HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 3. januar 2014

Transkript

1 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 3. januar 2014 Sag 88/2012 (2. afdeling) Vola A/S (advokat Christian L. Bardenfleth) mod Damixa ApS (advokat Christina Wiesner) og Andersen & Nielsen A/S (advokat Hanne Weywardt) I tidligere instans er afsagt dom af Sø- og Handelsretten den 28. februar I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Lene Pagter Kristensen, Niels Grubbe, Jon Stokholm, Michael Rekling og Jan Schans Christensen. Påstande Parterne har gentaget deres påstande. Supplerende sagsfremstilling Af skønsmand Christian Hvidts erklæring af 26. oktober 2010 vedrørende Vola KV1 og Damixa ApS armatur OSIER fremgår udover det i Sø- og Handelsrettens dom citerede bl.a. følgende i svaret på spørgsmål 2: A. Ligheder er kendetegnet ved at: Køkkenarmaturerne VOLA KV1 og OSIER nr begge er af typen ét-grebs bordmonteret køkkenarmatur.

2 - 2 - Begge armaturer anvender i det overordnede udtryk og i detaljen cylinderformen som gennemgående tema. Begge armaturer er opbygget over en henholdsvis vertikal og horisontal cylinderpart. Begge armaturer er forsynet med en cylinderformet U-tud. Begge armaturer er forsynet med en cylinderformet gribepind. Begge armaturers horisontale og vertikale cylinderpart er tillige med et overgangsstykke til U-tuden slagloddet sammen til en samlet enhed. Begge armaturer er forsynet med et synligt produkt/producentnavn henholdsvis VOLA og DAMIXA / X-CHANGE. B. Forskelle er kendetegnet ved at: VOLA KV1 armaturet er forsynet med en vippe- dreje betjeningsgreb med en gribepind på Ø 7 x 25 mm i modsætning til OSIER nr armaturet, der har en kuglehoved betjening med en gribepind på Ø 9,5 x 54 mm. VOLA KV1 armaturet har en tilnærmelsesvist symmetrisk opbygning i forhold til monteringslinjen med U-tuden placeret i den ene ende af den horisontale part og grebsfunktionen i den anden ende i modsætning til OSIER nr , der har U-tuden placeret i direkte forlængelse af monteringslinjen. VOLA KV1 armaturets U-tud har en dobbelt svingbar tud, hvilket giver en mere variabel betjeningsmulighed i modsætning til OSIER nr , der ikke har en dobbelt svingbar U-tud. VOLA KV1 armaturets U-tud har en rørdiameter på Ø 19 mm, en højde på 155 mm, en rundingsradie på 28 mm og en åbningsvinkel på ca. 1,5 i modsætning til OSIER nr , der har en U-tud med rørdiameter på 23 mm, en højde på 245 mm, en rundingsradie på 30 mm og en åbningsvinkel på ca. 0,5 (3 ). VOLA KV1 armaturets U-tud har i afløbsenden en højde på 68 mm i modsætning til OSIER nr , der har en højde på 92 mm. VOLA KV1 armaturets horisontale og vertikale cylinderpart har henholdsvis en diameter på 40 og 37 mm og længder på henholdsvis 100 og 38 mm i modsætning til OSIER nr , der for armaturets horisontale og vertikale cylinderpart har henholdsvis en diameter på 48 og 47 mm og længder på henholdsvis 133 og 56 mm. VOLA KV1 armaturets horisontale cylinderpart er i begge ender afsluttet med en plan flade i modsætning til OSIER nr armaturet, der har hvælvede endeflader. VOLA KV1 armaturets kan monteres vinkelret på eller parallelt med køkkenvasken, i modsætning til OSIER nr , der grundet en stopanordning kun kan monteres parallelt med vasken. OSIER nr armaturet har en markeringsskive med blå/rød farveangivelse for henholdsvis koldt og varmt vand i modsætning til VOLA KV1, der ikke har en sådan markering. OSIER nr armaturet har to monteringshuller henholdsvist i den vertikale part, henholdsvist i U-tuden i modsætning til VOLA KV1, der ikke har sådanne. VOLA KV1 armaturet kan monteres med en bundroset i modsætning til OSIER nr , der ikke har en bundroset.

3 - 3 - Af skønsmand Christian Hvidts erklæring af 26. oktober 2010 vedrørende Vola KV1 og Andersen & Nielsen A/S armatur Blanco Finess fremgår udover det i Sø- og Handelsrettens dom citerede bl.a. følgende i svaret på spørgsmål 2: A. Forskelle er kendetegnet ved at: VOLA KV1 armaturet er forsynet med en vippe- dreje betjeningsgreb med en gribepind på Ø 7 x 25 mm i modsætning til BLANCO Finess armaturet, der har en kuglehoved betjening med en gribepind på Ø 8 x 65 mm. VOLA KV1 armaturet har en tilnærmelsesvist symmetrisk opbygning i forhold til monteringslinjen med U-tuden placeret i den ene ende af den horisontale part og grebsfunktionen i den anden ende i modsætning til BLANCO Finess, der har U-tuden placeret i direkte forlængelse af monteringslinjen. VOLA KV1 armaturets U-tud har en 360 dobbelt svingbar tud, hvilket giver en mere variabel betjeningsmulighed i modsætning til BLANCO Finess, der ikke har en dobbelt svingbar U-tud. VOLA KV1 armaturets U-tud har en rørdiameter på Ø 19 mm, en højde på 155 mm, en rundingsradie på 28 mm og en åbningsvinkel på ca. 1,5 i modsætning til BLANCO Finess, der har U-tud med rørdiameter på 20 mm, en højde på 250 mm, en rundingsradie på 14 mm og en åbningsvinkel på ca. 2,5. VOLA KV1 armaturets U-tud har i afløbsenden en højde på 68 mm i modsætning til BLANCO Finess, der har en højde på 80 mm. VOLA KV1 armaturets horisontale og vertikale cylinderpart har henholdsvis en diameter på 40 og 37 mm og længder på henholdsvis 100 og 38 mm i modsætning til BLANCO Finess, der for armaturets horisontale og vertikale cylinderpart har henholdsvis en diameter på 40,5 og 35,5 mm og længder på henholdsvis 98 og 41 mm. VOLA KV1 armaturets horisontale og vertikale cylinderpart er tillige med et overgangsstykke til U-tuden "slagloddet" sammen til en samlet enhed i modsætning til BLANCO Finess armaturet, der har den horisontale og vertikale cylinderpart samt overgangen til U-tuden som adskilte dele. BLANCO Finess armaturet har på betjeningsgrebet markeringsprikker med blå og rød farveangivelse for henholdsvis koldt og varmt vand i modsætning til VOLA KV1, der ikke har en sådan markering. B. Ligheder er kendetegnet ved at: Køkkenarmaturerne VOLA KV1 og BLANCO Finess begge er af typen ét-grebs bordmonteret køkkenarmatur. Begge armaturer anvender i det overordnede udtryk og i detaljen cylinderformen som gennemgående tema. Begge armaturer er opbygget over en henholdsvis vertikal og horisontale cylinderpart. Begge armaturer er forsynet med en cylinderformet U-tud. Begge armaturer er forsynet med en cylinderformet gribepind. Begge armaturer kan monteres vinkelret på eller parallelt med køkkenvasken højre eller venstrebetjent.

4 - 4 - Begge armaturer er forsynet med et synligt produkt/producentnavn henholdsvis VOLA og BLANCO. Den 14. juni 2012 fremlagde Vola A/S i forbindelse med sin replik en række nye bilag. Bilagene består af fotografier af et armatur af Vola benævnt Vola KV1 med forhøjet tud vist alene og sammen med andre produkter, herunder tilpassede (fiktive) versioner af de af sagen omfattede produkters virkelige udformning, bl.a. således at Damixas samt Andersen & Nielsens armaturer vises skaleret og med forkortet tud og gribepind. Bilagene blev fremlagt af Vola i forbindelse med fremsættelsen af et nyt anbringende om, at Vola KV1 med forhøjet tud tillige nyder ophavsretlig beskyttelse som brugskunst, at de indstævntes armaturer hver for sig udgør en meget nærgående efterligning heraf, og at ophavsretten til Vola KV1 med forhøjet tud derfor er krænket. Efter de indstævntes protest besluttede Højesterets ankeudvalg den 13. december 2012 at nægte anbringendet vedrørende Vola KV1 med forhøjet tud fremsat, jf. retsplejelovens 384. Ved af 28. november 2013 til Højesteret protesterede Damixa mod, at de pågældende bilag blev medtaget i ekstrakten. Damixas protest blev tiltrådt af Andersen & Nielsen ved brev af 29. november 2013 til Højesteret. Ved brev af 2. december 2013 fastholdt Vola, at de pågældende bilag skulle medtages i ekstrakten, og der var herefter yderligere skriftveksling herom. De indstævnte har i deres påstandsdokumenter og under hovedforhandlingen i Højesteret den 19. december 2013 fastholdt deres protest og anmodet om, at de pågældende bilag udgår af sagen. Højesterets begrundelse og resultat Sagens formalitet Der er ikke ved Højesterets ankeudvalgs afvisning den 13. december 2012 af Vola A/S anbringende vedrørende Vola KV1 med forhøjet tud taget stilling til, hvorvidt de omstridte bilag som følge heraf skal udgå af sagen. Højesteret finder, at det forhold, at der er sket afvisning af Volas anbringende, ikke i sig selv kan begrunde, at bilagene skal udgå.

5 - 5 - Højesteret finder imidlertid, at i en sag om produktefterligning, hvor der skal foretages en sammenligning af nogle produkters udformning, er det uden betydning for sagen at sammenligne med produkter, billeder og tegninger, der er eller viser tilpassede, fiktive versioner af de af sagen omhandlede produkters virkelige udformning. De bilag, der består af sådanne produkter, billeder eller tegninger, skal derfor udgå af sagen som overflødig bevisførelse, jf. retsplejelovens 341. Sagens realitet Det fremgår af skønserklæringen, at Vola KV1 er resultatet af en selvstændig skabende åndsindsats præget af ophavsmandens individualitet. Denne vurdering er betinget af, at armaturet med anvendelsen af det rene cylindergreb fremstod afklaret og markant i sit formudtryk med en dimensionering og detaljering, der virkede forfinet og i modspil til det høje indhold af funktion og teknik. U-tuden var set før, men indgik på en ny måde sammen med den nærmest symmetriske opbygning af underdelens horisontale og vertikale cylinderpart. Betjeningsfunktionen i den horisontale cylinderpart var af en sådan udformning, at armaturet ikke ændrede sit formudtryk selv under betjening. Det fremstod under brug således lige harmonisk i sin form med den markante cylinderflade pegende mod brugeren og kun med gribepindens placering som indikator for brugstilstanden, jf. svaret på spørgsmål 1. Under sin forklaring for Søog Handelsretten har skønsmanden fremhævet, at det var et af de banebrydende elementer, at den markante cylinderform var vendt mod brugeren. U-tuden var ikke ny, men den mest klassiske måde at udforme en tud på. Armaturet fremstod harmonisk, lidt forfinet og klejnt, men velafbalanceret. Man har skabt balance i Vola KV1 ved at sætte tuden i den ene ende og pinden i den anden ende i forhold til midten. Parterne er enige om, at Vola KV1 nyder ophavsretlig beskyttelse som brugskunst. Vola KV1 er en funktionsbestemt genstand skabt i et funktionalistisk formsprog, og den ophavsretlige beskyttelse er derfor begrænset til meget nærgående efterligninger. Højesteret lægger efter skønserklæringen til grund, at et ét-grebs betjent bordmonteret køkkenarmatur har en række fastlagte funktioner, der ikke kan afviges meget fra, hvorved lighedspunkter let vil fremkomme. Anvendelsen af cylinderformede emner er udbredt og an-

6 - 6 - vendt gennem en lang årrække, dette også grundet produktionsteknologi, jf. svaret på spørgsmål 4. Anvendelsen af en opadgående gribepind på betjeningsgrebet er ofte set. Det er en god ergonomisk form, og den er let tilgængelig, uanset vinklen man betjener den fra. U-tuden har været anvendt gennem lang tid og har fremstået i mange varianter, jf. svaret på spørgsmål 4C. Under sin forklaring for Sø- og Handelsretten har skønsmanden oplyst, at der findes et meget stort udbud af armaturer, der baserer sig på de samme principper som sagens tre armaturer. Højesteret lægger endvidere efter skønserklæringen til grund, at både Osier nr /18082 ( Osier ) og BLANCO Finess ( BLANCO ) adskiller sig fra Vola KV1 på de punkter, der er særegne for Vola KV1 og har særlig betydning for den ophavsretlige beskyttelse. Det gælder således dimensioneringen, kompositionen og formen på de forskellige cylinderformede emner samt betjeningsgrebet og dettes designudtryk, især under brugen, jf. svaret på spørgsmål 4. Skønsmanden har for Sø- og Handelsretten bl.a. forklaret, at den dominerende tud ved Osier er placeret i midten af monteringslinjen, og at pinden er placeret i den ene side. Den store forskel mellem armaturerne er også hele betjeningsgrebet, som ved Vola KV1 er et pindgreb, men for Osier og BLANCOS vedkommende er et kuglegreb. Herved knækkes cylinderen på Osier og BLANCO, når de bruges, og man får et helt andet og mere uharmonisk formudtryk. Højesteret finder herefter, at Osier og BLANCO ikke kan anses som efterligninger af Vola KV1 ved en helhedsbedømmelse baseret på de punkter, der er særegne for Vola KV1. Der foreligger således ikke en meget nærgående efterligning af Vola KV1 og dermed ikke en krænkelse. Højesteret stadfæster herefter dommen. Under hensyn til sagens betydning for parterne skal Vola A/S betale sagsomkostninger for Højesteret til Damixa ApS og Andersen & Nielsen A/S med kr. til hver. Thi kendes for ret: Sø- og Handelsrettens dom stadfæstes.

7 - 7 - I sagsomkostninger for Højesteret skal Vola A/S betale kr. til Damixa ApS og kr. til Andersen & Nielsen A/S. De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse og forrentes efter rentelovens 8 a.