19-tilladelse til midlertidig nedsivning af grundvand ved Applebys Plads, 1411 Kbh K

Transkript

1 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse Core Bolig III Kommanditaktieselskab Vesterbrogade 149, byg. 3, st København V CVR tilladelse til midlertidig nedsivning af grundvand ved Applebys Plads, 1411 Kbh K Sagsnr Dokumentnr Center for Miljøbeskyttelse meddeler hermed tilladelse til nedsivning af grundvand ved Applebys Plads, i medfør af miljøbeskyttelseslovens 19, stk. 1 (LBK nr af 27. september 2016). Niras har den 9/ fremsendt ansøgning til Center for Miljøbeskyttelse om tilladelse til midlertidig nedsivning på Applebys Plads, 1411 København K, matr. nr. 572, Christianshavns Kvarter, København. Der ønskes tilladelse til nedsivning af op til m 3 grundvand i 5 måneder med start i januar På Applebys Plads skal der opføres en etageejendom oven på den eksisterende parkeringskælder. Grundet supplerende fundering under kældergulvet, skal grundvandet sænkes med 1-2 m til en maksimal kote på -3 m DVR90. Der bortledes mellem 2-5 m 3 /t svarende til mellem m 3 i alt. Ifølge vandforsyningslovens 26, stk. 2 kræver det derfor ingen bortledningstilladelse, da det er under m 3 /år. For at begrænse udbredelsen af grundvandssænkningen søges der derfor om reinfiltration i form af nedsivning i eksisterende omfangsdræn. Vilkår Tilladelsen meddeles på følgende vilkår: Generelt 1. Det indsendte projekt skal udføres, som det er beskrevet i ansøgningen /1/ og /2/ med de justeringer, der fremgår af nedennævnte vilkår. 2. Center for Miljøbeskyttelse skal modtage besked om projektets opstart senest 2 hverdage før nedsivningen påbegyndes. 3. Center for Miljøbeskyttelse skal straks kontaktes, hvis projektet ændres eller der konstateres nye forureningsforhold med henblik på eventuel revurdering. 4. Der må nedsives op til m 3 grundvand eller drikkevand fra matr. nr. 572, Christianshavns Kvarter, København. Vand og VVM Njalsgade 13 Postboks København S EK4B@tmf.kk.dk EAN nummer

2 5. Tilladelsen er gyldig til og med den 30/ Påvirkning af grundvandsressourcens hydrogeologiske og grundvandskemiske forhold, herunder mobilisering af eksisterende grundvandsforurening og saltholdigt vand, skal søges minimeret. 7. Det skal sikres at hele anlægget, kan opretholdes under hele grundvandssænkningsperioden. Moniteringsboringerne skal tillige kunne opretholdes i hele moniteringsperioden. 8. Inden grundvandssænkningen opstartes, skal der pejles i moniteringsboringerne angivet i vilkår 21. Nedsivning 9. Der må nedsives i det eksisterende dræn placeret langs den vestlige og sydlige del af P-kælderen. Drænet ligger i ca. kote 0,5 m og placering fremgår af bilag Der skal installeres vandmåler på nedsivningsanlægget. 11. Der må ikke nedsives procesvand, overfladevand eller lign. i drænet. 12. Vand fra drænet må ikke ledes til havnen eller kloakken uden der er givet separat tilladelse hertil. 13. Der må nedsives vand, der efter Center for Miljøbeskyttelses vurdering har en sådan kvalitet at det kan tilledes undergrunden uden risiko for negativ påvirkning af miljøet. 14. Det oppumpede grundvand skal inden nedsivning renses for miljøfremmede stoffer, herunder chlorerede opløsningsmidler og deres nedbrydningsprodukter, oliekomponenter og tungmetaller. 15. Der må ikke på grund af nedsivningsanlægget opstå overfladisk afstrømning, overfladegener eller gener i øvrigt ved normale regnhændelser. Vandanalyse 16. Ved start af nedsivning skal der udtages en analyse. Dernæst skal der udtages en analyse hver 2. måned. Analyserne skal udtages efter renseenheden men inden vandet ledes til drænet. Analysefrekvensen kan nedsættes efter aftale med Center for Miljøbeskyttelse. Side 2 af 13

3 17. Der skal analyseres for tungmetaller, BTEXN, total kulbrinte, chlorerede opløsningsmidler + nedbrydningsprodukter. Detektionsgrænserne skal være 1/10 af Miljøministeriets grundvandskvalitetskriterier. Stoffer der ikke måles i flere analyserunder kan udgå af analyseprogrammet efter aftale med Center for Miljøbeskyttelse. 18. Prøvetagning og analyse skal udføres af akkrediteret firma/laboratorium, med mindre andet aftales med Center for Miljøbeskyttelse. 19. Resultatet af vandanalyserne skal sendes til Center for Miljøbeskyttelse så snart de foreligger. 20. Center for Miljøbeskyttelse kan til enhver tid stille krav om yderligere analyseparametre, samt øget analysefrekvens, hvis CMB vurderer der er risiko for yderligere miljøfremmede stoffer, eller en væsentlig forøgelse i forhold til de nuværende koncentrationer. Monitering 21. Der skal moniteres i de eksisterende boringer FG1, FG2, AP1- AP5. Placering ses på bilag I AP1-AP5 må grundvandet ikke sænkes mere end naturlig variation, som sættes til ± 0,5 m. 23. Der skal ugentligt pejles i moniteringsboringerne. Monitering skal ske via datalogger eller håndpejling. Ved valg af datalogger skal der månedligt håndpejles for at verificere loggerdata. 24. Vandmåleren på nedsivningsanlægget skal aflæses mindst 1 gang om ugen. 25. Vandstanden pejles indtil effekten af grundvandssænkning relateret til projektet er ophørt. Center for Miljøbeskyttelse afgør, hvornår effekten af grundvandssænkningen kan anses for ophørt. Beredskabsplan 26. Projektet skal omfattes af en beredskabsplan, der inden start skal godkendes af Center for Miljøbeskyttelse. Rapportering 27. Senest 4 uger efter opstart af nedsivningen, skal Center for Miljøbeskyttelse modtage første afrapportering. Herefter skal der afrapporteres hver 3 måned. Rapporterne skal Side 3 af 13

4 indeholdende: Pejlinger, vandanalyser, nedsivet vandmængde, nedsivningsydelse i m 3 /t. Alle data indsamles og tolkes i forhold til stillede vilkår. 28. Senest 4 uger efter nedsivningen er ophørt, skal der fremsendes en afsluttende rapport til Center for Miljøbeskyttelse. Den afsluttende rapport skal indeholde samme data som nævnt i vilkår 27, samt en beskrivelse af de udførte aktiviteter og en dato og metode for sløjfning af boringerne. Øvrige oplysninger Tilladelsen kan tilbagekaldes eller ændres uden erstatning af hensyn til miljøbeskyttelsen i øvrigt, jf. miljøbeskyttelseslovens 20, stk. 1. Center for Miljøbeskyttelse påtager sig med denne tilladelse intet ansvar for skader på rør, kabler m.m. ved placering af boringerne. Sløjfning af boringerne skal anmeldes til Center for Miljøbeskyttelse mindst 14 dage før arbejdet udføres, jf. 26 i boringsbekendtgørelsen. Håndtering af brugte kulfiltre skal ske i hht. skema for klassificering af affald i Københavns Kommune (bilag 3). Borgerrepræsentationen har d. 21. marts 1991, på baggrund af bestemmelserne i byggelovens 12 A, truffet beslutning om, at der i nærmere angivne dele af Indre By og Christianshavn (middelalderbyen) skal kunne stilles særlige krav til bygningers funderingsmetode, da jordbundsforholdene eller andre forhold i disse områder er af en sådan beskaffenhed, at bl.a. en sænkning af grundvandsstanden eller nedramning af funderingspæle i forbindelse med byggearbejder kan indebære en risiko for skade på de omliggende bygninger. Partshøring Udkast til tilladelsen har været i partshøring i 2 uger, hos ansøger, entreprenør, bygherre og grundejer. Der indkom ingen bemærkninger. Klageadgang Der kan klages over afgørelsen til Natur- og Miljøklagenævnet frem til fire uger, efter afgørelsen er meddelt eller offentliggjort, jf. miljøbeskyttelseslovens 91 og 93. Klagen skal indgives via Naturog Miljøklagenævnets digitale klageportal inden den 14/ Hvem kan klage? Det er fastlagt i miljøbeskyttelseslovens , hvem der er klageberettiget. Det fremgår bl.a. af lovens 98, stk. 1, nr. 1 og 2, at afgørelsens adressat og enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald, kan klage. Derudover er bl.a. en række Side 4 af 13

5 lokale og landsdækkende organisationer klageberettigede efter bestemmelsen. Klageproces Klage skal indgives via klageportalen, som er at finde på forsiden af Herfra logges der på henholdsvis via for borgere og for virksomheder, foreninger, myndigheder og tilsvarende. Klagen vil umiddelbart herefter blive sendt til Center for Miljøbeskyttelse (CMB). CMB vil, hvis den fastholder afgørelsen, snarest og ikke senere end 3 uger efter klagefristens udløb sende klagen videre til Natur- og Miljøklagenævnet via den digitale selvbetjening. Videresendelsen vil være ledsaget af den påklagede afgørelse, de dokumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udtalelse fra CMB med bemærkninger til sagen og de anførte klagepunkter. De i klagesagen involverede, vil pr. automatik via klageportalen modtage en kopi af CMB s udtalelse. Efter lovens 94, stk. 2, gælder der som udgangspunkt herefter en frist for at afgive supplerende bemærkninger til Natur- og Miljøklagenævnet på 3 uger fra modtagelsen. Bemærk at al kommunikation vedrørende klagesagen alene skal ske ved anvendelse af den digitale selvbetjening jf. lovens 94, stk. 1. Vejledning omkring håndtering/teknik i forhold til den digitale selvbetjening kan fås ved at rette henvendelse til Natur- og Miljøklagenævnets supportfunktion. Se mere herom på Bemærk at Natur- og Miljøklagenævnet som udgangspunkt skal afvise en klage, der kommer uden om klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Ved ønske om at blive fritaget for at bruge klageportalen, fremsendes en begrundet anmodning herom til CMB: miljoe@tmf.kk.dk. CMB videresender herefter anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet, som herefter træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes. Klagegebyr Det koster et gebyr at få behandlet en klage i Natur- og Miljøklagenævnet. Information om Natur- og Miljøklagenævnets klagegebyr kan findes på under Vejledninger. Opsættende virkning Hvis afgørelsen påklages, er udgangspunktet efter miljøbeskyttelsesloven, at klagen ikke vil have opsættende virkning, jf. lovens 96, stk. 1. Efter samme bestemmelse kan Natur- og Miljøklagenævnet imidlertid beslutte at give en eventuel klage opsættende virkning. Side 5 af 13

6 Søgsmål Hvis afgørelsen ønskes prøvet ved domstolene, skal der anlægges sag inden 6 måneder fra meddelelse eller offentliggørelse af afgørelsen, jf. miljøbeskyttelsesloven 101, stk. 1. Sagens behandling og forudsætninger Følgende har indgået i Center for Miljøbeskyttelses behandling af sagen, og er en forudsætning for meddelelse af tilladelsen: /1/ Ansøgning om udledning til dræn, mail; mail fra Niras; /2/ Opdateret ansøgning om udledning til dræn; mail fra Niras; PROJEKTET I forbindelse med opførelse af en etageejendom oven på en eksisterende parkeringskælder ved Applebys Plads, 1411 København K (matr. nr. 572, Christianshavns Kvarter, København), er det nødvendigt at foretage en midlertidig grundvandssænkning i jordlagene umiddelbart under kældergulvet. Kældergulvet er placeret omkring 1 m under grundvandsspejlet, der er derfor behov for lokalt at sænke det terrænnære grundvand med 1-2 m ned til maksimalt kote -3 m DVR90. Applebys Plads ligger indenfor middelalderbyen, som er et område borgerrepræsentation den 21. marts 1991, med baggrund i byggelovens 12A, besluttede har jordbundsforhold eller andre forhold i området af en sådan beskaffenhed, at bl.a. en sænkning af grundvandsstanden kan indebære en risiko for skade på de omkringliggende bygninger. Niras har derfor søgt om at nedsive det oppumpede grundvand via et eksisterende dræn beliggende rundt om parkeringskælderen. Det anslås at der skal nedsives mellem m 3 over en periode på 5 måneder med start i januar Oppumpning og nedsivning Den supplerende fundering består i etablering af en række nedborede fundamentspæle og fundamenter under den kommende bygning. Arbejdet skal udføres fra kælderen uden at fjerne dækket. Grundvandssænkningen vil derfor ske ved lokal lænsning fra de sekundære jordlag ved etablering af et antal pumpesumpe med dykpumper under kældergulvet. Den generelle sænkning vil være ca. 1,5 m under kældergulvet, svarende til ca. kote -2,5 m. I kortere perioder vil der være behov for at sænke grundvandet ned til kote -3 m. Der forventes at skulle bortledes mellem 2 og 5 m 3 /t svarende til mellem og m 3 for hele perioden. Det oppumpede vand vil blive ledt til et eksisterende omfangsdræn, hvorfra det vil nedsive til samme magasin. Drænet ligger rundt om Side 6 af 13

7 den vestlige og sydlige del af kælderen i ca. kote 0,5 m (bilag 1). Grundvandet vil inden nedsivning blive renset for miljøfremmede stoffer ved beluftning, sedimentation, sandfilter og kulfilter (bilag 4). Geologi og hydrogeologi Området er opfyldt havbund med en terrænkote på omkring 2,5 m. De øverste lag ned til ca. 6 mut. er fyldlag bestående af blandede materiale, dernæst ligger et gytjelag på ca. 1-2 m tykkelse. Underlejrende gytjelaget er glaciale aflejringer primært bestående af moræneler. Kalken træffes omkring 12 m under terræn. Det primære grundvandsmagasin er i kalken og har en regional udstrækning. Vandspejlet i kalken ligger omkring kote 0 m, som følge af den havnenære placering. Terrænnære sekundære grundvandsmagasiner findes i sandede fyldlag, og udgør sandsynligvis små lokale magasiner. Vandspejlet ligger ligeledes omkring kote 0 m. Monitering i to boringer samt i havnen viser en vis korrelation mellem grundvandsmagasinernes og havnens vandspejl. I efteråret 2016 blev der udført et pumpeforsøg i 3 korte pumpesumpe og efterfølgende en infiltrationskapacitetstest i drænet. Under begge forsøg blev der moniteret i omkringliggende boringer. Under pumpeforsøget var det kun muligt at pumpe fra to af pumpesumpene, da den tredje næsten var tør. Det tyder på at der er god hydraulisk kontakt mellem pumpesumpene, og at magasinet har en lokal udbredelse. Under forsøgene blev der registreret sænkninger i moniteringsboringer FG1 og FG2, men ingen påvirkning i moniteringsboringer AP1 og AP2. Jord- og grundvandsforurening samt drikkevandsinteresser Matrikel 572, Christianshavns Kvarter, København er ikke forureningskortlagt og den nærmeste kortlagte matrikel, V1 kortlagt, er lige syd for matriklen. Der er ingen drikkevandsinteresser i området. I forbindelse med pumpeforsøget blev der udtaget en vandprøve til analyse. I vandprøven blev der detekteret tungmetaller, oliekomponenter og lidt chlorerede opløsningsmidler + nedbrydningsprodukter. Det er kun total kulbrinte der er over grundvandskriteriet. Monitering Der vil blive foretaget løbende monitering af det sekundære grundvandsspejl i et antal moniteringsboringer, der har et eller flere filtre. I udvalgte boringer vil der blive sat datalogger i, mens de resterende håndpejles jf. vilkårene. For at følge havnens påvirkning af grundvandsspejlet, er der heri etableret en datalogger. Placeringen af moniteringsboringerne kan ses på bilag 2. Side 7 af 13

8 Kommunens vurdering Center for Miljøbeskyttelse vurderer, at grundvandssænkningen ikke vil påvirke et større område uden om matriklen. Dette baseres dels på de udførte tests, geologien i området, samt at det er valgt at nedsive grundvandet til samme grundvandsmagasin. Der findes en række ældre fredede og bevaringsværdige bygninger omkring matriklen som kan være pælefunderet. For at sikre at disse bygninger ikke bliver påvirket af grundvandssænkningen, moniteres der tæt ved bygningerne. Der er ingen Natura 2000-områder indenfor relevant afstand, som kan påvirkes af projektet. De arealer, der påvirkes udgør ikke egnede levesteder for bilag IV-arter, og der er heller ikke kendskab til forekomster af sådanne. Der fældes ingen træer i forbindelse med projektet. Konklusion Center for Miljøbeskyttelse har sat vilkår om monitering af vandstanden i området omkring byggegruben, for at sikre at vandstanden opretholdes, og der ikke sker uacceptabel påvirkning af de omkringliggende arealer. Center for Miljøbeskyttelse vurderer, at grundvandshåndteringen i forbindelse med sænkningen af grundvandet kan gennemføres uden uacceptable risici for miljø og de omkringliggende arealer. Henvendelser i sagen bedes rettet til Camilla Nathan, tlf. nr , mail: ek4b@tmf.kk.dk, eller via fællespostkassen vand@tmf.kk.dk. Med venlig hilsen Camilla Nathan Geolog Dorthe Tirsgaard Civilingeniør Bilag 1: Oversigtskort med placering af dræn Bilag 2: Oversigtskort med placering af boringerne Bilag 3: Københavns Kommunes klassificering af affald Bilag 4: Skitse af vandbehandlingsanlæg Side 8 af 13

9 Kopi til: Niras; Anders Korsgaard Ludvigsen, CG Jensen; Thorkild Anders Guldberg; CG Jensen; Mette Wissing Villadsen; Hölscher Jensen; Jan Vognbjerg; EF Applebys Plads 9-31; Styrelsen for Patientsikkerhed; Danmarks Naturfredningsforening; Københavns Miljøforening; Side 9 af 13

10 Bilag 1 - Oversigtskort med placering af dræn Side 10 af 13

11 Bilag 2 - Oversigtskort med placering af boringerne Side 11 af 13

12 Bilag 3 - Københavns Kommunes klassificering af affald Side 12 af 13

13 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse Bilag 3 - Kommunes Klassificering af affald Affaldsfraktion/beskrivelse Slam fra returskyl af sandfilter og sand fra sandfilter Slam fra returskyl af sandfilter og sand fra sandfilter indeholdende farlige stoffer* Brugt aktivt kul fra vandrensning Brugt aktivt kul fra luftrensning EAK-kode (CMB) EAK beskrivelse Miljøkarakter Anvisning / slutplacering Affald fra affaldsbehandlingsanlæg, spildevandsrensningsanlæg uden for produktionsstedet samt fra fremstilling af drikkevand eller vand til industriel brug Affald fra fremstilling af drikkevand eller vand til industriel brug Andet affald, ikke andetsteds specificeret Affald fra affaldsbehandlingsanlæg, spildevandsrensningsanlæg uden for produktionsstedet samt fra fremstilling af drikkevand eller vand til industriel brug Affald fra rensning af jord og grundvand Slam fra rensning af grundvand indeholdende farlige stoffer Emballageaffald, absorptionsmidler, aftørringsklude, filtermaterialer og beskyttelsesdragter, ikke andetsteds specificeret Absorptionsmidler, filtermaterialer, aftørringsklude og beskyttelsesdragter Absorptionsmidler, filtermaterialer, aftørringsklude og beskyttelsesdragter AV Miljø/nyttiggørelse SMOKA ARC Regenerering

14 Brugt aktivt kul fra vandrensning Brugt aktivt kul fra luftrensning indeholdende farlige stoffer* Affald fra tømning af sandfang i forbindelse med rensning af overfladevand Emballageaffald, absorptionsmidler, aftørringsklude, filtermaterialer og beskyttelsesdragter, ikke andetsteds specificeret Absorptionsmidler, filtermaterialer, aftørringsklude og beskyttelsesdragter Absorptionsmidler, filtermaterialer (herunder oliefiltre, ikke specificeret andetsteds), aftørringsklude og beskyttelsesdragter forurenet med farlige stoffer Affald fra affaldsbehandlingsanlæg, spildevandsrensningsanlæg uden for produktionsstedet samt fra fremstilling af drikkevand eller vand til industriel brug Affald fra spildevandsrensningsanlæg, ikke andetsteds specificeret Affald fra sandfang Ekokem Regenerering AV Miljø/nyttiggørelse Affald fra tømning af olieudskiller Olieaffald og affald fra flydende brændstoffer Materiale fra olieseparatorer Slam fra olieudskillere SMOKA Marius Pedersen (DSA) DOG (Horsens) Ekokem Genanvendelse (afvanding/oparbejdning) Nyttiggørelse (afvanding/støttebrændsel) Side 2 af 4

15 Slam fra procesvandsbehandling eller Fraktioner specielt for tunnelbyggeri Da fraktionen vil variere afhængig af aktivitet, skal Center for Miljøbeskyttelse foretage konkret vurdering. Muck efter frasortering af glasfiber (break out) Bygnings- og nedrivningsaffald (herunder opgravet jord fra forurenede grunde) Jord (herunder jord fra forurenede grunde) sten og klapmaterialer Jord og sten (ikke indeholdende farlige stoffer ( )). Beton/glasfiber (break in) Bygnings- og nedrivningsaffald (herunder opgravet jord fra forurenede grunde) Andet bygnings- og nedrivningsaffald Blandet bygnings- og nedrivningsaffald, bortset fra affald med farlige stoffer Slam fra procesvandsbehandling tunnelarbejdspladser Filterpresse mv. Bundfældet materiale fra sedimentationscontainere for procesvand Bygnings- og nedrivningsaffald (herunder opgravet jord fra forurenede grunde) Jord (herunder jord fra forurenede grunde) sten og klapmaterialer Jord og sten (ikke indeholdende farlige stoffer ( )). Der skal foregå en frasortering af glasfiberstykker inden deponering. Glasfiber til ARC Ren beton med rester af glasfiber. Risiko for skæreskader. Kan genanvendes ved konkrete 19-tilladte projekter Indeholder hovedsageligt muck KMC, Nordhavn AV Miljø Nyttiggørelse KMC Side 3 af 4

16 Kalk fra tværtunneler Bygnings- og nedrivningsaffald (herunder opgravet jord fra forurenede grunde) Jord (herunder jord fra forurenede grunde) sten og klapmaterialer Jord og sten (ikke indeholdende farlige stoffer ( )). * Farlige stoffer defineres ud fra Bilag 2 i Bekendtgørelse om affald (BEK 1309 af 18/12/2012) KMC Side 4 af 4

17 Bilag 4 - Skitse af vandbehandlingsanlæg Side 13 af 13