Vedrørende brev fra d. 14/ om integration af sektorforskningen i universiteterne, j.nr

Transkript

1 Indenrigs- og Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen Slotsholmsgade København K 28. april 2006 J.nr Ref.: JO/kgn Øster Farimagsgade København K Tel: Fax: sif@si-folkesundhed.dk Vedrørende brev fra d. 14/ om integration af sektorforskningen i universiteterne, j.nr Kære Lars Løkke Rasmussen Som nævnt i mit tidligere brev til dig har det ikke været realistisk at samle den nye bestyrelse for Statens Institut for Folkesundhed før ultimo april På dette møde drøftede bestyrelsen dit brev af 14. februar Regeringen ønsker, at indlemme sektorforskningen i universiteterne for at udnytte det undervisningspotentiale der ligger i sektorforskningsinstitutterne og for at styrke universiteterne. Man vil opretholde muligheden for at rekruttere forskning af betydning for det danske samfund. Man ønsker at give den danske forskning en bedre international position i den globale forskningskonkurrence. Dette skal blandt andet ske ved omstruktureringer. Omstruktureringer kan være nyttige og nødvendige, men de er sjældent uproblematiske, og de kan være helt ødelæggende. Det tager lang tid at opbygge velfungerende forskningsenheder, men de kan ødelægges med kort varsel. Forskningsenheder kan uden tvivl være for små, men de kan også være for store, især hvis man sammensætter enheder, der ikke har funktionelle og idemæssige forskningsrelationer. Der er næppe tvivl om, at man kan opretholde muligheden for at rekvirere forskning, forskningsbaseret rådgivning, udredning og monitorering fra forskningsenheder på universitetet ved passende aftaler. Det vil dog kræve, at sektorforskningen får en særlig placering i universitetets styrelse og en selvstændig bestyrelse. Sådanne konstruktioner findes allerede. Hvor godt de er integreret i universiteternes liv bør undersøges. Universiteterne i København og Århus er næppe specielt små i international sammenhæng. Der er mange universiteter af tilsvarende størrelse verden over, der klarer sig fint i den globale konkurrence. De har dog oftest langt flere midler at råde over, og de har langt bedre mulig-

2 heder for at skaffe de bedste folk ved at tilbyde konkurrencedygtige lønninger, bedre forskningsmuligheder og andre attraktive goder. Universitetets størrelse er ikke i sig selv problemet for de største universiteter i Danmark, men derimod universiteternes tendens til at danne alt for små afdelinger/institutter. Dette er alvorligt, da det er herfra, dynamikken og det egentlige arbejde udgår. De bedste forskeres svar på dette har været at skabe forskningscentre på tværs af institutionelle rammer for at nå over en kritisk størrelse. En sådan udvikling har ikke altid mødt opbakning eller forståelse fra universiteternes ledelse, men måske er tiden nu moden til at etablere nye konstruktioner. Det er dog helt afgørende at sikre, at sektorforskningsinstitutterne ikke bliver opsplittet i universitetets afdelingsenheder. Der er næppe tvivl om, at både sektorforskningen og universiteterne besidder viden og ressourcer, som begge parter kan nyde godt af, hvis det sker indenfor nogle funktionelle rammer, der relateres til det arbejde, der skal udføres, og her er de fysiske rammer langt det vigtigste parameter. Når både ledelsen og bestyrelsen valgte at flytte Statens Institut for Folkesundhed til Kommunehospitalets grund i slutningen af 2004, var det med dette som udgangspunkt. Vi ønskede at undgå faglig isolering og at styrke mulighederne for faglig inspiration og samarbejde i dagligdagen. En mere formel konstruktion ville yderligere kunne stimulere til et aktivt samarbejde, der kunne styrke både undervisningen og forskningen. Såfremt Statens Institut for Folkesundhed yderligere integreres i et universitet, vil det være vigtigt at kunne tilbyde medarbejderne arbejdsopgaver, der kan veksle mellem grundforskning og anvendelsesorienteret forskning, tilgodese myndighedsbetjeningen og tilgodese de undervisningsforpligtigelser universiteterne har. Det vil være en fordel, at kunne flytte folk til det arbejde de aktuelt er bedst til, og det vil kunne skabe den ønskede integration. Det vil kunne skabe flere incitamenter, og det vil være en fordel med flere muligheder til medarbejderne. Det kan være med til at skabe funktionelle enheder, der kommer op på en størrelse, der giver international gennemslagskraft med gode medarbejdere. På mange måder virker universitets karrieresystem uretfærdigt for de bedste. Månedslønnen er næsten den samme for alle, men de mest aktive og de mest produktive har den laveste timeløn. Man bør udnytte de muligheder, der findes for at styrke konkurrenceelementet i det daglige arbejde, og belønne de personer, der yder den bedste indsats. Der er enorme forskelle på den indsats medarbejdere yder, og ikke alt har med medfødte evner at gøre. Måske kan man udnytte strukturændringer til også at undersøge, hvordan forskningen kan være med at fastholde de bedste i miljøet. Man bør advare mod større sammenlægninger, der kun er af administrativ art. De har en tendens til blot at skubbe et yderligere bureaukratisk element ind i det daglige arbejde og det virker ofte mod hensigten, med mindre det har et klart og specificeret mål, som fx at skaffe yderligere økonomiske midler, gerne internationale midler, til forskningen. Det er interessant, at en meget stor del af ledelsen på amerikanske universiteter består i fund raising, med kontant afregning hvis det ikke lykkes. På danske universiteter er der givetvis mange, der har følt manglende støtte og interesse fra den administrative ledelse til at skaffe økonomiske midler, og universiteterne har formentlig her noget at lære fra sektorforskningsinstitutterne. Bestyrelsen for Statens Institut for Folkesundhed støtter kun en indlemmelse af sektorforskningen i universiteterne, hvis det kan ske på det funktionelle niveau med et klart sigte på at skabe det rette faglige miljø af international høj standard. Vi mener, at den vigtigste del af dette arbejde på Statens Institut for Folkesundhed er sket med flytningen til Københavns universitets lokaler i det gamle Kommunehospital, i dag kaldet Center for 2

3 Sundhed og Samfund (CSS). Her er der tale om samlokalisering med en række fag og institutter fra Københavns Universitet: folkesundhedsvidenskab, antropologi, sociologi, psykologi og statskundskab samt med flere andre institutter. Her er der muligheder for at skabe folkesundhedsforskning og undervisning, der kan matche de bedste steder i verden, hvis man forstår at udnytte de muligheder, denne sammenlægning giver. Hvis man ønsker større sammenlægninger, bør man overveje at oprette en School of Public Health, som man kender det fra bl.a. USA og mange andre lande. Som bestyrelsesformand ved Statens Institut for Folkesundhed og professor i USA har jeg aktuelt denne erfaring fra University of California, School of Public Health. Disse Schools of Public Health har været vigtige i både uddannelse og forskning i folkesundhed, forebyggelse og administration. Det er skoler, der har selvstændig status (som fakulteter), og som ofte klarer sig på et højt videnskabeligt niveau, samtidigt med at de deltager aktivt i sektorforskningsaktiviteter. De dækker typisk fagområder som epidemiologi, toksikologi, miljømedicin, helsetjenesteforskning, biostatistik og sundhedsøkonomi. De er ofte stærkt laboratoriebesatte med større forskningsprogrammer i fx bekæmpelse af infektionssygdomme, kræft eller hjerte-karsygdomme. Styrken er, at alle disse forskningskompetencer findes indenfor samme fysiske og organisatoriske rammer og disse Schools tilbyder udannelse inden for en bred vifte af forskellige jobfunktioner. Der er udarbejdet et idénotat om Danish National Institute and School of Public Health, dateret 2. april 2006, som er vedlagt dette brev. Danmark har en størrelse, der næppe kan understøtte mere end én School of Public Health af international standard. En School of Public Health med nationale opgaver vil få en størrelse, der gør det muligt for folkesundhed og forebyggelse at udvikle sin egen forskningsog undervisningsprofil, uden at være helt afhængig af de meget større og magtfulde medicinske fakulteter. Der er næppe tvivl om, at man skal prioritere kvalitet højere end kvantitet i forskning. Man skal satse på ambitiøse forskningsprogrammer, som udnytter de gode ressourcer, der findes i Danmark specielt på det epidemiologiske område. Man skal satse på originale forskningsideer og være villige til investeringer i forskning med risiko for at miste investeringen. Større forskningsenheder gør det muligt at varetage store forskningsprogrammer, der kan rumme højrisiko-projekter. Større forskningsenheder gør det også lettere at udnytte tværfaglig viden og kompetencer, og giver et langt bedre grundlag for at professionalisere uddannelserne. Hvis strukturændringerne kan gennemføres uden at sætte velfungerende forskningsenheder over styr, kan man formentlig opnå en tilstrækkelig opbakning i miljøerne til at projektet kan lykkes. Et ambitiøst projekt for et nationalt fakultet i folkesundhed kunne være det mål, der får projektet til at blive en succes. Det er afgørende vigtigt, at Danmark med strukturændringen ikke mister sit National Institute of Public Health såvel navnemæssigt som funktionelt. Alle nationer har sådanne institutter. Statens Institut for Folkesundhed må ikke ende som en regional institution integreret i et regionalt universitet. Dette går helt imod globaliseringstænkning og -strategier. Bestyrelsen støtter idénotatet fra Statens Institut for Folkesundhed og notatets anbefaling om, at Indenrigs- og Sundhedsministeren og Ministeren for Videnskab, Teknologi og Udvikling nedsætter en arbejdsgruppe, der nærmere kan belyse og stille forslag om etablering af et Danish National Institute and School of Public Health. Bestyrelsen er i øvrigt bekendt med, at sektorforskningens direktør kollegium, SEDIRK, har udarbejdet et notat om modeller for integration af sektorforskningen i universiteterne 3

4 og sendt dette notat til Ministeren for Videnskab, Teknologi og Udvikling. I notatet opregnes en række forhold og problemer, som det er nødvendigt at vurdere nærmere for i givet fald at sikre en vellykket integration. Det drejer sig bl.a. om langsigtede forskningsog databankopgaver, nyttiggørelse af sektorforskningens kompetencer, personalepolitik, fri forskning og sektorforskning, stillingsstruktur, finansiering, kontraktstyring og andre økonomiske forhold. Mens de tidligere afsnit i dette brev har handlet om fremtiden for Statens Institut for Folkesundhed gives i det følgende en kort aktuel status for instituttet. Statens Institut for Folkesundhed er et nationalt institut, på engelsk kaldet National Institute of Public Health. Instituttet fungerer inden for rammerne af sektorforskningsloven og er forankret i Indenrigs- og Sundhedsministeriet som selvstændigt institut med bestyrelse. Ifølge instituttets vedtægter fra 2005 er formålet at gennemføre forskningsog udredningsopgaver vedrørende befolkningsgruppers sundhedsforhold og sundhedsvæsenets funktion, samt at bistå offentlige myndigheder med forskningsbaseret rådgivning inden for de nævnte områder. Instituttet har følgende særlige opgaver: Gennemføre regelmæssige, nationalt repræsentative undersøgelser af den danske befolknings sundheds- og sygelighedsforhold Gennemføre registerbaseret forskning Instituttets forskningsprogrammer i 2006 omfatter Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne (SUSY) Børns sundhed Sundhedsvaner, livsstil og levevilkår Sundhed i Grønland Registerforskning vedr. udvalgte sygdomme, ulykker og andre helbredsproblemer Alkoholforskning Hjerte-karsygdomme Der er i alle disse programmer indbygget komponenter af metodeudvikling, evaluering og sundhedstjenesteforskning. Derfor fremtræder disse områder ikke som særlige forskningsprogrammer. Instituttet tager del i postgraduat undervisning og deltager via bl.a. forskerskolen i ph.d.-uddannelse. Instituttet udfører efter nærmere aftale forskningsog udredningsopgaver for Indenrigsog Sundhedsministeriet. Som eksempler på større udredningsarbejder, som instituttet arbejder med i 2006 kan nævnes: - Folkesundhedsrapport 2006; en status over danskernes sundhed, samt udviklingen i sundhed og sygdom - Monitorering af danskernes sundhed og sundhedsvaner 2005, en national og regional repræsentativ undersøgelse af danskernes sundhed, sygelighed, sundhedsvaner, brug af sundhedsvæsenet, levevilkår mv. - Børns sundhed en database med indikatorer for børnesundhed - Etniske gruppers sundhedsforhold - Risikofaktorers kvantitative betydning for sundhedstilstanden - Hjerteatlas for amter og kommuner - Sundhedsprofiler for kommuner 4

5 Instituttet har omfattende samarbejde med andre danske sektorforsknings- og universitetsinstitutter samt med en lang række internationale institutter. Instituttets budget for 2006 er på 61 mio. kr., heraf er omkring 25% en basisbevilling, som instituttet modtager gennem Indenrigs- og Sundhedsministeriet. At kunne tiltrække ca. 75% af instituttets økonomiske ressourcer på det åbne forskningsog udredningsmarked viser, at instituttet er konkurrencedygtigt. Instituttet havde i februar 2006 ca. 120 medarbejdere, hvoraf de 90 var fastansatte. Instituttet er Danmarks største arbejdsplads for den nye bachelor- og kandidatuddannelse i folkesundhedsvidenskab, og mange studerende i forskellige fag skriver specialeopgaver på instituttet. Instituttet prioriterer formidling højt. Instituttet har en god profil for international publicering i anerkendte videnskabelige tidsskrifter. Desuden findes der en god dansk profil, idet instituttet fx hver torsdag på sin hjemmeside publicerer det ofte i medierne citerede Ugens tal for folkesundhed. En række ledende medarbejdere indgår i udvalg og arbejdsgrupper i Sundhedsministeriet og Sundhedsstyrelsen, og der findes et løbende tæt samarbejde mellem instituttet, ministeriets departement og Sundhedsstyrelsen. Alt i alt vil bestyrelsen karakterisere Statens Institut for Folkesundhed i dag som et meget velfungerende sektorforskningsinstitut. Bestyrelsen har drøftet brevet fra Grønlands Landsstyre til Indenrigs- og Sundhedsministeriet, vedrørende grønlandsforskningen på Statens Institut for Folkesundhed. Bestyrelsen støtter, at denne forskning fortsætter, selvom der kommer til at foreligge nye strukturer i relation til Statens Institut for Folkesundhed. Jeg vil som formand for bestyrelsen gerne holdes tæt underrettet om de videre processer og politikbeslutninger af betydning for instituttets fremtid. Med venlig hilsen Jørn Olsen Professor, Chairman Department of Epidemiology, UCLA School of Public Health Formand for bestyrelsen for Statens Institut for Folkesundhed 5