Projekt Madguide. Projekt Forløbskoordination

Transkript

1 Projekt Madguide Projekt Forløbskoordination

2 Indhold Indledning Baggrund Planlægning og analyse Interessent- og risikoanalyse Profil af projektgruppe Kortlægning af lignende tilbud internt og eksternt kommunen Rekruttering af frivillige madguider Rekruttering af borgere Budget Planlægning og udførelse af madguideuddannelse Udarbejdelse af madguideuddannelse Opstart af første hold madguider Event som kick off Evaluering af madguide uddannelse og opstart af andet hold madguider Samling af første og andet hold madguider Borgerforløb Match af borger og madguide opstartsbesøg Støtte og motivation af madguiderne Overordnet plan Temamøde for madguider Juni Temamøde for madguider August Evaluering af projektet Hvem har stået for evalueringen Madguidens evaluering af uddannelse og forløb med borger Borgerens evaluering af forløbet Fokusgruppe interview af projektmedarbejdere Projektgruppens erfaringer og anbefalinger Facts Vores erfaringer i forhold til målgruppe Udfordringer vi er stødt på Hvor har vi hentet inspiration Arbejdsmetoder Perspektivering Forord Vi har lavet denne drejebog som inspiration, hvis du er ansat i en kommune og gerne vil starte et lignende tilbud. Relevant materiale til projektet kan findes på: under Sundhedscenter Vollsmose. Du kan frit benytte alt det materiale vi har lagt ud. Drejebogen er ikke opbygget tidsmæssigt kronologisk, men omhandler temaer som vi har arbejdet med i projektforløbet. Materialet bygger på en tværfaglig viden og de erfaringer vi har fået gennem projektet. Vi afslutter hvert afsnit med at stille nogle spørgsmål, som vi har stillet os selv i forløbet markeret med. Drejebogen bygger på erfaringer i perioden God læselyst fra projektgruppen Charlotte Bødker og Hanne Klitbo 2 Sundhedscenter Vollsmose

3 Indledning Pilotprojektet Madguide implementeres i 2012 under Projekt Forløbskoordination for borgere med KOL, type 2 diabetes, rygproblemer og hjertekarsygdom. Tilblivelsen af Projekt Madguide er baseret på viden fra kortlægningsrapporten og ideer fra en workshop med 30 inviterede både internt og eksternt i Odense Kommune. Desuden fra 25 interviews med fagpersoner og 25 interviews med borgere med en kronisk sygdom. Følgende er et citat fra et borgerinterview af en kvinde på 55 år med type 2 diabetes: Jeg tænker, at når samfundet bruger så mange penge på konsultationer og diabetesskole er det ærgerligt, at der ikke er en form for opfølgning. Tingene skal være virkelig slemme før man kan få. Jeg synes det må være dejligt hos de praktiserende læger, der har ansat en diætist, men det er jo ikke noget man kan forvente. Det er særligt på kostområdet, at jeg mangler støtte og motivation. En anden borger, kvinde på 86 år med type 2 diabetes og hjertekar sygdom, beskrev hvordan familien havde været en støtte og vejleder, da hun blev anbefalet at ændre på kostvaner og at tabe sig. Her ud over hentede vi inspiration fra et lignende projekt med frivillige motionsguides i Odense Kommune samt erfaringer fra andre projekter omkring kostomlægning for borgere med ringe egenomsorgsevne. Baggrund Projekt Madguide tager udgangspunkt i kostens betydning for de fire kroniske sygdomme for borgere med enkel sygdom ifølge Region Syddanmarks forløbsprogrammer, og indsatsen vil tage udgangspunkt i individuelle vejledninger og samtaler hos den enkelte borger ud fra dennes behov. Målgruppen er: Borgeren er over 18 år og bosiddende i Odense Kommune. Gruppe 1: Borgere med kroniske sygdomme relateret til overvægt Gruppe 2: Borgere med kroniske sygdomme relateret til undervægt Gruppe 3: Borgere i risiko for at udvikle kroniske sygdomme relateret til kostvaner Gruppe 4: Pårørende til én af ovenstående tre grupper. Målet for projektet er, at borgeren med en enkeltstående kronisk sygdom, eller risiko for at få en kronisk sygdom, vejledes og motiveres til varige livsstilsændringer. På langt sigt er målet at forebygge udviklingen af den kroniske sygdom fra enkel til kompleks, at optimere borgerens muligheder for at udøve god egenomsorg, samt minimere kommunens merudgifter ved eksempelvis sygdomskompleksitet. På kort sigt er målet at højne livskvaliteten for borgeren med kronisk sygdom, og vejlede denne i at træffe sunde valg i sin hverdag ud fra Sundhedsstyrelsens 8 kostråd. Sundhedscenter Vollsmose 3

4 4 Sundhedscenter Vollsmose Planlægning og Analyse

5 Interessent- og risikoanalyse Som opstart på projektet udarbejdede vi en interessent analyse i forhold til interessenternes bidrag, deres interesse for projektet og en strategi for håndtering af eventuelle udfordringer. Interessenterne var i vores projekt: de frivillige, borgeren, samarbejdsparter, pressen m.fl. Følgende er eksempler på spørgsmål vi stillede os selv. Hvad kan gå galt Forebyggende Handling Afbødende Handling Ingen frivillige Ingen borgerhenvendelser Kvalitet i vejledning, lavt niveau hos de frivillige What s in it for me formidling af, hvad jeg får ud af det som frivillig Godt materiale/pr Belønning (foredrag, kursusbevis) Fokus og plan for formidling Fokus på formidling (ofte og gentaget) Godt materiale/pr Tydelig information (målgruppe og henvisnings procedure) Plan for formidling til dem, der skal henvise (tydelig kommunikations plan) Udarbejde uddannelsesmateriale af høj kvalitet Rekrutteringsproces af frivillige (personlig samtale) Udarbejde profil for den frivillige Prøve efter endt uddannelse Følordning Kontaktmuligheder for de frivillige/synlige støttepersoner Evalueringsskema fra borgerne Klar forventningsafstemning Brug af eksisterende frivillige i kommunen til ambassadører Revurdering af materiale Gentagelse af formidling (evt. tage ud til møder) Revurdere materiale Rekruttere andre eller yderligere ressourcer. Sundhedscenter Vollsmose 5

6 Profil af projektgruppe Hanne er uddannet fysioterapeut. I projekt perioden gennemførte Hanne Sundhedsstyrelsens uddannelse til Vægtstoprådgiver og uddannelsen Ledelse af frivillige. Charlotte er uddannet økonoma, professions bachelor i ernæring og sundhed og har ligeledes Vægtstop rådgiver uddannelsen. I projektperioden deltog Charlotte i et master-enkeltfag på SDU Borgere med kronisk sygdom. Hanne og Charlotte deltog begge i et Systemisk teoribaseret uddannelsesforløb for medarbejdere, der arbejder med socialt udsatte i Odense Kommune. Hvor mange timer har projektgruppen til rådighed og fordelingen af timer? Hvilken faglig profil er nødvendig for gennemførelse af projektet? Har projektgruppen brug for ny viden/uddannelse? Hvordan er økonomien? Kortlægning af lignende tilbud internt og eksternt kommunen For at afklare hvilke lignende tilbud, der kunne være til borgere med kronisk sygdom, rettede vi henvendelse til patientforeningerne: Diabetesforeningen, Hjerteforeningen og Astma- og Allergiforeningen. Vi stillede følgende spørgsmål til patientforeningerne: Har I et lignende tilbud? Har jeres medlemmer efterspurgt et sådant tilbud? Hvordan kunne I forestille jer, at et sådant tilbud skulle se ud (set ud fra jeres medlemmers behov)? Er I interesseret i at blive holdt orienteret om Projekt Madguides med henblik på videre samarbejde. Evt. på hvilken måde? Ifølge svarerne konkluderes det, at der i de pågæld ende patientforeninger ikke findes et lignende tilbud. Patientforeningerne svarede positivt i forhold til ideen om en Madguide ordning, og vil gerne indgå i et samarbejde. 6 Sundhedscenter Vollsmose

7 PR Ud fra vores interessentanalyse valgte vi at reklamere både via digitale medier samt trykt materiale. Teksten til informationsmaterialet blev udarbejdet i samarbejde med en kommunal kommunikationsmedarbejder, som også hjalp os med at få det på kommunens hjemmeside og i en lokal avis. Vi valgte nedenstående logo som gennemgående for alt vores materiale. Vær opmærksom på, at der kan være ophavsrettigheder på billeder. Der blev udarbejdet pjecer med overskriften: Bliv madguide og Få en madguide. Desuden blev der trykt materiale i et postkort format med madguide logoet på forsiden og tekst på bagsiden med information om, hvad man kan bruge en madguide til. Postkortet blev udarbejdet fordi det har en størrelse som er nem at have i tasken for medarbejdere i kommunen som kommer hjemme hos borgeren. Pjecerne har vi selv kunnet trykke, postkort med logoet er lavet på et trykkeri, hvorefter vi selv har sat tekst på. Hvordan skal vi skabe blikfang f.eks. valg af synligt logo? Har vi brug for professionel hjælp til udarbejdelse af pjecer? Hvor mange penge skal der afsættes til PR? Sundhedscenter Vollsmose 7

8 Rekruttering af frivillige madguider Vi valgte at rekruttere bredt både via digitale medier, ved at hænge opslag op på uddannelsesinstitutioner i Odense samt være til stede ved udvalgte arrangementer i kommunen. Vi annoncerede via: Odense Kommunes medarbejderportal, Odense.dk, Ugeavisen, Odense Kommunes husomdelte blad til ældre En venlig Hilsen. Vi hængte opslag op på: Syddansk Universitet, University College Lillebælt, Kold College (linjen for levnedsmidler). Vi deltog i temadage for seniorer i Odense, arrangeret af ældrekonsulenterne i Ældre- Handicap Forvaltningen. Der var mange, der viste interessere for vores projekt, men vi fik ikke rekrutteret nogen frivillige. Pjecer blev lagt frem på hovedbiblioteket og i BorgerService- Centret. Der blev ikke rekrutteret frivillige herfra. Den største rekruttering skete via: Opslag på Syddansk Universitet, University College Lillebælt, Odense.dk og gennem ansatte i kommunen. 8 Sundhedscenter Vollsmose

9 Følgende er et eksempel på vores annoncering til medarbejderportalen og Odense.dk: Vil du være madguide eller kender du nogen der gerne vil? At være madguide er et selvstændigt frivilligt arbejde. Du bliver rustet til jobbet gennem et 6 ugers uddannelsesforløb med 2 timer pr. uge og får et netværk med andre madguider. Gennem uddannelsen vil du bl.a. opnå kompetencer indenfor: Den sundhedspædagogiske metode Små Skridt, Den Motiverende samtale samt kostens betydning for overvægt og undervægt. Uddannelsen er alle tirsdage fra d frem til kl i Sundhedscenter Kongensgade. Du arbejder selvstændigt, men med sparring fra en projektkoordinator i kommunen. Madguiden kan bruges til: Indkøbsvejledning. Hjælp til at finde de sundeste produkter. Madlavning. Hjælp til sundere hverdagsmad. Samtale. Motivation til en sundere hverdag. Forøg chancerne for job efter dit studie. Opkvalificer dine evner omkring individuel vejledning. Skab et netværk i Odense Kommune. Bliv introduceret for en mulig kommende arbejdsplads. Gratis kursus, der giver dig kompetencer indenfor: Den anerkendende tilgang, Små Skridt, indsigt i de kroniske sygdomme, overvægt og undervægt i forhold til ernæring. Skriv frivilligt arbejde på dit CV. Bliv frivillig madguide for borgere i Odense kommune. Har du interesse eller spørgsmål kan du læse om projektet i vedhæftede ark eller kontakt projektmedarbejderne (navn, mail, telefonnummer). Sundhedscenter Vollsmose 9

10 De frivillige, vi rekrutterede til madguides, er en blandet gruppe i alderen år. Her i blandt en del, som er i gang med en sundhedsfaglig uddannelse, men også personer, som selv har en kronisk sygdom eller har pårørende, som er berørt af sygdom. Fælles for dem alle er dog en interesse for selv at leve sundt, og lysten til at lave mad. Det har været en overvejende del af kvinder, som har meldt sig som madguide. De frivillige, vi rekrutterede til hold 1, havde vi en forventningssamtale med i telefonen. Vi erfarede, at det kunne være gavnligt at have en skriftlig aftale. Til hold 2 udarbejdede vi derfor en skrivelse med information og aftale, som den frivillige skal godkende, inden de starter på uddannelsesforløbet. Det blev tydeligt for os, at jo skarpere rammerne er fra starten, des mindre usikkerhed er der hos de frivillige. Er alle frivillige velkomne (har vi inklusionskriterier)? Hvorfra vil vi rekruttere frivillige? Hvilke medier skal vi annoncere i? Skal vi have professionelle til at udarbejde vores materiale? 10 Sundhedscenter Vollsmose

11 Rekruttering af borgere Med udgangspunkt i målgruppen borgeren med enkel sygdom og ringe egenomsorgsevne udvalgte vi afdelinger i Odense Kommune, som vi vurderede var i kontakt med borgere i denne målgruppe. Hanne deltog i en række personalemøder, hvor hun informerede om, hvem der kan få en madguide, og hvad man kan bruge madguiden til. Nedenstående er de afdelinger som fik tilbudt besøg af os. Genoptræningen (herunder hjertehold og kol-hold) Ældrekonsulenterne (forebyggende hjemmebesøg) Servicegruppen (rengøring hos borgere i eget hjem) Sagsbehandlende terapeuter (hjælpemidler) Følgende er teksten til de digitale medier: Hjælp til en sundere hverdag? Vil du gerne motiveres til sundere indkøb og madlavning? - Så prøv en frivillig madguide! En madguide kan fx hjælpe dig med: Indkøbsvejledning hjælp til at finde de sundeste produkter. Madlavning inspiration til sundere hverdagsmad. Samtale motivation til en sundere hverdag. Madguiden henvender sig primært til dig, der ønsker at tabe dig eller tage på. Læs mere på Eksternt i kommunen valgte vi at informere de praktiserende læger via Odense Lægelaug samt lungemedicinsk ambulatorium, Indvandrermedicinsk Klinik og Diabetesambulatoriet på Odense Universitetshospital. Desuden gav vi mulighed for, at man som borger selv kunne henvende sig uden at være i kontakt med en kommunal eller regional ansat. Dette skete via: Ugeavisen, Odense.dk og kommunens blad til ældre En venlig hilsen. Sundhedscenter Vollsmose 11

12 Inden hold 2 madguider var færdiguddannede, annoncerede vi endnu engang via de kanaler, vi havde bedst erfaring med fra Maj måned: Ugeavisen, Odense.dk, Odense Kommunes medarbejderportal. Desuden etablerede vi kontakt til en kommunikationsmedarbejder i kommunen, som lavede et interview med en borger og en madguide. Artiklen kom i bladet En venlig hilsen, og nedenstående er et uddrag fra artiklen: Uddrag fra artiklen: Ved første besøg måtte Margrethe og hendes hjælper Charlotte erkende, at der var meget, de ikke vidste om kost og madvaner. Ved det andet besøg tog Lise dem med en tur ud og handle, og her lagde hun kimen til den kommende forandring. Det var første gang, jeg kom hjem fra supermarkedet uden en pose familieguf fortæller Margrethe. Når madguiden Lise kommer på besøg, taler de om, hvad der er godt og skidt i forhold til madlavning, og ofte søger de efter opskrifter på nettet i fællesskab. Lise har aldrig brugt ordet slankekur. Hendes mission er i stedet at gøre Margrethe opmærksom på hendes dårlige vaner, og forsøge at hjælpe hende med at ændre dem. Skal det være muligt for alle borgere at ansøge om en madguide? Hvad er vores inklusionskriterier (hvem er ikke i målgruppen)? Hvilke afdelinger i kommunen vil vi lave særlig PR for? Hvordan kan vi samarbejde med sygehus og de praktiserende læger? Hvordan får vi en god historie i medierne? 12 Sundhedscenter Vollsmose

13 Budget Følgende er eksempler, som skal med i overvejelserne, når man planlægger at etablere frivillige madguider. 1) Uddannelse af projektgruppen 2 Tidsforbrug for projektgruppen 3) Rekruttering (annoncering) 4) Reklame (Event) 5) Grunduddannelse: 5.1) Underviser løn 5.2) Materialer 5.3) Forplejning 5.4) Lokaler 6) Erfaringsudveksling (4 gange årligt): 6.1) Underviser løn 6.2) Forplejning 6.3) Materialer 6.4) Lokaler 7) (Transportudgifter til madguider (10 klips buskort pr. madguide). Vores erfaring er, at endnu ingen har bedt om at få refunderet kørselsgodtgørelse. 8) Personaletimer til koordinering af opstartsbesøg og slutsamtale 9) Materiale til borgerne Hvordan skal vi fordele pengene på de forskellige poster? Er der økonomi til særlige arrangementer (Event)? Hvor meget materiale skal vi indkøbe til borgerne? Er det muligt at spare penge ved at finde undervisningslokaler og undervisere i internt regi? Med 40 aktive madguider forventer vi at kunne gennemføre ca borgerforløb pr. år Sundhedscenter Vollsmose 13

14 14 Sundhedscenter Vollsmose Planlægning og udførelse af uddannelse af madguider

15 Udarbejdelse af madguideuddannelse Inden selve udarbejdelsen af undervisningsmaterialet vurderes og diskuteres uddannelsens længde samt faglige indhold og niveau, som sættes i forhold til, hvad skal en madguide kunne. Efterfølgende udarbejdes en undervisningsplan. Undervisningsplanen og undervisningsmaterialet godkendes af en praktiserende læge fra styregruppen og en medarbejder med baggrund som Cand.Scient i Klinisk ernæring. Under udarbejdelsen af uddannelsen havde vi en lang række overvejelser. Det var vigtig for os at finde det rigtige faglige niveau. Vi valgte at bruge relativt meget af undervisningstiden på kommunikation, motivation og cases, for på den måde at ruste madguiderne til at kunne tale sundhed med borgeren. Det ernæringsmæssige niveau skulle ikke blive for højt, så vi havde fokus på de 8 kostråd og Små skridt som metode til vægttab. Desuden information om type 2 diabetes og hjertevenlig kost. På det første hold havde vi en diætist fra Hjerteforeningen til at undervise. Det var på baggrund af deres interesse for projektet fra vores rundspørge, og vores ønske om at sam arbejde med patientforeningerne. Desuden havde vi en konsulent fra Center for socialt frivilligt arbejde til at holde et oplæg om motivation til frivilligt arbejde, tryghed i arbejdet og andre relevante emner som f.eks. tavshedspligt. De to undervisere udgjorde tilsammen en lønsum på 5800 kr. Hvilke kompetencer skal en frivillig madguide have? Hvor langt skal uddannelsesforløbet være? På hvilket fagligt niveau skal vi formidle? Skal der eksterne undervisere på? Sundhedscenter Vollsmose 15

16 Opstart af første hold madguider I april 2012 startede 25 frivillige på uddannelsen til madguider. Undervisningen foregår i et af kommunens sundhedscentre med en central placering i byen. Undervisningen foregår i tidsrummet kl , så de frivillige, der arbejder, har mulighed for at deltage. Der tilbydes forplejning i form af frugt og grønt, kaffe/te og en lækker sandwich. Vi forsøgte bevidst at lave en hyggelig stemning, så alle føler sig velkomne. Efter hver af de seks undervisnings gange skrives læringspointerne ned til efterfølgende evaluering og justering af uddannelsen til hold 2. Efter endt uddannelse udfylder madguiden et kompetenceskema, som anvendes til at koble madguide og borger. Hvor skal undervisningen foregå? Skal der være forplejning? Økonomi for undervisning og forplejning? Hvordan kan vi få de frivillige til at føle sig velkomne? Event som kick off For at afrunde uddannelsesforløbet for de 25 madguider og skabe opmærksomhed hos vores samarbejdsparter i Kommunen, afholdte vi en event i juni Ernæringsekspert Christian Bitz og kokken Claus Holm begge kendt fra TV2, tilberedte sund mad med fokus på smag. Eventen er en succes med 70 inviterede, der alle fik sig nogle nye smagsoplevelser. Hvordan anerkender og fastholder vi de frivillige madguider? Hvordan rekrutterer vi borgere internt i Kommunen? Hvordan skaber vi mediernes interesse for projektet? 16 Sundhedscenter Vollsmose

17 Evaluering og uddannelse af hold 2 Undervisningsplanen revideredes ud fra vores egne erfaringer, og ud fra det første hold madguiders evaluering af uddannelsen. Det bliver ikke nødvendigt med PR i forhold til rekruttering af nye madguider til hold 2, da vi har en liste af interesserede fra opstart af hold 1. Der har været stor søgning og interesse fra frivillige. Det er vores opfattelse, at området kost har manges interesse, og mange har selv erfaringer med et vægttab eller ændring i madvaner, som de gerne vil dele med andre. Der starter 15 nye frivillige på vores andet hold madguider. Vi valgte til hold 2 selv at undervise i alle emnerne, dels pga. madguidernes evalueringer af uddannelsen, og fordi vi i projektgruppen selv kunne varetage emnerne via opkvalificering i perioden mellem de to hold. Er der brug for justering af uddannelsen? Anvender vi det rigtige uddannelsesmateriale? Hvem skal undervise? Skal vi fastholde tid og sted? Sundhedscenter Vollsmose 17

18 Samling af første og andet hold madguider Efter uddannelsesforløbet for hold 2 ville vi gerne arbejde for, at hold 1 og 2 følte sig som én gruppe, som vi fremover kunne lave fælles temadage og erfaringsudvekslingsmøder med. Derfor afholdtes en kokkeskole hos Madhuset Alfred og Kamilla. Der var 10 tilmeldinger fra hold 1 og 10 tilmeldinger fra hold 2. Det blev en hyggelig og inspirerende eftermiddag og aften med gode muligheder for at lære hinanden af kende. Under spisningen uddeltes uddannelsesbeviser til de madguider fra hold 1, som alle havde gennemført et madguideforløb med en borger. Vi har efterfølgende fået mange positive tilbagemeldinger på, at det var et rigtig godt arrangement, særligt det at lave mad og efterfølgende spise sammen. Hvordan samler vi første og andet hold? Hvordan får vi madguiderne til at føle sig som én gruppe? Hvordan kan vi kombinere et arrangement, så det er både fagligt og socialt? 18 Sundhedscenter Vollsmose

19 Borgerforløb Sundhedscenter Vollsmose 19

20 Match af borger og madguide Når en borger ansøger om en madguide, retter personen henvendelse til de kommunale koordinatorer. Det kan også være ansatte i kommunen, ansatte på sygehuset eller privat praktiserende læge, som henviser på vegne af borgeren. Der udfyldes et skema med persondata (ingen cpr.nr) og der afkrydses i, hvad der ønskes hjælp til af en madguide. Det kan være indkøbsvejledning, vejledning i madlavning, støtte/motivation til livsstilsændringer. Den kommunale koordinator kobler borgeransøgningen med kompetenceskemaet, som madguiden har udfyldt efter uddannelsesforløbet. Herudover matcher vi madguide og borger ud fra en mavefornemmelse, og det kendskab vi har fået til madguiden gennem uddannelsesforløbet. F.eks. koblede vi en ældre mandlig borger, som ønskede at lære at lave mad, med en mandlig madguide, som tidligere har været kok og nu er gået på efterløn. Det viste sig at være et rigtig godt match til begges tilfredshed og fornøjelse. Opstartsbesøg Den kommunale koordinator har ansvaret for at lave aftale med borgeren og madguiden om et opstartsbesøg, hvor alle tre parter er til stede. På opstartsbesøget aftales rammerne for opgaven, og der skal være en tydelig forventningsafstemning. Der udfyldes et skema, som madguiden evt. kan bruge i de videre samtaler med borgeren. Madguiden har også mulighed for at sige fra overfor opgaven efter opstartsbesøget, ligeledes har den kommunale koordinator mulighed for at vurdere, at opgaven er for vanskelig for en madguide, og herefter henvise til et andet tilbud, hvis muligt. Vi udleverer desuden et brev til borgeren, hvor der står, hvad madguiden er undervist i, og hvad rammerne for et madguideforløb er. Et forløb som madguide kan være optil 4 besøg hos borgeren. Herefter vurderes det sammen med den kommunale koordinator, om der kan være en god grund til at fortsætte forløbet med endnu 4 gange. Hvert besøg er af ca. 1 times varighed, men kan aftales individuelt mellem madguide og borger. Efter Sundhedscenter Vollsmose

21 uger tager den kommunale koordinator igen kontakt til borgeren for at evaluere på forløbet med madguiden. Det kan enten være som en telefonsamtale eller som et hjemmebesøg. Der afsluttes også med udfyldelse af et skema i forhold til borgerens målopfyldelse. Madguiden anbefales at kontakte den kommunale koordinator under forløbet med borgeren. Det kan være med viden om, hvordan det går, men også hvis der opstår problemer. Dette er for at give anerkendelse og tryghed for madguiden. Efter hvert borgerforløb kontakter den kommunale koordinator madguiden for at høre, hvordan opgaven har været, om der har været udfordringer, og om de har lyst til at fortsætte som madguide. Informationerne evaluerer vi løbende og gemmer i et skema. Hvordan ansøger borgeren om en madguide? Hvordan matcher vi borger og madguide? Hvordan sikrer vi et godt opstarts besøg? Hvordan afsluttes forløbet med såvel borger som madguide? Sundhedscenter Vollsmose 21

22 22 Sundhedscenter Vollsmose Støtte og motivation af madguiderne

23 Overordnet plan Hanne deltog i uddannelsesforløbet Ledelse af frivillige, og med tanker derfra udarbejdede vi en strategi for at kunne støtte og motivere vores frivillige madguider. Oplevelsen af at blive anerkendt og følelsen af at gøre en forskel som madguide: Efter hvert opstartsbesøg gives der tid til at snakke med madguiden og give feed-back på tanker og oplevelser. Opfordre madguiden til at ringe eller skrive til os undervejs i deres forløb med borgeren og svare dem. Det kan være om både stort og småt. Støtte op om madguidens beslutning, hvis han/hun ikke ønsker at være madguide i et konkret tilfælde. Kontakte madguiden efter hvert forløb for at høre til, hvordan opgaven er gået og sikre, at madguiden føler sig anerkendt og trives i jobbet som madguide. Oplevelsen af at udrette noget sammen med de andre madguider, give en følelse af fællesskab: Vi vil gerne skabe en atmosfære, der giver en fællesskabsfølelse. Det kan f.eks. være gennem fællesarrangementer, forplejning når vi mødes, plads til hyggesnak og, at vi kan spørge ind til hverdagslivet hos den enkelte, navneskilte med madguide-logo, erfaringsudveksling, ny viden. At vi arrangerer at mødes jævnligt (2 timer hver anden måned). Mødet kan både have indhold af social karakter og ny vide samt erfaringsudveksling. At vi jævnligt formidler, hvor vi er i projektet, hvad har vi opnået, fortæller om den opmærksomhed, der er på projektet, inddrager dem i vores tanker og ideer. Det kan f.eks. være gennem nyhedsbreve og til vores erfaringsudvekslingsmøder. Når hold 2 madguider er færdig uddannede, vil vi lave en fællessamling med hold 1 madguider omkring et arrangement med fælles madlavning og spisning. Sundhedscenter Vollsmose 23

24 Udvikling af motivation gennem faser: Fase 1. Madguiden (Undervisningsforløbet): Er måske lidt forsigtig, skal lære hinanden at kende. Der er entusiasme, men også Fase 3. Madguiden (Efter det første forløb med en borger): Har et godt kendskab til de andre madguider og til de kommunale koordinatorer. Føler sig mere sikker på opgaven, føler sig anerkendt og har lysten til at lave mere frivilligt arbejde. Kommunale koordinatorer: Er fortsat med til at sætte rammerne, men der gives også opbakning til nye ideer som kommer fra madguiderne. Fortsat fokus på at anerkende madguiden for det han/hun gør. lidt usikkerhed omkring, hvad opgaven går ud på. Kommunale koordinatorer: Er tydelige om opgaven, sætter rammerne, laver forventningsafstemning og er med til at skabe en god stemning på holdet af madguider. Fase 4. Madguiden (Efter flere forløb med en borger): Har gode Fase 2. Madguiden (Det første forløb med en borger): Er måske lidt usikker på, om han/hun nu også kan udføre opgaven, mangler noget erfaring i den konkrete opgave, skal møde borgere i hans/hendes hjem med de udfordringer det nu kan give. Kommunale koordinatorer: Støtter og opmuntrer for at give madguiden anerkendelse og oplevelsen af at udføre noget værdifuldt. erfaringer at bygge på og fortsætter som frivillig madguide med lysten og troen på det stykke arbejde der gøres. Måske er der også lyst til at lave andet frivilligt arbejde f.eks. som motionsguide i kommunen. Kommunale Koordinatorer: Arbejder fortsat for at skabe PR om det at få en madguide, kobler madguide og borger i forløb samt udfører opstartsbesøg. Det hele kører mere på rutinen og evt. udforskes nye veje i udviklingen af madguide konceptet. 24 Sundhedscenter Vollsmose

25 Vi vil desuden løbende være opmærksomme på nedenstående punkter, som kan være med til at fratage motivationen til at være frivillig madguide: Dårlig kommunikation (man ved ikke, hvad der sker og hvorfor). Uhensigtsmæssige strukturer (tidsspilde). For travle koordinatorer. Dårlig teametik (kritik, dårlig stemning på møder mm.). Manglende mulighed for indflydelse på arbejdsområdet. Beslutninger som tages hen over hovedet på en. Uudtalte forventninger (fx opgaver som man ikke forventede). Hvordan udarbejder vi en strategi? Hvordan anderkender vi madguiderne for deres indsats? Hvordan kan madguiderne bruge koordinatorerne fagligt og i praksis? Sundhedscenter Vollsmose 25

26 Temamøde for madguiderne juni Vi arrangerede det første temamøde med hold 1 ca. 1 måned efter uddannelsens afslutning. Mødet var åbent for alle, også selvom man endnu ikke havde været i gang som madguide. Mødet var sammensat med emner ud fra madguidernes ønsker og med erfaringsudveksling. Mødetiden var 2 timer. Der var 13 fremmødte. Erfaringsudvekslingen tog udgangspunkt i hvad er gået godt, og hvilke udfordringer har vi mødt. Under punktet hvad er gået godt kom følgende udsagn: Madguiden føler sig godt modtaget hos borgeren, og der er stor efterspørgsel på madguidens viden. Borgeren har glædet sig til madguidens besøg og er meget motiveret. For de borgere, der ikke er så erfarne i et køkken, har det fungeret godt, hvis man kan skabe nogle fortællinger om maden og gøre det billedligt. En god oplevelse af, at der hos borgeren sættes gang i nye initiativer allerede mellem 1. og 2. gang de mødes. Der opleves et godt samarbejde hos de borgere, hvor der også er støttepersoner. Under punktet hvilke udfordringer har vi mødt kom følgende udsagn: Vigtigt med klar forventningsafstemning f.eks. i forhold til, hvor mange gange det forventes, at madguiden kommer hos borgeren. Nogle har haft oplevelsen af, at borgeren ikke helt har forstået begrænsningen i antal af besøg. Svært at arbejde med borgerens motivation når der er en oplevelse af, at borgeren ønsker, at madguiden sætter målene for eventuelle ændringer. Svært at arbejde med de ubevidste madvaner. Rutinerne som gør, at vi ikke helt ved, hvad vi spiser. En udfordring at møde borgeren som f.eks. er ufrivillig ensom eller meget fysisk handicappet. Hvor meget skal man som madguide hjælpe med opgaver, som ligger ud over det at være madguide, men som man kan se nogen andre burde tage sig af. Efter erfaringsudvekslingen brugte vi 1 time på emnerne: Varedeklarationer og indkøb samt fysisk aktivitet i forbindelse med vægttab og vægtøgning. Det er efterfølgende vores erfaring, at 1 time er for lidt tid til de to emner for at kunne gøre det anvendeligt for madguiden. Som opfølgning på madguidernes udfordringer, udarbejdede vi efterfølgende et brev til borgeren, som bliver udleveret ved første besøg. I brevet står der, hvad vi forventer madguidens opgave er, herunder brug af tid samt oplysning om, hvad madguiderne er blevet undervist i af emner. Desuden havde vi en god debat på mødet om de udfordringer, som de havde mødt, og hvordan man kan arbejde videre med det. 26 Sundhedscenter Vollsmose

27 Temamøde for madguiderne august Vi tilbød madguiderne fra hold 1 at deltage i et temamøde med fokus på erfaringsudveksling i august. Erfaringen fra vores første temamøde med madguiderne var, at de i høj grad havde et ønske om mere tid til erfaringsudveksling. Vi havde derfor afsat 15 minutter til information fra os, 15 minutter til en pause og 1½ time til erfaringsudveksling på tværs styret af os. Der var 12 fremmødte. Følgende er de vigtigste fokuspunkter fra mødet: Positive erfaringer som madguide: At opleve engagement og se energien hos borgeren. At se en løbende udvikling hos borgeren. Når hele familien er en del af projektet omkring f.eks. at tabe sig. Når borgeren opnår sit mål. Når borgeren er motiveret og selv kommer med løsningsforslag. Udfordringer som madguide: Svært at stille åbne spørgsmål og ikke komme med løsninger, når man sidder sammen med en borger, der forventer, at madguiden kommer med alle løsningerne. Svært hvis der ikke er helt klare rammer for, hvad madguiden skal sammen med borgeren, hvordan gøres opgaven konkret? At møde ensomhed hos borgeren. Når borgeren aflyser gang på gang og motivationen er lav. Borgeren har evt. mange andre problemer, som overskygger motivationen for kostændringer. Hvordan får man afsluttet forløbet på en god måde og til alles tilfredshed? Der er flere, der oplever, at borgeren får et tryghedsforhold til madguiden og, at det er svært at afslutte, fordi der måske ikke er andre relationer i borgerens omgangskreds. I nogle forløb er der brug for at mødes mere end 4 gange, hvis en kostændring skal holde ved. Mange oplever, at det er måltidsmønstre og spisevaner, som er grundlæggende problematikker. Sundhedscenter Vollsmose 27

28 Nye Ideer: Madguiden kontakter sin borger efter f.eks. 8 eller 12 uger og følger op på, hvordan det er gået. At hjælpe med at opstarte et madlavningsholde i boligområder, som har tilknyttet et beboerhus med køkken. At samle en gruppe interesserede borgere med én madguide f.eks. på Sociale Væresteder. Madguiderne byder ind med dilemmaer, inden vi mødes til erfaringsudveksling. Sidder evt. i mindre grupper, afhængig af interesseområde. Hvordan fastholder vi de frivillige? Hvordan planlægger og opbygger vi temamøderne, så de får mulighed for: Erfaringsudveksling? Ny viden? Socialt samvær? Der blev i resten af projektperioden planlagt og afholdt temamøder hver anden måned efter samme skabelon som de to ovenstående møder. Formålet med møderne er at give madguiderne mulighed for erfaringsudveksling, faglig støtte og vejledning, samt at tage nye emner op som madguiderne synes er relevante eller interessante. 28 Sundhedscenter Vollsmose

29 Hvordan evalueres projektet Sundhedscenter Vollsmose 29

30 Hvem har stået for evalueringen Projektet evalueres af en ekstern evalueringsenhed i Odense kommune. De har stået for: Evaluerings design, udfærdigelse af spørgeskemaer og afholdelse af fokusgruppe interview med de frivillige madguider, borgere og af os som projektmedarbejdere. Desuden udarbejdelse af en samlet analyse rapport. Vores opgave som projektmedarbejdere har været at få samtlige spørgeskemaer udfyldt af hhv. borger og madguide. Selvom vi ikke har stået for den egentlige evaluering har spørgeskema indsamlingen taget en del tid, som er vigtig at tænke ind i projektet. Madguiden evaluerer uddannelsen og forløb med borger Madguiderne har evalueret på uddannelsen i forhold til indhold, tid og undervisere. Desuden har de slutevalueret både på de borgerforløb, der er fuldført, og de forløb som af forskellige årsager ikke blev gennemført. Grunden hertil er, at vi både ønsker at give støtte og opbakning til begge slags forløb samt lære af, hvad der kendetegner de forløb som har været svære at fuldføre. Desuden har en gruppe madguider deltaget i et fokusgruppeinterview. Borgeren evaluerer forløb med madguide Borgeren har udfyldt et spørgeskema ved første besøg og igen efter 12 uger. Skemaets temaer er: Helbred og trivsel, kostvaner, måltidet samt samspillet mellem borger og madguide. Som en del af evalueringsdesignet skulle borgeren selv udfylde et evalueringsskema ved første besøg samt et slutevalueringsskema 12 uger efter opstartsbesøget. Ved slutevalueringen tog vi enten hjem til borgeren, eller vi sendte skemaet til de borgere, der havde en mail. Enkelte borgere modtog skemaet med en retur kuvert, hvis andet ikke var muligt. En gruppe på 6 borgere har desuden sagt ja til at deltage i et fokusgruppeinterview. For at se evalueringsresultaterne kan rapporten læses på: under Sundhedscenter Vollsmose. Hvem skal evaluere, intern eller ekstern evaluator? Hvordan skal evalueringsdesignet se ud? Hvad vil vi gerne belyse? Hvem skal læse evalueringsrapporten? 30 Sundhedscenter Vollsmose

31 Projektgruppens erfaringer og anbefalinger Sundhedscenter Vollsmose 31

32 Facts Samlet antal madguider: 35 Frafald af madguider: Der er samlet for begge hold 11, der er stoppet og 4, der holder pause. Væsentligste årsag til frafald er, at madguiderne synes de mangler tiden til at være frivillige eller er fraflyttet byen, nogle enkelte er stoppet, fordi de alligevel ikke syntes madguide opgaven var noget for dem, særligt det at komme i en anden borgers hjem har været en udfordring for nogle. Antal borgerhenvisninger er 48. Internt kommunen (ansatte i kommunen): 39 Eksternt kommunen (sygehus, praktiserende læge): 6 Selv henvendt sig: 3 Frafald af borgere, som ikke har gennemført et forløb på 12 uger er 13 ud af 47 forløb. Den væsentligste årsag til frafald er, at borgeren er blevet syg, ikke melder tilbage som aftalt eller har flere konkurrerende udfordringer, hvor kostændringerne bliver prioriteret fra. Der er enkelte forløb som vi har stoppet igen efter det første opstartsbesøg, fordi borgeren ikke viste den motivation for forandring, som vi har erfaring med skal til, for at starte ændringer i kostvaner, måltidsmønster med mere. Vores erfaringer i forhold til målgruppe Ved projektets midtvejsevaluering erfarede vi, at størstedelen af de borgere, som har ønsket en madguide svarer til definitionen enkeltstående sygdom og ringe egenomsorg. Ringe egenomsorg omhandler primært følgende sårbarhedsfaktorer: problemer med økonomi, mangel på socialt netværk, problemer med sygdom i nær familie, problemer med relation til arbejdsmarkedet samt overvægt eller undervægt. Vi har dog også fået en del henvendelser fra borgere, som ikke har en kronisk sygdom, men som pga. primært overvægt er i høj risiko for at udvikle en sygdom. De forløb, der med vores erfaring har været de bedste er hos borgeren, som i væsentlig grad er motiveret for at ændre på kostvaner, men mangler eventuelt lidt støtte til at påbegynde og yderligere at fastholde en ændring. Borgeren har f.eks. begrænset viden om, hvad den enkelte vare indeholder af energi, og hvilken betydning det får for et vægttab eller en vægtøgning. Det kan også være begrænset viden om Sundhedsstyrelsens generelle kostanbefalinger samt særlige anbefalinger til borgeren med type 2 diabetes, hjertekar sygdom eller KOL. For nogle borgere har det primært omhandlet samtale om motivation og, hvordan der gradvist og med små skridt kan ændres vaner. For andre handler det mere om en praktisk vejledning f.eks. i forhold til at lave mad sammen i borgerens eget miljø eller at handle ind samme sted, som borgeren plejer at gøre sine indkøb. 32 Sundhedscenter Vollsmose

33 Vi har erfaret, at opgaven som madguide er for omfattende, når det gælder borgere, som har store forventninger til, at det er kommunens/andres ansvar at finde løsningsforslag til, hvordan borgeren kan ændre vaner og, at ændringerne fører til et vægttab. Det er typisk borgere, som ikke selv er motiveret, men føler sig tvunget til at indgå i et forløb med en madguide på en eller anden vis. Ud fra ovenstående erfaringer har vi revideret målgruppen til at få en madguide til: Borgeren bor i Odense, er over 18 år og har ønsker om at ændre på sine kostvaner: Har du svært ved at omsætte anbefalinger fra ernæringsfagligt personale til praktiske handlinger som madlavning og indkøb? Synes du det er svært at vælge de rigtige varer og opskrifter? Har du lille appetit og brug for nemme veje til mere energi i maden? Vil du gerne tabe dig og har svært ved at finde motivation? Det tager tid at få spredt viden om et nyt tiltag. Vi oplevede, at der gik ca. 4 måneder, inden der for alvor kom borgerhenvisningerne fra samarbejdsparter internt og eksternt kommunen. Det er vigtigt at påregne en del fleksibilitet af projektmedarbejderne, når der arbejdes med frivillige. Den frivillige kan ikke indplaceres i en kasse som passer ind i et 8-16 job. Det kan være den frivillige selv er i job, er under uddannelse eller er frivillig i andre sammenhænge. Man må derfor påregne, at der ind imellem skal arbejdes udenfor normal arbejdstid. Vi har oplevet en problematik, når borgeren takker ja til et madguide forløb og samtidig er i gang med en sagsbehandling i kommunen. Vi har i et par tilfælde oplevet, at borgeren reelt ikke var interesseret i at ændre vaner og efterfølgende var svær at lave aftaler med. I et enkelt tilfælde var vi nødt til at afslutte forløbet, da vi vurderede, at der i familien var så store problemer, at det ikke var en opgavefor en frivillig madguide. Sundhedscenter Vollsmose 33

34 Inspiration Vi har hentet inspiration til samarbejde med frivillige gennem: søg på motionsguide Arbejdsmetoder Back- casting er anvendt i starten af projektet, hvor vi skulle starte mange nye opgaver op. Metoden er særlig anvendelig, når der ikke er særlig mange erfaringer at bygge på fra tidligere, og hvor der er brug for at tage udgangspunkt i noget der lykkes frem for at se på alle barriererne. Logbog er anvendt med inddeling i måneder, og i forhold til relevante overskrifter for hver enkelt måned. Logbogen har givet os et godt overblik over projektets forløb, og været et godt redskab til at holde projektmedarbejderne opdateret på ny viden i projektgruppen. For at have overblik over vores madguider, har vi kopieret madguidernes kompetenceskemaer med billede på og hængt dem op på en stor tavle. Med post-it mærkater har vi markeret, hvilke borgere vi har koblet madguiden med samt markeret om madguiden holder pause med mere. I forhold til at have overblik over borgeransøgningerne har vi brugt en mappe med følgende inddeling: Nye ansøgninger Forløb under planlægning Opstartsbesøg er udført Afsluttede forløb Opgaveark er anvendt som et A1 post-it på væggen og med små post-it mærkater i forhold til beskrivelse af opgaver/prioritering/ansvarlig. Den store post-it var inddelt i overskrifterne afventer, i gang, afsluttet. Den har givet os et rigtig godt overblik over mængden af opgaver og fordelingen af dem. Korte morgenmøder (5 minutter) med fordeling og prioritering af opgaver for dagen. 34 Sundhedscenter Vollsmose

35 Perspektivering Vi har i projekt perioden arbejdet med nye vinkler på, hvordan erfaringerne fra projekt madguide kan bruges som et supplement til de nuværende tilbud til borgere i Odense Kommune. I skrivende stund er vi i gang med at afprøve følgende tiltag, hvorfor der endnu ikke ligger en evaluering af vores erfaringer. Social psykiatrien. En gruppe på ni madguider har selv valgt at være madguide for borgere med psykiske sygdomme. De har fået undervisning i, hvordan den psykiske sygdom kan påvirke kostvaner og, hvordan der kan arbejdes med motivation og støtte til forandring. Ansatte fra kommunen, såkaldte bostøtter kan her efterfølgende henvise relevante borgere til at få en madguide. Vi forventer, at forløbene strækker sig ud over de 4 gange vi tidligere har aftalt, men ellers efter samme opskrift. Sideløbende er vi en del at et undervisningsteam, som skal uddanne bostøtter til at vide mere om, hvordan de kan støtte og vejlede de borgere, de kommer hos i forhold til sunde kostvaner, og hvordan de kan gøre brug af frivillige madguider. overvægtsproblematik, og som efterfølgende har brug for en længerevarende støttende indsats, som fagpersonale ikke nødvendigvis er de eneste, der kan klare. Vi har flere gode erfaringer med, hvorledes en madguide kan bruges her og har et ønske om at arbejde videre i dette felt. Forebyggelse af fedme og sygdom. I et samarbejde med kommunens Børne- Unge Forvaltning, har vi udført et par forløb, hvor sundhedsplejen i indskolingen samt familierådgivere har kunnet henvise til os. Det har været vigtigt for os, at det ikke var barnet alene, men familien som skulle være en del af samtalerne med madguiden. Sundhedscentre. I kommunens to sundhedscentre arbejder vi med at skabe mere samarbejde med de ansatte i forhold til at hjælpe borgeren videre fra et kommunalt tilbud til et tiltag som indbefatter frivillige. Det gælder for de borgere, som er afklaret i forhold til deres eventuelle sygdom eller Sundhedscenter Vollsmose 35

36 Vi har lavet denne drejebog som inspiration, hvis du er ansat i en kommune og gerne vil starte et lignende tilbud. Drejebogen er inddelt i emner med henvisninger til materiale som ligger på Odense.dk under Sundhedscenter Vollsmose. Du kan frit benytte alt det materiale vi har lagt ud. Drejebogen er ikke opbygget tidsmæssigt kronologisk, men omhandler temaer som vi har arbejdet med i projektforløbet. Materialet bygger på en tværfaglig viden og de erfaringer vi har fået gennem projektet. Vi afslutter hvert afsnit med at stille nogle spørgsmål som vi har stillet os selv i forløbet. Finanseret af Sundhedsministeriets Kronikerpulje. Udgivet af Sundhedscenter Vollsmose, Odense Kommune, Publikationen kan frit referes med tydelig kildeangivelse.