NOTAT. Ressourceteams, netværksmøder og sparringsmøder. Baggrund for ressourceteams:

Transkript

1 NOTAT Dato Børne- og Ungeforvaltningen Afdelingen for dagtilbud Ressourceteams, netværksmøder og sparringsmøder Køge Rådhus Torvet Køge Baggrund for ressourceteams: I Dagtilbudsloven, Køge kommunes Børnepolitik og Den Sammenhængende Børnepolitik Fælles børn Fælles ansvar er målet, at alle børn i dagtilbud får muligheder for trivsel, sundhed, medbestemmelse, læring og udvikling af kompetencer, så de kan udvikle deres potentiale optimalt og opnå den bedst mulige start på livet. Både Dagtilbudsloven og Køge kommunes børnepolitikker præciserer, at målet skal nås i tæt samarbejde med børnenes forældre. Forældrenes viden og kendskab til deres barn gør dem til meget vigtige samarbejdspartnere om deres barns trivsel, sundhed, medbestemmelse, læring og udvikling. Ingen børn må blive overset, glemt eller opgivet. Hvis man som professionel er bekymret, skal man handle hurtigt på bekymringen, og det er afgørende vigtigt, at forældre, inddrages så tidligt som muligt i en åben og ærlig dialog. På Dagtilbudsområdet i Køge arbejdes der målrettet med at inddrage forældre i alle forhold, der vedrører deres barn trivsel, læring og udvikling. Samtidig skal vi også sikre, at der bliver grebet ind i tide for at hjælpe og støtte børn, hvis forældre måske ikke ønsker så tæt et samarbejde. I dagtilbudsområdets inklusionsstrategi På vej mod en inkluderende praksis er forældresamarbejde et af de 4 pejlemærker for udviklingen på dagtilbudsområdet. I inklusionsstrategien er der fastsat mål for dagtilbuddene om, at der ved barnets start i dagtilbud/institution/dagpleje indgås partnerskab mellem personale og forældre om det fremtidige samarbejde. Personalet skal sikre, at der bliver fulgt op på aftalerne. I det tværfaglige samarbejde med PPR og eller Familiecenteret kan daginstitution og forældre få rådgivning i forhold til hvis børn, hvis udvikling kræver noget særligt og forældre, som har brug for ekstra rådgivning og Tlf Kontakt: Anne Marie Jensen Tlf Mail buf@koege.dk Side 1 / 9

2 støtte tidligt får det tilbudt. Dagtilbuddene/institutionerne/dagplejen skal arbejde for at sikre en rettidig indsats med ekstra opmærksomhed på børn, der kan have brug for en særlig indsats. Det kræver, at der er kvalitet i det forebyggende arbejde med klare procedurer for det tværfaglige samarbejde. De klare procedurer skal sikre rammen for en tidlig indsats, hvor alle børn vil opleve, at blive støttet af deres forældre og de nærmeste professionelle i forhold til deres behov for trivsel, læring og udvikling. I Den Sammenhængende Børnepolitik Fælles børn Fælles ansvar står formuleret, at ressourceteam på dagtilbudsområdet udgør grundlaget for et systematisk tværfagligt samarbejde om tidlig og rettidig indsats for alle børn. Ressourceteams er en ny betegnelse for de tværfaglige møder, der tidligere på dagtilbudsområdet blev benævnt som institutionsteams. Der vil i det følgende blive skelnet mellem følgende former for møder: Ressourceteammøder - Sparring til ledelse Sparringsmøder Sparring til professionelt frontpersonale i dagtilbud med PPR og/eller forebyggende rådgiver. netværksmøder - Samarbejdsmøder mellem de professionelle og forældre om et barn eller en børnegruppes handleplan I det følgende vil de forskellige former for møder blive beskrevet. Ressourceteamsmøder: Mål: Ressourceteam i dagtilbud skal rådgive og vejlede dagtilbuddets ledelse med henblik på indsatser, der styrker og udvikler alle børns trivsel, sundhed, medbestemmelse, læring og udvikling. Ressourceteam skal sikre tidlig og rettidig indsats for alle børn. Ressourceteam har fokus på det enkelte barn, på samspillet mellem børn i og mellem forskellige børnegrupper og på personale rolle og funktioner med henblik på at styrke og udvikle et inkluderende læringsmiljø. Opgaver: Ressourceteam er et mødeforum, hvor lederen kan tage de udfordringer op, som dagtilbuddet oplever i hverdagen. Ressourceteamet kan i god tid - i foråret/ sommeren holde øje med udfordringer i forhold til børn, der er kommende skolestartere året efter. Det være i form af problemstillinger i forhold til et barn, der kan drøftes anonymt på mødet, men det kan også være problemstillinger i forhold til samspillet mellem en gruppe børn. Eller problematikker i forhold til et navngivet barn, hvor forældrene på forhånd har givet tilladelse til drøftelserne. Side 2/9

3 Drøftelser på et ressourceteammøde kan bringe flere tværfaglige vinkler ind på det pædagogiske arbejde og drøfte muligheder for at udvikle den pædagogiske praksis. Almindeligvis udarbejdes der ikke handleplaner på ressourceteammøder. Det foregår oftest på andre møder, hvor der er mere tid og muligheder for at gå i mere dybden. Men ressourceteam kan koordinere indsatser og processer over tid. Ressourceteamet kan også følge op og evaluere igangværende handleplaner, så der hele tiden er fokus og flow i arbejdet med en inkluderende praksis. Ressourceteam kan også drøfte mere generelle problemstillinger. Deltagere: Faste deltagere: Dagtilbudsleder/institutionsleder/dagtilbudsleder for dagplejen Den forebyggende rådgiver Personale/inklusionspædagog Pædagogisk udviklingsvejleder Lederen og den pædagogiske udviklingsvejleder taler sammen og koordinerer hvilke personer, der yderligere kunne være behov for at invitere. Det kunne være psykolog, områdeleder, småbørnskonsulent, fysioterapeut og ergoterapeut, sundhedsplejerske, talehørelærer (som inddrages f.eks. hvis sprogvurderingerne viser, at der er børn i institutionen, der ligger i fokuseret og særlig indsats), inklusionsvejleder, integrationskonsulent, sagsbehandler, SSDP, pædagogiske konsulenter. Beslutningskompetence: Det er lederen i dagtilbuddet/institutionen/dagtilbudsleder for dagplejen, der har beslutningskompetence på mødet i forhold til hvad dagtilbuddet gør. med opgaver som indkaldelse til møder, dagsorden, referat, tovholder på sagen ligger hos dagtilbudsleder/institutionsleder. Der afholdes møder i ressourceteamet en gang om måneden i de store dagtilbud og hver anden måned i de mindre dagtilbud. Et mindre dagtilbud er et dagtilbud under 60 børn. ne er af max. 2 timers varighed afhængig af hvor mange og hvor store og komplekse sagerne er. Sparringsmøder: Sparringsmøder er arbejdsmøder/supervisionsmøder i dagtilbud. Der er mange former for sparringsmøder. Der er nogle, der er kendte andre opstår ad hoc, så de matcher udfordringerne. Side 3/9

4 En form for sparringsmøde er et møde for primært personalet, hvor f.eks. repræsentanter fra PPR giver sparring/supervision til personalet i dagtilbuddet/institutionen/dagplejen. En anden form for sparringsmøde kan være et tværfagligt arbejdsmøde, der f.eks. kan afholdes inden et netværksmøde med et konkret barns forældre. Mål for sparringsmøder På et sparringsmøde skal der ydes rådgivning og vejledning til primært personalet med henblik på indsatser, der styrker og udvikler alle børns trivsel og deltagelse i lærende og udviklende fællesskaber i dagtilbuddene. Der er fokus både på det enkelte barn, på samspillet mellem børn i og mellem børnegrupper og personales rolle og funktioner med henblik på at styrke og udvikle et inkluderende læringsmiljø. Målet for sparringsmødet er, at der udarbejdes en handleplan for hvordan, der kan kompenseres eller afhjælpes i forhold til udfordringen. Opgaver: På sparringsmødet kan personalet bringe forskellige problemstillinger ind fra hverdagen i pædagogisk praksis f.eks. i forbindelse med indsatser i forhold til en handleplan. Der kan f.eks. også være tilbagemelding på et Marte Meo forløb, der har været i gang f.eks. sammen med en pædagogisk udviklingsvejleder. Eller supervision til personalet på baggrund af en konfliktfyldt oplevelse i dagtilbuddet. Deltagere: Faste deltagere på et sparringsmøde: Pædagogisk personale fra det aktuelle dagtilbud, som har aktier i udfordringen og ønsker at arbejde med den. Relevante samarbejdspartnere fra PPR og familierådgivning. Det veksler fra sag til sag. Fra PPR koordineres relevante samarbejdspartnere gennem interne områdeteamsmøder i PPR, der afholdes hver 14 dag, hvor PPRmedarbejdernes nærmeste leder deltager i drøftelse og beslutning om, hvilke PPR-medarbejdere, der yder sparring. Inklusionsvejleder - når det er relevant. Det kunne f.eks. være psykolog, områdeleder, småbørnskonsulent, fysioterapeut og ergoterapeut, sundhedsplejerske, talehørelærer (som inddrages, hvis sprogvurderingerne f.eks. viser, at der er børn i institutionen, der ligger i fokuseret og særlig indsats), inklusionsvejleder, integrationskonsulent, sagsbehandler, SSDP, pædagogiske konsulenter. Beslutningskompetence Dagtilbudslederen/institutionslederen/dagtilbudslederen for dagplejen, der har beslutningskompetencen i forhold til den videre indsats i dagtilbuddet via arbejdet med handleplanen i hverdagen. Lederen kan vælge at uddelegere kompetencen til personalet. Det afhænger af formålet med sparringen. Det kunne f.eks. være i situationer, hvor et sparringsmøde er en tilbagemelding på et Marte Meo forløb. Her kunne Side 4/9

5 beslutningskompetencen uddelegeres og ligge hos personalet, som deltager i mødet. Som udgangspunkt ligger tovholderfunktionen hos lederen. Men lederen kan uddelegere opgaver som indkaldelse til møder, dagsorden, referat, tovholder til personalet/inklusionspædagog alt efter indholdet på mødet. Der afholdes sparringsmøder efter behov. ne er af ca. 1-2 timers varighed afhængig af sagen. Sparringsmøder som tværfaglige arbejdsmøder: Et sparringsmøde kan også tage form af et tværfagligt arbejdsmøde f.eks. inden et forestående netværksmøde med et konkret barns forældre. Mål Det tværfaglige arbejdsmøde er et sparringsmøde, som kan bruges i de situationer, hvor lederen vurderer, at det kan styrke drøftelserne af mulige indsatser på et kommende netværksmøde, hvor forældrene deltager. Forældre orienteres om, at personalet modtager sparring fra eksterne samarbejdspartnere og arbejder med udarbejdelse af forslag til handleplaner. Opgaver På mødet kan drøftes forslag og skitseres indhold til handleplaner for barn/børnegruppe. Målet er at tage fat på den del, som har at gøre med personale eller andre børn, mens de dele, der har at gøre med et specifikt barn, kan nedfældes i dette barns handleplan, som drøftes med forældrene på et kommende netværksmøde. Deltagere Faste deltagere: Dagtilbudsleder/institutionsleder/dagtilbudsleder for dagplejen, hvis det drejer sig om dagplejen, Den forebyggende rådgiver, Personale, der er involveret og kender barnet/børnene Lederen og den pædagogiske udviklingsvejleder taler sammen og koordinerer hvilke personer, der yderligere kunne være behov for at invitere. Det kunne være psykolog, områdeleder, småbørnskonsulent, fysioterapeut og ergoterapeut, sundhedsplejerske, talehørelærer (som inddrages, hvis sprogvurderingerne viser, at der er børn i institutionen, der ligger i fokuseret og særlig indsats), inklusionsvejledere, integrationskonsulent, sagsbehandler, SSDP, pædagogiske konsulenter. Beslutningskompetence Side 5/9

6 Det er lederen i dagtilbuddet/institutionen/dagtilbudsleder for dagplejen, der har beslutningskompetence på mødet i forhold til, hvad dagtilbuddet gør. en med opgaver som indkaldelse til møder, dagsorden, referat, tovholder på sagen ligger hos dagtilbudsleder/institutionsleder/dagtilbudsleder for dagplejen.. Kan afholdes før et netværksmøde med et konkret barns forældre. ne er af ca. 1-2 timers varighed afhængig af sagen. Netværksmøder: Netværksmøder afskiller sig fra ressourceteamsmøder/sparringsmøder og tværfaglige arbejdsmøder ved at barnets forældre deltager sammen med det professionelle team, som har aktier i arbejdet med barnets trivsel, læring og udvikling. Mål Netværksmøder i dagtilbud er møder, hvor dagtilbuddet fremlægger forslag til handleplan for forældrene. Dette kan være sammen med tværfaglige rådgivere fra PPR/familierådgivning. Målet er at fastsætte, justere og evaluere indsatser, der styrker og udvikler barnets trivsel, sundhed, medbestemmelse og læring og udvikling i dagtilbuddet og i hjemmet. Opgaver På netværksmødet kan ledelsen og de tværfaglige deltagere drøfte et konkret barn og planen for afhjælpning og eller kompensation for udfordringer sammen med forældrene. På netværksmødet kan der udarbejdes handleplaner, men mødet kan også være en proces over tid med evaluering og justering af igangværende handleplaner, så der hele tiden er fokus og flow i arbejdet. På netværksmødet kan der i drøftelserne være fokus på det konkrete barn, på samspillet mellem barnet og de andre børn og på personales rolle og funktion med henblik på at styrke og udvikle mere inkluderende læringsmiljøer i barnets hverdag og også sikre, at forældrene på forskellige måder kan støtte op om opgaven i hjemmemiljøet. Deltagere Faste deltagere: Dagtilbudsleder/institutionsleder/dagtilbudsleder fra dagplejen. Der kan opstå situationer, hvor lederen, på baggrund af en konkret vurdering af situationen, vælger ikke at deltage i mødet. Her kan lederen vælge at uddelegere kompetencen til det personale, der deltager i mødet. Den forebyggende rådgiver som hovedregel, men der tages endelig stilling i forhold til den konkrete situation Forældre og andre netværkspersoner omkring barnet, hvis forældrene ønsker det Personale, der er involveret og kender barnet/børnene Side 6/9

7 Lederen og den pædagogiske udviklingsvejleder taler sammen og koordinerer hvilke personer, der yderligere kunne være behov for yderligere at invitere. Det kunne være psykolog, områdeleder, småbørnskonsulent, fysioterapeut og ergoterapeut, sundhedsplejerske, talehørelærer (som inddrages, hvis sprogvurderingerne viser, at der er børn i institutionen, der ligger i fokuseret og særlig indsats), inklusionsvejledere, integrationskonsulent, sagsbehandler, SSDP, pædagogiske konsulenter. Beslutningskompetence: Det er lederen i dagtilbuddet/institutionen/dagtilbudsleder for dagplejen, der har beslutningskompetence på mødet i forhold til, hvad dagtilbuddet gør. Hvis det handler om et møde, hvor lederen ikke selv deltager, kan lederen vælge at uddelegere kompetencen til det personale, der deltager i mødet. I den situation skal der være et tæt samarbejde mellem leder og personale, så lederen holdes orienteret om udviklingen. en med opgaver som indbydelse til møder, dagsorden, referat, tovholder på sagen ligger hos dagtilbudslederen/institutionslederen/dagtilbudslederen for dagplejen, hvis dagplejen er involveret. Der afholdes netværksmøde efter behov afhængig af de sager, der er i gang omkring indsatser i forhold til et konkret barn. ne er af ca. 1 times varighed afhængig af hvor stor en kompleksitet, der er i sagen. Fortsat udvikling af det tværfaglige samarbejde I strukturen omkring det tværfaglige samarbejde i ressourceteams, sparringsmøder og netværksmøder skal der skabes plads til tilbagevendende refleksion og løbende udvikling af samarbejdet. For at kunne løse kerneopgaven bedst muligt skal de professionelle kunne bruge hinandens viden og erfaringer med henblik på at kunne handle kvalificeret på baggrund af den nyeste og bedst begrundede faglige viden indenfor de forskellige fagligheder og sikre kvalitet i opgaveløsningen. Fokus er kvalitet i opgaveløsningen, og alle professionelle har et ansvar for at reagere, hvis det tværfaglige samarbejde ikke fungerer, og kerneopgaven ikke løses med god kvalitet. Hvis PPR eller Køge Familiecenter er bekymret for udvikling og faglig kvalitet i et dagtilbud skal dagtilbudsleder/dagtilbudsleder for dagplejen kontaktes i første omgang. Hvis der ikke sker udvikling og fortsat er bekymring skal områdeleder kontaktes og efterfølgende dagtilbudschef/pædagogiske konsulenter, når det handler om kommunale dagtilbud. Side 7/9

8 Hvis bekymringen handler om selvejende, pulje eller private dagtilbud skal institutionslederen kontaktes i første omgang. Hvis der ikke sker udvikling og fortsat er bekymring for den faglige kvalitet, skal dagtilbudschefen/de pædagogiske konsulenter kontaktes. Ligeledes skal dagtilbudslederen/institutionslederen/dagtilbudslederen for dagplejen kontakte personalet fra PPR eller Køge Familiecenter, hvis de er bekymret for samarbejde og faglig kvalitet hos PPR eller Køge Familiecenter. Hvis der ikke sker udvikling, og der fortsat er bekymring skal områdeleder kontaktes i forhold til bekymring i de kommunale dagtilbud. I forhold til de selvejende, pulje og private dagtilbud skal dagtilbudschef/pædagogiske konsulenter kontaktes. Prøveperiode Struktur for ressourceteamsmøder, netværksmøder og sparringsmøder evalueres efter 1 år. undervejs i processen det første år. For at sikre de gode processer i det tværfaglige samarbejde mødes en repræsentant fra PPR, en repræsentant fra Dagtilbud og en repræsentant for de forebyggende rådgivere med jævnlige mellemrum det første år for at drøfte, hvordan ressourceteams, sparringsmøder og netværksmøder fungerer på dagtilbudsområdet og sikre, at problemstillinger og udfordringer i tværfaglige samarbejde håndteres undervejs i forløbet. Mål og opgaver På møderne kan tages problemstillinger op, som der ikke på forhånd kan tages højde for. Ligeledes skal møderne sikre, at udfordringerne løses undervejs, så det tværfaglige samarbejde hele tiden udvikles. Det betyder også, at møderne kan bruges til at drøfte bekymringer for kvaliteten i opgaveløsningen i det tværfaglige samarbejde. Det kunne f.eks. handle om dagtilbudsledere, der er bekymret for kvaliteten i PPRs opgaveløsning eller PPR medarbejdere, der bekymrede for kvaliteten i i et konkret dagtilbud. Ved at have et forum for drøftelse af bekymringerne kan et sikres, at der kan handles og tages hånd om bekymringer, der ikke kan løses lokalt. Deltagere Teamleder fra PPR Pædagogisk konsulent Faglig koordinator for de forebyggende rådgivere Beslutningskompetence ne bruges til drøftelse og udarbejdelse af forslag til videre behandling i PPR, Dagtilbud og hos de forebyggende rådgivere Køge familiecenter. Side 8/9

9 en med opgaver som indbydelse til møder, dagsorden, referat ligger hos den pædagogiske konsulent i Dagtilbudsafdelingen. Der afholdes 3-4 møder det første år af ca. 1-1½ times varighed det første år. Side 9/9