Børn og Unge Rådgivningen - fælles del

Transkript

1 SOLRØD KOMMUNE BØRN OG UNGE RÅDGIVNINGEN Børn og Unge Rådgivningen - fælles del Organisation Visioner Det tværfaglige samarbejde Børnepsykiatrien og kommunerne Organisation Børn og Unge Rådgivningen består af Familieafsnittet, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) og Sundhedstjenesten. Vi betjener alle kommunens børn og unge i alderen 0-18 (22 år 1 ) og deres familier. Medarbejdernes forskellige uddannelsesmæssige baggrund danner en god ramme for udvikling af en tværfaglig indsats og en bred vifte af tilbud til brugerne. Børn og Unge Rådgivningens opgaver har både forebyggende og behandlende karakter. Indsatsen retter sig såvel mod det enkelte barn og dets familie, som barnets omgivelser: gruppen, klassen, daginstitution, skole og SFO, klub m.v. Desuden udfører Børn og Unge Rådgivningen opgaver på kommunalt plan. Organisatorisk opbygning Børn og Unge Rådgivningen ledende psykolog (1,0) Familieafsnittet PPR Sundhedstjenesten Socialfaglig leder, stedfortræder (1,0) PPR-faglig leder Sundhedsfaglig leder (1,0) Administration Administrativ leder (1,0) familierådgivere (3,87) specialrådgivere (2,87) ungerådgiver (1) familiepsykologer (2,4) familiekonsulenter (2,37) tilsynsførende i ungebolig (0,5) Pr psykologer (4,86) (inkl. PPR-psykolog-faglig leder) konsulenter (2,9) fysioterapeuter (1,39) tale/hørepædagoger (5,34) støttekorps (14,75) sundhedsplejersker (6) tandplejer (0,8) administrative medarbejdere (2,51) Det tværfaglige samarbejde Samarbejdet på tværs af faglighed, faggrænser og organisatorisk tilknytning er højt prioriteret i Solrød Kommunes visioner for børnepolitikken. Der er en særlig opmærksomhed på kontakten mellem de professionelle og forældrene, på overgange i børns liv og på koordinering af de enkelte tilbud til børn, unge og familier. 1 Ifølge Servicelovens 76 skal kommunen tilbyde fortsat støtte til unge i alderen fra 18 til 22 år, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til den unge. Der er tale om visse former for foranstaltninger, der kan opretholdes/genetableres, såfremt de er etablerede før det fyldte 18. år.

2 Politikområder og aktiviteter Børn og Unge Rådgivningen arbejder inden for en række forskellige lovgivninger, hvilket har haft betydning for opdeling af medarbejdere og opgaver. Familieafsnittet: Lov om social service m.fl. PPR: Folkeskoleloven m.fl. Dagtilbudsloven (støttepædagoger) Sundhedstjenesten: Sundhedsloven og Forebyggende sundhedsordninger Tandplejeloven (tandregulering) Som en af konsekvenserne af opgavereformen er der med virkning fra 1. januar 2007 gennemført flere betydningsfulde lovændringer inden for BURs område. I opgaveløsningen handler det om at se mulighederne i de forskellige lovgivninger, men samtidig respektere de begrænsninger, som de forskellige lovgivninger også medfører. For forældre og samarbejdspartnere kan det være svært at gennemskue, at man ikke bare kan bevilge forskellige foranstaltninger, hjælpemidler etc. Vi ser det som et skridt på vejen, at BURs egne medarbejdere har en viden om både muligheder og begrænsninger på dette område til brug for mere realistiske udmeldinger og for udvikling af det tværfaglige samarbejde. Politikområde Aktivitet 08 Børnepasning Støttepædagoger i daginstitutionerne 09 Undervisning Vidtgående specialundervisning *), intern specialundervisning, undervisning af anbragte børn samt støttepædagoger i SFO er og klubber. 10 Specialiserede tilbud til børn og unge Pædagogisk psykologisk rådgivning, merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste, forebyggende foranstaltninger, døgnforanstaltninger. 11 Forebyggelse og sundhed Sundhedstjenesten inkl. tandregulering. målrettet børn og unge *) Fra 1. januar 2007 bruges kun fællesbetegnelsen specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i bekendtgørelsen. Visioner Ved udarbejdelsen af en fælles børnepolitik for Solrød Kommune har Børn og Unge Rådgivningen i lighed med skoler, daginstitutioner m.v. udarbejdet visioner for egne områder. BURs visioner omfatter fælles visioner for hele BUR samt visioner for de enkelte fagområder: Familieafsnittet, Sundhedstjenesten og PPR. Nedenstående anføres kun de visioner, der er fælles for hele BUR: BUR fremmer børn og unges udvikling ud fra deres egne forudsætninger BUR styrker forældre og andre betydningsfulde voksne i deres opgaver over for børn og unge med særlige behov BUR medvirker til at skabe sammenhæng og kontinuitet i indsatsen over for børn, unge og familier BUR medvirker til udvikling af lokale netværk og rammer, der tilgodeser børn og unge med særlige behov Visionerne er i børnepolitikken fulgt op af forslag til metoder og indsatser. BURs indsats retter sig såvel imod barnet eller den unge selv som imod omgivelserne: familien, de professionelle og andre, der kan indgå i barnets eller den unges net- 2

3 værk. Desuden skal BUR være opmærksom på organisatoriske og pædagogiske forhold samt fysiske rammer, der kan være befordrende for børn og unge med særlige behov. Som konkrete eksempler på sidstnævnte kan nævnes rådgivning i forbindelse med skolernes udbygningsplan og forslag til etablering af Væksthuset, som blev indviet i marts Desuden en række tiltag på skoleområdet: Oprettelse af autismetilbud (specialklasser) på Uglegårdsskolen (aug og 2009) og for børn med ordblindhed og indlæringsvanskeligheder (specialklasse) i Havdrup (aug. 2008). Alle initiativer skal ses som en opkvalificering og udvidelse af de lokale tilbud fremfor at søge eksterne løsninger. Det tværfaglige samarbejde Netværksmøder/LP-model BUR har i 2009 fokuseret på kompetenceudvikling i kommunikation på systemisk grundlag. Alle medarbejdere har deltaget i et kursusforløb over 4 dage, heraf de to dage som internat. Undervisningen er foregået i 3 hold, hvoraf det ene gennemførte kurset i foråret 2009, mens de to andre hold bliver færdige i februar Formålet med netop dette kursus er at skabe bedre forudsætninger for afholdelse af netværksmøder, som udgør en vigtig del af BURs indsats i forhold til de voksne, der har med børnene at gøre: forældre, lærere og pædagoger. Når man beskæftiger sig med børn i vanskeligheder, kan man benytte forskellige tilgange: Man kan have opmærksomheden på selve barnet og man kan være optaget af omgivelserne og måden barnet bliver mødt på. Vi er i BUR blevet mere opmærksomme på betydningen af den kontekst barnet opholder sig i, og netop dette gør det vigtigt, at medarbejderne er trænede i at stille de rigtige spørgsmål, at være procesorienterede og være opmærksomme på de voksnes muligheder for at møde barnet på den mest hensigtsmæssige måde. I PPRs rapportering omtales LP-modellen, som betyder Læringsmiljø og Pædagogisk analyse. Det er en norsk skoleudviklingsmodel, der bygger på forskningsbaseret viden, og som lægger op til, at man i skolen gør det, der virker. (Og hvis det viser sig, at det ikke virker, aftaler man at gøre noget andet!). Erfaring med systemisk kommunikation er meget brugbar de steder, hvor LPmodellen tages i brug. Helt officielt er én af kommunens skoler: Havdrup Skole, tilmeldt det landsdækkende udviklingsprojekt med LP-modellen, som har vundet stort indpas i Danmark igennem de senere år. To af PPRs medarbejdere har fået mulighed for at deltage i et vejlederkursus af en uges varighed i Hamar, Norge i december En del af kurset forestås af professor Thomas Nordahl, der er ophavsmand til LP-modellen. Samtalegrupper for børn og for forældre Der er indtil videre oprettet tre samtalegrupper for henholdsvis børn og forældre. Det er erfaringen, at det at mødes med andre i samme situation er med til at udvikle egne kompetencer. Ved mødet med ligestillede jævnaldrende kan børn og unge dele svære følelser, f.eks. ensomhed, sorg, vrede, skyldfølelse. De oplever et fællesskab og føler sig ikke isolerede eller forkerte. For forældres vedkommende kan mødet med andre i lignende situationer være medvirkende til at sætte fokus på andre måder at mestre vanskeligheder på. Fælles for alle tre grupper er, at de har til huse i Væksthuset i optimale rammer for både børn og voksne. 3

4 Børn i misbrugsfamilier: En sundhedsplejerske og en familiepsykolog er gået sammen om at oprette en samtalegruppe til børn i misbrugsfamilier. Tilbuddet er udviklet ud fra den ide at det er en børnegruppe, der deler en række fælles oplevelser, der knytter sig til det at have en mor eller far med et misbrug. Der er en særlig belastning knyttet til det, at forældrene er ustabile, lover mere end de kan holde, er mere svingende i kontakten, og mindre følelsesmæssigt nærværende. Det er en samtidig en gruppe af børn, der oplever større uforudsigelighed end normalt. Børnene er erfaringsmæssigt hyppigere overladt til sig selv i kritiske situationer, da forældrene ikke kan leve op til en omsorgsrolle. Det er en gruppe af børn, der oplever større ensomhed end normalt. Ofte er det også børnene selv, der må udvikle mestringsstrategier i forhold til nogle af de problemer, der er en konsekvens af misbruget som f.eks. at købe ind til fødselsdage, selv skrive i kontakt bogen til læreren, hvis de er kommet for sent op. De har ofte et øget ansvar overfor mindre søskende, eller endda for den forældre der drikker. I samtalegruppen får børnene lov til at erfaringsudveksle, at opleve det positive i at kunne fortælle andre om disse oplevelser og at opleve, at de ikke er alene. Børn i skilsmissefamilier: To familiekonsulenter oprettet i løbet af november/december en samtalegruppe for børn i skilsmissefamilier. Børn og Unge Rådgivningen har flere henvendelser fra forældre, der ønsker støtte til deres børn i form af eksempelvis psykologsamtaler. Begrundelsen er som oftest, at børnene har brug for at få talt med en udenforstående om det vanskelige i at være skilsmissebarn. Udgangspunktet for arbejdet med skilsmissefamilier er som hovedregel, at forældrene skal kunne samarbejde om de problemstillinger, der måtte være i forbindelse med opløsning af et samliv ikke mindst set i forhold til børnene. Selvom det er Børn og Unge Rådgivningens opfattelse, at forældrene skal kunne samarbejde på børnene, er det vores erfaring, at der er behov for, at børnene får mulighed for at sætte ord på de følelser og problemer, de oplever i forhold til forældrenes skilsmisse herunder udveksle erfaringer med hinanden og via gruppens medlemmer og gruppelederne at se nye handlemuligheder og/eller lære at kunne leve med/acceptere tilstanden. Netværksgruppe til forældre med børn, der har Asperger syndrom. To psykologer fra henholdsvis PPR og Familieafsnittet har oprettet ovenstående netværksgruppe. Formål er at bringe forældre sammen, der deler det vilkår, at de har børn med autisme. Derved skabe mulighed for hjælp til selvhjælp ud fra den hypotese, at forældrene har erfaringer med deres børn, som andre forældre kan drage nytte af. Ønsket er at danne grupper, som har lyst til at mødes fremover uden professionelle og derved skabe et vedvarende rum, hvor man kan dele de løbende udfordringer, man kommer i som forældre til børn med psykisk handikap. Samtidig er ønsket at tilbyde forældre rådgivning i grupper og dermed reducere omfanget af den individuelle rådgivningsforløb til forældrene. Gruppen mødes fem gange med to psykologer, som leder forløbet og samtalen, så alle bliver hørt. Derudover trækkes anden ekspertise ind løbende og afhængigt af forældrenes behov. F.eks. interne og eksterne pædagoger eller socialrådgivere, 4

5 unge og voksne, der selv har diagnosen. De første fem møder foregår i Væksthuset, hvorefter det er planen, at forældrene mødes privat efterfølgende. Der bliver drøftet nogle for forældrene relevante emner, hvor de kan udveksle erfaringer med, hvordan udfordringer kan overvindes eller håndteres. Derudover har der været piktogramværksted, hvor forældrene kunne lave deres egne piktogrammer med hjælp fra pædagog. Der vil også være mulighed for pædagogiske og socialfaglige oplæg, når det er relevant for forældrene. Børnepsykiatrien og kommunerne Der er efter kommunalreformen etableret nogle såkaldte Kommunale Samarbejdsfora mellem region og kommuner. BUR repræsenterer Solrød Kommune i KS BU2, som er et samarbejdsforum om børne- og ungdomspsykiatrien i region Sjælland. Sidste møde var et temamøde med repræsentanter for psykiatriledelsen, kommunerne og patientorganisationerne. Man gennemgik og drøftede Henvisningsprojektet i Børne- og Ungdomspsykiatrien, som er sat i værk af ministeriet for sundhed og forebyggelse m.fl. for at afdække vilkårene for børn og unge med psykiske problemer. Projektet er mundet ud i en rapport med 9 anbefalinger til regioner og kommuner: 1. Håndtering af ventetid og kapacitetsproblemer 2. De faglige kompetencer i kommunen udvikles og specialiseres 3. Mål for tydelige forløb 4. Styrkelse og udvikling af samarbejde 5. Styrkelse af støtte til de unge 6. Alment praktiserende læger 7. Brugerperspektivet 8. Kvalitetssikring for børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger 9. Brug af de gode erfaringer Før man drøftede anbefalingerne, fik vi nogle statusoplysninger: På landsplan henvises ca. 0,8 % af en årgang. Det forventes, at dette tal vil blive fordoblet over nogle år, hvis man skal sammenligne med andre lande. Antallet af henvisninger i region Sjælland er eksploderet: Fra henvisninger i 2008 til henvisninger i Ventetidsgarantien på 2 måneder til udredning har givet et stort pres på de børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger. Man har næsten fået has på sagerne, men det er sket i kraft af udstrakt brug af private udbydere, fx Heimdal på Frederiksberg. Tilbage til anbefalingerne: Ad 1: Der er en forventning om, at man i kommunen skal sætte ind med en særlig indsats, allerede inden et barn bliver diagnosticeret. Ad 2: Børnepsykiatrien har kun tid til at diagnosticere, hvorimod der sjældent finder egentlig behandling sted. Dette forventer man, at kommunerne kan klare. Det betyder nye og flere opgaver for fx BUR, som o g s å har ventetid! Man flytter så at sige opgaverne fra børnepsykiatrien til kommunen. Ad 4: Alle ønsker styrkelse af samarbejdet, men ingen har tid. Kommunerne ønsker at bruge børnepsykiatriens medarbejdere konsultativt. Vi mener, at det må kunne spare et vist antal henvisninger, hvis dette finder sted. Samtidig vil der ske en kompetenceudvikling i kommunerne. Foreløbig har psykiatrien sagt nej på 5

6 grund af manglende kapacitet, hvilket igen hænger sammen med, at selve diagnosticeringen prioriteres højt af hensyn til ventetidsgarantien. Der har tidligere været gode erfaringer med et tværfagligt samarbejde med børnepsykiatrien, og vi håber, at regionen har lyttet, så der måske kan ske en genopdagelse af denne konsultative samarbejdsform. Øget forventningspres på kommunen Presset på børne- og ungdomspsykiatrien får virkninger ude i kommunerne. Det gælder ovenstående analyse og afrapportering med øgede forventninger til kommunernes faglighed og økonomi. Og det gælder hverdagen, når en familie har fået diagnosticeret en psykisk lidelse hos deres barn. En børnepsykiatrisk udredning munder i reglen ud i en rapport med ganske konkrete og håndfaste anbefalinger til kommunen. De omhandler iværksættelse af foranstaltninger for både barn og forældre. Det kan fx gælde specialskoletilbud, kompensation for tabt arbejdsfortjeneste, aflastningsophold, kursus- og rådgivning til forældrene m.v. Forståeligt nok ønsker forældrene at få hjælp til deres barn, når det nu er blevet diagnosticeret. Ved at udtrykke sig så konkret kommer børnepsykiatrien imidlertid til at gribe ind i kommunens opgaveløsning: lovgivning, arbejdsform og ikke mindst økonomi. Ved at sætte lighedstegn mellem diagnose og efterfølgende foranstaltninger får børnepsykiatrien desværre skabt nogle forventninger hos forældrene, som vi slet ikke kan leve op til i kommunen. Børn med samme diagnose er lige så forskellige som andre børn. Foranstaltninger skal derfor bygge på kendskab til det enkelte barns funktionsniveau og konkrete støttebehov i lige så høj grad som selve diagnosen. Presset vil i den kommende tid vokse både på børnepsykiatrien men altså også på kommunen. Det er derfor vigtigt, at der skabes opmærksomhed på problematikken både administrativt og politisk! Leif Pedersen/ Lone Vandborg 6