LANDSMØDE Hotel Nyborg Strand, 23. og 24. september 2010

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LANDSMØDE 2010. Hotel Nyborg Strand, 23. og 24. september 2010"

Transkript

1 LANDSMØDE 2010 Hotel Nyborg Strand, 23. og 24. september 2010

2 INDHOLD Velkomst og orientering om nævnets arbejde 3 Spørgsmål 6 Dødelighed og dennes betydning for vurderingen af adoptionsansøgeres helbred, herunder i forbindelse med overvægt 8 Spørgsmål 10 Status på de adoptionsforberedende kurser 11 Refleksioner om forældreevne og undersøgelsen heraf 13 Evaluering af PAS-rådgivningen 15 Raciale stilheder. Om transnational adoption, racisme og normalisering 16 Hvordan opfatter vi den aktuelle fomidlingssituation, og hvilke krav og ønsker stiller den til de undersøgende myndigheder set fra Adoptionsnævnets perspektiv? 17 Hvordan opfatter vi den aktuelle formidlingssituation, og hvilke krav og ønsker stiller den til de undersøgende myndigheder set fra de formidlende organisationers perspektiv? 19 Debat 22 Afrunding og afslutning 23

3 VELKOMST OG ORIENTERING OM NÆVNETS ARBEJDE VED ANNE THALBITZER Anne Thalbitzer indledte med at byde velkommen til landsmødet, hvor alle de væsentligste aktører på området var samlet. Hun havde set meget frem til landsmødet, som var hendes første landsmøde som formand for nævnet. Hun henviste til, at den tidligere formand for nævnet, højesteretsdommer Vibeke Rønne samt overlæge Thure Krarup og speciallæge i psykiatri Joachim Hoffmeyer alle var trådt ud af nævnet den 1. april 2010 og benyttede lejligheden til at sende dem en stor tak for deres indsats i nævnet. Hun fortalte videre, at hun i var ansat i Civilretsdirektoratet med det overordnede ansvar for adoptionsområdet. Hun havde været utroligt glad for at arbejde med området, og hun var derfor rigtig glad for at få muligheden for at arbejde med det igen. Hun gav herefter ordet til de enkelte nævnsmedlemmer, sådan at de kunne præsentere sig selv. Dorrit Sylvest Nielsen, næstformand for nævnet og direktør for Familiestyrelsen, fortalte, at det altid er en fra Familiestyrelsen, der er næstformand for nævnet. Hun havde arbejdet med adoptionsområdet fra og igen fra 1997 og frem. Hun har været medlem af Adoptionsnævnet tidligere, senest siden Jan Erik Henriksen, det lægelige medlem af nævnet, ledende overlæge i Odense, fortalte, at han overtog pladsen i nævnet efter overlæge Thure Krarup. Han arbejder primært med diabetes. Han har været medlem af nævnet siden april Lisbeth Kortegaard, det børnepsykiatriske medlem af nævnet, børne- og ungdomspsykiater, fortalte, at hun er overlæge på et alment skoleafsnit i Risskov, hvor de arbejder meget med familiedynamikker. Hun har siddet i nævnet siden Charlotte Olesen, det børnelægelige medlem af nævnet, fortalte, at hun er overlæge på Skejby Sygehus, hvor hun er børnelæge med speciale i neuropædiatri, fx udviklingsforsinkelse og epilepsi. Hun beskæftiger sig desuden med syndromsygdomme. Hun har siddet i nævnet siden Lisbeth Liebmann, psykologmedlemmet i nævnet, fortalte, at hun er psykolog og ansat ved Frederiksberg Familie- og Ungerådgivning, hvor hun vurderer forældreog familiekompetencer. Hun har desuden en ekspertise inden for småbørnsrådgiv- L A N D S M Ø D E

4 ning. Hun er ligeledes privatpraktiserende psykolog. Hun har siddet i nævnet siden Pia Eriksen, socialrådgivermedlemmet af nævnet, fortalte, at hun er afdelingschef for social service i Dragør Kommune, og hun beskæftiger sig bl.a. med de særligt tunge børnesager. I nævnet har hun bl.a. til opgave at komme med indstilling til matchning af de danske børn. Hun har siddet i nævnet siden Morten Kaare Hansen, lægmedlem i nævnet, fortalte, at han er leder i en rådgivende ingeniørvirksomhed. Derudover har han adopteret to børn i henholdsvis 2001 og Sammen med Stig repræsenterer han den almindelige sunde fornuft, når sagerne skal vurderes. Han har siddet i nævnet siden Stig Fog, lægmedlem i nævnet, fortalte, at han er konsulent, og at han bl.a. laver indsamlinger for hjælpeorganisationer. Han laver bl.a. Danmarksindsamlingen for DR og skal være landslejrchef for FDFs landslejr i Han har siddet i nævnet siden Anne Thalbitzer præsenterede Hans Mørch, det nye voksenpsykiatriske medlem af nævnet, der var forhindret i at deltage i landsmødet. Han er overlæge ved Bispebjerg på voksenpsykiatrisk afdeling for angst og depression. Han har erfaring fra andre danske sygehuse samt fra flere udenlandske sygehuse. Han har siddet i nævnet siden april 2010, hvor han overtog pladsen efter Joachim Hoffmeyer. Anne Thalbitzer (AT) fortsatte med at fortælle, at hun oplever, at der er sket en betydelig udvikling over de sidste 10 år på adoptionsområdet, herunder ikke mindst at der på mange niveauer er kommet mere bredde i adoptionsarbejdet med en større vidensspredning og flere og nye aktører på området. Hun fortalte videre, at der så ud til at være en stigning i antallet af nævnets sager i 2010, men det var for tidligt at sige, hvad der var årsagen til dette. AT gennemgik herefter de forskellige henstillinger, som nævnet var fremkommet med siden seneste landsmøde. Hun henviste i den forbindelse blandt andet til en henstilling fra november 2009 om betydningen af adoptionsansøgeres graviditet. Ifølge denne henstilling kan graviditet ikke i sig selv medføre afslag i fase 1. I fase 3 kan der ske en udsættelse indtil graviditetens 22. graviditetsuge, hvorefter der kan træffes en afgørelse i fase graviditetsuge var valgt, da den er skæringsdatoen for, hvornår man kan få abort. Hun henviste endvidere til, at nævnet i april 2010 havde udsendt en henstilling om behandlingen af sagerne, hvor der er ansøgt om udvidelse af godkendelsen. Ansøgerne kan i den forbindelse blandt andet benytte sig af organisationernes og nævnets rådgivende børnelæger for at søge mere viden til brug for deres beslutning om, hvorvidt de ønsker at søge om en udvidelse af godkendelsen til det konkrete barn. Statsforvaltningerne kan også benytte sig af nævnets rådgivende børnelæger til brug for den samtale, der skal afholdes med ansøgerne. Hun oplyste, at henstil- L A N D S M Ø D E

5 lingen var foranlediget af en tilsynsgennemgang og understregede, at henstillingen ikke skal tages som udtryk for mistillid til organisationernes rådgivende børnelæger. Tværtimod viste nævnets brugerundersøgelse fra 2009 om ansøgernes behov for faglig rådgivning, at ansøgerne generelt har tillid til de formidlende organisationer og deres børnelægers vurderinger af børn i forslag. Men undersøgelsen viste også, at der er et særligt behov for rådgivning blandt de ansøgere, der får et barn i forslag uden for godkendelsen. Henstillingen har således til formål at understrege, hvor vigtige sagerne er, samt hvor vigtigt det er, at ansøgerne og statsforvaltningerne har det bedst mulige beslutningsgrundlag i sagerne. Hun oplyste videre, at nævnet også havde lavet en henstilling om pædiatererklæringer. Denne gik på indholdet og udformningen af erklæringerne. Heri indgik bl.a., at det skal overvejes, hvor gamle oplysningerne om barnet er, omend der ikke er nogen tidsmæssig grænse herfor. AT gik videre med at fortælle om national adoption. Hun oplyste, at der var blevet bortadopteret 13 børn i år indtil videre, og der var 34 ansøgere på venteliste. Hun oplyste, at nævnet havde henstillet til Familiestyrelsen, at der fremover skulle afholdes samtaler med ansøgerne ved en ansøgning om udvidelse af godkendelsen. AT fortalte herefter om opfølgningsrapporterne i de danske sager. Kun nogle få biologiske forældre ønsker rapporterne, og det kunne se ud til, at der er en tendens til, at man i statsforvaltningerne glemmer faren, selvom faderskabet er fastslået. Det er nogle gange uklart, om de biologiske forældre er informeret om muligheden for opfølgningsrapporter, hvorfor hun henstillede til, at man er opmærksom herpå i statsforvaltningerne. Tilsynsrejsen gik i 2009 til Etiopien. Her var der bl.a. fokus på frigivelsen af børnene samt de oplysninger, der kunne tilvejebringes om børnene. Herefter fortalte hun om Nepal. I juni 2010 besluttede Familiestyrelsen at stoppe formidlingen af børn fra Nepal indtil videre, da der var forskellige forhold, der gjorde det særdeles betænkeligt at fortsætte formidlingen. Familiestyrelsen tillod under visse forudsætninger, at organisationerne formidlede de børn, der netop var blevet matchet inden beslutningen. Nævnet var blevet hørt over problemstillingen, inden formidlingen blev stoppet, og havde tilsluttet sig beslutningen fuldt ud på baggrund af de oplysninger, der forelå. Hun fortalte videre om problemstillingen i Indien. DR havde sendt en udsendelse i juni om børnehjemmet Pret mandir, hvor børn angiveligt var blevet frigivet uden de biologiske forældres samtykke, samt om centralmyndigheden Cara, som der også blev rettet beskyldninger imod. Familiestyrelsen havde skrevet til de indiske myndigheder, og på baggrund af deres svar havde man besluttet at opretholde formidlingen indtil videre. Der var ikke blevet formidlet børn fra Pret Mandir til Danmark siden Familiestyrelsen observerede efter det oplyste situationen og ville løbende vurdere den. L A N D S M Ø D E

6 AT berettede herefter om problemstillingen omkring Kina, hvor formidlingen går væsentligt langsommere end tidligere. Familiestyrelsen har besluttet ikke at give mulighed for at få forlænget godkendelsen fra 5 til 6 år, selvom dette betyder, at nogle ansøgere måske ikke når at få et barn i forslag, inden for deres godkendelse udløber. Hun omtalte herefter nævnets undersøgelse af adoptivbørnenes alder og ventetiden i perioden Der var generelt længere ventetider end tidligere. 22 % havde i 2009 ventet mere end 3 år på at få et barn. Dette tal var på få procent 4-5 år tidligere. Dette svarer til den globale tendens, hvor antallet af internationale adoptioner har været faldende siden Gennemsnitligt steg ventetiden fra 1 ½ år i til 2 år og 2 måneder i Børnenes alder er i dag gennemsnitligt højere en tidligere. Nævnet har på denne baggrund besluttet at udarbejde en henstilling til statsforvaltningerne, som opfordrer til, at ansøgerne bliver særligt vejledt om, at de længere ventetider kan betyde, at de ikke kunne nå at få et barn inden for godkendelsesperioden. AT fortalte herefter om nogle konkrete sager, der havde givet nævnet anledning til at drøfte anvendeligheden af godkendelsesrammerne set i forhold til naturlig søskendeafstand og rækkefølge. Nævnet har besluttet at henstille til Familiestyrelsen, at styrelsen bør overveje at fastsætte en regel i godkendelsesbekendtgørelsen om, at der skal forløbe en vis karensperiode, før der kan ansøges om endnu et adoptivbarn. På denne måde kan familiens stabilitet også bedre vurderes i fase 3. Nævnet vurderede samtidig, om kravene om naturlig søskendeafstand og naturlig søskenderækkefølge skulle opretholdes, og det var der bred enighed om, da der var gode grunde til at opretholde dette. En efterfølgende rapport fra ISS har understøttet dette. AT oplyste til sidst, at nævnet sidste år gennemførte en brugerundersøgelse af sagsbehandlingen i statsforvaltningerne, og den indeholdt rigtig gode tilbagemeldinger. Der var stor tilfredshed med den orienterende samtale, den personlige samtale og hele sagens forløb. Der var ligeledes stor tilfredshed med brugervenligheden, da parterne i sagerne har oplyst, at de forstår årsagen til de enkelte sagsskridt og afgørelsen. Mange blev godkendt, hvilket selvfølgelig kunne afspejle sig i undersøgelsens resultater. Hun oplyste, at der var diverse henstillinger fra nævnet, der så ud til ikke at blive fulgt i statsforvaltningerne, hvilket hun opfordrede til. Spørgsmål Der blev spurgt, om nævnets overvejelser vedrørende den naturlige søskendeafstand også ville gøre sig gældende i forhold til biologiske søskende. De tænkte eksempelvis over, hvordan statsforvaltningerne skulle håndtere sager, hvor et barn blev født mellem fase 1 og 3. L A N D S M Ø D E

7 Anne Thalbitzer oplyste, at nævnet ikke havde drøftet dette aspekt endnu, men en sag på det kommende nævnsmøde ville sikkert give anledning hertil. Hun bemærkede endvidere, at såfremt Familiestyrelsen var enig i, at der kan være behov for en generel regulering af spørgsmålet i bekendtgørelsen, ville det i sidste ende være styrelsen, der skulle bestemme, hvordan problemstillingen skulle vurderes i forhold til biologiske eller kommende biologiske børn. Der blev spurgt, hvilke henstillinger fra nævnet, statsforvaltningerne ifølge brugerundersøgelsen ikke så ud til at følge. Karin Rønnow, Familiestyrelsen, oplyste, at der var spurgt ind til, om ansøgerne var vejledt om, hvad graviditet og fertilitet kunne betyde, og dette mente de, at de generelt ikke var. Ansøgerne var desuden blevet spurgt om, hvorvidt de var vejledt om godkendelsesrammens størrelse, og hvad det kunne betyde for, hvilket barn man ville få anvist, og dette mente de heller, at de var blevet vejledt om. L A N D S M Ø D E

8 DØDELIGHED OG DENNES BETYDNING FOR VURDERINGEN AF ADOPTIONSANSØGERES HELBRED, HERUNDER I FORBINDELSE MED OVERVÆGT VED JAN ERIK HENRIKSEN Jan Erik Henriksen indledte med at bemærke, at det om ansøgernes fysiske helbred gælder, at dette skal være af en sådan karakter, at det ikke forringer barnets liv og muligheder. Det er som bekendt sådan, at prognosen for adoptanternes helbred vurderes over en periode på ca år, da det er en almindelig opvækstperiode for et barn. Der er i denne prognosevurdering fokus på dødeligheden, men trods en ansøgers gode prognose, kan der være andre forhold ved helbredet, der gør det uforeneligt at adoptere. Hver sag skal altid vurderes individuelt. Der er dog en række konstaterbare værdier, som vil kunne indgå med stor vægt ved vurderingen af risiko for for tidlig død. Han fremviste herefter tal for risikoen for at dø inden for en vis periode. I forhold til overvægt bemærkede Jan Erik Henriksen, at der generelt tales om sund overvægt, hvilket i den konkrete persons tilfælde kan være sandt. Han oplyste, at man almindeligvis også i forhold til overvægt taler om den relative risiko, hvorved forstås, at man har en vis risiko i forhold til en normalvægtig person. Han orienterede herefter om en amerikansk undersøgelse om den relative risiko for overvægtige. Han bemærkede, at man tog udgangspunkt i BMI vægten set i forhold til højden og BMI kunne sige noget om, hvor stor ens relative risiko var. En mand med et BMI på over 38 og en kvinde med et BMI på over 40 kan som udgangspunkt ikke adoptere grundet den relative risiko, og ved et BMI på over 33 skal der foretages undersøgelser og en vurdering af personens helbred og relative risiko. Jan Erik Henriksen nævnte, at nogle af de vigtigste faktorer ud fra en generel betragtning ved vurderingen af risikoen for at dø inden for de næste år er personens alder, familiære dispositioner, køn (da mænds dødelighed er større), blod- L A N D S M Ø D E

9 tryk, kolesterol, vægten samt en eventuel diabetes. Det er kun konstaterede helbredsmæssige problemer, der kan medføre afslag. Jan Erik Henriksen beskrev videre, at der findes visse metoder, som man kan anvende til at vurdere overdødeligheden ud fra. Han oplyste i den forbindelse, at der er lavet en stor undersøgelse om vægt, kolesterol mv. kaldet Framingham undersøgelsen, som vurderer risikoen for hjertekarsygdomme. Denne undersøgelse er dog ikke hensigtsmæssig at anvende i denne sammenhæng. Ved anvendelse af Framingham-metoden på ansøgere med BMI > 30 vil overvægtige ansøgeres risiko blive vurderet for stor, idet risikoen for hjertesygdom allerede er medregnet i de overvægtskurver, Adoptionsnævnet anvender. Framingham-metoden vil derfor være mere velegnet til vurdering af normalvægtige. Derudover tager Framingham-metoden ikke højde for behandlingsmulighederne i den fremtidige prognose eller andre sygdomme, hvilket netop er afgørende i adoptionssager, hvor prognosen er det vigtigste udgangspunkt. Han nævnte, at der også er lavet en anden risikoberegningmodel kaldet SCORE, der dog ikke inddrager vægt, som beregner risikoen for hjertekarsygdomme og død. Jan Erik Henriksen gik videre med at fortælle om rygning. Han oplyste, at de undersøgelser, der foreligger, oftest har undersøgt aldersgrupper, der falder uden for ansøgere til adoption. Han oplyste, at undersøgelserne viste, at storrygere har en større relativ risiko end ikke-rygere, og er man samtidig meget overvægtig, vil risikoen blive forøget markant. Nævnet inddrager således i visse tilfælde, hvor der er konstateret helbredsmæssige problemer, også forhold vedrørende rygning i sagerne. Fraset nogle formentlig ganske få storrygerer i alderen 40-44, er der ikke grundlag for at konkludere, at rygning i sig selv indebærer en lige så høj risiko inden for år som f.eks. meget svær overvægt eller andre helbredsmæssige forhold, der kan medføre afslag. Jan Erik Henriksen understregede, at ansøgernes nuværende og tidligere rygestatus altid bør fremgå af sagerne. I forhold til diabetes orienterede Jan Erik Henriksen om en undersøgelse, der vurderer dødelighedsrisikoen, og han viste også en model UKPDS risk engine, der kunne anvendes til at vurdere diabetespatienters dødelighedsrisiko. Han berettede herefter om en sag i nævnet, hvor ansøgeren havde diabetes. Jan Erik Henriksen havde i denne sag beregnet ansøgerens risiko for at dø af et hjertetilfælde, og denne viste sig at være 18 % inden for de næste 20 år. Derudover var der den almindelige dødelighedsrisiko i befolkningen, der skulle lægges til. Der var på denne baggrund årsag til at overveje, om dødelighedsrisikoen konkret var højere end den, der normalt accepteredes for adoptivforældre. L A N D S M Ø D E

10 I forhold til diabetes generelt bemærkede Jan Erik Henriksen, at ansøgere med Type 1 diabete adskiller sig fra ansøgere med Type 2 diabetes. Ved vurdering af Type 1 diabetes patienter er det således mere et spørgsmål, om patienterne allerede har udviklet tegn til diabetiske senkomplikationer (og her specielt, om der er tegn til diabetisk nyresygdom) end fx at vurdere deres vægt og kolesteroltal. Jan Erik Henriksen orienterede afsluttende om en konkret sag, hvor en ansøgerinde havde haft kræft i underlivet. Han oplyste, at sagerne blev vurderet konkret, alt efter den enkeltes forløb. Han oplyste, at en ansøgerinde i den konkret sag havde haft en meget aggressiv type underlivscancer i stadium 3B, og hun havde fået afslag i fase 1, selvom hun efter 5 års observationstid var konstateret rask. I sagen var der nu gået 6 ½ år, siden kræften blev konstateret. Der var således grundlag for at vurdere, om udgangspunktet på de 8 års observationstid konkret kunne fraviges. Spørgsmål Der blev spurgt, om det ikke var tilstrækkeligt at sende til praktiserende læge for undersøgelser ved et BMI på over 33, og først efter en vurdering af denne, kunne der eventuelt henvises til en speciallægeerklæring. Jan Erik Henriksen bekræftede dette, hvilket også fremgik af vejledningen. Han oplyste, at betydningen af en given grad af sværere overvægt angives lidt forskelligt for mænd og kvinder. Ved sværere overvægt (for mænd BMI mellem 33 og 38 kg/m2 og for kvinder BMI mellem 33 og 40 kg/m2) bør der normalt foreligge en undersøgelse ved en medicinsk speciallæge. Det er dog ikke nødvendigt at iværksætte en specialundersøgelse, hvis det allerede af oplysningerne fra den praktiserende læge fremgår, at ansøgerens blodtryk, kolesterol, og glukose (faste plasma glukose < 6,1 eller 2-timers plasma glukose efter en peroral glukosebelastning < 11,1 mmol/l) er normalt. Der blev spurgt, om observationstiden på de 8 år for livmoderhalskræft med spredning, som var meldt ud i vejledningen, var ændret. Jan Erik Henriksen fortalte, at der ikke var ændret herpå. Der vil dog altid være forhold som i en konkret sag gør, at observationstiden på 8 evt. kan fraviges, jf. eksemplet ovenfor. Der blev spurgt, om en dødelighedsrisiko på over 12 % altid skal forstås sådan, at en sådan risiko er for høj, også selvom risikoen blot er på 12,1 %. Jan Erik Henriksen oplyste, at en dødelighedsrisiko på over 12 %, som er dødelighedsrisikoen for 40årige mænd, som udgangspunkt er den grænse, man har besluttet sig for, ikke skal overskrides, når der ansøges om adoption. L A N D S M Ø D E

11 STATUS PÅ DE ADOPTIONSFORBEREDENDE KURSER VED LENE KAMM, FAGLIG LEDER FOR DE ADOPTIONSFORBEREDENDE KURSER Lene Kamm oplyste, at hun ville fortælle om, hvordan det gik med de adoptionsforberedende kurser, som nu havde eksisteret i 10 år. Hun oplyste, at de som kursusledere anså sig som værende adoptivbørnenes advokat på kurserne. De forsøgte at forberede ansøgerne så godt som muligt til at adoptere. Hun oplyste, at der nu havde været over 8000 ansøgere på kursus. Hun vidste ikke, om de var blevet bedre til at lave kurserne, men de gjorde deres bedste og forsøgte at lære og udvikle sig. Hun bemærkede, at antallet af kursister var faldende, uden at de kendte den egentlige årsag hertil. Lene Kamm oplyste, at der sidste år var sket en udskiftning blandt kursuslederne, sådan at halvdelen af den eksisterende gruppe fortsatte, mens der blev ansat nye kursusledere for den anden halvdels vedkommende. Hun fortalte, at de herefter startede med at rejse til Burkina Faso, og det var anden gang, at der havde været mulighed for at tage kursuslederne med ud til et afgiverland. Hun bemærkede, at det var en uvurderlig oplevelse for dem at få lov til at se adoptionsvilkårene i virkeligheden. Hun bemærkede, at det var utrolig godt igen at have 2 fulde weekender til kurserne for at følge kursisterne bedst muligt på vej. Hun oplyste, at der var blevet lavet nogle justeringer på kurserne inden lovændringen. Hun oplyste, at dette bl.a. bestod i, at de på kursets første dag bad kursisterne sætte sig ned og forestille sig, hvad barnet havde oplevet, inden det kom til Danmark. Dette var bl.a. for at observere, om kursisterne havde fokus på den biolgiske families betydning, og herefter kunne kursuslederne finde ud af, hvor fokus på det enkelte kursus skulle lægges. Hun oplyste, at de herudover havde genoptaget emnet transracial adoption på grund af den øgede fokus på fremmede i det danske samfund. De ville gerne have de kommende forældre til at fokusere på, hvordan det ville være at vokse op med forældre, der var anderledes end dem selv. Denne opgave skal adoptanterne være i stand til at hjælpe adoptivbørnene med. Hun bemærkede, at adoptivbørn, der lig- L A N D S M Ø D E

12 ner deres forældre, dog alligevel mangler umiddelbar identifikation og har oplevet tab. Lene Kamm oplyste videre, at hun også har ændret på det tema, de kalder for nænsom overdragelse. Kursisterne skal lære, hvordan de laver en respektfuld overdragelse af barnet med forståelse for barnets baggrund og forudsætninger. Hun fortalte, at kursisterne også skal lave øvelser med de andre kursister for at komme i kontakt med, hvor deres egne grænser går. Hun fortalte, at de også taler om navne med kursisterne, da de ikke mener, at man kunne ændre navn på et større barn, da man i så fald fratog en del af barnets identitet. Forældrene kunne give det et andet navn også og så lade barnet bestemme selv senere hen, hvilket navn det ville kaldes. Der var således flere elementer i at gøre overdragelsen så nænsom som muligt. L A N D S M Ø D E

13 REFLEKSIONER OM FORÆLDREEVNE OG UNDERSØGELSEN HERAF VED PAS-RÅDGIVER & TIDL. KURSUSLEDER LARS RØGILDS Lars Røgilds, der er PASrådgiver og tidligere mangeårig kursusleder ved de adoptionsforberedende kurser, indledte med en præsentation af sig selv i lighed med den præsentation, som han har anvendt på de adoptionsforberedende kurser. I forhold til kommende adoptivforældre, som man møder på de adoptionsforberedende kurser, bemærkede Lars Røgilds, at kursisterne efter hans opfattelse har ændret sig gennem årene, bl.a. da mange af dem i dag forsøger at blive gravide selv samtidig. Lars Røgilds var umiddelbart af den opfattelse, at adoptionsansøgerne kan opdeles i tre grupper. Den ene gruppe er dem, som er villige til at ændre holdning. Denne gruppe, som han fortalte, at han mødte i rådgivningsregi, vil eksempelvis forlænge deres barsel med 6 måneder i løbet af 2 minutter, hvis de indser, at det er det nødvendige at gøre i situationen, alt efter hvordan barnet reagerer. Den anden gruppe skal have mere hjælp og har flere vanskeligheder med det følelsesmæssige. De har typisk et stort behov for at normalisere situationen. De er ikke umiddelbart villige til at ændre på situationen og til at omstille sig. De vil typisk gerne opretholde samme situation, som før de fik børn. Denne gruppe kan over tid bearbejdes til at skifte fokus, men det er spørgsmålet, om barnet har tid til at vente på det. Den tredje gruppe er dem, som har en stor mangel på situationsfornemmelse, og hvor man som kursusleder stiller spørgsmål ved, om de bør godkendes til adoption. Der kan for disse mennesker også være tale om en ægteskabelig dysfunktion, som giver sig til udtryk under kurset. De er typisk uvillige til at samarbejde og reagerer med stress og depressioner og ser børnene som en belastning. Lars Røgilds bemærkede generelt, at man ved, at % af alle folk var trygt tilknyttet til deres familie, mens resten kun er usikkert tilknyttet til deres familie. Det kan derfor overvejes, om godkendelsesprocenten til adoption skulle ligge nærmere dette tal. I forhold til adoptivbørnenes særlige vilkår bemærkede Lars Røgilds, at et børnehjem aldrig er et godt sted at vokse op, og børn på børnehjem føler sig hjælpeløse. L A N D S M Ø D E

14 Han var dog samtidig af den opfattelse, at adopterede børn med den rette tilgang og den rette hjælp kan udvikle sig rigtig godt. Igennem bl.a. PAS-rådgivningen kan adoptanterne lære nogle redskaber, som de kan bruge i deres liv med adoptivbarnet. Han bemærkede, at psykologen og spædbarnsforskeren Margaretha Brodén har sagt, at forestillingen om sin egen mor forudsiger nogle af forestillingerne om sig selv som mor, hvilket igen kan forudsige, hvordan det ville komme til at gå som forælder. Han syntes, at det ville være rigtig godt, hvis man ved undersøgelsesforløbet fik disse forestillinger om det kommende forælderskab frem. *** Efter oplægget udspandt der sig, på baggrund af bemærkninger fra flere statsforvaltninger, en drøftelse af, hvordan man bedst muligt vurderer de kommende adoptivforældres ressourcer i forhold til at varetage omsorgen for et eller flere adoptivbørn. Det blev bl.a. nævnt, at vejledningen om adoption nok trænger til en opdatering på dette område. Den overvejende del af deltagerne ønskede ikke egentlige skemaer eller meget faste retningslinjer for, hvordan samtalerne i fase 3 skal struktureres, men der blev opfordret til, at der indledes en drøftelse af, hvilke spørgsmål og emner, som bør indgå i fase 3. L A N D S M Ø D E

15 EVALUERING AF PAS- RÅDGIVNINGEN VED RAMBØLL MANAGEMENT Marie Stigaard Tølbøll og Gro Munk Nielsen fra Rambøll Management, holdt et oplæg om evaluering af forsøgsordningen med gratis rådgivning til adoptivforældre (PASrådgivning). I 2006 blev der bevilget midler til et forsøgsprojekt (Post Adoption Services (PAS)-rådgivning), hvor adoptivfamilier fik mulighed for at modtage psykologfaglig rådgivning inden for de første tre år efter hjemtagelsen af barnet. Baggrunden for projektet er en række problemer eller usikkerheder, der kan opstå hos adoptanter og adopterede efter hjemtagelsen og i nogle tilfælde resten af livet for de adopterede. PAS-rådgivningen arbejder med en antagelse om, at en tidlig psykologfaglig indsats kan være medvirkende til at mindske disse problemer og derved sikre en positiv sund udvikling hos børn og deres forældre. Rådgivningen er gratis og omfatter i reglen op til fem samtaler med en PASkonsulent, der har psykologfaglig og/eller adoptionsspecifik baggrund. PAS-projektet løber fra , og evalueringen er gennemført fra februar 2009 til august Adoptanterne og PAS-konsulenterne skulle besvare spørgeskemaer og deltage i interviews. Det kunne konstateres, at PAS-rådgivningen blev brugt såvel forebyggende som af adoptanter, der havde oplevet større vanskeligheder. Adoptanterne henvendte sig til PAS-rådgivningen om bl.a. usikkerhed i forældrerollen. Flertallet af adoptanterne var blevet mere sikre i deres rolle som forældre efter rådgivningen. Marie Stigaard Tølbøll og Gro Munk Nielsen bemærkede afslutningsvist, at Rambøll Management anbefaler, at rådgivningen fortsætter, da evalueringen viser, at PAS-rådgivningen har meget positive resultater. L A N D S M Ø D E

16 RACIALE STILHEDER. OM TRANSNATIONAL ADOPTION, RACISME OG NORMALISERING VED LENE MYONG, ADJUNKT, PH.D., INSTITUT FOR LÆRING, DPU, AARHUS UNIVERSITET Lene Myong, der er adjunkt, ph.d., holdt et oplæg om transnational adoption, racisme og normalisering, der er baseret på hendes ph.d.-afhandling Adopteret - Fortællinger om transnational og racialiseret tilblivelse (2009). Hun indledte med at fortælle, at hun er cand.mag. i Litteraturvidenskab, og at hendes forskning har været finansieret af Forskningsrådene. Lene Myong har som en del af arbejdet foretaget kvalitative interviews med 20 kvinder og 15 mænd, der alle er født i Korea. Hun har bl.a. interviewet dem om emnerne slægtskab, adoption, opvækst, dating og racisme. Hun oplyste, at kritisk adoptionsforskning primært er opstået i USA. Forskningstraditionen er ikke imod adoption som slægtskabspraksis, men den introducerer et kritisk magtperspektiv til spørgsmålet om adoption. Hovedkonklusionen i Lene Myongs oplæg var, at de identitetsdannelsesprocesser, som transracialt adopterede i Danmark gennemgår, er præget af en farveblind diskurs, hvor spørgsmål om racial forskel mellem den adopterede og en hvid majoriteten ikke itiltalesættes direkte. De adopteredes fortællinger, som gengives i Lene Myongs ph.d-afhandling, afspejler, at de både i samfundet og i adoptivfamilien på kompleks vis må navigere mellem denne farveblindhed og erfaringer med racialisering (som gør dem forskellige fra en hvid majoritet). Lene Myong pointerede, at hendes forskningsresultater tilbyder et refleksionsgrundlag, men ikke egentlige handlingsanvisninger. I forhold til Lene Myongs afhandling kan denne i dag lånes på bibliotekerne, og Lene Myong forventer, at den udgives som bog til næste år. L A N D S M Ø D E

17 HVORDAN OPFATTER VI DEN AKTUELLE FOMIDLINGSSITUATION, OG HVILKE KRAV OG ØNSKER STILLER DEN TIL DE UNDERSØGENDE MYNDIGHEDER SET FRA ADOPTIONSNÆVNETS PERSPEKTIV? VED LISBETH KORTEGAARD & LISBETH LIEBMANN Lisbeth Kortegaard indledte med at bemærke, at de etiske udfordringer gennem hendes 6 års arbejde på området ikke var blevet mindre grundet alle de forandringer, der var i situationen og samfundet. Hun fortalte, at hun også arbejdede i Ankestyrelsen med tvangsfjernede børn. Hun oplyste, at der også var mange danske børn, der havde det dårligt, og som man godt kunne ønske sig nogle bedre vilkår for. Hun fortalte, at hun nu igen var med i et arbejde om en eventuel ændring af godkendelsesrammerne. Det var et svært arbejde, da der er et skøn, der skal foretages i forhold til barnet og forældrene. Familiestyrelsen har nedsat en arbejdsgruppe med forskellige repræsentanter fra området. Der er i arbejdsgruppen enighed om, at tiden er inde til at overveje, om godkendelsesrammerne kan ændres, og drøftelserne i arbejdsgruppen går lige nu i retning af at foreslå én godkendelsesramme til adoption, således at man fremover ikke på forhånd kan søge en udvidet godkendelse. Lisbeth Liebmann bemærkede, at hun i sin egenskab af psykolog lavede mange forældrekompetenceundersøgelser. Det lå hende meget på sinde at værne og tale om forældreskab. Hun pointerede, at noget af det mest sårbare for forældre er at blive vurderet på deres forældreskab, så derfor skal sådanne undersøgelser foretages så varsomt og nænsomt som muligt. I alle forældreskaber kan der være udfordringer og vanskeligheder, men de optræder anderledes og i højere grad, når det ikke er biologiske børn. L A N D S M Ø D E

18 Lisbeth Liebmann bemærkede, at det i forhold til de adopterede børn er særligt vigtigt, at de kommende forældre evner at møde barnet med imødekommenhed, omsorg og omtanke. Lisbeth Liebmann orienterede om en række sager, som illustrerede, at det er afgørende, at man som forælder i almindelighed og som adoptivforældre i særdeleshed er i stand til at styre sine egne behov og impulser. Man skal kunne reflektere over situationen, sådan at man kan udvikle sig i sit forældreskab inden for en overskuelig tid, da barnet ikke kan vente på denne udvikling. Følelsesmæssig intelligens som forælder og som menneske vil vise sig ved ens adfærd og evne til at håndtere situationen. Selverkendelse, selvkontrol, social bevidsthed og håndtering af relationer er vigtige parametre med hensyn til at vurdere den enkelte person. Lisbeth Liebmann bemærkede, at ens egen tilknytningshistorie er afgørende for ens evne som forælder. Det var således afgørende, hvordan man selv er blevet mødt af sine forældre eller andre voksne, hvis man havde været udsat for noget traumatisk om man som barn havde lejlighed til at tale det igennem med en voksen, og hvordan man blev forstået. En måde, hvorpå man kan undersøge en ansøgers egen tilknytning, er at bede vedkommende fortælle om relationer til de nærmeste; bede om ord, der beskriver disse nære personer, bede om historier fra barndommen, der karakteriserer denne og lytte til fortællingen og dens forløb om den er flydende eller usammenhængende. Der kan desuden foretages systematiserede interviews for at undersøge tilknytningen nærmere. Lisbeth Liebmann var af den opfattelse, at udbyttet fra interviews som oftest var afgørende og dannede det bedste grundlag i disse sager. Det er en fordel at have nogle redskaber til at lave interviews, sådan at spørgsmål ikke stilles på baggrund af undersøgerens egen subjektive forståelse. Konkluderende bemærkede Lisbeth Liebmann, at ens egen tilknytning vil præge ens egne evner som forælder. Adoptivforældre skal være lidt mere lydhøre og lidt mere musikalske i overført betydning end biologiske forældre grundet adoptivbørnenes start på livet. Der blev efterlyst videreudddannelse på dette område. Hertil svarede Trine Hede, at Familiestyrelsen løbende udbød kurser. De allerede planlagte kurser omhandlede ikke dette, men dette emne ville man bestemt overveje som en mulighed for et kommende kursus. L A N D S M Ø D E

19 HVORDAN OPFATTER VI DEN AKTUELLE FORMIDLINGSSITUATION, OG HVILKE KRAV OG ØNSKER STILLER DEN TIL DE UNDERSØGENDE MYNDIGHEDER SET FRA DE FORMIDLENDE ORGANISATIONERS PERSPEKTIV? VED AC BØRNEHJÆLP & DANADOPT Marianne Wung-Sung, DanAdopt, indledte med at fortælle, at hun har arbejdet med adoption i 10 år, og hun har en baggrund som sundhedsplejerske. DanAdopt arbejder med at finde familier til børn og ikke børn til familier. Mette Garnæs, DanAdopt, fortalte, at hun har arbejdet med adoption siden 1997, og hun har en baggrund som socialrådgiver. Pia Jørgensen, AC Børnehjælp, fortalte, at hun har arbejdet med adoption i mange år, og hun har en baggrund som socialrådgiver. Margrethe Primdahl, AC Børnehjælp, fortalte, at hun er souschef i AC Børnehjælp, og hun har arbejdet med adoption i 25 år. Hun oplyste, at der havde været et markant fald i adoptioner til de skandinaviske lande over en årrække. En af årsagerne var det faldende ansøgertal. En anden årsag var de svage organisationer i de andre lande, som prægede arbejdet på adoptionsområdet. De nordiske landes styrke var deres stærke organisationer, og det skulle man benytte sig af. Endnu en vigtig årsag var den faldende etik på området globalt. En yderligere årsag var den informationsmængde og formidling af børn, der forekom over nettet. L A N D S M Ø D E

20 Haagerkonventionen var et glimrende redskab, men den blev også brugt som et stempel på en adoption, der ikke var i orden. Margrethe Primdahl stillede det spørgsmål, om vi selv levede op til de krav, som vi ønskede, at afgiverlandene levede op til. Hun bemærkede, at Danmark efter hendes opfattelse er bagud i forhold til at placere special needs børn og med at sikre en permanent PAS-ordning. Vi er efter hendes opfattelse måske også bagud i forhold til de krav, der bliver stillet til ansøgerne. Pia Jørgensen tilføjede, at de havde en stigende oplevelse af, at deres ansøgere blev afvist, når de blev sendt ud til afgiverlandene. Eksempler herpå var et ansøgerpar, hvor ansøgerinden i en ung alder havde fået foretaget en provokeret abort, og en enlig ansøgerinde, hvor man ikke var enig i, at hun havde tilstrækkeligt netværk, og nogle ansøgere, hvor man syntes, at de havde for mange skilsmisser bag sig. Margrethe Primdahl oplyste, at der også kunne stilles krav til antallet af ansøgere til special needs børn. Pia Jørgensen oplyste, at man i Colombia var begyndt at lave en større formidling af national adoption, herunder placering af special needs børn. Samtidig efterlyste man flere internationale ansøgere til special needs børn. Hun bemærkede, at børn fra Colombia typisk er meget velbeskrevne. Organisationen oplever generelt, at børnene i dag oftere bliver vurderet uden for en almen godkendelse af samrådene end tidligere. Til eksempel et barn af et incestuøst forhold eller et barn af en mor, der havde taget visse narkotiske stoffer, men hvor der siden fødslen havde været en normal og god udvikling. Da der kunne visse sig sene følger i begge tilfælde, blev de vurderet uden for almen godkendelse. Dette gav en udfordring i organisationernes arbejde. Margrethe Primdahl fortalte, at der således var udfordringer på mange niveauer. Dette kunne bl.a. håndteres bedst muligt ved et rigtig godt nordisk samarbejde. Marianne Wung-Sung fortalte, at både DanAdopt og AC Børnehjælp er fonde, som Familiestyrelsen fører tilsyn med, og de oplever, at der er et rigtig godt og respektfuldt samarbejde. De har også et godt samarbejde med statsforvaltningerne. De sætter desuden pris på det gode samarbejde, de har fået med nævnet, og de værdsætter den dialog og de anvisninger, de får i denne forbindelse. Organisationens opgave er at formidle adoptivbørn, og det er i denne forbindelse bl.a. vigtigt at respektere de forskellige regler og kulturelle krav i afgiverlandene. Hun bemærkede, at det i denne forbindelse er en god øvelse at stille det op sådan, at man vender det om og spørger sig selv, hvilke regler og krav, der skulle stilles op, hvis vi skulle bortadoptere børn til andre lande. Marianne Wung-Sung oplyste videre, at de forsøger at hjælpe så vidt muligt i de enkelte lande fx med projekter over børn, der ikke egner sig til adoption, f.eks. HIV-smittede børn med flere. Derudover arbejder de også meget med PAS- L A N D S M Ø D E

UNDERSØGELSE AF ADOPTIVFORÆLDRES VURDERING AF BARNETS ALDER OG HEL- BREDBREDSMÆSSIGE FORHOLD. For internationale adoptioner foretaget i 2008 og 2012

UNDERSØGELSE AF ADOPTIVFORÆLDRES VURDERING AF BARNETS ALDER OG HEL- BREDBREDSMÆSSIGE FORHOLD. For internationale adoptioner foretaget i 2008 og 2012 UNDERSØGELSE AF ADOPTIVFORÆLDRES VURDERING AF BARNETS ALDER OG HEL- BREDBREDSMÆSSIGE FORHOLD For internationale adoptioner foretaget i 2008 og 2012 Adoptionsnævnets kontaktoplysninger: Amaliegade 25 1022

Læs mere

INTERNATIONAL ADOPTION. Information til ansøgere om international adoption

INTERNATIONAL ADOPTION. Information til ansøgere om international adoption INTERNATIONAL ADOPTION Information til ansøgere om international adoption INTERNATIONAL ADOPTION Ved international adoption kender ansøgeren i langt de fleste tilfælde ikke i forvejen det barn, som de

Læs mere

Med barnet i centrum. Fremmedadoption

Med barnet i centrum. Fremmedadoption Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Fremmedadoption Kort om adoptionsprocessen FREMMEDADOPTION

Læs mere

NATIONALE ADOPTIONER. Intern undersøgelse af sager om national adoption i perioden 2008-2010

NATIONALE ADOPTIONER. Intern undersøgelse af sager om national adoption i perioden 2008-2010 NATIONALE ADOPTIONER Intern undersøgelse af sager om national adoption i perioden 2008-2010 Adoptionsnævnets kontaktoplysninger: Kristineberg 6 2100 Kbh. Ø Tlf. 70 68 80 00 Adoptionsnævnet December 2011

Læs mere

INFORMATION TIL SPECIALLÆGER. Information til speciallæger om udfærdigelse af erklæringer i adoptionssager

INFORMATION TIL SPECIALLÆGER. Information til speciallæger om udfærdigelse af erklæringer i adoptionssager INFORMATION TIL SPECIALLÆGER Information til speciallæger om udfærdigelse af erklæringer i adoptionssager Adoptionsnævnets kontaktoplysninger: Amaliegade 25 1022 København K Tlf. 33 41 12 00 Mail: ast@ast.dk

Læs mere

VEJLEDNING TIL PSYKOLOGER. Vejledning til psykologer om undersøgelser i adoptionssager

VEJLEDNING TIL PSYKOLOGER. Vejledning til psykologer om undersøgelser i adoptionssager VEJLEDNING TIL PSYKOLOGER Vejledning til psykologer om undersøgelser i adoptionssager Adoptionsnævnets kontaktoplysninger: Kristineberg 6 2100 Kbh. Ø Tlf. 33 92 33 02 Adoptionsnævnet Juli 2008 3. udgave

Læs mere

Lovgivning, regler og procedurer. DanAdopt. Danish Society for International Child Care

Lovgivning, regler og procedurer. DanAdopt. Danish Society for International Child Care Lovgivning, regler og procedurer DanAdopt Danish Society for International Child Care At adoptere et barn vil sige, at man tager det til sig, som var det ens eget. Når man adopterer et barn, får man samme

Læs mere

INFORMATION TIL PSYKOLOGER. Information til psykologer om undersøgelser i adoptionssager

INFORMATION TIL PSYKOLOGER. Information til psykologer om undersøgelser i adoptionssager INFORMATION TIL PSYKOLOGER Information til psykologer om undersøgelser i adoptionssager Adoptionsnævnets kontaktoplysninger: Amaliegade 25 1022 København K Tlf. 33 41 12 00 Mail: ast@ast.dk Adoptionsnævnet

Læs mere

Udkast til Bekendtgørelse om adoption

Udkast til Bekendtgørelse om adoption Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Familieret J.nr. 2014-5752 npwi 7. oktober 2014 Udkast til Bekendtgørelse om adoption I medfør af 4 a, stk. 2, 8, stk. 1 og 5, 25, 25

Læs mere

HELHEDSANALYSE AF DET DANSKE ADOPTIONSSYSTEM. - adoptivfamiliens forhold

HELHEDSANALYSE AF DET DANSKE ADOPTIONSSYSTEM. - adoptivfamiliens forhold HELHEDSANALYSE AF DET DANSKE ADOPTIONSSYSTEM - adoptivfamiliens forhold Udgivet af: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold September 2014 KOLOFON Af Ministeriet for Børn, Ligestilling,

Læs mere

Referat af Adoptionsnævnets landsmøde Odense, den 6.-7. november 2008

Referat af Adoptionsnævnets landsmøde Odense, den 6.-7. november 2008 Referat af Adoptionsnævnets landsmøde Odense, den 6.-7. november 2008 Introduktion til landsmødet ved formand for Adoptionsnævnet, Vibeke Rønne Som indledning på landsmødet redegjorde Vibeke Rønne for

Læs mere

POSTADOPTIVE SERVICES TIL ADOPTIVFAMILIER UNGE OG VOKSNE ADOPTEREDE. Adoption og Samfund. Februar 2009, 33. Årgang. Nr.1

POSTADOPTIVE SERVICES TIL ADOPTIVFAMILIER UNGE OG VOKSNE ADOPTEREDE. Adoption og Samfund. Februar 2009, 33. Årgang. Nr.1 POSTADOPTIVE SERVICES TIL ADOPTIVFAMILIER UNGE OG VOKSNE ADOPTEREDE. Adoption og Samfund. Februar 2009, 33. Årgang. Nr.1 Af Susanne Høeg. Aut. Cand. Psych. Specialist og Supervisor i Børnepsykologi og

Læs mere

Adoptionsnævnets årsberetning 2004

Adoptionsnævnets årsberetning 2004 Adoptionsnævnets årsberetning 2004 Adoptionsnævnets årsberetning 2004 København 2005 Adoptionsnævnet Æbeløgade 1 2100 København Ø ISSN 1601-7854 Grafisk tilrettelæggelse: Birger Gregers MDD, Frederiksberg

Læs mere

Værd at vide om: Adoption. Adoption

Værd at vide om: Adoption. Adoption Værd at vide om: Adoption Adoption Ansøgning om adoption De danske myndig heder ønsker at sikre, at et barn, der bortadopteres får de bedste opvækstvilkår. Hvis I ønsker at adoptere, skal I derfor igennem

Læs mere

VEJLEDNING OM FRIGIVELSE AF BØRN TIL NATIONAL ADOPTION (LÆSEVENLIG UDGAVE AF VEJLEDNING NR. 9769 AF 30. SEPTEMBER 2009)

VEJLEDNING OM FRIGIVELSE AF BØRN TIL NATIONAL ADOPTION (LÆSEVENLIG UDGAVE AF VEJLEDNING NR. 9769 AF 30. SEPTEMBER 2009) VEJLEDNING OM FRIGIVELSE AF BØRN TIL NATIONAL ADOPTION (LÆSEVENLIG UDGAVE AF VEJLEDNING NR. 9769 AF 30. SEPTEMBER 2009) Indholdet i denne vejledning svarer til indholdet i vejledning nr. 9769 af 30. september

Læs mere

Etiopien. DanAdopt. rapportering efter hjemtagelse. Danish Society for International Child Care

Etiopien. DanAdopt. rapportering efter hjemtagelse. Danish Society for International Child Care Etiopien rapportering efter hjemtagelse DanAdopt Danish Society for International Child Care Ministry of Women s and Children s and Youth s Affair (MOWCYA), den centrale myndighed i Etiopien, som vi har

Læs mere

Bekendtgørelse om adoption

Bekendtgørelse om adoption Bekendtgørelse om adoption I medfør af 25 og 29 b, stk. 2, i lov om adoption, jf. lovbekendtgørelse nr. XX, fastsættes efter bemyndigelse: Kapitel 1 Anvendelsesområde m.v. Anvendelsesområde 1. Reglerne

Læs mere

Adoption en politisk hånd til et godt liv. Velkommen til Adoption & Samfunds konference På Christiansborg

Adoption en politisk hånd til et godt liv. Velkommen til Adoption & Samfunds konference På Christiansborg Adoption en politisk hånd til et godt liv Velkommen til Adoption & Samfunds konference På Christiansborg Velkomst og tak til Özlem Cekic Præsentation af politikere og paneldeltagere Indledende præsentation

Læs mere

ADOPTION EN GOD VEJ TIL EN FAMILIE Udgivet af AC Børnehjælp

ADOPTION EN GOD VEJ TIL EN FAMILIE Udgivet af AC Børnehjælp ADOPTION EN GOD VEJ TIL EN FAMILIE Udgivet af AC Børnehjælp En far til en datter adopteret fra Kina: Jeg har aldrig prøvet at elske et lille barn, så jeg frygtede, om jeg kunne. Det har jeg gået og været

Læs mere

PAS - DanAdopt. Post Adoption Service. Danish Society for International Child Care

PAS - DanAdopt. Post Adoption Service. Danish Society for International Child Care PAS - Post Adoption Service DanAdopt Danish Society for International Child Care DanAdopt den 20-03-2014 DanAdopts PAS-tilbud Post Adoption Service (PAS) er et rådgivningstilbud til adoptivfamilier, børn,

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af reglerne for adoption

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af reglerne for adoption Beslutningsforslag nr. B 75 Folketinget 2011-12 Fremsat den 13. april 2012 af Mette Hjermind Dencker (DF), Pia Adelsteen (DF), Kim Christiansen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Dennis Flydtkjær (DF),

Læs mere

VEJLEDNING OM ADOPTION LÆSEVENLIG UDGAVE AF VEJLEDNING NR. 9770 AF 30. SEPTEMBER 2009

VEJLEDNING OM ADOPTION LÆSEVENLIG UDGAVE AF VEJLEDNING NR. 9770 AF 30. SEPTEMBER 2009 2011 VEJLEDNING OM ADOPTION LÆSEVENLIG UDGAVE AF VEJLEDNING NR. 9770 AF 30. SEPTEMBER 2009 Indholdet i denne vejledning svarer til indholdet i vejledning nr. 9770 af 30. september 2009 om adoption, der

Læs mere

HELHEDSANALYSE AF DET DANSKE ADOPTIONSSYSTEM. - de strukturelle rammer og tilsynet

HELHEDSANALYSE AF DET DANSKE ADOPTIONSSYSTEM. - de strukturelle rammer og tilsynet HELHEDSANALYSE AF DET DANSKE ADOPTIONSSYSTEM - de strukturelle rammer og tilsynet Udgivet af: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Juni 2014 KOLOFON Af Ministeriet for Børn,

Læs mere

Formidlingen fra Senegal: Vores kontaktperson:

Formidlingen fra Senegal: Vores kontaktperson: Formidlingen fra Senegal: DanAdopt har 13 familier på Senegal ventelisten, og I har fået udmeldt forskellige ventetider. Ventetiderne er altid et estimat, da vi ikke kan forudse, hvor mange børn der frigives

Læs mere

Det Etiske Råds høringssvar angående forslag til lov om ændring. af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.)

Det Etiske Råds høringssvar angående forslag til lov om ændring. af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.) NOTAT 12. marts 2013 J.nr.: 1301003 Dok. nr.: 1171103 HKJ.DKETIK s høringssvar angående forslag til lov om ændring af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.) har modtaget et udkast til

Læs mere

Udkast til Forslag til lov om ændring af adoptionsloven (Modernisering af adoptionsloven et nyt adoptionssystem)

Udkast til Forslag til lov om ændring af adoptionsloven (Modernisering af adoptionsloven et nyt adoptionssystem) Udkast til Forslag til lov om ændring af adoptionsloven (Modernisering af adoptionsloven et nyt adoptionssystem) I adoptionsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1084 af 7. oktober 2014, som ændret ved 1 i

Læs mere

Adoption på finansloven

Adoption på finansloven Adoption på finansloven Rønde, den 2. oktober 2012 Adoption & Samfunds forslag til Danmarks opfyldelse af internationalt indgåede aftaler om adoption På Adoptionskonferencen i Landstingssalen den 19. september

Læs mere

Adoption af rumænske børn indsats over for børn og forældre

Adoption af rumænske børn indsats over for børn og forældre 29. april 2005 L:\TEKST\FORLAG\JM\Adoption\Adoption af rumænske børn.doc/jp Adoption af rumænske børn indsats over for børn og forældre af Jill Mehlbye akf forlaget april 2005 1 2 Forord Den foreliggende

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

DanAdopt. DanAdopt. Danish Society for International Child Care

DanAdopt. DanAdopt. Danish Society for International Child Care DanAdopt DanAdopt Danish Society for International Child Care Indholdsfortegnelse DanAdopt hvem er vi?... 3 DanAdopts værdigrundlag... 3 Barnet i centrum... 4 Etik... 4 Kulturforståelse... 5 Organisationen

Læs mere

EFTERFØDSELSREAKTIONER

EFTERFØDSELSREAKTIONER FOREBYGGELSE AF EFTERFØDSELSREAKTIONER GUIDELINES Af LISBETH VILLUMSEN Statistisk set løber mindst hver fjerde kvinde og hver syvende mand ind i reaktioner/depressioner i forbindelse med at få barn. Reaktionerne

Læs mere

Til lykke med fremskridtene! ADOPTION NU OG I FREMTIDEN

Til lykke med fremskridtene! ADOPTION NU OG I FREMTIDEN ADOPTION OG SAMFUND 6/11 2014 Til lykke med fremskridtene! ADOPTION NU OG I FREMTIDEN Åbning ved aut. cand. psych. Niels Peter Rygaard Adoptionskonsulent for VISO www.nielspeterrygaard.com www.fairstartglobal.com

Læs mere

Adoption uden samtykke

Adoption uden samtykke Ankestyrelsens undersøgelse af Adoption uden samtykke Juni 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning 2 1.1 Kendskab til reglerne om adoption uden samtykke 3 1.2 Reglernes anvendelighed 5 2

Læs mere

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Indhold Om Mødrehjælpen... 3 Mødrehjælpen har... 3 Hvad kan Mødrehjælpens rådgivning tilbyde... 3 Frivillig i Mødrehjælpen... 4 Mødrehjælpens historie... 4 Demokrati i

Læs mere

Adoption en politisk hånd til et godt liv også til de biologiske mødre

Adoption en politisk hånd til et godt liv også til de biologiske mødre Socialudvalget 2012-13 SOU alm. del Bilag 72 Offentligt Adoption en politisk hånd til et godt liv også til de biologiske mødre Den 19 september blev der afholdt en stor konference på Christiansborg med

Læs mere

ADOPTION. En komparativ analyse af betingelser for adoption af børn I DANMARK OG ENGLAND. Cand. ling. merc. speciale august 2005

ADOPTION. En komparativ analyse af betingelser for adoption af børn I DANMARK OG ENGLAND. Cand. ling. merc. speciale august 2005 ADOPTION I DANMARK OG ENGLAND En komparativ analyse af betingelser for adoption af børn Cand. ling. merc. speciale august 2005 Forfatter: Hanne Clausen (nr. 271124) Vejleder: Sandro Nielsen Handelshøjskolen

Læs mere

SEKRETARIATET FOR SPECIALPSYKOLOGUDDANNELSEN

SEKRETARIATET FOR SPECIALPSYKOLOGUDDANNELSEN Rådet for Specialpsykologuddannelsen Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. 6. marts 2013 Birte Mikkelsen Birte.mikkelsen@stab.rm.dk 1-30-72-162-09 Referat af 5. møde i Rådet for Specialpsykologuddannelsen

Læs mere

Terapi med spædbørn? Børnepsykiatri. Artikel: 10773

Terapi med spædbørn? Børnepsykiatri. Artikel: 10773 Artikel: 10773 Børnepsykiatri Terapi med spædbørn? Af Gitte Retbøll Biografi Forfatter er speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri og arbejder i speciallægepraksis i Aarhus C, bl.a. med spædbarnsterapi

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

Referat af Adoptionsnævnets landsmøde. for de amtskommunale adoptionssamråd Middelfart, den 4.-5. november 2004

Referat af Adoptionsnævnets landsmøde. for de amtskommunale adoptionssamråd Middelfart, den 4.-5. november 2004 Referat af Adoptionsnævnets landsmøde for de amtskommunale adoptionssamråd Middelfart, den 4.-5. november 2004 - 2 - Indhold: Velkomst ved sekretariatschef i Adoptionsnævnet, Anette Hummelshøj... 2 Orientering

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Adoptionsformidling og adoptivfamiliens fremtid i Danmark

Adoptionsformidling og adoptivfamiliens fremtid i Danmark Socialudvalget 2013-14 SOU Alm.del Bilag 265 Offentligt Rønde den 15. juni 2014 Adoptionsformidling og adoptivfamiliens fremtid i Danmark Adoption & Samfunds oplæg til dialog vedrørende vores foretræde

Læs mere

Notat om surrogatmoderskab og adoption i udlandet Søren Laursen 26.08.2007

Notat om surrogatmoderskab og adoption i udlandet Søren Laursen 26.08.2007 Notat om surrogatmoderskab og adoption i udlandet Søren Laursen 26.08.2007 Surrogatmoderskab... 1 Børneloven... 3 Adoption i udlandet... 6 Ombudsmandssag... 7 Adoptionsloven... 7 Surrogatmoderskab Surrogatmoderskab

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Jette S. Linnemann Souschef

Jette S. Linnemann Souschef X 27. januar 2011 Håndtering af behandlingsoverslag fra praktiserende tandlæge. Via sekretariatet i Det Sociale Nævn har det kommunale tilsyn modtaget en henvendelse fra dig vedrørende lovligheden af den

Læs mere

Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k.

Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k. Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k. Der ansøges om et samlet beløb på kr. 1.041.400.- til

Læs mere

ADOPTION UDEN SAMTYKKE

ADOPTION UDEN SAMTYKKE ADOPTION UDEN SAMTYKKE EN ANALYSE AF LOV OM ÆNDRING AF ADOPTIONSLOVEN JURIDISK KANDIDATSPECIALE AALBORG UNIVERSITET 2015 UDARBEJDET AF: ANNE MØRK PEDERSEN STUDIE NR. 2010 3356 1 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 2

Læs mere

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE Den 5. april 2011 blev der i sag 136-2010 KK mod Ejendomsmægler JJ afsagt sålydende Kendelse Ved e-mail af 7. september 2010 har KK indbragt ejendomsmægler JJ for Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere.

Læs mere

Aftale mellem Ansøger og Danish International Adoption

Aftale mellem Ansøger og Danish International Adoption Aftale mellem Ansøger og Danish International Adoption Denne aftale har til formål at klarlægge de gensidige rettigheder og forpligtelser samt de økonomiske vilkår for en adoption gennem Danish International

Læs mere

København d. 22.september 2011. Høringssvar fra Dansk Psykiatrisk Selskab i forbindelse med dimensioneringen af speciallægeuddannelsen 2013 2017.

København d. 22.september 2011. Høringssvar fra Dansk Psykiatrisk Selskab i forbindelse med dimensioneringen af speciallægeuddannelsen 2013 2017. København d. 22.september 2011 Til Sundhedsstyrelsen Uddannelse og autorisation Islands Brygge 67 2300 S E-post: Info@sst.dk Høringssvar fra i forbindelse med dimensioneringen af speciallægeuddannelsen

Læs mere

Lisbeth Villumsen - Skibdalsvej 25, 7990 Ø Assels, Danmark - Tlf.:+45 97764174 - Mobil: +45 21905868 - Lisbeth@livviadialog.dk.

Lisbeth Villumsen - Skibdalsvej 25, 7990 Ø Assels, Danmark - Tlf.:+45 97764174 - Mobil: +45 21905868 - Lisbeth@livviadialog.dk. Artikel af Lisbeth Villumsen Privatpraktiserende sundhedsplejerske, Psykoterapeut MPF, ECP godkendt. Narrativ terapeut med internationalt diplom. Indehaver af Narrativ institut og Liv via dialog. Lisbeth

Læs mere

Min oplevelse med Statsforvaltningen vedrører en faderskabssag og efterfølgende en samværssag mellem mit barn og barnets Far.

Min oplevelse med Statsforvaltningen vedrører en faderskabssag og efterfølgende en samværssag mellem mit barn og barnets Far. Min oplevelse med Statsforvaltningen vedrører en faderskabssag og efterfølgende en samværssag mellem mit barn og barnets Far. Barnets Far krævede abort, da jeg blev gravid og blev meget vred, da jeg ikke

Læs mere

ADOPTIONSNÆVNETS TILSYNSREJSE TIL SYDKOREA. Rejseberetning vedrørende tilsynsrejse til Sydkorea i perioden 20. 28. november 2010

ADOPTIONSNÆVNETS TILSYNSREJSE TIL SYDKOREA. Rejseberetning vedrørende tilsynsrejse til Sydkorea i perioden 20. 28. november 2010 ADOPTIONSNÆVNETS TILSYNSREJSE TIL SYDKOREA Rejseberetning vedrørende tilsynsrejse til Sydkorea i perioden 20. 28. november 2010 Adoptionsnævnets kontaktoplysninger: Kristineberg 6 2100 Kbh. Ø Tlf. 33 92

Læs mere

Adoptionsloven, lovbekendtgørelse nr. 392 af 22. april 2013 af adoptionsloven

Adoptionsloven, lovbekendtgørelse nr. 392 af 22. april 2013 af adoptionsloven Kilder: Bilag: Adoptionsloven, lovbekendtgørelse nr. 392 af 22. april 2013 af adoptionsloven Akkrediteringsvilkår i skrivelse nr. 9277 af 6. juli 2011 om akkreditering af DanAdopt til at yde adoptionshjælp

Læs mere

Det danske sundhedsvæsen. Urdu

Det danske sundhedsvæsen. Urdu Det danske sundhedsvæsen Urdu 2 Det danske sundhedsvæsen Denne pjece fortæller kort om det danske sundhedsvæsen, og om de forskellige steder, man kan blive undersøgt og behandlet, hvis man bliver syg.

Læs mere

Referat fra Generalforsamling i Adoption & Samfund Lørdag den 4. november kl. 13.00. Afholdt på Hindsgavl Slot, Hindsgavl Alle 7, 5500 Middelfart

Referat fra Generalforsamling i Adoption & Samfund Lørdag den 4. november kl. 13.00. Afholdt på Hindsgavl Slot, Hindsgavl Alle 7, 5500 Middelfart Referat fra Generalforsamling i Adoption & Samfund Lørdag den 4. november kl. 13.00 Afholdt på Hindsgavl Slot, Hindsgavl Alle 7, 5500 Middelfart Undertegnede erklærer referatet godkendt. Dato Henning Moritzen

Læs mere

Status den frivillige mentorindsats

Status den frivillige mentorindsats For unge der har et spinkelt voksent netværk, er ensomme eller er i en anden sårbar livssituation, vil det at have en frivillig mentor give den unge tryghed og styrke den unges selvværd og tillid til sig

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12 Status: Gældende Principafgørelse personkreds - magtanvendelse - flytning - samtykke

Læs mere

EVALUERING AF FORSØGSPROJEKT MED TIDLIG RÅDGIVNING EFTER ADOPTIONEN (POST ADOPTION SERVICE) FAMILIESTYRELSEN

EVALUERING AF FORSØGSPROJEKT MED TIDLIG RÅDGIVNING EFTER ADOPTIONEN (POST ADOPTION SERVICE) FAMILIESTYRELSEN Til Familiestyrelsen Dokumenttype Slutevaluering Dato Oktober 2010 EVALUERING AF FORSØGSPROJEKT MED TIDLIG RÅDGIVNING EFTER ADOPTIONEN (POST ADOPTION SERVICE) FAMILIESTYRELSEN SLUTEVALUERING INDHOLD 1.

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Hvad kan du gøre for ikke at få livmoderhalskræft?

Hvad kan du gøre for ikke at få livmoderhalskræft? Forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft 1 Livmoderhalskræft Livmoderhalskræft skyldes en virus. Livmoderhalskræft er en alvorlig sygdom. Livmoderhalskræft udvikles langsomt, tit over 10 15 år.

Læs mere

Nye veje til den gode forflytning i hjemmeplejen

Nye veje til den gode forflytning i hjemmeplejen Albertslund Kommune Nye veje til den gode forflytning i hjemmeplejen Præsenteret af Else Momme, seniorkonsulent, Grontmij Carl Bro Lene Flint Andersen, arbejdsmiljøkonsulent, Frederiksberg Kommune Albertslund

Læs mere

Socialudvalget 2014-15 L 121 Bilag 6 Offentligt

Socialudvalget 2014-15 L 121 Bilag 6 Offentligt Socialudvalget 2014-15 L 121 Bilag 6 Offentligt Resumé af sager om adoption uden samtykke, baseret på oplysninger fra Ankestyrelsen, Familieretsafdeling Resuméerne omhandler sager, der er behandlet efter

Læs mere

VEJLEDNING OM VURDERINGEN AF ADOPTIONSANSØGERES FYSISKE OG PSYKISKE HELBREDSFORHOLD LÆSEVENLIG UDGAVE AF VEJLEDNING NR. 17 AF 22.

VEJLEDNING OM VURDERINGEN AF ADOPTIONSANSØGERES FYSISKE OG PSYKISKE HELBREDSFORHOLD LÆSEVENLIG UDGAVE AF VEJLEDNING NR. 17 AF 22. 2012 VEJLEDNING OM VURDERINGEN AF ADOPTIONSANSØGERES FYSISKE OG PSYKISKE HELBREDSFORHOLD LÆSEVENLIG UDGAVE AF VEJLEDNING NR. 17 AF 22. FEBRUAR 2012 Indholdet i denne vejledning svarer til indholdet i vejledning

Læs mere

Portræt af en pårørende

Portræt af en pårørende SIND Portræt af en pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 76, 8240 Risskov Telefonrådgivning: 86 12 48 22, 11-17 Administration:

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om anerkendelse af forældrepar af samme køn. Bemærkninger til beslutningsforslaget

Forslag til folketingsbeslutning om anerkendelse af forældrepar af samme køn. Bemærkninger til beslutningsforslaget ENTEN Forslag til folketingsbeslutning om anerkendelse af forældrepar af samme køn Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte lovforslag, som giver et lesbisk par, der har fået barn ved kunstig

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM)

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Nedenstående indehold sendes til IKAS 8. februar 2012 via elektronisk skabelon 1. Danske Patienters kommentarer til Forståelighed

Læs mere

Indledning... 2. Tendenser... 4. Livsmod generelt... 4. At gøre tilbudet kendt for målgruppen... 5. Pjecen... 7. Kønsaspekt... 9

Indledning... 2. Tendenser... 4. Livsmod generelt... 4. At gøre tilbudet kendt for målgruppen... 5. Pjecen... 7. Kønsaspekt... 9 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Tendenser... 4 Livsmod generelt... 4 At gøre tilbudet kendt for målgruppen... 5 Pjecen... 7 Kønsaspekt... 9 Fremtidigt samarbejde... 10 Forslag... 10 Bilag 1... 12 Bilag

Læs mere

Årsberetning 2012. Region Hovedstadens Patientkontor. Patientkontor Region Hovedstaden. Koncern Organisation og Personale

Årsberetning 2012. Region Hovedstadens Patientkontor. Patientkontor Region Hovedstaden. Koncern Organisation og Personale Årsberetning 2012 Patientkontor Region Hovedstaden Koncern Organisation og Personale Region Hovedstadens Patientkontor Årsberetning 2012 Februar 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Om patientkontoret...

Læs mere

Høringssvar fra Adoption & Samfund vedrørende lovforslag om modernisering af adoptionsloven et nyt adoptionssystem

Høringssvar fra Adoption & Samfund vedrørende lovforslag om modernisering af adoptionsloven et nyt adoptionssystem Rønde, den 10. februar 2015 2014 Høringssvar fra Adoption & Samfund vedrørende lovforslag om modernisering af adoptionsloven et nyt adoptionssystem Adoption & Samfund ser frem til, at den politiske aftale

Læs mere

Telefon nr.: 50 42 83 82 Telefon nr.: 65 97 22 97 Mail: lone@lindberg-carstensen.dk Mail: mai.lan@mail.dk

Telefon nr.: 50 42 83 82 Telefon nr.: 65 97 22 97 Mail: lone@lindberg-carstensen.dk Mail: mai.lan@mail.dk Kære medlemmer af lokalafdeling Fyn Sjældent har adoption fyldt så meget i medierne som i de forløbne måneder, og bevågenheden har været stor også politisk. For en adoptivfamilie er denne bevågenhed både

Læs mere

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk Til kvinden: kan jeg få det? Hvad er en efterfødselsreaktion? Hvordan føles det? Hvad kan du gøre? Hvordan føles det? Hvad kan jeg gøre? Vigtigt at huske på Tag imod hjælp. Bed om hjælp. www.libero.dk

Læs mere

Bestyrelsens beretning på repræsentantskabsmødet den 15. juni 2011

Bestyrelsens beretning på repræsentantskabsmødet den 15. juni 2011 Bregnegårdshaven 7-5700 Svendborg - telefon 62 21 19 76 - fax 6220 1010 Bestyrelsens beretning på repræsentantskabsmødet den 15. juni 2011 Jeg har gennem de seneste år indledt beretningen med omtale af

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Høringssvar om udkast til forslag til lov om ændring af lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag

Høringssvar om udkast til forslag til lov om ændring af lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag Låsby den 22. oktober 2008 Velfærdsministeriet Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Sendt pr. e-mail til: gbo@vfm.dk Høringssvar om udkast til forslag til lov om ændring af lov om børnetilskud

Læs mere

Marts 2013. Ankestyrelsens Familieretlige kurser PROGRAM 2013

Marts 2013. Ankestyrelsens Familieretlige kurser PROGRAM 2013 Marts 2013 Ankestyrelsens Familieretlige kurser PROGRAM 2013 Indhold Ankestyrelsens familieretlige kurser 4 Målrettede kurser for statsforvaltninger, kommuner og andre aktører 4 Undervisere og kursusmateriale

Læs mere

Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Bilag 340 Offentligt

Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Bilag 340 Offentligt Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Bilag 340 Offentligt O PF ØLGNING SRAPPORT NR. 2 1/7 Den 19. september 2006 afgav jeg min endelige rapport om min inspektion den 24. oktober 2005 af Udlændingestyrelsen

Læs mere

Screeningsmanual for projekt Tidlig opsporing af fødselsdepression hos vordende forældre

Screeningsmanual for projekt Tidlig opsporing af fødselsdepression hos vordende forældre Screeningsmanual for projekt Tidlig opsporing af fødselsdepression hos vordende forældre Det er op til den enkelte praksis at vælge hvilken procedure for udlevering af patientinformation og spørgeskemaer,

Læs mere

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Præsentation Den røde tråd Kernen i mit arbejde Dynamiske samspilsprocesser Relationer Integritet procesbevidsthed og udvikling www.broeng.dk

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Region Midtjylland Sundhed. Referat fra. mødet i Samarbejdsudvalg for psykologer 1. marts 2012 kl. 09:00 i Regionshuset Viborg, lokale C4

Region Midtjylland Sundhed. Referat fra. mødet i Samarbejdsudvalg for psykologer 1. marts 2012 kl. 09:00 i Regionshuset Viborg, lokale C4 Region Midtjylland Sundhed Viborg, den 12. marts 2012 /CLAJEN Referat fra mødet i Samarbejdsudvalg for psykologer 1. marts 2012 kl. 09:00 i Regionshuset Viborg, lokale C4 Indholdsfortegnelse Pkt. Tekst

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

Investoranalysen 2014

Investoranalysen 2014 Danske investorers syn på rådgivning og information i forbindelse med investeringsbeviser. 1 Indhold Introduktion 3 Investorprofil.4 Investortyper.5 Information.6 Rådgivning..9 Sådan blev undersøgelsen

Læs mere

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF revision af lov om røgfri miljøer Folkeskoler STIG EIBERG HANSEN ESBEN MEULENGRACHT FLACHS KNUD JUEL MARTS 2012 UDARBEJDET AF STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED, SYDDANSK

Læs mere

Referat af generalforsamlingen den 25. oktober 2011. i DMs lokaler, Nimbusparken 16, Frederiksberg C.

Referat af generalforsamlingen den 25. oktober 2011. i DMs lokaler, Nimbusparken 16, Frederiksberg C. DM Seniorklub København/Sjælland November 2011-11-08 Referat af generalforsamlingen den 25. oktober 2011. i DMs lokaler, Nimbusparken 16, Frederiksberg C. Der var 35 medlemmer til stede. Til stede fra

Læs mere

Rejseberetning Kina Indhold:

Rejseberetning Kina Indhold: Rejseberetning Kina Indhold: Formålet med rejsen...2 Deltagere i rejsen...3 Adoptioner fra Kina...4 Proceduren i Kina...6 Indkaldte sager med børn fra Kina...7 Møder med organisationer og myndigheder...7

Læs mere

Diagnosticerede unge

Diagnosticerede unge Diagnosticerede unge fakta, perspektiver og redskaber til undervisningen Konference Odense Congress Center, 07.05.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk Diagnosticerede unge fakta, perspektiver

Læs mere

Ansøgning om godkendelse som adoptant

Ansøgning om godkendelse som adoptant Dato for modtagelse hos Rigsombudsmanden (stempel): Ansøgning om godkendelse som adoptant Mandens fulde navn: Kvindens fulde navn: P-tal: Statsborgerskab: Adresse: P-tal: Statsborgerskab: Adresse: Kommune:

Læs mere

Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015

Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015 Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015 Baggrund WHO forudser, at psykisk sygdom de kommende år vil rykke op på andenpladsen over de meste belastende sygdomme både for den enkelte og for samfundet.

Læs mere

Mindful Self-Compassion

Mindful Self-Compassion Mindful Self-Compassion Trænes over 8 uger eller 5 intense dage Give yourself the attention you need, so you don t need so much attention - Chris Germer MINDFUL SELF-COMPASSION Det originale Mindful Self-Compassion

Læs mere

CSR Speed Dating. Partnerskaber mellem foreninger og virksomheder. Opskrift for CSR-Partnerskaber Speed Dating

CSR Speed Dating. Partnerskaber mellem foreninger og virksomheder. Opskrift for CSR-Partnerskaber Speed Dating CSR Speed Dating Partnerskaber mellem foreninger og virksomheder Opskrift for CSR-Partnerskaber Speed Dating Hvem er målgruppen? Hvad går metoden ud på? Hvilke forudsætninger beror metoden på? Trin 1 Trin

Læs mere

Kommunikation med patienter og kolleger

Kommunikation med patienter og kolleger Kommunikation med patienter og kolleger FSOS Landskursus 20.-21. marts 2012 Birgitte Nørgaard, cand.cur., ph.d. Ortopædkirurgisk Afdeling, Kolding Sygehus, Enhed for Sundhedstjenesteforskning, Sygehus

Læs mere

GODE RÅD TIL PATIENTEN

GODE RÅD TIL PATIENTEN GODE RÅD TIL PATIENTEN Mette Kringelbach Speciallæge dr. med. Patient Companion er et helt nyt begreb En Patient Companion en person, som hjælper patienten til at få det bedste ud af konsultationen hos

Læs mere