDT ENHED 11/01291-3 ARS Dec.. 2011 ANP 09.10.2009 ANL-PRO GYLDIGHEDSOMRÅDE MÅLGRUPPE Alle anlægsprojekter ARB-P i projekteringsfaserne, herunder rådgivere INSTRUKTION: ARBEJDSMILJØ
Læs mere